Efterskolen 2-2016

8. september 2016 Nr. 2

Friluftsliv skaber robuste mennesker Lærer Kenneth Hald tager eleverne med langt væk fra mobilsignal og internet. Barsk natur er med til at lære de unge at stå på egne ben.

32

Finanslov gør ondt Besparelser rammer efterskolerne.

10

Skoler i tænkeboks Overvejer at lade forældre betale regningen.

12

Plads til ADHD Efterskole åbner linje og tager socialt ansvar.

16

Indhold

Efterskolen 8. september 2016 Nr. 2 Redaktion Magasinhuset Flegborg 2A 7100 Vejle www.magasinhuset.dk Tlf 40 94 57 40 redaktionen@magasinhuset.dk www.efterskoleforeningen.dk Ansv. redaktør Torben Elsig-Pedersen, Tlf. 40945740 torben@magasinhuset.dk Journalist: Svend Krogsgaard Jensen, svend@magasinhuset.dk. Tlf. 30339935 Layout Magasinhuset Kim Jønsson Jobannoncer Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H 1463 Kbh K Tlf. 33179586 annonce@efterskoleforeningen.dk Øvrige annoncer AC-AMS Media Aps www.ac-amsmedia.dk - ac@ac-annoncer.dk Tlf. 21725939 eller 61142530 Annonceinformation på www.efterskoleforeningen.dk Abonnement Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. inkl. moms for et år - 11 numre.

Tilmelding på www.efterskoleforeningen.dk Tryk Arcorounborg A/S Udgiver Efterskoleforeningen Efterskolen 49. årgang.

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg.

Efterskolen er medlem af Danske Medier ISSN: 0109-8535

4

Nyt fra efterskolerne 10

Økonomisk lussing

Finanslov skærer i antallet af kursusuger 12

Skoler i tænkeboks

Stigning i forældrebetaling kan blive del af løsningen.

14

Uændret elevtal

Trods faldende ungdomsårgange er antallet af elever status quo.

16

Ny lov trækker ud 18

Socialt ansvar

Brejning Efterskole tager imod elever med ADHD. 22

5 hurtige

Mattias Tesfaye (S) ønsker forsøgsordning.

26

Pædagoger løfter

Miks af faggrupper er godt for skolemiljøet.

30

9. klasse

Anbefalinger fra projekt.

32

Naturen gør godt

Mød Kenneth Hald, der bruger friluftslivet i sin pædagogik.

36

Studievalg

Elever fra specialefterskoler kommer godt i vej.

40

Kurser 42

Flygtninge og sprog

Det er kommunernes ansvar, siger ministeren.

Nyheder

Replik

En gymnasiedag fra 8 til 17 efterfulgt af lektier og afleveringer giver ikke meget plads til at være ung. Hvis der er fritidsinteresser eller job oveni, har de unge en arbejdsuge på 7080 timer. Det er ikke sundt. Det er heller ikke sundt for dem konstant at høre på samfundets tvivl angående deres evne til at tage ansvar.

De unge, jeg kender, er ikke uansvarlige, men derimod overansvarlige og stiller uhyggeligt store krav til sig selv, og de har aldrig fri.

Helle Munkholm Davidsen, Docent, ph.d.

Fra debatklumme i Politiken

Frigørelsesproces Anne Mette Gajhede har netop sendt sin søn på efterskole og skriver bl.a. i Jyllands-Posten: Ud over at det rent følelsesmæssigt trak tænder ud (på mig), tænker jeg, at han er meget heldig, at han får denne mulighed. Et år propfyldt med oplevelser, nye venskaber, valgfag som dykning, sejlads, faldskærmsspring, flyvning og falkejagt – det lyder næsten som en reklame for en adventureferie i Australien.

Det bliver helt rigtigt for ham og hans personlige udvikling; jeg er nemlig en af dem, der er overbevist om, at hvis man styrkes indefra og udfordres på det personlige plan – følger det faglige plan (næsten) altid med.

Nuvel, det er heller ikke en gratis fornøjelse, og jeg er fuldt bevidst om, at trods tilskud – og dermed mere brugerbetaling i takt med større indkomst – er det langtfra alle, der er forundt denne mulighed. Så ja, han er heldig.

Efterskolen Ådalen i parade til Aarhus Et gult dragehoved med en størrelse, der svarer til omkredsen af et stort traktordæk, danner fortrop, når 70 elever fra Efterskolen Ådalen indtager Aarhus Festuge med en farverig parade.

Det bliver et kulturmiks mellem kinesisk tradition og brasiliansk karneval, når dragen svæver fra Banegården over Ryesgade og Frederiksgade akkompagneret af live sambamusik på trommer og kazoo. »Det er første gang vi gør det, men tanken bag er, at få skabt noget i fællesskab allerede her helt i starten af skoleåret. Noget som bliver konkret og synligt,«

fortæller lærer Hanne Larsen.

Selve paraden skal udtrykke den lykke, det er, at være sammen – i en mytologisk figur, som mange nok kender fra kinesiske nytårsparader eller fra filmklassikeren ’Den uendelige historie’ af Michael Ende. »Når det er blevet en lóng (kinesisk lykkedrage) vi arbejder med, er det fordi, det at være på efterskole er indbegrebet af fællesskabslykke og fordi lykke er et godt omdrejningspunkt som ekspressivt udtryk,« forklarer gæstelærer Randi Kjær, der har hjulpet eleverne med at få dragen i form.

Måske er det også lidt for vores egen skyld, at vi giver dem et år væk fra hjemmet, så vi kan lade hinanden være i fred?

Så vi hver for sig kan få lov til at savne – og glæde os til at være sammen igen.

Så de unge mennesker – og vi – kan fortsætte den allerede igangværende frigørelsesproces uden for mange opgør, for mange skænderier, og så både de og vi kan sænke skuldrene.

Efterskolen · 8. september 2016

3

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Tre skoler drejede nøglen inden ferie Afslutningen på skoleåret i juni måned blev også den endelige afslutning for NordSamsø Efterskole, Svankjær Efterskole og Efterskolen Bisnap, som alle måtte lukke.

De tre skoler har i en længere periode kæmpet med dalende elevtal og deraf følgende anstrengt økonomi. Skolernes bestyrelser har på den baggrund vurderet, at grundlaget for at føre efterskolerne videre ikke mere var til stede. Alle tre skoler lukkede til sommerferien og sikrede derved, at eleverne fik færdiggjort deres efterskoleophold. »Det er ærgerligt, når en efterskole må lukke, men godt at det ikke gik ud over skolernes elever,« siger økonomisk konsulent i Efterskoleforeningen, Ole Bjerring, og fortæller, at alle tre skoler har gjort et stort arbejde for, at de elever, der allerede var skrevet op til dette skoleår, fik den nødvendige information og vejledning i forhold til at finde en anden efterskole. »Med starten på dette skoleår er der kommet en ny skole til, så det samlede antal efterskoler nu er på 245,« siger Ole Bjerring. Den nye efterskole ligger i Vejle og hedder; Skolen for Gastronomi, Musik & Design.

True North Efterskole valgt til verdensomspændende netværk Efter en grundig udvælgelsesproces, er True North Efterskole sammen med Ørestad Gymnasium netop udnævnt til de første danske Ashoka "Changemaker Schools." Det globale netværk understøtter innovative skoler, der styrker studerende, ved at udstyre dem med grundlæggende færdigheder i empati, kreativitet, lederskab og teamwork – så de studerende let kan identificere og løse sociale udfordringer. »I en tid med hurtige sociale forandringer og store udfordringer, er det afgørende, at unge opnår egenskaber som empati, kreativitet, ledelse og samarbejde. Skolesystemet skal fremme morgendagens borgere og ledere og sikre, at de studerende har mulighed for, og mod til at skabe positiv social forandring i deres eget liv og i samfundet omkring dem. True North Efterskole og Ørestad Gymnasium er eksempler på sådanne skoler,« siger Maja Frankel, direktør Ashoka Scandinavia True North Efterskoles vision er, at inspirere og udvikle den næste generation

4

Efterskolen · 8. september 2016

af unge. De er kendetegnet ved at, de løfte den enkelte elev, til at udvikle deres eget potentiale og bidrage positivt til samfundet, gennem hele livet. True North mener, at skolens pligt at frigøre potentialet i alle studerende, i deres egen søgen efter at skabe en bedre verden. »True North Efterskole er både stolt og beæret over, at blive en del af Ashoka Changemaker School program. Skolen har fra starten været tiltænkt, at være en forbillede-skole for, hvordan vi gør unge klar til livet i det 21. århundrede. Vi ser derfor frem til både at lære fra de andre i Ashoka Netværket, samtidig med at vi glæder os til den store mulighed det er at, dele vores viden, til glæde for en masse af børn og unge rundt om i verden,« siger Nicolai Moltke-Leth, grundlægger af True North Efterskole Med titlen Changemaker Skole vil True North Efterskole og Ørestad Gymnasium blive knyttet til et netværk med over 200 skoler, i 28 lande på tværs af fire kontinenter.

Det er den fedeste følelse!

Jeg havde aldrig gået til gymnastik, før jeg kom på efterskole, men at marchere ind til en opvisning efter at have arbejdet intensivt de sidste måneder, det giver én kuldegysninger.

Det er en oplevelse, både fysisk og psykisk, at man er fælles om noget stort!

Lars på Sundeved Efterskoles hjemmeside

Forstandere starter dannelsesklumme En række efterskoler på Fyn ønsker at være med til at sætte dagsordenen i den pædagogiske dannelsesdebat.

Derfor har 10 forstandere henvendt sig til Fyens Stiftstidende med henblik på at blive faste skribenter i en klumme, der skal handle om dannelse.

Klummen skal ikke handle om efterskoler eller om en favorisering af den enkelte skole, men med mange års efterskoleerfaring vil de 10 forstandere gerne bidrage til debatten om dannelse og unge.

Klummen udkommer hver fredag i avisen, så længe forstanderne og avisen finder samarbejdet frugtbart.

Avisen forholder sig ret til at skifte skribenter ud eller supplere med andre fra andre dele af den pædagogiske verden, hvilket kun kan være med til at nuancere debatten, men initiativet er kommet fra de fynske forstandere.

Interessen for at være med var faktisk så stor, at flere skoler bød ind, men avisen sagde altså stop ved de 10 Følgende forstandere er med: Mette Sanggaard Schultz, Michael Thagaard, Jan Fredsted, Torben Vind Rasmussen, Rud Nielsen, Thomas Meier, Thomas Madsen, Thomas Buch, Michael Bjørn, René Thomsen.

Første klumme udkom midt i august.

Ny undervisningsfløj Da de nye elever og deres familier mødte op til skoleårets start på ISI Idrætsefterskole fik de mulighed for at kigge nærmere på skolens helt nye 820 m2 undervisningsfløj, med blandt andet nye fællesarealer, og fire nye undervisningslokaler med topmoderne Av-udstyr, samt ikke mindst et nyt 100 m2 stort naturfagslokale – også udstyret med det sidste nye på området. »Den nye undervisningsfløj giver vores skole endnu en ekstra dimension og bliver en gevinst på mange parametre. På ISI taler vi meget om holistisk udvikling af mennesker, dvs. udvikling af hele mennesker, og tilbygningen gør vores muligheder for at skabe en dagligdag med plads til både idræt på højt plan, skolegang og sociale relationer som venskaber, oplevelser og livsoplysning endnu bedre,« siger forstander Torben Østergaard.

Comedy på skoleskemaet!

Fra det kommende skoleår bliver det muligt at vælge comedy som linjefag på Vostrup Efterskole, men allerede i dette skoleår har efterskolen flere prøveballoner i luften. Det betyder blandt andet, at skolen får besøg af en række kendte komikere og skuespillere, herunder Carsten Eskelund og Troels Malling.

På den nye comedylinje er dannelse kodeordet. Der åbnes op for moralske og etiske spørgsmål, overvejelser og refleksioner om interaktion mellem mennesker, sociale klasseforskelle, stereotyper og fordomme.

Den røde tråd gennem forløbet er kultur- og samfundskritik, ytringsfrihed og demokrati.

Helt bogstaveligt; så tager vi humoren alvorligt, og vi lærer, hvorledes den kan bruges i samfundsmæssige sammenhænge.

Skuespiller Troels Malling, som gæster Vostrup, mener, at det er en fremragende idé at sætte comedy på skoleskemaet. »I al beskedenhed mener jeg, at når vi

laver sommerrevy, stand-up, TV- radio satire eller hvad som helst, så rammer vi en fælles åre, som også har med vores sprog at gøre. Comedy på skoleskemaet på Vostrup Efterskole er med andre ord en vigtig kulturpolitisk manifestation,« siger han Vostrup Efterskole slog for første gang dørene op i 1989 som landets første og eneste teater- og musikefterskole. Nu, 26 år efter, starter skolen Danmarks første comedylinje. »Vi holder selvfølgelig fast i vores traditioner omkring teater og musik,« siger Henrik Munch Søndergaard, forstander på Vostrup, og fortsætter: »Men vi ser en stærk og god sammenhængskraft mellem vores nuværende linjer og den nye comedylinje. Med den nye comedylinje sætter vi et stærkere fokus på samfund og dannelse, og vi skaber en fantastisk platform, hvor eleverne kan komme ud med budskaber via humorens vej.«.

Efterskolen · 8. september 2016

5

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Sejlads som en del af pensum

Efterskoleelever udstiller provokerende mode

6

10 Efterskolen · 8. september 2016

sit eget ansigt og udtrykke det med stof og tråd på selvportrættet.

Bag udstillingen står pigernes to lærere Mette Marie Høy Abildgaard og Ingeborg Mouritsen.

Udstillingen ”Provokerende mode” vises frem til lørdag den 22. oktober. Åbningstiden er tirsdag kl. 10 – 17, onsdag kl.

10 – 21 og torsdag – søndag kl. 10 – 17. Der er gratis adgang til udstillingen.

Foto: Mette Lykkegaard Søskov

”Kan tøj provokere?” har en gruppe unge piger spurgt sig selv og hinanden?

Deres bud på et svar kan ses på Børnekunstmuseets kommende udstilling på Kunsten i Aalborg.

Pigerne, der er 15-17 år gamle, har gået på Tekstildesignlinjen på efterskolen Østhimmerlands Ungdomsskole.

Igennem en længere periode i foråret 2016 har pigerne undersøgt, hvad der kunne provokere den enkelte, og hvad der kunne provokere et bredt publikum. De fandt frem til, at seksualitet var et fælles provokerende tema, altså det naturlige i kvindelighed med livmoder, bryster, menstruation og det kvindelige køn.

Provokationerne skulle udtrykkes gennem beklædningsgenstande. Under den kreative proces med at skabe tøjet blev der arbejdet med forskellige udtryk, materialer og teknikker inden for det tekstile håndværk.

På udstillingen kan man bl.a. se Lisas kjole. Hun har taget fotos af brystvorter og overført dem til stof, som hun har syet til en kjole. Nadia har strikket hængebryster, som er sat sammen til en nederdel. Julie har broderet livmoder og indre organer på en kjole. Johanne har syet en kjole, som er dekoreret med hygiejnebind og tamponer.

Kajsa har ved hjælp af mere end 500 søm fremstillet en nederdel, der er et slags værn eller panser for det kvindelige køn.

Sideløbende med at skabe provokerende mode har nogle af pigerne syet selvportrætter. Selvom vi lever i en tid med selviscenesættelse, har det været grænseoverskridende for pigerne at arbejde med store fotos af dem selv, usminket og med morgenhår. Her gik det ud på at fordybe sig i den mindste detalje i

»Eleverne oplever med jollesejladsen at blive tilvænnet vand, styrker deres balance og ender med at få følelsen af at blive skipper i egen båd, når der kommer sejl på, og vi glider ud af Assens Havn,« fortæller Thomas, der er lærer på Vestfyns Efterskole . Idræt er jo blevet prøvefag efter 9. klasse og så er det oplagt også at lade det eleverne har lært i forbindelse med sejladsen indgå som pensum.

Efterskolen har lavet en aftale med Assens Sejlklub, så eleverne bliver indmeldt og kan bruge klubbens både til undervisningen, der foregår i dagtimerne, så det ikke støder ind i de andre af sejlklubbens aktiviteter.

Sideløbende med undervisningen i jollesejlads bliver eleverne introduceret til efterskolens store båd ”Olivia” en Nauticat 33 motorsejler, som er belig-

år har Karise Efterskole nu fungeret. Efterskolen fejrede jubilæet med taler, pindemadder, forfriskninger og underholdning af den danske sangerinde Pauline. Ideen til Karise Efterskole opstod da en kreds af lærere og forældre syntes, der burde være en efterskole også til unge med særlige indlæringsforudsætninger, som f. eks. Downs Syndrom, skriver Køge Dagblad, og ideen har været god. Siden begyndelsen for ti år siden er botræningstilbuddet Forkanten i Haslev kommet til og KariseUddannelsen er blevet en realitet.

Rundt om folk

nedlagt i 1980. Ud over troen på, at det nok skulle gå, havde vi absolut ingenting.

Men vi havde ilden. Vi brændte for ideen og værdierne, og det har vi gjort gemmen alle årene,« fortæller Jens Rode Petersen.

Sine Eggert er nyansat specialkonsulent i Efterskoleforeningen og kommer fra en stilling i Undervisningsministeriet, hvor hun har arbejdet med tilskud til inklusion og specialundervisning på de frie skoler.

gende i Rantzausminde. Her lærer de foruden sejlads med sejl også at navigere en større båd, og Vestfyns Efterskoles båd er efterhånden godt kendt, når den sejler rundt i Det Sydfynske Øhav både sommer og vinter. »Vi gør meget ud af sikkerheden. Vi har altid redningsveste på, og når vandtemperaturen er under 10 grader, sejler vi med heldragter. Det gør at vi kan sejle i vinterhalvåret og få den fulde udnyttelse af vores store båd,« fortæller efterskolens forstander Marie Klit.

Mange af skolens elever vælger i efteråret at tage faget navigation og sejlads, så de inden jul kan gå op til duelighedsprøven i sejlads og få et bevis på deres kundskaber. Vigtigst af alt er dog, at eleverne lærer at sejle, at de vænner sig til at handle, når en uventet situation opstår, og det lærer man til søs.

25-årige Simone Glad, en af Danmarks bedste kvindelige løbeatleter på 5000 og 10.000 meter distancen og indehaver af flere DM-titler, er ny lærer på Vejle Idrætsefterskole. Hendes ansættelse vil især komme skolens atletikelever til gavn. Simone Glad er uddannet fysioterapeut.

Jens og Tenna Petersen var i 1981 med til at etablere Øse Efterskole. Ved ferien takkede de af efter 35 år på efterskolen. I de første 12 år var de ansatte som lærere, siden 1993 som forstanderpar. »Vi var en gruppe på ni, inklusive Tenna og jeg, der satsede alt på at etablere efterskolen i Øse. Skolen opstod i rammerne efter folkeskolen, der blev

Den nye forstander på Sundeved Efterskole hedder Peter Koldby Juhl, er 37 år, kommer oprindeligt fra Nordjylland og er hentet på Gråsten Landbrugsskole, hvor han gennem de seneste 7 år har været lærer og kostskoleleder. Han afløser Bjarne og Henriette Ebbesen, som skal være forstandere på netop Gråsten Landbrugsskole. Peter Koldby Juhl er på nuværende tidspunkt i gang med en diplomuddannelse i ledelse, som han agter at fortsætte med. Han har tidligere en uddannelse som landmand og jordbrugsteknolog.

Han har siddet i landsudvalget i gymnastik inden for DGI. Jens Sørensen, 61, tidligere forstander på Han Herred Efterskole, er netop tiltrådt en nyoprettet stilling som koordinator for Folkekirkens Familiestøtte i Jammerbugt Provsti. Hans opgave bliver at etablere et netværk af frivillige, som kan støtte børnefamilier i perioder, hvor de har brug for hjælp.

Vind Året der gik 2015 Vi trækker lod om en præmie blandt de bedste navnenyheder, som sendes til redaktionen. Næste gang kan du vinde Året der gik 2015, som er udloddet af www.tjeckshop.dk.

Alle navnenyheder har vores interesse: jobskift, udnævnelser, jubilæer, runde fødselsdage osv. Send redaktionen et tip og et foto. Navnenyt sendes i mail til redaktionen@magasinhuset.dk

Efterskolen · 8. september 2016

7

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Efterskole får ny elevfløj Hammerum Efterskole river gammel fløj ned og opfører ny med plads til 36 elever. Opførelsen af 1000 nye etagekvadratmeter til en pris på omkring 11 millioner kroner inden moms er netop blevet påbegyndt. »Det har længe været et ønske at få den udtjente værelsesfløj væk. Det er rettidig omhu, at vi gør det nu. Det kunne ikke betale sig at renovere på den gamle fløj. Jeg tror såmænd nok, at eleverne var ligeglade, men det var deres mødre ikke, når de kom på besøg,« siger formand for Hammerum Fri-og Efterskole Kim Overgaard. Mens byggeriet står på, er 24 drenge indlogeret i barakker lige ved siden af byggepladsen.

Plads til at fejle Folkene bag en ny efterskole, New Nordic Youth - Efterskolen for Iværksætteri har fundet de bygninger, der efter ferien skal være rammerne om op til 130 efterskoleelever i 9. og 10. klasse. »I første omgang går vi dog efter at få de 60 elever, der skal til for, at vi kan realisere projektet,« siger en af initiativtagerne til den nye efterskole, Dennis Perschke.

Efterskolen regner med at starte med de første elever efter ferien i 2017, og er derfor stærkt optaget af at markedsføre den ny efterskole, som blandt andet vil holde åbent på Efterskolernes Dag. Efterskolen har fået en forhåndsaftale

om at købe det tidligere hotel og konferencecenter Toruplund, og Halsnæs Kommune har stillet en lånegaranti. »Vi er ambitiøse på skolens og de kommende elevers vegne,« siger han og forklarer, at iværksætteri får en central placering i alle skolens aktiviteter, og at de unge gennem året på efterskolen opnår kompetencer, der sætter dem i stand til at møde det 21. århundredes udfordringer. »Innovation, problemløsning, videnkonstruktion og digital dannelse bliver væsentlige omdrejningspunkter på skolen, og der bliver plads til at fejle,« siger han.

Prøve i spansk Eleverne på Skovlund Efterskole kan fra i år gå til prøve i spansk, da ministeriet har åbnet for, at der kan afholdes prøver i spansk efter et års undervisning. Hidtil har

8

Efterskolen · 8. september 2016

skolen satset på engelsk på højt niveau, men nu føjes spansk til. I forbindelse med undervisningen skal elverne på studierejse til Argentina i foråret.

106

nye elever på Sdr. Feldings Efterskole startede ifølge AOH.dk skoleåret med at fejre efterskolens ti års fødselsdag ved en reception for nuværende og tidligere elever samt andre med tilknytning til skolen. Mange af gæsterne ved receptionen hyldede skolen, og formanden, Jan Andersen, hæftede sig ved at skolen har succes, hvilket blandt andet kan ses af, at de 106 elever er det største antal elever, skolen hidtil har haft. Forstander Asbjørn Lyby lykønskede skolen og fortalte, at han er stolt over at den pionerånd, som indfandt sig da skolen startede for 10 år siden, stadig lever i bedste velgående.

Deler kajakker med de lokale Efterskolen Østergård har haft deres kajakker liggende på skolens område, men nu er de ifølge Sydsjællands Tidende blevet flyttet ned til kajakhotellet på Præstø Havn, hvor de frit kan benyttes af dem, der måtte ønske det. »På den måde kan alle bruge dem, ikke kun skolen,« siger forstander på Efterskolen Østergaard Henrik Clausen.

“STIFINDEREN” • En differentieret engelsk grammatik, 144 sider, 109 kr.

Indlærer de grammatiske regler på en nem og overskuelig måde. Bag i bogen findes der en ‘Grammatisk Værktøjskasse’ med en grundlæggende indføring i ordklasser og sætningsanalyse. Opdelt i tre forskellige niveauer, som er markeret med hver sin farve.

• Øvebog, 92 sider, 69 kr. Med mange varierede øvelsestyper, som er tilpasset grammatikbogens regler og de tre niveauer.

• Facithæfte, 44 sider, 48 kr. Velegnet til selvrettende undervisning.

• Tea for Two - Games and Activities, 160 sider, 162 kr. Med 140 øvelser som par-opgaver, lege og brætspil. Ekstra motiverende for indlæringen af engelsk kommunikation og interaktion.

• Stifikseren - elektronisk retteprogram, gratis! Gør det nemmere at rette skriftlige opgaver på computeren.

Læs mere på www.andrico.dk: se uddrag, e-bøger, i-bøger, mm.

FA Forlaget Andrico

|

tlf 86 57 92 19

|

forlaget@andrico.dk

|

www.andrico.dk

Efterskolen · 8. september 2016

9

(priser ekskl. moms)

ENGELSK I EN EFTERSKOL

Finanslov

Besparelser

Udspillet til finanslov griber samtidig ind i skolernes frihed til selv at tilrettelægge skoleåret

Regeringen giver efterskoler økono Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

Efterskolerne skal ikke længere selv kunne bestemme længden af et skoleår.

Står det til regeringen må det fremover kun vare 41 uger. Forslaget rammer omkring 220 efterskoler, som med finanslovsforslaget både rammes på pengepungen og på muligheden for at tilbyde undervisning i mere end 41 uger. »Det er et overgreb på den skolemæssige frihed til selv at tilrettelægge skoleårets længde, og jeg er helt uforstående over for dette forslag fra regeringen,« siger Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen. Begrænsningen i antallet af kursusuger vil samlet set spare i nærheden af 60 millioner kroner på efterskolerne.

Men det er ikke den eneste økonomiske lussing i finansloven. Omprioriteringsbidraget, som fjerner to procent af efterskolernes tilskud år for år, videreføres samtidig i 2020. Det er en forlængelse, idet der hele tiden har været lagt op til, at omprioriteringsbidraget kun skulle gælde i fire år. Hvis forslaget gennemføres, vil det betyde, at efterskolernes takster i 2020 er reduceret med knap 10 procent i forhold til år 2015.

Omregnet til penge bliver det en reduk-

10

Efterskolen · 8. september 2016

tion på op imod 175 millioner kroner.

Efterskoleforeningens formand frygter konsekvenserne og vurderer, at besparelserne vil ramme efterskolerne hårdt. »Vi ved, at en del efterskoler i forvejen ikke har økonomisk overskud i disse år.

Vi har så sent som i sommer set skolelukninger. Det her kan ramme flere efterskoler, og hvis det fører til lukninger i de landområder som regeringen ellers siger, den vil prioritere, har jeg svært ved at se fornuften.« Jelved: Småtskårent udspil Hos Radikale Venstres uddannelsesordfører, Marianne Jelved, giver besparelserne anledning til undren. »Det er småtskårent at ramme unges uddannelse, især når de selv som på en efterskole vælger at bruge mere tid på uddannelse,« siger hun.

Marianne Jelved lægger afstand til, at regeringen vælger at forlænge omprioriteringsbidraget på efterskolerne. »Efterskolerne har succes, hvilket åbenbart falder nogen i øjnene. Det er bare trist.« DF, Å og S er imod at spare I Dansk Folkeparti vil skoleordfører Alex Arentsen sende efterskolernes udfordringer videre til finansordføreren,

så det bliver en del af den samlede kabale. »Når regeringen vælger at spare på efterskolerne, må det være udtryk for, at man støvsuger overalt for at finde midler til topskattelettelser,« siger DF’eren.

Også i Socialdemokraterne og Alternativet er der modstand imod besparelserne på efterskolerne. »Det er en forkert vej at gå at skære på uddannelsen af vores unge mennesker. Efterskolerne har noget helt unikt at byde ind med i forhold til almindelig menneskelig dannelse og det at lære at indgå i et fællesskab og danne relationer med andre. Man kan frygte, at besparelserne vil betyde, at færre fremover vil have mulighed for at vælge et efterskoleophold, og at efterskolernes unikke bidrag til uddannelsessystemet svækkes. Jeg vil selvfølgelig gøre, hvad jeg kan for, at det ikke ender sådan,« siger Daniel Toft Jakobsen, der er Socialdemokraternes ordfører for efterskoler og frie skoler.

Alternativets Carolina Magdalene Maier mener, det er dybt problematisk, at regeringen vælger at spare på efterskolerne. »Efterskoler kan noget, som landets folkeskoler ikke kan. Både for de børn, der ofte af trivselsmæssige årsager søger væk fra deres skole og hen imod ef-

Man kan frygte, at besparelserne vil betyde, at færre fremover vil have mulighed for at vælge et efterskoleophold.

misk lussing terskolerne, men også fordi alle børn generelt oplever at vokse og modnes helt enormt, når de er på efterskole. Det giver en kæmpe gevinst på alle parameter. Jeg frygter, at nedskæringerne vil betyde at egenbetalingen stiger, hvilket vil afholde mange fra at sende deres børn på efterskole. Det er ulykkeligt. Vi burde modsat sørge for, at endnu flere børn kan komme på efterskole.« Også Efterskoleforeningens formand advarer imod at lade forældrebetalingen stige. »Vi arbejder på at blive Hele Danmarks Efterskole, så vi kan rumme børn fra alle miljøer. Stiger forældrebetalingen, kan jeg frygte, at vi mister nogle af de sårbare elever, vi gerne vil gøre en indsats for,« siger Troels Borring.

Daniel Toft Jakobsen, folketingsmedlem (S).

o x s s on rb n l o u m Jø o C Ki : : to Fo l l a g e Co

Efterskolen · 8. september 2016

11

Finanslov

Besparelser

»Vi må hæve forældrebetalingen« Besparelserne på efterskolerne kan gøre det dyrere for forældre at sende deres børn på efterskole Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

På Skals Efterskole var forstander Sven Primdal allerede dagen efter finanslovens offentliggørelse klar med en hurtig kalkule på konsekvensen af at skræe ned til 41 kursusuger. På Skals vil det koste godt 1000 kroner ekstra at sende sit barn på efterskole.

Skals Efterskole har i dag 42 skoleuger og skal således indskrænke året med en uge. Det betyder, at der mangler penge i budgettet. »Jeg tror godt, vi kan bede vores forældre om at betale lidt mere. En god tusinde kroneseddel delt ud på 41 uger, er ikke så mange penge.

Så sagen om kursusugerne synes jeg, vi skal passe på med at blæse for meget op, for vi kan hurtigt nok sende et signal til kommende forældre om, at det er blevet meget dyrt at komme på efterskole. I den slags budskaber er nuancer svære at formidle,« siger Sven Primdal.

Men han understreger, at det kan gøre ekstra ondt på skoler, der har 43 eller 44 uger, og på efterskoler som har det økonomisk svært. »Man kan da ikke afvise, at besparelserne kan føre til flere skolelukninger, men det må regeringen jo være klar til at tage med.« Underminerer grundlaget Derimod er Sven Primdahl mere frustreret over en fortsættelse af omprioriteringsbidraget. »Det er langt farligere for os som skoleform. Det underminerer vores indtægt og er en langt mere alvorlig indgriben i vores mulighed for at få budgetterne til at hænge sammen. Samtidig ved jeg, at det er svært at få lov til at drive anden indtægtsdækket virksomhed som efterskole. Det må vi se at få ændret på, for i takt med, at vores tilskud udhules, er vi nødt til at finde nye indtægtskilder,« siger Svend Primdal.

Flere uger giver mere læring På en af landets største efterskoler, BGI Akademiet ved Horsens, ser leder Helle Vestergaard sig tvunget til at overveje en lang række scenarier for at få økonomien til at hænge sammen, hvis skolen mister statstilskud for tre årlige kursusuger. »Besparelsen kan indebære flere ting. Vi kan

12

Efterskolen · 8. september 2016

skære på vores aktiviteter, gøre plads til flere elever for at kompensere for de manglende indtægter, vi kan overveje at hæve forældrebetalingen og samtidig kan vi jo overveje, om det er muligt at køre kursusuger uden statstilskud,« siger Helle Vestergaard. Hun åbner desuden for andre aktiviteter, der kan fylde rammerne ud i de uger af året, hvor skolen i givet fald kommer til at stå tom. »Ud fra et spørgsmål om kapacitetsudnyttelse forstår jeg slet ikke ministeriets ærinde, for det virker da ikke hen-

Man kan da ikke afvise, at besparelserne kan føre til flere skolelukninger.

Sven Primdal, forstander Skals Efterskole

sigtsmæssigt at have skolebygninger til at stå tomme i flere uger.« Helle Vestergaard påpeger, at BGI Akademiet kører 44 skoleuger ud fra forskellige pædagogiske hensyn. »Vi fylder tiden godt ud, og det er min overbevisning, at flere skoleuger i sidste ende giver mere læring for de unge. Skal vi ændre på antallet af uger, bliver det et andet tilbud, vi kan give til eleverne, og her kan jeg især være bekymret for de sårbare unge, hvis vi får mindre tid til projektet..« •

Vivild Gymnas k– og Idrætse�erskole

Bramming Gymnas k– og idrætse�erskole

Med NKI i spidsen for jeres nye kunstgræsbane-projekt sikres en op mal projektstyring fra A- l-Z. Vi kan stå for den fulde entreprise og har et bredt netværk af pålidelige samarbejdspartnere l både bundopbygning, drænløsning, hegn, lys, mål/net mv. Vi har mere end 16 års erfaring med anlæg af kunstgræsbaner, og har inden for de seneste 3 år etableret mere end 20 FIFA ** anlæg landet over. ��lgende e�erskoler har vi ind l videre ha� fornøjelsen af at anlægge baner hos:

For NKI ophører et samarbejde ikke med at banen er anlagt.

· Bramming Gymnas k- og Idrætse�erskole

Vi indgår gerne i en a�ale om e�erf�lgende vedligehold� således at I har en bane der er op mal i hele anlæggets leve d.

· EVN, Nyborg · Idrætse�erskolen Gr�nsund

· �venstrup ��erskole

Rig gt vedligehold forlænger din investerings leve d.

· �ydvestjyllands ��erskole

Vi indgår også gerne a�aler om vedligehold af baner der ikke er anlagt af os.

· VGI, Vivild

Vi vægter afpasningen af jeres behov, holdt op mod kvalitet, de miljømæssige aspekter og ikke mindst opfølgning, ekstremt højt, hvilket meget tydeligt fremgår af vores referencer. Besøg meget gerne vores hjemmeside www.kunstgræs.dk og læs udtalelser på referencesiden.

NY KUNSTGRÆSBANE FACILITETEN DER GØR EN FORSKEL Efterskolen · 8. september 2016

13

Elevtal

Status quo

Stort set uændret elevtal Efterskolerne fastholder elevtallet trods mindre årgang, men tallene dækker over regionale forskelle Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

Efterskolerne er fortsat populære blandt de unge. De seneste elevtal viser således, at stort set samme antal elever som sidste år er startet på en efterskole i 2016. Og det til trods for, at årgangen er mindre end i 2015. Med i alt 28.447 optagne elever fastholdes niveauet næsten.

Der er tale om en nedgang på 113 elever, hvilket svarer til knap 0,4 procent. Formand for Efterskoleforeningen, Troels Borring, er tilfreds med resultatet. »Vi ved, at ungdomsårgangene er små.

Alligevel lykkes det fortsat efterskolerne at tiltrække mange tusinde unge til skoleformen hvert år,« siger han og tror, at det gode resultat hænger sammen med, at de unge på efterskolen lærer at indgå i fællesskaber, tilegner sig nye kundskaber og får en ny gejst for at lære.

Færre 10. klasse elever Faldet i elevtallet er sket blandt 10. klasseeleverne. Tabel 1 viser således en svag stigning i antallet af elever, der er optaget i efterskolernes 8. og 9. klasser, mens 10. klasserne i år har tiltrukket 117 færre elever, sammenlignet med 2015.

Tallene dækker desuden over en fremgang for specielefterskolerne, der har udvidet med samlet 53 elever. De almene efterskoler er således samlet set gået tilbage med 166 elever.

Regionale forskelle Lige før ferien lukkede tre efterskoler.

En på Samsø og to i det nordlige Jylland.

De lukkede skoler understeger billedet af, at der er store regionale forskelle på, hvor eleverne søger hen.

»Det ser ud til, at det er vanskeligere at rekruttere elever i det nordjyske, og vi kan se, at der de seneste år er lukket flere efterskoler på landets øer,« siger økonomisk konsulent i Efterskoleforeningen, Ole Bjerring.

Tabel 2 viser, at efterskolerne i både Østjylland og Syddanmark fortsat har fremgang, mens Vestjylland har stabil elevtilgang. Det er Sjælland og Nordjylland, som har haft sværest ved at holde niveauet fra 2015. For de nordjyske efterskoler er der sandsynligvis en sammenhæng mellem rekrutteringsudfordringerne og det faktum, at der er færre unge i regionen sammenlignet med resten af landet, og at tallet stadig er for nedadgående. •

Foto: Hanne Loop

14

Efterskolen · 8. september 2016

Optagne elever fordelt på klassetrin

(Tabel 1)

2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 8. og 9. klasse 12246 11906 11058 10533 10136 10372 10380 10384 10. klasse 16285 16750 16639 16666 17264 17741 18180 18063 Elevtal i alt 28531 28656 27697 27199 27403 28113 28560 28447 Samlet ændring 125 -959 -498 205 709 447 -113

Elevoptag fordelt på regioner

Midt- og Østjylland Sydøstjylland Fyn Midt- og Vestjylland Nordjylland Sjælland Syd- og Sønderjylland Total

Du kan læse Efterskoleforeningens notat om elevtallet her:

(Tabel 2)

Skoler 2016 Elevtal 2015 Elevtal 2016 Ændring Procent 37 4335 4367 32 1 22 3164 3299 135 4 36 4677 4686 9 0 32 3378 3413 35 1 30 3524 3322 -202 -6 54 5763 5544 -219 -4 34 3719 3816 97 3 245 28560 28447 -113 0

Efterskolen · 8. september 2016

15

Nyhed

Modernisering af efterskoleloven i stå igen Forslag til ny lovgivning skal gøre det nemmere at åbne og drive efterskoler.

Men arbejdet er strandet i Ministeriet for Børn og Undervisning for tredje år i træk. Nu lover ordførere fra Vestre og SF at gå ind i sagen

Bjarne Lundager Jensen, direktør i Efterskoleforeningen

Jakob Mark, uddannelsespolitisk ordfører for SF

Anni Mathiesen, efterskoleordfører for Venstre

NATURFAG I SPIL - klar parat prøve Bliv opdateret og klar til den fælles naturfagsprøve 23. november 2016, Naturvidenskabernes Hus, Bjerringbro Faglige oplæg og workshopper om alle fællesfaglige fokusområder Den fælles naturfagsprøve - rammer og bestemmelser – På min skole - helt praktisk Bæredygtig ressourceudnyttelse i landbruget – Bæredygtighed på tværs af naturfagene Fremtidens energiforsyning – Drikkevandsforsyning for fremtidens generationer Den enkelte og samfundets udledning af stoffer – Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Materialeteknologi – Fælles naturfagsundervisning frem mod den fælles prøve

viacfu.dk/naturfagispil

16

Efterskolen · 8. september 2016

Få viden til at vælge VIA Center for

Undervisningsmidler

Tekst: Sally Hilden, journalist redaktionen@magasinhuset.dk

En ny efterskole kræver en fed bankbog. For mens høj- og friskoler kan leje lokaler til skoledrift, skal efterskoler eje bygningerne. Men særligt i yderområderne er det svært - hvis ikke umuligt at låne penge hos realkreditinstitutterne. Vil man åbne en ny efterskole, bliver man derfor nødt til at spare sammen, indtil man har råd til betale kontant for skoleegnede bygninger. Det betyder, at mange nye skoleinitiativer stander, inden de er kommet ordenligt i gang.

Blandt andet derfor vil Efterskoleforeningen nu have ændret lovgivningen. »Efterskolerne skal have bedre rammer til at drive skole, ligesom det skal være lettere at åbne nye skoler. Det er urimeligt, at vi ikke har de samme vilkår som fri- og højskolerne,« siger Bjarne Lundager Jensen, direktør i Efterskoleforeningen.

Det er tre år siden, at Efterskoleforeningen første gang gik til Undervisningsministeriet med en række forslag til, hvordan man kan modernisere efterskolelovgivningen. Men indtil nu har det været svært at trænge igennem til politikerne. »Vi undrer os over, at regeringen og ministeret ikke viser mere vilje til at gennemføre vores forslag. Der er tale om en række temmelig pragmatiske forslag, der blandt andet skal styrke efterskolernes rolle i lokalsamfundet,« siger Bjarne Lundager Jensen.

Kan ny lovgivning udvande efterskolerne?

Foreningen forsøger nu at lægge et øget pres på regeringen. Blandt andet ved at gå direkte til de forskellige partiers ordførere med forslagene. Og både hos SF

og Venstre er man positivt stemt for en ændring af efterskolelovgivningen. »Det er ingen hemmelighed, at det er mit erklærede mål at sikre, at efterskolerne har gode vilkår. Jeg så gerne, at der var endnu flere unge, som kom på efterskole. I disse år er der mange flere efterskoler, der lukker, end efterskoler der åbner, og det er vigtigt at vi forsøger at vende den udvikling,« siger Jakob Mark, uddannelsespolitisk ordfører for SF, der fortæller, at han nu vil gå i dialog med undervisningsministeren om sagen.

Anni Mathiesen, efterskoleordfører for Venstre, kan ’helt personligt’ ikke forstå, hvorfor efterskolerne ikke kan leje sig ind i allerede eksisterende bygninger, og hun så gerne, at loven blev ændret til fordel for efterskolerne. »Men som politiker er det min pligt at forsøge at se sagen fra flere sider. Så derfor bliver jeg også nødt til at se på, hvilke konsekvenser det kan have, hvis man ændrer loven. Det første jeg vil gøre er derfor at få klarlagt, hvad der er op og ned i foreningens forslag, og bagefter vil jeg tage spørgsmålet til ministeren,« siger hun. »Men hvis jeg var Efterskoleforeningen, ville jeg tænke nøje over, hvad der ville ske, hvis der pludselig kom 50 nye efterskoler til. Hvad er det så for et efterskoletilbud, man får? Risikerer vi at udvande den ellers stærke efterskolesektor,« spørger Anni Matthiesen (V).

En ændring i loven vil dog ikke betyde, at det pludselig vælter op med nye efterskoler, understreger Bjarne Lundager Jensen. »Vi snakker måske om en eller to nye skoler om året. Det er jo ikke sådan, at vi ønsker at åbne loven som en ladeport, men lige nu lukker der mange flere efterskoler end der åbner, og det er blandt anden den udvikling, vi gerne vil have vendt. •

Ønsker til ny lov Efterskoleforeningen ønsker at modernisere efterskoleloven. Det betyder blandt andet, at: • Efterskoler skal kunne leje bygninger i stedet for at eje dem.

• Efterskoler skal kunne dele administrative fællesskaber med for eksempel mindre friskoler i lokalområdet.

• Efterskolerne skal have mulighed for at udvide skolerne på arealer, der ikke ligger direkte op ad skolen, men indenfor en nærhed på f.eks. 1000 meter. Som reglerne er nu, kan en skole kun udvide, hvis de nye arealer støder direkte op til skolens matrikel. Det ved lodsejerne godt, og det betyder at efterskolerne ofte skal betale overpris for jorden, hvis de skal udvide.

• Efterskoler bør kunne erhverve og drive bygninger og arealer sammen med kommunen eller andre lokale institutioner eller foreninger. Det kan for eksempel være at efterskolen betaler for etablering af en kunststofbane på jord som kommunen udlejer til efterskolen til gavn for både efterskolen og foreningslivet i området.

Læs mere på efterskoleforeningen.dk

Efterskolen · 8. september 2016

17

EfterskoleLIV

Socialt ansvar

Eksklusion giver bedre inklusion På Brejning Efterskole bor ti elever med ADHD-udfordringer i deres eget hus. Det giver dem den tryghed og ro, som er en forudsætning for, at de kan inkluderes i både undervisningen og samværsdelen Demokrati Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

Store værelser, et hus der ligger lidt for sig selv på skolens område, fast nattevagt, et telefonnummer der kan ringes eller sms´es på hele døgnet, en bagvagt der kan kontaktes fra 6:30 til 23, og en morgenrutine, hvor den enkelte elev sammen med en voksen får talt dagens aktiviteter igennem, er noget af det, der er med til at skabe tryghed og ro for de ti elever, der er en del af Brejning Efterskoles tilbud rettet specielt mod elever med ADHD-udfordringer. »Det kan virke paradoksalt, at vi ekskluderer de unge for at sikre inklusionen, men vi har erfaret, at det er det, der skal til,« siger Kasper Kiilerich. Han er lærer på efterskolen og en del af det team på to lærere og en pædagog, som er specielt tilknyttet eleverne med ADHD udfordringer. Han forklarer, at eleverne har brug for en høj grad af ydre styring, men at målet for deres efterskoleophold er det samme som for skolens andre elever. »Det handler om, at alle de unge her opnår en så høj grad af selvstændighed, som det er muligt, og for eleverne i vores 18

Efterskolen · 8. september 2016

Barbara Eldevig Linck er en af eleverne i Brejning Efterskoles specielle tilbud til unge med ADHD udfordringer. Det er hendes andet år på skolen, og hun er meget glad for den støtte hun får gennem skolens tilbud. Hun har fået mange nye og gode venner på efterskolen og føler sig generelt respekteret af alle skolens elever.

tilbud betyder det blandt andet, at de får den nødvendige støtte,« siger han og tilføjer, at de forlader skolen mere modne og strukturerede, end da de kom og ofte med en større bevidsthed om, hvad deres diagnose betyder, og hvordan den påvirker dem.

Individuelle vejledningssamtaler »Mange af eleverne med ADHD udfordringer er ikke altid helt bevidste om, hvordan deres diagnose påvirker dem og deres samvær med andre. Her på skolen er det noget af det, vi taler med de unge om i vejledningssamtalerne,« siger Kas-

per Kiilerich og forklarer, at eleverne i tilbuddet jævnligt har vejledningssamtaler med en af de voksne. Samtaler hvor sigtet netop er at forstå sin egen diagnose og finde ud af, hvad man selv kan gøre for at fungere i en hverdag med andre. »Vejledningssamtalerne kan være både korte og lange, og ofte foregår de, mens vi går en tur i den fantastiske natur, som skolen ligger i,« siger han.

»I forhold til eleverne i vores specielle tilbud tilbyder naturen den ro og fred, som er essentiel for denne elevgruppe,« siger Kasper Kiilerich og peger på, at også den fysiske aktivitet, der er forbundet med udeaktiviteter, hjælper denne gruppe elever.

Barbara Eldevig Linck, som er en af tilbuddets elever, sætter da også stor pris på naturen. »Alene udsigten giver en vis ro, og ofte er det rart at mødes med de andre elever omkring bålet eller i rosengården« siger hun. Når hun føler det nødvendigt, går hun ture alene for at få lidt ro på tankerne. »Og roen, og den hjælp jeg får her, har helt sikkert hjulpet mig. Jeg kan meget bedre overskue min hverdag efter, at jeg er startet her,« siger hun. Barbara Eldevig Linck er blandt andet stoppet med medicin, mens hun har været på efterskolen.

Udarbejder egne strategier »I begyndelsen havde jeg en eller anden ideel forestilling om, at det måtte være

Naturen skaber ro Brejning efterskole har stærke rødder i spejderbevægelsen. Naturen og udelivet fylder i skolens hverdag.

Vi har mange forskellige elever her på skolen, og det er en styrke, som vi skal holde fast i. Det havde vi gjort også uden charteret, men det er en god ide, at foreningen forsøger at påvirke udviklingen mod større rummelighed.

Ole Conrad Kondrup

Serie: Socialt ansvar Efterskolernes sociale charter fastlægger principper for skoleformens arbejde med socialt ansvar og definerer en række konkrete forpligtelser for den enkelte skole . Målet er at efterskolerne åbner sig for flere grupper af unge, så skoleformen i højere grad blvier tilgængelig for alle unge.

•

Illustration: Frits Ahlefeldt.

Efterskolen · 8. september 2016

19

EfterskoleLIV

Socialt ansvar

Udelivet og naturen fylder meget på Brejning Efterskole. Alle eleverne bruger naturen og som her bålhytten, når de har tid og lyst. Det giver mulighed for at skabe den ro, som specielt eleverne i skolens ADHD-tilbud har brug for

et mål, at eleverne blev medicinfrie,« siger Kasper Kiilerich. Men nu ser han mere medicinen, som en nødvendig hjælp for nogle. »Ofte er det jo medicinen, der gør, at de her elever har overskud til hverdagen, så det afgørende er mere, om de udvikler sig positivt, mens de er her. Medicin eller ej,« siger han og forklarer, at det i den forbindelse er vigtigt, at der tages individuelle hensyn. »I vejledningssamtalerne hjælper vi eleverne til at udarbejde strategier for deres hverdag,« siger han. Eleverne med ADHD-udfordringer skal blandt andet vurdere om og hvornår, de trænger til en pause. »De har for eksempel lov at forlade undervisningen, hvis de kan mærke, at nu skal de have ro. Så kan de måske gå en tur med forstanderens hund, som altid er til rådighed,« siger han og tilføjer, 20

Efterskolen · 8. september 2016

at ADHD-tilbuddet er kommet op at stå på baggrund af en række udfordringer, skolen tidligere stod med.

Tilbuddet en succes »Vi har altid tiltrukket en del elever med ADHD-lignende udfordringer, men ikke tidligere givet dem det mest kvalificerede tilbud,« siger Kasper Kiilerich og fortæller eksempelvis om en dreng, der tidligere gik på skolen og altid tyede til at spille computer, fordi det var hans eneste mulighed for at få ro. »Der var andre dårlige eksempler også, og det var simpelthen ikke godt nok. Derfor etablerede vi tilbuddet, og det har vist sig som en succes,« siger han.

Linjen skal vælges til »Vi har ikke problemer med at fylde pladserne,« siger forstander Ole Conrad Kondrup og understeger, at skolen i

visitationsprocessen lægger vægt på, at de unge vælger efterskolen til som noget positivt. »Mange af vores elever med ADHDudfordringer har jo oplevet en række nederlag, og nogle gange kan der være elever, der gerne vil gå her, fordi de vil væk fra noget, der ikke fungerer, men det er ikke optimalt. Man skal vælge skolen til ellers bliver det for svært at få glæden ved at lære tilbage,« siger han og tilføjer, at der i forhold til eleverne i tilbuddet arbejdes med meget individuelle hensyn.

Pragmatiske løsninger »Eleverne med ADHD-udfordringer er typisk meget impulsstyrede og trives ved en høj grad af ydre styring, men det er også meget forskelligt, hvad der fungerer for den enkelte,« siger Kasper Kiilerich. For ham handler det om at finde

de løsninger, der gavner den enkelte »Vi har mange forskellige elever her mest. på skolen, og det er en styrke, som vi »I den forbindelse er vi pragmatiske, skal holde fast i. Det havde vi gjort også og for eksempel har vi i forhold til en uden charteret, men det er en god ide, at af vores elever arbejdet med en pædaforeningen forsøger at påvirke udvikgogik, hvor belønning var en vigtig del lingen mod større rummelighed,« siger af arbejdet,« siger han. Eleven fik lov Ole Conrad Kondrup. Han tilføjer, at til at gøre noget af det, han holdt af, for ADHD-tilbuddet stiller krav om et meeksempel at være i køkkenet eller samget velfungerende forældresamarbejde. men med pedellerne, hvis han overholdt bestemte aftaler.

Positive forældre »Det er jo ikke en pædagogik, jeg såForældrene er positive og støtter arbejdan ellers tænker, jeg ville anvende, det på skolen, men typisk er de nervøse men pointen er, at vi tilretter indsatsen for, om skolens særlige tilbud, hvor elei forhold til den enkelte, og der gør det, verne med ADHD-udfordringer, bor for der virker,« siger han. sig selv, virker stigmaDen store udfordring tiserende på de unge. for tilbuddets elever Men de bange anelser ligger i samværsdegøres til skamme. Det Det kan virke len. er simpelthen nødparadoksalt, at vendigt med en vis vi ekskluderer de Det sociale kan eksklusion for at hjælunge for at sikre være en udfordring pe de unge til en bedre inklusionen, men vi »Denne gruppe eleog det er har erfaret, at det er inklusion, ver har typisk svært noget, man er meget det, der skal til. ved det sociale, og opmærksom på, så derfor kan de have en det indgår i den hypKasper Kiilerich tendens til at trække pige evaluering, der sig fra fællesskabet, præger arbejdet med hvis ikke vi hjælper dem,« siger Kasper tilbuddets elever.

Kiilerich. Vejledningssamtalerne handBarbara Eldevig Linck fortæller, at ler blandt andet om, hvordan den unge man som en del af det særlige tilbud er kan blive bedre til at være sammen med fuldt respekteret af de andre unge, som andre, og så forsøger man at hjælpe tiluden vrøvl accepterer, at der i visse tilbuddets elever ved at strukturere dele af fælde gælder andre regler for eleverne samværet. fra Udsigten, som det hus, hvor denne »Hvis vi som voksne strukturer dele af gruppe elever bor, kaldes. samværet, er det ofte lettere for denne »Jeg føler helt sikkert, at de andre elegruppe elever at deltage, så det forsøger ver respekterer mig, at jeg er en del af vi at gøre,« siger han og fortæller, at arfællesskabet, og jeg har rigtig tætte venbejdet med eleverne i ADHD-tilbuddet ner i hele gruppen af elever,« siger hun passer rigtig godt med Efterskoleforog fortæller, at opholdet på Brejning Efeningens årsmødebeslutning omkring terskole har været fantastisk for hende. et socialt charter. »Det er andet år, jeg går her, og det første år var jeg meget forvirret og havStor rummelighed de svært ved at finde mine egne ben på Brejning Efterskole havde allerede inskolen. Men det har hjulpet at gå her og den ”Det sociale Charter” blev vedtaget få den nødvendige hjælp. Så i år ved jeg formuleret ønsket om at tage et større mere om, hvordan diagnosen virker på socialt ansvar, og blandt andet på bagmig, og der er kommet meget mere ro på grund af den beslutning, startede man mig,« siger hun. • ADHD-tilbuddet op.

Brejning Efterskole Fokus på natur- og friluftsliv. Tilbud om certificeret projektlederuddannelse.

Skolen tilbyder linjefag inden for adventure, gourmet, innovation, outdoor og wellness. Samtidig har skolen et ADHD-tilbud.

»Vi ekskluderer vores elever med ADHD-udfordringer i den forstand, at vi samler dem i deres eget hus på efterskolen, men det er udelukkende for at sikre, at de har den ro og støtte, der skal til, for at de kan blive inkluderet i både undervisning og samvær. Og det virker,« siger Kasper Kiilerich.

Efterskolen · 8. september 2016

21

5 hurtige

Erhvervsuddannelser

Flere på erhvervsuddannelserne og en blødere start fandt man ud af det, men en lidt blødere start kunne hjælpe mange. Efterskolerne tilbyder jo et reelt ungdomsmiljø, som kan være med til at modne de unge hurtigere og derved også gøre det lettere at komme godt i gang på erhvervsskolen.

?: Hvem skal ordningen tiltrække

Mattias Tesfaye (S) ser gerne en forsøgsordning, som kombinerer grundforløbet på erhvervsuddannelserne med 10. klasse på efterskole.

Den skal få flere unge til at se mulighederne i en erhvervsuddannelse og give en dem en lidt blødere start

?: Hvad er baggrunden for, at du foreslår at kombinere 10. på efterskole og erhvervsskolernes grundforløb Jeg blev kontaktet af Odsherreds Efterskole, som så muligheder i en sådan ordning, men ikke kunne få tilladelse, og så er jeg grundlæggende optaget af, at flere unge bliver præsenteret for muligheden for at få en erhvervsuddannelserne. Unge kan være lidt stressede og er generelt bange for at miste et år i uddannelsessammenhæng. De unge og deres forældre er blandt andet bekymrede for, at miste forbindelsen til kammeraterne.

Og det risikerer de, hvis de starter på en erhvervsuddannelse, fortryder og derfor kommer et år efter vennerne.

Med kombinationen kan de unge få en blød start på erhvervsuddannelsen, snuse til det, og hvis de fortryder alligevel starte på gymnasiet med kammeraterne.

?: Hvorfor er det vigtigt med en blød start

Det kan godt være lidt af et chok at starte på en erhvervsuddannelse. Jeg begyndte selv som 16-årig og kan huske, at det var en overvældende oplevelse. Mange af dem på skolen var jo voksne, og jeg følte mig noget trykket i starten. Selvfølgelig 22

Efterskolen · 8. september 2016

Ordningen skal kunne tiltrække flere elever til erhvervsuddannelserne, men det skal være unge, som ikke i forvejen havde tænkt sig at gå den vej. Det duer ikke, hvis vi bare sender flere på efterskole, som ellers ville gå erhvervsskolevejen. På den måde vil de jo komme til at bruge et år på at tage det første halve år af erhvervsuddannelsen. Det vil samfundsøkonomisk være at smide penge ud af vinduet.

?: Hvad vil det kræve af efterskolerne

Efterskolerne har jo hverken faciliteter eller lærerkræfter til at løse opgaven, så det kræver et tæt samarbejde. Ideen er, at man får den fulde oplevelse af at gå på efterskole, men også tager grundforløb 1 på erhvervsskolen. Og skolerne skal være opmærksomme på, at eleverne i ordningen stadig får et fuldt og helt efterskoleophold. Disse elever vil selvfølgelig have nogle forpligtigelser på et andet niveau end dem, der går i 10. klasse.

Men det er vigtigt at skabe et fælles ungdomsmiljø for alle eleverne. Det duer for eksempel ikke, hvis ikke alle elever er med på studieture og lignende.

?: Er der tilslutning til forslaget?

Mange ting skal falde på plads, eksempelvis skal finansieringen afklares. Hvor er eleven indskrevet, og hvordan udløses taxametertilskuddet?

Og så ligger der en udfordring i, at efterskolerne som frie skoler ikke kan opstille adgangskrav i forbindelse med optagelsen af elever, mens der på erhvervsskolerne er et tydeligt adgangskrav. Vi synes, det er vigtigt med adgangskravene på erhvervsskolerne og vil ikke være med til at udhule dem ved at lave en eller anden bagdør. Så der er behov for en række afklaringer.

Men der er enighed om intentionen, og vi mødes her sidst i september for at se nærmere på det. Embedsmændene er aktuelt i gang med at finde ud af, hvordan en eventuel lovgivning kan laves. Efter mødet vurderer vi, om forslaget kan blive til noget. •

_

LOMBARDIET

STUDIETUR TIL NORDITALIENS SKATTE

STUDIETUR TIL LOMBARDIET Få sammensat et indholdsrigt program med fokus på fx historie, kultur, mode, design, science, gastronomi, musik, teater eller adventure...

Byerne Milano, Bergamo, Cremona, Monza, Verona, Venedig, Bologna, Parma og Modena samt de naturskønne søer Como, Maggiore, Garda, d’lseo og d’ldro ligger inden for få timers kørsel.

• Kokkekursus på gourmetniveau eller pizzabagning i gammel stenovn • Besøg på Lamborghini fabrikken og Monza formel 1 banen • Teaterkursus af lokal teatertrup og besøg i La Scala i Milano • Eksklusiv koncert på Stradivari-violinmuseet på original Stardivarius og workshop hos violinbygger • Danselektioner i moderne dans • Rundvisning på gen-forskningsinstitut med væddeløbsheste • Besøg på 1700-tals gård med blandede oprindelige dyreracer • Adventure aktiviteter, fx canyoing, klatring/rappeling og mountainbike

Få et gratis tilbud for et linjehold eller tag hele skolen af sted sammen - med mulighed for differentieret programindhold for linjerne FÅ INSPIRATION PÅ UNITASREJSER.DK ELLER RING 8723 1240

Niels Peter Nielsen Italienekspert i skoleafdelingen

_

UNITASREJSER.DK facebook.com/unitasrejser instagram.com/unitasrejser linkedIn.com/unitasrejser

_

UNITAS REJSER Glarmestervej 20 A DK 8600 Silkeborg +45 8682 5611 rejser@unitas.dk

Løst og fast

Frikvarter

Lyst til at læse

Understøttelser Medlemmer af LB Foreningen (Lærerstandens Brandforsikring) kan inden 1. oktober ansøge om tildeling af understøttelser.

Efter bestyrelsens skøn tildeles understøttelser fortrinsvis til: • Ældre medlemmer eller disses pårørende, der er i økonomisk trang på grund af sygdom eller på grund af andre ganske særlige omstændigheder.

• A ndre medlemmer eller disses pårørende, der er i økonomisk trang på grund af sygdom, forsørgertab eller på grund af andre ganske særlige omstændigheder.

Arbejdsløshed eller status som uddannelsessøgende betragtes ikke i sig selv som ganske særlige omstændigheder. Der ydes ikke tilskud til børn under uddannelse.

Ansøgningsskema rekvireres ved henvendelse til: LB Foreningen, Farvergade 17, 1463 København K, tlf. 3395 7350 eller e-mail: piso@lb.dk.

Påstand: »Man kan godt sige, at det skader hjernen at lære at læse.« Mikkel Wallentin.

”Lyst til læring” er navnet på en ny tilbagevendende serie af konferencer, der hylder og debatterer den nyeste viden om læring. 1. november slår arrangørerne dørene op for den første udgave af konferencerækken med en hel dag dedikeret til læsning. Med oplæg på maksimalt 20 minutter må foredragsholderne skære ind til benet og fokusere skarpt på de vigtigste budskaber. Det stramme format sammenholdt med en speciel opbygning, hvor oplæggene er fordelt på tre spor, gør det muligt at få plads til foredrag fra ikke færre end 15 forskellige eksperter.

Trods en sandsynligvis ubestridt herskende holdning blandt både deltagere og oplægsholdere om at gode læsefærdigheder er tilstræbelsesværdigt, garanterer ”Lyst til læring” opsigtsvækkende budskaber. For eksempel er Mikkel Wallentin, lektor ved Institut for kommunikation og kultur på Aarhus Universitet, klar til at chokere. »Uden på forhånd at løfte sløret for min pointe kan jeg sige, at der bestemt er omkostninger ved at lære at læse – man kan godt sige, at det skader hjernen,« siger Mikkel Wallentin. ”Lyst til læring” finder sted tirsdag den 1. november 2016 på Vingsted hotel & konferencecenter.

Se program for konferencen, og tilmeld dig på frontread.dk/konference/ 24

Efterskolen · 8. september 2016

Dansk Sprognævn lancerer en skoletjeneste rettet mod folkeskolens udskoling: besøg og nyudviklet gratis undervisningsmateriale www.dsn.dk/ skoletjenesten

Er kedsomhed roden til alt ondt?

En ny rapport fra Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) viser, at kedsomhed i skolen er et vigtigt pædagogisk advarselssignal. Kedsomhed anskues i første omgang som en mild form for mistrivsel, men rapporten viser, at hyppig kedsomhed hænger sammen sammen med stort set alt dét, man ikke ønsker sig i skolen. Jo mere eleverne keder sig, des værre går det typisk med læring, social forbundethed, troen på sig selv osv.

Når cirka hver fjerde elev i folkeskolen ifølge den nationale trivselsmåling ‘meget tit’ eller ‘tit’ keder sig i skolen er der således tale om et alarmsignal i forhold til trivsel og læring.

PLASTIK-FANTASTISK: Forskere anslår, at verdenshavene gemmer på 150 millioner tons plastik. Hvert år ryger yderligere 8 millioner tons i havet.

Menneskene synes ikke at have modtaget sproget for at kunne skjule tankerne, men for at kunne skjule, at de ingen tanker har Søren Kierkegaard

Årets førstehjælper Røde Kors kårer hvert år Årets Førstehjælper – prisen går til en person, der har ydet en helt særlig indsats for at redde et liv. Vinderen modtager en check på 10.000 kr. for den enestående indsats.

Kandidater kan indstilles på www.rodekors.dk

Relationer gavner læringen Lærerfravær og disciplin i klassen er udslagsgivende faktorer, når man vil forstå, hvorfor nogle klasser klarer sig dårligere end andre på den samme skole. Det viser en ny københavnsk undersøgelse lavet af DPU, Aarhus Universitet.

Alle klasser på en skole burde ligge i nærheden af skolens gennemsnit, hvis man skal tro det, man hidtil har antaget, nemlig at skolen som helhed afspejler de socioøkonomiske forhold. Men nogle klasser falder helt udenfor med et meget lavere gennemsnit.

Forskerne kan blandt andet konkludere, at det, der karakteriserer de dårligt præsterende klasser, er de lærere, der underviser. »Forklaringen på de lave præstationer i PISA´s matematikdel i de dårligt præsterende klasser findes i matematiklærerens og fysik/kemilærerens fravær. Jo mere eleverne oplever, at de enten sidder alene, får fri eller har vikar i fagene, des lavere niveau har klassen,« siger André Torre, der er en af forskerne bag undersøgelsen.

Undersøgelsen dokumenterer også, at relationen mellem lærer og elev har indflydelse på elevens faglige niveau: Jo bedre relation, des bedre faglig præstation.

Bogen ’Efterskole by Anna Briand’ er en ny elevguide til det bedste år på efterskole, lyder det i en pressemeddelelse fra forlaget. I bogen fortæller Anna Briand Hestehauge, som er en kendt Youtuber om alle facetter af efterskolelivet - lige fra valget af den rette efterskole til, hvordan man får nye venner og stadig holder kontakten til de gamle. ’Efterskole by Anna Briand’ er på 168 sider og koster 199,95 kr.

Efterskolen · 8. september 2016

25

EfterskoleLIV

Pædagoger

Pædagoger løfter kvaliteten på en efterskole Pædagoger i skolen bør ikke være forbeholdt folkeskolen eller specialefterskolerne. De har også en plads på de almindelige efterskoler. Sønderjysk efterskole har gode erfaringer Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

Det nytter ikke at stille op med læringsmål og formler, hvis eleven slet ikke trives eller har helt andre tanker i forgrunden. Det ved en hver lærer, men måske kan en faggruppe som pædagogerne også sætte nyt lys på efterskoleelevernes læring.

Det er min oplevelse, at pædagogerne i højere grad har udgangspunkt i eleven. Det er vigtigt, hvis vi skal flytte mennesker,« siger pædagog Kaj Asmussen.

26

Efterskolen · 8. september 2016

Det mener de i hvert fald på Aabæk Efterskole ved Aabenraa, hvor der i dag er ansat fem pædagoger som arbejder på lige fod med lærerne.

Kaj Asmussen trådte første gang ind ad døren på Aabæk Efterskole i 1988, hvor han var i praktik under sin pædagoguddannelse. I 2006 vendte han tilbage i job som linjelærer for musik og drama. I dag står han sammen med en anden for skolens idrætslinje.

Han ser en styrke i pædagogernes tilgang til eleverne, når det handler om at løfte dem menneskeligt. »Det er ikke nok med et fagligt fokus.

Hvis ikke mennesket følger med, så nytter det ikke meget. Selvom vi i princippet varetager de samme opgaver, så er det min oplevelse, at pædagogerne i højere grad har udgangspunkt i eleven. Er han med, forstår han, hvad der er gang i? Det er vigtigt, hvis vi skal flytte mennesker. Derfor ser jeg også gerne, at vi får lidt flere pædagoger ind på skolen, for mikset af lærere og pædagoger er ret afgørende, hvis vi gerne vil understøtte elevernes hele udvikling,« siger Kaj Asmussen.

Det er der forståelse for på forstanderkontoret.

»Karikeret sagt, så underviser lærerne i faget, men pædagogerne underviser med faget,« siger forstander Thomas Frickmann, der har gode erfaringer med en medarbejderstab, som er et godt miks af lærere og pædagoger. »Fagligheden er naturligvis vigtigt, men pædagogerne har en anden tilgang, hvor der nogen gange kommer mere

Som forstander ser Thomas Frickmann en stærkere pædagogisk debat, når der er et godt miks af pædagoger og lærere på skolen.

vægt på de sociale kompetencer. På en specialefterskole er det helt oplagt, at pædagogerne spiller en væsentlig rolle,« siger Thomas Frickmann, men pointerer, at han nu heller ikke er i tvivl om, at det kan være et godt miks på de øvrige efterskoler.

Pædagoger gode til relationer »Hos os kan eleverne have svært ved at agere i den frie tid, uden der er en voksen tilstede. Vi skelner ikke imellem hvem der er pædagoger og hvem der er lærere, men jeg tror godt, jeg kan sige, at pædagoger qua deres uddannelse har et sær-

Lærerne underviser i faget, mens pædagogerne underviser med faget.

Thomas Frickmann

ligt blik for at arbejde med relationerne, så eleverne i højere grad kan agere i det,« siger Thomas Frickmann.

På en efterskole skal eleverne lære at være i fællesskabet og kunne løse de problemer, der opstår. For nogle elever på specialefterskolerne kan det være særligt vanskeligt. »Det er vigtigt, vi giver eleverne nogle redskaber, så de kan være sammen med andre. Det gør vi blandt andet ved, at de får en følelse af, at de er gode nok, og at de kan tage et medejerskab for, at tingene fungerer.« Efterskolen ind i uddannelsen Underviser på pædagoguddannelsen i

Minea Neigaard ser, som tidligere efterskolelærer og nu underviser på pædagoguddannelsen, perspektiver i, at efterskolerne i højere grad overvejer at udnytte pædagogernes kompetencer.

Aabenraa, Minea Neigaard, der selv har en fortid som efterskolelærer, mener at der er store potentialer i et samarbejde mellem pædagoger og lærere på flere efterskoler. »Det er min erfaring, at lærerne ofte har de fag-faglige briller på, mens pædagogernes umiddelbare tilgang er trivsel og relationer. Det er godt for skoleudviklingen, når de forskellige fagligheder inspirerer hinanden og arbejder sammen.« Det er en del af grunden til, at hun har sat sig for at præsentere de pædagogstuderende for mulighederne på efterskolerne. I den ny pædagoguddannelse kan eleverne specialisere sig som skolepædagoger, og her mener Minea Neigaard, at efterskolerne bør vises frem som en reel mulighed over for de studerende.

Derfor tager hun hvert år de studerende med på besøg på en efterskole, og sidst faldt valget på Aabæk Efterskole. »Det er vigtigt, at elever har kendskab til efterskolerne, men mit mål er også, at efterskolerne bliver opmærksomme på de muligheder, der ligger i at ansatte pædagoger. Med den nye specialisering som skolepædagog er det ekstra relevant.«

Men uanset, at pædagogernes kompetencer kan bruges på mange efterskoler, så er besøget på Aabæk Efterskole også en øjenåbner for de studerende. For det vil ofte være gavnligt at have nogle andre særlige kompetencer, som kan sættes i spil i fagene, hvis døren skal åbne sig til et efterskolejob. »Fag og valgfag fylder naturligvis meget på en efterskole, så jeg siger også til de studerende, at de skal kunne noget særligt inden for f.eks. naturfag, heste, håndværk, musik eller idræt, så de kan gå ind og undervise på valgholdene. Det gør det i hvert fald noget nemmere at få adgang til et job på en efterskole, « siger Minea Neigaard.

Nye pædagoger på spring To af de pædagogstuderende, som har blikket rettet mod job i efterskolen er Ulrik Eggert og Hjalte Sørensen. Inspirationen kommer fra, at de begge selv har gået på efterskole. »Der er en helt anden og større energi i efterskolen, hvor man som pædagog også møder eleverne i deres frie rum i fritiden. Det er min egen erfaring, at man gennemgår en stor udvikling, når man er på efterskole, og det vil jeg gerne • Efterskolen · 8. september 2016

27

EfterskoleLIV

Pædagoger

Mikset af lærere og pædagoger er ret afgørende, hvis vi gerne vil understøtte elevernes hele udvikling.

Kaj Asmussen. selv arbejde med som pædagog,« siger Ulrik Eggert, der stiler efter et job på en idrætsefterskole, hvor han også kan fungere som håndboldtræner. I dag er han et af håndboldtalenterne på det nyoprykkede ligahold i Tønder.

Hjalte Sørensen har en håndværkeruddannelse og har fungeret som dyrepasser, så han har oven i pædagoguddannelsen nogle praktiske kompetencer at byde ind med.

Men selvom de to pædagogstuderende både kommer med en faglighed og en pædagogisk uddannelse, er de bevidste om, at de har en anden tilgang end lærerne. »Jeg tror, vi ser de unge med nogle andre briller. Men jeg tror også, vi skal være bevidste om, at vi som pædagoger træder ind i en arena som mange steder har været lærernes, så der kan måske godt være nogle fordomme om pædagoger,« siger Hjalte Sørensen.

Træder ind på lærernes domæne Minea Neigaard fra pædagoguddannelsen i Aabenraa lægger ikke skjul på, at det kræver mod for pædagogerne at byde sig til på et arbejdsfelt, som hidtil har været lærernes. »Jeg fortæller de pædagogstuderende, at de skal have mod til at byde ind med det, de kan, for de er nødt til både at komme med ideer og faglighed, hvis de skal have succes i jobbet på en efterskole.« Tilbage på forstanderkontoret minder Thomas Frickmann om det sociale charter, som blev vedtaget på Efterskoleforeningens årsmøde.

28

Efterskolen · 8. september 2016

Hjalte Sørensen (tv) og Ulrik Eggert er optagede af at bruge deres pædagoguddannelse i efterskolen.

»Jeg mener, det er en overvejelse værd om en faggruppe som pædagogerne vil kunne bidrage til at opfylde vores mål på det her område. Vi er nødt til som skoleform at have et meget bredere blik end det rent faglige.« På efterskolen er pædagogerne ansat på samme vilkår som lærerne, og det er en stor fordel for at få samarbejdet til at fungere.

Pædagog og lærer Kaj Asmussen siger: »De er ingen tvivl om, at lærerne og pædagogerne har et godt samarbejde og har respekt for hinanden. Men man skal hver især kende sine grænser. Jeg underviser på idrætslinjen 12-13 timer om ugen og har også fire dansktimer. Men

jeg ville aldrig byde ind på matematik.

Der skal man kende sin begrænsning,« siger Kaj Asmussen.

Forstander Thomas Frickmann supplerer med, at lærernes og pædagogernes forskellige tilgang tydeligt mærkes i de pædagogiske diskussioner på skolen. »Bølgerne kan godt gå højt på den gode måde, og det tror jeg er sundt for vores tilgang til eleverne. Jeg oplever ikke, at forskelligheden giver egentlige konflikter, og det skyldes givet vis, at de er ligeværdige om undervisningen. På den måde har vi undgået at få skyttegravskrige. Det er min fornemmelse, at man ser hinanden som ligeværdige kolleger, der arbejder på de samme vilkår.« •

For sikkerhedens skyld - gå den nye sæson sikkert imøde, tjek nedspringsmåtten nu

Klar til sæsonstart?

80 kg

Max. 5 cm

Er jeres nedspringsmåtte klar til at tage imod næste sæsons mange landinger?

✓

For sikkerhedens skyld, er det vigtigt at få tjekket nedspringsmåtten og evt. udskifte skum og betræk, så I trygt kan gå den nye sæson i møde.

80 kg

> 5 cm

-

I er altid velkommen til at kontakte os Tlf.: 73 84 51 00 www.trampolin.dk Skum og støddæmperplade

Mix & match som du vil

Nem udskiftning ved reparation

Mød os på

Hold hovedet koldt Få friskt nedkølet drikkevand – Fra 2 haner samtidig!

Meget sikre ”skole-løsninger” hvor kun tappehanerne er tilgængelige for brugerne Interesseret i flere oplysninger: Få tilsendt referenceliste og udtalelser fra andre skoler Få eventuelt et besøg på skolen

Fyrrebakken 8 · 5462 Morud Tlf. 65 96 42 83 · Fax 65 96 42 53 · Mobil 30 69 67 33 www.vpconsult.dk · vp@vpconsult.dk

● Meget høj kapacitet – kan klare et stort pres på kort tid ● Direkte fra hanen – 100% gennemstrømskøler ● Ingen risiko for bakterieudvikling – ingen skjult vandtank i anlægget ● Minimal vedligeholdelse – ingen rensninger eller skift af filtre ● Meget billig i drift – ingen udgifter til serviceaftale – lavt strømforbrug ● Mindre kø ved tappestederne (2 eller 4 tappehaner fra samme anlæg!) ● VA-godkendte – opfylder danske lovkrav

Efterskolen · 8. september 2016

29

9. klasse

Opsamlingskonference

Mønstre og anbefalinger

Erfaringer fra projektet "9. klasse på efterskole"

Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

Projekt-facilitator Trine Juul Røttig fra EDUnaut fortalte på konferencen om erfaringerne fra udviklingsprojektet; ”9 klasse på efterskole” om, hvad der skal til for at sikre en god udviklingsproces. »Jeg er praktiker, og de fem faktorer, der skaber succesfulde udviklingsprocesser er resultatet af, at jeg og en kollega har været med i en lang række skoleudviklingsprojekter,« sagde hun og forklarede, at punkterne måske nok kan forekomme banale, men at de ikke desto mindre virker.

»Det har været fantastisk at opleve så mange engagerede lærere og ledere i dette projekt. Og det er tydeligt, at når man sætter systematisk spot på noget, så sker der en udvikling,« sagde Trine Juul Røttig.

Fem faktorer der skaber succesfulde forandringsprocesser: 1. Tydelig og afgrænset rammesætning – hvad hvorfor, hvem hvornår.

2. Aktivere medarbejdernes handleevne og følelsesmæssige engagement – og holde energien over tid.

3. Kerneopgavens praksis som primært omdrejningspunkt for proces og indhold – hvilken forskel går det I afprøver.

4. Friktion – Inspiration og skub nok til at se egen praksis med nye øjne 5. Forløb med tid til kontinuerlig evaluering og justering – kræver ledelsesfokus og systematisk opfølgning.

Trine Juul Røttig fortalte, at selv om de deltagende skoler er forskellige, og deres projekter ligeledes har været vidt forskellige, så viser der sig alligevel en række mønstre, som går igen på skolerne.

30

Efterskolen · 8. september 2016

Reducer kompleksiteten for 9. klasse eleverne Der er meget at vinde ved at forenkle elevernes år i 9. klasse på efterskole For eksempel: Samtænkning af fag og emner der går på tværs.

Saml små fag.

Semesteropdeling.

Arbejd med overgange i de projekter og fag, som I alligevel bruger tid på at undervise i.

Få-lærer princip med mest muligt samarbejde og koordinering.

Tæt samspil mellem hverdagens undervisning og afgangsprøverne.

Endelig lagde Trine Juul Røttig vægt på, at skolerne husker fortællingen. »Hold energien i jeres udviklingsprojekter ved at fokusere på det positive,« Nyt eksperimentforløb om 9. klasse på Efterskole Nu inviterer EDUnaut i et strategisk samarbejde med Efterskoleforeningen 12 til 15 skoler til at deltage i endnu et ekspe-

sagde hun og pegede på, at den stærke fortælling skal formidles til både ansatte, forældre og elever, og at man skal huske også at lytte til elevernes fortælling.

En god ide er det også at opsøge andre og lytte til deres praksisfortællinger. Slutteligt nævnte hun en pjece om projektets erfaringer og anbefalinger, som kan hentes på Efterskoleforeningens hjemmeside eller ved at scanne QR-koden

Hold fast i det, I kommer fra Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

”Smid ikke barnet ud med badevandet”, hedder det i et ældre ordsprog, og for pædagogisk filosof og lektor ved UCSjælland Brian Degn Mårtensson ligger der en latent fare for, at efterskolerne kan komme til at gøre det i bestræbelserne på at tækkes staten og tendenserne i samfundsudviklingen.

På en konference, hvor erfaringer og anbefalinger fra Efterskoleforeningens projekt ”9. klasse på efterskole” blev lagt frem, opfordrede han efterskolerne til at huske, hvad de kommer af. »I min optik har I en særlig forpligtigelse til at beskytte barnets frie udvikling, for I er et af de få steder, hvor man ikke kan påtvinge nogen konkurrencestats logik, og det skal I udnytte,« sagde han og pegede på, at man selvfølgelig godt kan lade sig inspirere af det, der sker i den statslige skole, og at man jo skal ”stå mål med”, men man skal huske rimentforløb om 9. klasse på efterskole.

Forløbet vil blive gennemført i skoleåret 2017/18, og man kan læse mere og tilmelde sig på www.edunaut.dk

at tænke sig om. »I dag taler man ikke om lykkelige mennesker, men om social mobilitet og lige mulighed for at få et arbejde. Folk skal uddanne sig udelukkende for at få et arbejde, som er en forudsætning for at være en del af fællesskabet,« sagde han og tilføjede, at der tilsyneladende er en udbredt tro på, at man kan forudsige, hvad der er bliver brug for i femtiden.

Kender ikke fremtiden »Vi forestiller os, at vi ved, hvordan ver-

den ser ud om 20 år, og at staten ved, hvad eleverne har brug for at lære, for at vi kan klare os i konkurrere med andre lande,« sagde Brian Degn Mårtensson og pegede på, at det aldrig har været muligt at forudsige, hvad fremtiden vil bringe. »Mange vil måske sige, at det er et vilkår, at samfundet har flyttet sig, og at vi er nødt til at have målinger, som kan vise, at vi er gode nok - også overfor statistikkerne,« sagde han og forklarede, at måleresultater altid er afhængige af de måleenheder, man anvender, og at man får et problem, hvis man forveksler målekriterierne med sandheden. »Man kan ikke måle menneskers udvikling med lineære målemetoder,« sagde han og pegede på, at netop mennesket skal være i fokus for efterskolernes arbejde.

Mennesket i centrum »De frie skoler bygger jo på Grundtvigs tanker om at lære for livet, og jeg er overbevist om, at de frie skoler er en væsentlig årsag til, at vi som samfund klarer os rigtig godt,« sagde Brian Degn Mårtensson. Flere lande er da også begyndt at interessere sig for, hvorfor danskerne er lykkelige og gerne betaler høj skat. »Kineserne er for eksempel begyndt at interessere sig for Grundtvigs tanker,« sagde han og fandt det tankevækkende, at vi måske er ved at smide noget af arvesølvet ud for netop at kunne konkurrere med kineserne. »Når I vil udvikle jeres skoler, skal I derfor huske at holde fast i det, I kommer fra, huske at I holder skole, hvor det hele menneske er i centrum,« sagde han.

»Når man opdrager, skal man huske, at man ikke ved, hvad andre kommer til at bruge deres liv på. Man kan derfor ikke målstyre. Ikke lære andre hvad de skal gøre, for man ved ikke, hvad de skal bruge deres liv på,« sagde Brian Degn Mårtensson.

Efterskolen · 8. september 2016

31

EfterskoleLIV

Mennesker i Efterskolen

Friluftsliv skaber robuste mennesker I sjældent ly af mobilsignal og internet og i mødet med barsk natur, styrker eleverne ikke kun deres personlige formåen og evne til at stå på egne ben. De får også en grundlæggende forståelse for fælleskabets betydning og nødvendighed. Det mener friluftslærer Kenneth Hald

Kenneth Hald, 30 år, Havbro • Født i Visborg ved Hadsund • Efterskolelærer på Himmerlands Ungdomsskole på tredje år.

• Underviser i Fysik, Matematik, styrketræning, badminton og ’teambuilder’.

• Læreruddannelsen ved Aalborg seminarium (Matematik, Idræt, Sløjd, natur/teknik).

• Arbejdede 8 år som portør i Aalborg lufthavn, bl.a. under studiet.

• Et-årig friluftsuddannelse.

32

Efterskolen · 8. september 2016

30-årige Kenneth Hald vil helst se solopgangen fra sin kajak og leve the simple life med ’gutterne’ i den svenske ødemark. Som barn af forældre, der drev landbrug ved Hadsund, er han og søsteren vokset op med naturen – altid ude. Dels for at hjælpe til, når der skulle ordnes læbælter eller hegn, og dels fordi det var sådan man var barn på gården.

En barndom, der har lagt kimen til, at Kenneth i dag, føler sig rustet til ikke bare at trives i barsk natur, men også til at påtage sig ansvaret som efterskolelærer på Himmerlands Ungdomsskole: »Jeg er vokset op med den der frie old-school måde at gøre tingene på. Jeg startede med at køre traktor som 8-årig, og det er jo et kæmpe ansvar at have som barn. Men jeg har haft en fed barndom, med nogle høje læringskurver, der har givet mig en masse kompetencer og en robusthed indenfor det at stå på egne ben. Det er noget jeg kan bruge i jobbet som efterskolelærer, hvor man også står med mange ting selv og ikke mindst med et stort ansvar,« siger han.

Lader op i det simple liv Det var de mere action-prægede oplevelser Kenneth Hald gik efter, da han var yngre, og han har rejst i store dele af Europa og særligt Østrig og Alperne i jagten på et stadig vildere ’kick’. Han har

også haft elever med. I dag har stormen lagt sig en smule, og selvom adrenalinen stadig får lov at pumpe, har Kenneth oplevet en anden side af friluftslivet. En del, som kan noget andet. »Jeg er blevet hooked på den del af friluftslivet, der handler om det mere

Det er tankevækkende, at det der står som den største forskel for eleverne efter en tur, hvor vi vandrer op ad bjergene, hvor der er klatring på vejen, og hvor der er bjørne i området, er at de ikke havde deres telefoner med.

Kenneth Hald, friluftslærer stille liv med kajak, bål og rensdyr ved en skovsø, og det er også den måde, jeg går til undervisningen på. Jeg synes, det er vigtigt, at eleverne ikke kun ser adventure-delen, som ellers er ved at blive så populær på efterskolerne, men at de også får den anden del med, for det kan altså noget,« siger han og fortsætter:

Tekst: Tinus Elsig, journalist tinus@magasinhuset.dk

»Det er især havkajak, jeg gør i. Det er jo Danmarks vildmark, og det er nemt for mig at smide kajakken på taget og køre ud og se solopgangen på vandet.

Det er også meget de ting, jeg bruger mine ferier på. Lige nu er det i Sverige, hvor jeg tager af sted med gutterne. Så har vi bajer med, og vi lever af de fisk, vi fanger. Vi har også mad med, men det bliver altså sølle, hvis vi ikke fanger noget selv,« siger han.

I dag føler Kenneth Hald sig overbevist om, at den simple leveform, som friluftslivet indbefatter, netop er god, fordi den står i skærende kontrast til en hektisk hverdag med krav og forventninger, både dem han har til sig selv i jobbet som efterskolelærer og dem, der er fra forældrene. »Der er mange ting, man skal tage stilling til i hverdagen. Forældre, der ringer med løst og fast. Det er der jo ikke, hvis der ikke er en telefonforbindelse, så jeg kan godt lide den kontrast, og selvom jeg nok skulle klare det uden, så er det frirum, jeg har i naturen, og de ting jeg laver med mine venner i Sverige, til gavn for mig mentalt, fysisk og socialt,« siger han.

Friluftsliv som gruppeproces I sin undervisning på Himmerlands Ungdomsskole forsøger Kenneth Hald

•

Efterskolen · 8. september 2016

33

EfterskoleLIV

Mennesker i Efterskolen

at få eleverne til at forstå mekanismerne i sammenhold og fællesskab ved hjælp af friluftsaktiviteterne: »Friluftsliv er godt for alt og dårligt for intet, har en norsk friluftsekspert sagt, og det prøver jeg at fortælle mine elever, for jeg synes, det er rigtigt. Friluftslivet kan få eleverne ned i det lille fællesskab, og derfor arbejder vi med at tage telefonerne fra dem. Det er sådan den klassiske friluftstanke med personlig udvikling, hvor ’jeg selv skal sørge for at være varm, tør og mæt’. Det er først, når jeg er det, at jeg kan være noget for fællesskabet. Og så kan jeg måske endda hjælpe andre,« siger han, og fortæller at undervisningen også har til formål at prøve elevernes grænser af: »For nogle elever er det grænseoverskridende at være ude, når det er koldt,

Friluftsliv er godt for alt og dårligt for intet. for andre ligger grænserne nogle andre steder, men når vi rappeller fra træerne og ned, så er det for at få kriller i maven,« siger han.

Selvom Kenneth Hald er påpasselig med at mene, at friluftslivets discipliner kan bruges direkte i mødet med hverdagslivets udfordringer, så tror han helt sikkert, at den robusthed, man skal have for at klare sig i den barske natur, kan

34

Efterskolen · 8. september 2016

Bedste oplevelse med friluftsliv »For mig er noget af det fedeste, man kan gøre at sejle ud i kajak om morgenen i blik vand og se solopgangen, men jeg har også en historie som faktisk ikke i udgangspunktet var god, men som jeg bagefter har tænkt på som en ’god’ oplevelse. Da jeg læste til friluftsvejleder, var vi på vinterfjeld i sneen, hvor vi var højt oppe på højfjeldet og sov i snehuler. Jeg brækker benet og det er altså skod at ligge der i 10-15 minusgrader. Men det var fedt at opleve, hvordan vi kunne hjælpe hinanden.

Vi var uden for mobilsignal, så nogen gik højere op for at få dækning, mens andre fik mig stablet op på en båre. En anden fandt et ydertelt, så jeg ikke blev kold. Det endte med, at vi fandt hjælp på fjeldet af en røde kors-patrulje, der holdt øvelse i området.«

…Og den værste »Den dårligste oplevelse jeg har haft, fik jeg som relativt ny lærer. Vi havde en gruppe elever med på rejse, hvor vi lavede en adventure-disciplin, der hedder Canyoning, hvor man kurer med vandfaldende i våddragter, klatreseler og hjelme. Jeg kendte ruten og syntes det var piece of cake, men eleverne blev kolde og nogle turde ikke, så de havde en lorteoplevelse med det. Det skal jeg ikke igen.«

give en øget opmærksomhed på, hvad der skal til for at løse andre af livets problemer. »For mig betyder robusthed, at man kan stå imod de udfordringer man møder i livet – både dem der bare kommer og dem, man selv vælger. Robusthed betyder, at man kan klare sig, og det tror jeg, at man kan man træne ved at skære noget af al den udvendige hverdagsstøj fra, som man gør, når man er ude og isoleret omkring et bål. Jeg synes at jeg kan se, at dem der har friluftsundervisning, at de også lærer at tage hånd om sig selv, deres venner, og fællesskabet,« siger han.

Fedt at være off-line I dag er den største udfordring i arbejdet med unge, deres store hang til at være konstant online, fortæller Kenneth Hald: »Elever synes det er træls, hvis ikke de har telefonerne, for de vil gerne fortælle om det, når de kommer hjem,« siger han.

Alligevel kan eleverne godt se, at det

giver noget andet, når de lægger mobilerne væk. »De fleste siger faktisk i evalueringerne, at det er fedt ikke at have mobilen med. Vi var i New York med en lille gruppe elever og tog op i bjergene. ’Giv os telefonerne’, sagde vi, og de kommenterede alle samme positivt på det bagefter. De ved godt selv, at det ikke er optimalt, at de sidder og kigger ned i en skærm. De nød, at vi bare var os 10 sammen,« siger han og fremhæver en situation, hvor han med et elevhold var taget på trekking nord for New York, og hvor det var helt klart, hvor afhængige mange unge i dag er af deres telefoner: »Det er tankevækkende, at det der stod som den største forskel for eleverne bagefter på en tur, hvor vi vandrer op ad bjergene, hvor der er klatring på vejen, og hvor der er bjørne i området, er at de ikke havde deres telefoner med,« siger Kenneth Hald, der om nogle måneder rejser til Wales for at tage kursus i ’Foss Kajak’. •

MELD JER TIL BØRNERETTIGHEDSDAGEN

Sæt børns rettigheder på skemaet fredag d. 18. november.

Lav en involverende og sjov dag, der kan samle eleverne på tværs af klassetrin.

I får idékatalog med masser af aktiviteter, balloner og meget mere, så det er nemt at arrangere dagen. Det hele er gratis.

Tilmeld skolen, et grundtrin eller klassen nu: redbarnet.dk/børnerettighedsdag Årets te

Stop vold ma: mod bør n Tilmeldingsfrist 14. oktober

Foto: Louise Dyring Mbae

FSL M I N I K U R S U S

Tilmeld dig på fsl.dk/kurser

Skab gode relationer med anerkendende kommunikation Du kan både få dit budskab igennem og styrke det gode forhold til elever, forældre og kolleger

Ni kurser fordelt over hele landet

2½ time

der løfter dine kompetencer

Tegn din undervisning Lær grafisk facilitering – en teknik, som styrker elevernes fokus, overblik og læring

Brug bevægelse i undervisningen Vi lærer bedst, når vi har kroppen med. Lær hvordan du får bevægelse ind i din undervisning

Inspirerende og praksisnær undervisning Gratis for FSL-medlemmer

Efterskolen · 8. september 2016

35

Analyse

Studievalg

Omveje og mere tid sikrer unge fra specialefterskolerne en ungdomsuddannelse Analyse viser, at en væsentlig del af elever fra specialefterskolerne gennemfører en ungdomsuddannelse, at de ikke gennemfører ungdomsuddannelsen Unge fra specialefterskoler altid går den lige vej, og at de skal have den nødvendige tid Figur 1 viser 10. klasse-elevernes uddannelsesstatus i 2014.

Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

36

Efterskolen · 8. september 2016

a n t a l

45 40 35 30 25 20 15 10 5 0

500 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0

P r o c e n t

Figur 2 viser uddannelsesstatus i 2014 for de elever, der gik ud af 9. klasse

Figur 1 viser 10. klasse-elevernes uddannelsesstatus i 2014. på specialefterskole i 2010.

10 5 0

100 0

Elever, procent

Figuren viser, at 40% eller 451 af eleverne fra 10. klasse har gennemført en ungdomsuddannelse. Hertil skal lægges 8%, som har fuldført en EGU, mens Figur 2.andre Uddannelsesstatus 2014, klasse 5% har gennemført uddannelser, som fx er9.VUC enkeltfag. Samlet set er det således 53%, der har gennemført en uddannelse efter efterskolen.

600 29% af eleverne er stadig i gang med ungdomsuddannelsen fire år 50 efter, de 45 500 forlod efterskolen. 15% af eleverne er iflg. registrene ’uoplyst’. Det40 kan godt 35 400 at de tager en uddannelse, som ikke indgår i Danmarks dække over, 30 Statistiks registre,300 men det vil næppe være tilfældet for ret mange elever fra 25 special20 200 15 efterskoler.

Elever, antal

Er man ung med særlige læringsforudsætninger, kan det være en udfordring at gennemføre en ungdomsuddannelse, men en analyse foretaget af Efterskoleforeningen viser, at hvis den unge får den nødvendige tid og måske muligheden for at gå en mere snørklet vej end den gængse, så klarer en væsentlig del af dem, der forlader en specialefterskole, udfordringen.

Analysen viser således, at næsten halvdelen af de elever, der forlader en specialefterskole efter 10. klasse fire år senere har gennemført en ungdomsuddannelse, og at yderligere en tredjedel er i gang med en. For elever, der forlader specialefterskolerne efter 9 klasse, er det 32 procent, der har gennemført en ungdomsuddannelse, og 49 procent der er i gang. »Det er glædeligt og måske også lidt overraskende, at så mange af vores elever gennemfører eller er i gang med en ungdomsuddannelse,« siger vejleder på Aabæk Efterskole, Nils Skov og glæder sig over, at analysen er blevet lavet. »Det er rart at få tal på, at det vi laver også hjælper, for når vi slipper eleverne, slipper vi også alle data om dem,« siger han og fortæller, at den viden, man får om tidligere elever, oftest stammer fra dem, der møder op til skolens åbne arrangementer.

Figur 1. Uddannelsesstatus 2014, 10. klasse

Uddannelsesstatus Figur 2 viser uddannelsesstatus i 2014 for de elever, der gik ud af 9. klasse på specialefterskole i 2010.

Figuren viser, at 24% har fuldført en ungdomsuddannelse, mens 44% stadig er i gang. Samme andel, som for 10. kl, nemlig 8% har gennemført en EGU. 122 elever eller 11% er alene registreret som fuldført 10./11. klasse. Hvis 9. klasse skal sam-

»Og det giver nok ikke et statistisk korrekt billede af, hvordan det er gået de unge,« siger han og tilføjer, at elever med særlige læringsforudsætninger har behov for tid.

det er, de gerne vil, og hvad der skal til for, at det kan realiseres. »Og vores elever tager sjældent den lige vej, så der skal de også have den nødvendige tid,« siger hun.

God tid er vigtigt Analysen viser da også, at elever med særlige læringsforudsætninger har brug for tid, masser af tid. Både på efterskolen og når de forlader den. »Her hos os har vi for eksempel altid en gruppe tredjeårs elever, det tror jeg ikke er så almindeligt på almene efterskoler,« siger forstander på Waldemarsbo Efterskole Tine Engell Kjøller. Hun forklarer, at det er vigtigt, at de unge får ro til at udvikle sig og finde ud af, hvad

Omveje Nils Skov fortæller, at eleverne på Aabæk Efterskole ikke altid er udviklingsmæssigt på højde med deres aldersgruppe, og at han derfor ofte sender elever på produktionsskoler eller frie fagskoler, for at de der kan blive klar til at gennemføre en ungdomsuddannelse. »Vi sender også mange på EGU, og ofte får de her opbygget kontakter, som skaffer dem en læreplads, så de den vej rundt kan starte på en erhvervsuddannelse,«

siger han og tilføjer, at en stor gruppe elever desuden visiteres til den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse STU, og at det stiller anderledes krav til vejlederens kompetencer. »Som vejleder på en specialefterskole samarbejder du meget bredt. Socialforvaltningen, psykiatrien, plejefamilier og politiet er bare nogle af dem, vi samarbejder med,« siger han og fortæller at god vejledning fylder meget på en specialefterskole.

Motivation og god vejledning Analysen viser, at når først en elev med særlige læringsforudsætninger starter på en ungdomsuddannelse, så gennemfører vedkommende oftest uden pau- •

Det er glædeligt og måske også lidt overraskende, at så mange af vores elever gennemfører eller er i gang med en ungdomsuddannelse.

Nils Skov

»Hos os bruger vi meget tid på vejledning. Vi har organiseret det, så kontaktlæreren står for en del af vejledningsarbejdet. Det her handler blandt andet om elevens tryghed, og der er kontaktlæreren tættere på eleven end jeg kan være som vejleder. Til gengæld træder jeg så til, hvor og når det er nødvendigt og fungerer som en slags konsulent for lærerne,« siger Nils Skov der er vejleder på Aabæk Efterskole.

Efterskolen · 8. september 2016

37

Analyse

Studievalg

Erhvervsuddannelser er mest populære Figur 3 viser, hvilke ungdomsuddannelser, de unge har valgt. Figuren omfatter de 551 elever (48%) fra 10. klasse og de 349 (32%) elever fra 9. klasse, der har gennemført en ungdomsuddannelse inklusiv EGU i 2014.

Adgangskrav vil give flere omveje »Analysen viser jo, at langt de fleste af vores elever går erhvervsskolevejen, men der er mange af dem, der vil få problemer med at klare adgangskravene på 02 i dansk og matematik,« siger Nils Skov, der synes, det er en god ide at foretage en ny analyse om et par år og se, hvad adgangskravene kommer til at betyde. Han tror, at langt flere vil være nødt til at bevæge sig ud på omveje. »Det er ærgerligt, at der ikke kan laves en eller anden ordning for elever med særlige læringsforudsætninger,« siger han og forklarer, at skolen har mange elever, som har de faglige forudsætningerne og måske også danskkundskaberne til at tage en erhvervsuddannelse, men for eksempel ikke magter matematikkravene. »Og der er jo forskel på, hvor meget de boglige kvalifikationer fylder i den enkelte uddannelse,« siger han. •

38

Efterskolen · 8. september 2016

Figur 3. Gennemført ungdomsuddannelse, N=900

Elever antal

ser. I den sammenhæng er der ikke den store forskel på elever med særlige læringsforudsætninger og elever fra folkeskolens 10. klasse. Eleverne motiveres således gennem deres efterskoleophold, og det indikerer, at specialefterskolerne er gode til at vejlede de unge til det rigtige uddannelsesvalg. »Jeg synes, vi er gode til at vejlede eleverne, og det handler meget om at give dem en oplevelse af, at der er noget de mestrer. Give dem selvtilliden tilbage,« siger Nils Skov.

Tine Engell Kjøller peger på, at arbejdet med overgangene desuden er vigtigt. »Det er ofte i overgangene, at noget går galt, så vi arbejder på at lave gode overgange, hvor vi følger eleven så langt, vi kan, og forsøger at viderebringe relevante oplysninger,« siger hun og er spændt på, hvordan en lignende analyse vil se ud, når adgangskravene til erhvervsuddannelserne slår igennem.

200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0

188

91 90

187

107 59

29 34

37 34

15 18

Elever, 10. klasse

Elever, 9. klasse

Figur 3 viser, hvilke ungdomsuddannelser, de unge har valgt. Figuren omfatter de 551 elever (48%) fra 10.

Figur 4 viser uddannelsesvalget for de elever, der i 2014 stadig var i gang. klasse og de 349 (32%) elever fra 9. klasse, der har gennemført en ungdomsuddannelse inklusiv EGU i 2014.

Note: Der var i alt 11 elever, som havde gennemført en anden erhvervsfaglig uddannelse.

Disse er udtaget af figuren pga. det lave antal.

Figuren viser,Figur at der4.erI gang lige mange elever fra 10. klasse,2014 som har valgt hhv. et ermed ungdomsuddannelse, hvervsfagligt hovedforløb og en STU. Dernæst følger ca.

90 elever fra både 10. og 400 9. klasse, der alene har gennemført et erhvervsfagligt grundforløb. Kun ca. 8 % 350 vælger en gymnasial uddannelse.

300

352

Det erhvervsfaglige grundforløb er introduktionsforløbet til erhvervsuddannelsen, 250skal gennemføres før hovedforløbet. Grundforløbet kan vare alt fra 20 til 60 som uger.

200 Det er en forudsætning for at gå videre til hovedforløbet, at de unge har en praktikaftale.

De unge, som fremgår af figuren 187 under grundforløbet, er således ikk 150 kommet videre i perioden. En mulig forklaring kan være, at de ikke har været i 100 stand til at finde et praktiksted.

50

97

60 udtryk 0 9der har41 56 33 for 41 alle elever, De hhv. 3712og1634 elever, gennemført en EGU, er ikke 0 der tager denne uddannelse. I 2012 var der således samlet set 129 elever i gang med en EGU. En væsentlig del af disse unge er efterfølgende højst sandsynligt gået videre på et erhvervsfagligt hovedforløb.

Andelen af elever, der har gennemført en STU er langt mindre for 9. klasse end for 10. klasse. En sandsynlig forklaring er, at denne uddannelse er mest anvendt til elever fra efterskoler for unge med særlige behov. Elever fra ordblindeefterskoler Elever, 10. klasse Elever, 9. klasse har oftest stærkere læringsmæssige forudsætninger og er mindre tilbøjelige til at Figur 4 viser uddannelsesvalget for de elever, der i 2014 stadig var i gang. gå i 10. klasse.

Figuren viser, at hovedparten af de elever, der stadig var i gang i 2014, var i gang med et erhvervsfagligt hovedforløb. Det gjaldt hhv. 187 af eleverne fra 10. klasse og 352 af eleverne fra•9. klasse.27Fra klasse var yderligere 9780i gang med en Efterskoleforeningen • Vartov Farvergade H, 2.10.

• 1463 København K • Tlf. 33 12 86 info@efterskoleforeningen.dk • www.efterskoleforeningen.dk STU, mens 33 var i gang med en EGU. For 9. klasse var det hhv. 60 og 41 elever, der var i gang med disse uddannelser. Der var også hhv. 41 og 56 af eleverne, som fire år efter afslutningen af efterskolen var i gang med et erhvervsfagligt grundforløb.

I forhold til erhvervsfaglige hovedforløb er det vigtigt at understrege, at mange uddannelser varer længere end 3 år, hvilket betyder, at eleverne ikke kan være færdige fire år efter, de afsluttede 9. klasse, hvis de også har gået i 10. klasse, som ca.

55% af eleverne fra 9. klasse på specialefterskolerne gør. Derfor er det også forventeligt, at størsteparten af de unge, som stadig er i gang, netop er i gang med et erhvervsfagligt hovedforløb. I forhold til STU og EGU kan andelen, der stadig er i gang, dels forklares med, at der i mange tilfælde går lang tid med visitering til ud-

Balle kursus & læring

BALLE Kursus & Læring tilbyder fagkurser og pædagogiske kurser på tværs af fag. På kurserne får du den seneste viden inden for dit område på et højt fagligt niveau.

Kurserne gennemføres af undervisere, der alle er nøglepersoner inden for deres fag eller pædagogiske område, og som har flere års erfaring med faglig og pædagogisk formidling. De fleste kurser er åbne kurser for lærere og undervisere på efterskoler, friskoler, privatskoler, realskoler, 10. klassecenter og folkeskoler.

Fagkurser i 2. HalVÅr 2016 TYsk – 3 fede forløb til din tyskundervisning 5. – 6. sept. / Instruktør: Mette Stange engelsk – Give your students the freedom to learn 13. - 14. sept. / Instruktør Frank Lacey naTurFagene 2 – Vand og Landbrug 20. - 21. sept. / Instruktør Jens Hviid Dansk – Brug af internettet ved prøverne i 2017 26. sept., 25. okt. og 12. dec. / Instruktør Birgitte Therkildsen

HisTOrie-saMFunDsFag - Inspiration til de nye prøveformer 2017 16.-17. nov. / Instruktør Anders Simonsen naTurFag 3B – Energi, affald og miljø 21. - 22. nov. / Instruktør: Beth W. Andersen TYsk – Tyske vitaminer version 2.0 28. nov. / Instruktør: Mette Stange naTurFag 4 – Teknologi og stråling 6. - 7. dec. / Instruktør: Jens Hviid

PæDagOgiske kurser

MaTeMaTik – Digitale prøveoplæg i 2017 27. - 28. sept. / Instruktør Mikael Skånstrøm

aDHD – Få redskaber til at forstå børn og unge med ADHD 3. - 4. nov. + 5. dec. / Instruktør ADHD foreningen

naTurFagene 2B – Vand og landbrug 3. – 4. okt. / Instruktør Beth W. Andersen

MOTiVaTiOn FOr læring – Styrk elevernes læringsadfærd 14. – 15. nov. / Instruktør Marie Neergaard

Dansk – BOOST din danskundervisning 5. - 6. okt. / Instruktør Birgitte Therkildsen & Finn Bangsgaard

kOMMunikaTiOn Og kOnFlikTlØsning 22.-23. nov. / Instruktør Grethe Sørensen & M. Skånstrøm

FreMMeDsPrOg Og MÅlsTYreT unDerVisning 10. - 11. okt. / Instruktør Mette Stange

COOPeraTiVe learning 2.0 29. – 30. nov. / Instruktør Mette Stange

MaTeMaTik – Kombinatorik, sandsynlig og det med spil.

12. - 13. okt. / Instruktør John Schou & Per Barrett

TeMa kurser

geOgeBra 2 – GeoGebra for øvede 26. -27. okt. Instruktør Bo Kristensen

elekTrOnisk Musik 1.0 – Komposition og udtryk 1. – 2. dec. / Instruktør Anders Ruby

naTurFag 3 – Energi, affald og miljø 1. - 2. nov. / Instruktør Jens Hviid

3D PrinT i unDerVisningen – design og rummelighed 10. nov. og 15. dec. / Instruktør Bjarke Annesen

krisTenDOMskunDskaB – Nye prøver – nye mål 7. nov. / Instruktør Astrid Danielsen

legO MinDsTOrM – matematik og naturfagene 8. - 9. dec. / Instruktør Lisa Kristensen & Kirsten Bjerrum

Dansk – Kreativt arbejde med skriftlighed og prøverne 2017 8. - 9. nov. / Instruktør Birgitte Therkildsen & Finn Bangsgaard

FliPPeD ClassrOOM – Vend din undervisning på hovedet 13. – 14 dec. / Instruktør Anders Schunk

Yderligere oplysninger samt online tilmelding www.balle-kursus.dk Ballevej 57, 7182 Bredsten / Tel. 7588 1205 www.balle-efterskole.dk

information kontakt Afdelingsleder Lars Thomsen, mail: kursus@balle-mail.dk

Kalender

Kurser og møder

Inklusion med IT Alle elever skal inkluderes i en positiv læringsproces, også dem med læsestavevanskeligheder. På dette kursus lærer du blandt andet hvordan iPads og iPhones kan bruges som supplement i den daglige undervisning, hvordan du gør eleven prøveklar mht it-redskaber og bliver klog på relevante digitale undervisningplatforme. For undervisere af elever med læse- og skrivevanskeligheder.

Tid: 21. september kl. 10:00- 14:30 Sted: Vrigsted Efterskole Arrangør: Kompetencecenter for ordblinde og Efterskoleforeningen

Konference - Kreativitet og dannelse

Kursus for nye efterskolelærere

VIDEN, VÆRDIER og VOVEMOD Manifest for Det Kreative Skolenetværk.I skole og (ud-)dannelsesprocesser vil vi arbejde for at optimere betingelser for udvikling af kreative processer og tanker.

Tid: 29. september kl. 09:30- 15:30 Sted: Vartov, København K Arrangør: Det Kreative Skolenetværk

Kurset vil sætte fokus på nogle af de mange oplevelser, opgaver, frustrationer og overraskelser, man som efterskolelærer møder i sin hverdag. Du får sammen med de andre kursister mulighed for at fordybe dig i din egen og de andres hverdag, de formelle rammebetingelser som efterskolelærere har i dag og de værdier, som efterskolen arbejder ud fra.

Tid: 14. november kl. 11:00 - 16. november 13:00 Sted: Brogaarden, Strib Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 9. oktober, 2016

Sydslesvig: Sprog- og

Målgruppe: Arbejdsmiljøgruppens medlemmer på efterskolen. Skoleforeningerne og Frie Skolers Lærerforening udbyder sammen "den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse".

Tid: 20. september - 22. september Sted: Hornstrup Arrangør: Efterskoleforeningen, FSL m.fl.

Er I klar til at modtage en eller flere gæster fra Sydslesvig i foråret 2017? Så er kurset her noget for jer. Bliv fagligt opdateret, skab et netværk og aftaler med samarbejdsskoler.

Tid: 6. oktober - 7. oktober Sted: Kursuscenter Christianslyst Arrangør: Skoleforeningen for Sydslesvig, Grænseforeningen og Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 15. september, 2016

Brød til alle lejligheder

Den professionelle underretning

Arbejdsmiljøuddannelse - den obligatoriske

Få inspiration til at bage brød til alle lejligheder i samvær med andre køkkenansatte på efterskoler.

Tid: 29. september Sted: EUC Nord, Hjørring Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 14. september, 2016

40

Efterskolen · 8. september 2016

På dette kursus får du et bedre overblik over, hvornår og hvordan du skal underrette. Du får også viden om diverse §§ i lovgivningen omkring underretning, ligesom vi kommer ind på hvad tavshedspligt betyder, samt på hvad din opgave som lærer er og hvad kommunens opgave er. Vi prøver også at lave en handleplan ud fra cases. Alt dette for at gøre dig mere professionel.

Tid: 10. oktober kl. 09:30- 16:00 Sted: Brogaarden, Strib Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 8. september, 2016

Unge og rusmidler - en temadag for efterskolerne Rusmidler og bl.a. hash er blevet en del af hverdagen for mange unge. Vi har brug for at sparre med hinanden om, hvordan vi håndterer denne problematik.

Tid: 18. november kl. 10:00- 15:00 Sted: Vejle Center Hotel Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 9. oktober, 2016

International conference:

Togetherness as motivation - a 21st century skill With speakers like Yuri Belfali from OECD and the famous professor of pedagogy Thomas Ziehe, and many others, the conference will address the topic "togetherness" in a Danish and an international context, and discuss how togetherness can be used as a potential source of inspiration for learning.

Tid: 24. november kl. 08:30- 17:00 Deadline for signup: 1 st October.

Entreprenørskabsundervisning - innovation og lokale partnerskaber Kurset vil tage afsæt i, hvordan elever gennem entreprenørskabsundervisning kan indgå partnerskaber med lokale aktører. Konkrete cases og vejledningsmaterialer fra Demokratisk Iværksætter vil danne afsæt for hands on kompetencer i innovation og partnerskaber. Som kursist kommer du til at udvikle dit eget projekt og du får sparring til projektudvikling og netværksopbygning.

Tid: 6. december Sted: Skanderup Efterskole Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 1. november, 2016

FÅ ET MODERNE MØNTVASKERI PÅ SKOLEN Uden investeringsudgifter og med positiv økonomi for skolen.

Dette favorable vaskesystem er specielt udviklet til kostskoler, og mange skoler har allerede fået opsat vaskerier. Tilbudet gælder hele landet.

Ring og hør nærmere.

MOGENS MARQUARDS MØNTVASKERIER Biltlf. 30 98 13 70 man.-fre. kl. 8-9

MEDLEMSKURSUS

Miniuddannelsen i undervisning i dansk som andetsprog Kvalificer den sprogpædagogiske indsats og styrk fagligheden i arbejdet med tosprogede elever på Fri- og Efterskoler.

Et særligt fokus er på flygtningebørn- og unge. Kurset indeholder 2 moduler, 2. modul afholdes 24. -25. januar 2017.

Tid: 7. december kl. 09:30 - 9. december 15:30 Sted: Hornstrup Kursuscenter, Vejle Arrangør: Efterskoleforeningen og FSL Tilmeldingsfrist: 3. november, 2016

DU HAR KUN ÉT LÆRERLIV

- pas godt på det

Hvordan kan din skole udvikle et arbejdsmiljø, som understøtter arbejdsglæden og trivlsen og sikrer, at I ikke brænder ud? Og hvordan kan du forbedre dine elevers trivsel og derigennem værne om dit eget arbejdsmiljø?

Sådan lyder de to spørgsmål, der løber som den røde tråd gennem årets medlemskursus fra Frie Skolers Kurset afvikles over Lærerforening (FSL). to dage. Den 21. og 22. november 2016 på Hornstrup Kursuscenter

Læs mere om og tilmeld dig medlemskurset på www.fsl.dk/kurser.

Der er kun 56 pladser på kurset, og de fordeles efter først til mølle-princippet.

Se flere kurser på efterskoleforeningen.dk

Efterskolen · 8. september 2016

41

Samfund

Minister skubber flygtningeansvar over på kommunerne Efterskoler kan ikke få finansieret danskundervisning til uledsagede flygtningebørn fra staten. Regeringen sender regningen videre til kommunerne

Dumt at lægge sten i vejen for integrationen.

Sofie Carsten Nielsen Folketingsmedlem (R)

Efterskolerne kan ikke få statsstøtte til danskundervisningen til flygtningebørn uden permanet opholdstilladelse, og det er en skam mener Efterskoleforeningen. For danske sprogkundskaber er et nøgleord i integrationen af flygtningebørn.

Derfor har foreningen igennem længere tid arbejdet på, at få Ministeriet for Børn og Undervisning til at finde en løsning, så det ikke er en barriere for at få flere flygtningebørn på efterskole.

Men selvom Efterskoleforeningen længe har presset på for en løsning, ser det ikke umiddelbart ud til, at ministreret giver sig. For opgaven med at integrere flygtningebørnene er lagt over til kommunerne Ellen Trane Nørby, minister for børn, undervisning og ligestilling, siger således til Efterskolen: »Det er kommunerne, som skolerne forhandler med - ikke staten, når det gælder finansieringen af efterskoleophold. Efterskolerne kan derfor aftale med kommunen, at tilskuddet også skal dække udgifter til danskundervisning for tosprogede. Kommunerne er også, hvis de selv forestår opgaven, forpligtet til at stå for den nødvendige sprogundervisning, så der er ikke regelmæssige forhindringer for, at efterskolerne kan optage uledsagede flygtningebørn og af42

Efterskolen · 8. september 2016

Foto: Peter Klode

Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

Skal flygtningebørn have fuldt udbytte af opholdet, bør de også have dansk som andetsprog.

kræve kommunerne betaling for ekstra danskundervisning.« Det betyder i praksis, at hver enkelt efterskole skal forhandle med den pågældende kommune hver gang en flygtningeelev melder sin ankomst.

Sårbar aftale Efterskoleforeningens formand mener, at den situation netop udstiller sårbarheden i den hensigtserklæring, som er lavet mellem regeringen og foreningen, om at der skal flere flygtningebørn på efterskole. »Det havde været bedre med lidt statslig styring her, i stedet for at vi nu får et meget broget billede af, hvor meget danskundervisning flygtningebørnene kan få. Men når det er sagt, må vi erkende, at det er vilkåret for den aftale, der er indgået. Det arbejder vi ud fra. Vi

må presse på over for hver enkelt kommune for at få midler til danskundervisningen,« siger Troels Borring.

I Radikale Venstre er den stedfortrædende politiske leder Sofie Carsten Nielsen ikke glad for situationen. Hun mener, de uledsagede flygtningebørn bør få hjælp til at lære så meget dansk som muligt, så hurtigt som muligt og uanset deres opholdsstatus. »Vi ved alle sammen, at sprog er afgørende for integrationen. Det siger alle.

Hele tiden. Og efterskolerne er et fremragende sted at blive integreret. Det er et skud Danmark, dansk kultur og forståelse på rekordtid. Det skal vi hjælpe på vej. Unge mennesker lærer ofte sprog lettere end ældre. Derfor er det dumt at lægge sten i vejen for dem, og gøre det svært for dem at følge med på efterskolen.« •

Globalt

søger

ØKONOMIANSVARLIG

Vi har brug for dig på et stærkt hold på True North Efterskole. Du kan være revisor eller have tilsvarende erfaring og kompetence. Det er vigtigt, at din faglige ekspertise er høj, dit personlige lederskab og relationskompetence er over det sædvanlige.

True North Efterskole er optaget af det, der rent faktisk virker Faglighed, personligt lederskab og sociale kompetencer er det, der for os definerer et menneske i balance. Det er det, der er målet med efterskoleåret på ViTrue har brug for dig på et stærkt hold på True North Efterskole. Du North Efterskole.

True North Efterskole er en og heltkompetence. særlig arbejdsplads.

Derfor det vigtigtat fordin faglige tilsvarende erfaring Det er ervigtigt, os, at du både trives med det økonomiske ansvar og ikke mindst eleverne.

Funkpersonlige lederskab og relationskompetence er over det sædvanl tionen som økonomiansvarlig er klart defineret – og vi håber i særdeleshed på, at du også har en personlighed og værdier, der naturligt gør, at du deltager aktivt True North Efterskole er optaget af det, der rent fa i efterskolelivet.

True North Efterskol

søger økonomiansva

På orange jord Tømmerup Fri- og Efterskole rejser hvert år 10 dage til Ghana på en studietur med efterskolens Verdenslinje Rebekka Sabram, 17 år, Tømmerup Fri- og Efterskole (Forkortet af redaktionen)

Ghana var fra første dag på efterskolen, den oplevelse vi alle ventede på. Vi hørte om det. Vi læste om det. Vi tænkte på det.

Vi brugte næsten et halvt år på at forberede os på varmen, kulturen, stederne og de unge på vores egen alder, som vi skrev breve til og også modtog et enkelt fra. Det var det vores tur hovedsageligt fokuserede på: mødet mellem unge på tværs af ækvator.

I Ghana er alt vendt på hovedet. Jorden er orange, luften er tæt og fugtig, solen skærer igennem alt.

Vi boede tre forskellige steder på vores 10-dages rejse. Hver dag var presset til det yderste med nye indtryk. På vores besøg i byen Cape Coast var vi både på to slaveforts, men også helt inde i krogene mellem de slidte bygninger, hvor kvinder røg fisk fra dagens fangst. Vi besøgte to høvdinge, den ene i en lille landsby på den anden side af en 5 kilometer lang gåtur gennem skov, jord, krat og højt græs – den anden kongen af Akwamufie, der havde forstået vigtigheden af aircondition i et stilet rum med et blankt, koldt gulv (kongens hus var også et af de eneste i hele landsbyen med adgang til elektricitet). I Accra besøgte vi et flere hundrede år gammelt hus, der tilhørte en dansk immigrant, og samme dag var vi på den danske ambassade. Et traditionelt ghanesisk dansehold lærte os danse, og hvordan man egentlig bevæger alle de muskler, jeg aldrig før har haft kontakt med. To skolebesøg fyldte os med nye ansigter og nye bekendtskaber.

Ghanesernes smil er ikke de hurtige, høflige smil vi måske sender til en fremmed i toget i Danmark. De er store og åbne, altid efterfulgt af en hilsen og et spørgsmål.

Rejsen til Ghana har mærket mig på mange måder. Mit syn på livet, mit syn på Afrika, mit syn på hvad der er nødvendigt og hvad ikke er. •

Faglighed, personligt lederskab og sociale kompetencer Dit arbejdsområde er: Vi tror på, at rammer er med til menneske der er målet med efterskoleåret • Bogføring i balance. Det er det, at skabe gode resultater. Vi har en • Fakturering

fantastisk beliggenhed ved hav og

• Debitoropfølgning True North Efterskole er enskov. helt særlig Der Sammen med etarbejdsplads. køkken i • Løn topklasse giver det os deog bedste både trives med det økonomiske ansvar ikke mindst • Økonomistyrring muligheder. –Rammer økonomiansvarlig er klart defineret og viindebærer håber i særdeles • Pivotabeller også tydelig retning og struktur. personlighed og værdier, gør, atgerne du deltager aktivt • Rapportering til ledelse og bestyrelseder naturligt Ledelsen uddelegerer anVi er en skole på vej. Vi stiller høje krav

svar – og har omvendt

Dit arbejdsområde er:grund- udtalte forventninger om, at til hinanden.

Vi forventer, at du tingene når i mål. Derfor er der læggende er både mentalt fleksibel og • Bogføring også en stor grad af frihed og robust. Du skal kunne favne vores fantaselvstyring i et job på True North • eleverne, Fakturering stiske forældresamarbejde og Efterskole. en helt flok enestående kollegaer.

• Debitoropfølgning •Ansøgning Løn sendes hurtigst muligt til forstander Karen Marie Madsen på km@truenorthefterskole.dk - og du er også velkommen til at ringe på 41734127 • Økonomistyrring • Pivotabeller • Rapportering til ledelse og bestyrelse TYSKLÆRER SØGES

TIL HALD EGE EFTERSKOLE

Vi Hald tror på, at rammer er med til at Ege Fri& Efterskole søger en Læs mere om skolerne på skabe gode resu beliggenhed ved hav og skov.

Sammen med et køkken i topk www.hald-ege-efterskole.dk og tysklærer til det igangværende skoleår www.friskolenhaldege.dk – udover tysk måRammer du gerne kunne muligheder. indebærer også tydelig retning og struktur varetage undervisningen i et eller ansvar – og har omvendt Ansættelsesforhold i henhold til flere af de følgende fag på 9. og 10. udtalte forventninger om, atfællesoverenskomst tingene nårmellem i mål. Derfor er der o klassetrin: selvstyring i et job på True North Efterskole.

Finansministeriet og Lærernes • Dansk • Engelsk en skole på •er Humanitært iværksætteri

Centralorganisation.

Vi vej. Vi stiller høje krav til hinanden. Vi forve Er du interesseret i at vide mere, både mentalt fleksibel oger du robust.

Du skal kunne favne velkommen til at kontakte Vi søger først og fremmest en forældresamarbejde og en helt flok enestående viceforstander Charlotte Stou på kollegaer. efterskolelærer med hjertet på rette sted, og vi lægger meget vægt på, at

tlf.nr.: 86 63 82 55.

du/I har: Ansøgning sendes hurtigst muligt til forstander K er km@truenorthefterskole.dk -Ansøgningsfristen og du er også velkommen til at rin • Glæde ved at arbejde med og være torsdag den 22. september,

sammen med unge mennesker.

• En klar opfattelse af, hvad det for dig vil sige at være ansat på en efterskole.

• Tænkt dig om og vil de unge mennesker noget.

• Tro på, at du kan bidrage til en fortsat udvikling på skolen med faglighed, engagement og højt humør.

og din ansøgning sender du til: info@hald-ege-efterskole.dk - gerne som én samlet fil!

Vi afholder ansættelsessamtaler i uge 39.

Der er primært tale om en stilling i efterskolen, men undervisning i friskoleafdelingen indgår også.

Efterskolen · 8. september 2016

43

Annoncer

søger viceforstander Vi søger pr. 1. november 2016 en viceforstander til at indgå i et tæt samarbejde med vores nyansatte forstander.

Sundeved Efterskole er en velfungerende efterskole med 154 elever. Vi står med en veludbygget skole, der er god søgning til skolen og vi har en god økonomi. Skolen er en naturlig og aktiv del af lokalsamfundet.

Vi er en grundtvigsk efterskole med fokus på ”det hele menneske” og vi vægter det almendannende højt. Vi er en bred idrætslig skole med fokus på gymnastik, lige som vi vægter de musisk/ kreative og de boglige fag højt. Vi stiller krav til eleverne, både fagligt og socialt, og vi forventer, at alle yder deres bedste.

Vi forventer at: • Du har erfaring med efterskoleformen og den tætte elevkontakt.

• Du har lyst til ledelse og til at sparre med forstander og med­ arbejdere.

• Du brænder for at stå i spidsen for den pædagogiske udvikling på skolen.

• Du har administrative og økonomiske kompetencer.

Send din ansøgning med eventuelle bilag til hpa@ibc.dk senest den 14/9 2016 kl. 12.00.

Du kan læse mere om os på vores hjemmeside www.sundeved­efterskole. dk, hvor der også vil være en uddybende beskrivelse af stillingen i starten af uge 36.

Du er velkommen til at kontakte skolens forstander Peter Koldby Juhl, 2334 8193 eller skolens formand, Henrik Pallesen, 6165 1282.

Vi har første samtalerunde den 20/9 og anden runde den 27/9.

Ansættelse sker i henhold til overens­ komst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Aflønning sker i intervallet 394.509 – 457.814 kr. (1/4 2012).

Vi aftaler en nærmere fordeling mellem undervisning og ledelses­ mæssige opgaver.

Danmarks vildeste SCIENCELÆRER søges til Ryslinges Science-dreamteam Vi har 30 topmotiverede scienceelever, et nyindrettet sciencelokale med drone, 3D-printere, bioværksted, robotværksted m.m. Du får en dynamisk sciencekollega, samt et meget udviklingsorienteret lærerteam.

Ryslinges Sciencelinje er med helt fremme, når det kommer til de naturvidenskabelige konkurrencer Unge Forskere og First LEGO League. Derudover arbejder vi med bioteknologi, laserskærer, programmering og meget mere.

Stillingen er ledig, da den ene halvdel af Scienceteamet er tilbudt en Ph.d. på Syddansk Universitet, og vi søger derfor hendes afløser.

Ryslinge Efterskole Vi vil lidt mere

44

Efterskolen · 8. september 2016

Der er deadline på stillingen den 26. september med tiltrædelse 1. november 2016 eller snarest derefter.

Du kan læse meget mere om skolen og stillingen på skolens hjemmeside www.ryslinge-efterskole.dk.

STUDIEREJSER EUROPA

BERLIN..............fra kr. 995

UDSYN MED INDSIGT

KRAKOW..........fra kr. 1395 PRAG.................fra kr. 1285 HAMBORG.......fra kr. 1295 BRUXELLES.....fra kr. 1550 BUDAPEST.......fra kr. 1395 AMSTERDAM...fra kr. 1485

BERLIN 995 fra kr.

tlf. 4494 6090 |

mail: info@grupperejsebureauet.dk | www.grupperejsebureauet.dk

BLIV KLOG PÅ

CLUB LA SANTA

KONTAKT OS I DAG PÅ 80 20 88 70 Der venter jer en helt unik grupperejse på Lanzarote!

Club La Santa er verdens største aktive ferieparadis, hvor sport, wellness og sociale aktiviteter er i højsædet.

Destinationen er derfor perfekt for idrætsefterskolen eller idrætsvalgholdet.

På Club La Santa er stort set alle aktiviteter og hold inkluderet i grundprisen “all sport inclusive” - I kan derfor give den fuld gas, så snart I er ankommet, uden at tænke på budgettet.

Grupperejse til Club La Santa 2017 5 dage/4 nætter fra 3.798,-/pers.

Prisen inkluderer: • Flyrejse Hamborg - Lanzarote t/r • Bustransfer fra lufthavnen til Club La Santa t/r • 4 overnatninger i moderne Comfort lejligheder • “All sport inclusive” aktivitetsprogram under opholdet • Adgang til mødelokaler til aktiviteter for gruppen - Læs mere og bestil på vores hjemmeside -

FX

UGE 3 ELLER 4

FRA KUN KR.

3.798,TLF. 8020 8870 - WWW.ALFATRAVEL.DK - INFO@ALFATRAVEL.DK

Efterskolen · 8. september 2016

45

185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

Annoncer

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

BERLINSPECIALISTEN

Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning af frie skoler rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler

Vi er specialister på grupperejser til Berlin

Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

Berlin 4 dage/3 nætter

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r

fra kr. 790 januar 2010

pr. person

januar januar2010 2010

www.berlinspecialisten.dk Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg Tlf. 8646 1060 • info@berlinspecialisten.dk

Aktivitetsrejse til Tjekkiet Forespørg også på Norge

 Busrejse T/R  6 dage / 3 overnatninger inkl. fuldpension  4 aktiviteter  Heldagsudflugt til Prag

Pris pr. pers. fra

1.895,-

Ring og hør nærmere på telefon 75 87 23 44 eller forespørg på e-mail: mm@jellingrejser.dk

Rejs også til Berlin, Amsterdam, Prag og mange andre spændende storbyer.

Skolerejser_Tjekkiet_181x27.indd 1

03/11/14 13.57

Skolerejser med bus

Ring eller mail efter uforpligtende tilbud!

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

46

Efterskolen · 8. september 2016

Efterspil

Af Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Mange børn, der lever på kanten af fællesskaberne og måske mangler sociale kompetencer, kunne have stor glæde af efterskolen. De børn skal ikke ind i specialtilbud, men ind og være en del af det almindelige fællesskab på efterskolerne.

Det ville rykke meget for mange af dem.

Lars Løkke Rasmussen i Efterskolens forældrenummer

Da jeg før sommerferien interviewede statsminister Lars Løkke Rasmussen til Efterskoleforeningens forældreblad, var det mit klare indtryk, at vi i dette land har en statsminister, der har blik for efterskolens betydning for dannelsen af unge mennesker. Et af hans egne børn gik på efterskole for et par år siden, og det fik Lars Løkke til at udtale: ”Simon blev en anden dreng af at gå på efterskole i 10. klasse. Han fik selvtillid og blev mere udadvendt.”

Derfor blev det også en brat opvågnen en tirsdag i august, da selvsamme statsminister stod i spidsen for nye besparelser på efterskolerne.

I nødvendighedens politiske optik er ikke plads til reelle oplevelser og indtryk. Her gælder kun de kolde tal. Hvor mange milliarder kan vi spare ved at arbejde lidt længere. Kan vi skabe flere arbejdspladser. Kan vi lette skatten for dem, der tjener mest. Tallene taler. Menneskene må indordne sig.

Derfor er kloge ord om uddannelse og efterskoler, dannelse og hele mennesker også kun gældende indtil en regning skal betales. For så kommer grønthøsteren.

Regeringen forlænger omprioriteringsbidraget og beskærer efterskolernes antal af kursusuger. Man pakker det ind i en alvorstung retorik om nødvendigheden af at skabe vækst og beskæftigelse, underforstået at så må os der skal betale også

nok kunne forstå, at efterskoler og andre uddannelsesinstitutioner må holde for.

Men det er et (ånds)fattigt samfund, der tager penge fra de unge, fra uddannelserne, for at kunne finansiere skattelettelser til folk, der ikke mangler noget.

Kynisk set kan man som efterskolemenneske læne sig tilbage og trøste sig med, at dem der får 1000 kroner mere om måneden efter skat, nok også kan betale lidt mere for et efterskoleophold til deres børn. Problemet er bare, at polariseringen i hvem der har råd, og hvem der slet ikke tør overveje et efterskoleophold, nu bliver endnu større.

Det virkeligt farlige ved besparelserne på efterskolerne er nemlig, at der lægges sten i vejen for Hele Danmarks Efterskole. Den bestræbelse, der skal sørge for, at alle danske familier skal have en reel mulighed for at sende deres børn på efterskole. En af de største barrierer for, at det lykkes, er af økonomisk karakter. Det forstærkes med yderligere besparelser.

Lars Løkke Rasmussen har gennem sit arbejde i Løkkefonden netop talt for at udsatte drenge skal have nye muligheder. Spørgsmålet til landets statsminister er derfor, om ikke regeringen og efterskolerne i fællesskab skulle se at få gang i nogle helt konkrete forandringer – læs: økonomiske tilskud – der sikrer de svageste reel adgang til efterskolerne. Selv i nødvendighedens optik ville det give mening.

Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K

Kontortid: Mandag-torsdag kl. 9-16 Fredag kl. 8.30-14

Telefon: 33 12 86 80, fax: 33 93 80 94 Mail: info@efterskoleforeningen.dk www.efterskoleforeningen.dk

Direktør: Bjarne Lundager Jensen Formand: Troels Borring, tlf. 21792410

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Sorteret Magasinpost SMP ID nr. 42042

HARRACHOV I KRKONOSE BJERGENE

SKOLEREJSER I TJEKKIET

Holtum Rejser er specialister i at lave Adventure rejser til Harrachov & Krkonose Bjergene. Den smukke by danner rammerne for en lang række af spændende udfordringer der blot venter på Jeres besøg.

Vores rejser styrker et godt sammenhold i klassen. De grænseoverskridende udfordringer udfordrer alle deltagers mod. I vil bevæge Jer igennem unik natur og komme tæt på Tjekkiets historie.

RING TIL OS

Få råd og vejledning af erfarende konsulenter. De kender området og alle muligheder. Vi kan også implementerer Jeres linjefag på turen.

Fx ved turnering mod lokal sportsforening.

Tlf.: 75 72 22 00

Vedelsgade 85A • 7100 Vejle www.holtum-rejser.dk • info@holtum-rejser.dk Rejsegarantifond: 2661

Vi glæder os til at høre fra Jer!