Efterskolen 3-2015

Nr. 3

Synlig vejledning båret af personligheder

8. oktober 2015

21

9. klasse på ny måde Prøver to gange om året.

12

Målstyring efterskoler tøver Kan højne kvaliteten i undervisningen. Efterskoler skeptiske.

Foto: Peter Klode

14

Cepos giver eftertanke Indspark fra et bestyrelsesmedlem.

44

Indhold

Efterskolen 8. oktober 2015 Nr. 3 Redaktion Magasinhuset Flegborg 2A 7100 Vejle www.magasinhuset.dk Tlf 40 94 57 40 redaktionen@magasinhuset.dk www.efterskoleforeningen.dk Ansv. redaktør Torben Elsig-Pedersen, Tlf. 40945740 torben@magasinhuset.dk Journalister: Svend Krogsgaard Jensen, svend@magasinhuset.dk. Tlf. 30339935 Anders Herfelt Jensen, anders@magasinhuset.dk Layout Magasinhuset Kim Jønsson Jobannoncer Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H 1463 Kbh K Tlf. 33179586 annonce@efterskoleforeningen.dk Øvrige annoncer AC annoncer Tlf 86 28 03 15 Annonceinformation på www.efterskolen.com Abonnement Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. inkl. moms for et år - 11 numre.

Tilmelding på www.efterskoleforeningen.dk Tryk Arcorounborg A/S Udgiver Efterskoleforeningen Efterskolen 48. årgang.

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg.

Efterskolen er medlem af Danske Medier ISSN: 0109-8535

4

Nyt fra efterskolerne 10

Ros virker

Lærernes professionelle selvtillid stiger ved anerkendelse. Det virker faktisk bedre end lønstigninger, siger ledelsesforsker.

12

9. klasse på ny måde

Fagligheden skal op i 9. klasse. Flere efterskoler med i projekt.

14

Målstyring er også for efterskoler

Men indtil videre tøver efterskolerne med at tage det højt profilerede redskab i brug.

18

Uden mål går det ikke Mål gør læringen synlig for eleverne.

22

Pro et Contra

For og imod målstyret læring.

26

Lys i Hørsholm

Nærværende oplevelse i indskolingsdagene.

28

Evaluering i campingstole

Vejlederkonference kastede deltagerne ud i et eksperiment.

32

Unges behov skal styre vejledningen 34

Uden ledelse går det ikke Vejledning er et anliggende for ledere.

38

Sydkorea kigger mod Danmark

Efterskoleforeningen giver inspiration til sydkoreansk skolevæsen.

42

Læserdebat

Kan man kun gå på boglig efterskole, hvis man også er elite inden for musik eller idræt?

Nyheder

Replik

For mennesker, som af forskellige årsager skal opholde sig i landet i kortere eller længere tid, kan vi med enkle handlinger give gode oplevelse for familier, børn og unge – give dem fornyet mod på tilværelsen. De kan opleve en efterskolehverdag i forskellige nuancer, eller det kan være sammen med egnens folke- og friskoler, foreninger, højskoler og oplysningsforbund. Vi har et hovedsigte, som forpligter os på, at vores unge klædes på med udsyn.

Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen

Lone Primdahl

Ordblindeefterskolerne kritiserer erhvervsskolereform Indførelse af karakterkrav og det nye optagelsesforløb til erhvervsskolerne har betydet, at der i år er startet 3.600 færre elever på erhvervsskolerne end sidste år. Hvor mange ordblinde, der findes blandt de elever, der enten helt har valgt ikke at søge ind, eller ikke har bestået en eventuel prøve, findes der ikke tal for. Men hos ordblindeefterskolerne er der ingen tvivl om, at nogle af elementerne i erhvervsskolereformen har haft store konsekvenser for de ordblinde elever.

Lone Primdahl fra bestyrelsen for ordblindeefterskolerne fortæller, at der i første omgang ikke var givet tilladelse til, at elever, der skulle til optagelsesprøve på en erhvervsskole, kunne have sin it-rygsæk med. »Det svarer til, at man beder en svagtseende om at lægge sin briller,« siger hun.

Heller ikke de såkaldte sommerskoler, som blev sat i søen for at stramme op på de unges dansk- og matematikkundskaber, får en god karakter af Lone Primdahl. »Her beder man dem, der virkelig hader boglige fag om at bruge sin ferie på tre ugers ekstra bogligt terperi. Vi taler om 15-årige, der har gået 9 eller 10 år i skole, som først dumper én gang ved folkeskolens prøve. Så dumper de én gang mere 14 dage senere – i en prøve, der til forveksling ligner den første. Og så tror man åbenbart, at mange spildte år i skole kan reddes hjem på tre uger i ekstra-skole. Det hænger slet, slet ikke sammen,« siger Lone Primdahl.

Peter Koudahl, docent ved Nationalt Center for Erhvervspædagogik, mener, at man vælger den nemme og forkerte løsning, når man fokuserer på at øge det faglige niveau ved at sætte krav om dansk- og matematikkundskaber. »Der er alt for stort fokus på dansk og matematik. Og i virkeligheden starter problemet allerede i folkeskolen, hvor de praktisk/musiske fag stort set er udraderet i dag.«

Mette Sanggaard Schultz Hvis vi mener, der findes noget, der kan kaldes uddannelsessnobberi og vi virkelig ønsker at komme det til livs - så lad os afskaffe karakterer i grundskolen. Det er nemlig her, vi for alvor lærer børn og deres forældre, at noget er meget finere end noget andet.

Lola Jensen En betragtning af unge før og efter et år på efterskole har tydeligvis øget værdierne: Evnen til at være mod andre som man ønsker de skal være mod en selv.

Evnen til at tilgive.

Evnen til at have empati – øget tolerance – øget plads til forskellighed.

Evnen til at kode og læse andre menneskers sociale tilstand.

Evnen til at vise hensyn til andre – gensidig respekt.

Evnen til at magte skuffelse.

Evnen til at kunne udsætte sine behov.

Evnen til at vente på tur.

Evnen til at ytre sig på en respektfuld måde – at tale så andre bevarer lysten til at lytte.

Evnen til at lytte til andre (tale er sølv men tavshed er guld).

Evnen til at give et nap til det sociale fællesskab uden forventning om at få noget igen.

Evnen til at tage ansvar for egen oprydning.

Evnen til at passe på andres ting.

Evnen til at stå ved sit ansvar.

Og pludselig blev læringskoden knækket efter mange år med skolenederlag...

Efterskolen · 8. oktober 2015

3

s ko v s ko l e n

kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

Vild med vinter?

• Arbejder du med friluftsliv, outdoor, adventure, natursport eller lignende?

Modulet kører i vinteren 2015-2016 med start 29. november.

• Har I på din efterskole en obligatorisk vinteruge til fx Norge eller Sverige?

Du kommer på ture i uge 4, 10 og 11.

• Kunne du tænke dig at opgradere dine færdigheder til at undervise i friluftsliv i vinterfjeldet?

• Så er et vintermodul fra friluftsvejlederuddannelsen måske noget for dig!

Vintermodulet sikrer, at du bliver i stand til på betryggende vis at gennemføre vinterture som leder for grupper af begyndere og let øvede i norsk vinterfjeld.

Læs mere om modulet her: www.friluftsvejleder.science.ku.dk>Om uddannelsen>Studiehåndbog

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Elever udfordres på erhvervsvalg 100 % økologisk Landbrugslinjen på Bråskovgård Efterskoles er i gang med at lægge driften om til 100 procent økologi. Det er et naturligt skridt i retning af at behandle jorden og fødevarerne på en god og forsvarlig måde.

Landbrugslinjen forsyner køkkenet med kartofler, grøntsager og kød af egen avl, og

da meget af det allerede bliver produceret økologisk, har køkkenet på efterskolen allerede Det Økologiske Spisemærke i bronze.

Bråskovgård Efterskole er med 70 hektar, landets største efterskole målt i udendørs areal.

25-årig bygger til Viby Efterskole på Fyn kunne i begyndelsen af september fejre 25 års jubilæum med et stort arrangement i scenekunstens tegn. Skolen er samtidig i gang med at bygge ny dansesal, motionsrum, øvelokaler, producerstudie, indendørs amfi/foredragssal.

Henning Mejer Mortensen fejrer ligeledes 25 år som formand for skolens bestyrelse: »Det har været nogle utrolige spændende år at være med til. Jeg selv har også udviklet mig i takt med skolen. Med min

baggrund som mangeårig bankmand, var der mange nye ting, metoder og holdninger, der skulle læres og bearbejdes, når jeg med min finans-baggrund skulle forholde mig til Grundtvigs skoletanker og kostskolelivets opdragende hverdag. Det har været meget lærerrigt. Samtidig er jeg også meget stolt over den gode gænge skolen altid har været inde i: Vi har, og har altid haft, sorte tal på bundlinjen. Vi afslutter i disse dage den sidste etape af vores store byggeri.«

”Lomborg 10 – et skridt foran” er titlen på nyt vejledningsprojekt på Lomborg Gymnastik- og Idrætsefterskole, hvor målet er at klæde 10. klasses-eleverne endnu bedre på til fremtiden og vise dem en lille flig af dét, der venter dem efter uddannelseslivet.

Skolen etablerer samarbejde med lokale virksomheder, så eleverne arbejder med konkrete problemstillinger og løser opgaver I samarbejde med erhvervslivet. »Vi vil gerne udfordre eleverne på deres uddannelsesvalg og boglige interesser. Har de i virkeligheden taget stilling eller har de bare valgt den nemme løsning,« siger forstander Henrik Boye.

Projektet forløber over to runder.

Eleverne starter med at spore sig ind på en overordnet erhvervsretning efter interesse, og herefter bliver de fordelt ud på en af efterskolens samarbejdsvirksomheder. Opgaven i første runde er at undersøge noget om virksomheden.

Hvad gør de, hvad har de og mangler de noget, som eleverne kan bidrage med? I anden omgang kommer eleverne tilbage til virksomheden, præsenterer ideen og opgaveløsningen. »Vores elever skal ikke have noget, men komme med noget, som virksomhederne rent faktisk kan bruge i deres hverdag. Men projektet er også en alternativ måde at opnå dele af de faglige mål via praktisk arbejde. Det kunne for eksempel være at beskrive hverdagen på en arbejdsplads på engelsk. Så projektet er faktisk win-win for alle parter,« fortæller forstanderen.

Efterskolen · 8. oktober 2015

5

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Frie viljer i 150 år Eriksminde Efterskole ved Odder har fejret 150 års jubilæum med en stor musik- og kulturfestival. 800 glade og stemningsfyldte mennesker mødte op og deltog i hele dagens og aftenens festligheder. Der var koncerter, udstillinger, kunstprojekter, foredrag, fortælletime og samtaler med meget mere, hvor tidligere Eriksmindeelever og ansatte trådte op.

Forstander Søren Kristensen talte bl.a. om den frie vilje i sin jubilæumstale: »Da man i sin tid startede Eriksminde, og i hvert eneste øjeblik siden, har det krævet en stor indsats af en hel masse frie viljer. Og de frie viljer er måske i virkeligheden nøgleordet, når vi i dag fejrer vores 150-års dag. Det har krævet, at der har været mennesker, der af egen fri vilje har udtænkt idéerne, værdigrundlaget og menneskesynet bag skolen. Det har krævet, at mennesker fra både nær og fjern af egen fri vilje har villet bakke projektet op ved at indgå i skolekredsen.

Herfra har man valgt bestyrelser, der af egen fri vilje har valgt at lægge et stort arbejde i bestyrelsesregi. Ansatte er kommet til af egen fri vilje, fordi de har troet på projektet og har kunnet identificere sig med idéerne og værdierne bag.

Forældre og ikke mindst eleverne har af egen fri vilje besluttet at lægge ikke ubetydelige år af deres liv i lige præcis disse rammer, fordi det vakte en genklang i dem.

Når man samler og akkumulerer alle disse frie viljer, giver det en kraft og en styrke til at gøre noget ganske særligt, og alle muligheder er åbne i det liv, der udspiller sig på vores allesammens efterskole. Det er også i den grad dét, vi fejrer i dag.«

2000

efterskolelever på 19 efterskoler i Region Sydøstjylland har taget masser af billeder af deres efterskoleliv. Det er der kommet 19 skøre film ud af.

De fleste beskrivelser af livet på en efterskole går gennem skolernes egne kanaler. Men hvordan ser det ud, hvis man giver ordet - eller rettere sagt kameraet til eleverne selv? Det har efterskolerne i Region Sydøstjylland kastet sig ud i. »Vi har vendt kameraet 180 grader

mod eleverne selv, og bedt dem vise det, de selv synes er det bedste ved deres efterskole,« fortæller Helle Vestergaard, som er forstander på BGI Akademiet, den største af efterskolerne i regionen.

De 19 film er forskellige og dog ens. For de har allesammen det sjove, skøre og skæve, som eleverne oplever gennem et efterskoleår, som omdrejningspunkt.

Filmene blev brugt som appetitvækkere op til Efterskolernes Dag.

Se os! Der bliver taget masser af wefies med masser af fællesskab, når efterskoleelever er samlet.

»Efterskoleopholdet har uden tvivl rustet Sofie til at møde hverdagens udfordringer. Starten på gymnasiet har på ingen måde været vanskelig for Sofie - noget man ellers godt kan høre fra andre.

Efterskoleopholdet har vist hende, at hun sagtens kan klare sig på de givne præmisser, at hun sagtens kan være med i forhold til andre unge, og at hun endda på nogle områder er i front.« Marianne Kallesen, hvis datter har gået på Rønde Efterskole.

6

Efterskolen · 8. oktober 2015

Rundt om folk

Ingeniøren blev forstander. Nu fylder han 50. Bo Thorup, forstander på Midtjysk Efterskole har for få dage siden rundet 50 år. Han er uddannet ingeniør og har også arbejdet som sådan og i forskellige lederjobs, inden han først blev efterskolelærer og fra 2008 forstander i Ejstrupholm.

Ryslinge lancerer materialer til projektledelse Ryslinge Efterskole har udarbejdet nye undervisningsmaterialer, som understøtter eleverne i at iværksætte og lede innovative projekter. Materialerne er en del af skolens projektlederuddannelse og består af en elevrettet bog og en hjemmeside. »Formålet med vores projektlederuddannelse er at understøtte elevernes evner til at omsætte viden til handling.

De nye materialer er hands-on-redskaber, som eleverne kan anvende direkte i deres projektforløb. Som noget nyt er materialerne udarbejdet af lærerne selv.

På den måde er materialerne meget praksisnære og vi ved, de virker,« siger Torben Vind Rasmussen, forstander på Ryslinge Efterskole.

En lang række virksomheder og organisationer indgår i projektlederuddannelsen som opdragsgivere og samarbejdspartnere i elevernes projektforløb.

Også derfor fylder det professionelle samarbejde med erhvervslivet meget i de nye undervisningsmaterialer: »Hos os skal eleverne udvikle deres handlekompetencer. Det gør de bedst, når de arbejder med problemstillinger fra den virkelige verden, formuleret af repræsentanter fra erhvervslivet. Det kræver dog, at eleverne klædes på med konkrete værktøjer, som udvikler deres evner til at kontakte, samarbejde med og overlevere deres projekter til professionelle samarbejdspartnere,« siger Marlene Schmidt Larsen, underviser på Ryslinge Efterskoles projektlederuddannelse.

Rene Thomsen, 30 år, er ny forstander på Svankjær Efterskole.

Rene Thomsen blev ansat som lærer på Svankjær Efterskole lige efter han i 2011 var blevet færdiguddannet fra seminariet i Silkeborg. Nu sætter han sig i forstanderstolen.

Dybbøl Efterskole siger farvel til forstander Erik Bollerslev, der går på pension, og 1. janaur goddag til Jacob Carl Christensen. Den ny forstander har i en halv snes år været forstander på Tommerup Efterskole på Fyn. »Vi flytter hjem. Og muligheden for at vende hjem er en af grundene til, at jeg har søgt jobbet. Men det er også en spændende udfordring, og jeg kan godt lide udfordringer,« siger Jacob Carl Christensen, der selv stammer fra Sønderborg.

En anden årsag er, at Dybbøl Efterskole er baseret på kristne værdier. 42-årige Jacob Carl Christensen er uddannet teolog.

Bjørn Scherbarth, der tidligere på året blev afskediget fra Design- og Håndværksefterskolen i Skjern, er nu tiltalt for underslæb. Formand for efterskolen, Steen Madsen, siger til Dagbladet Ringkøbing-Skjern, at man i maj måned konstaterede, at nogle af skolens effekter og inventar manglede.

Da politiet ransagede den tidligere forstanders hjem dukkede effekterne op der, hvilket er baggrunden for anklagen.

Design- & Idrætsefterskolen Skamling er startet dette skoleår med et styrket trænerteam på fodbold- og håndboldlinjen, der i år føjer tidligere superligatræner Ole Schwennesen og tidligere landsholdsspiller Rikke Schmidt Poulsen til deres trænerteams.

Ole Schwennesen har en baggrund som træner for blandt andet superligaholdet SønderjyskE og Vejle Boldklub. Udover trænerjobbet hos Skamling arbejder han i dag som konsulent for SønderjyskE’s superligahold.

Rikke Schmidt Poulsen er tidligere landsholdsspiller, OL-guldvinder og Champions League-vinder med klubhold. Hun kommer og underviser som målmandstræner i Skamling ti gange i løbet af skoleåret 2015/16.

19. oktober bliver første arbejdsdag for Karsten Degnbol, 56, i forstanderjobbet på St. Andst Efterskole. Han har 28 års ledelseserfaring i bagagen. De seneste otte år har han været leder af kostskolen ved Studenterkurset i Toftlund, hvor de unge har mulighed for at erhverve studenterhuen på blot to år.

Også på Brøderup Efterskole er der uoverensstemmelser. Efter to år på posten er forstander Jesper Wæwer Mather opsagt og bestyrelsesformand Svend Winther Nielsen har trukket sig.

Det er angiveligt uenighed om den fremtidige strategi, der er årsag til bruddet. Den opsagte forstander ville udvide skolens kapacitet med opbakning fra formanden. Den øvrige bestyrelse var imod.

Rundt om folk Jobskift, udnævnelser, jubilæer, runde fødselsdage, mennesker der rykker.

Send redaktionen et tip og et foto.

Navnenyt sendes i mail til redaktionen@magasinhuset.dk

Efterskolen · 8. oktober 2015

7

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Bagenkop får ingen efterskole

Trods millionstøtte fra A. P. Møller Fonden og et ordentligt nedslag i salgsprisen på bygningerne, bliver den maritime efterskole i Bagenkop ikke virkelighed. Bestyrelsen bag drømmen om at genåbne Sydlangelands Maritime Efterskole i Bagenkop har opgivet arbejdet.

Bestyrelsen for Sydlangelands Maritime Efterskole havde ellers fået tilsagn om både at kunne købe efterskolebygningerne på havnen i Bagenkop og til at låne pengene. Men med de mange tilsagn fulgte også betingelser, som virkede urealistiske. Blandt andet at skolen allerede i august 2016 skulle have 65 elever.

Nyt fodboldstadion i Ågård Ågård Efterskole mellem Kolding og Vejle starter næste skoleår med et styrket sportstilbud. Efterskolen har købt 2,2 hektar jord på nabomarken og planlægger en udvidelse, der kommer til at betyde et nyt, moderne fodboldstadion, løbebane og andre udendørs aktiviteter, hvor eleverne kan udfolde det sportslige fællesskab. »Vi skal have skabt en fantastisk ramme for sport og udeliv på Ågård Efterskole, og derfor sker der en udvidelse af skolens udendørsfaciliteter. Det centrale bliver et nyt, moderne fodboldstadion, men der bliver også plads til andre aktiviteter,« fortæller forstander Ole Sørensen.

Nye studieretninger

Haarby Efterskole ser det som en af deres vigtigste opgaver at guide efterskoleeleverne videre i livet – og give dem et lille forspring til fremtiden. Derfor har de nu sammensat en efterskolepakke, der giver eleverne mulighed for allerede i 10. klasse at fordybe sig i en bestemt studieretning.

Kommende elever kan nu vælge sig ind på studieretningerne Business, som giver indblik i forretningsverdenen, Science, som gør eleverne klogere på videnskab og sundhed, Global, som giver globalt udsyn, eller Fitness, som lærer eleverne om samspillet mellem krop, træning og trivsel.

Uddannelsesvejledningen fylder i forvejen en del på efterskolen. Alle elever kommer derfor til to individuelle vejledningssamtaler. Derudover afholdes der en 8

Efterskolen · 8. oktober 2015

vejledningsdag og obligatorisk brobygning. »Det er utroligt vigtigt, at eleverne modtager så kompetent vejledning, at de kan træffe et kvalificeret valg i forhold til deres uddannelsesmæssige fremtid. Derfor vil vi

med de nye studieretninger gøre uddannelsesvejledningen til en endnu mere naturlig del af opholdet,« siger forstander Kim Thynebjerg.

Nye regler for chaufføren af efterskolens bus!

Nyt lovkrav betyder, at alle der fører en bus i arbejdstiden skal have EU-Efteruddannelse senest d. 29.2.16.

Det tager kun 5 dage (efter 29.2.16 tager det 20 dage).

Har du ikke kørekort til bus i forvejen kan du tage ét på kun 30 dage.

For mere information kontakt os på 70 60 65 00 eller info@dekra.dk

www.dekra.dk AMU-mål 40531 Personbefordring med bus, 30 dg/3.300 kr./32.487 kr., og 40527 EU-Efteruddannelse for rute- og bybuschauffører, 5 dg/550 kr./5.448 kr., er underlagt den til enhver tid gældende AMUlovgivning. Prisen er betinget af, om kursisten er i arbejde, og om kursisten har en videregående uddannelse, der har været brugt i erhvervsmæssig sammenhæng de sidste 5 år. For målgruppe, minimumsantal og yderligere info - se www.dekra.dk DEKRA AMU Center Sjælland A/S, Kirkebjerg Allé 90, Brøndby - DEKRA AMU Center Hovedstaden ApS, Industrigrenen 4, Ishøj - DEKRA AMU Center Sydjylland A/S, Gamstvej 1a, Vejen - DEKRA AMU Center Fyn ApS, Hans Egedes Vej 4, Odense NV - DEKRA AMU Center Midtjylland ApS, Arnborgvej 1B, Skjern - DEKRA AMU Center Midtjylland ApS, Logistikparken 5, Brabrand.

EfterskoleLANDSKAB

5 hurtige

Ros virker bedre end mere i løn ?: Har I undersøgt ,hvordan det forholder sig med ledelse på efterskolerne?

Lotte Bøgh Andersen er projektleder for LEAP (Ledelsesadfærd og performance), der er et projekt under KORA, CBS og Aarhus Universitet, der undersøger hvilke ledelsesformer, der fungerer bedst på skoler

?: Hvad er god skoleledelse?

Det er kombinationen af at arbejde visionært og brug af ikke-materielle belønninger. At arbejde visionært vil sige at opstille, dele og fastholde en stærk vision, forstået som en motiverende retning for organisationens arbejde. Og at benytte sig af ikke-materielle belønninger er at huske at rose og give positiv feedback, der knytter sig konkret til lærernes indsats og resultater.

?: Hvilken betydningen har ikke-materielle belønninger?

Det styrker lærernes professionelle selvtillid. På folkeskoleområdet har vi lavet analyser, der viser en sammenhæng mellem ikke-materiel belønning, frem for kontrollerende tiltag, og lærernes motivation og arbejdsglæde. Jeg vil tro, at det samme gør sig gældende indenfor efterskoleområdet.

10

Efterskolen · 8. oktober 2015

Der indgår en række frie grundskoler i projektet og ledelsesstrategierne ser ud til at virke ens på tværs af skoleområdet.

For nogle af de frie grundskoler gælder det, at værdigrundlaget fremstår meget klart, og er med til at give mening i det daglige arbejde. Det kan for eksempel være et kristent værdigrundlag.

?: Hvordan skabes et godt arbejdsmiljø?

Transformationsledelse, hvilket er opstilling, deling og fastholdelse af en stærk vision, ser faktisk ud til at være tæt forbundet med et godt arbejdsmiljø – forstået som individuel og kollektiv trivsel. Vi forventer, på baggrund af litteraturen, at de aktive ledelsesstrategier – og især transformationsledelse – kan forebygge dårlig trivsel på arbejdspladsen.

Vi er på nuværende tidspunkt ved at dykke nærmere ned i sammenhængene mellem ledelse og for eksempel stress, mobning og andre mere negative fænomener.

?: Hvilken rolle har medarbejderne i forhold til at skabe en god arbejdsplads?

Det er vigtigt, at medarbejderne accepterer ledelse i den forstand, at man anerkender, at lederen har en lederrolle frem for at være en af medarbejderne. Det kan være et problem i meget små organisationer, hvor lederen kommer fra samme fagprofession som medarbejderne. Derudover er ledelse jo netop et samspil mellem ledere og medarbejdere, og der er også kommet mere fokus på, at lederen kan uddelegere ledelsesopgaver til medarbejderne, hvis disse er villige til at tage dem. Dette kan være til gavn for både medarbejdernes motivation og skolens resultater. ●

NYE VEjE MED

sÆT sPOR af sTiNE KUNTz OG jEPPE zaBEl

VilD MED REaliTY Sæt spor. Vild med reality er et lettilgængeligt materiale til 7.- 9. klasse om genren reality-tv.

UNDERVÆRK af MalENE BENDix

Ida og Martha er på en usædvanlig sommerferie på Livø.

Underværk er den femte bog i EKKO-serien der kobler fiktion og fakta.

Med serien kan litteraturarbejdet gå nye veje.

6.- 10. KlassE

Ny bogpakke

7.- 9. KlassE

60 pct.

rabat

for medlemmer

inspiration udskoling www.dansklf.dk

Bestil senest 19. okt. og få rabat

TO NYE BØGER OM

Max MOfO

5.- 8. KlassE

af T.B. ROTTBØll

ExPEDiTiON WHiTEOUT

EROBRiNGEN

3. bind i serien om Max MoFo

4. bind i serien om Max MoFo

Max har fået et nyt spil, og nu gælder det om at komme over indlandsisen i en rasende fart i kapløb mod Kina og USA.

Max har fået et nyt spil, og nu gælder det for ridder Max MoFo om at generobre kongens stjålne krone.

DaNsKlf.DK – DaNsKlf@DaNsKlf.DK – 33 79 00 10

Baggrund

Udvikling

9. klasser skal gå i skole på en ny måde Flere efterskoler er godt i gang med at forandre undervisning og dagligdag for 9. klasserne, som ofte oplever et meget presset skema, når de både skal op til mange prøvefag og samtidig suge til sig af fællesskabet 9. klasse

Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

Stadig flere prøvefag presser eleverne i efterskolernes 9. klasser. Flere elever oplever, at de er stressede, når prøvefagene står i kø, samtidig med at kostskolemiljøet lokker med spændende valgfag og intenst kammeratskab. En række efterskoler kører forsøg for at udvikle 9. klasse. Faarevejle Fri- og Efterskole forsøger i dette skoleår at lette presset på eleverne gennem en helt ny planlægning af skoleåret. Målet er at frigøre tid, så eleverne i 9. klasse i højere grad får mulighed og tid til at kaste sig ud i fællesskab og valgfag på lige fod med eleverne i 10. klasse.

terskole ikke i tilstrækkelig grad oplever en faglig udvikling og dermed ikke præsterer godt nok. Det står i kontrast til efterskolernes gode faglige resultater i 10. klasse, hvorfor projektet fokuserer på, hvordan skoledagen kan tilrettelægges på en ny og mere optimal måde for 9. klasserne.

Opdelt i semestre På Faarevejle Fri- og Efterskole er dette skoleår som noget nyt semesteropdelt, således at eleverne i 9. klasse det ene halvår kan koncentrere sig om de humanistiske fag og i det andet halvår om de naturfaglige fag. »Det betyder, at eleverne går til prøve i december i de fag, de er undervist i det første halve år, mens de så har færre prøver i foråret. Vi håber for det første,

For eksempel har eleverne i øjeblikket 8 matematiktimer om ugen, fordi de skal til prøve til december. Det betyder, at vi kan fordybe os langt mere i undervisningen.

René Sørensen, lærer.

En dybere mening er, at eleverne i 9. klasse skal have lige så meget ud af skoleåret, som deres kammerater i 10. klasse. Efterskolen i Faarevejle er sammen med 11 andre efterskoler med i et udviklingsprojekt under Efterskoleforeningen. Afsættet for projektet er blandt andet, at en del elever i 9. klasse på ef12

Efterskolen · 8. oktober 2015

at det betyder, at foråret er knapt så stressende for eleverne, så de også føler, de kan tage fuldt del i efterskolelivet i den periode. Samtidig får de mere erfaring med at gå til prøve, når de skal op to gange i løbet af skoleåret. Når de har været til prøver i december, kan de nå at reflektere over, hvordan det er at gå til

prøve og måske justere noget til, inden prøverne i foråret. Så vi håber, der kommer en læring ud af forløbet,« siger lærer René Sørensen.

Det semesteropdelte skoleår betyder, at eleverne har langt flere timer i de fag, de skal op i det pågældende semester, mens der er fag som de slet ikke har i det halvår. »For eksempel har eleverne i øjeblikket 8 matematiktimer om ugen, fordi de skal til prøve til december. Det betyder, at vi kan fordybe os langt mere i undervisningen og faktisk også lave en mere spændende undervisning, hvor eleverne kan se formålet med det, de lærer,« siger René Sørensen.

Et stort fag som dansk er droslet ned i efteråret, men holdes vedlige med blot et par timer på skemaet om ugen, hvorimod faget får mange timer i foråret frem mod prøverne.

24 timers prøve På Ollerup Efterskole har man ligeledes fokus på, at fagrækken i 9. klasse med 11 prøvefag er en udfordring for at afvikle et godt skoleår. Derfor afsluttes to fag allerede til jul. Derudover har skolen valgt at sætte fokus på elevernes studiekompetencer og overgangen til en ungdomsuddannelse. »Mange af vores elever søger det almene gymnasium. Derfor har vi indledt en dialog med det lokale gymnasium om, hvilke forventninger de har til eleverne. Udbyttet fra det arbejde vil vi implementere i undervisningen,« siger lærer Rie Kofoed.

Aktuelt arbejder skolen på at få prøverne til at ligne det, elevene senere vil

Foto: Peter Klode

Del viden om 9. klasse

Ny skoledag skal afbøde fagtrængslen i 9. klasse.

møde i gymnasiet. For eksempel skabes der en sammenhæng mellem projektopgaven og prøverne, så eleverne trænes i at arbejde med større projekter, de kan fordybe sig i. Der vil også som i gymnasiet blive afviklet en 24 timers prøve, hvor eleverne trækker et emne, som de har et døgn at forberede sig i, inden den mundtlige prøve. Øger studiekompetencerne På ungdomsuddannelserne er der forventninger om, at eleverne har tilegnet sig nogle studiekompetencer, når de begynder. Det ønske har Ollerup Efterskole lyttet til. »Hos os betyder det, at alle elever kommer med i nogle studiegrupper i løbet af efterskoleåret, så de lærer at arbejde sammen og lærer at studere. Vi håber, vi opbygger en studieegnethed hos eleverne, og at den måde de lærer at arbejde på, rækker ud i den fremtid, der møder dem på ungdomsuddannelserne,« siger Rie Kofoed.

Mere struktur på den frie tid Projektleder Trine Juul Røttig er tov-

holder på efterskolernes udviklingsprojekt af 9. klasse. Efter at have været rundt på de tolv deltagende efterskoler og blandt andet haft dialog med både elever og medarbejdere har hun et foreløbigt godt råd til efterskolerne: »For eleverne er det et godt efterskoleår, hvis lærerne er med til at holde aktiviteterne i den frie tid og dermed fællesskabet i gang. Det kommer ikke af sig selv, når man går i 9. klasse. Eleverne efterspørger mere struktur og hjælp til den frie tid,« siger Trine Juul Røttig, men betoner samtidig at der naturligvis er forskelle på elevgrupperne fra skole til skole.

En anden observation er, at nogle elever har svært ved at komme med i fællesskabet. Står en elev uden for, kan det fylde så meget, at det er svært at få det fulde udbytte af efterskoleåret både fagligt og socialt. »På efterskolerne siger vi, at vi laver fælleskab for alle, men i praksis er alle ikke lige meget en del af fællesskabet.

Spørgsmålet blandt medarbejderne må være, hvad der skal til for, at alle kommer med,« siger Trine Juul Røttig. ●

Som et led i at udvikle 9. klasse, udbyder Efterskoleforeningen tre EdCamps forskellige steder i landet, hvor deltagerne kan dele viden og erfaringer.

EdCamp er en måde at organisere et videndelingsmøde på, så det skaber bedst mulig anledning til fælles refleksion, om det som deltagerne er optaget af. På EdCamp er der ingen eksperter, som giver svar. Til gengæld skabes der mulighed for at dele udfordringer og gode erfaringer med andre, som har et tæt kendskab til et emne – fx arbejdet med 9. klasse i efterskolen.

1. EdCamp om relationer – og herunder hvordan vi forstærker/forbedrer relationsarbejdet med sårbare unge, den 12. November kl. 11-15 på Klejtrup Efterskole i Midtjylland. Tilmeldingsfrist 29/10.

2. EdCamp om det at være fri skole – og herunder om at arbejde i og med fællesskaber, den 20. januar 2016 på Sydvestjyllands Efterskole, kl. 11-15.

3. EdCamp om overgange både i forhold til vejledning og i forhold til nye samarbejdsmuligheder, den 9. marts 2016 på Høng Efterskole, kl.

11-15.

Se mere og tilmelding på www.efterskoleforeningen.dk under kurser.

Efterskolen · 8. oktober 2015

13

TEMA

Målstyring

Læringsmålstyring er også for efterskoler Efterskolerne kan formodentlig profitere af at arbejde med læringsmålstyret undervisning. Det kan højne kvaliteten i undervisningen, men det skal gøres med respekt for skoleformens særlige kendetegn Undervisning

Fotos: Colourbox

Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

14

Efterskolen · 8. oktober 2015

Tilsyneladende er der ikke så mange efterskoler, som har taget den læringsmålstyrede undervisning til sig. Efterskolens research har i hvert fald ikke fundet skoler, der har erfaringer med det, men dog nogle, som så småt er ved at finde ud af, om det er noget, de vil bruge og i fald hvordan. Marie Neergaard, er efterskolelærer, har firmaet Læringslaboratoriet og laver kurser i arbejdet med at kvalificere læringen gennem læringsmålstyret undervisning. Hun har hidtil ikke haft succes med at fange efterskolernes interesse. »Generelt virker det som om, der på efterskolerne er en opfattelse af, at læringsmålstyret undervisning står i modsætning til det kreative og dannende, og når jeg henvender mig, tror jeg, de fleste takker nej uden egentligt at tænke nærmere over det,« siger hun og undrer sig over, at mange efterskoler på hjemmesiden skriver, at de arbejder med et højt fagligt niveau, men ikke skriver noget om, hvordan de arbejder med fagligheden. »På mig virker det som om, efterskolerne ikke har så stort et fokus på den boglige undervisning,« siger hun og synes, det er ærgerligt, når man nu bruger så meget af elevens tid i undervisningslokalerne. »Det er indlysende, at det kan gøres på mange måder, men for mig at se er det svært at komme uden om den læringsmålstyrede undervisning, som er en effektiv måde at gøre elevernes progression synlig,« siger hun.

Efterskolerne bør besinde sig på at være mere kritiske i forhold til, hvordan der arbejdes med planlægningen af undervisning, og i den sammenhæng kan læringsmålstyret undervisning måske inspirere.

Behov for skarpere didaktiske refleksioner Formand for Pædagogisk Enhed i Efterskoleforeningen, Lone Greve Petersen, ser gerne, at efterskolerne kigger nærmere på den læringsmålstyrede undervisning. »Der sker rigtig meget i folkeskolen i disse år, hvor der foregår en didaktisk oprustning, og vi skal være opmærksomme på, at om få år vil de 9. klasse elever, vi får kunne det samme, som de nu kan i 10. klasse,« siger hun og tilføjer, at efterskolerne er skarpe på dannelsestænkningen og på skolernes profiler, men at det faglige også hører med og er

Efterskolerne skal holde fast i friheden til at lave skole på deres egen måde. De skal ikke efterligne folkeskolen, men kan godt lade sig inspirere.

Jens Rasmussen en væsentlig del af dannelsesprojektet. »Vi ved jo fra Damvad rapporten, at vi ikke løfter vores elever i 9. klasse lige så godt, som de andre grundskoler, og det giver bestemt anledning til overvejelser over, om vi nu også er skarpe nok på vores didaktiske refleksioner i tilrettelæggelsen,« siger hun og opfordrer derfor efterskolerne til at besinde sig på at være mere kritiske i forhold til, hvordan der arbejdes med planlægningen af undervisning.

Udarbejde egne mål »Vi siger ofte, at vores elever lærer så meget andet, men det er jo ikke en modsætning til at vi også tager fat på de faglige udfordringer,« siger Lone Greve Petersen og synes, det ligger lige til højrebenet, at være mere bevidste om at tænke i læringsmål.

Det behøver jo ikke at være de ministerielle mål. Vi kan formulere vore egne, og tænke dem ind i forhold til de specielle muligheder, der ligger i vores skoleform, hvor fællesskabet blandt andet har en fremtrædende rolle.

Lone Greve Petersern

»Det behøver jo ikke at være de ministerielle mål. Vi kan formulere vore egne, og tænke dem ind i forhold til de specielle muligheder, der ligger i vores skoleform, hvor fællesskabet blandt andet har en fremtrædende rolle,« siger hun.

Udnyt friheden til at højne kvaliteten »Efterskolerne skal holde fast i friheden til at lave skole på deres egen måde. De skal ikke efterligne folkeskolen, men kan godt lade sig inspirere,« siger Professor Jens Rasmussen, der synes, det vil være klogt af efterskolerne at tage den læringsmålstyrede undervisning til sig alene af den grund, at forskningen peger på, at det gør en forskel og højner kvaliteten.

Marie Falkesgaard Slot, der er Ph.d. i læremidler og danskfagets didaktik og programleder i Center for Anvendt Skoleforskning University College Lillebælt vurderer, at efterskolerne har fantastiske muligheder for at lave virkelig spændende læringsforløb. »Det skal efterskolerne ikke holde op med, men da struktureret planlægning af undervisningen og målsætninger for elevernes læring har positiv indvirkning på læringsudbyttet, giver det god mening at kigge nærmere på den læringsmålstyrede undervisning,« siger hun og tilføjer, at man dog skal passe på det, Thomas Højgaard har kaldt for dannelsesfælden og færdighedsfælden.

»Et stærkt fokus på dannelsesaspektet må ikke føre til, at den faglige undervisning er helt uden mål, mens et for snævert fokus på mål og færdighederne ikke må stå i vejen for efterskolernes kerneydelse, som er arbejdet med livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse,« siger hun. ●

Efterskolen · 8. oktober 2015

15

Målstyring

TEMA

Hvor meget fylder læringsstyret undervisning på jeres efterskole?

?

Lise Hadrup Viceforstander, Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole Sidste år satte vi et arbejde i gang, som fokuserede på didaktik. Vi manglede et fælles sprog for didaktikken, og det er vi ved at etablere. Baggrunden er blandt andet det faktum, at vi har lærere med meget forskellige uddannelsesbaggrund og derfor også med forskellig tilgang til det didaktiske. Vi arbejder med feedback både fra lærer til elev, mellem eleverne og fra lærer til lærer. Målet er at gøre læringen synlig for eleverne, og i det arbejde er den læringsmålstyrede undervisning interessant. Hvis hverken lærer eller elev er klar på, hvad det er, der skal læres i et eller andet undervisningsforløb, er det jo vanskeligt at arbejde med feedback.

16

Efterskolen · 8. oktober 2015

Vi har ikke en ide om, at alle lærere skal arbejde med det her på den samme måde. Lige nu eksperimenterer vi, og i den forbindelse er der mange, som prøver de samme ting af, men vi forestiller os, at der også i fremtiden skal være plads til at gøre tingene på forskellig vis. Det er dog min klare oplevelse, at lærerne ser muligheder i det med at sætte mål og gøre læringen synlig for eleven.

I forbindelse med vores eksperimenter har vi en konsulent tilknyttet, og vi arbejder aktuelt med feedback mellem lærerne, som blandt andet overværer hinandens undervisning.

Helle Barnhøj Forstander, Askov Efterskole Hos os har vi fokus på synlig læring, som jo lægger sig op ad den læringsmålstyrede undervisning. At efterskolerne ikke kan stå mål med folkeskolerne på 9. klasse har været en øjenåbner for os, og derfor har vi meldt os til Efterskoleforeningens 9. klasse projekt. I den forbindelse har vi undersøgt, hvordan det står til hos os selv, og det viser sig, at mange elever ikke har fokus på, hvad de lærer. Når man spørger om de får noget ud af undervisningen, svarer mange, at de har haft det sjovt eller, at læreren er sød. Men de er ikke opmærksomme på, hvad de egentligt lærer.

Vi har derfor valgt en model, hvor vi fokuserer på synlig læring, og i stedet for at måle læringen på afgangsprøverne vil vi arbejde med evaluering og feedback.

I den forbindelse er vi opmærksomme på, at for meget systematisering og detaljering kan være et problem. Vi skal finde vores egen vej, og vi må ikke overse de muligheder, der ligger i vores særlige skoleform for at lære i mange forskellige sammenhænge.

Vi bruger det kommende år på at afklare, hvad vi præcist vil gøre, og vi har skudt processen i gang med et pædagogisk arrangement.

Helle Nørregaard Viceforstander, Midtjysk Efterskole Vi har erfaringer med målstyret undervisning fra projektet ’Den Inkluderende Efterskole’, som vi var med i sidste år. Og vi kunne se, at den læringsmålstyrede undervsining virker i forhold til inklusion. Det med at eleverne er klar over, hvad det er, de egentligt skal lære, det hjælper dem, der har svært ved læringen, fordi de så lettere kan overskue det, de er midt i. Og for de dygtige elever kan det være med til, at de fokuserer og ikke kommer for langt ud ad en eller anden tangent.

Vi opfatter ikke målstyret undervisning som ”svaret ” på alle udfordringer, men ser det mere som en af flere muligheder for at arbejde med de unges læring.

Vi afviser bestemt ikke, at læringsmålstyret undervisning kan være en god måde at arbejde på, men vi skal huske, at der også er masser af læring i processer, og måske kan der være en fare for, at et stærkt fokus på mål får os til at overse de mange processer, hvor læringen måske ikke lige kan beskrives i konkrete mål.

...Og hjælp verdens fattigste i kampen mod sult

Bag, sælg og doner pengene til Folkekirkens Nødhjælp inden den 4. januar 2016 og vind en spændende præmie til din skole.

Find lærervejledning og lækre opskrifter udviklet specielt til ”Bag Så Det Batter” af Annemette Voss på www.bagsådetbatter.dk

Efterskolen · 8. oktober 2015

17

TEMA

Målstyring

I debatten får man ofte indtryk af, at lærerne skal sætte mål for den enkelte elev i hver lektion over hele året. Men mindre kan gøre det, og det afgørende er, at eleven involveres i evalueringen for på den måde at synliggøre læringen.

Foto: Per Gudmann

18

Efterskolen · 8. oktober 2015

Uden mål går det ikke Det er svært at forestille sig en undervisning uden mål.

Men detaljeringsgraden i målbeskrivelsen kan blive for stor og være spild af tid og ressourcer. Læringsmålstyret undervisning kan dog være et godt redskab til at synliggøre læringen og dermed højne kvaliteten

Tekst: S vend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

Læringsmål for hver enkelt elev i hver eneste lektion i alle fag i hele skoleforløbet. Et scenarie, der jævnligt males frem i forhold til den læringsmålstyrede undervisning, som aktuelt fylder i den pædagogiske debat. Ifølge professor Jens Rasmussen er der tale om en karikatur. »Der er nogle seriøse misforståelser i omløb. Det har aldrig været meningen at lave mål i en sådan detaljeringsgrad,« siger han og tilføjer, at det ville være spild af tid og ressourcer, hvis man gjorde det. »Det væsentligste mål er at holde øje med, om eleverne faktisk lærer det, der forventes, de skal lære af den undervisning, man sætter i værk. At læreren fokuserer på læringen frem, for aktiviteterne,« siger han og ærgrer sig over, at Undervisningsministeriets vejledning til, hvordan man kan arbejde med den læringsmålstyrede undervisning godt kan forstås som et argument for at lave en meget detaljeret målbeskrivelse.

Ikke den afgørende indsats Professor Per Fibæk Laursen synes, man kan lade sig inspirere af ministeriets model, men synes ikke lærerne skal føle sig forpligtet til at følge den.

»Den kræver et meget stort forberedelsesarbejde, og den store detaljeringsgrad forekommer ubrugelig for de fleste,« siger han og forklarer, at i en bred betydning af begrebet er en hvilken som helst nogenlunde hæderlig undervisning læringsmålstyret. »Hvad skulle næsten ellers styre undervisningen og læringen,« siger han og tilføjer, at der også til en vis grad er belæg for, at læringsmålstyret undervisning virker. »På John Hatties liste over, hvad der virker, er det med målstyring med, men det ligger et stykke nede på listen. Så man kan ikke sige, at det er den afgørende kvalitet ved undervisningen,« siger han og konstaterer, at den læringsmålstyrede undervisning alligevel har fået en fremtræden plads i den pædagogiske diskussion.

Modstand fra pressede lærere »For mig at se hænger det stærke fokus på læringsmål sammen med, at det med at sætte præcise og klare mål og foretage målinger passer ind i en tankegang, som i forvejen er fremherskende i både ministeriet og kommunerne,« siger Per Fibæk Laursen og peger samtidigt på, at der også er en mere praktisk forklaring. »Jeg tror, der har været en del tomgang i skolerne, hvor læreren har gen- • Efterskolen · 8. oktober 2015

19

TEMA

Målstyring

nemgået stof og sat elever i gang med aktiviteter, uden at det nødvendigvis har bidraget til deres læring, og det levner jo plads til forbedringer,« siger han og tror, at den megen modstand mod den læringsmålstyrede undervisning desuden handler om, at lærerne føler sig pressede. »Mange oplever, at forvaltningen og ministeriet forsøger at presse endnu en tidskrævende opgave ned over hovedet på dem,« siger han peger på, at en meget rigid og detaljeret beskrivelse af læringsmålene risikerer at blive instrumentel.

Fare for instrumentel tilgang »Man risikerer at indsnævre undervisning til det, man har planlagt i forvejen.

En vigtigt ting ved undervisningen er jo, at man er åben overfor en ægte dialog med eleverne og åben overfor uventede ting, der sker i mødet med eleverne,« siger Per Fibæk Laursen.

Man risikerer at indsnævre undervisning til det, man har planlagt i forvejen. En vigtigt ting ved undervisningen er jo, at man er åben overfor en ægte dialog med eleverne og åben overfor uventede ting, der sker i mødet med eleverne.

Per Fibæk Laursen Marie Falkesgaard Slot, der er Ph.d. i læremidler og danskfagets didaktik og programleder i Center for Anvendt Skoleforskning, University College Lillebælt, ser den samme fare. Hun har blandt andet være med til at udvikle et digitalt værktøj til den læringsstyrede undervisning kaldet Målpilen. »I vores arbejde kan vi se, at undervisning, der ikke rammesætter mål for eleverne læring og ikke kobler målene 20

Efterskolen · 8. oktober 2015

Læringsmål i sig selv giver ikke en høj effekt på læringsresultatet. Det afgørende er, at man inddrager eleven og laver evalueringer undervejs.

Marie Neergaard

til klare indholdsvalg, risikerer at blive ustruktureret og ufokuseret. Hvis målstyringsbestræbelserne instrumentaliseres er der en fare for, at fagligheden og fordybelsen ikke udvikles,« siger hun og peger på, at det oftest sker, hvis ikke en stærk faglighed er udgangspunktet for undervisningen. »Man skal lave gode undervisningsforløb, som hele tiden har det kernefaglige i sig,« siger hun og fortæller, at det skal være fagligheden, der driver arbejdet. På den måde undgår man nemlig at indholdstømme målene. » Det som virker er udvikling af fagdidaktiske kompetencer hos læreren og herunder er målorienteret undervisning et element,« siger hun og tilføjer, at når den målstyrede læring virker, er det fordi, det er en særlig struktureret og systematisk måde at arbejde med elevernes læring.

Eleven skal inddrages »Læringsmål i sig selv giver ikke en høj effekt på læringsresultatet. Det afgørende er, at man inddrager eleven og laver evalueringer undervejs,« siger efterskolelærer, Marie Neergaard. Hun har arbejdet med læringsmålstyret undervisning i nogle år og forklarer, at det er vigtigt, at eleven selv har forstået, hvad der skal læres og kan se, hvornår det er lært. »Læringsmålene er således nødvendige, for uden dem ved vi ikke, hvad vi skal evaluere, og eleverne aner ikke, hvad der forventes af dem,« siger hun og tilføjer, at evalueringen skal ske i processen, og at feedback skal gives undervejs.

»På den måde sikrer man, at læringsmålene tilpasses til den enkelte elev,« siger hun og forklarer, at hun ikke vil afvise at detaljerede individuelle læringsmål kan have en effekt. »Men jeg synes ikke, det er muligt at arbejde med, fordi der simpelthen ikke er tid til det. Jeg arbejder med fælles mål for klassen, tilpasser i samarbejde med eleven målene i processen og differentierer gennem taksonomier og forskellige stilladseringer,« siger hun og fortæller, at eleverne tager rigtig godt imod læringsmålstyringen.

Det er også udfordrende »De er glade for det og synes, det er effektivt, for når de ved, hvad de skal lære, får de det også lært, og så giver de udtryk for, at det er dejligt endeligt at forstå, hvad det er læreren forventer af dem,« siger Marie Neergaard og fortæller, at arbejdet bestemt også kan være udfordrende. »Ens vaner udfordres. Som lærer er man vant til at arbejde under tidspres.

Hvad skal jeg lige lave i morgen? Så finder man måske lynhurtigt nogle tekster eller nogle opgaver,« siger hun og forklarer, at den læringsmålstyrede undervisning har et baglæns design. »Man skal jo starte med at tænke på, hvad det er, man vil have, at eleverne skal lære og dernæst tænke i aktiviteter,« siger hun og forklarer, at det kræver, at man er lidt på forkant. »Og det er helt klart en svær øvelse, for lærere føler oftest, at de er bagud,« siger hun. ●

8:35 PM

Clio Online PRØV GRATIS

WEBINAR

KURSER

LOG IND

Komplette digitale læringsportaler til dine fag Med årsplaner opbygget efter forenklede Fælles Mål Klik på din favoritportal §

... eller prøv den gratis i 30 dage på clioonline.dk

TEMA

Debat

Pro Et Contra: Er læringsmålstyret undervisning en god ide?

Viceforstander på Hørby Efterskole, Ole Læborg: Processen er det vigtigste

Der er ikke noget galt med at opstille læringsmål. Det har lærerne gjort i mange år, men der er en fare for, at et meget stærkt fokus på målene skubber processen i baggrunden, og det er netop processen, der er afgørende for læringen. Det mener viceforstander på Hørby efterskole, Ole Læborg,. »Det der sker for øjeblikket omkring læringsmålstyret undervisning bekymrer både mig og andre. Jeg kan være bange for, at pressede lærere tager et sådant værktøj til sig for udelukkende at kunne dokumentere, at de har nået, hvad der forlanges og derved lægge mindre vægt på det konkrete arbejde, hvor det blandt andet handler om at holde ud, gøre sig umage og finde nye veje.« siger han og tilføjer, at den udvikling, den enkelte elev egentligt skal nå gennem læring, let bliver forbigået, fordi man er så fokuseret på, at man skal kunne det og det. »Det er vigtigt at være opmærksom på processen i et læringsforløb. Det er i den, man bliver bedre til at bruge den ny viden, man tilegner sig, og det styrker den indre motivation,« siger han og forklarer, at i det øjeblik man føler, at man mestrer noget, vokser man og føler, at man lærer. »Målene er ikke nok i sig selv, og så er der jo i øvrigt ikke nogen af os, der ved, hvad de unge mennesker skal kunne om fem til ti år. Hvis jeg sætter en række mål op for læringen, ved jeg derfor ikke, 22

Efterskolen · 8. oktober 2015

Vi flytter ikke de unge ved at flytte vores fokus fra aktivitet til læring. Det der flytter noget er, når læreren er autentisk i mødet med den unge. om det er det, de skal lære eller kunne i fremtiden,« siger Ole Læborg. »Læringsmålstyringen risikerer let at blive instrumentel, og når vi gerne vil opdrage til selvstændighed, ligger der en modsætning i, at vi opstiller specifikke mål for de unges læring,« siger han og forklarer, at fokus derfor skal ligge på den mellemstation, som processen er og på at sikre, at de unge inddrages i arbejdet med deres egen udvikling. »Og de unges udvikling er mere end det faglige. Vi arbejder jo også med det sociale og med det personlige. Noget som kan være vanskeligere at måle, men som dybest set er forudsætningen for overhovedet at lære,« siger Ole Læborg

og peger her på, at relationen mellem voksen og elev er essentiel. »Vi flytter ikke de unge ved at flytte vores fokus fra aktivitet til læring.

Det der flytter noget er, når læreren er autentisk i mødet med den unge,« siger han og forklarer, at det er i relationen, hvor man gensidigt overgiver sig til hinanden og det fælles projekt, at de store landvindinger ligger. »Dynamikken og dialektikken i processen er det, man skal have for øje, og det går ikke uden den gode relation,« siger han og tilføjer, at efterskoleformen i den forbindelse får noget forærende på forhånd. »Og der skal vi huske ikke at smide barnet ud med badevandet,« siger Ole Læborg og forklarer, at efterskolernes fornemste opgave er at hjælpe det hele menneske på vej, og der er det ikke tilstrækkeligt med fokus på læringsmålene. »Det er klart, at vi ikke lever på en øde ø, og vi skal afgjort være opmærksom på alle de positive ting, der sker på folkeskoleområdet. Men vi skal værne om det, der er specielt ved os både i forhold til samfundet og til den enkelte,« siger han og advarer mod ukritisk at tage læringsmålstyringen til sig. »Vi må ikke komme til at skyde os selv i foden ved at glemme dannelsesaspektet og karakterdannelsen,« siger Ole Læborg.

Marie Neergaard, cand. mag. i sprogpsykologi, efterskolelærer og indehaver af virksomheden, Læringslaboratoriet: Man skal vide, hvor man skal hen Cand. mag. i sprogpsykologi og efterskolelærer Marie Neergaard ser læringsmålstyret undervisning som et rigtig godt bud på, hvordan man kan sikre kvaliteten i undervisningen. »Styrken ved læringsmålstyret undervisning er, at det bliver nemmere at give eleverne feedback og nemmere at vurdere dem på det, de skal, fordi lærer og elev er enige om, hvad det er, man skal kunne for at nå målet,« siger hun og sammenligner det ikke at sætte mål for læringen med at bede nogen om at køre et tur uden at fortælle dem, hvor de skal hen, eller hvordan der ser ud, der hvor de skal hen. »Vi er nødt til at fortælle eleverne, hvad det faktisk er, vi gerne vil have, at de skal kunne, når vi er færdige med et forløb og hjælpe dem med undervejs at se, om de er på rette vej,« siger hun og forklarer, at alle lærere sætter mål og altid har gjort det. »Men målene skal være mere tydelige, og så skal de være synlige for eleverne.

Det er nemlig essentielt, at eleverne kan vurdere sig selv. At de selv forstår, hvornår noget er godt, og hvornår noget er skidt,« siger Marie Neergaard. Hun peger på, at læringsmål ikke giver væsentlig effekt i sig selv. Det der giver effekt er, at man evaluerer undervejs frem for at lave afsluttende tests. »Men vi er nødt til at sætte mål op for læringen. Gøre det tydeligt for eleverne,

hvad kriterierne for målopfyldelsen er, hvis vi skal kunne arbejde med evalueringerne og give ordentlig feedback.

Hvis ikke vi ved, hvor vi er på vej hen, kan vi jo ikke give feedback,« siger hun og ser læringsmålstyret undervisning som et bud på, hvordan vi kan undgå test og samtidigt være i stand til at vurdere eleverne undervejs og sikre en progression i deres læring. »En del ser den læringsmålstyrede undervisning som modsætning til det kreative, det dannende, det levende ord og den sprudlende undervisning, men den modsætning ser jeg slet ikke,« siger Marie Neergaard og forklarer, at der jo foregår meget andet i undervisningen end at stile mod et specifikt mål. »Man skal være opmærksom på, at læringsmålstyring ikke er en metode, men en didaktisk ramme, som man lægger ned over undervisningen. På en måde ændrer læringsmålstyringen ikke nødvendigvis på de aktiviteter, der konkret foregår i undervisningssituationerne,« siger hun og tilføjer, at presset på lærernes tid kan være en udfordring. »Lærere oplever ofte, at de er et skridt eller to bagud, og her skal du være et skridt foran. Det er jo et baglæns design, hvor man starter med at tænke på, hvad eleverne skal lære, og ikke hvad man skal lave med dem i

morgen tidligt,« siger hun og forklarer, at der er behov for en vis tilvænning, når man vil arbejde læringsmålstyret. »Der findes helt sikkert også dårlig læringsmålstyret undervisning. Det handler derfor om at være kritisk overfor sin egen undervisning,« siger hun og tilføjer, at det er vigtigt også for efterskolerne at tage den læringsmålstyrede undervisning til sig, fordi eleverne om ganske få år vil være vant til det fra folkeskolen, og fordi gymnasierne arbejder med det. »Men vigtigst fordi det er et godt bud på, hvordan man sikrer kvaliteten i undervisningen,« siger Marie Neergaard. ●

Man skal være opmærksom på, at læringsmålstyring ikke er en metode, men en didaktisk ramme, som man lægger ned over undervisningen.

På en måde ændrer læringsmålstyringen ikke nødvendigvis på de aktiviteter, der konkret foregår i undervisningssituationerne.

Efterskolen · 8. oktober 2015

23

Løst og fast

Frikvarter

Kan man også være talblind?

Der er i mange år blevet talt meget om ordblindhed – dysleksi - og der er mange muligheder for at få hjælp, tage kurser eller få hjælpeprogrammer. Men når snakken kommer til talblindhed – dyskalkuli – er det noget som mange mennesker aldrig har hørt om til trods for, at man mener, at 5% af befolkningen lider af dette i nogen eller høj grad.

På HF & VUC Fyn i Nyborg har man nu oprettet en hf linje for talblinde. I sommeren 2014 testede HF & VUC FYN alle, som havde valgt matematik c. Fem ud af 50 blev efterfølgende tilbudt dyskalkuliundervisning med tre gange tyve minutters ekstra hjælp om ugen, fordi de havde problemer med tal. Fra dette skoleår er oprettet en egentlig treårig hf-linje for talblinde.

Langt færre optaget på erhvervsuddannelse

De nye adgangskrav til erhvervsuddannelserne medfører et fald på 3.600 elever. Det er værre end forventet og vil medføre fyringer af lærere, varsler Danske Erhvervsskoler.

Nye tal fra Undervisningsministeriet viser nu, at 28.400 elever er blevet optaget på erhvervsuddannelsernes grundforløb i 2015. Det er et fald i forhold til sidste år på 11 procent.

Indførelsen af optagelseskrav på erhvervsuddannelserne har resulteret i, at ca. 4.300 elever har været indkaldt til en optagelsesprøve. Heraf deltog 2.800 elever i prøverne, og ca. 1.700 elever bestod.

Tre ting der giver smag på erhvervsuddannelse Hvad kan skolen gøre anderledes, for at flere elever vælger en erhvervsuddannelse?

Det har EVA’s vicedirektør Katja Munch Thorsen tre råd til: 1. Undervis mere praksisrettet 2. Tal erhvervsuddannelserne op 3. Giv lærerne opdateret viden om erhvervsuddannelserne

Flere gratis fagartikler til lærere Undervisningsforlaget Alinea overtager Danmarks førende videns-site blivklog.dk.

Nu skal endnu flere lærere have adgang til endnu mere faglig viden – helt gratis.

I dag bruger omkring 10.000 lærere hver en eller flere af de godt 100 fagartikler, der ligger gratis tilgængeligt på blivklog.dk. Alinea vil udvikle sitet, så flere får gavn af det.

24

Efterskolen · 8. oktober 2015

Mange lærere føler sig ikke kvalificerede til at vejlede eleverne, fordi de ikke har tilstrækkeligt kendskab til de forskellige uddannelser. Kun 12 % af lærerne i 8. og 9. klasse mener, at de har et godt kendskab til erhvervsuddannelserne, mens 42 % mener at have et godt kendskab til de almengymnasiale uddannelser.

Kilde: EVA

Livsduelighed på meddelelse 19. maj 2015 skoleskemaet

Psykisk sygdom på skolens dagsorden

Undervisningsmaterialet har en psykisk lidelse. Under”Bryd tavsheden – Ta’ fat søgelsen spurgte også ind i hinanden” er en del af til læreres og uddannelLandskampagnen ”EN sesinstitutioners evne AF OS”, som er en indsats til at tage hånd om elever På Malling Skole i Aarhus Kommune målrettet unge på de ældmed en psykisk lidelse. På har man gjort brug af Skolereformens ste klassetrin. Materialet spørgsmålet om, hvorvidt muligheder og indført et helt nyt fag i skal skabe opmærksomhed skolen eller uddannelsesudskolingen. Faget hedder Livsparat og og dialog blandt de unge omkring det at institutionen gjorde noget særligt for at ligger fastlagt i elevernes skemaer i klaskampagnen OS sætter psykisk sygdom på skolernes have en psykisk lidelse ellerdagsorden være kamskabe åbenhed om psykisk sygdom, svaserne 7.,EN 8. ogAF 9. klassetrin. merat eller lærer til en elev med en psyrede næsten 60 procent nej. Til gengæld Timerne til faget tages fra puljen til unkisk lidelse.EN AF OS nu fokus på psykisksvarede næsten halvdelen (46 procent), undervisning.sætter Indholdet t helt nytderstøttende undervisningsmateriale Landskampagnen sygdom At der er behov for dialog om psykisk sygat de ville til undervisningen er en styrkeog resdets folkeskoler, ungdomsskoler, erhvervsskoler, gymnasier og øvrige skoletilbud til unge. Medønske, at en studievejleder eller dom, bekræfter en omfattende undersølærer blev opmærksom på den adspurgtes sourcebaseret tilgang til arbejdet med alet ”Bryd tavsheden – Ta’ fat i hinanden” ønsker kampagnen at skabe dialog blandt elever og gelse blandt målgruppen, som tidligere problemer – og tog initiativ til at tale med elevernes alsidige udvikling, uddannelisere forsesparathed derigennem at bidrage til afstigmatisering af psykisk sygdom.med Undervisningsminister er gennemført i forbindelse EN AF vedkommende. Blot 15 procent svarede og livsduelighed. ne Antorini er glad for tiltaget med det nye materiale.

OS-kampagnen. Undersøgelsen blev nej på spørgsmålet gennemført blandt knapt 1000 unge og Link til undervisningsmaterialet: omhandlede de ungessom oplevelse en-af-os.dk/brydtavsheden ceres undervisningsmaterialet ”Bryd tavsheden – Ta’ fat i hinanden”, er en af deldet afatLandskampagtackle skole og kammeratskab, når man

AF OS’ indsats målrettet unge i folkeskolen, på ungdomsskoler, erhvervsskoler, gymnasier og øvrige bud til unge. Materialet skal skabe opmærksomhed og dialog blandt de unge omkring det at have en lidelse eller være kammerat eller lærer til en elev med en psykisk lidelse.

Linjer styrker motivationen

er behov for dialog om psykisk sygdom, bekræfter en omfattende undersøgelse blandt målgruppen, Det virker som om, Dansk Industri dligere er gennemført i forbindelse med EN AF OS-kampagnen. Undersøgelsen blev gennemført stoler mere på deres regneark og knapt 1000 unge og omhandlede de unges oplevelse af det at tackle skole og kammeratskab, når forsimplede modeller, end på det, r en psykisk lidelse. Undersøgelsen spurgte også ind til læreres og uddannelsesinstitutioners evne til alle kan se med det blotte øje.10. hånd om elever med en psykisk lidelse. På spørgsmålet om, hvorvidt skolen eller uddannelsesinstiklasse – og særligt 10. klasse på en efterskole er en succes. n gjorde noget særligt for at skabe åbenhed om psykisk sygdom, svarede næsten 60 procent nej.dundrende Til De kompetencer, d svarede næsten halvdelen (46 procent), at de ville ønske, at en studievejleder eller lærer blev op-som vores elever får brug for, for at kunne begå om på den adspurgtes – og togmotivation initiativ tilogatfaglige tale med Linjer og holdproblemer styrker elevernes ud- vedkommende. Blot 15 procent sig med succes i en globaliseret e nej på spørgsmålet. bytte. Sådan lyder meldingen fra skolelederne i en ny spørge-

verden, kan ikke reduceres til et

skemaundersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

12-tal i matematik fra den danske Undersøgelsen 18 % folkeskolerne arbejder med visere spiller en enormtviser, vigtigatrolle påafuddannelsesinstitutioner og er ofte den autoritet, man spejler grundskole.

Disse kompetencer linjer, og især skoler med store udskolingsafdelinger vælger år man som ung med en psykisk lidelse kæmper med følelsen af at være anderledes og udengennem for fæl- personlige udvikles oftere at arbejde med linjer. Næsten det samme antal skoler et. Derfor er det med meget vigtigt, som25kulturbærere på sig og skaber et erfaringer i et åbent, opsøgende, arbejder hold, i det 17at%undervisere arbejder medtager hold irollen mere end udfordrende, ambitiøst og kreativt hvor det er okay at tale om psykiske problemer,” siger Nana Skjødt, bestyrelsesmedlem i Erhvervs% af undervisningen. miljø.

Det er det efterskolerne kan, »Der kan sagtens være flere organiseringsformer, der kan gaves ElevOrganisation og ambassadør for EN AF OS-kampagnen. og det er det, der adskiller os fra ne motivationen og det faglige udbytte, men vi har blot underden almindelige folkeskole. søgt to former, er på vej frem ude på skolerne,« forklarer isningsministeren glad der for initiativet evalueringskonsulent hos EVA Caspar Theut. alet ”Bryd tavsheden – Ta’ fat i hinanden” indeholder blandt andet fem interaktive film, der opstiller 94 % af skolelederne er enige eller overvejende enige i, at eleForstander på Odsherreds Efterskole, Tom Hagedorn, ke dilemmaer i mødet medgenerelt psykisk set sygdom, somved eleverne drøfte og tage stilling til.til, Forateksempel i kommentar DI gentager sit ønske om at begrænvernes motivation er styrket brug af kan linjer. se 10. klasse. gruppe piger den ene film mistanke om,overvejende at deres veninde lider af en spiseforstyrrelse. Konfronterer 83 %i af skolelederne er enige eller enig i, at elevernes faglige udbytte genereltEller set er styrket. de sig åbne og lyttende til hendes egen fortælling de direkte med hendes sygdom? forholder

lidelse? Pointen er at skabe dialog og at vise, at netop dialog er nøglen til at afstigmatisere psykisk m – og til at få den rette hjælp.

Efterskolen · 8. oktober 2015

25

EfterskoleLANDSKAB

Velgørenhed

Et lys blev tændt i Hørsholm

Et døgn-arrangement til fordel for Kræftens Bekæmpelse blev til en nærværende og meget personlig indskolings-oplevelse for 126 elever på Sportsefterskolen Sjælsølund. Skolen anbefaler, at andre efterskoler følger trop Tekst: Anne Nielsen, journalist

Forstander Peter Bruhn Jepsen fra Sportsefterskolen Sjælsølund ved Hørsholm havde nogle helt konkrete ideer om, hvad han ville opnå, da han sidste sommer meldte samtlige elever og lærere til et såkaldt Stafet for Livet til fordel for Kræftens Bekæmpelse.

Men han blev alligevel overrasket over, hvad der rent faktisk skete på en enkelt sommernat i august. For eleverne blev det en dybt personligt og engagerende oplevelse, som Peter Bruhn Jepsen slet ikke havde forudset under planlægningen af denne overnatningsaktivitet til fordel for Kræftens Bekæmpelse.

26

Efterskolen · 8. oktober 2015

Elever skulle rystes sammen Skoleåret var netop begyndt, og et af Peter Bruhn Jepsens klare mål for deltagelsen i Stafet for Livet var at ryste eleverne og lærerne sammen. Et Stafet for Livet arrangement strækker sig nemlig over et helt døgn, hvor deltagerne går, løber, lever og sover på en sportsplads eller lignende.

Formålet med arrangementet er at rejse penge til kræftforskning og patientstøtte - blandt andet gennem deltagergebyr og sponsorbeløb for hver runde, en deltager formår at gå eller løbe rundt om sportspladsens løbebane.

Den stafet, som sportsefterskolen deltog i, fandt sted på en nærliggende ridebane. Skolen betalte elevernes deltagergebyr og en vis sponsorstøtte, mens

flere af eleverne skaffede ekstra sponsorstøtte fra deres forældre.

Engagement i lokalsamfundet For Peter Bruhn Jepsen var det vigtigt, at eleverne var med i et projekt i skolens lokalområde. Engagement i det nære samfund er blevet et kardinalpunkt i skolens pædagogik, fortæller han: »Et efterskoleophold skal være en dannelsesrejse for eleverne, og en del af den dannelse handler om at give de unge lyst til at engagere sig i samfundet.

Derfor er der også mange efterskoler, der opfordrer deres elever til at deltage i landsindsamlinger til f.eks. Røde Kors eller Kræftens Bekæmpelse. Men jeg har haft svært ved at motivere mine elever til at være med i den slags,« siger Pe-

De stod arm i arm omkring lysene; nogle var kede af det, mens andre trøstede. Jeg blev utrolig rørt over mine elevers empatiske tilgang til hinanden. ter Bruhn Jepsen, som mener, at landsindsamlinger kan være lidt for fjernt fra de unges dagligdag. »På det alderstrin, som efterskoleelever har, mener jeg, at et lokalt arrangement med et velgørende formål passer bedre. Jeg synes i øvrigt også, at en landsindsamling mangler en fællesskabsdannende dimension,« tilføjer han.

Løb, musik og konkurrencer På stafet-dagen slog eleverne sig ned

på den anviste teltplads ved ridebanen, og ved startskuddet var de med blandt hundredvis af andre deltagere, der kredsede rundt om banen, kiggede på info-stande, besøgte boder eller lyttede til de forskellige bands, der underholdte fra en tribune.

De unge havde også bagt brød og kager, som de solgte på stedet til fordel for kræftsagen. Og i tråd med skolens sportslige profil, havde forstanderen lagt nogle konkurrencemomenter ind i elevernes aktiviteter. »Hver kontaktgruppe på skolen satte sig nogle mål for, hvad de ville præstere på banen, og de konkurrerede på deres resultater,« siger Peter Bruhn Jepsen. »De konkurrerede også om hvem, der kunne indtjene flest sponsorpenge.« Men ifølge Peter Bruhn Jepsen var det ikke disse oplevelser, der kom til at fylde mest i elevernes erindring, selv om det alt sammen var en del af den oprindelige plan for weekenden. Den største og mest uventede oplevelse skete efter mørkets frembrud.

Arm i arm ved midnatstide Ved midnatstide indledte eleverne den såkaldte lysceremoni, som er en fast del af alle Stafet for Livet arrangementer.

Til ceremonien samles alle deltagere til en stille stund omkring et væld af levende lys for at tænke på de mennesker, man holder af, som kæmper med kræften - og for at mindes dem, der tabte kampen.

Ceremonien var allerede i gang, da

Sportsefterskolen Sjælsølund Skolen ser det som en af sine vigtigste opgaver at lære elever at optræde med medmenneskelig respekt og tolerance og at udvikle deres personlighed med henblik på et positivt og aktivt engagement i tilværelsen. ​Skolen har plads til 134 elever i 9. og 10. klasse.

Peter Bruhn Jepsen med nogen forsinkelse kom gående i retning af lysene og fik øje på sine elever. Da blev det tydeligt for ham, at de alle var berørt på en meget nærværende måde. »De stod arm i arm omkring lysene; nogle var kede af det, mens andre trøstede. Jeg blev utrolig rørt over mine elevers empatiske tilgang til hinanden og deres sorgbearbejdning. Rigtig mange af eleverne har jo pårørende, der er ramt eller har været ramt af kræft. At kunne dele disse erfaringer er en ny dimension for mig i et indskolingsforløb.

Det gør man ikke ved en landsindsamling.« Det at tage sig af hinanden – at føle empati og vise omsorg – er også en vigtig del af den sociale dannelse, Peter Bruhn Jepsen ønsker at fremme på Sjælsølund.

En opfordring – og et tilbud Nærmere oplysninger om samtlige Stafet for Livet arrangementer på www.stafetforlivet.dk. ● Efterskolen · 8. oktober 2015

27

Evaluering i campingstole

Vejlederne fandt sammen i grupper og arbejdede med det udleverede evalueringsværktøj.

Nyt evalueringsværktøj blev prøvet af i dæmpet belysning på årets vejlederkonference. Siddende i udleverede campingstole arbejdede konferencedeltagerne med værktøjet kaldet Edderkoppespindet Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk Foto: Peter Klode

Vejlederkonference

28

Efterskolen · 8. oktober 2015

Midt i lokalet på et podie under en udspændt og belyst sejldug spiller en DJ afdæmpet elektronisk musik. Svagt forskelligt farvet lys illuminerer blødt det sorte stof, der draperet hænger på væggene, svævende balloner med små skilte viser vej, sammenfoldede campingstole ligger parat i bunker, og poser med lidt lækkerier og drikkevarer i papkrus lige til at placere i kopholderen står klar på borde langs væggene. Vi er i hallen på Vingsted Centeret til årets Vejlederkonference, og

der er dømt ”fordøjelse og fordybelse” for de godt 330 konferencedeltagere.

Der er ingen instruktioner, men langsomt installerer folk sig i stolene i små og store rundkredse. Godteposerne åbnes, og de evalueringsskemaer, som alle fik udleveret tidligere på dagen bliver foldet ud og gransket. Efter et stykke tid er alle i gang med at udfylde skemaerne, som giver et bud på, hvordan man kan evaluerer vejledningsindsatsen på sin egen skole.

Vejledning

»Tidligere år har en del efterspurgt en mulighed for at reflektere over det, der er sket på konferencen og koble det til deres egen vejledningspraksis,« siger konsulent i Efterskoleforeningen Lis Brok-Jørgensen og fortæller, at deltagerne kan tage stolen med hjem og eventuelt bruge den i vejledningssammenhæng. »Man kan jo sætte sig på den, der hvor eleverne opholder sig, og på den måde vejlede i fællesskaberne. Vi vil gerne slå et slag for den integrerede vejledning,« siger hun og fortæller, at ideen med skemaet er, at vejlederne får mulighed for først selv og senere med deres kolleger at vurdere, hvordan skolens vejledning aktuelt fungerer og formulere bud på, hvordan den kunne kvalificeres yderligere.

Evalueringsværktøjet kaldet edderkoppespindet er udarbejdet af Mette Ullersted og består af en mængde spørgsmål, som vægtes gennem afkrydsning. »Da jeg først så det, tænkte jeg, at det måske var for detaljeret, men da jeg gik i gang med det selv, gav det hurtigt mening,« siger Lis Brok-Jørgensen og fortæller, at skemaet kommer til at ligge på hjemmesiden, og at ideen er løbende at rette det til. ●

Lene Petersen Lærer og studievejleder, ISI Idrætsefterskole Jeg synes, det var et sjovt initiativ med det dæmpede lys og musikken. Først skulle man forholde sig til rummet og musikken, og så skulle man finde ud af, hvad det egentligt handlede om. Det gav ligesom en mulighed for at tænke lidt anderledes.

Vi satte os sammen flere fra min skole og diskuterede ud fra edderkoppespindet, hvordan vores vejledning lige fungerer, og hvad vi eventuelt kan gøre bedre.

Skemaet var rigtig godt, fordi det fik en til at reflektere over egen praksis, og var et godt udgangspunkt for diskussionerne.

Når man sad med skemaet var det en god hjælp.

De andre år har det manglet. Man bliver jo bombarderet med oplæg, og det er rart at få en mulighed for at reflektere over, hvad det egentligt er, man har hørt, og hvordan det hænger sammen med ens egen måde at drive vejledning.

Thomas Mørkeberg Lærer og vejleder, Karise Efterskole

Det dæmpede lys og musikken satte stemningen, men det kunne være nødvendigt med lidt ekstra lys.

Det var meget fint med det i hallen. Jeg kan godt lide, at der er lidt lir, og det der med musikken, med at man skulle tage en stol og med slikposerne, det var meget fedt. Det gav sådan en mere uformel stemning, en campingstemning kunne man sige.

Nu er vi en specialefterskole, og generelt synes jeg måske godt, der kunne være flere ting, der var rettet mere præcist mod vores skoler. Men lige nøjagtigt det her var faktisk godt for os. Vi sad i vores lille gruppe af specialskoler og talte om, hvad det er for udforinger, der fylder i vores hverdag, og hvad vi fremadrettet kan gøre. Noget vi har et stort behov for, så det var godt.

Vi brugte ikke rigtigt skemaet. Det var meget detaljeret, og så er det svært med de der gradueringer. Det bliver let lidt for sjusset og unøjagtigt. Så selve skemaet gav ikke den store mening for os, men det var fedt at mødes med de andre specialefterskoler. Mere af det.

Efterskolen · 8. oktober 2015

29

’Mere end 330 vejledere var i september samlet til Efterskoleforeningens årlige vejlederkonference, hvor deltagerne tog på en tur til fremtiden.

Konferencedeltagerne kunne vælge mellem 15 workshops á 35 minutter. Her er det Grethe Lindbjerg Sørensen fra kommunikationsvirksomheden Giraff. dk, der holder oplæg om det affektives betydning for de unges uddannelsesvalg.

Alle deltagere startede med at finde en personlig nøglering, som samlede det omfattende kursusmateriale, der bestod af program, korte statements fra de mange workshops og et evalueringsværktøj.

30

Efterskolen · 8. oktober 2015

De morgenfriske havde smilene fremme, da de deltog i morgenunderholdningen.

Alle deltagere på vejledningskonferencen fik udleveret en campingstol, som de fik med hjem og for eksempel kan bruge når de vejleder i fællesarealerne.

Der var også tid til en kort pause og til at udveksle erfaringer med kolleger på det mere uformelle plan .

Efterskolen · 8. oktober 2015

31

Vejledning

Foto: Peter Klode

Refleksion er ikke nødvendigvis svaret Kollegial vejledning har fået en mere fremtrædende rolle de seneste år, blandt andet fordi det kollegiale samarbejde er afgørende for udviklingen. Ifølge lektor ved Institut for Forretningsudvikling og Teknologi, Aarhus Universitet, Christian Lystbæk er der et klart fokus på refleksionen i både den kollegiale vejledning, men Det er vigtigt at forstå, at eleven godt også i vejledningsfeltet som kan være tilfreds med en lav score på et sådan. af de grundlæggende behov, også selv om vejlederen ser anderledes på det På årets vejlederkonference beskrev han udviklingen i vejledningen og stillede »Efter at vi er begyndt at tale engelsk spørgsmålstegn ved, om i vejledningen, er der en fare for, at refleksionen, der tilsynelavi kommer til at udvande indholdet,« dende er blevet det rigtigste sagde Christian Lystbæk. og betragtes som helt naturlig, nødvendigvis er det eneste svar på en vejledningsform. »Når jeg i min forskning har spurgt vejledere, hvad de lægger vægt på, peger langt de fleste på refleksionen som det væsentligste mål for vejledningen. Og udviklingen er gået i retning af, at det er vigtigere, at vejlederne er proceskonsulenter, end at de har indsigt i det felt, de vejleder i,« sagde han og fortalte, at han er optaget af, om man i den forbindelse mister noget.

Christian Lystbæk forklarede, at vejledningen historisk har udviklet sig fra den formative vejledning, som handlede om oplæring gennem mesterlære over den normative, som havde fokus på indlæring, og den motiverende vejledning, hvor fokus er læring, til reflekterende vejledning, der så at sige handler om omlæring. »Min pointe er, at der stadig er rester af tidligere vejledningsformer, og at de kan give mening, For eksempel efterspørger studerende ind imellem vejledning, som vejlederne vægrer sig ved at give, da de helst vil skabe refleksion,« sagde han og forklarede, at konstruktiv kollegial vejledning både handler om at stille spørgsmål , men også om at besvare spørgsmål. »Pointen er, at man kan spørge til forskellige ting, og det gør gode vejledere, men man kan også svare fra forskellige horisonter, og både bringe sine personlige og mere generelle faglige eller teoretiske horisont i spil,« sagde han. ● 32

Efterskolen · 8. oktober 2015

De unges grundlæggende behov skal styre vejledningen Det har betydning for de unge, at de træffer valg ud fra noget, der betyder noget for dem. I den vitaliserede vejledningssamtale tager man derfor afsæt i nogle grundlæggende menneskelige behov og sikrer, at vejlederen får talt med den unge om disse behov. Viceinstitutleder og professor ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, Jan Tønnesvang fremlagde på årets Eleven kan godt være tilfreds med en vejlederkonference en model, lav score på et af de grundlæggende besom tager udgangspunkt i fire hov, også selv om vejlederen ser anderledes på det, mener Jan Tønnesvang. grundlæggende behov; behovet for at være den jeg er, behovet for at mestre, behovet for at se en mening og behovet for at høre til.

Vitaliseringskompasset sikrer, at man kommer omkring alle fire behov. Den unge scorer sig selv i forhold til de fire parametre og derved skabes et øjebliksbillede, som danner udgangspunkt for samtalen. Intentionen er, at den unge anerkender sig selv i forhold til parametrene, og derefter handler det om at finde ud af, hvordan det skal pege på fremtiden. Så målet er at nå frem til, hvad det første skridt, den unge skal tage, er, og i hvilket omfang den unge skal have hjælp til at tage dette skridt. Vejlederen skal således hjælpe den unge til at sætte en kurs, og det skal ske i respekt for, at den unge selv er aktør i det, der skal ske.

Jan Tønnesvang talte om psykologisk ilt, som skal tilføres, for at den unge kan udvikle sig positivt omkring parametrene. Forskellige former for psykologisk ilt, som skal tilføres fra omgivelserne.

En vejledningssamtale er nemlig ikke noget i sig selv. »Vejledningssamtalen vil ikke gøre nogen forskel, hvis ikke de miljøer, den unge bevæger sig i, støtter op omkring det, den unge skal blive klogere på,« sagde han og pegede på, at efterskolerne har optimale muligheder for at skabe sådanne miljøer, fordi de har eleverne hele døgnet i en lang periode.

Vitaliseringsompasset bygger på en balanceteori. At vi som mennesker har en vis balance i forhold til de fire grundlæggende behov. Men indlysende nok kan man være både i overskud og underskud i forhold til behovene. Det afgørende er imidlertid, at det er de unge, der vurderer sig selv og hjælpes til at erkende, hvis der er steder, hvor de ønsker forbedringer.

Modellen gør det lettere at tale om ting som er svære og kan for den unge sætte struktur på flyvske tanker. ●

Med Clubcommander kan skolens administration spare tid og få et samlet online overblik over tilmelding og betaling til blandt andet: • Efterskolernes dag • Skolens camps • Udflugter, foredrag, musicals m.m.

• Gammel elev dag • Elev foreninger • Elev fester

“Det er utrolig nemt at oprette og opdatere events, og samtidig har det gjort det let for alle at tilmelde sig efterskolens events.

Vi kan trække deltagerlister samt kontaktinformationer over alle deltagere til vores events. Derudover kan vi sende beskeder til eleverne direkte via systemet og f.eks. invitere dem til skolens elevfester.

Online billetsalg gør arbejdet nemmere for vores administration. Én af fordelene er, at vores administration ikke længere er nødsaget til fysisk at ligge inde med kontanter, for derefter at gå i banken og indbetale pengene. Alt i alt, så sparer det vores administration for en del ekstra arbejde, og der er altid god og venlig support, hvis vi skulle få brug for hjælp eller sparring.”

René Thomsen, Viceforstander, Bernstorffsminde Efterskole

Besøg os på: clubcommander.com/efterskoler Få 25% på oprettelsen!

Brug koden efterskole25 ved signup inden d. 1/1-16.

Vejledning

Ledelse

Uden ledelse går det ikke Foto: Peter Klode

Ledelsen skal på banen, hvis vejledningen på skolerne skal prioriteres. Vejlederen skal være udfarende og aktivt klæde ledelsen på til at tage de nødvendige beslutninger

Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

Vejlederen skal sparke døren op til forstanderkontoret for at sætte vejledningen på dagsordenen, hvis ikke den er det, eller hvis der er et behov for at udvikle den. For uden ledelsens aktive medspil er det vanskeligt at etablere en høj kvalitet i vejledningen. Og ifølge forstander på Midtjysk Efterskole, Bo Thorup, er det vejlederne, der er de nærmeste og bedste til at gøre det.

»Ledelsen skal på banen i forhold til udviklingen af skolernes vejledning, og i den forbindelse skal vejlederne på banen og klæde ledelsen på,« sagde Bo Thorup.

Troels Aamand

tænker strategisk i forhold til at få fokus på vejledningen »Vejlederne er deres egne salgsmedarbejdere. De skal sælge vejledningen og skal tænke i, hvordan det bedst gøres,« sagde han og pegede på, at vejlederne for eksempel skal huske at være aktive i arbejdet omkring skolens årsplan, omkring budgettet og i forhold til de interne og eksterne udviklingstiltag, der er på skolen. »Vejledningen skal være synlig for elever, forældre, kolleger, samarbejdspartnere og derfor også for ledelsen, som har en klar interesse i at styrke vejledningen, men måske ind imellem har så travlt, at et lille hjælpende skub kan være nødvendigt,« sagde Bo Thorup.

»Ledelsen er som udgangspunkt uvidende om, hvad der er vigtigt for vejledningen på efterskolen, så vejlederne skal aktivt gøre en indsats for at klæde den på,« sagde han på årets vejlederkonference og opfordrede til, at vejlederne

Spark døren op til vejlederkontoret Forstander på Bjergsnæs Efterskole Troels Aamand ser også ledelsen som væsentlig i forhold til at sikre en høj kvalitet i vejledningen. Han opfatter vejledningen som et ledelsesredskab og opfordrede på vejlederkonferencen til,

Vejledningen bør integreres i skolens hverdag, og indgå som et bærende element i skolens kerneydelse, og vejlederne skal være en form for kulturbærere.

34

Efterskolen · 8. oktober 2015

at forstanderne sparker døren ind til vejlederkontoret og går forrest i arbejdet med at etablere en vejledning, som er forankret i skolens værdier. »Som leder skal vi give retning, og vejledningen skal trække samme vej, som alt det andet vi laver på skolen,« sagde han og forklarede, at uden en tæt sammenhæng til de værdier skolen bygger på, kan vejledning let blive noget, man lige vinger af og måske endda køber ude i byen. »Vejledningen bør integreres i skolens hverdag, og indgå som et bærende element i skolens kerneydelse, og vejlederne skal være en form for kulturbærere,« sagde han og pegede på, at det i den forbindelse er vigtigt at italesætte, hvordan vejledning er en del af skolens hverdag. »Alle elever, forældre og medarbejdere skal vide, hvordan vejledningen foregår, og hvordan den spiller sammen med det, der ellers sker på efterskolen, og det er en ledelsesopgave at sikre, at det sker,« sagde han. ●

Kreativt frirum og socialt samvær.

Det miljø vi befinder os i, afspejler ofte hvordan vi agerer i både sociale og faglige sammenhænge, og ikke mindst hvilken omgangstone der anvendes.

Betragter vi vores dagligstue, opleves det, at socialt samvær kan tage mange former og ligeledes bestå af mange aktiviteter. Aktiviteter, som kræver refleksion og udvider vores horisont, eller aktiviteter, som knytter stærkere sociale bånd.

Design: Thorsø Billede: Skibelund Efterskole, lærerværelse

FØLG OS PÅ FACEBOOK facebook.com/thorsoeas Thorsø A/S | Håndværkervej 1 | DK-8881 Thorsø | Tel 86 96 60 75 | Fax 86 96 70 03 | www.thorsoeas.dk

Hallo!

Hvad sker der?

Mine lærere skal da ikke betale for at undervise mig Nej, men det gør de. Trods aften- og weekendvagter tjener lærerne på efterskolerne i gennemsnit 1500 kr. mindre om måneden end folkeskolelærerne. På de frie grundskoler ligger månedslønnen 1000 kr. under folkeskolens. Så lærerne betaler faktisk for at undervise på en fri skole. Vis lærere på de frie skoler respekt – også på lønområdet.

Fair lærerløn nu.

de STORE læser

Konference om litteratur og læsning på de ældste trin i grundskolen 28. - 29. januar 2016 · Golf Hotel Viborg Hør bl.a. om

læse-, fortolknings-, fremstillings- og kommunikationskompetencer og it-fagdidaktik i dansk, litteraturhistorie og læringsmål i dansk Mød bl.a. Dorthe Nors, Thomas Illum Hansen,

Katrine Marie Guldager, Steffen Larsen, Trine May, Pernille Tjellesen , Søren Pjengaard, Nina Berg Gøttsche og Helle Bundgaard Svendsen VIA Center for Undervisningsmidler

viacfu.dk/destorelaeser

r læser læ e s æ l r e s s æ e l r e l æ s r æ r s l l e æ r e r s e e s r l s l æ læ er læ s er læser s læ Stadig flere skoler får øje på hoppepudens evne til at gøre det sjovt at være aktiv.

Og aldrig har der været mere fokus på bevægelse og alternativ læring.

Skal I være de næste til at hoppe med på ideen?

Aktiv Leg ApS - www.aktiv-leg.dk - Tlf. 75 33 60 10 Efterskolen · 8. oktober 2015

37

Internationalt

Sydkorea ser løsninger i danske efterskoler Med baggrund i et meget anderledes skolesyn havde Undervisningsministeriet i Sydkorea inviteret Efterskoleforeningen til at inspirere på stor konference Tekst: Anders Herfelt Jensen, journalist anders@magasinhuset.dk

På den ene side scorer Sydkorea helt i top i PISA-målingerne, men på den anden side mistrives en rekord stor andel af eleverne. Landets Undervisningsministerium har fået kig på danske efterskoler i jagten på en løsning af mistrivselsproblemet. Derfor havde Undervisningsministeriet i Sydkorea i september inviteret Lone Greve Petersen, formand forEfterskoleforeningens pædagogiske enhed, og international konsulent Jakob Clausager Jensen til Seoul for at tale på konferencen Alternative Education International Forum.

Satser benhårdt på uddannelse »Det, der er interessant for os er, at Sydkorea er et af de højst præsterende lande i de gentagende PISA-målinger. De er meget veluddannede. De ligger helt i top indenfor blandt andet naturfag, mate-

38

Efterskolen · 8. oktober 2015

matik og behandling af eget sprog,« siger Lone Greve Petersen. »Landet satser benhårdt – i familierne og samfundet – på, at formel uddannelse er det, der skal gøre dem rige, skabe vækst, og tilfredse med tilværelsen. Målet er, at 75 procent af en årgang skal have en videregående uddannelse,« uddyber hun.

Og som Lone Greve Petersen formulerer det, er det netop dette pres, der er årsag til, » at livet er konkurrence, konkurrence, konkurrence. Det er i høj grad et konkurrencesamfund, der konkurrerer på en smal uddannelsesmålsætning – snævert, formelt og akademisk.« Mistrivselsproblemet Baggrunden for mistrivslen er blandt andet, at eleverne går i skole hver dag, efterfulgt af privatundervisning om aftenen. Problemet i det Sydkoreanske

skolesystem er, at når man falder ud, så falder man helt ud – det er the high way eller no way. På trods af, at de har en meget lav andel elever, der dropper ud af skolen, så er der rigtig mange, der mistrives: »Selvom det måske kun er omkring én procent, der faktisk dropper ud af skolen, så talte de om, at det var omkring 20 procent, der mistrives og er i risikozonen for at droppe ud. Der er en kæmpe mistrivsel og faktisk den højeste selvmordsrate blandt unge i OECD,« fortæller Lone Greve Petersen.

Sydkoreanske friskoler Det har skabt en bevægelse af alternative skoler i Sydkorea, der griber tingene an på en anden måde, end den formelle og konkurrenceprægede undervisningsform, og nu har undervisningsministeriet også fået øjnene op for forde-

lene ved de frie skoler: »Det interessante er, at vi er inviteret fra højeste sted,« fortæller Lone Greve Petersen, bestyrelsesmedlem i Efterskoleforeningen, og fortsætter: »Det er jo ministeriet, der har inviteret os, og de har haft tanke bag, for det er jo ikke Finland, som scorer højere end os i PISA, som de har inviteret.« Tillid til læreren Et andet eksempel er, at det sydkoreanske Undervisningsministerium overvejer at indføre et free semester inden college og universitet. Sådan et år vil ligne det vi kender i Danmark, og kalder et sabbat år. »Tillid til læren og at læreren forstår dem, det er nyt,« fortæller Jakob Clausager Jensen om Sanmaeul High School, der er et eksempel på en af de alternative skoler, der blomstrer frem i Sydkorea.

Og på denne skole dyrker de tanken om det hele menneske i et organisk og holistisk miljø, hvor man også tænker på naturen og dyrker haver – fremfor kun at bruge det analytiske hoved.

De frie skoler er en del af løsningen Politikerne i Sydkorea kan se, at de har et problem, der skal løses. Og noget tyder på, at der i fremtiden vil komme en anden tilgang til skolesystemet. »Seouls borgmester er liberal – i engelsk betydning – og meget positivt indstillet overfor alternativer til det formelle skolesystem,« fortæller Jacob Clausager Jensen, der samtidig om invitationen siger: »Det er fantastisk at kunne få mulighed for at formidle vores skoleform til interesserede ude i verden.« ●

?

Udvekslingsaftale Der er etableret en samarbejdsaftale mellem frie skoler i Danmark og skolesystemet i Sydkorea.

Samarbejdet omfatter blandt andet leder-/lærerudveksling (varighed: fra fem dage) med pædagogisk fokus. Elevudvekslinger (elever 15-18 år i 1-2 ugers varighed) – projektsamarbejde. Længerevarende elevophold. Lærerstuderende i praktik mv.

Kontakt person: Jakob Clausager Jensen, jcj@efterskoleforeningen. dk, international konsulent Efterskoleforeningen

Efterskolen · 8. oktober 2015

39

Pædagogik

Anmeldelse

Lavendelduftende højskolepædagogik Tekst: Ole Borgå, chefkonsulent i Efterskoleforeningen, højskolelærer 1976-86.

”Højskolepædagogik. En fortælling om livsoplysning i praksis”, del 1 skrevet af Rasmus Kolby Rahbek & Jonas Møller, del 2 består af enkeltindlæg, 254 sider, Klim 2015

Bogen Højskolepædagogik er den foreløbige kulmination på et udviklingsprojekt, som Højskoleforeningen søsatte i 2013 med støtte fra Kulturministeriet. Projektet blev, som Niels Glahn skriver i forordet, igangsat med ønsket om indadtil at få diskuteret den højskolepædagogiske praksis og få sat højskolepædagogikken i spil i forhold til andre pædagogiske miljøer og traditioner. Næsten 40 højskoler har deltaget i udviklingsarbejdet. Videnscenter for frie skoler har bidraget med rapporten ”Oplevelser og erfaringer med højskoleophold”, højskolefolk og forskere har bidraget med 16 artikler i bogen.

Det er der kommet en meget fortjenstfuld og spændende bog ud af, som fuldt ud kan bruges ikke bare af højskolefolk men også af efterskolefolk. Det er altid et godt princip, at skal man beskrive og analysere noget, skal man have noget andet at sammenligne med.

Skal man ytre en metodisk kritik af projektet, er det netop manglende relevante sammenligningsgrundlag, der kunne have givet en mere skarp og ramsaltet analyse. Højskolens ry af at være unik er de seneste årtier blevet mindre tydelig og pædagogisk praksis i andre skoleformer (f.eks. gymnasie40

Efterskolen · 8. oktober 2015

skolen) har taget ved lære af højskolepædagogik. Derfor kunne man måske have forventet en invitation til dialog?

I stedet er resultatet præget af et udgangspunkt med næsten overdreven respekt over for den kendte og italesatte højskoletradition.

Det er en smuk tanke, at der fra Grundtvig og frem langsomt danner sig et højskolekoncept og en praksis, som begge er nogenlunde sammenhængende, men man træder vel ikke nogen for nær (eller gør man?) ved at karakterisere Grundtvig som først og fremmest teolog og lyriker, mens hans pædagogiske og politiske holdninger ofte var grubleriske og modsætningsfyldte.

Forfatterne har sans herfor, men kunne med fordel have peget på det besynderlige paradoks mellem begrebet ”levende vekselvirkning” og det forhold, at Grundtvig så at sige aldrig som højskolemenneske ses at have været i dialog med nogen eller seriøst forholdt sig til samtale og vejledning. ”Centralt for livsoplysningen er derfor samtalen”, skriver forfatterne. Ja, helt enig, men historisk er det jo foredraget (”dansk mand på dansk talerstol”) som i praksis blev kendetegnet højskolepraksis.

Det er modigt af forfatterne at fremhæve, at hvis fællesskabet bevidst prioriteres højt, rejser der sig også en række spørgsmål og udfordringer. Kan fællesskabet blive så dominerende, at der ikke bliver plads til andre tilgange? Har fællesskabsforståelse primært noget med identitet at gøre eller er det i virkeligheden politisk og ideologisk?

Svaret er, at højskolerne aldrig rigtig har taget demokratiet til sig. Det gjorde Grundtvig jo heller ikke. Der har ikke været ”plads” til den politiske tilgang ved siden af den identitetsmæssige. Man har talt og talt om, hvem vi egentlig er men ikke om, hvor vi vil hen og hvad vi vil vi gøre.

Spørgsmålet om faglighed bliver godt og nuanceret behandlet i kapitel 5 og indledt med et højskolelærer-citat, s. 96: ”Fagene skal give eleverne redskaber til at blive større mennesker, intet mindre. Målet med højskolen er ikke fagene, de er midler til at nå vores mål om at skabe livsduelige, samfundsbevidste borgere.”

Selv om man er en fri skole med frihedsfanen flere hundrede meter i vejret, må man vel rejse det banale, folkelige spørgsmål, hvad denne herlige frihed på denne skole skal bruges til, om end tilgangen til stoffet i sig selv naturligvis er vigtig.

Som forfatterne selv skriver s. 106: ”Hvis livsoplysning reduceres til forstanderforedrag og en række fag som hyggelig indramning for statsstøttede oplevelser i et stærkt fællesskab, da er højskolen reduceret til et velfungerende fritidshjem for voksne”.

En væsentlig forskel mellem dagens højskolevirkelighed og virkeligheden for mange efterskoler er, at efterskolen har visse opdragelsesmæssige og organisatoriske ambitioner. Eleven skal lære og selv prøve at afholde et møde, for det er man ikke født med. Efterskolelæreren skal også sørge for, at ingen elev bliver glemt og han skal i sin ledelse vise retfærdighed og dømmekraft og kunne håndtere elever i vanskeligheder. Skal højskolelæreren det? Jeg kommer en smule i tvivl. Afsnittet ”Den uengagerede elev” s. 121 fylder kun 1 side.

Den historisk-poetiske højskole har i denne spændende bog fået en gave, som kan ses som endnu en (selv)fortælling om højskolen, men det er godt, for som højskolemanden Frederik Christensen skrev, er det vigtigt at stimulere til at kunne fortælle 25 historier.

Og hvis de bliver mindre respektfulde over for tunge og lavendelduftende højskoletraditioner, skal det være noget så velkomment! ●

Tilmeld dig

NYHEDSBREV skoleidræt.gyldendal.dk

9732

TJEK PÅ IDRÆT 8.- 9. KLASSE Tjek på idræt giver eleverne den faglige støtte, de har brug for – både i den daglige undervisning og frem mod afgangsprøven i idræt.

■

Giver et samlende overblik over hvert af de seks prøverelevante indholdsområder

■

Idésider med eksempler på, hvordan eleverne kan arbejde med hvert af indholdsområderne

■

Understøttende teori i elevhøjde

■

Idéer til temaer og inspiration til, hvordan de kan

■

Guide til elevarbejdet i grupperne frem mod prøven

tænkes ind i en idrætspraksis Se mere på tjekpåidræt.gyldendal.dk

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk

Debat

Læserbreve

Kan efterskolen vedblive med at være en succeshistorie?

Er efterskolen stadig nytænkende og en del af samfundsudviklingen, eller er den blot blevet en lukrativ forretning, der sælger ud af sine værdier for størst mulig overskud. Er efterskolen ved at blive elitens velbegavede børns legeplads, hvor værdier og undervisning bliver erstattet af idrætslige, adventure og selvrealiserende aktiviteter, altså et sabbatår før gymnasiet

Ole Vistisen, forældre og efterskolelærer

42

Grundtvig mente, det var vigtigt, at deltage i samfundsdebatten, have en kritisk stillingtagen til magteliten, og det krævede en oplyst befolkning. Grundtvig var også bekymret for om et lille land som Danmark kunne vedblive med at være en selvstændig nation. Dette krævede politisk og kulturel oprustning. Fag som dansk sprog, dansk historie, statsforvaltning, men også naturvidenskab og verdenshistorien var vigtige fag for denne udvikling.

I dag er vi måske mindre bekymrede for den slags.

Efterskolerne har været gode til at overbevise diverse politikere om, at det fortsat er en god idé med 10. klasse. Man siger, at et efterskoleår er lig med 7 menneskeår, og der er mindre frafald på ungdomsuddannelserne, når man har været på efterskole. Der er ingen tvivl om, at efterskolen kan noget, og der sker rigtigt meget med eleverne i løbet af opholdet.

Mange efterskoler har de seneste år skærpet deres profiler og er ikke bare en efterskole. Der er efterskoler for sang og musik, teater, ordblinde, husflid og kost, gymnastik og idrætsefterskoler.

Der findes altså rigtigt mange forskellige efterskoler, og man skulle tro, det altid er muligt at finde en der passer netop dit barn, men det vil jeg gerne sætte spørgsmålstegn ved her.

Efterskolen · 8. oktober 2015

Ingen almindelige efterskoler Jeg har en søn, som rigtig gerne vil på efterskole.

Han er en dreng, som mange andre drenge der har dyrket flere forskellige fritidsaktiviteter som fodbold, tennis, floorball, volleyball, badminton, gymnastik. Han har ikke nogen specielle forcer indenfor disse områder. Han er også en person, som når han kom hjem fra skole, selv begyndte at lave sine lektier. Han synes det er sjovt at gå i skole. Han har en naturlig nysgerrighed og interesserer sig også for samfundet.

Da han skulle på efterskole, sonderede vi os rundt i efterskolekredse, både på nettet og besøgte enkelte skoler. Vi var i god tid, der var tre år til, han skulle i 10. klasse. Vi vidste godt, hvis man vil have bestemte efterskoler, skal man ud i god tid.

Vi søger en efterskole, hvor det boglige er en central del af hverdagen, det gælder både for ham og os forældre. Han må gerne udfordres også på det boglige område, men selvfølgelig skal der også være plads til efterskolelivet, det er jo derfor vi og han vælger en efterskole.

I vores område er der mange store efterskoler med rigtig gode faciliteter og en bygningsmasse, som enhver folkeskole vil misunde. Udover nogle specialefterskoler, som jeg sætter meget stor pris på, er der ikke nogen skoler som ”bare” er

Kan det passe, at en almindelig dreng/pige med boglige interesser også skal være interesseret i sportslige aktiviteter på næsten elitepræget niveau for at komme på efterskole?

almindelige efterskoler. Alle har fokus på en eller flere idrætslige discipliner som fodbold, håndbold, golf, gymnastik, dans, parkour, ski, kunst og musik. Man skal være passioneret for det fag, man vælger og helst have dyrket det i flere år for at komme ind på efterskolerne.

Kommer man ind på en af skolerne skal man helst være endnu bedre for ikke at sidde på udskiftningsbænken gennem længere tid.

Skoler for de bedste Det er sådan, at de forskellige efterskoler dyster med hinanden, man vil gerne vinde over de andre skoler, og som elev vil man også gerne være på det vindende hold.

Vi ved godt, at vores søn ikke skal leve af at spille fodbold eller håndbold, og han er heller ikke den bedste i nogle af de discipliner, skolerne udbyder.

Mange af de efterskoler, som ligger i vores område, har også en boglig profil og nogle en meget høj boglig profil, måske endda er en gymnasieforberedende skole, men hvor langt holder det?

Vi ved godt at skal man være god til et eller andet, skal der bruges meget tid. Hvis en skole har proklameret en idrætsprofil skal der bruges tid på denne. Skal man også være god til det boglige og være en god efterskoleelev er der ikke timer nok i døgnet. Det medfører et fravalg, og i denne situation bliver det nok det boglige, når det er en idrætsefterskole.

Konkurrerer på profilen En anden iagttagelse vi har gjort gennem de sidste år er, at man i dag, fra efterskolernes side, søger lærere til fodbold-, håndbold-, musiklinjer osv. Derudover skal de lærere, man søger, måske også kunne undervise i andre specifikke boglige fag. Før søgte skolerne lærere til dansk eller engelsk og derudover skulle de kunne spille f. eks. fodbold.

Mange af de idrætslige fag får gennem efterskolerne et kunstigt åndedræt i et år, derefter beskæftiger meget få af eleverne sig med dem igen. Det er generelt for unge i denne aldersgruppe, også for elever der ikke har gået på efterskole.

Jeg kan godt se, hvor efterskolerne er på vej hen, men kan det passe at en almindelig dreng/pige med boglige interesser, også skal være interesseret i sportslige aktiviteter på næsten elitepræget niveau for at komme på efterskole.

Der er mange valg og kompromisser, man hver dag skal træffe i dagens Danmark, åbenbart også når man skal vælge en efterskole. Skal vi, som familie, vælge en elitepræget sportsefterskole med en boglig undervisning, som ikke er elitepræget og ikke har samme fokus som de idrætslige fag. Skal vore søn have for store udfordringer i de sportslige aktiviteter og for få i de boglige. Eller skal vi vælge gymnasiet efter 9. klasse. Vi havde bare et håb om, at han også kunne opleve efterskolens fantastiske verden. ●

Efterskolen · 8. oktober 2015

43

Debat

Indspark

Af Ulla Visbech, bestyrelsesmedlem på Design og Idrætsefterskolen Skamling

Cepos-undersøgelsen bør give eftertanke

Lad det være sagt ligeud. Efterskolerne ligger i bunden i det danske skolesystem, når der måles på undervisningseffekt. I toppen ligger de frie grundskoler, efterfulgt af folkeskolerne og i bunden ligger efterskolerne. Det viser den årlige opgørelse fra Cepos, hvor de sammenligner skoler på undervisningseffekt. Undervisningseffekt er hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man kan forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

terskolerne klare sig bedre i undersøgelsen end den gennemsnitlige folkeskole, da det typisk er elever med relativt velbjergede forældre, der sender deres børn på efterskole – alene på grund af egenbetalingen. Derfor er elevernes sociodemografiske baggrund gennemsnitligt bedre, og efterskolernes muligheder for at skabe resultater også tilsvarende nemmere.

Det er på sin plads at bruge Cepos-undersøgelsen til refleksion over, om vores skoleform kommer helt i mål med vores gode hensigter.

I Efterskolen nr. 2 2015 udtaler direktør i EfterskoleI efterskolen er dannelforeningen, Bjarne Lundager sesperspektivet vores hjerJensen, at tallene er manteblod, men for mig klinger gelfulde, og at det ikke giver det lidt hult, hvis vi ikke også mening, at rangliste skolerne tager på os, at vores elever på den måde. Det kan der jo også skal klare sig godt i et være noget om, men underlæringsperspektiv. Vi har søgelsen bør alligevel give Det er på sin plads at bruge alle muligheder for at lave stof til eftertanke. En skole Cepos-undersøgelsen til en spændende skole. Vi har kan bedømmes ud fra mange refleksion over, om vores alle muligheder for at møde forskellige parametre og perskoleform kommer helt i mål vores elever med udgangsspektiver, afhængig af om det punkt i deres interesser og er elever, forældre, lærere elmed vores gode hensigter. forudsætninger. Vi får forler andre, som vurderer. Men Ulla Visbech æret, at vi ofte er et positivt Cepos-undersøgelsen er et tilvalg for eleven, hvilket forsøg på, ud fra de få objekgør, at deres motivation ofte er i top, når de starter tive kriterier, vi faktisk kender, at vurdere skolernes på efterskolen. Alle elementer som enhver folkeskole resultater. Når efterskolerne som helhed indtager en drømmer om, som vi ved fra forskning har betydning bundplacering, skal det da give stof eftertanke og ikke for elevens mulighed for læring, har vi til rådighed på bortforklares med, som Bjarne Lundager Jensen gør, efterskolerne. Netop derfor skal de dårlige resultater at efterskoleelever i 9. klasse har en høj koncentrai Cepos-undersøgelsen ikke bortforklares med – ja tion af elever med udfordringer. Dette er en påstand, undskyld – dårlige undskyldninger, men bør give ansom jeg vil anfægte med en anden påstand, nemlig at ledning til eftertanke og spørgsmål til os selv, hvad der koncentrationen af elever i efterskolernes 9. klasser, skal til, for at vores skoleforms fantastiske muligheder der har udfordringer, ikke er højere end koncentraogså kan ses i elevernes resultater. Undersøgelsen bør tionen af elever i folkeskolernes 9. klasser, der har udgive anledning til en god og åben debat om, hvad god fordringer. Vi er ude i uklædelige påstande og dårlige undervisningskvalitet er i efterskolen og sætte den undskyldninger som der kan gå meget god tid med, nødvendige kvalitetsudvikling i gang. ● men som ikke ændrer så meget. Tværtimod burde ef44

Efterskolen · 8. oktober 2015

Malta

skolerejsen begynder på www.unitasrejser.dk troværdighed ærlighed tryghed

Få præsenteret Malta som rejsemål på din skole Michael Nielsen, vores samarbejdspartner på solskinsøen Malta, og en rejsekonsulent fra Unitas Rejser, holder oplæg om Malta > kultur, adventure, virksomhedsbesøg m.m.

Få besøg på din skole > Sjælland den 10. november > Jylland/Fyn den 11. eller 12. november Bestil dit besøg på: skole@unitas.dk eller på 8723 1245... Først til mølle!

Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk

#Håndbogen for skolerejser Få tilsendt guiden med masser af råd til skolerejsen

GRATIS

Kalender

Kurser og møder

Læringsrollespil i undervisningen

Grønlandske elever på efterskole

Inklusion, viden, veje og værktøjer

Sydslesvig: Sprog- og kulturmøde

Knæk et regnskab

Kursus for køkkenansatte:

Kom til EdCamp om arbejdet med 9. kl. i efterskolen

Unges motivation for læring

Formandstræf for bestyrelsesformænd 2016

Gratis kursus om Læringsrollespil i undervisningen. Deltagerne vil både se undervisningsformen i aktion og selv prøve at spille forskellige læringsrollespil, samt arbejde med at udvikle egne læringsrollespil.

Tid: 26. oktober - 30. oktober Sted: Østerskov Efterskole Arrangør: Østerskov Efterskole

Er I klar til at modtage en eller flere gæster fra Sydslesvig i foråret 2016? Så er kurset her noget for jer. Bliv fagligt opdateret, skab et netværk og aftaler med samarbejdsskoler.

Tid: 5. november - 6. november Sted: Kursuscenter Christianslyst Arrangør: Skoleforeningen for Sydslesvig, Grænseforeningen og Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 19. oktober, 2015

På tre EdCamps kan du høre om deltagernes erfaringer med arbejdet med 9. klasse i efterskolen. Der bliver også lejlighed til at høre om de første erfaringer fra Efterskoleforeningens projekt ”9. klasse på efterskole”.

Tid: 12. november kl. 11:00- 15:00 Sted: Klejtrup Efterskole Arrangør: Efterskoleforeningen og regionerne Tilmeldingsfrist: 29. oktober, 2015

Kvalificer arbejdet med grønlandske unge på efterskolerne, få viden om god praksis, udveksle erfaringer, skabe netværk og derigennem også sikre en fastholdelse af denne gruppe.

Tid: 26. november - 27. november Sted: Vejle Center Hotel Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 29. oktober, 2015

I samarbejde med revisionsfirmaet BDO inviterer Efterskoleforeningen forstandere og medarbejdere fra skolens administration til et dagkursus med indføring i økonomiske begreber på efterskoler.

Tid: 3. december kl. 09:30- 16:00 Sted: Dalum Landbrugsskole, Odense Arrangør: Efterskoleforeningen og BDO Tilmeldingsfrist: 2. november, 2015

Vi debatterer ofte, hvordan vi skaber fokus, motivation og engagement dels i undervisningen, men lige så ofte i det frie rum. CEFU har, støttet af Egmontfonden, foretaget en grundig undersøgelse af motivation som drivkraft for læring i udskolingen. Vi vil lade os inspirere til udvikling af vores pædagogiske praksis.

Tid: 7. december kl. 09:00- 15:00 Sted: Flakkebjerg Efterskole Arrangør: Flakkebjerg Efterskole Tilmeldingsfrist: 2. november, 2015

Hvordan kan du, som lærer på en fri skole, inkludere elever med faglige og sociale udfordringer? Det er emnet for dette års medlemskursus i Frie Skolers Lærerforening.

Tid: 30. november - 1. december Sted. Hornstrup Kursuscenter Arrangør: FSL Tilmeldingsfrist: 10. november, 2015

Lær at se! Lean som metode til køkkenets udviklingsarbejde Kursets formål er at give køkkenansatte inspiration til at gennemføre forandringer i køkkenerne, der kan gøre arbejdsgangene mere effektive og frigøre tid til udvikling og tid til at lave endnu bedre mad.

Tid: 12. januar kl. 09:00 - 13. januar 16:00 Sted: Brogaarden i Strib, Middelfart Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 4. december, 2015

Efterskoleforeningen indbyder igen i år til en landsdækkende kursusdag, der er specielt tilrettelagt for formænd og næstformænd.

Tid: 23. januar kl. 10:00- 16:00 Sted: BGI akademiet, Hornsyld Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 7. januar, 2016

Fundraising kursus Se flere kurser på efterskoleforeningen.dk

46

Efterskolen · 8. oktober 2015

Hvordan får man succes med fundraising? Hvor finder vi pengene? Hvordan udformes og præsenteres den gode ansøgning?

Tid: 2. februar kl. 09:00- 16:00 Sted: Brogaarden Strib Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 15. december, 2015

TJEN PENGE til jeres klasse

Mangler I penge til en klassefest eller noget andet? I har nu mulighed for at tjene penge ved at sælge Diabetesforeningens skrabelodder.

For hvert lod I sælger, tjener I 9 kr. Lodderne sælger I for 25 kr. Salgsperioden er fra den 1. september til den 18. december.

Tilmelding er gratis, og I kan altid returnere usolgte lodder.

Overskuddet fra lotteriet går til børn med den kroniske sygdom type 1-diabetes, forskning, rådgivning og oplysning.

Læs mere om skrabelotteriet eller bestil lodder på diabetes.dk/lotteri eller på tlf. 63 12 90 17.

Sælg 500 stk. skrabelodder Tjen 4.500 kr. til klassen

Efterskolen · 8. oktober 2015

47

DANSK- OG ENGELSKLÆRER SØGES TIL HALD EGE EFTERSKOLE Hald Ege Efterskole søger en efterskolelærer, der kan varetage undervisning i dansk og engelsk i 9. og 10. klasse.

Leder

til Hobro Friskole søges pr. 1/1 2016 Hobro Friskole er en grundtvig koldsk friskole startet i 1988. Vi har ca. 95 elever i 0. – 9. kl. og er centralt placeret midt i Hobro by. Vi søger en leder, der kan værne om skolen og føre den sikkert videre i en god balance mellem skolens historie og kvalitetsbevidst fornyelse.

På skolen arbejdes der ud fra et stærkt værdigrundlag, der bygger på den nordiske skoletradition, der hylder åndsfrihed, almen oplysning og fælleskab. Hos os er sang, fortælling og filosofi centrale og vigtige fag, der sidestillet med undervisning i boglige og kreative/ musiske fag danner rammen om skolens hverdag.

Der eksisterer en god samhørighed mellem forældre/bestyrelse og skolens daglige leder og ansatte. Det betyder, at vores nye leder kan regne med både solid opbakning og kvalificeret sparring i sit nye job.

I skolens medarbejderstab findes der på en gang både stor rutine, viljen til at værne om skolens idegrundlag, men også lysten til med oprigtig pionerånd at prøve nye og spændende projekter. Skolen har i dagligdagen en flad ledelsesprofil, hvor større beslutninger træffes i fællesskab og bakkes op i fællesskab.

Vi søger en person der: • Har lyst til at være en synlig, ivrig og varmhjertet leder for både elever, ansatte og forældre.

• I ord og handling kan stå fast på vigtigheden af almen dannelse.

Også når denne udfordres af hverdagen og samfundet.

• Forstår vigtigheden af tilstedeværelse og deltagelse i alle facetter af skolelivet.

• Eventuelt har erfaring fra det frie skoleområde som enten lærer eller leder.

• Kan profilere vores skole i lokalsamfundet og udvide og sikre elevrekrutteringen.

• Har administrativ indsigt eller lyst og evner til at erhverve sig viden om dette.

Vi regner med at du har lyst til at besøge skolen, inden du søger jobbet. Kontakt formand Natalia Andresen eller Lars Mortensen på tlf. 20167533/25202269 og lav aftale. Ansøgningsfristen er d. 6 november 2015. Samtaler forventes afholdt i uge 46. Ansættelsen sker efter aftale mellem finansministeriet og LC. Aflønning inden for intervallet 376.304 kr. – 447.682 kr. (april 2015) + evt. tillæg.

Ansøgning med bilag og referencer sendes til hobro-friskole@mail.dk www.hobrofriskole.dk

48

Efterskolen · 8. oktober 2015

Vi søger først og fremmest en efterskolelærer med hjertet på rette sted, der kan undervise i ovennævnte fag, og som ønsker at være en del af vores læseklasse-/inklusionstilbud.

Også spændende at høre om du kan undervise i nogle af de andre fag, som skolen tilbyder.

Der er primært tale om en stilling i efterskolen, men undervisning i friskoleafdelingen – Friskolen Hald Ege – kan indgå.

Vi lægger meget vægt på, at du har: • Glæde ved at arbejde med og være sammen med unge mennesker.

• En klar opfattelse af, hvad det for dig vil sige at være ansat på en efterskole.

• Tænkt dig om og vil de unge mennesker noget.

• Tro på, at du kan bidrage til en fortsat udvikling på skolen med faglighed, engagement og højt humør.

Tjek skolerne ud på hjemmesiderne www.hald-ege-efterskole.dk og www.friskolenhaldege.dk Ansættelsesforhold i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Er du interesseret i at vide mere, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Charlotte Stou på tlf. 8663 8255 / 6177 6750.

Ansøgningsfristen er den 28. oktober, og ansættelsessamtaler afholdes i uge 45.

Ansøgningen sendes til: Hald Ege Efterskole Att. Charlotte Stou Videbechs Alle 137 8800 Viborg

Gudenaadalens Efterskole søger en barselsvikar Vi har brug for en dygtig og engageret lærer, der kan indgå i vores lærerteam fra 1. december 2015. Der er tale om et barselsvikariat på fuld tid gældende resten af skoleåret 2015-16.

Du skal kunne undervise i matematik (FP 10), engelsk (FP 10) og være en del af vores fodboldlinje, hvor du skal være hovedansvarlig for undervisningen af pigerne. Trænererfaring er nødvendigt for at kunne varetage undervisningen på fodboldlinjen. Stillingen vil også omfatte kostskolerelateret arbejde med tilsyn og kontaktlæreropgaver. Skulle du have lyst til at bo tæt på skolen i forbindelse med vikariatet, hjælper vi gerne med at finde en bolig. Vi hører gerne om andre fag, du brænder for.

Gudenaadalens Efterskole er en Grundtvig/ Koldsk efterskole med 176 elever i 9. og 10. klasse. Vi er et godt og velfungerende medarbejderteam på 38 ansatte. Vi har en veludbygget skole med gode faciliteter som hal, springsal med springgrav, et nyt springcenter og gode undervisningslokaler beliggende i et naturskønt område med Gudenåen som nærmeste nabo. Du kan se mere på www.gudenaadalen.dk Ansættelse vil ske efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Yderligere oplysninger kan fås hos skolens forstander Jesper Emil Sørensen eller viceforstander Torben Stampe på 8646 3133.

Du kan besøge skolen mandag den 5. oktober fra kl. 19.00 – 21.00, hvor du kan høre mere om skolen – tilmelding til dette på: je@gudenaadalen.dk Ansøgningen skal være skolen i hænde senest den 22. oktober 2015 kl 12.00 og sendes eller mailes (je@gudenaadalen.dk eller st@gudenaadalen.dk) til: Gudenaadalens Efterskole Hovedgaden 2, 8860 Ulstrup Att: Jesper Emil Sørensen/Torben Stampe

HAR DU LYST TIL AT BLIVE EN DEL AF ET VELFUNGERENDE LÆRERTEAM?

Er du glad for unge mennesker, dygtig til dine fag, samarbejdsvillig og parat til både forudsigelige og uforudsigelige udfordringer – så er det måske dig vi mangler ?

På Vesterlund Efterskole får vi brug for en barselsvikar gerne til den 1.12.15 eller senest til den 1.1.16. Vikariatet løber skoleåret ud.

Fag som skal dækkes: dansk og engelsk i 10. klasse.

Andre fag efter aftale.

Du vil også komme til at indgå i tilsyn med eleverne.

Hvis du er fagligt kompetent, glad for at arbejde med unge mennesker og hooked på efterskoletanken så send en ansøgning til forstander@vesterlund-efterskole.dk.

Vesterlund Efterskole Vesterlundvej 33 7323 Give Tel 75 73 61 11 Fax 75 73 62 10 kontor@vesterlund-efterskole.dk

VESTERLUND EFTERSKOLE HAR 185 ELEVER PÅ 9. OG 10. KLASSETRIN Skolen vægter den boglige undervisning højt.

Undervisningen i de boglige fag foregår i 4 selvstyrende teams.

Skolen har 3 profiler: gymnastik / dans / spring samt musik / sang og friluftsliv.

Skolen er velrenommeret og velbesøgt.

Læs mere om os på www.vesterlund-efterskole.dk YDERLIGERE OPLYSNINGER Ved henvendelse til forstander Anne Nyhus på 7573 6111 lokal 1.

Ansøgningsfrist onsdag den 21.10.15 Løn i henhold til overenskomst med Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Udgivelsesplan for Efterskolen Nr. 4 5 6 7 8 9

Udkommer Annoncedeadline 12. november 2015 2. november 2015 17. december 2015 7. december 2015 21. januar 2016 11. januar 2016 18. februar 2016 8. februar 2016 17. marts 2016 7. marts 2016 21. april 2016 11. april 2016

Annoncebestilling:

Jobannoncer: Efterskoleforeningens Sekretariat, annonce@efterskoleforeningen.dk, tlf. 33179586 Øvrige annoncer: AC Annoncer, ac@ac-annoncer.dk, tlf. 86280315, mobil 21725939,

Køng Idrætsfriskole vil have et fyrtårn af en skoleleder Vi er rigtig godt i gang med at udvikle Køng Idrætsfriskole – og vi skal videre!

Men vi mangler en pædagogisk stærk drivkraft, der vil gå foran og gøre Idrætsfriskolen klar til fremtiden! Vi søger et menneske, der har visioner, stærke værdier, økonomisk-administrative evner, humor og hjertevarme.

Vi søger en leder, der: • kan se sig selv som en samlende figur i midten af skolefælleskabet • tør stå ved roret med en tydelig ledelsesstil • kan tænke kreativt, facilitere udviklingsprocesser og gå fra idé til handling • kan samarbejde med mange aktører i en travl hverdag • har lyst til, mod på og gerne erfaring med ledelse • har gode evner for formidling og kommunikation • besidder et godt økonomisk overblik Yderligere oplysninger om stillingen på www.koeng.dk Kom og besøg os, så du kan se, hvorfor og hvordan vi laver friskole.

Kontakt konstitueret skoleleder Elise Stenman Hansen på elise@koeng.dk eller 28572996 eller bestyrelsesformand Gry Tybjerg Holm på grymarietybjerg@hotmail.com eller 21858982 og aftal nærmere.

Ansøgning med relevante bilag sendes til: ansoegning@koeng.dk senest 15. november 2015. Ansættelse efter aftale. Løn og ansættelse i overensstemmelse med gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Køng Idrætsfriskole Fåborgvej 15 · 5620 Glamsbjerg tlf. 6472 1412 · friskole@koeng.dk www.koeng.dk

Efterskolen · 8. oktober 2015

49

Annoncer

To afdelingsledere søges til Dybbøl Efterskole Dybbøl Efterskole søger fra årsskiftet to afdelingsledere. Vi ønsker to forskellige profiler, der sam-

men med skolens nye forstander kan udgøre et stærkt og velfungerende ledelsesteam.

Stillingerne indeholder 50% læreropgaver og 50% ledelse.

Dybbøl Efterskole er en særdeles velfungerende og fyldt skole, målrettet bogligt interesserede unge mellem 14 og 18 år, der er berettigede til at modtage specialundervisning.

Ophold på efterskolen er meget eftertragtet, så vi må hvert år oprette ventelister.

Vi søger en PÆDAGOGISK afdelingsleder, der har flair for og lyst til...: ● proaktivt at bruge sin store specialpædagogiske indsigt på ledelsesplan ● at løfte ansvaret for den daglige pædagogiske ledelse ● at arbejde med pædagogisk udvikling ● at være stedfortræder for forstanderen (souschef)

Vi søger en ADMINISTRATIV afdelingsleder, der har flair for og lyst til…:

Fælles for forventningen til de to afdelingsledere er, at de har et ønske om at arbejde målrettet for de unge menneskers faglige og personlige udvikling. Vi leder efter rummelige mennesker, der kan identificere sig med skolens værdigrundlag og som har hjerne og hjerte for netop vores elevgruppe. Ikke nødvendigvis med ledelses-erfaring, men med gode samarbejdsevner og vilje til at tage ansvar og lære af både fejl og succes.

Ansættelsen sker i henhold til aftale mellem Finansministeriet og LC. Aflønningen er inden for et interval, der ligger mellem 358.895,08 - 447.681,66 kr. (pr. 1.4.2015).

Til souschefopgaven medfølger et årligt tillæg på 19.917,68 kr. (pr. 1.4.2015).

Ansøgere kan fremsende ansøgningen elektronisk til formand Erik Breum på breum.broager@gmail.com, mærket: “Pædagogisk Afdelingsleder” eller “Administrativ Afdelingsleder”, senest 19. oktober kl. 12.00. Samtaler finder sted den 27. oktober.

For yderligere oplysning kontakt skolens kommende forstander Jakob Carl Christensen på tlf. 42 50 02 48.

● proaktivt at organisere og tilrettelægge lærernes arbejdstid og elevernes dagligdag ● at arbejde med skemaer, oversigter, planer og skabe gode, smidige løsninger såvel til dagligdagen som til anderledes perioder i skolens liv

Læs meget mere om efterskolen og stillingsbeskrivelse på www.dybboelefterskole.dk Ragebølskovvej 3 • 6400 Sønderborg • Tlf.: 74487080 • dybboelefterskole@dybboelefterskole.dk • www.dybboelefterskole.dk

50

Efterskolen · 8. oktober 2015

Kompetent rådgivning til studierejsen Hos BENNS sætter vi en ære i at give jer den allerbedste rådgivning. Vi skræddersyer rejserne efter jeres ønske, så I får mest muligt ud af jeres studierejse både fagligt og socialt.

Vores fokuspunkter er: Tid: Vi klarer alt det praktiske - og du sparer tiden Sikkerhed: Gennemprøvet koncept - vi er med hele vejen Faglighed: Det centrale element i enhver studierejse

BARCELONA fra kr.

1.995,med fly 5 dg/4 nt.

Top 3 faglige besøg i Barcelona: • Byrundtur til fods eller på cykel • Gaudi tema tur • La Sagrada Familia Andre rejsemål: Hamborg, egen bus, 3 dg/2 nt ..........................

Budapest, fly, 5 dg/4 nt .......................................

Amsterdam, fly, 4 dg/3 nt ...................................

Dublin, fly, 5 dg/4 nt ..............................................

Istabul, fly, 6 dg/5 nt ..............................................

fra kr. fra kr. fra kr. fra kr. fra kr.

855,1.495,1.785,1.895,2.160,-

Pris pr. person i flersengsværelse på hostel

Kontakt Sanne tlf: 46 91 02 59 savr@benns.dk

www.benns.dk

Dit personlige rejsebureau

UDSYN MED INDSIGT STUDIEREJSER I EUROPA GRUPPEREJSEBUREAUET – NÅR DET FAGLIGE ER VIGTIGT

KRAKOW BUS FRA KR. 1.725,BERLIN BUS FRA KR. 895,HAMBORG BUS FRA KR. 995,-

RING ET OG FÅ TILBUD

44 94 60 90

info@grupperejsebureauet.dk www.grupperejsebureauet.dk

Efterskolen · 8. oktober 2015

51

Annoncer

Få en udbytterig studierejse Skal I se på mode i Milano, bygningsværker i Beijing eller tyde teater på Broadway?

Vi tilrettelægger studierejser til hele verden ud fra jeres ønsker og behov og er med jer under hele processen - fra idé til den veloverståede rejse. Vi kan lave et komplet program til jer, som sikrer en god pris og at det faglige indhold på turen er i top.

New York i 7 dage

Prisen er inklusiv: • Flybillet København – New York t/r • 6 overnatninger inkl. morgenmad

fra kun kr.

5.595

Studlieherleevejsrdeenr

pr. pers. i en gruppe

Andre eksempler på studierejser m/fly Rom, 5 dage fra kun kr. 2.495 Barcelona, 5 dage fra kun kr. 2.595 Beijing, 8 dage fra kun kr. 5.995 London, 6 dage fra kun kr. 1.995 Priserne er frapriser og er pr. pers. v/min. 10 pers.

Læs mere på www.jr.dk

ti

Rejsekonsulent

Carsten Banke Hansen

”Jeg har rejst i 27 lande og har speciale i studierejser. Ring eller skriv til mig og få hjælp til at sammensætte en studierejse der passer til netop jeres ønsker og behov.”

Kontakt: 86 20 77 80 | cabh@jr.dk

70 20 19 15

NR_07_Efterskolen_181x119mm.indd 1

STUDIEREJSE TIL

PRAG 1.270,6 dg./3 nt. med egen bus fra kr.

www.jr.dk

22-01-2015 10:23:56

GØR S TUDIEREJSEN EN KLASSE BEDRE.....

Spar tid & penge

Styrk Fagligheden

Tryghed & Sikkerhed

Erfarne rådgivere

KILROY er specialister i at arrangere studierejser med et højt fagligt indhold. Oplev mindre praktisk organisering, faglig forberedelse og mere tid til undvisning og samvær.

Forslag til studiebesøg i Edinburgh: • Foredrag med tidligere ansat ved den Danske Ambassade • Theresienstadt • Techmania Science Center Forslag til andre rejsemål: Firenze, fly, 5 dg/4 nt ................................

Malta, fly, 5 dg/4 nt ..................................

Paris, egen bus, 6 dg/3 nt ........................

London, fly, 5 dg/4 nt ...............................

Madrid, fly, 5 dg/4 nt ................................

Pris pr. person i flersengsværelse på hostel

Kontakt: Tlf.: 70 22 05 35 hol@kilroy.dk

kilroy.dk

52

Efterskolen · 8. oktober 2015

fra kr. fra kr. fra kr. fra kr. fra kr.

2.295,3.320,1.775,1.675,1.895,-

SYDLANDSK CHARME I ALLE PRISKLASSER

SYDLANDSK CHARME

SPANIEN BARCELoNA - MADRID - ALICANtE VALENCIA - MALAGA - MALLoRCA

Spanien er mest kendt for storbyerne Barcelona og Madrid, men der er masser af andre muligheder i det spanske. Vi tilbyder nu også fx Alicante, Valencia og Malaga til meget fordelagtige priser.

BARCELoNA fRA KR. 2.398,MADRID fRA KR. 2.098,ALICANtE fRA KR. 2.498,MALLoRCA fRA KR. 2.998,MALAGA fRA KR. 2.298,RuNDREjSE ANDALuSIEN fRA KR. 3.698,Prisen inkluderer: flyrejse t/r, 4/5 overnatninger på centralt hostel inkl. morgenmad Kontakt en af vores erfarne Spaniens eksperter for en uforpligtende snak om jeres studierejse til Spanien. Vi laver altid et skræddersyet og uforpligtende rejseforslag, som er tilpasset netop jeres gruppe. Ring GRATIS 80 20 88 70.

Lise S. Pedersen

www.alfatravel.dk/studierejse-spanien/

Louise Fog

Juliane Vad

info@alfatravel.dk · alfatravel.dk · 8020 8870

Skolerejser med bus 

Adventure-rejser



Storby-rejser



Skirejser mod nord eller syd

Læs mere på www.up-travel.dk eller kontakt lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

Efterskolen · 8. oktober 2015

53

Annoncer

Velkommen hjem til en dejlig, dansk morgencomplet

Rugbrød 4 forskelligeAnnonce rundstykker tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.: Blødkogte æg 3 slags pålæg Ost Vi har plads til 180 personer 2 slags marmelade Bestil i god tid hos Vagn på tlf.

Kaffe, te, juice og mælk 74 67 00 66 s. 12 s.s.12 12

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

OK Plus Padborg Lejrvejen 12 6330 Padborg Tlf.: 74 67 00 66

185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

Aktivitetsrejse til Tjekkiet Forespørg også på Norge

 Busrejse T/R  6 dage / 3 overnatninger inkl. fuldpension  4 aktiviteter  Heldagsudflugt til Prag

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk Ring og hør nærmere på telefon 75 87 23 44

Pris pr. pers. fra

1.895,-

eller forespørg på e-mail: mm@jellingrejser.dk

Rejs også til Berlin, Amsterdam, Prag og mange andre spændende storbyer.

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

Skolerejser_Tjekkiet_181x27.indd 1

03/11/14 13.57

RØNNE REVISION

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning rådgivning af frie skoler af af frie frie skoler skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk Rønne Revision har specialiseret sig inden for rådgivning og revision af frie grundskoler. januar 2010

januar januar2010 2010

Rønne Revision rådgiver og reviderer skoler i hele landet.

Ring til Ivan Qvist på telefon 5695 0595 eller mail iq@ronnerevision.dk

www.ronnerevision.dk St. Torvegade 12 3700 Rønne

BERLINSPECIALISTEN Vi er specialister på grupperejser til Berlin Berlin 4 dg/3 nt. inkl. morgenmad samt ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering

fra kr. 790 Lillehøjvej 2 8600 Silkeborg Tlf. 86 46 10 60

www.berlinspecialisten.dk 54

Efterskolen · 8. oktober 2015

Efterspil

Af Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Hvad nu hvis midtergruppen har størst behov? for, at der for erhvervslivet er stor værdi i de kompetencer, eleverne får med sig fra et efterskoleophold: ”Det er helt væsentligt, at vores ansatte kan begå sig i forskellige sammenhænge overfor kollegaer, og når virksomheden skal repræsenteres udadtil. På en efterskole lærer man at tage ansvar for sine projekter og for at være en del af et fællesskab,” siger han. »Et efterskoleår udvikler: Det er tankevækkende, at karakterskalaen i disse Evnen til at have empati. år bruges på at sortere unge i de uddannelsesparate Evnen til at ytre sig på en respektfuld måde. og stærke på den ene side og dem, der har brug for Evnen til at stå ved sit ansvar…« ekstra støtte på den anden side. Det er den sorteLola Jensen, familievejleder. ring, der ligger til grund for DI’s udmelding om, at kun de svage elever bør have et efterskoleophold.

Ovenstående er to vidt forskellige betragtninger Men hvem er de svage elever? Hvem har behovet? om efterskolernes rolle, plukket fra debatten de Og hvem skal vurdere det? seneste uger. Utroligt så forskelligt man kan se på Med indførslen af erhvervsskolereformen blev nødvendigheden af et år på efterskole. det besluttet, at kun de 20 procent ikke uddannelDansk Industri har skrevet ind i deres årshjul, sesparate elever fremover skal have individuel vejat de jævnligt skal gentage synspunktet om, at efledning i UU. Det har vist sig at være en rigtig dårlig terskolen er spild af ressourcer for velfungerende idé kun at tilbyde vejledning til denne gruppe. unge. Der er intet nyt i deres udmeldinger. Men orEn undersøgelse fra Center for Ungdomsforskganisationen har hver gang held til at få nye journaning viser nemlig, at det i høj grad er midtergruplister på landsdækkende medier til at lancere budpen af unge, der er i tvivl. Og som dermed i høj grad skabet som en nyhed. har brug for individuel vejledning. Grunden til at Gad vide om Dansk Industri i øvrigt har ligeså især midtergruppen er i tvivl skyldes måske, at de ringe opbakning til synspunktet blandt sine medi langt højere grad skal gøre sig overvejelser om, lemmer som Kommunernes Landsforening havde, hvad evnerne strækker til. Skal de i gymnasiet eller da de for et par år siden gik med på samme udmelvælge en erhvervsuddannelse? ding? En rundspørge foretaget af Efterskolen viste, Tænk nu hvis det også forholder sig sådan, at ikke at lokalpolitikerne gav stor opbakning til unges frie Nr. Udkommer Annoncedeadline kun dekl. svageste elever har ganske god brug for et år adgang til efterskolerne og 10.8.klasse.

3 oktober 28. september 12 på efterskole.

For at styrke deres selvværd. For at Mange virksomhedsledere ytrer også jævnligt, at 4 12. november 2. november kl. 12 udvikle netop et år på efterskole er med at ruste de unges 5 17. til december 7. december kl. 12personlige og sociale kompetencer. For at kunne indgå i relationer? For at få den robusthed, kompetencer til at kunne varetage en ansvarsfuld de får så godt brug for i uddannelses- og arbejdslirolle i erhvervslivet. Spørgsmålet er, om DI er ude af vet? trit med sine medlemmer.

Dansk Industri er glade for regneark. Men unges Vi har her i bladet tidligere citeret forskningschef udvikling kan ikke gøres op i et regneark. i Siemens Wind Power, Per Hessellund Lauritsen, »Det er dygtige unge mennesker, det er afklarede unge mennesker, og vi bruger rigtig mange penge på at sende dem på efterskole i et år, hvor de i virkeligheden ligeså godt kunne gå direkte i gang med en ungdomsuddannelse.« Charlotte Rønhof, underdirektør i Dansk Industri.

Deadline

Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh K

Telefon: 33 12 86 80, fax: 33 93 80 94 Mail: info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk

Kontortid: Mandag-torsdag kl. 9-16 Fredag kl. 8.30-14

Direktør: Bjarne Lundager Jensen Formand: Troels Borring, tlf. 21792410

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Sorteret Magasinpost SMP ID nr. 42042

Med læringsmål 9748

RELIGION NU 9. KLASSE I Religion nu møder eleven forskellige religioner og lærer om, hvordan religiøse mennesker forholder sig til tilværelsen og til andre mennesker.

I Religion nu 9 lærer eleven: ■

Om jødedom, kristendom, islam og buddhisme – og religiøs forskellighed.

■

Om frelse i Bibelen – og frelse i andre religioner.

■

Om Løgstrup og Kierkegaard – og deres forskellige syn på kristendom.

■

Om tilværelsesoplysning – og skolens, kulturens og kærlighedens roller heri.

Få vores nyhedsbreve.

Tilmeld dig på minprofil.gyldendal.dk Se mere på engelsk.gyldendal.dk

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk