Efterskolen 4-2014

13. november 2014 Nr. 4

TEMA: Idræt i en prøvetid Idræt som prøvefag udfordrer.

10

Stipendier fortsætter Efterskoler skal fortsat bidrage til integration. Økonomisk støtte fortsætter.

20

9. klasse er traditionel Udviklingsprojekt sætter fokus på bedre faglige resultater i 9. klasse.

30

Vi er blevet berøringsangste

24

Foto: Bax Lindhardt

Farshad Kholghi:

Indhold

Efterskolen 13. november 2014 Nr. 4 Redaktion Magasinhuset Flegborg 2A 7100 Vejle www.magasinhuset.dk Tlf 40 94 57 40 redaktionen@magasinhuset.dk www.efterskolebladet.dk Ansv. redaktør Torben Elsig-Pedersen, Tlf. 40945740 torben@magasinhuset.dk Journalister: Svend Krogsgaard Jensen, svend@magasinhuset.dk. Tlf. 30339935 Sally Hilden Layout Magasinhuset Kim Jønsson Jobannoncer Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H 1463 Kbh K Tlf. 33179586 annonce@efterskoleforeningen.dk Øvrige annoncer AC annoncer Tlf 86 28 03 15 Annonceinformation på www.efterskolen.com Abonnement Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. inkl. moms for et år - 11 numre.

Tilmelding på www.efterskoleforeningen.dk Tryk Arcorounborg A/S Udgiver Efterskoleforeningen Efterskolen 47. årgang.

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg.

Efterskolen er medlem af Danske Medier ISSN: 0109-8535

4

Nyt fra efterskolerne 8

Ny efterskole vil lege og spille sig til læring 10

Prøve i idræt udfordrer Prøve fordrer større faglighed og flere didaktiske refleksioner.

12

Kroppen hjælper læringen på vej

På Vandel Efterskole er bevægelse en integreret del af matematikundervisningen.

16

Husk dannelsen i idræt

Efterskoleforeningens formand minder om, at idræt er et dannelsesfag.

20

Stipendier fortsætter

Folketinget bakker op om efterskolernes integrationsindsats.

24

Vi er berøringsanste

Farshad Kholghi stiller op i interviewrunde om dannelse.

28

Pro et contra: Dannelse 30

9. klasse er for traditionel

Fagopdelt undervisning rettet mod prøverne er hverdagen i 9. klasse.

36

Viceforstander med sygeplejerske-baggrund 40

Mig og mit facebook-jeg

Kronik om udfordringen ved at være på de sociale medier.

Nyheder

Replik

Hvis vi vil begribe verden og forstå den, og gøre den til en del af læreprocessen, så skal den røre os personligt. Dannelsen skal kobles til personligheden. Det er på den måde, vi kan arbejde med dannelsen.

For skolen betyder det, at elever på en eller anden måde skal ind og arbejde med viden. Arbejde med fagene. Men viden må aldrig køre i et parallelspor ved siden af den personlige udvikling. Dannelse og kompetencer er således ikke modsætninger, men sider af samme sag.

Andreas Rasch-Christensen, forskningschef, VIA-university College

Ghita Nørby om ordblindhed »Da jeg gik i skole, blev jeg bare erklæret for dum,« siger Ghita Nørby.

Men så kom unge Ghita på højskole, blev et menneske og fik selvtillid.

Efterskole bevarer gamle husdyrracer Vestfyns Efterskole har netop modtaget 200.000 kroner fra Fødevarestyrelsen. Pengene er givet til et projekt, hvor efterskolen skal være bevaringscenter for gamle danske husdyrracer.

Efterskolen har længe haft bevaringsværdige racer bestående af røde danske malkekøer og dansk landracefår. Dyrene går sommeren over på Birkholm i Det Sydfynske Øhav og efterskolens elever hjælper hvert forår og efterår med at transportere dyrene over på Birkholm. Transporten foregår med kvægfærgen Yrsa.

Planen er at udvide bestanden. Så en

del af pengene skal gå til at indkøbe heste, grise, høns og ænder og til at etablere gode staldforhold.

En af ideerne med bevaringscenteret er at lave en række besøgsdage, så gæster kan komme og se dyrene på efterskolen.

Efterskolen inviterer andre skoler til at komme og besøge bevaringscenteret.

Besøget vil indeholde en rundvisning, hvor skolens elever fortæller, hvordan de arbejder med dyrene, og efterfølgende vil der være smagsprøver. Arrangementet er gratis og interesserede kan henvende sig til Vestfyns Efterskole.

»Jeg ved, at ordblindeefterskolerne er der, og at rigtig mange er forfærdeligt glad for dem. Det er jo steder, man kan begynde et nyt liv. Ved at erkende hvad man har af udfordringer, kan man jo hjælpe sig selv og få hjælp af andre. Der er noget godt ved at skifte spor. Hvis man har gået siden første klasse og haft problemer er det jo noget med at skifte togvogn. En efterskole kan i allerhøjeste grad være den togvogn, der hjælper en videre til næste station.«

Efterskolen · 13. november 2014

3

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Uro på Ådalens Efterskole

To meter høj og tre meter bred uro eller mobile vil fremover møde ansatte, elever og gæster, når de træder ind på Ådalens Efterskole gennem et nyt indgangsparti.

Forstander Svend Andersen fortæller, at skolen I forbindelse med det nye indgangsparti gerne ville have et kunstværk,

Flakkebjerg-elev til EM Når Danmarks bedste petanquespillere rejser til Bordeaux i november måned, er det med en efterskoleelev fra Flakkebjerg på holdet. Julius Hertz Büchert går i 10. klasse og har allerede fået fri, så han kan tage af sted og forsvare de danske farver. »Jeg har spillet petanque siden jeg var syv år gammel, det var dog først, da jeg var omkring tretten, at jeg begyndte at være mere seriøs omkring det,« siger Julius Hertz Büchert. Han har vundet DM i 2012, og året efter fik han en flot 2. plads til de nordiske mesterskaber. Målsætningen for EM er også klar, han vil meget gerne i top 10. »Det er noget af en udfordring, for der er mange gode nationer med. Frankrig, Spanien og Belgien er storfavoritter, men sidste år ved VM slog vi Belgien, så vi håber på, at vi kan gøre det igen,« siger han.

4

Efterskolen · 13. november 2014

der ville blive lagt mærke til. »Vi havde ikke overvejet, at det skulle være en uro eller mobile, før vi fik kontakt til designer og kunstner Kasper Kjelgaard,« siger Svend Andersen og fortæller at Kasper Kjeldgaard ud over at levere den store uro til skolen også har arbejdet med de unge. I forbindelse med sin egen skabelsesproces har mobile-kunstneren nemlig undervist cirka 20 af skolens elever i, hvordan de bedst arbejder med de materialer, han selv benytter. Undervisningsforløbet blev rundet af med, at eleverne sammen med Kasper Kjeldgaards store uro udstillede deres egne skulpturer på skolen. »Mobilen er et godt lærings- og legeredskab for unge mennesker, fordi de bliver nødt til at forholde sig dels til materialerne, og dels til hvordan materialerne forholder sig til naturlove som for eksempel tyngdekraft og balance,« siger Kasper Kjelgaard.

45.000

kroner samlede eleverne på Vesterbølle Efterskole ind, da de lige inden efterårsferien cyklede de mange sponsorpenge i hus. Ifølge nordjyske.dk går pengene til faget ”Ud i Verden”, hvor elverne arbejder med internationale projekter, og i år skal et hold elever til Polen og et andet til El Salvador.

Vesterdal bygger til Vesterdal Efterskole ønsker at bygge ny foredragssal og aktivitetsrum. En ansøgning om lov til at bygge ud er ifølge Fyens Stiftstidende sendt af sted til kommunen. Den ny bygning bliver efter planen med fladt tag, hvor man kan opholde sig, og der bliver en fantastisk udsigt fra både sal og tag. Planen er, at den nye sal kan laves hen over vinteren.

Arkitekturpris til multihus Kommende konfirmander indtog Grejsdalens Efterskole Den sidste weekend I oktober indtog 66 kommende konfirmander fra St. Michaelis Sogn I Fredericia Grejsdalens Efterskole. Det er femte år i træk, at efterskolen afvikler konfirmandlejr, og som altid bød weekenden på undervisning, workshops ved skolens lærere, talentshow og søndagsgudstjeneste.

Peter Jacobsen, der er præst, er glad for konceptet. »Vi er i nogle dejlige rammer med engagerede mennesker, hvor vi har mulighed for at lære vores konfirmander endnu bedre at kende. Og de os,« siger han, og forstander på Grejsdalen, René Brorson, deler tilfredsheden. ” »Det er en rigtig fin mulighed for os til at vise, hvad vi kan som efterskole – og så giver det vores elever på 10. Tro & Lederskab en perfekt ramme til at overføre deres teori til praksis,« siger han.

Gørlev Idrætsefterskoles nye byggeri modtog den 1. oktober en pris for sit gode arkitektoniske udtryk. I præmieringsudvalgets bedømmelse af projektet stod der: »Skolens nye springhal præmieres for sit overbevisende hovedgreb, der på forbilledlig vis samler bebyggelse og udendørsfaciliteter i en kompositorisk god helhed. Hallens store vinduespartier formidler dialogen med aktiviteterne ude i de fint indrammede landskabsrum, der må fremhæves for deres kunstneriske udførelse.« Overrækkelsen af prisen markerer afslutningen på en meget lang byggeproces.

Skolens nye multihus blev taget i brug af eleverne i marts 2014, i øvrigt de samme elever, der tog det første spadestik til byggeriet i august 2013.

Det nye multihus indeholder et top-moderne springcenter med alt hvad dertil hører, der er en stor klatrevæg, kanon godt lyd- og projektoranlæg til brug i forbindelser med foredrag, musiklokale med integreret lydstudie, teaterscene og opholdsområde for elever.

Byggeriet er tegnet af Per Mikkelsen, Pro Arkitekter. Dansk Halentreprise med Kenneth Brodersen, har styret byggeprocessen.

Skolen har hentet fondsmidler fra Landdistriktsmidlerne og AP Møller og Hustrus fond til at realisere projektet.

Nyt Springcenter på Lyngs Lyngs Idrætsefterskole har netop indviet et nyt springcenter med en festaften, hvor 400 deltagere nød springopvisning af Gjellerup Sønder gymnasterne, festtaler samt en ny sang skrevet til lejligheden. Centret fik alle de gode ønsker for fremtiden, som kunne ønskes. Deltagere udtrykte begejstring for husets indretning, som udover springfaciliteter også indbefatter ny foredragssal med en fantastisk udsigt over Limfjorden samt to nye undervisningslokaler.

Efterskolen · 13. november 2014

5

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Bestyrelse halveret Fire ud af syv bestyrelsesmedlemmer er trådt ud af bestyrelsen på Glamsbjerg Fri- og Efterskole, skriver Fyens Stifstidende. Bestyrelsesformand, Jens Peder Pedersen fortæller, at det er personlige uenigheder, der ligger bag de fires ønske om at forlade bestyrelsen.

«Det er ikke uenighed om skolens drift, men mere vil jeg ikke sige før generalforsamlingen,« udtaler han til det fynske dagblad.

Ny efterskoler tyvstarter i efterårsferien I efterårsferien var omkring 60 unge mellem 12 og 19 år samlet på Efterskolen Epos, der åbner til sommer.

Den ny efterskole henvender sig til unge, der er optaget af at spille rollespil, og det var da også rollespil, der stod på dagsordenen i efterårsferien. Mange af de tres, der deltog, starter ifølge JydskeVestkysten på den ny efterskole efter ferien, og en del overveje at følge trop.

Forstander Mathias Granum oplyser, at han allerede har 41 tilmelding til det kommende skoleår, og det er bedre end forventet.

14

dages betinget fængsel var ifølge JydskeVestkysten straffen for den ene af de to drenge, der i december 2013 satte et spionkamera op i pigernes baderum på St. Andst Efterskole. Drengene blev dengang bortvist fra efterskolen, og pigernes forældre meldte episoden til politiet.

6

Efterskolen · 13. november 2014

Ingemann i ny forklædning Lørdag den 1. november udgav komponist, korleder og musiklærer på Ryslinge Efterskole 24 nye melodier til Ingemanns morgen, aften og årstidssalmer.

Udgivelser er sket på Vilhelm Hansens musikforlag og består af et lille teksthæfte, samt et større arrangementshæfte, der fortæller om historien og baggrunden for både salmerne og de nye melodier.

Til lejligheden deltog 130 korsangere samt omkring 150 gæster i en propfyldt teater-

sal på Ryslinge Høj- og Efterskole.

Janne Winds mission har været at få flere(unge) til at synge Ingemann igen. Argumentet har været, at melodier er svære at synge og vækker ikke genkendelse i den sangkultur, de unge kommer med. Derfor er der tilsat mere swing og mere rytme, så melodierne klinger i unge ører.

Melodibogen kan erhverves på Vilhelm Hansens forlag.

Cykling på skemaet

Helle bygger ud

Fra næste skoleår håber Bornholms Efterskole at kunne tilbyde en cykellinje. Det kræver, at mindst otte elever melder sig, og linjen kommer til at hedde Bornholms Bike Academy. I løbet af november vil skolen sælge ideen om en cykellinje til de unge på to uddannelsesmesser.

Der har netop været rejsegilde på Helle Efterskole. 600 nye kvadratmeter med nye værelser og plads til 22 senge er ved at blive bygget. Syv millioner kommer den nye fløj ifølge Århus Stiftstidende til at koste, og den kommer kun to år efter, at skolen investerede 11 millioner i nye undervisningslokaler og en multisal.

Rundt om folk

Regnvand underminerer skoles budget Nørbæk Efterskole skal fremover skille skolens regnvand fra kloakvandet. En bekostelig affære, som skolen ikke har budgetteret med. Udgiften løber ifølge Randers Amtsavis op i 3,4 millioner. »Det er simpelthen surt, men vi har jo ikke noget valg,« siger forstander Lene Blinksbjerg til amtsavisen.

Forstander på Kerteminde Efterskole, Lars Brudvig, går efter 11 år på skolen på pension med udgangen af dette skoleår. Han har tidligere været efterskolelærer, vejledningskonsulent i Efterskoleforeningen og forstander på Rejsby Europæiske Efterskole.

Jens Horn bliver fra 1. december ny forstander på efterskolen Bisnapgård i Hals.

Han har senest stået i spidsen i forsøget på at etablere Musik & Teaterefterskolen i Holbæk og er tidligere forstander på Den Rytmiske Efterskole i Baaring og Ollerup Efterskole på Fyn.

Søren Ryge Petersen er tidligere elev på Vojens Gymnastik- og Idrætsefterskole og ved skolens netop overståede 75 års jubilæum fortalte han om sin tid på skolen tilbage i 1960.

Brian Friis Jørgensen er ifølge JydskeVestkysten indsat som forstander på Sdr. Bork Efterskole. Den tidligere forstander er gået af på grund af en voldssag på skolen. Forstanderen er sigtet for at have øvet vold mod en elev.

Overraskelses-koncerter Frøslevlejrens Efterskole markerede ”Spil Dansk Dag”, der løb af stablen den. 30 oktober, med overraskelseskoncerter forskellige steder i lokalområdet. Frøslevlejrens Efterskole har sloganet “Your life - your stage”. Det slogan blev taget meget alvorligt, da skolens musikhold bogstaveligt talt omdannede SuperBrugen i Padborg til deres scene.

Koncerterne fungerede som en form for flash mob, så intetanende mennesker på indkøb i SuperBrugsen pludselig blev overrasket af musik og sang.

Efterskole planter træer i Bethlehem Elever og lærere fra Midtsjællands Efterskole rejser i foråret til Israel, hvor planen er at plante oliventræer ved Bethlehem og tale om fred med de lokale. »Vi skal besøge både palæstinensiske kristne og israelere, der arbejder for fred i området. Og så planter vi oliventræer, som er meget vigtige for beboerne,« fortæller lærer Andreas Warming Pedersen til Dagbladet Roskilde.

Eleverne betaler selv deres rejseudgifter, men samler også penge ind til projektet. »Vi sælger blandt andet olivenplanter til et forældremøde i denne uge, og derudover søger vi sponsorer til at købe oliventræerne for til de lokale palæstinensere,« siger Andreas Warming Pedersen Efterskolen · 13. november 2014

7

EfterskoleLANDSKAB

5 hurtige

Efterskolen Epos vil lege og spille ?: Hvad er en god efterskole

Mathias Granum, initiativtager til Efterskolen Epos og kommende forstander, når skolen åbner på Als i de bygninger som tidligere var Danebod Højskole. På efterskolen Epos bliver eleverne hovedpersoner i hinandens livsfortællinger

?: Du arbejder på at oprette Efterskolen Epos med fortællinger for livet. Hvad er jeres idé »Vores ide er at starte en skole, hvor man lærer gennem leg og spil. Vi bruger simulationer og rollespil i undervisningen, fordi vi ønsker at skabe et undervisningsmiljø, hvor eleverne er aktive og udforskende. Vi vil give eleverne rige muligheder for at prøve ting af, gøre fejl, og lære af deres egne erfaringer. Til det formål er spil og simulationer meget velegnede, fordi de kan give eleverne dynamisk feedback på en måde, som en lærer sjældent har mulighed for.«

?: Hvad møder eleverne hos jer, som de ikke møder andre steder »Gennem legen og spillet kommer eleverne hos os tættere på virkeligheden, end jeg tror de gør i et almindeligt klasselokale.

Vi skal lære om global handel ved at spille sydamerikanske kaffebønder og internationale investorer, vi skal lære om politik ved at spille politiske partier i forhandling om finansloven, og vi skal lære om Søren Kierkegaard ved at spille spidsborgere og etikere. Ved at gå ind og ud af roller, bliver eleverne trænede i at se problemstillinger fra flere perspektiver, og det er en effektiv måde at træne menneskelige kvaliteter som empati og samarbejde.« 8

Efterskolen · 13. november 2014

»En god efterskole er en skole, hvor unge ikke føler et modsætningsforhold mellem at være helt sig selv og være helt en del af fællesskabet. Min oplevelse er, at mange unge i folkeskolen til daglig går rundt og spiller en rolle ud fra et ønske om at 'passe ind'. Og nogle gange kan rollelisten eller repertoiret af samværsformer være ganske snævert og forudsigeligt. På efterskoler kan der ske noget andet, for ingen kan holde masken 24/7. Epos er en skole, hvor vi gør det til et spil at lege med rollerne, og de masker vi tager på, viser os måske nye sider af os selv, og giver os flere strenge at spille på i vores samvær.«

?: Hvad vil I gerne bidrage med »Vi vil gerne gribe den enestående mulighed, som efterskolelovgivningen giver for at tænke ud af boksen. Vi håber at kunne bidrage med et kvalificeret bud på, hvordan vi fremover kan levere bedre undervisning til den generation, som nogle kalder 'generation G' med reference til Gamer-kulturen. Det er en generation af unge, som er målbart mere intelligente end tidligere generationer, og som fra barnsben har trænet sig selv i at håndtere store mængder af information og interaktivitet. Hvis vi kan levere et undervisningstilbud, som trækker på noget af det bedste fra videnskaben bag spildesign, og hvis vi kan kombinere dette med træning i færdigheder, som kun kan udvikles gennem det levende møde – ansigt til ansigt – mellem mennesker, så har vi leveret det pædagogiske bidrag, vi håber på.«

?: Hvor kommer din inspiration fra »Epos henter inspiration fra flere kanter. Blandt andet fra Østerskov Efterskole, som indtil videre er den eneste efterskole i Danmark, som baserer størstedelen af deres undervisning på læringsrollespil og simulationsspil. Jeg er også inspireret af True North camps, som har en legende tilgang til det at arbejde med positiv psykologi og relationskompetencer. Meget af Epos' pædagogik er desuden hentet fra Fantasmos rollespilscamps, som jeg har ledet de sidste 3 år. Der har vi gjort os vigtige erfaringer med at bruge fortællinger og anerkendende pædagogik til at opbygge et stærkt fællesskab.

Teoretisk henter Epos inspiration i den narrative pædagogik, som beskæftiger sig med, hvordan vi mennesker tolker og forstår vores verden gennem fortællinger. Snarere end at være passive tilskuere så ønsker vi, at elever på Epos bliver forfatterne til deres eget livs fortællinger. «

Slut med at rette opgavesæt...

Prøv Clio Onlines nye selvrettende og interaktive opgavesystem

Vælg mellem mere end 1.500 selvrettende opgavesæt til naturfag, kulturfag og sprogfag

Udtræk elevstatistik, og følg med i elevernes fremdrift ‘live’ via systemets kontrolpanel

Skab selv dine egne interaktive opgaver, og differentier opgavesæt fra elev til elev eller ud fra klassens behov

Træningsøvelser

Evalueringsopgaver

Prøv Clio Onlines nye opgavesystem gratis i en måned på clioonline.dk

Afgangsprøver

EfterskoleLIV

Idræt

Må komme an på en prøve Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

Prøver

Idræt som prøvefag udfordrer efterskolerne. Fagets alsidighed skal sikres, mens der stadig skal være plads til fordybelsen. Og på kort sigt spøger forårets prøve, hvor nyt skal prøves af Afhængigt af temperament og synsvinkel får eleverne chancen for eller risikerer at komme til prøve i idræt til sommer. Med folkeskolereformen kan idræt nu trækkes ud som prøvefag. Lektor ved Det Nationale Videncenter, Kosmos, Pia Paustian betragter det som en chance.

Hun synes bestemt, at det er en god ide, at et fag, som alle elever har haft to timer om ugen i ni år, afsluttes med en prøve.

10

Efterskolen · 13. november 2014

»Jeg har været med til at afslutte ni års idræt med en gang rundbold og flødeboller. Så synes jeg afgjort, at en prøve er en mere målrettet og fair afslutning på skolens tredje største fag,« siger hun For nogle efterskoler fylder risikomomentet måske lidt mere. I hvert fald er der en del steder, hvor man er lidt rådvild i forhold til, hvordan man skal afholde prøven, og hvad det gør ved undervisningen. »Vi er ude på mange efterskoler for tiden, og her mærker vi en vis usikkerhed hos idrætslærerne,« siger Pia Paustian og fortæller, at usikkerheden på lidt længere sigt ofte handler om, hvordan man kan sikre, at undervisningen får den nødvendige alsidighed. »Og på den korte bane, er idrætslærerne selvfølgelig optaget af, hvordan man helt konkret gør til sommer,« siger hun.

Prøver det af »I forhold til sommerens prøve har vi valgt at være afventende og se, om vi bliver trukket ud,« siger forstander på Bernstorffsminde Efterskole, Lars Kirkegaard og forklarer, at skolen ved skoleårets begyndelse kiggede på de kompetencemål, der var meldt ud fra ministeriet. »Vi sammenlignede med det, vi i forvejen gør og vurderede, hvor vi er godt med, og hvor vi kan komme til at mangle noget,« siger han og fortæller, at skolens idrætslærere desuden har fået et minikursus i forhold til de kommende prøver. »Når vi kan se, hvem der er valgt ud til prøverne, laver vi en indsats i vores linjefag, valgfag og aftenmoduler og kan på den måde give eleverne de manglende kompetencer,« siger Lars Kirkegaard og tilføjer, at det selvfølgelig kun er en mulighed, fordi skolen i forvejen har rigtig meget idræt »Vi agerer altså afhængigt af lodtrækningen og prøver det af. Men når vi er færdige, evaluerer vi og retter til, hvor det er nødvendigt,« siger han.

Tilretninger nødvendige Styrelsesmedlem og formand for Pædagogisk enhed i Efterskoleforeningen, Lone Greve Petersen tror, at det bliver nødvendigt for mange efterskoler at rette deres idrætsundervisning til. »Afhængigt af hvor bredt ens idrætssyn og idrætsundervisning er, kan det blive nødvendigt at have flere discipliner, flere vinkler og flere dimensioner af motion og bevægelse inde i billedet, end hvad man har nu,« siger hun og tilføjer, at efterskolerne skal huske på, at de som kostskoler har mulighed for at nå de faglige mål omkring bevægelse, sundhed og motion i mange andre sammenhænge end selve idrætsundervisningen.

»Men jeg vil tro, at prøven relativt hurtigt vil føre til nogle justeringer, som sikrer, at alle elever møder et alsidigt idrætstilbud,« siger hun.

Fokus på alsidigheden Pia Paustian vurderer også, at mange efterskoler udfordres på, om deres idrætsundervisning er alsidig nok. »Vi har undersøgelser, der for folkeskolerne viser, at 80 procent af idrætsundervisningen foregår med bold, så alsidigheden er under pres,« siger hun og tilføjer, at hun ikke kender tilsvarende tal for efterskolerne, men at mange efterskoler specialiserer sig i forhold til en række sportsgrene. »Mange steder rekrutterer man jo netop elever ud fra deres interesse for en bestemt idrætsgren. Giver dem mulighed for et år, hvor de kan gå i dybden med deres sport. De steder er de formodentlig nødt til at justere, så de sikrer alsidigheden,« siger hun og er sikker på, at prøven helt generelt vil styrke idrætsfaget.

Læring frem for aktivitet En status på idrætsfaget 2011 udarbejdet af Mette Munk og Jesper von Seelen peger blandt andet på, at idrætslærere meget ofte tænker i aktiviteter frem for læringsmål. »Man tænker, hvad skal eleverne lave frem for, hvad skal de lære,« siger Pia Paustian og håber at der, når idræt nu bliver et prøvefag, gøres op med den tankegang. »For mig at se vil det her sikre en større faglighed, og jeg forestiller mig, at de didaktiske refleksioner får en mere fremtræden plads, så læringsmålene bliver udgangspunktet og ikke aktiviteten,« siger hun og peger på, at det stiller krav om en høj faglighed hos lærerne. »Efterskolerne ansætter ofte meget kompetente specialister. Her kan det blive nødvendigt med efteruddannelse eller at supplere med lærere, der har de brede kompetencer,« siger hun og føler sig overbevist om, at faget vil få en højere status blandt forældre, lærere og elever.

Højere status »Generelt tror jeg, at det her vil give idrætsfaget mere status, og jeg håber, at det vil gøre op med forestillingen om idrætstimerne som en aktiv pause. Men på en skole som vores, vil det nok ikke gøre den store forskel,« siger Lars Kirkegaard, der tror, at de unge stadig vil vælge Bernstorffsminde Efterskole på grund af linjerne, hvor de kan gå i dybden med deres sport.

Kosmos mener, at det her vil sikre en større faglighed, og jeg forestiller mig, at de didaktiske refleksioner får en mere fremtræden plads, så læringsmålene bliver udgangspunktet og ikke aktiviteten.

Pia Paustian »Vores elever er jo særdeles motiverede for idræt, og de opfatter, at de laver idræt i store mængder,« siger han og tilføjer, at skolen må sikre, at eleverne kommer omkring hele faget »Og det skal vi nok klare. Vi har samlet set de nødvendige lærerkompetencer i huset. Opgaven bliver at udnytte dem, og det må kunne løses organisatorisk,« siger Lars Kirkegaard, der regner med, at erfaringer fra dette års eventuelle prøve kan bruges i den sammenhæng.

Kom i gang Pia Paustian synes, det er en rigtig god ide at bruge erfaringer fra dette første år med prøver. »Det må jo komme an på en prøve, og det gælder om at komme i gang. I Kosmos opfordrer vi skolerne til at holde deres praksis op mod de krav der stilles. Se hvad man mangler, rette årsplanerne til og så småt begynde at tænke i temaer, som kommer til at styre prøverne,« siger hun. •

Signalement af prøven i idræt • Prøven er praktisk/ mundtlig og aflægges i grupper af 2-5 elever.

• Når faget er udtrukket, eller eventuelt før, vælger/definerer læreren i samråd med eleverne minimum tre temaer.

Temaerne har udgangspunkt i kompetenceområderne i Fælles Mål og har været genstand for undervisning på 8. og/eller 9. klassetrin.

• Når faget er udtrukket, eller eventuelt før, udfærdiger læreren en undervisningsbeskrivelse. Eleverne får udleveret undervisningsbeskrivelsen snarest muligt efter, at faget er udtrukket.

• Hver gruppe trækker to indholdsområder og vælger et tema.

Grupperne udarbejder en disposition for et praksisprogram, som afleveres til læreren.

Praksisprogrammet baserer sig på indholdsområderne og det valgte tema.

• Grupperne arbejder med deres praksisprogram i relation til deres overordnede tema.

• Arbejdet med dispositioner og praksisprogrammer gennemføres i den sidste del af undervisningstiden og med lærervejledning.

Kilde: Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test

Efterskolen · 13. november 2014

11

Idræt

Foto: Henrik Kastenskov/Fotoco

EfterskoleLIV

Matematikundervisningen er flyttet over i skolens hal, og eleverne kaster basketbolde i kurven og regner ud, hvor mange procent, der går i.

Det er tydeligt, at der er en række matematiske begreber, som bliver lettere at forstå for de unge, når de har anvendt dem i praksis og næsten følt dem på egen krop.

Nicolaj Odbjerg Sørensen

12

Efterskolen · 13. november 2014

Kroppen hjælper læringen på vej Skolereformen har fokus på bevægelse og læring. Pauser med højt aktivitetsniveau er en måde at gøre det på. Men på Vandel Efterskole er bevægelse en integreret del af matematikundervisningen. Udfordringen er at tænke bevægelse tilstrækkeligt bredt i undervisningen

Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

dervise på, som der nu er kommet mere fokus på med folkeskolereformens krav om mere bevægelse.

Nogle elever spurter tværs gennem hallen, andre løber mere adstadigt. Flere går rundt på halgulvets linjer som en slags målerlarver, og andre forsøger at ramme kurvene med basketbolde.

Grupper af unge sidder, står og ligger på gulvet. Iphones fungerer som stopure og regnemaskiner. Formelsamlinger bliver gransket og begreber som gennemsnitshastighed, trapez, areal, og scoringsprocenter flyver rundt mellem eleverne.

Vi er til matematik i 9. klasse på Vandel Efterskole. Matematikundervisningen er rykket over i hallen, fordi bevægelse er tænkt med som en integreret del af undervisningen. »Jeg har altid selv haft lettere ved at lære tingene, hvis bevægelsen og det praktiske var en del af undervisningen,« siger lærer Nicolaj Odbjerg Sørensen.

Derfor har han længe arbejdet med bevægelse som en del af undervisningen, og han kan mærke, at det virker for de unge. »Det er tydeligt, at der er en række matematiske begreber, som bliver lettere at forstå for de unge, når de har anvendt dem i praksis og næsten følt dem på egen krop,« siger han og tilføjer, at det for ham er en naturlig måde at un-

Bevægelse er positivt for læringen »Man ved, at bevægelse har en positiv effekt på læringen,« siger adjunkt Claus Løgstup Ottesen, som er ansat ved det nationale videncenter, Kosmos. Han ser to forskellige måder at arbejde med bevægelse i undervisningen. Den ene er aktive pauser. Et afbræk i undervisningen, hvor eleverne får ilt til hjernen, inden de er klar til at fortsætte med det boglige arbejde. »En anden måde er at gøre som Nicolaj Odbjerg Sørensen gør, hvor bevægelsen bliver en integreret del af undervisningen i et fag,« siger Claus Løgstrup Ottesen og fortæller, at det stærke fokus, der aktuelt er på området har gjort, at der er blevet udarbejdet rigtig meget inspirationsmateriale, som lærerne kan bruge.

Vandel Efterskole Vandel Efterskole er en almen efterskole, der ligger tæt ved Billund. Skolen har plads til 136 elever i 9. og 10. Skolen tilrettelægger undervisningen, så den enkelte får størst muligt udbytte af den og lægger vægt på at motivere og engagere de unge i undervisningen.

Didaktik på banen »Jeg synes, det er fint med inspiration, men jeg tror, at udfordringen lige nu er at få de didaktiske overvejelser på banen,« siger Claus Løgstrup Ottesen og peger på, at man med folkeskolereformen flytter fokus fra aktivitet til læring. »Fokus skal nu være på, hvad eleverne skal lære og ikke, hvad de skal lave,« siger han og fortæller, at han har udviklet

• Efterskolen · 13. november 2014

13

EfterskoleLIV

Idræt

en model, der kan være med til at kvalificere de didaktiske overvejelser. »Bevægelse kan indgå på mange forskellige måder i undervisningen. I min model opererer jeg med fem kategorier, som hver for sig beskriver en måde, hvorpå bevægelsen kan integreres,« siger han og pointerer, at der selvfølgelig kan være konkrete undervisningsforløb, som falder i flere af kategorierne. »Det afgørende er ikke kategorierne, men de didaktiske refleksioner, som læreren foretager. Og her skulle modellen gerne støtte processen,« siger han.

Leder efter det konkrete og kropslige Nicolaj Odbjerg Sørensen kender godt modellen. Han har endnu ikke anvendt den, men synes det er vigtigt at have en meget bred opfattelse af, hvilke former for bevægelse, man integrerer. »I den forbindelse kan det være rigtig godt med modellens kategorier, der kan være med til at understøtte den brede opfattelse af bevægelse,« siger han og forklarer, at han tager udgangspunkt i, hvad det er, de unge skal lære og derefter vælger aktiviteterne. »Jeg er hele tiden optaget af, hvordan man kan omsætte matematikken til noget praktisk, og for tiden leder jeg for eksempel efter en måde at gøre kvadratsætninger til noget konkret og kropsligt,« siger han og tilføjer, at eleverne bliver mere aktive, når han har dem med i hallen Mere aktivitet »Når jeg sammenligner med almindelig

Det afgørende er ikke min models kategorier, men de didaktiske refleksioner, som læreren foretager. Og her skulle min model gerne støtte processen.

Claus Løgstrup Ottesen

klasseundervisning, er der meget mere gang i den her i hallen, og der er mange flere elever, som er aktive,« siger Nicolaj Odbjerg Sørensen og peger på, at undervisningen både motiverer de aktive drenge og de stille piger. »Det er over en bred kam, at de unge profiterer af det her. I grupperne får de mulighed for at diskutere, hvordan man bedst løser den konkrete opgave og prøver derved deres faglige færdigheder af med kammeraterne,« siger han og er helt sikker på, at elevernes læring styrkes gennem aktiviteterne.

Marie Hoffmann fra 9. klasse synes, hun lærer meget. Hun har kun arbejdet på denne måde på efterskolen, men synes, at det er rigtig godt, og at det gør det lettere at forstå matematikken. »Man tænker meget mere over tingene, og over hvad matematik egentligt er.

Det gør det lettere for mig, sådan at have tingene i hænderne,« siger hun og synes godt om arbejdet i grupperne, hvor man hjælper hinanden.

Anden lærerrolle En gruppe har bedt Nicolaj Odbjerg Sørensen om hjælp. Han spørger til, hvad de har tænkt og gjort og hjælper dem videre. »Det kan faktisk være sværere at undervise på denne måde. Man giver ligesom lidt at styringen fra sig, og det udfordrer mig på at stille de rigtige spørgsmål, som får dem til at tænke videre,« siger han og forklarer, at man skal være opmærksom på, at det ikke bare er de stærke i gruppen, der tager over og laver opgaverne for de andre. »Men der er ikke tvivl om, at det her er langt mere motiverende end klasseundervisningen, og det gælder for alle eleverne,« siger han og tilføjer, at det tager lidt mere tid at arbejde på denne måde, og at han ind imellem kan være nervøs for, om der så også bliver tid til alt det, man skal nå.

Stigende krav fra forældre »Frygtscenariet er en elev, som klarer sig dårligt til prøven, og sammen med forældrene skyder skylden på al den tid, vi har brugt i hallen,« siger Nicolaj Odbjerg Sørensen, der oplever, at der er stigende krav fra både forældre og elever om at klare sig godt til afgangsprøven. »Men jeg synes, at jeg har argumenterne på plads og kan forklare både elever og forældre, hvordan det praktiske og kropslige giver eleverne en større forståelse for matematikken,« siger han og tilføjer, at han hele tiden tænker i, hvordan han kan gøre undervisningen konkret, men at der også er behov for mere traditionel undervisning.

Typer af bevægelse integreret i undervisningen 1

Legende aktiviteter

2

Strukturering af undervisningen

3

4

Kropsliggørelse af det faglige indhold

Situeret anvendelse "on location"

5

Æstetiske læringsaktiviteter

Claus Løgstrup Ottesen, 2014 Bevægelse i undervisningen: Claus Løgstrup Ottesen operer med fem kategorier i forhold til hvordan bevægelse kan indgå i undervisningen

14

Efterskolen · 13. november 2014

Man tænker meget mere over tingene, og over hvad matematik egentligt er. Det gør det lettere for mig, sådan at have tingene i hænderne.

Marie Hoffmann, 9. klasse Foto: Henrik Kastenskov/Fotoco

Et supplement »Bevægelsen som en del af undervisningen er et supplement. Der kan og skal undervises på mange måder,« siger Claus Løgstrup Ottesen og tilføjer, at det afgørende indlysende nok er, at læreren er bevidst, om de valg han tager. »Man skal selvfølgelig kun bringe bevægelsen med i spil, når det giver mening. Når det understøtter de læringsmål, man arbejder med,« siger han og håber, at hans model kan kvalificere lærernes didaktiske overvejelser i planlægningen af undervisningen. »Det handler om, at man bliver skarp i sin argumentation for de valg, man træffer. Men det handler selvfølgelig også om, at man prøver nogle ting af,« siger han og tilføjer, at bevægelse både kan understøtte en færdighedsorienteret undervisning, men også en undervisning, hvor læringen har en mere problemorienteret karakter. »Som lærer skal du udvikle et didaktisk blik for inddragelse af bevægelse i den faglige undervisning, så aktiviteterne både bidrager til en alsidig og varieret undervisning og samtidig er med til at opfylde fagenes videns, færdigheds og kompetencemål. Bevægelsen skal tænkes bredt,« siger han.

Det virker Eleverne har bevæget sig ud i forhallen, hvor øvelsen er at fremlæggede gruppens resultater for en lærer. Mange vil sige noget og der er fokus på både resultater og proces »Det er vigtigt, at eleverne kan formulere sig om det, de lige har lavet,« siger Nicolaj Odbjerg Sørensen, der gerne vil videreudvikle arbejdet med at bringe det konkret og kropslige ind i undervisningen. »Jeg kunne godt tænke mig at bruge bevægelse i forhold til alle matematikkens hovedområder. Jeg arbejder hele tiden med at udvikle denne side af undervisningen, og jeg synes, at det virker,« siger han. •

En gruppe har lavet arbejdsfordeling. En af de ting, læreren blandt andet er opmærksom på, er, om alle elever bidrager til gruppens arbejde. En opgave som godt kan være vanskelig, da en del af ideen med undervisningen er, at grupperne også selv tager ansvar for at løse opgaven.

Efterskolen · 13. november 2014

15

EfterskoleLIV

Idræt

Dannelsen skal prioriteres i idræt Med idræt som prøvefag kommer det alsidige i fokus.

Dermed får fagets dannelses dimension mere plads.

Det bør ifølge Efterskoleforenings formand udnyttes Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

Foto: Peter Klode

Formanden for Efterskoleforeningen, Troels Borring, har altid set idræt som et meget vigtigt fag.

Et fag som gennem den kropslige aktivitet er med til at udvikle den unges sociale og personlige kompetencer.

16

Efterskolen · 13. november 2014

»Jeg synes, at faget giver fantastiske muligheder for at gøre de unge til hele mennesker og giver et væsentligt bidrag til deres dannelse,« siger han og tilføjer, at der er en tendens til, at vi opfatter nogle fag som mere dannende end andre. »Vi peger ofte på, at dannelsen sker gennem fag som dansk og samfundsfag,

men idræt kan i virkeligheden tilbyde en langt mere total form for dannelse, fordi kroppen per tradition er en del af læringen,« siger Troels Borring og er godt tilfreds med, at faget nu får højere status. »Det er måske lidt ærgerligt, at det har været nødvendigt at gøre idræt til prøvefag, for at få det op i gear,« siger

han og forventer, at faget vil blomstre voldsomt op.

Plads til forbedringer Folkeskolens idrætsundervisning har i en årrække været for ensidig. En status på idrætsfaget 2011 udarbejdet af Mette Munk og Jesper von Seelen påviser blandt andet, at boldspil fylder uforholdsmæssigt meget i folkeskolens idrætsundervisning. Der har været fokus på aktivitet. Refleksion og teori har tilsyneladende ikke fået den plads, som det burde ifølge fagets indholdsbeskrivelser.

Der findes ikke tal specifikt for efterskolerne, men de mange linjer, hvor de unge får mulighed for at fordybe sig i en enkelt sportsgren, indikerer, at alsidigheden også har været under pres på mange efterskoler. »Idræt har altid fyldt meget på efterskolerne, og jeg synes generelt, at skolerne har gjort det godt, men det er også mit

Jeg synes, at faget giver fantastiske muligheder for at gøre de unge til hele mennesker.

Troels Bårring Formand for efterskoleforeninge

indtryk, at der er plads til forbedringer« siger Troels Borring og peger på, at han gerne ser, at dannelses dimensionen får en mere fremtrædende plads i faget.

Eksempler:

Sälen Idre Fjäll Hovden Hemsedal

: fra kr. 2.145,: fra kr. 2.545,: fra kr. 2.345,: fra kr. 2.545,-

»Fremover er det ikke nok at lade eleverne fordybe sig i deres egen sportsgren. De skal møde hele idrættens fagområde og også udfordres til at reflektere over det, de gør. Dannelsen skal opprioriteres,« siger han og tror, at et mere alsidigt fokus også vil gøre, at færre unge føler sig ekskluderet fra idrætsundervisningen.

Chancen skal udnyttes »Med en mere alsidig undervisning vil flere kunne spejle sig i det, der foregår, og dermed i højere grad inkluderes,« siger han og tilføjer, at han synes, der gøres et godt stykke arbejde rundt på efterskolerne, men at det status løft idrætsfaget får ved at blive prøvefag skal udnyttes. »Det her er en gylden chance for at udnytte hele idrættens potentiale for at gøre de unge til handledygtige agenter i eget liv. Den skal udnyttes,« siger Troels Borring. •

Der er stadig pladser til 2015 sæsonen book nu!

Prisen er inkl.:  Bustransport  4 nætter tæt på liften  5 dages liftkort  5 dages skileje  Rejsegaranti Mulighed for halv- og helpension, samt færge fra Jylland til NO/SE.

www.connseb.dk For yderligere spørgsmål kontakt: Patrick Jacobsen eller Mette Nielsen på tlf. 71 99 20 40 Connseb Travels • Kirstinelund, Skæringvej 90B, 8520 Lystrup • info@connseb.dk

- Grupperejser med holdning

EfterskoleLIV

?

Rundt om: BEVÆGELSE

Vi har spurgt fire skoler, hvordan de er blevet påvirket af, at bevægelse fremover skal fylde mere i folkeskolen, og at idræt nu er et prøvefag Kirsten Boyschau Hansen Forstander, Højer Design Efterskole Nu er idræt jo et udtræksfag, og det betyder, at vi er nødt til at ændre på indholdet i vores idrætsundervisning. Hidtil har vi i vores undervisning fokuseret på, at eleverne skulle have det sjovt, og meget af vores idræt har været anderledes, end det måske er i folkeskolen. Mange af vores elever har måske nok dyrket idræt tidligere, men nu er de mere optagede af de kreative processer, der ligger i forbindelse med design, og ikke så interesserede i idræt i bred forstand. Men nu er vi jo nødt til at klæde eleverne ordentligt på til prøven, så vi skal omkring alle fagets discipliner og også have fat i den teoretiske del.

Jeg kan mærke på de unge, at fordi det nu er prøvefag tager de det mere seriøst og er mere motiverede for at deltage i alle aspekter af faget.

Hidtil har vi haft to ugentlige lektioner lagt ind i skemaet, og det ændrer vi ikke på. Så det er indholdsdelen der bliver anderledes.

Mere bevægelse, som folkeskolereformen også har fokus på, er ikke noget der her fører til de store ændringer her. I forvejen har vi hver dag en time, hvor eleverne enten løber, cykler eller går en tur, og det bliver vi ved med. Og så kan der være mange gange, hvor det der foregår i de kreative fag også har bevægelsen med som en naturlig del af undervisningen.

Svend Hagelskjær Forstander, Levring Efterskole Jeg er sikker på, at idrætten i folkeskolesammenhæng vil blive styrket som en konsekvens af, at det nu er et prøvefag, men hos os har vi i forvejen rigtig meget idræt, og jeg tror ikke at fagligheden vil blive større her. Til gengæld er det lidt besværligt, at det nu er et prøvefag. For at sikre alsidigheden har vi været nødt til at ændre nogle ting. Vi har indført en række supplerende blokke i løbet af skoleåret. Her underviser vi i det, som der mangler for at føre eleverne op til prøven. Hos os er gymnastik et obligatorisk fag, men det er ikke alle, som for eksempel har fodbold, og vi er nødt til at sikre, at alle elever kommer omkring faget bredt. Blokkene er fordelt ud over skoleåret og ligger ikke i hver uge, men indgår som en del af årsplanen.

Jeg synes, at det er godt, der nu kommer mere fokus på bevægelsen i folkeskolen, men vores elever bevæger sig i forvejen rigtig meget i løbet af en dag, så vi er godt dækket ind. Vi har mange lærere, som er gode til at give elverne et break, hvor de kan få sig bevæget og få ilt til hjernen, men det er ikke noget, vi som skole har fælles fokus på.

Bevægelsen som en integreret del af den faglige undervisning i for eksempel fysik eller engelsk er ikke heller noget, vi har specielt øje for, men hvis evalueringer viser, at et øget fokus på bevægelse i den faglige undervisning giver gode resultater, så vil vi afgjort kigge på, om det er noget, vi i højere grad skal være opmærksomme på.

18

Efterskolen · 13. november 2014

Berno Jacobsen Forstander, Østhimmerlands Ungdomsskole Idræt som prøvefag undergraver den måde, vi hidtil har arbejdet med idrætten. Vi er en kreativ efterskole, og rigtig mange af vores elever har haft dårlige oplevelser med idræt i folkeskolen. Vi arbejder derfor på at give dem lysten til idræt og bevægelse tilbage, og det gør vi ved, at de unge frivilligt vælger mellem en række forskellige bevægelsesprægede aktiviteter.

Men nu skal de jo prøves i alle idrætsfagets områder også dem, som de har haft dårlige oplevelser med. For mig at se vil det være med til at fastholde de unges modstand mod idræt og bevægelse, og det kommer i vejen for vores forsøg på netop at give dem glæden tilbage. Med prøven kommer færdighederne i fokus, og glæden skubbes i baggrunden i hvert fald for de elever, der har haft det dårligt med idræt.

Vores skoleår er delt op i tre dele, og for de to første tredjedele af skoleåret kører vi videre, som vi har gjort hidtil. I den sidste tredjedel vil vi så klæde de unge på til prøven. På den måde kan vi fastholde det, vi gerne vil i to tredjedel af skoleåret.

Bevægelse er vigtigt og fylder meget på vores skole. Så det er ikke mere bevægelse vi er imod. Det indgår som en naturlig del af undervisningen i rigtig mange fag. Det er prøven, vi er imod, derfor havde jeg også håbet, at der var blevet en mulighed for at søge dispensation fra den.

Svend Andersen Forstander, Efterskolen Ådalen Vi har sat idrætten for 9. klasse ind i skemaet. Det havde vi ikke før, der indgik det i en bevægelsesblok for hele skolen, hvor også 10. klasses eleverne var med. Her var indholdet ikke på samme måde, som det nu bliver, bestemt af en bekendtgørelse. Vi synes, at bevægelse er vigtigt, men det er lidt i vejen, at vi nu er nødt til at ændre på både organisation og indhold og rette det til i forhold til en række mere specifikke indholdskrav. Men samtidigt er det jo vigtigt, at vi gør det. Eleverne skal indlysende nok klædes på til prøven, men også lærerne har behov for en eller anden form for sikkerhed, for at de har været omkring, det der kræves.

Vi er en efterskole, hvor de unge kommer, fordi de er optager af noget kreativt eller af den demokratiske dannelse, så idrætten har aldrig haft en fremtrædende plads hos vores elever.

Vi har lavet et valgfag, vi kalder SMIL, som står for sundhed, motion, idræt og leg.

Indholdet er her ting, der optager vores elever, som måske skating eller lignende.

Det valgfag forsætter, men 9 klasserne skal have to timers idræt ved siden af.

Vi har lærere, der i den faglige undervisning, som for eksempel matematik lader bevægelse være en naturlig del af undervisningen, men det er ikke noget, vi som skole satser på.

Der er også lærere, som arbejder med pauser i deres undervisning, hvor de unge kan få sig rørt sig lidt og få ny ilt til hjernen, men det er ikke en fælles indsats for hele skolen. Til gengæld har vi indført en halv times bevægelse om morgenen, og det er udsprunget af en diskussion om, at vores elever godt kunne trænge til at bevæge sig lidt mere.

Efterskolen · 13. november 2014

19

ForeningsNYT

Politik

11,1 millioner til indvandrere på efterskole Gode nyheder til ikkevestlige indvandrerunge, der drømmer om et efterskoleophold. Efterskoleforeningens populære stipendieordning er netop blevet tildelt 11,1 millioner kroner fra satspuljemidlerne Integration

Flere politikere på tværs af de politiske partier var under årets satspuljeforhandlinger optagede af at tilgodese efterskolernes integrationsarbejde.

En af dem, der bragte ønsket om stipendier til efterskolerne med ind i satspuljeforhandlingerne er de radikales social- og uddannelsesordfører, Lotte Rod. »Vi ved fra undersøgelser, at flygtninge og indvandrere, der har gået på efterskole opnår bedre karakterer og oftere tager en ungdomsuddannelse. Derfor ser jeg stipendieordningen som et væsentligt bidrag til, at efterskolerne kan

bidrage til integrationsopgaven,« siger Lotte Rod. Glæden var stor i efterskolekredse, da Undervisningsministeriet i sidste uge offentliggjorde, at Efterskoleforeningens populære stipendieordning er blevet tildelt 11,1 millioner kroner over de næste tre år.

Stipendieordningen er en økonomisk håndsrækning til lavindkomstfamilier med ikke-vestlig baggrund, der gerne vil have deres børn på efterskole, men som ikke har råd. Den hjælp benytter et stigende antal familier sig af: Siden foreningen i 2007 uddelte det første stipendium, er antallet af flygtninge- og indvandrerunge fra ikke-vestlige lande på efterskole steget markant, fortæller konsulent i Efterskoleforeningen, Maren Ottar Hessner. »Stipendieordningen er afgørende i forhold til at få flere i denne gruppe på efterskole. Nu får vi mulighed for at sikre, at den gode udvikling fortsætter, og det er meget glædeligt,« siger hun. ”En stor lettelse” Det giver god mening at netop disse unge kommer på efterskole, understre-

ger Maren Ottar Hessner. En Epinonundersøgelse, der udkom for nylig, viste nemlig, at de unge har stor gavn af efterskoleophold. Blandt andet fremhæver en række UU-vejleder mødet med danske unge og den danske kultur som særligt givende særligt med elever med ikke-vestlig baggrund: ”At gå på efterskole, hvor der kun tales dansk, er samtidig også afgørende for tosprogede elever, som virkelig udvikler sig på den front. At kunne tale dansk er afgørende for deres videre uddannelsesforløb,” står der blandt andet i undersøgelsen.

Maren Ottar Hessner vurderer, at der vil blive brug for cirka 200 stipendier i næste skoleår. »Det har indtil i sidste uge været uvist for os, om vi fik del i midlerne. Hvis ikke, havde vi været nødt til at afvise en stor del af ansøgerne til næste år, så det var naturligvis en stor lettelse, da vi fik den gode nyhed,« siger hun.

Læs mere om ordningen www.efterskoleforeningen.dk •

Flere deltog i Efterskolernes Dag To ud af tre efterskoler oplevede flere besøgende til Efterskolernes Dag i september, mens over halvdelen fik flere tilmeldinger, viser evaluering. »Det er meget glædeligt at skolerne oplever en stigende interesse for Ef-

20

Efterskolen · 13. november 2014

terskolernes Dag. Mange elever fortæller om, hvordan oplevelserne på denne dag afgjorde deres valg af efterskole,« siger Sune Kobberø, chefkonsulent i Efterskoleforeningen, som samtidig glæder sig over at antallet af

tilmeldinger også er stigende: »Det giver grund til optimisme i forhold til elevtallet næste år,« siger han.

Mere på www.efterskoleforeningen.dk •

studietur

studieturen begynder på www.unitasrejser.dk troværdighed ærlighed tryghed

iet k k e j T ndl / xford i p S .355 1 . on/O r k d a n r f o rag 45 L P 9 / .

1 n . r e k fra esd r D / t e n i i Bel and m r o N Paris/

”

1.655 . r k a r f 2.195 fra kr.

Nu kan vi bruge energien på alt det fede!

Østerskov Efterskole bestiller hvert år deres skolerejser hos Unitas Rejser. Det er der en helt særlig grund til, siger viceforstander Jakob Bavnshøj: ”Vi kunne meget tydeligt se, at vi fik mest for pengene hos Unitas Rejser. Det handler ikke om for os, hvorvidt Unitas Rejser er fem kroner billigere end andre, men det er i stedet garantien for god service, der betyder meget for os”.

Indtil 2011 bestilte og arrangerede Østerskov Efterskole selv alle skolerejserne. Det var dog meget tidskrævende, og resultatet var ikke altid på højde med det, et rejseselskab kunne tilbyde. Derfor er Østerskov Efterskole glade for, at de i dag får Unitas Rejser til at gøre arbejdet for dem.

Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk

Få råd og vejledning af erfaren rejsekonsulent.

Du får altid en rejse, der er tilpasset lige netop din skoles behov og ønsker!

Vini, René, Niels og Klaus Skoleafdelingen

EfterskoleMAD

Opskrift Lone Viggers "Opskriften på sejr" Vejl.pris 249,-, 172 sider.

LAKS MED KORNSALAT 4 personer

Du skal bruge: 4 dl spelt- eller hvedekerner 400 g vandmelon (uden skræl og kerner) 1 agurk 250 g 100 g feta 1 potte rød elle grøn basilikum 1 spsk oliven olie saft af 1 citron ½ tsk salt ¼ tsk friskkværnet peber 4 laksesteaks uden skind og ben (600 – 800 g) Tilbehør rugbrød

22

Efterskolen · 13. november 2014

Kog spelt- eller hvedekernerne op i en gryde med 8 dl vand og 1 tsk salt Lad kernerne koge i ca. 20 min. Prøv at bide i dem, de skal være møre, men med lidt fast kerne.

Hæld dem op i en sigte, og lad dem dryppe af, mens de køler af.

Skær vandmelonen i små tern. Skær feta i små tern, og pluk bladene af basilikummen.

Rør olie og citronsaft sammen i en stor skål, og vend de afkølede kerner, melon, feta og basilikum heri.

Smag til med salt og peber.

Varm en grill, grillpande eller pande op, til den er meget varm. Læg laksen på den varme pande/ grill. Fedtstof er ikke nødvendigt. Lad laksen stege på samme side, indtil den har fået et fint mørkt grillmønster. Vend forsigtigt laksen om, og teg den endnu 2-3 minutter. Krydr med salt og peber, og servér med salaten og brød.

"Opskriften på sejr" er titlen på en kogebog til unge 12-18-årige, der træner meget, det vil sige mindst fem gange om ugen ligesom mange elever på idrætsefterskolerne. Mange idrætsaktive er påpasselige med deres træningsprogram, med kogebogen får de også inspiration til kosten. Bogen kan bruges som inspiration i køkkenet på den idrætsaktive skole. •

Spænding og historier fra en tid, der var engang Drengen i den neongrønne jakke

Klon og Nedtur i Café-serien

Det var forbi, næsten inden det var begyndt. Fra han kom ind i vores lille verden som en tyfon, der smadrede alt på sin vej, til han var væk igen. kr 135,-

To historier på rødt niveau om Peters ensomhed, hans drømme og fantasier og om den hårde tid for Rose efter forældrenes skilsmisse. kr 46,- pr bog

Hvad nu, Oliver?

På flugt fra fattiggården og Herregårdsbisse

Alt tegner godt, da Oliver starter på Teknisk Skole, men det bliver snart en tur gennem lånejunglen, herberger, stoffer og dårligt selskab. Oliver når bunden, før han får hjælp. kr 135,-

Gode bud på emnelæsning med historier baseret på virkelige forhold blandt de fattigste i 1930’ernes Danmark. Vi følger Søren fra fattiglem til herregårdsbisse. kr 108,- pr bog

PRISER EXCL MOMS

Special-pædagogisk forlag Birk Centerpark 32 · 7400 Herning · Tlf 97 12 84 33 · forlag@spf-herning.dk · www.spf-herning.dk

Vi sender gerne til gennemsyn.

Find e-bogsudgaver i Spf-Apps & Books

DGI Print

Print og grafisk hjælp til efterskoler Fra idé til færdigt produkt til attraktive priser Vi hjælper efterskoler med print og grafisk opsætning af for eksempel:

Plakater Postkort Hæfter/Foldere Roll-ups osv.

Kontakt salgskonsulent: Søren Therkildsen Tlf. 20 51 77 69 st@dgi.dk

Læs mere på print.dgi.dk

Efterskolen · 13. november 2014

23

Dannelse

Folk verden over har de samme drømme.

Ytringsfriheden gør forskellen på diktatur og demokrati, mener Farshad Kholghi, der i dette interview giver sit bud på dannelsens betydning. Han advarer samtidig danskerne om ikke at blive berøringsangste over for at såre andre. For ytringsfrihed kan ikke gradbøjes

24

Efterskolen · 13. november 2014

Vi er ved at blive berøringsangste Farshad Kholghi om…

Religion…

Tørklæde…

Ytringsfrihed…

»Religion og åndelighed er to vidt forskellige ting.

Min personlige religion er min samvittighed. Når jeg betragter religion – ligegyldigt hvilken – er det et levn fra fortiden. Religion bliver brugt til at skræmme folk. For mig er åndelighed noget andet.

Det er åbenhed, smil, kunst, kritisk tankegang. Jeg er ikke ateist, men jeg tror heller ikke på den Gud, vi bliver præsenteret for. Jeg tror på en åndelig verden.

»Det er et tegn på, at manden er hamrende jaloux og bange for at miste sit bytte.

Det er manden, man skal opdrage på, man skal ikke gemme kvinden væk. Nogle siger, at de frivilligt går med tørklæde. Er det frivilligt, hvis man fra tre årsalderen får at vide, at man er luder?«

»Ytringsfrihed er grunden til, at vi lever i et videnssamfund. Det er fundamentet for demokrati, friheden og rummeligheden. Det er enten eller. Giver man køb på ytringsfriheden, så taber man alt.«

Efterskolen · 13. november 2014

•

25

Dannelse

Tekst: T orben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

Dannelse er som et firstemmigt korstykke. Det er ikke en ting. Dannelse er mange ting, og hvis man ikke forstår det, går man galt i byen. Det mener iransk fødte Farshad Kholghi, der er kendt som forfatter, skuespiller, samfundskritiker og foredragsholder. For ham er en grundpille i dannelse ytringsfriheden.

Men den har sin pris, og det har han selv mærket.

I øjeblikket bruger Farshad Kholghi weekenderne på et show på Pejsegården i Brædstrup og hverdagene hjemme i København, hvor han blandt andet forbereder ”BØH! En komedie om angst”, der får premiere i 2015. Det sidste er en forestilling inspireret af hans egen dybe angstanfald forårsaget af de traumer, der naturligt følger, når man er flygtet fra krig og diktatur og oven i tragedien som helt ung blev splittet fra familien.

Det præger Farshad Kholghi også denne eftermiddag, hvor Efterskolen møder ham over en flaske danskvand på en café på Østerbro, hvor han nu bor efter at være blevet fordrevet for anden gang i sit liv. Første gang fra diktruet i Iran.

Anden gang var fra Nørrebro i 2001, hvor han blev groft chikaneret efter at have udtalt sig om islamisme i tv. Det førte til en psykisk nedtur. »Jeg kan ikke lide fundamentalister, uanset om det er nazister eller islamister eller om det om 30 år bliver veganere, der går amok. Jeg har fundet ud af, at man ikke kan standse deres ideologier, men man kan overveje, hvordan man får deres tilhængere til at lade være med at opsøge disse folk. Jeg tror, det handler om oplysning og værdidebat. Altså nogle af de grundlæggende elementer i et de26

Efterskolen · 13. november 2014

Det er ikke nok bare at lære sproget, at have en uddannelse og at have et job. Dem der fløj ind i World Trade Center kunne alle sproget og de havde uddannelse.

De manglede de universelle værdier, der følger med dannelse.

Farshad Kholghi

mokratisk og dannet samfund,« siger Farshad Kholghi.

Han levede et helt almindeligt liv i det han satirisk kalder »et fredeligt diktatur« indtil han blev 8-9 år. Så kom revolutionen i Iran. Familien håbede på demokrati, men måtte kort efter sande et nyt diktatur med tørklæder og tvang.

Før islamisterne levede familien et moderne liv. Begge forældre var veluddannede, moderen udearbejdende.

Flugt fra diktatur og bomber »Som barn så jeg også mænd og kvinder forelske sig, der blev danset og drukket cocktails. Jo, det var et muslimsk land, men indtil jeg blev 8-9 år også et land, hvor mennesker kunne leve deres liv. Det var det islamiske diktatur, der vendte rundt på det.«

Omvæltningen kom som et chok. »Hele tiden havde vi truslen om, at de kommer og henter os hængende over hovedet. I skolen blev vi opfordret til at sladre om, hvad forældrene talte om derhjemme, om de var kritiske over for styret. Så kom krigen, hvor bomberne blev kastet over Teheran, og vi fik at vide, at det var godt at dø i Guds navn.

Der blev hængt plakater af lig op i klasseværelserne. Jeg oplevede diktatur, islamisme og krig. Men man overlever og man lærer at fortrænge,« fortæller Farshad Kholghi om drengeårene.

Senere flygtede han og moderen ud af Iran og kom til Danmark. Faderen ofrede sig i første omgang og måtte blive i Iran, men kom til Danmark året efter. Men adskillelsen var hård for unge Farshad.

Værdier er universelle Oplevelserne i Iran og mødet med Danmark præger Farshad Kholghi, når han kaster sig ud i værdidebat og gerne taler med om dannelsens betydning. »Dannelse er mange ting. I mange år har politikerne herhjemme snævert fokuseret på uddannelse. De unge skal bare have en uddannelse. Jeg tror, det er et alt for kort svar. Tænker vi tilbage i historien har de mest brutale folk været højt uddannede. De ledende nazister havde jo gode og lange uddannelser, men gid de havde haft en form for dannelse. Dannelse handler ikke kun om opdragelse og bordmanerer, det er en del af det. Men dannelse i et moderne samfund handler om at have et fundament. For mig handler det om de universelle og de menneskelige værdier, som igen fører til frihedens værdier. Det er grundlaget.«

Det sætter al udvikling i stå, hvis vi ikke har ytringsfrihed og tør gå op imod strømmen. Derfor skal vi ikke være så bange for at støde andre.

Farshad Kholghi

Med sin iranske baggrund peger Farshad Kholghi på, at dannelse skal vises gennem reelle handlinger. For eksempel ved, at mænd og kvinder er ligestillede, at åbenhed og kritisk tankegang er det vigtigste. »Politikere sagde i mange år, at indvandrere bare skulle lære sproget og have et job. Men dem der fløj ind i World Trade Center kunne alle sproget og de havde uddannelse. Så det er noget bullshit, politikerne har sagt. Det vigtigste er ikke uddannelse. Det er dannelse, for så bærer du også på nogle universelle værdier, som er de samme overalt i verden.« Drømmene er de samme Farshad Kholghi tyer til eventyrerne for at forklare sig. »Over alt i verden går folks drømme og ønsker igen i eventyrene. Det folk synes er dårligt og godt, er polerne i et eventyr. Folk synes, det er dårligt, når kaliffen, kongen eller den onde dronning fratager prinsessen eller folket frihed. Heltene er dem, der kæmper imod tyranen og bringer friheden tilbage til folket. Det er gældende overalt i verden.

Det er ikke danske eller vestlige værdier, nej det er universelle værdier. Vesten var som samfund først til at tage værdierne til sig, men i folket lever de samme drømme over alt i verden.« Vi gentager vores fejl Det undrer Farshad Kholghi, at danskerne er ved at blive berøringsangste og har tabuer, når frihedstænkningen historisk er så stor en del af vores kultur. »Danskerne er blevet berøringsangste over for indvandrere, over for kroppen, tabuer som angst, over for hvad

som helst. Danmark var det åbne land, der var det første til at frigive pornoen, men nu er vi blevet så sippede, at børn og unge ikke tør vise deres krop frem og tage et bad i skolen. Hvad fanden sker der? Vi er også angste for at tegne andres profeter. Og hvad er det næste?

At vi ikke underviser i evolutionsteori i frygt for at såre nogen. Vi har ikke brug for tabuer og bånd på vores frihed.« Farshad Kholghi frygter konsekvensen af, at frihedstænkningen og rebellerne får håndjern på. At det overhovedet kan ske, mener han må bero på historieløshed. For det er gennem historien, vi kan skabe paralleller til det, der foregår i dag. »Nogle siger, at historien gentager sig selv. Nej, det er os mennesker, der gentager vores egne fejltagelser, fordi vi ikke kender vores historie og tager den alvorligt. Tænk hvis videnskabsfolk og tænkere var holdt op med at sige, at jorden er rund, så havde vi stadig levet i den tro, at den er flad. Det sætter al udvikling i stå, hvis vi ikke har ytringsfrihed og tør gå op imod strømmen. Det viser historien, men nogen gange er det som om, vi glemmer den viden, og gemmer os bag tabuer og angst for at støde andre.« Dansk kultur på kostskolen Farshad Kholghi mødte for alvor dansk kultur, da han kort efter sin ankomst til Danmark tog på kostskole i Grindsted. »Skolen var et kulturchok for mig. I Iran var det meget terpe, terpe, terpe.

Kunne vi recitere de klassiske digte, var der ros. Man fik tæsk, hvis man ikke kunne det ordret. Men vi analyserede ikke digtene. I Danmark diskuterede vi, men til gengæld var der ingen, der sagde, at det også kunne være fint at

lære det udenad, så man kunne citere det. Det kom også som et chok for mig, at det bare var ”nå ja”, hvis jeg ikke lavede mine lektier. Og hvis jeg lavede min lektier var det også bare ”nå ja, ok…”« Fra en skolegang hvor det handlede om at adlyde, rakte unge Farshad altid hånden op, hvis han skulle på toilettet, indtil en lærer fortalte ham, at han bare kunne gå stille ud og så komme tilbage igen. »Det var helt nyt, at jeg selv skulle tage et ansvar.« I begyndelsen havde Farshad svært ved at finde sin rolle. Han skammede sig lidt over at være fra Iran, og foregav derfor, at han kom fra USA. Han gemte sig bag en falsk etikette, indtil en lærer konfronterede ham foran alle de andre elever. »Lærerne tænkte, at jeg skulle smide facaden, hvis jeg skulle klare mig. Derfor sagde de foran alle de andre elever, at jeg var fra Iran og måtte stå ved det. Det var hårdt, nærmest umenneskeligt, for de afslørede mit cover. Men på sigt ville jeg have været lost, hvis ikke de havde fortalt realiteterne. Så havde jeg fortsat med at spille en rolle, der ikke var mig.« Når Farshad Kholghi i dag ser tilbage på kostskolen, er han helt bevidst om, at det var der, han hurtigt lærte sproget og jargonen mellem de danske elever. »Det er god integration at sende unge fra andre lande på kost- eller efterskole, for når man bor sammen døgnet rundt ,bliver man en del af kulturen og samfundet. Der må ikke være for mange udlændige på den samme skole og helst ikke for mange fra de samme lande, for det handler om at blive tvundet til at tale dansk og være en del af den fælles kultur på skolen.« • Efterskolen · 13. november 2014

27

Debat

Pro Et Contra: Dannelse

Dannelse kræver ledelse Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti

Nogle børn har ikke brug for at danne sig selv.

De har brug for retning. En fast hånd og regler at spille op af.

Alex Ahrendtsen

28

Efterskolen · 13. november 2014

»Dannelse er afgørende for, hvor godt borgerne kan finde sig til rette i samfundet.

Uden dannelse er mennesket som en blind og døv, der ikke ved, hvor man skal gå hen eller forstår, hvad der bliver sagt.

Dannelsen sker gennem tilegnelse af kundskaber, færdigheder og viden, men dannelsen sker ikke af sig selv, den kræver retning. Derfor er skoleledelse vigtig. For eksempel har de børn, der bor i Vollsmose, ikke brug for at danne sig selv. De har brug for retning. En fast hånd og regler at spille op af. Skolelederen har en pligt til at gå forrest i alle dannelsesmæssige forhold. Det gælder den traditionsmæssige dannelse, at der for eksempel holdes juleafslutning. Det gælder den kulturelle dannelse, at musiklærerne for eksempel opmuntres til at lave kor og arrangere morgensang.

Det gælder den kirkelige dannelse, at konfirmationsforberedelsen for eksempel får plads i undervisningstiden. Det gælder den naturvidenskabelige og digitale dannelse, der er så afgørende for livet i den moderne tidsalder. Det gælder den opførselsmæssige dannelse, at der bliver slået hårdt ned på mobning. Børnene skriger på retning. De vil have grænser, og det skal lederne give dem i tæt samarbejde med det pædagogiske personale.« •

Foto: Scanpix

Lysten skal i centrum Knud Romer, forfatter og radiovært

Metode er alt, resten kan man google sig til.

Knud Romer

»Det man lærer, når man bliver dannet, er, at man bliver demystificeret. Man bliver oplyst og bliver et frit kritisk menneske, fordi man for eksempel ikke får kanaliseret historie ind fra en kanon, men fordi man lærer, hvad historie er for noget Viden er derfor ikke det vigtigste. Selvfølgelig er viden vigtigt, men det er vigtigere at vide, hvad viden er for noget. Vide hvordan man lærer. Metode er alt, resten kan man google sig til.

Det er et økonomisk rationale, der styrer alting i vores tid. Det er markedets værdier, der 100 procent styrer skolen. Alt måles på, om det kan betale sig, og mennesker der tænker selv er ikke i høj kurs. Du skal komme til tiden og lære at holde kæft, og så skal du sidde stille. Og med reformen har vi nationaliseret de unges fritid, selv frikvartererne skal nu være lærerstyret. De skal lære hele tiden. Du skal lære fra væg til væg, men så giv dem dog fri.

Alt hvad jeg lærte, det lærte jeg i min fritid, jeg lærte det af lyst på biblioteket og i radioen, og jeg ville elske en skole, der tog popkulturen ind og viste, hvad den er, og hvad den kan betyde for de enkelte mennesker Man skal tage børnene, der hvor de er og gøre undervisningen lystbetonet, så eleverne faktisk føler, at de er på en dannelsesrejse. Det er farligt med den massive forudfattede mening af, hvad man skal lære. Kanoniseringen af det der er rigtigt og forkert. Man kan ikke læse i en lærebog, hvad man skal mene, eller hvad man kommer af.« •

Efterskolen · 13. november 2014

29

Fag & pædagogik

9. klasse

9. klasse er alt for traditionel Mens mange efterskoler tilbyder en anderledes skoledag med projekter og tværfagligt arbejde i 10. klasse, er undervisningen i 9. klasse ofte fagopdelt og rettet mod prøven. Det er måske en af årsagerne til, at mange elever fra 9. klasse har lavere gennemførelsesrate på ungdomsuddannelserne Tekst: T orben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

Rapport

En dag på efterskole kan se vidt forskellig ud for en elev i 9. og 10. klasse på efterskole. Mens 10. klasserne ofte får mulighed for at deltage i en lang række projekter, så får fagtrængslen i 9. klasse ofte lov til at stå i vejen for en anderledes skoledag, viser en ny undersøgelse af 9. klasse på efterskole.

Kun en af de otte efterskoler, som er inddraget i undersøgelsen fra Damwad og Center for Ungdomsforskning har opbygget en anderledes struktur omkring projektlinjefag, hvor cirka halvdelen af prøvefagene i 9. klasse er struktureret. De øvrige efterskoler varetager typisk undervisning i fag som dansk, matematik, fysik/kemi, engelsk m.fl. som fagopdelt undervisning. Tværfaglighed opstår primært, hvis det aftales 30

Efterskolen · 13. november 2014

mellem de enkelte lærere, men ikke som del af en fast pædagogisk linje. »Efterskolen har eleverne 24 timer i døgnet og har derfor mulighed for at have flydende grænser mellem undervisning og samvær, men det er sjældent de faglige mål tænkes ind i aktiviteterne uden for normal undervisningstid. Her er et uudnyttet potentiale,« siger Tilde Mette Juul fra Center for Ungdomsforskning.

Hun peger samtidig på, at eleverne på profilskolerne har et stærkt interessefællesskab inden for eksempel musik eller idræt, som kunne sættes i spil 24/7. »Der er mulighed for i højere grad at udnytte dette i den faglige undervisning, men det sker sjældent i 9. klasse på de efterskoler, vi har besøgt.« Med indførelsen af flere prøvefag de senere år i 9. klasse har efterskolerne oplevet et yderligere tidspres med den konsekvens, at der i højere grad undervises frem mod en prøve. »Det kan tyde på, at efterskolerne ikke udnytter de frie rammer som fri

skole i så høj grad som tidligere,« siger Tilde Mette Juul.

På nogle efterskoler er der dog et ønske om at arbejde mere tværfagligt i 9. klasse. En efterskoleleder siger således i undersøgelsen: ”I de boglige fag er der pensum, så der kører vi meget 9. klasse for sig. Vi øver os dog for tiden ved at gøre nogle ting fælles, hvor alle fem klasser går sammen og laver noget på tværs. Vi øver os i at bryde det mere og mere op. Den fag-faglige indgang skal fylde mindre og nogle tværfaglige dannelsesområder skal fylde mere.”

En række eksperimenter Baggrunden for efterskolernes interesse for arbejdet 9. klasse skyldes blandt andet en undersøgelse fra 2012, som viste at 9. klasserne på efterskole klarer sig signifikant dårligere på gennemførsel af ungdomsuddannelse end folkeskolen og fri- og privatskolerne.

Efterskoleforeningen sætter i disse uger en række pædagogiske uddannel-

seseksperimenter omkring 9. klasse i søen, hvor en række efterskoler igennem det næste halvandet år skal sætte fokus på, hvordan skolerne bedre udnytter de muligheder, som ligger i, at undervisningen skal ”stå mål med undervisningen i folkeskolen”.

En anden udfordring for efterskolerne kan være at italesætte 9. klasse lige

så spændende som 10. årgang. »Vi taler ofte med omdrejningspunkt i 10. klasse som det sjove efterskoleår, hvor der er fokus på alt det spændende.

Vi skal overveje at tilføre 9. klasse den samme energi og omtale årgangen på samme måde,« sagde Troels Borring, da foreningen i oktober havde sat 9. klasse på programmet på en konference. •

Rapporten 9. klasse på efterskole kan læses på www.efterskoleforeningen.dk under pædagogiske projekter.

Efterskolen · 13. november 2014

31

Fag & pædagogik

9. klasse

3 bud på 9. klasse

1

Vi har bedt tre efterskoler om at beskrive, hvordan deres 9. klasse aktuelt ser ud og hvilke overvejelser de gør sig

9. klassesmodel uden lektier, men med høj faglighed Irene Olsen og Rie Koefoed, lærere på Ollerup Efterskole – sang og musik:

Når eleven kommer til vores skole, skal det opleves som noget særligt.

De skal hurtigt føle sig trygge. De skal opleve, at vi har fokus på at have en god omgangstone, et rart læringsmiljø De skal opleve, at vi tager deres faglige og personlige udvikling alvorligt - faglig og personlig profil. De skal vide, at vi har fokus på studieegnethed. Vi vil hjælpe dem til at tage ansvar for egen læring. Vi vil give dem værktøj til at vurdere sig selv og lave realistiske mål for deres arbejde.

Lektier: Vi vil arbejde så lektiefrit som muligt. Eleverne skal stadig have afleveringer, der er lavet uden for klassen. Afleveringer kan startes i klassen og evt. laves i grupper eller inddeles efter niveau.

Responsgrupper: Ved skolestart laver vi 6 responsgrupper i klassen, fire med fire og to med fem. Disse er ikke nødvendigvis studiegrupper, men det kan vise sig at være hensigtsmæssigt.

• Fordeling: • Blandede piger og drenge • Blandet niveau • På tværs af køkkenhold.

Gruppens opgaver: • at formidle det, der er foregået i klassen, når en fra gruppen har været fraværende • at snakke om den faglige profil på hver enkelt, så de kan understøtte og hjælpe hinanden • at arbejde med ansvar for egen læring • at drage omsorg for hinanden og bede om hjælp når det behøves • på skift at have ansvar for, at der ryddes op i klassen • at lave faglig respons til udtalelsesskemaet • at lave en fælles mappe til referater, aftaler, kommentarer og arbejde.

Studiegrupper: Formålet er • at lære eleverne at bruge deres noter i prøveforberedelsestiden • at lære eleverne at dele viden 32

Efterskolen · 13. november 2014

• a t lære eleverne at tage ansvar for sig selv og gruppen i prøveperioden, herunder at disponere deres tid.

Alternative uger i 9. klassen: Vi vil tilrettelægge timerne for eleverne, så det egentlig boglige skema ophæves. Ugerne tilrettelægges af klassens lærere.

Vi vil lave værkstedsfag, hvor grænserne mellem fagene er opløst, så man byder ind efter interesser i kortere perioder. Undervisningen vil være mere kursuspræget: f.eks. excel, grammatik.

Vi vil lave fordybelsesuger hvert halve år (december før terminsprøve og april før skriftlige prøver) - hvor eleverne ud fra den profil, de har lavet ved skoleårets start i alle fag, arbejder med ansvar for egen læring på de ting, de mangler at optimere.

Skal også bruges til at kvalificere deres arbejde med synopser.

I brobygningsugen lægger vi andre ting ind: • Studieteknik • Udflugt til Bunkers, Egebjerg Mølle • Museumsbesøg • Etc. Praktisk arbejde i 9. klasse: 10. klasse tager alle normaluger og prøveperioden, og 9. klasse tager de "anderledes uger". De arbejder i de hold, de startede i - i den første uge.

Faglig profil: Vi vil hjælpe eleverne med at lave en faglig profil i hvert fag. Den skal hjælpe dem med at målrette deres faglige arbejde, give dem et overblik over de faglig krav og gøre dem mere studieparate.

Vi vil tage udgangspunkt i den faglige del af kompetencediagrammet (almen viden, arbejdsomhed, koncentration, samarbejde og åbenhed) og i hvert fags faglige områder.

Eleven skal vurdere sig inden for hvert område og sætte særlig fokus på de områder som denne ser som vigtigst at udvikle sig i. •

2 3

9+ skal gøre elever studieparate

I hverdagen ved vi ikke, hvem der går i hvilken klasse

Marianne Clemmensen, lærer på Hellebjerg Idrætsefterskole:

Jan Coermann, forstander, Flakkebjerg Efterskole:

På Hellebjerg har vi arbejdet med at tænke anderledes i strukturen med vores 9. klasse.

Vi kalder det 9+. Vi har lavet samarbejde mellem samfundsfag, historie og kristendom – vi kalder det SH&K. Vi har også lavet samarbejde mellem fysik og biologi – vi kalder det naturfag. Alt sammen for at skabe mere sammenhæng for eleverne. Derudover har vi indført undervisning i studietekniske/læsetekniske redskaber samt indført studiegrupper.

Det fornyede fokus på efterskolens 9. klasse sætter skoleformens placering i uddannelsessektoren på spidsen. Er efterskolens undervisningstilbud afslutningen på grundskoleforløbet, er det elevens første skridt ind i ungdomsuddannelserne eller ser efterskolen sig løftet over spørgsmålet om uddannelse, da dannelsen er vores egentlige gebet?

På Flakkebjerg Efterskole har vi placeret os et sted mellem de to sidste positioner, og det sætter vores 9. klasseelever under et vist pres, da de har et naturligt fokus på FSA.

Mere dansk og matematik: Samtidig har vi – i lighed med folkeskolen - tilført en ekstra dansk og matematiktime samt fjernet en tysktime. Vi har strukturmæssigt også indført ekstra timer til idræt for at klargøre eleverne til den forestående prøve til sommer 2015. Det betyder, at vores 9. klasse ikke har mulighed for at have valgfag i ret mange perioder af året, da de også har en del timer i deres linjefag.

Alt sammen godt, men set i bagklogskabets (uendelige) klare lys, har vi nok været for fastlåste i vores indgang til ændringerne. Vi har hele tiden set prøverne som en barriere for at gøre mere som vores 10. klasse struktur Hellebjerg-FIRST! Fri skole: Jeg mener, at vi med vores tiltag ruster vores 9. klasse til videre uddannelse, men spørgsmålet er, om vi har udnyttet det at være fri skole optimalt?

Jeg tænker, at vi kan gribe muligheden for at ryste posen i forbindelse med de nye læringsmål. Se overordnet på vores pædagogiske praksis, læringsmål og prøver. Vi skal i højere grad bevæge os væk fra færdigbaseret undervisning til proces og læring.

Vi skal nok også se på processen fra at være elev til at blive studerende – det spændingsfelt oplever mange som svært. Måske skal vi, udover vores skolevejledere, tilknytte en elevvejleder til vores 9. klasser, der kan støtte denne proces?

Jeg står tilbage med mange spørgsmål, som bliver spændende at tage hul på. •

Kort om vores undervisningstilbud: Vi tilbyder tværfaglig projektorienteret undervisning inden for tre søjler: den kulturelle, den politiske og den naturvidenskabelige. Hver søjle har to linjer som integrerer to skolefag i deres linjefaglighed, enten dansk og engelsk eller matematik og FKB. De øvrige skolefag har eleverne som bifag på tværs af linjerne.

Vi optager elever uden loft for antallet af 9. og 10. klasser på linjerne.

Antallet af 9. klasser varierer således mellem 30 og 60 ud af 145 fra år til år og mellem 0 til 12 på de enkelte linjer.

Vi har prioriteret timetallet til linjefagene højt, da projektarbejde er kreative læringsprocesser, der kræver tid til eksperimenter, fordybelse og ikke mindst omsætning til handling. Det har presset timetallet til bifag og valgfag helt i bund.

Vi har altså ikke hundredvis af valgmuligheder for den enkelte elev, faktisk kan elever i 9. klasse kun vælge mellem tysk og fransk og de har ingen kreative valgfag. Men de har tid til masser af kreativitet, selvudfoldelse og fordybelse på linjen og indgår i mange forskellige fællesskaber i køkkenhold, bifag, bogrupper osv. Skolens vigtigste læringsrum, også i forhold til den fortsatte uddannelse, er jo ikke undervisningstilbuddet alene, men det samlede efterskoleliv, i små og store fællesskaber, i undervisning og samvær.

Lærerne har en vigtig opgave i deres vejledning i undervisningen, så den enkelte elev får udfordringer, der svarer hans/hendes læringsmål, men den er ikke voldsomt meget større på sammenlæste hold end klassedelte. Undervisningsdifferentiering er jo ikke en ny opfindelse.

Vores 10. klasseelever går kun til prøve i dansk, engelsk og matematik, da vi prioriterer tiden til et afgangsprojekt, som bedømmes ud fra skolens 6 læringsmål: Faglighed, kreativitet, samarbejde, formidling, læring og handling. 9. klasse tager en fuld FSA for at sikre sig retten til optagelse på ungdomsuddannelsen. Jeg så gerne, at UPV kunne erstatte FSA, så de frie skoler også kunne sættes frie til at arbejde med prøver og dokumentation på det faglige område. •

Efterskolen · 13. november 2014

33

Løst og fast

Frikvarter

Hvad nu hvis…

om unge med OCD En bog om en psykisk lidelse der kan være invaliderende. Men det er også en bog med håb og med eksempler på veje ud at OCD´ens tyranni.

Personlige beretninger suppleres i bogen af interviews med pårørende og med fagfolk. I dem fortælles der bland andet om behandlingen af OCD, og der er gode råd til familiemedlemmer og undervisere.

Nyt digitalt opgavesystem sætter fokus på interaktivitet i efterskolen Clio Online vil sætte nye rammer for interaktivitet med et nyt selvrettende og interaktivt opgavesystem.

Det bliver nu lettere og mere interaktivt at sætte sine elever i gang med at lave opgavesæt – i hvert fald, hvis man spørger Clio Online. Det digitale undervisningsforlag har netop lanceret deres nye opgavesystem, der har mere end 1.500 opgavesæt til sprogfag, naturfag og kulturfag.

Det nye opgavesystem består af evalueringsopgaver, træningsøvelser og afgangsprøver, der alle selv retter elevernes opgaver efterfølgende og giver lærerne et hurtigt overblik over elevernes resultater.

Samtidig modtager eleverne direkte og understøttende feedback. Systemets interaktive dimension åbner desuden op for, at lærerne selv kan skabe deres egne evalueringsopgaver og træningsøvelser.

Det nye opgavesystem kan prøves gratis i en måned af alle lærere. Mere information kan findes på clioonline.dk.

DGI og Coca-Cola vil gøre flere unge aktive DGI og Coca-Cola går nu sammen i et partnerskab for at få 100.000 unge i bevægelse inden 2020. Den primære målgruppe er de 16-21 årige, men de 21-29 årige er også mere end velkomne. Sved på panden og udfordrende idrætsaktiviteter som slackline og panna skal gå hånd i hånd med dét at have det sjovt, god musik og mad. Og de elementer har DGI og Coca-Cola tænkt ind i en ny fælles indsats, der får navnet HappyMoves.

Formålet med partnerskabet er også at igangsætte og drive en ny, agendasættende ungdoms- og bevægelseskultur i samarbejde med de danske kommuner.

I et større perspektiv kan indsatsen bane vejen for et byrum med varige aktivitetspladser til unge. I løbet af de første tre år skal op mod 300 små og store events være løftestangen, der kan få de unge til at motionere mere.

HappyMoves skydes i gang i 2014 med to pilot-events. Aarhus er premiereby med en event den 25. oktober, mens det andet pilot-event løber af stablen i Odense ugen efter, den 1. november. I 2015 ventes HappyMoves at ramme 6 byer, mens 12 byer er med i 2016. Frem mod 2020 vil der blive fulgt op med flere events, så hele Danmark kan være med.

Frivillige fra DGI vil være med til at organisere og afvikle de mange events.

Vær ikke bange for af og til at tage et stort skridt.

Man kommer ikke over en afgrund i to korte hop.

David Lloyd George

34

Efterskolen · 13. november 2014

52 % af de 15-årige drenge har drukket fem eller flere genstande på én dag – inden for de seneste 30 dage 65 % af de 15-årige piger har drukket fem eller flere genstande på én dag – inden for de seneste 30 dage Kilde: Blå kors

Ollerupkusus2015 Ollerupkurset afholdes 23. – 27 marts 2015. Kurset henvender sig til lærere, ledere, pædagoger og andre interesserede med tilknytning til friskoler og alle øvrige frie skoler.

Kurset er bygget op med fælles morgen- og aften arrangementer for alle deltagere, mens den enkelte selv vælger, hvad vedkommende vil deltage i formiddag og eftermiddag. Valgmulighederne er omfattende og kan ses på www.dflollerup.dk hvor man også kan melde sig til kurset.

Spil selv en rolle i teateret

André Gide

Vind en iPad Air

Fotokonkurrence for unge mellem 13 og 18 år Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd fejrer i år FN’s Børnekonventions 25 års fødselsdag den 20. november 2014. Derfor har de udskrevet en fotokonkurrence, der netop handler om rettigheder.

Konkurrencen skal være med til at gøre opmærksom på Børnekonventionen. Du kan deltage i konkurrencen via din Instagramprofil. Her skal du uploade et billede af, hvad du mener, er en vigtig rettighed for unge under 18 år.

Hashtag dit billede #MyRightsNordic.

Præmien er en iPad Air.

’Turen’ kommer hele verden rundt og handler om bæredygtighed, og forestillingen stiller spørgsmål ved, hvad vi hver især selv kan gøre for, at verdens klima og miljø får det bedre. Og den gør det med stort engagement og masser af humor. ’687 km’ er en turnéforestilling, der varer 60 min. og er målrettet unge (fra 13 år) og voksne. Læs mere om forestillingen på www.bornholmsteater.dk, hvorfra man også kan bestille forestillingen.

Etniske minoritetsbørn er særligt udsatte i forbindelse med skilsmisser

interview med over 80 børn, forældre og fagpersoner samt kvantitative data.

Der er udarbejdet et hæfte, der formidler projektets resultater til fagfolk.

Hæftet ’Kort og klart – Skilmissebørn med etnisk minoritetsbaggrund’ kan downloades her. www.bornsvilkar.dk/~/media/BV/pdf/ KK-skilsmissebørn-med-etnisk-minoritetsbaggrund.ashx

Børn af indvandrere og flygtninge bliver i dag skilsmissebørn i et omfang, der nærmer sig danske børn. Men fraværet af normer omkring skilsmisse betyder ofte særlige udfordringer for børnene.

Det viser et nyt forskningsprojekt, som SFI – Det Nationale forskningscenter for Velfærd står bag i samarbejde med Børns Vilkår.

Rapporten sætter fokus på familier, der kommer fra ikke-vestlige lande i Mellemøsten, Sydøstasien og Nordafrika. Områder, som flertallet af de 140.000 børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund, der lever i Danmark, har rødder i.

Resultaterne baserer sig på dybtgående

Skilsmissebørn med etnisk minoritetsbaggrund

KORT & KLART

Jeg har ikke store tanker om folk, der praler af, at de slider og slæber.

Hvis deres arbejde er så slidsomt for dem, skulle de hellere have givet sig af med noget andet.

De fleste forbinder en teatertur med noget, hvor man sidder i rækker på stole og kigger på nogen, der laver et eller andet på en scene. Men sådan er det ikke, når Bornholms Teater sammen med Det Menneskelige Teater inviterer til forestillingen ’687 km – en forestilling om bæredygtighed’. Slet ikke.

Her bliver alle tilskuere draget med op på scenen og ledt igennem en fortælling af de to skuespillere, der nærmest fungerer som en slags turguider.

Efterskolen · 13. november 2014

35

EfterskoleLIV

Mennesker i Efterskolen

Viceforstander bruger diabetesbehandling til efterskolevejledning Tekst: Sally Hilden, journalist

redaktionen@magasinhuset.dk

Irene Ottesen er uddannet sygeplejerske, men har de sidste syv år delt lederposten på Efterskolen Alterna med sin mand. Det har været udfordrende at skifte faglighed, men har også båret mange gode ting med sig. For eksempel en metode til bedre vejledning, der stammer fra behandlingen af diabetespatienter Tekst: Sally Hilden, journalist redaktionen@magasinhuset.dk

36

Efterskolen · 13. november 2014

For otte år siden boede familien Ottesen – Irene, hendes mand og deres fire børn – i København, hvor Irene arbejdede som sygeplejerske på kardiologisk afdeling på Gentofte Hospital, mens hendes mand Rene var direktør for en tv-station. Deres ældste datter havde netop været et år på efterskole. Ud over det var der ingen i familien, der havde haft noget med skoleformen at gøre.

Det var derfor ikke lidt, der skulle rykkes op, da Irene og hendes mand i 2006 sagde ja til jobbet som forstanderpar på Efterskolen Alterna ved Mariager Fjord, hvor familien bor i dag.

Irene Ottesen og hendes mand tilhører den frikirke, der også står bag Alterna, og da skolen havde brug for nye kræfter, prikkede bestyrelsen til Irene Ottesen og hendes mand. De tog imod udfordringen, men ikke uden en vis spænding. »Vi kunne godt fornemme på vores omgangskreds, at det var en noget usædvanligt skift, dengang vi flyttede herover, og vi havde virkelig sommerfugle i maven. Ikke alene skulle vi flytte fra hovedstaden til en lillebitte by, vi skulle også skifte fag,« siger Irene Ottesen »Vi havde meget travlt med at sætte os ind i nye ting det første år, lad mig sige det sådan,« siger hun.

Mange fælles strenge Men trods det hårde arbejde gik skiftet fra den ene faglighed til den anden ganske udmærket, fortæller viceforstanderen på Alterna: »Hvis man ikke er bange for at lære noget og sætte sig ind i nye ting, synes jeg ikke, man behøver at være forskrækket over anderledes opgaver. Det er i hvert fald den indstilling vi har haft. Og så har vi haft nogle kloge folk til at kigge os over skulderen og rådgive os, det har selvfølgelig givet os en tryghed, siger hun og tilføjer: »Min mand og jeg er ikke stædige mennesker; vi kan indrømme en fejl og komme videre derfra. Det bliver man nødt til at kunne, hvis man skal kunne løfte sådan en opgave.« Før Irene Ottesen tog springet til efterskoleverdenen, arbejdede hun 11 år som sygeplejerske forskellige steder, kun afbrudt af en kortere periode hvor hun gik hjemme med familiens børn.

Hun er blevet overrasket over, hvor mange paralleller, man i virkeligheden kan drage fra sygeplejegerningen til lærergerningen. »Jeg har arbejdet med et ben i hver lejr de sidste syv år. For der er mange fællesnævnere indenfor de to fag, og mange fælles strenge, man kan slå på.

Helt grundlæggende handler det vel om, at vi gerne vil få andre mennesker til at vokse,« siger hun.

Svære samtaler hjælpes på vej Sideløbende med jobbet som forstander har Irene Ottesen taget en master i vejledning. Da hun skulle skrive sin afsluttende opgave, kom hun i tanke om en metode, hun havde stødt på som sygeplejerske. Guidet egen-beslutningen, GEB, er udviklet på Steno Diabetescenter. I ganske korte træk går metoden ud på at strukturere samtaler med patienterne, så det bliver nemmere for sygeplejersker og andet fagpersonale at tage fat på svære problemstillinger. »Det var oplagt at se på, om man kunne overføre metoden til efterskolevejledningen. Både fordi jeg tror, at det er vigtigt, at man som fagperson husker på, at det man lærer ofte kan bruges i andre sammenhænge, men også fordi jeg kunne se nogle paralleller mellem diabetespatienterne og efterskoleeleverne og deres forældre,« forklarer Irene Ottesen.

Sladreprøver og sociale problemer er to sider af samme sag I diabetessammenhænge taler fagpersonalet ofte om det, de kalder en sladreprøve. Det er en blodprøve, der viser det

gennemsnitlige blodsukker over de sidste tre måneder. Nogle gange er det nødvendigt med prøven, fordi patienterne snyder med deres almindelige blodsukkerprøver når de kommer til samtale på hospitalet. »De tør ikke sige, at det er gået galt med kosten de sidste par måneder, fordi de er flove. Men vi kan jo se det på prøven. Alligevel kan det være svært at konfrontere patienten med det, og ofte ender det med, at man i stedet snakker med sine kollegaer om det. Med GEB får man imidlertid nogle værktøjer til patientsamtalerne, så det bliver nemmere at komme omkring de svære ting, ligesom man også hjælper patienten til at reflektere over sin situation,« siger Irene Ottesen.

Og dén problematik adskiller sig i virkeligheden ikke særlig meget fra det, man som vejleder ofte oplever, nemlig elever og forældre, der undlader at fortælle om de ting, der er svære, forklarer viceforstanderen: »For eksempel har vi i år haft en dreng, der selv fortalte, at han var socialt velfungerede og fagligt dygtig. Det var også den historie, vi fik fra forældrene. Men da han startede på skolen viste det sig, at der var nogle svære, sociale problemer i familien, som selvfølgelig påvirkede drengen.«

Grundig refleksion med GEB GEB handler både om den kommunikation, fagpersonen bruger – for eksempel aktiv lytning – og så forskellige arbejdsark, hvor eleven skal lave en tidslinje eller fuldføre nogle sætninger, for eksempel ’det værste ved at gå i skole er’… »Min oplevelse er, at vi på den måde kommer rundt om nogle ting, vi ellers ikke ville have berørt. En pige havde selv en oplevelse af, at hun alene tog beslutningen om, hvad hun skulle efter efterskolen. Men da hun lavede sin tidslinje, gik det op for hende, at hendes far i virkeligheden var meget styrende i hendes liv. Og så fik vi en god snak om hvad det vil sige, når forældre presser på i forhold til ens valg af uddannelse. Jeg tvivler på, at det var noget, vi var kommet ind på, hvis jeg ikke havde brugt GEB-metoden,« fortæller Irene Ottesen.

Hun mener, at GEB kan bruges på alle efterskoler. Men det kræver selvfølgelig, at der er en ledelse der vil afsætte tiden til det. »Selvom regeringen jo vil, at vi skal skære ned på vejledningen, har vi valgt at prioritere det. For vi kan se, at det styrker vores elever og hjælper dem til at reflektere grundigere over deres valg af ungdomsuddannelse.« •

Efterskolen · 13. november 2014

37

ForeningsNYT

Erhverv

Flot punktum for Industriprojektet Tre års arbejde med erhversorienterede overgange blev afsluttet og evalueret på konference i København.

Nu skal projetet udbredes til flere efterskoler Tekst: Sally Hilden, journalist redaktionen@magasinhuset.dk

Da undervisningsminister Christine Antorini (S) var barn, var hun voldsomt optaget af sten. Sten og biller. Men en praksisfjern skolegang fik hurtigt sat en stopper for ministerens naturvidenskabelige nysgerrighed. Hun er den første oplægsholder på den konference i København, der i sidste måned satte punktum for Industriprojektet. Her har man sidste tre år forsøgt at gøre naturvidenskab og industri interessant for efterskoleelever gennem praksisnære samarbejder mellem skoler, virksomheder og ungdomsuddannelser. »Jeg var det, man i dag ville kalde et audiovisuelt barn. Et røre/gøre-barn.

Men mine lærere gjorde desværre ikke meget for at gøre matematik og fysikundervisningen nærværende, og derfor mistede jeg interessen,« fortæller Antorini. »Det er en historie, der siger noget om, hvorfor det er så vigtigt at holde fast i børns nysgerrighed og gøre naturvidenskaben praktisk. Jeg håber på, at vi kommer til at se mange flere samarbejder i tråd med Industriprojektet i fremtiden. For der er brug for det, ikke kun på efterskolerne,« siger undervisningsministeren.

I Efterskoleforeningen deler man Christine Antorinis holdning: Det her er kun starten på erhversorienterede 38

Efterskolen · 13. november 2014

overgange, fortæller projektleder i foreningen, Christine Sestoft: »I de kommende måneder har vi en række møder med repræsentanter for erhvervsuddannelserne og industriens brancheorganisationer. Vi er lige nu ved at tage de første spæde skridt til at implementere projektets metoder i en større skala på landets efterskoler,« siger hun.

Mere end et sodavandsbesøg Konferencens tema var i særlig grad den rolle, som industrien spiller, når de unges interesse for arbejde i industrien skal vækkes. Evalueringen af industriprojektet viste nemlig, at det i særlig grad var de praktiske opgaver og modtagelsen på virksomheden, der gjorde forskellen for eleverne.

Det er imidlertid også her, de største udfordringer ligger. For mange virksomheder er slet ikke gearede til at lave interessante forløb for de unge, der ofte bliver spist af med en rundvisning og et sodavandsbesøg, forklarer Christine Sestoft: »Det er helt rigtigt, når Antorini siger, at praksisnær undervisning har en afgørende betydning. Derfor er det vigtigt at eleverne får mulighed for at prøve kræfter med det, de lærer ude i virksomhederne,« siger hun.

Derfor var en række repræsentanter for erhvervslivet og de naturvidenskabelige og erhvervsfaglige uddannelser sat stævne for at diskutere, hvordan man får skabt mere samarbejde mellem skoler, ungdomsuddannelser og virksomheder, og hvordan man får flere virksomheder på banen. Finn Kyed, uddannelseschef i Arbejdsgiverne Håndværk og Industri forklarer, at skolerne meget gerne må komme med meget konkrete ideer til undervisningsforløb på de virksomheder, man gerne vil arbejde sammen med. For mens store virksom-

heder nemmere kan afsætte ressourcer til skolesamarbejder, er det til gengæld sværere for de små og mellemstore virksomheder. »Mine medlemmer kan godt se fornuften i skolesamarbejder, og mange af dem vil også gerne. Men de ved ikke, hvordan de skal gribe det an. Jeg tror det handler om at skolerne skal tage det første skridt og være meget konkrete i forhold til, hvad de ønsker,« siger han.

Dannelse sikrer industri i top Det er Ole Stahl, employer branding specialist fra Haldor Topsøe, ikke uenig i. Men han mener stadig, at det er vigtigt, at virksomhederne lægger sig i selen for at sikre, at der også er kvalificeret arbejdskraft til danske virksomheder i fremtiden. »Skolesamarbejder har i mange år været forankret i vores topledelse. Uddannelse er simpelthen en del af vores dna, og det er både noget, vi gør for samfundets skyld og for vores egen skyld.

Det er vigtigt at se fremadrettet, når man driver virksomhed, og man bliver nødt til at spørge sig selv: Hvad er det, vi får brug for fremover,« siger han.

Det mener man også hos Vestas: »Vi har et behov for kvalificerede medarbejdere. Vi bliver nødt til at være dygtige i Danmark, derfor skal vi investere i de unges uddannelse,« siger Bjarne Sandager Nielsen.

Men af årsagerne til, at Danmark har ligget i top i mange år, skyldes dog ikke kun faglige kompetencer, understeger han: »Vi har en unik dannelsestradition, der betyder, at vi er i øjenhøjde med hinanden. Vi har en klar opfattelse af, at alle bidrag er lige vigtige – fra håndværkeren til direktøren. Det gør en stor forskel, og efterskolerne er i høj grad med til at løfte den dannelsesopgave.« •

Tips & tricks

3 IT-værktøjer til din undervisning

Udvalgt af Andreas Vind, lærer på Flemming Efterskole.

Photo Math

Her er matematiklærerens skræk: en app, der kan tage et billede af selv avancerede regnestykker og straks give et svar med udregning og løsning.

App’en er gratis, og eleverne har sikkert allerede hentet den, for den er ret smart og ret hurtig. Fås til iPhone og kommer til Android i 2015. itunes.apple.com/dk/app/photomath/ id919087726?mt=8

PDF værktøjer

Med smallpdf.com kan du komprimere, ændre, samle og konvertere pdf-filer - og det går lyn hurtigt. Især kompressionsfunktionen er rigtig smart, så du fx kan gøre tunge pdf’er fyldt med billeder langt mindre og hurtigere at uploade og dele. www.smallpdf.com

Lucidpress

Hvis du skal lave en flyer eller plakat, og den skal være flottere end de sædvanlige skabeloner i word, så prøv Lucidpress.com. Det er nødvendigt at oprette en bruger, og de vil gerne have dig til at betale for det, men det er gratis, og det er muligt at lave nogle rigtig flotte publikationer. www.lucidpress.com

Udgivelsesplan Vi søger en dygtig og engageret lærer til dansk, biologi, geografi og samfundsfag på 5.-9. klassetrin På Sejergaardsskolen er der fuld fart på udviklingen. Vi har de seneste to år fået bygget ny indskoling og renoveret alle klasselokaler i udskolingen. Vi lægger vægt på en IT-baseret undervisning og har interaktive tavler i alle undervisningslokaler. Vi ønsker, at eleverne arbejder med mange forskellige multimedier og bl.a. har en eksperimenterende tilgang til arbejdet og opgaveløsninger.

Sejergaardsskolen er en kombineret privatskole, som består af en tosporet privat grundskole fra 0.-9. klasse opdelt i afdelingerne 0.-4. klasse og 5.-9. klasse, en SFO for elever på 0.-4. klassetrin, en musikskole, hvor halvdelen af vores grundskoleelever går samt en musikefterskole.

I alt 500 elever og 100 ansatte.

Vi lægger stor vægt på det musiske og har danmarks bedste musikfaciliteter, nyt stort biologi- og sciencelokale, en nyere sportshal og eget køkken, som leverer sund mad til vores elever og lærere.

Vi tilbyder med andre ord nogle spændende undervisningsrammer, men stiller også krav til dig om høj kvalitet og et stort engagement.

Hvis du vil mere end de fleste og trives i et udviklende miljø, vil vi meget gerne modtage en ansøgning fra dig.

Fagene: Du vil komme til at undervise i dansk i 6. klasse samt de naturvidenskabelige fag; biologi og geografi på 5.-9. klassetrin. På Sejergaardsskolen tilbyder vi ikke natur/ teknik, men har biologi og geografi som selvstændige fag fra 3. klasse.

Ansættelsen er på fuld tid og sker i henhold til den gældende overenskomst og organisationsaftale mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Ansøgningsfrist: 27. nov. 2014.

Ansættelsessamtaler: 3. dec. 2014.

Tiltrædelse: 1. februar 2015.

Henvendelse til: Konstitueret skoleleder Eva Hede på tlf. 3022 5993 eller eh@sejergaardsskolen.dk Din ansøgning sendes elektronisk til: ansoegning@sejergaardsskolen.dk Læs mere om Sejergaardsskolen på www.sejergaardsskolen.dk

Sejergaardsskolen er beliggende i Tølløse.

Sådan udkommer Efterskolen frem til sommerferien: Nr. 5 6 7 8 9 10 11

Udkommer 18. december 22. januar 19. februar 26. marts 23. april 21. maj 18. juni

Annoncedeadline 5. december 12. januar kl. 12 6. februar kl. 12 16. marts kl. 12 13. april kl. 12 8. maj kl. 12 8. juni kl. 12

Annoncebestilling: Jobannoncer: Efterskoleforeningens Sekretariat, annonce@efterskoleforeningen.dk, tlf. 33179586 Øvrige annoncer: AC Annoncer, ac@ac-annoncer.dk, tlf. 86280315, mobil 21725939,

Efterskolen · 13. november 2014

39

Kronik

On-line

Mig og mit facebook-jeg

Kronik af Josua Christensen, lærer, master i børneog ungdomskultur (MBU) og forfatter til bogen Digital Native – hvordan unge finder sig selv på Facebook, Lohses Forlag

Hanne valgte verden som publikum, da hun skulle finde en efterskole. Hun var ikke alene med sine tanker om, hvilken skole det skulle være. Hun lavede statusopslag, hvor hun delte opslag fra venner, som gik på efterskole, når de viste noget, der var ”cool”, ”gang-i-den” eller bare sjovt. Hun chattede med selvsamme venner om deres oplevelser og beskrev sine overvejelser i små anekdotiske kommentarer på Facebook, med verden som publikum.

Hanne er både deltager og tilskuer på Facebook. Rollerne skifter konstant; først er man deltager, frontstage og selviscenesættelsen er åbenlys, og i næste øjeblik er det et publikum, som indtager scenen og sætter dagsordenen.

Det smukke og samtidig angstprovokerende ved de sociale mediers orden er, at Hanne og alle de andre unge, som står overfor svære valg (i deres øjne afgørende for hele deres fremtid) selv kan sample fra de mange fortællinger og skabe deres egne billeder af det ideelle valg.

Selviscenesættelse Begreber som selfies, likes og iscenesættelse er i dag en del af mainstream-kulturen, selv statsministeren laver en selfie sammen med præsident Barack Obama. Det har længe været udbredt blandt unge, hvor det er en del af selve ’gamet’, at man præsenterer sig selv så interessant som muligt.

Vi kender det fra reklamebranchen, hvor imagereklamer, skal formidle billedet af det attraktive liv, som associeres til produktet, videre til modtagerne. På samme måde gælder det på Facebook og andre sociale medier om at vise sig sammen med de rigtige mennesker, i livsbekræftende situationer og med twist af personlig originalitet, således at andre lægger mærke til en.

Med inspiration hos den canadisk-amerikanske sociolog Erving Goffman, som for mere end 50 år siden introducerede begreber som frontstage, performance og facework, gav jeg mig til at undersøge, hvad de unge fortæller om sig selv på Facebook. Det handlede om livets vigtige valg – personlighed, uddannelse og kærester – for det var det, de selv sagde, var de vigtigste valg, når man er 13-19 år.

40

Efterskolen · 13. november 2014

Om-skabelse af selvet For Hanne er efterskolen en mulighed for at redefinere sig selv. Det med at leve uden forældrene og sammen med mennesker, som ikke har noget forhåndskendskab til en som person, giver den unge en ultimativ frisættelse. Men som den tyske pædagogikprofessor Thomas Ziehe har sagt, så følger behovet for mestringsstrategier lige i kølvandet på denne frisættelse og aftraditionalisering.

Og Hanne er ingen undtagelse fra reglen. Når hun og andre unge leder efter ”den rette” skole, handler det i høj grad om identitet. Hanne forbinder de mange skolerejser, som finder sted på hendes efterskole, med det at leve livet. Det er den æstetiske nydelse, som er forbundet med sanselige oplevelser og nye indtryk, som i første omgang appellerer til hende. Samtidig bruger Hanne de samme æstetiske værdier til at fortælle omverdenen, at hun har et spændende liv, uden at det virker iscenesat.

Men på efterskolen oplever Hanne også ting, som bliver retningsgivende for hendes liv. Hun har det jeg vil kalde kairos-øjeblikke, situationer som indprenter sig i hende, på en sådan måde, at de bliver en del af ”fortællingen om Hanne”.

Denne subjektivering er af afgørende betydning for de valg hun senere skal træffe, ikke bare om uddannelse, men om det hele, der udgør hendes personlighed.

Mange af de voksne jeg møder, når jeg holder foredrag, er uforstående overfor betydningen af de sociale medier i forhold til unges identitet. Men heller ikke de unge forstår betydningen af deres handlinger på de sociale medier. Facebook, det er bare noget man er på. Her vedligeholdes, udbygges og skabes relationer. Som gartneren trimmer sin have, gøder blomsterne og luger ukrudt, sådan dyrkes selvbilleder og relationelle forbindelser. Her dyrkes interessefællesskaber, afprøves humoristiske indslag og opdages nye in-fænomener, som lige skal have et ’like’ med på vejen. Alt sammen foregår tilsyneladende med en høj intuitiv indføling og uden ”bevidst” rollespil, for man skal gerne være sig selv, være ærlig, autentisk og original.

Selvet som holdingselskab De unge tænker det som en naturlighed, fordi de er digitalt indfødte (digital natives). Det fysiske har et digitalt spejlbillede. Men hvorfor holde der? Face-

Unge skaber og vedligeholder relationer på facebook. Men mange voksne forstår ikke betydningen af unges identitetsskabelse på de sociale medier book-jeget er en kamæleon eller et holdingselskab for selvbilleder.

Da jeg begyndte at interessere mig for Facebook, følte jeg mig så afgjort også som en fremmed, en indvandrer i cyberspace. De unge, som jeg kendte fra den ”virkelige verden” – fx klasseværelset - var ikke forandret til helt andre personer, men alligevel var deres adfærd absolut forskellig fra den analoge (fysiske) verden. Der var Emma, som tegnede Diddle på sin MacBook Pro i geografitimen.

Søren havde et profilbillede, som signalerer satanisme.

Carstens coverbillede viste ham med bar overkrop og hævet ølflaske i musketerhilsen.

Jo længere jeg kom med min undersøgelse, desto klarere stod det, at de unge ikke selv opfattede det som kontroversielt eller problematisk.

Det er da løgn!

Men stiller man de unge spørgsmålet: ”Hvorfor har du valgt det profilbillede? Hvad fortæller du egentligt om dig selv med den statusopdatering? Så viser det sig ofte, at der faktisk er mange tanker bag de valg, som de foretager sig. Valg, som ofte betyder noget ganske andet for dem end for deres forældre.

Sørens profilbillede illustrerer denne pointe ret godt. Selv fortæller han om sit billede (håndtegnet for en ged/ Satan), at det i virkeligheden handler om en musikgenres subkultur, som han er inspireret af. Han signalerer altså, at han er en del af heavy-metal-kulturen, som for ham repræsenterer livet for fuld udblæsning. Han henvender sig til ligesindede, og gør intet for at afmontere fordommene, tværtimod, dem der måtte tænke: ”Her er en fanden i voldsk ung mand” – hjælper han gerne til at fastholde denne forestilling. For han adskiller sine tilhørere med markører, der virker lige så effektivt som stoplysets grøn, gul og rød.

Hvad gør man som digital indvandrer?

Børnerådet undersøgte i foråret 7. klasses elevers

adfærd på nettet. Knap halvdelen havde oplevet ubehagelige ting, og mange af dem taler aldrig med nogen om det. Vi voksne har brug for at forstå de sociale medier. Det betyder imidlertid ikke, at man nødvendigvis skal oprette en profil på diverse sociale medier, men der er brug for voksne, som anerkender, at der foregår noget af betydning, og derfor involverer sig. Man kan ikke bedømme indholdet ud fra omslaget, heller ikke facebook-coveret og derfor må vi som lærere eller forældre spørge ind til det der foregår.

Sørens profil er et godt eksempel på, hvor mange facetter der er til personligheden. Han er ”fanden i voldsk”, men også en ung mand, der spekulerer over store spørgsmål: ”Hvad er godt og ondt, hvilke værdier er de væsentligste: de materielle eller immaterielle?”

Når Hanne, Søren, Emma og alle de andre unge skal finde vej i den jungle af muligheder de står med, har det betydning, at vi voksne fungerer som tydelige vejvisere med autentiske livshistorier, som kan sætte de mange digitale ansigter i relief.

For selv om man er digital indfødt og kan begå sig på snapchat, Facebook og Instagram, kan man godt føle sig alene i en uoverskuelig verden. •

Fra Digital Native Camilla (16 år): For mig er det tankerne omkring, at jeg skal planlægge hele mit liv nu. Det er nu jeg tager beslutningen, om jeg vil læse jura eller psykologi. De valg, jeg træffer nu, vil have betydning for resten af mit liv. Det gælder både karrieremæssigt, men også i privatlivet.

Det er frustrerende og uoverskueligt. Folk fortæller mig altid, at jeg kan være, hvad end jeg vil. Det er selvfølgelig fantastisk at have den mulighed, men også virkelig forvirrende. Der er en million ting man kan være, og hvad nu hvis jeg vælger forkert. Hvad hvis jeg som 30 årig finder ud af, at jeg har valgt helt forkert ...?

Liv er først noget, vi får, når vi gennem selvfortællingen kan godtgøre det for os selv og andre… Den senmoderne fortælling er i den forstand performativ”.

Anne Scott Sørensen Lektor, cand. et lic. phil.

Efterskolen · 13. november 2014

41

Læring

Talblindhed

Det er OK at bruge lommeregneren i REMA Den mystiske talblindhed skal undersøges nærmere.

Forskere og undervisere er enige om, at fænomenet ikke kan stilles op som et helt enkelt regnestykke, men ordblindeefterskolerne og VIA University College er på vej med en efteruddannelse, der skal hjælpe undervisere i matematik

Tekst: Johannes Konstantin Neergaard, journalist

»Det er måske lidt mærkeligt, men jeg ved faktisk ikke, hvad talblindhed er,« siger Anette Smed. Hun er matematiklærer på en af landets 20 ordblindeefterskoler, og har gennem mange år ledt efter forklaringer på, hvorfor nogle børn har ekstra svært ved at aflæse klokken, tælle byttepenge eller løse regneopgaver i skolen. »Det er rigtig godt, at forskerne er gået i gang med at kigge på det her. Over halvdelen af mine ordblinde elever har også matematikvanskeligheder, så der er et 42

Efterskolen · 13. november 2014

sammenfald mellem de to ting. Men jeg er ikke i tvivl om, at der også er nogle elever, der sidder med en ’ren’ talblindhed, og som vi ikke ved så meget om endnu.« Ny forskning Det Nationale Center for Velfærd, SFI har udarbejdet en rapport om talblindhed, der slår fast, at det er et helt uudforsket område i Danmark. Undervisningsministeriet har fulgt op på rapporten ved at igangsætte en udvikling af test, der skal hjælpe skolerne med at fortælle, om en elev lider af ordblindhed (dysleksi) eller talblindhed (dyskalkuli).

Ordblindetesten er klar næste år, og om yderligere 3½ år kommer en test, der retter sig mod talblindhed.

Ifølge undervisningsministeriet vurderer eksperterne, at op mod 6 procent af en årgang er talblinde, men, som ministeriet skriver på sin hjemmeside: ”vi ved endnu ikke lige så meget om talblindhed som for eksempel om ordblindhed.”

Også internationalt er man opmærksom på, at talblindhed er et felt, hvor vi mangler viden. Stanislas Dehaene, professor i kognitiv psykologi i Paris, fik i år den danske ’Brain Prize’ – verdens største hjerneforskningspris - for sin opdagelse af et særligt område i hjerne, der tager sig af at tælle og lave beregninger. Dehaenes forskning viste, at nogle

mennesker tilsyneladende mangler at udvikle denne del af hjernen. »Med de rette udfordringer kan man lære folk med talblindhed at forbinde tal med for eksempel rumlighed, så de kan lære at se tallene fra et andet perspektiv,« fortæller Stanislas Dehaene på videnskab.dk.

Ny efteruddannelse med fokus på talblindhed Det er præcis den erfaring Anette Smed har gjort sig i hendes matematiktimer. »Gå 200 meter og se om I kan gætte hvor lang tid det tager, eller gæt vægten af en kaffekop. Den slags hverdagstilgang hjælper eleverne til at opleve matematikken med kroppen og ikke kun på et papir. Jeg mener, det kan modvirke matematikfobi, at vi på den måde tager os ro og tid til at bruge sanserne.« Så selv om talblindhed er uudforsket, er der altså gjort praktiske erfaringer med matematikvanskeligheder mange steder. Ikke mindst på ordblindeefterskolerne hvor man nu har besluttet at sætte yderligere fokus på problemet.

Kirsten Weile, formand for netværket af ordblindeefterskoler, fortæller, at en undersøgelse af pædagogiske metoder til elever med talblindhed er på vej. »På ordblindeefterskolerne vil vi gerne gå foran med udviklingsprojekter, der kan skabe fokus på matematikvan-

Efterskolelærer Anette Smed har erfaring med at modgå matematikfobi og talblindhed ved at lade eleverne opleve matematikken med kroppen.

skeligheder og udvikle metoder i undervisningen. Vi har en stærk fornemmelse af, at vi kan gøre meget mere for de her elever ved at undersøge sammenhænge mellem ordblindhed og talblindhed. Vi er lige gået i gang med projektet, men kan allerede tilbyde et videreuddannelsesforløb i samarbejde med VIA University College, som har fokus på elever med særlige behov i matematikundervisningen.« Kirsten Weile tilføjer, at elever med matematikvanskeligheder allerede i dag bliver mødt med særlig hjælp på ordblindeefterskolernes. Med en digitaliseret undervisning, som nemt integrerer it-matematikprogrammer og med små hold, som åbner for omhyggelig niveaudeling.

Hun håber, at ordblindeefterskolernes erfaringer på sigt kan komme hele skoleverdenen til gavn. Ikke mindst gennem den vidensdeling, der finder sted gennem efteruddannelsen på VIA University College, som er åben for alle matematikundervisere i folkeskolens overbygning og på ungdomsuddannelserne.

Selvtillid og selvværd I rapporten om talblindhed fra SFI lister forskerne tre typer af talblindhed op: 1) problemer med at tælle, regne og anvende regler,

2) problemer med hukommelse og sprog og 3) problemer med form, mønstre, forhold og rum.

Samtidig slås det fast, at talblindhed ikke skyldes en generel mangel på intelligens eller tilbagestående evner på andre områder. Man kan være talblind og alligevel være god til avanceret, abstrakt matematik. De typiske vanskeligheder handler om for eksempel at aflæse et ur, finde et husnummer eller forstå en togplan.

Den afgørende konklusion i rapporten er dog stadig, at der stort set ikke findes forskning på området endnu.

Anette Smed sidder ikke og venter på forskningen. Hun er stadig i fuld gang med gåture og vægtløftning i matematiktimerne. Hun synes, at det allervigtigste er at tage sig tid til at møde hver enkelt elev og prøve at forstå den helt unikke udfordring, som de hver især møder op med. »Ind til vi ved mere om talblindhed, må jeg sige, at en af vores vigtigste indsatser må være at give de unge mennesker selvtilld og selvværd. Jeg vil gerne fortælle dem, at det er ok, at de fisker lommeregneren frem nede i Rema, når de skal finde ud af, om der er penge nok til en ekstra liter mælk.« •

HVAD ER DYSKALKULI? En talblind har svært ved: • at sammenligne størrelser • at knytte tal og ord sammen Nogle kilder nævner en mulig sammenhæng med symptomer som: Problemer med at binde snørebånd Kende forskel på højre og venstre Aldersbestemmelse af mennesker PÆDAGOGISK DIPLOMUDDANNELSE Ordblindeefterskolerne og VIA University College udbyder i foråret 2015 følgende modul i Aarhus: ”Elever med særlige behov i matematikundervisningen” I perioden 15. januar - 8. maj 2015 Du får viden om elevers vanskeligheder ved læring af matematik. Viden om tidlig indsats og inklusion.

Differentierede undervisningsmetoder, støttemuligheder og hjælpemidler.

Rådgivning af kolleger og ledelse.

Se mere på www.ordbl.dk

Efterskolen · 13. november 2014

43

Kalender

Kurser og møder

Inklusion med iphones, iPad iPhone i den inkluderende undervisning.

Kurset udbydes igen på grund af stor efterspørgsel.

Tid: 3. december kl. 09:00- 15:00 Sted: Lystruphave Efterskole Arrangør: Kompetencecenter for ordblinde

Formandstræf for bestyrelsesformænd 2015

Efterskolerne: Efterspørgslen til eftersyn!

Efterskoleforeningen indbyder som noget nyt til en kursusdag, der er specielt tilrettelagt for formænd og næstformænd.

Tid: 17. januar kl. 10:00- 16:00 Sted: Vejle Idrætsefterskole Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 8. januar, 2015

Konference ved institut for uddannelse og pædagogik (DPU) De danske efterskoler repræsenterer en skoleform med succes målt på efterspørgslen. Men hvad er det for en skoleform, hvad er det for en pædagogik og hvad er det for en lærerrolle, elevrolle og samværsformer, som så mange er interesseret i at blive en del af. Konferencen ”Efterspørgslen til eftersyn” giver svar på disse spørgsmål.

Tid: 5. februar kl. 10:00- 15:30 Sted: DPU, Emdrup, Kbh. NV Arrangør: DPU og Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 31. januar, 2015

Arbejdsmiljøuddannelse Målgruppe: Arbejdsmiljøgruppens medlemmer på efterskolen. Skoleforeningerne og Frie Skolers Lærerforening udbyder sammen ”den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse”.

Tid: 9. december - 11. december Sted: Aalborg Arrangør: Efterskoleforeningen, FSL m.fl.

Skikursus - alpint

Tid: 17. januar - 23. januar Sted: Valdres, Norgen Arrangør: Efterskoleforeningen og Ungdomsringen Tilmeldingsfrist: 1. december, 2014

Skikursus - langrend

Tid: 17. januar - 23. januar Sted: Valdres, Norgen Arrangør: Efterskoleforeningen og Ungdomsringen Tilmeldingsfrist: 1. december, 2014

44

Efterskolen · 13. november 2014

Kursus for køkkenansatte: Lær at se! Lean som metode til køkkenets udviklingsarbejde Kursets formål er at give køkkenansatte inspiration til at gennemføre forandringer i køkkenerne, der kan gøre arbejdsgangene mere effektive og frigøre tid til udvikling og tid til at lave endnu bedre mad.

Tid: 27. januar kl. 09:00 28. januar 16:00 Sted: Brogaarden i Strib, Middelfart Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 18. december, 2015

Ollerupkursus Faglige kurser. Mødested og sparring for lærere ved de frie skoler.

Tid: 23.marts - fredag den 27.marts 2015 Sted: Den frie Lærerskole i Ollerup Tilmeldingsfrist: www.dfl-ollerup.dk

Se flere kurser på www.efterskoleforeningen.dk/kalender Der finder du også link til tilmelding m.v.

- søger ny forstander Da vores nuværende forstander går på efterløn, søger vi en ny til ansættelse pr. 1. august 2015.

V i tilb yd er: Kerteminde Efterskole er en almen, grundtvig-koldsk efterskole med et bredt udvalg af linjefag.

Vi er en boglig efterskole med 9. og 10. klasse, der vægter den personlige udvikling i et forpligtende fællesskab højt.

En skole med 130 elever fra hele landet, gode fysiske rammer og en velfungerende personalegruppe.

En skole med en fri og humørfyldt omgangstone.

En skole med en sund økonomi og med en god tilgang af elever.

Skolen er smukt beliggende på en bakketop tæt på Kerteminde med hav, fjord og skov omkring os.

Tjenestebolig tæt på skolen.

Vi ønsker os en ny forstander, som: kan lede en skole med 130 elever og en samlet personalegruppe på 27 er synlig i skolens hverdag har et godt overblik og en naturlig autoritet har gode kommunikationsevner, både i forhold til elever, forældre og personale kan sikre et tæt samarbejde imellem skolens personalegrupper og bestyrelse kan udvikle vores pædagogiske praksis ved at gå forrest uden at bremse nogen har erfaring med undervisning, unge mennesker og personaleledelse gerne har erfaring med efterskoleverdenen kan videreudvikle skolen som en attraktiv arbejdsplads gennem anerkendelse, stor involvering og en afstemt uddelegering kan fastholde elevoptaget og skolens gode økonomiske grundlag kan arbejde målrettet med skolens vision og overordnede strategier

Gå på vores hjemmeside www.keef.dk for at læse mere om skolen.

Vi arbejder som skole på at skabe nogle gode og trygge rammer, hvor ledere,

personale og ikke mindst vores elever kan udvikle sig såvel fagligt som personligt.

Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønningen finder sted i henhold til gældende regler mellem 463.938 kr. og 537.661 kr.

Hvis du ønsker yderligere oplysninger så kontakt skolens formand Kirsten Hansen tlf. 23 68 96 43 eller e-mail: kahansen48@gmail.com Ansøgningsfristen er mandag d. 1. december 2014 – og ansøgningen stiles til Kerteminde Efterskole, Degnehøjvej 20, 5300 Kerteminde.

Ansøgningen kan også mailes til viceforstander Jeppe Ystrøm (jy@keef.dk)

Læs mere på www.keef.dk

Videnskabsnørd med pædagogiske evner Fjordvang Ungdomsskole søger fuldtids efterskolelærer fra den 1.1.2015 Er du mere end almindeligt interesseret i det naturvidenskabelige område og har du lyst og evner til at formidle til teenagere på alternative måder uden binding af læseplaner i projektorienteret undervisning? Hvis du samtidigt kan tage dig af skolens daglige it-opgaver, så er du tæt på en rigtig god stilling på Fjordvang Ungdomsskole.

Vi har også ønsker om undervisning i biologi og skolens metalværksted, men vi ved godt, at det nok er svært at slå så mange fluer ihjel med et slag.

Udover undervisningen skal du have lyst til efterskolelivet med skæve arbejdstider, aften – og weekendvagter, kontaktgruppearbejde og forskellige arrangementer i løbet af skoleåret og ikke mindst samværet med en flok spørgelystne, glade, livlige, krævende og givende elever J Fjordvang Ungdomsskole er en alsidig efterskole med 117 elever fordelt på 9. kl. og en prøvefri 10. årgang. Skolen har tradition for pædagogisk nytænkning og medarbejderne har meget indflydelse på egen arbejdssituation.

Der er tale om en fuldtidsstilling med ansættelse d.1.1.2015 med mulighed for fastansættelse og mulighed for at bo i en af skolens tjenesteboliger.

Fjordvang ligger ved Ringkøbing fjord i landsbyen Velling syd for Ringkøbing. Der er friskole, børnehave og købmand i Velling og et landsbymiljø præget af engagement og sammenhold.

Ansøgningen skal være os i hænde søndag den 23. november kl. 24.00. Ansættelsessamtalerne finder sted i uge 48. Ansættelse sker efter overenskomst mellem LC og Finansministeriet.

Hvis du har lyst til at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte enten skolens forstander Gyrite Andersen på tlf. 97 32 16 88 / 21 22 12 39 eller skolens viceforstander Aslak Larsen på tlf. 97 32 16 88 / 25 72 07 39.

Fjordvang Ungdomsskole Velling Kirkeby 48, Velling 6950 Ringkøbing www.fjordvangungdomsskole.dk

NORD-SAMSØ EFTERSKOLE SØGER MUSIKLÆRER PR. 1. JANUAR 2015 Nord-Samsø Efterskole tilbyder både obligatoriske prøvefag, valgfag og linjefagene musik, medie, billedkunst og friluftsliv/sejlads. Vi har temadage, projekter og alternative uger.

Vi er en lille og tryg efterskole med 60 forventningsfulde elever og 12 engagerede kolleger, der glæder sig til at du bliver en del af vores fællesskab.

Demokrati og åbenhed er et omdrejningspunkt hos os. Du skal være villig til at indgå i beslutningsprocesser på lige fod med dine kolleger – og sammen med eleverne. Du skal desuden være fortrolig med brugen af IT i undervisningen og digitale medier. Alle elever får udleveret en MacBook, som udgør deres skoletaske.

Vi forventer, at du • har lyst til at involvere dig fagligt og socialt i unge mennesker • er robust og initiativrig • kan udfordre eleverne holdningsmæssigt og fagligt.

Stillingen er som udgangspunkt et vikariat i resten af skoleåret. Der er dog mulighed for eventuelt at fortsætte i en fast lærerstilling.

Dit skema består først og fremmest af musik, både som linjefag, valgfag og fællessang - og engelsk. Desuden vil vi meget gerne have dækket fagene matematik og geografi/biologi.

Der er knyttet kontaktlærerfunktion samt aften- og weekendvagter til stillingen. Ansættelse sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Vi hjælper selvfølgelig med bolig til en overkommelig husleje.

Ansøgningsfrist d. 24. november 2014. Samtaler afholdes d. 28. november 2014. Ansøgning sendes på mail til kontor@n-s-e.dk

NORD-SAMSØ EFTERSKOLE Sdr. Møllevej 5 · 8305 Samsø

Efterskolen · 13. november 2014

45

Annoncer

VEJSTRUP EFTERSKOLE • Højskolevej 49 • 5882 Vejstrup • Tlf. 6228 1089 • vejstrup@vejstrup.dk • www.vejstrup.dk

FORSTANDER Vejstrup Efterskole er centralt beliggende i den smukke sydfynske natur 10 km nordøst for Svendborg.

Efterskolen hører til blandt landets største med 233 elever fordelt på 9. - 10. årgang. Skolen har et grundtvigsk værdigrundlag.

Skolen har en stærk boglig profil og en stærk gymnastik profil. Undervisningen forbereder eleverne til at blive klar til ungdomsuddannelserne.

Skolen har følgende boglige linjer: 9. kl. og 10. kl. I 10. kl. skal eleverne vælge mellem Cambridgelinjen, innovationslinjen, naturvidenskabslinjen og samfundsfaglig linje. Der tilbydes prøveforberedende valgfag.

Alle elever har gymnastik, sang og dans samt flere valgfagstilbud.

Vi kan tilbyde dig: • Stor indflydelse på skolens vision og udvikling – frihed til ledelse.

• En efterskole med en stærk økonomi.

• En dygtig, engageret og loyal personalegruppe.

• En skole med flotte undervisningsfaciliteter og gode administrationslokaler.

• En skole med højt aktivitetsniveau.

• En velfungerende og engageret bestyrelse.

Vi søger en forstander, som: • Er synlig i hverdagen, har en naturlig autoritet og er visionær.

• Har ledererfaring, kan samarbejde på alle planer og er god til at tage ansvar.

• Har pædagogisk indsigt og er god til skriftlig og mundtlig kommunikation.

• Har økonomisk indsigt, er en god personaleleder og uddelegerer ansvarsområder.

• Har personlig udstråling, overblik og skaber tryghed og tillid.

• Er initiativrig, engageret og anerkendende i sin ledelse.

Konsulenthuset Bøgetorp medvirker ved stillingsbesættelsen. Se den bredere beskrivelse af job- og personprofilen på www.bogetorp.com eller på skolens hjemmeside www.vejstrup.dk under aktuelt.

Du er velkommen til at kontakte Mogens Bregendahl fra konsulenthuset Bøgetorp (2487 1905) eller formand Holger Stenderup (2361 1466).

Tiltrædelse 1. april 2015 eller efter aftale.

Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning i intervallet 463.938 - 537.665 (april 2014).

Ansøgningsfrist: Send ansøgning, CV og relevante bilag som PDF eller Word-fil på mail til: MB@bogetorp.com – senest den 5. januar. – Jobsamtaler afholdes 15. og 22. januar.

Thorsgaard Efterskole søger kor/musiklærer Vi søger fra 1. januar 2015 en dygtig og initiativrig musiklærer til vores musik linje. Du får i samarbejde med vores anden musiklærer hovedansvaret for at skabe den gode levende musikkultur på skolen. Specifikt i linje undervisningen men også generelt på skolen i fællessang, ved arrangementer mv.

Derudover er det vigtigt du har lyst og evner til at lede vores kor, som alle vores elever synger med i.

Vi glæder os til at høre om alle de mange andre spændende ting du også kan undervise i.

• At du værdsætter efterskoleformen.

• At du har pionerånd og nyder at bygge noget op fra bunden.

• At du er velud(dannet).

• At du har en høj arbejdsmoral og er en god kollega.

Thorsgaard efterskole er en grundtvigsk inspireret efterskole med plads til 96 elever. Vi arbejder bevidst på at tiltrække elever med forskellig baggrund, og mener at mødet mellem dem og et engageret kollegium af ansatte, der har noget på hjerte er det absolut centrale i efterskoleopholdet. Dette møde skal være humørfyldt, vedkommende og demokratisk og sikres bla. igennem et meget bredt fagudbud, fælles ansvar og ved at eleverne oplever at de bliver taget alvorligt. Vi har store forventninger til vores elevers udvikling og derfor også store forventninger til hinanden og vores samarbejde.

Ansøgningen skal være os i hænde senest fredag d. 21/11.

Samtaler vil blive afholdt i uge 48.

Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Derfor regner vi med at du føler dig ramt af følgende: • At noget i dig siger ja når du læser vores værdigrundlag.

• At du har et passioneret forhold til dit arbejde.

46

Efterskolen · 13. november 2014

Inden du søger jobbet skal du have besøgt skolen, fået en rundvisning og haft en snak med forstander Morten Budde.

Træf aftale om besøg på tlf. 9852 3233 eller 2965 4980.

Se mere om skolen på www.thorsgaardefterskole.dk

THORSGAARD EFTERSKOLE Wiegaardsvej 2 9500 Hobro Telefon 98 52 32 33 kontor@thorsgaardefterskole.dk www.thorsgaardefterskole.dk

SKOLELEDER

med fokus på ledelse, pædagogisk udvikling og kommunikation søges til Stevns Friskole.

Stevns Friskole er en skole med rødder dybt forankret i den grundtvig-koldske tradition og sin egen pædagogiske model med tydeligt afsæt i en kreativ-musisk og historisk-poetisk tænkning.

Vi søger konstant at spejle vores værdier i det omgivende samfund og selvstændigt vælge den vej, vi tror på, i en omskiftelig verden.

Vores mantra er VIL frem for SKAL. Det gælder voksne såvel som børn. Vi tror på, at tillid indenfor tydelige rammer skaber motivationen, der får den enkelte leder, medarbejder og elev til at få oplevelsen af at lykkes såvel fagligt som personligt.

På Stevns Friskole tror vi på:  at plads til den enkelte i et forpligtende fællesskab,

hvor dannelse er en forudsætning for uddannelse ,er det, der skaber hele, livsduelige mennesker, der er rodfæstet i tilværelsen og har mod på at afsøge nye horisonter.

 at barnets frie leg og fantasiens væsen, det levende ord, musik og drama sammen med en højt faglig og anerkendende tilgang er uundværlige elementer.  at ligestille håndens og åndens arbejde.  VIL frem for SKAL.

Stevns Friskole er kendt for at skabe de gode resultater for vores elever, der skal til Vi søger en dygtig formidler, der synligt for alle kan for at komme videre i livet og uddannelses- binde skolens værdier og profil sammen i en levende fortælling, der fænger både indadtil og udadtil. systemet.

Vi lægger vægt på, at du kan føle ejerskab for Stevns Friskole. En vigtig opgave er trods forskelligheder at samle og udvikle skolen med dens 118 familier, 22 medarbejdere og 177 elever i et stort fælSkolen har for kun 2 år siden indført Folke- lesskab. skolens Afgangsprøve og vi arbejder stadig på at finde vores egen måde at gøre det på. Vi forventer, at du kan motivere og udvikle vores dygtige medarbejdere samt indgå i en alsidig faglig og værdibaseret refleksion.

Vi er ambitiøse og er i en konstant udvikling for at nå de mål, vi sætter os. Derfor har vi høje forventninger til vores nye leder.

Men vi er også godt klar over, at en leder ikke gør det på egen hånd. Derfor står vi klar til at gøre alt for, at vores nye leder På skolens hjemmeside www.stevnsfriskole.dk kan skal lykkes og trives på Stevns Friskole. du finde flere informationer om job– og personprofilen.

Vi søger en jordnær, grundtvig-koldsk ildsjæl med ledelsesmæssig, administrativ, Supplerende oplysninger kan endvidere fås hos beøkonomisk, pædagogisk og didaktisk erfaring, der med tydelig og professionel ledel- styrelsesformand Henrik Larsen på telefon 40836585 se formår at arbejde målrettet med skolens eller 56506585 vision og overordnede strategier.

Din ansøgning skal sendes elektronisk til formand Det skal ske i et ledelsesteam bestående af Henrik Larsen på bestyrelsen@stevnsfriskole.dk senest 7. december 2014 kl 12.00 vores souchef og vores afdelingsleder for SFO´en i tæt samarbejde med bestyrelsen.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst melVi forventer, at du indsigtsfuldt og med ty- lem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Lønnen aftales i intervallet 410.611 – 492.334 delige holdninger kan finde dig til rette i (per 1. april 2014). skolens holdningsmæssige univers. Samtidig gør det ikke noget at kunne tænke anTiltrædelse efter aftale. derledes og vise mod og handlekraft.

Vi har fokus på at bevare og udvikle den helhedstænkning om læring og udvikling, der er skolens varemærke.

Efterskolen · 13. november 2014

47

Annoncer

Kompetent rådgivning til studierejsen Hos Team Benns sætter vi en ære i at give jer den allerbedste rådgivning. Vi skræddersyer rejserne efter jeres ønske, så I får mest muligt ud af jeres studierejse både fagligt og socialt.

Vores fokuspunkter er: Tid: Vi klarer alt det praktiske - og du sparer tiden Sikkerhed: Gennemprøvet koncept - vi er med hele vejen Faglighed: Det centrale element i enhver studierejse

BARCELONA

Andre rejsemål: Amsterdam, fly, 4 dg/3 nt .............................

London, fly, 5 dg/4 nt .....................................

Berlin, rutebus, 4 dg/3 nt ................................

Firenze, fly, 5 dg/4 nt .......................................

Prag, fly, 5 dg/4 nt ..............................................

fra kr.

2360,med fly, 5 dg/4 nt.

fra kr. fra kr. fra kr. fra kr. fra kr.

1750,1915,695,2245,1525,-

Top 3 faglige besøg i Barcelona: • La Sagrada Familia • Gaudi tematur • Byrundtur i Barcelona, på cykel eller til fods Pris pr. person i flersengsværelse på hostel

Kontakt Sanne på tlf: 46 91 02 59

Mød os på facebook.com/TeamBenns

savr@team-benns.com www.team-benns.com

Det er os du kommer tilbage til…

OPLEV

Grupperejsebureauet har i mere end 10 år arrangeret studierejser til de europæiske storbyer. Vores størrelse er vores ubetingede styrke for vi er lige der, hvor vi er store nok til at have de bedste aftaler med de bedste steder i Europa – og små nok til at yde en personlig og målrettet service over for vore kunder.

Krakow

bus 6 dage/3 nætter

KRAKOW 1.495

fra kr. 1.495

Der er mange muligheder for studiebesøg og oplevelser i Krakow: • • • • • •

48

Wieliczka saltminen Auschwitz Markedspladsen Rynek Arbejderbyen Nova Huta Schindlers fabrik Kongeslottet Wawel

Efterskolen · 13. november 2014

Ring og få et tilbud

fra kr.

Store grupper med små budgetter Vi arrangerer skolerejser til alle europæiske storbyer. Men for en efterskole med et stramt budget er det oplagt at vælge en busrejse, der giver den bedste pris. Her et par eksempler: Berlin

bus 4 dage/3 nætter

fra kr. 1.095

Prag

bus 4 dage/3 nætter

fra kr. 1.295

Budapest

bus 6 dage/3 nætter

fra kr. 1.550

44 94 60 90

info@grupperejsebureauet.dk www.grupperejsebureauet.dk

Få en udbytterig studierejse Skal I se på mode i New York, bygningsværker i Dubai, historiske seværdigheder i Beijing eller opleve kulturen i Delhi?

Vi tilrettelægger studierejser til hele verden ud fra jeres ønsker og behov og er med jer under hele processen - fra idé til den veloverståede rejse. Vi kan lave et komplet program til jer, som sikrer en god pris og at det faglige indhold på turen er i top.

Delhi i 7 dage

Prisen er inklusiv: • Flybillet København – Delhi t/r • 6 overnatninger

fra kun kr.

4.995 Pr. pers. i en gruppe

Andre eksempler på studierejser m/fly

Dubai, 6 dage Washington, 7 dage Beijing, 8 dage New York, 7 dage

5.495 fra kun kr. 5.995 fra kun kr. 5.995 fra kun kr. 5.595 fra kun kr.

Priserne er pr. pers., hvis man rejser i en samlet gruppe.

Læs mere på jr.dk

Rejsekonsulent

Gunnar Fischer-Kjellman

har over 5 års branche erfaring og har speciale i studierejser. Kontakt Gunnar og få hjælp til at sammensætte en studierejse der passer til netop jeres ønsker og behov.

Kontakt: 86 20 77 86 / gufk@jr.dk

70 20 19 15

14090_JR_ann_HE1_Efterskolen_181x119mm_r2.indd 1

www.jr.dk

21/03/14 11.00

GRATIS* INTROTUR NYHED!

VRÅDAL AKTIV- & SKIREJSER fra kr. 1.498,-

STUDIETUR FOR GRUPPELEDERE SE DET MED EGNE ØJNE...

D. 19.-22. MARTS 2015 Vi sørger for: Busrejse fra Danmark, færgeoverfart, 3 overnatninger i nyrenoverede 4-7 mands lejligheder, morgenmad og aftensmad i lejlighederne (tilberedes af deltagerne), 1 middag på Straand Hotel, 2 1/2 dags liftkort og skileje. *Turen er gratis, hvis I booker en rejse til Vrådal i 2015/2016. Se mere på: www.alfatravel.dk/inspektionsrejse.html

Alle grupper hos AlfA Travel får deres helt egen AlfA Gate - GRATIS. Gaten er en unik portal på nettet, som giver dig adgang til al information om rejsen - både før, under og efter. Du får også mulighed for let og effektivt at kommunikere med rejsedeltagerne og din rejsekonsulent.

Kontakt os og hør mere...

Læs mere om gaten:

info@alfatravel.dk · alfatravel.dk · 8020 8870 Efterskolen_Vrådal_intro.indd 1

10/27/2014 3:20:36 PM Efterskolen · 13. november 2014

49

Annoncer

Aktivitetsrejse til Tjekkiet Forespørg også på Norge

 Busrejse T/R  6 dage / 3 overnatninger inkl. fuldpension  4 aktiviteter  Heldagsudflugt til Prag Skolerejser_Tjekkiet_181x27.indd 1

SKOLEREJSE TIL

DUBLIN 5 dg./4 nt. fly, hostel fra kr.

2.145

1.895,-

Rejs også til Berlin, Amsterdam, Prag og mange andre spændende storbyer.

03/11/14 13.57

FÅ ET MODERNE BERLIN-Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.: SPECIALISTEN MØNTVASKERI PÅ SKOLEN Uden investeringsudgifter og med positiv økonomi for skolen.

Danmarks førende i grupperejser til Berlin s. 12

Dette favorable vaskesystem er specielt udviklet til kostskoler, og mange skoler har allerede fået opsat vaskerier. Tilbudet gælder hele landet.

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

s.s.12 12

Kombinerer studietur og undervisning

Ring og hør nærmere.

Mogens Marquards Vaskerier ApS

Opgaver og idéoplæg

KILROYGROUPS.COM

Læs mere online om de 4 symboler og hvordan du kan forbedre din skolerejse Forslag til faglige besøg:

• Wicklow Mountains • Kilmainham Gaol • Gaelic Games

Kontakt os for mere information: • 7022 0535 • hol@kilroygroups.dk

Ring og hør nærmere på telefon 75 87 23 44 eller forespørg på e-mail: mm@jellingrejser.dk

Pris pr. pers. fra

185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

V/ Morten Marquard Tlf. 3098 1370 · Mail: mmmont@mail.dk CVR. 35466614

Tlf. 8646 1060 berlin@email.dk

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

www.berlinspecialisten.dk NU OGSÅ BILLIGE TURE TIL FLENSBURG OG HAMBURG

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® GØR SKOLEREJSEN EN KLASSE BEDRE

Deadline: Nr. 5 Udkommer 18. december.

Annoncefrist 5. december

Kontakt Jobannoncer Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh K Tlf. 33179586

Efterskolen · 13. november 2014

Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

med indbyggede skrivefunktioner

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk DK’s billigste!

Intropris ekskl. moms kr. 9.995,januar 2010

Gælder kun ved oplysning af rabatkode t.o.m. 30.11.2014

Rabatkode:

“IWBSKB46” Telefon: 7585 9100 E-mail: fmj@fmj.dk www.fmj.dk Reel AV rådgivning siden 1969

50

Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning rådgivning af frie skoler af af frie frie skoler skoler

NYHED! Epson Interaktiv Projektor

januar januar2010 2010

Efterspil

Af Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Et spørgsmål om ansvar Jeg bor i en landsby, hvor bybilledet år efter år, i generationer, har været præget af rendegravere og håndværkerbiler. Forældre på vej til arbejde, glade lyse børn fra den lokale børnehave og skole. Idyl og harmoni. Uro i verden er noget, den lokale antenneforening har sørget for, vi fik ind i stuerne.

I øjeblikket er verden i brand. Krig og store flygtningestrømme.

Bybilledet i min landsby er de seneste uger blevet lidt anderledes. Mange mørke mænd og kvinder med tørklæder går tur på fortovet. Deres børn leger foran det lokale hotel og har også nogle gange været aktive i idrætshallen. I øjeblikket bor 48 asylansøgere på det lokale hotel. På en tragisk baggrund giver det liv på hotellet her uden for turistsæsonen, den lokale købmand får lidt mere handel, men vigtigst af alt giver det impulser og anledning til at åbne øjnene for verden. Antenneforeningen har fået en mere direkte konkurrent.

Verden er flyttet inden for byskiltet.

Mens politikerne på Christiansborg snor sig, for på den ene side at tage det nødvendige humanitære ansvar for flygtningestrømmene, har de også blikket stift rettet mod meningsmålinger og det kommende valg. Derfor konkurrerer de på at stramme retorikken omkring håndteringen af flygtninge.

Endnu et valg med flygtninge som tema tegner sig.

Et valg der bygges op om frygt for det fremmede. Det plejer der at være stemmer i.

Men den danske folkesjæl er en underlig størrelse.

Mens mange på den ene side lægger stemmer til en hård retorik, så synes der modsat mange steder at være både forståelse og menneskelighed nok til at hjælpe i en svær situation. Ikke bare i min landsby.

Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh K

Telefon: 33 12 86 80, fax: 33 93 80 94 Mail: info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk

Medierne har de seneste uger bragt historier om udkantsområder, som ligefrem har fundet ud af, at de både kan hjælpe mennesker på flugt og samtidig skabe fornyet liv og arbejdspladser. Det gælder på Ærø, Langeland, Samsø og mange flere steder. Jeg har hørt, at de lokale på Samsø dytter med bilerne som velkomst, når der kommer en ny bus med flygtninge til øen.

Som Farshad Kholghi siger i dette nummer, så bestemmer vi selv, om vi vil gentage vores fejltagelser, eller om vi vil lægge en ny kurs. Vil vi gentage vores fejltagelse om at tale om dem og os, om at male et skræmmebillede af flygtninge. Eller vil vi tage vores medmenneskelige ansvar og se dem som en ressource til det danske samfund, uanset om de skal være her kort tid eller permanent.

Det valg er dit og mit.

Efterskolerne har siden 2007 haft en særlig mulighed for gennem en stipendieordning at gøre ekstra for integrationen ved at flere med flygtninge- og indvandrerbaggrund kommer ind i et kostskolemiljø, hvor unge uanset sprog, farve og kultur møder hinanden som ligesindede.

Ordningen var ved at løbe tør for midler, men ved de seneste satspuljeforhandlinger har partier på tværs af folketingssalen over de næste fire år bevilget godt 11 millioner kroner til en fortsættelse af stipendierne. Det er et godt politisk siganal, som kun kan gavne integrationen. Fordi vi ved, at unge ikke vestlige indvandre, flygtninge og efterkommere, som har gået på efterskole, både opnår højere karakterer og oftere tager en ungdomsuddannelse.

Efterskolerne kan gøre en forskel. Det er glædeligt, at politikerne bakker op.

Kontortid: Mandag-torsdag kl. 9-16 Fredag kl. 8.30-14

Direktør: Bjarne Lundager Jensen Formand: Troels Borring, tlf. 21792410

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Sorteret Magasinpost SMP ID nr. 42042

HISTORIE

.

E I K R D .

O DAL T S I H N E D l L a t Y r o G ny p – en

TILBUD Køb historie.gyldendal.dk inden den 31. december 2014 og spar 33% det første år.

9363 Alle priser er ex moms

FAGPORTALEN TIL HISTORIE 7.-9. klasse er et digitalt undervisningsmateriale til historie i udskolingen med didaktiserede forløb, historiekanon med opgaver, kildekursus, tidslinjer, information og film om prøven i historie m.m.

Undervisningsforløbene indeholder baggrundstekster, billeder, film samt et varieret kildemateriale med tilhørende spørgsmål. I forløbene stilles eleverne desuden opgaver, hvor de bl.a. kan bruge web 2.0-værktøjer. Der er både lange (8-12 timer) og korte (2-4 timer) undervisningsforløb.

Kildekurset lærer eleverne om kilder og kildekritik.

Alle kildetyper vises med eksempel og analyse. Derudover er der nye kilder, som eleverne selv skal analysere.

HISTORIE.GYLDENDAL.DK Skoleabonnement pr. år. pr. klasse på 7.-9. klassetrin.

Kr. 800,-

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk