Efterskolerne 37-2026

efterskolerne

MAGASINE T EFTERS KOLE RNE NR . 37 — AUGU S T 2026

Nye greb giver sårbare elever mod på skolen / SIDE 30

Tema:

Få gode råd til at synge mere sammen / SIDE 40

Et år langt fra Grønland

Flere hundrede unge rejser hvert år fra Grønland til Danmark for at gå på efterskole. Kulturmødet gavner alle elever, men efterskolerne har en vigtig opgave med at sikre, at grønlandske unge som Nina Lund Pedersen får følelsen af at høre til. / SIDE 8

OURE GYMNASIUM

Vil du fortsætte efterskolelivet på et gymnasium? Kom til Oure Gymnasium

Dyrk din sport få din studenterhue & oplev Oures fantastiske fællesskab

Dans Fodbold Håndbold Basketball Ski Sport 360 Læs mere på oure.dk

3

Hold fast i den menneskelige dømmekraft TEKST Torben Vind Rasmussen, Efterskolernes formand, tvr@efterskolerne.dk FOTO Trine Bukh

men samme regler kan virke helt forkerte i andre situNedenstående fortælling ationer. Mange skoler oplever endda et pres fra elever har jeg tyvstjålet fra den tyske sociolog Hartmut og forældre, når vi tillader os at lade den menneskelige dømmekraft råde: “Står der ikke i regelsættet…?” Rosa, som fortalte den i et foredrag på Midtsjællands Det pres skal vi kunne modstå. Vi driver analoge Efterskole tilbage i maj måned. Men den er ganske sand: fællesskaber, hvor mødet mellem mennesker afgør Den 11-årige italiener Riccardo Zuccolotto kørte i konsekvensen af handlinger, og hvor vi tør træne den skolebus forud for vinter-OL, da han halvvejs hjemme pludpersonlige dømmekraft og tør fortælle eleverne, at en selig blev sat af. Riccardo havde ikke den korrekte billet. konsekvens sker på baggrund af vores dømmekraft. Riccardo steg på bussen med en billet til 2,5 euro, Riccardo fra Italien blev i øvrigt siden inviteret med men på grund af det forestående vinter-OL i området til åbningen af vinter-OL som en konsekvens af bus­ var prisen på strækningen steget til 10 euro. Da bus­ selskabets fejl. Men historien minder os om noget vigtigeselskabet ikke tog imod kontanter, blev Riccardo sat af. re:­Regler er nødvendige. Dømmekraft er uundværlig. Chaufføren havde fået udstukket en regel ovenfra, og den fulgte han. Der stod Riccardo så – mutters alene. Temperaturen var minus tre grader, og han måtte gå seks kilometer hjem. Vi kender alle eksempler på rigide regler og centrale retningslinjer, som overordnet set giver mening, men som i den konkrete situation viser sig at være både forkerte og tåbelige. Overvågning af trafik, møder, fodboldkampe og åbne pladser sætter vores —  TORBEN VIND RASMUSSEN, EFTERSKOLERNES FORMAND vurderings­evne ud af spil og overlader vores dømmekraft til en forudbestemt regel, som per definition er korrekt, men i situationen dybt forkastelig. Det kan være konsekvensen af et digitalt overvågningssamfund. Vores dømmekraft sættes ud af spil. Hvor blev den lokale dømmekraft af hos den italienske buschauffør, ved vurderingen af en trafikovertrædelse eller i en VAR-kendelse i en fodboldkamp? Også på efterskolerne kan vi blive udfordret. Vi har regler og rammer for at få hverdagen til at fungere og for at skabe tryghed for både elever og forældre,

“Vi har regler og rammer for at få hverdagen til at fungere og for at skabe tryghed for både elever og forældre, men samme regler kan virke helt forkerte i andre situationer”

EFTERSKOLERNE

Indhold

Redaktøren guider

ILLUSTRATION Pauline Andersen

Hvordan skaber man et godt kulturmøde mellem danske og grønlandske elever? I dette nummer besøger vi Dronninglund Efterskole, der arbejder målrettet med at skabe gode rammer for grønlandske elever, og vi møder nogle af de unge, der har taget s ­ pringet til et efterskoleår langt hjemmefra (s. 8). Den nye udgave af Efterskolesang­ bogen er undervejs, og elever fra hele landet har været med til at vælge sange til sangbogen. Vi er med til sangbogsdag på Aarhus Efterskole og ser nærmere på fælles­sangens særlige rolle på efter­ skolerne­– og på hvordan I kan styrke sang­ kulturen hjemme på skolerne (s. 40). Vi møder også Anders Iburg Andersen, der takker af efter 14 år som medstifter og forstander på Efterskolen for Scenekunst (s. 56).

/40 PERSPEKTIV

Et efterskoleår langt hjemmefra /8

Louise Wethke Buch Redaktør

Hvert år vælger flere hundrede grønlandske unge et efterskoleår i Danmark. Opholdet kan åbne døre til nye fællesskaber og uddannelsesmuligheder, men det kræver, at efterskolerne skaber rammer, hvor grønlandske elever oplever at høre til.

/8

4

20

Stafetten: Vi rejser mere bæredygtigt– men holder fast i at rejse Risskov Efterskole har skåret ned på både afstande og antallet af rejser. Men skolen holder fast i, at kulturmøder er en vigtig del af unges dannelse.

22

Debat: Efterskolernes succes forpligter Frem mod 2030 bør efterskolerne sætte ambi­ tiøse mål for mere mangfoldighed, mindre frafald og bedre inklusion, mener bestyrelsesmedlem Søren Frandsen.

24

Et år som ingen andre Hvad gør et efterskoleår til noget særligt? Det fortæller tidligere efterskoleelever og kendte som Sarah Grünewald, Simon Pytlick og Shaka Loveless om i Efterskolernes nye kampagne.

5

Nyt projekt giver sårbare elever mod på skolen /30

efterskolerne August 2026 – NR. 37

REDAKTØR Louise Wethke Buch, lb@efterskolerne.dk UDGIVER Efterskoleforeningen, Vartov, Farvergade 27 H, 2., 1463 København K, efterskolerne.dk, tlf. 33 12 86 80 Magasinet Efterskolerne, 8. årgang Direktør (ansvarshavende): Bjarne Lundager Jensen, blj@efterskolerne.dk LAYOUT eTypes, e-types.com ILLUSTRATIONER eTypes og Freepik JOBANNONCER Efterskoleforeningen, annonce@efterskolerne.dk ØVRIGE ANNONCER AC-AMS Media Aps, ac-amsmedia.dk, ac@ac-amsmedia.dk, tlf. 21 72 59 39 Annonceinformation på efterskolerne.dk ABONNEMENT Ændringer vedr. abonnement, ring venligst tlf. 33 17 95 86 TRYK GraphicUnit, graphicunit.dk FORSIDEFOTO Michael Drost-Hansen

Mejlby Efterskole oplever flere 8. klasseselever med mistrivsel og skolevægring i bagagen. Nu afprøver skolen nye greb for at skabe mere ro, tryghed og deltagelse i undervisningen. 40

52

Tema: Elever sætter aftryk på den nye Efterskolesangbog En ny udgave af Efterskolesangbogen er undervejs. Fællessangens betydning på efterskolerne sættes under lup, når 135 elever fra hele landet er med til at vælge de sange, der skal synges af kommende efterskoleelever.

De i magasinet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg. Magasinet Efterskolerne er medlem af Danske Medier.

3 udvalgte om de store spørgsmål Fra folkestyre og eksistens til naturdannelse. Tre aktuelle bøger sætter perspektiv på nogle af de temaer og dilemmaer, der præger vores tid.

ISSN: 0109-8535

Medstifter af ­­Efter– skolen for Scenekunst takker af /56 Anders Iburg Andersen var med til at bygge Efterskolen for Scenekunst op fra bunden. Nu ser han tilbage på rejsen og frem mod pensionistlivet uden for forstanderkontoret. 62

Navnenyt Flere efterskoler har fået nye ledere, mens andre efterskolefolk kan fejre jubilæer eller er trådt ind i nye roller.

KLUMME

Digital dannelse er mere end skærmregler /66

Efterskolernes dannelsesopgave handler om mere end mobilforbud – den handler om at ruste eleverne til et samfund præget af teknologi, mener bestyrelsesmedlem og lektor og ph.d. ved Center for Børns Litteratur og Medier på Aarhus Universitet Stine Liv Johansen.

/56 Denne tryksag er klimakompenseret i henhold til ClimateCalc. Kompensation er købt hos: South Pole Carbon

EFTERSKOLERNE

www.climatecalc.eu Cert. no. CC-000033/DK

5041 0751

Landet rundt

FOTO Aarhus Efterskole

Aarhus Efterskole sender ambulance til Ukraine Tæt på fronten i Ukraine kører en dansk ambulance nu rundt og fragter sårede til hospitaler. Hilsner fra elever på Aarhus Efterskole står skrevet på vægge og lofter i ambulancen og vidner om, at den er resultatet af et særligt projekt, hvor Ukraine har været på skoleskemaet. Eleverne har indsamlet hele 35.000 kr. gennem alt fra bingo, sponsoraftaler og auktion til løb og lykkehjul. “Vores tanke var at gøre noget for de civile, der lider under krigen. Det gør vores ambulance nu,” fortæller lærer på Aarhus Efterskole Jakob Mortensen. Han satte sig selv bag rattet, da ambulancen blev kørt til Kyiv sidst i maj i samarbejde med organisationen Biler til Ukraine. I ambulancen er der hilsner som ’Keep fighting’, ’Best of luck’ og ’Greetings from Denmark’.

FOTO Ole Folke

Erfaringer skal styrke fremtidens 10. klasse Efter to års udviklingsarbejde blev Efterskolernes projekt Ny 10. klasse rundet af ved et arrangement på Bramming Gymnastik- og Idrætsefterskole. 15 efterskoler har deltaget i projektet, hvor målet har været at udvikle nye didaktiske og organisatoriske modeller for efterskolernes 10. klasse ud fra skolernes egne forudsætninger. På dagen delte projektskolerne erfaringer og resultater fra arbejdet. Efterskolernes formand, Torben Vind Rasmussen, understregede betydningen af et fælles ejerskab i udviklingsarbejdet og af, at efterskolerne står fast på deres hovedsigte og værdigrundlag og fortsat har blikket rettet mod de unge.

Ollerup-elever i Operaen med DGI Verdensholdet Eleverne på Ollerup Efterskole Sang & Musik har 29. og 30. maj optrådt i Operaen i København, hvor skolens kor og musikere leverede den musikalske ramme om DGI Verdensholdets afsluttende shows ’CORE’ på deres Danmarksturné. Forud for optrædenerne mødtes eleverne og Verdensholdet til en fælles øvedag, hvor det musikalske samarbejde blev finpudset. For eleverne blev optrædenerne i Operaen en helt særlig oplevelse og et eksempel på, hvad der kan opstå, når musik, fællesskab og foreningsliv går op i en højere enhed.

6

7

Arbejdet i strategisk råd er godt i gang Det strategiske råd for fremtidens 10. klasse har nu afholdt sine første møder. Rådet, som er nedsat af Efterskolernes bestyrelse, skal frem mod årets udgang komme med anbefalinger til, hvordan efterskolerne kan styrke 10. klasse i et forandret uddannelseslandskab. På rådets første møde 30. april var faglighed på dagsordenen. På næste møde 10. juni fortsatte arbejdet med de temaer, der skal danne grundlag for en fælles forståelse af 10. klasse. Arbejdet omfatter bl.a. faglighed og almen dannelse, medborgerskab og demokratisk dannelse samt vejledning og overgangen til ungdomsuddannelse. Alle efterskoler kan følge arbejdet gennem webinarer, som efterfølgende kan ses på Efterskolernes hjemmeside. Læs mere her

FOTO Andreas Rasmussen

Farvel til forældremagasinet

800

Efterskolernes bestyrelse har besluttet at nedlægge det trykte forældremagasin, som tidligere er udkommet ved skolestart. Baggrunden er, at forældre i stigende grad møder Efterskolerne digitalt – ikke mindst på sociale medier, hvor det er lettere at nå både nuværende og kommende efterskoleforældre. Omlægningen frigør samtidig økonomiske midler og medarbejderressourcer til indsatser, der skal styrke rekrutteringen til landets efterskoler. Fremadrettet vil Efterskolerne styrke den digitale efte forældrekommunikation på sociale rsko lern HØJSKO e L E medier og på Efterskolernes SANGBhjemJ e O G g E N FOR vil h meside med artikBØRN jem ler om efterskolelerne eftersko start, efterskoleliv og de spørgsmål, som mange forældre møder i løbet af et efterskoleår. rfekt Denn komp e tryksa Clima enser g er klima teCal et i henh c. Komp old til South ensation Pole er www Carbo købt hos: Cert. .climateca n no. CC-0 lc.eu 0003 3/DK

ID NR.

4204

2

efte rskole rne

frivillige timer på otte uger

MAGA

RNE SKOLE EFTER ST 2025 SINE T — AUGU NR . 32

D Skov en førs på ef bjerg te tid va He de to terskole nriksenr hård, m en Se venn n blev er gl ad er so et lm m du af de e for, at a Stah r oen beds de Rosé te i de hold og Rosa l vund res t ud. Fo / SID r et X liv, og E 10 Fact sid året or sa en ha r mm en.

e

ldrerolle: Ny foræ En højs for børn kolesangbog der bring indeholder for de yngs te 90 er orde ne til livesange med generationer. Den nye for både tilhørend store og e fantasiful højskole små. Pris de illus sangbog trationer, 299,16 / SIDE

KOL

elever:

ERN

at jeg er ”Husk, hænder” i gode

/ SID

E NR

. 27

— AUG

6

U ST

/ SIDE

Op-

202

4

23.0

5.20

24

og

Få g nedture på eft støtt ode rå erskolen: e dit d til a barn t

ERS

p.hojsk ere olerfra tidlig Gode råd ne.dk

EFT

d 1-3

NE T

al.ind

ASI

_Fin

websho

MAG

støtter Sådan rn på du dit ba afstand

2324 24-E 9-Eft fters koler ersko ne lerne HS -foræ for børn ldrem 208x agas 220.in272 indd 4-OM 1 SLAG

E 32

11 eft du skerskole al ke udtr nde yk

/ SID

E 48

10.1

7

Et upe rigt år og lære len eftersko r start på at han blev. en svæ for, rg havde geren glad glansbillede, san s Odbje et Andrea m – i dag er ikke var nog er i dag. hje og ville om efterskolen for den, han nde For selv v året afgøre 8 / SIDE ble

MAGA SINE T EFTER SKOLE RNE NR . 32 — AUGU ST 2025

EFTERSKOLERNE

MAG

efterskolern

62 elever fra Efterskolen PLAY har som led i et nyt pilotforløb i samarbejde med Frivilligcenter Billund prøvet kræfter med frivilligt arbejde­i lokale foreninger og fællesskaber. På otte uger har eleverne tilsammen leveret mere end 800 frivillige timer i næsten 30 forskellige foreninger. Forløbet er en del af faget Verdensborger, hvor eleverne arbejder med fællesskab, verdensmål og lokalt engagement. Erfaringerne fra pilotprojektet peger på, at mange unge gerne vil engagere sig frivilligt, når opgaverne tager udgangspunkt i deres inte­ resser­og giver mulighed for at blive en del af et meningsfuldt fællesskab.

Find det digitale forældreunivers her

11.0

6.20

24

10.4

2

ASI NE NR . T EFT ERS 27 — AUG KOL ERN U ST E 202 4

Perspektiv

8

9

Efterskolen bygger bro mellem Danmark og Grønland Grønlandske elever kommer med andre erfaringer, et andet sprog og andre livsformer end mange etnisk danske elever. Det kan udfordre efterskolerne, og derfor kræver kulturmødet mere end gode intentioner.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Michael Drost-Hansen

EFTERSKOLERNE

Perspektiv

Hvert år forlader mellem 250 og 300 grønlandske unge – omkring en tredjedel af en årgang – deres hjem og flyver tusindvis af kilometer for at begynde på efterskole i Danmark. Siden 1960’erne, hvor de første grønlandske unge tog på efterskole i Danmark, er et efterskole­ ophold dermed blevet et stærkt bindeled i rigsfællesskabet. For både Grønland og Danmark har kulturmødet på efterskolerne stor betydning. Efterskoleophold er skrevet ind i Grønlands undervisningspolitik. Ifølge Kaali Olsen og Brita Toft Hyldgaard, som er henholdsvis chef og souschef for Uddannelsesstyrelsen i Grønland, er efterskoleopholdet for de grønlandske unge – ligesom for mange danske elever – med til at åbne verden og tage de første skridt mod et selvstændigt liv. “Det gælder jo alle unge, om man bor i Aalborg eller en bygd i Nordgrønland, at det er meget vigtigt i den verden, vi lever i, hvor der sker forandringer hver dag, at man lærer at møde andre kulturer, andre mennesker, men også livets udfordringer med et åbent sind. Det tror jeg, at uddannelse og særligt et efterskoleophold kan være med til at udvikle,” siger Kaali Olsen. I Grønland skal de unge ofte flytte langt hjemmefra for at tage en ungdomsuddannelse. Der kan efterskoleopholdet udgøre et første skridt i trygge rammer. “Vi ved fra de fire gymnasier heroppe i Grønland, at de kan mærke, når en gymnasie­elev har været afsted på efterskole i Danmark. Dels er nogle af dem blevet bedre sprogligt rustet. Dels har mange i løbet af et efterskoleophold lært at stå på egne ben,” siger Brita Toft Hyldgaard. Der under vises på dansk i de fleste fag på de grønlandske gymnasier og på langt de fleste videregående uddannelser, og derfor

På Dronninglund Efterskole er der særligt fokus på at hjælpe grønlandske elever godt ind i efterskolelivet.

“Efterskolerne skal være åbne over for grønlandske unge og støtte dem. De kommer fra en anden kultur, og man kan ikke bare trykke på en knap på et menneske og sige, at nu skal du opføre dig som de andre unge fra Danmark” — KAALI OLSEN, CHEF FOR UDDANNELSESSTYRELSEN I GRØNLAND

10

11

kan et efterskoleophold styrke de unges muligheder i uddannelsessystemet. Men ønsket om at styrke danskkundskaberne er ikke den primære årsag til, at grønlandske unge vælger efterskole, understreger Brita Toft Hyldgaard. “Det er vigtigt at sige, at grønlandske unge tager på efterskole af præcis lige så mange forskellige ­grunde som danske unge,” siger hun. ”En gave for skolen” Dronninglund Efterskole har gennem mange år haft grønlandske elever, og både de danske elever og personalet har stor glæde af de grønlandske elever, forklarer forstander Bitten Schjødt Kjær. Derfor reserverer skolen hvert år seks pladser til elever fra Grønland. “Jeg synes, at vores grønlandske elever giver utroligt meget til vores kultur på skolen. Det, synes jeg, simpelthen er en gave,” siger hun. Men det kan være noget af en omvæltning at flytte tusindvis af kilometer hjemmefra og skifte Grønlands fjorde og fjelde ud med Danmarks bakker og bøgetræer. Siden 2021 har omkring 25 procent af eleverne fra Grønland afbrudt deres efterskoleophold, hvor frafaldet blandt danske elever har været omkring 13

procent. Det viser en opgørelse fra Grønlands Statistik og Efterskolerne. Det kan skyldes alt fra hjemve, sprogbarrierer og store kulturforskelle til uvidenhed og oplevelsen af fordomme. Kaali Olsen og Brita Toft Hyldgaard fortæller, at de hvert år hører om, at nogle af de grønlandske elever oplever mobning på fodboldbaner eller bliver kaldt øgenavne, som bygger på fordomme og stereo­ type billeder. Efterskoleopholdet bliver heller ikke lettere af, at de grønlandske unge i løbet af de seneste ti år generelt bruger mindre dansk i deres hverdag og ligesom andre unge i andre dele af verden er påvirket af engelsk gennem sociale medier og gaming. Desuden kan der opstå et kultursammenstød. Mange grønlandske unge kommer ifølge Kaali Olsen og Brita Toft Hyldgaard fra en kultur, hvor man ofte taler mindre og på andre måder end i Danmark. Derudover

EFTERSKOLERNE

Omkring 250-300 grønlandske unge tager hvert år på efterskole i Danmark. På Dronninglund Efterskole­ er grønlandske elever en fast del af fællesskabet.

Perspektiv

bygger den grønlandske kultur på en anden opfattelse af tid, og mange er vokset op i små bygder, hvor de ofte er alene i naturen, fortæller de. For nogle elever kan mødet med efterskolens faste dagsrytme, mange mennesker og regler derfor være en stor omstilling. “Efterskolerne skal være åbne over for grønlandske unge og støtte dem. De kommer fra en anden kultur, og man kan ikke bare trykke på en knap på et menneske og sige, at nu skal du opføre dig som de andre unge fra Danmark. Giv plads i skolens pædagogik og formuler, at her er mennesker fra andre lande, f.eks. Grønland. Det er ikke alle efterskoler, der er helt gode til det endnu,” siger Kaali Olsen. Han og Brita Toft Hyldgaard understreger samtidig, at en række efterskoler, som har haft grønlandske elever i mange år, gør det rigtig godt. De opfordrer skolerne til at se de ressourcer, de grønlandske unge kommer med i stedet for begrænsninger. “Mød dem, hvor de er. Det er nogle fantastiske unge. Mange af dem kan hoppe på en båd, sejle til en anden by og skyde et rensdyr på fjeldet, uden at der er en voksen med. Se dem som unge med meget stærke kompetencer,” opfordrer Kaali Olsen.

Grønland er synligt i hverdagen på Dronninglund Efterskole med bl.a. grønlandsk kunst, et kort over Grønland og tema­uger om rigsfællesskabet.

år er arbejdet intensiveret med besøg i Grønland både i foreningsregi og for lærere på efterskoler med grønlandske elever. Selvstyret yder tilskud til grønlandske unges efter­skoleophold på baggrund af forældrenes indkomst. ­Familier med lave indkomster får fuldt tilskud til efterskole­opholdet og skal kun stå for lommepenge, transport mv. Men den lange transport og det, at eleverne ikke kommer hjem i weekenderne, kan gøre et efterskoleophold ekstra dyrt. Efterskolerne arbejder derfor bl.a. på at styrke mulighederne for økonomisk støtte, oplyser Efterskolernes formand Torben Vind Rasmussen. “Vi prøver at komme i dialog med fonde, som kan støtte, at flere unge kan komme på efterskole i Danmark,” siger han. Efterskolerne har derudover fået produceret en række videoer om kulturmødet mellem danske og grønlandske unge på efterskole, som kan bruges som under­ visningsmateriale på skoler med grønlandske unge. “Vi oplever, at grønlandske unge ved meget lidt om Danmark, og at danske unge ved meget lidt om Grønland. Der er nogle fordomme, som vi rigtig gerne vil aflive, og det, tror jeg, vi kan gøre via film, oplysningsmateriale og undervisningsmateriale, som danske efterskoler kan bruge i et tema om rigsfællesskabet,” siger Torben Vind Rasmussen. Grønlandske unge skal vide mere om den efterskolehverdag, de rejser ind i. Og danske elever og efterskoler skal vide mere om det Grønland, eleverne kommer fra, understreger Torben Vind Rasmussen.

Flere grønlandske unge skal på efterskole Igennem mange år har Efterskolerne arbejdet sammen med de grønlandske myndigheder om at sikre gode efterskoleophold for de grønlandske unge. I løbet af de seneste fem

Nyt undervisningsmateriale til efterskoler Videoprojektet ’Paaseqatigiitta - lær at forstå hinanden’ består af tre videoer om venskaber mellem danske og grønlandske elever på forskellige efterskoler. Til video­ erne er der dialogspørgsmål, som kan bruges i undervisningen. Find videoerne her

12

13

Grønland skal være en del af Dronninglund Efterskole På Dronninglund Efterskole skal grønlandske elever kunne se, at de hører til. Derfor arbejder skolen med alt fra synlighed i huset til trygge samtaler og tydeligere rammer i hverdagen. TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Michael Drost-Hansen

I fællesrummet ’Pejsestuen’ på Dronninglund Efterskole hænger der et stort kort over Grønland. Her kan skolens grønlandske elever pege og vise, hvor de kommer fra. Over klaveret ved siden af hænger et moderne tryk med grønlandske motiver. Kortet og kunsttrykket er ikke tilfældigt placeret. De er en del af skolens arbejde med at gøre Grønland synlig i hverdagen. For når unge rejser tusindvis af kilometer for at gå på efterskole i Danmark, skal de kunne mærke, at den del af verden, de kommer fra, også hører til, understreger skolens forstander Bitten Schjødt Kjær. Dronninglund Efterskole har haft grønlandske elever i over 30 år. Alligevel arbejder skolen løbende med at blive bedre til at tage imod dem. For Bitten Schjødt Kjær tog arbejdet for alvor fart, da hun for fem år siden var med Efterskolerne på en studietur til Grønland.

EFTERSKOLERNE

Marianne Hjort har været med til at skabe forståelse blandt ­personalet for de kulturelle forskelle, der kan have betydning for de grønlandske elevers trivsel.

Perspektiv

“Det gjorde et kæmpe indtryk på mig, og jeg sad den sidste nat og skrev 13 handlepunkter ned, som jeg syntes, vi som skole bare kunne gøre. Jeg tænker, vi har en betydningsfuld opgave i forhold til at have grønlandske elever,” fortæller hun. Et af de spørgsmål, hun tog med hjem, var, om de grønlandske elever faktisk kan se, at de er velkomne. Derfor hænger kortet over Grønland og det grønlandske kunsttryk i pejsestuen. Af samme grund er Grønland et ugetema til sko­lens morgensamlinger. “Vi beskæftiger os med at være folkelige og danske. Så når vi har grønlandske elever, er det jo passende også at beskæftige os med Grønland,” forklarer Bitten Schjødt Kjær.

Også i hverdagen har skolen ændret sin tilgang til sprog. Flere grønlandske elever er i dag mere trygge ved at tale engelsk end ved dansk, og derfor bruger lærerne oftere engelsk end tidligere. For skolen vurderer, at den vigtige samtale skal komme før sprogtræningen, for­ klarer Bitten Schjødt Kjær. De grønlandske elever er som alle andre elever en del af familiegrupper med en familielærer. Derudover har skolen en grønlandskoordinator, som har et særligt blik for de grønlandske elevers opstart, trivsel, kontakt til hjemmet og de små misforståelser, der kan opstå i hverdagen. I mange år havde lærer Marianne Hjort funktionen, men i dag er det kollegaen Heidi Ravnholt Thomsen, der

Koordinator følger de unge tæt Skolen har også arbejdet med at skabe rum, hvor de grønlandske elever føler sig trygge og mere hjemme. En gang om måneden kommer en grønlænder på skolen og er sammen med eleverne i nogle timer. Her kan de hygge sig og tale om både store og små ting på deres modersmål. “De åbner sig mere, fordi de får lov til at tale deres eget sprog med en voksen, som lytter,” siger Bitten Schjødt Kjær.

“Vi beskæftiger os med at være folkelige og danske. Så når vi har grønlandske elever, vil det jo være passende også at beskæftige os med Grønland” — BITTEN SCHJØDT KJÆR, FORSTANDER PÅ DRONNINGLUND EFTERSKOLE

14

15

er grønlandskoordinator. Erfaringen er, at der er brug for nogen, der er særligt opmærksomme på sprog, mimik, beskeder og de praktiske ting, der kan være svære, når man er langt væk hjemmefra og ikke lige kan komme hjem i weekenden. “Vi danskere bruger mange ord, og det kan godt være problematisk for de grønlandske elever,” siger Heidi Ravnholt Thomsen, som også prøver at forstå de grønlandske elevers nonverbale kommunikation. Forståelse for kulturforskelle For skolen handler arbejdet om at give de grønlandske elever reelle muligheder for at være på lige fod med de andre. Det kan f.eks. kræve, at personalet tænker anderledes om tid. Det kan give udfordringer i en efterskole­ hverdag med undervisning, køkkentjans og offentlig trafik, fortæller Marianne Hjort. “De er ikke styret af tid på samme måde, som vi er. Der er lidt mere ro på. Og det er på mange måder virkelig rart og noget, vi kan lære noget af. Men omvendt, når der er en offentlig bus, som ikke venter, så klarer vi det ved at lave det nummer med at give dem et tidspunkt lidt før,” siger hun. For Bitten Schjødt Kjær er det afgørende, at personalet ikke tolker det som dovenskab eller manglende vilje, hvis en grønlandsk elev ikke møder til tiden. Elev­ erne skal følge skolens regler, men vejen ind i dem kan være forskellig. Da Magasinet Efterskolerne besøger Dronninglund Efterskole i foråret, har to af skolens grønlandske elever, Carlo Larsen Frederiksen og Verner Knudsen, køkkentjans. Det går godt, men at møde til tiden er ikke helt på plads endnu, fortæller Bitten Schjødt Kjær, som havde en snak med drengene samme morgen. “Jeg sagde, at det kunne være, at de kan nå at lære det, inden de stopper. Og så skraldgrinede de, for de kan godt se det ­komiske i det,” fortæller hun.

EFTERSKOLERNE

Som grønlandskoordinator har Heidi Ravnholt Thomsen et særligt ansvar for at støtte de grønlandske elever i hverdagen.

Perspektiv

Hjemve, nye venner og et år langt fra Grønland Det er ikke let at flytte fra Grønland til en dansk efterskole. Men for tre elever på Dronninglund Efterskole har året også givet nye venner, mere mod og nye oplevelser. “I starten var jeg meget genert. Jeg ville ikke tale med nogen,” siger Verner Knudsen. Han fik en roomie, som hjalp ham til at åbne op, og som endte med at blive hans bedste ven.

Det har været hårdt, men også givende at gå på efterskole i Danmark, fortæller tre grønlandske elever på Dronninglund Efterskole Carlo Larsen Frederiksen, Verner Knudsen og Nina Lund Pedersen. De har forskellige oplevelser med at gå på efterskole. Men for dem alle har afstanden til Grønland og familien fyldt i løbet af året. Carlo Larsen Frederiksen har mest været glad for efterskoleåret. Han er et talent både med en guitar og bag et klaver. I øvelokalet har han fået mange venner, og han har nydt at kunne bruge så meget tid på at spille musik sammen med andre, fortæller han. For Verner Knudsen har oplevelsen været mere blandet. Han begyndte på Dronninglund Efterskole, fordi hans ven også skulle gå der. Det endte med, at vennen forlod skolen før tid, mens Verner Knudsen fuldførte skoleåret. Det havde han ikke regnet med i begyndelsen af skoleåret. TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Michael Drost-Hansen

Interesser hjælper i svære tider Nina Lund Pedersen har været i Grønland tre gange i løbet af efterskoleåret. Hun går på landsholdet i langrendsski, og efterskolen har bl.a. givet hende lov til at tage på en række rejser med sin sport for at hun kunne komme igennem skoleåret. Hun synes, det har været svært at gå på efterskole, og rejserne er noget af det, der har gjort, at hun ikke har givet op. Hun synes bl.a., at det er svært, at efterskolen er så styret af klokkeslæt. “Det er bare svært, at vi skal komme til tiden, tiden, tiden,” siger hun med eftertryk. Hun har dog fået venner, og hun er i løbet af året blevet god til dansk, og det skal hun bruge, når hun skal gå i Nordatlantisk Gymnasieklasse, en særlig klasse, hvor eleverne tager et år i henholdsvis

Verner Knudsen har ikke været hjemme i Grønland, siden han begyndte på efterskole. Selvom han glæder sig til at komme hjem, kommer han også til at savne vennerne fra efterskolen.

16

17

10 gode råd til at skabe et ligeværdigt kulturmøde To eksperter giver deres bedste råd til, hvordan efterskoler kan skabe et miljø, hvor grønlandske unge føler sig velkomne. TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk ILLUSTRATION eTypes/Freepik

For Nina Lund Pedersen har efterskoleåret været svært, men også udviklende. Rejser hjem til Grønland og langrendssporten har hjulpet hende med at komme igennem de svære perioder.

Danmark, Grønland og Færøerne. De to drenge vil helst gennemføre interviewet på engelsk, men hun vil lige så gerne tale dansk. Et frirum i en ny hverdag Også Carlo Larsen Frederiksen og Verner Knudsen har kæmpet med hjemve i løbet af året. Alle tre har brugt deres interesser som en ventil, når det har været svært. Nina Lund Pedersen med rulleski og rejser. Verner Knudsen har spillet en masse badminton, mens Carlo Larsen Frederiksen har fordybet sig i musikken. “Jeg har været så meget i musiklokalet. Når mine følelser ikke er så gode, hjælper musikken,” siger han. Da Magasinet Efterskolerne besøger Dronninglund Efterskole, nærmer skoleårets afslutning sig. Det er ikke noget, Carlo Larsen Frederiksen ser frem til. “Det er trist, for det bliver svært ikke at skulle se mine nye venner,” siger han. Både Nina Lund Pedersen og Verner Knudsen glæder sig derimod. “Jeg er glad, for så skal jeg hjem,” siger Verner Knudsen og fortæller, at han ikke har været hjemme i Grønland, siden han begyndte på efterskole. Og så tilføjer han: “Men jeg er sikker på, at jeg kommer til at savne mine venner. Det er trist.”

1. Vær nysgerrige og undersøgende Undersøg lidt om Grønlands kultur og historie, så I har en forforståelse for, hvad de grønlandske elever kommer fra. På samme måde er det en god idé at være nysgerrige på de nye elever. En interesse for deres baggrund kan være en vej til en god relation.

2. Forlæng introperioden Mange grønlandske unge er vant til et roligere tempo end det, de møder i starten på en dansk efterskole. Derfor kan et par intensive introuger let blive for meget. Det kan være en god idé at forlænge introperioden, gøre tiden mindre intensiv med flere muligheder for at trække sig, og lade det være en periode, hvor de grønlandske elever får mulighed for at vænne sig til, at der er andre normer at forholde sig til.

3. Vær varsom med dansk humor Grønlandsk og dansk humor er ofte meget forskellig. I Grønland griner man oftest sammen om noget fælles, hvor man i Danmark kan have en lidt drillende humor. Det kan let misforstås og opfattes nedladende, udstillende, eller som om den, der driller, ikke kan lide en.

EFTERSKOLERNE

Perspektiv

4. Anerkend at afstand og hjemve fylder meget

8. Forklar reglerne – og ryd gerne ud i dem

Når hjem er så anderledes og så langt væk, kan hjemve fylde næsten alt. Vær gode til at rumme og tale med eleverne om deres hjemve. Hjælp dem evt. med at ringe hjem, så de ikke er alene med deres hjemve, og spørg gerne familien, om de har nogle gode råd til, hvad der kan hjælpe eleven.

Efterskoler har mange regler. Tal gerne med de grønlandske elever om reglerne, så de kan forstå bag­ grunden for dem. Iben Jensen opfordrer til, at I i samme ombæring forholder jer til alle jeres regler og rydder lidt ud i dem, hvis I finder ud af, at nogle af dem ikke er strengt nødvendige.

5. Hav forståelse og respekt for en anden tidsopfattelse

9. Lad Grønland fylde på skolen Arranger temadage om Grønland eller hav Grønland som et tema til morgensamlinger løbende gennem året – eller en hel uge. Lad det ikke være de grønlandske elevers ansvar at skulle fortælle om den grønlandske kultur – og forebyg fordomme blandt de danske elever, så de grønlandske elever ikke skal svare alt for mange gange på, om der går isbjørne rundt i gaderne. Vis også gerne visuelt, at Grønland er en del af skolen med f.eks. billeder eller et kort på væggen.

For danskere ligger det på rygraden, at tiden følger viserne på uret. Men den vestlige tidsopfattelse er slet ikke så universel. I Grønland bestemmer naturen ofte, hvad der kan lade sig gøre. Selvfølgelig skal de grønlandske elever lære at komme, når timen eller køkkentjansen begynder, men hav respekt for, at de grønlandske elever skal have tid til at lære den danske forståelse af tid. Og vis dem gerne, at I anerkender rationalet i deres tidsopfattelse.

10. Find andre fællesskaber end samtalen

6. Forstå at kropssprog også er kommunikation Sæt dig gerne ind i og prøv at forstå den grønlandske måde at kommunikere med kroppen. For grønlændere kan det være lige så klar kommunikation at løfte et øjenbryn, som at sige godmorgen. Ifølge Rita Skinnebach Hansen består op til 90 procent af grønlændernes kommunikation af mimik og kropssprog

I forhold til grønlændere taler danskere meget og kan virke lidt voldsomme i deres udtryksform. Det kan være givende at være stille sammen med de grønlandske elever. Respekter pauser og stilhed som en måde at være sammen på. Skab relationer gennem noget fælles. Spil musik, lav sport, bevæg jer eller grin sammen. Ikke alle relationer begynder med en samtale.

7. Respktér elevernes sprogvalg

KILDER Iben Jensen, lektor ved Aalborg Universitet og forsker i global dannelse og kulturmøder. Hun er bl.a. forfatter til bogen 'Global Dannelse – Praksis og potentiale på danske efterskoler'. Rita Skinnebach Hansen, socialfaglig konsulent i Det Grønlandske Hus i Aalborg. Hun kommer desuden selv fra Grønland og er tidligere efterskoleelev.

For ikke så mange år siden var dansk grønlændernes første andetsprog, men pga. sociale medier og gaming er det naturlige fremmedsprog for mange unge grønlændere blevet engelsk. Vær åben over for, at de gerne vil tale deres eget sprog sammen og også ofte hellere vil tale engelsk med andre elever og de ansatte. Lær evt. selv et par grønlandske ord.

18

FORSÆT EFTERSKOLELIVET! HER KAN DU BO PÅ GYMNASIET! SÅ FÅR DU BÅDE FÆLLESSKAB, HYGGE OG GYMNASIELIV SAMLET ÉT STED.

VI TILBYDER STX, HF & KOSTESKOLE Hos os kan du bo på skolen, mens du tager en STX eller HF. Det handler ikke kun om skole, men om fællesskab og en hverdag med nogen omkring dig. Uanset hvad du vælger, får du et trygt studiemiljø, gode venner og plads til at være dig selv.

Stafetten

Vi rejser med omtanke men holder fast i at rejse Kulturmøder er ikke kun forbeholdt Mors eller Bornholm, men ligger i mødet mellem mennesker, skriver Else Marie Hansen og Camilla Klausen fra Risskov Efterskole. Skolens rejser er gentænkt med større fokus på bæredygtighed, men de mener fortsat, at eleverne skal ud og møde verden.

Else Marie Hansen og Camilla Klausen har stafetten TEKST Else Marie Hansen, forstander, og Camilla Klausen, viceforstander, begge på Risskov Efterskole FOTO Privat

På Risskov Efterskole rejser vi til udlandet to gange om året. Vi er på skitur og på linjerejse. Derudover er der intro- og outro-ture – og nogle af vores linjer tager også på fagrelaterede ture rundt i Danmark i løbet af året. Inden for de seneste fem år har vi skåret en udlandsrejse fra. Vi har desuden skærpet rejsedestinationerne til kun at omfatte rejser inden for Europa. Så vi nærmer os nu noget, vi kan forsvare økonomisk og bæredygtighedsmæssigt. I de gode gamle dage rejste skolen til Afrika, New York og Sydamerika – og vi har stadig nye elever, der kommer og er lidt skuffede over, at de rejsemål nu er væk. På det tidspunkt havde efterskolen en helt anden inter­national profil, skolen var forholdsvis ny, og den havde brug for at brande sig og tiltrække elever. Konkurrencen om elever er der stadig, men vi har det godt med at holde os til de europæiske lande og den profil, vi har i dag. I en kort rundspørge blandt vores elever er der heller ingen tvivl om, at rejserne betyder en del, når de

Bagom stafetten Stafetten går fra efterskole til efterskole. Her deler debattørerne deres syn på aktuelle udfordringer i efterskoleverdenen og kommer med inspiration til løsninger – og sender så stafetten videre til en ny stemme i efterskoleverdenen.

20

21

vælger efterskolen. Men i dagligdagen – når de først er her – glæder de sig næsten lige så meget til små ture rundt i området. Det handler om at være og opleve sammen. Vigtigt at bryde ud af hverdagen Et af de argumenter for at rejse, som vi kan stå inde for, er kulturmødet. Kulturmøder er ikke kun forbeholdt Bornholm og Mors – men ligger i selve mødet mellem mennesker – også når du går rundt i Paris eller spiller en basketkamp mod et hold fra Valencia. Valget af destination skal give mening og ikke vælges ud fra popularitet; der skal være en kulturel eller faglig idé med at vælge et land. Vi skal lære vores unge mennesker at forstå andre kulturer og det vigtige i at se ud over egen næsetip. Så vi må ud at se os omkring, og vi har så valgt bl.a. at udforske Europa. Set i lyset af en mulig ny verdensorden, kan det jo netop være rigtig fint at lære ’baghaven’ at kende på kulturelle ture, som man måske ikke tager med sine forældre. Hvor man sætter sin fod, oplever man forskellige fællesskaber. På disse ture får man noget, som man ikke får i dagligdagen på efterskolen. Vi er alle ude i ’det fremmede’ og får nogle anderledes snakke og oplevelser, som man ikke kan beskrive i en reklame for skolen. Det er oplevelser, der lever videre i elevernes bevidsthed. “Jeg holder af hverdagen,” sagde Dan Turèll, og det gør vi alle sammen, men at bryde ud af den kan også noget!

Risskov Efterskole har stafetten Forstander Jannick Marschall og pædagogisk leder Caroline Tullin på Samsø Efterskole har sendt stafetten videre til Risskov Efterskole med følgende begrundelse: ”Vi vil gerne sende stafetten videre til Risskov Efterskole og høre deres perspektiv: Er vores skolerejser ved at tippe fra dannelse til branding? Og kunne skoleudveksling være et mere økonomisk, klimamæssigt og dannelsesmæssigt bæredygtigt alternativ – eller ser de andre måder at gentænke form og formål med skolerejserne på?”

Og stafetten går til ... Forstander Else Marie Hansen og viceforstander Camilla Klausen på Risskov Efterskole sender stafetten videre til Bjergsnæs Efterskole med følgende begrundelse: ”Vi vil gerne sende stafetten videre til Bjergsnæs Efterskole, hvor man har et spændende projekt i gang med en prøvefri 9. klasse. Det kunne være rigtig interessant at høre mere om selve idéen, det lovmæssige i projektet, og om det har noget med ændringerne i 2030 at gøre?”

En tour de chambre på efterskoler Ligesom på Samsø Efterskole, om gav stafetten videre til os, har vi den evige diskussion med os selv i forhold til branding og bæredygtighed. De fleste af vores linjeture foregår med bus eller Interrail, men vi flyver også stadig, og ikke alle rejser er kulturrejser, men rejser med det formål at styrke det fag eller den disciplin, man er optaget af eller har valgt skole efter. Om ganske få år ser vi ind i en anden tid på landets efterskoler. I 2030 har vi mulighed for at arbejde mere bredt – mere projektorienteret. Noget, mange skoler gør allerede. Vi kan kun tilslutte os Samsø ­Efterskoles tanker om at gøre vores forskellige efterskoler til nye rejsedestinationer. Måske er det anledningen til at begynde en ’tour de chambre’ rundt på efterskolerne – ture, der kan indgå fagligt i et af årets projekter. Ture, der måske helt naturligt på sigt kan erstatte nogle af de dyre udlandsrejser, og ture, hvor vi lærer hinandens efterskoler kulturelt, geografisk og pædagogisk at kende. Det kan kun blive en win-win-situation. —  ELSE MARIE HANSEN, FORSTANDER, OG CAMILLA KLAUSEN, VICEFORSTANDER,

“Hvor man sætter sin fod, oplever man forskellige fællesskaber. På disse ture får man noget, som man ikke får i dagligdagen på efterskolen” RISSKOV EFTERSKOLE

EFTERSKOLERNE

Debat

Vi skal lykkes med flere unge Efterskolerne skal være mere ambitiøse frem mod 2030, hvis de også i fremtiden skal stå stærkt, mener bestyrelsesmedlem Søren Frandsen. Han efterlyser handling nu og peger på, at flere unge skal have plads i fællesskabet på efterskolerne.

Som jeg ser det, er der tre områder, hvor efterskolerne skal forbedre sig markant:

Debattører

1. Vi skal mindske frafaldet Frafaldet skal halveres frem mod 2030. Samtidig skal efterskolerne samlet sikre, at der findes et reelt og værdigt alternativ for de unge, som må afbryde deres ophold. I dag kan vi henvise til lokale 10. klassestilbud i folkeskolen, men den mulighed forsvinder i 2030.

TEKST Søren Frandsen, bestyrelsesmedlem på Frijsenborg Efterskole og kommunalbestyrelsesmedlem i Favrskov Kommune FOTO Preben Stentoft

2. Vi skal være mere mangfoldige Mangfoldigheden blandt eleverne skal øges væsentligt. Antallet af elever med indvandrerbaggrund eller efterkommere fra ikke-vestlige lande bør fordobles frem mod 2030. 3. Vi skal åbne dørene for flere sårbare unge Vi skal blive langt bedre til at inkludere unge, der kæmper med livet. Vi må gøre op med en praksis, hvor unge med diagnoser systematisk fravælges.

Over en tredjedel af en ungdomsårgang vælger at tage et år på efterskole. Det er en stor styrke. Både for efterskolerne som skoleform og for de unge, der får en unik mulighed for at modnes og dannes. Efterskolernes succes er så markant, at selv når 10. klasse afskaffes af Folketinget efter 2030, vil den fortsat bestå som et tilbud på efterskolerne. Men succesen forpligter. Når efterskolerne fra 2030 sammen med Frie Fagskoler står som de eneste udbydere af 10. klasse, bliver vores svagheder samtidig tydeligere. Derfor er det afgørende, at vi løfter vores ansvar. Grundlæggende skal vi lykkes med flere unge. Vi skal sikre en langt større mangfoldighed blandt dem, der vælger efterskolen. Vores legitimitet svækkes, hvis vi reduceres til et tilbud primært for middelklassen og de mest ressourcestærke, neurotypiske unge. Derfor er det nødvendigt at være ambitiøse frem mod 2030. Det er nødvendigt at være handlingsparate nu.

Unge har altid været udfordrende set med voksne øjne. Det er ikke nyt. Men mange unge i dag oplever en sårbarhed, der ikke nødvendigvis skyldes klassiske risikofaktorer som social udsathed, misbrug eller kriminalitet. I stedet udspringer den ofte af de strukturelle og kul­ turelle krav i samfundet. Vi skal kunne rumme de nye generationer, som de er – med deres styrker og deres uperfektheder. Vi skal tilbyde stærke fællesskaber, udvikle robusthed og styrke de unges tro på egen værdi. Vi har travlt som bevægelse. Vores fortsatte berettigelse afhænger af, at vi tager ansvar, og at vi skaber en efterskole for alle.

22

23

“Vi skal blive langt bedre til at inkludere unge, der kæmper med livet. Vi må gøre op med en praksis, hvor unge med diagnoser systematisk fravælges” — SØREN FRANDSEN, BESTYRELSESMEDLEM PÅ FRIJSENBORG EFTERSKOLE

Deltag i debatten om efterskoler • Vi har brug for medlemmernes stemmer i debatten om efterskoler. • Del dine perspektiver, erfaringer eller holdninger i et debatindlæg. • Din stemme kan være med til at kvalificere debatten og styrke udviklingen af efterskolerne. • Send dit indlæg på maks. 5.000 tegn samt et billede af dig selv til redaktion@efterskolerne.dk. • Vi bringer kun indlæg, der udelukkende er sendt til Efterskolerne, og forbe­holder os retten til at redigere og forkorte teksten. • Vi sender indlægget til godkendelse hos dig, før det offentliggøres.

Kryb-væk leverer altid god service og sætter en ære i faglig stolthed. Vores dygtige og autoriserede fagfolk har mange års erfaring og stor ekspertise i bekæmpelse af alle former for skadedyr. Vi benytter sig af de mest miljøvenlige produkter, og holder sig hele tiden opdateret i forhold til nye tiltag, behandlingsmetoder og bekæmpelsesmidler. Kryb-væk er den ideelle løsning til både forebyggelse og behandling af skader forårsaget af skadedyr. Vi er eksperter i bekæmpelse af: ➢ Rotter ➢ Hvepse ➢ Mus ➢ Væggelus ➢ Skægkræ ➢ Borebiller ➢ Muldvarpe

Kontakt os gerne på: 70 23 63 65 eller post@kryb-væk.dk – eller læs mere på kryb-vaek.dk

EFTERSKOLERNE

Bag kameraet

Kom med bag kameraet på Efterskolernes nye kampagne:

Et år

som ingen

andre

Kendte danskere og elever fra årgang 2025/26 fortæller om fællesskabet, udviklingen, oplevelserne og bumpene på vejen ved at gå på efterskole i årets kampagne ’Et år som ingen andre’.

Efterskolen er små øjeblikke og store forandringer. Et år med fremmede – og venner for livet. Et år med morgenhår og gallakjoler. Og et år med rod på værelset og styr på relationerne. Efterskolernes nye kampagne ’Et år som ingen andre’ blev optaget og produceret i maj og juni 2026 på forskellige efterskoler. Kampagnen indeholder billeder og videoer med efterskoleelever fra årgang 2025/26, som bl.a. fortæller, hvad efterskolen har lært dem, hvad der har gjort størst indtryk på dem, og hvad de tager med sig fra efterskolen.

TEKST Louise Wethke Buch og Mette Lystbæk, ml@efterskolerne.dk FOTO Efterskolerne

24

25

Desuden medvirker en række kendte danskere i videoer, hvor de fortæller om deres efterskoletid, og hvad den har haft af betydning for deres liv og karriere. Kampagnen kommer til at køre på Efterskolernes sociale medier fra slutningen af juni og resten af året. Formålet er både at skabe opmærksomhed om Efterskolernes Dag 27. september og at understøtte ­rekrutteringen til efterskolerne. Kampagnen tager afsæt i fortællingen ’Et år som ingen andre’, som vil være det gennemgående tema i Efterskolernes kommunikation resten af 2026. Alle skoler har fået tilsendt billeder og videoer, som kan bruges på sociale medier for at gøre opmærksom på Efterskolernes Dag.

t var en ole. De k s r e ft sE elv og ngeland m sig s a o L t e å g p t e e sig gm r gåe rte rigti til at fold wald ha læ s e d n n u ü la r h p r G r vo ke t Sarah ende, h mennes Tv-vær tid for h at give . ld a . l. fu b s e g g te in lær e no n betydn ker. Hun at dømm s e e k n n ik e g ud o andre m

Musiker Sh aka Lovele ss gik på V Til optage ostrup Efte lserne lånte rskole, som vi derfor m Han huske i dag er luk usiklokale r tilbage p ket. t på Kastan å en mege efterskole ievej Efters t positiv op fællesska kole. levelse af b med fas at blive en te rammer, del af et hvor der v forskellige ar plads til interesser. at dyrke

EFTERSKOLERNE

Bag kameraet

Landshold sspiller i h åndbold S Efterskole imon P ytlic . Fællessk k var tilba ab og disc sig fra efte ge i hallen iplin er no rskoletide på Oure g e t a f det vigtig n, og det h ste, han ta ar stor be ger med ty d n ing for han håndbold s profess karriere i d ionelle ag.

En flok elever på Kastanievej Efterskole medvirkede i videoer til TikTok, hvor sjove TikTok-trends blev sat i en efterskolekontekst.

er, og en gnebilled a p m a k t ge ier. ciale med der bl.a. ta kole blev eoer til so rs id e v l ft ti E t g e n w På Hø tervie ver blev in række ele

26

Vejen til din fremtid starter på Herning Gymnasium Fremtid, fritid og fællesskab

H.P. Hansens Vej 8 7400 Herning

Herning-gym.dk 97 22 10 66

Anmelderrost efterskoleroman

Bøger om følelser, fællesskab og alt det midt imellem

”

Det er romanen til udskolingen, som giver sommerfugle i maven og våde øjenkroge på den helt rigtige feel goodmåde. Hurra for noget enkelt og lige til. Og noget for alle at spejle sig i. BOGOPLEVELSEN

DET SKAL NOK GÅ

MIT EFTERSKOLEÅR er en udfyldningsbog til alle

minder om et ganske særligt år. Skriv om de første indtryk, om hverdage, ture, fester, playlister, outfits – og alt det andet. Der er plads til de små detaljer og de helt store oplevelser, til det pinlige, det svære og det allerbedste.

er en ærlig og inspirerende bog om ungdomsliv, tvivl og om at finde vej i sig selv. Bestsellerforfatter Niels Overgaard har skrevet en lettilgængelig og humoristisk guide til et lykkeligere liv.

På efterskolen

Nyt projekt skal give elever mere mod på skolen Ordblindeefterskolen Mejlby Efterskole har oplevet en stigning i antallet af 8.-klasseselever, som kommer med nederlag og mistrivsel i bagagen. Nu afprøver skolen nye greb, der skal give eleverne mere ro, mod og fællesskab i undervisningen. TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Michael Drost-Hansen

30

31

Dansklæreren Torben Jakobsen står foran smart­ boardet i et lille klasselokale med gule murstensvægge. “William?” siger han ud i lokalet. “Ja,” lyder det fra en elev. Torben Jakobsen fortsætter: “Rebecca?” “Ja,” svarer hun. Torben Jakobsen tager sig god tid til at kigge hver af de otte elever i øjnene. “Jeg vil trykke på knappen i dag,” udbryder en af eleverne. Eleven kommer op til tavlen, hvor et Excel-ark med elevernes navne vises på smartboardet. Han trykker på computeren, og alle navnene skifter plads. Arket viser, hvor eleverne skal sidde. De skramler med stolene, da de rejser sig og finder den plads, som computeren har anvist.

Både måden, som Torben Jakobsen råber navne op på, og tiltaget med at få computeren til at vælge elevernes pladser, er en del af et udviklingsprojekt, som ordblinde­efterskolen Mejlby Efterskole har fået midler fra ATTA Fonden til. Gennem udviklingsprojektet skal skolen under­søge, hvordan den kan skabe en bedre ramme for en gruppe 8.-klasseselever, hvor en del kommer med nederlag, mistrivsel og erfaringer med ikke at kunne være i et almindeligt klasserum. Ud over rollen som dansklærer for 8. klasse er Torben Jakobsen også viceforstander. Han fortæller, at skolen i løbet af de seneste par år har mærket en stærkt stigende tendens til, at 8.-klasseselever søger ind på skolen enten meget tæt på sommerferien, eller når skoleåret er i gang. “Sidste skoleår fik vi fra sommerferien og frem til efterårsferien syv henvendelser fra elever i 8. klasse, som havde brug for at starte med det samme. Det er atypisk, at der er så ­mange­, der har brug for os, eller – sagt på den kedelige måde – som ikke fun­ gerer eller trives der, hvor de er. Det fik mig til at tænke, hvad vi kan gøre særligt for de ekstra sårbare eller nederlagsprægede unge mennesker,” forklarer Torben Jakobsen. Han kontaktede Mikkel Hyldgaard Gade, som har skrevet bogen ’Sårbare hjerner i undervisningen’ sammen med neuropsykolog Louise Meldgaard Bruun.

“Der er flere og flere, som tør komme på banen og sige noget, og som overrasker positivt med deres viden” — TORBEN JAKOBSEN, VICEFORSTANDER PÅ MEJLBY EFTERSKOLE

En computer fordeler dagens pladser ved timens start - en fast rutine, der skal skabe tryghed og ro i undervisningen.

EFTERSKOLERNE

På efterskolen

Mobilfri pauser med beroligende musik og malebøger er et af de greb, Mejlby Efterskole afprøver for at skabe mere ro og bedre rammer for læring.

Her beskriver de, hvordan undervisning kan indrettes, så den tager hensyn til sårbare hjerner, uanset om sårbarheden skyldes diagnoser, ordblindhed eller generel skolevægring. Det handler om at tage højde for, at alle børn og unge, som oplever mistrivsel, ikke kun er følelsesmæssigt, men også kognitivt påvirkede. De har problemer med at koncentrere sig, skabe struktur og med at få adgang til det, de har lagret i hukommelsen, forklarer Mikkel Hyldgaard Gade. “Vores pointe er, at der er rigtig meget pædagogik, der under­ støtter enkeltdiagnoser. Men det bidrager ikke nødvendigvis til, at det er nemt for lærerne at inkludere,” understreger Mikkel Hyldgaard Gade, som fungerer som konsulent og supervisor på projektet på Mejlby Efterskole.

Bagom udviklingsprojektet

Særhensyn kan føre til eksklusion I artikler både på folkeskolen.dk og på tv2.dk har skolefolk i løbet af foråret debatteret, hvordan de mange særhensyn til børn med forskellige behov går ud over muligheden for at skabe god undervisning i klasserne. I bogen beskriver Mikkel Hyldgaard Gade og Louise Meldgaard Bruun, hvilke pædagogiske tiltag der kan fungere for alle og særligt den gruppe elever, der har brug for særhensyn. “Hvis vi understøtter kognitionen, så holder vi også følelserne i ro. Så pointen med at undervise alle på den måde er, at der er mange flere, der har ro til at være i undervisningen. Det skulle gerne betyde, at antallet af særhensyn bliver minimeret. Problemet med særhensyn er jo også, at de resulterer i eksklusion,” siger Mikkel Hyldgaard Gade. Her er det netop, at navneopråb, hvor læreren tager sig tid til at se alle elever i øjnene, og det, at en computer vælger pladser for eleverne, giver mening, forklarer Mikkel Hyldgaard Gade. Det er vigtigt, at alle elever føler sig set og har en relation til læreren. Og for nogle elever skaber det tryghed, at de ikke selv skal vælge, hvor de skal sidde. De behøver ikke bekymre sig om, hvor de skal sidde, før timen begynder, og det skaber større fællesskab i klassen. For andre elever hjælper det

• Udviklingsprojektet på Mejlby Efterskole tager udgangspunkt i bogen ’Sårbare hjerner i undervisningen’ af Mikkel Hyldgaard Gade og Louise Meldgaard Bruun, udgivet i 2025. • Bogen giver anvisninger til at tilpasse undervisning til gavn for alle – også sårbare elever. Den kombinerer kognitionspsykologi, pædagogik og didaktik og indeholder konkrete eksempler og greb til, hvordan man kan indrette en hverdag med mange skift, distraktioner og ny teknologi. • Mikkel Hyldgaard Gade er konsulent og supervisor på udviklingsprojektet. Han har i mange år undervist, arbejdet som læse-skrivevejleder og beskæftiget sig med kognitivt baseret undervisning, studieteknik og studiestøtte. • Projektet er støttet af ATTA Fonden, som bl.a. fremmer uddannelsesmuligheder for ordblinde og understøtter mønsterbrud gennem uddannelse.

32

33

dem til at komme ud i nogle andre roller og ikke f.eks. altid gemme sig bagerst i klassen. For William Løn Pedersen, der er elev i klassen, er det en af årsagerne til, at han med egne ord føler sig tryggere i den klasse, end han før har gjort i skolesystemet. Han er en af de elever, som begyndte på Mejlby Efterskole seks uger inde i skoleåret sidste år. “Jeg føler godt, at jeg tør sige noget forkert. Jeg er altid nervøs på et eller andet punkt, men jeg føler, at det er det tryggeste sted, jeg har været i min skoletid. Det betyder, at jeg siger meget mere i timerne. Jeg plejede at være helt stille,” siger han.

Den tryghed kan også opstå ved at bygge undervisningen på rutiner, forklarer Mikkel Hyldgaard Gade. Når en time har en fast struktur, skaber det tryghed. Og det, der bliver lært ved hjælp af rutiner, har eleverne også lettere ved at finde frem fra langtidshukommelsen, uddyber han. “Det, du har lært ved hjælp af rutiner, er for det første meget trygt. Og det er også nemmere at finde frem,” forklarer Mikkel Hyldgaard Gade. Pauser med malebøger Tilbage i klasselokalet med de gule murstensvægge taler Torben Jakobsen om en novelle, som klassen skal til at læse: ’Jomfruen’ af Kim Fupz Aakeson. “Når vi ved, det er en novelle, hvad kan vi så forvente?” spørger Torben Jakobsen og kigger ud over klassen.

“Jeg føler godt, at jeg tør sige noget forkert. Jeg er altid nervøs på et eller andet punkt, men jeg føler, at det er det tryggeste sted, jeg har været i min skoletid. Det betyder, at jeg siger meget mere i timerne” —  WILLIAM LØN PEDERSEN, ELEV I 8. KLASSE PÅ MEJLBY EFTERSKOLE I 2025/26

EFTERSKOLERNE

På efterskolen

Nogle hænder ryger op i luften, men han venter alligevel lidt tid, indtil Rebecca rækker hånden i vejret og får ordet. Hun nævner hurtigt tre genretræk. Da timen er slut, fortæller Torben Jakobsen næsten helt stolt: “Hun har faktisk bedt om at blive rykket væk fra det her a-hold, fordi hun synes, det er for svært. Men at se hende blomstre og kunne alle de her genretræk, det er jo megafedt.” Hver gang han stiller et spørgsmål, venter han med at vælge blandt de oprakte hænder til alle har fået muligheden for at tænke sig godt om og måske også har samlet mod til at række lappen i vejret. I klassen taler de om titlen, og hvad de kan forvente af forfatteren, som de tidligere har læst noget af. Dermed arbejder klassen med førlæsning, forklarer Mikkel Hyldgaard Gade. Ved at hjælpe eleverne med at huske genretræk og andre relevante emner for novellen, bliver de hjulpet med at koble det nye, de skal læse og lære, med deres langtidshukommelse. Det gør det lettere at bruge de begreber, de har lært i nye sammenhænge. Da klassen har været godt omkring forventningerne til den nye novelle, siger Torben Jakobsen: “Super. Megagodt. Nu har I brug for en pause.”

Han låser op for et skab i et hjørne af klasseværelset, og mens eleverne fisker mandala-malebøger frem fra skabet, finder han på YouTube en video med musik, der indeholder alfabølger og skulle virke beroligende. Nogle af eleverne sidder allerede fordybet med farveblyanter over malebøgerne, andre småsnakker, mens en har lagt hovedet på bordet. Pausen er indlagt efter 20 minutters undervisning, og den er mobilfri. For når vi bruger mobiltelefoner, bruger vi den samme del af hjernen, som vi bruger i undervisningen, forklarer Mikkel Hyldgaard Gade. “Det er en pause, hvor vi får ro på frontalregionen, som vi lige har brugt i undervisningen, og hvor vi får flyttet aktiviteten til hviletilstandsnetværk, som aktiverer andre dele af hjernen. Gevinsten er, at det ikke kun er dem, der har sårbarheder, der har godt af de pauser. Det har vi alle sammen, fordi vi alle sammen er blevet enormt dårlige til at holde pauser, fordi vi hiver vores mobiler frem hele tiden,” understreger han. Fra ballademager til flotte resultater Blandt eleverne er der delte meninger om pauserne. “Nogle gange savner jeg det der med bare at gå ned og tage min telefon, men andre gange er det også fint nok bare at sidde og tegne eller hygge,” siger Anders Høj Nygaard. Klassekammeraten Maren Marie Holmeris, der ud over sin ordblindhed ikke har haft problemer med at gå i skole, er til gengæld glad for pauserne. Hun kan godt lide at tegne, for det giver hende ro. “Jeg slapper af. Jeg kan bare sidde i mine egne tanker. Men jeg har heller aldrig været så vild med pause. Jeg ved aldrig, hvad jeg skal lave,” siger hun. Også Simon Dahl Slot synes, at de mobilfri pauser med malebøger og musik er ok. “Det er jo fint nok, at man lige kan få noget tid væk fra skærmen, lige slappe af i hovedet og snakke lidt med kammeraterne i stedet for at sidde og fokusere på skærmen,” siger han. Han er en af de elever, som tidligere har haft sær­hensyn, hvor han fik lov til at gå, når han ikke kunne rumme

Anders Høj Nygaard savner indimellem sin telefon i pauserne, men synes også, at det kan være rart at tegne og slappe af.

34

35

“Det er jo fint nok, at man lige kan få noget tid væk fra skærmen, lige slappe af i hovedet og snakke lidt med kammeraterne i stedet for at sidde og fokusere på skærmen” — SIMON DAHL SLOT, ELEV I 8. KLASSE PÅ MEJLBY EFTERSKOLE I 2025/26

at være i klassen længere. Nu mener i hvert fald hans lærer Torben Jakobsen, at han også yder noget i slutningen af timerne, efter de har haft pause. Simon Dahl Slot har dog stadig det særhensyn, at han af og til sover hjemme i løbet af ugen. Den slags særhensyn uden for undervisningen vil Torben Jakobsen gerne tage. Men i undervisningen er det vigtigt for ham at skabe et miljø, hvor alle elever kan deltage. Før Simon Dahl Slot kom på efterskolen, lavede han ofte ballade i stedet for at følge med i undervis­ ningen, fortæller han. Han havde egentlig lært en masse i sin første skole, hvor han gik de første seks år af sin skolegang. Men da han kom på en ny skole, følte han sig ofte sat af, og så gav han op. “Det var rigtig svært at følge med i de timer, så jeg var rigtig hurtig til at beslutte, om jeg kunne eller ikke kunne. Det er meget bedre her,” siger han. Ved en af terminsprøverne var han den elev, der klarede sig bedst i klassen. Før dette skoleår vidste Torben Jakobsen allerede i foråret, at mindst fire af de elever, som skulle begynde efter sommerferien, ikke havde været i skole i et stykke tid. Så han mener, der er god grund til at fortsætte med tiltagene fra udviklingsprojektet. Sidste år var det kun for 8.-klasseseleverne i dansk, men målet er at udbrede projektet til flere fag og klassetrin på skolen f.eks. med et oplæg fra

Mikkel Hyldgaard Gade til alle lærerne. De har også planer om at lave et webinar, som kan deles med andre ordblindeefterskoler. For Torben Jakobsen er udviklingsprojektet dog allerede en succes. “Jeg kan jo mærke, at eleverne kan være i klassen. Og jeg synes også, at jeg får rigtig meget tilbage fra eleverne i forhold til tillid og gode relationer. Der er flere og flere, som tør komme på banen og sige noget, og som overrasker positivt med deres viden,” siger Torben Jakobsen.

EFTERSKOLERNE

Maren Marie Holmeris har aldrig været særligt glad for pauser, fordi hun ofte ikke ved, hvad hun skal lave. Men i de mobilfri pauser finder hun ro ved at tegne.

once en: oncetil tilresten: resten:

010 10

frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Vælg gymnasium efter din interesse - ikke din adresse Når din tid på efterskolen er slut, skal du til at søge ungdomsuddannelse. Som udgangspunkt bliver

du tildelt en gymnasieplads efter din transporttid

Du kan søge om forrang på følgende særlige faglige profiler:

– medmindre du søger en studieretning, der har

Det Internationale Gymnasium

gymnasiet selv din ansøgning, og du kan få reser-

Economics Elite, Business & Science Elite

en særlig faglig profil, med forrang. Her vurderer veret en plads før andre ansøgere.

IBB Shipping, Business Elite, Business &

Handelsgymnasiet NVG

På Niels Brock har vi syv studieretninger med sær-

UX Design

din faglige interesse – ikke efter din bopæl.

Handelsgymnasiet JTP

lige faglige profiler, som du kan søge ind på efter

Alle studieretningerne giver dig en højere handelseksamen (HHX), og som student har du adgang til langt de fleste videregående uddannelser.

For os, der handler

Eliteidræt Innovationsgymnasiet Impact

Læs mere på nielsbrock.dk/hhxoptag

368 unge Bagom tallet

ILLUSTRATION eTypes/Freepik

fra familier med lave indkomster har fået legat til et efterskoleophold i skoleåret 2026/27. Det er rekordmange. Flere unge end nogensinde har i år fået opfyldt drømmen om et år på efterskole med et legat på 30.000 kr. til at dække noget af egenbetalingen på et efterskole­ ophold. Bag stigningen står bl.a. Alm. Brand For­ eningen 1792, som i år har øget indsatsen markant og uddelt 300 legater. Derudover har 53 unge modtaget legat gennem Egmont Fondens En Håndsrækning, som siden 2017 har hjulpet unge fra lavindkomstfamilier med særlige udfordringer. Og for første gang er 15 legater blevet uddelt fra ATTA Fondens Legat, som retter sig specifikt mod unge med ordblindhed, der er optaget på en ordblindeefterskole. Men selv med et rekordhøjt antal legater er efterspørgslen fortsat større end midlerne. I år søgte 1.147 om et legat, som kan søges af familier med en årsindkomst på op til 275.000 kr. Ansøgninger til næste skoleår åbner i foråret 2027.

38

FRA EFTERSKOLE

TIL EFTERSLÆGTEN HF-Centret Efterslægten udbyder hvert år en HF-klasse for efterskoleelever Bliv i efterskoleånden på Efterslægten – tag en 2-årig hf og bliv klar til videregående uddannelse. I efterskoleklassen møder du ligesindede unge.

Efter

slæg opfa ten n efter dt skole klass en

Læs også om vores interesseklasser på vores hjemmeside bl.a. n Dans & Idræt+ n Film & Musik n Businessklassen n Efterskoleklassen

Efterslægten udbyder alle kreative fag: billedkunst, dans, design, idræt, musik & mediefag

www.hfc.dk · hfc@hfc.dk · 3396 4000 HF-CENTRET EFTERSLÆGTEN Efterslægtsvej 5 · 2400 København NV

Vil du vide mere? Se mere på vores hjemmeside, eller kontakt os. www.hfc.dk · hfc@hfc.dk tlf. 3396 4000 Bliv en del af fællesskabet!

hfc.dk

Tema

Mere end en sa Den nye udgave af Efterskolesangbogen skal rumme sange, unge har lyst til at synge sammen, og styrke fællessangskulturen og fællesskabet på efterskolerne. Derfor var 135 elever fra 17 efterskoler til sangbogsdag 11. maj, hvor de testede nye sange til Efterskolesangbogen. TEKST Signe H. Damkjær, sd@efterskolerne.dk FOTO Maria Tuxen Hedegaard

40

41

angbog EFTERSKOLERNE

Tema

“Fællessang er noget, vi giver til hinanden,” siger Jacob Grundkær Hansen og sætter sig bag flyglet, der er rullet ud i den store sal på Aarhus Efterskole, hvor han er musiklærer. I dag kommer eleverne i salen dog fra hele l­andet.­ Omkring flyglet sidder 135 elever fra 17 forskellige efterskoler, og de er klar til at bruge deres stemmer – både de Bagom Efterskolesangbogen stemmer, der klinger smukt ud i rummet, og de fire stem• Efterskolesangbogen er efterskolernes helt egen mer, hver efterskole kan afsangbog, der blev udgivet af Efterskoleforeningen give til de sange, de synes, for første gang i 2023. bedst egner sig til at komme • Den indeholder 178 sange, som er særligt velegmed i den nye udgave af nede at synge med efterskoleelever, og som alle Efterskolesangbogen, som taler ind i ungdomsliv, efterskoleliv, identitetsdannelse, årets gang på efterskolen og meget mere. udkommer i juni 2027. Efterskolesangbogen er bl.a. krydret med hilsner fra En god sang er nemmusikere, tips og tricks til efterskolelivet, tankevæklig ikke altid en god fælleskende citater og god plads til egne refleksioner og sang, og det skal sangene i kruseduller, som gør den til et personligt minde for Efterskolesangbogen gerne livet. være. Derfor har Eftersko• Til juni 2027 udkommer Efterskolesangbogen i en lerne og Efterskolesangny udgave. Alle har haft mulighed for at indstille sange, og på Efterskolernes sangbogsdag 11. maj 2026 bogens redaktionsgruppe har eleverne været med til at synge og udvælge inviteret elever til at synge nogle af de nye sange, der skal indgå i sangboog vurdere nye kandidater gen. Desuden kommer vinderen af Efterskolernes til sangbogen. sangskrivningskonkurrence ’Minder engang’, som “Der er rift om plads­ er skrevet af tre elever fra Langelands Efterskole, med i sangbogen. erne. Sangbogen inde­holder 178 sange, og vi vil gerne skifte ca. en tredjedel ud for at give plads til nye. Så derfor tester vi, hvordan eleverne synes, de potentielt nye sange fungerer,” siger Jacob Grundkær Hansen, som ud over at være musiklærer også er projektleder for den nye udgave af Efterskole­ sangbogen og dermed en del af Efterskolesang­ bogens redaktionsgruppe.

En god fællessang ... “… skal have noget energi, så man mærker, at man er i live. Og så skal den være rimelig let at synge, så man fanger den hurtigt”

Et fællesskab om sang For Jacob Grundkær Hansen handler arbejdet med Efterskolesangbogen om mere end at udvælge de rigtige sange. Sangbogen er også et redskab til at styrke fællesskabet både på den enkelte skole og på tværs af landets efterskoler. Men først og fremmest er sangbogen en inspiration til at komme i gang med at synge.

— PETER ØRSKOV, ELEV PÅ OLLERUP EFTERSKOLE I 2025/26

42

43

En god fællessang ... “… skaber en god stemning. Man skal kunne skråle med på den uden at tænke alt for meget” —  CARL POULSEN, ELEV PÅ OSTED EFTERSKOLE I 2025/26

Jacob Grundkær Hansen, musiklærer på Aarhus Efterskole og projekt­ leder for den nye udgave af Efterskolesangbogen, står i spidsen for sangbogsdagen, hvor elever fra hele landet synger og vurderer kandidater til Efterskolesangbogen.

“Man kan måle, at vi bliver gladere af at synge sammen. Vi får en fælles puls og et fælles sprog,” siger han. På mange efterskoler er fællessang en del af hverdagen, og nogle skoler har udviklet deres egne fællessangsritualer. På andre skoler vil man gerne synge mere, men ved ikke helt, hvordan man skal gribe det an. “På efterskolerne møder vi nogle årgange nu, som ikke har fået sunget så meget. Der er måske stadig et efterslæb efter corona eller en folkeskoletid, hvor fællessangen ikke har fyldt så meget,” siger Jacob Grundkær Hansen. Og det er en skam, mener han. Ikke kun for de elever, som er glade for at synge, men også fordi sangene giver os en forståelse af den kultur og det samfund, vi er en del af. “Formålet med fællessang er ikke kun sang i sig selv. Vi vil

EFTERSKOLERNE

En god fællessang ... “ … skal kunne binde folk sammen” —  DANIEL FOERSOM, ELEV PÅ OLLERUP EFTERSKOLE I 2025/26

Tema

også gerne synge de sange, hvor vi mærker historiens vingesus, og hvor vi dykker ned i poesien. Så vi viser eleverne noget af den kultur, vi står på skuldrene af. Gennem sangene lærer de, hvilke fælles ord vi f.eks. har for naturen og for begreber som tro og håb. Når eleverne så forlader skolen, får de nogle sange med, som de kan bruge resten af deres liv, når situationen kalder på det,” siger han. En god fællessangskultur kommer ikke af sig selv. En god fællessang ... Det kræver, at vi skaber gode “… skal gøre én glad. Der er også gode, rammer for fællessangen og arbejder med at udvikle triste sange, men jeg synes, det er sangkulturen, så den bliver sjovere, hvis man bliver glad” en naturlig del af hverdagen. Med en fælles sangbog som — KAYA RAMBERG, ELEV PÅ LANGELANDS EFTERSKOLE I 2025/26

44

For eleverne handler sangbogsdagen både om at synge sammen og om at sætte deres præg på den næste udgave af Efterskolesangbogen.

45

Efterskolesangbogen er mere end en sangbog. Den binder efterskoler over hele landet sammen gennem fælles sange og traditioner.

Efterskolesangbogen rækker fællesskabet også ud over den enkelte efterskole, forklarer projektleder Jacob Grundkær Hansen. “Efterskolesangbogen er en kæmpe identitetsmarkør og et legitimt samlingspunkt, som alle efterskoler kan være fælles om. Derudover er sangbogen sammensat af sange, der er særligt velegnede at synge med unge. Det er sange, hvor alle kan være med,” siger han.

En god fællessang ... “… er kun god, hvis man kan mærke, at dem, der har lavet den, rent faktisk vil noget med den. Hvis man kan mærke, at de har haft hjertet med i det. Og så skal den have en god melodi” — JOHANNES BISGAARD BØCKER, ELEV PÅ AARHUS EFTERSKOLE I 2025/26

Elevers sang vinder plads i sangbogen I den store sal på Aarhus Efterskole lyder der toner af velkendte sange, der er i spil til at komme med i den nye udgave af Efterskolesangbogen. Programmet ­spænder­bredt – fra Guldimund og Saybia til Rosa, Katin­ka og Kim Larsen. Derudover skal eleverne lære tre helt nye sange, der er skrevet og komponeret af efterskoleelever. Elever fra landets efterskoler har nemlig haft mulighed for at indsende deres egne sange og deltage i konkur­rencen om at få dem med i den nye udgave af Efterskolesangbogen. Der var indsendt i alt 34 elevkomponerede ­sange til konkurrencen. Tre sange kom igennem nåleøjet og endte i finalen. Sidst på dagen synger alle de fremmødte efterskoleelever finalesangene sammen og stemmer om, hvilken af dem der skal vinde en plads i den nye udgave af Efterskolesangbogen, som udkommer i juni 2027.

EFTERSKOLERNE

Tema

Og vinderen er … Tre elever fra Langelands Efterskole vinder sangskrivningskonkurrencen og får deres sang ’Minder engang’ med i den nye udgave af Efterskolesangbogen. TEKST Signe H. Damkjær, sd@efterskolerne.dk FOTO Maria Tuxen Hedegaard

“Det er lige, så jeg ryster. Det er så vildt.” Kaya Ramberg står med en stor buket blomster i favnen ved siden af sine to efterskolekammerater Livalil Møller Lauritsen og Marie My Metzsch. De tre piger fra Langelands Efterskole har netop vundet Efterskolernes sangskrivningskonkurrence med deres sang ’Minder engang’ og får dermed deres sang med i den nye udgave af Efterskolesangbogen. “I starten var vi helt i chok over, at vi overhovedet var gået videre til finalen. Det havde vi ikke regnet med. Så at have vundet er jo helt vildt,” siger Kaya Ramberg. “Det er også en god reminder om, at man skal huske at tro på sig selv,” siger Livalil Møller Lauritsen. Finalen i sangskrivningskonkurrencen blev afviklet som en del af sangbogsdagen på Aarhus Efterskole 11. maj. ’Minder engang’ var i skarp konkurrence med sangen ’Hvis bare vi kunne det’ af Johannes Bisgaard Bøcker fra Aarhus Efterskole og ’Septembersol’ skrevet af Bjørk Bang og Daniel Foersom fra Ollerup Efterskole.

De tre elever glæder sig også over, at deres sang får plads på sangbogssiderne blandt etablerede forfattere og komponister. “Det betyder ret meget at vide, at andre kommer til at synge vores sang og måske kommer til at tænke over teksten. Det var også virkelig vildt at opleve sangen blive sunget inde i salen af de andre elever,” siger Livalil Møller Lauritsen. Lyt til sangen her

Skal give nye elever håb Sangen ’Minder engang’ taler ind i den følelse, mange efterskoleelever har i slutningen af et efterskoleår, hvor afsked med kammeraterne venter lige om hjørnet. Netop derfor kan sangen give nye elever mod, forklarer Marie My Metzsch: “Starten af et efterskoleår kan godt være lidt svær. Måske giver vores sang nye elever håb og får dem til at tænke, at det bliver godt på et senere tidspunkt,” siger hun.

“Det betyder ret meget at vide, at andre kommer til at synge vores sang og måske kommer til at tænke over teksten” —  LIVALIL MØLLER LAURITSEN, VINDER AF SANGSKRIVNINGSKONKURRENCEN OG ELEV PÅ LANGELANDS EFTERSKOLE I 2025/26

46

47

Hvad betyder fællessang for dig? For nogle gør fællessang de svære dage letteret. For andre skaber sangen venskaber, minder og følelsen af at høre til. Elever, der var med på sangbogsdagen, fortæller, hvad der sker, når man synger sammen. TEKST Signe H. Damkjær, sd@efterskolerne.dk FOTO Maria Tuxen Hedegaard

“De trælse ting bliver pludselig ligegyldige” “Fællessang betyder sindssygt meget for mig. Det er noget af det sjoveste at skråle med, hvis sangen er virkelig fed. Fællessang kan også være virkelig rørende. Jeg føler, at når man synger sammen, især hvis det er en smuk sang, så bliver de trælse ting pludselig ligegyldige. Når vi har morgensang, kan jeg tænke: Det er vildt, at nogen har skrevet de her sange for 200 år siden og sunget dem, lige som vi gør i dag. Ét af de tidspunkter, hvor man føler fællesskabet, er, når man synger sammen. Jeg kan huske juleafslutningen, hvor vi dansede rundt om juletræet. Der stod jeg med mine to bedste venner i hånden og sang ’Dejlig er jorden’. Der blev jeg fandme rørt. Det er min yndlingssalme. Det er så smuk en sang, og min familie har sunget den i mange år. Det er sindssygt, at en sang kan gøre det.” —  JOHANNES BISGAARD BØCKER, ELEV PÅ AARHUS EFTERSKOLE I 2025/26

EFTERSKOLERNE

Tema

“Jeg vil holde fast i at synge”

”Jeg har ikke sunget meget før, så fællessang er noget, jeg for­binder med efterskolen. Men selvom det er nyt for mig, vil jeg holde fast i at synge. Vi har vores egen sang, som vi synger om aftenen på skolen. Når vi har sunget den, kan vi sige tak for noget. Da vi skulle bytte værelser, var der f.eks. mange, der sagde tak til deres gamle vær­ elseskammerater, eller da vi havde været der et halvt år, sagde folk tak for den tid, der var gået.” — CARL POULSEN, ELEV PÅ OSTED EFTERSKOLE I 2025/26

“Det er sygt magisk at stå i en flok og synge” “Det er sygt fedt at synge, og der er et kæmpe fællesskab om sang på vores efterskole. Det er sygt magisk at stå i en flok og synge. Jeg mærker først, at vi er en flok, når vi står der alle sammen og synger – især om fredagen før vi skal hjem på weekend. Dem, der virkelig gerne vil synge, får lov at sætte sig ind i midten, og så kan man placere sig, hvor man vil. Det er fedt at stå der i midten i en kæmpe klump af kærlighed.” — BJØRK BANG, ELEV PÅ OLLERUP EFTERSKOLE I 2025/26

“Man bliver mere åben og sårbar” ”Man connecter på en anden måde, når man har lært de samme sange. Så har vi noget sammen. Sang er en anledning til at blive mere åben og mere sårbar.” —  SOFIE SINDAHL WEITZMANN, ELEV PÅ OSTED EFTERSKOLE I 2025/26

48

49

“Det var første gang, jeg følte, at alle virkelig var med” “Jeg tror især, sangene kommer til at betyde noget, når vi stopper på efterskolen igen. ’Frit land’ betyder rigtigt meget for hele skolen, så når vi kommer tilbage og synger ’Frit land’ til gammel elevdag, tror jeg, det vil give tårer i øjnene og få minderne frem. Et stærkt fællessangsminde var i en af de første uger, hvor hele skolen sad ude ved vores shelter. Ilden knitrede, vores lærer spillede guitar, og alle sang med. Det var første gang, jeg følte, at alle virkelig var med.” —  OLIVIA SORTENSTJERNE SINDLEV-VIND, ELEV PÅ OSTED EFTERSKOLE I 2025/26

“Sang fik os til at tale sammen” “Fællessang betyder meget for fællesskabet og for følelsen af, at man kender hinanden og er en del af noget. Jeg begyndte at tale med en fra min skole, fordi vi sad ved siden af hinanden til sang. Så sagde jeg til hende, at hun virkelig sang godt, og så begyndte vi at tale sammen.” — KAYA RAMBERG, ELEV PÅ LANGELANDS EFTERSKOLE I 2025/26

“Nogle sange kommer til at minde så meget om efter­ skolen” “Folk har virkelig sunget med fra starten, og det har været fedt. Der er nogle sange, der kommer til at minde mig så meget om efterskolen. Jeg ved ikke, om jeg kan synge dem, når vi er stoppet, fordi jeg bare kommer til at savne det så meget.” — LIVALIL MØLLER LAURITSEN, ELEV PÅ LANGELANDS EFTERSKOLE I 2025/26

EFTERSKOLERNE

Tema

10 gode råd til at styrke fællessangen Musiklærer på Aarhus Efterskole og projektleder for den nye udgave af Efterskolesangbogen, Jacob Grundkær Hansen, giver gode råd til at skabe en god fællessangskultur på skolen. TEKST Signe H. Damkjær, sd@efterskolerne.dk ILLUSTRATION e-Types/Freepik

1. Lad lærerne synge med Sørg for, at der er sat tid af på personalemøderne til at synge, så fællessang også bliver en del af kulturen i personalegruppen. Ansæt nogle lærere, der kan spille til, og få hele personalet til at bakke op. Der findes også lydfiler til Efterskolesangbogen og Højskolesangbogen på YouTube og en playliste på Spotify.

6. Brug tid på nye sange Hvis eleverne ikke kender sangen, så syng første vers to gange, eller lær omkvædet først. Eleverne bliver så glade, når I kommer til den del, de kender.

2. Start med ’pleasersangene’

7. Få eleverne til at spille til

Vælg nogle “Pleasersange” i starten af skoleåret: Det er lette sange, som de fleste kender. Det er f.eks. ’Gi’ os lyset tilbage’, ’Øde Ø’ eller de gamle Kim Larsen-sange. Så kan man senere på året præsentere nogle sange, hvor melodien og teksten er lidt sværere.

Eleverne er gode til at bakke hinanden op, og de synger ofte mere med, hvis det er en anden elev, der spiller til.

8. Fokusér på dem, der synger Man kan ikke nå alle, så acceptér at ikke alle synger med. Fokusér på dem, der synger, så I får fornemmelsen af, at nu gør I noget sammen. Selv de, der ikke synger, får en oplevelse af, hvad fællessang er.

3. Lad eleverne selv vælge sange Lad det gå på skift blandt eleverne, hvem der vælger sange. Sørg for at inddrage de elevgrupper, der ikke synger så meget med.

9. Skift scene

Sæt fællessangen i system. Syng f.eks. gerne hver morgen. I kan også lave en lidt mere hyggeagtig fællessang om aftenen, hvor eleverne selv vælger sange.

Hvis fællessangen ikke rigtigt løfter sig, så skift rammerne. Stil jer omkring flyglet og syng. Gå ud på toilettet eller ind i køkkenet. Kald på sekretæren, så eleverne får et lille publikum. Eller lav et råbekor, så de kan mærke, hvor meget deres stemmer fylder.

5. Fortæl lidt om sangen

10. Husk at grine

4. Syng på faste tidspunkter

Det er vigtigt at fortælle om den sang, I synger, så eleverne går på opdagelse i løbet af sangen. Inddrag gerne eleverne, og spørg dem f.eks., hvilke tre ting de ville tage med på en øde ø, hvis det er den, I synger sammen.

Fællessang skal ikke være alt for alvorlig. Selvom der er mange alvorlige sange og mange vigtige ting at sige om sangene, skal I huske, at I synger, fordi det er en god måde at være sammen på og lave noget sjovt på.

50

Groups

Tema Skolerejser TID TIL AT NYTÆNKE SKOLEREJSEN?

GÅ LOKALT Zoom ind på lokalmiljøer, kreative fællesskaber og samfundet under overfladen.

INNOVATION, TEKNOLOGI OG DET DIGITALE RUM Udforsk tech-miljøer, etik, AI og digital kultur. Fra NYC til de størete europæiske hovedstader.

KULTUREL IDENTITET, SAMFUND & RELIGION Få nye perspektiver på tro, mangfoldighed, og samfundsstruktur.

KLIMA & BÆREDYGTIGHED Mød dem, der arbejder med løsninger – fra grøn energi til cirkulær økonomi og lokal omstilling.

Læs mere om vores skolerejser

Ikke din klassiske skolerejse Ring på 70 22 05 35

grupperejser@kilroy.dk

3 udvalgte

bøger om de store spørgsmål Demokrati, natur og eksistens er omdrejningspunktet i tre udvalgte bøger, der inspirerer os til at tænke over den tid, vi lever i, og over de fællesskaber og det samfund, vi er en del af. TEKST Signe Damkjær, sd@efterskolerne.dk FOTO PR ILLUSTRATION eTypes/Freepik

2. Hvordan finder vi mening i en kompleks tid?

1. Hvad binder os sammen? Historiker og forfatter Chris­ tian­Egander Skov giver i bogen­’Folkeligt skal alt nu være’ en analyse af det danske folk og af folkestyret. Forfatteren bruger Grundtvigs tanker og Grundtvigs digt ’Folkeligheden’ fra 1848 som filosofisk og historisk ramme for bogen. Han peger på den splittelse, der sker, hvis vi glemmer folket og de fællesskaber, der binder os sammen, og han mener, vi bliver åndeligt fattige af Netflix og ’doomscrolling’ på de sociale medier. Forfatteren insisterer på, at vi er nødt til at genopdage en folkelig position i politik, kultur og samfund, hvis vi vil beskytte folkestyret mod såvel populismen som elitemagten.

Forestil dig at sidde på en travl café i byen, hvor filosoffen Søren Kierkegaard pludselig tager plads over for dig. Hvad ville I tale om? Hvordan ville hans tanker om angst, kærlighed, valg og mening møde vores moderne udfordringer? I bogen ’Kaffe med Kierkegaard’ bringer forfatter Kim Kristiansen Kierkegaards tidløse visdom ind i vores hverdag og gør den relevant i forhold til de dilemmaer og spørgsmål, vi alle møder. Bogen behandler filosoffens bud på tidløse og eksistentielle spørgsmål og kommer også ind på mere moderne problemstillinger som f.eks. stress, work-life balance, børns mistrivsel, sociale medier, aktiv dødshjælp og klimakrisen. ’Kaffe med Kierkegaard’, Kim Kristiansen, Wadskjær Forlag, 2026

’Folkeligt skal alt nu være’, Christian Egander Skov, Gyldendal, 2026

52

53

3. Hvordan genfinder vi forbindelsen til naturen? I bogen ’Naturdannelsens væsen’ undersøger biolog, formidler og sangskriver Nikolaj Voldum Ahlburg, hvordan vi kan styrke relationen til den natur, vi selv er en del af, i en tid præget af klimakrise, stress og politisk handlingslammelse. Han vil have os til at mærke naturen igen og retter bl.a. en hård kritik mod vores skolesystem, hvor naturdannelsen har trange kår i disse år. Bogen indeholder også en økokritisk analyse af Højskolesangbogens natursyn og af, hvordan den forholder sig til den økologiske krise. Bogen giver en tydelig definition af naturdannelsesbegrebet, og forfatteren kommer med en klar anvisning for, hvordan det kan foldes ud i en naturformidlingspraksis. Bogen er Nikolaj Voldum Ahlburgs tredje bog i rækken af naturdannelsesbøger, som også omfatter ’Naturdannelse - naturformidlerens håndbog’ og ’Naturdannelse året rundt - fortællinger fra en natur­formidlers praksis’.

’Naturdannelsens væsen’, Nikolaj Voldum Ahlburg, A Mock Book, 2026

Hold hovedet koldt

Få friskt nedkølet drikkevand – fra 2 berøringsfrie tappesteder samtidig! Meget sikre ”skoleløsninger” Nyhed: Nu med berøringsfri betjening Med den nye Flexcool skoleløsning får I blandt andet følgende: En hygiejnisk løsning (med sensor – ingen berøring af tappehaner) ● 4 års omkostningsgaranti uden merpris og uden serviceaftale ● Høj kapacitet – kan klare et stort pres på kort tid med støjsvag Danfoss kompressor ● 100% gennemstrømskøler – ingen ”skjult vandtank” ● Ingen risiko for bakterieudvikling ● Ekstrem billig i drift – ingen udgifter til serviceaftale – lavt strømforbrug ● Minimal vedligeholdelse – ingen rensninger eller skift af filtre m.m. ● 2 tappesteder – Mindre kø ved anlægget ● Stor spildbakke med afløb ● Udviklet og produceret i Danmark ●

EFTERSKOLERNE

Få tilsendt mere info samt referenceliste fra andre skoler Aftal evt. et uforpligtende besøg på jeres skole

Fyrrebakken 8 · 5462 Morud Tlf. 65 96 42 83 · Mobil 30 69 67 33 www.vpconsult.dk · vp@vpconsult.dk

Start planlægningen nu!

Aktivture 2027 Overvejer I en aktivtur med efterskolen? Søg inspiration mellem vores store udvalg af skolerejser, som er udviklet specielt til efterskoler.

Aktiv Spindl

Inkl. 3 nætter, busrejse t/r, fuldt aktivprogram og helpension. Fra kr.

3.298

Aktiv Gardasøen

Inkl. 4 nætter, busrejse t/r, morgenmad og slutrengøring.

Fra kr.

3.898

Uforpligtende rejseforslag Vi skræddersyer alle vores studierejser, så bestil et konkret tilbud, og få et konkret bud på hvordan netop jeres skirejse kan strikkes sammen. Scan og se alle aktivrejser:

Aktiv St. Pongau

Inkl. 3 nætter, busrejse t/r og fuld pension. Fra kr.

3.098

Sanne, Morten og Lotte er dine erfarne rejserådgivere sanne@alfatravel.dk morten@alfatravel.dk lotte@alfatravel.dk

Nygade 5 7500 Holstebro

+45 96 10 81 31 +45 96 10 81 30 +45 96 10 81 37

+45 70 22 88 70 info@alfatravel.dk

Se alle rejser på alfatravel.dk

Sport Torrevieja

Inkl. 4 nætter, flyrejse t/r, transfer t/r og program. Fra kr.

4.598

Skal huen være blå eller rød?

Tag din HF eller STX på kun 2 år

FYNs HF + STX Kottesgade 2 Tlf. 62 65 65 80

Odense C vucfyn.dk/fynshf

fynshfodense fyns_hf_stx

Navneportræt

Entreprenør med stærke goddaw-skills:

Medstifter af Efterskolen for Scenekunst takker af 14 år efter at Anders Iburg Andersen sammen med makkeren Heine Boe gjorde det næsten umulige og stiftede Efterskolen for Scenekunst, har pensionsalderen sneget sig ind på ham. Og man skal ikke forvente, at han kommer til at drive rundt på skolen og drikke kaffe hver fredag.

Efterskolemanden helt ind til kernen Anders Iburg Andersen og makkeren Heine Boe havde knoklet i tre år for at få en gammel drøm til at blive til virkelighed: drømmen om at skabe en efterskole, hvor musik og scenekunst gennemsyrer alt. Nu kunne de i et roligt øjeblik høste frugten af en kæmpe kraftanstrengelse. De første elever havde netop indtaget skolen, og otte dage forinden var lærerne mødt ind. De to nyudklækkede efterskoleforstandere stod nu en sommeraften i 2012 i den grønne park og nød deres værk. Roen havde sænket sig, for lærerne havde puttet deres respektive kontaktgrupper på værelserne: “Vi stod der og kunne se lys i alle vinduer og høre en summen af teenagestemmer. Der blev jeg sgu rørt. Det var et stort øjeblik,” siger Anders Iburg Andersen. TEKST Ida Mølgaard Gundersen, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Tor Birk Trads

Der skal være plads til nye tanker og idéer, hvis en efterskole skal blive ved med at være relevant for nutidens unge, mener Anders Iburg Andersen, som i sommeren 2026 går på pension.

56

57

I sommeren 2026 er han gået på pension, og hjertebarnet Efterskolen for Scenekunst i Malling er overladt til yngre kræfter. Inspireret af idrætsefterskolerne Idéen om at starte en efterskole var spiret ti år forinden aftenen i 2012, da de to venner, som tidligere havde været kolleger på Aarhus Efterskole, sammen tog en diplomuddannelse i ledelse. Heine Boe var nu forstander på en anden efterskole og var derudover musiker. A ­ nders Iburg Andersen arbejdede stadig på Aarhus Efterskole som teaterlærer. Imellem dem boblede idéerne: “Vi var inspireret af idrætsefterskolerne, hvor idræt gennemsyrer alt, hvad de foretager sig. Eleverne sidder i deres idrætstøj og har danskundervisning. Det koncept ville vi gerne efterligne, bare med kunst i centrum,” fortæller Anders Iburg Andersen. Efterskolen skulle bygge på grundtvigianske principper, og scenekunsten skulle først og fremmest ses som et pædagogisk redskab – et middel til at flytte de unge. For ligesom i idræt handler det om at overvinde barrierer, prøve noget, man ikke har gjort før, og opdage, at man kan mere, end man troede. At stå på en scene, medvirke i en forestilling eller være en del af en musical kræver mod, samarbejde og viljen til at udfordre sig

Blå bog • Anders Iburg Andersen, 66 år. • Er uddannet socialpædagog ved Peter Sabroe Seminariet og blev efterfølgende ansat som teaterlærer på Kongenshus Efterskole. • Er manuskriptforfatter til flere end 100 teaterstykker og er tidligere formand for børneteatret Filuren. • Var gennem 20 år lærer på Aarhus Efterskole, hvor han mødte Heine Boe. Sammen tog de en diplomuddannelse i ledelse og skrev bogen ’Efterskoleveje’. Her spirede idéen om, at de sammen ville åbne en efterskole. • Åbnede Efterskolen for Scenekunst sammen med Heine Boe i 2012. • Gik på pension i sommeren 2026, hvor han ser frem til mere tid til familien, golf, sejlads og sommerhuset.

En af tankerne bag Efterskolen for Scenekunst er, at eleverne skal møde historier, erfaringer og kulturelle referencer, som rækker ud over sociale medier.

EFTERSKOLERNE

Navneportræt

selv. Til gengæld giver det erfaringer, som rækker langt ud over selve forestillingen, siger Heine Boe: “De få trin op på scenen kan være afgørende for et ungt menneske. Her bliver man nødt til at trække vejret dybt og være lidt modigere, end man troede, man var. Netop derfor er scenekunsten et så stærkt redskab – især i den alder, hvor unge er ved at finde ud af, hvem de er.” Målet er altså ikke blot at inspirere dygtige teaterfolk, men at bidrage til de unges personlige dannelse. Gennem arbejdet med scenekunst møder eleverne fortællinger, idéer og kulturhistorie, som rækker langt ud over det, de møder på f.eks. sociale medier, forklarer han: “De unge skal erfare, at verden er større end Instagram og YouTube. De har brug for et fortolkningsreservoir – et lager af historier, erfaringer og kulturelle referencer, som de kan trække på, når de skal forstå sig selv og verden,” siger Heine Boe og understreger, at målet ikke er at give dem færdige holdninger, men for at give dem et bredere udsyn og et stærkere grundlag for selvstændig tænkning. På den måde bliver projektet også et medborgerskabsprojekt i grundtvigiansk ånd. Hvordan skaffer man 17 millioner? Vi bevæger os ned fra de høje klinger igen. For nu var idéen opstået: “Trolden var ude af æsken,” som de siger. Værdi­ grundlaget var formet i deres hoveder, og nu var det “bare” at eksekvere. ­Anders Iburg Andersen havde fået nys om, at landbrugsskolen i Malling ville blive til salg, så en vinterdag i 2008 tog de ud og kiggede på bygningerne. Anders Iburg Andersen, som var vant til at arbejde med kulisser, kiggede lige igennem traktorer og andre landbrugsmaskiner og så et kæmpe potentiale: “Sneen føg om ørerne på os. Det var ædende koldt. Vi faldt for stedet med det samme: infrastrukturen var i orden. Bygningerne var superspænd­ende. Her var alt, hvad vi havde brug for,” husker Anders Iburg Andersen. Nu gjaldt det om at skaffe opbakning til pro­ jektet. Plus 17 millioner kroner. Det er netop her, Anders Iburg Andersen og Heine Boe supplerer hinanden. For hvor Heine Boe kan det dér med struktur, bud­getter og at skrive værdigrundlag så violinerne spiller, så

“Vi stod der og kunne se lys i alle vinduer og høre en summen af teenagestemmer. Der blev jeg sgu rørt. Det var et stort øjeblik” —  ANDERS IBURG ANDERSEN, FORSTANDER PÅ EFTERSKOLEN FOR SCENE KUNST INDTIL SOMMEREN 2026

58

59

“Man må aldrig bare læne sig tilbage og sige: Nu lykkedes det. Man skal sige: Hvad skal vi gøre nu for at holde os skarpe og interessante for nutidens unge og ikke kun for fortidens? Der skal være plads til nye tanker og ideer”

har Anders Iburg Andersen det, som makkeren kalder for unikke “goddaw-skills”: “Sådan et projekt kan sammenlignes med humlebien, der ikke kan flyve, men gør det alligevel. Fordi mennesket arbejder sammen, kan det lykkes. Det var aldrig sket uden Anders. Han kan samle og begejstre. Han var den udadvendte og entreprenante vores udenrigsminister med de —  ANDERS IBURG ANDERSEN, FORSTANDER PÅ EFTERSKOLEN FOR SCENEKUNST INDTIL stærke goddaw-kompetencer, SOMMEREN 2026 som var helt afgørende i den proces,” fortæller Heine Boe. Anders Iburg Andersens evner kom også i spil, da han kontaktede skuespilleren Viggo Mortensen og fik ham til at anbefale skolen: “Jeg var ret hurtigt ude og snakke med en hel masse mennesker for at få dem til at sige god for os. Jeg drømte om at få en stor kanon til at anbefale os. Så jeg skrev til Viggo Mortensen. Og det lykkedes. Det var fedt!” De 17 millioner blev skaffet bl.a. med hjælp fra en fond, og de fik samlet en kerne af forskellige fagligheder: En højskolemand, en advokat, en reklamemand, en efterskolemand og en skuespiller plus en hel masse hjælpende hænder.

Da Anders Iburg Andersen første gang besøgte landbrugsskolen i Malling sammen med medstifteren Heine Boe, så han ikke traktorer og landbrugsmaskiner, men mulighederne for at skabe en efterskole fra bunden.

EFTERSKOLERNE

Navneportræt

Siden har skolen med de omkring 90 elever skabt et solidt fundament i efterskolelandskabet.

slidsomt, personligt omkostningsfuldt og fantastisk på samme tid. Og det lykkedes,” siger han. Men efter etableringen var det ikke længere forstanderduoens skole, nu var det alles: “Man må aldrig bare læne sig tilbage og sige: Nu lykkedes det. Man skal sige: Hvad skal vi gøre nu for at holde os skarpe og interessante for nutidens unge og ikke kun for fortidens? Der skal være plads til nye tanker og idéer. Det bliver skønt at følge med fra sidelinjen, men jeg kommer aldrig til at sidde her og drikke kaffe og ­holde hof hver fredag,” siger han og fortsætter: “Når man smider sten i vandet, kommer der lidt bølger. Og så lukker det hul. Sådan er det også, når en medarbejder rejser. Måske skal der tudes lidt. Det er også fint, men så kører livet videre. Det kan jeg godt lide. Man kan sammenligne det med et teaterstykke – det kører i en periode, så lukker det ned, og så var det det.”

En skole for nutidens unge – ikke fortidens Nu er pensionisttilværelsen blevet hverdag, og det er umiddelbart svært at presse nostalgi og vemod ud af den entreprenante efterskolemand. Han har gjort sit job og er klar til at give stafetten videre: “Det er sundt for en efterskole med udskiftning i ledelsen. Det tog tre år at sætte skibet i søen, det var

Salg af nye og brugte busser/minibusser • Speciale i ombygning af busser til blandt andet børnehavebusser. • Reparation, klargøring til syn og service af alle busmærker. • Reparation af trafik skader. • Udskiftning af ruder. • Maling og foliearbejde. • Montering og rensning af partikelfilter. • Hjælp med finansiering. • Evt. services aftale. • Eftermontering af sikkerhedsseler. • Hjælp med regler og ansøgning om registreringsafgift. • Mulighed for hjælp med transport til/fra vores værksted. • Mulighed for lånebus i forbindelse med reparation og udbedring af skader. Uforpligtende tilbud på brugte busser inkl. afgift til privat buskørsel. 30 års erfaring med reparation af busser.

DANSK BUS RENOVERING

Anders Iburg Andersen ser tilbage på 14 år som medstifter og forstander på Efterskolen for Scenekunst. Nu giver han stafetten videre.

v/ Kasper og Simon • Tel. 7690 3157 simon@dbr-bus.dk • www.danskbusrenovering.dk

60

FÆLLESSKAB DIALOG UDVIKLING Vi gør din verden større

HF med andre unge som har været på efterskole FREDERIKSBERG HF

Navnenyt

PIA NØRMØLLE ANDREASEN 25-års jubilæum, Sportsefterskolen Aabybro KIM SKOUBORG 50-års fødselsdag og skolejubilæum, Campus Vedersø/ Vedersø Idrætsefterskole

I juni 2026 kunne Pia Nørmølle Andreasen fejre 25-års jubilæum på Sportsefterskolen Aabybro. Gennem årene har hun undervist i bl.a. dansk, madværksted og sportsmassage og har samtidig været vejleder, ’sygemor’ og en central del af skolens fællesskab. Hun er selv vokset op på en efterskole. Pia Nørmølle Andreasen lægger vægt på relationerne til eleverne og brænder for at skabe fællesskaber. Hun har bl.a. startet fællesgymnastik op på skolen, som nu er blevet til fællesdans.

19. juni 2026 blev forstander Kim Skouborgs 50-års fødselsdag og skolens internationale afdeling, The Internationals, 10-års jubilæum markeret. I anledning af jubilæet udtaler Kim Skouborg bl.a.: “Det har været fantastisk at være med til at skabe en skole, hvor unge mennesker fra hele verden mødes og lærer af og med hinanden. Jeg har haft så utrolig mange gode oplevelser med de unge mennesker og vores engagerede personale.”

FOTO Michael Drost-Hansen

FOTO Brdr. Løkke

RASMUS HOFFMANNHANSEN 25-års jubilæum Gymnastikefterskolen Stevns

TINA KOLD OG ANNELENE BÆK Nyt ledelsesteam, Sdr. Feldings Efterskole

Rasmus Hoffmann-Hansen kan 1. august 2026 fejre 25-års jubilæum på Gymnastikefterskolen Stevns. Han begyndte som lærer og håndboldtræner, blev senere viceforstander og er i dag forstander. Gennem årene har han været med til at udvikle både skolen og efterskole­formen, bl.a. gennem samarbejder med ungdomsuddannelser. Rasmus er kendt som en hjertevarm, jordnær og fagligt dygtig leder med stærke relationer til både elever og medarbejdere.

Sdr. Feldings Efterskole styrker sit fokus på ordblinde­ venlig undervisning med et nyt og erfarent ledelsesteam. Annelene Bæk tiltræder som forstander, og Tina Kold bliver ny viceforstander. Annelene Bæk kommer med mange års erfaring fra både efterskole- og højskole­verdenen, hvor hun har arbejdet med pædagogisk udvikling, fællesskaber og unge i mange sammen­ hænge. Tina Kold har allerede et indgående kendskab til Sdr. Feldings Efterskole gennem sin rolle som afdelings­ leder, hvor hun har været tæt på både elever, medarbejdere og skolens daglige drift. Sammen vil Annelene og Tina arbejde for, at Sdr. Feldings Efterskole fortsat er et fantastisk sted for ordblinde unge, hvor faglighed, fællesskab og trivsel går hånd i hånd.

FOTO Dansk Skolefoto

FOTO William Thinnesen

62

63

OLE NIELSEN Ny forstander, Skals Efterskole

Ole Nielsen er ny forstander på Skals Efterskole. Han er langt fra et nyt ansigt på skolen, hvor han har været ansat siden 2000 som både lærer og viceforstander. Ole Nielsen ønsker at fastholde skolens stærke faglige profil og samtidig styrke de mange muligheder for eleverne gennem en fortsat udvikling af linjefagene.

PHILIP VALENTIN Ny forstander, Københavns Idrætsefterskole

Philip Valentin er tiltrådt som ny forstander på Københavns Idrætsefterskole (KIES). Han kommer fra stillingen som viceforstander på skolen og har derfor et indgående kendskab til både medarbejdere, elever og skolens værdigrundlag. Bestyrelsen peger på hans stærke ledelseskompetencer og store engagement i skolens udvikling. Philip Valentin ønsker bl.a. at styrke fællesskaberne på skolen og skabe de bedst mulige rammer for både undervisning og idrætsudøvelse.

FOTO Brdr. Løkke

TORBEN LINDEN Ny forstander, Kvie Sø Efterskole

FOTO Johanna Lilibet Verup

Torben Linden er ny forstander på Kvie Sø Efterskole med tiltrædelse 1. august 2026. Han kommer fra en stilling som viceforstander på Sydvestjyllands Efterskole. Torben har mange års erfaring fra efterskoleverdenen og ser frem til at videreudvikle arbejdet med fællesskab, trivsel og unge med særlige læringsforudsætninger.

JAKOB BJERRE Ny forstander, Hardsyssel Efterskole

FOTO Brdr. Løkke

JESPER HOTHER Ny forstander, Rønde Efterskole

Jesper Hother er tiltrådt som ny forstander på Rønde ­Efterskole. Han kommer fra en stilling som viceskole­ leder på Skovvangsskolen i Hammel. Han ønsker at bygge videre på skolens stærke værdigrundlag og at skabe rammer, der gør unge mennesker dygtigere og klogere på sig selv og hinanden.

Jakob Bjerre er tiltrådt som ny forstander på Hardsyssel Efterskole. Dermed vender han tilbage til den skole, hvor han selv var elev i 1999-2001. Jakob Bjerre kommer med erfaring fra bl.a. VIA Pædagoguddannelsen, Det Jyske Musikkonservatorium, musikskoleverdenen og et omfattende frivilligt engagement i KFUM-spejderne og KFUM-idræt. Han ønsker at videreudvikle Hardsyssel Efterskole som et sted, hvor unge mennesker kan vokse både fagligt og menneskeligt i stærke fællesskaber. FOTO Hardsyssel Efterskole

FOTO Rønde Efterskole

EFTERSKOLERNE

Navnenyt

GITTE STREBEL, KATRINE BECH KARLSSON OG SIMON STENSIG Nyt ledelsesteam, Dejbjerglund Efterskole

Dejbjerglund Efterskole har i 2026 ansat ny ledelse, og det er blevet til tre nye profiler. Katrine Bech Karlsson er tiltrådt som forstander efter syv år som viceforstander på Design- & Idrætsefterskolen Skamling. Katrine har tidligere været lærer på Vejle Idrætsefterskole. Simon Stensig er ansat som administrativ leder, mens Gitte Strebel er blevet pædagogisk leder. Simon har tidligere været ansat som lærer på Vedersø Idrætsefterskole, Elbæk Efterskole og Gudenådalens Efterskole. Desuden har Simon været elev på Dejbjerglund samt siddet i skolens elevbestyrelse. Gitte kommer fra Den danske Design- og Håndværksefterskole, hvor hun har været lærer og en årrække været med-leder. Hun har tidligere været ansat på Skibelund Gymnastik- og Idrætsefterskole og Bramming Gymnastik- og Idræts­efterskole.

HANNE LAUTRUP Går på efterløn efter 15 år, Efterskoleforeningen

Efter 15 år som konsulent og chefkonsulent i Efterskole­ foreningen går Hanne Lautrup på efterløn. Hanne Lautrup har været en central rådgiver for efterskolerne inden for bl.a. løn- og ansættelsesforhold, lokal løndannelse, arbejdsmiljø, bestyrelsesarbejde og vedtægter. Derudover har hun undervist ledere, bestyrelsesmedlemmer og administrative medarbejdere på en lang række kurser og arrangementer. Hun har været kendt for sin store faglighed, sit engagement og sin evne til at omsætte komplekse regler til konkret og anvendelig rådgivning for skolerne. Samtidig har hun gennem årene opbygget et indgående kendskab til efterskoleverdenen og været en værdsat kollega i sekretariatet.

FOTO Anette Kirk, Dejbjerglund Efterskole

FOTO Homey Media

HANNE DUFRI RIIS Ny viceforstander, Stubbekøbing Efterskole

Tip os om navnenyt!

Hanne Dufri Riis er ansat som ny viceforstander på Stubbekøbing Efterskole. Hun er uddannet socialrådgiver med en kandidat i socialt arbejde og kommer med mang­e­års erfaring fra arbejdet med børn, unge og familier. Senest har hun været afdelingsleder på et døgntilbud for familier med komplekse problemstillinger. Hanne ser frem til at bidrage til skolens arbejde med fællesskab, læring og trivsel og afløser Mirjam Sode-Larsen efter mere end syv år på posten.

Har du eller din kollega skiftet job for nylig, eller er der en på skolen, som har jubilæum og fortjener omtale, så tip os om det til navnesiderne. Skriv til redaktion@efterskolerne.dk og send gerne foto med.

FOTO Privat

64

Kreativ HF for talentfulde unge

HF FLOW Kottesgade 6 Tlf. 30 51 17 48

Odense C flow1748.dk

flow.1748

Klumme

Digital dannelse er mere end skærmregler

Mange efterskoleelever forventer og ønsker sig tydelige rammer for deres brug af særligt mobiltelefoner, når de starter på efterskole. Det viser en ny undersøgelse fra Red Barnet. Men skærmregler må ikke komme til at skygge for en anden central dannelsesopgave: at eleverne skal lære at forstå, vurdere og forholde sig kritisk og kreativt til de digitale teknologier, der former deres hverdag og samfund. Ønsket om tydelige rammer peger på en tendens, som flere undersøgelser i den seneste tid har vist: at mange, også unge, ønsker sig en mere bevidst og mindre omfattende brug af skærmteknologier. Efterskolerne går til skærmregler på samme måde, som de går til andre pædagogiske og dannelsesorienterede indsatser: med afsæt i skolens værdier og med nysgerrighed på, hvad der sker, når man forbyder, fjerner, justerer, afgrænser eller på anden vis ændrer på hverdagens

KLUMMEN I MAGASINET EFTERSKOLERNE er skrevet af bestyrelsesmedlemmer fra landets efterskoler. Har du et emne, du gerne vil skrive klumme om, så skriv til redaktion@efterskolerne.dk

praksisser. Det er ikke altid enkelt, og bestyrelser, ledelser, medarbejdere, forældre og elever kan have forskellige holdninger til, hvad den rette indsats bør være. Og mens man kan lykkes med at skabe mere ro om natten eller mere fokuseret undervisning, kan der være utilsigtede konsekvenser, der bl.a. påvirker dagligdagens lette kommunikation. Både den faglige og den sociale, og som kræver justering og tilvænning. Opgaven med at finde efterskolens plads og rolle i et digitaliseret samfund er heller ikke gjort med skærmregler. Efterskolens dannelsesopgave må også omfat te digital dannelse og teknologiforståelse. Efterskolerne har her en særlig mulighed for at gribe elevernes behov for at blive klædt på til at deltage i et samfund, hvor den teknologiske udvikling – på trods af regulering og drømmen om digital detox – kun bevæger sig hastigere fremad. Derfor skal de digitale teknologier ikke kun gemmes væk i skabe og skuffer. De skal frem i lyset, ind i samtalerne, ind i undervisningen, og de skal diskuteres, undersøges og udforskes fra mange vinkler. Den opgave må ikke overses, men skal tages mindst lige så alvorligt som de gode skærmregler.

66

STINE LIV JOHANSEN har været bestyrelsesmedlem på Hou Maritime Idrætsefterskole siden 2020, hvor hun har haft særligt fokus på den strategiske og faglige udvikling og på digital dannelse og teknologibrug. Hun er lektor og ph.d. ved Center for Børns Litteratur og Medier på Aarhus Universitet og bl.a. forfatter til bogen ’10 tanker om digital dannelse’. Hun er desuden medlem af Efterskolernes strategiske råd for fremtidens 10. klasse. Hun har haft to børn på Brøruphus Efterskole og gik selv i 10. klasse på Faxehus Efterskole i 1989/90. FOTO Anders Bach

Hvor tit spørger eleverne dig om noget svært – uden at spørge ChatGPT først? Har I brug for at tale mere om teknologi på jeres efterskole? Vælg mellem to humoristiske, energifyldte og tankevækkende foredrag til elever, lærere og forældre: #1: Kunsten at fucke flere ting op på én gang … om fordybelse, trivsel, skærmkultur og gode vaner #2: Kunstig Intelligens & Ægte Evner … om læring, relationer og mening i den nye AI-virkelighed Skræddersyet foredrag I kan få kortlagt jeres elevers skærmvaner og brug af AI, så alle foredrag bliver skræddersyet til at handle om præcis jeres elever. Søren Hein Hebsgaard Søren er videnskabsjournalist med speciale i teknologifilosofi og bæredygtighed og har holdt foredrag om teknologi, læring og det gode liv i over 15 år.

Book Søren Ring eller skriv for at høre om priser og ledige datoer.

• booking@sorenhebsgaard.dk • 40 46 40 03 • sorenhebsgaard.dk

Se små film fra foredragene

sorenhebsgaard.dk

www.dao.as

Kontakt 44 51 73 37

Du kan ikke slå AI fra. Brug det meningsfuldt. Kursus for ledelse og kontor

Kursus for lærere

AI i undervisningen

Undersøg, hvordan du bruger AI til din forberedelse, aktiviteter, differentiering og evaluering. Bliv fagligt fyrtårn, og del dine AI-kompetencer i lærergruppen.

AI i ledelsen og administrationen

Prøv, hvordan AI kan spare dig tid og kvalificere dine beslutninger og arbejdsprocesser som fx kommunikation, planlægning, møder og administrative opgaver.

16. september 2026

29. oktober 2026

27. januar 2027

12. januar 2027

tag 1.875 kr. inkl. moms.

� Lystrup ved Aarhus

Kursus for alle ansatte

AI på jeres skole

Saml lærere, ledelse, kontor og TAP til et kursus på jeres skole. Få praktisk erfaring og en fælles forståelsesramme for, hvordan I kan arbejde med AI – internt og sammen med jeres elever.

tag Fra 12.500 kr. inkl. moms

skoleit.dk/ai-kurser