
3 minute read
Den første tid som elev på Cambridge-linjen ........................ s
Den første tid som elev på CAMBRIDGE-LINJEN
Af Isabella Rebo Mejlstrup
Advertisement
Nervøsiteten blev hurtigt byttet ud med nye mennesker og tonsvis af nye indtryk. Sommerfuglene fløj rundt i kroppen. På et splitsekund blev ens liv og hverdag ændret markant, og pludselig skulle man vænne sig til at bo sammen med komplet fremmede mennesker og indfinde sig med hverdagen, forholdene omkring skolen og alt det andet, som følger med. Dette gjaldt ikke mindst Cambridge IGCSE - En linje, hvor al undervisning foregår på engelsk, og en linje hvor sammenhold er kodeordet til succes.
Jeg husker tydeligt, hvor nervøs jeg var, før jeg trådte ind i lokalet til den første time. Var jeg nu god nok? Var mit niveau tilstrækkeligt? Ville jeg kunne følge med i undervisningen? Mine bekymringer blev heldigvis hurtigt fejet væk, og jeg forstod og værdsatte meget hurtigt, at denne linje er for alle, uanset niveau og engelskkundskaber. Og det er fedt!
Jeg elsker, at man kan være sig selv og udvikle sig individuelt. Cambridgelinjen har været den største omvæltning, men også det bedste tilvalg. Aldrig har jeg været mere nervøs for at fejle, men samtidig kunne jeg med det samme, jeg trådte ind i lokalet, mærke, at her var der plads til at være den man er, uanset fejl eller succes.
Man hjælper hinanden igennem det som er svært og er hinandens bedste støtte når noget nyt lykkes. En lille familie udover det sædvanlige.
Af Sebastian Oldenburg Andersen
Hej, jeg er Sebastian, én af de elever som på årgang 21/22, har tilvalgt Cambridge som supplement til min egentlige linje som er Basket/Ski. Jeg valgte at tage min undervisning på engelsk af et par grunde:
Fællesskabet: Jeg havde på forhånd hørt meget godt om fællesskabet på Cambridge, og jeg må tilstå, at jeg er ganske enig. Faktisk var dette noget af det, som jeg var allermest glad for i folkeskolen. At have alle timer sammen med sin klasse. Det gør, at man får opbygget et nærmest magisk fællesskab. Så da jeg hørte at dette ikke var en ting på BGI, blev det hurtigt klart for mig, at cambrigde nok ikke var en helt dum ide.
Rejsen til Cambridge: I slutning er året er der en udvekslingstur til den engelske by Cambridge. Vi har godt nok ikke været der endnu, men jeg er sikker på, at det bliver en uforglemmelig tur. Jeg var selv på udveksling til Sydtyskland, da jeg gik i 7. klasse, og dette var også en af mine bedste minder fra folkeskolen, så hvorfor skulle denne tur ikke være ligesådan?
Faglige udfordringer: Jeg har ikke nogle baggrund på internationale skoler, men jeg har altid klaret mig godt i engelsk, ingen ide hvorfor. Derudover har jeg brugt en del tid på at overveje en international linje, da jeg ved, at det bare bliver vigtigere og vigtigere at være god til engelsk på arbejdsmarkedet. Så Cambridge ville jo være den perfekte mulighed for at teste denne hypotese. Jeg vil dog gerne “advare” kommende Cambridge elever om, at linjen har 2x så mange eksamener som en normal 10. klasse. Dette kom lidt som et chok for mig, da jeg ikke havde opdaget den information før.
Disse tre faktorer har sammenlagt gjort at jeg valgt Cambridge. På Cambridge er der mange fællesture, da vores undervisere gør en masse for at opbygge det gode fællesskab.
For nyligt havde vi f.eks. en tur til Aarhus, hvor vi havde fokus på det kulturelle liv, man normalt ikke hører så meget om. Vi startede ud med at skulle besøge Bazar Vest. Til dem af jer, der ikke er så kendte i Aarhus, så er dette en stor hal, hvor folk (hovedsageligt af anden etnisk baggrund) har boder og små hyggelige butikker. Vi fik stillet til opgave at skulle tage 3 billeder. Et af det bedste køb vi kunne finde, et af vores favorit butik og til sidst et af noget der kunne spises. Det var super hyggeligt, og en god måde at få os rystet sammen på. Derefter tog vi til Aros, hvor vi fik en rundvisning af en guide (selvfølgelig på engelsk). Igennem en udstilling om Kultur i alle verdens hjørner. Dette var alt i alt en super hyggelig tur, og jeg lærte en masse nye at kende. Hvilket vel i bund og grund også var deres helt store mål.