1 minute read

BGI-sangbogen er landet......................................................................... s

BGI-sangbogen er landet

Hver uge plejer der at være sangtime, hvor vi både synger nyere hits og gamle klassikere. Imidlertid satte coronasituationen i løbet af skoleåret en stopper for al fællessang. Heldigvis nåede vi at skabe en masse sangtimer online, hvor en række nye BGI-favoritter blev født. I den nye sangbog, som netop er udkommet, har vi samlet omkring 100 sange, som i et eller andet omfang har været en del af sangtimerne på BGI akademiet.

Advertisement

Jakob Skov har under nedlukningen stået for et stort antal sangtimer via Facebook. Derudover plejer han at være i front, når de gælder de fysiske sangtimer i enten opvisningshallen, springcentret eller ved lejrbålet. Han er glad for, at det endelig er lykkedes at få lavet en fysisk sangbog: ”Musik handler jo i høj grad om følelser, og de minder der skabes, når man synger sangene. Vi håber, at eleverne bliver glade for bogen og at de ved at tage den frem, kan tænke tilbage på en masse gode stunder. Tanken er også, at vores kommende elevhold skal have sangbogen med i bussen på vores udlandsture.”

Alle sangene er nøje udvalgt af Jakov Skov, som også forklarer, hvor vigtige netop de danske sange er: ”Vi har forsøgt at udvælge det bedste fra den danske sangskat. Vi mener helt klart, at netop disse sange er en vigtig del af den almene dannelse hos os.”

Sangteksterne er selvfølgelig det centrale i bogen, men bogen er også udstyret med tomme sider, hvor eleverne kan skrive hilsener til hinanden. Derudover har hver sang en QR-kode, som linker videre til sangene på YouTube.

This article is from: