NOE - Lys og kraft gennem 75 år

Lys og kraft gennem75 책r

Lys og kraft gennem 75 år

1923-1998 Ud­gi­vet i an­led­ning af Nord­vest­jysk El­for­sy­nings 75 års ju­bi­læum

Lys og kraft gen­nem 75 år 1923-1998 Til­ret­te­læg­gel­se: Christen Iversen Skrift: Ga­ra­mond Book 10/13 Pa­pir: 135g Silverblade Mat Sats og tryk: Thom­sens Bog­tryk­keri I/S, Gra­fisk Idé­hus, Hol­ste­bro

Nord­vest­jysk El­for­sy­ning Ski­ve­vej 120 · Post­boks 1330 7500 Hol­ste­bro Tlf. 9742 1488

N

O

R

D

V

E

S

T

J

Y

S

K

E

L

F

O

R

S

Y

N

I

N

G

•

J

U

B

I

L

Æ

U

M

S

S

K

R

I

F

T

1

9

9

Ind­holds­for­teg­nelse 5 Forord

24 Vind­møl­ler

7 Star­ten

26 Byg­ge­ud­vi­del­ser

8 De før­ste år

28 Luft­led­nings­ar­bejde

9 Be­sæt­tel­ses­ti­den

30 Na­tur­kræf­ter

11 For­sy­nings­net­tet bre­der sig

33 Ny teknik

13 Fod un­der eget bord

Elforsynings 35 Nordvestjysk deltagelse i andre organisationer

byg­ning af 15 Om­ jævn­strøm­svær­ker

rem­tids­ud­sig­ter for de 37 Fnord­ vest­jy­ske el­for­sy­nin­ger

18 Mageskifte med Holstebro

39 Formændene gennem tiderne

20 Sammenslutning

45 Chr. Iversen

22 Ka­bel­læg­ning

47 Sel­ska­bets le­delse gen­nem 75 år

8

Transformertårn ved Thyborøn Kanal

N

O

R

D

V

E

S

T

J

Y

S

K

E

L

F

O

R

S

Y

N

I

N

G

•

J

U

B

I

L

Æ

U

M

S

S

K

R

I

F

T

1

9

9

8

For­ord En række fremsynede mænd startede i 1913, det der idag hedder Nordvestjysk Elforsyning. Siden den be­ skedne start har selskabet udviklet sig til en virksom­ hed, der i jubilæumsåret beskæftiger mere end halv­ treds personer og har en energiomsætning på ca.

450.000.000 kWh. Allerede fra start i 1913 har Nordvestjysk Elforsy­ ning leveret vekselstrøm, modsat de mange jævn­ strømsforeninger som opstod rundt om i landet, og da samfundsudviklingen tog fart sidst i halvtredserne, betød satsningen på vekselstrøm at Nordvestjysk El­ forsyning stod stærkt, og flere af de lokale jævn­ strømsforeninger valgte at gå sammen med NOE. Perioden med overgangen fra jævnstrøm til veksel­ strøm betød en kraftig vækst for Nordvestjysk Elfor­ syning, og derfor etablerede Nordvestjysk Elforsy­ ning sig med egne medarbejdere og teknisk ledelse.

At mange af disse medarbejdere valgte at blive hos Nordvestjysk Elforsyning resten af deres aktive ar­ bejdsliv er et godt vidnesbyrd om en god arbejds­ plads.

Denne jubilæumsbog er skrevet og redigeret af fhv. direktør for Nordvestjysk Elforsyning og han var an­ sat i otteogtredive år frem til 1997, så ingen kender historierne bag om Nordvestjysk Elforsyning bedre end ham.

Gennem sin lange periode hos Nordvestjysk Elfor­ syning har Chr. Iversen arbejdet sammen med de fire bestyrelsesformænd som Nordvestjysk Elforsyning

har haft gennem de sidste halvtreds år og har derfor et førstehånds indtryk af de visioner og ideer som har præget udveklingen frem til idag.

Med bogen håber Nordvestjysk Elforsyning at give omverdenen et indblik i den spændende tid som Nordvestjysk Elforsyning har været en del af. Bogen beskriver personer og hændelser til daglig, til højti­ der og under krigen – alle episoder som personer ansat hos NOE har oplevet og beskrevet for Chr. Iver­ sen.

God læselyst!

Tonni Bjerrum Formand for bestyrelsen for NOE

5

Transformerstation nr. 1., Naur Nord

N

O

R

D

V

E

S

T

J

Y

S

K

E

L

F

O

R

S

Y

N

I

N

G

•

J

U

B

I

L

Æ

U

M

S

S

K

R

I

F

T

1

9

9

8

Star­ten Hi­sto­rien om Hol­ste­bro Op­lands Elek­tri­ci­tets­for­sy­ ning be­gyn­der næ­sten 10 år før sel­ska­bet bli­ver en re­a­li­tet, idet en kreds af land­bo­ere holdt et møde i Hol­ste­bro i 1914 for at drøfte, hvor­dan Hol­ste­bro­eg­ nen kunne få elek­tri­ci­tet. Ef­ter­føl­gende blev der holdt yder­li­gere et par mø­der, men da ver­dens­kri­gen brød ud, blev pla­nerne skrin­lagt for en tid. I 1919 blev der gjort et nyt for­søg, der dog se­nere blev op­ gi­vet.

I 1923 ind­kaldte en an­den kreds til et møde i Hvam skole, hvor man skulle drøfte mu­lig­he­den for at op­ rette et elek­tri­ci­tets­værk i Hvam. Mø­det slut­tede med, at der blev ned­sat et ud­valg, der skulle ar­bejde vi­dere med pla­nen.Un­der dette ar­bejde fik ud­val­get en hen­ ven­delse fra in­ge­niør Kir­ke­terp-Møl­ler, Hjør­ring, der til­bød at være kon­su­lent for ud­val­get. Da ud­val­get mang­lede tek­nisk bi­stand, tog de imod in­ge­ni­ø­rens til­bud om kon­su­lent­bi­stand,og ef­ter at han havde fore­ta­get nogle be­reg­nin­ger, vi­ste det sig, at det ville blive bil­li­gere at købe strøm­men ude­fra, en­ten fra op­ lands­sel­ska­bet i Skive el­ler fra Hol­ste­bro El­værk. Ud­ val­get for­hand­lede nu med de to par­ter, og ef­ter en grun­dig over­ve­jelse ene­des man om at træffe af­tale med Hol­ste­bro om køb af strøm til op­lan­det.

Ud­val­get sør­gede for, at der blev la­vet love for det nye sel­skab, og at der blev ned­sat en be­sty­relse på tre mand fra hver af de nye trans­for­mer­kredse, man havde dan­net. I juli var man fær­dig med dette ar­ bejde, og der blev holdt et møde, hvori de ny­valgte

del­tog, og hvor man ned­satte et for­ret­nings­ud­valg, der straks kon­sti­tu­e­rede sig med Gre­gers Stor­gaard, Hand­bjerg som for­mand og Lauge Nør­gaard, Mej­rup som kas­se­rer. Der­ef­ter fulgte gen­tagne for­hand­lin­ger med Hol­ste­bro by­råds be­lys­nings­ud­valg, ind­til der en­de­lig kunne slut­tes kon­trakt om strøm­le­ve­rance gæl­dende i 28 år. Af­ta­len be­tød, at Hol­ste­bro skulle bygge høj­spæn­dings­led­nin­ger og trans­for­mer­sta­ti­o­ ner, og at strøm­men skulle må­les på trans­for­me­rens lav­spæn­dings­side. Det blev de­su­den af­talt at ud­byde an­lægs­ar­bej­derne i of­fent­lig li­ci­ta­tion, der skulle hol­ des den 16. au­gust 1923, samt at frem­skynde ar­bej­det mest mu­ligt.

Li­ci­ta­ti­o­nen blev holdt som plan­lagt og for­delt mel­lem de by­dende. Den stør­ste del af ar­bej­det fik fir­maet La­de­gaard & Co, Od­der, men lo­kale hånd­vær­ kere fik også del i ar­bej­det. HOEs an­del af ud­gif­terne blev på godt 600.000 kr. for led­nings­net og må­lere og næ­sten 500.000 kr. for hu­sin­stal­la­ti­o­ner og mo­to­ rer. Der blev op­ta­get lån i Kom­mu­ner­nes Kre­dit­for­ ening, For­sik­rings­sel­ska­bet Dan­mark og Hol­ste­bro Spa­re­kasse.

Un­der den før­ste or­di­nære ge­ne­ral­for­sam­ling ef­ter star­ten blev der op­lyst, at sel­ska­bet var til­slut­tet 12 trans­for­mer­sta­ti­o­ner og 20 km høj­spæn­dings­net, og at det selv ejede det 186 km lange lav­spæn­dings­net, der le­ve­rede strøm til 519 an­dels­ha­vere.

7

N

O

R

D

V

E

S

T

J

Y

S

K

E

L

F

O

R

S

Y

N

I

N

G

•

J

U

B

I

L

Æ

U

M

S

S

K

R

I

F

T

1

9

9

8

De før­ste år I de før­ste år ef­ter sel­ska­bets start ud­vik­lede det sig stille og ro­ligt, idet der i en del år ikke kunne spo­res sær­ligt store frem­skridt. Der kom en­kelte nye an­dels­ ha­vere til, men de bo­ede alle in­den­for de be­stå­ende trans­for­mer­sta­ti­o­ner, og der­for blev der ikke fore­ta­ get større ud­byg­nin­ger af led­nings­net­tet. Be­sty­rel­ sens stør­ste op­gave var at for­handle pri­ser med Hol­ ste­bro kom­mune for der­ef­ter at fast­ lægge for­bru­ger­ pri­sen.

I sel­ska­bets æld­ ste pro­to­kol, der rum­mer re­fe­rat af alle be­sty­rel­ses- og for­ret­nings­ud­valgs­ mø­der, kan man læse om de pen­ge­ knappe ti­der. Ud ­fra re­fe­ra­terne kan man se, at re­stan­ cerne vok­sede, og at det var van­ske­ligt at få dem ind­ dre­vet. Be­sty­rel­sen var ofte delt i to lejre, hvoraf den ene ville holde en hård kurs over for re­stan­terne, mens en an­den mente, at man burde gå for­sig­tigt frem. Un­der et be­sty­rel­ses­møde i 1934 bad for­man­ den del­ta­gerne om, som der står: „Så ofte som mu­ligt at be­søge de en­kelte re­stan­ter og op­mun­tre dem til at be­tale gæl­den“.

I denne pe­ri­ode tog man det ikke så nøje med, om der hele ti­den var strøm på net­tet; så­le­des af­brød man på en forud fast­lagt dag i de­cem­ber strøm­men i seks ti­mer i hele sel­ska­bets om­råde - for at be­skære træer. Et an­det sted i pro­to­kol­len kan man se, at be­ sty­rel­sen havde mod­ta­get en skrift­lig an­søg­ning om til­la­delse til at få et elek­trisk stry­ge­jern til­slut­tet kraft.

Sva­ret på an­søg­ nin­gen var: „Kan ikke be­­vil­ges“.

Det sam­me svar fik Bor­bjerg sog­ ne­råd, da de søgte om flyt­ ning af ca. 15 „El­pæ­le“.

Om­kring 1935 be­dre­des den øko­­no­mi­ske si­ tu­a­tion for land­ bru­get og sam­ti­ dig her­med skete der en tek­nisk ud­vik­ling, som sam­men­lagt be­tød, at nye an­dels­ha­vere blev til­slut­ tet, og sel­ska­bet be­gyndte at vokse. Be­sty­rel­sen havde på grund af ti­derne det for­nødne mod til at ud­vide for­sy­nings­om­rå­det, og led­nings­net­tet bredte sig mod nord og vest.

8

N

O

R

D

V

E

S

T

J

Y

S

K

E

L

F

O

R

S

Y

N

I

N

G

•

J

U

B

I

L

Æ

U

M

S

S

K

R

I

F

T

1

9

9

8

Be­sæt­tel­ses­ti­den En må­ned ef­ter ty­sker­nes be­sæt­telse af lan­det om­ talte for­man­den på den or­di­nære ge­ne­ ral­for­sam­ling den svære tid, sel­ska­ bet stod over­for.

Un­der samme møde fik be­sty­rel­ sen til­slut­ning til at fore­tage de ind­ greb i strøm­for­sy­ nin­gen, som si­tu­a­ti­ o­nen kræ­vede, og en plan for en ra­ti­o­ ne­ring af strøm­men blev ved­ta­get, men det blev dog al­drig nød­ven­digt, at bringe denne til ud­fø­relse.

Ef­ter­hån­den som olie­til­før­slen be­gyndte at svigte, var man på­ el­vær­ket i Hol­ste­bro bange for, at det ville komme til at gå ud over strøm­for­sy­nin­gen. For at imø­degå dette blev der etab­le­ret en led­nings­for­bin­delse sydpå til Es­bjerg, som sam­men med idrifts­sæt­telse af vand­kraft­sta­ti­o­nen ved Sto­råen ­

lø­ste for­sy­nings­pro­ble­merne. Den svig­ tende olie­til­før­sel med­førte også, at Skave og se­nere Tvis havde be­svær med at op­ret­holde pro­duk­ti­o­nen og der­for gik ind i HOE. I for­hand­lings­pro­to­kol­len fi­gu­re­rer­ ty­skerne for før­ste gang i sep­tem­ber 1940, idet der næv­nes, at der er til­slut­tet to trans­for­mer­sta­ti­o­ner, som ty­skerne havde be­ ord­ret HOE til at bygge på Rom Fly­ve­plads. Det ud­ førte ar­bejde blev be­talt af ty­skerne, og pri­sen for den købte strøm blev fast­lagt ef­ter for­hand­ling.

En an­den stor op­gave ty­skerne på­lagde sel­ska­ bet, var at le­vere strøm til de­res an­læg ved Bov­bjerg.

For at kunne klare denne for­sy­ning blev der byg­get en høj­spæn­dings­led­ning fra Nees ud til om­rå­det, en længde på godt 15 km. For at få til­la­delse til led­nings­ fø­rin­gen måtte HOE love de be­rørte lod­se­jere, at led­ nin­gen ville blive fjer­net, når ty­skerne ikke læn­gere

9

N

O

R

D

V

E

S

T

J

Y

S

K

E

L

F

O

R

S

Y

N

I

N

G

skulle have le­ve­ret strøm i Bov­bjerg. Led­nin­gen blev ta­get ned i 1946.

Om be­sæt­tel­ses­ti­den skri­ver Johs. Gade føl­gende i 25 års hæf­tet: „Un­der Kri­gen og Be­sæt­tel­sen var Sel­ska­bet ude for Van­ske­lig­he­der af for­skel­lig Art. Ma­te­ri­a­le­man­ gelen satte snart en Stop­per for større Ud­vi­del­ser, og kun det nød­ven­dig­ste kunne la­ves. Der skete en ret stor Ud­vi­delse af Tør­ve­pro­duk­ti­o­nen, og Mo­se­bru­ gerne elek­tri­fi­ce­rede de­res Drift, også fordi det snart var den ene­ste Kraft­kilde. Der­til kom Be­sæt­tel­ses­

•

J

U

B

I

L

Æ

U

M

S

S

K

R

I

F

T

1

9

9

8

mag­tens Krav om Ud­vi­del­ser. Sel­ska­bet havde dog ikke med denne Sag at skaffe, ud­over at man til­slut­ tede sig HOEs Led­nings­net, og Sel­ska­bet blev så­le­des tvun­get til at være fri­vil­lig med. Disse Kun­der var i øvrigt ikke un­der­ka­stet Sel­ska­bets al­min­de­lige Reg­ ler med Strøm­for­sy­ning, idet de bare brugte løs af, hvad de skulle have, og sam­ti­dig for­voldte de en vis Utryg­hed i Sel­ska­bets dag­lige Drift, ikke mindst i Kri­ gens sid­ste Tid, hvor Sa­bo­tage og Af­spær­rin­ger hørte til Da­gens Or­den“.

Un­der ge­ne­ral­for­sam­lin­gen i 1942 øn­skede Kr. Iver­sen, Naur ikke læn­gere at være kas­se­rer, et ar­ bejde han havde haft i syv år. Som ny kas­se­rer blev valgt nav­ne­bro­de­ren Kr. Iver­sen, Tvis, som havde dette hverv ind­til kas­se­rer­funk­ti­o­nen faldt bort i 1968.

Kr. Iversen, Tvis

10

N

O

R

D

V

E

S

T

J

Y

S

K

E

L

F

O

R

S

Y

N

I

N

G

•

J

U

B

I

L

Æ

U

M

S

S

K

R

I

F

T

1

9

9

8

For­sy­nings­net­tet bre­der sig Der var ma­te­ri­a­le­man­gel un­der kri­gen og i de før­ste ef­ter­krigsår, og det be­tød, at mange an­lægs­ar­bej­der måtte ud­sæt­tes. Især var det van­ske­ligt at skaffe kob­ ber­tråd, og mange nye led­nin­ger måtte der­for byg­ges med jern­tråd.. Ef­ter­hån­den blev ti­derne bedre, og man kunne igen købe det, man øn­skede, og den ud­ byg­ning, som kri­gen satte en stop­per for, blev star­tet op, og mange nye an­dels­ha­vere blev til­slut­tet.

I 1951 fik HOE en in­te­res­sant hen­ven­delse fra He­ de­sel­ska­bet i Vi­borg gå­ende ud på le­ve­ring af strøm til en stor af­van­dings­pumpe i Ve­stersø nord­vest for Lem­vig. Når hen­ven­del­sen kom til HOE, skyld­tes det,

at HOE var den ene­ste strøm­le­ve­ran­dør i om­rå­det, der kunne klare op­ga­ven, idet hver­ken el­for­sy­nin­gen i Lem­vig el­ler eg­nens jævn­strøm­svær­ker kunne le­ vere vek­sel­strøm. HOE på­tog sig op­ga­ven og byg­ gede en ca. 10 km lang høj­spæn­dings­led­ning fra Rom til Ve­stersø af­van­ding. Led­nings­fø­rin­gen gik tæt forbi Lem­vig by.

Den 28 årige kon­trakt med Hol­ste­bro kom­mune ud­løb i 1952, hvor­for par­terne skulle for­handle en ny af­tale. Ef­ter flere mø­der, hvor­un­der der blev drøf­tet pri­ser og fæl­les for­hold til Vest­kraft, lyk­ke­des det at blive enige om, at HOE skulle over­tage høj­spæn­

Cheminovas gamle fabrik

11

N

O

R

D

V

E

S

T

J

Y

S

K

E

L

F

O

R

S

Y

N

I

N

G

•

J

U

B

I

L

Æ

U

M

S

S

K

R

I

F

T

1

9

9

8

frem­ti­dige el­for­sy­ning. Thy­bo­røn købte den­gang strøm fra Thy Høj­spæn­dings­sel­skab gen­nem et sår­ bart ka­bel, der lå på bun­den af Thy­bo­røn Ka­nal.­ Byen øn­skede der­for at få le­ve­ret sin el­for­sy­ning syd­ fra, og med høj­spæn­din­gen på Har­bo­øre Tange var der nu mu­lig­hed for dette. Der blev la­vet en kon­trakt mel­lem HOE og Thy­bo­røn kom­mune om le­ve­ring af strøm, hvor­ef­ter der blev byg­get en høj­spæn­dings­ led­ning til byen og op­ført tre trans­for­mer­sta­ti­o­ner.

På grund af store be­last­nings­stig­nin­ger blev der al­le­ rede i 1976 idriftsat en 60 kV sta­tion i Thy­bo­røn.

I ok­to­ber må­ned 1956 havde HOE det før­ste møde med Vald. Birns Jern­stø­beri, der på­tænkte at flytte fa­ brik­ken fra Ski­ve­vej i Hol­ste­bro til en grund i HOEs for­sy­nings­om­råde vest for byen. Der gik nogle år, in­ den fa­brik­ken i 1961 købte sin før­ste strøm, og si­den er virk­som­he­den vok­set så me­get, at den som nævnt er ble­vet sel­ska­bets stør­ste kunde.

I ef­ter­året 1957 blev der op­ta­get nye for­hand­lin­ger med Hol­ste­bro Kom­mune om det frem­ti­dige for­hold til Vest­kraft, og den 7. ja­nuar 1958 blev der op­nået enig­hed mel­lem par­terne om at søge op­ta­gelse som fæl­les in­te­res­sent i Vest­kraft gæl­dende fra 1. april 1958. Her­med var et længe næ­ret øn­ske fra HOEs side gået i op­fyl­delse. HOE havde i mange år købt strøm fra Vest­kraft, men det var uden at være in­te­res­ sent og der­med uden ind­fly­delse på Vest­krafts po­li­tik og drift. Men som fæl­les in­te­res­sent sam­men med Hol­ste­bro Kom­mune ville de to par­ter få hver et med­lem i Vest­krafts be­sty­relse. Af­ta­len med Hol­ste­ bro ud­løb den 1. april 1965, og først ef­ter denne dato kunne HOE ind­træde som selv­stæn­digt med­lem af Vest­kraft.

dings­net­tet med trans­for­mer­sta­ti­o­ner, og at der skulle være fæl­les­køb af strøm fra Vest­kraft. Den nye sam­ar­bejds­af­tale skulle gælde ind­til 1965.

Sel­ska­bets an­læg og om­sæt­ning vok­sede stærkt i halvtredserne. Det var der­for na­tur­ligt, at der i 1953 blev truf­fet af­tale med el­vær­ket i Struer om fæl­les brug af en ny 60 kV sta­tion, og at man året ef­ter købte sig ad­gang til en til­sva­rende sta­tion i Lem­vig.

I 1955 flyt­tede Che­mi­nova sin fa­brik fra Sjæl­land til Har­bo­øre Tange, og da fa­brik­ken skulle bruge elek­ tri­ci­tet, hen­vendte den sig til HOE. For at klare for­sy­ nin­gen blev der byg­get en ca. 10 km lang høj­spæn­ dings­led­ning fra Ve­stersø til fa­brik­ken. Da Chemi­­- nova havde væ­ret kunde i to år, fik HOE af Vest­kraft at vide, at Che­mi­nova ville for­øge el­for­bru­get, og at kø­ bet ville blive over 100 mio. kWh år­ligt. Vest­kraft var af den me­ning, at en så stor el­for­bru­ger burde være di­rekte kunde hos Vest­kraft. HOE fik af­talt et møde med Vest­kraft, og der blev op­nået enig­hed om, at HOE kunne be­holde Che­mi­nova på den be­tin­gelse, at HOE se­nest den 1. april 1958 ville søge om op­ta­ gelse som in­te­res­sent i Vest­kraft.

Che­mi­nova har endnu ikke i ju­bi­læ­ums­året nået 100 mio. kWh, men el­for­bru­get er vok­set støt gen­ nem årene, og fa­brik­ken er NOEs næst­stør­ste kunde, kun over­gået af Vald. Birn, Hol­ste­bro. Che­mi­nova er en virk­som­hed, som NOE gen­nem årene har haft stor glæde af og er stolte over at be­tjene. Ud­over at for­øge NOEs om­sæt­ning gi­ver denne mo­derne virk­som­hed sel­ska­bets per­so­nale in­te­res­sante ar­bejds­op­ga­ver og store ud­for­drin­ger.

I fe­bruar må­ned 1956 hen­vendte sog­ne­råds­for­ man­den i Thy­bo­røn sig til HOE for at drøfte by­ens

12

N

O

R

D

V

E

S

T

J

Y

S

K

E

L

F

O

R

S

Y

N

I

N

G

•

J

U

B

I

L

Æ

U

M

S

S

K

R

I

F

T

1

9

9

8

Fod un­der eget bord

Administrationsbygningen i 1958

Det blev ef­ter­hån­den klar for sel­ska­bets le­delse, at HOE ikke i læng­den kunne dri­ves fra for­man­dens og kas­se­re­rens pri­vate skri­ve­borde, men at man måtte samle tin­gene i en ad­mi­ni­sta­ti­ons­byg­ning. Der var to mu­lig­he­der, en­ten at in­drette sig i en ek­si­ste­rende byg­ning el­ler selv at bygge nyt. Man valgte det sid­ste, og ef­ter at have set på flere byg­ge­grunde, købte be­ sty­rel­sen i 1954 et areal på Ski­ve­vej nord for Læ­gård Land­brugs­skole. Are­a­let var så stort, at der kunne blive plads til både ad­mi­ni­stra­tion og la­ger.

Først tre år se­nere blev byg­ge­riet ved­ta­get og ar­ki­ tekt Han­sen-Møl­ler fik op­ga­ven at tegne en byg­ning,

der for­uden at skulle in­de­holde de nød­ven­dige rum til ad­mi­ni­stra­tion også skulle rumme en lej­lig­hed til en li­nie­me­ster. Lej­lig­he­den blev først fær­dig, og her flyt­tede den ny­an­satte in­ge­niør Chr. Iver­sen ind den 1. april 1958. Hele byg­ge­riet var fær­dig til en of­fi­ciel ind­vi­else den 23. juli 1958.

Med dette byg­geri ind­trådte en stor for­an­dring i sel­ska­bets hid­ti­dige til­væ­relse. Nu havde sel­ska­bet for før­ste gang en fast adresse og det kunne selv be­ gynde at pro­jek­tere og be­regne, og det kunne gå i gang med selv at ud­føre an­lægs­ar­bej­der og fore­tage ved­li­ge­hol­delse af de be­stå­ende an­læg. Hid­til var alle

13

N

O

R

D

V

E

S

T

J

Y

S

K

E

L

F

O

R

S

Y

N

I

N

G

•

J

U

B

I

L

Æ

U

M

S

S

K

R

I

F

T

1

9

9

8

før­ste ar­bejds­vogn. Johs. Gade og Chr. Iver­sen kørte til Få­borg El­værk, hvor man ne­top havde købt en Land-Rover, en vogn der var ble­vet an­be­fa­let i Hol­ste­ bro. Vog­nen sva­rede til for­vent­nin­gerne og det lille kø­re­tøj blev mon­te­ret med be­slag, så det kunne fragte fem el­ler flere træ­ma­ster på en gang. Der blev si­den købt flere vogne af samme mærke, og i mange år var det grunds­tam­men i sel­ska­bets vogn­park.

Til at klare de kon­tor­mæs­sige funk­ti­o­ner blev Gud­ run Birch an­sat som bog­hol­der, men selve med­lems­ regn­ska­bet for­blev i Tvis hos sel­ska­bets kas­se­rer Kr. Iver­sen. I foråret 1959 over­tog Chr. Iver­sen drifts­le­ de­ran­sva­ret fra tid­li­gere drifts­be­sty­rer Sø­ren Chr. Han­sen.

Kontoret sidst i 60‘erne

disse ar­bej­der ble­vet ud­ført af in­stal­la­tør Al­fred Pries, Vin­de­rup. Pries havde lige si­den sel­ska­bets start ud­ ført og ved­li­ge­holdt alle an­læg, og væ­ret en uvur­der­ lig stor hjælp for de for­skel­lige be­sty­rel­ser. Han be­va­ rede sta­dig kon­tak­ten med sel­ska­bet og ud­førte en­kelte an­læg og havde le­ve­ran­cen af stål­ma­ster og trans­for­mer­sta­ti­o­ner.

Der skulle nu an­sæt­tes kon­tor­hjælp, mon­tø­rer og luft­led­nings­mand­skab og der skulle ind­kø­bes in­ven­ tar, værk­tøj og vogne. Star­ten var be­ske­den med en en­kelt ar­bejds­vogn, men det va­rede ikke længe, før der blev an­sat yder­li­gere mand­skab og an­skaf­fet flere vogne.

For at be­skrive hvor om­hyg­ge­lig og vel­over­ve­jet an­skaf­fel­serne fandt sted, kan næv­nes kø­bet af den

Land-Rover som arbejdsvogn

14

N

O

R

D

V

E

S

T

J

Y

S

K

E

L

F

O

R

S

Y

N

I

N

G

•

J

U

B

I

L

Æ

U

M

S

S

K

R

I

F

T

1

9

9

8

Om­byg­ning af jævn­strøm­svær­ker In­den for HOEs for­sy­nings­om­råde har der i ti­dens løb væ­ret mere end 11 jævn­strøm­svær­ker, hvoraf de fle­ste le­ve­rede strøm til min­dre by­sam­fund, men en­ kelte var så store, at de dæk­kede el­for­sy­nin­gen i større land­om­rå­der. Ef­ter­hån­den var de fle­ste vær­ker ble­vet ned­lagt, og for­bru­gerne var ble­vet an­dels­ha­ vere i HOE, men i 1958 var der sta­dig fem i drift, nem­ lig de stør­ste og mest vel­drevne. HOE var me­get in­-­ te­res­se­ret i at over­tage de til­ba­ge­væ­rende jævn-­ strøm­svær­ker, da det ville gøre sel­ska­bet større i om­sæt­ning og med­lems­tal, og der­for ville man gerne mø­des med vær­ker­nes be­sty­rel­ser for sam­men med dem at drøfte frem­ti­den. Men be­sty­rel­serne var svære at få i tale, når det dre­jede sig om ned­læg­gelse af de­ res jævn­strøm­sværk, idet de fo­re­trak at ved­blive med at være selv­stæn­dige på alle må­der, selvom de godt kunne se, at jævn­strøm ikke var vel­eg­net in­den­for den mo­derne tek­ni­ske ud­vik­ling, der var i gang.

I som­me­ren 1958 lyk­ke­des det at få et møde i stand med be­sty­rel­sen for jævn­strøm­svær­ket „Strøm“ i Fou­sing for at drøfte vær­kets frem­tid. „Strøm“ havde ca. 300 an­dels­ha­vere og le­ve­rede jævn­strøm til Ølby, Fou­sing og Asp samt de om­lig­gende land­om­rå­der. Ef­ ter at have la­vet et pro­jekt over om­byg­nin­gen af jævn­strøm­snet­tet frem­satte HOE et til­bud om over­ta­ gelse af for­sy­nin­gen til samt­lige for­bru­gere og i for­ bin­delse her­med ud­byg­ning af 10 trans­for­mer­sta­ti­o­ ner, 12 km høj­spæn­dings­net og 60 km lav­spæn­ding.

Ud­gif­ten for el­vær­ket „Strøm“ ville blive 450.000 kr.,

og be­lø­bet skulle be­ta­les af for­bru­gerne gen­nem en ejen­doms­skylds­af­gift, der i star­ten var sat til 2,75 kr. pr. 1.000 kr./ ejen­doms­skyld.

I ja­nuar må­ned 1959 ac­cep­te­rede be­sty­rel­sen til­ bud­det, og HOE gik straks i gang med op­ga­ven. Med det mand­skab og værk­tøj der var til rå­dig­hed, var det et stort pro­jekt at på­tage sig, og der­for blev der an­ta­ get flere folk og købt en ek­stra vogn samt mere værk­ tøj og ma­te­riel. Også de lo­kale in­stal­la­tø­rer fik en travl tid, idet der skulle la­ves nye kraf­tin­stal­la­ti­o­ner og ind­fø­rin­ger.

På samme tid som HOE havde for­hand­lin­ger med „Strøm“, blev der truf­fet en af­tale med Nr. Nis­sum elek­tri­ci­tets­værk om le­ve­ring af strøm til se­mi­na­riet.

Her kunne el­vær­ket ikke holde en til­stræk­ke­lig god spæn­ding, og sam­ti­dig øn­skede se­mi­na­riet at gå over til vek­sel­strøm. HOE lø­ste op­ga­ven ved at bygge en høj­spæn­dings­led­ning til se­mi­na­rie­byen og op­sætte en trans­for­mer­sta­tion samme sted. Den gode kon­takt HOE havde fået med be­sty­rel­sen for Nr. Nis­sum El­ værk, blev be­nyt­tet til at til­byde denne en gra­tis plan for hele el­vær­kets over­gang til vek­sel­strøm, et til­bud be­sty­rel­sen tog imod. Der blev nu fore­ta­get en grun­ dig gen­nem­gang af det store led­nings­net, hvil­ket fore­gik på den måde, at ingeniør Iver­sen sam­men med en er­fa­ren mon­tør un­der­søgte hver ene­ste mast og no­te­rede sig de be­stå­ende led­nin­ger og de­res di­ men­si­o­ner. Ud­fra dette ma­te­ri­ale blev det frem­ti­dige net pro­jek­te­ret, idet der blev ta­get hen­syn til, at så me­

15

N

O

R

D

V

E

S

T

J

Y

S

K

E

L

F

O

R

S

Y

N

I

N

G

get som mu­ligt af det gamle net skulle gen­an­ven­des.

Re­sul­ta­tet af pro­jek­tet blev, at el­vær­ket til HOE skulle be­tale én mio. kr., og for pen­gene ville det få om­byg­ get ca. 13o km lav­spæn­dings­net og få le­ve­ret 28 km høj­spæn­ding og 28 trans­for­mer­sta­ti­o­ner. Af tal­lene frem­går det, at Nr. Nis­sum El­værk havde et stort net, og var et af de stør­ste jævn­strøm­svær­ker i Dan­mark, når der reg­nes i led­nings­længde. Dets for­sy­nings­om­ råde om­fat­tede bl. an­det Nr. Nis­sum by, Se­mi­na­rie­ byen, Fa­bjerg by, Fa­bjerg Kir­keby og Nr. Lem med i alt 800 an­dels­ha­vere.

Der blev holdt flere mø­der med el­vær­kets be­sty­ relse, in­den den kunne gå med til om­byg­nings­pla­nen

•

J

U

B

I

L

Æ

U

M

S

S

K

R

I

F

T

1

9

9

8

og fi­nan­sie­rin­gen, men også un­der byg­ge­pe­ri­o­den, der strakte sig over fire år, var der hyp­pige kon­tak­ter mel­lem de to ind­vol­ve­rede par­ter. Un­der de førte for­ hand­lin­ger var HOE re­præ­sen­te­ret af Johs. Gade og ingeniør Iver­sen.

Også Vemb El­værk var et jævn­strøm­sværk, der le­ ve­rede strøm til næ­sten 500 af­ta­gere og til for­skel for næ­sten alle an­dre vær­ker var det pri­vat­ejet. Vær­ket havde si­den 1957 fået le­ve­ret vek­sel­strøm fra HOE til en ens­ret­ter, der var op­stil­let i vær­kets byg­ning. Si­den da havde der væ­ret ført flere for­hand­lin­ger med ejerne om køb af vær­ket, og om­si­der blev kø­bet en kends­ger­ning, og HOE over­tog det den 1. april 1962.

16

N

O

R

D

V

E

S

T

J

Y

S

K

E

L

F

O

R

S

Y

N

I

N

G

•

J

U

B

I

L

Æ

U

M

S

S

K

R

I

F

T

1

9

9

8

la­vet af et råd­gi­vende in­ge­ni­ør­firma i Aal­borg og var me­get fyl­dest­gø­rende. Ud­fra det til­sendte ma­te­ri­ale øn­skede el­vær­ket et til­bud fra HOE, og en lig­nende hen­ven­delse var sendt til LOE, Lem­vig Op­lands El­for­ sy­ning. Til­bud­det skulle in­de­holde en sam­let pris og et for­slag til fi­nan­sie­ring samt de frem­ti­dige vil­kår for an­dels­ha­verne. Fra HOE blev der ud­fra de op­givne kon­di­ti­o­ner sendt et til­bud til el­vær­ket, og no­gen tid se­nere blev sel­ska­bet ind­kaldt til et møde med el­vær­ kets be­sty­relse og dets råd­gi­vende in­ge­niør. Her­un­ der blev til­bud­det gen­nem­gået, og in­den mø­det var slut, fik HOE af el­vær­kets be­sty­relse op­ga­ven over­ dra­get.

Det ud­ar­bej­dede pro­jekt om­fat­tede 12 sta­ti­o­ner og ca. 18 km høj­spæn­ding samt om­byg­ning af det store lav­spæn­dings­net. In­de­holdt i pro­jek­tet var også en høj­spæn­dings­led­ning fra Bøv­ling­bjerg til 60 kV sta­ti­o­nen i Ramme, så­le­des at Bøv­ling om­rå­det un­der nor­male for­hold kunne få strøm­men fra Ramme. Led­ nin­gen var på ca. 5 km, og blev byg­get på stål­ma­ster med store spænd for at ge­nere de be­rørte lod­se­jere mindst mu­ligt, men især fordi led­nin­gen blev ført igen­nem LOEs for­sy­nings­om­råde. Til trods for dette hen­syn blev det al­li­ge­vel nød­ven­digt at eks­pro­pri­ere, og det for­sin­kede ar­bej­det nogle må­ne­der.

I 1965 var alle ar­bej­der på de for­skel­lige jævn­ strøm­svær­ker fær­dige, og HOE havde for­øget sit for­ bru­ger­tal med ca. 2.500. Un­der ge­ne­ral­for­sam­lin­gen i maj må­ned 1965 blev det ved­ta­get at lade de tre tid­ li­gere jævn­strøm­svær­ker Nr. Nis­sum, Hjerm og Bøv­ ling hver få et med­lem i HOEs be­sty­relse.

Straks ef­ter kø­bet gik HOE i gang med at om­bygge hele led­nings­net­tet til vek­sel­strøm, samt at ned­lægge høj­spæn­dings­ka­bler og op­sætte nye trans­for­mer­sta­ ti­o­ner.

HOE havde tid ef­ter an­den haft for­hand­lin­ger med det store jævn­strøm­sværk „Thor“ i Hjerm om frem­ti­ den. Dette værk havde jævn­strøms­for­sy­ning i et stort om­råde mel­lem Struer og Hol­ste­bro nem­lig om­kring Hjerm, Vej­rum og Sir. På grund af led­nings­net­tets store uds­træk­ning havde „Thor“ al­le­rede i au­gust 1954 væ­ret nød­sa­get til at op­sætte ens­ret­tere i Øster Hjerm, Vej­rum og Sir, der blev for­sy­net med vek­sel­ strøm fra HOE. „Thor“ ville af en el­ler an­den grund ikke træffe nye af­ta­ler med HOE, må­ske fordi de tro­ ede på mu­lig­he­den for at be­vare de­res selv­stæn­dig­ hed, som vi­ste sig ved, at de un­der­søgte, om ikke de selv kunne lave vek­sel­strøm. Ud­gif­terne og be­svær­ lig­he­derne må have væ­ret for store, for Thors be­sty­ relse gik i for­hand­ling med HOE om be­tin­gel­serne for ned­læg­gelse af vær­ket. Der blev la­vet et pro­jekt og gi­vet et til­bud, der ef­ter grun­dige over­ve­jel­ser blev ved­ta­get af be­sty­rel­sen, og HOE gik i gang med ar­bej­det i marts må­ned 1962.

HOEs per­so­nale var nu travlt op­ta­get i tre el­værks- ­om­rå­der, men til trods for det blev der ikke sagt nej til Bøv­ling El­værk, da det i 1963 bad om til­bud om om­byg­ning af led­nings­net­tet og le­ve­ring af vek­sel­ strøm til vær­kets for­bru­gere. På HOE var man tvært­ imod glade for hen­ven­del­sen, da man ikke før havde haft kon­takt med Bøv­ling, selvom HOEs led­nings­net­ i Nees græn­sede op til Bøv­ling El­værk. Sam­men med hen­ven­del­sen fulgte et fær­digt pro­jekt ved­rø­rende el­vær­kets om­byg­ning til vek­sel­strøm. Pro­jek­tet var

17

N

O

R

D

V

E

S

T

J

Y

S

K

E

L

F

O

R

S

Y

N

I

N

G

•

J

U

B

I

L

Æ

U

M

S

S

K

R

I

F

T

1

9

9

8

Ma­ge­skifte med Hol­ste­bro Hol­ste­bro vok­sede stærkt i tresserne og flere og flere are­a­ler blev ta­get ind til be­byg­gel­se; så­le­des be­slut­ tede by­rå­det i 1969 at ud­stykke nogle in­du­stri­grunde på det areal, der tid­li­gere havde til­hørt går­den „Tøm­ mer­gård“ i Må­bjerg. Går­den havde gen­nem årene fået sin el­for­sy­ning fra HOE, og dens jord var, ifølge de ek­si­ste­rende reg­ler om græn­se­for­hold mel­lem na­ bo­sel­ska­ber, HOEs for­sy­nings­om­råde. Disse reg­ler ville Hol­ste­bro Kom­mune ikke ac­cep­tere, for den havde i sinde selv at ka­bel­lægge om­rå­det og el­for­ syne de kom­mende in­du­strier. Kom­mu­nen ind­kaldte ikke til no­gen for­hand­ling om for­sy­nin­gen, men gav det kom­mu­nale el­værk be­sked om at føre byg­ge­ strøm ind i om­rå­det. Denne hand­ling blev af HOE op­fat­tet som en pro­vo­ka­tion, og der blev straks sendt en skrift­lig pro­test til kom­mu­nen. HOE be­trag­tede sa­gen som så vig­tig, at den ville blive sendt til Elek­tri­ ci­tets­rå­det og om nød­ven­dig til dom­sto­lene.

Hol­ste­bro Kom­mune fast­holdt imid­ler­tid sit krav om for­sy­ning af om­rå­det, men ind­kaldte al­li­ge­vel til et møde mel­lem kom­mu­nens tek­ni­ske ud­valg og HOE, hvor­fra der mødte de sæd­van­lige to, nem­lig for­ mand Jo­han­nes Gade og in­ge­niør Chr. Iver­sen. Ifølge mø­de­re­fe­ra­tet kal­der Gade led­nin­gen, der var ført ind i om­rå­det, for en „Pi­rat­led­ning“ og se­nere stil­ler han det di­rekte spørgs­mål til by­råds­med­lem­mer­ne: „Har I den store teg­ne­bog med?“ De ef­ter­føl­gende for­hand­lin­ger endte med en af­tale om, at HOE skulle over­tage for­sy­nin­gen af det så­kaldte „Syd­lige op­

land“ mod, at Hol­ste­bro El­værk fik ret til at ud­bygge el­for­sy­nin­gen i et nær­mere fast­sat om­råde i Må­bjerg.

HOE kunne ef­ter af­ta­len be­holde for­bru­gerne i Må­ bjerg ind­til vi­dere, men måtte slippe dem, når by­ens ka­bel­net nå­ede frem. Det blev be­slut­tet, at af­ta­len skulle træde i kraft den 1. april 1970. „Det syd­lige op­land“ om­fat­tede otte trans­for­mer­ for­enin­ger der alle købte strøm fra Hol­ste­bro Kom­ mune gen­nem må­lere, der var op­sat i de lo­kale trans­ for­mer­sta­ti­o­ner. For­enin­gerne ejede selv lav­spæn­d- ings­net­tet og vi­deresolgte strøm­men til de­res an­dels­ha­vere. De otte for­enin­ger var: Sør­vad, Nr.Fel­ding, Nag­strup, Vind,Ager­felt, Hest­bjerg, Ven­ne­ vold og Rå­sted. Af de otte for­enin­ger var Sør­vad den stør­ste med ca. 150 an­dels­ha­vere og Ven­ne­vold den mind­ste med 30 an­dels­ha­vere. Hver for­ening havde sin egen be­sty­relse og eget regn­skab.

Da af­ta­len med Hol­ste­bro var gået i or­den, havde HOE et møde med for­enin­ger­nes be­sty­rel­ser, hvor man til­bød dem at op­tage de­res med­lem­mer som an­ dels­ha­vere i HOE. En be­slut­ning om at op­løse de en­ kelte for­enin­ger skulle ved­ta­ges på en ge­ne­ral­for­sam­ ling, og der blev der­for af­holdt ge­ne­ral­for­sam­lin­ger i alle for­enin­ger, hvor en op­løs­ning blev ved­ta­get.

Ud­ over de otte for­enin­ger der købte strøm fra Hol­ste­bro, var der én mere, nem­lig Idom trans­for­mer­ for­ening, der af hi­sto­ri­ske grunde købte strøm hos RAH i Ring­kø­bing. Ef­ter for­hand­ling med RAH over­ tog HOE for­sy­nin­gen af Idom, og der­ef­ter kunne

18

N

O

R

D

V

E

S

T

J

Y

S

K

E

L

F

O

R

S

Y

N

I

N

G

Idom trans­for­mer­for­ening op­høre som for­ening på samme tid som de øvrige otte.

På HOEs ge­ne­ral­for­sam­ling i maj 1970 kunne for­ man­den med­dele, at sel­ska­bet var ble­vet større, idet det var vok­set med 900 nye an­dels­ha­vere, og at an­tal­ let af trans­for­mer­sta­ti­o­ner var for­øget med 53.

19

•

J

U

B

I

L

Æ

U

M

S

S

K

R

I

F

T

1

9

9

8

N

O

R

D

V

E

S

T

J

Y

S

K

E

L

F

O

R

S

Y

N

I

N

G

•

J

U

B

I

L

Æ

U

M

S

S

K

R

I

F

T

1

9

9

8

Sam­mens­lut­ning I fe­bruar må­ned 1989 mod­tog HOE et brev fra Lem­ vig Op­lands El­for­sy­ning, LOE, in­de­hol­dende et øn­ske om at få et møde mel­lem sel­ska­berne, hvor man kunne drøfte et nær­mere sam­ar­bejde el­ler en sam­ men­læg­ning. LOE var et an­dels­sel­skab med føl­gende syv trans­for­mer­for­enin­ger som an­dels­ha­vere: Bæk­marks­bro, Dybe, Fjal­tring, Fåre, Har­bo­øre, Hove og Lom­borg. Bort­set fra Har­ bo­øre El­for­sy­ning, der var kom­mu­nalt, var de øvrige seks an­dels­sel­ska­ber. LOE ejede høj­spæn­dings­net­tet i om­rå­det og købte strøm­men hos Lem­vig Kom­mune og solgte den vi­dere til de syv for­enin­ger, der selv di­stri­bu­e­rede den. LOE havde la­ger og værk­sted i Hel­dum, hvor­til var knyt­tet otte med­ar­bej­ dere, der havde det nød­ven­dige ud­ styr til, at kunne fore­tage ud­byg­nin­ ger og ved­li­ge­hol­delse af høj-­ spæn­dings­an­læg­get.

Bre­vet fra LOE blev be­sva­ret po­ si­tivt af HOEs be­sty­relse, og ef­ter et par mø­der blev der ned­sat et sam­ar­ bejds­ud­valg. Ud­val­get blev i juni må­ ned 1989 enige om at ud­ar­bejde en rap­port, der skulle be­skrive for­hol­

20

dene ved en sam­men­læg­ning. Der blev ned­sat en ar­ bejds­gruppe, hvori der del­tog re­præ­sen­tan­ter fra LOE og HOE samt to el­værks­di­rek­tø­rer fra hen­holds­ vis Nord­thy Strøm­for­sy­ning og El­for­sy­nin­gen Søn­ der­jyl­land Syd. Den ju­ri­di­ske hjælp blev va­re­ ta­get af ad­vo­kat Al­lan Møl­ler, Lem­vig.

I slut­nin­gen af au­gust var grup­pen fær­dig med sit ar­bejde og af­le­ve­rede en fyl­dig rap­port, der der­ef­ter blev gen­nem­-­ gået og se­nere god­kendt af sam­ar-­ ­bejdsud­val­get. Det frem­gik af rap­por-­ ­ten, at de syv for­enin­ger skulle ned­-­ læg­ges og el­for­bru­gerne op­ta­ges som an­dels­ha­vere i HOE med virk­ning fra 1. ja­nuar 1990.

På grund­lag af rap­por­ten blev der un­der­skre­vet en sam­ar­bejds­af­ tale, og for at kun­ne over­holde tids­fri­sten blev der hur- ­tigt ind­kaldt til ge­ne­ral­ for­sam­ling i de seks an­dels­sel­ska­ber og i det kom­mu­nale Har­ bo­­øre El­værk.

Thy­bo­røn og Har­bo­ øre Kom­mune ar­bej­ dede li­geså hur­tigt som an­dels­sel­ska­ berne, idet kom-­

N

O

R

D

V

E

S

T

J

Y

S

K

E

L

F

O

R

S

Y

N

I

N

G

mu­nal­be­sty­rel­sen i ok­to­ber be­slut­tede at trække­ Har­bo­øre El­for­sy­ning ud af kom­mu­nalt regi og lade el­­for­bru­gerne blive an­dels­ha­vere i HOE. Un­der drøf­ tel­serne i kom­mu­nal­be­sty­rel­sen ved­tog man end­vi­ dere også at ned­lægge Thy­bo­røn el­for­sy­ning og lade el­for­bru­gerne her følge for­bru­gerne i Har­bo­øre.

Tids­fri­sten blev over­holdt og fik virk­ning fra den 1. ja­nuar 1990. Af­ta­len gav gen­lyd i el­værk­skredse, hvor der især blev frem­hæ­vet, at det var pris­vær­dig, at man kunne nå et re­sul­tat på så kort tid, og at det vi­ste, at der var grøde i struk­tur­til­pas­nin­gen.

For at det nye om­råde kunne blive re­præ­sen­te­ret i HOEs besty­relse skulle ved­tæg­terne æn­dres. Det skete un­der et re­præ­sen­tant­skabs­møde den 25. ok­to­ ber 1989, hvor re­præ­sen­tant­ska­bet blev ud­vi­det fra 70 til 98 per­so­ner og be­sty­rel­sen fra syv til ti med virk­ning fra 1. ja­nuar 1990, og om­rå­det blev ind­delt­ i valg­di­strik­ter. Un­der sam­ar­bejds­ud­val­gets sid­ste møde op­ly­ste HOEs for­mand Knud Ras­mus­sen, at

•

J

U

B

I

L

Æ

U

M

S

S

K

R

I

F

T

1

9

9

8

hans be­sty­relse havde be­slut­tet i for­bin­delse med ved­tægtsæn­drin­gen også at æn­dre sel­ska­bets navn, så det i frem­ti­den kom til at hedde Nord­vest­jysk El­for­ sy­ning, der for­kor­te­des til NOE.

Med­lem­mer af sam­ar­bejds­ud­val­get : Fra LOE Knud Bjerg, Fjal­tring, for­mand for LOE Frede Ørom, Har­bo­øre Kaj Møl­ler, Houe Erik An­der­sen, Lom­borg Ni­els Chr. Sværke, Fåre Kr. Præ­ste­gård, Dybe Hen­ning Jen­sen, Bæk­marks­bro Fra HOE Knud Ras­mus­sen, for­mand Tonni Bjer­rum, næst­for­mand Ak­sel Møl­gaard, be­sty­rel­ses­med­lem

21

N

O

R

D

V

E

S

T

J

Y

S

K

E

L

F

O

R

S

Y

N

I

N

G

•

J

U

B

I

L

Æ

U

M

S

S

K

R

I

F

T

1

9

9

8

Ka­bel­læg­ning HOEs be­sty­relse be­slut­tede i 1986 at lave en plan for ka­bel­læg­ning af sel­ska­bets luft­led­nin­ger. Gan­ske vist havde sel­ska­bet i en del år an­vendt jord­ka­bler, når der skulle byg­ges nye led­nin­ger, men nu øn­skede be­ sty­rel­sen, at også de ek­si­ste­rende luft­led­nin­ger med ti­den skulle er­stat­tes af jord­ka­bler. Når be­sty­rel­sen

ten til ved­li­ge­hol­delse af net­tet og ikke mindst, at en fjer­nelse af luft­led­nin­gerne ville for­skønne det land­ ska­be­lige miljø, og de­su­den være til gavn for land­ mæn­de­nes mark­ar­bejde. En med­vir­kende år­sag til at an­vende ka­bler var end­vi­dere, at det ef­ter­hån­den var van­ske­ligt at opnå til­la­delse fra lod­se­jere og myn­dig­ he­der til at bygge luft­led­nin­ger. En an­den vig­tig fak­ tor var også, at den tid­li­gere store pris­for­skel mel­lem luft­led­nin­ger og jord­ka­bler næ­sten var væk.

Ifølge pla­nen skulle hele lav­spæn­dings­net­tet og en del af høj­spæn­dings­net­tet ka­bel­læg­ges i lø­bet af 20 år,

tog denne be­slut­ning om en to­tal ka­bel­læg­ning, var be­grun­del­sen, at ka­bler i ste­det for luft­led­nin­ger ville for­bedre for­sy­nings­sik­ker­he­den og re­du­cere ud­gif­

22

N

O

R

D

V

E

S

T

J

Y

S

K

E

L

F

O

R

S

Y

N

I

N

G

•

J

U

B

I

L

Æ

U

M

S

S

K

R

I

F

T

1

9

9

8

og be­sty­rel­sen ville hvert år drøfte pla­nen og lade øko­no­mien be­stemme tem­poet. Pla­nen nævnte også, at der ved ud­væl­gelse af luft­led­nin­ger til ka­bel­læg­ ning skulle ta­ges hen­syn til led­nin­gens al­der og stand og især ud­vælge de led­nin­ger, der gik gen­nem tæt be­plant­ning el­ler havde mange ma­ster i dyr­ket jord.

Den ved­tagne ka­bel­plan blev ikke æn­dret ef­ter sam­men­læg­nin­gen med LOE, da det vi­ste sig, at for­ enin­gerne un­der LOE også var i gang med at ka­bel­ lægge luft­led­nings­net­tet, og at de til­med var lidt læn­ gere fremme med dette ar­bejde end HOE. At ka­bler i mod­sæt­ning til luft­led­nin­ger for­øger drifts­ik­ker­he­den gæl­der især for stik­led­nin­ger, og der­for be­slut­tede be­sty­rel­sen i 1977 at give til­skud til om­byg­ning af stik­led­nin­ger fra luft­stik til ka­bel­stik.

Når be­sty­rel­sen in­te­res­se­rede sig for at få stik­led­nin­ ger om­byg­get, var grun­den, at de fle­ste af­bry­del­ser skyld­tes af­brændte ma­ste­sik­ringer for­år­sa­get af sam­ mens­lyng­ning af luft­stik­ket. Til­skuds­ord­nin­gen vi­ste sig at blive en suc­ces, idet godt 1.500 gen­nem årene har fået til­skud til om­byg­ning af luft­stik­ket, og der er ble­vet et mærk­bart fald i brændte ma­ste­sik­ringer.

Op­fyl­del­sen af ka­bel­pla­nen fra 1986 er for­lø­bet som be­slut­tet af be­sty­rel­sen, og det be­ty­der, at der i ju­bi­læ­ums­året kun er få luft­led­nin­ger til­bage på lav­ spæn­dings­net­tet i det åbne land, me­dens der i flere min­dre byer sta­dig er luft­led­nin­ger, der af­ven­ter på ka­bel­læg­ning. Når ka­bel­læg­nin­gen af lav­spæn­dings­ net­tet er over­stået, er der sta­dig høj­spæn­dings­luft­led­ nin­ger, og der­for vil der endnu i mange år være luft­ led­nin­ger i sel­ska­bets for­sy­nings­net.

23

N

O

R

D

V

E

S

T

J

Y

S

K

E

L

F

O

R

S

Y

N

I

N

G

•

J

U

B

I

L

Æ

U

M

S

S

K

R

I

F

T

1

9

9

8

Vind­møl­ler I slut­nin­gen af halv­fjerds­erne blev den før­ste el­pro­ du­ce­rende vind­mølle til­slut­tet sel­ska­bets led­nings­ net. Set med nu­ti­dens øjne var det en lille mølle på kun 7,5 kV, men eje­rens hen­sigt med møl­len var, at den kun skulle give strøm til eget for­brug, og hvis der blev lidt til­overs, ville den over­sky­dende strøm blive solgt til HOE, så­le­des at hele møl­lens pro­duk­tion ville blive nyt­tig­gjort.

De før­ste møl­le­ byg­gere var ide­a­li­ ster med stor mil­jø­ be­vidst­hed og med en vilje til at løse de pro­ble­mer, der måt- te op­stå. Møl­le­byg­ gerne fik brug for de­res energi og vo­ve­mod, for der var mange tek­ni­ ske pro­ble­mer i star­ten. Der­for blev de før­ste­ møl­ler hur­tigt ud­skif­tet til bedre og i reg­len større og mere drifts­ikre møl­ler med læn­gere le­ve­tid.

Det var gan­ske na­tur­ligt at nogle af lan­dets før­ste møl­ler blev byg­get i Vest­jyl­land, for her er lan­det

fladt og ve­sten­vin­den kraf­tig. Der­for hø­rer sel­ska­bets om­råde i dag til et af de tæt­test be­satte om­rå­der med vind­møl­ler, og det har be­ty­det, at NOE nu er stor­kø­ ber af elek­trisk møl­le­e­nergi, og kø­bet sti­ger hvert år, så det i ju­bi­læ­ums­året vil være mere end 150 GWh sva­rende til 33% af hele sel­ska­ bets sam­lede el­køb.

Det hø­rer til Fol­ke­tin­gets ener­gi­po­li­ti­ ske mål­sæt­ning, at pri­va­tes op­fø­relse af vind­møl­ler skal frem­mes og støt­tes øko­ no­misk. Det kan bl.a. foregå gen­nem bil­lig til­slut­ning til di­stri­bu­ti­ons­net­tet og en fa­vo­ra­bel af­reg­nings­pris for den strøm, som møl­lerne sen­der ud på net­tet. Gen­nem Dan­ ske El­vær­kers For­ening er der la­vet ens­ar­tede reg­ler for net­til­slut­ning og af­reg­ ning af pri­vate vind­møl­ ler, og disse reg­ler føl­ger NOE. Den ud­gift sel­ska­ bet har i for­bin­delse med vind­møl­ler bli­ver delt mel­lem alle el­sel­ ska­ber vest for Sto­re­bælt, og ud­lig­ nings­ord­nin­gen ad­mi­ni­stre­res i Vest­krafts for­sy­nings­om­råde af Vest­kraft.

I star­ten af vind­møl­le­e­ven­ty­ret var det ude­luk­ kende en­mands­ejede møl­ler, der blev byg­get, men­

24

N

O

R

D

V

E

S

T

J

Y

S

K

E

L

F

O

R

S

Y

N

I

N

G

•

J

U

B

I

L

Æ

U

M

S

S

K

R

I

F

T

1

9

9

8

på grund af de store til­skud til etab­le­ring og de for­ del­ag­tige af­reg­nings­pri­ser øn­skede flere og flere at blive møl­le­e­jere. Møl­lerne blev større og der­ved også dy­rere, og det førte til dan­nelse af vind­møl­le­laug, hvor­ved endnu flere kunne blive vind­møl­le­e­jere. Da møl­lerne steg i an­tal og stør­relse, blev det nød­ven­ digt af hen­syn til mil­jøet at fore­tage en sty­ring af pla­ ce­rin­gerne, og det be­vir­kede, at der blev op­ret­tet vind­møl­le­par­ker. De store møl­ler og især møl­le­par­ kerne stil­ler store krav til el­net­tet, og der­for bli­ver der nu etab­le­ret op­sam­lings­ka­bler til ude­luk­kende at føre møl­le­strøm­men.

Til­slut­ning af vind­møl­ler er en stor op­gave for sel­ ska­bets an­lægs­af­de­ling, og for dens tek­ni­kere er ar­ bej­det spæn­dende og gi­ver store ud­for­drin­ger.

Der er i dag (1998) til­slut­tet mere end 240 vind­ møl­ler til NOEs net.

På fo­to­gra­fiet ses ned­pløj­nin­gen af det op­sam­lings­ net, der for­bin­der vind­møl­le­par­ken i Vej­rum med­ 60 kV sta­tion Struer Øst. Net­tet er et af de kraf­tig­ste­ som NOE har ned­lagt, det be­står af 300 mm2 ka­bel, og er ca. syv km langt.

25

N

O

R

D

V

E

S

T

J

Y

S

K

E

L

F

O

R

S

Y

N

I

N

G

•

J

U

B

I

L

Æ

U

M

S

S

K

R

I

F

T

1

9

9

8

Byg­ge­ud­vi­del­ser Det var skel­sæt­tende, da be­sty­rel­sen i 1957 ved­tog at på­be­gynde op­fø­rel­sen af en ad­mi­ni­stra­ti­ons­byg­ning på Ski­ve­vej i Hol­ste­bro. Byg­ge­grun­den var købt tre år

tid­li­gere, og ven­tede kun på at blive ud­nyt­tet, men da be­slut­nin­gen en­de­lig var ta­get, og man havde valgt ar­ki­tek­ten, gik det hur­tigt med byg­ge­riet. Al­le­rede i

Stenskulptur i selskabets nye indgangsparti

26

N

O

R

D

V

E

S

T

J

Y

S

K

E

L

F

O

R

S

Y

N

I

N

G

•

J

U

B

I

L

Æ

U

M

S

S

K

R

I

F

T

1

9

9

8

I 1994 blev der igen fore­ta­get to ad­skilte byg­ge­op­ ga­ver, nem­lig en ud­vi­delse af den frit­lig­gende la­ger­ byg­ning, hvor­ved de hid­til ad­skilte lagre blev sam­let, samt en stor om­byg­ning af ad­mi­ni­stra­ti­ons­byg­nin­ gen . Der blev her in­dret­tet en drifts­cen­tral, en teg­ne­ stue og et må­ler­værk­sted, samt en stor mø­de­sal på 140 kvm.

I 1996 blev na­bo­hu­set købt, og en del af dets jord­ areal blev in­dret­tet til uden­dørs la­ger.

Det frem­går af over­sig­ten, at den op­rin­de­lige byg­ ning på Ski­ve­vej er ble­vet om­byg­get og ud­vi­det mange gange. Ved hver byg­ge­op­gave har det væ­ret øko­no­mien og det nød­ven­dige be­hov, der har væ­ret le­de­trå­den, men sam­ti­dig har op­ga­ven væ­ret at få om- og til­byg­nin­gerne til at fun­gere sam­men med det be­stå­ende. NOE har ved 75 års ju­bi­læet nogle byg­nin­ ger, der op­fyl­der sin funk­tion som cen­tralt midt­punkt for et mo­derne el­for­sy­nings­sel­skab.

Ud­over at eje byg­nin­gerne på Ski­ve­vej har sel­ska­ bet også en byg­ning i Hel­dum ved Lem­vig. Den har tid­li­gere til­hørt LOE, der brugte den til la­ger og værk­ sted. Ef­ter over­ta­gel­sen af LOE i 1990 blev byg­nin­gen re­no­ve­ret, så den kunne fun­gere som en til­trængt fjer­naf­de­ling af NOE. La­ger­hal­len fik nyt loft og gulv, og der blev la­vet en si­de­byg­ning med plads til to store ar­bejds­vogne og en car­port til trak­to­rer m.m..

for­året 1958 blev li­nie­me­ste­rens lej­lig­hed klar til ind­ flyt­ning, og i lø­bet af som­me­ren fuld­end­tes den øv­ rige del af byg­nin­gen.

Ar­ki­tek­ten må have væ­ret me­get for­ud­se­ende un­ der pro­jek­te­rin­gen, idet der kom til at gå mere end 10 år in­den der blev be­hov for at få fore­ta­get om­byg­ nin­ger og ud­vi­del­ser, og det til­trods for, at sel­ska­bet i mel­lem­ti­den var vok­set stærkt.

I de sid­ste tre år­ti­er er der ble­vet fore­ta­get føl­gen­de: I 1970 blev der af Læ­gård Land­brugs­skole købt et na­ bo­a­real på 6.600 kvm, be­reg­net til ud­vi­del­ser af byg­ ning og la­ger.

I 1971 blev der fore­ta­get en byg­ge­ud­vi­delse på 1.000 kvm om­fat­tende en ud­vi­delse af den ek­si­ste­ rende byg­ning og en se­pa­rat byg­ning til ga­ra­ger og bil­værk­sted. Det store jord­køb gjorde det mu­ligt også at in­drette et stort åbent la­ger til ma­ster og ka­bler m.m.

I 1975 om­byg­ge­des lej­lig­he­den til be­sty­rel­ses­lo­ kale, fro­kost­stue og ar­kiv.

I 1978 gav en min­dre til­byg­ning plads til to kon­to­ rer og fjern­sty­rings­an­læg I 1979 fore­ta­ges en ud­vi­delse af ad­mi­ni­stra­ti­ons­ byg­nin­gen med 170 kvm til nye va­ske- og om­klæd­ nings­rum samt to­i­let­ter, la­ger­rum, kon­tor og et mø­ de­lo­kale på 65 kvm til bl.a. re­præ­sen­tant­skabs­mø­der.

I 1983 blev der la­vet en min­dre til­byg­ning, der gav plads til la­ger­kon­tor og værk­sted.

I 1988 blev der op­ført en frit­lig­gende byg­ning på 386 kvm til grovl­ager og til et au­to­værk­sted med va­ ske­plads. I samme byg­ge­for­løb blev kon­to­ret ud­vi­det med 70 kvm for at give plads til bl.a. et teg­ne­stue­af­snit.

27

N

O

R

D

V

E

S

T

J

Y

S

K

E

L

F

O

R

S

Y

N

I

N

G

•

J

U

B

I

L

Æ

U

M

S

S

K

R

I

F

T

1

9

9

8

Luft­led­nings­ar­bejde Hvis man i dag vil bygge en luft­led­ning på træ­ma­ster be­nyt­tes mo­derne tek­nik, d.v.s. at ma­sterne kø­res ud med last­vogn til ar­bejds­ste­det, hul­lerne bli­ver bo­ret med pæ­le­bor, og ma­sterne rej­ses med kran. Til mon­ te­ring an­ven­des hy­drau­li­ske og elek­tri­ske værk­tø­jer.

Led­nings­trå­dene træk­kes ud med ter­ræn­kø­rende vogne og løf­tes i vej­ret af kra­ner. Når mon­tø­rerne skal ar­bejde i ma­sterne be­nyt­ter de ikke læn­gere ma­ ste­sko, men bli­ver hejst op til ma­ste­top­pen i en ar­ bejds­kurv.

Luft­led­nings­ar­bej­det har i ti­dens løb æn­dret ka­rak­ ter, og man kan sige, at tek­nik­ken holdt sit ind­tog hos HOE i som­me­ren 1964, da sel­ska­bet købte sin før­ste kran­vogn med pæ­le­bor. Det var en an­skaf­felse, der helt æn­drede gamle ru­ti­ner og som spa­rede luft­led­ nings­ar­bej­derne for det tunge slid med gra­ve­ar­bejde og ma­ste­løft­ning. Før den tid skulle der bru­ges kræf­ ter, når der skulle byg­ges luft­led­nin­ger. Det hele fore­ gik med hånd­kraft, idet der dog blev be­nyt­tet last­bil el­ler trak­tor til at slæbe ma­ster på plads og til at trække trå­den langs med ve­jen el­ler tværs over ofte plø­rede og dyng­våde ef­ter­års­mar­ker. Hvis man ser lidt læn­gere til­bage i ti­den, blev he­ste be­nyt­tet som træk­kraft ved led­nings­ar­bejde.

Før 1964 fore­gik ar­bejds­ru­ti­nen på den måde, at hvert ar­bejds­hold el­ler sjak be­stod af tre til fem mand. Hol­dets le­der el­ler sjak­bajs havde med stokke mar­ke­ret, hvor ma­ste­hul­lerne skulle gra­ves, og der­ef­ ter blev ma­sterne slæbt hen til de frem­ti­dige hul­ler,

hvor de blev mon­te­ret med iso­la­to­rer og an­det be­ slag. Mas­te­hul­lerne skulle gra­ves og hul­lets dybde skulle svare til ma­stens længde, idet 1/5 af ma­sten skulle dæk­kes af jord. Ma­sterne var af for­skel­lig længde, de kor­te­ste til lav­spæn­ding var 7,5 me­ter og de læng­ste, der blev an­vendt til høj­spæn­ding var 12 me­ter. En­kelte ma­ster var endnu læn­gere, nem­lig når det dre­jede sig om ma­ster, der skulle an­brin­ges et lavt sted i ter­ræ­net. Det var et drøjt ar­bejde at grave de store hul­ler og især når jor­den var ste­net, men når hul­lerne var gra­vet og havde den rig­tige dybde, blev ar­bejds­hol­det sam­let, så det i fæl­les­skab kunne rejse ma­sterne.Til dette ar­bejde blev be­nyt­tet ar­bej­der­nes skuldre plus én el­ler to rej­se­gaf­ler. Når ma­sterne var kom­met på plads, skulle de tunge kob­ber­tråde træk­ kes langs ma­sterne, én ad gan­gen fire gange, da der skulle bru­ges fire tråde.Ar­bej­derne krav­lede op i ma­ sterne med trå­dene på skul­de­ren.

For at undgå ty­veri skulle der pas­ses godt på kob­ ber­trå­dene, men det gik al­li­ge­vel galt un­der om­byg­ nin­gen i Fou­sing. Her var en er­fa­ren mon­tør ved at trække en lang kob­ber­tråd ef­ter sin vogn, men da trå­ den skulle om­kring et sving,og der var træer langs hele vej­kan­ten, kunne han ikke se trå­den­den. Da han stop­pede kør­slen og gik til­bage op­da­gede han, at der var klip­pet et langt stykke af trå­den­den, men både kob­ber og kob­ber­tyv var for­svun­det.

Det var et slid­somt ar­bejde at være luft­led­nings­ar­ bej­der el­ler som de blev kaldt luft­skip­pere. De skulle

28

N

O

R

D

V

E

S

T

J

Y

S

K

E

L

F

O

R

S

Y

N

I

N

G

•

J

U

B

I

L

Æ

U

M

S

S

K

R

I

F

T

1

9

9

8

Ar­bej­derne blev ikke ar­bejds­løse af den grund, for nu var der tid til at ef­terse de gamle led­nin­ger for her at finde, om der er rådne ma­ster, de­fekte tråde el­ler rev­ nede iso­la­to­rer.

Som nævnt blev ar­bejds­gan­gen me­ka­ni­se­ret i 1964 hvad an­gik selve jord­ar­bej­det samt ma­ste­løft­ nin­gen. Led­nings­byg­nin­gen fore­gik før den tid ude­ luk­kende med hånd­kraft, men al­li­ge­vel havde man in­den 1964 fået an­bragt 35.000 træ­ma­ster i sel­ska­ bets om­råde. Na­tur­lig­vis har der væ­ret mange luft­ skip­pere om dette ar­bejde, og der har også væ­ret mange ømme mu­skler.

være stærke og hård­føre og være vil­lige til at ar­bejde i al slags vejr og de­su­den have evne for at til­lære sig de fær­dig­he­der, der kræ­ves af en luft­skip­per, nem­lig at kla­tre i ma­ster og hånd­tere hånd­værk­tøj. De fle­ste var ufag­lærte, når de blev an­sat, men de fik en ud­dan­ nelse som luft­skip­per, og de­res læ­re­me­stre var de gamle i fa­get. Et ek­sem­pel på en luft­skip­per med gode kræf­ter er en tid­li­gere an­sat hos HOE. Ved­kom­ mende var en stor og stærk per­son, der le­dede et ar­ bejds­hold un­der om­byg­nin­gen af Nr. Nis­sum El­værk.

I Fa­bjerg om­rå­det går der endnu fra­sagn om, at denne mand ved en lej­lig­hed skub­bede sine folk væk, fordi han var util­freds med den måde de hånd­te­rede ma­ sten på, og der­ef­ter lagde han skul­de­ren til den 11 me­ter høje mast og satte den ned i hul­let. En­gang spurgte Gade denne stærke mand: „Ve­jer du 100 kg?“ Hvor­til man­den sva­re­de: „Det var ikke an­det end godt med 47 i sko“. Men hvad han ve­jede, for­talte han ikke.

I dag byg­ges der ikke luft­led­nin­ger, idet alle nye led­nin­ger ud­fø­res som jord­ka­bel, men da man tid­li­ gere byg­gede luft­led­nin­ger, var det et ar­bejde, der var sæ­son­be­to­net. Og det var især når det dre­jede sig om byg­ning af høj­spæn­dings­led­nin­ger, der al­tid blev byg­ get i en lige li­nie tværs over mar­ker. For ikke at øde­ lægge af­grø­der kunne disse led­nin­ger kun byg­ges, når mar­kerne var bare, altså ef­ter høst og in­den så­ ning. Om vin­te­ren kunne sne og frost i jor­den standse led­nings­ar­bej­det. Når høj­spæn­dings­ar­bej­det var stop­pet, kunne ti­den be­nyt­tes til at ar­bejde med lav­ spæn­dings­led­nin­ger, der for­trins­vis blev byg­get langs veje, hvor man næ­sten al­tid kunne fær­des. Men hvis jor­den var fros­sen, måtte også dette ar­bejde standse.

Luftskipper i arbejde

29

N

O

R

D

V

E

S

T

J

Y

S

K

E

L

F

O

R

S

Y

N

I

N

G

•

J

U

B

I

L

Æ

U

M

S

S

K

R

I

F

T

1

9

9

8

Na­tur­kræf­ter or­kan, el­ler det kan blive ud­sat for islag i for­bin­delse med stærk blæst og om som­me­ren blive ramt af lyn­ ned­slag un­der tor­den­vejr. Alt dette kan give strøm­af­ bry­delse på et luft­led­nings­net.

Me­dens næ­sten hele NOEs lav­spæn­dings­net er ka­ bel­lagt, be­står ho­ved­par­ten af høj­spæn­dings­net­tet sta­dig som luft­led­ning og er der­med sår­bart for vej­ rets lu­ner, men ved at gøre brug af den mo­derne tek­ nik kan sel­ska­bet nu langt let­tere og hur­ti­gere end tid­li­gere lo­ka­li­sere og rette en fejl på led­nings­net­tet.

Det er også nød­ven­digt at være godt for­be­redt, for i dag er en sik­ker for­sy­ning nød­ven­dig, da to­le­ran­cen over­for strøm­af­bry­del­ser er me­get lav på grund af den mo­derne tids mange elek­tro­ni­ske ap­pa­ra­ter. For at undgå lang­va­rige af­bry­del­ser har sel­ska­bet sam­ men med Lem­vig kom­mu­nale El­værk og Struer kom­ mu­nale El­værk op­byg­get et vagt­be­red­skab, der le­des fra NOEs ny­in­dret­tede drifts­cen­tral. Her­fra over­vå­ ges for­sy­nings­net­tene, og fra drifts­pul­ten be­tje­nes af­bry­derne på ho­ved­trans­for­mer­sta­ti­o­nerne.

Da HOE i 1958 fik sit eget per­so­nale, var der ikke no­gen fast vagt­tje­ne­ste, men sel­ska­bets be­sty­relse for­ven­tede, at li­nie­me­ste­ren var hjemme for at tage sig af de fejl, der måtte op­stå. Hvis han øn­skede at komme i byen med sin fa­mi­lie, måtte han selv finde en af­lø­ser, der både kunne passe te­le­fo­nen og sende mon­tø­rer på ar­bejde, og det blev i star­ten for­man­den og se­nere over­mon­tø­ren. Der gik nogle år, in­den der blev en vagt­de­ling, men te­le­fo­nen blev na­tur­lig­vis

Efter uvejr

Med det uds­trakte luft­led­nings­net i det vest­jy­ske om­ råde er det na­tur­ligt, at det er ud­sat for mange ska­der på grund af na­tur­kræf­ter­nes hær­gen. Net­tet skal tage imod en kraf­tig storm, der en­kelte gange går over i

30

N

O

R

D

V

E

S

T

J

Y

S

K

E

L

F

O

R

S

Y

N

I

N

G

•

J

U

B

I

L

Æ

U

M

S

S

K

R

I

F

T

1

9

9

8

Søn­dag den 21. sep­tem­ber 1969 var en varm dag med mas­ser af sol, og alle der havde mu­lig­hed for det, tog ud i na­tu­ren for at nyde denne må­ske sid­ste som­ mer­dag. Den føl­gende nat skif­tede vej­ret ka­rak­ter, og det satte i med en kraf­tig blæst, der til­tog til storm hen på for­mid­da­gen.Tid­ligt om for­mid­da­gen kom de før­ste mel­din­ger om mang­lende spæn­ding, og alle mand blev sat i ar­bejde for at finde fejl og ud­bedre ska­der. Ved mid­dags­tid kørte over­mon­tør Jens Pe­ter­ sen ud langs den øst­gå­ende høj­spæn­dings­li­nie fra

pas­set, for gen­nem den kunne el­for­bru­gerne ringe om mang­lende strøm. Den­gang havde ikke alle te­le­ fon, og der­for kunne det hænde, at vag­ten måtte en tur i byen for at finde en mon­tør, der kunne køre ud og rette en fejl. Un­der de store uvejr­spe­ri­o­der med de mange strøm­af­bry­del­ser, hvoraf en­kelte se­nere bli­ver om­talt, var der blandt per­so­na­let en fin korp­s­ ånd, der vi­ste sig ved, at alle uden muk­ken og uden at tænke på fyr­af­ten masede på for hur­tigst mu­ligt at give alle for­bru­gere strøm igen. Un­der de lang­va­rige storme kunne det hænde, at ar­bej­det blev af­brudt ved mid­nats­tid af hen­syn til ar­bej­der­nes ve og vel, for igen at fort­sætte tid­ligt næ­ste mor­gen. Det var hårdt ar­bejde at fore­tage re­pa­ra­ti­o­ner sid­dende i top­pen af en led­nings­mast un­der storm­vejr, men det var også be­la­stende for den, der skulle sidde ved te­le­fo­nen og tale med de men­ne­sker, der mang­lede strøm og sam­ ti­dig tænke på fol­kene i mar­ken og de kob­lin­ger, der skulle fore­ta­ges.

En­kelte storme vil her blive nævnt: I hele fe­bruar må­ned 1962 blev led­nings­net­tet ud­sat for mange prø­vel­ser. I samme må­ned var der veks­lende vejr, idet der var pe­ri­o­der med storme, an­dre med islag og an­ dre igen med sne­storm. Mand­ska­bet kørte i døgn­drift for at holde trit med vejr­gu­derne. Ifølge re­fe­ra­tet fra ge­ne­ral­for­sam­lin­gen den 25. maj 1962 si­ger for­man­ den føl­gende om fe­bru­ar: „Storm og or­kan og an­det djæ­vel­skab har gi­vet mange af­bry­del­ser, så­le­des var det umu­ligt lige fra 1. fe­bruar til ind i marts at ud­føre et ær­ligt stykke ar­bejde, da hele mand­ska­bet, som tæl­ler 15 mand, der har fire vogne til rå­dig­hed, måtte sæt­tes ind på ud­bed­ring af for­voldte storm­ska­der på net­tet.“

Over­mon­tør Jens Pe­ter­sen

Struer for at finde en fejl på li­nien. Un­der dette ar­ bejde fik han strøm igen­nem sig og døde øje­blik­ke­ ligt. Un­der ge­ne­ral­for­sam­lin­gen den 28. maj 1970 star­tede for­man­den sin be­ret­ning med føl­gende ord: „Det er na­tur­ligt først at min­des Jens Pe­ter­sen, HOEs dyg­tige og so­lide over­mon­tør, der plud­se­ligt døde un­der ud­fø­relse af sit ar­bejde ved en ulyk­ke­lig hæn­

31

N

O

R

D

V

E

S

T

J

Y

S

K

E

L

F

O

R

S

Y

N

I

N

G

•

J

U

B

I

L

Æ

U

M

S

S

K

R

I

F

T

1

9

9

8

To ef­ter­års­storme bør næv­nes. En af de vær­ste­ fore­kom fre­dag den 11. no­vem­ber 1977. Det star­tede­ aft­nen før med storm, der i nat­tens løb blev til or­kan, som rasede over hele for­sy­nings­om­rå­det. I pe­ri­o­der var 1/3 af samt­lige el­for­bru­gere uden strøm. Un­der denne storm knæk­kede 60 høj­spæn­dings­ma­ster og et utal af lav­spæn­dings­ma­ster.

En an­den storm star­tede nat­ten til tirs­dag den 24. no­vem­ber 1981 og gik over i or­kan, som fort­satte med ufor­mind­sket styrke i to døgn, hvor­ef­ter den gan­ske lang­somt be­gyndte at af­tage. Hvor hek­ti­ske da­gene har væ­ret ses af, at der blev fore­ta­get 437 be­ tje­nin­ger af høj­spæn­dings­af­bry­dere. Un­der uvej­ret fik sel­ska­bet hjælp af tre be­man­dede mon­tør­vogne fra Hol­ste­bro kom­mu­nale El­værk, og ikke mindst var der un­der denne storm som un­der alle an­dre storme stor hjælp fra de lo­kale el­in­stal­la­tø­rer.

delse, der ind­traf un­der en storm den 22. sep­tem­ber 1969. Dette gjorde et dybt ind­tryk på os alle.“ Ret ofte har der væ­ret storm­vejr i ju­le­ti­den, så­le­des også i 1978, hvor islag i for­bin­delse med stærk blæst gav sam­mens­lyng­nin­ger på både høj- og lav­spæn­

Over­mon­tør Jens Pe­ter­sen

dings­net­tet. Uvej­ret star­tede ju­le­af­tens­dag og blev ved i flere dage. Selve ju­le­af­ten var alle mand i ar­ bejde og kunne så­le­des ikke del­tage i de­res fa­mi­lies ju­le­fest. Først på afte­nen rin­gede en af mon­tø­rer­nes kone til te­le­fon­vag­ten og sag­de: „Kan min mand ikke få fri et par ti­mer, for at bør­nene kan få de­res ju­le­ gave.“ Na­tur­lig­vis kunne han det, hvor­ef­ter han tog fat igen. Der var in­gen sure mi­ner hos én ene­ste af fol­kene, selvom det kunne være drøjt at sidde oppe i en is­be­lagt mast i storm­vejr - især på en ju­le­af­ten.

Anker Nielsen og Willy Christensen (1965)

32

N

O

R

D

V

E

S

T

J

Y

S

K

E

L

F

O

R

S

Y

N

I

N

G

•

J

U

B

I

L

Æ

U

M

S

S

K

R

I

F

T

1

9

9

8

Ny tek­nik Edb

ligt også havde ud­vik­let et sy­stem for el­for­sy­nings­sel­ ska­ber.

Det nye an­læg blev le­ve­ret midt på som­me­ren 1982, og al­le­rede i au­gust må­ned blev regn­ska­bet ind­lagt, og i sep­tem­ber kunne HOE køre for­bru­ge­raf­ reg­nin­gen på egen ma­skine.

Den før­ste edb-ma­skine er si­den ble­vet ud­skif­tet flere gange, og li­ge­le­des er der sket et skifte i edb-le­ ve­rand­øren. I ju­bi­læ­ums­året er det en IBM RC6000 ma­skine som kører selve det ad­mi­ni­stra­tive edb-pro­ gramel, mens hu­sets net­værk er bas­se­ret på NT sy­ste­ met, kø­rende på en In­tel­ba­se­ret ma­skine.

Be­sty­rel­sen be­slut­tede i sep­tem­ber 1967 at få un­der­ søgt, om det ville være mu­ligt at få for­bru­ge­raf­reg­nin­ gen da­ta­be­hand­let på Vest­krafts nye edb-an­læg, som kraft­vær­ket havde an­skaf­fet sam­men med slag­te­riet i Es­bjerg. Vest­kraft var med på ideen, men for­in­den skulle der fore­ta­ges et grun­digt for­ar­bejde, hvor Vest­ krafts egne in­ge­ni­ø­rer fik hjælp af to en­gel­ske edb­ ek­sper­ter. HOEs eget per­so­nale var også en­ga­ge­ret med at til­ret­te­lægge det frem­ti­dige ar­bejde og finde de data, der skulle bru­ges. Der blev ar­bej­det hur­tigt, og al­le­rede den 1. april 1968 be­gyndte Vest­krafts edban­læg at køre for­bru­ge­raf­reg­nin­gen for HOE. Det vi­ste sig, at sy­ste­met fun­ge­rede til­freds­stil­ lende, hvor­for sel­ska­bet ikke havde grund til at for­ tryde af­ta­len med Vest­kraft. At ideen med Vest­kraft­ som edb-sel­skab var god ses også af, at flere for­sy­ nings­sel­ska­ber fulgte i HOEs fod­spor.

Af­ta­len med Vest­kraft vir­kede i flere år, og edb-sy­ ste­met blev i ti­dens løb ud­byg­get og for­bed­ret, men til trods for dette kunne det al­li­ge­vel ikke holde trit med ud­vik­lin­gen. Sel­ska­bet var der­for nød­sa­get til at finde en an­den edb-løs­ning, og valgte at få eget an­læg, der ud­over at køre for­bru­ge­raf­reg­nin­gen også kunne klare de ad­mi­ni­stra­tive op­ga­ver. Ved at un­der­søge mar­ ke­det blev det edb-fir­maet „Bur­roughs“, der fik or­ dren på det før­ste an­læg. Når val­get faldt på dette firma, skyld­tes det, at fir­maet ud­over at være pris­bil­

Fjern­sty­ring Sel­ska­bets tek­ni­kere havde i 1976 et øn­ske om at få et fjern­sty­rings­an­læg til at over­våge og be­tjene de mange 60 kV sta­ti­o­ner, der ef­ter­hån­den var byg­get, og hvor­fra HOE mod­ta­ger elek­tri­ci­te­ten fra Vest­kraft.

Be­sty­rel­sen var lyd­hør over­for øn­sket og be­vil­gede de nød­ven­dige penge. Med hjælp fra DEFU (Dan­ske El­vær­kers For­enings Udred­nings­af­de­ling) blev der ud­ar­bej­der til­buds­ma­te­ri­ale, og der blev af­holdt li­ci­ ta­tion i de­cem­ber må­ned 1977.

Ef­ter li­ci­ta­ti­o­nen blev der truf­fet af­tale med fir­ maet Bruun & Sø­ren­sen, År­hus om le­ve­ring af et ny ud­vik­let fjern­sty­rings­an­læg. Det vi­ste sig, at an­læg­get ikke var fær­digud­vik­let, og at fir­maet havde pro­ble­ mer med sy­ste­met, hvil­ket be­tød, at le­ve­rin­gen trak i

33

N

O

R

D

V

E

S

T

J

Y

S

K

E

L

F

O

R

S

Y

N

I

N

G

•

J

U

B

I

L

Æ

U

M

S

S

K

R

I

F

T

1

9

9

8

Led­nings­re­gi­stre­ring

lang­drag, og at det selv ef­ter to år endnu ikke var klar til den sid­ste test­prøve. Da Bruun & Sø­ren­sen til­sy­ne­ la­dende ikke var i stand til at klare op­ga­ven, og da der op­stod struk­tur­pro­ble­mer i fir­maet var til­li­den væk, og or­dren på fjern­sty­rings­an­læg­get blev an­nul­le­ret og i ste­det gi­vet til Tri­ge-Ti­tan i Odense. Der­ef­ter gik det hur­tigt, idet det nye an­læg blev le­ve­ret i de­cem­ ber må­ned 1980, og straks i det nye år be­gyndte til­ slut­nin­gen af de en­kelte 60 kV sta­ti­o­ner og in­den­for de næ­ste 12 må­ne­der var samt­lige 60 kV sta­ti­o­ner over­vå­get af det nye fjern­sty­rings­an­læg.

Sam­men med dette an­læg blev der også le­ve­ret en net­tavle, denne gav et bedre over­sigt over hele 10 kV-net­tet. Før be­nyt­tede man en tavle, som med pas­ sende mel­lem­rum blev op­da­te­ret.

Den nye blev op­da­te­ret sam­ti­dig som om­læg­nin­ gerne i 10 kV net­tet blev fore­ta­get. Net­tav­len er se­nere ud­skif­tet til en fuld dy­na­mi­sk over­sigt på edb-skærme.

I 1973 fik NOE gen­nem­ført en net­un­der­sø­gelse af høj­spæn­dings­net­tet, i den for­bin­delse var det nød­ ven­digt at kende alle elek­tri­ske kom­po­nen­ter i net­ tet.

Ef­ter un­der­sø­gel­sens af­slut­ning be­slut­tede man at ved­li­ge­holde disse data, samt at ud­bygge disse op­lys­ nin­ger.

I før­ste om­gang fore­gik det med et pa­pir­kar­to­tek som blev elek­tro­nisk op­da­te­ret i Kø­ben­havn. I 1981 fik sel­ska­bet en op­kalds­li­nie til DEFU, dette be­tød at man lø­bende kunne op­da­tere og lave be­reg­nin­ger på høj- og lav­spæn­dings­net­tet.

Se­nere er det ud­byg­get med ga­de­be­lys­nings- og lav­spæn­dings- og vind­møl­le­kar­to­te­ker og be­reg­nin­ ger.

I 1993 star­tede sel­ska­bet på led­nings­re­gi­stre­ring, og havde med bag­grund i de tek­ni­ske kar­to­te­ker et godt grund­lag at gå i gang på. I dag er alt høj­spæn­ ding og ca. 90% af alt lav­spæn­ding re­gi­stre­ret i elek­ tro­nisk form.

Frem­ti­den er spæn­dende, det bli­ver for­mo­dent­lig mu­ligt for en­tre­pre­nø­rer og an­dre, at hente op­lys­nin­ ger fra led­nings­re­gi­stre­rin­gen on­line 24 ti­mer i døg­ net, f.eks. over in­ter­net­tet.

Fjernstyringsanlæg

34

N

O

R

D

V

E

S

T

J

Y

S

K

E

L

F

O

R

S

Y

N

I

N

G

•

J

U

B

I

L

Æ

U

M

S

S

K

R

I

F

T

1

9

9

8

Nord­vest­jysk El­for­sy­nings del­ta­gelse i an­dre or­ga­ni­sa­ti­o­ner I/S Vest­kraft

El­sam vil for frem­ti­den va­re­tage ko­or­di­ne­rin­gen af el­pro­duk­tion og ba­lan­ce­an­sva­ret for el­vær­kerne i de seks kraft­værk­skredse, samt salg og køb på uden­land­ ske bør­ser.

NOE er med­ejer af in­te­res­sent­ska­bet I/S Vest­kraft.

For­må­let med I/S Vest­kraft er pro­duk­tion af elek­tri­ci­ tet i for­bin­delse med kraft­varme, samt drift af 150 og 60 kV-net med sta­ti­o­ner fra Es­bjerg til Thi­sted. Der er i øje­blik­ket 15 di­stri­bu­ti­ons­sel­ska­ber i om­rå­det, som er me­de­jere i I/S Vest­kraft.

NOE blev selv­stæn­digt med­lem af Vest­kraft i 1965 ef­ter gen­nem syv år at have væ­ret med via et fæl­les med­lems­skab med Hol­ste­bro kom­mu­nale El­værk.

I/S EL­TRA I/S EL­TRAs over­ord­nede op­ga­ver er: Drift og ved­ l­i­ge­hol­delse af det over­ord­nede net (HVDC og 400 kV-net) og der­med for­bin­del­serne til ud­lan­det er over­ført til det nye sel­skab EL­TRA pr. 1. ja­nuar 1998.

EL­TRA har også drif­ten af 150 kV-net­tet, idet disse net jf. lov 486 skal stil­les til rå­dig­hed for den sy­ste­m­ an­svar­lige.

Sy­ste­man­sva­ret for at drif­ten af den jysk/fyn­ske el­ for­sy­ning for­lø­ber som plan­lagt, dvs. at den nød­ven­ dige ef­fekt er til­rå­dig­hed til en­hver tid.

At den mil­jø­ven­lige el­pro­duk­tion ind­pas­ses, og ud­ gif­terne til denne op­kræ­ves hos de jysk/fyn­ske el­dis­ tri­bu­ti­ons­sel­ska­ber.

At tred­je­part kan få ad­gang til de jysk/fyn­ske el­dis­ tri­bu­ti­ons­an­læg på ikke dis­kri­mi­ne­rende be­tin­gel­ser.

NOE be­slut­tede på ge­ne­ral­for­sam­lin­gen i 1997 at melde sig ind i EL­TRA, dvs. at blive med­ejer.

El­sam Det jysk/fyn­ske els­am­ar­bejde „EL­SAM“ er et sam­ar­ bejde mel­lem de seks kraft­værk­skredse i Jyl­land/Fyn. NOE er her med­ejer via vo­res ejer­skab af Vest­kraft.

EL­SAM ko­or­di­ne­rer el­pro­duk­ti­o­nen i Jyl­land/Fyn og fore­ta­ger fæl­les ind­køb af bl.a. kul til kraft­vær­ kerne, li­ge­le­des er det EL­SAM, som står for eks­port/ im­port af el. Yder­li­gere har EL­SAM ind­til 1. ja­nuar 1998 stået for trans­por­ten af el på det over­ord­nede net dvs. HVDC og 400 kV net­tet.

El­sam har gen­nem en år­række præ­get me­dia­de­bat­ ten om el­pro­duk­tion og miljø gen­nem en stærk in­for­ ma­ti­ons­po­li­tik. Med den nye el­for­sy­nings­lov har man valgt at op­dele ELS­AMs op­ga­ver i to af hi­nan­den 100% uaf­hæn­gige sel­ska­ber - EL­SAM og EL­TRA.

EL­FOR Sam­ar­bej­det mel­lem di­stri­bu­ti­ons­sel­ska­berne i Jyl­

35

N

O

R

D

V

E

S

T

J

Y

S

K

E

L

F

O

R

S

Y

N

I

N

G

•

J

U

B

I

L

Æ

U

M

S

S

K

R

I

F

T

1

9

9

8

Ener­gi­cen­ter Nord-Vest

land/Fyn hed­der EL­FOR. EL­FOR va­re­ta­ger en lang række fæl­les op­ga­ver for el­dis­tri­bu­ti­ons­sel­ska­berne, det ræk­ker fra fæl­les til­tag om el­be­spa­rel­ser til ko­or­ di­na­tion af or­ga­ni­sa­to­ri­ske og tek­ni­ske spørgs­mål.

NOEs for­mand Tonni Bjer­rum har si­den 1994 haft sæde i El­fors be­sty­relse og er i 1998 kom­met med i El­fors for­ret­nings­ud­valg.

NOE har sam­men med de kom­mu­nale el­for­sy­nin­ger i Hol­ste­bro, Struer og Lem­vig et sam­ar­bejde un­der nav­ net Ener­gi­cen­ter Nord-Vest, som står for råd­giv­nin­gen og in­for­ma­ti­o­nen om el­be­spa­rel­ser til om­rå­dets kun­der.

Ener­gi­cen­te­ret blev stif­tet i 1993 og har i dag fire med­ar­bej­dere, to ener­gi­råd­gi­vere, en hus­hold­nings­ kon­su­lent og en in­for­ma­ti­ons­med­ar­bej­der.

I ener­gi­cen­te­ret kan virk­som­he­der mod­tage gra­tis råd­giv­ning om, hvor­dan de kan op­ti­mere de­res brug af elek­tri­ci­tet. Hus­hold­nin­ger kan mod­tage råd­giv­ ning om ind­køb af hårde hvi­de­va­rer via hus­hold­ nings­kon­su­len­ten.

DEF Dan­ske El­vær­kers For­ening er den over­ord­nede or­ ga­ni­sa­tion in­den­for el­for­sy­ning, og DEF va­re­ta­ger bl.a. rol­len som ta­le­rør over­for lands­po­li­tik­kerne.

DEF er også fo­rum for en lang række tek­ni­ske og øko­ no­mi­ske ko­mi­teer som vir­ker for fæl­les bed­ste in­den for dansk el­for­sy­ning.

DEF ud­gi­ver flere fag­blade, her­un­der El­nyt som NOE med­vir­ker i og ud­sen­der til vore kun­der.

Dan­ske El­vær­kers For­ening er NOE med­lem af, og fra 1998 har NOEs for­mand Tonni Bjer­rum væ­ret med­ lem af DEFs be­sty­relse. Ud­peg­nin­gen er sket fra El­for.

Ind­købs­sam­ar­bejde NOE del­ta­ger i et ind­købs­sam­ar­bejde med na­bo­sel­ ska­berne, hvor vi ud­by­der ind­kø­bet af ka­bler i EU-li­ ci­ta­tion, dette sam­ar­bejde har be­ty­det en ikke uvæ­ sent­lig be­spa­relse for NOE.

Vagt­sam­ar­bej­det

ELISA Som en kon­se­kvens af den nye el­for­sy­nings­lov, som trådte i kraft den 1. januar ‘98, har en lang række di­stri­ bu­ti­ons­sel­ska­ber stif­tet et sam­ar­bejde om el­ind­køb.

NOEs be­sty­relse har be­slut­tet at være med i sam­ar­bej­ det som i før­ste om­gang lø­ber ind­til 1. ja­nuar ‘99.

Sam­men med Hol­ste­bro, Struer og Lem­vig har Nord­ vest­jysk El­for­sy­ning si­den 1994 haft et fæl­les vagt sam­ar­bejde. Det be­ty­der at ef­ter alm. ar­bejds­tid pas­ ses vag­ten fra Nord­vest­jysk El­for­sy­nings vagt­lo­kale på Ski­ve­vej 120. Selve vag­ten de­les mel­lem med­ar­bej­ derne fra de tre for­sy­nin­ger.

Nord­vest­jysk El­han­del A/S

Fæl­les drifts­sam­ar­bejde

NOE har sam­men med de kom­mu­nale el­for­sy­nin­ger i Hol­ste­bro, Struer og Lem­vig be­slut­tet at stifte et fæl­ les sel­skab, som un­der den nye el­for­sy­nings­lov skal stå for salg og ind­køb af el til om­rå­dets kun­der.

For at ud­vikle sam­ar­bej­det mel­lem el­for­sy­nin­ger i om­rå­det (Hol­ste­bro, Struer, Lem­vig) er der ned­sat en række ar­bejds­grup­per, der skal finde og ud­vikle om­ rå­der, hvor vi sam­men kan løse op­ga­ver.

36

N

O

R

D

V

E

S

T

J

Y

S

K

E

L

F

O

R

S

Y

N

I

N

G

•

J

U

B

I

L

Æ

U

M

S

S

K

R

I

F

T

1

9

9

8

Frem­tids­ud­sig­ter for de nord­vest­jy­ske el­for­sy­nin­ger Af dir. Flemming Poulsen, Nordvestjysk Elforsyning.

Som R. Storm P. sag­de: „Det er svært at spå, især om frem­ti­den!“.

Der­for er dette af­snit, som skal komme med et bud på den frem­tid Nord­vest­jysk El­for­sy­ning står over for, hel­ler ikke det let­te­ste at skrive.

Det er gen­nem de sid­ste år ble­vet åben­bart, at el­ for­sy­nin­gen i Dan­mark er midt i en stor struk­tur­for­ an­dring, jf. de fu­si­o­ner der er gen­nem­ført også i blandt in­te­res­sen­ter i Vest­kraft. Her­til kom­mer at el­ for­sy­nings­lo­ven ved den se­ne­ste re­vi­sion (Lov 486) med­fø­rer en æn­dring i den ge­ne­relle or­ga­ni­se­ring af el­for­sy­nings­op­ga­ven, hvor der er sket en op­de­ling i sy­ste­man­svar va­re­ta­get af I/S El­tra, krav om vand­ tætte skod­der mel­lem de dele af el­for­sy­nin­gen som sta­dig er mo­no­pol og de dele som er ud­sat for kon­ kur­rence, dan­nelse af nye sel­ska­ber her­un­der før­ nævnte I/S El­tra og må­ske en fore­stå­ende fu­sion af kraft­vær­kerne.

Lov 486 med­fø­rer altså en yder­li­gere dan­nelse af po­li­ti­ske sty­rede sel­ska­ber i form af op­split­ning af de ek­si­ste­rende f.eks. Vest­kraft og El­sam og der­med en le­del­ses­mæs­sig ud­for­dring for el­for­sy­ningernes le­ dende po­li­ti­kere og em­beds­mænd. En kon­se­kvens af den over­ord­nede struk­turs op­split­ning må de­su­den være en for­vent­ning fra kun­derne og myn­dig­he­

derne om ra­ti­o­na­li­se­rin­ger i de un­der­lig­gende sel­ska­ ber og or­ga­ni­sa­ti­o­ner. Der fin­des i øje­blik­ket godt 60 jysk/fyn­ske el­dis­tri­bu­ti­ons­sel­ska­ber, det må for­ven­ tes at dette an­tal re­du­ce­res kraf­tigt i de nær­me­ste år.

At denne ra­ti­o­na­li­se­ring også er i fo­kus fra myn­dig­ he­der­nes side, ses af den rap­port er­hvervs­mi­ni­ste­riet har la­det ud­ar­bejde, og som an­be­fa­ler li­be­ra­li­se­ring af elm­ar­ke­det i et hur­ti­gere tempo end den nu­gæl­ dende lov­giv­ning og EU-di­rek­ti­vet.

Dan­mark står over­for en im­ple­men­te­ring af EU-di­ rek­ti­vet om elm­ar­ke­det, som se­nest 19. fe­bruar 1999 skal være ind­ført ved lov i Dan­mark. Dette di­rek­tiv om­fat­ter kun en del­vis ind­fø­relse af kon­kur­rence til især de helt store for­bru­gere. Ener­gi- og Mil­jø­mi­ni­ste­ ren har også be­bu­det en helt ny ener­gi­lov, der skal dække alle for­mer for energi i Dan­mark. Den en­de­ lige mar­keds­mo­del og kon­se­kven­sen er der­for van­ ske­lig at for­udse.

El­pris­ud­val­get har iværksat en un­der­sø­gelse om an­ven­del­sen af bench­mar­king el­ler en „pri­ce-cap“mo­del in­den for el­for­sy­nin­gen med hen­blik på at skaffe en vis ef­fek­ti­vi­se­ring af netselskaberne. Denne pro­ces kan blive smer­te­fuld på bag­kant, hvis det en­ kelte for­sy­nings­sel­skab ikke træf­fer de rig­tige be­slut­ nin­ger i tide.

37

N

O

R

D

V

E

S

T

J

Y

S

K

E

L

F

O

R

S

Y

N

I

N

G

•

J

U

B

I

L

Æ

U

M

S

S

K

R

I

F

T

1

9

9

8

Disse strøm­nin­ger er for­ud­set af NOEs be­sty­relse og le­delse og der er sendt sig­na­ler til vore na­bo­sel­ ska­ber.

Det er be­sty­rel­sens hold­ning at en pro­ces som be­ slut­tes af egen fri vilje i hø­jere grad kan sty­res i en ret­ning, der tje­ner til sta­dig at be­vare en po­li­tisk ind­ fly­delse og kon­trol med ener­gi­for­sy­nin­gen lo­kalt i om­rå­det, til at være på for­kant med ud­vik­lin­gen in­ den for net- og kon­kur­ren­ce­de­len og ikke mindst til at give de an­satte på virk­som­he­den en tryg­hed i form af vis­hed om frem­tids­mu­lig­he­derne.

At op­fylde disse po­li­ti­ske øn­sker, kræ­ver igang­sæt­ ning af en po­li­tisk sty­ret pro­ces i det nord­vest­lige Jyl­land un­der en ny mål­sæt­ning. Sker dette er re­gi­o­ nen sik­ret for hand­le­kraf­tig or­ga­ni­sa­tion til hånd­te­ ring af el­for­sy­nings­op­ga­ven en år­række frem.

Det kan der­for for­ud­ses, at Nord­vest­jysk El­for­sy­ ning vil indgå i en sel­skabs­dan­nelse med an­dre lo­ kale par­ter, og at denne pro­ces vil tage de nær­me­ste år.

Det stil­ler også krav til NOEs med­ar­bej­dere - der kom­mer år, hvor der kan op­stå usik­ker­hed og forand­ ring.

Sø­ren Ki­er­ke­gaard ud­talte en gang: „Det er ve­jen - ikke må­let“. Hermed mener Kierkegaard, at det er vigtigt vi har glæde ved vore daglige udfordringer, glæden ved de store milepæle er alt for kortvarige.

Bestyrelsen ønsker at NOE også i fremtiden er en god arbejdsplads.

Sid­den­de: Flem­ming Poul­sen, di­rek­tør, stå­ende: Tonni Bjer­rum, for­mand.

Det er der­for åben­bart, at der vil ske en ra­ti­o­na­li­se­ ring af el­for­sy­nin­gen her­un­der også NOE, dre­vet af mar­ke­det på for­sy­nings­si­den og af en „re­gu­la­tor“ - El­ pris­ud­val­get el­ler Kon­kur­ren­ce­rå­det på net­de­len (mo­no­po­let).

38

N

O

R

D

V

E

S

T

J

Y

S

K

E

L

F

O

R

S

Y

N

I

N

G

•

J

U

B

I

L

Æ

U

M

S

S

K

R

I

F

T

1

9

9

8

For­mæn­dene gen­nem ti­derne Jo­han­nes Gade

ret­telse i 1923, da han som ung land­mand del­tog i de før­ste mø­der på Hvam Kro, og året ef­ter som med­-­un­ der­skri­ver af sel­ska­bets for­hand­lings­pro­to­kol.

At Johs. Gade tog del i sel­ska­bets virke i de før­ste år frem­går af samme pro­to­kol, idet han un­der en ge­ ne­ral­for­sam­ling i 1928 kom med et for­slag om ind­be­ ta­ling af re­stan­cer gen­nem gi­ro­sy­ste­met og un­der ge­ne­ral­for­sam­lin­gen i 1935 stil­lede for­slag til lov- ­æn­dring gå­ende ud på at re­du­cere an­tal­let af be­sty­ rel­ses­med­lem­mer. For­sla­get blev imid­ler­tid ned­stemt un­der hen­vis­ning til en snar­lig re­vi­sion af ved­tæg­ terne, men ved­ta­get på den føl­gende ge­ne­ral­for­sam­ ling året ef­ter, hvor­un­der Gade blev valgt til for­mand.

I star­ten var det en van­ske­lig op­gave at være for­ mand, idet sel­ska­bet havde mere end et års ind­be­ta­ lin­ger i re­stance. For at ind­drive pen­gene tog Gade og den øvrige be­sty­relse rundt til alle an­dels­ha­vere med en stak vek­sel­blan­ket­ter, hvor­ef­ter hver en­kelt fik lov til at be­stemme, hvor­dan han ville be­tale det skyl­dige. I lø­bet af et lille år var alle re­stan­cer be­talt.

Gade over­tog for­mands­hver­vet i en øko­no­misk van­ske­lig tid, men han be­sad de ev­ner og egen­ska­ber, der skulle til for at føre sel­ska­bet gen­nem de smalle ti­der. Han havde også blik for sel­ska­bets vi­dere ud­vik­ ling og havde lysten og modet til at sætte sig ind i pro­ble­merne – også hans for­hand­lings­evner var le­ gen­da­riske, idet han med sin vest­jy­ske dialekt spil­ lede på sin lune og charme, men man kunne dog også op­leve ham fra den bar­ske og for­ret­nings­mæs­

Det var et na­tur­ligt valg, da HOE i 1936 gjorde Jo­han­ nes Gade til for­mand. Han havde gen­nem årene vist stor in­te­resse for sel­ska­bet, og det lige si­den dets op­

39

N

O

R

D

V

E

S

T

J

Y

S

K

E

L

F

O

R

S

Y

N

I

N

G

•

J

U

B

I

L

Æ

U

M

S

S

K

R

I

F

T

1

9

9

8

skab, men til trods for det, be­slut­tede de fire kom­mu­ ner un­der et møde, hvor­til Gade ikke var in­vi­te­ret, ikke at del­tage i yder­li­gere mø­der om sam­men­læg­ ning. Be­slut­nin­gen var en skuf­felse for Gade, og især var han skuf­fet over, at kom­mu­nerne var gået udenom ham. Men Gade havde fort­sat den fa­ste over­be­vis­ ning, at et stort el­sel­skab i Nord­vest­jyl­land ville være til gavn for om­rå­dets el­for­bru­gere, og at sam­men­læg­ nin­gen ville komme før el­ler si­den.

sige side. Mange der mødte Gade før­ste gang tro­ede, at de stod over­for en bonde med en kvik re­plik, men de op­da­gede snart, at der bag­ved var en god por­tion bred vi­den.

Hans for­hand­lings­evne kom rig­tig til sin ret un­der de mange mø­der, der gen­nem ti­den blev holdt med Hol­ste­bro Kom­mune, først om pri­ser og se­nere om de fæl­les for­hold til Vest­kraft og ikke mindst om for­ sy­nings­græn­ser. Men også i for­bin­delse med op­ta­ gelse af de for­skel­lige jævn­strøm­svær­ker og stor­for­ bru­gere, var der bud ef­ter Ga­des for­hand­lings­evne.

Han var så dyg­tig en for­hand­ler, at HOEs be­sty­relse al­drig havde be­mærk­nin­ger til de re­sul­ta­ter han kom til be­sty­rel­sen med. Men han kunne godt af­slutte et møde med at si­ge: „Nu må vi så se, om be­sty­rel­sen vil god­kende af­ta­len“. Her­med var der åb­net for en re­ træte.

I en om­tale af Johs. Gade bør med­ta­ges hans vi­sion om en sam­ling af alle el­for­sy­nin­ger i det nord­vest­jy­ ske om­råde. Den 6. ok­to­ber 1971 sam­men­kaldte han for­mæn­dene for de tek­ni­ske ud­valg i Hol­ste­bro, Struer, Lem­vig og Vin­de­rup samt for­man­den for Lem­ vig Op­lands Elek­tri­ci­tets­for­sy­ning til et møde på Grand Ho­tel i Struer. In­den mø­det havde Gade fået Vest­kraft til at lave en ana­lyse af de seks sel­ska­bers for­hold, og der­ef­ter havde han haft kon­takt med en ju­rist fra Dan­ske El­vær­kers For­ening, og denne ju­rist del­tog også i mø­det. Til mø­det var også in­vi­te­ret di­ rek­tø­ren for Him­mer­lands El­for­sy­ning til at re­de­gøre for de pro­ble­mer, der skulle lø­ses i for­bin­delse med en sam­men­læg­ning.

Johs. Gade havde for­be­redt mø­det godt, og havde mange gode ar­gu­men­ter for dan­nel­sen af et stort sel­

40

N

O

R

D

V

E

S

T

J

Y

S

K

E

L

F

O

R

S

Y

N

I

N

G

Anek­do­ter om Johs. Gade

•

J

U

B

I

L

Æ

U

M

S

S

K

R

I

F

T

1

9

9

8

brugte hel­lig­da­gen til at køre rundt i sel­ska­bets om­ råde, og kom un­der tu­ren også til Thy­bo­røn. Han sagde til mig, at han var nød­sa­get til at an­sætte en mand med ek­sa­men: „For i Elek­tri­ci­tets­rå­dets øjne kan a hver­ken læs el­ler skriv.“ Jeg fik stil­lin­gen og til­trådte som li­nie­me­ster den 1. april 1958, som den først an­satte og med en af­talt må­ neds­løn. Da vi nær­mede os juni må­ned spurgte jeg Gade om, hvor­dan og hvor­når jeg fik min må­neds­løn, hvor­til han sva­re­de: „Hvis du mang­ler penge, må du hel­lere få no­gen“. I juni fik vi fast kon­tor­hjælp, og så kom løn­ud­be­ta­lin­gerne i fa­ste ram­mer.

Jeg var sam­men med Gade til et utal af mø­der. Han skulle nok føre or­det, men han ville gerne have en tek­ni­ker med. Han sagde, en­gang vi skulle ind til et møde: „Iver­sen, du må hel­lere gå for­rest, for du si­ger jeg om dig selv.“ På kon­to­ret delte Gade og jeg te­le­fon. Te­le­fo­nen var an­bragt på en sving­arm, så­le­des at den blev dre­jet hen til den af os, der skulle bruge den. Når Gade tog rø­ret ved en op­ring­ning, og ved­kom­mende bad om at tale med mig, kunne det hænde, at Gade sag­de: „Hvad vil du ham?“.

Gade ville gerne køre bil, og han havde også al­tid en stor og hur­tig vogn. Der var fri ha­stig­hed, og tu­ren til Es­bjerg tog præ­cis en ci­gars tid. Når han var klar til at starte sagde han of­te: „Nu smi­der a æ grim“. En­ gang han fra Es­bjerg i ra­sende fart nær­mede sig Hol­ ste­bro, sagde han: „ Hvem var det i grun­den, der over­ ha­lede os“?

I lej­lig­he­den, hvorind vi flyttede i 1958, var der ikke no­gen form for va­ske­mu­lig­hed, men Gade havde lo­vet, at der ville blive stil­let en mo­derne elek­trisk

Nogle op­le­vel­ser med Johs. Gade for­talt af fhv. dir. in­ge­niør Chr. Iver­sen.

Før­ste gang jeg traf Johs. Gade, var til en an­sæt­tel­ ses­sam­tale lør­dag ef­ter­mid­dag den 21. de­cem­ber 1957. Hele be­sty­rel­sen var til stede, men na­tur­lig­vis førte Gade or­det. Ga­des liv var HOE, og det ses af, at han ju­le­dag rin­gede for at in­vi­tere mig til et møde­ 2. ju­le­dag: „For at vi kan lære hi­nan­den at ken­de“. Vi

41

N

O

R

D

V

E

S

T

J

Y

S

K

E

L

F

O

R

S

Y

N

I

N

G

•

J

U

B

I

L

Æ

U

M

S

S

K

R

I

F

T

1

9

9

8

ning skulle drifts­le­de­ren bo ved virk­som­he­den. En­ gang sagde han ved fyr­af­tens­ti­de: „Nu kø­rer du, og så sid­der a her med mit pa­tent“.

Mine 18 år med Johs. Gade som for­mand og sam­ar­ bejds­part­ner, har sat sig uud­slet­te­lige spor i mit og min fa­mi­lies pri­vat­liv, og hans slag­ord og re­plik­ker bli­ver ikke glemt, og de nævnte anek­do­ter er kun et ud­pluk, der skal være med til at danne et bil­lede af den per­son, der om no­gen an­den har sam­let sel­ska­ bet.

Johs. Gade døde i 1978

va­ske­ma­skine op i ba­de­væ­rel­set. Da der var gået et halvt år, og der ikke var be­vil­get en va­ske­ma­skine, spurgte jeg Gade om va­ske­ma­ski­nen, hvor­til han sag­de: „Der kan ikke blive tale om en elek­trisk va­ske­ ma­skine, for det er der in­gen i be­sty­rel­sen, der har“.

Ef­ter yder­li­gere et års tid blev der stil­let en elek­trisk va­ske­ma­skine op. Min kone havde fået ar­bejde i en bank, og da det kom Gade for øre, sagde han: „En­ kelte i be­sty­rel­sen har sagt, om ikke Iver­sen kan for­ sørge en ko­ne“. Der faldt dog in­gen løn­for­hø­jelse.

Til ju­bi­læ­ums­fro­ko­sten i 1973 var der in­vi­te­ret et stort an­tal men­ne­sker. Min kone var ikke in­vi­te­ret, og det valgte jeg at be­tragte som en for­glem­melse, da hun bo­ede i kon­tor­byg­nin­gen og af og til pas­sede te­le­fo­nen. Jeg sagde til hende, at hun også skulle del­ tage. Da jeg se­nere kom ind på kon­to­ret og for­talte Gade, at jeg havde in­vi­te­ret min kone med til fe­sten, var det som om, han over­hørte det, men ikke desto min­dre gik han og tyg­gede på det en halv ti­mes tid, hvor­ef­ter han sag­de: „Iver­sen, er der an­dre, du har in-­ ­vi­te­ret.“ Gade var glad for børn og havde bols­jer i skri­ve­ bords­skuf­fen, som mine drenge nød godt af. Dren­ gene le­gede i byg­nin­gen og på la­ger­plad­sen og fulgte der­ved med i det dag­lige ar­bejde. Vo­res æld­ste søn var lige be­gyndt i Må­bjerg Skole, og havde her fået sine før­ste ti­mer i re­li­gion. En dag hørte mo­de­ren dren­gen ud­brede sin lær­dom over­for na­bo­ens søn, der var et år yngre. Hun hørte ham si­ge: „Det er guds jord“. Han fun­de­rede et øje­blik, og så fort­satte han: „Men det er Gade, der be­stem­mer“.

Gade var util­freds med, at jeg flyt­tede til Mej­dal og ikke mere bo­ede i sel­ska­bets byg­ning. Ef­ter hans me­

E. M. Chri­sten­sen Erik M. Chri­sten­sen blev i 1976 sel­ska­bets for­mand og af­lø­ste der­med Johs.Gade, der valgte at trække sig ud af be­sty­rel­sen på sin 80 års fød­sels­dag den 20. ja­ nuar. M. Chri­sten­sen havde væ­ret med­lem af re­præ­ sen­tant­ska­bet si­den 1969 og med­lem af be­sty­rel­sen si­den 1970. Han kendte ved sin til­træ­delse som for­ mand sel­ska­bet godt, og han havde der­ud­over gode for­ud­sæt­nin­ger til job­bet, idet han var ud­dan­net elek­ tro­in­ge­niør og HD. I sit pri­vat­liv var han mø­bel­fa­bri­ kant og ra­ti­o­na­li­se­rings­kon­su­lent.

Chri­sten­sen star­tede sin for­mands­tid med at ned­ sætte to ud­valg. Det ene var et PR-ud­valg, der skulle un­der­søge mu­lig­he­den for at syn­lig­gøre sel­ska­bet, og det an­det ud­valg skulle ud­ar­bejde for­slag til nye ved­ tæg­ter. PR-ud­val­get be­slut­tede at ud­sende en fol­der til samt­lige for­bru­gere in­de­hol­dende op­lys­nin­ger om sel­ska­bet, og ved­tægts­ud­val­get ud­ar­bej­dede nye ved­ tæg­ter, der blev ved­ta­get på ge­ne­ral­for­sam­lin­gen i maj må­ned 1976. De nye ved­tæg­ter in­de­holdt blandt an­det en op­de­ling af for­sy­nings­om­rå­det i valg­

42

N

O

R

D

V

E

S

T

J

Y

S

K

E

L

F

O

R

S

Y

N

I

N

G

•

J

U

B

I

L

Æ

U

M

S

S

K

R

I

F

T

1

9

9

8

Knud Ras­mus­sen I 1986 skete der igen for­mands­skifte, idet Knud Ras­ mus­sen over­tog for­mands­sto­len i ste­det for Chri­sten­ sen. Ras­mus­sen var vel­kendt med fir­maet, da han havde væ­ret med­lem af re­præ­sen­tant­ska­bet si­den 1976, var ble­vet valgt til be­sty­rel­sen ved den ef­ter­føl­ gende ge­ne­ral­for­sam­ling i for­året 1977 og al­le­rede året ef­ter avan­ce­ret til næst­for­mand.

kredse,der be­tød,at re­præ­sen­tant­ska­bet og be­sty­rel­ sen blev ge­o­gra­fisk for­delt. Det bør også næv­nes,­ at Chri­sten­sen fik lagt låg på en kon­flikt, der star­tede i Ga­des tid, og som dre­jede sig om en lod­se­jers pro­ test over an­brin­gelse af ma­ster i dyr­ket jord. Epi­so­ den havde gi­vet an­led­ning til stor me­die­om­tale, der en tid havde stil­let HOE i et dår­ligt lys.

43

N

O

R

D

V

E

S

T

J

Y

S

K

E

L

F

O

R

S

Y

N

I

N

G

Knud Ras­mus­sen var di­rek­tør for Vest­jysk Me­je­ri­ sel­skab, der havde ho­ved­kon­tor i Vemb. Han havde væ­ret ini­ti­a­tiv­ta­ger til dan­nelse af dette sel­skab gen­ nem sam­men­læg­nin­ger af min­dre me­je­rier i det vest­ jy­ske om­råde. Gen­nem sit ar­bejde havde han et godt kend­skab til an­dels­be­væ­gel­sen, og med den bag­ grund var han en yderst kom­pe­tent for­mand for HOE. Li­ge­som sine to for­gæn­gere i for­mands­sto­len blev Ras­mus­sen også valgt til Vest­krafts for­ret­nings­ud­valg og fik der­ved en god mu­lig­hed for at følge Vestkrafts drift og ud­vik­ling.

Han hu­skes især for sin ind­sats i for­bin­delse med sam­men­læg­nin­gen med LOE, hvor hans kend­skab til det vest­jy­ske om­råde, dels gen­nem sit ar­bejde som me­je­ri­di­rek­tør og dels un­der for­hand­lin­ger i for­bin­ delse med me­je­ri­fu­si­o­ner, kom ham til gode. Be­sty­rel­ serne un­der LOE havde til­lid til Knud Ras­mus­sen, og det var med­vir­kende til, at for­hand­lin­gerne for­løb på en let og fre­de­lig måde.

I Ras­mus­sens for­mands­tid blev ved­tæg­terne re­vi­ de­ret, og der blev fore­ta­get store ud­vi­del­ser af ad­mi­ ni­stra­ti­ons­byg­nin­gen på Ski­ve­vej i Hol­ste­bro.

•

J

U

B

I

L

Æ

U

M

S

S

K

R

I

F

T

1

9

9

8

Tonni Bjer­rum

gen­nem årene har på­ta­get sig et stort an­tal til­lids­po­ ster, der stræk­ker sig fra land­brugs­fag­lige be­sty­rel­ser til hu­ma­ni­tære fel­ter og som også dæk­ker det po­li­­ tiske stof, idet han i flere pe­ri­o­der har sid­det i Tre­høje kom­mu­nal­be­sty­relse, hvor han har haft flere vig­tige ud­valg­spo­ster.

Den store er­fa­ring Tonni Bjer­rum har er­hver­vet gen­nem sine mange gø­re­mål kom­mer nu NOE til gode, idet han ud­over at sidde i Vest­krafts for­ret­ nings­ud­valg også er med­lem af EL­FORs for­ret­nings­ ud­valg og med­lem af be­sty­rel­sen for Dan­ske El­vær­ kers For­ening.

Det er så­le­des en er­fa­ren for­mand med mange be­ rø­rings­fla­der, der va­re­ta­ger for­mands­po­sten i sel­ska­ bets ju­bi­læ­umsår, og der bli­ver brug for dem alle, når Nord­vest­jysk El­for­sy­ning skal finde sin plads i det frie elm­ar­ked.

Tonni Bjer­rum I ef­ter­året 1992 kunne Ras­mus­sen ikke gen­væl­ges til re­præ­sen­tant­ska­bet på grund af sel­ska­bets al­ders­ grænse, og ved den ef­ter­føl­gende ge­ne­ral­for­sam­ling blev han som for­mand af­løst af Tonni Bjer­rum, der havde væ­ret næst­for­mand og be­sty­rel­ses­med­lem i ti år og med­lem af re­præ­sen­tant­ska­bet si­den 1976.

Tonni Bjer­rum er ud­dan­net land­mand og gård­ejer i Vind. Han er en ud­præ­get ud­ad­vendt per­son, der

44

N

O

R

D

V

E

S

T

J

Y

S

K

E

L

F

O

R

S

Y

N

I

N

G

•

J

U

B

I

L

Æ

U

M

S

S

K

R

I

F

T

1

9

9

8

Chr. Iver­sen Fhv. direktør for Nordvestjysk Elforsyning

Dir. Chr. Iversen har nu gennem mange år været syno­ nym med elforsyningen i vort område. Chr. Iversen startede i 1958 som liniemester og fik fra starten også ansvaret for driften. Chr. Iversen blev i 1978 udnævnt til direktør.

I starten af 1958 var Chr. Iversen eneste ansatte.

Efter et par måneder blev der ansat en kontordame og først herefter begyndte man at ansætte elfolk. Ind­ til da var alt det faglige arbejde blevet udført af fir­ maet Alfred Priess i Vinderup. Selskabet hed dengang H.O.E. for Holstebro Oplands Elektricitetsforsyning, og var med Chr. Iversens ord „en forvokset transfor­ merforening“. Rundt om H.O.E. var der mange min­ dre jævnstrømsværker organiseret som en forening. I starten var opgaven at få disse med i H.O.E., så efter hånden som de kom med, voksede bemandingen også. Transformerforeninger valgte typisk at gå sam­ men med H.O.E. i forbindelse med at de overgik til vekselstrøm, fordi det krævede at installationerne og ledningssystemet blev bygget om.

Fra starten af Chr. Iversens ansættelse og frem til 1976 arbejdede han under den stærke leder og per­ sonlighed, formanden Johannes Gade. Gade var som Chr. Iversen siger „Formand, direktør og bestyrelse“ hos H.O.E. Efterfølgende har Chr. Iversen arbejdet sammen med formændende E. M. Christensen, Knud Rasmussen og Tonni Bjerrum.

I alle årene har det store spørgsmål for NOE været sammenlægningen mellem H.O.E. og Holstebro El-­

45

N

O

R

D

V

E

S

T

J

Y

S

K

E

L

F

O

R

S

Y

N

I

N

G

værk. Chr. Iversen ser med stor beklagelse på, at dette „spørgsmål“ ikke er blevet besvaret endnu. Forde­ lene ved et samarbejde og på sigt, en fusion er så stor for Holstebro og NOE, at det „spørgsmål“ burde være løst for mange år siden. Lidt af vejen med det store samarbejde kommer man i 1989, da H.O.E. blev slut­ tet sammen med Lemvig Oplands Elforsyning (L.O.E.) og blev til Nordvestjysk Elforsyning (NOE). Fusionen dengang blev skabt under H.O.E. Knud Rasmussens formandstid som var fra 1976 og frem til 1992.

•

J

U

B

I

L

Æ

U

M

S

S

K

R

I

F

T

1

9

9

8

Fra starten i 1957 og 17 år frem dannede bestyrboligen rammen om familien Iversens liv. Bestyr-boli­ gen var den sydlige del af NOEs bygning ud mod Ski­ vevej og havde egen indgang ud mod Skivevej. I dag er bygningen inddraget i administrationen og sove­ værelset blevet til EDB-rum, stuen er bestyrelseslo­ kale osv. Den måde som boligen er blevet inddraget i administrationen fortæller meget om den praktiske måde som Chr. Iversen har ledet NOE på gennem de mange år.

46

N

O

R

D

V

E

S

T

J

Y

S

K

E

L

F

O

R

S

Y

N

I

N

G

•

J

U

B

I

L

Æ

U

M

S

S

K

R

I

F

T

1

Sel­ska­bets le­delse gen­nem 75 år For­mænd:

1924 - 1928 Kr. Have, Bor­bjerg

1923 - 1925 Gregers Stor­gaard, Hand­bjerg

1928 - 1936 Lauge Nør­gaard, Mej­rup

1925 - 1928 Kr.Thoustrup, Mej­rup

1936 - 1942 Chr. Iver­sen, Naur

1928 - 1929 Jens Meld­gaard,Tra­bjerg

1942 - 1968 Kr. Iver­sen,Tvis

1929 - 1933 Kr. Have, Bor­bjerg

Kas­se­rer­po­sten blev ned­lagt i 1968

1933 - 1935 Kr. Krog, Hvam 1935 - 1936 Mads Sej­bjerg, Må­bjerg

Tek­nisk an­svar­li­ge:

1936 - 1976 Johs. Gade, Må­bjerg

1923 - 1925 Kir­ke­terp- Møl­ler, Hjør­ring

1976 - 1986 E. M. Chri­sten­sen, Mej­rup

1925 - 1930 Aage Mee­dom, Vin­de­rup

1986 - 1993 Knud Ras­mus­sen, Vemb

1930 - 1935 in­gen

1993 - Tonni Bjer­rum, Vind

1935 - 1959 Sø­ren Chr. Han­sen, Hol­ste­bro 1959 - 1996 Chr. Iver­sen, Hol­ste­bro, ­ di­rek­tør fra 1978 til 1996

Kas­se­re­re:

1996 - Flem­ming Poul­sen, Hol­ste­bro, ­ di­rek­tør fra 1996

1923 - 1924 Lauge Nør­gaard, Mej­rup

47

9

9

8

75책r