Efterskolerne 36-2026

Unge vil have en pause fra skærmen

Mindre Snapchat. Mere tid sammen. Det drømmer unge om, når de starter på efterskole, viser ny undersøgelse. På Langelands Efterskole har de skruet ned for skærmene – få deres erfaringer og gode råd fra eksperter. / SIDE 10

SkoleWiFi

Skab digital ro med få klik

Sociale Medier Spil

Vælg hinanden til, og sæt de digitale forstyrrelser på pause.

Med SkoleWiFi er det op til jer, hvad eleverne har adgang til og hvornår.

I styrer selv netværket i forhold til jeres rytme og skærmpolitik.

Streaming

Et godt råd går begge veje

TEKST Torben Vind Rasmussen, Efterskolernes formand, tvr@efterskolerne.dk FOTO Trine Bukh

Hvad er egentlig et godt råd? Min vurdering er, at hvis man skal have evnen til at give et godt råd, kræver det indsigt i den situation, modtageren står i. Og hvis man skal kunne tage imod et godt råd, kræver det nysgerrighed og åbenhed over for dem, der giver dig det.

Efter årsmødet har foreningen som bekendt nedsat et strategisk råd, der har til opgave at give gode råd til efterskoleformen om den fremtid, vi alle er en del af. Der har været ualmindelig stor interesse for at være en del af rådet, hvilket glæder mig og er et tydeligt tegn på vigtigheden af, at vi bruger tid på at tale med hinanden om vores fælles fremtid i et nyt uddannelseslandskab.

Rådet kommer til at bruge tid på at få en fælles indsigt i den situation, vi står i – både politisk og samfundsmæssigt. Men det er lige så vigtigt, at vi bruger alle gode kanaler til, at så mange som muligt byder ind i den proces, der er sat i gang. Debatindlæg, dialog med deltagere i rådet samt deltagelse i møder og webinarer er nogle af de greb, jeg ser for mig.

Derfor håber jeg, at når det strategiske råd afleverer sine råd og anbefalinger den 1. december, er der rigtig mange i baglandet, der på forskellig vis føler, at de har bidraget til arbejdet.

For mig er der ingen tvivl om, hvor vigtige efterskolerne bliver i fremtiden. Arbejdet med elevernes personlige selvværd vil fortsat være både livgivende, udfordrende og helt afgørende for, at vi lykkes, hvilket vi gennem Trivselskommissionens arbejde har fået tydeliggjort. Samtidig er jeg overbevist om, at vores evne til at styrke unges deltagelse i – og udvikling af –samfundet, bliver et stort fælles tema for os alle.

Mange af jer hørte selv professor Michael Bang Petersen fra Magtudredningen 2.0 i hans oplæg på årsmødet i marts, og senest har forfatter og historiker Christian Egander Skov skrevet bogen ’Folkeligt skal alt

nu være’, hvor han udfordrer forholdet mellem folkestyre og demokrati. Blandt andet skriver han i bogen, at det bliver civilsamfundets opgave at sikre, at statens magt ikke bliver for stor.

I begge spørgsmål står efterskolernes praksis gennem frihed og ansvar helt centralt. Gennem 10 måneders levet liv med et elevhold, kan vi både lytte til gode råd fra eleverne og give gode råd til det samfund, vores unge skal ud at leve i.

Ansvaret ligger hos os – og der ligger det godt.

“Jeg håber, at når det strategiske råd afleverer sine råd og anbefalinger den 1. december, er der rigtig mange i baglandet, der på forskellig vis føler, at de har bidraget til arbejdet”

TORBEN VIND RASMUSSEN, EFTERSKOLERNES FORMAND

Redaktøren guider

Ni ud af ti unge forventer mindre skærmtid på efterskolen end derhjemme. Det viser en ny undersøgelse fra Red Barnet – og mange ønsker faktisk, at de voksne sætter klare rammer. I temaet dykker vi ned i unges skærmvaner – og hvordan efterskoler kan hjælpe dem til en bedre balance (s. 10).

Spørgsmål om rammer og ansvar går igen i de mange debatindlæg i dette nummer. Læs indlæg af ledere og bestyrelsesmedlemmer om alt fra skolerejser (s. 26) til forældreindblanding (s. 30), statslig detailstyring (s. 66) og vilkårene for den demokratiske dannelse på efterskolerne (s. 34).

Anna Rossman Thejsen

Redaktør

Tema: Unge drømmer om mindre skærm –

er I klar? / 10

Når unge starter på efterskole, forventer de en pause fra skærmen, viser en ny undersøgelse fra Red Barnet. Vi går tæt på en skole, der har droppet sociale medier: Hvad kræver det, og hvad giver det? Temaet byder også gode råd til arbejdet med elevernes digitale dannelse i hverdagen.

Camps trækker elever til

For mange begynder efterskolelivet med en camp. På Sorø Gymnastikefterskole vender børnene tilbage – først som deltagere, siden som elever. Få tre konkrete greb til jeres egne camps.

Stafetten: Tør vi vinke farvel til skolerejser?

Skal alle efterskoler ud i verden – eller er det på tide at blive tættere på? Samsø Efterskole udfordrer traditionen med skolerejser.

Debat: Er forældrene ved at tage over?

Hver gang forældre griber ind i deres barns efterskoleår, går de unge glip af noget vigtigt. Forstander Kresten Fjord Nielsen opfordrer efterskoler til at stå mere fast over for forældre.

Debat: Demokrati kræver, at vi giver slip Efterskoler hylder demokratisk dannelse – men hvor meget får eleverne reelt lov til at bestemme, spørger efterskolebestyrelsesmedlem Anne Mandrup Wind Kristensen.

Elevstyrede fællesmøder giver alle en stemme / 38

Hvordan giver man eleverne en reel stemme i hverdagen? På Høng Efterskole er elevstyrede fællesmøder en del af svaret. Få indblik i skolens erfaringer og fire gode råd til at komme i gang.

10 råd der giver unge lyst til at engagere sig Hvordan styrker man unges lyst til at gøre en forskel for andre? På Oure Efterskole er frivillighed en del af hverdagen.

Årsmødet i tilbageblik

Mere end 1.200 deltagere, store beslutninger og stærke fællesskaber. (Gen)oplev nogle af højdepunkterne fra Efterskolernes årsmøde.

3 udvalgte med efterskolerødder

Få tre anbefalinger til bøger og et undervisningsmateriale – alle skabt af mennesker med tilknytning til efterskolen.

Navnenyt /60

Se, hvem der har skiftet job siden sidst, og mød også den tidligere landsholdsspiller og ishockey–direktør Ulrik Larsen, der er forstander på den nye efterskole Arena X.

Klumme: Mere kontrol, mindre frihed

Når staten vil styre mere, risikerer efterskolerne at miste noget af deres kerne. Tre bestyrelsesmedlemmer fra Bernstorffsminde Efterskole har skrevet om tillid og detailregler.

efterskolerne

Maj 2026 – NR. 36

REDAKTØR Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk

UDGIVER Efterskoleforeningen, Vartov, Farvergade 27 H, 2., 1463 København K, efterskolerne.dk, tlf. 33 12 86 80

Magasinet Efterskolerne, 7. årgang

Direktør (ansvarshavende): Bjarne Lundager Jensen, blj@efterskolerne.dk

LAYOUT eTypes, e­types.com

ILLUSTRATIONER eTypes og Freepik

JOBANNONCER Efterskoleforeningen, annonce@efterskolerne.dk

ØVRIGE ANNONCER AC­AMS Media Aps, ac­amsmedia.dk, ac@ac­amsmedia.dk, tlf. 21 72 59 39

Annonceinformation på efterskolerne.dk

ABONNEMENT Ændringer vedr. abonnement, ring venligst tlf. 33 17 95 86

TRYK GraphicUnit, graphicunit.dk

FORSIDEFOTO Maria Tuxen Hedegaard

De i magasinet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg. Magasinet Efterskolerne er medlem af Danske Medier.

ISSN: 0109-8535

Hver mandag cykler eleverne

ud for at skabe glæde

Hver mandag tager omkring 30 elever fra Levring Efterskole ud til tre plejecentre i Kjellerup. De spiller musik, hygger med beboerne og planlægger små ture sammen. Andre elever er frivillige i SFO, børnehave og idrætsforening. Erfaringen med skolens nye fag ’Frivillighed & Foreningsliv’ er tydelig: De ældre vil gerne have flere besøg, og eleverne oplever, at de kan gøre en reel forskel. Det giver dem lyst til at tage ansvar og prøve nye idéer af – som hockey med de ældre og ture i ladcykel – fortæller Christiane Overgaard Thaysen, som sammen med to kolleger står bag faget.

564

elever og lærere fra 12 efterskoler deltager i Folkemødet på Bornholm i år. Det er dermed et rekordstort antal efterskoledeltagere, som til juni kommer til at indtage Folkemødet og ikke mindst Ungdomshøjen, hvor eleverne traditionen tro får trænet deres demokratiske stemme og står for masser af spændende debatter og events. Blandt de deltagende skoler er Sydvestjyllands Efterskole, Efterskolen Ådalen, Faxehus Efterskole og Askov Efterskole.

FOTO Efterskolerne

Ny indsats

skal få flere til at underrette

Alt for mange børn oplever vold i hjemmet. Det gælder hvert sjette barn, viser en undersøgelse fra Børns Vilkår fra 2025. Samtidig viser en ny undersøgelse fra VIVE, lavet for Barndom Uden Vold, at mange voksne tøver med at underrette myndighederne, når de ser eller hører vold mod børn. Men børnene kan få bedre hjælp, hvis naboer, forældre, familie og lærere siger deres bekymring højt. Det er budskabet i en landsdækkende oplysningsindsats fra Barndom Uden Vold, et partnerskab med omkring 50 aktører fra blandt andet politi, kommuner og organisationer. Målet med indsatsen er at skabe større kendskab til, hvordan man kan hjælpe voldsramte børn.

LÆS MERE barndomudenvold.dk

Efterskoleelev vandt X Factor

Hugo Almeida fra Hoptrup Efterskole vandt i april finalen i X Factor. Den 16 ­ årige sønderjyde har gennem hele forløbet holdt fast i efterskolelivet, hvor vennerne har fulgt ham tæt og heppet hver fredag. “Vi ved, hvor meget arbejde der ligger bag, og vi er så stolte af ham. Hele årgangen har bakket ham op hele vejen,” siger viceforstander Jakob Vindel Duedahl. Opbakningen har været tydelig til liveshows med bannere som ’Kom så Hugo’ og ’Hoptrup Efterskole hepper på dig’ – og til 2. liveshow sang 25 efterskolevenner kor på ‘Home’. Efter finalen var hele skolen glade for at få Hugo tilbage og for, at han kunne nå med på studieturen til London.

FOTO Lasse Lagoni/TV 2

Løb 8.502 kilometer for livet

Elever og lærere på Spir Efterskole samlede fra 26. til 27. marts ind til Kræftens Bekæmpelse med et helt døgns stafetløb. Som en del af Stafet for Livet tilbagelagde de tilsammen 8.502 kilometer.

Håb på scenen – og på tallerkenen

Eleverne på Efterskolen Lindenborg har skabt årets store performanceforestilling med fokus på håb midt i en verden præget af uro. Alle 121 elever har været med, og også køkkenet er tænkt ind i projektet. Sammen har de arbejdet med, hvordan måltider kan samle mennesker. ”Der er alt for meget krig og ødelæggelse mange steder. Skal fremtiden være sådan? Vi tror på, at det at spise sammen bygger bro, og mon et måltid mad mellem fjender kan skabe fred og ro? Måske ikke, men har vi prøvet,” siger køkkenchef Klavs Israelsen. Undervejs har eleverne blandt andet fået serveret burgere med stegt flæsk og persillesauce – et møde mellem USA og rigsfællesskabet.

FOTO Lindenborg Efterskole/Tommy Holm Hougaard

Inden løbet havde eleverne selv skaffet sponsorer og aftalt et beløb pr. runde på 1,5 kilometer. I alt fik de samlet 148.007 kroner ind. Stemningen var høj hele døgnet, og hver time bød på nye temaer som silent disco, glimmer og landsholdsgejst, der holdt benene i gang. “Det var vildt hyggeligt at løbe som et hold igennem 24 timer, og når man løber der om natten, får man snakket om nogle ting, som man ikke lige plejer at tale med sine venner om,” siger Nikolaj Alexander Skov Lillelund, der går i 10. klasse på Spir Efterskole. Da mørket faldt på, samledes skolen til lysceremoni og et minuts stilhed for at mindes dem, der har mistet livet til kræft.

FOTO Spir Efterskole

Giv eleverne en stemme

i digitale dilemmaer

Efterskoler kan få besøg af Lommefilm og tilbyde deres elever en gratis workshop, hvor de producerer podcasts om ulovlig streaming og digitale dilemmaer. Med afsæt i spillet ’Presset til at trykke play’, udviklet i samarbejde med Gyldendal, arbejder eleverne med ophavsret og digital adfærd. Lommefilms undervisere guider hele processen fra idé og manuskript til optagelse og redigering. Formålet er at styrke elevernes digitale dannelse og skabe refleksion og dialog om god adfærd på nettet. Forløbet udbydes i skoleårene 2025/26 og 2026/27.

LÆS MERE lommefilm.dk/presset

Formandskabet for rådet:

• Torben Vind Rasmussen, formand for Efterskolerne, formand for rådet

• Bitten Schjødt Kjær, forstander på Dronninglund Efterskole, næstformand for rådet

Medlemmerne af strategisk råd udpeget

Efterskolernes bestyrelse har nedsat et strategisk råd for fremtidens 10. klasse. Rådet skal bidrage med anbefalinger til, hvordan foreningen sammen med skolerne kan styrke den kollektive bevidsthed om 10. klasse på efterskole – både internt og i offentligheden – og tydeliggøre, hvilke muligheder efterskolen som skoleform rummer. Rådet består af 13 medlemmer, som er udvalgt med henblik på at sammensætte et mangfoldigt råd med forskellige perspektiver på unge, uddannelse, faglighed, pædagogik og almen dannelse.

LÆS MERE efterskolerne.dk/strategiskraad

Øvrige medlemmer af rådet:

• Anne-Mette Pinderup, pædagogisk udvikler og lærer, Flemming Efterskole

• Birgitte Storgaard Nielsen, næstformand, Ingstrup Efterskole

• Helle Vestergaard, leder, BGI akademiet

• Henrik Ottosen, medlem af Efterskolernes bestyrelse, bestyrelsesformand, Efterskolen for Scenekunst

• Kim Overgaard, bestyrelsesformand, Hammerum Fri- og Efterskole

• Kristina Mulle Yde, lærer, Ryslinge Efterskole

• Mette Sanggaard, forstander, Ollerup Efterskole

• Rasmus Bro Henriksen, forstander, Aarhus Efterskole

• Stine Liv Johansen, bestyrelsesmedlem, Hou Maritime Idrætsefterskole

• Tine Engell Kjøller, forstander, Waldemarsbo Efterskole

• Thomas Tarp Hansen, forstander, Askov Efterskole

FOTO Lommefilm

Unge ønsker en pause fra skærmen på efterskolen

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk

FOTO Maria Tuxen hedegaard

En ny undersøgelse fra Red Barnet viser, at unge forventer mindre skærmtid, når de begynder på efterskole. Generalsekretær for Red Barnet, Johanne Schmidt-Nielsen, og formand for Efterskolerne, Torben Vind Rasmussen, opfordrer skolerne til at tage den forventning alvorligt.

79% af unge mellem 15 og 17 år bruger over tre timer dagligt på digitale medier, platforme eller spil uden for undervisningstiden. Dermed er de den gruppe, der bruger mest tid online.

Det er ikke kun forestillinger om nye venskaber, stærke fællesskaber og fede linjefag, der fylder for unge, når de lige er startet på efterskole. 87 procent forventer også at bruge mindre tid på skærmen på efterskolen, end de har været vant til hjemmefra. Det viser en ny undersøgelse fra Red Barnet blandt mere end 3.000 elever på 30 forskellige efterskoler.

Lidt over halvdelen af de unge er enige i, at de bruger mere tid online, end der er godt for dem.

Red Barnets generalsekretær, Johanne SchmidtNielsen, mener, at efterskolerne kan bruge den viden til at hjælpe eleverne med at ændre vaner.

“Et flertal af de unge siger, at de bruger mere tid på deres mobiler, end der er godt for dem, så de er jo motiverede, men de har brug for hjælp fra voksne. Efterskolen er en unik mulighed for at ændre nogle vaner og prøve noget nyt,” siger hun.

Hun peger på, at det kan være meget lettere at ændre vaner særligt i forhold til skærme, hvis man gør det i fællesskab med andre.

“Der er et stort socialt pres i forhold til at være tilgængelig på telefonen, og samtidig er algoritmerne stærke, fordi de er lavet af verdens allerdygtigste programmører og adfærdspsykologer. Det er svært at slukke skærmen alene, men efterskolens fællesskab tilbyder en unik mulighed for kollektiv handling,” siger hun.

Giver bedre søvn og fællesskab

For formand for Efterskolerne, Torben Vind Rasmussen, er det i den grad positivt, at mange unge som en naturlig del af efterskolelivet forventer mindre skærmtid.

“Jeg er pivstolt af, at der ikke er nogen, der har lagt et krav ned over efterskolerne, men at efterskolerne alligevel er blevet kendt for at være kritiske overfor unges skærmforbrug,” siger Torben Vind Rasmussen.

Ifølge ham er det vigtigt, at den enkelte skole netop har frihed til selv at skabe rammerne.

35% af børn og unge mellem 13 og 17 år mener, at deres tidsforbrug på sociale medier er for højt.

KILDE ’Børn, unge og forældre på sociale medier: Tid, vaner og oplevet forbrug’, Konkurrence­ og Forbrugerstyrelsen, 2025

“Skolen skal have frihed til at kunne vurdere sin elevgruppe og den skolekultur, der hersker, og til på den baggrund at vurdere, hvordan skolen bedst kan tage ansvar for elevernes mentale og sociale udvikling,” siger Torben Vind Rasmussen.

I undersøgelsen svarer 47 procent af de unge, at de oplever, at skærmreglerne i fritiden er strammere på efterskolen end derhjemme, mens 46 procent slet ikke har skærmregler derhjemme.

Samtidig viser svarene fra efterskoleeleverne, at størstedelen af dem er glade for skærmreglerne. Flere

peger endda på, at reglerne styrker det sociale fællesskab og giver bedre søvn.

Torben Vind Rasmussen fremhæver, at mange efterskoler allerede har restriktioner på skærmforbruget, og at de oplever, at det styrker både fællesskab, nærvær og trivsel.

Han mener dog, at efterskolerne med fordel kan bruge den nye undersøgelse som anledning til at give skærmreglerne et eftersyn. For unge er måske mere modtagelige for at ændre deres skærmvaner, når de starter på efterskole, end mange tror.

“Mange skoler tror måske, at der vil være en stor modstand imod strammere skærmregler. Jeg siger ikke, at alle efterskoler skal lave en forbudskultur, men hvis man ikke imødekommer elevernes forventninger om mindre skærmtid, fejler man,” siger han.

Mindre skærm styrker både fællesskab, nærvær og trivsel i elevflokken, oplever mange efterskoler.

Fra Red Barnets side er opfordringen klar.

“Vores klare anbefaling til alle efterskoler er at have og også håndhæve klare skærmregler både i undervisningstiden og i fritiden. Reglerne bør indeholde nogle skærmfri perioder uden for skoletiden, fordi det giver mulighed for at skabe nogle fællesskaber, hvor man faktisk kigger op og er sammen uden skærmen, så mobilerne ikke ender med at stjæle de unges tid,” siger Johanne Schmidt­Nielsen.

Både Torben Vind Rasmussen og Johanne Schmidt­Nielsen peger på, at skærmregler bør kobles til en indsats for at styrke de unges digitale dannelse – altså klæde eleverne på til at begå sig kritisk, etisk og ansvarligt i en digital verden. På den måde kan efterskolen blive et sted, hvor unge både får erfaringer med mindre skærmtid og anledning til at reflektere over, hvilken rolle digitale medier spiller i deres hverdag.

“Det kan jo være en livsændrende oplevelse, som kan bidrage til at skabe langt mere balancerede vaner gennem livet,” siger Johanne Schmidt­Nielsen.

Bagom Red Barnets undersøgelse

• 87 procent forventer at være mindre på skærm i løbet af deres efterskoleår, end de ville have været derhjemme.

• 76 procent oplever, at deres efterskole har fælles skærmregler, der gælder uden for undervisningstiden.

• 47 procent oplever, at skærmreglerne på skolen er strammere end derhjemme, mens 46 procent slet ikke har skærmregler derhjemme.

• 56 procent er enige eller meget enige i, at de er mere online, end der er godt for dem.

• Data er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt 3.142 elever, som Red Barnet har foretaget i forbindelse med, at de i efteråret 2025 var ude på 48 efterskoler for at fortælle de unge om skærmvaner, onlineliv og digitale krænkelser og om Red Barnets ’Slet Det-rådgivning’.

KILDE ’Unge drømmer om en pause fra skærmen på deres efterskoleophold’, spørgeskemaundersøgelse blandt 3.142 efterskoleelever, Red Barnet, 2026

“Det kan jo være en livsændrende oplevelse, som kan bidrage til at skabe langt mere balancerede vaner gennem livet”

JOhANNE SChMIDT-NIELSEN, GENERALSEKRETÆR FOR RED BARNET

Ifølge forstander Michael Thagaard kunne ledelsen på Langelands Efterskole ikke længere forsvare at være på sociale medier.

Farvel til sociale medier – goddag til nye fællesskaber

Langelands Efterskole droppede i sommeren 2025 Facebook og Instagram. Nu fortæller elever og forstander, hvad de har vundet, hvad de har mistet – og om deres nye alternative, digitale fællesskaber.

TEKST

Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk

FOTO Maria Tuxen hedegaard

Klokken 12.45 på Efterskolernes Dag var kun én enkelt bil drejet ind på parkeringspladsen ved Langelands Efterskole. Forstander Michael Thagaard kløede sig en anelse bekymret i håret.

“Vi sad lige der og tænkte: ’Nå, hvad så?’ Men så væltede det ind,” fortæller han.

Siden i sommer har Langelands Efterskole skullet lære at begå sig uden sociale medier. Den 29. august postede skolen sit sidste opslag på Instagram, og det har haft stor betydning for skolen. Men ikke i forhold til antallet af unge, der skriver sig op til en plads på efterskolen. I hvert fald ikke i negativ retning. For første gang i mange år har skolen en reel venteliste, hvor nogle på listen ikke kan regne med at få en plads.

Dråben, der fik bægeret til at flyde over, var, da Instagram og Facebooks ejer Meta sidste år annoncerede, at de lukkede deres faktatjek og fjernede nogle retningslinjer for følsomme emner som indvandring og køn.

“Det kunne vi sgu ikke stå inde for, så vi satte foden ned,” siger Michael Thagaard.

Skolen har ikke forbudt elevernes sociale medier. Fravalget handler om skolen som afsender: Facebook og Instagram er lukket, og hverdagskommunikation flyttet til andre kanaler. Oase.app bruges som et fælles rum til beskeder og grupper og taler sammen med Zenbi, som er det system, hvor skolen kommunikerer med både forældre og elever om skolen. Duckling indgår som et eksempel på et alternativt digitalt fællesskab. Alle de tre platforme er dansk udviklede og uafhængige af de store techgiganter.

I løbet af året har skolen desuden haft fokus på digital dannelse. Bl.a. har Red Barnets Slet Det­rådgivning besøgt skolen og fortalt om adfærd på sociale medier, ligesom skolen selv har holdt en Stop Snapchat­ dag. Desuden låser skolen mobilerne inde hele natten, i løbet af skoledagen og i de første fem uger af skoleåret.

“Godt nok logger de ikke af deres sociale medier, men ved at vise dem andre veje håber vi da, at de måske får en anden adfærd på de sociale medier,” siger han.

Elevernes digitale sociale liv foregår dog stadig spredt på tværs af flere platforme – både

skolens fælles kanaler og elevernes egne gruppechats og sociale medier, fortæller tre af eleverne Siri Hansen, Helle Jakobsen og Zid Andersen. Men de bruger også sociale medier og mobiler anderledes, end før de gik på Langelands Efterskole, siger de.

Vil ikke droppe sociale medier helt

“Jeg var virkelig fantastisk god til at doomscrolle inden efterskolen, men så var der lige de der fem uger uden mobil, og efter det er jeg begyndt at lave andre ting i stedet for,” fortæller Helle Jakobsen.

Ingen af dem opdagede, at deres kommende skole var hoppet af sociale medier, før de var flyttet ind på Langeland, fortæller de.

“Jeg tænkte, at det var en god beslutning, at de ikke gad Meta længere og hellere vil lægge op til at være sammen og kigge hinanden i øjnene,” siger Siri Hansen. Stop Snapchat­ dagen husker de tre piger dog ikke som en succes.

“Lærerne opfordrede os til at slette sociale medier, men det var der ikke så mange, der gjorde,” fortæller Siri Hansen.

Men sidenhen har Snapchat fået en anden rolle i deres liv. Den skolegruppe, som var oprettet, er der kun få medlemmer af, og der bliver ikke talt om noget vigtigt derinde. Det er de glade for.

“Det var et farligt sted. En krigszone,” siger Helle Jakobsen og fortæller, at der ofte opstod misforståelser, ligesom nogle elever smed andre elever ud af gruppen.

Både hun og Siri Hansen bruger stadig Snapchat til at skrive med deres venner derhjemme, Zid Andersen skriver der med sin kæreste, og ellers har hun rykket sin kommunikation med sine forældre over på Zenbi.

“Jeg kan ikke så godt lide at skrive på Snapchat. Jeg synes, det er overstimulerende,” fortæller hun. Alligevel kan de stadig finde på at sidde på hver deres værelse og bruge Snapchat til at sende grimme fotos af sig selv.

99 % af børn og unge bruger mindst ét socialt medie. De 13­17­ årige har i gennemsnit profiler på seks sociale medier.

KILDE ’Børn, unge og forældre på sociale medier: Tid, vaner og oplevet forbrug’, Konkurrence­ og Forbrugerstyrelsen, 2025

“Vi bruger det som en måde at være sociale på,” fortæller Helle Jakobsen.

På TikTok har de en gruppe, hvor de sender fjollede videoer til hinanden. Og Siri Hansen kan godt lide at bruge Instagram til at udtrykke sig kreativt. Der er ikke noget, der tyder på, at de siger helt farvel til sociale medier.

“Sociale medier kan være et virkeligt røvsted, men også et virkeligt fedt sted at være. Jeg har mødt rigtig mange mennesker på TikTok,” fortæller Siri Hansen.

Alle de tre elever ser sig selv som lidt alternative i forhold til de fleste af dem, som de hidtil har gået på skole med. Og de har alle tre oplevet, at de kunne finde nogen at spejle sig i på sociale medier.

“Der sker selvfølgelig også mange ubehageligheder på sociale medier,” siger Siri Hansen, som selv har fået grænseoverskridende kommentarer og er blevet kontaktet af nogen, som hun ikke ønskede at skrive med.

Fejl skygger ikke for fordele

I løbet af den første tid uden sociale medier har Langelands Efterskole begået masser af fejl, understreger Michael Thagaard. Blandt andet erkender han blankt, at personalet på Stop Snapchat­ dagen ikke vidste nok om, hvordan de unge bruger Snapchat, så det endte med, at de unge følte sig talt ned til. Det var også en fejl, at skolen ville lære eleverne at bruge de nye apps Oase og Duckling i løbet af de første fem uger, hvor telefonerne kun blev taget frem for at lære netop det. Fejltrinnene skygger ikke for de fordele, han ser ved, at skolen har droppet sociale medier.

Men de ansatte på Langelands Efterskole var klar over, at de måtte gribe markedsføringen af skolen anderledes an. Derfor fik efterskolen hjælp fra et designbureau og har lagt hele sin kommunikation om, så den mere tydeligt afspejler skolens værdier. Ansatte fra bureauet flyttede ind på skolen og interviewede både medarbejdere og elever for at lære skolen at kende. Det har ført til en ny, meget tydelig visuel identitet, som spejler den kreativitet og farvestrålende elevkunst, man møder overalt på skolen. Den ses på hjemmesiden og på plakater, som de ansatte har hængt op især i København, hvor en stor del af skolens elever kommer fra.

Michael Thagaard opfordrer andre efterskoler til også at droppe sociale medier.

Skolen har brugt den nye identitet i helsidesannoncer i Politikens efterskoletillæg og en ambassadørkampagne, hvor de beder nuværende og tidligere elever og forældre om hjælp til at hænge plakater op og dele andet merchandise. De sender også julegaver med merchandise til kommende elever, både så de kan fornemme, at de allerede er en del af efterskolen, og så de kan være med til at synliggøre skolens visuelle identitet med bl.a. muleposer og klistermærker. Derudover gør skolen en indsats for at skabe synlighed ved at komme i medierne. Skolen arbejder sammen med en freelancejournalist, som hjælper dem med at få gode historier ud, hvilket i høj grad er lykkedes.

“Jeg vil sætte spørgsmålstegn ved, hvor meget facebookreklamer betyder. Det har ikke betydet noget for os. Vi har bare sparet de penge og brugt dem til noget andet. Så det har været virkelig interessant for os at gå nye veje,” siger Michael Thagaard.

Han opfordrer andre til også at droppe sociale medier.

“Vi har som værdibaserede skoler en kæmpe mulighed for at påvirke en samfundsudvikling. Verden har brug for nogle grænser for, hvad vi vil være med til ud fra vores værdimæssige ståsted i Danmark. På Langelands Efterskole går vi aldrig nogensinde tilbage til Meta.”

Bagom forskning i børn og unges digitale trivsel

• Over 95 procent af de danske unge bruger digitale medier til at interagere og have kontakt med andre.

• Et højt digitalt medieforbrug skaber FOMO (fear of missing out) og får særligt piger til at sammenligne sig med andre.

• Mobilens mange notifikationer kan skabe stress. Det behøver ikke at handle om at bruge meget tid på skærmen, men selve det ofte at tjekke telefonen og bruge den til hurtig kommunikation, for eksempel i form af likes.

KILDE ’Digitalt mediebrugs betydning for sociale relationer, fællesskaber og stress blandt unge’, Lars Fynbo m.fl., VIVE – Det Nationale Forsknings­ og Analysecenter for Velfærd, 2022

Overvejer I at droppe sociale medier? Her er 5 gode råd

Forstander for Langelands Efterskole, Michael Thagaard, deler her sine gode råd til skoler, som overvejer at droppe sociale medier.

TEKST Katrine Friisberg redaktion@efterskolerne.dk

FOTO Maria Tuxen hedegaard

ILLUSTRATION eTypes

1. Vær tro mod jeres værdier

Overvej, hvilke værdier I har på jeres skole, og hvordan de passer sammen med de værdier, der ligger bag de sociale medier. Diskutér det i ledelsen og på personalemøder. Måske er det tid til at gøre op, om det passer med jeres skoles værdier at være på sociale medier.

2. Søg erfaringer

Der er ikke så mange skoler, der har sagt farvel til sociale medier, men Langelands Efterskole er altid klar til at dele ud af både gode og dårlige erfaringer.

3. Overvej, hvordan I vil markedsføre jer

Langelands Efterskole bruger lige så mange penge på markedsføring nu, som skolen gjorde før. Men skolen har fået hjælp af et designbureau til at skabe en ny måde at kommunikere på, som afspejler skolens værdier. Designbureauet har udført interviews og været med i skolelivet i flere dage. Til gengæld har det givet skolen en identitet, som både elever og personale i høj grad kan genkende sig selv i, og som giver stolthed.

4. Lyt til eleverne

Sæt gang i refleksion om de sociale medier hos eleverne. Det kan ske med temadage, foredrag og meget andet. Men husk at lytte til eleverne, før I fortæller dem noget om sociale medier. Forskellige generationer bruger medierne på meget forskellige måder.

5. Sig nej tak til Snapchatgrupper

Ofte går der ikke længe fra to kommende elever har mødt hinanden til et infomøde, før de tager initiativ til at oprette en Snapchat­ gruppe. Problemet er, at Snapchat­ grupper let kan virke ekskluderende, fordi ikke alle bliver inviteret med. Gør det derfor tydeligt over for både kommende elever og forældre, at I fraråder at oprette Snapchat­ grupper.

Sociale medier

Næsten alle unge er dagligt på sociale medier. Platformenes små signaler påvirker deres relationer og kan skabe pres og misforståelser, peger forsker Malene Charlotte Larsen på. Hun advarer samtidig efterskolerne mod dobbeltmoral i deres egen brug af medierne.

TEKST Katrine Friisberg redaktion@efterskolerne.dk

FOTO Maria Tuxen hedegaard

“Hvorfor åbner du mig bare?”

Det er et af de spørgsmål, der hurtigt dukker op, når børn og unge skriver sammen på digitale medier som Snapchat og Messenger og kan se, at en ven har åbnet en besked – uden at svare.

De fleste unge er i digital kontakt hver dag. Derfor er sociale medier ikke bare en skærm – de er blevet en del af relationerne. Men platformene sender også små signaler, som kan skabe usikkerhed og pres. Det kan være markeringer som set og åbnet, men også funktioner som lokation, snapscore og streaks.

Hvorfor er min ven i byen uden mig? Han har en vild snapscore – er han mere populær end mig?

Hvorfor holder hun ikke vores streak kørende? Betyder jeg ikke så meget for hende?

Det er den slags tvivl og pres, som de indbyggede funktioner kan bringe ind i de unges venskaber.

Inden for forskningen kalder Malene Charlotte Larsen disse funktioner for autogenereret feedback. Hun er ph.d. og lektor i børn og unges brug af sociale medier ved Institut for Kultur og Kommunikation på Aalborg Universitet og har undersøgt, hvordan netop disse signaler fra digitale medier påvirker børn og unge.

Hun understreger, at digitale medier også er med til at bringe de unge tættere på hinanden. Følelsen af forbundethed eksisterer parallelt med den usikkerhed, der kan opstå, når de sociale medier viser, hvor ens venner er, mens man selv er derhjemme, eller

Unge bruger platformene til at pleje venskaber og sociale relationer – men prisen er høj.

at deres snapscore er steget, selv om de ikke har svaret en selv. Designet kan plante tvivl.

“Jeg har over årene observeret, at der kommer flere og flere af de her funktioner og designgreb til, som blander sig i børn og unges sociale relationer, og nogle gange skaber det det, jeg kalder relationspostyr,” forklarer Malene Charlotte Larsen.

For de unge ligger usikkerheden ofte som noget usagt, fortæller hun. Hvis man har en tryg og stabil relation, behøver det heller ikke at betyde så meget.

“Men hvis du er i en sårbar position og i forvejen er lidt usikker, kan den information puste til noget af den usikkerhed,” siger hun.

Når feedet bestemmer

Det er ikke kun relationer, der påvirkes af de digitale mediers design. Også feeds og algoritmer påvirker de unges trivsel. De fleste unge kan lide den såkaldte ’for you page’, som sørger for, at indholdet føles relevant – at fodboldvideoer dukker op hos den fodboldinteresserede og hesteklips hos den hesteglade. Men den samme logik fører til, at mange børn og unge bruger mere tid, end de har lyst til på sociale medier.

“Generelt siger børn og unge, at de synes, at de bruger for lang tid på de her platforme. Og det er jo,

4 designgreb der blander

sig i relationer

• Set/læst og typing-bobler skaber forventning om svar og kan skabe usikkerhed, når der ikke svares.

• SnapMap/lokation gør det let at finde hinanden, men kan skabe usikkerhed og en følelse af at være udenfor, når andre er sammen. Kan også opleves som kontrol eller overvågning, når andre tjekker, hvor man er.

• Online-prik/snapscore/status gør aktivitet synlig og målbar og kan skabe sammenligning og socialt pres.

• Streaks belønner, at man holder gang i kontakten – kan forvandle relation til vedligeholdelsespligt.

KILDE Malene Charlotte Larsen, lektor i børn og unges brug af sociale medier ved Institut for Kultur og Kommunikation på Aalborg Universitet

KILDE ’Medieudviklingen 2025. Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner’, DR, 2026 !

54 % af de 15 ­35 ­ årige har i løbet af den seneste måned haft lyst til at stoppe med at bruge mindst ét socialt medie. TikTok og Facebook er de to platforme, som flest overvejer at stoppe med.

fordi algoritmerne er alt for gode,” siger Malene Charlotte Larsen og peger på en udvikling, hvor andre sociale medier er blevet påvirket af TikTok, så korte videoer kører i loop og glider videre i næste klip.

I et litteraturreview, det vil sige en systematisk gennemgang af eksisterende forskning inden for området, peger VIVE på, at højt digitalt medieforbrug kan hænge sammen med blandt andet FOMO (fear of missing out) og social sammenligning, og at stress i nogle studier forbindes med hyppige tjek og hurtig, kortfattet kommunikation, for eksempel likes. Samtidig peger forskningen også på, at digitale medier for mange unge kan understøtte relationer og fællesskaber – især når de bygger videre på offline­venskaber.

Ifølge Malene Charlotte Larsen har efterskolerne gode muligheder for at sætte nogle gode rammer om brugen af de digitale medier. Hun opfordrer desuden til, at efterskolerne diskuterer de digitale mediers indflydelse på trivsel, venskaber og fællesskaber samt platformenes forretningsmodeller, hvordan de tjener penge på algoritmer og autogenereret feedback. Men hun maner også til eftertanke hos efterskolerne og opfordrer til, at skolerne passer på med at blive dobbeltmoralske.

“Det er lidt paradoksalt, at efterskolerne gerne vil markedsføre sig og lægge billeder af eleverne ud på sociale medier, og når eleverne går der, må de ikke selv være på sociale medier. Man kunne næsten gå så langt, som at kalde det dobbeltmoralsk,” siger hun.

Hun mener, at det er en god idé at begrænse brugen af sociale medier for eleverne under efterskoleopholdet, men også at efterskolerne bør overveje, om de samtidig skal lægge elevernes oplevelser til skue offentligt.

4 greb til digital dannelse på efterskolen

Ph.d. og lektor i børn og unges brug af sociale medier Malene

Charlotte Larsen giver fire forskningsbaserede råd til, hvordan ansatte kan skabe refleksion og trygge rammer om elevernes brug af sociale medier.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk

ILLUSTRATION eTypes

1. Vær konkret

Mange voksne taler om skærmtid eller skærer sociale medier over én kam. Men Malene Charlotte Larsens forskning viser, at den samme app kan rumme både gode og problematiske funktioner – og at selv én funktion kan have både gode og dårlige effekter. Gå derfor tæt på de konkrete funktioner: Hvordan påvirker de eleverne? Og hvilken forretningsmodel ligger bag? Husk samtidig at lytte åbent til de unges egne nuancer og erfaringer.

2. Gå på digital opdagelse

Du kan meget bedre sætte dig ind i, hvordan de digitale medier fungerer, hvis du selv har prøvet dem. Det kan føles irrelevant og utroværdigt for de unge at tale med voksne, som faktisk ikke ved, hvad de snakker om.

3. Drag paralleller

Tal med de unge om, hvordan I håndterede det sociale, da du var ung. Hvordan fandt I hinanden uden sociale medier – ja, måske uden en telefon? Hvordan opdagede du ny musik? For børn og unge, som er vokset op med smartphones, kan det være interessant at få et indblik i, hvordan det er at leve uden.

4. Find fem forretningsmodeller

Lad de unge forholde sig kritisk til de sociale medier ved at lade dem finde fem forretningsmodeller på de enkelte medier. På den måde forholder de sig til, hvordan de forskellige digitale medier tjener penge på algoritmer, streaks og notifikationer. Det bliver samtidig en øvelse i digital dannelse og kritisk forståelse – og kan åbne for en fælles samtale om, hvordan design og forretning påvirker både den enkelte og fællesskabet.

Der findes også digitale fællesskaber uden algoritmer

Nogle skoler er allerede i gang med at afprøve danske apps, som udfordrer techgiganterne ved at tilbyde fællesskaber uden algoritmer og uden datadrevet pres.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk

FOTO Maria Tuxen hedegaard

Facebook­ grupper, Messenger ­ tråde og Snapchat­fællesskaber bliver ofte brugt til kommunikation på skoler mellem elever, forældre og ansatte.

I de senere år er der dog vokset en række danske alternativer frem med det formål at skabe digitale rum uden algoritmisk støj, uden skjult datadrevet forretningslogik og uden design, der bevidst fastholder brugerne længst muligt.

Det gælder f.eks. de to danske platforme Oase. app og Duckling, der vil tilbyde digitale fællesskaber, der understøtter samarbejde, kreativitet og samtale –uden at fællesskabet samtidig bliver en indgang til distraktion.

Anders Lemke ­Holstein står bag Oase.app, og han ønsker at tilbyde en anden form for digitale fællesskaber end det, som særligt Meta, der ejer Facebook og Instagram, kan tilbyde.

“Lige så snart vi er flere mennesker, der skal opnå et eller andet sammen, ender vi meget hurtigt i Facebookeller Snapchat­grupper. Og der bliver vi fristet med et endeløst feed af uimodståelige videoer, som vi kan fortabe os i i timevis. Man slipper sjældent ud med

“Lige så snart vi er flere mennesker, der skal opnå et eller andet sammen, ender vi meget hurtigt i Facebook­ eller Snapchat­ grupper”

ANDERS LEMKE-hOLSTEIN, STIFTER AF OASE

76 % af efterskole­

eleverne oplever, at deres efterskole har fælles skærmregler, der gælder uden for undervisningstiden.

KILDE ’Unge drømmer om en pause fra skærmen på deres efterskoleophold’, spørgeskemaundersøgelse blandt 3.142 elever på 30 efterskoler, Red Barnet, 2026

mod på livet og energi til det næste, man er oftere drænet,” siger Anders Lemke ­Holstein.

Derfor har han udviklet Oase, hvor brugerne kan oprette fællesskaber, såkaldte oaser, med folk, de kender.

Man kan ikke søge andres oaser frem, hvilket betyder, at man ikke kan blive kontaktet af fremmede, og der er ingen påvirkninger fra et feed. Til gengæld kan man oprette lige så mange oaser, man vil, f.eks. for klassen, forældrerådet, fodboldklubben, vennegruppen, osv. Han fortæller om en gruppe drenge, han mødte, som havde svært ved at få kammeraterne til at møde op til rundboldkamp i parken, fordi deres beskeder druknede i Snapchat­beskeder og algoritme­støj.

“Vores oase vil meget hellere have, at vi får styr på den der rundboldkamp, og så mødes nede i Fælledparken, ved shelteret, ved bålet, eller hvad det nu er, man har lyst til. Så Oase er en app, der ikke vil bruges. Men det står jeg faktisk ved; jeg synes, at folk skal bruge Oase så lidt som muligt,” siger han.

Oase har i dag 30.000 brugere og arbejder sammen med fire efterskoler, to NGO’er og to patientforeninger som pilotprojekter.

Et alternativt fællesskab

En anden dansk app, Duckling, er udviklet som en hybrid mellem et socialt og et journalistisk medie, målrettet den gruppe af unge, der som målgruppe falder imellem

Ultra Nyt og Zetland, som den ene grundlægger af Duckling, Kamilla Gamborg Isaksen udtrykker det.

Grundlæggerne af Duckling har holdt workshops

Oase har i dag 30.000 brugere og samarbejder indtil videre med fire efterskoler.

ude på mange skoler og derigennem samlet en redaktion af unge, som er med til at udvikle journalistikken, hvilket Duckling i år har fået mediestøtte til.

Håbet er, at Duckling kan blive et alternativ til TikTok og Instagram, som mange bruger til at udtrykke sig kreativt. Når man åbner appen, bliver brugeren mødt af historier, nogle æstetisk flotte, andre mere grundlæggende journalistiske, og alle kan bestå af et miks af tekst, billeder, video og lyd.

Duckling er tænkt som et sted, hvor unge kan boltre sig på et socialt medie, som ikke er så styret efter at få brugerne til at spendere mere tid på appen. Grundlæggerne er kritiske over for alt det data, som virksomheder som Meta og TikTok får adgang til. Samtidig er drømmen også at klæde den unge generation på til at være mediekritiske og selv producere gode historier.

I dag har Duckling ca. 8000 brugere og arbejder sammen med to pilotskoler, som bruger appen til at oprette en pendant til det oprindelige skoleblad. På den måde tilbyder Duckling også et alternativt fællesskab. Indtil videre har Duckling samarbejdet med et gymnasium og Langelands Efterskole, men det er meningen, at det tal skal vokse med 20 skoler i år, fortæller Kamilla Gamborg Isaksen.

“Der er faktisk ret mange unge, som efterspørger nogle andre typer af fællesskaber, også digitale fællesskaber,” siger Kamilla Gamborg Isaksen.

Camps giver børn lyst til efterskolelivet

Med fokus på oplevelsen og fællesskabet har Sorø Gymnastikefterskole gjort camps til både et frirum for børn og en måde at tiltrække flere elever på.

3 greb til camps, der virker

1. Tag udgangspunkt i skolens egne styrker og faciliteter og gennemfør camps med høj kvalitet hele vejen rundt.

TEKST Katrine Friisberg redaktion@efterskolerne.dk ILLUSTRATION eTypes/Freepik

Flere hundrede børn deltager hvert år i camps på Sorø Gymnastikefterskole. De fleste af skolens camps er blevet så populære, at forældre sidder klar ved computerne, når tilmeldingen åbner.

Mange camps bliver udsolgt efter få dage og har ventelister. Deltagerne kommer ikke alene fra lokalområdet, men også fra Bornholm, Jylland og Lolland­Falster. Det oplyser Christoffer Færch, som arbejder 70 procent af sin tid som lærer på skolen og derudover har ansvaret for skolens camps og events.

Sorø Gymnastikefterskoles mål med camps er først og fremmest at dele skolens faciliteter og kapaciteter inden for gymnastik med så mange som muligt. Som gymnastikefterskole råder skolen over faciliteter, som de færreste gymnastikforeninger kan matche, bl.a. et springcenter med springgrave, parkourcenter og dansecenter med spejlvæg.

2. Prioritér oplevelsen før rekruttering, det skaber tillid hos både børn og forældre.

3. Brug tidligere elever aktivt, og giv dem ansvar, klare rammer og ordentlige vilkår.

KILDE Christoffer Færch, lærer og campansvarlig

Sorø Gymnastikefterskole

DET VIRKER

‘Det virker’ har til formål at give inspiration fra skole til skole. Det kan være alt fra små fif, der gør det lettere at sortere skolens skrald eller optimerer rutinen i køkkenet til det gode greb, der gør undervisningen mere nærværende eller aftenaktiviteten sjovere. Har du et godt tip til andre skoler, du gerne vil dele, så skriv til redaktør Anna Rossman Thejsen på redaktion@efterskolerne.dk og foreslå det til ‘Det virker’.

“Vi har så mange fede faciliteter. Det er ærgerligt, hvis de bare skal stå tomme. Og vi har så mange kræfter bagved både i forhold til instruktører og i forhold til at afholde camps. Vi vil gerne være med til at inspirere og give børn og unge en god oplevelse,” siger han.

Også for tidligere elever

For skolen er det vigtigt, at deltagerne får en god oplevelse med fællesskab og gymnastik. Men det betyder næsten lige så meget, at skolen kan tilbyde tidligere elever muligheden for at bruge deres engagement og passion for gymnastik.

“De elsker at være her og undervise. Især de yngre instruktører har masser af energi og synes, det er skidesjovt at give den gas. Og jeg vil gerne have, at de har det megagodt her – de sætter trods alt en hel uge af deres sommerferie af til os,” siger han.

Skolen er samtidig bevidst om, at camps giver deltagerne og deres forældre

indblik i efterskolelivet. Sorø Gymnastikefterskole har stor søgning til efterskolen, men for Christoffer Færch er det lige så godt, hvis de bliver inspireret til at tage på efterskole et andet sted.

At camps spiller en rolle i rekrutteringen, oplever lærerne dog hvert år, når et nyt elevhold begynder. Mange elever fortæller, at de tidligere har deltaget i enten en camp eller en åben springtræning, som skolen også tilbyder i skoleferierne.

En målgruppe, skolen har særligt fokus på at nå, er drengene. Som gymnastikefterskole er det ikke realistisk, at skolen opnår en ligelig kønsfordeling, fortæller Christoffer Færch, men gennem camps vil skolen vise drenge, som ofte dyrker gymnastik i miljøer domineret af piger, at der findes fællesskaber med andre drenge med samme interesse. Derfor arrangerer skolen rene drengecamps, som dog ikke bliver fyldt op ligesom skolens andre camps.

At skolens camps er blevet så populære, mener Christoffer Færch skyldes både de gode faciliteter og skolens fokus på at skabe trygge og positive oplevelser for alle deltagere.

“Jeg gør helst ikke noget halvt, så jeg prøver at sørge for, at de virkelig føler sig velkomne,” siger han. I sommerferien, hvor campen varer fem dage, har skolen ansat omkring 30 ­ 40 instruktører til cirka 200 deltagere. Derudover er der såkaldte campmødre, som tager sig af børn, der bliver kede af det, syge eller får hjemve. Skolen har også vågne nattevagter, så børnene kan få hjælp af en voksen om natten, uden at instruktørerne bliver vækket, så de kan være friske næste dag.

År efter år bliver børn og unge ved med at komme igen – både som deltagere og instruktører – fortæller Christoffer Færch. Og det viser ifølge ham, at campene har fat i noget rigtigt; Sorø Gymnastikefterskole har fundet noget, der virker.

Bør og tør vi udfordre hypen om skolerejser – og fokusere mere på solidaritet og nærhed?

Livet på en ø-efterskole lærer os noget om nærhed og fællesskab. Det rejser et større spørgsmål: Er tiden måske inde til, at vi som skoleform tænker mere solidarisk og nært, når det gælder vores skolerejser?

Jannick Marschall og Caroline Tullin har stafetten

TEKST Jannick Marschall, forstander, og Caroline Tullin, pædagogisk leder, begge på Samsø Efterskole FOTO Privat

Vi er efterhånden få ø ­ efterskoler tilbage, og derfor er opmærksomheden på vores særlige vilkår både relevant og nødvendig. Derfor takker vi forstander på Kastanievej Efterskole, Karen Krog, for at sende stafetten videre til os med spørgsmålet om, hvordan man fastholder og rekrutterer elever til en ø ­ efterskole.

At drive efterskole på en ø er en ambivalent størrelse. Heldigvis vinder fordelene stort over udfordringerne – og vi forsøger at se bøvlet som læring og en del af dannelsen. På Samsø øver vi os for eksempel i at lære de unge værdien i at sætte tempoet ned. Også når færgen er aflyst og ventetiden frustrerende.

Det korte svar er, at de udfordringer, mange efterskoler oplever i disse år, ikke er grundlæggende anderledes hos os – og så alligevel. For der findes en ø ­faktor. Den er både vores styrke og vores benspænd.

Beliggenheden betyder højere driftsudgifter til transport og længere rejsetid for eleverne. Det er et grundvilkår, som også spiller ind på fastholdelsen. Det kræver et nuanceret og skarpt ledelsesblik – økonomisk, personalemæssigt og pædagogisk.

Men færgeturen kan også noget. Den giver en ekstra time til fællesskabet. Tid til at hænge ud, tale

sammen, lande. Transporten er derfor ikke kun en udgift og udfordring – den er også en investering i relationer. Ø­livet er ofte netop både ­ og.

Forældresamarbejdet ser også anderledes ud. Man kigger ikke lige forbi en tirsdag aften. Aflevering og hentning kræver planlægning. Møder opstår ikke af sig selv, men må organiseres og tilpasses – fysisk eller virtuelt. Her lærte vi trods alt noget af coronatiden: Samarbejde kan godt foregå gennem en skærm.

Ø-faktoren giver frihed, ro og tryghed Vores placering på en ø tvinger os til at tænke bredt i profil og tilbud. En smal profil gør os sårbare. Logistik, praktik og økonomi fylder mere, når vi skal planlægge arrangementer eller særlige fag og forløb. Det er dyrere og mere komplekst. Til gengæld har vi en hel ø som vores læringsrum.

“Udlandsrejsen er skoleårets største udgift. I små budgetår er der mange kroner bundet her. Men tør man skære den væk? Rejserne er blevet et konkurrenceparameter i rekrutteringen”

— JANNICK MARSChALL, FORSTANDER, OG CAROLINE TULLIN, PÆDAGOGISK

LEDER, BEGGE PÅ SAMSØ EFTERSKOLE

Ø­faktoren rummer en frihed, en ro, en tryghed og en bobleeffekt, som har en særlig betydning for de unge. I en tid, hvor tempoet er højt og kravene mange, kan en ø give plads til fordybelse og pusterum.

Her er man sammen – fordi man er her. Det er et frirum til at være i hinandens selskab, for man skal ikke andre steder hen – kan slet ikke komme andre steder hen. Øen er et lille helle i en stor og indimellem uoverskuelig verden. En legeplads for relationer og udvikling. Det er svært at beskrive, men let at mærke. Øen gør noget ved os – og for os. Ø­faktoren er noget ganske særligt.

Netop fordi øen skærper vores blik for værdien af nærhed, fordybelse og det forpligtende fællesskab, bliver vi også optaget af, hvilke bevægelser vi som skoleform ellers er en del af. For når hverdagen på en ø lærer os, at dannelse ikke nødvendigvis kræver distance, men nærvær – hvad betyder det så for vores syn på de rejser, vi sender vores elever på? Skal bevægelsen altid være ud i verden, eller kan den også være ind i det fællesskab, vi allerede står i?

Bør og tør vi udfordre hypen omkring skolerejser og tænke mere solidarisk og nært?

har vores rejser taget en forkert drejning?

Vi vil gerne debattere, om tiden er kommet til, at vi som skoleform genbesøger målet med vores rejser. Vi oplever profilrejserne med tydelig faglig forankring som meningsfulde og givende. Vores tvivl går på, om målet med de fælles ture har bevæget sig i forkert retning – har branding vundet over dannelse?

Samsø Efterskole har stafetten

Forstander på Kastanievej Efterskole, Karen Krog, har sendt stafetten videre til Samsø Efterskole med følgende begrundelse:

”Jeg vil gerne sende stafetten videre til Samsø Efterskole for at blive klogere på, hvordan de som ø-efterskole tiltrækker og fastholder elever fra fastlandet, og hvilke udfordringer praktisk og økonomisk, der er forbundet med dette.”

Vi er ikke anderledes på Samsø. Vi har netop været på vintertur i Norge. Der opstod fællesskab, mod og nye kompetencer – uden tvivl. Men både elever og forældre kalder det en skiferie. Vi ønsker, at vores skolerejse skal være langt mere end det. Bør det gentænkes? Er der overensstemmelse mellem skoleårets uden sammenligning dyreste prioritering og det, eleverne får med hjem i rygsækken? Husker vi at spørge os selv, hvad målet er med den?

Udlandsrejsen er skoleårets største udgift. I små budgetår er der mange kroner bundet her. Men tør man skære den væk? Rejserne er blevet et konkurrenceparameter i rekrutteringen.

Kunne vi på tværs af efterskoler tænke mere solidarisk – og mere bæredygtigt? Vi oplever en grad af ulighed i mulighederne. Hvad hvis vi i højere grad rejste nationalt og brugte hinandens skoler som destinationer? Danmark rummer et væld af unikke efterskoler med stærke profiler og særlige lokaliteter. En udveksling på tværs af landsdele kunne give nye perspektiver, styrke fællesskabet i skoleformen og mindske både økonomisk og klimamæssigt pres.

“Hvad hvis vi i højere grad rejste nationalt og brugte hinandens skoler som destinationer?”

—

JANNICK MARSChALL, FORSTANDER, OG CAROLINE TULLIN, PÆDAGOGISK LEDER, BEGGE PÅ SAMSØ EFTERSKOLE

Måske er nærheden og fordybelsen i vores eget land horisontudvidende nok. De unge skal nok komme på ferie med deres forældre. Her er de på efterskole.

Samtidig ser vi et stort potentiale for øget samarbejde mellem skoler: fælles temauger, lærerudveksling – måske endda forstanderudveksling i kortere perioder. Det kunne give kompetenceløft, inspiration og nye blikke på vores praksis.

Vi kender ikke svaret, men hos os balancerer skolerejsen i øjeblikket på en vægtskål mellem værdier, økonomi og konkurrenceelement. Derfor ønsker vi denne debat. Kan vi sammen udvikle, udforske og udfordre skolerejsen? Det kunne være spændende at stå sammen om en mere bæredygtig og økonomisk tilgang og holdning til vores skolerejser.

Og stafetten går til ...

Forstander JANNICK MARSChALL og pædagogisk leder CAROLINE TULLIN fra Samsø Efterskole sender stafetten videre til Risskov Efterskole med følgende begrundelse:

”Vi vil gerne sende stafetten videre til Risskov Efterskole og høre deres perspektiv: Er vores skolerejser ved at tippe fra dannelse til branding? Og kunne skoleudveksling være et mere økonomisk, klimamæssigt og dannelsesmæssigt bæredygtigt alternativ – eller ser de andre måder at gentænke form og formål med skolerejserne på?

Inviter Europa ind i klasseværelset

eTwinning er Europas største netværk for interkulturelt samarbejde for skoler. Her samarbejder elever og lærere gennem autentiske møder på tværs af alle fag.

Kom godt i gang eller inviter din lokale ambassadør på besøg via ‘etwinning.dk’.

Opret profil og invitér din kollega med. Kan bruges i alle fag.

Hold øje med gratis events: Rejs ud i Europa til workshops eller deltag virtuelt

Find relevante samarbejdspartnere.

Find inspiration internationale samarbejde.

Er forældrene ved at overtage efterskoleåret?

Når bekymrede forældre reagerer på hvert bump i efterskolelivet, risikerer vi at fjerne den modstand, der får unge til at vokse. Efterskolerne må turde holde fast i, at udvikling kræver tid, deltagelse – og nogle gange ubehag, skriver forstander Kresten Fjord Nielsen.

Debattører

TEKST Kresten Fjord Nielsen, forstander på

Idrætsefterskolen Grønsund

FOTO Idrætsefterskolen Grønsund

Noget har forandret sig i efterskoleverdenen.

Inspireret af den debat, som blandt andre forstander René Holm Hansen fra Viby Efterskole har rejst, står mange efterskoler – også Idrætsefterskolen Grønsund, hvor jeg er forstander – midt i en ny udfordring: Forældrene har sværere ved at give slip.

Flere unge vender sig i dag væk fra det, der er svært, og almindeligt menneskeligt ubehag bliver oftere forstået som noget behandlingskrævende. Den tendens genkender vi. Ikke som kritik af åbenheden om mental trivsel – den er vigtig – men som en bekymring for, om vi nogle gange kommer til at fjerne den modstand, der faktisk skaber udvikling.

Der er opstået en kultur, hvor børn og forældre –bevidst eller ubevidst – monitorerer hinanden konstant. Og hvor afstanden mellem tanke og handling er blevet forkortet. Er der uro derhjemme, inddrages efterskoleeleven straks.

Er der konflikt på værelset, en dårlig træning eller en skarp tone fra en lærer, sidder velmenende forældre klar med råd, analyser og handleplaner.

’Pyt­knappen’ når aldrig at blive trykket. Tiden fra tanke til handling er blevet voldsomt forkortet.

En mail, der ikke besvares hurtigt nok, følges op af en besked – måske et opkald. Der forventes handling.

Og ofte en handling, der tilgodeser det enkelte barn, også hvis det sker på bekostning af fællesskabet.

Selvfølgelig gælder det ikke alle. Heldigvis ikke.

Vi møder stadig mange forældre, der har tillid til processen. Som ved, at efterskolefællesskaber ikke opstår på tre uger, men ofte først for alvor efter skituren eller de store gymnastikopvisninger, hvor hele skolen pludselig ’suser samme vej’.

Men presset er mærkbart.

Bekymringen fylder mere end virkeligheden

Vi oplever flere elever, der er så bekymrede for nye sociale konstellationer, at de får ondt i maven.

Et værelsesbyt – som tidligere blev mødt med ’det bliver da spændende’ – kan i dag udløse massiv bekymring. Nogle forældre kontakter os, før det overhovedet er offentliggjort, for at sikre, at der er taget hensyn til diagnoser, sårbarheder og tidligere erfaringer.

Det er blevet næsten almindeligt at møde op med mapper fulde af papirer.

Og lad det være sagt tydeligt: Når der er reelle diagnoser og behov, skal vi selvfølgelig tage dem alvorligt. Det gør vi. Men i langt de fleste tilfælde møder vi unge mennesker, der er ganske velfungerende. De falder naturligt ind i efterskolelivet, og kammeraterne accepterer deres forskelligheder. Ofte er det ikke diagnosen, der fylder – men forældrenes bekymring.

Der synes at være opstået en søgen efter forklaringer på alt. Hvorfor gjorde mit barn noget mærkeligt? Hvad ligger der bag?

Deltag i debatten om efterskoler

• Vi har brug for medlemmernes stemmer i debatten om efterskoler.

• Del dine perspektiver, erfaringer eller holdninger i et debatindlæg.

• Din stemme kan være med til at kvalificere debatten og styrke udviklingen af efterskolerne.

• Send dit indlæg på maks. 5.000 tegn samt et billede af dig selv til redaktion@efterskolerne.dk.

• Vi bringer kun indlæg, der udelukkende er sendt til Efterskolerne, og forbeholder os retten til at redigere og forkorte teksten.

• Vi sender indlægget til godkendelse hos dig, før det offentliggøres.

“Forældre er i dag tættere på deres børn end nogensinde. Engagementet er ægte – og det er smukt. Men kærlighed kan få en bagside, hvis den bliver til konstant indgriben”

KRESTEN FJORD NIELSEN, FORSTANDER PÅ IDRÆTSEFTERSKOLEN GRØNSUND

Hvilken udredning mangler vi?

Måske har vi glemt noget helt fundamentalt: Unge mennesker gør mærkelige ting. De prøver grænser af. De kan ikke konsekvensberegne fuldt ud.

Det er ikke en fejl. Det er ungdom.

Når vi ringer hjem og fortæller, at en elev har opført sig tosset, har vi ikke brug for forklaringer eller henvisninger til kommende psykologsamtaler.

Vi har brug for opbakning. For et fælles budskab: ’Det dér er ikke i orden – og du kan gøre det bedre.’

Hvis unge ikke får lov til at dumme sig, lege vildt og mærke konsekvenser i trygge rammer, risikerer vi at skabe en generation, der ikke kan tåle modstand.

Og efterskolelivet er – og skal være – fuld af modstand. Det er netop i modstanden, udviklingen sker.

Fællesskab kræver deltagelse

Efterskolen bygger på en kontrakt om ti måneder. Man melder sig ikke til en weekend – men til en proces.

Hvis for mange fritages for det, der er svært, tager hjem midt på ugen eller træder ud af fællesaktiviteter, mister fællesskabet sin form. Ikke af ond vilje – men fordi fællesskaber kræver deltagelse.

Nogle gange er det kærligste svar derfor: ’Du skal prøve alligevel.’ Det lille skub, der siger: ’Vi tror, du kan mere, end du selv tror.’

Forældre er i dag tættere på deres børn end nogensinde. Engagementet er ægte – og det er smukt.

Men kærlighed kan få en bagside, hvis den bliver til konstant indgriben. Måske kunne vi kalde det forældrekærlighedens paradoks.

Efterskolen skal være et sikkerhedsnet – ikke en fjernelse af alle sten på vejen. For det er netop stenene, der lærer unge at balancere.

På Bogø, hvor Idrætsefterskolen Grønsund ligger, hviler vintermørket tungt nogle måneder. Det gør der også i et efterskoleår. Der er perioder, hvor man er ensom, utilstrækkelig, vred eller i konflikt.

Det er ikke tegn på, at noget er galt. Det er tegn på, at noget er i gang.

Pludselig bliver det forår igen. Eleverne cykler mod havnen, hopper i vandet og griner, mens solen går ned bag Farøbroerne.

Og så kan man næsten ikke huske, hvad der gjorde så ondt i november.

Vi skylder hinanden – skole, forældre og elever – at holde fast i efterskolens særlige rum.

“Hvis unge ikke får lov til at dumme sig, lege vildt

og mærke konsekvenser i trygge rammer, risikerer

vi at skabe en generation, der ikke kan tåle modstand”

KRESTEN FJORD NIELSEN, FORSTANDER PÅ IDRÆTSEFTERSKOLEN GRØNSUND

Et rum, hvor unge får lov til at: bakse med egne følelser, løse konflikter selv, opleve, at modstand ikke er farlig, opdage, at de kan mere, end de troede. Det kræver mod fra os voksne.

Mod til at vente. Mod til ikke at reagere på hvert bump.

Ikke fordi vi er ligeglade. Men fordi vi tror på processen.

Hvis vi tør give lidt mere slip, får vi ikke et perfekt efterskoleår. Men vi får unge mennesker, der vokser. Og det har trods alt altid været efterskolens egentlige formål.

”Alt kan ske til en halfest, men det kræver jo, at nogen har bygget en hal...”

At være totalentreprenør er en tæt kinddans mellem kvalitet, pris, tillid og tid, som altid starter med der, hvor det slutter, hos dem, der skal fylde sportshallen ud.

Med +50 års erfaring ved vi, hvad der kræves. Om man er en efterskole, kommune eller idrætsorganisation, så handler det om at have plads nok til fremtidens behov og store ambitioner. Vi bygger i hele Danmark – alt inden for boliger til industri, uddannelsesbyggeri og ikke mindst idrætsfaciliteter.

Med egne håndværkere, tegnestue og et stærkt netværk af arkitekter, ingeniører og leverandører sikrer vi, at du som bygherre bliver grebet i alle byggeriets aspekter, og sammen skaber vi tryghed gennem hele processen. Læs om Gråkjær og vores byggeprojekter på graakjaer.dk

Tør vi tage demokratiet alvorligt på

efterskolerne?

Efterskolerne bygger på stærke traditioner for demokratisk deltagelse, men det kan også blive en selvfortælling, der skygger for praksis. For hvad sker der, når idealet om demokrati kolliderer med en hverdag, hvor voksne styrer mere, end de giver slip, spørger Anne Mandrup Wind Kristensen.

Debattører

TEKST Anne Mandrup Wind Kristensen, bestyrelsesmedlem på Skanderup

Efterskole og kandidatstuderende på International virksomhedskommunikation på Syddansk Universitet (SDU).

FOTO Privatfoto

Sidste forår sad jeg til endnu et årsmøde i foreningen og lyttede til en velkendt forklaring.

Eleverne er blevet mindre initiativrige. Mindre engagerede. Mindre deltagende.

Forklaringen lød også bekendt. Folkeskolen leverer dårligere elever til os. Børnehaverne leverer dårligere børn til folkeskolen. Og sådan fortsætter kæden bagud i den efterhånden klassiske hønen­og­ægget­forklaring.

Efter generalforsamlingen besluttede jeg at undersøge det nærmere. For kan det virkelig passe, at alle vores ellers så stolte fællesskabende og demokratiske praksisser på efterskolerne ikke formår at udvikle unges mod til at tage ordet og deltage i fællesskabet?

Jeg gjorde derfor emnet til genstand for mit forskningsprojekt, som jeg skulle i gang med på universitetet i efteråret. Udover at være bestyrelsesmedlem på Skanderup Efterskole er jeg nemlig til daglig kandidatstuderende på International virksomhedskommunikation på SDU i Odense.

Jeg begyndte med eleverne. Jeg ville forstå deres tilbageholdenhed i fællesmøder, elevråd og debatter. Men jo mere jeg observerede, jo tydeligere blev det, at jeg var ved at finde noget andet end det, jeg ledte efter.

Kulturen spænder ben for deltagelsen

Den faktor, der igen og igen påvirkede elevernes deltagelse, var personalet. Jeg så debatter blive lukket ned. Jeg så irettesættelser komme før samtalen.

Jeg så voksne – ofte med de bedste intentioner – komme til at styre situationer, hvor eleverne ellers kunne have taget ordet selv.

“Nogle gange får jeg en ubehagelig fornemmelse af, at vi er ved at vedtage en norm, hvor de demokratiske praksisser hos os på efterskolerne kun behøver være en anelse bedre end folkeskolens for, at vi kan erklære missionen for fuldført”

Når jeg tager min forskerhat på og ser ind i organisationskulturen, som hviler på vores stolte grundtvig­koldske rødder, bliver ideologien til tider skjold og sværd mod den onde verden uden for vores osteklokker. På den måde kan vi ende med at modarbejde den kulturbærende tradition for samtale, debat og tolerance, som vi bryster os af.

ANNE MANDRUP WIND KRISTENSEN, BESTYRELSESMEDLEM PÅ SKANDERUP EFTERSKOLE OG KANDIDATSTUDERENDE PÅ SYDDANSK UNIVERSITET

I teorien er det et klassisk fænomen: mentale modeller. De indre forestillinger, vi har om verden, som former vores handlinger. Hvis vi grundlæggende forventer mindre initiativ fra eleverne, kommer vi også – ofte ubevidst – til at styre mere, beslutte mere og give mindre plads.

Resultatet kan blive et paradoks: Vi efterspørger ansvar, men har svært ved at give det fra os.

Samtidig lever efterskolerne i dag i en tydelig konkurrence mellem profiler. Det er ikke nødvendigvis forkert. Men hvis et efterskoleophold primært markedsføres med dykkercertifikat, spektakulære ture eller stærke linjefag, risikerer vi langsomt at flytte fokus fra dannelse, demokrati og det hele menneske til det, der er lettest at vise frem – alt det sjove hurlumhej, som ikke handler om de grundlæggende værdier, som vi pr. lov er forpligtet til at give eleverne med hjem efter et år hos os.

Efterskolernes formål er ellers klart: livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse.

Spørgsmålet er derfor ikke, om demokratiet er vigtigt på efterskolen. Spørgsmålet er, om vi tør tage det alvorligt.

Med baggrund i mit forskningsprojekt vil jeg pege på

tre steder, vi kan begynde:

1. Vi voksne må starte hos os selv

For det første bør efterskoler arbejde aktivt med personalets egne forståelser af elevernes demokratiske kompetencer. Først når vi bliver bevidste om vores egne mentale modeller, kan vi begynde at ændre praksis.

2. Vi skal turde give eleverne ansvar

For det andet kan vi i højere grad tænke efterskolen som en demokratisk mikroverden. Et sted, hvor eleverne faktisk får ansvar for beslutninger og organisering, mens lærerne i højere grad fungerer som facilitatorer.

3. Vi må ruste eleverne til at deltage

For det tredje må vi huske, at mod til at deltage i demokratiet også kræver viden. Mange unge holder sig ikke tilbage, fordi de er ligeglade, men fordi de føler, at de ved for lidt til at ytre sig sikkert.

Misforstå mig ikke. Jeg elsker efterskolen som

skoleform. Men jeg har svært ved at holde ud at høre os tale om demokratisk dannelse – et begreb, der står direkte indskrevet i vores formålsparagraf – uden at vi samtidig er villige til at undersøge, om vores praksisser faktisk understøtter det.

Især når vi samtidig bruger et sprog om eleverne, der fremstiller dem som mindre demokratiske, mindre modige eller mindre kompetente end tidligere generationer.

har vi sat barren for lavt?

Nogle gange får jeg en ubehagelig fornemmelse af, at vi er ved at vedtage en norm, hvor de demokratiske praksisser hos os på efterskolerne kun behøver være en anelse bedre end folkeskolens for, at vi kan erklære missionen for fuldført. Hvis barren er lav nok, er det ikke svært at træde over den.

Men er det virkelig ambitionen? Ville det ikke være både sjovere for os selv og langt mere værdifuldt for eleverne, hvis vi arbejdede endnu hårdere på at udvikle både deres og vores demokratiske mod? Hvis vi så det som vores opgave at styrke den demokratiske velvilje hos de elever, der ikke allerede kommer med den?

Alternativet er mindre flatterende. At vi ryster på hovedet af elevernes manglende initiativ, samtidig med at vi organiserer tingene for dem, planlægger fællesskabet for dem og i praksis curler dem videre gennem opholdet.

Demokratisk dannelse opstår ikke, fordi vi taler om demokrati. Den opstår, når mennesker faktisk får lov til at bruge det.

Som en af mine interviewpersoner sagde:

“Ansvarlighed kommer af at få ansvar. Engagement kommer af at blive involveret.

Ligeværdighed kommer af at blive behandlet ligeværdigt.”

Lad os leve videre på den præmis og se frem mod 2030 med netop den ambition for øje: At højne elevernes demokratiske selvtillid og dannelse gennem ansvarstagen, involvering og ligeværdighed.

Læs mere

Anne Mandrup Wind Kristensen har skrevet mere om sit forskningsprojekt i International virksomhedskommunikations tidsskrift Det Ny Merino.

Læs den her:

“Spørgsmålet er derfor ikke, om demokratiet er vigtigt på efterskolen. Spørgsmålet er, om vi tør tage det alvorligt”

ANNE MANDRUP WIND KRISTENSEN, BESTYRELSESMEDLEM PÅ SKANDERUP EFTERSKOLE OG KANDIDATSTUDERENDE PÅ SYDDANSK UNIVERSITET

NOREFJELL OG SOLE GJESTEGÅRD

Norefjell

skisenter

Oslos nærmeste højfjeld med 13 lifter og 26 nedfarter!

• Stor gjestegård med 190 sengepladser og 68 værelser med bad

• 180 pladser i madsal og fællesrum • I får stedet eksklusivt

• Vi står for al mad • 170 km fra Larvik (nem transport fra Danmark)

• Kun 10 km fra Norefjell Skisenter

Pris fra 2750,- DKK pr. pers.

Inkluderet:

• Al mad • 4 overnatninger

• 4 dages liftkort • 4 dages skileje

• Slutrengøring Ikke inkluderet:

Se

RØDUNGSTØL HØYFJELLSHOTELL

Skarslia

ski- og kælkecenter

2 lifter og 4 nedfarter for alpint + 2 nedfarter for kælke.

• Hyggelig hotel med 140 sengpladser og 40 værelser med bad • 140 pladser i madsal og fællesrum

• I får stedet eksklusivt • Vi står for al mad eller

I kan selv lave maden • Kun 3 km fra Skarslia ski- og kælkecenter

• Transport Pris fra 1750,- DKK pr. pers.

Inkluderet:

• 4 overnatninger • 4 dages liftkort

• 4 dages skileje

• Slutrengøring Ikke inkluderet:

• Forplejning

• Transport

Elevstyrede fællesmøder giver alle en stemme

Med et mere synligt elevråd og elevstyrede fællesmøder har Høng Efterskole skabt en ramme, hvor eleverne oplever reel medbestemmelse – og lærer, hvordan demokrati fungerer i praksis.

TEKST Katrine Friisberg redaktion@efterskolerne.dk

FOTO Michael Drost-hansen ILLUSTRATION eTypes/Freepik

Eleverne myldrer ind i foredragssalen på Høng Efterskole. Bordene er i dagens andledning skubbet ud langs væggene med stolene stablet ovenpå, og kontaktlærerne har fordelt sig rundt i lokalet. Lydniveauet stiger, efterhånden som eleverne kommer ind og sætter sig i nærheden af deres kontaktlærere og breder sig ud over gulvet i et farvestrålende mønster.

Ved et gammeldags kateder i det ene hjørne af lokalet står elevrådet. Det er nemlig elevernes møde, og det er elevrådsmedlemmerne, der styrer det. Ejerskabet hedder mødet, og det finder sted hver 14. dag på Høng Efterskole.

Lærer Jannie Christiansen pifter højt to gange, snakken forstummer.

Posten som elevrådsformand deles af to elever, Elma Thykier­ Seeward og Julie Lypart Møller.

I dag tager Julie Lypart Møller som den første ordet og læser op, hvad elevrådet gerne vil præsentere deres skolekammerater for i dag, det handler blandt andet om fælles studietid og samvær mellem to kontaktgrupper.

Men først en fællessang. Viceforstander Rikkemy Østergaard­Petersen

spiller op på det hvide klaver i hjørnet, og elevernes og lærernes stemmer fylder rummet.

Det er andet år, Høng Efterskole har Ejerskabet som en fast del af hverdagen. Tiltaget blev indført for at skabe en struktur omkring skolens ambitioner om at arbejde med demokratisk dannelse i praksis og at inddrage eleverne mere og give dem medindflydelse på deres egen hverdag på skolen.

“Vi har i mange år haft fokus på den anerkendende tilgang, og at eleverne føler sig hørt. I praksis, synes jeg dog, at det blev meget på det individuelle plan,” siger Rikkemy Østergaard­Petersen.

Hver kontaktgruppe er repræsenteret med et medlem i elevrådet. De tager emner, der bliver diskuteret i kontaktgrupperne, med til elevrådsmøderne. Mellem hvert elevrådsmøde står elevrådet for Ejerskabet, hvor de fortæller om, hvad elevrådet arbejder med og beder om input til ting, der skal tages beslutning om.

“Når det hedder Ejerskabet, er det netop for at signalere, at det handler om, at eleverne får mulighed for at tage ejerskab over deres eget år og får lov til at præge det år,” forklarer Rikkemy Østergaard­Petersen.

Ifølge de elever, som Magasinet Efterskolerne har talt med, virker det.

Lyt til os!

De elevstyrede fællesmøder blev indført for at skabe en struktur omkring skolens ambitioner om at arbejde med demokratisk dannelse i praksis og at give eleverne medindflydelse på skolen.

“Med Ejerskabet bliver man lidt tvunget til at være en del af demokratiet og efterskolen og til at engagere sig og bidrage til det fællesskab, vi har”

ELLIOT hYLDEBRANDT, MEDLEM AF ELEVRÅDET PÅ hØNG EFTERSKOLE

“Jeg synes, det er fedt, at man får indflydelse, selv om man ikke er medlem af elevrådet,” siger Maria Sørensen, som ikke er med i elevrådet, men på et Ejerskabet­møde har meldt sig til musicaludvalget, der er et andet af skolens udvalg.

Hun og de andre elever nævner mange eksempler på de ting, som eleverne via Ejerskabet har haft indflydelse på i løbet af året. De har blandt andet været med til at sikre, at der kom skillevægge i et baderum i hallen, hvor nogle af eleverne en overgang skulle bade på grund af ombygninger. Eleverne har også været med til at sætte en pantbeholder op, hvor indtægten bliver brugt til indkøb, som eleverne selv bestemmer. Pigetræning i fitnesslokalet en gang om ugen er endnu et tiltag, som er kommet i stand gennem Ejerskabet.

Alle skal høres

Tilbage i foredragssalen gennemgår Julie Lypart Møller dagens punkter. Et handler om skolens studietid, den time om dagen, hvor eleverne skal være på deres værelser. Her vil eleverne gerne have lov til at være på hinandens værelser, og nu vil elevrådet have deres kammeraters input til punktet.

Ingen af de andre elever har dog umiddelbart nogen kommentarer til forslaget i dag, og punktet bliver i stedet en orientering om, at de diskuterer emnet i elevrådet, og at der sikkert kommer en meningsmåling på Viggo senere. Medlemmerne af elevrådet mener nemlig, det er vigtigt at få alle elevers holdninger med, fortæller fem af medlemmerne, Lea Gammelgaard, Elma Thykier­ Seeward, Julie Lypart Møller, Elliot Hyldebrandt og Mio Marchsteiner.

“Jeg synes, det virker godt, at vi viser hele skolen, at vi alle har indflydelse, og at det ikke kun er de 14, der sidder i elevrådet,” siger Julie Lypart Møller.

Derfor tænker de over, hvad forskellige typer af elever vil mene om en sag. Som for eksempel da de skulle diskutere en trend, man kan følge på sociale medier, hvor efterskoler fejrer nye kærestepar ved, at eleverne smider vand på det nye par. Selv om elevrådsmedlemmerne selv ville synes, at det kunne være sjovt, overvejede de, hvordan andre ville opleve det.

“Vi var bange for, at der var nogen, der ikke turde at blive kærester, fordi de ikke havde lyst til at blive centrum foran 150 elever og få smidt vand på sig,” siger skolens anden elevrådsformand Elma Thykier­ Seeward.

I stedet har de indført en månedlig kærestedag, hvor der er kage med kæresteparrenes navne på, og alle andre end kæresteparrene stiller sig op og synger TV­2’s hit ’De første kærester på månen.’

“Det virkede godt, for nu har vi 17 kærestepar,” konstaterer Lea Gammelgaard med et smil.

Andre gange opretter eleverne meningsmålinger eller afstemninger om et emne i Viggo for at sikre, de får hørt alles synspunkter.

Giver demokratisk handlekraft

Det har stor betydning for skolen, at eleverne tager ejerskab og føler sig ansvarlige for, hvordan den fungerer, mener eleverne.

“Jeg føler virkelig, at vi har en stor indflydelse på skolen. Vi går ikke bare på skolen, vi er en del af den, og

vi har et ansvar for, hvordan vi behandler den, hvordan vi opfører os, og for at vi får noget ud af det her år,” siger Julie Lypart Møller.

De kan også mærke selv, at det betyder noget for deres opfattelse af demokrati og det at tage ansvar, fortæller Elliot Hyldebrandt.

“Med Ejerskabet bliver man lidt tvunget til at være en del af demokratiet og efterskolen og til at engagere sig og bidrage til det fællesskab, vi har. Man kan ikke bare melde sig ud. Så på den måde får vi også en demokratisk dannelse.”

Det er netop, hvad lærerne håber på, at eleverne får med sig fra Ejerskabet, og den elevinddragelse og medbestemmelse, de har sat i værk på Høng Efterskole.

De ønsker, at eleverne får konkret indsigt i, hvordan demokrati fungerer – også i at det kan tage lang tid fra idé til beslutning, når man gerne vil høre alle, påpeger lærerne Anne Dorthe Veise og Jannie Christiansen, som sammen med eleverne står for elevrådet og Ejerskabet.

De håber, eleverne vil tage den indsigt og erfaring med sig og bruge den på andre måder, når de forlader efterskolen.

“Vi håber jo, at de engagerer sig i vores samfund, uanset om det så er på foreningsplan, politisk plan eller et andet plan. Og at de holder en ordentlig tone og husker på, at vi er et fællesskab. Det handler ikke bare om ens egen familie, men om et land og en verden, der skal fun

gere,” siger Jannie Christiansen.

Julie Lypart Møller oplever, at eleverne har stor indflydelse på skolen og et fælles ansvar for både fællesskabet og det, de får ud af året.

At give eleverne indflydelse kræver mod

På Høng Efterskole betyder demokratisk dannelse, at eleverne får lov til at træffe beslutninger, også når de voksne ikke er enige. Det kræver mod – både af ledelse og lærere.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk

FOTO Michael Drost-hansen ILLUSTRATION eTypes/Freepik

Foråret er lunt, solen skinner, og eleverne på Høng Efterskole får en idé: Kan studietiden rykkes udenfor? Den daglige stilletid foregår normalt på værelserne, men eleverne har lyst til frisk luft og lys – og til at prøve noget nyt.

Det er foråret sidste skoleår. Forslaget sætter gang i en diskussion i både ledelsen og lærergruppen. For stilletiden har stor betydning. Lærerne oplever, at mange elever har brug for den time om dagen, hvor der er ro, og de ved, at de kan tage en pause uden at gå glip af en hel masse.

“Der er masser af gode argumenter for, at det ikke skulle være sådan, men der var også rigtig mange argumenter for, at det var en god idé. Vi vil gerne have, at eleverne får noget frisk luft og noget lys,” siger viceforstander på Høng Efterskole Rikkemy Østergaard ­Petersen.

Til sidst blev det besluttet, at eleverne skulle have lov til at være ude i studietiden. Der var mange, der syntes, det fungerede godt.

“Men der var også nogle lærere, der ikke syntes, det fungerede. Og der må man være loyal overfor beslutningen, der er taget,” understreger Rikkemy Østergaard­Petersen.

Reel medindflydelse til eleverne kræver, at skolen og personalet faktisk tør lægge nogle beslutninger over til eleverne, som personalet kan være imod, understreger hun og lærerne Jannie Christiansen og Anne Dorthe Veise, som står for elevrådet og Ejerskabet på Høng Efterskole.

“Det kræver en modig ledelse at sige til personalet, at nu prøver vi det her af. Men det kræver også et modigt personale at give eleverne lov til at bestemme, at det er sådan her, vi gør,” siger Jannie Christiansen.

I år diskuterer elever og lærere, om eleverne skal have lov til at være på hinandens værelser i studietiden. Beslutningen er stadig til debat. Og det kan godt være, at eleverne ikke får lov til det. For der er selvfølgelig masser af regler på skolen, som skal overholdes. Og nogle kan ikke ændres. Men for Jannie Christiansen og Anne Dorthe Veise betyder det meget, at eleverne faktisk får lov til at bestemme noget, selv om det ikke er noget, lærere og ledelse er helt enige i. Hvis eleverne mærker, at de bliver taget seriøst, også når det bliver svært, får de for alvor lyst til at engagere sig, mener de.

“Vi kunne bare feje alle de besværlige forslag af ve

jen, men når vi tør lade dem være medbestemmende, får de lyst til at engagere sig. Det er det, der hedder demokratisk dannelse,” siger Jannie Christiansen.

“Vi kunne bare feje alle de besværlige forslag af vejen, men når vi tør lade dem være medbestemmende, får de lyst til at engagere sig. Det er det, der hedder demokratisk dannelse”

JANNIE ChRISTIANSEN, LÆRER PÅ hØNG EFTERSKOLE

Elever stoppede hærværk – ved at tage ansvar

På Høng Efterskole lagde lærerne et problem med hærværk over til elevrådet. Da eleverne selv tog ordet på et fællesmøde, gjorde det en forskel.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk

FOTO Michael Drost-hansen ILLUSTRATION eTypes/Freepik

I efteråret blev døre sparket ind på Høng Efterskole. Ikke én gang, men flere. Det gik ikke bare ud over bygningerne, men også fællesskabet.

Da lærerne tog problemet op, valgte de ikke at skælde ud. I stedet præsenterede de problemet for elevrådet. De forklarede, hvad det kostede, og hvilke konsekvenser det havde for skolens budgetter og i sidste ende eleverne. Og så valgte de at spørge eleverne, hvordan de selv kunne være med til at stoppe det.

Elevrådet valgte at tage emnet op på fællesmødet Ejerskabet, hvor de fortalte om konsekvenserne og opfordrede til, at det stoppede. Det gjorde en forskel. Siden er der ikke blevet sparket døre ind.

For elev Vilfred Svenningsen var det afgørende, hvem budskabet kom fra.

Lærerne kan også mærke, at eleverne får en større forståelse for nogle af de regler og beslutninger, som ikke er til diskussion, fordi lærerne har en tæt dialog med elevrådet om baggrunden, fortæller lærer Anne Dorthe Veise.

“I forhold til sidste år har elevrådet budt ind med meget mere. Vi har jo masser af regler, for ellers kan vi ikke køre en skole. Men fordi de har været inde over mange af tingene, føler de ikke, at skolen bare har en masse regler, men at de har været en del af det,” siger hun.

Det har styrket fællesskabet, at skolen inddrager eleverne. I stedet for hele tiden at tale om alt det, de ikke må, arbejder skolen med tillid og ansvar, fortæller lærer Anne Dorthe Veise. Det skaber en fælles følelse af ansvar for skolen – blandt både elever og ansatte.

“Vi er meget opmærksomme på, at vi er et fællesskab, også blandt de voksne og de unge,” siger hun.

“Lærerne har ikke samme alder og oplever ikke det

samme som os.

De

Men

eleverne, det er jo bare os.

går igennem det samme som os, og de bliver påvirket af de ødelagte ting på samme måde som os”

“Lærerne har ikke samme alder og oplever ikke det samme som os. Men eleverne, det er jo bare os. De går igennem det samme som os, og de bliver påvirket af de ødelagte ting på samme måde som os,” siger han.

For personalet giver det også et andet blik på eleverne, når de selv tager problemer op og er med til at løse dem, fortæller viceforstander på Høng Efterskole Rikkemy Østergaard ­ Petersen.

Med det tættere samarbejde med elevrådet tænker personalet i dag oftere elevrådet ind, når der opstår problemer i hverdagen.

VILFRED

SVENNINGSEN, ELEV PÅ hØNG EFTERSKOLE

Kom godt i gang med elevdemokrati

Reelt elevdemokrati kræver mere end gode intentioner. Her er fire erfaringer fra hverdagen på Høng Efterskole.

TEKST Katrine Friisberg redaktion@efterskolerne.dk

FOTO Michael Drost-hansen

ILLUSTRATION eTypes/Freepik

1. Byg en fast struktur

Hvis I vil have mere elevdemokrati og elevinddragelse, er det vigtigt at sætte ressourcer og tid af til det i skemaet. På Høng Efterskole har to lærere ansvaret for elevrådet og Ejerskabet. Der er en repræsentant fra alle kontaktgrupper i elevrådet. Både elevrådet og Ejerskabet har møde hver 14. dag.

2. Øv jer i at give slip

Reel indflydelse kræver voksne, der tør give slip på kontrollen på punkter, hvor de ikke er enige med eleverne. Nogle gange virker elevernes forslag, andre gange gør de ikke. Indfør eventuelt prøveperioder, så nye regler kan evalueres efter et vist stykke tid, for eksempel tre uger. Og husk at være loyale over for beslutningen, også selv om I synes, noget ikke fungerer.

3. Gør aftaler synlige og følg op

Elevinddragelse kræver, at aftaler bliver skrevet ned, kommunikeret tydeligt og fulgt op på. Når voksne laver fejl eller bliver utydelige, er det vigtigt at sige det højt og rette op.

4. Vigtigt, at alle elever repræsenteres

Ofte er eleverne i elevrådet stærke elever med stærke holdninger. Tal med dem om, at de skal huske at repræsentere alle skolens elever og tænke på, hvordan andre har det. Brug kontaktlærerne til at spørge ind til de mere tilbageholdende elever, når emner diskuteres i de trygge fællesskaber i kontaktgrupperne.

KILDER Viceforstander Rikkemy Østergaard­Petersen og lærerne Anne Dorthe Veise og Jannie Christiansen, alle på Høng Efterskole

Efterskolesangbogen – mere end en sangbog

Efterskolesangbogen er skabt til at samle eleverne – til morgensamlinger, på ture og i opholdsstuen. Den rummer 178 af de mest populære efterskolesange – en blanding af klassikere og nye sange er udvalgt med blik for unges liv, følelser og virkelighed.

Efterskolesangbogen er et personligt minde for livet. Undervejs bliver den fyldt med hilsner fra venner, noter fra fælles oplevelser og små spor af hverdagen. Når året er slut, er det ikke bare en sangbog, eleverne tager med hjem, men en bog fyldt med minder, der rummer deres efterskoleliv.

Giv jeres elever en sangbog, der samler –og bliver ved med at betyde noget.

Prisen er 199 kr. pr. stk. ved over 50 eksemplarer.

Ellers er prisen 239 kr. pr. stk.

Bestil den her eller på efterskolesangbogen.dk

Start planlægningen nu! Skirejser 2027

Søger I nye muligheder for skituren i 2027?

Søg inspiration mellem vores udvalg af skirejser, som er udviklet specielt til skolegrupper.

Uforpligtende rejseforslag

Vi skræddersyer alle vores skirejser, så bestil et konkret tilbud, og få et konkret bud på hvordan netop jeres skirejse kan strikkes sammen.

Scan og se alle skirejser her:

Danske skiguider

...tager imod vores grupper i Neukirchen og Nassfeld. Nemt og bekvemt for dig som gruppeleder.

Hotel Leitner Nassfeld

Inkl. 3 nætter, busrejse t/r, 4 dg. liftkort og skirejse & helpension 4.298

Geilolia Hyttetun Geilo

Inkl. 5 nætter, busrejse & færge t/r, 4 dg. liftkort/skileje og rengøring

Fra kr. 3.698

Steigerhof Neukirchen

Inkl. 3 nætter, busrejse t/r, 4 dg. skileje/liftkort & halvpension

Fra kr. 3.698

Frivillighed på skoleskemaet: Lærer og elever giver 10 konkrete råd

På Oure Efterskole er frivillighed en fast del af undervisningen. Få en lærer og hendes elevers gode råd til, hvordan I kan styrke unges lyst til at engagere sig frivilligt.

FORTALT TIL Anna Rossman Thejsen art@efterskolerne.dk

FOTO Ulrik Bramsen Joensen/Oure Efterskole

Efterskoleeleverne står for en ugentlig dansetime for børn fra Byhaveskolen i Svendborg.

5 råd fra en lærer: Sådan støtter I unge i at engagere sig frivilligt

Ditte Kragelund Nauta underviser

i frivillighed på Oure Efterskole og peger på, at læreren skal være en stabil støtte, have tålmodighed og give de unge brede rammer at engagere sig inden for.

1. Vær en stabil støtte

Unge har brug for, at læreren skiftevis går foran, bagved og ved siden af dem i det frivillige arbejde.

2. Hav tålmodighed

De unges engagement og overskud til at være med i frivillige projekter kan svinge – og det er helt naturligt.

3.

Skab inspiration

Brug materialer og eksempler fra for eksempel Frivillighedsalliancen og lignende initiativer, så de unge kan lade sig inspirere, kopiere eller finde deres egen vej i de frivillige projekter. Lad også de unge inspirere hinanden gennem fælles idéudvikling.

Sådan engagerer elever på Oure Efterskole sig frivilligt

• Siden 2023 har Oure Efterskole samarbejdet med Byhaveskolen i Svendborg. Elever fra Oures danselinje står for en ugentlig dansetime for Byhaveskolens elever, som har kognitive, fysiske og psykiske funktionsnedsættelser.

• Dansetimerne foregår på Oure Efterskole, og efterskoleeleverne fungerer som instruktører og rollemodeller.

• Formålet er at skabe et trygt og inkluderende fællesskab med plads til fri udfoldelse.

• Oure Efterskole har også deltaget i Efterskolerne og Friskolernes projekt Frivillighedsalliancen, som har været med til at kickstarte skolens undervisning i frivillighed.

KILDE Ditte Kragelund Nauta, lærer på Oure Efterskole, og Tinna Ølholm Jørgensen, projektleder på Frivillighedsalliancen

4. Vis dit eget engagement

Når læreren brænder for frivillighed, smitter det af på eleverne og skaber en god energi i faget.

5. Hold rammerne brede

Frivillighed kan være både kortvarig, vedvarende, lokal eller rettet mod verden uden for skolen – det vigtige er, at de unge oplever, at deres indsats gør en forskel. Det er stærkt, når de kan se, at det, de gør for andre, sætter spor i både deres eget og andres liv.

Efterskoleeleverne opfordrer andre til at tage en ven med og blive frivillige sammen.

5 råd fra elever: Det skal føles fedt at være med

Tre

elever fra Oure Efterskole giver deres bud på, hvordan skolen kan gøre det meningsfuldt for elever at engagere sig i frivillige projekter.

4.

Hjælp fra idé til handling

Hjælp eleverne med at komme fra tanke til handling. Det gør en stor forskel, når en voksen bakker op og hjælper med for eksempel at have styr på de praktiske ting, så eleverne nemt kan komme i gang.

5. Skab tryghed

1. Gør frivillighed attraktivt

Vis, at I værdsætter elevernes indsats. Sæt fokus på dem, der engagerer sig i frivillige projekter, og overvej, om synlig anerkendelse eller en form for belønning kan være med til at motivere – især når eleverne bruger deres fritid på at gøre en forskel for andre.

2. Fortæl den gode historie

Gør projektet attraktivt og synligt på skolen, så det føles fedt og meningsfuldt at engagere sig.

3. Forbered eleverne grundigt

Sæt eleverne ordentligt ind i projektet fra starten, så de føler sig trygge og klar til at gå i gang. Del konkrete eksempler på, hvad det vil sige at være med – for eksempel hvordan man møder og arbejder med den målgruppe, projektet handler om.

Det betyder meget at vide, at der er en voksen, som bakker op – både i starten og undervejs. En, eleverne kan gå til, hvis de har brug for sparring eller gode råd.

Elevernes

3 gode råd til andre elever: Spring ud i at være frivillig

1. Gør det – det er fedt at være med, og du får mere igen, end du tror.

2. Tilpas aktiviteten til den målgruppe, I arbejder med, og vær tålmodig og øv dig i at se tingene fra andres perspektiv.

3. Gør det sammen med en ven – det giver tryghed og fællesskab.

KILDE Cecilie Anna Klatt Frederiksen, Isabel Bartholdy Byrresen og Ellen Lang Flaaten, elever på Oure Efterskole

studietur med

- midt ind i Europas storybyer

+20 års erfaring med togrejser Ankomst midt i byen

Skirejser til Europas bedste skiområder

Action/adventure i Tjekkiet

Fællesskab & oplevelser

Mere end tog? Vi tilbyder også:

Busrejser til klassiske studieture

Hvem er vi?

Rejsebureau med +20 års erfaring med speciale i togrejser

Oplevelser Fællesskab Tryghed Ekspertise

Tryg planlægning fra A-Z

Skræddersyet til jeres skole

Få et uforpligtende tilbud

Togrejser Europa er Danmarks specialiserede rejsebureau på Togrejser

På sporet mod oplevelser sammen

se mere på togrejsereuropa dk

Kontakt gruppe-ansvarlige

Jesper Mølgaard Hansen jmh@jeresferie dk

Glimt fra årsmødet

Der var masser af debat, beslutninger, bestyrelsesvalg, grin, gensynsglæde og fællessang, da mere end 1.200 deltagere mødtes til Efterskolernes årsmøde i starten af marts.

TEKST Anna Rossman Thejsen

art@efterskolerne.dk

FOTO Michael Drost-hansen

Klogere gennem samtale

I år kredsede fredagens samtalesaloner om alt fra lærerens autoritet og forældresamarbejde til, hvordan vi sammen finder veje til en mere inkluderende efterskole. Ved bordene gik snakken engageret, og mange fremhævede igen i år, at samtalesalonerne giver plads til at dele erfaringer, få nye perspektiver og blive klogere sammen.

Gensynsglæde

Gensynsglæden er stor, når nuværende og tidligere kolleger mødes på Nyborg Strand, og i hver pause sniger der sig hyggesnakke og erfaringsudvekslinger ind.

Formandens mundtlige beretning

Efterskolernes formand, Torben Vind Rasmussen, kom i sin mundtlige beretning på generalforsamlingen lørdag både omkring efterskolernes rolle i et forandret uddannelseslandskab, foreningens nye strategiske råd for 10. klasse, dannelse, fællesskab og ansvar for flere unge.

Det røde hav

Da medlemmerne blev bedt om at tilkendegive deres opbakning, løftede de deres årsmødehæfter – og salen forvandlede sig til et flot rødt hav.

Særlig hilsen fra Grønland

Traditionen tro var der også hilsner fra Efterskolernes samarbejdspartnere. Særligt en hilsen fra Kaali Olsen, chef for Uddannelsesstyrelsen i Grønland, udløste et langt og varmt bifald. Han sagde blandt andet: “Tak for den meget varme velkomst og for samarbejdet med dig og foreningen, Torben. Og en særlig hilsen til jer derude i salen – tak fordi I passer så godt på vores cirka 200 unge, som går på jeres dejlige efterskoler i denne meget mærkelige og på mange måder svære tid.”

Dirigentbordet

Pauserne er få under generalforsamlingen, men der blev alligevel plads til et grin og en uformel snak ved dirigentbordet. Her har fotografen fanget et øjeblik, som resten af salen ikke ser: formanden i godt selskab med dirigenterne Bitten Schjødt Kjær, forstander på Dronninglund Efterskole, og Thomas Danielsen, forstander på Ringe Fri­ og Efterskole. De to ledte sikkert og roligt forsamlingen gennem dagens program – med både lune bemærkninger undervejs og lidt snacks på bordet til at holde energien oppe.

Nyvalgt bestyrelse

Efterskolernes nye bestyrelse består af følgende medlemmer, bagerst fra venstre: Kristina Stampe, lærer på Baunehøj Efterskole, Mette Ibsen, sekretær på Den Danske Design­ og Håndværksefterskole, DHE, (genvalgt), Pia Nørmølle Andreasen, lærer på Sportsefterskolen Aabybro (nyvalgt), Henrik Ottosen, bestyrelsesformand på Efterskolen for Scenekunst, Esben Jensen, bestyrelsesformand på Nordfyns Efterskole. Nederst fra venstre: Troels Aamand, forstander på Bjergsnæs Efterskole (genvalgt), Peter Munk Povlsen, forstander på Tommerup Efterskole, Christian Hougaard­Jakobsen, forstander på Midtsjællands Efterskole og Torben Vind Rasmussen, formand for Efterskolerne.

Farvel efter ni år

Efter ni år i Efterskolernes bestyrelse havde forstander Stine Bossen Davidsen valgt ikke at genopstille. Med tale fra formanden, blomster og gaver takkede salen for hendes store engagement og arbejdsindsats for foreningen.

Fællessang løfter fællesskabet

Fællessangen løfter fællesskabet på årsmødet, når deltagerne rejser sig og synger sammen – og giver samtidig en kærkommen pause til at strække benene og få ny energi før næste punkt på dagsordenen.

Lærerens genfortryllelse

Han væltede et bord og drønede op og ned ad midtergangen under foredraget ‘Jeg er kommet for at ryste jer!’. Mads Olrik, forfatter og journalist ved Zetland, rundede årsmødet af med et brag. Med historiske perspektiver, anekdoter fra sin tid som lærervikar i vikardræberklassen 8.C og kærlighedserklæringer til lærere talte han for at genfortrylle lærerens rolle i samfundet.

FOTO Efterskolerne

Tak til alle deltagere for et godt årsmøde 2026

På gensyn til årsmøde 2027 på Nyborg Strand 5.­7. marts.

TID TIL AT NYTÆNKE SKOLEREJSEN?

Skolerejser, der kan forsvares fagligt

Mange skolerejser minder om hinanden. Og så er der dem, der skiller sig ud, hvor de klassiske valg som Berlin, Barcelona eller Rom bliver suppleret af steder som Krakow eller Budapest, og eleverne møder noget, de ikke ser i deres hverdag.

Når de står midt i historien, kulturen eller hverdagen et andet sted, får de et fagligt udbytte, der er svært at skabe i klasselokalet.

Lad os finde den studietur, der passer til jeres elever og jeres fag.

Groups

Study trips made simple, structured, and safe.

Læs mere om vores skolerejser

udvalgte med efterskolerødder

Her er tre anbefalinger: en roman, en debatbog og et undervisningsmateriale – alle skabt af mennesker med tilknytning til efterskolen.

TEKST Anna Rossman Thejsen art@efterskolerne.dk

FOTO PR ILLUSTRATION eTypes/Freepik

1. Et opgør med den progressive pædagogik

I ’Fra monsterelever til mønsterelever’ tager den selverklærede ’hippielærer’ Mathias Granum et personligt opgør med den progressive pædagogik, som han selv i 25 år har været fortaler for. I sin debutbog argumenterer han for, at idealerne ikke kan stå alene – og at de også har alvorlige skyggesider. Mathias Granum var med til at grundlægge Efterskolen Epos, hvor han i dag arbejder som lærer. Med sin bog ønsker han at vise, hvordan tydelig autoritet, struktur og varme kan løfte både elever og lærere. Bogen er fuld af konkrete eksempler fra praksis og vil interessere alle, der arbejder med klasseledelse, fællesskab og lærerens autoritet. Tidligere undervisningsminister Merete Riisager kaldte i en LinkedIn-anmeldelse bogen for ”nok den vigtigste bog om skole, du kommer til at læse i 2026”.

’Fra monsterelever til mønsterelever’, Mathias Granum, forlaget Svane & Bilgrav, 2026

2. Prisvindende efterskoleroman om forelskelse og identitet

Milo kæmper med angstanfald og transfobiske forældre – og forsøger at finde sin egen vej i kærlighed og kønsidentitet. Samtidig går Milo på efterskole. Vil du læse en bog med dine elever, der sætter ord på ungdoms- og efterskoleliv, er ’Det bedste år i dit liv’ et oplagt valg. Forfatter og filminstruktør Tone Ottilie vandt i marts i år Politikens Litteraturpris i kategorien ’Forever Young’ for romanen. Hun er selv tidligere elev på Langelands Efterskole og har skrevet en ungdoms- og efterskoleroman, som udspiller sig på en fiktiv efterskole med kønsneutrale værelser og unge, der drømmer om at ændre verden. Det er en fortælling om at finde modet til at være sig selv – og om alt det, der kan ske i løbet af et efterskoleår. Bogen er en selvstændig opfølger til ’Milo og Molly er ikke kærester’.

’Det bedste år i dit liv’, Tone Ottilie, Politikens Forlag, 2025

Mellem regler og relationer

3. Ti øvelser til samtaler om mobiler og sociale medier

’Mellem regler og relationer. 10 intergenerationelle øvelser om mobilbrug og sociale medier på (efter)skoler’, Peter Alkjærsig, 2026.

Download undervisningsmaterialet gratis her:

Lærer på Eisbjerghus Internationale Efterskole

Peter Alkjærsig har udviklet et spændende undervisningsmateriale om mobilbrug og sociale medier – og stiller det gratis til rådighed for alle. Peter Alkjærsig har de seneste år arbejdet indgående med unges mobilvaner og har fortalt om emnet til både Magasinet Efterskolerne og flere landsdækkende medier. Men som han skriver på LinkedIn og sin Instagramprofil efterskolelaererliv vil han ”hellere bidrage til snakken med unge end til debatten om unge”. Materialet består af ti konkrete øvelser, der kan skabe en tryg ramme for samtaler med elever om deres mediebrug. Målet er at styrke forståelsen mellem unge og voksne, så regler og rammer for mobil- og SoMe-brug bygger på dialog og indsigt – ikke kun regulering.

Fra ishockeydirektør til efterskoleforstander

Tidligere landsholdsspiller og direktør i Dansk Ishockey Union Ulrik Larsen er blevet forstander for Hernings nye efterskole, Arena X, som åbner til august. Skoleverdenen er ny for ham, men han har mange års erfaring med samarbejde mellem unge, forældre og frivillige.

TEKST Katrine Friisberg redaktion@efterskolerne.dk FOTO Tor Birk Trads

“Så endte du alligevel i skoleverdenen, Ulrik,” har kommentaren lydt fra flere, som har kendt Ulrik Larsen, siden han var ung.

Fra årsskiftet blev han officielt forstander for Hernings nye bynære efterskole Arena X, som slår dørene op til august. Ulrik Larsen har ikke i sit arbejdsliv beskæftiget sig med efterskoler eller skoler i det hele taget. Men da han gik i gymnasiet, var det faktisk lærer, han drømte om at blive.

Sådan blev det dog ikke – i stedet var det i mange år ishockey, som fyldte i hans liv. Ulrik Larsen blev professionel ishockeyspiller for klubben Herning Blue Fox. I Herning kunne han ikke tage en læreruddannelse, så han endte i stedet med at tage en finansuddannelse.

Selv om lærerdrømmen i sin tid måtte vige for ishockeyen, kom Ulrik Larsen alligevel til at arbejde med børn og unge, forældre og foreningslivet. Efter karrieren på isen blev han ansat i Dansk Ishockey Union (DIU), hvor han arbejdede i mange år.

“Efterhånden som jeg stille og roligt bevæger mig ind i efterskoleverdenen, er det gået op for mig, hvor meget jeg faktisk kan tage med fra mit arbejde i forbundet. Et forbund bygger jo også på samarbejde med unge, forældre og frivillige,” fortæller Ulrik Larsen.

Selv om Ulrik Larsen først tiltrådte som forstander i januar 2026, har han siden 2023 været en del af projektet med at bygge den nye efterskole, Arena X, op.

Byrådet i Herning spurgte ham i sin tid, om han ville hjælpe, og siden har han samlet en bestyrelse med masser af efterskoleerfaring og sammen med bestyrelsen og en projektleder fået skolen stablet på benene.

Da han på et tidspunkt blev spurgt, om han ville stå i spidsen for skolen, var han ikke i tvivl.

“Jeg kan godt lide det at arbejde med unge mennesker netop i den alder og være med til at bære dem videre til det næste skridt i deres liv. Det er meget meningsfuldt,” siger han.

Tæt samarbejde med lokalsamfundet

Da interviewet finder sted, er det tidligere vandrerhjem, som skolen skal holde til i, stadig ved at blive renoveret. Alligevel har han kunnet vise alt fra springgrave over håndboldbaner og padelcenter frem til interesserede unge og deres forældre. Skolen ligger nemlig ved siden af Sportscenter Herning, som rummer faciliteter til alverdens sportsgrene.

Når skolen slår dørene op for den første årgang til august, vil eleverne kunne vælge mellem 12 sportsgrene. Kun fodbold og håndbold får sine egne efterskolehold, mens eleverne på de andre linjer skal dyrke deres sport på de lokale foreningshold.

I det hele taget bygger skolen på tæt samarbejde med lokalsamfundet. Også Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier ligger tæt på, og det er meningen, at efterskolens undervisning i høj grad skal bestå af praksisrettede forløb i samarbejde med de forskellige

Udover ishockey har både børn og unge, forældre og foreningsliv også været gennemgående temaer i Ulrik Larsens arbejdsliv.

erhvervsuddannelser der. Visionen for byens nye efterskole er ifølge Ulrik Larsen at kombinere sport og skills. Han understreger dog, at eleverne selvfølgelig sagtens kan fortsætte på et ikke ­erhvervsrettet gymnasie efter et efterskoleår på Arena X.

Erfarne efterskolefolk med i ledelsen På grund af sin manglende erfaring med efterskoler har Ulrik Larsen i samarbejde med Arena X’s bestyrelse ansat et ledelsesteam, som ud over ham består af to erfarne efterskolefolk.

“Selvom vi ved opstarten til sommer er en lille efterskole, har vi allerede nu et ledelsesteam på tre,” oplyser Ulrik Larsen.

De to andre i ledelsen er pædagogisk leder Gry Rosenkilde Christensen og administrativ leder JP Nielsen. De to har mange års erfaring som henholdsvis efterskolelærer og leder på forskellige efterskoler.

De første årgange bliver ikke så store, målet er 75 elever til skolestart til august, så ledelsesteamet skal også selv tage vagter og undervise.

Det glæder Ulrik Larsen sig til, og i det hele taget glæder han sig til – efter tre års indsats for at skabe en ny efterskole – at opleve, at skolens første elever rent faktisk træder ind ad døren til august.

“Det bliver sjovt og spændende. Jeg glæder mig til det. Det gør jeg virkelig,” siger han.

Blå bog

• Ulrik Larsen, 55 år.

• Forstander på Arena X - Efterskolen for sport og skills, som har været undervejs siden 2023 og åbner dørene for første årgang til august.

• Indtil slutningen af 1990’erne professionel ishockeyspiller – også nogle sæsoner på landsholdet. Ved siden af uddannede han sig til bankassistent og siden bankfuldmægtig i Sparekassen SDS.

• I 15 år ansat ved Dansk Ishockey Union, hvor han startede som konsulent og siden blev direktør. Han sluttede som direktør ved VM i ishockey 2025.

Annonce til resten:

de frie skolers advokat

førende

Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler

Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler

Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler

Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler www.frieskolerlaw.dk

Salg af nye og brugte busser/minibusser

• Speciale i ombygning af busser til blandt andet børnehavebusser.

• Reparation, klargøring til syn og service af alle busmærker.

• Reparation af trafik skader.

• Udskiftning af ruder.

• Maling og foliearbejde.

• Montering og rensning af partikelfilter.

• Hjælp med finansiering.

• Evt. services aftale.

• Eftermontering af sikkerhedsseler.

• Hjælp med regler og ansøgning om registreringsafgift.

• Mulighed for hjælp med transport til/fra vores værksted.

• Mulighed for lånebus i forbindelse med reparation og udbedring af skader.

Uforpligtende tilbud på brugte busser inkl. afgift til privat buskørsel.

30 års erfaring med reparation af busser.

DANSK BUS RENOVERING

v/ Kasper og Simon • Tel. 7690 3157 simon@dbr-bus.dk • www.danskbusrenovering.dk

FOKUS PÅ KVALITET

Hos Shelterbyg bygger vi bålhytter og shelters i høj kvalitet til folkeskoler, friskoler, efterskoler og daginstitutioner i hele landet.

Mange af jer kender os allerede – vi har gennem årene leveret løsninger, der bliver brugt i hverdagen og holder i praksis.

Vores bålhytter er lavet til undervisning, pædagogiske aktiviteter, fællesskab og udeliv året rundt. De fungerer som et naturligt samlingspunkt, hvor børn og unge kan lave mad over bål, arbejde i grupper, have udeskole og være sammen i rolige rammer.

Vi bygger solidt og ordentligt med fokus på kvalitet, lang levetid og miljøet, så hytterne kan holde til daglig brug, vind og vejr og mange brugere. Alle løsninger tilpasses jeres plads,

behov og hverdag – uanset om bålhytterne skal stå i skolegården, på legepladsen eller i et grønt område. Vi lægger vægt på, at det er funktionelt, slidstærkt og nemt at bruge for både børn, elever og personale. Vores shelters er robuste og bygget til mange års brug – velegnede til både undervisning, ture og ophold i naturen.

Vi hjælper gerne med byggetilladelser og dialog med myndigheder, så I får en tryg og overskuelig proces fra idé til færdigt uderum.

ANNIKA hUNDEBØL

Ny forstander, Vojens Gymnastik- & Idrætsefterskole (VGIE)

Annika Hundebøl tiltrådte som forstander på Vojens Gymnastik- & Idrætsefterskole 1. februar. Hun startede på skolen som lærer for 15 år siden og blev pædagogisk afdelingsleder i 2019, så hun kender skolen og de ansatte godt. Sidste sommer blev hun konstitueret forstander, da skolens mangeårige forstander, Tommy Mikkelsen, fik nyt job. Annika Hundebøl fremhæver, at skolen har haft stor betydning for hende, står på et stærkt værdigrundlag, og at hun ser frem til at videreudvikle den. “Vi går ind i en spændende tid, hvor vi skal skabe et supergodt tilbud i den nye 10. klasse, og det er afgørende for mig, at vi fortsat sikrer trygge rammer, hvor vores elever får mulighed for faglig og personlig udvikling. Vi skal ruste dem til at møde en krævende verden og samtidig give dem en god og mindeværdig efterskoleoplevelse,” siger hun. Bestyrelsen ser frem til at samarbejdet med Annika Hundebøl og takker Tommy Mikkelsen for en kæmpe indsats.

FOTO Studie 308

STINE KIRK JENSEN

Ny forstander, Brejning Efterskole

Ved årsskiftet fik Brejning Efterskole ny forstander. Stine Kirk Jensen er 45 år og kommer fra Christiansfeld syd for Kolding. Hun har senest været skoleleder i Kolding Kommune i ni år, og forud for det lærer i ni år i Aarhus. Som spejder er hun rundet af KFUM-spejderne i Danmark, hvor hun tidligere har været formand for spejderkorpsets hovedbestyrelse, paraplyorganisationen Spejderne samt Danmarks største spejdercenter, Houens Odde Spejdercenter.

FOTO Privatfoto

Tip os om navnenyt!

Har du eller din kollega skiftet job for nylig, eller er der en på skolen, som har jubilæum og fortjener omtale, så tip os om det til navnesiderne. Skriv til redaktion@efterskolerne.dk og send gerne foto med.

JESPER BEhREND

40-års jubilæum, lærer, Skanderup Efterskole

Jesper Behrend har været lærer på Skanderup Efterskole i 40 år – hele sit arbejdsliv. I en alder af 66 år glæder han sig stadig til at møde klokken 7 og vække eleverne: “Eleverne oplever en forudsigelighed ved, at det er mig, de møder om morgenen.” Forstander Rune Peitersen kalder ham da også for skolens klippe, som både elever og kolleger søger mod. Siden Jesper Behrend som 26-årig begyndte som matematik- og fysiklærer, har relationerne været drivkraften: “Det er vigtigt for mig at være nysgerrig på de unge og være der for dem.” Han elsker fortsat sit arbejde og udvikler sin undervisning, så dagene ikke ligner hinanden. Flere tidligere elever har siden sendt deres egne børn på skolen for at sikre sig, at de også fik lov til at opleve at have ham som efterskolelærer – og Jesper har endnu ikke sat dato på pension.

FOTO Skanderup Efterskole

ERIK STENSGAARD

POULSEN

Ny forstander, Farsø Efterskole

Erik Stensgaard Poulsen havde sin første officielle arbejdsdag som forstander på Farsø Efterskole i februar. ”Jeg er stolt forstander på denne smukt beliggende ordblindeefterskole ved Limfjorden. Vi arbejder for at give unge et stærkt fagligt og menneskeligt fundament, holdbare strategier og en forståelse af sig selv som en del af det samfund, de er en del af – med udsigt mod verden,” siger han. Før Farsø Efterskole var han viceungdomsskoleinspektør på Silkeborg Kommunale Ungdomsskole i 12 år. Han er samtidig en erfaren profil i de frie skoler og har tidligere været forstander på Venø Efterskole og lærer på Silkeborg Højskole.

FOTO Silkeborg Kommunale Ungdomsskole

LARS LÆRKESEN hOLM

Ny forstander Ågård Efterskole

1. august 2026 tiltræder Lars Lærkesen Holm som ny forstander på Ågård Efterskole. Han kommer fra Kvie

Sø Efterskole, hvor han har været med siden opstarten i 2019 og haft en central rolle i at opbygge specialefterskolen og dens profil. På Kvie Sø Efterskole takker bestyrelsen for hans store indsats og peger på, at han har haft en afgørende rolle i at opbygge skolen. Lars Lærkesen Holm ser tilbage på sin tid på Kvie Sø Efterskole med stolthed: ”Vi har skabt en helt unik skole for unge med særligt behov for støtte,” siger han. Om skiftet til Ågård Efterskole siger han: ”Det er med ydmyghed og stolthed, at jeg overtager stillingen som forstander for Ågård Efterskole. Jeg ser frem til sammen med personalet at føre skolens stærke tradition for fællesskab og dannelse videre.”

FOTO Privatfot

MAThIAS BERG

Tidligere forstander, Københavns Idrætsefterskole (KIES)

Mathias Berg, der har været forstander på Københavns Idrætsefterskole (KIES) i fire år, har sagt farvel til efterskoleverdenen og er tiltrådt som uddannelsesleder på Psykomotorikuddannelsen på Københavns Professionshøjskole. Han ser tilbage på tiden på efterskolen med stor varme: ”KIES er et fantastisk sted med fremragende medarbejdere, vidunderlige unge mennesker og en enormt engagerende opgave, hvor dannelse og fællesskaber i efterskolelandskabet står helt centralt.”

MAThIAS hEINDORF ALBERTSEN

Ny forstander, Galtrup Efterskole

JENS hVID SKOUBOE

Ny viceforstander, Galtrup Efterskole

Der er generationsskifte på Galtrup Efterskole fra 1. august 2026, hvor forstander Jens Hvid Skouboe og viceforstander Mathias Heindorf Albertsen bytter roller. Efter 21 år i ledelsen har Jens Hvid Skouboe ønsket at gå ned i tid og fortsætter som viceforstander. Jens Hvid Skouboe har sat et tydeligt præg på skolens pædagogiske profil med rødder i det grundtvigske skolesyn og fokus på rummelighed, personlig udvikling og balance mellem boglige og praktiske fag. ”Man kan komme her uden at kunne noget særligt. Der er ingen krav om talent eller niveau,” har Jens Hvid Skouboe gennem årene understreget. Mathias Heindorf Albertsen, der har været på skolen i 11 år, overtager posten og vil videreføre linjen: ”Uanset hvad fremtiden bringer, skal Galtrup være en skole med plads til alle.” Bestyrelsesformand Else Marie Pedersen glæder sig over den nye ledelseskonstellation: “Vi er utroligt glade for den løsning. Det er meget positivt for skolens stabilitet og identitet, at vi beholder de kræfter og erfaringer indenfor huset,” siger hun.

FOTO Galtrup Efterskole

FOTO Privatfoto

Tillid eller styring på morgendagens efterskole?

Alle gode kræfter i efterskolebevægelsen mødes hvert år i marts til Efterskolernes årsmøde. I år var særligt ét emne i fokus: Hvordan udvikler vi 10. klasse på efterskolerne efter 2030? Et spændende emne, som både åbner fantastiske muligheder og samtidig kan være en angstprovokerende diskussion. For kan vi rent faktisk risikere at miste kernen i efterskolerne? Så galt går det næppe, og i bestyrelsen på Bernstorffsminde Efterskole ser vi med stor optimisme på fremtiden og muligheden for at skabe noget nyt. Så langt så godt, for vi ser samtidig som bestyrelsesmedlemmer nogle faresignaler. På Bernstorffsminde tager vi hvert år ansvar for en omsætning på cirka 50 mio. kr. og vigtigst af alt cirka 235 elever. Vi holder bestyrelsesmøder, tager til årsmøde, og én gang årligt tager vi på døgnseminar, hvor vi drøfter strategi, prioriterer indsatsområder og tager de nødvendige diskussioner om investeringer og konsolideringer.

KLUMMEN I MAGASINET EFTERSKOLERNE

er skrevet af bestyrelsesmedlemmer fra landets efterskoler. Har du et emne, du gerne vil skrive klumme om, så skriv til redaktion@efterskolerne.dk

Alt det gør vi ulønnet, fordi vores hjerte er i efterskolebevægelsen og de frie skoler.

Vi tænker ikke, at Bernstorffsminde Efterskole er noget særligt. Vi er overbevist om, at der sidder lignende bestyrelser på de øvrige efterskoler i Danmark. Alle er de engagerede i lige præcis deres efterskole og i at danne en tryg og udviklende ramme for mere end 30.000 efterskoleelever.

Imidlertid er det som om, der er en tendens til, at staten vil detailstyre stadig mere af efterskolernes virksomhed. Det sker ud fra devisen om, at “når I får offentlige midler, så vil vi også sikre, at de bliver brugt fornuftigt”.

Det seneste nye skud på stammen er en belæring om, at vi ikke må købe julegaver til personalet. Vi må simpelthen ikke som bestyrelse disponere 20.000 kroner til julegaver for at sige tak til vores engagerede ledere og medarbejdere, og det har man åbenbart behov for at skære ud i pap overfor landets efterskolebestyrelser. I verdens mest tillidsbaserede land er vi simpelthen kørt i detailstyringsgrøften her. Er det ikke på tide, at vi tager frisk luft ind og genbesøger, hvad de frie skoler står på skuldrene af, og hvad der driver os? Det synes vi.

Klummen er denne gang skrevet af DORThE SChOU JOhANSEN, SØREN JAN RASMUSSEN og ROLAND ASTRUP ChRISTIANSEN, der alle tre er medlemmer af bestyrelsen på Bernstorffsminde Efterskole.

Studierejsen gjort nemt for hele skolen

Storby eller natur?

Berlin

Skolerejse til storby

Paris

Skolerejse til storby

Cesky Raj og Prag

Aktiv skolerejse

Island

Aktiv skolerejse

fra kr. 1.285,-

fra kr. 2.950,-

fra kr. 2.395,-

fra kr. 3.495,-

Ring til os på 65 65 65 63

Eller skriv til group@benns.dk

Læs mere på www.benns.dk/studietur

Se flere rejser her:

På skolerejse med BENNS Få din egen personlige rejsekonsulent Skræddersyet pakkeløsning til jeres behov

Stort udvalg af faglige studiebesøg Fuld tryghed - vi har 24/7 nødtelefon Vi står for det praktiske og tidskrævende

SYNG SPIS OG SNAK

NATUREN SOM FOLKESAG

16 højskoler over hele landet inviterer til fællessang, spisning og gode samtaler

SYNG, SPIS OG SNAK – NATUREN SOM FOLKESAG Højskolernes grønne fællessangsindsats:

Over hele landet mødes mennesker på tværs af generationer og levede liv for at synge, spise og snakke med naturen som omdrejningspunkt. Kom og vær med!

OPDATERET

PROGRAM HER hojskolesangbogen.dk/ arrangementer

Bornholms Højskole

Brenderup Højskole

Den Rytmiske Højskole

Den Skandinaviske Højskole

Gerlev Idrætshøjskole

Grundtvigs Højskole

Højskolen Snoghøj

Kalø Højskole

Løgumkloster Højskole

Odder Højskole

Rønde Højskole

Silkeborg Højskole

Struer Højskole

Uldum Højskole

Ungdomshøjskolen ved Ribe

Vestjyllands Højskole