Lad mig begynde med at fortælle, at mit navn
lide at sejle i kano, eller til dem, som
er BROR SYLVESTER VEJRUP ROSENBÆK,
kunne overveje at prøve det.
og at det her er min historie. Den handler om mig
Forlaget Tallulah siger, at jeg skal
PEr BLOCH
Jeg vil anbefale bogen til alle, der kan
og min hund, om min nye nabo, Bolette, om min mor og far, om dem i klassen og om min storesøster,
VAND, men at bogen ikke selv kan tåle
Luna, som døde, før jeg blev født. På en måde er
vand. Skulle nogen tabe bogen i vandet
det lidt derfor, jeg er her. Fordi hun ikke er her
under en kanotur, kan man skrive til
mere, så fik mor og far mig.
forlaget og få rabat på en ny, såfremt
Voksne ville sikkert sige noget om, at
man har et billede af bogen i vandet fra
JEG ER HER JO STADIG er en
ens kanotur. Ægte.
historie om at turde noget, man ikke troede, man turde, og om at finde ud af, hvem man er. Det er jeg egentlig enig i. Jeg er 11 år og ret almindelig, men på min
Og så sku
9
ds de , t fo r.
helt egen særlige måde.
lle jeg lige til at begynde at fortælle pla e k k e er i EN HEL M i st AS S E M E R E , men der e n r appe så det står inde på fl
788785
486165
JEG Er HER JO sTADIG
nævne, at bogen handler en del om
PEr BLOCH
JEG Er HER JO sTADIG
Jeg ville nemlig også gerne liste alt det, bogen ellers handler om, men så kom jeg i tanke om, at der er rigeligt med lister i bogen i forvejen, for jeg elsker lister. · Og fisk · Og gul · Og gevir · Og at hækle · Og at besøge min mormor og morfar Se, nu er jeg allerede i gang med listerne. Det kommer ud af mig som POPCORN i en varm gryde. Dem kan jeg i øvrigt også godt lide. Popcorn.
Andre udgivelser af Per Bloch Kollektion (2009) Mezzosphere (2013) Ti, tyve, tredive (2013) Kokoro (2016) Kokoro Remakes (2017) Vi skal noget sammen (2019) Halvfar (2021) Panneq (2022) Rosa i al slags lys (2024) Gakkelaksen og de 10.000 stjerner (2024) Læs mere på www.stimuli.dk
PEr BLOCH
JEG Er HER JO sTADIG
Jeg er her jo stadig Copyright © Per Bloch og Tallulah, København 2026 1. udgave, 1. oplag, 2026 Grafisk tilrettelæggelse: Rasmus Funder Sat med Plantin og trykt hos ScandBook EU, 2026 ISBN: 978-87-854-8616-5 Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder bl.a., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Tekst & Node. Det er ikke tilladt at udføre tekst- og datamining (TDM) af bogen, herunder til brug for træning af AI-teknologier m.v., uden forlagets forudgående skriftlige samtykke.
Arbejdet med bogen er støttet af Statens Kunstfond, Eickhoffs Fond, Autor, Hald Hovedgaard, Danske Skønlitterære Forfatteres Mentorordning og med midler fra Copydan tildelt af Autorkontoen i Dansk Forfatterforening.
Tak til Trine, Rebecca, Birgitte, Johannes, Kristian, Rasmus, Hubert & Giles.
Tallulah Vesterbrogade 112B DK-1620 København V o tallulah.dk I tallulah_forlag E administration@tallulah.dk
Til virkelighedens Bror, brødre, søstre og enebørn
Der er mange måder, min historie kan begynde på, men den skal i hvert fald ikke starte med ‘Der var engang’ … Jeg er her jo stadig. Lad mig begynde med at fortælle, at mit navn er Bror Sylvester Vejrup Rosenbæk. Og ja, man kan godt både hedde Bror og være bror. Ligesom mig. For selvom min storesøster er død, er jeg stadig hendes bror, som hedder Bror. Min storesøster hed Luna, og det betyder ‘måne’ på et sprog, jeg har glemt, hvad hedder. Jeg kan kun ét ord på det sprog. Luna. Fire bogstaver. Ligesom mig. Hun døde, før jeg blev født. Pludselig en dag blev hendes navn til virkelighed, og hun blev en måne på nattehimlen. Mor og far kunne se hende dag og nat, og nogle år efter kom jeg til verden og
7
blev døbt Bror Sylvester Vejrup Rosenbæk. De fleste kalder mig bare Bror. Fire bogstaver er nemmere end 27. Min historie kunne også starte med geviret eller med fuglebrystet eller de hæklede fladfisk. Eller med det her navn på syv bogstaver: B og O og L og E og T og T og E Min historie begynder nemlig med, at jeg får en ven. Hun er min nye naBO, og det passer ret godt, når nu hun hedder BOlette.
ALLE SLAGS GUL Hvis jeg først skal fortælle lidt mere om mig selv, så kunne det være, at jeg blev født på en tirsdag, at jeg er vild med dådyr, og at jeg altid sover ved siden af min bamse, Muffin. Noget af det bedste, jeg ved, er at lege med Kat, lyden af cornflakes, som rammer morgenmadsskålen, og at blive kildet på ryggen af mor eller far, inden jeg skal sove. Jeg er også helt vild med popcorn, og når jeg bliver stor, vil jeg have min egen popcornfabrik. Min yndlingsfarve er gul. Alle slags gul. Sol-gul, æggeblomme-gul, nattemåne-gul eller tis-gul, det gør ikke så meget, bare det er gult. Det er nok ikke svært at gætte, hvilken slags sodavand jeg altid vælger. Der er også ting, som jeg ikke så godt kan lide. For eksempel når min mor sorterer Lunas tøj. Eller når hun sidder med Lunas telefon, som
9
hun har gemt og bliver ved med at lade op, selvom den aldrig ringer. Og når hun ikke svarer mig, fordi hun tænker på Luna. Det kan jeg altid se på hende, når hun gør. Jeg ved ikke, om det er en slags superheltekraft eller noget, alle kan, men jeg kan næsten altid for nemme, hvad de voksne tænker på. Eller mærke, hvordan andre har det. Man behøver ikke spørge, man skal bare se efter. Sådan rigtigt. I deres ansigter eller på deres bevægelser, eller man kan lytte. Til deres stemmer eller deres vejrtrækning.
MÅNER OG PERLEPLADER At min storesøster blev til en måne, er en trafik ulykkes skyld. Hun har en meget flot grav med blomster og hvide sten, som vi har samlet ved Vesterhavet, og der er perleplader i træet, som hænger ind over graven. Jeg har lavet måner i forskellige størrelser, en søhest i gul og grøn og et gult ansigt, som egentlig også godt kunne ligne en måne. Mor og far har sagt, at Lunas yndlingsdessert var bananasplit, så jeg prøvede at lave sådan en i perler, men der var ikke nogen, som kunne se, hvad det var, så jeg lavede en banan og en isvaffel i stedet. Når vinden blæser, gynger de ind i hinanden, og så er det næsten lige så godt. Når vi er på kirkegården, river vi blade sammen, skifter blomster eller ordner ukrudt, andre gange sidder vi bare på bænken ved siden af graven og drikker noget, vi har haft med.
11
Nogle gange går der andre mennesker forbi på grusstien. Det knaser lidt som cornflakes. Tit kigger de på graven og på os og nikker til os og ser sørgelige ud. Jeg ved ikke, om de tror, at de kender mig, men det føles, som om de tænker, at dér sidder en bror uden sin søster. Jeg ved ikke, om der også er nogle, som tænker: Dér ligger en søster uden sin bror. For Luna kendte jo ikke mig. Det er kun mig, der kender hende.
OM ET MEGET LANGT NAVN Okay, vi kan lige så godt tage det med det samme, for jeg ved, man nok tænker, at jeg har et meget langt navn. Bror Sylvester Vejrup Rosenbæk. To fornavne og to efternavne. Måske havde mor og far fundet på flere navne og kunne ikke vælge, og så endte de med bare at give mig dem alle sammen. Det har sine fordele med et langt navn. Eksempel vis når jeg møder nogen og skal fortælle, hvad jeg hedder, så bliver de altid overraskede og nysgerrige med det samme. Nogle gange svarer folk ‘kært barn har mange navne’. Det synes jeg egentlig er ret sødt. Andre spørger, om de må kalde mig Brormand. Det må de ikke, for jeg er ikke en mand, men en dreng. Det kan være, de må engang, men for nu hedder jeg Bror, og længere er den ikke.
13
HOV … jeg glemte noget vigtigt, da jeg fortalte om ting, jeg godt kan lide: Jeg elsker at blive hentet! Det er ikke så vigtigt, hvor jeg bliver hentet henne. Det kan være fra skole, hos mormor og morfar eller fra fødselsdag hos en fra klassen. Hvis man bliver hentet, så er det, fordi der er nogen, som ved, hvor man er. Når jeg engang får en mobiltelefon, så kan man altid ringe og spørge, hvor jeg er, hvis man skal hente mig, men indtil da er man nødt til at vide, hvor jeg er henne, inden man tager derhen. Det er nok derfor, jeg elsker at blive hentet. Fordi mor eller far ved, hvor jeg er, uden at snyde ved at ringe først. Der er flere ting, som jeg ikke kan lide, men de er ikke lige så sjove at remse op. En af dem er fodbold. Altså, jeg kan egentlig godt lide det, jeg
14
er bare ikke særlig god til det. Hvis jeg skal skyde bolden til en af de andre, er det, som om min fod ikke rigtig lystrer og i stedet skyder til en anden end den, jeg ville skyde til, og så må jeg skynde mig at lade, som om det var meningen. For det meste spiller jeg bare fodbold med mig selv, for det er det nemmeste.
DEN SJOVESTE OG DET MODSATTE Har jeg fortalt, at jeg er den sjoveste i klassen? De andre ved det ikke, for jeg har ikke fortalt det til nogen. Det er bare en følelse, jeg nogle gange har indeni. Jeg kan være helt utroligt sjov. Tit griner jeg af mig selv inde i hovedet. Nogle gange også, så man kan høre det. Jeg kan gå på en måde, som altid får mig til at grine. Sådan lidt tilbagelænet og gyngende med slaskearme. Jeg kan også lave nogle lyde med munden, som ikke bare lyder sjove, men også føles sjovt. Og nogle gange finder jeg på ombytninger af stavelser i ordene, som jeg går og griner af. Jeg kan ikke komme på nogen eksempler lige nu, selvom de er ret sjove. Nogle dage er det, som om det sjove ikke rigtigt kan komme ind i kroppen. Jeg prøver at gå på den sjove måde, sige den sjove lyd med munden eller bytte rundt på stavelserne, men det virker
16
ikke. Det, som plejer at være sjovt, er det over hovedet ikke. Så er det, som om sjovheden leger gemmeleg. Men det værste er, når jeg selv synes, at jeg er virkelig sjov, men kan se, at de andre ikke synes det. Eller når andre har det sjovt, uden at jeg forstår, hvad det er, som er så sjovt. Så føles det, ligesom når de andre spiller fodbold uden mig. Jeg kan se det sjove, men jeg er ikke med.
Lad mig begynde med at fortælle, at mit navn
lide at sejle i kano, eller til dem, som
er BROR SYLVESTER VEJRUP ROSENBÆK,
kunne overveje at prøve det.
og at det her er min historie. Den handler om mig
Forlaget Tallulah siger, at jeg skal
PEr BLOCH
Jeg vil anbefale bogen til alle, der kan
og min hund, om min nye nabo, Bolette, om min mor og far, om dem i klassen og om min storesøster,
VAND, men at bogen ikke selv kan tåle
Luna, som døde, før jeg blev født. På en måde er
vand. Skulle nogen tabe bogen i vandet
det lidt derfor, jeg er her. Fordi hun ikke er her
under en kanotur, kan man skrive til
mere, så fik mor og far mig.
forlaget og få rabat på en ny, såfremt
Voksne ville sikkert sige noget om, at
man har et billede af bogen i vandet fra
JEG ER HER JO STADIG er en
ens kanotur. Ægte.
historie om at turde noget, man ikke troede, man turde, og om at finde ud af, hvem man er. Det er jeg egentlig enig i. Jeg er 11 år og ret almindelig, men på min
Og så sku
9
ds de , t fo r.
helt egen særlige måde.
lle jeg lige til at begynde at fortælle pla e k k e er i EN HEL M i st AS S E M E R E , men der e n r appe så det står inde på fl
788785
486165
JEG Er HER JO sTADIG
nævne, at bogen handler en del om
PEr BLOCH
JEG Er HER JO sTADIG
Jeg ville nemlig også gerne liste alt det, bogen ellers handler om, men så kom jeg i tanke om, at der er rigeligt med lister i bogen i forvejen, for jeg elsker lister. · Og fisk · Og gul · Og gevir · Og at hækle · Og at besøge min mormor og morfar Se, nu er jeg allerede i gang med listerne. Det kommer ud af mig som POPCORN i en varm gryde. Dem kan jeg i øvrigt også godt lide. Popcorn.