Sundhed på Hellebjerg Idrætsefterskole – en rapport

¤ §

Sundhed på Hellebjerg Idrætsefterskole x

et poltikudviklingsforløb i samarbejde med UC Syddanmark

Projektperiode 2009 – 2011

1

¤ §

Indholdsfortegnelse: Indledning

side 3

Beskrivelse af Hellebjerg

side 3

Sundhedspolitisk ramme

side 4

Hellebjergs flowchart

side 11

Beskrivelse af forløbet med UC Syddanmark

side 12

Undervisningsmiljøundersøgelse 2010

side 12

Selvevalueringen 2010 – 2011

side 12

Hvad vil vi i den kommende tid på Hellebjerg, når vi taler sundhed?

Side 13

Konklusioner og anbefalinger

side 14

Bilag

side 16

2

¤ §

Indledning Hvorfor starte et forløb op omkring udvikling af en sundhedspolitik? Hvorfor gøre det på en idrætsefterskole – her er eleverne vel sunde? Ja, hvad er sundhed egentlig for en størrelse?

Spørgsmålene er og var mange. Nogle svar har vi fået, andre mangler, og der er stadig en masse udfordringer på Hellebjerg Idrætsefterskole, når vi taler sundhed.

Lad os starte med at gå tilbage til ultimo 2008/primo 2009. Jævnligt gik snakken på skolen omkring elevernes indtag af usunde fødevarer som fx toast, pizza og cola. Det var ikke umiddelbart til at se på eleverne, idet overvægt generelt ikke er et problem blandt skolens elever. Men vi syntes ikke, at det harmonerede med at være en idrætsefterskole, da vi samtidig føler, vi har en forpligtelse til at udfordre eleverne på deres sundhedsopfattelse og være et betydende element i udviklingen af den personlige sundhedsopfattelse.

Vi kom hurtigt i dialog med Børge Koch, leder af Videncenter for Sundhedsfremme (VS) på UC Syd (nu UC Syddanmark), og vi fandt hurtigt ud af, at vi her havde en partner, der kunne guide os gennem forløbet.

Dette medførte, at vi ansøgte om midler fra Efterskoleforeningens pulje til forsøgs- og udviklingsprojekter.

Til vores store glæde har vi af to omgange fået bevilget økonomiske midler, således at projektet har kørt i perioden 2009 – 2011.

Med udgangspunkt i samtalerne med VS og en inddragelse af Faghæfte 21 (Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab) fik vi sat et forløb i gang, hvor et væsentligt mål var at få formuleret en sundhedspolitik for Hellebjerg Idrætsefterskole. Helt bevidst valgte vi sammen med VS, at projektet skulle tage udgangspunkt i de mange sundhedsmæssige tiltag, vi allerede havde iværksat. Dette kombineret med en opkvalificering/kompetenceudvikling af medarbejderstaben har så ført frem til selve sundhedspolitikken. Som det vil fremgå, handler denne ikke udelukkende om cola og pizza…

Indledningsvis vil gerne rette en stor tak til Videncenter for Sundhedsfremme og i meget høj grad til specialkonsulent Anette Schulz, der på inspirerende vis har været centrets ”styrmand” i projektforløbet.

Beskrivelse af Hellebjerg Hellebjerg Idrætsefterskole er beliggende i Juelsminde og er landets ældste idrætsefterskole fra 1958. At vi hedder Hellebjerg Idrætsefterskole er forholdsvis nyt, da vi i perioden fra 1958 til marts 2011 har heddet Hellebjerg Idrætsungdomsskole. Derfor vil man også undervejs i rapporten støde på begge navne.

Hellebjerg Idrætsefterskole har 33 ansatte, som fordeler sig på fem i køkkenet, to rengøringsassistenter, tre pedeller, to i administrationen og 21 lærere (inkl. ledelsen, der består af en forstander og tre afdelingsledere).

Skolen har 172 elever, der går i 9. eller 10. klasse. Ud over obligatoriske boglige fag og valgfag har alle elever også en ud af fire linjeidrætter. Linjeidrætterne er fodbold, håndbold, badminton og golf, hvoraf de

3

¤ § to førstnævnte linjer er de to største med tilsammen ca. 75 % af eleverne. I forbindelse linjeidrætten har eleverne også faget ”teori-fysisk træning” (”te-fyt” i daglig tale). I et ugeforløb er eleverne således samlet i 4 moduler à 1½ time på deres idrætslinje.

Eleverne rekrutteres fra hele landet, dog primært fra det tidligere Vejle Amt samt det midt- og vestjyske område. Skolen har været og er begunstiget med en stor søgning og dermed fyldte elevhold. Elevgruppen kan beskrives som typisk ”tilvalgselever”, dvs. elever, der positivt tilvælger Hellebjerg, og som er idrætsvante. Der er tale om elever, hvoraf en del er særdeles dygtige idrætsudøvere, og der er desuden en stor gruppe, der kan betegnes som breddeidrætsudøvere. Fælles for langt størstedelen er, at de må betegnes som særdeles velfungerende. Der er samtidig en overvægt af elever fra socialgruppe 1 – 3.

Sundhedspolitisk ramme Dette afsnit skal forstås som Hellebjerg Idrætsefterskoles sundhedspolitik. For at skabe et overblik har vi benyttet os af nedenstående model.

Modellen er en videreudvikling af modellen på side 79 i: Sørensen, K. & Koch, B.:” Den sundhedsfremmende skole”. Haderslev: KOSMOS, 2009.

Beskrivelse af modellens elementer: o o

4

Værdier, som repræsenterer det, der er vigtigt for os, og som er drivende for vores pædagogiske arbejde på Hellebjerg.

Sundhed, som repræsenterer Hellebjergs profil både internt og eksternt. Inkl. det holistiske sundhedsbegreb (se model fra ”Sundhedspædagogik i børnehaven” s. 8), vores erkendelse af, at der findes forsk. sundhedspåvirkende faktorer (se model fra ”Sundhedspædagogik i

¤ §

o o o o

børnehaven”, s. 9) samt brug af ”social kapital-hypotesen” som en erkendelse af, at der findes sociale uligheder og dermed forskellige vilkår set i relation til sundhed (se ”Sundhedspædagogik i børnehaven” s. 9 – 18) Rammer og organisering, som repræsenterer de fysiske rammer, og den måde hvorpå vi organiserer vores pædagogiske praksis.

Temaer og aktiviteter, som for det første repræsenterer temaer i relation til vores sundhedsprofil, og for det andet repræsenterer konkrete aktiviteter.

Mål (inkl. visioner), som repræsenterer de slutresultater, vi arbejder hen imod.

Pædagogiske principper, som repræsenterer vores handlingsforeskrivende grundtanker.

Vi vil starte med at henvise til ”Mission – vision og værdigrundlag” for Hellebjerg Idrætsefterskole (bilag 19). Det skal her kort nævnes, at skolen sideløbende med sundhedsprojektet har været igennem et større visionsprojekt, der har ført frem til nævnte grundlag. Fra dette grundlag vil vi gerne fremhæve:

Hellebjergs mission Vi udvikler hele mennesker

Hellebjergs vision Vi skal være kendte for at fremme o sundhed set i et bredt perspektiv o etiske og menneskelige kvaliteter med udgangspunkt i vores grundholdning

Ovennævnte skal her ses som et styringsredskab i forbindelse med udviklingen af vores sundhedspolitik samt som et slags ”drive” i hele processen.

I det følgende vil det konkrete indhold i modellen for den sundhedspolitiske ramme blive uddybet:

Værdier Værdierne i vores sundhedspolitik tager naturligt udgangspunkt i skolens værdigrundlag (bilag 19): Hellebjerg Idrætsefterskole er en nutidig og åben kristen efterskole, der arbejder på Den danske Folkekirkes grundlag og har følgende værdier: x x x

fællesskab og demokrati ansvarlighed dannelse og læring idrætslig udfoldelse hvor skolen arbejder for elevernes udvikling og uddannelse således, at der sigtes mod det hele menneske.

5

¤ §

Fællesskab og demokrati betyder for os, at det er en naturlig del af hverdagen at inddrage eleverne, her i sundhedstemaer. Eksempelvis kan her nævnes årets selvevaluering, hvor eleverne kommer til orde, og hvor deres anbefalinger og erfaringer er med til at præge skolens valg af kommende fokusområder. Eleverne har også en vis indflydelse på sammensætning af madplaner, idet de i årets løb har mulighed for at indgive ønsker til denne. Fællesskabet kommer specielt frem i familiegrupperne (se nedenfor vedr. ansvarlighed), men naturligvis også i større og mindre fælles sammenhænge. Fællesskabet er også af afgørende betydning for dannelsen af elevernes sundhedsopfattelse (se senere omkring ”social kapital-hypotesen”) Ansvarlighed betyder på Hellebjerg Idrætsefterskole for det første, at vi respekterer gældende regler og retningslinjer på skolen (formel ansvarlighed).

Ansvarlighed betyder for det andet, at vi fordrer social forpligtelse forstået således, at vi tager vare på hinandens velbefindende i hverdagen (uformel ansvarlighed), idet vores trivsel i høj grad hænger sammen med det psykosociale miljø, vi befinder os i og er en del af.

Dannelse og læring er også i sundhedssammenhæng et centralt omdrejningspunkt. Det forpligtende fællesskab hænger for os nøje sammen med ansvarlighed. Man har pligt (!) til at tage sig af hinanden - og af sig selv – og i rummet og samspillet med hinanden, finder læring naturligt sted.

Det er et dannelsesprojekt i sig selv, at der er noget, der hedder pligt og ansvar for sig selv og for hinanden!

Idrætslig udfoldelse er på Hellebjerg bl.a. symboliseret i vores logo (trekanten med den omskrevne cirkel), der symboliserer ånd, sjæl og legeme. For os er legeme – her lig idrætslig udfoldelse – en afgørende grundpille og værdi.

Sundhed Som det fremgår af vores visionsgrundlag (beskrevet tidligere) er det vigtigt for os at fremstå som en skole, der ser sundhed i et bredt perspektiv. Vi vil være kendte for at interessere os for elevernes sundhed ud fra den holistiske sundhedsopfattelse

6

¤ § ”Sundhedspædagogik i børnehaven”, Anette Schulz og Ulla Pedersen, Dafolo 2010, side 8 ”Det holistiske sundhedsbegreb indeholder følgende personlige aspekter: x det fysiske og kropslige, fx om vi er i god fysisk form x det psykiske, fx om vi har et højt selvværd x det sociale, fx om vi er en del af et fællesskab x det emotionelle, fx om vi er glade eller kede af det, eller om vi kan afstemme vores følelser i forhold til den aktuelle situation x det seksuelle, fx om vi har et tilfredsstillende sexliv, eller om vores seksuelle præferencer anerkendes x det spirituelle, fx om vi har specifikke religiøse overbevisninger, eller om vores tro anerkendes af det omgivende samfund” ”Sundhedspædagogik i børnehaven”, Anette Schulz og Ulla Pedersen, Dafolo 2010, side 7 Som det fremgår af modellen indeholder det holistiske sundhedsbegreb også samfundsmæssige aspekter, de livsbetingelser, vi er underlagt samt miljømæssige aspekter, hvor de forskellige elementer påvirker hinanden gensidigt. (”Sundhedspædagogik i børnehaven”, Anette Schulz og Ulla Pedersen, Dafolo 2010, side 8) Vores sundhedsopfattelse tager ligeledes udgangspunkt i en erkendelse af, at det 100 % frie sundhedsvalg, forstået på den måde, at individets sundhed er selvvalgt (eller i hvert fald i høj grad) ikke findes, da vi ikke tror, at samfundets muligheder er lige åbne for alle. Dette skal naturligvis på ingen måde forstås således, at det enkelte individ fratages personligt ansvar i forhold til fx valg af livsstil.

Vi tror altså mere på det ufrie sundhedsvalg, forstået på den måde, at individets sundhedsvalg er præget af og underlagt forskellige forudsætninger som fx levevilkår (”Sundhedspædagogik i børnehaven”, Anette Schulz og Ulla Pedersen, Dafolo 2010, side 10)

”Sundhedspædagogik i børnehaven”, Anette Schulz og Ulla Pedersen, Dafolo 2010, side 9

7

¤ §

Når talen således falder på begrebet ”sociale ulighedshypoteser” vil vi i forbindelse med vores sundhedspolitik og forvaltningen af denne primært beskæftige os med ”social kapital-hypotesen”. ”Social kapital-hypotesen vedrører det forhold, at menneskets sundhed påvirkes af de fællesskaber, som mennesket indgår i. Et fællesskab kan være både fremmende og hæmmende for menneskets sundhed afhængig af fællesskabets karakter.

Et fællesskab består af sociale relationer mellem mennesker, og som betegnelsen social kapital antyder, kan disse relationer forstås som en ressource på lige fod med økonomisk kapital – fællesskabet har altså en værdi for mennesket. Det betyder, at de ressourcer, som opnås gennem deltagelse i fællesskaber – den sociale kapital – kan bruge stil at fremme vores sundhed…” (”Sundhedspædagogik i børnehaven”, Anette Schulz og Ulla Pedersen, Dafolo 2010, side 16) Vores påstand/hypotese er, at efterskolens fællesskab, undervisningsplaner etc. i høj grad kan være medvirkende til, at sociale forskelle udlignes.

Som det også fremgår af selvevalueringen (bilag 16) er det ”på godt og ondt” i fællesskaberne at elevernes sundhedsopfattelser og sundhedsvaner dannes og udvikles. Her ligger der for alle i efterskolen såvel store muligheder som store udfordringer…

Rammer og organisering Her tænkes der, som tidligere anført, på de fysiske rammer, og den måde hvorpå vi organiserer vores pædagogiske praksis.

I bilag 2 er der kort fortalt om vores familieordning. Her fremgår det bl.a., at alle elever bor på dobbeltværelser, samt at familiegrupperne består 8, 10 eller 12 elever og en familielærer tilknyttet. Langt de fleste af grupperne er på 8 elever.

Det udfyldte flowchart (bilag 20) beskriver i stikordsform rammerne for den pædagogiske praksis. Dette er i feltet ”Implementering”, hvor der fx omkring fokusområdet ”Kost og sundhed” står, at det er fast fokuspunkt i uge 41 (Idrætsemneugen) – se desuden næste afsnit i rapporten ”Flowchart”.

Temaer og aktiviteter I lighed med ”Rammer og organisering” er ”Temaer og aktiviteter” beskrevet igennem vores flowchart (bilag 20). Her i felterne ”Fokusområde” og ”Implementering”.

8

¤ §

Visioner & mål I forbindelse med vores sundhedspolitik er den overordnede vision: x

Vi skal udvikle en skole, hvor sundhed ud fra vores sundhedsbegreb er implicit i undervisningen, kosten, samværet med hinanden samt de fysiske omgivelser

De overordnede politiske mål er: x x x

At eleverne erhverver viden om og indsigt i sundhedsmæssige forhold og problemstillinger med henblik på at sætte dem i stand til at danne deres egen sundhedsopfattelse.

At eleverne udvikler visioner om, hvorledes de kan fremme egen og andres sundhed.

At eleverne udvikler handlekompetence med henblik på at sætte dem i stand til at træffe sundhedsfremmende beslutninger i harmoni med deres sundhedsopfattelse og handle i overensstemmelse hermed.

Politikmidler og pædagogiske principper I forbindelse med de pædagogiske principper henviser vi til værdierne, som er beskrevet på side 5 og 6 i denne rapport. Disse værdier, bl.a. omhandlende fællesskab og demokrati, dannelse og læring og ansvarlighed er naturligvis bærende i den pædagogiske praksis og udgangspunkt for de konkrete pædagogiske aktiviteter. Her henviser vi også til vores flowchart (bilag 20), hvor der er et felt, der benævnes ”Beslutninger”. Med beslutninger tænkes her på politikmidlerne: regulerende, informative og incitamentskabende. Disse beslutninger skal baseres på en såkaldt gyldig programteori. På de følgende sider følger som illustration eksempler på politikmidlerne, hvor der inden for hvert politikmiddel vises to programteorier. Den første/øverste programteori illustrerer antagelsen om, at en specifik indsats medfører en positiv effekt på sundheden, hvor den anden/nederste programteori illustrerer, at der eksisterer en række forhold, der influerer på effektgraden (de nævnte eksempler er ikke absolut gældende for Hellebjerg, men er vist for forståelsens skyld):

9

¤ §

10

¤ §

Undervisningsmateriale af Anette Schulz, Videncenter for Sundhedsfremme

Ovenstående betyder altså, at vi i vores pædagogiske praksis, som det fremgår af flowchartet (bilag 20), benytter os af forskellige politikmidler, som vi her tillader os at oversætte til pædagogiske principper. Der er altså tilfælde, fx i forbindelse med rygning, alkohol og euforiserende stoffer, at vi er regulerende, og der er tilfælde som fx ”Kost og sundhed” i uge 41, hvor vi er informative og incitamentskabende.

Flowchart Der er efterhånden blevet henvist en hel del gange til bilag 20: flowchartet i denne rapport. Vi blev i forløbet med Anette Schulz og VS introduceret for dette arbejdsredskab. Det har i vores arbejde og i tilvejebringelsen af denne rapport været et uvurderligt redskab. Det har været med til at skabe et overblik over vores praksis på området, og det har samtidig vist os, at vi har haft og har gang i betydelig flere sundhedstiltag, end vi anede var tilfældet.

Selvom dette afsnit ikke er beregnet på anbefalinger, vil vi alligevel benytte lejligheden til at varmt at anbefale flowchartet som en måde at danne overblik, forståelse for og udvikling af diverse tiltag.

11

¤ § Beskrivelse af forløbet med UC Syddanmark I indledningen berører vi kort opstarten med UC Syddanmark og Videncenter for Sundhedsfremme (VS). i det følgende vil vi henvise til bilag 17: Projektbeskrivelse 1 Hellebjerg, maj 2009 samt bilag 18: Sundhedsprojekt på Hellebjerg Idrætsefterskole – oversigt over forløbet.

Nævnte bilag omhandler for bilag 17´s vedkommende baggrunden for projektet, formål, mål, projektdesign, teoretisk fundament og tidsplanen for udviklingsarbejdet. Dette bilag er at regne for projektets grundlæggende oplæg.

Bilag 18 omhandler den mere praktiske del af forløbet, hvor man kan se en plan over kompetenceudvikling af medarbejderne samt foredrag, undervisning etc. i forhold til eleverne.

Undervisningsmiljøundersøgelse 2010 Vi har medtaget hovedkonklusionerne fra undervisningsmiljøundersøgelsen i 2010 (bilag 13), fordi vi opfatter den som en art forløber for dette skoleårs selvevaluering (bilag 15 og 16). Ligeledes er den også med til at illustrere, at sundhed på Hellebjerg ikke ”bare” er kosten, men også de fysiske rammer som fx klasseværelser, hvordan man taler til hinanden etc.

Elevernes svar i undersøgelsen viser, at de generelt er tilfredse med forholdene på skolen, men at der også er plads til forbedringer. Visse ting er der allerede taget aktion på, fx er rygning ikke længere tilladt på skolen, og der er strammet op på tjek i forbindelse med både morgenmad og aftensmad, som er med til at sikre, at endnu flere elever indtager disse måltider på skolen.

Selvevalueringen 2010 – 2011 Selvevalueringen 2010 – 2011(bilag 15 og 16) er et særdeles vigtigt redskab, når vi taler om udvikling af vores sundhedsprofil.

Vi vil gerne fremhæve de første to afsnit fra sammenfatningen af elevbesvarelserne:

Der er enighed om, at skolen med dens fokus på sundhed, har påvirket eleverne. I første omgang med en øget viden og bevidsthed – og i et vist omfang har det også betydet en ændring af elevernes handlinger.

Dog er det en generel opfattelse, at kammeraternes påvirkning i situationen er afgørende for den enkeltes valg, når der er basis for at vælge en sund eller mindre sund løsning Disse to afsnit fortæller meget godt om, hvor vi på mange måder er i dag. Eleverne er altså blevet ”klogere”, og det har også til en vis grad smittet af på deres handlinger, men stadig er mange af deres valg

12

¤ § præget af kammeraternes valg. Ligeledes fremgår det også af konklusionen, at forældrenes servicering med diverse lækkerier/”smovs” har stor indflydelse på, hvad de spiser og drikker…

Konklusionerne og anbefalingerne fra denne selvevaluering har og får stor betydning for kommende tiltag og fokusering på sundhedsområdet. Dette vil fremgå af de kommende afsnit.

Hvad vil vi fremover på Hellebjerg, når vi taler om sundhed?

Som en konsekvens af selvevalueringen (bilag 16) har vi besluttet følgende fokusområder for 2011 – 2012: x x

x

Dialog med forældrene i forhold til ”selv-catering” og deres rolle i den forbindelse. Rammen vil blive forældredagene i efteråret og info via forældrebreve og hjemmesiden.

Elevernes personlige hygiejne og den kollektive hygiejne på specielt boområderne. Rammen bliver familiegrupperne med familielæreren som et centralt omdrejningspunkt samt valgfaget ”Sundhedens time”.

Hellebjergs mad- & måltidspolitik. Rammen bliver evaluering med deltagelse af køkkenleder, afdelingsleder, lærer og elever.

En del af vores vision på idrætsområdet er også en styrkelse af det fysiske set up. Dette naturligvis set i relation til at udvikle eleverne på deres linjeidrætter, men også set i relation til vores holistiske sundhedsbegreb, hvor det at være i god fysisk form indgår som et naturligt parameter. Derfor har vi lavet en aftale med en ekstern leverandør om et testprogram over tre dage i det kommende skoleår.

Testprogrammet kan ses på bilag 21.

En del af vores sundhedsforpligtelse er også i forhold til skadesforebyggelse samt diagnosticering og genoptræning, når skaden er sket. Til det kommende skoleår har eleverne fået tilsendt en pjece (bilag 22), som er udarbejdet af fysioterapeutstuderende fra UC Syddanmarks Esbjerg-afdeling. Formålet med pjecen er at medvirke til, at kommende elever møder i god fysisk form inden skoleårets start. Der er altså her tale om en skadesforebyggende indsats.

Med i vores aktuelle overvejelser er også at indgå i et tættere samarbejde med en fysioterapeut. Vi tænker her på en samarbejdsaftale med den fysioterapeut, som vi har en medarbejderaftale med (personalet på skolen har som en del af vores personalepolitik mulighed for, på skolens regning, at benytte en fysioterapeut, som vi har lavet en aftale med) eller muligvis på en direkte ansættelse på skolen – enten en deltidsbeskæftigelse udelukkende som fysioterapeut eller også i en stilling, hvor andre opgaver varetages.

Som det fremgår af vores flowchart (bilag 20), så har vi – synes vi da selv - - gang i mange spændende sundhedsrelaterede tiltag. Det er alle tiltag, vi også fortsat vil benytte os af, men naturligvis vil de forskellige elementer, qua de nye tiltag som er nævnt ovenfor, blive prioriteret med forskellig vægt.

Her og nu lægger det overordnede ansvar for implementeringen af sundhedspolitikken på ledelsen. Det vil den til en vis grad fortsat gøre, men det er også tanken, at en af vores lærere skal have en funktion som sundhedskoordinator og i den forbindelse være den udfarende kraft i dagligdagen.

13

¤ § Konklusioner og anbefalinger Vi her nu gennem to år arbejdet intensivt med udviklingen af vores sundhedsprofil på Hellebjerg Idrætsefterskole. Der skal ikke herske nogen som helst tvivl om, at vi også fremadrettet ønsker at fremstå som en skole med en klar sundhedsfremmende profil.

Arbejdet har været spændende og krævende, og selvom vi nu har været gennem et forløb med Videncenter for Sundhedsfremme, så er vi jo stadig i starten af en proces – nye udfordringer venter Blandt de udfordringer, der venter, vil vi gerne fremhæve følgende: x

”At vende tilbage til den brede medarbejdergruppe”. Som det fremgår af forløbsbeskrivelsen (bilag 18) så har de forskellige medarbejdergrupper (hhv. køkkenpersonale og pædagogisk personale) været igennem kompetenceudviklingsforløb. Det har været givende forløb, men også krævende forløb, når vi tænker på de mange andre opgaver og projekter, der er på en efterskole, der gerne vil udvikle sig. Derfor valgte vi hurtigt at etablere en gruppe med nøglepersoner med hhv. to ledelsesrepræsentanter og to – tre lærere, der arbejdede videre med projektet. Dette ud fra en vurdering af, at den brede medarbejdergruppe ikke havde ressourcer til fortsat at indgå intensivt i forløbet. Vi er glade for, at vi valgte denne løsning, da vi dermed fik en arbejdsgruppe, der havde gejst, energi og som fik den fornødne tid til at arbejde videre med projektet. Men, ja der kommer et ”men”… Vi skal naturligvis have de øvrige tilbage på sporet. Dette skal vi fordi alle erfaringer viser, at et ejerskab til – i dette tilfælde en sundhedspolitik og sundhedsprofil – gør, at implementeringen bliver bedre. Dette er altså en udfordring, vi må og skal tage fat på i det kommende skoleår.

Rammen vil bl.a. blive medarbejderaftener og direkte involvering i forbindelse med konkrete aktiviteter. Her tænker vi i høj grad på årets fokusområder, som fx de fysiske tests (involverer lærerne i linjeidræt og teori-fysisk træning), hygiejnen (involverer familielærerne) og evalueringen af mad- & måltidspolitikken, der også involverer køkkenet.

x

Udviklingen af handlekompetencer. Et stort ord og begreb, men også vigtigt. Hvordan griber vi det an? Hvordan følger vi op på, at eleverne også reelt øger deres handlekompetence, så det også har en virkning, efter de har forladt Hellebjerg? Væsentlige udfordringer/opgaver, som vi forløbende må udvikle os i forhold til. Skal vi være ”store i slaget”, så er det jo ikke nok for os – og specielt ikke for eleverne – hvis sundhed kun er noget, de forholder sig til, mens de er hos os. Det skal de gøre livet igennem…

Processen gennem de to år har gjort det ”lysende klart” for os, at sundhed er meget andet end pizza, toast og cola versus mere lødige føde- og drikkevarer. Sundhed er, som det fremgår af den holistiske sundhedsopfattelse, meget andet og ikke ens for alle. En sundhedsopfattelse er i høj grad en personlig opfattelse, men vi skal også her passe på ikke at blive for ”politisk korrekte”, for naturligvis er der noget der er hhv. mere rigtigt og forkert end andet. Det er ikke sundhedsfremmende at ryge, det er sundhedsfremmende at mobbe andre, og det er ikke sundhedsfremmende i forhold til fx dine tænder at drikke for meget cola…

14

¤ § Information og oplysning er godt, og at der er nogle incitamenter (fx vores nye fysiske træningslokale), der medvirker til øget sundhed – ja det er godt. Men det kan ikke stå alene, så naturligvis må der også reguleringer til. Vi nedlagde sodavandsautomaten, og vi er blevet røgfrie. Vi har også strammet op med hensyn til deltagelsen i alle måltiderne osv.

Sundhed er altså ikke en entydig størrelse. Opfattelserne er mange, og måden hvorpå bedre sundhed opnås (kan det for øvrigt overhovedet måles…?) er også særdeles kompleks.

Slutteligt vil vi endnu en gang gerne sige tak til Videncenter for Sundhedsfremme på UC Syddanmark og Anette Schulz for et godt samarbejde.

Hellebjerg idrætsefterskole stiller sig naturligvis gerne til rådighed i forhold til vores projekt. Spørgsmål og henvendelser besvares gerne og sig endelig til, hvis I vil høre mere, end der kan svares pr. mail eller telefon.

Arbejdsgruppen i forhold til dette projekt har været og er: Bettina Wilstrup Hartvigsen (lærer), Ulla Husted Skov (lærer), Bente Christiansen (afdelingsleder) og Finn Kristensen (afdelingsleder).

Henvendelser kan rettes til: Finn Kristensen Afdelingsleder Hellebjerg Idrætsungdomsskole Jens Engbergs Allé 4, 7130 Juelsminde 75 69 39 66 (skolen) – 40 24 57 66 (mobil) – finn.kristensen4@hellebjerg.dk

15

¤ § Bilag Der er vedhæftet 22 bilag til denne rapport. Bilagene har der flere gange undervejs i rapporten været henvisninger til, og som det fremgår af disse, er indholdet primært beskrivelser af praktiske tiltag på Hellebjerg Idrætsefterskole. Forhåbentlig til inspiration rundt omkring på skolerne.

Bilagsoversigt Bilag 1

Mad- & måltidspolitik

Bilag 2

Familieordningen

Bilag 3

Resurseperson

Bilag 4

Uge 41 (delt i 4 forskellige underbilag)

Bilag 5

Sundhedens time – et valgfag

Bilag 6

Søvnprojektet

Bilag 7

Kostdagbog (delt i 3 forskellige underbilag)

Bilag 8

Hellebjerg i top 10 – kost og læring

Bilag 9

Teori og fysisk træning

Bilag 10

Ryge- og solarievaner – undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse

Bilag 11

Fællestimer – en oversigt

Bilag 12

Omsorgsplan

Bilag 13

Undervisningsmiljøundersøgelse 2010

Bilag 14

Præsentation af projektet til Hellebjergs repræsentantskab

Bilag 15

Selvevaluering 2010 – 2011 – tekst til eleverne

Bilag 16

selvevaluering 2010 – 2011 – konklusion

Bilag 17

Projektbeskrivelse 1 Hellebjerg maj 2009

Bilag 18

Sundhedsprojekt på Hellebjerg Idrætsefterskole – oversigt over forløbet

Bilag 19

Mission – vision og værdigrundlag for Hellebjerg Idrætsefterskole

Bilag 20

Flowchart med bilag

Bilag 21

Fysiske testprogram for eleverne

Bilag 22

Kom i form - pjece

16

Måltidspolitik Formålet med en mad- og måltidspolitik på skolen, er at sætte gang i en debat, der fører frem til konkrete tiltag og handlinger mod det fælles mål: "sundere børn og unge". Dette nås naturligvis ikke alene ved at fokusere på mad- og spisevaner, men da området er en del af det positive og hele sundhedsbegreb, vil disse faktorer blive naturlige elementer i arbejdet.

Hellebjerg i forhold til de 8 kostråd

Køkkenet tager hensyn til sygdom og allergi – dog er det vigtigt med en forældrekontakt.

Yderligere information:

Ved køb af færdige produkter, er vi meget opmærksomme på nøglehulsmærket.

Salater: Der bruges også – bulgur, frugter, perlebyg, hvedekærner, forskellige bønner mm.

Mælk og dressinger: Der serveres minimælk, og dressinger laves på fedtfattige produkter f.eks. kvark o,5%.

Brød: I brødet bruges forskellige grove meltyper og mel med højt fiberindhold f. eks. hvid hvede.

Der er mødepligt til de 3 hovedmåltider Mellemmåltiderne (formiddagsmad, eftermiddagskaffe og aftenkaffe) er et tilbud.

Morgenmad x

Der er altid havregryn, cornflakes, rosiner, brød, ost, marmelade, mælk, kaffe og te – på skift forefindes havregrød, All Brain, yoghurt, A38, ymer, tykmælk og müsli.

I weekenden kan der være juice, rundstykker og kakao

Formiddagsmad x

Bliver serveret på rullebord, det kan f.eks. være gulerødder eller brød og pålæg.

Middagsmad x

Bliver serveret som Buffet. Altid frisk frugt til dessert.

Eftermiddagskaffe x

Brød eller boller. Til familiemødet og i weekenden kan der serveres kage.

Aftensmad x

Der er altid en form for fisk, der er æg, leverpostej, forskellige slags pålæg, ost, salatbord og lun ret.

Aftenkaffe x

Som eftermiddagskaffe

Hvis I får serveret mad, I ikke har prøvet før, skylder I jer selv, og dem der har lavet det, at smage.

God appetit og velbekomme.

Familielærerordningen Piger og drenge bor adskilte på skolen. Du kommer til at bo på 2-sengsværelser, der er fordelt på 6 forskellige bo-afsnit. Boafsnittene er igen opdelt i 18 familiegrupper, hvor der er tilknyttet en familielærer. En familiegruppe består af 8, 10 eller 12 elever. Til hvert bo-afsnit/familiegruppe er der et lille opholdsrum med te-køkken.

Familielæreren har den daglige kontakt til sin gruppe og forsøger at sikre, at alle har det godt, og at det sociale og praktiske fungerer omkring eleven.

Familielæreren følger op på oprydning og rengøring på værelset og sikrer, at værelsets praktiske opgaver bliver løst tilfredsstillende. Det vil primært være familielæreren, der har kontakten til forældrene i begyndelsen af skoleåret.

12. Resurseperson (omsorg) Det er resursepersonens opgave: - at holde sig a jour med litteratur og kurser - årligt at foretage eventuelle justeringer af omsorgsplanen - at sikre, at alle ansatte har omsorgsplanen inden skolestart - at opdatere materialekassen med undervisningsmaterialer og faglitteratur - at være behjælpelig med kontakt til støttepersoner udefra (Kræftens Bekæmpelse, sorggruppe, præst… ) - at være støtteperson for forstanderen, familielæreren og øvrige lærere i sorgarbejdet med eleven

Kost & sundhed Idrætsemneuge oktober 2009

Kostens sammensætning Modul 1

Køreplan Holdet placeres parvis i en god position for projektorskærmen Gennemgang af forløbet ”Kost & sundhed” i emneugen.

Overskrifter omtales.

Mulighed for spørgsmål.

Arbejde med diaspræsentation cirka efter denne plan vejledende): dias 1-4 dias 5-10 dias 11 dias 12-17 dias 18 dias 19-24 dias 25 dias 26-28 dias 30-32

Introduktion og indledning ”Kulhydrater” OPGAVE-dias (*) ”Proteiner” OPGAVE-dias (*) ”Fedt” OPGAVE-dias (*) ”Vitaminer og mineraler” ”Væske”

Introduktion til dagbogsføring (*) Giv eleverne 2 minutter til at udveksle/løse opgaven

Kostkompasset og de 8 kostråd Min egen kostpyramide mm.

Modul 2

Køreplan Gennegå: Dias 1-52 Kostkompasset og de 8 kostråd

Udlevere en blank model af kostpyramiden + de udklippede små billeder af madvarer.

Bed dem om at placere madvarerne i et felt: jeg spiser det meget – store felt jeg spiser det knap så meget – midterste felt jeg spiser det lidt – det lille felt Vis dem dias 53 - madpyramiden, så de kan sammenligne. Snakke om at de usunde varer ikke findes i madpyramiden.

Sende rundt i klassen: plancherne med ”vidste du at” og ”hold øje med sukkeret”.

Dias 54-55 Energifordelingen i din mad Dias 56-57 Y-tallerkenen

Test og min egen kostberegning Modul 3 Med udgangspunkt i elevernes kost- og motionsdagbog for ugen arbejder alle på: Bevaegdignu.com og Altomkost.dk Der er test og kostberegningsprogrammer som eleverne sidder og arbejder med.

Evaluering af kost- og sundhedsmodulerne.

Hold_______________________

Mellemmåltid

Aftensmad

Mellemmåltid

Frokost

Mellemmåltid

Morgenmad

Mandag

Tirsdag

Onsdag

Husk både at skrive mad og væske ind i skemaet og gerne ca. hvor meget hver gang.

NAVN___________________

KOSTDAGBOG

Sund livsstil – Det sunde valg

Torsdag

Fredag

Hellebjerg Idrætsungdomsskole uge 41 2009

Hold_______________________

Husk både at skrive mad og væske ind i skemaet og gerne ca. hvor meget hver gang.

NAVN___________________

KOSTDAGBOG

Sund livsstil – Det sunde valg

Hellebjerg Idrætsungdomsskole uge 41 2009

Kostens sammensĂŚtning

Du er hvad du spiser

HUSK: Alt hvad kroppen består af, skal ind gennem munden!

• Vand • Organisk materiale - kroppens celler (en masse kemi) - materialer på vej gennem systemet

Kroppen består af…

Brændstof Byggemateriale Ilt Hjælpestoffer

Vi vil se nærmere på kroppens brændstoffer

+ gode ydre vilkår

• • • •

Det kræver…

Kroppen skal fungere

Kulhydrater

Vitaminer & mineraler

Fedt

Proteiner

Kroppens brĂŚndstoffer

Alle plantematerialer er en form for sukkerstoffer og har den kemiske grundform C6H12O6

saccharider, sukker, glukose, glykogen, …

Afhængig af stoffets form, kaldes kulhydrater også for:

Kroppens grundbrændstof.

Kulhydrater

Den fysiologiske brændværdi er 17kJ/g

• Vi spiser brændstoffet kulhydrater • Brændstoffet omdannes ved hjælp ilt, vand, fedtstoffer, enzymer og hormoner til simple sukkermolekyler, der transporteres med blodet til musklerne • Musklerne og organerne anvender sukkermolekylerne til at lave energi bl.a. til bevægelse

C6H12O6 + O2 Æ energi + CO2 + H2O

Forbrænding

hyperaktiv

højt blodsukker

Blodsukkeret bestemmes af: - Kroppens insulinproduktion (omdanner sukkerstoffer) - Vores indtag af kulhydrater

træthed

lavt blodsukker

Blodsukkeret skal være så stabil som muligt!

Det, der bestemmer vores energiniveau og evne til at kunne præstere, er bl.a. sukkerprocenten i blodet.

Kulhydrater og blodsukkeret

Langsomme kulhydrater

Hurtige kulhydrater

2 slags kulhydrater

Optages langsomt Lagres godt i kroppen Brænder langsomt ud Holder længe

Sådan bliver blodsukkeret:

• • • • Brød Ris Kartofler Pasta Frugt Grøntsager

Og jo grovere, des bedre brændstof – fordi kostfibre skaber en bedre optagelse af kulhydrater

– – – – – –

Findes i store mængder i…

De langsomme kulhydrater

Optages hurtigt Lagres dårligt i kroppen Brænder hurtigt ud Holder kort tid

Sådan bliver blodsukkeret:

• • • •

Og jo sødere, des dårligere brændstof!

– Slik og kager – Hvidt brød – Søde drikkevarer

Findes i store mængder i…

De hurtige kulhydrater

FortĂŚl det til din nabo.

Hvilke kulhydrater har du spist i dag?

OPGAVE

Aminosyrer optrĂŚder i mange forskellige former og har forskellige funktioner i vores krop.

Proteiner bestĂĽr af forskellige aminosyrer.

Proteiner er‌

Generel struktur af en aminosyre

3) ”Styre- og hjælpestoffer” i kroppens funktioner og udvikling

2) Brændstof til kroppens energiproduktion

1) Kroppens byggesten

Proteinernes opgaver

”Proteiner er store molekyler (makromolekyler) der er essentielle komponenter af alle levende organismer. De deltager i alle cellulære processer og fungerer som biologiske byggesten og som enzymer (katalysatorer) for de kemiske reaktioner der foregår i alle levende organismer.” (wikipedia)

Hvis kroppen mangler proteinstoffer, nedbrydes den – vi ”visner”.

Alt hvad kroppen består af er bygget af aminosyrer, der er proteinstoffernes grundform.

Protein som kroppens byggesten

Den fysiologiske brændværdi er 17kJ/g

Fungerer især som nød-brændstof.

Når kulhydratreserverne er brugt, tærer kroppen på proteinstofferne (bl.a. i musklerne).

Proteiner er nødvendige som næringsstof.

Protein som brændstof

Hvis et protein er "beskadiget" eller ikke findes eller kan dannes i kroppen går det ud over den enkelte organismes funktion.

Proteiner er basis for kroppens dannelse af…

• enzymer • antistoffer • hormoner • katalysatorer • …og evnen til sygdomsbekæmpelse (immunforsvaret)

Protein i kroppens funktioner

(mgl. energi, dårligt immunforsvar, svage kropsfunktioner m.m.)

Vegetarer og personer der vil tabe sig ved at undgå kød, er i størst fare for proteinmangel.

Vi får normalt rigelige mængder proteinstoffer gennem føden.

Flere af aminosyrerne kan kroppen ikke danne selv, men da de er nødvendige for dannelsen af livsnødvendige proteiner, skal de tilføres med maden.

Proteiner – – – – – – – – –

kød fisk fjerkræ mejeriprodukter æg ærter bønner linser Nødder

Findes i store mængder i…

FortĂŚl det til din nabo.

Hvilke proteinholdige fødevarer har du spist i dag?

OPGAVE

Man kan absolut ikke undvære fedt. Man skal bare ikke have for meget, og man skal også helst have den rigtige sammensætning.

Den fysiologiske brændværdi er 37kJ/g

– Fedtstoffer består af glycerol og en fedtsyre – Fedt er en gruppe af kroppens byggesten – Fedt er et næringsmiddel = brændstof til kroppen

Hvad er fedt?

Fedt

1) 2) 3) 4)

Transfedtsyrer MĂŚttet fedt UmĂŚttet fedt Omega-3-fedtsyrer

Den rigtig slemme Den slemme Det gode Det supergode

De forskellige fedtstoffer

Den rigtig slemme

Transfedt anvendes for at give det færdige produkt en fast form.

Et højt indhold af transfedtsyrer i kosten medfører en stærkt øget risiko for hjerte-kar-sygdomme.

Transfedtsyrer er i overvejende grad kunstigt fremstillede fedtstoffer i fast form.

Transfedt • færdigretter • kageprodukter • margariner • frituremad

Findes mest i:

Den slemme

Bemærk: Jo flere mættede fedtsyrer, der er i et fedtstof, jo mere fast er fedtstoffet.

Bør indtages i begrænsede mængder.

En kost med et stort indhold af mættede fedtsyrer, øger risikoen for hjerte-karsygdomme.

Mættet fedt • kød • smør • ost • mælk

Findes mest i animalsk fedt (=fedt fra dyr) som…

Bemærk: Disse fedtstoffer er typisk flydende ved stuetemperatur.

Det fra denne gruppe de gode fedtstofferne skal findes.

En kost med et højt indhold af umættede fedtsyrer medfører en nedsat risiko for hjerte-karsygdomme og åreforkalkning.

Umættet fedt • rapsolie • olivenolie • andre planteolier • nødder

Findes hovedsageligt i planteolier som…

Det gode

En kostændring, hvor man indtager større mængder Omega-3-fedtsyrer medfører en nedsat risiko for dannelsen af blodpropper.

Helt afgørende fedstoffer for kropsfunktioner, som…

- ledfunktioner - vitaminudnyttelse (rapsolie, soyaolie)

- i visse planteolier

(torskelevertran)

- fiskeolier

(laks, ørred, makrel, sild)

- fede fisk

Findes mest i…

Omega-3-fedtsyrer

Det supergode

FortĂŚl det til din nabo.

Hvilke fedtstoffer har du spist i dag?

OPGAVE

Vitaminer og mineraler virker som hjælpestoffer i kroppens livsvigtige funktioner (stofskiftet, vævsdannelse, immunforsvarets opbygning m.m.)

Mangel på vitaminer og mineraler er ofte stærkt sygdomsfremkaldende.

Vitaminer og mineraler er nødvendige for, at kroppen kan fungere.

De har alle forskellige egenskaber og virkninger, og derfor kan de ikke erstatte hinanden.

Vitaminer & mineraler

Vitaminmangels skyldes ensidig og mangelfuld kost og udløser mangelsygdomme.

Vitaminer er kemiske forbindelser, som kroppen (med undtagelse af D-vitamin) ikke selv kan danne. Derfor skal vitaminerne tilføres med maden.

Vitaminer

vitamin B6, vitamin B12, niacin, folat, pantothensyre og biotin)

A C D E K B-vitaminer (thiamin, riboflavin,

De 13 vitaminer, som er nødvendige for mennesker:

Mineralmangel skyldes ensidig og mangelfuld kost og udløser mangelsygdomme.

Mineralerne er grundtoffer, der…

• hjælper vitaminerne med at fungere • er en slags byggesten i kroppen (knogler, tænder, jern i blodet) • virker som regulator i kroppens balancer (nerver, væske m.m.)

Mineraler er grundstoffer, som kroppen skal have tilført med maden.

Mineraler

kalk jod jern magnesium fosfor kobber kalium krom natrium selen zink

De 10 vigtigste mineraler, som er nødvendige for mennesker:

Fortæl det til din nabo.

Mon din kost er varieret og så god, at du får de nødvendige vitaminer og mineraler?

OPGAVE

Ekstra svendende aktiviteter kræver ekstra væskeindtag.

Dagens måltider indeholder ca. 700-1000 ml væske.

Tilbage er der 1-2 liter, som man skal have gennem det, man drikker.

Det daglige væsketab er på ca. 2-2,5 liter via udånding, sved og toiletbesøg.

Væske er nødvendig for at kroppen kan fungere.

Ca. 65% af kroppen består af vand.

Væske

En person der sveder i en time taber 1-1½liter væske.

En person på 70 kg består af 45 liter vand.

Hvis man sveder på grund af varme eller fysisk aktivitet, har diaré eller kaster op, har man brug for mere væske end normalt.

Væskemangel kan give…

• hovedpine • nedsat koncentrationsevne • svimmelhed • dårligere præstationer

Væskemangel

Drikkevand fra hanen er billigt, rent og bidrager med mineraler som kalcium og magnesium.

Dansk drikkevand hører til det bedste i verden.

Vand slukker tørsten effektivt og indeholder ikke sukker, alkohol eller fedt.

Drik så meget vand som muligt. t.

Drik vand

Disse er desideret vanddrivende: kaffe the cacao øl alkohol

Kroppen optager kun dårligt væske fra disse drikkevarer: kaffe the cacao øl alkohol sodavand søde safter

oktober 2009

Hellebjerg IdrĂŚtsungdomsskole

Søren Meldgaard Andersen

KILDER: netdoktor.dk wikipedia alt om kost diverse publikationer og artikler

0.1

- vejen til en sund balance

Kostkompasset

1.1

1.2

Hvor meget er 6 om dagen?

1.4

Brug flere grønsager i kødretter

1.5

Spis grove grønsager

1.6

Gram/dag

Danskerne spiser for lidt frugt og grønt

Kilde: DTU Fødevareinstituttet, Danskernes kostvaner 1995-2006

2.1

2.2

Spis b책de magre og fede fisk

2.3

Hvor meget fisk p책 en uge?

- som varmt m책ltid

2.4

Hvor meget fisk p책 en uge?

- som koldt og varmt m책ltid

2.5

Gram/uge

Danskerne spiser for lidt fisk

Kilde: DTU Fødevareinstituttet, Danskernes kostvaner 1995-2006

3.1

3.2

Hvor meget skal du spise om dagen (10 MJ)

3.3

Rugbrød indeholder flest kostfibre

3.4

Tilbered helst kartoflerne uden brug af fedtstof

3.4

S책 meget fedt f책r du pr. 100 gram

3.5

0

5

10

15

20

25

30

35

Gram/10 MJ

Anbefalet 30g pr 10 MJ

30

Voksne

23

Danskerne fĂĽr ikke kostfibre nok

Kilde: DTU Fødevareinstituttet, Danskernes kostvaner 1995-2006

4.1

4.2

Drik ikke sodavand, og spis ikke slik og kage hver dag

4.2

S책 meget sukker er der i slik, sodavand og kage

4.5

Ugentligt rüderum til tomme kalorier for børn 11-15 ür

4.6

Ugentligt r책derum til tomme kalorier for kvinder

4.7

Ugentligt rĂĽderum til tomme kalorier for mĂŚnd

4.8

0

2

4

6

8

10

12

14

E%

Anbefalet maks. 10E %

10

Børn

12

Danskerne spiser for sødt

Voksne

9

Kilde: DTU Fødevareinstituttet, Danskernes kostvaner 1995-2006

5.1

5.2

VĂŚlg det sunde fedt

5.3

Undlad eller skrab fedtstof pü brødet

5.3

S책 meget fedt bliver det til p책 en uge

5.4

VĂŚlg de magre mĂŚlkeprodukter

5.4

Sü meget fedt er der i ½ liter

5.5

Spar p책 fedtet

5.6

VÌlg det magre kød

5.7

27

28

29

30

31

32

33

34

35

36

E%

Anbefalet maks. 30 E %

30

Børn

34

Danskerne spiser for fedt

Voksne

35

Kilde: DTU Fødevareinstituttet, Danskernes kostvaner 1995-2006

6.1

6.2

3 eksempler p책 sund morgenmad

6.3

Et eksempel p책 en sund madpakke

6.4

3 eksempler p책 sunde mellemm책ltider

6.5

Et sundt og et usundt mellemm책ltid

6.5

S책 meget fedt og sukker f책r du

6.7

Eksempler p책 fastfood

6.7

S책 meget fedt er der i fastfood

7.1

7.2

Hvor meget er 1,5 liter vĂŚske om dagen?

7.3

275 kJ

290 kJ

840 kJ

0 kJ

390 kJ

Pas p책 de energirige drikke

530 kJ 200 kJ

7.4

Pas p책 de sukkerholdige drikke

7.4

Sü meget sukker er der i ½ liter

8.1

8.2

- voksne mindst 30 minutter om dagen

FĂĽ bevĂŚgelse ind i hverdagen

8.3

Børn – mindst 60 minutter hver dag

8.4

F책 sved p책 panden et par gange om ugen

8.5

Aktivitet og energiforbrug

8.6

Forbrug af energi ved passiv kontra aktiv livsstil

Madpyramiden

Energifordelingen i din kost

• For børn og voksne bør sukker højst bidrage med 10 % af den samlede energi.

• Energifordelingen behøver ikke at passe for hvert måltid, men over nogle dage.

• Når energifordelingen angives for en råvare er det misvisende i forhold til forståelsen af sund kost.

• Energifordelingen skal om muligt regnes ud over en uge.

• Energifordelingen for en dag eller et måltid bør kun bruges som pejlemærke.

Energifordelingen i din kost

Y-tallerkenmodel

SUNDHEDENS TIME - kost og sundhed

I dette fag zoomer vi ind på, hvad sundhed er, og vi vil komme omkring mange forskellige ting - ikke mindst hvorfor sundhed og hvordan sundhed. I løbet af året tager vi sundhedstemperaturen på Hellebjerg.

Det er dig, der er den nysgerrige!!!

Timerne vil være bygget op af en blanding informationer, diskussioner og debatter ud fra materiale fra nettet og undervisningsmateriale og praktisk arbejde i køkkenet.

Valgfaget dækker en time om ugen og vil blive lagt i blokke igennem hele skoleåret.

PS: Det er IKKE hjemkundskab/madlavning

Søvn projekt I forbindelse med foredraget Søvn og læring prøvede vi efterfølgende et lille eksperiment, for at se om der var/kunne bevises en sammenhæng.

Første prøve er lavet en tilfældig morgen kl. 8.00 Derefter aftales det med de implicerede elever, at de skal have minimum 8 timers søvn i 4 dage.

Følgende morgen kl. 8.00 gentages prøven

Navn

Elev nr. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24

Prøve 1 antal point

Prøve 2 antal point

35 38 39 33 37 36 33 29 28 35 10 34 30 20 37 31 28 21 6 24 13 38 22 35

36 38 43 37 40 39 36 34 26 39 12 38 36 21 40 39 32 28 18 24 13 38 24 40

Det ser ud til at de scorer flere point efter fire dage med minimum 8 timers søvn.

Et enkelt eksperiment kan ikke gøre det, men alligevel - tankevækkende.

Evaluering og opsamling

1. Har kosten indflydelse på dit energiniveau? Begrund/uddyb

2. Er der sammenhæng mellem søvn og træningsintensitet? Uddyb

3. De dage du er ”lidt træt” er det det samme antal dage hver uge.?

4. Er der sammenhæng mellem kost og træningsintensitet?

5. Har din kost været anderledes pga. kostdagbogen?

6. Hvordan har du det med, at du skal skrive/udfylde dagbogen?

7. Kan du bruge sådan en dagbog?

Afleveres sammen med dagbogen – Husk navn

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

drenge

piger

liter

samlet

liter

• Hvor meget sodavand drikker I om ugen?

Spørgeskemaundersøgelse

0

200

400

600

800

1000

1200

1400

drenge

piger

stk

samlet

• Hvor meget slik spiser I om dagen?

stk

Spørgeskemaundersøgelse

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

drenge

piger

samlet

Penge om ugen på slik: 100-200kr

Penge om ugen på slik: 50-100kr

Penge om ugen på slik: 25-50kr

• Hvor mange penge bruge I om ugen på slik mm.?

Spørgeskemaundersøgelse

0

20

40

60

80

100

120

140

160

180

200

drenge

piger

stk

samlet

• Hvor mange toast spiser I om ugen?

stk

Spørgeskemaundersøgelse

0

50

100

150

200

250

300

350

400

450

drenge

piger

samlet

Pizzaslice om ugen: stk

• Hvor mange pizzaslice spiser I om ugen?

Spørgeskemaundersøgelse

0

20

40

60

80

100

120

140

160

180

drenge

piger

samlet

Kiks om dagen: stk

• Hvor mange kiks spiser I om dagen?

Spørgeskemaundersøgelse

0

10

20

30

40

50

60

70

drenge

piger

samlet

Søvn: 8+:

Søvn: 6-7 timer

Søvn: 5-6 timer:

• Hvor meget søvn får I om natten?

Spørgeskemaundersøgelse

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

50

drenge

piger

• Er du træt i timerne?

samlet

Træt i timerne: Sjældet

Træt i timerne: Imellem

Træt i timerne: Ofte

Spørgeskemaundersøgelse

0

10

20

30

40

50

60

70

drenge

piger

samlet

• Er du ukoncentreret i timerne?

Ukoncentreret: Sjældent

Ukoncentreret: Imellem

Ukoncentreret: Ofte

Spørgeskemaundersøgelse

0

5

10

15

20

25

30

35

40

• Hvad har du i dit køleskab?

Spørgeskemaundersøgelse

piger

drenge

0

5

10

15

20

25

1

2

3

4

5 Skalaen

6

• Hvor sund synes du, du er?

7

8

9

10

Spørgeskemaundersøgelse

samlet

piger

drenge

• Vigtig at spise morgenmad • Vælg sukker fra– erstat med rosiner eller frugtstykker (for den søde smag) • Havregryn og havregrød er morgenmadens formel 1.

• Gør en lille smule ved morgenmaden:

Hvad kan I så gøre anderledes?

• Køkkenet stiller rugbrød frem til de tre mellemmåltider - snup en rugbrød (evt. med syltetøj)før du tager franskbrød eller en bolle.

• Køkkenet stiller frugt frem foran spisesalen.

- gå forbi og tag et stykke.

Tag nogle andre valg til jeres mellemmåltider!

Hvad kan I så gøre anderledes?

Vælg sodavand mm. fra Vælg slik mm. fra Vælg kiks mm. fra Vælg pizza mm. fra

• Fyld dit køleskab med sunde madvarer i stedet for.

• • • •

Hvad kan I så gøre anderledes?

Hjælp hinanden med at skære tingene ud og anret det lækkert og lige til at spise i en mundfuld.

Forskelligt pålæg til rugbrødet.

Nødder, mandler og kerner.

Hvad kan I så gøre anderledes?

Drik masser af vand. Giv evt. vandet smag med citron/lime/appelsin.

Drik mĂŚlk til morgen.

Lave en smoothie til en hyggelig stund

Hvad kan I sü gøre anderledes?

(Det der bliver serveret til måltiderne på HB er ok – undtagen sukker til morgen, en lille smule i te/kaffe er ok)

Sodavand/saftevand/juice/icetea/cacaomælk Slik/chokolade Kiks/müslibar mm. is toast sukker til morgenmaden/sukkermadder til mellemmåltider

Du skal i den næste periode vælge følgende ting fra i din kost:

• Den seje (for de seje)

Hellebjerg i top ti

Projekt –

Alt det fra ”Den seje” + pizza/kebabruller/andet fastfood nachos mikroovnsfærdigmaden

Du skal i den næste periode vælge følgende ting fra i din kost:

• Den hardcore (for de endnu sejere)

Hellebjerg i top ti

Projekt –

Jeg hænger lister op – I skriver jeres navn på – og hver morgen krydser I af, om I har klaret jer igennem dagen før (jeg håber på mange krydser) Skulle man falde i – skal I strege jeres eget navn ud.

• Afkrydsningssystem

Vi slutter torsdag den 25. marts om aftenen Weekenderne er selvfølgelig med, så jeg/I skal kunne stole på hinanden.

Vi starter torsdag den 4. marts om morgenen.

• Tidsperspektiv

Hellebjerg i top ti

Projekt –

Projekt – Hellebjerg i top ti

• Hvor mange startede med at være med?

• Hvordan er det så gået?

Projekt – Hellebjerg i top ti

• Hvor mange klarede det?

Projekt – Hellebjerg i top ti

• Føler du, at du er blevet mere bevidst om, hvad du spiser og drikker?

Projekt – Hellebjerg i top ti

Projekt – Hellebjerg i top ti

Projekt – Hellebjerg i top ti

Teori/fysisk træning I teoridelen får du bl.a. kendskab til kroppens opbygning, træningens indflydelse på organismen, forskellige træningsformer, trænings- og foreningslære, forskellige aktuelle emner (f.eks. doping, ernæring, fair-play og elite/bredde), idrætsskader og forebyggelse.

I den fysiske del afprøves dele af teorien i praksis, bl.a. distancetræning, intervaltræning, muskeludholdenhedstræning, muskelstyrketræning og forskellige former for tests.

Her er der en god mulighed for at forbedre/vedligeholde din fysik.

UNDERSØGELSE

Skoleåret 2010/2011

|

y

y

Formål: Indsigt i, hvorledes rygning begrænses på efterskoler.

Viden om efterskoleelevers rygevaner i 2004/2005.

Rygning |

y

y

Formål: Indsigt i efterskoleelevers brug af solarium.

Det er meget almindeligt at gå i solarium blandt unge.

Solariebrug

BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN

|

|

ID-koder = Læreren udfylder ID-koderne, så de to spørgeskemaer kan sammenlignes.

1. spørgeskemaundersøgelse – september 2010 | 2. spørgeskemaundersøgelse – maj 2011

PROCEDURE

|

= Hverken dine venner, familie eller efterskole får at vide, om du har røget eller brugt solarium.

Derfor har det INGEN konsekvenser for dig, hvad du svarer.

Du er 100 % anonym fordi: y Din lærer angiver en ID-kode i stedet for dit navn. y Når spørgeskemaet er besvaret, lukker du hæftet og putter det i en kasse. y Kassen lukkes af læreren mens du ser det og sendes direkte til Kræftens Bekæmpelse.

ANONYMITET

|

|

|

Når du er færdig med at udfylde spørgeskemaet, lægger du det ned i kassen.

Hvis du laver en fejl eller skifter mening, fylder du hele boksen ud og markerer en anden boks.

Du kan altid spørge læreren eller andre om hjælp, hvis du ikke forstår spørgsmålene.

Markér tydeligt det svar, der passer bedst til dig ved at sætte et KRYDS.

Læs spørgsmålet og alle svarmuligheder, inden du svarer.

|

|

Brug kuglepen.

|

NÅR DU UDFYLDER SPØRGESKEMAET

Fællestimer 2010 – 2011.

9. september: Fysioterapeut Flemming Schmidt – om idrætsskader

6. oktober: Gå – ud – gruppen, om homoseksuelle

3. november: Kys det nu det satans liv. v/betjent Esben Christensen og tidligere kriminel Thomas Bertelsen.

1.december: sangaften – vi synger julen ind på Hellebjerg

25. januar: Seksualitet bog sikker sex (Sex og samfund)

14. marts: Piraternes kyst – på rejse med kamera og Kalashnikov, om Somalias pirater v/Rasmus Krath

23. marts: ”Alle har et liv, der er værd at leve” v/ Anders Kofoed Pedersen – om unges selvopfattelse.

August 2010 – AL og UK.

Medarbejdere / Medarbejderhåndbog 6.3 Omsorgsplan Omsorgsplan

Omsorgsplan for Hellebjerg Denne plan skal opfattes som et ”beredskab”, der kan bruges, hvis det, ”der ikke må ske, sker.”

1.

2.

3.

4.

Alvorlig sygdom, skilsmisse, kaossituationer o.l.

Hvis en elev mister en nærtstående.

Hvis skolen mister en elev.

Hvis skolen mister en medarbejder.

For at tage del i kræves ikke et overmenneske – kun et medmenneske.

Det er vigtigst at turde møde mennesker i sorg og at kunne lytte.

Alligevel er det legalt ikke at kunne, bare man sikrer sig at en anden tager over.

Psykisk førstehjælp Psykisk førstehjælp er den støtte som alle mennesker kan yde deres medmennesker i en kritisk livssituation.

Hjælpen består i – gennem tilstedeværelse og samtale – at skabe tryghed og håb.

Det er relationer til andre mennesker som bringer os gennem kriser, og ikke bestemte teknikker eller håndgreb.

At vise omsorg er at: - give sig til kende - etablere kontakt - have skærpet opmærksomhed - vise hensyn - forberede kammerater på situationen - turde blive berørt - fastholde og vende tilbage søge hjælp

Det overordnede ansvar for at handle har: Forstanderen og/eller familielæreren/én af teamets lærere.

Den personen, der først får kendskab kontakter forstanderen, som herefter tager den fornødne videre kontakt.

Forældre og elever informeres om omsorgsplanen i informationshæftet om Hellebjerg.

Signaler, som bør give anledning til bekymring: -

social tilbagetrækning undgår kontakt til omgivelserne øget sårbarhed tristhed

-

frygt og angst ændring i adfærd og væremåde koncentrationsvanskeligheder kraftige selvbebrejdelser ændring i livssyn og værdier ændring i skolepræstationer

1. Alvorlig sygdom, skilsmisse, kaossituationer o. l.

Kræver handling med det samme af familielæreren evt. i samarbejde med én af teamets lærere: Informer forstanderen!

Kontakt til eleven og dennes familie vedrørende: - information af øvrige personale og elever - modtagelse af eleven - hvilken rolle skolen skal/vil påtage sig - hvem skal støtte op om eleven og hvordan

2. Hvis en elev mister en nærtstående (forældre og søskende) Kræver handling med det samme af forstanderen og familielæreren evt. i samarbejde med én af teamets lærere: Informer forstanderen, som informerer det øvrige personale.

Kontakt eleven og dennes familie og orientér om: - at skolen informerer de øvrige elever - at familielæreren vil være tilstede, når eleven ankommer til skolen - at der er mulighed for yderligere støtte fra lærere og evt. elever og i så fald hvordan - evt. deltagelse i begravelsen/bisættelsen - mulighed for opfølgning på basisholdet gennem samtaler med elever og hele holdet - evt. anvendelse af sorgmateriale

3. Hvis skolen mister en elev Kræver handling med det samme af forstanderen i samarbejde med familielæreren og én af teamets lærere samt evt. ressourcepersonen.

Forstanderen kontakter elevens familie samt familielæreren.

Forstanderen informerer alle medarbejdere og elever i fællessalen, hvor der holdes en lille mindehøjtidelighed.

Der flages på halv på dødsdagen og begravelsesdagen.

Eleverne samles basisholdsvis med de af teamets lærere, der kan være tilstede. Mulighed for fælles bearbejdelse af sorgen.

Ritual: evt. tænde levende lys, læse digte, høre musik, læse tekster fra Biblen om opstandelse…

Opfølgning på basisholdet gennem samtaler og evt. brug af sorgmaterialet

Blomsterhilsen til afdødes forældre. (gennem kontoret) Bestilling af blomster / krans til begravelsen.

Deltagelse i begravelsen/bisættelsen.

Hvis dødsfaldet sker i en ferie kontakter den medarbejder, der først får kendskab hertil forstanderen. Denne kontakter elevens familie og alle medarbejderne. Forstanderen og familielæreren aftaler indbyrdes blomsterhilsen til afdødes forældre, bestilling af blomster / krans til begravelsen samt deltagelse i begravelsen. Elever underrettes første dag efter ferien, og der afholdes en lille mindehøjtidelighed efterfulgt af forløbet på basisholdene.

4. Hvis skolen mister en medarbejder Kræver handling med det samme af forstanderen: Forstanderen tager kontakt til afdødes familie.

Forstanderen orienterer alle skolens medarbejdere og elever.

Alle medarbejdere og elever samles i fællessalen til en lille mindehøjtidelighed..

Der flages på halv på dødsdagen og begravelsesdagen.

Skolens medarbejdere samles til en kort mindestund.

Deltagelse i begravelsen, blomster, evt. krans aftales.

Giv plads til sorgbearbejdelse sammen med eleverne – aftales i teamet.

Hvis dødsfaldet sker i en ferie, kontakter den medarbejder, der først får kendskab hertil forstanderen. Denne er ansvarlig for: - at underrette alle øvrige medarbejdere - at aflægge besøg hos afdødes familie - at der bliver sendt blomsterhilsen til afdødes familie - for bestilling af blomster/krans til begravelsen - for deltagelse i begravelsen

Sammenfatning af Undervisningsmiljøundersøgelse foretaget på Hellebjerg Idrætsungdomsskole foråret 2010.

Undersøgelsen bestod af 118 spørgsmål. Ud af 156 elever fik vi 32 svar. Enkelte elever har svaret sammen, så vi regner med, at mellem 35 og 40 elever har deltaget aktivt i undersøgelsen.

Undersøgelsen er lavet af skolens samarbejdsudvalg.

Hovedoverskrifter med efterfølgende hovedkonklusion: Generel tilfredshed Eleverne er glade og trygge ved at opholdet på Hellebjerg, både mht. kammerater og lærerne.

Kammeraterne Ud fra undersøgelsen har alle har venner på skolen, en eller flere og er en del af kammeratskabet. Man behandler hinanden pænt, dog mener nogle, at der for det meste tales grimt til hinanden.

Mobning Generelt udtaler eleverne, at der ikke mobbes. Dog nævner et par stykker, at de har været udsat for mobning fra kammerater og lærere.

Lærerne Eleverne oplever, at lærerne viser interesse for dem, og at de kan få hjælp, hvis de ønsker det.

Timerne og undervisningen Eleverne er generelt til freds med undervisningen, keder sig lidt, men lærer noget.

Men en stor del synes ikke, at der er den fornødne ro i timerne.

Stress Eleverne føler generelt ikke stressede over lektier eller idrætsaktiviteterne.

Rammer De fleste elever synes, at skolens klasselokaler er i orden: Klasse 1, 3 og 4 i orden, mens klasse 5,6, 7 og 8 betegnes som nogenlunde i orden af knap halvdelen. Adgangen til internettet samt udprintning er ikke i orden.

Skolens idrætsfaciliteter betegnes som helt i orden. Dog ikke skolens kondirum. (under ombygning. red.).

Skolens øvrige fællesområder (spisesal, gangarealer, pejsestuen, m.m.) betegnes som gode steder at være.

Vedligeholdelsen af skolen er god.

En del oplever af og til skarpt dagslys, larm og støj i fællesrummene (klasselokaler, spisesal, mm.).

Sikkerhed Næsten alle ved, hvad der skal ske, hvis en brand udbryder.

Eleverne oplever en del mindre skader, ofte i forbindelse med idræt.

Kost og rygning En lille del spiser ikke morgenmad i spisesalen, mens en tredjedel ikke spiser aftensmad.

En stor del mener ikke, at vi gør nok for at advare mod rygning.

Helbred og velbefindende Eleverne betegner deres eget helbred som godt.

Sluttelig kan nævnes, at på spørgsmålet om, hvad der passer bedst på Hellebjerg, mener langt størstedelen, at den er spændende, indbydende og hyggelig.

Hellebjerg IdrĂŚtsungdomsskole

2009 - 2011

Sundhedsprojekt

Besøg af fysioterapeut en af de første uger i skoleåret Besøg af sundhedsplejerske fra kommunen Skolen har en kostpolitik Begrebet mobning Foredrag med sex og sundhed Skolen har en resurseperson (skilsmisse – sorg) Familielærerordningen

• • • • • • •

Fysisk, psykisk og socialt velvære

Vi er en idrætsefterskole med mere end 10 obligatoriske idrætstimer om ugen Faget te/fyt (teori og fysisk træning) har altid været en del af idrætsundervisningen

• •

Hvad har vi gjort indtil nu

Idrætsemneuge i oktober Faget ”Sundhedens time” Skolens kostpolitik Idrætstimerne Te/fyt timerne (teori og fysisk træning)

Fokus: • Elevernes ”Hyggespisning” på boafsnittene

• • • • •

Gøre eleverne bevidste om, hvorfor vi gør som vi gør

• Projektdesign • Budget • Tidsplan

Forår 2009 kontaktes UC-Syddanmark

Samarbejde med UC - Syddanmark

Projektets formål er, at Hellebjerg Idrætsungdomsskole både indadtil og udadtil fremstår som en sundhedsfremmende setting

Formål

At faget ”Sundhedens time” bliver en succes

At skolens medarbejdere erhverver sig viden og indsigt

•

•

Det hele hviler på det brede og positive sundhedsbegreb

Den årlige idræts- og sundhedsuge skaber et positivt og dynamisk afsæt

•

Mål

• •

Oplysning Fokus på mellemmåltider

160 elever i gang i Fællessalen

Workshop på Hellebjerg – undervisere fra UC-Syddanmark

Opstarten efterår 2009

Rutens længde var afhængig af personens vægt og indtagelse af mad og drikke i pausen

Elever på løbetur

• • • •

Kost og sundhed indgår som et element i ugen Linjeidræt Gymnastik Skolernes motionsløb

Idrætsemneugen (uge 41)

Valgfaget dækker en time om ugen og vil blive lagt i blokke igennem hele skoleåret.

Timerne vil være bygget op af en blanding informationer, diskussioner og debatter ud fra materiale fra nettet og undervisningsmateriale og praktisk arbejde i køkkenet.

Det er dig, der er den nysgerrige!!!

I dette fag zoomer vi ind på, hvad sundhed er, og vi vil komme omkring mange forskellige ting - ikke mindst hvorfor sundhed og hvordan sundhed. I løbet af året tager vi sundhedstemperaturen på Hellebjerg.

SUNDHEDENS TIME

Fagbeskrivelse:

Faget ”Sundhedens time”

• • • •

April 2010 fælles kompetenceudvikling (pæd. personale) April 2010 kompetenceudvikling af fagligt personale (køkken , rengøring) Maj 2010 kompetenceudvikling af ”ildsjæle” – de personer der er tovholdere Derefter praksisudvikling

Undervisere fra UC-Syddanmark

Personalet

Efter de tre foredrag vil der være prøvehandlinger med eleverne

Sammenhæng mellem idræt , udvikling og læring Sammenhæng mellem søvn, udvikling og læring Sammenhæng mellem mad, udvikling og læring

Eleverne skal blive klogere på diverse handlemuligheder og mulige konsekvenser – også på sigt

• • •

I efteråret 2010 og forår 2011 vil der være tre foredrag for eleverne

med elever

Praksisudvikling

og denne er tilgængelig på Hellebjergs hjemmeside

Nu hedder det Mad og måltidspolitik

køkkenet har, omkring den mad der serveres.

forældre og elever kunne her se, hvilke tanker

har eksisteret i mange år

Pjecen ”Kosten på Hellebjerg”

HELLEBJERG Idrætsungdomsskole

PÅ

KOSTEN

Idræt og kost hører sammen !!!

Køkken

Formålet med en mad- og måltidspolitik på skolen, er at sætte gang i en debat, der fører frem til konkrete tiltag og handlinger mod det fællesmål: "sundere børn og unge". Dette nås naturligvis ikke alene ved at fokusere på mad- og spisevaner, men da området er en del af det positive og hele sundhedsbegreb, vil disse faktorer blive naturlige elementer i arbejdet.

Mad og måltidspolitik

Ost i madlavningen, der tilstræbes 17%

Dressinger er med lavt fedtindhold

Der serveres kun mælk til morgenmad

Der tænkes på de gode fedttyper/syrer

Der tænkes på fedtprocent i kød og pålæg

5 Spar på fedtet, især fra mejeriprodukter og kød

Altid frugt til måltiderne

Vi tilstræber at bruge sæsonens grønt

Til aften: salatbar

Grønt i de sammenkogte Retter

Middag: fisk ca. en gang om ugen

Til middag: blandede salater kogte grøntsager

7 Sluk tørsten i vand

Der serveres vand til alle måltider

Eleverne præsenteres for Y-tallerkenen

Der tænkes altid på fiberindholdet i melet

Brødet er altid med grove meltyper

Der bruges for det meste grove ris

Der bruges ofte fuldkornspasta

3 Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød hver dag

6 Spis varieret og bevar normalvægten

Altid en form for fiskepålæg til aften

2 Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen

1 Spis frugt og grønt 6 om dagen

På skolen er der mindst 10 idrætslektioner om ugen

8 Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen

Enkelte gange serveres der saftevand

Der serveres kun kage til familiemødet og i weekenden

4 Spar på sukker især fra sodavand, slik og kager

Hellebjerg i forhold til de 8 kostråd

•

•

•

•

Der er mødepligt til de 3 hovedmåltider.

Mellemmåltiderne (formiddagsmad, eftermiddagskaffe og aftenkaffe) er et tilbud.

Yderligere information: Ved køb af færdige produkter, er vi meget opmærksomme på nøglehulsmærket.

Salater: Der bruges også – bulgur, frugter, perlebyg, hvedekærner, forskellige bønner mm.

Mælk og dressinger: Der serveres minimælk, og dressinger laves på fedtfattige produkter f.eks. kvark o,5%.

Brød: I brødet bruges forskellige grove meltyper og mel med højt fiberindhold f. eks. hvid hvede.

Køkkenet tager hensyn til sygdom og allergi – dog er det vigtigt med en forældrekontakt.

Aftenkaffe Som eftermiddagskaffe

Hvis I får serveret mad, I ikke har prøvet før, skylder I jer selv, og dem der har lavet det, at smage.

God appetit og velbekomme.

Aftensmad Der er altid en form for fisk, der er æg, leverpostej, forskellige slags pålæg, ost, salatbord og lun ret.

Eftermiddagskaffe Brød eller boller. Til familiemødet og i weekenden kan der serveres kage.

Middagsmad Bliver serveret som Buffet. Altid frisk frugt til dessert.

Formiddagsmad Bliver serveret på rullebord, det kan f.eks. være gulerødder eller brød og pålæg.

Morgenmad Der er altid havregryn, cornflakes, rosiner, brød, ost, marmelade, mælk, kaffe og te – på skift forefindes havregrød, All Brain, yoghurt, A38, ymer, tykmælk og müsli.

I weekenden kan der være juice, rundstykker og kakao.

Rengøringen på Hellebjerg varetages af Annalise og Lena Udover egne opgaver har de opsyn med elevernes rengøring.

Møder eleven ikke til en opgave er det Familielærerens ansvar at følge op på det.

• •

De senere år er vi gået over til midler uden parfume, og midler der er svanemærket Der er også krav om hvilke midler eleverne må bruge.

Rengøringsmidler

• • •

Rengøring

(stikord til den mundtlige orientering til eleverne) HELLEBJERG Idrætsefterskole

Selvevaluering 2010-11 ”Sundhed i efterskolehverdagen”

Forløb af evaluering med eleverne/familiedrøftelser: 1) De deltagende familiegrupper orienteres om forløbets indhold og form – herunder gives vejledning i bl.a.: brug af støtteord, processen, tovholdernes opgaver, en fælles opgave, betydningen af ”et billede af”, ja/nej er ikke svar,…

2) DRØFT – Fase 1 (¾ time): Gruppen vælger 2 tovholdere (se senere).

Derefter ”fri drøftelse” af de 3 delspørgsmål. Herunder kan eleverne lade sig inspirere af støtteordene.

Del-spørgsmål 1 er kun afklarende snak om sundhedsbegrebet, og skal ikke fylde for meget i forløbet. Det bruges ca. 20 minutter på hver af de to andre delspørgsmål.

Der tages ingen notater i denne fase!

3) – Pause – 4) BESKRIV – Fase 2 (¾ time): Her udleveres skriveredskaber. Gruppen forsøger i fællesskab på skrift at give et billede af, hvordan de er blevet påvirket med ny viden om sundhed, og hvordan det har påvirket deres handlinger.

Det er tanken, at der formuleres en række sætninger, der giver et billede af emnet – ikke at der laves et optællingsskema.

Det skriftlige billede afleveres af tovholderne – Skriv tovholdernavne på afleveringen (giver mulighed for at spørge, hvis tvivl om forståelse m.m.).

Hellebjerg den 16. marts 2011

Kære Du og din familiegruppe indkaldes hermed til at deltage i skolens selvevaluering.

Selvevalueringen har flere faser, hvor I kommer til at bidrage til den første del. I denne første del deltager KØ´s og JN´s familiegrupper.

Hvad er en selvevaluering?: Alle efterskoler i landet skal hvert andet år lave en selvevaluering over et emne, der har en vigtig betydning for skolens liv. Hellebjergs bestyrelse har i år valgt emnet ”Sundhed i efterskolehverdagen”.

Forløbet afvikles tirsdag den 22. marts kl. 9.45 til 11.45. Vi mødes i Fællessalen.

De nødvendige hjælpemidler udleveres. I fritages for deltagelse i de timer, I ellers skulle have haft. Jeres lærere er orienterede, men det kan være en god ide, at minde dem om jeres fravær.

Hovedspørgsmålet, der skal bearbejdes, er: Hvordan oplever du/I, at sundhed er en del af dit/jeres liv på Hellebjerg?

Vi har forberedt forløbet, men det kan kun blive en succes med jeres bidrag. I forløbet forkæles I lidt. Vi forventer så til gengæld, at I gør jeres bedste for at gøre processen vellykket.

På gensyn på tirsdag.

Mange venlige hilsner Jakob Nielsen & Søren Andersen

(Forløbsbeskrivelse/ OH-transp.)

Gi´ et billede 1) Samling og orientering om opgaven v/ JN+SA

(15 min.)

2) FASE I Gruppearbejde 1 med fokus på at DRØFTE & FORTÆLLE = at få snakket om hinandens oplevelser (viden & handling)

(45 min.)

Pause 3) FASE ll Gruppearbejde 2 med fokus på at BESKRIVE = beskrive de ting, der er blevet drøftet Giv et skriftligt billede af, …

(15 min.)

(45 min.)

Tovholderes opgaver - sikre at alle kommer til orde (Bidrager alle i processen?)

- holde kursen (Gør vi det, vi skal?)

- være skribenter (i Fase 2) OBS: Kun én skriver ad gangen. Det er et fællesprojekt!

- Vigtigt: at der tales konkret, så man kan forestille sig (et billede af)

FORLØBSBESKRIVELSE til arbejdet i familiegrupperne (udleveres) FASE I

DRØFTE og FORTÆLLE (opgave: at lytte og fortælle)

(5 min.)

A. Vælg to tovholdere B. Kort drøftelse med afklaring af sundhedsbegrebet. Hvordan forstår vi det?

1. Hvordan, hvor og hvem påvirker min/vores viden om sundhed på Hellebjerg?

(20 min.)

Fortæl hinanden, hvordan I hver især oplever sundheden udlevet på Hellebjerg. Og spørg gerne hinanden om, hvordan I hver især oplever og udlever det i daglligdagen.

Fortæl gerne hinanden om oplevelser og spørg hinanden, om hvordan de andre oplever det. Måske I oplever det forskelligt.

2. Hvordan har påvirkningerne skabt ændringer i mine/vores handlinger? (20 min.)

Fortæl hinanden, hvordan I selv handler – og om ting I gør anderledes nu, måske fordi I går på Hellebjerg og er blevet påvirket.

VIGTIGT at I hjælper hinanden med at holde snakken i gang i denne fase – Sundhedsemnet er uudtømmeligt!

FASE ll BESKRIVELSER (opgave: bidrage til formuleringen af det skriftlige billede) I fællesskab, men under ledelse af tovholderne, nedskriver gruppen ”et billede af”, der dækker følgende: 1.Hvordan, hvor og hvem påvirker min/vores viden om sundhed på Hellebjerg?

2.Hvordan har påvirkningerne skabt ændringer i mine/vores handlinger?

Efter forløbet afleveres beskrivelserne (”billedet”) og jeres bidrag er klaret.

Og vi siger tak for hjælpen!

Jakob og Søren

Støtteord (Kan udskrives på hver sit ark og ligge på gulvet til fælles skue under forløbet) Spørgsmål 1 (en farve): i undervisningen, i familiegruppen, mellem kammerater, forældre, foredrag, fritid, lærersnak, spisesal/køkken, andet, rengøring/familiegruppe, andet…

Spørgsmål 2 (en anden farve): kost (mad og drikke), bevægelse, søvn og hvile, personlig hygiejne, indeklima (Hvad der er/spredes i lokalet), rygning, euforiserende stoffer, kammeratskab, selvopfattelse, seksualitet, …

HELLEBJERG Idrætsefterskole Selvevaluering 2010-11/sammenfatning og konklusion

”Sundhed i efterskolehverdagen” SUNDHEDSBILLEDER Nedenstående sammenfatning og konklusion er udarbejdet med basis i fem sundhedsbilleder, som udvalgte familiegrupper har udarbejdet efter et oplæg. Denne proces med tilhørende spørgsmål er beskrevet på bilag 14.

SAMMENFATNING af elevbesvarelser Der er enighed om, at skolen med dens fokus på sundhed, har påvirket eleverne. I første omgang med en øget viden og bevidsthed – og i et vist omfang har det også betydet en ændring af elevernes handlinger.

Dog er det en generel opfattelse, at kammeraternes påvirkning i situationen er afgørende for den enkeltes valg, når der er basis for at vælge en sund eller mindre sund løsning.

På kostområdet får hovedmåltiderne både sundhedsris og -ros med på vejen. Der er en klar bevidsthed om, at mellemmåltider og ”smovs” trækker nedad i sundhedsregnskabet. Det er på ”selv-catering”-området, det er sværest at bevare sundhedsfokuset.

Desuden nævner flere, at forældrene, med det der sendes med hjemmefra, har direkte indflydelse på mellemmåltiderne – Det bliver oftest ”smovs”.

Idrætsemneugen med sundhedstema, sundhedsforedragene og faget ”Kost og sundhed” fremhæves som hjørnesten i skolens arbejde med udbredelse af viden og bevidstgørelse. (Note: Det er bemærkelsesværdigt, at trods støtteord, der kunne lede tanken i retning af familielærerens rolle omkring sundhed, hygiejne m.m., nævnes det slet ikke i elevernes besvarelser).

Der er en ret udbredt opfattelse af, at trods viden og bevidsthed, kan der være langt til at det også får konsekvenser for elevernes valg – især på kostområdet og med hensyn til hygiejne. På kostområdet er der dog en tendens til en større grad af implementering blandt pigerne end blandt drengene.

Kombinationen af oplysning/undervisning samt skolens rammer og regler menes at fremme en sundere livsstil blandt eleverne. Specielt fremhæves forhold som: slukke elektronik kl. 22.30, fast sengetid, obligatorisk morgenmad, rygeforbud. Der er dog blandede udtalelser om tilstrækkelig søvnmængde.

KONKLUSION - ud fra elevernes vurderinger -

At Hellebjerg har haft fokus på sundhed har haft en positiv effekt – både på elevernes vidensniveau og deres handlinger. Dog med blandet succes på handlingsområdet.

Elevernes påvirkning af hinanden har stor indflydelse på den praktiske handling, eleven foretager sig Skolens rammer og regler støtter eleverne i en sundere livsstil Forældrenes bevidsthed og handlinger (fx mht. hvad der leveres og kører ind på skolen) har væsentlig indflydelse på arten af mellemmåltider og indtag af drikkevarer

Mulige FOKUSOMRÅDER -

vigtigt fortsat at arbejde aktivt med skolens sundhedspolitik – både i praksis og på det pædagogiske plan forbedre forholdene omkring eleverne ”selv-catering” orientere forældrene om, hvordan de kan støtte eleverne sundhedsniveau og Hellebjergs sundhedslinje bl.a. gennem det, der sendes med til skolen elevernes hygiejne (bl.a. håndvask, værelseshygiejne og rengøring) søvnomfang og -vilkår

ANBEFALINGER/IDEER FRA ELEVERNE -

bevægelse i hultimen (fællestime onsdage kl. 12.30) med frisk luft håndsprit foran Spisesalen højere frugtstandard (variation, kvalitet, mængde) fællesskabsaktiviteter om aftenen (også andet end sport, fx: bål)

jn+sa/ 21. juni 2011

Sundhedsprojekt på Hellebjerg Idrætsefterskole

Indholdsfortegnelse

BAGGRUND...................................................................................................................................................... 2 FORMÅL............................................................................................................................................................ 2 MÅL ................................................................................................................................................................... 2 PROJEKTDESIGN ............................................................................................................................................ 3 Del 1 ................................................................................................................................................................................... 3 Del 2 ................................................................................................................................................................................... 4 Skitsering af det samlede udviklingsforløb......................................................................................................................... 5 TEORETISK FUNDAMENT .............................................................................................................................. 5 EVALUERING OG DOKUMENTATION ....................................... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. BUDGET........................................................................................ FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. BILAG 1:TIDSPLAN FOR UDVIKLINGSARBEJDET ...................................................................................... 7

1

Sundhedsprojekt på Hellebjerg Idrætsefterskole

Baggrund Hellebjerg Idrætsefterskole huser 156 elever og er kendetegnet ved et udpræget fokus på fysisk aktivitet. Skolen søger tillige at integrere øvrige sundhedsfremmende elementer i elevernes hverdag, herunder bl.a. sund mad.

Skolen har netop lanceret et nyt valgfag – ”Kost og Sundhed” – 32 elever er tilmeldt. Dette antal indikerer, at skolens elever er interesseret i at fastholde eller fremme egen sundhed.

Imidlertid viser det sig vanskeligt for eleverne, efter endt skoledag, at efterleve ønsket om en sund livsstil.

Hellebjerg Idrætsefterskole ønsker på baggrund af ovenstående at iværksætte et udviklingsprojekt med fokus på følgende fire elementer: 1. Forberedelse og kvalificering af ungdomsskolens årlige sundhedsuge (Den 28. september – 2. oktober 2009).

2. Støtte til udvikling af ungdomsskolens nye valgfag i sundhed.

3. Et fælles sundhedspædagogisk udgangspunkt for arbejdet med sundhedsfremmende undervisning og tiltag på ungdomsskolen.

4. En fælles sundhedspolitik for elever og ansatte på ungdomsskolen.

Formål Projektets formål er, at Hellebjerg Idrætsefterskole både indadtil og udadtil fremstår som en sundhedsfremmende setting.

Mål Målene for udviklingsprojektet er:

At skolens årlige sundhedsuge skaber et positivt og dynamisk afsæt for udviklingsarbejdet.

At valgfaget ”Kost og Sundhed” bliver en succes, og at faget således bliver en fast del af skolens fremtidige undervisningsprogram.

At skolens lærere erhverver viden og indsigt i forhold til følgende genstandsfelter: o

Det brede og positive sundhedsbegreb.

o

Udvikling af handlekompetence som mål for sundhedsfremmende undervisning og tiltag.

o

Inddragelse,

deltagelse

og

medejerskab

som

centrale

pædagogiske

omdrejningspunkter.

2

Sundhedsprojekt på Hellebjerg Idrætsefterskole

o

Faglige synsvinkler i det sundhedsfremmende arbejde (Faghæfte 21; Sundhedsog seksualoplysning og familiekundskab).

o

Et læringsteoretisk udgangspunkt for praksis.

o

Social kapital som grobund for koordinering af handlinger.

o

Kommunikationsstrategier.

o

Handleplanlægning.

o

Sundhedspolitisk udvikling; med udgangspunkt i ungdomsskolens eksisterende sundhedspolitik.

o

Evaluering

o

Implementerings- og forankringsprocesser.

At skolens lærere bliver i stand til at omsætte erhvervet viden til konkret praksis.

At skolens lærere udvikler et fælles sundhedspædagogiskeudgangspunkt for praksis.

At skolens elever erhverver viden og indsigt i forhold til udvalgte sundhedsfremmende tematikker.

At

skolens elever

udvikler

visioner

og

handleberedskab i forhold til udvalgte

sundhedsfremmende tematikker.

At der i projektperioden udviklet en fælles sundhedspolitik for elever og ansatte.

At sundhedspolitikken integreres i skolens daglige praksis

Projektdesign Udviklingsprojektet gennemføres som todelt. Del 1 vedrører forberedelse og kvalificering af ungdomsskolens årlige sundhedsuge samt støtte til udvikling af skolens nye valgfag. Del 2 vedrører

opkvalificering af

skolens ansatte, udvikling, gennemførsel og

evaluering

af

sundhedsfremmende tiltag på skolen, udvikling af en fælles sundhedspolitik for elever og ansatte på skolen samt implementering af denne.

Del 1 Udviklingsarbejdets første del gennemføres i 2009.

Inden sommerferien 2009 afholdes et udviklingsmøde mellem skolens ansatte og Videncenter for Sundhedsfremme (VS). Mødets formål er at afstemme forventninger til det kommende projekt samt skabe mulighed for idégenerering; både i relation til skolens sundhedsuge og i relation til kompetenceudviklingsforløbet i 2010.

3

Sundhedsprojekt på Hellebjerg Idrætsefterskole

Umiddelbart efter sommerferien 2009 afholdes endnu et møde med skolens ansatte. VS præsenterer her et forslag til gennemførsel af en workshop som afsæt til den kommende sundhedsuge.

Derudover giver VS individuel sparring til den/de lærere, som skal varetage gennemførsel af skolens nye valgfag ”Kost og Sundhed”.

Der lægges op til, at der indledningsvist foretages en baselineundersøgelse i relation til lærere og elevers sundhedsforståelse.

Del 2 Udviklingsarbejdets anden del gennemføres i 2010-2011.

Der gennemføres et kompetenceudviklingsforløb for skolens lærere. Dette forløb afvikles i tre faser: Fase 1 vedrører pædagogiske, læringsteoretiske og didaktiske forudsætninger for det sundhedsfremmende arbejde.

Fase 2 vedrører sundhedspolitisk udvikling.

Fase 3 vedrørerevaluering samt implementerings- og forankringsprocesser.

Mellem hver fase indlægges en implementeringsperiode, hvor skolens lærere skal omsætte erhvervet viden til konkret praksis.

Mellem fase 1 og 2 udvikler og gennemføres sundhedsfremmende tiltag målrettet skolens elever.

Mellem fase 2 og 3 udvikles skolens sundhedspolitik.

Efter fase 3 arbejdes med at implementering og forankring; både i relation til skolen nye sundhedspolitik og i relation til gennemførte sundhedsfremmende tiltag.

Der lægges op til, at lærere og elevers sundhedsforståelse afslutningsvist undersøges.

Gennem hele projektforløbet tilbydes konsulentbistand.

4

Sundhedsprojekt på Hellebjerg Idrætsefterskole

Skitsering af det samlede udviklingsforløb Nedenstående model redegør for udviklingsarbejdets dynamik og progression:

Afholdelse af workshop Kvalificering af valgfaget ”Kost og Sundhed”

Kompetence- og praksisudvikling

Fælles sundhedspolitik

Implementering og forankring

Hellebjerg Idrætsefterskole som sundhedsfremmende setting

Bedre sundhed for skolens elever

Teoretisk fundament Udviklingsforløbet er bygget op omkring en specifik sundhedsforståelse, hvor sundhed forstås som fysisk, mentalt og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom. Endvidere vedrører sundhed ikke blot livsstilsfaktorer men også levevilkårsfaktorer.

Ligeledes er forløbet bygget op omkring en specifik forståelse af, hvorledes sundhed fremmes.

Denne forståelse indeholder et demokratisk perspektiv, et handlingsorienteret perspektiv og et sociokulturelt perspektiv. Det demokratiske perspektiv handler bl.a. om, at aktiv inddragelse fremmer deltagernes engagement og lyst samt fremmer et fælles forståelsesgrundlag. Det handlingsorienterede perspektiv handler om, at deltagerne via aktiv udvikling, gennemførsel og evaluering af sundhedsfremmende tiltag – altså aktiv handling – udvikler handlekompetence i relation til at fremme egen og andres sundhed. Handlekompetence er en sammensat kompetence og kan defineres som evnen til at forstå eget liv og de historiske, materielle og kulturelle vilkår som betinger det, tillid til egne og fællesskabets muligheder samt villighed til, alene og sammen med andre, at gribe forandrende ind i livsvilkår og forudsætninger.

5

Sundhedsprojekt på Hellebjerg Idrætsefterskole

Det sociokulturelle perspektiv handler om, at sundhed i højere grad skal ses som et socialt, historisk og kulturelt fænomen frem for et individuelt fænomen. Dette betyder i et udviklingsorienteret øjemed, at læring og udvikling først sker i en social kontekst og dernæst på et individuelt plan. Individets holdninger og handlinger er formet af den sociale historie, som individet er en del af, og sociale strukturer er i individet indlejret som mentale strukturer; også derfor giver det ingen mening at opfatte individets livsstil som et produkt af bevidste og rationelle overvejelser omkring fordele og ulemper ved en given handling. Alene viden om en række forhold f.eks. viden om, at den rigtige kostsammensætning og fysisk aktivitet medfører vægttab, kan således ikke forventes at føre til adfærdsændring i en sundhedsfremmende retning.

6

August 2009

September 2009

Februar 2010

Marts – august 2010

12.05.09/Specialkonsulent Anette Schulz, Videncenter for Sundhedsfremme, UC Syd

Konsulentbistand

Politikpræsentation

Implementering

Kompetenceudvikling

Sundhedsuge

”Kost og Sundhed”

Workshop

Udviklingsmøde

Udviklingsmøde

Juni 2009

Bilag 1:Tidsplan for udviklingsarbejdet September 2010

Sundhedsprojekt på Hellebjerg Idrætsefterskole

Oktober – januar 2011

Februar 2011

Marts 2011 –

7

Sundhedsprojekt på Hellebjerg Idrætsefterskole 2009 - 2011

I forbindelse med udvikling af en sundhedsfremmende kultur på Hellebjerg Idrætsefterskole gennemføres i 2010 et kompetenceudviklingsforløb for skolens ansatte samt udvalgte nøglepersoner.

Nedenstående model viser det samlede projektforløb:

Kompetenceudvikling af skolens ansatte

Implementeringsperiode

Konsulentbistand

Udvikling af sundhedspolitik

Implementering af sundhedspolitik

Samlet oversigt over forløbet Dato 2009 23.02 12.05 02.09

Nøglepersoner

Intern planlægning

Kursus Kursus Kursus Kursus Kursus xx Møde med UCSyddanmark Kursus UC-Syddanmark Opstart til uge 41 Kursus X Foredrag om søvn og læring Foredrag om idræt og læring

08.12 2011 09.02

Køkkenpersonale

UC-Syddanmark Opstart til uge 41

22.09 28.09 04.10 07.10 27.10

Lærerne

Kontakt UCSyddanmark Kort oplæg Projektoplæg fremsendes Møde med UCSyddanmark Fastlæggelse af projektet

22.09 2010 15.04 21.04 06.05 07.05 14.06 02.09

Elever

Møde med UCSyddanmark

09.03

Foredrag om kost og læring

10.06 14.06 20.06 28.06

X X X X

I foråret 2010 gennemføres et kompetenceudviklingsforløb for skolens ansatte.

Der afvikles en fælles kursusdag for samtlige ansatte. Målet med denne dag er, for det første at skabe et fælles sundhedsmæssigt forståelsesfundament, og for det andet at skabe et fælles afsæt for praksisudvikling.

Endvidere gennemføres et kompetenceforløb for nøglepersonerne på skolen. Målet med disse kursusdage er, at klæde nøglepersonerne på til at kunne støtte skolens øvrige ansatte i udvikling og implementering af sundhedsfremmende tiltag.

Personale Kursusdagenes indhold: Fælles kursusdag:

Det brede og positive sundhedsbegreb.

Udvikling af handlekompetence som mål for sundhedsfremmende undervisning og tiltag.

Inddragelse, deltagelse og medejerskab som centrale pædagogiske omdrejningspunkter.

Faghæfte 21. o

4 faglige synsvinkler.

Kursusdag 1 for køkkenpersonale:

Mad og måltider.

Bevægelse.

Trivsel.

Sundhed og læring.

Handleplanlægning.

Kursusdag 1 for pædagogisk personale:

Livsstil, livskvalitet og social position.

Et læringsteoretisk udgangspunkt for praksis.

Social kapital som grobund for koordinering af handlinger.

Kursusdag 2 pædagogisk personale:

Kommunikationsstrategier.

Samarbejdsstrategier og forandringsprocesser.

Evaluering som forudsætning for udvikling.

Handleplanlægning.

Nøglepersoner: Den 4. oktober 2010 gennemføres et 2-timers forløb med fokus på elevdeltagelse samt udvikling af elevernes handlekompetence. Endvidere præsenteres metoden Story/Dialogue, som en måde hvorpå der kan gennemføres projektevaluering og identificeres input til den kommende sundhedspolitik samtidig med, at elevernes udvikling af handlekompetence er i fokus.

Elever Praksistiltag vedrører følgende temaer:

Sammenhæng mellem idræt, udvikling og læring.

Sammenhæng mellem søvn, udvikling og læring.

Sammenhæng mellem mad, udvikling og læring.

Overordnet gennemføres praksistiltagene som følger:

Praksistiltagene beskrives på følgende bilag: Sammenhæng mellem idræt, udvikling og læring Sammenhæng mellem søvn, udvikling og læring Sammenhæng mellem mad, udvikling og læring

Bilag 7 Bilag 6 Bilag 8

Mission, vision og værdigrundlag Hellebjergs mission Vi udvikler hele mennesker

Hellebjergs vision -

Vi skal vælges af elever og forældre, fordi vi o har et højt fagligt niveau og forbereder eleverne til det videre uddannelsessystem o er en moderne, dynamisk, innovativ og attraktiv efterskole og idrætsskole med gode faciliteter

-

Vi skal være kendte for at fremme o sundhed set i et bredt perspektiv o etiske og menneskelige kvaliteter med udgangspunkt i vores grundholdning

-

Vi skal tiltrække de bedste medarbejdere

-

Vi skal være blandt de foretrukne samarbejdspartnere, når det handler om o idrætsudvikling o ungdomspædagogik

Hellebjergs værdigrundlag Hellebjerg Idrætsefterskole er en nutidig og åben kristen efterskole, der arbejder på Den danske Folkekirkes grundlag og har følgende værdier: x fællesskab og demokrati x ansvarlighed x dannelse og læring x faglig dygtiggørelse x idrætslig og kreativ udfoldelse hvor skolen arbejder for elevernes udvikling og uddannelse, således at der sigtes mod det hele menneske.

9. marts 2011

Jens Engbergs Allé 4 7130 Juelsminde tlf. 75 69 39 66 kontoret@hellebjerg.dk

Bilag 5

Bilag 6

Bilag 7

Bilag 8

Bilag 9

Viden og øget bevidstgørelse i relation til handlemuligheder

Viden og øget bevidstgørelse i relation til handlemuligheder

Viden og øget bevidstgørelse i relation til handlemuligheder Viden og øget bevidstgørelse i relation til handlemuligheder Viden og øget bevidstgørelse i relation til handlemuligheder

Valgfag -

Mindre pilotprojekt i tilfældig valgt gruppe

Mindre pilotprojekt i tilfældig valgt gruppe Mindre pilotprojekt i tilfældig valgt gruppe Faget ”teori – fysisk træning” (obligatorisk)

Regulerende – informativ – incitamentskabende Regulerende – informativ – incitamentskabende Regulerende – informativ – incitamentskabende Regulerende – informativ – incitamentskabende Regulerende – informativ – incitamentskabende Informativ incitamentskabende

Eleverne

Eleverne

Eleverne

Eleverne

Eleverne

Eleverne

Sundhed i bred forstand

Søvn

Idræt og læring

Kost og læring

Træningslære etc.

Sundhed, trivsel etc. i al almindelighed

Besøg af sundhedsplejerske i 9. Klasse. Tilbud fra kommunen, som vi altid tager imod.

Bilag 4

Viden og øget bevidstgørelse i relation til handlemuligheder

Fast fokuspunkt i uge 41 (Idrætsemneugen)

Informativ incitamentskabende

Eleverne

Kost og sundhed

Bilag 3

Løsninger i forhold til udsatte elever (også elever, der er udsatte i en kortere periode)

Resurseperson - inkl. mulighed for sorggrupper

Incitatamentskabende

Eleverne

Social trivsel, specielt i forhold til udsatte

Bilag 2

Go´ social trivsel – hurtig igangsætning med løsninger, hvis der opstår behov

Eleverne

Social trivsel

Køkkenpersonalet og afd.leder (BC) har selv arbejdet med og formuleret politikken

Familiegruppe -

Eleverne

Kosten

Bilag 1

Resultatmål Sund kost – kost i forhold til unge mennesker – kost i forhold til idræt – bevidstgørelse omkring kost

Implementering Mad- og måltidspolitik er formuleret Kosten er en konsekvens af politikken

Fokusområde Målgruppe Beslutninger

Bilag

Viden og bevidstgørelse mht. handlemuligheder – nedsat skadesfrekvens

Bilag 11

Eleverne

Idrætsskader Fællesaften med fysioterapeut – brug af idrætslæge i Horsens – en del af faget ”teori – fysisk træning”

Bilag 12

Omsorgsplan, fx i relation til sorg

Eleverne

Omsorg

Informativ incitamentskabende

Bilag 11

Fællesaftener omkring emnet – indhold i faget hverdagspsykologi

Informativ

Eleverne

Seksualitet

Bilag 10

Oplæg og udfyldning af spørgeskema – opfølgning efter ½ år. Rygekonsulent på stedet.

Informativ

Eleverne

Ryge- og solarievaner

Viden og øget bevidstgørelse i relation til handlemuligheder

Forbud mod dette på skolen – fællesaftener omkring emnet – anden undervisning (?)

Regulerende informativ

Eleverne

Euforiserende stoffer og alkohol

efterskoleelever

1

Et tilbud om fysisk testning og vejledning af

2

• Dette er et tilbud om fysisk testning og vejledning og af efterskoleelever.

• Vi tilbyder at teste eleverne på følgende parametre: • højde, vægt og kropsammensætning • muskel styrke, muskel hurtighed og kondition.

• Testene følges op af en skriftlig individuel og fælles mundtlig tilbagemelding til eleverne og lærer i form af en fysisk profil. Her fremgår det på hvilke områder den enkelte elev har størst udviklingspotentiale

Ét efterskoleår svare til syv træningsår.

3

• Derudover er ambitionen at skabe en bevidsthed hos eleverne om fysisk træning som begreb og I forhold til de arbejdskrav, der stilles til den enkeltes idrætsgren, samt motiverer til fysisk træning både under efterskole opholdet og efterfølgende.

• Test/screening skal give målbare resultater og værdifuld viden for lærerne i forhold til afdækningen af den enkelte elevs udviklingspotentiale og i forhold til evaluering, tilrettelæggelse og optimering af den fysiske træning i skoleåret.

Formål test

4

• Præsentation af dagens program.

• Målinger: vægt, højde og fedtprocenter • Fysisk test: – eksplosivitet (hoppetest) – hurtighed (30 meter sprint test eller agilitybane) – styrke (brutal mave) – kondition (bip- eller 3000 m. test) – andre test afhængig af skolens linje • Testen vare ca. 4 timer/75 elever 6 timer/120 elever

Forslag til program test dag:

5

• De fysiologiske krav er forskellig fra idrætsgren til idrætsgren. Kravene til en optimal kropsvægt og kropssammensætning er idrætsspecifikke, og både vægt og kropssammensætning har ofte stor betydning for præstationsevnen. Alligevel er der store fysiologiske variationer mellem atleter indenfor de enkelte idrætsgrene. En af årsagerne er arvelige faktorer. Men uanset atletens genetiske baggrund er det muligt at ændre kropssammensætning og derigennem den fysiske præstationsevne. Det kan ske ved hjælp af både målrettet træning og ved at fokusere på kostens sammensætning.

Kropsmålinger

• Hudfold måles med tang. (anerkendte metoder) • Sammenhæng mellem hudfolder og fedtprocent.

• Måles på fire punkter: - Under skulderblad - Over hofteben - Biceps - Triceps

Kropsmålinger

6

7

Den eksplosive styrke/power I benene.

Marker først stående højde.

Hop stående eller med tilløb.

Forskellen mellem stående og sluthøjde • 2-3 forsøg – bedste tæller.

• • • •

Hoppetest

• Finde din muskel hurtighed.

• 30 meter løb fast start.

• Eller idrætspecifik agility bane.

30 m test

8

9

• Eleverne løber 3000 m. så hurtigt som muligt.

• Finde din teoretisk maksimale iltoptagelse = max VO2 = udtryk for evne til at transportere din egen krop.

3000 m. test/ biptest

topatleter.

10

Den maksimale iltoptagelse er et udtryk for hvor mange liter ilt kroppen kan optage pr. minut. Jo mere ilt man kan optage desto mere arbejde kan man udføre over lÌngere tid.

Den maksimale iltoptagelse er derved et udtryk for, hvor stor en "aerob motor" man er udstyret med.

Kan variere fra 2 l/min for utrĂŚnede op til over 7 l/min for

Evaluering/ Maksimal iltoptagelse

Et eksempel

11

Hver elev fĂĽr en tilbagemelding i form af en spejl pĂĽ den fysiske profil med styrke og svagheder i forhold til en gennemsnitlig aldersvarende efterskoleelev KropssammensĂŚtning (fedtprocent/fedtfri masse), iltoptagelse (maksimal/O2/min/kg) og kondital, styrke, Sprint

Tilbagemelding/fysisk profil

Fornavn Efternavn Persondata Alder Test dato Spilposition Hvilemålinger Vægt Fedtprocent Fedtfri masse BMI Aerobe test Yo Yo (IETL2) Kondital fra Yo Yo 3000 m Kondital fra 3000 m Fitness tal Anaerobe test CMJ CMJ + armtræk Funktionelt hop Max hoppehøjde Effekt af armtræk Effekt af tilløb og armtræk Hurtighed 0-5m 0 - 30 m Tophastighed Styrke Bug Squat 5 RM Død mands løft 10,95 62 210 45 57 83 3,29 127 184 1,05 4,09 32,14 26 130 100

cm cm cm m % % s s km/t gentagelser kg kg

90,5 7,5 83,7 25

m ml/min/kg min ml/min/kg ml/min/kg^0,73

kg % Kg

24 7.10.10 Forsvar

Jim Larsen

130

0,831 3,984 31,25

46 55 81 3,28 120 176

11,40 59 200

89,5 7,4 82,9 25

25 10.01.11 Forsvar

10,0

9,3 7,7 3,8

9,4 10,0 9,2 10,0

7,2 6,6 7,7

2,4 10,0 10,0 4,9

10.01.11

FP points

12

+45 31 141 178

leon_henriksen@hotmail.com 13

Fysisktræner I superligaklubben SIF og håndboldligaklubben Silkeborg-Voel KFUM

Folkeskolelærer

Master i Fitness og Træning

Leon Thore Henriksen

+45 22 176 179

brianb@mail.dk

Efterskolelærer

Master i Fitness og Træning

Brian Boe

Kontaktoplysninger:

Kom i form før dit ophold og vær´ selv med Ɵl at undgå skader

Hellebjerg IdrætseŌerskole, Jens Engbergs Allé 4, 7130 Juelsminde Telefon: 75 69 39 66

Side 2

INTRODUKTION

Som elev på Hellebjerg medfølger en akƟv sund hverdag med meget fysisk udfoldelse på din valgte idrætslinje samt valgfag, gymnasƟk og atleƟk.

Fra skolens side, har vi lært af erfaringer, at nogle elever ikke er fysisk klar Ɵl den øgede mængde idræt og sport, som opholdet medfører.

Som elev har du en stor mængde akƟvitet på dit skema dagligt, mellem 10Ͳ14 Ɵmer idræt ugentlig, og det vil derfor være en fordel gennem træning, at opbygge en god grundform inden opholdet.

En god grundform er baseret på styrketræning, stabilitet og kondiƟon. Kroppen bliver stærk når den belastes og svag når den ikke bruges. Det tager lang Ɵd at opbygge en grundform.

KondiƟonen og muskelstyrken opbygges i løbet af nogle måneder, men det tager længere Ɵd for ledbånd, sener og knogler.

Derfor er forebyggelse en vigƟg del af træningen, for at undgå overbelastning af kroppen og skader. Jo bedre fysisk form du er i, jo mere træning kan din krop holde Ɵl og jo mere fysisk, psykisk og socialt overskud vil du have i dagligdagen.

Med denne pjece ønsker vi at forberede DIG Ɵl dit ophold på Hellebjerg og mindske din skadesrisiko.

Det giver en fed fornemͲ melse i maven at være en del af Hellebjerg…!

GOD FORNØJELSE! VI GLÆDER OS TIL AT SE DIG PÅ SKOLEN.

SÅDAN FOREBYGGER DU SKADER

Side 3

• Start langsomt op Dine muskler og sener bliver stærkere ved træning, men det tager tid. Som en tommelfingerregel tager det 3-4 uger at opbygge muskelvæv, 6-12 uger at opbygge knoglerne, mens det kan tage fra 2-3 måneder til et år inden ledbånd og sener er blevet tilstrækkeligt stærke.

• Moderat og regelmæssigt Lad være med at lægge for hårdt ud, du risikerer at få så mange smerter at du tvinges til at stoppe igen. 2-3 gange regelmæssig motion om ugen er en god begyndelse. Hold træningsmængden nogenlunde konstant de første 2-3 måneder. Er du vant til at dyrke meget motion kan din krop klare mere. Prøv dig frem og lyt til kroppens signaler.

• Glem ikke pauser Hvis du har trænet hårdt eller lige er begyndt på en ny form for motion, har din krop brug for pauser på mindst én dag.

• Kombiner flere slags motion Cykling, gåture, svømning påvirker kroppen på forskellige måder.

Variationen i bevægelser mindsker risikoen for overbelastning.

• Kend din smerte Lidt ømhed i kroppen og lidt smerter fra leddene er naturligt i starten. Men smerterne skal være aftaget i løbet af et par timer, og ledsmerter må ikke øges efter du har motioneret. I så fald er du godt i gang med at overbelaste dine led. Varer smerterne ved, kan dit væv være skadet – opsøg i så fald en læge eller fysioterapeut.

Salomon, I, 2010, God moƟon – uden skader, Krop og Fysik.

Side 4

FAKTA OM IDRÆTSSKADER

I Danmark kommer der Ňere og Ňere Ɵl skade når de dyrker idræt. For hurƟg opstart af træningen med for høj intensitet, kan overbelaste kroppen og skader kan opstå.

Mange behandler selv skader uden at have den korrekte viden om, hvordan man skal behandle den. Skaderne kommer derfor oŌe igen, da de ikke behandles opƟmalt og genoptræningen ikke udføres hensigtsmæssigt.

OphelingsƟderne kan variere aĬængigt af skadestypen og personen, der pådrager sig skaden. Jo bedre træningsƟlstand du er i inden en skade, jo kortere er helingsƟden og den eŌerfølgende genoptræningsperiode. Alder, kost og søvn spiller også en rolle her.

Det er væsentligt, at ophelingsƟden overholdes og genoptræning udføres ved, at træningsmængden øges gradvist, så kroppen bliver vant Ɵl belastningen igen. I skadespausen kan du med fordel træne alle andre raske steder på kroppen, så formen ikke helt forsvinder. Herved bliver det leƩere at komme Ɵlbage igen.

VÆVSTYPE

OPHELING

OPTRÆNING

Muskelvæv

Ca. 2 uger

+ ca. 4 uger

Knoglevæv

Ca. 6 uger

+ ca. 12 uger

Sener/ledbånd

Ca. 6 uger

+ ca. 24 uger

Inden for idræt kan der opstå 2 slags skader: x AkuƩe skader opstår pludseligt med kraŌig smerte og nedsat funkƟon. Ved en akut

skade er det vigƟg straks at stoppe al akƟvitet, så du kan begrænse skadens omfang.

Behandlingen foregår eŌer RICEM princippet:

Ro Ͳ den skadede del holdes I ro og akƟviteten bør stoppes.

Is Ͳ der lægges en ispose på området.

Compression Ͳ et elasƟkbind lægges omkring isen og den skadede del.

ElevaƟon Ͳ den skadede del holdes over hjertehøjde.

Mobilisering Ͳ man må begynde at bevæge den skadede del, når hævelse og smerte er fortaget. Hvis man mærker smerte, stoppes akƟviteten!

DeƩe princip bør benyƩes så længe der er hævelse, eller hvis smerten forværres.

x

Overbelastningsskader opstår langsomt over længere Ɵd som en reakƟon på, at kroppen har været forkert belastet og ikke haŌ nok Ɵd Ɵl at genopbygge sig igen. De første tegn på en overbelastningsskade er smerte og ømhed samt evt. hævelse eŌer akƟviteten. Behandlingen går på hvile/pause fra akƟviteten, at lyƩe Ɵl kroppen og tag advarslerne alvorligt.

FAKTA OM IDRÆTSSKADER

Side 5

Figuren nedenfor viser symptomer og hvilke Ɵltag der skal igangsæƩes når skaderisikoen er øget.

Symptomer

Tiltag

Let smerte eŌer træning og evt. i starten af træningen

AĬængigt af smerten nedsæƩes træningen gerne med 20Ͳ30 %. Ømheden skal være helt væk i ca. 1 uge, før træningsmængden øges igen Gå træningsplanen igennem. Nedsæt træningen med minimum 50 %. Undgå konkurrencer. Opsøg behandler.

Fuldstændig hvile i en kortere periode fra den type moƟon, der provokerer generne. AlternaƟv træning, der ikke medfører ømhed, kan benyƩes. Opsøg beͲ handler Total træningspause og aĬoldelse fra de dagligdags akƟviteter, der provokerer generne, indƟl man er bleͲ vet Ɵlset af en læge eller fysioterapeut.

Smerte i starten af træningen, nogle Ɵmer eŌer træning og smerte næste morgen Smerter under træning og smerte eŌer træͲ ning samt dagen eŌer

Træning vanskelig pga. smerter. Markant smerte ved dagligdags akƟviteter.

(Neergaard C. og Andersen B. et al, 2008, Sportsskader – forebyggelͲ se, behandling og genoptræning, Munksgaard Danmark, s.36)

En skade kan betyde, at du må holde en pause og i værste fald må ophøre med din sport.

Derfor er forebyggelse vigƟgt. Er uheldet ude er det afgørende, at din skade behandles rigƟgt, så du forhåbentligt kan vende Ɵlbage Ɵl din idræt uden varige mén. Hvis du ikke lyƩer Ɵl kroppens signaler ved smerter og fortsæƩer akƟviteten vha. smertesƟllende meͲ dicin, kan du risikere, at lave slidskader på kroppen der vil begrænse dine udfoldelsesmuͲ ligheder resten af livet.

Træningsforslag Ɵl inden eŌerskoleopholdet Øvelserne kan med god eīekt laves 2Ͳ3 gange ugentligt og kan suppleres med kondiƟͲ onstræning ved løb, cykel, svømning et par gange i ugen. For at bedre kondiƟonen skal du minimum være i gang 20 minuƩer. Intensiteten skal være Ɵl snakkegrænsen, dvs. forͲ pustet men så du stadig kan føre en samtale i korte sætninger.

Inden øvelserne udføres, er det vigƟgt med en opvarmning af de muskelgrupper der bruͲ ges eŌerfølgende. Du starter på det niveau, som passer Ɵl dig i øvelserne og dereŌer kan du øge eller sænke i trinene.

Side 6

ØVELSER

STYRKETRÆNING Man træner de store ydre muskler i kroppen. Øvelserne udføres med 3 x 10 gentagelser. EŌer øvelserne må der være ømhed men ingen smerter Ɵlstede. I de nedenfor beskrevne øvelser skal du Įnde det niveau der passer Ɵl dig. I løbet af ferien vil dit niveau øges og øvelserne skal sƟge et trin, for at få det opƟmale udbyƩe af den bedrende træningsƟlstand.

Armstrækning 3 x 10 gentagelser Hvil på hænder og fødder/knæ med udstrakt og lige overkrop. Hænderne placeres med mere end skulderbreddes afstand. Sænk overkroppen ned mod gulvet og pres op igen, uden at knække sammen i hoŌen. Denne øvelse træner brystmuskulatur, forreste del af skulderen og bagsiden af overarmen.

Trin 1

Trin 2

Trin 3

Rygbøjning 3 x 10 gentagelser Lig på maven. Klem balderne sammen og saml skulderbladene, og løŌ overkroppen op fra gulvet og hold sƟllingen i 3 sekunder. Sænk overkroppen og hvil Ɵlsvarende 3 sekunder. Gentag hereŌer. Gør det sværere ved at holde i Ňere sekunder eller stræk evt. armene frem og løŌ overkroppen. Denne øvelse træner speciĮkt den lange rygstrækker og derudover musklerne mellem skulderbladene, der er med Ɵl at holde ryggen i en god rank holdning.

Trin 1 – hold 3-5 sek.

Trin 2 – hold 5-10 sek.

Trin 3 – hold 10-15 sek.

ØVELSER

Side 7

Mavebøjning 3 x 10 gentagelser Lig på ryggen med bøjede knæ og fødderne i gulvet. LøŌ hovedet og overkroppen, såleͲ des at kun lænden er i kontakt med underlaget. Denne øvelse træner de lige mave muskler.

Trin 1

Trin 2

Trin 3

Squat 3 x 10 gentagelser Stå med ryggen mod en væg (evt. m bold). Fødderne placeres i skulderbreddes afstand og tæerne peger lige frem. Bøj ned Ɵl ca. 90 grader i knæene og pres op igen. Hold rygͲ gen ret og blikket skråt opad under hele øvelsen. Denne øvelse træner forside og bagͲ side af låret samt baldemuskulaturen.

Trin 1 – uden vægt

Trin 2 – med vægt i armene (1 kg)

Trin 3 – med vægt (3 kg)

Side 8

ØVELSER

STABILITETSTRÆNING Man træner de indre muskler og ledbånd omkring leddene i kroppen, så kroppen kan modstå belastninger hvis man kommer i ydersƟllinger.

Planken 3 x XͲantal sekunder Lig på maven med tåspidserne og underarmene mod gulvet. LøŌ bækkenet op fra gulvet ved at spænde i ryg og mave. Stabiliser kroppen i denne sƟlling og hold sƟllingen.

Hvil Ɵlsvarende og gentag.

Trin 1 – 10 sekunder

Trin 2 – 15 sekunder

Trin 3 - sekunder

Lunges 3 x 10 gentagelser Stå med hoŌebreddes afstand. Tag et stort skridt fremover med det ene ben og sænk kroppen lige ned ved at bøje i knæene. Brems bevægelsen lige før 90 graders vinkel i det forreste knæ (knæet skal pege frem over foden) og pres Ɵlbage Ɵl du står oprejst med let bøjede knæ. Under hele øvelsen skal der være styring under øvelsen. Gentag med det andet ben forrest. Det er vigƟgt at have en god lige holdning under hele øvelsen. Denne øvelse træner forsiden af låret og hele bagsiden af benene samt balderne.

Trin 1 – normal skridt

Trin 2 – lidt større skridt

Trin 3 – med vægt og et langt skridt

ØVELSER

Side 9

Både kondiƟonsͲ, styrkeͲ og stabilitetstræning er vigƟge elementer i mange sportsgrene og bør derfor trænes. DeƩe vil gøre dig Ɵl en bedre idrætsudøver. Når du styrketræner, er det vigƟgt, at træne begge sider af kroppe ens, så du herved undgår svage punkter der øger chancen for skader.

YDERLIGERE OPLYSNINGER

Side 10

Med alt den Idræt vi dyrker på Hellebjerg, skaber vi et stort sammenhold og venskaber for livet….!

Hvis du har spørgsmål, ret henvendelse Ɵl skolen Telefon: 75693966 TelefonƟd fra 8.30—9.30 og 10.00—15.00.

Email: kontoret@hellebjerg.dk

Pjecen er udarbejdet af: MeƩe Bønnelykke, Sandra Lange Nielsen og Lars Chr. Termansen