
2 minute read
Den kommende gymnastiksæson........................................... s
Den kommende
GYMNASTIKSÆSON 2021/22
Advertisement
Af Jan Tilsted, leder af Gymnastikakademiet
Julen står snart for døren med alle sine traditioner og forventninger. Her i huset betyder denne tid også at træningen frem mod de endelige gymnastikopvisninger for både sports- og Gymnastikakademiet, er i gang med fuld sving. Når dette læses, har elevholdet lavet deres juleopvisninger med en blanding fra den ”rigtige opvisning” og på Gymnastikakademiet nogle specielle juleindslag fra linjerne, som kun vises til denne opvisning.
Opvisningsprocessen frem mod de to opvisninger er lang tid undervejs. De to gymnastikteams startede før sommerferien med de første brainstorms og er siden fulgt op med en del møder med div. vilde tanker og en mere konkret arbejdsfase, som skal ramme lige nøjagtigt dette elevholds evner og kvaliteter i deres opvisning. Det har resulteret i at sportsakademiets tema er ”bgILD” og Gymnastikakademiets er ”Broadway”
Omkring Gymnastikakademiets ”Broadway”, kan vi allerede nu løfte sløret for, at man kommer til at mærke energien, der omspejler Broadway i New York og musicalstemningen på flere parameter. Dragter, rekvisitter, musik og bevægelser tager udgangspunkt i denne verden og stemning. Sports akademiets omdrejningspunkt er ild, som på et tidspunkt kan være farlig, vild og ustyrlig og på andre tidspunkter hyggelig, samlende og omdrejningspunkt for fællesskaber.
Eleverne er godt i gang med at lære serierne, som skal vises til jul. Efter jul skal de sidste ting på det endelige program, hvor specielt linjerne skal arbejde målrettet med større samlende koreografier for Gymnastikakademiets vedkommende inden vi til bedsteforældredagen i uge 6 for Sport og i uge 8 for Gymnastikakademiet, for første gang laver vores endelige opvisninger i opvisningsdragterne.
Inden vi er klar i uge 6 og 8, går der mange timer i træningslokalerne med øvelser, præcision, opstillinger, redskabsslæb, overgange, masser
af sved, lidt frustrationer, spænding, glæde, smil og forhåbentligt stolthed over det fælles resultat.
Vi håber og forventer naturligvis, at der er styr på Covid-19 situationen, så vi i år kan komme rundt og vise vores flotte opvisninger. Opvisningerne strækker sig fra slutningen af februar til slutningen af april for gymnasterne, mens det for sportsakademiet er 1 fredag i februar, 2 weekender i marts og den sidste til jubilardag d. 23. april. Vi er i den dejlige situation, at sports akademiet også skal med til Forum Horsens stævnet i år d. 7. april. Sport kommer til at lave ca. 8 stk. og gymnasterne ca. 25 opvisninger over det meste af Danmark. Det bliver en god blanding af opvisninger hjemme på skolen og dage/weekender med 2-3 opvisninger pr dag rundt i landet. Først i det nye år, vil I kunne se opvisningskalenderen på vores hjemmeside. Der vil vi løbende opdatere den med steder og tidspunkter.
Når vi kommer til opvisningssæsonen, glæder vi os til at møde jer alle ude omkring i hallerne. Vi ved fra tidligere år, at I er med til at skabe en rigtig god stemning og oplevelser for vores elever. Vi vil gøre vores bedste, for at give jer en god oplevelse med vores gymnastikopvisninger.
I vil løbende kunne følge skabelsen af de to opvisninger på facebook og instagram med billeder og videoklip, men opvisningerne skal ses live, så det bliver kun teaser.
Gymnastiksæson 20/21
Gymnastikakademiets tema var i 2019/2020 Arabian Nights og i 2020/21 var det Asian Sensation. Glæd jer til Broadwaytemaet i 2022