1 minute read

Leder og Sunes leder

Jul, jul og atter jul

Selvom kantinen har spillet julemusik siden midten af november, så kan vi nu sige, at det officielt er blevet jul.

Advertisement

I slutningen af november fik vi minusgrader - og vores første sne. Det er altid en speciel tid på året, når vi kommer til juletid. Derfor er denne udgave af EGEbladet også fyldt med opskrifter, kreative projekter og andre julegodter til resten af den hyggelige juletid. Men det er selvfølgelig ikke alle der fejrer jul på samme måde; der findes en masse forskellige traditioner fra familie til familie, fra by til by eller fra land til land. Derfor har vi også i denne udgave af EGEbladet inkluderet nogle sider om forskellige december- og juletraditioner, som enten kan inspirere eller blot oplyse, hvis de er anderledes end dem man kender.

Alle os fra redaktionen ønsker dig en rigtig dejlig december - og god læselyst :)

C.L ____________________________________________________

Hej alle

Allerførst tak for sidst til jer alle for en helt igennem fantastisk gallafest.

Ja tro det eller ej, men nu er der snart gået halvdelen af skoleåret 2022-23 - så ja tiden flyver afsted.

Nu er vi jo allerede godt i gang med december måned - så tiden med jul og vinter er over os. Vi har juleklippet og haft årets julecafé med bl.a. kåring af den grimmeste julesweater. Torsdag d. 22. december har vi juleafslutning for alle i festsalen i 3. modul, med underholdning og sang - så kom og vær med.

Jeg vil ønske jer alle en glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår - vi ses i 2023:)

Sune

This article is from: