Efterskolerne 08-2021

efterskolerne

MAGASINE T EFTERSKOLE R NE NR . 08 — M A R TS 2021

”Det var et opgør med alt” Bring fællesskabet ind i undervisningen / SIDE 10

Global dannelse:

Kan eleverne blive verdensborgere hjemme på skolen? / SIDE 30

Han er stolt af at have skabt en skole for de dygtigste elever. Tom Hagedorn er ikke bange for at dele vandene. Nu stopper han efter 19 år som efterskoleforstander / SIDE 42

Hvad nu hvis…

Hvad gør du, hvis det brænder?

Hvis en ven er besvimet?

Hvis du bliver truet på nettet?

Kriseparat Ung - for efterskoleelever Pludselig er internettet nede, og strømmen er væk. Hvad gør man? Med afsæt i den nationale strategi for forebyggelse af ulykker og katastrofer får eleverne viden om beredskabet.

Vi kommer ind på kriser og ulykker på skolen, til festen og på nettet. Hvis en brand opstår, hvis en ven besvimer, hvis man er udsat for digitale trusler - så handler det om at forebygge og afhjælpe.

Gratis kursus - vi kommer til jer Kurset åbner øjnene for, at vi hver især spiller en rolle i samfundet, når det handler om at passe på sig selv og hinanden og om at tage ansvar. Læs mere om kurset på www. borgerberedskabet.dk Ring eller skriv, når I er klar igen. Vi kommer til jer – både hverdag, weekend, dag og aften.

Beredskabsforbundet står bag BorgerBeredskabet. Her stiller frivillige sig til rådighed og underviser, så den enkelte elev og dermed samfundet bliver mere kriseparat.

+ 45 3524 0000

3

Hvad gør vi med fællesskabs­efterslæbet?

Vi er skabt med to ører, og der er ekstra meget brug for dem begge i denne tid. Et øre til at lytte til sundhedsmyndighederne. Og et til at lytte til en ungdom, der lige nu oplever en stigende frygt for, at vigtige dele af deres ungdom er ved at smuldre for dem. Mellem ørerne er vi skabt med en forstand, der skal kunne reflektere over det, vi hører, og handle på det. Vi har et ansvar for at lytte til begge sider, uanset om vi er politikere, eksperter eller skolefolk.

Samfundet er lukket ned. Det bakker det meste af befolkningen op om. Men ingen af os har erfaringer med en coronapandemi, og derfor ved vi heller ikke, hvornår den stopper.

Uanset hvad risikerer vi, at mange unge mennesker mister noget — TORBEN VIND RASMUSSEN, EFTERSKOLERNES FORMAND meget værdifuldt, der ikke kommer tilbage.

Forskning i ensomhed viser, at overgange og skift i børne- og ungdomslivet øger risikoen for ensomhed, ligesom børn og unge i sårbare og udsatte positioner er i særlig risiko for at føle sig ensomme.

I skrivende stund er alle unge hjemsendt uden at være sikret strukturer, der modvirker ensomhed og mistrivsel. Og uden viden om, hvornår coronapandemien stopper.

Jeg glæder mig dagligt over de mange aktiviteter, som efterskolerne afvikler TEKST Torben Vind Rasmussen, Efterskolernes formand, tvr@efterskolerne.dk FOTO Trine Bukh

“Resten af foråret skal bruges målrettet på at styrke unges livsmod – både til at lære og til at være”

EFTERSKOLERNE

for eleverne for at bevare fællesskabet og fornemmelsen af at høre til. Men lige nedenunder spirer elevernes bekymringer. Ikke for ikke at lære nok, men for ikke at være en del af et fællesskab. Følelsen af at være alene.

Jeg er ikke bange for vores samfunds læringsefterslæb. Vores unge skal nok tilegne sig de faglige kompetencer, der skal til for at kunne begå sig videre i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Men jeg er bekymret for fællesskabsefterslæbet.

Derfor skal vi tale om, hvordan vores unge kommer ud af undtagelsestilstanden og ikke alene om, hvornår de kan komme tilbage til deres normale liv. Vi har ansvaret for at sikre, at fællesskabsefterslæbet ikke ender i ensomhed. Resten af foråret skal bruges målrettet på at styrke unges livsmod – både til at lære og til at være.

indhold

Redaktøren guider Marts er årets første forårsmåned, hvor lyset for alvor får magt. Forhåbentlig bliver det i år også en måned, hvor lyset og livet kommer tilbage på efterskolerne efter en lang vinter med coronanedlukning. For selvom det har sprudlet med kreative idéer til at lave efterskole på afstand, har vi savnet at være sammen.

Trænger du til mere at glædes over, går vi i dette nummer tæt på den nye generation af engagerede unge, som har stor tiltro til, at de kan og vil forandre verden (s. 54).

Verden er også i fokus, når vi ser nærmere på, hvordan efterskolers arbejde med global dannelse er under forandring (s. 30).

ILLUSTRATION Gosia Herba

Rigtig god læselyst.

/10

Anna Rossman Thejsen Redaktør

Sæt fokus på at udvikle undervisningen

/10

Gør didaktisk refleksion til et fast punkt på teammøderne. Det kan være med til at styrke trivslen og fællesskabet i personalegruppen, mener to undervisere fra Den frie Lærerskole.

Podcastforløb fænger elever /20 Mange unge har fået smag for podcast. Det har fået lærer Helle Videbæk til at udvikle et lydfortællingsforløb til danskundervisningen.

Ja eller nej til trivselsmedarbejdere? /26 Skal man ansætte trivselsmedarbejdere, som er uddannet til at tage sig af elevernes trivsel, eller er det lærernes ansvar?

Tema: Global dannelse Klimakrisen stiller nye krav til efterskolers måde at arbejde med global dannelse.

/20 4

/30

5

efterskolerne

/38 Efterskolekærlighed For 43 år siden var Marianne Forsberg og Ivan Larsen efterskolekærester. For syv år siden blev de kærester igen, og de er lige så forelskede denne gang.

Marts 2021 — NR. 08 REDAKTION Redaktør: Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk Journalister: Louise Wethke Buch, Louise Grønkjær, Karen Greve, Katrine Friisberg, Ida Gundersen UDGIVER Efterskoleforeningen, Vartov, Farvergade 27H, 2 1463 København K, efterskolerne.dk, tlf. 33 12 86 80 Magasinet Efterskolerne, 2. årgang Direktør (ansvarshavende): Bjarne Lundager Jensen, blj@efterskolerne.dk LAYOUT e-Types, e-types.com ILLUSTRATIONER e-Types, Freepik JOBANNONCER Efterskoleforeningen, annonce@efterskolerne.dk ØVRIGE ANNONCER AC-AMS Media Aps, ac-amsmedia.dk, ac@ac-amsmedia.dk, tlf. 21 72 59 39 Annonceinformation på efterskolerne.dk ABONNEMENT Ændringer vedr. abonnement, ring venligst tlf. 33 17 95 86 TRYK GraphicUnit, graphicunit.dk FORSIDEFOTO Trine Bukh

”Jeg fik nye venner fra efterskolen under hjemsendelsen” /40 Tre tidligere elever fortæller, hvordan coronanedlukningen påvirkede deres efterskoleår.

Portræt: En leder der deler vandene

/42

I sine 19 år som forstander på Odsherreds Efterskole har Tom Hagedorn sat en ære i at vende op og ned på tingene. Det har med hans egne ord indimellem givet ’krig på lærerværelset’.

8 gode råd til mere ordblindevenlig undervisning Små ændringer i tilrettelæggelsen af undervisningen kan gøre en stor forskel for en ordblind elev.

Tendens: De engagerede unge

De i magasinet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg.

Magasinet Efterskolerne er medlem af Danske Medier ISSN: 0109-8535

/50

/54

Vi har en ny generation, der entusiastisk arbejder frivilligt og er engageret i politiske spørgsmål på deres helt egen måde. Hvem er de, og hvad driver dem?

Navne /64 Mød forretningsfører Jan Møldrup, som har været en del af efterskoleverdenen siden 1980’erne.

Klumme: Det er ikke nok ’bare’ at sætte strøm til undervisningen /70 Onlineundervisning kræver en anden didaktisk tilgang, mener tidligere efterskolelærer og cand.it. Rebekka Kjær Fibiger.

/54 EFTERSKOLERNE

FOTO Anna Rossman Thejsen

Landet rundt

Stafet med sangtime for alle efterskoler Der var mere end 2.000 kommentarer og et væld af hjerter i tråden onsdag 13. januar, da Klejtrup Musikefterskole, Efterskolen Ådalen og Frijsenborg Efterskole via Facebook inviterede alle landets efterskoler til live og interaktiv fællessang.

Jungle Boogie Band, et band med ansatte fra alle tre skoler, spillede op, og så kunne deltagerne hjem-

me fra stuerne ønske sange undervejs.

Bandet sluttede koncerten af med at opfordre til, at nogen greb depechen og lavede en ny virtuel efterskolesangtime for at gøre tiden under hjemsendelsen lidt mere hyggelig og fyldt med efterskoleånd. De første, der tog udfordringen op, var Efterskolen for Scenekunst, som onsdag 3. februar bød op til endnu en smuk fælles sangtime for alle landets efterskoler.

Generalforsamling flyttet til 29. maj Efterskoleforeningens generalforsamling skal ifølge foreningens vedtægter afholdes i foråret 2021, men pga. coronarestriktionerne fandt Efterskoleforeningens bestyrelse det nødvendigt at flytte det planlagte årsmøde 6. marts til senere på foråret. Sæt derfor kryds i kalenderen lørdag 29. maj, hvor der holdes et endags årsmøde og generalforsamling.

LÆS MERE efterskolerne.dk/aarsmoede

Egmont Fonden har i flere år givet socialt udsatte elever en ekstra økonomisk håndsrækning til at komme på efterskole. De seneste par år er der blevet uddelt 60 stipendier gennem ordningen ’En Håndsrækning’, men næste skoleår kan ekstra mange elever og deres familier få hjælp til at finansiere et efterskoleophold. Egmont Fonden har nemlig bevilget 500.000 kr. ekstra til uddeling næste skoleår. Det betyder, at der er 25 ekstra stipendier, og dermed i alt 85 stipendier at gøre godt med. Det er Efterskoleforeningen, der administrerer ordningen, og der er åbent for ansøgninger til skoleåret 2021/22 i perioden 15. marts til 12. april 2021.

LÆS MERE efterskolerne.dk/stoette

FOTO Maria Tuxen Hedegaard

Flere stipendier til efterskole­ ophold til næste år

6

7

FOTO Viby Efterskole

På landevejen med romkugler og konfettirør Ansatte fra Viby Efterskole kørte en vinterdag afsted i seks biler rundt til alle skolens elever i deres private hjem. De tog turen fra Aars til Falster og fra Blåvand til Amager for personligt at aflevere romkugler fra skolens hjemby, toiletbørster til at fastholde elevernes rengøringsskills under hjemsendelsen, ingredienser til en online fællesbagning med køkkenpersonalet og et konfettirør med guldstjerner til at holde efterskolefesten kørende hjemme i privaten. Forstander René Holm Hansen (th. på foto) var selv med i en af bilerne og siger, at hele formålet med besøget var at skabe smil og motivation hos den enkelte elev, så de fik mod til at fortsætte en tid endnu væk fra deres andet hjem – efterskolen. Både i foråret 2020 under den første coronanedlukning og under nedlukningen i starten af 2021 har mange efterskoleansatte i det hele taget kørt tusindvis af kilometer rundt i landet for at overraske og hilse på deres savnede elever.

2.142

Så mange medlemmer var der af facebookgruppen ’Efterskoledidaktik og fællesskaber’ i februar 2021. Gruppen blev oprettet af Efterskoleforeningen under første coronanedlukning i 2020 og er siden vokset stødt. Ikke mindst under den seneste hjemsendelse af ele verne er der på daglig basis blevet givet og efterspurgt idéer til at lave god og fællesskabende undervisning og samvær.

Freja Alstrup Lind er en af de mange unge, som gennem årene har fået hjælp til et efterskoleophold via 'En Håndsrækning'. Efterskolen gav hende en ny start.

Ledelsen skal blande sig (mere) Mange lærere oplever ikke, at skoleledelsen forholder sig kritisk til deres praksis.

Det kunne de ellers godt tænke sig. Hele 83 procent af lærerne svarer enten ’helt enig’ eller ’delvist enig’ til udsagnet: ’Ledelsen skal forholde sig kritisk til medarbejdernes praksis’ i rapporten ’Udfordringer og succeser i skoleudvikling’. Et hold forskere fra Aalborg Universitet og Center for Offentlig Kompetenceudvikling har i fem år arbejdet med projektet, hvor både lærere, pædagoger, elever, forældre og skoleledelser fra folkeskolen har deltaget.

Er man interesseret i skoleudvikling, læring, skoleglæde, samarbejde og skoleledelse, er der masser af inspiration at hente i rapporten – også når man arbejder på og med efterskoler.

LÆS MERE aau.dk

EFTERSKOLERNE

Landet rundt

FOTO Frihedsmuseets fotoarkiv, samlinger.natmus.dk

Nye kostråd i klimaets tegn Fødevarestyrelsen lancerede i januar 2021 nye officielle kostråd, som skal være med til at sikre sundere og mere klimavenlige kostvaner hos danskerne.

De 7 kostråd 1 Spis planterigt, varieret og ikke for meget 2 Spis flere frugter og grøntsager 3 Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk 4 Spis mad med fuldkorn 5 Vælg planteolier og magre mejeriprodukter 6 Spis mindre af det søde, salte og fede 7 Sluk tørsten i vand KILDE altomkost.dk

Dyk ned i fællessangens historie med eleverne Fællessang har som intet andet samlet os under coronapandemien. Fra altaner, sammen med Phillip Faber og fra hver sin skærm på teenageværelset med vennerne fra efterskolen er der blevet sunget løs. Det er dog langt fra første gang i historien, at fællessang har samlet mennesker i en svær tid. Under besættelsen i 1940’erne mødtes tusindvis f.eks. for at synge sammen til såkaldte alsangsstævner. Også dengang fik fællessang en vigtig funktion for mange og har haft det mange gange siden da. Har I lyst til at dykke mere ned i fællessang som katalysator for forskellige bevægelser igennem tiden og fællessangens funktion i dag, er der masser af undervisningsmateriale at hente på alsang.dk. Bag Alsang står Grundtvigsk Forum, Dansk Forfatterforening og Spil Dansk. Det er et fællessangsinitiativ, som bl.a. også står for nogle store fællessangsbegivenheder i forbindelse med markeringen af Danmarks befrielse 4. maj 2021.

Vidste du … … at beregninger fra DTU Fødevareinstituttet viser, at hvis alle følger de nye kostråd, kan det reducere det samlede CO2-udslip fra drikkeog fødevarer med op til 35 procent? Så der er altså også en hel del at hente på bæredygtighedskontoen, hvis landets efterskolekøkkener tager de nye kostråd til sig.

KILDE Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

LÆS MERE alsang.dk

8

Er det tid til at skifte jeres træningssite ud?

PRØV 30 DAGE GRATIS

KvikMat er Gyldendals nye supplerende website til matematik, der gør det nemt at sammensætte matematiske træningssæt.

Sitet består af en omfattende opgavebank, hvor opgaverne tilpasser sig den enkelte elevs niveau.

Den innovative peer learning-del har fokus på de matematiske kompetencer. Her arbejder eleverne med åbne problemløsningsopgaver, der styrker deres evne til at kommunikere, samarbejde og give hinanden feedback.

Læs mere på kvikmat.gyldendal.dk

Gyldendal Grundskole @gyldendal_grundskole

Perspektiv

I har et særligt potentiale for at udvikle undervisningen Hvis efterskoler sætter større fokus på fælles didaktisk refleksion, har de en unik mulighed for at udvikle under­ visningen til gavn for både elever og lærere, mener to erfarne undervisere fra Den frie Lærerskole.

Der er to siloer på efterskoler. I den ene syder og bobler det med gode fællesskabende aktiviteter, samvær, trivsel og dannelse.

I den anden er der undervisning i dansk, matematik og andre fag.

Når efterskoler ønsker at udvikle undervisningen, kan de med fordel hælde mere af indholdet fra fællesskabssiloen over i undervisningssiloen, så elevernes faglige tilegnelse får tilført relationsarbejdets og fællesskabets vitaminer og proteiner. Det mener to undervisere Bent Hansen og Marieke Brinck fra Den frie Lærerskole i Ollerup. ”Efterskoler er fantastiske på så mange måder.

Man er ikke i tvivl om, at lærerne går op i fællesskab og trivsel, men rigtig meget af det foregår uden for undervisningen. Jeg tror, at de nogle gange glemmer at få det helt særlige, de kan, med ind i arbejdet med fagene,” siger Marieke Brinck, der underviser i pædagogik, psykologi og didaktik på Den frie Lærerskole i Ollerup.

Marieke Brinck og kollegaen Bent Hansen opfordrer derfor efterskoler til at sætte øget fokus på didaktisk refleksion over undervisningen. ”Det er ikke nok kun at spørge: Hvordan lærer eleverne det her pensum inden den afsluttende prøve?

Ledere og lærere skal huske at spørge sig selv og hinanden: Hvorfor underviser vi, som vi gør? Ved vi, hvad der virker? Og ved vi, hvordan de unge lærer bedst?” siger Bent Hansen, der er underviser og daglig leder af videreuddannelsesområdet på Den frie Lærerskole.

Både han og Marieke Brinck fremhæver, at efterskoler har grund til at vægte de didaktiske overvejelser højt. Det er nemlig mere udfordrende at undervise i en 9. klasse på en efterskole end at komme ind som ny lærer i en 9. klasse på en folkeskole, hvor eleverne har gået sammen i mange år. ”Efterskoleelever kommer fra forskellige skoler og med mange forskellige måder at lære på. Derfor har efterskolelærere et særligt incitament til at være optaget af, hvad de unge kommer med. Det er svært at skabe et

TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk FOTO Maria Tuxen Hedegaard

10

11

Efterskoler er enormt gode til at tænke fællesskabet ind i profilfag og projektundervisning, fremhæver Marieke Brinck og Bent Hansen. De håber, at skolerne også tør sætte større fokus på det fællesskabende i de obligatoriske fag.

EFTERSKOLERNE

Perspektiv

over Zoom, og fra computerskærmene fortæller de, at de oplever lærerstuderende, der kommer tilbage fra praktikken og er blæst bagover af de mange spændende projektforløb og efterskolernes fornemme fokus på trivsel og fællesskaber.

Bagom fællesskabende didaktikker

Bring det fællesskabende ind i undervisningen De understreger, at deres ærinde er et ønske om at gøre efterskolerne opmærksomme på, at der netop i det arbejde ligger noget helt unikt, som har potentiale til at gøre undervisningen endnu mere fagligt udbytterig, dannende og fællesskabende, end den er i dag. Og under coronanedlukningen er der sket noget spændende på den front, mener de. ”I den periode har efterskolerne været nødt til at rette et større fokus på den boglige undervisning. Det har ført til en masse refleksion og diskussioner om, hvordan man laver den bedst mulige undervisning online.

Det har betydet, at mange lærere har opdaget, at man er nødt til at være mere tydelig, når man ikke er fysisk sammen med eleverne, og at man er nødt til at tænke mere socialisering ind,” siger Marieke Brinck.

• Fællesskabende didaktikker er et begreb, som samtænker undervisning og fællesskabsopbyggende processer i skoleklassen • Formålet med at arbejde med fællesskabende didaktikker er, at der bliver plads til aktiv deltagelse for alle • Det indebærer, at undervisningens mål og indhold tilrettelægges som praksisser, der forsøger at samle og inddrage eleverne som aktive deltagere i det faglige indhold. Det er med andre ord deltagelsen, der skaber det fælles KILDE ’Fællesskabende didaktikker’ af Helle Rabøl Hansen, Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, 2014

fælles afsæt på meget kort tid, og det kræver, at man er parat til at reflektere over og udvikle undervisningen,” siger Marieke Brinck.

Corona har kickstartet didaktisk refleksion Hun lægger samtidig vægt på, at der kan være stor glæde forbundet med at udvikle undervisningen. ”Som lærer er det en tilfredsstillelse at opleve, at eleverne bliver mere aktive deltagere, når man udvikler de måder, man underviser på. Det er jo det, alle lærere ønsker,” siger hun.

Bent Hansen og Marieke Brinck er begge oprindeligt læreruddannede, og tilsammen har de erfaring fra både efterskoler, friskoler og folkeskoler. De har begge taget en kandidatgrad i henholdsvis pædagogik og pædagogisk psykologi, og som undervisere og praktikvejledere på Den frie Lærerskole har de deres faste gang på mange efterskoler.

Interviewet med dem foregår på bedste coronamanér

20

minutters strukturerede kolle­ga­ sam­taler i mindre grupper hver gang, I har lærermøde. Det kan være en af nøglerne til at kickstarte den fælles didaktiske refleksion på skolen.

KILDE Marieke Brinck, underviser på Den frie Lærerskole

12

13

Hun fremhæver, at det med at tænke fællesskabet og det sociale mere ind i undervisningen, og den fælles refleksion over, hvad der virker, og hvorfor det virker, med fordel kan overføres til undervisningen, når den igen kan foregå fysisk. Det er netop der, det store udviklingspotentiale for efterskoler ligger. ”Efterskolelærere er rigtig gode til det i profilfag og i projektundervisning, og der ligger et kæmpepotentiale for det i de obligatoriske fag også, hvis de tør slippe prøvefokus lidt og arbejde mere med det fællesskabende i klassen, siger Marieke Brinck.

Lægger man det fællesskabende fra sig, når man træder ind til matematik- eller dansktimen, går der noget vigtigt tabt, understreger hun.

Det er der desværre eksempler på. En vinterdag overværede Marieke Brinck en engelsktime i en klasse med 20 elever på en større efterskole. Til hendes overraskelse kendte de ikke hinandens navne. ”Jeg ved godt, at de på efterskoler underviser meget på tværs af klasser og grupper, men det var et halvt år inde i skoleåret, og de kendte ikke hinandens

navne. Jeg tænkte, hold da op, har lærerne glemt, at undervisning er baseret på god klassekultur og relationer på tværs?” fortæller hun.

Og potentialet til at gøre noget ved det er der. Det har lærerne jo netop oplevet, mens de knoklede med at gøre onlineundervisningen vedkommende for eleverne.

Når efterskolernes fællesskabs- og undervisningssiloer kobles sammen som forbundne kar, opstår der nemlig noget godt. Noget, der skaber øget faglig og social udvikling for alle elever. ”Som lærer er du nødt til at samtænke undervisning og de fællesskabsopbyggende processer. Undervisning handler ikke kun om indhold. Det handler også om, hvordan man organiserer undervisningen, så der er plads til deltagelse for alle, så der er plads til undervisningsdifferentiering, inklusion og elevengagement,” siger Marieke Brinck.

Hun og Bent Hansen foreslår, at efterskoler begynder at arbejde mere med det, der kaldes ’fællesskabende didaktikker’, som uddannelses- og mobbeforskeren, Helle Rabøl Hansen, argumenterer for. Fællesskabende didaktikker samtænker nemlig undervisning og fællesskabsopbyggende processer i klassen. ”Det handler altså kort sagt om at udvikle elevernes faglighed, samtidig med at det sociale fællesskab i undervisningen styrkes,” siger Bent Hansen.

Formålet med at arbejde med fællesskabende didaktikker er, at der bliver plads til aktiv deltagelse for alle elever. Det kan man som lærer gøre ved at sætte større fokus på at inddrage dem i undervisningen. ”Efterskolelærere kan med fordel tænke ’vi’ mere ind i undervisningen: Læreren sammen med eleverne. Det er dig, der er klasselederen, men gør eleverne til aktive deltagere i undervisningen, så I er fælles om det,” siger Marieke Brinck.

En af måderne at gøre det på er at tænke i valgmuligheder. F.eks. vil nogle elever ifølge Marieke Brinck ofte blive motiveret af at få to bøger at vælge imellem, når der skal arbejdes med tekstanalyse i dansk, eller f.eks. at få muligheden for at vælge imellem at skrive en stil som en klassisk stil eller en rapsang.

I sidste ende vil det større fokus på motivation og vi’et i klassen komme både fællesskabet og den enkelte elev til gode, siger Marieke Brinck. Og Bent Hansen supplerer: ”Det vil give de unge en følelse af at være en del af et fællesskab i undervisningen. Det ligger der både et

“Som lærer er du nødt til at samtænke undervis­ ning og de fællesskabs­ opbyggende processer.

Undervisning handler ikke kun om indhold” — MARIEKE BRINCK, UNDERVISER PÅ DEN FRIE LÆRERSKOLE

EFTERSKOLERNE

Perspektiv

stort fagligt, dannelsesmæssigt og socialt læringspotentiale i.”

Et mere struktureret teamsamarbejde er en af nøglerne til at udvikle undervisningen og samtidig øge trivslen både hos den enkelte medarbejder og i hele personalegruppen, mener Bent Hansen og Marieke Brinck.

Kritik er et vigtigt redskab Skal det lykkes, er det dog afgørende, at ledere og lærere prioriterer tid til at skabe et rum til fælles refleksion og dialog om de didaktiske valg. Og man må være parat til at kickstarte arbejdet med en stor portion mod, tid og struktur, fremhæver de to undervisere. ”Det kan måske føles lidt ubehageligt til en start, hvis man ikke er vant til andres kritiske blik på sin undervisning, men i længden vil det også styrke den enkelte lærers trivsel og fællesskabet i personalegruppen. Det er fedt at blive ved med at udvikle sig og sammen finde ud af, hvad der fungerer godt,” siger Marieke Brinck.

Det er der dog ikke den store tradition for på danske skoler. I en ph.d.-afhandling fra 2012 undersøgte daværende lektor på Aarhus Universitet Lise Tingleff Nielsen teamsamarbejdet blandt lærerne på 23 folkeskoler. Her kom hun frem til, at samarbejdet især var præget af to faktorer: En familielignende kultur, hvor man passer på hinanden, og hvor en god kollega er én, der viser omsorg og bakker sine kolleger op. Og en kultur, hvor man primært taler om alt det praktiske, der skal få hverdagen på skolen til at fungere. Lise Tingleff Nielsen konkluderede, at de to faktorer står i vejen for, at elevernes og lærernes læring bliver et tema.

Ifølge Bent Hansen og Marieke Brinck eksisterer den kultur også på efterskoler. ”Det kan være svært at forholde sig kritisk til hinandens undervisning, når man nærmest er i familie sammen. Det gør det meget sårbart, og det betyder, at refleksionen over egen og andres undervisning ikke foregår af sig selv. Men I er nødt til at reflektere over jeres egen undervisning og turde give feedback på jeres kollegers,” siger Bent Hansen.

Kræver styring og opbakning fra ledelsen Et oplagt sted at skabe rum til den fælles didaktiske refleksion er i skolens teams. Det kræver dog ifølge de to undervisere en ændring af måden, man strukturerer samtalerne på i teamsamarbejdet. ”Jeg tror faktisk, der foregår en masse teamsamarbejde på efterskolerne. Men tiden bliver tit brugt til to ting: elever og planlægning. Her kan en prioritering af relevante didaktiske refleksioner opleves som berigende. Især elevsnakken kan der justeres på,” siger Marieke Brinck.

14

15

“Hvis skolen virkelig vil udvikle undervis­ ningen, skal ledelsen sætte tid af til det” — BENT HANSEN, UNDERVISER PÅ DEN FRIE LÆRERSKOLE

Efterskolerne er langt fra de eneste, der kan blive bedre til at strukturere samarbejdet, fremhæver Bent Hansen.

I 2019 undersøgte han teamsamarbejde på skoler og fandt frem til, at det er en generel udfordring på danske grundskoler. Den konklusion byggede han på empiri fra en række frie grundskoler og på tidligere undersøgelser, som f.eks. da Danmarks Evalueringsinstitut i 2014 sammen med OECD undersøgte undervisningspraksis og evalueringskultur i grundskolen. De påviste dengang, at danske lærere er blandt dem, der forholder sig mindst til hinandens undervisning.

Det er ærgerligt, mener de to undervisere fra Ollerup, fordi teamsamarbejdet netop er en af nøglerne til at udvikle undervisningen.

De er også meget klare i mælet om, at hvis der for alvor skal skabes plads til fælles didaktisk refleksion og mere struktur på teamsamarbejdet, kræver det, at skoleledelsen sætter det på dagsordenen. Det er ikke noget, der kan eller skal ligge på den enkelte lærers skuldre. ”Hvis skolen virkelig vil udvikle undervisningen, skal ledelsen sætte tid af til det og lægge en struktur ind over møderne, som gør det legalt at evaluere undervisningen sammen. Det rum for faglig refleksion skal ledelsen skabe,” siger Bent Hansen.

EFTERSKOLERNE

Perspektiv

Sådan kickstarter I fælles didaktiske refleksioner Tid og strukturerede kollegasamtaler er afgørende, hvis I vil lykkes med at ud­ vikle undervisningen. Marieke Brinck fra Den frie Lærerskole giver gode råd til at komme godt i gang.

De strukturerede kollegasamtaler skal handle om undervisning og didaktik – ikke elever, understreger Marieke Brinck.

16

17

”Første skridt til at blive bedre til at udvikle jeres undervisning og til at tale sammen om, hvorfor I gør, som I gør, er, at ledelsen tydeligt viser, at det er noget, skolen prioriterer,” siger Marieke Brinck, der underviser i pædagogik, psykologi og didaktik på Den frie Lærerskole i Ollerup.

Det kan ifølge Marieke Brinck gøres ved, at skolens ledelse indfører strukturerede kollegasamtaler.

Start f.eks. jeres almindelige lærermøder med at bruge 20-30 minutter til at reflektere over jeres undervisning i mindre grupper (tre-fire i hver gruppe), gerne på tværs af klasser og fag. Det er vigtigt, at det bliver en samtale om undervisning og didaktik – ikke elever. Og I skal kun diskutere ét spørgsmål pr. møde.

TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk FOTO Maria Tuxen Hedegaard

4 trin til strukturerede kollegasamtaler 1. Tre minutters individuel refleksionstid, hvor den enkelte noterer egne svar 2. Fem minutters taletid til hver enkelt

Forslag til spørgsmål:

3. To minutters individuel refleksionstid til at notere det, man selv gerne vil være mere opmærksom på i den kommende periode (f.eks. de næste to uger)

• Hvad kendetegner ’god undervisning’?

• I hvilke situationer i undervisningen deltager eleverne aktivt?

• Hvor meget styring og struktur er gavnligt i klasse x?

• Hvor nær skal kontakten med mine elever være?

Hvad gør jeg allerede for at holde den gode kontakt til alle?

• Hvordan udvikler man elevers selvstændighed? Inddrag gerne overvejelser vedrørende progression og stilladsering • Hvilke fællesskabsopbyggende processer inddrager jeg i den daglige undervisning?

• Hvor lang kan en faglig introduktion eller gennemgang være, inden der er elever, der falder fra?

• Hvordan reagerer du, når du har gennemgået noget og sat arbejdet i gang, og der så straks er en elev, der spørger ’Hvad er det, vi skal lave?’

4. Ti minutters fælles afslutning, hvor man deler med de andre, hvad man gerne selv vil være opmærksom på i den kommende periode, og hvor der også kan aftales, hvad alle skal fokusere på i den kommende tid KILDE Marieke Brinck, kandidat i pædagogisk psykologi og underviser på Den frie Lærerskole i pædagogik, psykologi og didaktik

Det kan være en fordel, hvis der på forhånd er aftalt en struktur på disse samtaler. Det er f.eks. hensigtsmæssigt, at der er styr på tiden, så alle i gruppen får lige meget taletid. Det kan desuden være en idé at indlede med lidt individuel tænketid. Alle indspil er gyldige og skal ikke diskuteres eller vurderes. Til gengæld er det fint at stille få forståelsesspørgsmål.

t! ide er derrke s s Ps ste s t sty æ til a På n de råd en g 6 go rvisnin e d un

EFTERSKOLERNE

Perspektiv

6 gode råd til at styrke din undervisning 3

Når du har fokus på tryghed, fæl­ lesskab og dannelse i klassen, er det vigtigt, at du tager rollen som klasseleder på dig, tænker i under­ visningsdifferentiering og tør lade eleverne evaluere undervisningen.

Eleverne skal blive i undervisningslokalet. På den måde sikrer du, at du kan støtte og udfordre alle dine elever fagligt og samtidig fastholde deres opmærksomhed.

4

Der skal være materiale til en hel lektion for alle elever (også de meget hurtige). Alle elever har brug for at føle sig tilpas udfordret for at bevare lysten til at lære. Det kan desuden begrænse uroen, når alle har noget meningsfuldt at arbejde med.

TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk ILLUSTRATION e-Types, Freepik

1

5

2

Du interesserer dig for, hvordan eleverne har oplevet undervisningen. Det kan give dig en vigtig feedback til din undervisning, som kan gøre det lettere for dig at justere undervisningen løbende, så den i højere grad passer til netop disse unge mennesker. Det kan f.eks. gøres ved at spørge dem: ’Hvad har virket godt i undervisningen i dag?’ ’Er der noget, jeg kan ændre på?’ ’Er der noget, I kan gøre anderledes?’

Du bestemmer på forhånd, hvor i lokalet alle elever skal sidde. De får nye pladser flere gange i løbet af skoleåret. Det vigtigste er, at det altid er dig, der bestemmer. Når du tager styring over pladsfordelingen, kan du reducere utrygheden i rummet og begrænse den sociale eksklusionsangst.

Du står altid for en fælles afrunding af lektionen, hvor du sikrer den røde tråd og kigger frem til næste lektion.

6

Du bestemmer, hvem der skal arbejde sammen.

Også her vil lærerstyringen give eleverne tryghed og minimere angsten for at være uden for fællesskabet. Anvend oftest tilfældighedens princip – f.eks. ved at dele dem op med metoden 1-2-3-4. Når eleverne arbejder sammen med forskellige klassekammerater, styrkes relationerne på tværs af klassen, de øver sig i at samarbejde med mange forskellige, og klassens samhørighed udvikles.

KILDE Marieke Brinck, kandidat i pædagogisk psykologi og underviser på Den frie Lærerskole i pædagogik, psykologi og didaktik. Rådene er inspireret af nyere forskning om klasseledelse, inklusion, teamsamarbejde, undervisningsdifferentiering, relationsdannelse og mobning

18

ANNONCE

“Vores aftale med Leasing Fyn sikrer, at vi kan give vores elever det bedste af det bedste!”

På Ranum Efterskole College, der er en af landets største efterskoler, går man ikke på kompromis med udstyr, inventar og IT. Derfor har skolen siden 2005 haft en aftale med Leasing Fyn. 450 nye elever starter hvert år på Ranum Efterskole College i Nordjylland.

Eleverne kommer med høje forventninger og drømme om et efterskoleophold ud over det sædvanlige. De forventninger sætter efterskolen en stor ære i at indfri, blandt andet ved at have en god aftale med Leasing Fyn, fortæller forstander på Ranum Efterskole College, Olav Storm. ”Vi ønsker, at vores elever oplever, at der er konstante forbedringer og nye aktiviteter, når de starter hos os på efterskolen. Derfor har vi en strategi, der sigter mod, at skolens økonomi hvert år har cirka samme finansieringsudgifter.

Derfor har vi valgt at lave en aftale med Leasing Fyn, hvor vi kan foretage forskellige løbende udskiftninger. IT-udstyr udskifter vi for eksempel hvert tredje år, inventar hvert femte år, og det samme for undervisningsudstyr såsom sejlbåde og dykkerudstyr. På den måde sikrer vi, at vores udstyr altid er i orden”, fortæller Olav Storm.

Den leasingmodel, som Ranum Efterskole benytter sig af, har mange fordele – også økonomisk. Blandt andet er det en gevinst for skolen, at der ikke opkræves moms med det samme som ved

Søren Errebo Finansieringskonsulent Område Fyn og Jylland Telefon 20 19 39 44

kontantkøb, men at ydelserne betales løbende inklusiv moms. ”Det betyder, at vi fra starten kan investere 25 procent mere i vores projekter, fordi momsen først skal betales senere.

Derved faciliterer vi en større volumen og et økonomisk grundlag, der er mere bæredygtigt end ellers”, siger Olav Storm.

Leasingstrategien giver skolen en bedre likviditet i driften, og forstanderen ser det samtidig som en fordel, at der er flere samarbejdspartnere omkring skolens økonomi end bank og kreditforening.

Fleksibilitet er nøgleordet På Ranum Efterskole College vil man allerhelst bruge de fleste af skolens ressourcer på elevarbejdet. Derfor er det vigtigt med en leasingaftale, hvor der ikke bruges unødig mange kræfter på administration. ”Leasing Fyn har en meget personlig og fleksibel service, der er altafgørende for os. Den betyder, at vi laver overordnede og samlede rammer for vores investeringer, så hvert enkelt leasingprojekt ikke kræver en masse særskilt administration. Vi har som følge af den aftale kunnet øge vores aktivitet hurtigt og har ikke i hvert tilfælde skullet bruge kostbare ressourcer på kontakt. Det har været med til at holde administrationsomkostningerne væsentligt nede for os”, siger Olav Storm.

Olav Storm, forstander/ Ranum Efterskole College.

Den gode personlige kontakt Det er altafgørende for Ranum Efterskole College, at samarbejdet med Leasing Fyn er så smidigt og ukompliceret som muligt. Olien, der får samarbejdet til at glide, er for Ranum Efterskole College den tætte personlige kontakt. ”Vores tætte samarbejde med finansieringskonsulent Søren Errebo er rigtig godt. Det bygger på gensidig tillid og fleksibilitet. Han aflægger besøg på skolen tre til fire gange årligt, og kigger også ind, hvis han alligevel er i området. Vi har også god adgang til administrationen hos Leasing Fyn, hvor vi altid oplever, at finansassistent Mette Nylandsted Andersen sidder klar til at hjælpe, når aftaler og fornyelser skal håndteres”, siger Olav Storm.

Interesseret i at høre om din efterskoles muligheder med leasing?

– så er du velkommen til at kontakte os.

Nellie Heilskov Sørensen Finansieringskonsulent Område Sjælland og Øerne Telefon 93 63 52 02

på efterskolen

Lyd hitter hos eleverne Mange unge har fået smag for podcast. Det har fået lærer Helle Videbæk til at udvikle et lydfortællingsforløb til danskundervisningen.

Et forløb, hun sidste år modtog en pris for.

TEKST Ida Gundersen, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Tor Birk Trads

Egon: ”Hva’ så Ulrik?”

Ulrik: ”Hva’ så?”

Egon: ”Du ved, det var ikke særlig fedt, det du gjorde på slottet i onsdags.”

Ulrik: ”Men I snød?”

Egon: ”Ja, men greven har penge, det har vi ikke. Men Ulrik, ved du hvad? Du er tilgivet. I dag skal vi skyde en snu ræv.”

I et klasselokale på Frijsenborg Efterskole sidder eleverne Viktor Kreutzfeldt Dueholm og Mathias Pedersen Bunszey bøjet over mikrofonen midt på bordet, som er koblet til en computer. De lyder så 1800-talsagtige, som de overhovedet kan, mens de udruller deres dialog. Viktor Kreutzfeldt Dueholm spiller jægeren Egon, og Mathias Pedersen Bunszey er Ulrik, som snart må lade livet i skoven nær Hammel for omkring 150 år siden.

Eleverne på Frijsenborg Efterskole er ved at skabe deres egne lydfortællinger som led i et undervisningsforløb i dansk, som den nyansatte lærer på skolen, Helle Videbæk, sammen med makkeren Josefine Køhrsen sidste år udviklede i deres bachelorprojekt fra læreruddannelsen i Silkeborg ved Professionshøjskolen VIA. Projektet har titlen 'At åbne elevernes ører for lydfortællingen' og handler om, hvordan man kan bruge podcast i danskundervisningen.

Cecilie Moesbøl Dehn er ved at lytte sin speak til en drabelig fortælling om en greve igennem.

Det er lidt spøjst at høre sin egen stemme, synes hun.

20

21

EFTERSKOLERNE

på efterskolen

Idéen til projektet opstod, da Helle Videbæk og Josefine Køhrsen ligesom mange andre havde tabt deres ører til gode lydfortællinger og lækre podcasts, som radio og diverse streamingtjenester i disse år flyder over af. ”En håndsoprækning her på skolen viste, at omkring 80 procent af eleverne selv bruger podcast,” fortæller Helle Videbæk.

Dermed spejler eleverne den øvrige danske ungdom, som i stigende grad forbruger medier til ørerne.

En undersøgelse fra Kulturministeriet viser nemlig, at 43 procent af de 15-25-årige lytter til podcast ugentligt.

I 2017 var det blot 12 procent – altså en stigning på 31 procentpoint på to år.

”Derfor er det vildt relevant at gøre dem bevidste om, hvad det er, de lytter til,” mener hun.

Og noget tyder på, at de to nyuddannede lærere ramte plet med deres projekt. Helle Videbæk og Josefine Køhrsen fik prisen for årets bedste professionsbachelorprojekt 2020 fra lærerprofession.dk.

Som en novelle med nye lag For første gang rulles forløbet nu ud i virkeligheden blandt eleverne på Frijsenborg Efterskole.

Op til den store produktionsdag i dag er de blevet introduceret til forskellige gode og medrivende fortællinger fra bl.a. podcasten Third Ear og P1’s Radiofortællinger.

Ligesom i en god gammeldags novelle har de analyseret de dramaturgiske kurver, spændingsgreb og komposition. Som nye lag har Helle Videbæk tilføjet lyde og stemmer: Hvordan artikulerer fortælleren? Hvordan bruges tempo og pauser? Hvornår bruges der effekter, og hvad betyder de for fortællingen? Alt sammen har klædt de unge på til at komponere deres eget stykke lydfortælling.

“Jeg oplever en stor fordybelse fra elevernes side. De får aktiveret nogle sanser, som de ikke normalt har fokus på” — HELLE VIDEBÆK, LÆRER PÅ FRIJSENBORG EFTERSKOLE

22

23

Viktor Kreutzfeldt Dueholm forlader klasselokalet og går udenfor. Den ene hånd er begravet i lommen, den anden holder en smartphone ind til munden. Han pruster og stønner. ”Det skal gerne komme til at lyde som en mand, der flygter gennem skoven. Det bliver historiens indledning, som skal gøre lytteren nysgerrig,” fortæller han.

Stolt og glad De tre elever er enige om, at det både er sjovt og lærerigt at lege med lyd i danskundervisningen: ”Det er fedt at få lov at lege med et redigeringsprogram og ikke skulle analysere tekster. Og det er sjovt at bruge de redskaber, vi har lært, til at tilrettelægge vores egen historie. Hele processen er vildt fed,” siger Mathias Pedersen Bunszey.

43 procent af de 15-25-årige lytter til podcast ugentligt. I 2017 var det blot 12 procent, viser en undersøgelse fra Kulturministeriet.

Eleverne kunne vælge mellem to lokale fortællinger: Historien om ’Hammeluglerne’, som boede ved byens kirke i 1950’erne og gik til angreb på forbipasserende.

Eller fortællingen om en greve, der spillede om penge, og som endte med et mystisk drab i skoven.

Viktor Kreutzfeldt Dueholm, Mathias Pedersen Bunszey og gruppens tredje medlem Cecilie Moesbøl Dehn valgte den sidste. Efter at have lavet et storyboard og skrevet speak er de nu ved at føre det ud i livet: ”Engang i 1800-tallet på Frijsenborg Slot var der en rig greve, der spillede om penge i kortspil. Den rige greve var ved at tabe store summer penge, da hans personlige jæger Ulrik Thomsen opdagede, at de snød,” speaker Cecilie Moesbøl Dehn med læberne helt tæt på mikrofonen. ”Åh nej, jeg hader at høre min egen stemme,” siger hun, da de lytter det indtalte igennem i lydredigeringsprogrammet på computeren. ”Det lyder sindssygt godt. Du er meget velartikuleret!” opmuntrer Viktor Kreutzfeldt Dueholm.

3 gode råd til et succesfyldt lydforløb 1. Giv eleverne en oplevelse Understøt oplevelsen af en god lydfortælling ved f.eks. at tænde stearinlys i et mørkt rum eller gå en tur i naturen. Det særlige rum lægger op til fordybelse og kan være med til at skærpe elevernes sanseindtryk og indre billeder 2. Lad eleverne forholde sig lydkritisk På YouTube og andre sociale medier bombarderes de unge med indtryk. At arbejde isoleret med lydens påvirkning er en god øvelse. Se f.eks. hvad der sker, hvis du skifter den karakteristiske lyd fra mordscenen i ’Psycho’ ud med Pharrell Williams’ ’Happy’. Eleverne bliver opmærksomme på, hvordan lyden kan påvirke og manipulere os 3. Giv eleverne lov til at nørde lyd I produktionen af en lydfortælling forholder eleverne sig praktisk til den nye viden, når de selv skal bruge de kneb og spændingsgreb, som de netop har analyseret sig frem til KILDE Helle Videbæk, lærer på Frijsenborg Efterskole

EFTERSKOLERNE

på efterskolen

“Jeg bliver stolt og glad over at kunne vise et godt produkt frem” — VIKTOR KREUTZFELDT DUEHOLM, ELEV PÅ FRIJSENBORG EFTERSKOLE

”Jeg bliver stolt og glad over at kunne vise et godt produkt frem,” tilføjer Viktor Kreutzfeldt Dueholm.

At eleverne skal lave deres egen lydproduktion, er en vigtig del af procesessen, mener Helle Videbæk: ”De vokser af, at de selv får lov at træffe nogle valg og bruge de redskaber i praksis, de lige har lært om. Jeg kan mærke, det skærper deres interesse,” fortæller hun.

Men det er også selve produktionsdelen, der kan give udfordringer, hvis andre vil lave et lignende forløb: ”Lærere italesætter en angst for at føre det ud i praksis på grund af teknikken. Analysen er ligetil, men der kan opstå komplikationer med teknikken. Det skal man have mod på at sætte sig ind i, når man kaster sig over lydundervisning,” siger Helle Videbæk, som alligevel anbefaler, at andre skoler prøver det af: ”Jeg oplever en stor fordybelse fra elevernes side.

De får aktiveret nogle sanser, som de ikke normalt har fokus på,” siger hun. ”Det føles ikke som rigtig dansk,” supplerer Mathias Pedersen Bunszey.

Hør elevernes produktioner Er du nysgerrig efter at høre de pro­ duktioner, som eleverne fra Frijsenborg Efterskole lavede som en del af lydfor­ tællingsforløbet, så scan QR-koden.

24

Skal din efterskole være den næste indenfor den grønne GRATIS omstilling?

ITJEK G R E N E 25

I efteråret 2020 fik efterskolen installeret vores intelligente EnergySystem, med fokus på optimering af varme, ventilation, overblik af data og forbrugsmønster samt LED belysning.

lund Efte ing rs n n

le ko

Dr o

I HELE

Skab værdi ved at være med på den bæredytige dagsorden!

Bidrag positivt til samfundsmæssige udfordringer!

Teknisk chef Ole Lauersen fik fuldt overblik og let styring af skolens installationer, hvor han især fremhævede vinduesfunktionen, som har gjort dagligdagen lettere - funktionn som slukker varmen automatisk når et vindue åbnes.

Den årlige besparelse bruges på investeringen, som vil være betalt i løbet af 5-6 år Nulløsning i leasingaftalens løbetid Mindsk dit CO2-udslip samtidigt med at spare

2021

Besparelse

30 %

op til 30% på energiforbruget DKK

Uden EnergySystem skal der 18 ha bøgeskov til at optage den udledte mængde CO2 fra varmeforbruget. Med EnergySystem, er der kun brug for 12,6 ha bøgeskov.

250.000 200.000 150.000

175.000 DKK

100.000 50.000 0

NU

1

2

3

4

5

6

ÅR

Få gavn af den bæredygtige indsats!

Danske SoftControl har skræddersyet et intelligent online energistyringssystem, for efterskoler.

Vores forcer ligger i: Når vinduer åbnes, slukkes varmen automatisk Kontrollér varmen på hele skolen fra én enhed Nem og enkel styring af alle bygninger via skolens digitale kalender Forbrugsoverblik og -optimering mm.

Vodskovvej 135, 9310 Vodskov

salg@softcontrol.dk

www.softcontrol.dk

+45 70 25 78 50

EFTERSKOLERNE

VENTILATIONSSTYRING

VARMESTYRING

KALENDER OG MAKRO

ADGANGSKONTROL

LYSSTYRING

VARMEPUMPE

TYVERIALARM

EL-, ENERGI- OG VANDOVERVÅGNING OVERSKUDSSTYRING

TEMPERATUR- OG FUGTOVERVÅGNING

Følg os på

ja eller nej

Ja eller nej til trivsels­ medarbejdere?

Er det en god idé at ansætte trivselsmed­ arbejdere, som er uddannet til at tage sig af elevernes trivsel? Vi har talt med en vice­ forstander, som sætter stor pris på skolens trivselsmedarbejder og en forstander, som siger nej tak, fordi han mener, at trivsels­ arbejdet er lærernes ansvar.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk

26

27

Ja!

Hvilken forskel har det gjort?

Vi har fået nogle mere trygge elever. For det første fordi vi italesætter det. Der kommer flere problemer frem, som de ellers måske ville sidde med selv. Det giver nogle elever mere selvtillid og selvværd.

Lars Allerup Jacobsen

Tager det ikke noget fra kontaktlærerrollen, at de ikke har den funktion?

• Har været viceforstander på Vestsjællands Idrætsefterskole i 12 år. Skolen har 116 elever • Skolen har en lærer, som ud over at være kontakt­ lærer også er trivselsmedarbejder og har en kognitiv uddannelse. Hun hjælper de andre kontakt­ lærere med sparring og redskaber til at tale med eleverne. Derudover tager hun samtaler med elever, som har brug for det

Det er en balance, som vi hele tiden arbejder med.

Trivselsmedarbejderen har på ingen måde afløst kontaktlærerne. Det er en ekstra overbygning. Det er et samarbejde, og forældresamarbejdet sker altid gennem kontaktlæreren.

Har I flyttet tid og ressourcer fra kontaktlærerne til trivselsmedarbejderen?

Hvorfor har I ansat en trivselsmedarbejder?

Nej, det har vi ikke. Vi har en lokalaftale med en pulje timer til trivselsmedarbejderen. Nogle gange kommer der en elev, som en kommune gerne vil være med til at give noget ekstra støtte, så vil det også være trivselsmedarbejderen, der får den opgave.

Vi kan se, at der er behov for det. Selvfølgelig handler det om at fastholde elever, men det handler også om, at vi gerne vil være med til at udvikle nogle elever, så de trives bedre.

Nej!

Ligger der nogle principielle tanker bag?

Rasmus Bro Henriksen • Har været forstander på Aarhus Efterskole i 3 år. Skolen har 144 elever • Skolen har ingen trivselsmedarbejder

Ja. Vi møder eleverne med en positiv livsduelig tilgang og samtidig en tilgang om, at der i livet kan være ting, der er svære. Men det behøver man ikke altid at gå til en speciallærer med. Det er et grundtvigiansk syn på det hele menneske at mødes i, hvad vi har med os både af gode og svære ting.

Kan lærerne i en travl hverdag overskue at få fat i de elever, som ikke trives?

Hvorfor ansætter Aarhus Efterskole ikke en trivselsmedarbejder?

Jobbet som efterskolelærer består af tre elementer: en faglig undervisning, en kreativ/fysisk undervisning i hovedfag og sidefag og en familielærerrolle, som har fokus på trivsel.

De tre elementer skal rummes som lærer. Det ligger essentielt i efterskolelærerrollen for os. Hvis en familielærer er i tvivl, om der er noget, som ligger udenfor, hvad de magter som lærere, har vi et samarbejde med to psykologer, som kan tale med eleverne efter aftale med forældrene og derved hjælpe lærerne i deres arbejde.

EFTERSKOLERNE

Det handler om, at man anerkender trivselsarbejdet, honorerer det timemæssigt og taler det op som en del af arbejdet. Hvis lærerne skulle undervise så meget som i folkeskolen, og vi samtidig regnede med, at de skulle tage sig af elevernes trivsel, ville det se skidt ud.

Hvordan sikrer I, at eleverne ved, hvem de kan gå til, hvis de ikke trives?

Eleverne ved, at de kan gå til familielæreren, og vi evaluerer løbende, om der er elever, vi skal have et særligt øje for derudover.

OUTDOOR Rygsæk til Efterskoler mail@conda.dk • Tlf. 21623460 • www.arctichunter.dk

BG00320 er vandtæt. COVID 19 hygiejne, rengøres med sæbevand og blød svamp, skylles efter med rent koldt vand

tema

Klimakrisen

udfordrer efterskolers arbejde med global dannelse 30

31

Efterskoler tager en vigtig rolle på sig, når de uddanner elever til en global fremtid. Klimakrisen stiller dog nye krav til måden, de arbejder med global dannelse på, lyder det flere steder fra.

”Allerede idet, de unge er begyndt på efterskolen, har de mødt mennesker, som gør tingene på en anden måde, end de selv er vant til. De unge er åbne og nysgerrige over for verden,” siger hun.

Er rejser stadig vejen frem?

Ifølge Iben Jensen behøver skolerne dog ikke at rejse til den anden side af jorden for at klæde eleverne på til global dannelse. Hun kan se mange fordele ved ikke at rejse så langt. ”Jeg tror, mange elever vil være tryggere og derfor være bedre i stand til at tage mere af oplevelsen ind. Og de kan blive begejstrede over, at noget, der er så tæt på, faktisk er så forskelligt,” siger Iben Jensen.

Projektleder for den uafhængige grønne tænketank Concitos Klimaambassade, Stefan Bruse thor Straten, mener også, at det er på tide, at efterskoler begynder at sætte flere spørgsmålstegn ved, om rejser til destinationer langt væk er nødvendige.

Det er svært at komme udenom, at verden lige nu står på kanten af et klimasammenbrud. Klimarapporter fra FN's klimapanel fastslog i 2018, at vi skal omlægge CO2-udledningen drastisk bare for at holde temperaturstigningen nede på 1,5 grader. Danmark har det syvende største CO2-fodaftryk pr. indbygger i verden, og studieture fylder i klimaregnskabet, når både efterskoler, gymnasier og højskoler rejser jorden rundt.

Derfor mener Stefan Bruse thor Straten, at efterskoler med fordel kan begynde at tænke mere over klimabelastningen ved skolerejserne.

Verden er blevet global, og mange efterskoler har taget på sig at ruste deres elever til at møde og forstå mennesker fra andre kulturer. En af de populære veje til global dannelse har de senere år været flyrejser til destinationer som USA og Japan og Sydafrika. For bare 25 år siden stod den slags rejser sjældent på efterskolernes skoleskema, men lave flypriser har gjort det muligt at tage ud i verden, invitere den ind og ruste de unge til en global fremtid.

Ifølge lektor og ph.d. i interkulturel kommunikation ved Aalborg Universitet, Iben Jensen, tager efterskolerne en betydningsfuld rolle på sig, når de er med til at danne de unge til en global verden. ”Det er vigtigt, at vi uddanner næste generation til at forstå, hvordan relationer mellem mennesker ser ud lokalt og globalt. Det er et vigtigt skridt for at kunne fungere og tage et globalt ansvar. Det handler om at se sig selv som en handlekraftig borger, der kan gøre noget,” siger hun.

Iben Jensen står bag bogen ’Global Dannelse – praksis og potentialer på danske efterskoler’, som udkom sidste år og er skrevet på baggrund af et forskningsprojekt, hun har lavet for Efterskoleforeningen.

I et år fulgte Iben Jensen efterskolers arbejde med global dannelse og undersøgte, hvordan efterskoler bidrager til at udvikle verdensborgere, og hvordan de kan kvalificere deres arbejde med verdensborgerskab.

Hun mener, at efterskoler har en enestående position til at skabe globalt dannede unge mennesker.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk ILLUSTRATION e-Types, Freepik

Bagom global dannelse Global dannelse indbefatter at klæde eleverne på til at: • forstå, at mennesker er lige • møde mennesker fra andre kulturer ligeværdigt og med respekt • forstå, at andre handler anderledes end en selv, og at deres måde at handle på er lige så gyldig som ens egen (selv om man kan være uenige) • forstå, at alle – også en selv – er verdensborgere og har ansvar og muligheder for at handle i forhold til både lokale og globale processer • have interesse i at handle ansvarligt i sociale fællesskaber KILDE ’Global Dannelse – praksis og potentialer på danske efterskoler’, Iben Jensen, 2020

EFTERSKOLERNE

tema

”Det efterlader et stort klimaaftryk, når en skole tager ud at rejse. Ofte sker det med fly, og vi har også en tendens til at have stort forbrug, når vi rejser,” siger Stefan Bruse thor Straten, som påpeger, at begge dele øger CO2-udledningen.

hverdag. Den kulturelle oplevelse og forståelse vil vi ikke kunne give dem andre steder,” siger hun.

Rejser langt væk rykker eleverne En af de efterskoler, der holder fast i at rejse langt væk med eleverne, er Skovlund Efterskole. Ud over at skolens internationale klasse tager på to ture i Europa om året, tager hele skolen på én tur langt væk hvert år. I dette skoleår skulle skolen have været til Louisiana i USA, hvis ikke det var for coronapandemien. I de foregående år har eleverne været i Sydafrika som et led i skolens arbejde med et andet af tidens vigtige emner, nemlig racisme, fortæller forstander på Skovlund Efterskole Hanne Gonzalez.

Samtænk bæredygtig og global dannelse Rejsby Europæiske Efterskole rejser også med deres elever, men kun til destinationer i Europa. Forstander Karsten Friis kan godt forstå de skoler, som har et fagligt eller dannelsesmæssigt formål med at rejse langt væk, men han mener også, der er en tendens til, at nogle skoler tager til eksotiske rejsemål for at tiltrække elever på trods af, at det konflikter med mål om bæredygtighed. I hans optik kan global dannelse i lige så høj grad foregå tættere på Danmark. ”Det er min overbevisning, at hvis man har med unge mennesker på 14-17 år at gøre, er der mange muligheder tættere på for, at man kan flytte deres perspektiv på verden,” siger han.

Rejsby Europæiske Efterskole rejser hvert år til Bruxelles eller Strasbourg for at lære om EU, eleverne tager en tur med deres profilfag til Berlin, og derudover er alle elever på en udvekslingsrejse i Europa. ”Vores elever har det samme tøj og telefoner og hører det samme musik som italienske elever. Men når de kommer hjem til hinanden, oplever de, at mange traditioner og familiestrukturer er forskellige. En af vores pointer er, at når det foregår inden for Europa, sker det på et niveau, hvor de kan spejle sig i det, fordi der er masser af ligheder med deres egen hverdag – men der er også mange forskelle. Det er i det møde, man også som et ungt menneske bliver klogere på sig selv og andre. Det er en kæmpe øjenåbner for dem,” siger Karsten Friis.

Projektleder for Efterskoleforeningens verdens­ målsfestival Fælles Forandring Charlotte Hedevang Nielsen har i sit arbejde fokus på at styrke efterskoleelevers bæredygtige dannelse sammen med eleverne. ”Bæredygtig dannelse er at klæde de unge på til at kunne sætte fodspor i verden uden at tære mere på jordens ressourcer, end den selv kan gendanne,” siger hun.

Hun opfordrer derfor efterskolerne til at tage eleverne med i overvejelserne omkring skolerejserne og dykke ned i, hvordan de og skolen sammen kan kompensere for det CO2-aftryk, som de afsætter, når de rejser. Det afgørende er, at eleverne bliver klædt på til at tage de valg, der følger med, så bæredygtig dannelse og global dannelse kan gå hånd i hånd, understreger Charlotte Hedevang Nielsen.

“Det er min overbevisning, at hvis man har med unge menne­ sker på 14-17 år at gøre, er der mange muligheder tættere på for, at man kan flytte deres perspektiv på verden” — KARSTEN FRIIS, FORSTANDER PÅ REJSBY EUROPÆISKE EFTERSKOLE

Når rejsen går til Sydafrika, møder eleverne bl.a. lokale i et slumområde og taler med dem om deres liv og drømme for fremtiden. Desuden oplever de, hvordan mange er truede af vandmangel i det område, de besøger. ”Det danner dem utrolig meget,” siger Hanne Gonzalez, som bl.a. kan mærke det på, at eleverne bliver bedre til at spare på vandet, når de kommer hjem.

Det er dog ikke uden betænkeligheder, at skolen rejser så langt, fortæller hun. ”Det er noget, vi tager op, næsten hver gang vi skal planlægge vores rejse,” siger hun.

Skolen har dog bevidst valgt Sydafrika og USA på grund af muligheden for at arbejde med sort-hvid-problematikker, og ifølge Hanne Gonzalez er det svært at finde tilsvarende lande tættere på Danmark. Desuden kan hun se, hvor meget rejserne rykker eleverne. ”Det giver dem ufatteligt meget. De opdager, at der større ting i livet end det, der fylder i deres egen

32

33

Skab verdensborgere hjemme på skolen Mange efterskoler kan blive bedre til at udnytte de muligheder for global dannelse, som er lige for næsen af dem på skolen, mener forsker.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk ILLUSTRATION e-Types, Freepik

Mange efterskoler overser en oplagt mulighed for at skabe global dannelse mellem eleverne hjemme på deres skoler. Sådan lyder det fra lektor og ph.d. i interkulturel kommunikation ved Aalborg Universitet Iben Jensen, som har forsket i efterskolers arbejde med global dannelse.

Iben Jensen fremhæver, at mange efterskoler har elever med rødder i andre kulturer end den danske. Det kan være danskere, som er vokset op i udlandet, elever fra Grønland, fra etniske minoriteter i Danmark eller med flygtningebaggrund. Elevernes kulturelle baggrund bliver dog ikke udnyttet i særlig høj grad på skolerne, viser Iben Jensens undersøgelser.

Skolerne kan vinde meget ved i højere grad at inddrage noget fra de kulturer, som eleverne kommer fra. En iransk digter. Kunstnere fra Grønland. Fejring af internationale højtider. ”Det er der, jeg ser det største potentiale i at sætte mere fokus på global dannelse hjemme på skolen,” siger Iben Jensen.

Eleverne med rødder i andre kulturer end den danske kan åbne for en forståelse og respekt for andre kulturer. Men mange af de udenlandske elever, som Iben Jensen interviewede i forbindelse med sin undersøgelse, føler sig ofte overladt til selv at bekæmpe de danske elevers fordomme.

EFTERSKOLERNE

tema

”Efterskolen skal ved at arbejde med en basispakke af viden tage ansvar for, at de internationale elever føler sig involveret, så de ikke selv skal sørge for at slå alle fordomme ned,” opfordrer Iben Jensen.

Volontører kan skabe gode møder Også udvekslingsrejser kræver, at skolerne gør en indsats for at gøre eleverne klar – både til at være værter og gæster.

I sine observationer på efterskoler bemærkede hun, at lærerne i deres iver for at få eleverne til at tage ansvar kom til at tale som om, de danske elever er mere fornuftige eller modne end unge fra et andet land. ”De prøver at understøtte deres egne elever, men kommer til at underminere gæsterne. Det bliver lidt den indirekte fortælling, at vi er de ansvarlige og modne, og de andre er noget andet,” konstaterer Iben Jensen, som mener, at det vil være en god idé at opkvalificere lærerne gennem efteruddannelse i kulturmøder.

Generelt har hun på skolerne af og til mødt et sprog, som ikke underbygger et ligeværdigt møde mellem de danske og de udenlandske elever. Det kan f.eks. være ved at omtale afrikansk tid som årsagen til, at Afrika er et udviklingsland, eller ved at lade eleverne sige ’min kineser’ om den kinesiske elev, de har besøg af.

Iben Jensen har mødt nogle af de mest vellykkede kulturmøder på efterskoler, som har frivillige udenlandske volontører, som bor og arbejder på skolen. Det, at volontørerne ofte er lidt ældre, gør, at eleverne har en naturlig respekt for dem.

På Rejsby Europæiske Efterskole har forstander Karsten Friis både haft gode og dårlige oplevelser med volontører. Nogle er de blevet nødt til at sende hjem. Men når det fungerer, oplever han, at nogle af eleverne får berigende oplevelser ud af det. Specielt de elever, som har de samme interesser som volontøren, knytter sig til ham eller hende og får en indsigt i deres kultur. ”De giver vores elever mulighed for at lære noget om deres kulturer igennem private samtaler. Vi vil meget gerne have, at de tager noget af deres kultur med her.

F.eks. en nationaldag, som de kunne tænke sig at markere. Så taler de med køkkenet og laver noget mad og gør nogle af de ting, som passer til den nationale dag. Det er en god måde at lære noget fagligt på, uden at det sker i et klasseværelse,” siger han.

Få bog om global dannelse gratis Bogen ’Global Dannelse – praksis og potentialer på danske efterskoler’ kan downloades gratis på vbn.aau.dk – find den ved at søge på bogens titel.

34

35

9 tip til at gøre rejser bæredygtige og globalt dannende TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk ILLUSTRATION e-Types, Freepik

1. Skab grobund for lige­ værdige kulturmøder

med andre værdier. Eleverne kan lynhurtigt skabe historier og fordomme, hvis de ikke får mulighed for at vende deres oplevelser og fortælle om, hvordan de selv oplevede det og reagerede på det. Saml f.eks. alle eleverne hver dag og lad dem fortælle om deres oplevelser. Spørg ind til, hvorfor de oplever situationen, som de gør, og hjælp dem til at se situationen fra en anden side.

Alle rejser kan indeholde ligeværdige kulturmøder, som er med til at danne eleverne globalt. Alle rejser kan også reproducere fordomme. Selv i Danmark kan rejser nedbryde eller opbygge elevernes fordomme om mennesker, som er anderledes end dem selv. Derfor er det vigtigt at forberede eleverne på, hvordan de kan møde andre respektfuldt og at fortælle eleverne, at værdier og kulturer kan være forskellige, men alligevel lige meget værd.

2. Brug debriefinger som redskab på rejsen Brug debriefinger i løbet af rejsen, så eleverne får mulighed for at fortælle om de små overskridelser af deres grænser, som de vil opleve, når de møder mennesker

EFTERSKOLERNE

tema

3. Spørg jer selv, hvorfor I rejser Rejser I for fællesskabets skyld, er det måske ikke vigtigt at tage langt væk, og en togrejse kan også være med til at styrke sammenholdet. Vil I opleve klimaforandringernes konsekvenser, er det heller ikke nødvendigt at tage til Indien eller Bangladesh. I Europa kan man både opleve havvandsstigninger og tørke, og vil I lidt længere væk, er der desuden mange muligheder i Nordafrika. Vil I have en unik oplevelse og anderledes kultur, kan Østeuropa være et oplagt rejsemål.

6. Klimakompenser for skolens rejser Selv om det ikke er lige så godt som at lade være med at flyve, kan klimakompensation gøre en forskel. Se jer godt for, og klimakompenser gennem organisationer, som bruger de mest krævende standarder for kompensation, f.eks. Gold Standard eller VCS.

4. Inddrag eleverne i skolens klimaregnskab

7. Kan rejsen foregå med andet end fly?

Prøv sammen med eleverne at undersøge, hvor stort et klimaaftryk skolens rejse sætter. Bed f.eks. eleverne om at regne på, hvor mange bøffer skolens flyrejse svarer til. På hjemmesiden travelandclimate.org. kan I beregne, hvor højt et CO2-aftryk jeres rejser sætter.

Det er oplagt at bruge rejserne til at åbne elevernes øjne for de muligheder, der er ved at rejse på andre måder end med fly. Vis dem værdien ved at kunne styrke fællesskabet i toget, mens de oplever landskabet forandre sig eller muligheden for at gøre flere stop på vejen med en bus. Det er samtidig vigtigt ikke at bruge løftede pegefingre, når I taler med eleverne om bæredygtige rejser. Forsøg at gøre klimavenlige rejser lige så eller endnu mere spændende og tiltalende end lange flyrejser.

5. Kan I gøre jeres rejser mere klimavenlige?

Hvis I plejer at tage på tre flyrejser, kan det være en overvejelse, om I skal tage bussen eller toget den ene gang. Hvis I tager på én flyrejse, kan det være, I skal tage toget den ene vej.

Derudover kan I indtænke en grøn vinkel i både sociale og faglige aktiviteter for at få en mere klimavenlig rejse.

36

37

8. Lev bæredygtigt på turen

9. Få gratis besøg Projektet Grønne Studieture, som Concitos Klimaambassade og ungdomsfælleskabet GRO SELV står bag, har unge frivillige klimaambassadører, som gerne kommer ud og besøger skoler og holder oplæg og workshops, hvor eleverne selv kan være med til at udvikle og planlægge grønnere rejser.

Undersøg hjemmefra, hvordan I kan bo og transportere jer rundt mest bæredygtigt. Når Concitos Klimaambassade taler med elever og studerende, oplever de ofte, at unge har stor viden på klimaområdet, men efterspørger handlekompetencer. Spis f.eks. lokalt producerede produkter, evt. vegetarisk, og opsøg lokale klimaprojekter eller -virksomheder.

KILDER Iben Jensen, lektor og ph.d. i interkulturel kommunikation ved Aalborg Universitet og Stefan Bruse thor Straten, projektleder af den grønne tænketank Concitos Klimaambassade

ET SEMINAR FOR ALLE MED INTERESSE FOR SKOLENS OPGAVE Hvad skal vi præge opvoksende generationer med, og hvordan skal det ske? Hvilken fremtid skal vi ruste dem til?

28.06.-02.07.2021 / testrup.dk

LÆRERMØDET 2021 – SKOLENS SPROG

Glæd dig til spændende oplæg og debatter, nye samtaleformater og dannelsesværksteder på Testrup Højskole.

Arrangeret i samarbejde med Det Frie Skoleråd.

MEDVIRKENDE Lene Tanggaard / Mette Frederiksen / Gordon Ørskov Madsen / Carolina Magdalene Maier / Michael Greis Andersen / Thomas Aastrup Rømer / Knud Romer / Henrik Andersen / Pernille Abd-El Dayem / Simon Axø Jens Erik Kristensen / Pia Henriksen / Christina Krzysioak Hansen / Hans-Jørgen Schanz / Carsten Fogh-Nielsen / Leo Komischke-Konnerup / Lakshmi Sigurdsson / Jens Blendstrup / Kåre Egholm Pedersen TILMELDING PÅ www.testrup.dk

EFTERSKOLERNE

efterskolekærlighed

Marianne og Ivan var kærester på efterskolen – nu er de sammen igen Marianne Forsberg og Ivan Larsen var kærester to gange, da de for 43 år siden gik på efterskole sammen. For syv år siden blev de kærester igen.

Og selvom de var i 50’erne, da de mødte hinanden på ny, blev de lige så forelskede denne gang.

Tredje gang blev lykkens gang for Ivan Larsen og Marianne Forsberg.

38

39

”Vi var kærester første gang, da vi gik på Østhimmerlands Ungdomsskole sammen i 1978/79. Vi var faktisk kærester to gange det år. Tre uger i 1978, men så slog Ivan op. Han havde to andre kærester, inden vi blev kærester igen i 1979. Det holdt et halvt år. Vi var også kærester lidt tid, efter vi var stoppet på efterskolen, men vi boede meget langt fra hinanden.

Det var først som voksne, i 2014, efter forliste ægteskaber, at vi blev kærester for tredje gang.

Hvert femte år har der været jubilæum på efterskolen, og vi har været til de fleste, hvor vi har talt sammen. Men i 2014 ringede vi sammen for første gang. Det var vist fordi, der var en fælles veninde, som havde fundet nogle billeder af os fra en tur til Sverige.

— MARIANNE FORSBERG OG IVAN LARSEN Ivan kunne ikke huske, at vi havde været i Sverige, så det talte vi om.

De næste par måneder talte vi i telefon sammen flere gange. Vi talte også om familieliv og alt muligt. Under de samtaler kom det frem, at vi begge skulle skilles.

Vi mødtes en weekend i juli for at se, om det var noget, vi ville give en chance, eller om vi bare skulle lade det ligge som et dejligt minde fra vores ungdom.

Det har været ret vildt at møde en, man har været ungdomsforelsket i. Vi blev lige så forelskede, som vi var dengang. Og i år kan vi faktisk fejre fem års bryllupsdag.

Det har gjort det hele lidt nemmere, at vi har gået på efterskole sammen. Det var som om, vi kendte hinanden, uden at vi egentlig gjorde det.

En af Ivans voksne sønner er også kæreste med en, han mødte på Østhimmerlands Efterskole for otte år siden.

Og for at det ikke skal være løgn, har Ivans ekskone også engang været forlovet med Mariannes lillebror – de mødte også hinanden på Østhimmerlands Efterskole.”

FORTALT TIL Louise Grønkjær, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Tor Birk Trads og privatfoto

“Vi mødtes en weekend i juli for at se, om det var noget, vi ville give en chance, eller om vi bare skulle lade det ligge som et dejligt minde fra vores ungdom”

Artikelserie om efterskolekærlighed Efterskolekærlighed er en ny artikelserie.

Her sætter vi fokus på de langvarige relatio­ ner og bånd, som efterskoler kan skabe. Det kan være den køkkenansatte og pedellen, som mødte hinanden på deres fælles arbejdsplads. Det kan være elever, som blev kærester på efterskolen. Det kan være efterskolevenner, der i en sen alder har mødt hinanden igen og er blevet kærester. Det kan være kendte og ukendte. Kender du det næste par, vi skal skrive om? Så skriv til Anna Rossman Thejsen på art@efterskolerne.dk

Blå bog • Marianne Forsberg er 58 år og pædagog • Ivan Larsen er 59 år og elektromekaniker • De gik på Østhimmerlands Ungdomsskole sammen, årgang 1978/79 • De var kærester ad to omgange på efterskolen – og blev kærester for tredje gang for 7 år siden • I dag er de gift og bor sammen i Hobro

EFTERSKOLERNE

#efterskolestemmer

Hvordan påvirkede coronaned­lukningen dit efterskoleår?

TEKST Louise Wethke Buch, lb@efterskolerne.dk FOTO Privat ILLUSTRATION e-Types, Freepik

Nikolaj Lehmann 18 år, Flemming Efterskole, 2019/20

Tahina Lautrop Ramanamihantatsoarana 16 år, Mellerup Efterskole, 2019/20

I dag ville jeg ikke ændre noget, for jeg har stadig haft det bedste efterskoleår. Jeg har hørt, at mange godt kan blive lidt efterskoletrætte til sidst, men for os var det den ultimative efterskolefølelse at komme tilbage. Det skabte en vildt fed kultur, at vi sad udenfor sammen i det gode vejr på campingstole eller i græsset, fordi vi ikke måtte være indenfor på hinandens værelser. Der var mange flere fælles aktiviteter, hvor alle var med til at lave snobrød eller synge fællessang. De sidste seks uger var dobbelt så gode som resten af året.

Jeg fik nye veninder fra efterskolen under hjemsendelsen, fordi vi havde mere tid til at snakke med hinanden. Da vi kom tilbage på efterskolen, værdsatte vi det meget mere. Jeg tror, at fællesskabet bliver stærkere af, at man savner det. Før tænkte vi, at vi havde masser af tid, så vi lå mest bare inde på værelserne og hyggede os. Efter nedlukningen var vi alle sammen hele tiden, for vi ville bare ikke gå glip af noget. Det har helt klart også styrket vores sammenhold efter efterskolen, at vi er vant til at facetime med hinanden, og jeg snakker stadig næsten dagligt med nogen fra efterskolen.

Astrid Boas Carlsen 17 år, Flakkebjerg Efterskole, 2019/20 Vi havde mistet så meget af vores efterskoletid, så der skulle virkelig presses noget ud af den sidste tid. Når jeg tænker tilbage, var de seks uger, vi fik sammen til sidst på efterskolen, de bedste uger på hele året. Det var blevet sommer, vores eksaminer var blevet aflyst, vi hyggede os. Vi havde meget mere mod på efterskolelivet, og humøret var blevet løftet igen. Mange plejede at tage hjem i weekenderne for at feste sammen, men til sidst havde folk lyst til at blive på skolen. Det var som at starte på en frisk. Vi var tvunget til at være udenfor, for vi måtte ikke være på hinandens værelser, og mange af os begyndte derfor at snakke med nogle, vi ikke havde snakket med før. Jeg tror faktisk, at jeg har nogle venner nu, som jeg ikke ville have haft, hvis ikke der havde været corona.

40

Dannelsesprocessen på efterskolerne passer fint til Frederiksberg hf-kursus

På Frederiksberg hf-kursus oprettes efterskoleklasser

FAGPAKKER MED MASSER AF

design INFORMATIONSDAG FOR ELEVER PÅ EFTERSKOLER

FAGPAKKER MED MASSER AF

FAGPAKKER MED MASSER AF

INFORMATIONSDAG FOR ELEVER PÅ EFTERSKOLER

INFORMATIONSDAG FOR ELEVER PÅ EFTERSKOLER

bevægelse kunst

FAGPAKKER MED MASSER AF

musik

INFORMATIONSDAG FOR ELEVER PÅ EFTERSKOLER

www.frberg-hf.dk  Tlf. 3877 3800

Lørdag den 25. januar 2020 kl. 13-15 tilmelding: fhf@frberg-hf.dk

Sønderjyllands Allé 2 2000 Frederiksberg Telefon 38 77 38 00 www.frberg-hf.dk

Lørdag den 25. januar 2020 kl. 13-15 tilmelding: fhf@frberg-hf.dk

Sønderjyllands Allé 2 2000 Frederiksberg Telefon 38 77 38 00 www.frberg-hf.dk

Lørdag den 25. januar 2020 kl. 13-15 tilmelding: fhf@frberg-hf.dk

Sønderjyllands Allé 2 2000 Frederiksberg Telefon 38 77 38 00 www.frberg-hf.dk

Lørdag den 25. januar 2020 kl. 13-15 tilmelding: fhf@frberg-hf.dk

Sønderjyllands Allé 2 2000 Frederiksberg Telefon 38 77 38 00 www.frberg-hf.dk

portræt

“Jeg ville lave en skole for de dygtigste to procent af de danske unge” Tom Hagedorn forlader posten som forstander på Odsherreds Efterskole efter 19 år i et hæsblæsende tempo, der har været inspirerende for nogle og trættende for andre. Han er en nyskabende leder, der sætter en ære i at dele vandene.

TEKST Karen Greve, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Trine Bukh

42

43

EFTERSKOLERNE

portræt

Tom Hagedorn står op, når han bliver interviewet. Stolen skubber han ind til bordet, så han bedre kan få plads til at slå ud med armene. Han står på det hjørnekontor på Odsherreds Efterskole, der har været hans siden 2001.

På væggene hænger malerier af skolen fra forskellige vinkler, som hans far kunstneren Flemming Hagedorn har malet, og på hylder bag skrivebordet står en række effekter fra de mange projekter, Tom Hagedorn i løbet af 19 år har sat i gang. Bl.a. en violin fra Taiwan, der på bagsiden er malet med det danske og det kinesiske flag som symbol på det gode samarbejde mellem kinesiske skoler og Odsherreds Efterskole.

Netop det, at Odsherreds Efterskole under hans ledelse er blevet en skole med en skarp international profil, er en af de succeser, Tom Hagedorn gerne fremhæver.

“Jeg er så stolt af alt det, vi er kommet frem til,” siger han, mens han viser en af de første introduktionsfilm for skolen, han i sin tid var med til at producere.

I optagelsen er der et klip fra en afrikansk landsby, hvor Tom Hagedorn selv, iført kakifarvet skjorte, opildner de lokale børn til at råbe ”Let’s go do it”.

De afrikanske børns begejstrede udråb kunne godt være et motto for Tom Hagedorns lange tid på Odsherreds Efterskole. Han er en igangsætter, fyldt med idéer og entusiasme, og hans vision har været af drive en skole, der ikke er som nogen anden.

“Jeg har prøvet at skabe en unik skole og hele tiden prøvet at bevæge skolen steder hen, hvor andre ikke turde være. Jeg har udvidet grænserne for, hvad en efterskole er og kan give sine elever i håb om at give eleverne nogle erfaringer, der ændrer deres syn på verden og dem selv,” siger han.

Da Tom Hagedorn i 2001 gik fra at være selvstændig konsulent i erhvervslivet til efterskoleforstander, mødte han med egne ord en verden præget af islandske sweatre, piber og lejrbål.

Fra erhvervslivet til Fårevejle Tom Hagedorn kom til Odsherreds Efterskole i 2001, hvor der i efterskolekulturen generelt med hans egne ord var “en stemning af islandske sweatre, piber og

44

45

lejrbål,” som han ikke umiddelbart kunne se sig selv blive en del af. Springet fra hans daværende karriere i erhvervslivet, hvor han arbejdede med værdibaseret ledelse for virksomheder som Falck og Ericsson virkede voldsomt, men han tog alligevel til Fårevejle for at se på omgivelserne for familiens skyld.

“Min kone Stine og jeg havde tre børn, og den fjerde var på vej, og vi var enige om, at vi var nødt til at lægge nogle ting i vores liv om. Efter nogle besøg heroppe begyndte vi at se, hvor fantastisk det ville være for vores børn at vokse op her, og så sagde vi begge vores job op. Jeg blev forstander, og Stine blev viceforstander.”

Odsherreds Efterskole var i 2001 en skole med en blandet elevgruppe, hvor flere havde brug for støtte. Tom Hagedorn havde en anden vision. Han ville lave en efterskole for de “dygtigste to procent af de danske unge.”

Blå bog • Tom Hagedorn, 56 år • Uddannet økonom og teolog fra Aarhus Universi­ tet. Har desuden en master i læreprocesser og en master i filosofisk business coaching • Begyndte sin karriere i reklamebranchen. Arbej­ dede i en årrække som selvstændig konsulent for virksomheder med fokus på værdibaseret ledelse • I 2001 blev han headhuntet til Odsherreds Efter­ skole som forstander, en stilling han forlod 31. december 2020

Ny kurs for skolen I 2006 præsenterede Tom Hagedorn med bestyrelsens velsignelse lærerne for en ny vision for skolen, som han kaldte for ’Ny Kurs’.

“Det var et opgør med alt. Jeg ville lave en fuldstændig ny skole. For hvem tager sig af dem, der skal definere vores land i fremtiden? Alle dem, der har røvkedet sig i folkeskolen. Det er min egen historie. Da jeg selv gik ud af folkeskolen, skrev min lærer, at jeg ikke

• Næste skridt er fem måneder på pastoralsemi­ nariet og siden fem uger i praktik i Farum Kirke.

Om det ender med, at han skal være præst, ved han ikke endnu • Er gift med Stine Hagedorn. Sammen har de fire voksne børn

EFTERSKOLERNE

portræt

var egnet til uddannelse. Jeg har taget fire uddannelser siden. Jeg sad og kastede med viskelædere i folkeskolen og vippede på stolen og blev sendt udenfor døren.

Hvem samler de elever op? Dem ville jeg lave skole for,” siger Tom Hagedorn.

Det gik ikke stille for sig.

“Jamen, der var i en periode krig og tavshed på lærerværelset,” siger han.

Hans oplevelse er, at lærere nogle gange hænger sig for meget i timeregler i stedet for at lade ambition og passion drive værket.

“At finde lærere, som drives frem af drømmen om at ville skabe en skole i verdensklasse, har været en væsentlig opgave for mig og har krævet, at jeg ofte må bevæge mig væk fra de seminarieuddannede lærere. Fordi der er noget i fagforenings- og lærerkulturen, der reducerer begejstrede og passionerede mennesker til lønarbejdere, som flytter fokus fra at ville give eleven det ypperste til i stedet at handle om lærerens krav og rettigheder.”

Tom Hagedorn arbejder selv passioneret, og han forventer det samme af sine medarbejdere.

“Man kan ikke skabe udvikling i en klynkende kultur,” siger Tom Hagedorn.

Der er da også med— TOM HAGEDORN, FORSTANDER PÅ ODSHERREDS EFTERSKOLE 2001-2020 arbejdere på Odsherreds Efterskole, der har smækket med døren, når de har forladt skolen i løbet af de seneste 19 år. Tom Hagedorn er helt på det rene med, at han er en leder, der deler vandene.

“Sådan må det være, når man stræber efter at skabe noget unikt og ikke stiller sig tilfreds med, hvordan tingene plejer at være. Heldigvis har vi haft held til at tiltrække dygtige, kreative og ambitiøse lærere gennem årene, og det har givet mig en kolossal glæde og stolthed,” siger Tom Hagedorn.

I dag er Odsherreds profil forvandlet, så skolen er blandt Danmarks dyreste efterskoletilbud med få tilskudsberettigede elever og et internationalt program med 14 søsterskoler i bl.a. Asien og Afrika og en international businesslinje. Her bliver Odsherreds elever sendt til for at bo i små stråtækte hytter hos lokale, hvor de må trave til brønden efter vand. De deltager i udviklingsarbejde og støtter opstart af små virksomheder.

“Det var et opgør med alt.

Jeg ville lave en fuldstændig ny skole. For hvem tager sig af dem, der skal definere vores land i fremtiden? Alle dem, der har røvkedet sig i folkeskolen”

46

47

“De lærer at hugge hovedet af en høne,” som Tom Hagedorn siger, “og så kommer Julie fra Gentofte hjem fra Afrika med et helt nyt perspektiv.”

“Vi var i gang med et samarbejde med Lego om at eksportere de undervisningsmetoder, vi havde udviklet i samarbejde med kinesiske skoler. Men så kom Antorini på banen,” forklarer han.

Odsherreds Efterskole fik af Undervisningsministeriet besked på, at de ikke kunne være en erhvervsvirksomhed, der eksporterede ydelser, samtidig med at de var en offentligt finansieret skole. Med udsigt til at få lukket for tilskud måtte skolen rulle eksportplanen tilbage.

Et nederlag, som Tom Hagedorn erkender fuldt ud, men som i hans optik ikke var spildte kræfter. Rejseoplevelserne gav dog vigtige erfaringer til lærergrup-

Tre helikoptere på plænen Tom Hagedorns foretagsomhed har givet Odsherreds Efterskole stor opmærksomhed. I 2013 landede Singapores undervisningsminister med følge i tre helikoptere på græsplænen foran skolen med en delegation, der filmede undervisningen. Tom Hagedorn har selv været på adskillige rejser til Asien for at skabe samarbejder og med en ambition om at eksportere skolens metoder.

EFTERSKOLERNE

portræt

pen, der begyndte at tegne den skole, Tom Hagedorn gerne ville stå i spidsen for.

“Da vi rejste ud og skulle præsentere os selv på lærerseminarier og universiteter i Kina, gav det lærerne et kæmpe skulderklap. Det var med til at ændre kulturen.

Vi gik fra at nusse lidt med matematik til noget, som skulle være imponerende godt. Vi fik bygget bro til erhvervslivet,” siger Tom Hagedorn.

“Jeg er stoppet, fordi det er det rigtige tids­ punkt. Jeg føler, at jeg er nødt til at stoppe nu”

Sidste tale Når Tom Hagedorn tjekker ud af hjørnekontoret (og det er sket, når denne artikel udkommer), er det skolens viceforstander Lone Aalholt Nielsen, som rykker ind som konstitueret forstander, indtil en ny forstander bliver ansat.

Selv flytter Tom Haged— TOM HAGEDORN, FORSTANDER PÅ ODSHERREDS EFTERSKOLE 2001-2020 orn til København, hvor han først skal fem måneder på pastoralseminariet (han er oprindeligt uddannet teolog) og siden fem uger i praktik i Farum Kirke. Om det ender med, at han En tredjedel af lærergruppen måtte dengang afskediskal være præst, ved han ikke endnu. ges på grund af faldende søgning til skolen, heriblandt “Jeg er ikke stoppet som forstander, fordi jeg har Tom Hagedorns viceforstander og kone. Siden denen plan. Jeg er stoppet, fordi det er det rigtige tidsgang har jobbet ikke været det familieprojekt, som oppunkt. Jeg føler, at jeg er nødt til at stoppe nu,” siger rindeligt var så tiltrækkende.

Tom Hagedorn.

“Lige fra starten har vores børn også været en del Han er stolt over at efterlade Odsherreds Efteraf skolen. De har gjort rent, slået græs, Sofie har været skole i god form. Skolen giver overskud og har stor søgtysklærer, Markus har lagt tæppe på i salen, Sarah har ning. Det er lykkedes at vende skuden efter en årrække altid haft styr på, hvem der var kæreste med hvem af med blodrøde tal og adskillige fyringer som følge af en eleverne. Denne her skole har fyldt alt for mig. Hele min sociale kapacitet.” meget omtalt krænkelsessag, der resulterede i, at en af skolens lærere i 2017 blev dømt for at have krænket I dag er alle fire børn flyttet hjemmefra. Tom Hafem elever. gedorns kone er i gang med sin egen karriere, og når “Jeg har ikke lyst til, at den sag skal fylde. Overhan ser tilbage, har efterskolen fyldt for meget i forhold hovedet. I 2016 var skolen et fantastisk sted. Vi var ved til familielivet. Han føler, at tiden er inde til at kaste sin at være der, hvor vi skulle være. Sagen var et tilbageenergi et andet sted hen. slag, der gav os røde tal i flere år efterfølgende. Og helt “Jeg har arbejdet konstant, og det har haft store personligt følte jeg, at det var et kæmpe svigt,” siger familiære omkostninger.”

Tom Hagedorn.

De seneste dage har Tom Hagedorn fundet bilHan kigger et øjeblik ud ad vinduet, hvor en lille leder frem til en sidste tale på Odsherreds Efterskole. flok elever står og snakker på græsplænen foran hoHer ses han selv i paryk til forårsfest og dækket vedindgangen til skolen. af skum til skumfest. Der er billeder af hans egne børn i “Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet forskellige aldre i gang med aktiviteter på skolen og af mig det. Når man bor her sammen med unge på 16-17 år, lærere på ture i fjerne dele af verden. Først og fremmest opdager man for alvor deres sårbarhed. Vores elever er der billeder af elever. Det er dem, Tom Hagedorn ligner verdensstjerner, de ser ud til at komme direkte ud kommer til at savne mest. af en amerikansk ungdomsfilm med overskud, men når “Det har været det mest fantastiske projekt: At få man kender dem, ved man, hvor skrøbelige de er under frie hænder til at forme en ny generation af unge. Den den overflade. De er jo børn. Det, at en lærer kunne begå opgave har jeg været dybt taknemmelig for,” siger et overgreb, rystede mig i min grundsokkel.”

Tom Hagedorn.

48

The School Times Giv dine elever up-to-date engelsk undervisningsmateriale hver måned på The School Times undervisningsportal Siden 1994 er The School Times udgivet 9 gange årligt.

Tidsskriftet kan enten printes fra PDF-filer i A4 format eller læses online fra PC, iPad eller mobile enheder.

Artiklerne i The School Times er rettet mod elever fra 7-8 klasse og opefter. Èt årsabonnement løber fra jan-dec, dækker én skole og koster kun:

Dkr 695,(eksl moms)

Abonnement løber fra jan-dec og inkluderer: • Teacher og student login til undervisningsportalen • Artikler online som audiotekster i MP3 format • Opgaver, øvelser, ordforklaringer og ‘worksheets’ • Adgang til The School Times Archive med numre og audiotekster udgivet siden 2004 • Aktuelle og kommende emner som: `Biden-Harris: A Historic Inauguration´; `Kamala Harris: a New Day Dawning?´; `The Silkwood Mystery´; `Get Back!´; `Socially Isolated on the Vendée Globe´ For at bestille online, hente mere information, eller finde prøveartikler og audio, besøg The School Times webside på:

schooltimes.com

The School Times, Vilhelmsro 102, 3480 Fredensborg • +45 49133394 • E-mail: st@schooltimes.com • Facebook.com/schooltimesonline

guide

å 8 r d God e til at gøre undervisningen mere ordblindevenlig I gennemsnit er der en til to ordblinde elever i hver skoleklasse, men flere undersøgelser viser, at de ikke får den nødvendige hjælp. Små ændringer i tilrettelæggelsen af undervisningen kan gøre en stor forskel for en ordblind elev.

TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk ILLUSTRATION e-Types, Freepik

1. Husk at ordblinde er ordblinde i alle fag

3. Skaf it-hjælpemidler til eleverne

Ordblinde elever er ordblinde i alle fag – ikke kun i dansk. At kunne læse og skrive er en forudsætning for at kunne følge med i alle fag, som f.eks. når eleven skal forstå en matematikopgave eller udføre et forsøg i fysik.

Derfor er det afgørende, at det ikke kun er skolens dansklærere, der ved, hvordan man sikrer, at den ordblinde elev får hjælp til at tilegne sig viden i undervisningen.

Ordblindeelever på efterskoler kan få bevilget gratis kompenserende hjælpemidler via SPS-ordningen (specialpædagogisk støtte) i Børne- og Undervisningsministeriet. Der kan enten bevilges en computer med kompenserende programmer (en it-startpakke) eller blot de kompenserende programmer, som så kan lægges ind på elevens egen computer. Det kan dog være en god idé at investere i en skolelicens til alle skolens elever, så man ikke skal søge hver gang, der kommer en ny elev, der har behov. For omkring 5.000 kr. årligt kan man få licens til kompenserende programmer til 150 elever, og der følger en række redskaber med, bl.a. til sprogundervisning, som alle elever vil kunne få gavn af.

2. Kompetencer og videndeling er vigtig Det er en god idé at udpege en ordblindeansvarlig på skolen, det kan f.eks. være en læsevejleder eller dansklærer med ekspertise i ordblindhed og it, som får ansvar for løbende at holde små kurser for kollegerne. Skolens it-ansvarlige bør også have kendskab til, hvordan hjælpemidler til ordblinde virker og være i stand til at hjælpe eleverne, hvis der opstår tekniske problemer.

50

51

4. Inddrag eleven Ordblinde kan ikke lære lige så hurtigt og på samme måde som andre elever. Eleven har brug for et ekstra skub og opmærksomhed fra dig. Vær ærlig om, at du ikke er ekspert på området, men at du gerne sammen med eleven vil undersøge, hvad der skal til for at gøre det nemmere for ham eller hende at følge med i undervisningen. Det kan være små ændringer, der skal til for at gøre det lettere for den unge at følge med i din undervisning. Men du er nødt til at være undersøgende og nysgerrig i forhold til, hvad lige netop denne elev har brug for. Uanset hvor godt du kender de hjælpemidler og programmer, den enkelte elev arbejder med, kan du f.eks. altid spørge ind til elevens brug af det: ’Hvad gør du, når du støder på et ord, du ikke kan stave?’ ’Vil du vise mig, hvordan du vil løse denne opgave ved brug af programmet?’

5. Tilrettelæg undervis­ ningen anderledes Du kan også sikre bedre læring og trivsel for ordblinde elever ved at tænke den ordblinde elevs behov ind på forhånd og tilpasse opgaverne til elevens forudsætninger. Sørg f.eks. for, at ordblinde elever i din klasse altid får en plan for undervisningen på forhånd, gør mere brug af video og lyd i timerne og sørg for, at papirer til klassen altid er tilgængelige digitalt f.eks. ved at skanne dem ind.

Du kan også lette arbejdet for både dig selv og eleven ved at sikre, at eleven er tilmeldt Nota, et onlinebibliotek, som giver mennesker med læsehandicap adgang til tusindvis af bøger. Se mere på nota.dk.

Bagom ordblindhed Ordblindhed (eller dysleksi) gør det svært at lære at læse og stave. Ordblinde har med an­ dre ord markante vanskeligheder med at lære at forbinde bogstaver og sproglyde i læsning.

Vanskelighederne fører til usikker og/eller langsom læsning, vanskeligheder med at læse især nye ord og langvarige vanskeligheder med stavning. Omkring fem-syv procent af den danske befolkning er ordblinde.

KILDE ’Let vejen til uddannelse for ordblinde børn og unge’, Egmont Rapporten 2018 og orblindhed.dk

6. Skab overskuelige og trygge rammer for opgaveløsningen Mange ordblinde elever foretrækker opgaver med spørgsmål-svar, og projektopgaver kan være svære for dem. Men ordblinde elever kan godt lave de samme opgaver, som andre i klassen. Ofte vil de blot have et større behov for at få forklaret opgaven og for at få nogle lidt anderledes redskaber til at løse den. Som lærer skal du derfor også være skarp på at give den ordblinde elev et stillads til at løse opgaven.

Kan eleven f.eks. få en tekst udleveret på forhånd, som de andre først får i timen? På nota.dk er der også mange bøger, hvor man kan følge med i teksten, og I kan på forhånd aftale, at eleven f.eks. skiftevis læser et kapitel og lytter til et kapitel.

EFTERSKOLERNE

guide

7. Prøver på særlige vilkår Vær opmærksom på, at en ordblind elev kan få lov til at gå op til prøver på særlige vilkår og bl.a. få længere tid til at løse opgaven og benytte sig af kompenserende it-programmer. Det er en god idé at sikre, at eleven anvender de kompenserende hjælpemidler i løbet af skoleåret, bl.a. også til terminsprøver, så eleven har godt kendskab til dem inden de afsluttende prøver. Vil du vide mere, så gå ind på uvm.dk og søg på 'Prøver på særlige vilkår og fritagelser'.

4 veje til at udvikle læreres kompetencer i undervisning af ordblinde elever 1 Efterskolernes Læsevejlederkursus er et nyt kursus, som Efterskoleforeningen i samarbejde med Balle Kursus & Læring tilbyder. Her kan du bl.a. blive kvalificeret til at blive ressourceperson i læsevejledning på din efterskole og få kompeten­ cer til at teste elever for dysleksi. Læs mere under kurser på efterskolerne.dk

8. Opsøg viden om ordblindhed

2 Læsevejlederuddannelsen udbydes på landets professionshøjskoler. En læsevejleder fungerer bl.a. som koordinator og vejleder i forbindelse med skolens arbejde med udvikling af sprog- og læseudvikling og har en særlig viden om, hvordan man arbejder med ordblinde elever

Opsøg løbende viden om ordblindhed. På ordblindhed.dk kan ordblinde og fagpersoner via tekst og film få overblik over alt fra Ordblindetesten til ordblindeundervisning og andre muligheder for støtte til ordblinde i bl.a. skolen. Her kan du gennem en række små film også få inspiration til at skabe ordblindevenlige læringsmiljøer.

Hjemmesiden er et samarbejde mellem bl.a. Nota og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

3 Kompetencecenter for Ordblinde (KFO) tilbyder kurser til undervisere, bl.a. med fokus på inklude­ rende undervisning og it-værktøjer. KFO er et net­ værkssamarbejde mellem kompetencecenteret, ordblindeefterskoler og partnere i erhvervslivet 4 Kurser i kompenserende it-programmer kan også være en stor hjælp for undervisere. De to største le­ verandører Wizkids, som står bag AppWriter, og Vi­ tec, som står bag CD-ORD og IntoWords, udbyder både gratis kursus og kurser med deltagerbetaling

KILDER Lærer Kirsten Jeppesen fra ordblindeefterskolen Efterskolen Solbakken, ’Teknologibaseret læsning og skrivning i folkeskolen’, ’Let vejen til uddannelse for ordblinde børn og unge’, Egmont Rapporten 2018, ’Kortlægning af folkeskolens praksis for arbejdet med ordblinde elever’, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), 2020, ’Undervisning af ordblinde elever i alle fag’ af Helle Bundgaard Svendsen, Akademisk Forlag, 2020, uvm.dk, ordblindhed.dk og specialkonsulent i Efterskoleforeningen Sine Eggert

KILDE Specialkonsulent i Efterskoleforeningen Sine Eggert

52

53

Salg af nye og brugte busser/minibusser • Speciale i ombygning af busser til blandt andet børnehavebusser.

• Reparation, klargøring til syn og service af alle busmærker.

• Reparation af trafik skader.

• Udskiftning af ruder.

• Maling og foliearbejde.

• Montering og rensning af partikelfilter.

• Hjælp med finansiering.

• Evt. services aftale.

• Eftermontering af sikkerhedsseler.

• Hjælp med regler og ansøgning om registreringsafgift.

• Mulighed for hjælp med transport til/fra vores værksted.

• Mulighed for lånebus i forbindelse med reparation og udbedring af skader.

Uforpligtende tilbud på brugte busser inkl. afgift til privat buskørsel.

30 års erfaring med reparation af busser.

DANSK BUS RENOVERING

v/ Per og Simon • Tel. 7690 3157 per@dbr-bus.dk • www.danskbusrenovering.dk

Kørsel for firmaer, institutioner, foreninger mm.

FleXmOdUl / FleXicUbes® //

Hvad gør man når der mangler ekstra plads

Vi kører overalt i hele

Europa / Norden • Busser fra 6 MED til 83RUMMELIGE personer CHAUFFØRER. RUMMELIGE BUSSER Vi er•vant til alle typer bustransport meden børn og unge.

Får De et bedre tilbud hos af vore konkurrenter, får De 10% rabat på Deres rejse

TOPMODERNE rundt i TURISTBUSSER. Europa, hvis De vælger at køre med os Vores turistbusser er udstyret med flystole, aircondition, • Dette tilbud er gældende resten af året samt stereo, DVD, toilet og køkkenfaciliteter.

Lej ekstra undervisningslokaler hurtigt

LOKALKØRSEL PÅ FYN OG I TREKANTSOMRÅDET. Vi kører for skoler og virksomheder over hele Fyn og Trekantområdet.

• •

Lad os tage hånd om hele byggeprocessen.

Flexicubes® bygger på et moderne modulkon- Kontakt os på cept ideel til: 97442333 eller • Ekstra undervisningslokaler • Fællesrum/opholdsrum salg@flexmodul.dk

hele 2021

Elevværelser Lærerum/kontor

Moderne lokaler med lyst og behageligt indeklima.

Hørmarken 8 • 5260 Odense S Tlf: + 45 70 70 10 66 / + 45 66 11 81 51 Email: info@bustour.dk • www.hjalleseminibus.dk

FLEX MODUL A/S / Parallelvej 5 / 7830 Vinderup / Tlf.: +45 9744 2333 / info@flexmodul.dk

EFTERSKOLERNE

tendens

39% af de danske unge har deltaget i frivillige aktiviteter det seneste år. Lysten til at gøre en frivillig indsats er større blandt danske unge end blandt unge i de fleste andre EU-lande.

Det viser en undersøgelse fra Eurobarometer fra 2018. Danmark deler dermed en fornem førsteplads i EU for at have de mest engagerede unge. Kun irske unge er lige så aktive. Tendensen blandt unge til at en-

gagere sig i politiske spørgsmål og frivilligt arbejde har været støt stigende herhjemme de seneste 10-20 år.

KILDE Eurobarometer, 2018

54

55

De engagerede unge Vi har en ny generation, der entusiastisk arbejder frivilligt og er engageret i politiske spørgsmål på deres helt egen måde. Hvem er de, og hvad driver dem? Det har vi spurgt tre engagerede unge og en række eksperter om.

TEKST Karen Greve, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Trine Bukh ILLUSTRATION e-Types, Freepik

Siden Asta Selchau var 16 år, har hun arbejdet flittigt for Operation Dagsværk. For hende er det en familietradition at være engageret i frivilligt arbejde. Både hendes forældre og bedsteforældre har været aktive i forskellige foreninger. Det er, “bare noget man gør i min familie,” som hun siger.

I dag er Asta Selchau 19 år, læser hf-enkeltfag og er desuden ’altmuligmand’ i Operation Dagsværk, der hvert år aktiverer folkeskolens ældste elever og landets gymnasieelever i at indsamle penge til at støtte internationale udviklingsprojekter.

Asta Selchau tager ud på skoler og holder oplæg om Operation Dagsværk. Typisk går der en dag om ugen med frivilligt arbejde for hende.

“Jeg kan godt lide, at jeg som ung kan være aktiv og gøre noget helt konkret, f.eks. tage ud på skoler. Men også at få et indblik i hverdagen hos unge i forskellige dele af Danmark og ude i verden,” forklarer

“Frivilligt arbejde starter med gode idéer og idea­ ler, men du bliver der, fordi du får gode venner” — ASTA SELCHAU, 19 ÅR

tendens

Asta Selchau, der desuden lægger vægt på at være i en organisation, hvor unge har en reel indflydelse.

“Det er unge, der beslutter, hvad vi er engageret i, og det handler altid om noget, som er oppe i tiden – i 2020 var det f.eks. seksuel chikane – og det er spændende som ung at være med til at definere det vigtige, at de unge reelt har magten i Operation Dagsværk.”

Asta Selchau bruger lidt mindre tid på sit frivillige engagement nu i forhold til tidligere, men hun stopper ikke helt lige foreløbig. ”Operation Dagsværk har været en vigtig del af min tilværelse i så mange år nu, og når jeg træder ind på sekretariatet, er det som at komme hjem. Frivilligt arbejde starter med gode ideer og idealer, men du bliver der, fordi du får gode venner,” siger hun.

Frivilligt arbejde er demokratisk lim Asta Selchau er bare en af mange unge, der lægger tid og kræfter i frivilligt arbejde.

Tendensen blandt unge til at engagere sig i politiske spørgsmål og frivilligt arbejde har de seneste 10-20 år været støt stigende herhjemme, og i 2018 svarede 39 procent af de danske unge i en undersøgelse fra Eurobarometer, at de havde deltaget i frivillige aktiviteter det seneste år.

Hos organisationen Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), som repræsenterer 78 samfundsengagerende børne- og ungdomsorganisationer, er chef for demokrati og unge, Line Novel, begejstret for de unges store engagement.

Hun mener, at det er godt nyt på demokratiets vegne, at flere og flere unge øver sig i demokratiske processer, når de skal arrangere spejderture eller samle penge ind til den tredje verden.

“Du øver dig i at inkludere alle i et fællesskab, i at have diskussioner hvor alle kommer til orde og nå frem til løsninger, også når du er uenig. Du lærer at tage ansvar og vise lederskab. I foreningslivet opstår en usynlig demokratisk lim, der er med til at gøre det danske folkestyre så stærkt,” siger Line Novel.

For Asta Selchau er det afgørende, at hun er frivillig i en organisation, hvor det reelt er de unge, der har magten.

56

57

Olivia Overgaard Mogensens interesse for klima blev for alvor vakt, da hun sidste år gik på Baunehøj Efterskole og var med til at arrangere Efterskolernes Verdensmålsfestival Fælles Forandring.

“Personligt giver det mig en god følelse at arbejde for klimaet, jeg får god samvittighed. Det gør mig simpelthen glad” — OLIVIA OVERGAARD MOGENSEN, 17 ÅR

Olivia Overgaard Mogensen går i 1.G på Roskilde Gymnasium. Hun er med i gymnasiets miljøudvalg Grøn Skole, der bl.a. har arrangeret en ren vegetaruge i kantinen. I sin fritid har hun syet mundbind (og lært andre det samme) for at spare naturen for nogle af de engangsmundbind, der i øjeblikket flyder alle vegne, og hun er en ivrig kunde i genbrugsbutikker.

Hendes interesse for verdensmål nummer 13, der handler om klima, blev for alvor vakt, da hun sidste år gik på Baunehøj Efterskole og var med til at arrangere efterskolefestivalen Fælles Forandring med fokus på klima.

“Vi var fire piger, der sammen stod for et projekt om verdensmålene. Det foregik virtuelt, for der var jo corona, men jeg havde da sommerfugle i maven, da vi stod foran kameraet,” husker Olivia Overgaard Mogensen.

“Jeg fik følelsen af, hvordan det var at arbejde projektorienteret for en god sag, og det var super fedt at arbejde med at gøre emnet spændende for flere. Sådan lidt reklameagtigt, hvordan gør vi det fedt?”

Siden dengang har Olivia Overgaard Mogensen

brugt en stor del af sin fritid på at engagere sig i miljøspørgsmål med ligesindede.

“Det er virkelig dejligt at være sammen med nogen, der også synes, det er fedt, at der ikke er nogen, som synes, at man er sippet med ting,” siger hun.

Det er en stor tilfredsstillelse for hende.

“Personligt giver det mig en god følelse at arbejde for klimaet, jeg får god samvittighed. Det gør mig simpelthen glad,” siger Olivia Overgaard Mogensen.

Flere enkeltsager og mindre partipolitik Der er en god chance for, at Olivia Overgaard Mogensen kommer til at støde på andre unge, som har det som hende. Miljø er nemlig sammen med social ulighed og identitetspolitik blandt de emner, som flest unge går op i, fortæller lektor på DPU – Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse Jonas Lieberkind, der forsker i unges politiske dannelse.

“Det ulmer alle steder. Vi har set en markant stigning i de unges engagement i politiske spørgsmål over

EFTERSKOLERNE

tendens

de seneste 10-20 år, og det er karakteristik, at de går op i enkeltsager, snarere end i politiske ideologier,” siger Jonas Lieberkind.

Samme tendens peger en undersøgelse fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde (CFSA) fra 2019 på. Den viser, at engagementet blandt frivillige er i forandring, især blandt kvinder i alderen 16-24 år.

“Det politiske engagement får andre former i dag.

Ungdomsoprøret i 1968 var baseret på ideologi, et ønske om en anden, venstreorienteret, verden. Det har ændret sig i dag, hvor de unge er engageret i politiske enkeltsager. Det politiske engagement er flyttet ud af det partipolitiske og ideologiske,” siger Jonas Lieberkind.

Tro på videnskab og dialog “Jeg tror på politiske forandringer og på videnskab, på at skabe samtalerum og løsninger, der kan implementeres. Jeg er ikke rigtig til at stå og råbe på gaden, selv om det bestemt også gør en stor og nødvendig forskel,” siger hun.

Ifølge lektor Jonas Lieberkind, der forsker i unges politiske dannelse og engagement, er det karakteristisk for den nuværende unge generation, at troen på videnskaben og på dialog er trådt ind foran tidligere generationers tro på ideologier og ivrighed efter at omstyrte alle strukturer, deltage i demonstrationer på gaden, brænde bh’er og synge slagsange.

“De unge går ikke på barrikaderne.

De er ikke på samme måde aktivister, som man var i det ikoniske ungdomsoprør i 68, og det hænger sammen med, at de unge i dag faktisk tror på systemet, de tror på deres forældre og på skolen. 68’ernes kamp var en venstreorienteret ideologisk kamp,

“Jeg tror på politiske foran­ dringer og på videnskab, på at skabe samtalerum og løsninger, der kan imple­men­ teres. Jeg er ikke rigtig til at stå og råbe på gaden” — SOFIE WINGE-PETERSEN, 21 ÅR

Sofie Winge-Petersen er 21 år og medlem af Ungeklimarådet, der i 2019 blev oprettet under Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet. Sofie er under uddannelse som proces- og innovationsingeniør på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), hvor hun står bag en startup, der laver klimavenlig emballage til maling. Hun kalder sig selv klimaaktivist, spiser hovedsageligt vegetarisk, og hun skriver debatindlæg for ministeriet. Hun deltager jævnligt i konferencer og debatter om klima, og desuden er hun frivillig i Global Shapers, der arbejder for mental sundhed blandt unge.

“Jeg har altid gerne villet gøre en forskel, og for mig er klima det vigtigste verdensmål, fordi det påvirker de andre verdensmål så meget. Jeg har en følelse af at være privilegeret, jeg kan ikke bare tænke på mig selv,” forklarer Sofie Winge-Petersen.

Sofie Winge-Petersen vil gerne have den grønne omstilling tilbage på den politiske dagsorden, der lige nu næsten drukner i corona-nyheder. Hun mener, det er nødvendigt, hvis ikke unge som hun selv skal miste tilliden til politikerne.

58

59

der skulle forandre verden og bryde med alle autoriteter.

Det vil de unge ikke i dag. På mange måder er de den mest ansvarsfulde generation, vi har set. De har respekt for og tillid til det demokratiske system og for hinanden,” siger Jonas Lieberkind.

Miljø i fokus Miljø er sammen med social ulighed og identitetspolitik blandt de emner, som flest unge går op i dag.

KILDE Jonas Lieberkind, lektor på DPU – Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Demokratisk dannelse fylder på efterskoler Efterskolernes formand Torben Vind Rasmussen glæder sig i høj grad over den aktuelle tendens til større engagement, og det kan mærkes på landets efterskoler, hvor de unge viser stor lyst til at involvere sig og blive taget med på råd. Han mener også, at efterskolerne har været gode til at integrere det i deres arbejde med demokratisk dannelse.

“Skolerne er lykkedes med at stoppe op og spørge: Hvor er eleverne henne i dette projekt? De gør det på vidt forskellige måder, men de arbejder med demokrati som kultur,” siger Torben Vind Rasmussen.

På efterskoler er demokratisk dannelse ikke båret af et elevråd og klassens time, som eleverne kender det fra folkeskolen, men snarere af en underliggende struktur for undervisning og aktiviteter, man måske ikke altid tænker nærmere over, og derfor mener Torben Vind Rasmussen, at efterskolerne kan arbejde med at synliggøre arbejdet med demokratisk dannelse.

“Det er vigtigt, at skolerne sprogliggør arbejdet med dannelse, så eleverne bliver bevidste om, at de på efterskolen får nogle værkstøjer, de kan bruge i det omgivende samfund.”

Måske er tiden faktisk inde til at skrue op for demokratiet og lade den engagerede unge generation prøve endnu flere erfaringer af?

“Det kan være godt for skolerne, at de reflekterer over, om de skal turde give mere slip i stedet for at føre eleverne ind i nogle gode aktiviteter. Vores unge er så refleksive, at man ofte godt kan give slip – for så sandsynligvis at blive imponeret over hvor ordentligt og ansvarligt, de griber udfordringen,” siger formand Torben Vind Rasmussen.

Sofie Winge-Petersen vil gøre en forskel, og hun vil tages alvorligt af de voksne. Måske er tiden inde til at skrue op for demokratiet og lade de unge få endnu mere indflydelse - også på efterskolerne - spørger Efterskolernes formand Torben Vind Rasmussen?

EFTERSKOLERNE

tendens

En ny ungdoms­ bevægelse?

Unge i dag gør op med både den politisk passive generation før dem og det ikoniske ungdomsoprør i 1968.

De er blevet kaldt for Generation Z, men måske skulle de nærmere hedde Generation E (for engagement)? De er i hvert fald allerede kendt for at være langt mere engagerede end generationen før dem. Spørgsmålet er, om de ligefrem er i færd med et ungdomsoprør? Eller måske er der snarere en ungdomsbevægelse i gang? En del af den personificeret i en svensk pige med tynde fletninger, der i 2018 satte sig foran den svenske Rigsdag med et hjemmelavet protestskilt og efterfølgende blev inviteret til klimatopmøde i FN, og i 2019 blev valgt til årets person af det amerikanske magasin Time?

Greta Thunberg er blevet et stærkt symbol på en generation, der gerne vil diskutere politik og engagere sig personligt i sager, der giver mening for dem.

Men hvorfor lige denne generation? Hvad kendetegner dem i modsætning til unge i forrige årtusind?

Jonas Lieberkind fremhæver, at de unge i dag har en modreaktion på tidligere generationers mere passive politiske engagement. 80’erne og 90’ernes unge blev i forskellige sammenhænge døbt Generation X eller nå-generationen.

“Det hænger sammen med, at de unge i 90’erne gjorde op med deres forældregeneration, og altså med 68’ernes politiserede verden. 90’erne var højkonjunktur TEKST Karen Greve, redaktion@efterskolerne.dk ILLUSTRATION e-types, Freepik

60

61

og en stemning af, at muren var faldet, og kønnene var blevet lige. Men i dag står det jo lysende klart med MeToo-bevægelsen, at vi ikke er lige, og det er meget de unge power-kvinder, der står fast på, at vi mangler et stykke vej endnu,” siger Jonas Lieberkind.

To veje til mere viden om ungetendenser

Føler sig forpligtet til at hjælpe På Center for Ungdomsforskning (CeFU) undersøger forskere, hvordan ungdommen holder liv i den demokratiske debat. I podcasten ’Ungdomsoprøret er i gang’ stiller de også spørgsmålet, om vi er vidne til en genopblomstring af ungdomsoprøret?

Lektor Maria Bruselius-Jensen fra Center for Ungdomsforskning siger: “Begrebet oprør er forkert. De unge taler med selvfølgelighed til den ældre generation. De forventer at blive lyttet til. Det er en anden måde at henvende sig på end tidligere.”

1 Vil du høre hele podcasten ’Ungdomsoprøret er i gang’, findes den på Center for Ung­ domsforsknings (CeFU) hjemmeside cefu. dk sammen med fire andre afsnit om aktuelle tendenser blandt unge 2 Vil du læse mere om ungedeltagelse, har CeFU i forbindelse med en konference om emnet i november 2020 udgivet bogen ‘Veje til deltagelse – Nye forståelser og tilgange til facilitering af børn og unges deltagelse’ LÆS MERE cefu.dk

Unge i dag er i en helt anden grad end tidligere ungdomsgenerationer vant til at blive taget med på råd og blive opfattet som kompetente af forældre, lærere og andre voksne. ”De forventer, at de kan tale et alvorsord med deres forældre. Deres oprør er mere en kritisk, kærlig opmuntring, hvor de siger, at de voksne er for åndssvage, når de ikke sorterer skraldet, tager bilen til bageren søndag morgen og ikke fatter diskussionen om køn,” siger Maria Bruselius-Jensen.

Desuden er der tilsyneladende en stærk fortælling blandt danske unge om, at de er særlige, at de har mulighed for at få indflydelse på deres omgivelser, at de kan forandre noget, hvis de vil.

“Det gør indtryk på mig, hvor tydeligt de unge taler om at opleve at føle sig privilegeret og gøre noget for andre. Det glider helt op i forgrunden, når vi taler om engagement, at de er vokset op med fortællingen om, at man er privilegeret og helt særlig, fordi man er dansk ung. De har fået nogle ting med, og de ting føler mange unge sig forpligtede på at give videre til andre. Først efterfølgende kommer det, de selv får ud af det. Hvordan deres engagement gør deres eget ungdomsliv bedre,” siger Maria Bruselius-Jensen.

EFTERSKOLERNE

tendens

øvelser i demokratisk engagement Vil du sætte demokratisk dannelse på skemaet og støtte unge i at engagere sig i politiske spørgs­ mål og klæde dem på til frivilligt arbejde? Tjek de tre øvelser her, der er inspireret af en ny håndbog i demokrati fra Dansk Ungdoms Fællesråd.

TEKST Karen Greve, redaktion@efterskolerne.dk ILLUSTRATION e-Types, Freepik

1. Dialogcirkel Hvorfor: Øvelsen kan være med til at skabe opmærksomhed om, hvem der taler mest og mindst.

Hvordan: Sæt jer i en cirkel med papir og blyant. Skriv navne på alle deltagere i en cirkel på papiret. Udnævn en neutral observatør. Vælg et emne. Afsæt 10-15 minutter, og sæt et stopur. Diskuter emnet, indtil alarmen går.

Hver gang en person taler, trækker observatøren en streg på papiret fra vedkommende til næste taler.

Udbytte: Det er et fælles ansvar at have blik for forskellige måder at tænke og kommunikere på. Det handler ikke om, at alle skal sige lige meget, men om at være opmærksom på, om ordet ofte fordeles skævt i en gruppe.

Udbytte: At turde tage ordet er ligesom at træne en muskel, jo mere du øver dig på at tale i større grupper, jo nemmere bliver det. Det gælder om at opbygge den unges selvtillid og lyst til at gøre mere af den slags senere hen.

3. ABC-dialog Hvorfor: Her handler det om at lære at lytte aktivt.

Hvordan: Del jer op i grupper af tre personer. Person A deler sine holdninger og tanker i to minutter uden afbrydelse. Person B skal stille åbne spørgsmål i syv minutter til A for at forstå bedre, men uden selv at komme med meninger undervejs. Person C skal lytte til det hele og til sidst opsummere, hvad der er blevet sagt på et minut.

Lav øvelsen tre gange og skift roller undervejs.

Udbytte: Øvelsen giver en opmærksomhed på, hvad det kræver at være i hver af de tre samtaleroller.

2. Ølkassetale Hvorfor: Det giver de unge øvelse i at tage ordet i en forsamling.

Hvordan: Lyt til en tale og tal sammen om, hvad der virker.

Det kunne være den afsluttende tale i fjerde sæson af tv-serien ’Skam’. Alle forbereder hver især en tale om et emne, de brænder for, og øver sig på den. Skab et trygt rum, hvor talen skal holdes. Det kan være i små grupper på fire-fem personer. Husk at tale om modtagernes ansvar for at lytte og klappe efterfølgende.

KILDER Chef for demokrati og unge i Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), Line Novel, og ’Demokratihåndbogen’ udgivet af DUF, 2020. I demokratihåndbogen er der en mere detaljeret beskrivelse af de tre øvelser og flere andre konkrete redskaber til at arbejde med demokratisk dannelse

62

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

nnonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

ar 2010

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning af frie skoler rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

januar januar2010 2010

Navne

Fra kassebøger og tællestrimler til KOMiT For 40 år siden fik Jan Møldrup sit første job som for­ retningsfører på en efterskole. Her førte han regnskab i hånden, opbevarede lommepenge i små kuverter og jagtede forældre om søndagen. I år går han på pen­sion og siger til farvel til sit sidste job forretningsfører.

TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk FOTO Trine Bukh

Forretningsfører i 1980’erne versus 2000’erne 1980: 26-årige Jan Møldrup sætter sig i stolen på kontoret på Firemøller Efterskole i Frederikshavn. Han er netop blevet ansat som forretningsfører – eller formelt set skolesekretær. En autodidakt en af slagsen. ”Med to revisorforældre faldt det mig naturligt at skulle holde styr på pengene, og jeg var ret glad for økonomiarbejdet. Efter et par år på Firemøller fik jeg ansvaret for bogholderiet for i alt otte efterskoler og titlen som forretningsfører,” fortæller han.

Dengang delte en del efterskoler administrativt personale, og de otte efterskoler, Jan Møldrup arbejdede for, var alle en del af det daværende Tvind, som han havde lært at kende, da han som ung selv gik på Den Rejsende Højskole.

Inden Jan Møldrup fik jobbet som forretningsfører, arbejdede han som lærer på en af Tvinds friskoler, men fandt hurtigt ud af, at han var bedre til tal. ”Jeg ville gerne arbejde på en efterskole, men jeg kunne se, jeg ikke var så ekstrovert som nogle af mine lærerkolleger. Til gengæld havde jeg evner inden for administration,” siger han.

Det bliver starten på et langt og godt arbejdsliv med administrative stillinger, som begyndte i efterskoleverdenen, og som til sommer, godt 40 år senere, ender i efterskoleverdenen.

2005: Efter i nogle år at have haft forskellige ledende administrative stillinger hos bl.a. AOF og Mellemfolkeligt

Jan Møldrup mindes 1980’erne, hvor det blå hæfte til Kildeskat udgjorde lønbogholderiet, og hvor årsregnskabet blev sendt til Undervisningsministeriet i ’Omslag til Regnskabsoplysninger m.v.’

64

65

Jan Møldrup ved godt, at KOMiT efterhånden har nogle år på bagen, men for ham repræsenterer det stadig et kvantespring fra kassebogen.

FRA 19 8 TIL 20 0'ERNE 20'ER NE

Samvirke kan Jan Møldrup mærke, at han savner efterskoleverdenen. I 2005 stiller han op til bestyrelsen på Flakkebjerg Efterskole, hvor han er næstformand, indtil han i 2013 søger jobbet som skolens forretningsfører og samtidig bliver en del af skolens ledelse. ”Da jeg startede på Flakkebjerg, var der mange ting, der var som i 1980’erne. Det sjove er, at al logik omkring økonomi, administration, regnskab og revision er helt uforandret på efterskoler på de godt 40 år, men til gengæld er ingen af redskaberne længere de samme,” siger han.

Fra kassebog til KOMiT 1980’ERNE: Jan Møldrup sidder på kontoret på Firemøller Efterskole og bryder sit hoved. Der er en ubalance i kassebogen på 438 kr. Han er løbet tør for tællestrimmel på regnemaskinen, så han tager den brugte tællestrimmel og vender hele rullen om og begynder forfra med regnskabet.

2020’ERNE: Nu sidder han foran computeren på Flakkebjerg Efterskole og taster oplysninger ind i økonomistyringssystemet KOMiT. Mange af hans sekretær- og forretningsførerkolleger drømmer om et

nyere og bedre system. For ham repræsenterer KOMiT dog stadig et kvantespring fra kassebogen. ”Det virker fortrinligt, man kan hele tiden se afstemningen, og de automatiske overførsler fra elevkartoteket sparer en masse indtastninger. Vi kan administrere meget mere på meget mindre tid,” siger han.

Fra forældrejagt om søndagen til PBS 1980’ERNE: Når der skal opkræves skolepenge af forældrene, skriver den unge forretningsfører et brev, duplikerer det og udfylder navn og tal i hånden. Så vedlægger han 10 stk. girokort i hvert brev og poster hele stakken. Når forældrene kommer med deres børn søndag aften, ved Jan Møldrup, hvem af dem han skal holde øje med, så de får betalt skolepengene. Hvis de er bagud, • Ifølge Efterskoleforeningens opgørelse er og han fanger dem på skolen, kan der i dag 48 forretningsførere på landets de ofte skrive en check på beløbet. efterskoler, mens der er 263 sekretærer 2020’ERNE: Umiddelbart efter deadline for betaling af skolepen• Begge job er administrative, og på nogle ge tjekker Jan Møldrup på bankkonskoler kommer stillingen ud på et. Men typ­ isk har en forretningsfører et større, især toen, om alle har betalt, så han kan økonomisk, ansvar end en sekretær, og på rykke dem, der ikke har, på mail. flere efterskoler er forretningsføreren en ”Forældre i dag er ikke så andel af skolens ledelse derledes fra dengang. Det er vigtigt, at de mærker, at vi er efter dem, og KILDE Efterskoleforeningen

Hvad er en forretningsfører?

EFTERSKOLERNE

Navne

jeg opfordrer dem altid til at oprette en PBS, så skolepengene kommer ind til tiden hver måned. Men jeg står altså ikke på skolen en søndag aften længere, den tid er forbi,” siger han og griner lidt ved tanken.

Fra 25-ører og lommepenge fra SiD til mobilepay 1980’ERNE: Eleverne bruger bunkevis af 25-ører til skolens mønttelefon, så Jan Møldrup skal sørge for, at der altid er ringepenge nok i elevbanken.

Elevernes lommepenge er i det hele taget et sammensurium af mange ordninger. Nogle forældre kommer ind med dem på kontoret om søndagen, andre sender dem på postanvisning. Og så er der dem, hvis forældre er medlem af SiD (3F i dag, red.). De får lommepenge fra fagforeningen, som forretningsføreren også skal sørge for fordele i de kuverter, han har til hver elev i kartotekskassen, som han opbevarer i pengeskabet bagest på kontoret. For at undgå indbrud kører han i banken med alle kontanterne, hver gang der er hjemmeweekend. Om mandagen tager han i banken og henter pengene igen.

2020’ERNE: Der er ikke flere elever, der bruger elevbank. Alle har deres egen mobiltelefon og køber deres vaskepoletter med mobilepay. Pengeskabet er permanent tømt for kontanter.

Blå bog • Jan Møldrup, 67 år

Fra likviditetsoversigt til løbende indberetning til Undervisningsministeriet 1980’ERNE: Jan Møldrup har købt nogle kolonneark, han kan føre budget i. Da skolen har mistet elever, siden han indsendte regnskab til ministeriet først på året, får de nu for meget i tilskud og har mange penge på kontoen, der skal betales tilbage. Nogle år er det omvendt: Hvis skolen har fået flere elever, kan det knibe med at få pengene til at slå til, fordi tilskuddet først bliver reguleret igen sidst på året. Det er derfor afgørende, at han får lavet likviditetsoversigten, så han hele tiden har overblik over, om skolen har penge nok måneden ud.

2020’ERNE: Næste års budget er beregnet på baggrund af et forsigtigt realistisk anslået elevtal. Så ved Jan Møldrup, at økonomiopfølgningen svarer til det faktiske resultat. Efterskolerne har nu i mange år været taxameterfinansieret på baggrund af antal årselever, og tilskudsudbetalingerne justeres løbende.

• A utodidakt forretningsfører. Derudover bl.a. en indvandrerlæreruddannelse og en efter­ uddannelse i ledelse • F ra 2013-2021 forretningsfører på Flakke­ bjerg Efterskole. Før det bl.a. økonom i Mellemfolkeligt Samvirke og skoleleder for en AOF, hvor han også underviste som indvandrerlærer og tilbage i 1980’erne for­ retningsfører på otte nordjyske efterskoler • F ra 2005-2013 næstformand i bestyrelsen for Flakkebjerg Efterskole • B or i Bisserup sammen med Kirsten. Sam­ men har de datteren Catja på 30 år, som er mor til Marco på snart 3 år, og endnu et barnebarn er på vej til sommer

66

67

”Overgangen til taxameterstyringen i 1990’erne gav rigtig god mening. Vi indberetter løbende til ministeriet, når der sker ændringer i elevtallet. Det giver en meget bedre styring af skolens økonomi,” mener Jan Møldrup.

Forretningsførere og sekretærer bruger meget af deres tid bag en skærm, ingen tvivl om det, men som Jan Møldrup siger: ”Hellere det end at sidde med regnemaskiner og regne forkert.”

Flakkebjerg Efterskole. Han fyldte 67 år i januar og går på pension til sommer. Dermed siger han også farvel til de morgensamlinger, han på skift sammen med resten af skolens ledelse og to lærere har stået for. Farvel til turene, hvor han med sit store kørekort ofte har siddet bag rattet i Flakke-bussen – og til de mange elever og kolleger, som har fyldt så meget i hans liv i så mange år. ”Rent fagligt har jeg arbejdet med økonomi og administration. Men det har altid været lige så vigtigt for mig, at jeg arbejdede for en sag. Jeg har virkelig villet efterskoleverdenen og alt det, den står for.”

Tid til at sige farvel 2020’ERNE: Inden længe siger Jan Møldrup endegyldigt farvel til taxametertilskud, KOMit og skærmtid på

LENE BALLE Ny forstander, Ågård Efterskole Den nye forstander på Ågård Efterskole brænder for at lave god efterskole, at være sammen med eleverne og at se dem vokse af opholdet. Lige så meget som hun brænder for at skabe en god arbejdsplads for skolens medarbejdere. Sådan beskrives Ågård Efterskoles nye forstander Lene Balle af skolens bestyrelsesformand Birgit Munk. Lene Balle er oprindeligt uddannet lærer og er allerede en velkendt skikkelse på Ågård, hvor hun har arbejdet som lærer i 20 år og de seneste år også som viceforstander. Lene Balle overtager jobbet som forstander fra Nis Tind Bechmann, som nåede at være forstander et år, før han 1. juli sidste år efter fælles overenskomst med bestyrelsen stoppede på skolen. Indtil fastansættelsen i december var Lene Balle konstitueret forstander i et halvt år, og David Sommer var konstitueret viceforstander. David Sommer er også blevet fastansat som viceforstander. ”Dette skoleår startede derfor med de to ved roret. I løbet af et par måneder kunne bestyrelsen se, at det gik rigtig godt, og vi opfordrede derfor dem begge til en fastansættelse i de respektive stillinger. Det sagde de heldigvis ja til,” siger bestyrelsesformand Birgit Munk.

MICHAEL THAGAARD Ny forstander, Langelands Efterskole Michael Thagaard er, som han selv siger, vendt hjem efter nogle år væk fra efterskoleverdenen og har fra 1. januar 2021 kunnet kalde sig forstander for Langelands Efterskole. Han er 57 år, uddannet lærer i 1988 og har siden arbejdet som først lærer og siden leder på en række forskellige frie skoler. I 2003 var han medstifter af Faaborgegnens Efterskole, hvor han var forstander indtil 2017. De mellemliggende år har han bl.a. brugt på at være medstifter af og siden skoleleder på Fund Friskole, som dog måtte dreje nøglen om efter et år. Nu er han tilbage som forstander på Langelands Efterskole og vil åbne skolen mere for lokalsamfundet. ”Jeg vil gerne åbne skolen langt mere for øen, så vi skaber et folkehus. Det ligger mig meget på sinde at byde de lokale foreninger og klubber indenfor, så skolen ikke bliver en lukket enklave om sig selv,” Har du skiftet job for nylig, siger han. Privat er han gift med Methar du jubilæum el.lign., te, har fire børn og tre børnebørn og så fortæl os om det på bor i Svendborg. redaktion@efterskolerne.dk

Tip os om navnenyt!

og send gerne foto med.

FOTO Mie Lorenzen

EFTERSKOLERNE

FOTO Martin Vath

Up -Travel

^

Skolerejser med bus www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

Hold hovedet koldt Få friskt nedkølet drikkevand – Fra 2 haner samtidig!

Meget sikre ”skole-løsninger” hvor kun tappehanerne er tilgængelige for brugerne Interesseret i flere oplysninger: Få tilsendt referenceliste og udtalelser fra andre skoler Få eventuelt et besøg på skolen

Fyrrebakken 8 · 5462 Morud Tlf. 65 96 42 83 · Mobil 30 69 67 33 www.vpconsult.dk · vp@vpconsult.dk

Nu m

NYH

uligh

ED:

ed fo betje r berøring ning sfri

● 4 års omkostningsgaranti uden merpris og uden serviceaftale ● Meget høj kapacitet – kan klare et stort pres på kort tid ● Direkte fra hanen – 100% gennemstrømskøler ● Ingen risiko for bakterieudvikling – ingen skjult vandtank i anlægget ● Minimal vedligeholdelse – ingen rensninger eller skift af filtre ● Meget billig i drift – ingen udgifter til serviceaftale – lavt strømforbrug ● Mindre kø ved tappestederne (flere tappehaner fra samme anlæg!)

Vi hjælper efterskoleelever med at skabe og bevare minder fra deres bedste tid

Bjarne Zuccé Dinesen Direktør

Malene Zuccé Andersen Senior Konsulent

Den Bedste Tid ® er vores nye univers, hvor vi hjælper efterskoleelever med at skabe og bevare minder fra deres bedste tid. Siden 2005 har vi hvert år leveret mindetrøjer, holdtrøjer, blå bøger, fotobøger og afholdt Gensynsfest for masser af glade unge.

Vi elsker at komme ud på efterskolerne, nyder at mærke fællesskabet og det er vores passion at være med til, at finde de produkter og løsninger som eleverne efterspørger.

Vi lægger vægt på ordentlighed og er til rådighed for eleverne både online og offline fra kl. 10.00 - 22.00 hver eneste dag. Det er sådan vi kan lide det og det er sådan det er.

Kontakt os eller kig forbi denbedstetid.dk. Vi har helt sikkert også eteller flere produkter som jeres elever vil elske.

De bedste hilsner Malene og Bjarne.

Den Bedste Tid ® er et univers kun for efterskoleelever.

Den Bedste Tid ® v/ Zuccé Conept ApS - Torvet 20,2 - 8700 Horsens Tlf. +45 70226870 - info@denbedstetid.dk - www.denbedstetid.dk

Klumme

Det er ikke nok ’bare’ at sætte strøm til undervisningen

REBEKKA KJÆR FIBIGER er tidligere efterskolelærer på bl.a.

Dronninglund Efterskole og cand. it. med speciale i it, læring og or­ ganisatorisk omstilling fra Aalborg Universitet. I forbindelse med sit speciale i foråret 2020 undersøgte hun, hvordan medieret tilstede­ værelse og fjernundervisning påvirkede praksisfælleskaberne på Dronninglund Efterskole under den første coronanedlukning af landet skoler.

FOTO Ditte Pihl Schak

For et år siden blev Danmark og efterskolerne lukket ned første gang. I januar skete det igen. Med en baggrund som efterskolelærer og en kandidat i it, læring og organisatorisk omstilling er jeg meget optaget af den digitale transformation af skolen, som har fundet sted i løbet af det seneste år.

Forskning fra tidligere peger bl.a. på, at fjernundervisning og onlinelæring historisk har været præget af individuelt arbejde og lektielæsning. Det har der desværre også været en del af rundt om på landets skoler. Noget, som ingen elever eller lærere er tjent med i længden. Spørgsmålet er så, hvad der skal til, hvis vi vil bedrive god efterskole og skabe gode faglige og sociale fællesskaber online?

I forbindelse med mit speciale 'Fjernundervisning og medierede praksisfællesskaber under Covid-19' undersøgte jeg under den første nedlukning i foråret 2020, hvordan fjernundervisning påvirkede praksisfællesskaberne på Dronninglund Efterskole.

Min undersøgelse viser, at det kan lade sig gøre at bedrive god efterskole online. På Dronninglund så jeg, hvordan synkron undervisning organiseret i fagdage med fokus på relationsdannelse i undervisningen f.eks. kan have en positiv effekt på elevernes engagement og deltagelse.

Fraværet faldt markant igennem forløbet, og eleverne tog ansvar for egen læring, selvom de ikke blev overvåget konstant.

Min undersøgelse peger desuden på, at fjernundervisning kalder på mere struktur.

70

Vores sanseapparat bliver begrænset, når tilstedeværelsen medieres, og derfor er man som lærer nødt til at overveje sit didaktiske design endnu grundigere og skabe tydelige rammer for samarbejde og møder. Onlineundervisning kræver en egen didaktik for at kunne omfavne et nutidigt læringssyn.

Det er jo ikke utænkeligt, at vi ender i en lignende situation igen. Sker det, mener jeg, at efterskolerne bør kaste sig endnu mere ud i at lave fjernundervisning, der ikke blot er ’optaget’ klasseundervisning. Min undersøgelse peger nemlig på, at efterskolerne har et kæmpe potentiale for at være med til at udvikle en mere nutidig onlinedidaktik.

Så min opfordring til jer er: Gå på opdagelse i teknologiernes mange muligheder.

Organiser undervisningen, så den matcher det digitale format. Kast jer ud i at udvikle undervisningsformer, der opfordrer eleverne til at arbejde sammen digitalt, så relationsarbejdet også får plads i onlineundervisningen.

Stof til eftertanke I hvert nummer af Magasinet Efterskolerne giver vi ordet til en ny klummeskribent. Skri­ benterne repræsenterer mange forskellige fagligheder og baggrunde, men har alle det til fælles, at de med skarp og kærlig pen deler ud af deres viden om unge – og giver os stof til eftertanke.

FIRE STÆRKE UDGIVELSER Kim Larsen NYHED APRIL 2021 MED JESPER WUNG-SUNG I SKOLEN

DA N S K L Æ R E R F O R E N I N G E N S

NYHED APRIL 2021

SØREN FANØ

NÅR LITTERATUREN GIVER TRÆLÅR

60 %

Kongen af pop

DA N S K L Æ R E R F O R E N I N G E N S F O R L AG

M E DL E M S RABAT

PÅ NYH E DE R

ril Fra 22. marts-26. ap Læs mere på ke dansklf.dk/bogpak

Læs mere om udgivelserne, se uddrag, og bestil på dansklf.dk/shop

F O R L AG

Konge n række

Trine May

E

Denne tryksag er klimakompenseret i henhold til ClimateCalc.

Kompensation er købt hos: South Pole Carbon

Tryksag 5041 0004

www.climatecalc.eu Cert. no. CC-000001/DK

ID NR. 42042

S

EM ÆRK

T

N VA

Mit SkoleIT

Én startside med let adgang til alle skolens digitale værktøjer

Visningen er et eksempel og afhænger af jeres IT-løsninger.

Select Certified

SkoleIT Netværk og vores øvrige løsninger inkluderer Mit SkoleIT for både elever og ansatte.