Efterskolen 2-2013

Nr. 2

HĂĽrd kropskultur vinder frem 36

Foto: Anders Teibel

29. august 2013

Likviditet er vigtigt DĂĽrlig likviditet baggrund for skolelukninger.

12

Aktiv ferie Sommerskole kan give flere elever.

24

Grib chancerne Nye lĂŚrere skal springe ud i det.

40

Indhold

Efterskolen 29. august 2013 Nr. 2 Redaktion Magasinhuset Flegborg 2A 7100 Vejle www.magasinhuset.dk Tlf 40 94 57 40 redaktionen@magasinhuset.dk www.efterskolebladet.dk Ansv. redaktør Torben Elsig-Pedersen, Tlf. 40945740 torben@magasinhuset.dk Journalister: Svend Krogsgaard Jensen, svend@magasinhuset.dk. Tlf. 30339935 Sally Hilden Layout Magasinhuset Kim Jønsson Jobannoncer Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H 1463 Kbh K Tlf. 33179586 annonce@efterskoleforeningen.dk Øvrige annoncer AC annoncer Tlf 86 28 03 15 Annonceinformation på www.efterskolen.com Abonnement Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. inkl. moms for et år - 10 numre.

Tilmelding på www.efterskoleforeningen.dk Tryk Rounborgs Grafiske Hus Udgiver Efterskoleforeningen Efterskolen 46. årgang.

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg.

Efterskolen er medlem af Danske Medier ISSN: 0109-8535

4

Nyt fra efterskolerne 11

Jægersoldat laver efterskole

5 hurtige til Nicolai Moltke-Leth.

12

Skoler med underskud Dårlig likviditet er en trussel.

18

True North viser vej

Eleverne skal udvikles socialt og fagligt på ny efterskole.

22

Nyt ledelsesrum

Tre forstandere om deres nye ledelsesudfordringer.

24

Aktiv ferie giver elever Flere skoler viser sig frem i ferien.

26

Salat med smag Opskrift på kyllingesalat.

36

Kontaktsport vinder frem

Flere efterskoler med hård idræt.

40

Ny lærer

Grib chancerne, lyder rådet.

Nyheder

Replik

De unge spejler sig i hinandens historier og erfaringer, de får nye erfaringer som med kvalificerede efterskolelæreres indspark giver en selvindsigt, der ikke blot modner, men som bevidstgør og afklarer.

For de der har oplevet eller kender til "efterskoleopholdets magi", er det netop det faktum, at individet oplever sig inkluderet i et større fællesskab, der giver hidtil uanede muligheder for udfoldelse, udvikling – og ikke mindst nye studiemæssige og faglige prioriteringer.

Efterskolens magi

Forstander Jens Pedersen fra Frijsenborg Efterskole i Berlingske Tidende.

Hvad forventer du at få ud af dit første år som efterskolelærer?

Nicoline Bjerregaard »Jeg forventer at komme tæt på eleverne.

At få lov til at arbejde ikke kun med det faglige, men også med deres udvikling og personlighed. Ja, at komme tæt på de unge.

Og her efter kun tre dage sammen med eleverne, tegner det til at blive godt.«

Mette Biller

Flyvning på skemaet Phønix Efterskole, der ligger på Hjarnø, tilbyder undervisning i flyvning.

Eleverne træner deres færdigheder i en flysimulator. En uddannet pilot står for undervisningen, og de unge får også mulighed for at komme med op mellem skyerne i en rigtig flyver. Her får de lov at styre maskinen, og de skulle gerne nå så langt, at de også kan

lande og lette flyet, mens piloten sidder ved siden af. »Det var lidt tilfældigt, at vi fik kontakt til Steen Bøll, der er pilot og nu underviser vores elever. Vi synes, det kunne være et anderledes og interessant tilbud til vores elever,« siger forstander Harun Güler til Fredericia dagblad.

»Jeg har tidligere været lærer på flere forskellige folkeskoler, men nu er jeg fastansat på en efterskole, og jeg ser frem til at fordybe mig. Jeg har jo oplevet flere forskellige måder at gøre tingene på, og det kan gøres på mange måder, men nu vil jeg i dybden med lærerarbejdet og vise mit fulde potentiale. Det synes jeg ikke, jeg har fået lov til hidtil.

Ny lærer?

Læs mere inde i bladet

Efterskolen · 29. august 2013

3

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Wirtschaftsdeutsch

Osted satser på 8. klasse På Osted fri- og efterskole i Lejre har man - af hensyn til sjællandske elever med mod på nye udfordringer - valgt at gå mod strømmen og tilbyde 8. klasse. Allerede fra dette skoleår er det nye klassetrin en realitet. »På Sjælland er der desværre ikke mange efterskoler tilbage, som tilbyder eleverne 8. klasse, og det er et problem i en alder, hvor rigtig mange skoleelever har behov for et miljøskifte. Ofte har de så valget mellem at blive i folkeskolen eller at rejse til den anden ende af landet for at komme på efterskole,« forklarer forstander på Osted fri- og efterskole Kim Thavi Albrecht, som er bevidst om, at det særligt for 8. klasse-elever kan være grænseoverskridende at skulle rejse så langt hjemmefra.

At der skal være plads til alle, er helt centralt for den nye ledelse på Osted fri- og efterskole, der ser det som skolens samfundsmæssige ansvar at kunne tilbyde noget relevant til skoleeleverne – også dem i 8. klasse. Ifølge skolens nye forstander er udgangspunktet åbenhed, tolerance og respekt: »Når alderen på eleverne spænder bredt, gør skolen det også. På den måde får vi en mere rummelig skole. Eleverne skal i højere grad end på almindelige folkeskoler tage hensyn til andre end sig selv, og de respekterer hinanden på trods af forskelligheder. Det er simpelthen mere rummelige elever, der kommer ud på den anden side.«

Hold for gamle elever

Aftale med Schalke 04

Vesterlund Efterskole i Midtjylland opretter nu et træningshold i gymnastik for tidligere elever. Hidtil har skolen haft den holdning, at man vil bruge energien på det nuværende elevhold, men efter pres fra de tidligere elever, har skolen indvilget i at forsøge sig med et træningshold. Tanken er, at de tidligere elever skal kunne træne på holdet hver lørdag, skriver Vejle Amts Folkeblad.

Sportsefterskolen Sjælsølund har netop lavet en samarbejdsaftale med Gesamtschule Berger Feld, der er en eliteskole, som er tæt forbundet med den tyske topfodboldklub Schalke 04. Den tyske skole har udklækket en række tyske landsholdsstjerner.

Samarbejdet betyder, at fodboldeleverne fra Sjælsølund kommer på træningsophold i Tyskland, hvor de blandt andet får mulighed for at træne på Schalke 04’s imponerende træningsanlæg.

4

Efterskolen · 29. august 2013

Adventure Efterskolen udvikler nu tyskundervisningen. Fra det kommende år kan skolens elever målrette deres tyskfærdigheder mod erhvervslivet.

Skolens forstander, Henrik Hartvig fortæller, at skolen med denne satsning vil være med til at forberede de unge mennesker, så de på længere sigt vil kunne begå sig på tyske arbejdspladser. »Det kan være med til at gøre det muligt for dem at få en praktikplads syd for grænsen, uden at blive begrænset af sproglige problemer,« siger han.

En artikel i Jyske Vestkysten har været med til at inspirere skolen til det nye initiativ. I maj kunne man læse, at nordtyske firmaer sukker efter lærlinge samtidigt med, at 11.000 danske unge søger efter en praktikplads.

Summer Sciense Camp Bråskovgård Efterskole var i sommerferien rammen om et arrangement for pilfingre, der holder af naturvidenskab og teknik. 64 unge mellem 14 og 16 år deltog.

Campen varede fem dage og var arrangeret af Insero, som arbejder for at skabe vækst og øge udviklingskraften i Horsens området .

De unge byggede og programmerede robotter med Lego Mindstorms. En af udfordringerne var at konstruere den hurtigste robot. Andre unge fik mulighed for at arbejde koncentreret med 3D programmering. De udtænkte og designede små opfindelser, som senere blev tegnet og printet i 3D.

Rundt om folk

Naturfag på Balle Balle Musik- og Idrætsefterskole ved Vejle har netop taget en 500 kvadratmeter stor undervisningsfløj i brug til naturfag.

Nybyggeriet rummer to fysiklokaler, et teorilokale, et klasseværelse og studiemiljøer til gruppearbejde. De nye lokaler skal være med til at give den boglige undervisning et løft.

Ny kunstgræsbane i Glamsbjerg Arbejdet med at etablere en kunstgræsbane er gået i gang. Planen er at banen skal stå klar 1. november.

Banen realiseres i et samarbejde mellem Assens Kommune og Glamsdalens Idrætsefterskole. »Det er et anderledes samarbejde, hvor Assens Kommune fungerer som ejer af banen, og Glamsdalens Idrætsefterskole står for den daglige drift. Det er et samarbejde, vi ser meget frem til,« fortæller Truels Schultz, formand for Kulturog Fritidsudvalget i Assens Kommune. »På Glamsdalens Idrætsefterskole glæder vi os også til samarbejdet,« udtaler forstander Lene Møller.

Aabybro Efterskole har fået en ny forstander, idet Thorsten Matthiesen tiltrådte 1. august. Han har 13 års erfaring på efterskoler som lærer og forstander. Senest har han været pædagogisk leder på Skæring Skole. Før da var han forstander på Koldingegnens Idrætsefterskole.

Bjarne Lundager Jensen, 49, er tiltrådt som ny direktør i Efterskoleforeningen.

Han kommer fra en stilling som vicedirektør i tænketanken DEA. »Efterskolerne kan med sin mangfoldighed og evne til at motivere unge mennesker blive en endnu større inspiration for det øvrige uddannelsessystem. Nok så mange skolereformer nytter kun, hvis grundskolen formår at motivere eleverne og i det lys har efterskolerne meget at byde på i forhold til den øvrige uddannelsessektor,« siger Bjarne Lundager Jensen.

Læs hele pressemeddelelsen på www.efterskolebladet.dk

Jens Brusgaard er valgt som ny formand for Eriksminde Efterskole ved Odder. Han afløser skolens mangeårige formand Trine Jørgensen. Jens Brusgaard har siddet i bestyrelsen siden 2010 og vil være kendt i efterskolelandskabet som De frie skolers advokat, hvor han hjælper en lang række skoler med juridiske forhold.

Marianne og Ivan Jakobsen er ansat som forstanderpar på Stubbekøbing Efterskole. De har tidligere arbejdet som forstanderpar på Løgumkloster Efterskole i seks år.

Dan Cort Jørgensen er ny formand for Hobro Efterskole. Dan Cort Jørgensen driver til daglig firmaet Mindgrow, der arbejder med medarbejder og organisationsudvikling.

Skals Efterskole har ansat Kirsten Benner Gerbek som administrativ afdelingsleder og Lars Mouritzen som pædagogisk afdelingsleder og souschef.

De kommer begge fra mange års ansættelse på SKALs som efterskolelærere. Med disse ansættelser er der lagt vægt på en udvidelse af ledelsen.

Forretningsfører, Kirsten Bager Sørensen, havde 1. august 40 års jubilæum som ansat på Han Herreders Ungdomsskole.

Gennem årene har Kirsten Bager Sørensen løst mange forskellige opgaver på skolen.

Således har hun undervist i maskinskrivning, og hun har været med i utallige arrangementer sammen med eleverne.

I dag fungerer Kirsten Bager Sørensen som forretningsfører og har ansvar for skolens økonomi. Et arbejde hun udfører med stor dygtighed og akkuratesse.

Rundt om folk Vi omtaler folk, der rykker til nyt job, en kollega, der har jubilæum eller rund fødselsdag. Måske har skolen skiftet ud i bestyrelsen eller måske er der en, som involverer sig særligt i et projekt. Redaktionen vil gerne have små navnenoter og portrætfoto. Så hold jer ikke tilbage, men mail til redaktionen@magasinhuset.dk

Efterskolen · 29. august 2013

5

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Sliskeræs i Bork Havn Lars Bækgaard fra Bork Havn Efterskole har ifølge Vesterhavsposten været initiativtager til en konkurrence i sliskeræs i forbindelse med Bork Havns 100 års jubilæum. Efterskoler, foreninger og kreative hoveder rundt om Ringkøbing Fjord er inviteret til at deltage i konkurrencen, hvor deltagerne skal bygge et fartøj, der glider ned i havnen på en 12 meter lang sliske og derefter skal klare en tur på 50 meter ud til en bøje i havnebassinet.

Kamp mod vægten i TV

Ryslinge i front på 3D-print Ryslinge Efterskole køber endnu tre nye 3D-printere til undervisningen og etablerer samtidig i samarbejde med konsulentfirmaet Eduard.dk kurser i 3D-print for naturfagslærere og iværksættere.

Danmark har behov for unge intelligente praktikere, som kan mere end at bøje verber og begå sig i internationale undersøgelser, mener man på skolen, der vil stimulere lysten til at udvikle nye opfindelser og ny viden.

Det danske skolevæsen har i mange år været todimensionel i både sin struktur og form. 3D printning er et smugkig ind i fremtidens undervisning. »Print din egen robot, en model af en vindmølle eller af immunforsvaret, et

6

Efterskolen · 29. august 2013

cover til mobiltelefonen eller et brøkregnestykke. Vi er på forkant, når det gælder adgang til 3D printning i undervisningen.

Alle taler om innovativ undervisning.

Vi skal væk fra den rene tavlebaserede undervisning; eleverne skal arbejde i projekter og de skal have den nyeste teknologi ind med indskolings-mælken,« siger seniorkonsulent Peter Eduard fra eduard.dk.

Forstander på Ryslinge Efterskole Torben Vind Rasmussen supplerer: »Det er ingen sag at printe en tegning fra internettet. Det innovative opstår først, når eleverne opdager, hvilke muligheder en 3D-printer skaber for fantasien.

3D print flytter ved fantasiens grænse.

Det er der genialiteten opstår.«

På Kongensgaard Efterskole i Vestjylland kæmper 90 unge ifølge Holstrebro Onsdag med deres vægt. TV MidtVest har fulgt eleverne i kampen mod kiloene, og der er kommet fire programmer ud af anstrengelserne. Det første program løb over skærmen midt i august.

Mange af de unge har kæmpet med mere end vægten og er blevet mobbet i skolen. Søren Jacobsen fortæller, at han blev kaldt grimme navne som fedtebjerg, fede dyr og lignende. »Det har sat nogle spor i mig, som aldrig bliver slettet,« siger han.

Forstanderen på Kongensgaard Efterskole fortæller, at skolen underviser eleverne i at lave god og sund kost. »I gennemsnit plejer de cirka 90 elever på skolen at tabe sig sammenlagt 800 kilo på et skoleår,« udtaler han.

4 1 0 2 Billigt på ski – bo på pisten

s e r d l a V

4 dage langrend

1.495

Aurdal Fjellpark Valdres ligger 1.030 m o.h. flot på fjeldet i Aurdal. 15 km gode og velpræparerede pister gennem flot skov­ og fjeldterræn og desuden terrænpark og off piste­ muligheder. 175 km gode langrendsmuligheder.

Pisterne er velegnede både til nybegyndere på ski og til erfarne skiløbere, der gerne vil have udfordringer.

Overnatning i hytter af god standard. Boligerne ligger få meter fra pisten med ski in/ski out. Alle hytter er indrettet med køkken/alrum, komfortable soverum samt bad.

4 dage alpin

1.995

Ophold søndag­torsdag i ugerne 2­5 og 9­12.

Se mere på

© Nils­Erik Bjørnholt ­ Visitnorway.com

Du får:

• 4 stjernet hvilebus • Erfarne chauffører med førstehjælpkursus • Ophold i hytter i Valdres • Bo på pisten • 4 dages liftkort ved alpin • 4 dages skileje • Funpark • Lysløjper • 15 km pister, grøn­sort • Offpist • 175 km langrend lige ved hytten • Erfarent personale på destinationen • Fællesrum • Grill ved pisten • Rejsegaranti

www.besttravel.dk/grupperejser

Best Travel • Markedsgade 13 • 9800 Hjørring • tlf.: 70 20 98 99 • mail: grupperejser@besttravel.dk

For yderligere information, spørgsmål og tilmelding, kontakt gruppe­ ansvarlig Mette Nielsen direkte på

tlf. 46 95 58 41

Vi har også storbyrejser i hele Europa

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Mange elever finder venner for livet på Midtjysk Efterskole. Nu kan man også blive ven med skolen og få indflydelse på dens fremtid.

Bliv ven med Midtjysk Efterskole Mange elever finder venner for livet på Midtjysk Efterskole. Nu kan man også blive ven med skolen og få indflydelse på dens fremtid. En ny vennekreds inviterer til dialog og arrangementer. »Vennekredsen er et resultat af en vedtægtsændring og et forsøg på at åbne skolen mod samfundet,« siger forstander Bo Thorup.

Han tilføjer, at Landdistrikternes Fællesråd og Efterskoleforeningen netop har besluttet at arbejde for, at efterskolerne kan være med til at skabe mere liv i landsbyerne og at landsbyerne skal være ambassadører for efterskolerne i deres lokalområde. »Her passer vores vennekreds som fod i hose,« siger han.

Forstanderen ser vennekredsen som en naturlig udvikling af skolen, og perspektivet er, at Midtjysk Efterskole får gode partnerskaber med virksomheder, borgerforeninger, lokale folkeskoler og idrætsforeninger. Også politikere og andre interesserede kan melde sig ind i vennekredsen.

Andreas Rübner-Petersen og Oskar Vedel, to tredjedel af det vindende team, sammen med prototypen af deres crownbin.

Foto: Simon Petit

Stregkoder på skraldespanden Tre elever fra Højer Design Efterskoles innovationsklasse har vundet retten til at fremvise deres folkelige skraldespand –”Crowdbin” på den globale konference Design for Change I Indien.

Ideen er at sætte skraldespande op i naturen og knytte personer til hver skraldespand. Personer som melder sig frivilligt og sørger for at tømme de skraldespande, de er ansvarlige for.

På hver spand er der en stor QR kode,

en slags stregkode, som man kan scanne med sin smartphone. Over den står der: “If the bin is full, scan the code.” »Hvis man gør det, kommer man ind på en hjemmeside, hvor man kan markere, at denne skraldespand er fyldt. Så får dem, som står for den, en besked om, at nu er den fyldt, så de ved, at de skal ud og tømme den,« forklarer en af de tre vindende drenge.

Vennekredsen er et forsøg på at åbne skolen mod samfundet Forstander Bo Thorup

8

Efterskolen · 29. august 2013

ENGELSK

S D A k O SSR engels

et r e i t CRO n fere

8 -10

– dif

TEXTS pr. bog kr. 165,-

8777

Nemt at differentiere Det unikke ved Crossroads er grundbogens tekstdifferentiering.

Grundbogen fås i to versioner, Texts og Texts light. Bøgerne bruges sammen, da layout og illustrationer er ens, mens teksterne er på to forskellige niveauer. Eleverne kan således arbejde sammen, uanset hvilket niveau de er på.

Temaer til 8. klasse: The British Isles – It’s a Dog’s World – Life is More than School – Mysteries – Into the Groov – London Temaer til 9. klasse: The USA – Move Your Body – Both Sides of the Law – The Dream of America – Shadows of the Past – In Vogue – The Commonwealth Temaer til 10. klasse: India – The Blue Planet – Changes – Media Voices – Evergreen De indtalte tekster kommer til at ligge på i-bøgerne. i-bøger, arbejdsbog og lærervejledning udkommer i løbet af efteråret.

Udkommer til skolestart BRUG VORES WEBSHOP PÅ GYLDENDAL - UDDANNELSE.DK

se

på websitet

bestil

til gennemsyn

køb

4% onlinerabat

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk

TAKE IT TO THE

NextLevel!

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

EN PROJEKTKONKURRENCE FOR ELEVER I 8. - 10. KL.

FÆRDIGHEDER TIL FREMTIDEN Få dine ældste elever ud af klasselokalet og giv dem redskaber og færdigheder til fremtiden.

Med deltagelse i den gratis projektkonkurrence NextLevel bliver kreativitet, iværksætteri og innovation ikke kun fremmedord men konkrete evner, som dine elever kan bruge i hverdagen og i undervisningen.

Tilmelding senest fredag den 27. september.

Læs mere om NextLevel:

www.ffe-ye.dk/nextlevel

Den røde løber var naturligvis rullet ud, da omkring 1200 deltagere, deriblandt rigtig mange efterskole-elever, ankom til KFUM og KFUKs festival Wonderful Days. En uge med lejrstemning, kendte danske bands, skøre aktiviteter og anderledes forkyndelse var endelig i gang. Foto: Rasmus Mikkelsen

Wonderfull Days blev et tilløbsstykke 1200 glade unge festede i en uge på Dyrskuepladsen i Hjørring, da den alkoholfrie festival Wonderful Days løb af stablen i begyndelsen af juli. KFUM og KFUK står bag arrangementet. Vejret var formidabelt, og underholdningen, aktiviteterne og musikken i top. To dage før den officielle festivalstart var efterskole-elever inviteret til precamp, hvor de blandt andet fik talentshow og standup med Thomas Warberg.

14 efterskoler deltog i arrangementet med forskelligt antal elever. Blåkilde Efterskole var topscorer med 72 deltagende elever. 16 årige Christian Djernes satte pris på det hyggelige samvær med efterskolekammerater, på aftenunderholdningen og på koncerterne.

Han fortæller, at det også var en interessant oplevelse at deltage i høvdingebold. »Man kastede med madrester, fisk og kokasser,« siger han og tilføjer, at han meget gerne møder op næste år, hvis han kan finde nogen at følges med.

5 hurtige

Mellerup Efterskole har fokus på musik og bevægelse. »Musik, bevægelse, kreativitet og virkelyst, der folder sig ud i et forpligtende fællesskab – det er hjertet i vores særlige efterskolemiljø,« siger forstander Christian Lund til Randers Onsdag. Han ser derfor frem til at Vittoria La-sorella fra dette skoleår vil udfordre og inspirere efterskolens elever.

Den 31 årige Vittorie La-sorella er uddannet professionel danser fra London Studio Centre. »Musik og bevægelse betyder alt for mig. Det er min store passion, som jeg glæder mig til at give videre til de unge mennesker, der vælger Mellerup Efterskole. « udtaler hun til Randers Onsdag.

Foto: Jasper Andresen

Professionel dans på Mellerup

Nicolai Moltke-Leth Cand.Scient.Soc. Initiativtager til og bestyrelsesformand på den ny True North Efterskole. Stifter af virksomheden True North. Tidligere jægersoldat ?: Hvad ser du som den væsentligste udfordring for nutidens unge

Nordjyske efterskoler tiltrækker grønlændere De nordjyske efterskoler kæmper med faldende elevtal, men antallet af grønlandske elever har ifølge DR.dk ikke været højere. 80 unge med bopæl i Grønland er i år begyndt på 23 forskellige nordjyske efterskoler. Der er tale om en stigning på omkring 15 unge. »Vi tror, at det er vort besøg i Grønland i 2011, der har skabt den øgede interesse i år,« siger uddannelsesvejleder Anna Bang fra det Grønlandske Hus i Aalborg til DR.

Den væsentligste udfordring er at skabe sin egen identitet og et tilhørsforhold.

Vide hvad det er, man kan bidrage med, og hvad man indeholder som menneske.

?: Hvad kan True North byde ind med i den sammenhæng Vi arbejder med personligt lederskab. Hvor den enkelte finder ud af, hvad man indeholder som menneske, hvad man kan byde ind med. Så man lærer at udfolde sine egne styrker, samtidigt med at man opnår sociale kompetencer til at navigere i fællesskab med andre.

?: Hvad kan efterskolen sammen med True North På efterskolen har vi jo de unge i hele døgnet i 42 uger, og det giver fantastiske muligheder for at arbejde intenst med elevernes personlige lederskab og sociale kompetencer som udgangspunkt for deres faglige udvikling.

?: Hvad er forbindelsen til din baggrund som jægersoldat Kogt ned til en maggi-terning er det evnen til at træne mind-set hos unge mennesker. I Jægerkorpset blev det brugt til at selektere, men jeg er optaget af, hvordan man kan træne det hos alle. Det er nemlig muligt, at få unge til at se, at ting kan gøres anderledes, og når den erkendelse kommer, åbner der for et utroligt læringspotentiale.

?: Hvor er i om et år med den ny efterskole Vi har flyttet hver enkelt elev markant fagligt og virkelig styrket deres selvværd.

Vi har givet dem et hav af sociale kompetencer i form af værktøjer, som ikke kun giver mening på efterskolen, men også kan bruges videre i livet og uddannelsessystemet. For at virkeliggøre det, arbejder vi med curriculum ikke kun for det faglige, men også for det personlige og sociale.

Efterskolen · 29. august 2013

11

EfterskoleLANDSKAB

Skoleantal

Flere skolelukninger kan være på vej x Øhavets Efterskolen, Efterskolen Strand, Lynghøj Efterskole, Thyborøn Efterskole, Vittrup Efterskole samt Musik og Sang-Efterskolen i Uge lukkede med indgangen til dette skoleår.

Antallet af skoler med underskud stiger, og en del skoler kæmper med likviditeten. Det ser derfor ud til, at der kommer flere skolelukninger de kommende år Tekst: S vend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

Seks skoler drejer nøglen om i forbindelse med det nye skoleår. Og ifølge statsautoriseret revisor, Torben Hvidbjerg, fra BDO i Herning vil der være flere skoler, der lukker de kommende år. »Antallet af skoler med underskud er stigende,« siger han og fortæller, at han netop er i gang med at lægge sidste hånd på en rapport, som hvert år tager den økonomiske temperatur på landets efterskoler. »Fem af de seks skoler, som er lukket ved indgangen til dette skoleår havde underskud også i 2012 og kæmpede med likviditeten,« siger Torben Hvidbjerg.

Dårlig likviditet Den nu lukkede Vittrup Efterskole havde likviditetsproblemer. »I de gode tider investerede vi i udbygning, men så ramte krisen, elevtallet dykkede og økonomien blev særdeles anstrengt,« siger den nu tidligere bestyrelsesformand, Hans Christensen, og opfordrer andre bestyrelser til at følge økonomien generelt og specielt likviditeten meget tæt samt handle hurtigt, når den kommer under pres.

Torben Hvidbjerg er enig og fortæller, at hvis en skole får likviditetsproblemer er det med hurtigst muligt at nedbringe omkostningerne, også selv om det kan være svært på kort sigt. »Vi kan se, at en del skoler kæmper med dårlig likviditet. Tallene viser for eksempel, at 15 af de skoler, der har underskud, oven i har et likvidi-

12

Efterskolen · 29. august 2013

tetsproblem, som gør, at de kun har 25 øre eller mindre hver gang, de skal betale en krone,« siger Torben Hvidbjerg og peger på, at der er flere advarselslamper, der blinker i forhold til efterskolernes økonomi.

Geografisk placering kan udfordre »De efterskoler, der ligger i det, vi ofte kalder Udkantsdanmark, ser ud til at have store udfordringer,« siger Torben Hvidbjerg og tilføjer, at fem af de seks skoler, der lukker i år, netop er placeret i disse områder. Områder hvor statistikkerne viser, at antallet af unge falder kraftigere end i resten af landet.

Generelt faldende elevtal »Hele skoleformen vil nu også komme til at kæmpe med faldende elevtal. Frem til 2020 vil der være 13.000 færre unge i den aldersgruppe efterskolerne rekrutterer fra,« siger Torben Hvidbjerg og fortæller, at hvis efterskolerne fastholder den samme andel af en ungdomsårgang som nu, vil det betyde omkring 1700 færre elever til skolerne. »Dertil kommer at den usikkerhed, som vedvarende er i forhold til tiende klasse, også kan få en negativ virkning på efterskolernes økonomi,« siger han og peger på, at skolens størrelse desuden har betydning for skolernes økonomi.

De små skoler under pres »Det ser ud til, at de små skoler er under det største pres,« siger Torben Hvidbjerg og forklarer, at det til dels skyldes den måde tilskuddet udmøntes. »Vi kan se, at polariseringen bliver større og større, så de store skoler klarer sig bedre og bedre, mens de små skoler får sværere og sværere ved at etablere en sund økonomi,« siger han.

Skoleformen ikke i krise Konsulent i Efterskoleforeningen, Ole Bjerring er enig i, at det hovedsageligt er de små skoler, der er under pres.

»Vi kan i hvert fald se, at de skoler, der lukker, er små, når de gør det. Om det så er fordi, de er blevet små på grund af faldende elevtal, eller de fra begyndelsen har været små, det ved vi jo ikke,« siger han og tilføjer, at han ikke mener, at skoleformen som sådan er i krise. »De foreløbige tal for tilmeldingerne i år ser ud til at vise, at vi fastholder eller måske endda øger vores samlede elevtal,« siger han og peger på, at skolelukninger altid har været et grundvilkår blandt de frie skoler og også vil være det fremover. »Men det er vigtigt, at skolerne følger økonomien tæt,« siger han og opfordrer til, at skoler der har brug for vejledning tager kontakt til foreningen. »Vi kan ikke altid forhindre en lukning, men vi har da oplevet flere skoler, som blandt andet med hjælp og vejledning her fra er kommet gennem en økonomisk krise,« siger Ole Bjerring. •

Skab liv...

NB! V i filme r overa lt i DK

- med en professionel SKOLEFILM til ”Efterskolernes Dag”

Vis forældre og kommende elever hvorfor de bør vælge din efterskole!

SKOLEFILM: A - op til 1 min.

Kun

Scan og se film

kr. 2.975,*)

Alle priser er excl. moms.

Film

ViDiBili Film - et selskab ejet af Fynske Medier og Esoft Systemes.

SKOLEFILM: C - op til 2 min. med speak. Kun

Scan og se film

kr. 4.975,*)

*) Pris inkl. professionel fotograf, klip og redigering.

Få filmen klar til ”Efterskolernes Dag” bestil din film senest den 9. september,

Tlf. 65 45 57 57 · film@vidibili.dk · www. vidibili.dk

- i skolen!

Efterskolen · 29. august 2013

13

Læremidler til din digitale naturfagsundervisning gør din undervisning interaktiv med digitale læremidler fra go forlag. Bestil en måneds gratis prøveabonnement på www.goforlag.dk/prøveabonnement eller ring på tlf. 63 44 16 83.

De digitale læremidler kan bruges på iwb, pc, mac, smartphones, iPad og Androidtablets.

Kortportal med en verden af Kort

på opdagelse med iXplore

fagportal med mange aKtiviteter

Med GO Kort til overbygningen får du adgang til: • Over 330 kort og 500 interaktive opgaver og quizzer • GIS-øvelser og temasider • Historiske og biologiske temakort • Mulighed for at se og kommentere elevernes opgaver.

• Mulighed for at tilpasse, gemme og printe kort til brug i undervisningen.

iXplore er en ny generation af digitale naturfagssystemer til ­geografi,­biologi­og­fysik/kemi.­ Med iXplore får du adgang til:

GO Naturfag og matematik indeholder 17 websites med ressourcer. Indeholder bl.a. websitene:

• Interaktive systemer, der opfylder Fælles Mål 2009 • Opgaver, aktiviteter, quizzer og adaptive test • Oplæsning af tekst, logbog, animationer, videoer og leksika • Lærervejledninger og evalueringsmoduler •­­Fællesfaglige­forløb­til­geografi,­ biologi­og­fysik/kemi.

• GeotopNet: Animationer, videoer, kort, grafer, test og quizzer til geografisystemet­Geotoper.

• GeotoperTest: Tre adaptive test til 7.-9. kl., knyttet til systemet Geotoper • Klimastationer: Over 200 hydroterm­figurer­og­supplerende­ data

www.goforlag.dk

EfterskoleLANDSKAB

Elevtal

Elevtal ser lovende ud Trods seks lukkede skoler ser det ud til, at efterskolerne samlet set fastholder eller endda øger antallet af elever Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

Seks lukkede efterskoler ved indgangen til dette skoleår kunne være et signal om, at elevtallet også falder generelt.

Men meget tyder på, at det ikke er tilfældet. Efterskoleforeningen er i skrivende stund ved at indhente tallene fra de sidste skoler og har derfor ikke en færdig statistik klar, men de foreløbige tal ser positive ud. »Ifølge de prognoser vi har udarbejdet på baggrund af allerede indleverede elevtal ser det ud til, at vi som minimum fastholder elevtallet fra sidste år, og det kunne endda tyde på, at vi øger tallet,« siger vicedirektør i Efterskoleforeningen, Anette Ingemansen og tilføjer, at tallene i lighed med tidligere år dækker over store forskelle regionalt, men også fra skole til skole.

Mindre fri kapacitet i det nordjyske »I det nordjyske ved vi, at der bliver færre og færre unge i disse år, og det sætter efterskolerne under pres,« siger Anette Ingemansen og fortæller, at det efter de nye tal ser ud til, at den ledige kapacitet i regionen er faldet, selv om elevtallet samlet set er faldet. »Det viser, at der er mange nuancer gemt i tallene. Lukkede skoler og andre skoler, der tilpasser kapaciteten, spiller her ind, men også at det for nogle af regionens efterskoler går endog rigtig godt er med til at tegne billedet,« siger hun og tilføjer, at både Efterskoleforeningen og de nordjyske efterskoler er meget opmærksomme på udviklingen. »Eksempelvis har Efterskoleforeningen fået midler fra landdistriktspuljen til at arbejde for at synliggøre efterskolernes muligheder for at udvikle projekter med lokalsamfundet samt styrke innovations- og iværksætter-mind-set i landdistrikterne. Noget som gerne skulle blive en fordel for både efterskoler og lokalsamfund,« siger Anette Ingeman-

sen og fortæller, at visse dele af landet ser ud til at have rigtig godt fat i de unge. Østjysk succes I Østjylland ser elevtallet ud til at stige.

En ny efterskole i Snaptun, True North Efterskole, med 126 elever har selvfølgelig positiv indvirkning på tallene, men de andre skoler i området ser også ud til samlet set at øge elevtallet. »I det østjyske er der mange efterskoler, men de ser ud til at have rigtig godt fat i de unge,« siger Anette Ingemansen og tilføjer, at foreningen er meget tilfreds med, at tallene for hele landet ser ud til at stige lidt eller i hvert fald holde status quo.

Ingen krise for skoleformen »Hvis tallene holder, støtter de den opfattelse vi har i foreningen: Skoleformen som sådan er ikke i krise, men der er alvorlige regionale udfordringer,« siger Anette Ingemansen og forklarer, at skolelukninger er ærgerlige og specielt belastende for dem, der er involveret.

Men hun slår samtidigt fast, at skolelukninger er et grundvilkår for frie skoler. »Der har gennem årene været adskillige skoler, som af den ene eller den anden grund er bukket under, men der er også nye som er kommet til. Det er en af konsekvenserne af at være frie skoler,« siger hun og fortæller, at der siden år 2000 er lukket 20 efterskoler, mens 42 nye er kommet til i samme periode. •

Ny efterskole i det vestjyske I Søndbjerg på Thyholm har en ny efterskole, Handbjerghus Efterskole, set dagens lys. Første august sagde skolen goddag til 37 elever. Et elevtal som ifølge forstander Jørgen Madsen var forventeligt, og et elevtal som sikrer skoleårets økonomi. »Vi har plads til 84 elever og tager gerne imod flere, men vi kan få det til at fungere med de 37,« siger han og fortæller, at eleverne kommer fra det meste af landet, måske med en overvægt fra det nordjyske.

Skolen har til huse i de lokaler, der tidligere husede Søndbjerg Efterskole, som lukkede for et års tid siden, og Handbjerghus Efterskole er vokset ud af den tidligere Handbjerghus Ungdomskostskole. »Albertslund Kommune besluttede at lukke ungdomskostskolen med udgangen af det seneste skoleår, men vi var en del, som syntes, at det var ærgerligt, at vi ikke kunne føre arbejdet videre, derfor etablerede vi den ny efterskole, og tog navnet med til Thyholm,« siger Jørgen Madsen og tilføjer, at alle unge er velkomne, men at skolens målgruppe er det, der ofte betegnes som skoletrætte unge. Unge som ikke fungerer i folkeskolen. »Vi motiverer de unge gennem en række aktiviteter. Blandt andet gør vi en del i motorer, gamle biler og mekanik . Men vi har også fokus på det faglige, og eleverne går til afgangsprøve i både niende og tiende klasse,« siger forstanderen og fortæller, at de ansatte på den ny efterskole består af nogle, som er fulgt med fra ungdomskostskolen, men at der også er ansat nye. •

Efterskolen · 29. august 2013

15

Annonce

Skoledage i Universe - er fuld af oplevelser

Oplevelsesparken Universe har succes med et udvalg af forskellige undervisningsforløb i parken – alle integreret i et dagsprogram og tilpasset til indskoling, mellemtrin og udskoling.

Skal din næste klassetur indeholde sjov og læring?

Skal eleverne udfordres i helt anderledes rammer?

Drømmer du om, at der er planlagt et færdigt dagsprogram, som både indeholder masser af leg og fysisk aktivitet og lever op til Fælles Mål?

Så har oplevelsesparken Universe på Als gjort det meget nemmere for dig at klare alle de tre ting på én gang.

Universe er stedet hvor sjov er en videnskab. Parken har som formål at skabe begejstring for naturvidenskab, teknologi og iværksætteri.

Omdrejningspunktet er parken, som man kan anskue som ét stort klasselokale med temaer indenfor f.eks. matematik, natur og teknik, fysik og kemi.

Undervisningsforløb i særklasse

I Universe mener vi, at læring og oplevelse går hånd i hånd. Vores udgangspunkt er eksperimenterende og involverende læring med fokus på at omsætte teori til praksis. Alle undervisningsforløb tager udgangspunkt i Fælles Mål.

Klassen kan f.eks. bygge vandraketter, blive energieller innovationsspecialister, være opfindere for en dag, prøve egne intelligenser af, lære om liv og død og meget andet.

Dagsprogrammet er fuldt tilrettelagt For at sikre at besøget både bliver en sjov oplevelse og et læringsmæssigt indholdsrigt besøg, har vi allerede planlagt et dagsprogram for klassen.

Sådan kunne et dagsprogram se ud: 10.00 - 12.00 Undervisningsforløb 12.00 - 12.30 Frokost 12.30 - 13.15 Fri leg 13.15 - 14.00 Science Show 14.00 - 15.00 Særudstilling 2013 ”Speed” 15.00 - 16.00 Segway Undervisningsforløbet er valgfrit – vi tilbyder 16 forskellige forløb fordelt på 0. - 3. klasse, 4. - 6. klasse, 7. - 10. klasse.

Eksempler på undervisningsforløb 1. Energispecialist forløbet; her konstruerer elev-

erne selv transportmidler, der kører på sol, vind og vand. Gennem denne proces oplever og lærer de om forskellige energityper. Vi afholder en dyst, hvor vi tester, hvem der har bygget det bedste bæredygtige køretøj? Forløbet er en god opstart til arbejdet med den naturvidenskabelige metode og giver eleverne indsigt i bæredygtighed.

2.

Mads Patent - et opfinder univers udfordrer elevernes evne til at tænke innovativt og problemløsende i en legende og inspirerende ramme. Hvem har den bedste idé, der kan løse et konkret problem? Hvilken idé er mest overbevisende?

3.

Har du set indersiden af et hjerte? Eller pustet en lunge op? Kan knogler brænde? Liv og død undervisningsforløbet i den nye facilitet Fremtidens naturfaglige Undervisningsfacilitet ved Universe er inspireret af IBSE-didaktikken danner denne undring udgangspunkt for gruppernes arbejde med at indhente viden, eksperimentere, observere og dokumentere deres undersøgelser.

Universe Mads Patent Vej 1 6430 Nordborg universe.dk/skoler

Skoledage i Universe På udvalgte dage i perioden frem til 11. oktober 2013 kan der bookes en skoledag i Universe.

Book online og stil spørgsmål på info@universe.dk

Fra 1. september er det muligt at booke skoledage til sæsonen 2014, som ligger fra den 7. april - 28.maj og 1. september - 10. oktober.

På Skoledage er der begrænset adgang til de forskellige attraktioner og aktiviteter. Til gengæld er prisen lav, og vi garanterer, at alle får et undervisningsforløb, kommer på segwaybanen og får set vores nye særudstilling.

Telefonisk booking på tlf. 7488 9500 (også uden for parkens åbningssæson)

Åbningssæson 2013/2014

Universe har i 2013 åben frem til 11. oktober.

Skoledage i foråret 2014 ligger på udvalgte dage i april/maj og september/oktober.

ogs åi 20

Kombinér en skoledag med overnatninger i Camp Universe.

universe.dk/campuniverse

2500,-

14

Camp Universe

Hele klassen hele dagen

EfterskoleLIV

Pædagogik

De unge navigerer ind på egen kurs På den ny True North Efterskole finder eleverne den kurs, der er rigtig for dem. Lærer at bringe deres egne styrker med ind i fællesskabet. Det virker stærkt motiverende og booster læringen Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

Musikken vælter ud af højtalere og suppleres af rytmiske klapsalver.

Væggene er plastret til med udsagn som, ”vær dig selv, alle andre er alligevel optaget”, ”giv det bedste, du har” og ”du får, hvad du giver”. Dem, der er lidt sent på den, halser ind ad døren, nikker til kammeraterne og klapper med. Musikken stopper og fra et podie styrer underviseren eleverne.

Hurtige instruktioner som de unge højlydt gentager. High five, kno mod kno, knipsende fingre eller lignende fysiske udtryk følger hver instruktion.

Smil og latter afløser seriøsitet, mens eleverne leger sig gennem en række hurtige øvelser, der afløses af korte sekvenser, hvor de unge overfor hinanden sætter ord på det, de hidtil har været igennem på efterskolen.

Det er dag tre på ”Truenorth-campen”, som er begyndelsen på de 126 unges ophold på den nye True North Efterskole i Snaptun. »Campen kører fra ni morgen til ni aften den første uge. Og vi ved fra tidligere camps, at det meget hurtigt giver resultater,« siger Nicolai Moltke-Leth, som er en af initiativtagerne til og bestyrelsesformand på den ny efterskole. Han forklarer, at de unge gennem det intense samvær kommer meget tæt på hinanden, finder egne styrker og bliver stærkt motiverede til at lægge deres egen kurs.

18

Efterskolen · 29. august 2013

Min største drøm er, at sociale og personlige kompetencer får samme status som fysik, dansk matematik og engelsk.

De burde være på linje.

Nicolai Moltke-Leth Initiativtager til og bestyrelsesformand på den ny True North Efterskole.

Misvisningen fører let på afveje At den enkelte navigerer efter sin egen kurs er væsentligt på den ny efterskole. »True North er det sande nord og ikke nødvendigvis det nord, som kompasnålen peger på. I metaforens sprog følger de unge misvisningen og risikerer at fare vild. De skal derfor finde den retning, der er rigtig for dem, og det hjælper

vi dem med,« siger Nicolai Moltke-Leth.

Han har gennem sin virksomhed True North de sidste mange år arbejdet med at udvikle unges personlige, social og faglige kompetencer blandt andet gennem en række camps, hvor de unge i en uges tid arbejder intensivt med at finde egne styrker. »Vi har haft fat i mere end 10.000 unge, og vi ved, det virker. Når jeg på vore camps har mødt tidligere efterskoleelever, fortæller de for eksempel, at det sammenhold, som campen giver, tager op mod seks måneder at etablere på efterskolen,« siger Nicolai Moltke-Leth.

Tætte relationer Louise Blom Jensen, som lige er begyndt i niende klasse på True North Efterskole er imponeret over, hvor hurtigt hun har fået et tæt forhold til de andre elever. »Det var fantastisk at sidde i kontaktgruppen i går aftes og snakke med de andre. Det var vildt så meget tillid efter to dage, alle lyttede til hinanden, og man følte en helt vild respekt fra de andre,« siger hun og fortæller, at hun ikke tidligere har haft personlige erfaringer med konceptet True North, men at en veninde har fortalt hende lidt om det. »Og så ville jeg gerne have nye udfordringer og lære mig selv lidt bedre at kende,« siger hun om grunden til, at hun søgte skolen.

Aktiviteter med masser af bevægelse var med til at sikre et højt energiniveau og en positiv konstruktiv stemning, da eleverne på True North Efterskole begyndte skoleåret med en TrueNorth Camp

Motivationen afgørende Werner Kaihøj, som er forstander på efterskolen, fortæller, at omkring en fjerdedel af eleverne havde personlige erfaringer med True North, inden de kom på skolen. »Det har ikke været afgørende for os, om eleverne kendte til True North. Til gengæld har det betydet meget, om de var motiverede for at udvikle sig personligt, socialt og fagligt,« siger han og tilføjer, at han i en time lang samtale

sammen med hver enkelt ansøger har afklaret, om den ny efterskole var det rette tilbud. »Nogle valgte at finde en anden skole efter vores samtale, og for et par stykkers vedkommende har vi været nødt til give afslag,« siger han og tilføjer, at skolen har ønsket en bredt sammensat elevgruppe. »Rummelighed er vigtig for os, så vi er gået efter at få elever med vidt forskellig baggrund og forudsætninger. Jeg synes,

at det er lykkedes ret godt, men ærgrer mig dog over, at vi ikke har tosprogede elever,« siger han.

Fællesskabet Nicolai Moltke-Leth fortæller, at True North tager udgangspunkt i individet.

Arbejder med at finde den enkeltes styrker og bringe dem i spil. Men at det først giver mening, når det sker i et fællesskab. »Det er væsentligt for alle mennesker • Efterskolen · 29. august 2013

19

EfterskoleLIV

Pædagogik

at være en del af fællesskabet og have en rolle i det,« siger han og forklarer, at alle skal inkluderes. »Det er blandt andet derfor, vi begynder med en camp. Her skaber vi et stærkt fællesskab, som bygger på accept og tillid samtidigt med, at vi giver de unge redskaber til at se og finde deres egen rolle,« siger han og tilføjer, at skolens værdigrundlag bygger på styrkebaseret læring.

Styrkebaseret læring »True North bygger på rigtig mange metoder. Vi bruger læringsstile, cooperative learning flowteori, oplevelsesbaseret læring for at nævne nogle, men grundlæggende drejer det sig om at få den enkelte til at blomstre,« siger han og forklarer, at alle de unge kommer med styrker og talenter. »Vi hjælper de unge med at udfolde disse,« siger han og forklarer, at man gennem videnskaben ved, at der, hvor man har sine naturlige styrker, er der, hvor man føler sig mest autentisk, der hvor der ligger mest energi og findes en naturlig drivkraft. »Det vil sige, at hvis vi kan finde det i hver enkelt ung, så bliver det betydeligt lettere at arbejde med deres faglighed.

Hvis først du kender dine styrker og tror på dig selv, er der ikke grænser for, hvad du kan lære,« siger Nicolai Moltke-Leth.

Han ser gerne, at det personlige og sociale får en højere prioritet i uddannelsessystemet.

På TrueNorth Campen bruges en række fysiske tegn og bevægelser, når noget skal anerkendes. Her lettes der på en imaginær hat i respekt for kammeraterne

20

Efterskolen · 29. august 2013

Curriculum for den personlige udvikling »Min største drøm er, at sociale og personlige kompetencer får samme status som fysik, dansk matematik og engelsk.

De burde være på linje,« siger Nicolai Moltke-Leth og forklarer, at True North de sidste mange år har arbejdet ud fra den opfattelse. Arbejdet med en systematiseret indsats omkring udviklingen af personlige og sociale kompetencer, men hele tiden for at sikre, at de unge også udvikler sig fagligt. »Som der i fagene eksisterer et curriculum, har vi udviklet et for den person-

lige og sociale udvikling,« siger han og forklarer, at efterskolen flytter arbejdet til et nyt niveau. »Vore camps har bevist, at det, vi gør, virker. Nu skal vi bevise, at det også fungerer i længere forløb,« siger han. For blandt andet at kunne dokumentere arbejdet har skolen testet alle elever, personligt, socialt og fagligt. Og tester dem igen senere på skoleåret. »Dokumentationen er vigtig. Indlysende nok kan den bruges af lærere og

True North er det sande nord og ikke nødvendigvis det nord, som kompasnålen peger på.

I metaforens sprog følger de unge misvisningen og risikerer at fare vild.

De skal derfor finde den retning, der er rigtig for dem, og det hjælper vi dem med Nicolai Moltke-Leth Initiativtager til og bestyrelsesformand på den ny True North Efterskole.

elever, men vi vil også gerne videre med vore ideer,« siger Nicolai Moltke-Leth.

Pædagogisk kogebog »Vores ambition er, at erfaringerne herfra skal bredes ud til hele uddannelsessystemet,« siger Nicolai Moltke-Leth.

Han håber, at efterskolen bliver et pædagogisk kraftcenter. At den kan give et kvalificeret bud på, hvordan man sidestiller det personlige, sociale og faglige. »Motivation er jo en meget stor udfordring i uddannelsessystemet. Og her har vi bevist, at vi kan noget,« siger han og fortæller, at han regner med at lave

en slags pædagogisk kogebog, som han vil udlevere til andre institutioner til inspiration.

undervisningsmæssige, som vigtige parametre i forbindelse med ansættelsen af de 13 lærere.

Ministeriet burde have større fokus på det personlige og sociale Hans Henrik Knoop, lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Århus Universitet, sidder i bestyrelsen på True North Efterskole. Han mener nok, at True North har fat i noget, der kan inspirere. »Aktuelt er der en stærk fokusering på det faglige i dansk uddannelse. Men mange mister modet og dropper ud af systemerne. Og det er vigtigt, at man i mødet med det faglige får sig selv med,« siger han og tilføjer, at der videnskabeligt er hold i at sætte fokus på det personlige og sociale. »Og når man gør det ved at bringe det bedste frem i eleverne og har fokus på, at alle skal være med, giver det rigtig god mening. True North giver glimrende bud på, hvordan man motiverer og skaber ægte glæde ved at lære,« siger han og undrer sig over, at ministeriet ikke har mere fokus på arbejdet med de personlige og sociale kompetencer.

Lærernes udvikling i fokus Nadia Linn Roest er af de 200 ansøgere, som fik tilbudt en lærerstilling. Hun sagde ja uden tøven og har ikke fortrudt. »Jeg kan godt lide, at skolen har fokus på lærernes udvikling, og at ambitions-

Lærerne også på camp Onsdag formiddag i Snaptun fokuserer de unge på, hvordan de tager ejerskab.

Et af fire kompaspunkter som skaber rammen om undervisningen på campen. Formen er fælles oplæg, plenumdiskussioner, samtaler to og to og individuelle overvejelser, der noteres i en bog, som alle eleverne er udstyret med.

Alle aktiviteter følges op af fingerknips, klappen, hilsen med imaginære hatte og andre fysiske udtryk. Skolens lærere deltager i campens aktiviteter.

Forstander Werner Kaihøj fortæller, at kun en enkelt af lærerne har erfaringer med True North. »Det har ikke været væsentligt for os, at lærerne på forhånd kendte til True North. Til gengæld har vi lagt stor vægt på, at de var motiverede for at blive coachet og for at efteruddanne sig,« siger han og peger desuden på faglig ekspertise og kompetencer ud over det

Eleverne havde en række samtaler, hvor de overfor en kammerat skulle give bud på, hvad de hidtil havde fået ud af campens aktiviteter

niveauet er højt,« siger hun og tilføjer, at det er spændende at stifte bekendtskab med de principper og metoder, skolen bygger på. »Vi er, som eleverne, i en læreproces.

Det er spændende. Jeg skal jo blandt andet fungere som rollemodel også i forhold til det med at overskride egne grænser,« siger hun. •

Efterskolen · 29. august 2013

21

Meninger

Ledelse

Lederne udfordres.

Ledere i folkeksolen mener, at deres ledelseskompetencer udfordres, når de skal indføre nye arbejdstidsregler. Vi har spurgt, hvordan det står til på tre efterskoler

?

Leif Lundsgaard, forstander på Salling Efterskole og bestyrelsesmedlem i Ledere i Frie Skoler Hvordan vil du bruge dit nye ledelsesrum?

Jeg har ikke en færdig facitliste, men jeg er helt klar til at bruge de muligheder, der åbner sig.

Det kan f.eks. være at differentiere forberedelsestiden til forskellige fag eller imellem nye og erfarne lærere. Har vi fag med to-lærerordning kan man også forestille sig, at kun den ene lærer skal have forberedelsestid.

Men det er ikke tænkt som en spareøvelse. Vi skal fortsat have et godt arbejdsmiljø, og vi skal bruge de nye muligheder til forhåbentligt at lave en bedre skole.

Ser du det her som et opgør med lærernes selvledelseskultur?

Tidligere var der meget firkantede regler, som gav lærerne mulighed for at råde over en stor

22

Efterskolen · 29. august 2013

del af deres arbejdstid. Nu bliver det et spørgsmål om, at lederen kan lave aftaler med den enkelte lærer, så i den forstand er det et opgør med den enkelte lærers selvledelse.

Skal du så til at være mere boss?

Tja, men det er ikke et skræmmebillede i mit univers. Hos os vil det handle om, at lærer og ledelse sammen finder løsninger, der er til gavn for den enkelte og for skolen. Jeg tror, det er vigtigt, at vi skoleledere får inspiration fra hinanden i den kommende tid, så vi kan tackle de nye rammer. Jeg forestiller mig, at det vil føre til en del forandringer, for det giver ingen mening, at vi blot laver en ny lokal arbejdstidsaftale og så kører videre, som om intet er hændt. Så er der i hvert fald ikke kommet noget konstruktivt ud af det.

Jeg vil indrette arbejdstiden efter, hvad der er brug for, fremfor hvad der er skrevet ned i centrale aftaler.

Lene Aabye Møller, forstander, Glamsdalens Idrætsefterskole på Fyn Hvordan vil du bruge dit nye ledelsesrum?

Jeg vil skabe mere fleksibilitet for lærerne og for skolen. Desuden bliver det muligt at tage flere individuelle hensyn og indrette arbejdstiden efter, hvad der er brug for fremfor, hvad der er skrevet ned i centrale aftaler. Jeg ønsker at komme væk fra timetælleri og over til, hvilke opgaver, vi skal have løst.

Ser du det her som et opgør med lærernes selvledelseskultur?

Nej, det er et opgør med fagforeningens magt.

Jeg ser da gerne, at lærerne leder sig selv, og det bliver der mere mulighed for nu, hvor vi ikke skal være underordnet nogle stive systemer.

Skal du så til at være mere boss?

Jeg tror, jeg bliver mindre boss. I stedet får jeg mulighed for at bruge min ledelsestid på at udvikle skolen. Når vi slipper for centrale arbejdstidsregler, slippes den enkelte skole fri. Vi får et større rum til at indrette os på en måde, der passer til den skole, vi gerne vil lave her, fremfor at vi skal indrette os ens i hele landet.

Peter Bruhn Jepsen, forstander, Sportsefterskolen Sjælsølund i Hørsholm Hvordan vil du bruge dit nye ledelsesrum?

Det vigtigste er, at ændringerne sker i en dialog med medarbejderne på skolen. Jeg synes hele aftaleforløbet og regeringsindgrebet skete på en meget uheldig måde, hvor jeg godt kan forstå, at der er opstået nogen utilfredshed blandt lærerne. Det skal vi lægge låg på gennem et gensidig samarbejde lokalt.

Ser du det her som et opgør med lærernes selvledelseskultur?

Det er klart, lærerne mister nogle privilegier, men selvom lærerne skal have mere tilstede-

værelse på skolen, forestiller jeg mig fortsat, at de kan tilrettelæge en del af deres konkrete arbejdsopgaver selv.

Skal du til at være mere boss?

Det er ikke drivkraften i mine overvejelser, men det kan da godt være, jeg ender i den rolle. Mit udgangspunkt er, at vi har fagligt dygtige og idealistiske lærere på efterskolen, som gerne vil være med til at løse de opgaver, der er nødvendige for at lave en god skole. Det gode er, at vi fremover skal have mindre fokus på bureaukrati og timetælleri og i stedet kan sætte fokus på opgaverne.

Efterskolen · 29. august 2013

23

EfterskoleLIV

Ferie

Efterskoleophold i sommerferien giver nye elever Stadig flere efterskoler inviterer store skolebørn på summerkurser. Det giver børnene mulighed for at prøve efterskolelivet af Tekst: Sally Hilden, journalist redaktion@magasinhuset.dk

Østerskov Efterskole er en særlig efterskole. En skole, hvor både lærere og elever taler et sprog, de færreste forstår, flydende. Hvad laver en gamemaster?

Hvad er LARP? Hvad gør man, når man er til en ”Con”? »Vi er en underlig størrelse. Derfor mener jeg, det er en god ide, hvis man får mulighed for at være her nogle dage og fornemme stemningen, inden man beslutter sig for, om man skal gå her,« fortæller forstander Mads Lunau.

Den nordjyske efterskole har specialiseret sig i rollespil, og i sommerferien åbnende de for første gang op for et ugekursus for store skolebørn. En uge på Fantasmos sommercamp ligner et almindeligt efterskoleophold, bare i miniformat, og cirka 30 børn og unge har meldt sig til. »Vi har ikke noget pensum eller nogle prøver i løbet af ugen. Men derudover er der ikke den store forskel på den her uge og en almindelig uge på Østerskov,« siger forstanderen.

Nydeligt kontortøj Stadig flere efterskoler tilbyder korte sommerkurser til store skolebørn, der gerne vil prøve kræfter med efterskolelivet. Efterskoleforeningen foretog sidste efterår en spørgeskemaundersø24

Efterskolen · 29. august 2013

gelse der viste, at hver femte efterskole i sommeren 2012 åbnede dørene op for korte camps. »Der er flere årsager til, at vi har vores Fantasmos-camp. En af dem er selvfølgelig rekruttering, for det er ingen hemmelighed, at vi godt kunne bruge lidt flere elever på vores lange kurser,« siger Mads Lunau. Østerskov Efterskole er oprindeligt et plejehjem. Gangene er lange og slipper ikke meget af solen ind. I et klasselokale sidder en håndfuld elever klædt i nydeligt kontortøj og spiller et af de læringsspil, der er Østerskovs pædagogiske speciale. De er folketingspolitikere fra forskellige partier, og gennem legen lærer de, hvilke trin, et lovforslag skal igennem, før det bliver vedtaget. ”Jeg er en wirdow” Noah Lynge Adkins er 13 år og repræsenterer vistnok Det Konservative Folkeparti i spillet. Han er genert og har et sort jakkesæt på. På vej til frokost fortæller han, at han derhjemme mest sidder for sig selv og spiller computer.

Det gør han, fordi han er en wierdow, sådan forklarer han det. Derhjemme er der ikke nogle, der deler hans interesse, liverollespil, så derfor ville han gerne på

Fantasmos Sommercamp. Faktisk har han tænkt meget på, om han skulle på efterskole, men han har været usikker på, om det var noget for ham. »Så jeg kom herop for at prøve det af.

Nu har jeg været her i tre døgn, og det er helt sikkert: Jeg SKAL på efterskole i 10. klasse,« siger Noah Lynge Adkins.

Så forklarer han om alt det, de har lavet de sidste tre dage: Blandt andet et piratspil, der var helt vildt gakket, og hvor alle grinede hele tiden, fordi piratdamen måske var en mand. Det lyder kompliceret, men Noah guider selvsikkert gennem de kringlede regler. Han er på hjemmebane. »Det bedste ved at være her er, at vi alle har den samme interesse. Og så er folk meget søde og åbne,« siger han.

Ventetiden er svær Køkkenholdet er lidt forsinket. Ventetiden bliver blandt andet brugt til at opøve sværdfærdighederne ude på parkeringspladsen.

Lyshårede og forpustede Freja Hallund på 13 er netop færdig med 6. klasse, og hun ville ønske, at man kunne gå på efterskole i 7. klasse, næsten råber hun.

Hendes forældre var noget skeptiske, da hun meddelte, at hun ville på rollespils-camp i sommerferien. Hjemme

Flere efterskoler giver unge en smagsprøve i ferien.

hos hende er efterskole ikke noget, der er tradition for. »Jeg ville ønske, jeg kunne være her to uger. Vi har kun været her i tre dage, men vi kender allerede hinanden. Jeg har allerede fået en masse nye venner,« siger hun og konstaterer: »Jeg skal vente to år med at komme på efterskole, det er alt for lang tid!« Visionen skal udbredes!

Selvom det er første gang, Østerskov Efterskole har en sommercamp, er det ikke første gang, de har en Fantasmoscamp. Skolen har i flere år afholdt Fantasmos-weekender, en camp for alle rollespils-interesserede. Så selvom de fleste, der er med, er store skolebørn, er der også flere gamle elever, der har valgt at bruge en sommeruge på rollepil i det nordjyske. De arrangerer aktiviteter og bliver bedre til at være spilledere, altså dem, der leder og strukturerer de forskellige rollespilsaktiviteter. »Rollespil fungerer fint på tværs af aldersgrænser, og alle, der har lyst til at være med, er velkomne. Både forbi vi ønsker at uddanne kompetente spillerede og fordi vi ønsker at udbrede vores vision: At leg og fællesskab har stor værdi,« siger forstanderen.

Mads Lunau, Fantasmos-arrangør

Mathias Halgrener Granum og skolens pedel er de eneste ansatte, der er på Østerskov Efterskole i løbet af ugen.

Faglærere er sendt hjem for at hvile ud.

»Det kan vi gøre, fordi vi netop har en del gamle elever med. Så må vi leve med, at her roder lidt mere, end der plejer.« • Efterskolen · 29. august 2013

25

EfterskoleMAD

Opskrift

Salat med smag fra Korinth Korinth Efterskole - Spejderefterskolen ved Faaborg disker denne gang op med en kyllingesalat, som er en af de mest populære retter blandt eleverne

Kyllingesalat med alle fem grundsmage 1 person ½- 1 kyllingebryst i små tern, sprød plukket salat (Frilice), evt. flere forskellige slags salater, lidt hjemmelavet agurkesalat (se opskrift herunder), lidt tyttebærsyltetøj, ca. 50 g. rensede champignon, 1/2- 1 dl. fløde (helst piskefløde).

Champignon ristes på en varm pande, fløde/ mælk tilsættes og koges ned, så det tykner lidt.

Smages til med salt og peber. Kyllingen ristes på en pande eller i en gryde. Krydres med salt og peber.

har i styr på budgettet?

Igen i år tilbyder vi budgetlægningskurser for skoler.

Læs mere på bdo.dk/skoler BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab og BDO Kommunernes Revision, Godkendt revisionsaktieselskab, begge danskejede revisions- og rådgivningsvirksomheder, er medlemmer af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og dele af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne.

Agurkesalat 1 dl. sukker og 1 dl. eddike koges op og afkøles. 1 skyllet agurk halveres og skæres i lidt tykke skiver. Saltes let og trækker 1- 2 timer. Saltet skylles af og skiverne trykkes fri for væde. Kommes i syltelagen og trækker gerne til dagen efter. Ved at bruge denne metode bliver agurken ikke blød og kedelig, men er sprød og lækker.

Salaten toppes op i stort dybt fad. Tyttebærsyltetøjet kommes rundt i kanten. Kyllingen lægges ovenpå salaten og agurkesalaten drysses over retten. Den varme champignon a la creme hældes over kyllingestykkerne. Denne ret har dog den ulempe, at den ikke kan gemmes. Men det er egentlig ikke et problem: Den er ALTID spist!

Denne ret er en af de mest populære, sikkert fordi retten indeholder alle fem grundsmage: Sødt, salt, surt, bittert og umami: Det søde er tyttebær, det salte og sure er agurkesalaten, det bitre er salaterne, mens champignon er umamigrundsmagen.

Derudover har den både noget der er sprødt og blødt (agurkesalaten og champignon a la creme) hvilket også er med til at sætte andre sanser i gang.

Hit med en opskrift Vi vil også gerne bringe en god opskrift fra jeres efterskolekøkken.

Send den sammen med en kort begrundelse for, hvorfor maden er populær hos jer. Husk også at sende foto. redaktionen@magasinhuset.dk 26

Efterskolen · 29. august 2013

spar og rejs

høj kvalitet • god service flere rejsemål • lavere priser • tryghed rejsekonsulenter med mange års erfaring begynd skolerejsen på www.unitasrejser.dk

Studietur Normandiet - Paris

Kunne du godt bruge flere timer sammen med dine elever?

Så lad os arrangere din næste skolerejse - og spar tid! Ønsker du også god service, kvalitet og tryghed på rejsen?

- det får du gratis!

Vores erfaring gør, at vi hurtigere kan skrue den helt rigtige rejse sammen for dig - spar tid og rejs!

Vini og Niels Skoleafdelingen

2. - 6. oktober 2013 Læs mere og tilmeld dig på www.unitasrejser.dk ”Først til mølle” og senest 16. sep. 2013

Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk

Efterskolen · 29. august 2013

27

Du passer på vores fremtid

Du passer på vores fremtid, fordi du udruster vores børn med viden for livet.

Og det har du fagligt belæg for. Men når du virkelig gør en forskel, er det ikke, fordi det har stået i pensum.

Det sker, fordi du brænder for sagen.

Den forskel, vi gør som forsikringsselskab, kan heller ikke beskrives

i en police. Det handler om holdninger og måden, vi arbejder på.

fordele end andre. Og så ligger vores priser for øvrigt i den lave ende.

I Lærerstandens Brandforsikring er du medlem. Ikke kunde. Det betyder for eksempel, at overskud kommer medlemmerne til gode. Vi bygger på gensidig tillid, og ingen får større

At vi har valgt at passe på dem, der passer på andre, gør os til et anderledes forsikringsselskab. Læs mere om hvad det betyder på lb.dk/fremtid eller ring 33 11 77 55.

JUNI 2013

Kontakt os for et tilbud www.lb.dk/fremtid • 33 11 77 55

JUNI 2013

JUNI 2013

Vi klarer os bedst i Tænk Penges test om husforsikringer. Se lb.dk/taenkpenge

Laererstandens annonce efterskolen 181x243.indd 1 Efterskolen · 29. august 2013 28

Vi passer på dig LÆRERSTANDENS BRANDFORSIKRING – en del af LB Forsikring

01-08-2013 08:04:17

Debat

Indspark

Af Arne Kristiansen, tidligere konsulent i Efterskoleforeningen

Skal vi gemme det, eller smide l….. ud?

Hvad betyder den stadigt øgede specialisering og linDet spørgsmål stiller man tit sig selv – hvad enten man jeopdeling af skolerne for den almene dannelse og for rydder op i sine egne gemmer, eller man er i gang med eleverne? samme øvelse på skolen.

Hvad har samspillet mellem stat og skoleform betydet I marts 2012 udkom ”Mere end en skole – de danske for skolerne – belyst gennem statens tilsyn med skolerne? efterskolers historie”. Var det interessant eller ligegylOg der er flere spørgsmål, det kunne være interessant digt? at få belyst. Nogle kan ikke belyses her og nu. Dels skal Vores skoleform er i dag interessant – det viser sig ved, tingene lidt på afstand, dels skal klauat ca. 27.000 unge hvert år søger ind sulerede arkiver lukkes op, når spærpå efterskolerne, at et tilsvarende anretiden er udløbet. Andre spørgsmål tal forældre/forældrepar er villige til kunne man fint dykke ned i nu. at betale deres andel af de ikke ubetyMeget af det helt oplagte forskdelige skolepenge, og det viser sig ved, ningsmateriale ligger på skolerne. at staten er parat til at betale rundt Derfor er det vigtigt, at man ikke smiregnet 3.000 kr. hver gang en efterder l….. ud. skoleelev har opholdt sig på sin skole Det sidste par års tid har jeg arbejen uge. det med at lave et register over nedVores skoleform har været intereslagte efterskoler. Her har jeg haft mesant for vore unge, siden de første tilget nytte af de lokalhistoriske arkiver. løb til skoler sås for ca. 170 år siden.

Men der er nyere skoler på ”min liste”, At noget er interessant betyder som som der ikke umiddelbart findes arkiregel, at nogle mennesker gerne vil Arne Kristiansen valier fra – og det er synd, at de sådan vide mere om det. Derfor er det godt, har forladt denne verden uden at efat ”Mere end en skole” blev til. terlade sig synlige spor. (Der er pt. ca.

Skoleformen lever videre efter 135 skoler på listen). ”Mere end en skole”. At leve betyder, Derfor vil jeg anbefale, at man, når at noget fødes, og at noget dør. Nye At leve betyder, at man på skolerne rydder op – hvad skoler kommer til, og skoler lukker. noget fødes, og at enten det er den rutinemæssige opUdviklingen af skoleformen er ikke noget dør. Nye skoler rydning eller den allersidste, tager stoppet med udgivelsen af bogen om kommer til, og skoler kontakt til det lokalhistoriske arkiv de danske efterskolers historie, men lukker. på stedet. Er man i tvivl om, hvad der de første 170 år er nu dokumenteret i er bevaringsværdigt, kan man lade rimeligt omfang. folkene fra arkivet afgøre det. De har ofte en vis erfaring Der ligger spørgsmål, som ikke blev besvaret med boi at vurdere, hvad der er værd at gemme på. gen. F. eks.: Bestyrelses- og generalforsamlingsprotokoller er opHvorfor blev efterskolerne efterhånden kostskoler? lagte arkivalier. Det samme gælder vedtægter. Breve Hvilken betydning har forholdet mellem højskoler og (mails) om ansættelse og afskedigelse af ledere er andre efterskoler haft for de to skoleformers vedkommende? oplagte arkivalier. Årsskrifter, nyhedsbreve på papir el(Der har været tider med nogen kølighed og afstand ler i elektronisk form er ligeledes interessante emner, mellem de to beslægtede skoleformer, perioder med et når historien en gang skal skrives. Hele billeddokumentæt samarbejde, og nu synes igen en periode på vej med tationen er et helt kapitel for sig. Og der kan være meget mere afstand - separate love i stedet for lovfællesskabet andet, som er værd at gemme på. fra 1969).

Er det lokalhistoriske arkiv ikke interesseret, så forHvad betød Tvind-sagen for skoleformen, for de frie skosøg med Rigsarkivet. Der er 360 km hylder – og på manler som helhed, for samfundet? (Det er ikke hver dag Folkege af dem står der i forvejen arkivalier fra efterskolerne. tingets lovgivning bliver kendt ugyldig af Højesteret).

Efterskolen · 29. august 2013

29

Debat

Hvorfor taler vi ikke om partnerskab

Efterskoler og landdistrikter i partnerskab

Anni Matthiesen Folketingsmedlem (V) Ordfører for de frie skoler og efterskolerne

Jeg havde fornøjelsen af at deltage i debatten om efterskolerne og landdistrikterne i partnerskab på dette års folkemøde. Resultatet blev, til min store glæde, at Efterskoleforeningen og Landdistrikternes Fællesråd aftalte et tættere samarbejde.

Rigtig mange efterskoler ligger placeret i landdistrikter og har derfor en lang tradition for at skabe liv i mindre landsbyer. Efterskolerne tiltrækker mange unge mennesker til landdistrikterne for et år eller to. Men hvad nu hvis de unge mennesker bliver lukket endnu mere inden for i lokalsamfundet og kommer i kontakt med virksomheder og foreninger? Ville det åbne op for, at de i fremtiden kunne finde på at flytte tilbage til området eller på anden måde blive inspireret til at slå sig ned uden for storbyerne? Jeg har ikke svaret, men jeg synes, at det er et forsøg værd.

30

Efterskolen · 29. august 2013

Jeg tror, at det er vigtigt med større og bedre partnerskaber imellem efterskolerne og de landsbyer, som de er en del af.

Anni Matthiesen

Det er min overbevisning, at på samme måde, som et partnerskab vil gavne landdistrikterne, vil det også gavne efterskolerne. Det vil give de unge mennesker en unik mulighed for at komme ud og opleve hverdagen i landdistrikterne.

Mødet med den lokale tømrer, elektriker eller murer vil måske endda inspirere flere unge til at tage en erhvervsuddannelse.

I et partnerskab, som det her, er det afgørende, at der tages ud-

gangspunkt i efterskoleeleverne og efterskolens værdier. Eleverne skal tilbydes noget, som giver mening for dem, og som har deres interesse. Eleverne skal være udgangspunktet for samarbejdet.

Jeg ved, at der er flere skoler og efterskoler, som allerede samarbejder med lokale virksomheder.

På den måde giver de eleverne en smagsprøve på det virkelige arbejdsliv og udfordrer dem fagligt på en anderledes og sjov måde. Inspirationen kan hentes fra blandt andet Han Herreders Ungdomsskoles Sciencelinie og Projektet ”Young Skills” på Herlev Byskole.

Begge skoler tilbyder de unge at prøve kræfter med håndværksfaget og er med til at styrke elevernes faglighed og kreativitet.

Jeg tror, at det er vigtigt med større og bedre partnerskaber imellem efterskolerne og de landsbyer, som de er en del af. Jeg glæder mig personligt til at deltage i det videre arbejde for, at det kan blive en realitet.

Historier fra det virkelige liv Folkemord, dødsmarcher, flygtninge – og en dansk kvinde med et kald.

Karen Jeppe og det armenske folk kr 118,-

Fattigdom, usle kår og umyndiggørelse og hårdt arbejde for det daglige brød.

Flugten fra Fattiggården kr 108,-

En tragisk ulykke sætter gang i Peter Sabros arbejde for bedre kår for de fattige.

Ulykken i Skejby kr 52,-

Har du set Bogkassen og andre røverkøb på vores hjemmeside?

Her har du chancen for at forny og supplere jeres samlinger, og så sparer du oven i købet mange penge. Vi fylder kassen op på ny hver måned.

Det kan være krimier, historiske romaner, hverdagshistorier eller en skøn blanding.

Se mere på www.spf-herning.dk

Du kan bestille et katalog over lette bøger til unge og voksne i forlagsekspeditionen eller på www.spf-herning.dk

Special-pædagogisk forlag Birk Centerpark 32 · 7400 Herning · Tlf 97 12 84 33 · forlag@spf-herning.dk · www.spf-herning.dk

Priser exCl moms

Læs mere på www.spf-herning.dk Vi sender gerne til gennemsyn.

Solceller er en god forretning!

Lad solen betale en del af elregningen! FreeEnergys store erfaring med projektering og installation, giver dit anlæg en god økonomi og en sikker drift.

fra mere Erfaring nlæg! end 300 a ! åndværk h t ig tl n e Ord er holder!

Kvalitet d

ENERGIRIGTIGE LØSNINGER

FreeEnergy ApS Højvangsvej 2 // DK-7441 Bording // T +45 7022 1828 // Salg: +45 5337 2827 // info@FreeEnergy.dk

Efterskolen · 29. august 2013

31

Eksamensfri juridisk rådgivning MEET HERE **

per hansen special (kold)

OR * * AT HO ME * * OR * AT VA * RTOV

FRISKE unge ADVOKATER

Efterskoler VAND AD LIBITUM

Byggesager FSL-link REN BESKED GRUNDSKOLER www.frieskolerlaw.dk

RÅMARINERET

a ntor in i

fredericia banegård køb dit GYMNASIUM

Højskoler RETSSAGER hele menneske

Frie Børnehaver VEDTÆGTER

HJEMMEBAG ANSÆTTESELSRET

klimavenlig

følsom inkasso ÆGTE KAFFE ØKOLOGISKE SALÆRER Jelved Phu Quoc FAST EJENDOM GRATIS PARKERING

Debat

Demokrati

Efterskoleforeningen kan ikke tåle, at der kan stilles spørgsmål ved demokratiet Ulla Visbech, bestyrelsesmedlem, Design- og Idrætsefterskolen Skamling

Måske er tiden kommet til, at vi etablerer et repræsentativt demokrati i Efterskoleforeningen.

Ulla Visbech

I Efterskolen nr. 12. spørger Henrik Bormlund Thomsen i et læserbrev, om Efterskoleforeningens regler om stemmeret på generalforsamlingen giver et demokratisk paradoks. Til dette er mit svar ja. Reglen om, at alle medlemmer, der møder frem på generalforsamlingen, er en tikkende bombe under foreningen, og er i min bog temmelig udemokratisk.

ralforsamlingen til alle de stemmeberettigede, der ønsker at være med – som det jo næsten var tilfældet ved generalforsamlingen i 2013. Hvorledes skal man håndtere, at der ikke er plads til alle? Efter først til mølle eller? Det svækker styrelsens mandat, hvis der kan rejses tvivl om, hvorvidt alle der har ret til at stemme har mulighed for at være med.

Efterskolen har i de senere år været under pres. Økonomi, mindre årgange og politiske indgreb er en udfordring for os alle. Gode vilkår for efterskolen er ikke bare en selvfølge, og derfor er det vigtigt, at vi har en stærk forening og en styrelse med et stærkt mandat, der kan kæmpe vores sag. Hvis Styrelsen skal have et stærkt mandat fra generalforsamlingen, nytter det ikke, at man, som Henrik Bormlund Thomsen beskriver, kan sætte spørgsmålstegn ved, om der har været et overvældende flertal for et forslag – eller at man kan så tvivl om resultatet af afstemninger er fremkommet på en demokratisk måde. Det ligger jo lige for, at skoler med en særlig interesse kan sende alle mand af huse for at stemme, således at et givent flertal ikke nødvendigvis er udtryk for et flertal af skoler.

Er det en form vi ønsker, og tjener den efterskolen bedst – og ikke mindst – giver det et stærkt mandat til styrelsen?

Det er en smuk tanke, at man i vores nuværende vedtægter har indtænkt, at alle de der ønsker at være med, har ret til at stemme. Men der er også indbygget en interessekonflikt imellem ansatte, forstandere og bestyrelser, som når det går godt ikke betyder noget.

Men i krisetider må vi erkende, at interessefronterne bliver trukket op, og det kan få en betydning. Ligesom forskellige interesser for store og små skoler, forskellige idegrundlag osv. Hvis oplevelsen bliver, at det ikke er demokratiske beslutninger, der bliver taget på generalforsamlingen, er der stor fare for, at foreningen kan gå midt over.

Spørgsmålet er om Efterskoleforeningen er ved at vokse ud af sine bukser og trænger til nye. Er vores nuværende vedtægter og måde at organisere årsmøde og generalforsamling på simpelt hen ikke passende længere. Det er jo et demokratisk problem, hvis der ikke er plads på gene-

Måske er tiden kommet til, at vi etablerer et repræsentativt demokrati i Efterskoleforeningen, hvor vi sørger for, at der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved, hvem der kan stemme, hvor mange der stemmer, og ikke mindst hvem man repræsenterer, således at der IKKE kan stilles spørgsmålstegn ved det mandat Styrelsen har.

Foreningen kan ikke tåle, hverken indadtil eller udadtil, at der kan stilles spørgsmålstegn ved, om vi er demokratiske. Så lad os tage debatten og måske drøfte vedtægtsændringer på næste generalforsamling? • Efterskolen · 29. august 2013

33

Løst og fast

Frikvarter

Vi arbejdede hårdt, men hver gang det begyndte at fungere, blev nye planer iværksat. Jeg lærte mig senere i livet, at vi er tilbøjelige til at møde hver ny situation gennem omorganisering, og jeg lærte, hvilken vidunderlig metode dette er til at skabe illusion om fremgang, mens det i virkeligheden forårsager kaos, ineffektivitet og demoralisering.

Gajus Petronius, romersk embedsmand, d. 65 e.Kr.

Tag til fremtiden med DR Skole DR Skole har lavet et nyt undervisningstema, der hedder ”NÅR JEG BLIVER GAMMEL”, til udskolingen i samfundsfag og historie.

Tager du på Roskilde Festival som 65-årig, og bliver du ved med at arbejde, til du bliver 100 år? Det kan være nogle af de spørgsmål, eleverne skal undersøge i det nye DR Skole tema ’Når jeg bliver gammel’.

Her kan eleverne blandt andet forme deres eget fremtidsscenarie, der viser hvordan deres liv og samfundet ser ud om 50 år, når de er gamle.

Temaet er baseret på klip fra DRs arkiver om at være gammel gennem tiden og om fremtidige tendenser.

På temaet finder eleverne også artikler, en statistikbank, en researchguide, en præsentationsguide og inspirationsvideoer om nutidens ældre.

Læs mere på: www.dr.dk/gammel

34

Efterskolen · 29. august 2013

Min barndom i helvede Ny undervisningspakke vil bringe svigt, vold og overgreb ind i undervisningslokalerne.

Den prisvindende dokumentarfilm om Lisbeth Zornig Andersens rejse tilbage til barndommen ændrede debatten om udsatte børn. Nu fortsætter rejsen med et undervisningsmateriale, der tager afsæt i fem kortfilm. Film med optagelser der ikke tidligere er vist. Materialet konfronterer os med begreber som tillid, loyalitet og samarbejde. »Mit håb er, at min barndom kan bruges konstruktivt og forebyggende,« siger Lisbeth Zornig Andersen i anledning af udgivelsen af filmene og undervisningsmaterialet, der består af en DVD med de nye film, af dokumentarfilmen samt et hæfte med korte oplæg til diskussion.

Det skriftlige materiale kan ses på www.udsatteundervisning.dk

Ordblinde og synshandicappede får adgang til 50.000 tekster på nettet Ordblinde og synshandicappede, der har svært ved at læse trykte tekster i bøger og tidsskrifter, kan fra i dag få nem adgang til materialer og lydbøger til undervisningsbrug via et udbygget online bibliotek på nettet. Det er Notas netbibliotek www.e17. dk, Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder, der den 1. august åbnede for, at ordblinde og synshandicappede elever og studerende kan få adgang til en ny og udvidet onlineversion af e17.dk med cirka 50.000 titler, hvilket er 20.000 titler mere end før udvidelsen.

Vartovs grønnegård renoveres En donation på 2 millioner kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond gør det nu muligt at igangsætte renoveringen af Vartovs grønnegård. Den brostensbelagte gård med lindetræer danner hjertet i bygningskomplekset Vartov, hvor Efterskoleforeningen blandt andet holder til.

Det er landskabsarkitekt Niels Lützen, der i samarbejde med ejerne af Vartov, Grundtvigsk Forum, har udarbejdet en plan for renoveringen.

Kampagnen Stop spild af mad har lanceret et nyt undervisningsmateriale. www.stopmadspild.dk

Jeg hader at viderebringe sladder – men hvad skal man ellers gøre med den?

Foto: Carsten snejbjerg

Shirley MacLaine

Få nye oplevelser på Naturens Dag Søndag den 8. september er det naturens dag. Over hele landet er der aktiviteter for alle aldersgrupper. Naturens Dag er en årlig mærkedag for frilufts- og naturoplevelser og årets tema er ’Vild med naturen’. Der er med andre ord noget for dem, der er vilde med at være i naturen, dem, der kan lide at lave vilde aktiviteter i naturen, men også

Lommefilm mod solarier Fra den 19. august kan alle landets 12-16 årige deltage i den store lommefilmkonkurrence, ”Sluk solariet – med mobilen”, afholdt af Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens Solkampagne i samarbejde med Lommefilm.

I konkurrencen skal man formidle Solkampagnens solråd – ”sluk solariet” - gennem en kreativ film optaget med mobiltelefonen. Formålet er, at de unge skal advare deres kammerater om, hvor farligt det er at gå i solariet.

Filmene må vare et minut og man må være op til fire personer om at lave filmen.

Læs mere om konkurrencen på cancer.dk

for dem der gerne vil lære at være vilde med naturen.

Sidste år deltog mere end 165.000 danskere på Naturens Dag og i aktiviteter i ugen op til.

Du kan læse mere om naturens dag på www.naturensdag.dk

Når man er en bjørn med en meget lille forstand, og man giver sig til at finde på ideer, så opdager man undertiden, at en ide, som er meget god inde i en, er helt anderledes, når den kommer frem for dagens lys, og andre giver sig til at se på den.

Peter Plys

Efterskolen · 29. august 2013

35

Tendens

Efterskoler for ny 36

til kamp kropskultur 37

Tendens

Kropskultur

Det er stik imod traditionen, når hver femte efterskole i dag udbyder idræt med hård kropskontakt. Men den fysiske nærkamp bidrager med andet end flækkede øjenbryn og blå mærker.

Ved at følge intuition og instinkt glemmer de unge omverdenens forventninger og lærer både sig selv og hinanden bedre at kende Tekst: Tinus Elsig, journalist Foto: Anders M. Teibel

KROPSKULTUR

»Blod, sved og brækkede ben«. Et kor af lyse stemmer, mørke stemmer og stemmer, der knækker over forenes i et kampråb, der gjalder ud fra midten af en flok efterskoledrenge. Nu skal der gives og tages. Tæsk. »Og husk så – vi går efter benene, når vi tackler,« siger en rødhåret mand. Det er forstanderen, og han vil have kamp.

Tilbage til rødderne Grundtvig ville også have kamp. Ikke kun den verbale kamp på ord, der skulle blive så karakteristisk for åndsfællesskaberne på de danske efterskoler, men også den fysiske kamp. Boksning kom før bukkespring i Grundtvigs univers. I dag kan han endelig godte sig i sin grav.

En søgning på efterskole.dk viser nemlig, at 56 af landets efterskoler i dag har et eller flere fag inden for idrætsgrene, hvor den fysiske nærkamp spiller en central rolle, heriblandt selvforsvar, boksning, rugby, amerikansk fodbold, karate og taekwondo.

At idræt med hård fysisk kontakt er blevet populært blandt de unge, har man også lagt mærke til hos Danmarks 38

Efterskolen · 29. august 2013

Idrætsforbund. Her kan man registrere, at medlemstallene i de danske kampsportsklubber de seneste 6 år er blevet mere end tredoblet i aldersgruppen de 13- 24-årige.

På Svankjær Efterskole har man succes med rugby. Så stor, at skolen fra dette skoleår kan tilbyde faget på linjefag.

I maj var skolen fra Thy som den første frie skole til DM i Erritsø. »Her må vi gå til den, tackle hinanden hårdt og være mudrede og beskidte,« siger forstander Thomas Arvad Meier, der selv har erfaring med rugby som spiller på eliteplan. Han vil af med berøringsangsten, bryde med gymnastikkens takt og tone, og have eleverne væk fra deres computere. »Nu går vi tilbage til rødderne og urmennesket,« siger han.

Maskuliniteten lider af pladsmangel I sidste skoleår introducerede Thomas Arvad Meier sine elever til rugby, men trods skrammer og alverdens småskader holder særligt drengene ved. »Vi slår os helt vildt på hinanden, men det er en god smerte,« siger 17-årige Salik Jørgensen, der selv har prøvet at flække et øjenbryn. Han bakkes op af 18-årige Frederik Moelsby: »Efter den første træning sad vi alle sammen og havde ondt i kroppen, men vi smilede, og vi vidste ikke hvorfor,« siger han. Det har Thomas Arvad Meier imidlertid et bud på. »Personligt tror jeg, at alle de smil skyldtes, at de endelig var kommet ud, hvor de rigtigt kunne få lov til at være drenge,« siger han og tilføjer, at det i dag er blevet svært at være dreng.

Det synspunkt deler tidligere forstander på Gerlev Idrætshøjskole, Ove Korsgaard, der nu er professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik og forfatter til en lang række bøger om ånd, krop og kultur.

Han mener, at maskuliniteten har fået svære betingelser, fordi skolerne i stigende grad præges af feminine normer. »Nutidens drenge kan have svært ved at se, hvor de kan få lov til at give slip på sig selv og bruge deres fysik«, siger han

og henviser til de sociale medier som et eksempel på, at den fysiske kontakt glider ud af vores omgang med hinanden.

Nu skal kroppen udfordres Men tiderne er ved at ændre sig. Det vurderer Martin Lykkegaard, der er højskolelærer i kampsport på Gerlev Idrætshøjskole og ekstern lektor i kampkunst på Syddansk Universitet med flere års erfaring som kæmper og træner på det danske judolandshold.

Nu skal ’rigtige’ mænd have skæg og spise stenalderkost, og kroppen skal presses ud i det ekstreme, så den virkelig kan mærkes. »Urmennesket er oppe i tiden. Mindfullness er blevet in, og det er noget, der deler fællestræk med den japanske kampsport, hvor det gælder om at være tilstede her og nu. Det rum, hvor vi prøver hinanden af fysisk og mentalt, er blevet mere legitimt,« siger han.

På u10 banen ved siden af Svankjær Efterskoles kamp er fysikken til at få øje på. En væver lille fyr med alt for store shorts løber lige ind i favnen på en kvabset dreng, der vralter rundt på midten af banen. Armene klapper instinktivt sammen om halsen på modstanderen, der et øjeblik hænger vandret i luften, mens den ovale bold ryger op i luften, ud over sidelinjen. På kridtstregerne jubler trænere, forældre og søskende, mens den spinkle krop krænger mod jorden i en underlig positur. Den store bøjer sig forover. »Er du okay?« Den mindste kommer vaklende på benene. Håret kilstrer til det ophedede hoved og øjnene ruller rundt. »Ja ja – god tackling«. Spillet fortsætter.

Fra flikflak til fitness De danske høj- og efterskoler har historisk set ikke haft tradition for at opildne til sportslig klammeri.

Da Ernst Trier indviede Vallekilde Højskole i 1884 begyndte han åbningstalen med sætningen: »Gymnastikken skal fremhæve det guddommelige ved mennesket – det, der adskiller menne-

sket fra dyrene«. Gymnastikken satte hængemaverne på skrump og fremmede sundhed, hygiejne og almen dannelse gennem indstuderede bevægelser, forklarer Ove Korsgaard. Den kom til at danne kernen i de frie skolers fællesskab. »Man forestillede sig, at man kunne løfte sjælen opad ved at udføre stilfulde bevægelser i flok. Man dyrkede forfinelsen, det smukke og det skønne,« siger han.

Men alt imens gymnastikken disciplinerede almuen, forsvandt rummet for den kropslige udskejelse. Og folkekulturens dyrkelse af latteren, lemfældigheden, den uorganiserede slåskamp og de uhøviske lege forsvandt. Det vurderer sociolog, historiker og professor i bevægelse, kultur og samfund ved Syddansk Universitet, Henning Eichberg. »Rummet, hvor der var plads til det, vi kan kalde ’den groteske krop’, blev tæmmet, og det har haft svært ved at genvinde en plads i vores kultur lige siden,« siger han.

For selvom gymnastikken i de senere år har fået hård konkurrence fra nye typer af kontaktidræt på landets efterskoler, lever grundværdierne om den sunde sjæl i det smukke legeme stadigvæk i bedste velgående i vores samfund. »Fitnesskulturen har i dag overtaget gymnastikkens bud om sund kost, selvkontrol, præstation og kropsæstetik«, siger Henning Eichberg.

Legen som åndehul I Erritsø stiller Svankjær op til ’klynge’.

Forhåndsfavoritterne fra Aarhus Rugbyklub skal presses mod baglinjen. Det er nu de tungeste drenge skal vise deres værd.

Et dommerfløjt stiger mod himlen, og de levende rambukke stemmer i mod hinanden. Konstruktionen knager og brager.

Muskelfibre står deres prøve, grimasser skæres, og fødder taber terræn, mens prust og støn og »flyt dig for satan, du står på min arm«, lyder ud fra klyngens inderste maskineri som en ujævn støj.

I kampens hede glemmer man sig selv, og det er noget, der kan være brug for i dag, mener Henning Eichberg. Han vur-

Nu går vi tilbage til rødderne og urmennesket.

Thomas Arvad Meier, forstander, Svankjær Efterskole

derer, at de folkelige lege, der i 1800-tallet fungerede som nødvendige afbræk i en hård dagligdag, også kan vinde ind i vores bevægelseskultur i dag. Og det på samme baggrund som for 200 år siden.

Han peger på Gerlev Idrætshøjskole som et eksempel på en dannelsesinstitution, hvor eksercits er veget for eksperiment. Hvor gymnastik er veget for parkour, og hvor det nu kun er fantasien, der sætter grænsen for det mulige. »Man falder på numsen, og tvinger kroppen ud i alverdens krumspring, og det er pludselig ikke længere en fejl, men en del af festligheden«, siger han og tilføjer, at deltagerne i legens rum, ikke skal præstere eller forholde sig til et ydre forventningspres, der ellers præger unge menneskers tilværelser i dag.

Det synspunkt deler forstander på Kongenshus Efterskole, Arne Munkgaard. Han leder en skole, hvor boksning i en årrække har været et vigtigt element i skolens profil. »Unge i dag skal zappe mellem identiteter og være perfekte i dem alle,« siger han. »Derfor nyder de enkeltheden i boksningen. De oplever et rum, hvor de ikke skal være til for nogen, men hvor de ganske enkelt kan slappe af og glemme sig selv.« Skolefællesskaber gennem oplevelse og berøring Efterskolernes åndsfællesskaber har en stolt tradition bag sig. Men elevernes fysiske oplevelser med hinanden kan blive lige så vigtige i fremtidens skolefællesskaber.

Ifølge Lars Mogensen, der er viceforstander på Gerlev Idrætshøjskole og forfatter til specialet ’Folkehøjskolens aktuelle muligheder som dannelsesskole’ fra 2010, har fællesskaberne på de frie skoler nemlig ændret karakter over de seneste år.

Hvor det førhen var de fælles grundværdier, der førte eleverne sammen til gode oplevelser, er bevægelsen nu vendt på hovedet. Nu er det fortrinsvist igennem oplevelserne, at elevfællesskaberne dannes. »I dag kan man godt have et fællesskab med nogen, man ikke deler holdninger med, og hvor fællesskabet hovedsageligt er den oplevelse, man deler sammen. Jeg tror, mange af vores elever kan have det sådan lidt: ’vi sveder sammen, vi træner sammen, vi deler den fede stemning, men ellers har vi ikke meget til fælles’«, siger Lars Mogensen, der mener, at det samme kan gøre sig gældende på efterskolerne.

På Svankjær Efterskole har rugbytimerne rystet skolens drenge sammen.

De har fået blå mærker, skrammer og ar, men de har også fået en fornemmelse af hinanden samtidigt med, at de har testet sig selv. Her har de fysiske og mentale oplevelser på grønsværen forplantet sig til det sociale fællesskab og gjort det stærkere. Det mener den 16-årige Svankjærelev Mike Christensen. »Du udfordrer dig selv. Både fysisk og psykisk. Du har sat dig selv og hinanden på prøve, og det er en dejlig følelse«, siger han.

I omklædningsrummet lader Salik Jørgensen en finger glide henover sit ene øjenbryn. Det var her huden sprak til allerførste træning. I den anden ende af lokalet bøjer Frederik Moelsby albuen, knytter næven, og svinger armen resolut bagud mod de hvide vægsklinker.

Det var sådan det skete. Det var Frederiks albue, der åbnede Salik og fik blodet til at fosse ned over ansigtet. »Vi er jo drenge for fanden. Vi skal have lov til at smadre hinanden,« siger Frederik. Saliks ar er en historie de deler. Og de synes den er god. • Efterskolen · 29. august 2013

39

EfterskoleLIV

Mennesker i Efterskolen

Johannes råd til nye efterskolelærere: Grib chancerne!

Johanne Elise Schack von Brockdorff er færdig med sit første år som efterskolelærer. Der har været store udfordringer og store oplevelser. Nu glæder hun sig til andet år.

For hun har lært, at der ikke er noget, der kan gå galt Tekst: Sally Hilden. Journalist redaktion@magasinhuset.dk

På Kastanjevej Efterskole sluttede skoleåret 12/13 med koroptræden i Frederiksberg Have. Eleverne stod på den store scene på plænen foran Frederiksberg Slot Sankt Hans Aften. De skulle synge for 35.000 gæster, og eleverne var nervøse og spændte, kunne korleder og lærer Johanne Elise Schack von Brockdorff mærke. Men hun vidste, at det ikke kunne gå galt: »Fordi vi er her sammen, og fordi eleverne var tændte. For det kan ikke gå galt, når man brænder for det, man laver, hvis man ikke kan lade være med at engagere sig,« siger hun.

Eleverne sang bedre og kraftigere, end de nogensinde havde gjort før. De åbnede munden og sang af hjertet, som den unge lærer udtrykker det. Hun griner og peger på sin arm. »Jeg kan måle elevernes præstation på min underarm. Altså, hvis jeg får gåsehud her, når jeg hører dem synge, så er det fordi, det har nerve,« siger hun.

Droppede konservatoriet for efterskolen Johanne Elise Schack von Brockdorff blev sidste sommer ansat som tysk- og musiklærer på Kastanjevej Efterskole.

Nu er det første år som efterskolelærer overstået. »Det har været et meget udfordrende år. Det ligger i kortene: Det første år som lærer er hårdt, fordi alting er nyt.

Der er ingen steder, hvor du kan vende

40

Efterskolen · 29. august 2013

dig hen og sige: Okay, her er jeg på sikker grund,« siger hun.

Den 30-årige fynbo har altid vidst, hun ville være efterskolelærer. Hun kommer fra en lærerfamilie, var selv på efterskole, hun har efterskolen i sig, som hun siger.

Da Johanne Elise Schack von Brockdorff blev uddannet lærer fra Frederiksbjerg Seminarium i 2010, syntes hun ikke, hun var helt klar til det store ansvar, en underviser har. Og hun vidste, det ville kræve noget særligt, hvis hun skulle øverst i bunken af ansøgninger til efterskolelærerstillingerne. Derfor startede hun på Almen Musikpædagoglinjen på konservatoriet i Århus. Men da hun, efter to år, søgte og blev tilbudt stillingen som lærer på Kastanjevej Efterskole, slog hun til og droppede konservatoriet. »Jeg gik der, fordi jeg gerne ville blive en bedre efterskolelærer. Ikke fordi, jeg ville udgive plader og leve som musiker.

Jeg er ikke kunstner, jeg er musiklærer.

Og nu var jeg klar til at undervise,« siger hun.

Positiv omkring sin egen uvidenhed Den første uge på efterskolen var kaotisk. Johanne Schack von Brockdorff sad blandt eleverne og vidste ikke noget og kunne ikke svare på noget. Var der toiletter i kælderen? Det vidste hun ikke.

Måtte man have besøg i weekenden? Det var hun ikke klar over. Hvornår var der pause? Ingen idé. Men når du finder ud •

Det første år som lærer er hårdt, fordi alting er nyt.

Der er ingen steder, hvor du kan vende dig hen og sige: Okay, her er jeg på sikker grund.

Foto: Martin Stampe

Johanne Elise Schack von Brockdorff Lærer på Kastanjevej Efterskole

Efterskolen · 29. august 2013

41

Mennesker i Efterskolen

af det, så kom endelig tilbage og sig det til mig. »Det kræver en del at være så positiv omkring sin egen uvidenhed,« griner hun.

Det samme gjaldt på lærerværelset.

For når man ikke ved, hvordan tingene fungerer, må man slippe kontrollen og følge med så godt, man nu kan. Hun var meget opmærksom på, at hun ikke skulle vade ind hos sine kollegaer med larmende træsko på, parat til at tage livtag med alle rutiner og regler. »Det er sødt og fint, at man kommer med en masse ideer til, hvordan man kan gøre tingene på en anden måde. Men det er vigtigt at respektere, at der er en grund til, at tingene gøres som de gør: Fordi det virker,« siger hun. »Mit arbejde handler om at få skibet til at sejle. Det er ikke mit arbejde at vende eller standse det. Jeg er med om bord, og det mit arbejde er at sørge for, at tingene kører så glat som muligt undervejs.« Grib chancerne Nu, hvor det første år er overstået, kunne Johanne Schack von Brockdorff måske godt ønske sig, at hun havde haft fem år på en folkeskole, før hun var blevet efterskolelærer. På en almindelig folkeskole underviser man omkring 25 lektioner om ugen, ikke 14 lektioner; det er nemmere at få en undervisningsrutine. »Jeg ville for eksempel gerne have kendt mig selv som tysklærer, inden jeg startede her. På den måde kunne jeg komme og være ny efterskolelærer med alt, hvad det indebærer, men samtidig have rutinen og sikkerheden i, at jeg i det mindste var en helstøbt tysklærer. Ikke stå oppe ved tavlen og nogle gange tænke: Fake it til you make it,« siger hun.

Men på den anden side har Johanne Schack von Brockdorff alligevel svært ved at se sig selv på en folkeskole. I efteråret skabte hun ravage i køkkenet og på lærerværelset, fordi P3 med få dages varsel skulle bruge et pigekor, der kunne synge en afskedssang til deres praktikant - live i radioen. Den unge lærer slog til, og pludselig var der lektioner, der skulle flyttes og 65 madpakker, der skulle smøres. »Når du er på en efterskole, har du mulighed for at være spontan og gribe chancerne, når de er der. Det er blandt andet det, jeg elsker ved mit arbejde. Jeg tror, at den fleksibilitet og spontanitet, som den slags fantastiske oplevelser kræver, kan være vanskeligere at implementere i folkeskolen,« siger hun.

Efterskoleilden Der var pigefnis og nervøsitet, da 65 efterskolepiger og Johanne Schack von Brockdorff ankom til DR Byen for at synge for P3’s praktikant. Men det var en stor oplevelse for eleverne, 42

Efterskolen · 29. august 2013

og det gik selvfølgelig fint. Ligesom til Sankt Hans bålet i Frederiksberg Have. »Jeg har lært enormt meget det her år, det siger sig selv. Men det vigtigste er, at jeg nu ved, at det ikke kan gå galt, hvis man griber chancerne, når man får dem. Elever og lærer spiller sammen og løfter i flok. Måske går det ikke helt, som man troede det ville, men så gik det anderledes, altså ikke galt!

Hvis jeg skal give et råd til ny efterskolelærere, må det være det,« siger hun.

Hun glæder sig til dette skoleår. Sidde mere sikkert i sadlen, når det nye elevhold starter. Kende rutinerne på forhånd og vide, hvor toiletterne ligger, og hvornår der er pause. »Jeg synes, mit arbejde giver rigtig meget mening. Jeg synes for eksempel, det er fantastisk at få lov til at give eleverne gode oplevelser i musikken og lære dem, hvordan man vrider en karklud. Alt det, der tilsammen klæder de unge på til at stå godt i voksenlivet.« »Det er vel det, alle vi efterskolelærere har til fælles: Vi brænder for at arbejde med unge mennesker. Der er ikke noget som at tænde ild i menneskers øjne.« • Foto: Martin Stampe

EfterskoleLIV

Er du vores nye viceskoleleder?

Sankt Ansgars Skole søger ny viceskoleleder pr. 1. november 2013. Vi søger en handlekraftig viceskoleleder, som både kan undervise og lede. En viceskoleleder, der glæder sig til at møde elever, ansatte og forældre på Sankt Ansgars Skole, og som på demokratisk vis med respekt for skolens værdier, er med til at skabe sammenhæng i det pædagogiske såvel som det faglige miljø.

Sankt Ansgars Skole er en katolsk skole, der er lokalt forankret på Indre Nørrebro. Skolen bygger på det katolsk-kristne livs- og menneskesyn og har som sit formål at skabe et værdibaseret skolemiljø.

Skolens 280 dejlige elever af mange forskellige nationaliteter, samt en dynamisk og engageret personalegruppe, skaber et helt særligt og positivt afsæt for den fortsatte udvikling af skolen.

Skolen har to spor fra 0.-9. klasse, samt SFO for 0.-3. klasse.

Vore forventninger til dig som vores nye viceskoleleder er, at du: • Har læreruddannelse • Har lederuddannelse eller er parat til at tage en sådan • Skaber stærke samarbejdsrelationer med skolens medarbejdere, forældre og skolens bestyrelse • Har en positiv tilgang, er udadvendt og har stærke kommunikative evner.

• Er god til at gribe de bolde, der er i luften, og samtidig kan have fokus på de langsigtede mål • Er tydelig og troværdig som leder • Har flair for at udvikle og effektivisere skolens administrative systemer Som vores nye viceskoleleder er nogle af dine opgaver at: • Være med til at udvikle og implementere skolens visioner og strategier • Være orienteret i overenskomster, lønaftaler og være med til at udvikle skolens lokalaftaler.

• Administrere dele af skolens årsplanlægning og løbende rapporteringer.

• Deltage i skolebestyrelsens arbejde og i forskellige udvalg • Være sparringspartner for skolelederen • Modtage sygemeldinger om morgenen og sørge for vikardækning Tiltrædelse 1. november 2013. Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Løninterval: 373.098 – 443.868 Send ansøgning og CV pr. mail til skoleleder@ansgarsskole.dk senest den 23. august 2013. Ansøgningen mærkes ”Viceskoleleder”.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 36 og 37 2013.

For yderligere information se skolens hjemmeside www.sasnet.dk eller kontakt skoleleder Kirsten Poulsen på tlf. 35 39 46 46 eller på ovenstående mail.

Klasser i udskolingen søges til naturprojekt Bedre sammenhold i klassen, kontakt med lokalsamfundet og tværfaglig læring – det er bare noget af det din klasse kan få ud af projekt ’Skolespor’.

Hvad er ’Skolespor’?

• En sti i naturen til gavn for skolen og lokalsamfundet • ’Skolespor’ er uden udgifter for skolen • Sekretariatet giver råd og vejledning i hele forløbet • Klassen etablerer stien • Klassen udarbejder tekster til trykte og elektroniske informationsmaterialer om egnens natur og historie • Klassen har dialogen med jordejeren, pressen og sekretariatet for ’Spor i landskabet’ • Sekretariatet står for layout og trykning af sporfolder Kontakt sekretariatet på telefon 3339 4258 eller på spor@lf.dk – eller læs mere på www.spor.dk/skolespor

Projekt ’Skolespor i Landskabet’ er støttet af Nordea-fonden og med Tips- og Lottomidler til Friluftslivet

Hus, Bjerringbro TEMADAG Naturvidenskabernes 27. november 2013

Flerfagligt samarbejde mellem naturfagene

Hør oplæg om: Mens vi venter på prøven - Myter inden for ernærings- og overvægtsforskning - Bioteknologi - Inno-elev, kreativitet og innovation i naturfagene - Solceller og solenergi naturfagene - En dag som radiograf - Fotosyntese i naturfagene - Bæredygtighed og den eksemplariske regnskov Fagkonsulent Keld Nørgaard, Undervisningsministeriet orienterer om rammer og bestemmelser for samarbejdet mellem naturfagene.

Læs mere og tilmelding

viacfu.dk/naturfagispil Yderligere oplysninger:

Thora Bundgaard Sørensen, NTS-Center Midtjylland, tbi@NTS-centeret.dk Brian Ravnborg, CFU Nordjylland, brr@ucn.dk Ole Haubo Christensen, VIA CFU Aarhus, oleh@viauc.dk

Efterskolen · 29. august 2013

43

EfterskoleLIV

Pædagogik

Individualismen giver nye udfordringer ?

En læreruddannelse rettet mod folkeskolen, individualistiske unge og stor glæde. Bodil Christensen, forfatter til ”Ny i Efterskolen”, giver et bud på efterskolelærerens første år

Vil du vide mere?

”Ny i Efterskolen”, Efterskoleforeningens Forlag 2004.

Efterskoleforeningen afholder løbende kurser for nye efterskolelærere.

Find et i nærheden af dig på efterskoleforeningen.dk/da/ kurser

?: Mange nye efterskolelærere har selv gået på efterskole. Hvordan har efterskolen ændret sig, siden dengang de selv var elever »Hvis man skal generalisere, kan man sige, at der i folkeskole-sammenhænge i en del år har været fokus på elevdifferentieret undervisning og individuelle læringsplaner. Der har været meget fokus på individet. Men på efterskolen bliver man af og til nødt til at sætte fællesskabet over sig selv. Det kan resultere i nogle konflikter, man som efterskolelærer ikke mødte tidligere.«

?: Hvad kan man forvente som ny efterskolelærer

»Jeg er jævnligt i kontakt med flere af mine tidligere studerende, som sidenhen er blevet efterskolelærere. De er fantastisk glade for deres arbejde. Det er sjovt, udfordrende og medrivende, og det er tydeligt, at de hurtigt bliver grebet af efterskolelivet.«

44

Efterskolen · 29. august 2013

?: Hvilke særlige udfordringer møder nye efterskolelærere »Vores læreruddannelser er rettet mod folkeskolen. Det betyder, at der er fokus på de faglige udfordringer, fordi fagligheden er det, der fylder i folkeskolen. Men når man kommer ud på en efterskole fylder arbejdet med de unge rigtig meget, og det kan selvfølgelig give nogle udfordringer, blandt andet fordi vi i dag ikke har en fælles norm for, hvad der er god takt og tone.«

?: Har du et godt råd til nye efterskolelærere

»Brug jeres tid. Når I er allermest trætte af forberedelse og mørke vinterdage, så brug jeres tid på skolen, vær der på de gode dage, sammen med eleverne og husk, hvorfor I blev efterskolelærere.

Det er vigtigt at vide, at hver gang man investerer sin egen tid, kommer det mange gange tilbage.« Bodil Christensen er lektor på læreruddannelsen i Aalborg, tidligere mangeårig efterskolelærer og forfatter til bogen ”Ny i Efterskolen”.

ForeningsNYT

Afsked

Mr. Efterskoles exit Efter 32 år som sekretariatsleder tog et par hundrede kolleger, efterskolefolk og embedsmænd fra Undervisningsministeriet afsked med Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningens første akademiker blev ansat for 32 år siden – en langskægget djøf’er, der skulle lede et sekretariat med dengang kun tre ansatte. Sophus Bang Nielsen har stået i spidsen igennem 32 år og væ-

ret medvirkende til en udvikling, hvor elevtallet er gået fra 11.600 elever til godt 28.000 for et par år siden. Midt i august gik han på pension og blev fejret ved en reception i Vartov. »Vi har fået et begreb, der hedder en rigtig Sophus. Det er dine kontante udmeldinger, som igennem årene har givet anledning til forstyrrelse og udvikling.

Du har en sikker og analytisk hurtighed og en skarp pen, som mange gange er kommet skoleformen til gode. Med årene er du blevet lidt mere diplomatisk i dine formuleringer, men stadig på en måde, så der ikke er tvivl om budska-

Farvel svada Sophus Bang Nielsen var i sin afskedstale polemisk i forhold til tendenser i uddannelsespolitikken. Han sagde blandt andet: Min største frustration foreningsmæssigt og politisk er, at hverken friskole- eller efterskolefolket har formået at bremse pisafiseringen af frihedsbegrebet. Før politikere og embedsmænd blev skræmt af de første tvivlsomme Pisarapporter var de frie skolers un-

dervisningsmæssige frihed meget mere reel og inspirerende. Friheden fik heller ikke bedre kår i takt med lønproletariseringen af en stor del af lærergruppen.

Selv om denne kamp ikke er vundet, er der heldigvis kommet en skærpet opmærksomhed omkring sammenhængen mellem 24/7 skolen og de frie skolers formål, og det giver optimisme omkring udviklingen af vor fælles skole.

bet,« sagde Efterskoleforeningens formand Troels Borring i sin afskedstale.

Mange andre bidrog til afskedsdagen og hæftede en række udsagn på den afgående sekretariatsleder: • Du har om nogen værnet om ikke bare efterskolerne, men alle de frie skolers frihed.

• Du er et elskeligt menneske.

• En detaljens mester.

• Leverer skarpe og sikre analyser, og har altid et rydeligt skrivebord, når du går hjem.

• Du besidder faglig stolthed.

En anden kamp er til gengæld vundet, og det er lidt af et eventyr at kunne prale af, at efterskoletilbuddet i min tid er blevet et tilbud kendt af næsten alle.

Elevtallet var i 1981 kun 11.605 årselever fordelt på 158 skoler, og for et par år siden kom vi over 28.600… … I min studietid beskæftigede jeg mig meget med kulturel og økonomisk bestemt ulighed i uddannelsessystemet. Kampen for reel lighed i retten til uddannelse har jeg søgt at tage med ind i mit arbejde i sekretariatet. Jeg er overbevist om, at en del af forklaringen på efterskolernes elevfremgang har været, at det er lykkedes at overbevise politikere om, at støtten til eleverne var skæv og utilstrækkelig, og at det var en god investering i de unge, at forbedre vilkårene. Jeg burde måske undskylde over for nogle forstandere, at jeg gentagne gange har opfordret til at holde igen med skolepengene, men tendensen til højere egenbetaling er med til at begrænse den sociale mangfoldighed og risikerer at opdele skolerne i A og B skoler, et forhold der truer med at fjerne noget af vor politiske opbakning, og derfor vil jeg blive ved med at råbe vagt i gevær. • Efterskolen · 29. august 2013

45

Kalender

Kurser og møder

Tyskkursus i Schwerin 26. - 29. september Kurset indeholder skolebesøg, seminarer om sprog og kultur.

Hotelindkvartering i enkeltværelse.

Pris 3300 kr.

Se detaljer: Sproglæreren nr.2/2013.

Tilmelding og kontakt: annette.d.soerensen@mail.dk eller tlf. 44 99 26 56 Tysk Fagudvalg/Sproglærerforeningen

Bestyrelseskursus 4. oktober - 5. oktober Kom og vær med til et par spændende dage sammen med mange andre bestyrelsesmedlemmer fra hele landets efterskoler. Der er både politiske- og faglige input samt en masse erfaringsudveksling og sparring med andre bestyrelsesmedlemmer.

Sted: Frøslevlejrens Efterskole Arrangør: Regionsudvalget for efterskolebestyrelser i Syd- og Sønderjylland Tilmeldingsfrist: 6. september, 2013

Kursus for køkkenansatte 30. oktober - 31. oktober Kursets formål er at give køkkenansatte inspiration til at gennemføre forandringer i køkkenerne, der kan gøre arbejdsgangene mere effektive og frigøre tid til udvikling og tid til at lave endnu bedre mad.

Sted: Brogaarden, Strib Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 26. september, 2013

Kursus for nye efterskolelærere

Konference for sundhedsfremme

4. november - 5. november Kurset sætter fokus på nogle af de mange oplevelser, opgaver, frustrationer og overraskelser, man som efterskolelærer møder i sin hverdag.

Sted: Vejle Center Hotel Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 3. oktober, 2013

18. november kl. 10:00- 16:00 Med sundhedskonferencen 2013 ønsker vi at inspirere, skabe refleksion og debat og udfordre deltagernes opfattelser om sundhed.

Sted: Vejle Center Hotel Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 18. oktober

Tillid til tillid? - Frie skolers fællesmøde 7. november - 9. november På dette års fællesmøde vil vi sætte tillidsbegrebet under lup og undersøge det fra forskellige synsvinkler – og drøfte om vi efterhånden indretter os sådan i samfundet og i vores fællesskaber (f.eks. skoler), at vi må spørge: Kan vi fortsat have tillid til tilliden?

Sted: Gymnastikhøjskolen i Ollerup Arrangør: Dansk Friskoleforening Tilmeldingsfrist: 1. oktober, 2013

Hands on international cooperation 11. november - 14. november Fire dages seminar sammen med lærere fra hele Europa med henblik på internationalt samarbejde samt viden om, hvordan den internationale dimension kan varetages i undervisningen. Målgruppe: Lærere og ledere.

Sted: Riga, Letland Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 1. september, 2013

Se flere kurser på www.efterskoleforeningen.dk/kalender Der finder du også link til tilmelding m.v.

46

Efterskolen · 29. august 2013

Alpin instruktøruddannelse 10. – 18. december Den norske Skiskoles alpin-instruktøruddannelse, trin 1.

Sted: Matrei, Østrig.

Arrangør: Nordjyske Efterskoleregion, pia.brask@skolekom.dk

Skiinstruktion 11. – 18. december Inspirationskursus for efterskolelærere.

Sted: Matrei, Østrig.

Arrangør: Nordjyske Efterskoleregion, pia.brask@skolekom.dk

Efterskolen 路 29. august 2013

47

bullseyecom.dk bullseyecom.dk

Annonce

Meld dig ind i en forening, der Meld ikke varetager alles interesser dig ind i en forening, der ikke varetager alles interesser

Velkommen, kære skoleleder, tilbage fra sommerferien og til masser af forandring.

Og som står til rådighed, når du har brug for hjælp i din nye hverdag.

Årtiers varmeste er afløst af fugtigt vejr, ældre Velkommen, kæresommer skoleleder, tilbage fra sommerferien elever har givet faklen videre til nye - og du står med og til masser af forandring. en ny lederrolle.

20 procent flere medlemmer Og som står til rådighed, når du har brug for hjælp i din Ledere i Frie Skoler har siden sommer fået 20 procent nye hverdag. flere medlemmer. De fleste er skiftet fra Frie Skolers Lærerforening, fordi de var utilfredse med en forening, 20 procent flere medlemmer der også skal tage hensyn til over 9.000 skolelærere.

Ledere i Frie Skoler har siden sommer fået 20 procent

Årtiers varmeste sommer er afløst af fugtigt vejr, ældre Ielever kølvandet på faklen skolereformen skal- du fremover har givet videre til nye og du står medi markant højere grad fastlægge de øvre linjer for de en ny lederrolle. ansattes arbejde. Vigtigst er nok, at det er dig – godt nok i dialog med -, der bestemmer, mangei I kølvandet på lærerne skolereformen skal du hvor fremover timer de skal bruge på deres arbejde.

Du og din skole, markant højere grad fastlægge de øvre linjer for de samt hundredvis andre erskoler landet ansattes arbejde. af Vigtigst nok, at det erover, dig –siger godt farvel til denmed velkendte i beslutningsprocesnok i dialog lærernekonsensus -, der bestemmer, hvor mange serne. timer de skal bruge på deres arbejde. Du og din skole, samt hundredvis af andre skoler landet over, siger Klar farveltil tilnye denudfordringer? velkendte konsensus i beslutningsprocesDet betyder også, at mange lærere nok ikke vil være serne. enige i alle de valg, du træffer.

Klar til nye udfordringer?

Set i det lysogså, kan det blive en udfordring for at Det betyder at mange lærere nok ikke vildig være bære din nye lederkasket og skabe et effektivt lederenige i alle de valg, du træffer. lærer-samarbejde. Derfor er det vigtigere end nogensinde, at du medlem af en Set i det lys er kan det blive eninteresseorganisation, udfordring for dig at der forstår dinlederkasket ændrede arbejdssituation. bære din nye og skabe et effektivt lederlærer-samarbejde. Derfor er det vigtigere end nogensinde, at du er medlem af en interesseorganisation, der forstår din ændrede arbejdssituation.

48

Efterskolen · 29. august 2013

flere medlemmer. De fleste er skiftet fra Frie Skolers Hos os prøver vifordi ikkedeatvar varetage alles interesser.

Lærerforening, utilfredse med en forening, Vi er en lederforening kun for skoleledere! der også skal tage hensyn til over 9.000 skolelærere.

Derfor udstyrer digatmed nutidssvarende ledelsesHos os prøver vi vi ikke varetage alles interesser. værktøjer, så du kan tage ansvar i en ny Vi er en lederforening kun for skoleledere! ledelsessituation og stadig inspirere dine lærere og elever.

Samtidig kan vi bedst juridiske rettigheder Derfor udstyrer vi digsikre med dine nutidssvarende ledelsesog sørge for,såatdu du kan får en løn,ansvar der afspejler kvaliværktøjer, tage i en nydine ledelsesfikationer og resultater. situation og stadig inspirere dine lærere og elever.

Samtidig kan vi bedst sikre dine juridiske rettigheder Meld digfor, ind at her og sørge du får en løn, der afspejler dine kvaliKlik ind påog www.lifs.dk fikationer resultater. og bliv medlem af foreningen Ledere i Frie Skoler (uanset om du er medlem andre steder, kan helt frit skifte forening).

Meld dig indduher Klik ind på www.lifs.dk og bliv medlem af foreningVi klar til forandring.

Er du? en er Ledere i Frie Skoler (uanset om du er medlem andre steder, kan du helt frit skifte forening).

Vi er klar til forandring. Er du?

MEDLEM AF REJSEGARANTIFONDEN NR. 1961 WWW.CONNSEB.EU - TEL.: +45 4249 4580 - INFO@CONNSEB.EU

Hjælp! vi mangler en lærer på 3/4 tid

Er du glad for unge mennesker, dygtig til dine fag, samarbejdsvillig og parat til både forudsigelige og uforudsigelige udfordringer – så er det måske dig vi mangler ?

På grund af sygdom er en 3/4 tids stilling på Vesterlund Efterskole pludselig ledig til besættelse snarest. Ansættelsen forventes at vare frem til udgangen af december 2013 og kan evt. forlænges med et barselsvikariat på fuld tid. Vi skal have dækket dansk og engelsk i 10. klasse.

Herudover indgår du i tilsynet. Hvis du er fagligt kompetent, glad for at arbejde med unge mennesker og hooked på efterskoletanken så send os en ansøgning på forstander@vesterlund-efterskole.dk. Lærerlejlighed kan stilles til rådighed.

Vesterlund Efterskole Vesterlundvej 33 7323 Give Tel 75 73 61 11 Fax 75 73 62 10 kontor@vesterlund-efterskole.dk

Vesterlund efterskole har 188 eleVer på 9. og 10. klasse Skolen vægter den boglige undervisning højt. Undervisningen i de boglige fag foregår i 4 selvstyrende teams. Skolen har 3 profiler: gymnastik / dans / spring samt musik og friluftsliv. Skolen er velrenommeret og meget velbesøgt.

Læs mere om os på www.vesterlund-efterskole.dk Yderligere oplYsninger Ved henvendelse til forstander Anne Nyhus på 75736111 lokal 1.

Løn i henhold til overenskomst med Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. ansøgningsfrist lørdag den 31. august 2013.

Efterskolen · 29. august 2013

49

Jobannoncer

Midt på Djursland – Tæt på Århus og Randers.

22 medarbejdere og 120 elever på Tirstrup Idrætsefterskole glæder sig til at møde vores nye

FORSTANDER

Midt på Djursland – Tæt på Århus og Randers.

Vi kan tilbyde Midt på Djursland – Tæt på Århus og Randers.

En levende arbejdsplads med en sund og humørfyldt hverdag EnTirstrup dygtig, engageret og loyal personalegruppe med etsig godt, ligeværdigt 22medarbejdere medarbejdere og 120 elever på Tirstrup Idrætsefterskole 22 medarbejdere og elever på Idrætsefterskole glæderglæder sig glæder 22 og120 120 elever på Tirstrup Idrætsefterskole sig til at møde vores nye samarbejde til vores nye nye tilatatmøde møde vores En skole med gode undervisningsfaciliteter og god økonomi En skole hvor det personlige og ligeværdige møde mellem unge og voksne vægtes højt Vi kan tilbyde En skole, der har en positiv og imødekommende elevgruppe Vi kan tilbyde

FORSTANDER FORSTANDER FORSTANDER

Vi En kan tilbyde levende arbejdsplads med en sund og humørfyldt hverdag

• En levende arbejdsplads med en sund og humørfyldt hverdag Endygtig, levende arbejdsplads medDU enforsund og humørfyldt hverdag En engageret og loyal personalegruppe med et godt, ligeværdigt Brænder efterskolelivet, for idræt, for ledelse og for arbejdet med unge • En dygtig, engageret og loyal personalegruppe med et godt, ligeværdigt samarbejde samarbejde mennesker, så tøv ikke med at tjekke hele på www.tirstrupEn dygtig, engageret og loyal personalegruppe med et stillingsopslaget godt, ligeværdigt • En skole med gode undervisningsfaciliteter og god økonomi ie.dk.

En skole med gode undervisningsfaciliteter og god økonomi • En skole hvor det personlige og ligeværdige møde mellem unge og voksne vægtes højt samarbejde Konsulenthuset Bøgetorp medvirker ved stillingsbesættelsen. Se den bredere beskrivelse af job – og • En skole, der har en positiv og imødekommende elevgruppe En skole hvor det personlige og ligeværdige møde mellem voksnewww.tirstrup-ie.dk personprofilen på www.bogetorp.com eller på unge skolens og hjemmeside

En skole med gode undervisningsfaciliteter og god økonomi Du er velkommen til at kontakte Mogens Bregendahl fra Konsulenthuset Bøgetorp (2487 1905) eller formand,

vægtes højt

Inge Rothausog Brøgger (20 96 05 72) ellermøde viceforstander Thomas Eldrup (31 22 80 38).

Brænder DU for efterskolelivet, for idræt, for ledelse og for arbejdet med unge mennesker, så tøv ikke med at Enskole, skolederhvor detpositiv personlige ligeværdige En har en og imødekommende elevgruppe mellem unge og voksne tjekke hele stillingsopslaget på www.tirstrup-ie.dk.

Tiltrædelse 1. november eller efter aftale. vægtes højt Konsulenthuset Bøgetorp medvirker ved stillingsbesættelsen. Se den bredere beskrivelse af job – og personproAnsættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning i intervallet 456.110 – Brænder DU forder efterskolelivet, for idræt, for ledelse og for arbejdet med unge En skole, har en positiv og imødekommende elevgruppe filen på www.bogetorp.com eller på skolens hjemmeside www.tirstrup-ie.dk 528.589 (marts 2013). mennesker, så tøv ikke med at tjekke hele stillingsopslaget på www.tirstrupDu er velkommen til at kontakte Mogens Bregendahl fra Konsulenthuset Bøgetorp (2487 1905) eller formand, Ansøgningsfrist: ie.dk.

Inge Rothaus Brøgger (20 96 05 72) eller viceforstander Thomas Eldrup (31 22 80 38).

Brænder DU formedvirker efterskolelivet, for idræt, for ledelse for medpåunge Send ansøgning, CVden ogbredere relevante bilagog eller Word-fil mail til: Konsulenthuset Bøgetorp ved stillingsbesættelsen.

Se beskrivelse afsom job –PDF ogarbejdet Tiltrædelse eller efter Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeripersonprofilen1. pånovember www.bogetorp.com eller påaftale. skolens hjemmeside www.tirstrup-ie.dk MB@bogetorp.com senest den 6. september.

Jobsamtaler afholdes 11. og 17. mennesker, så tøv ikke med at tjekke hele stillingsopslaget på www.tirstrupet og LC. Aflønning i intervallet 456.110 – 528.589 (marts 2013).

Du er velkommen til at kontakte Mogens september Bregendahl fra2013 Konsulenthuset Bøgetorp (2487 1905) eller formand, Inge Rothaus BrøggerSend ansøgning, CV og relevante bilag som PDF eller Word-fil på mail til: MB@bogetorp.com (20 96 05 72) eller viceforstander Thomas Eldrup (31 22 80 38). ie.dk.

Ansøgningsfrist: senest den 6. september. Jobsamtaler afholdes 11. og 17. september 2013.

Konsulenthuset medvirker ved aftale stillingsbesættelsen.

Se den bredere beskrivelse af job – og Tiltrædelse 1. Bøgetorp november eller efter .

personprofilen på www.bogetorp.com eller på skolens hjemmeside www.tirstrup-ie.dk

Ebeltoftvej 1, Tirstrup 8400 Ebeltoft www.tirstrup-ie.dk

Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning i intervallet 456.110 – Du er velkommen til at kontakte Mogens Bregendahl fra Konsulenthuset Bøgetorp (2487 1905) eller formand, 528.589 (marts 2013).

Inge Rothaus Brøgger (20 96 05 72) eller viceforstander Thomas Eldrup (31 22 80 38).

Ansøgningsfrist: Tiltrædelse 1.CV november eller aftale . Word-fil på mail til: Send ansøgning, og relevante bilagefter som PDF eller Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning i intervallet 456.110 – MB@bogetorp.com senest den 6. september.

Jobsamtaler afholdes 11. og 17.

528.589 (marts 2013). september 2013 Ebeltoftvej 1, Tirstrup

Forstander

8400 Ebeltoft Ansøgningsfrist: www.tirstrup-ie.dk Den danske Husflidsefterskole (Dhe) er centralt bilag Vi som tilbyder dig:eller Word-fil på mail til: Konsulenthuset Bøgetorp medvirker ved stilSend ansøgning, CV og relevante PDF beliggende i Skjern midt i den karakteristiske • Stor indflydelse på skolens vision og udvikling lingsbesættelsen. Se den bredere beskrivelse af MB@bogetorp.com senest den 6. september.

Jobsamtaler afholdes 11. ogjob 17. vestjyske natur tæt ved Skjern Å.

– frihed til ledelse – og personprofilen på www.bogetorp.com september 2013 Ud over de almene skolefag lægger skolen • En levende arbejdsplads med en sund og eller www.Dhe.dkEbeltoftvej 1, Tirstrup meget vægt på - og er især kendt for de kreative håndværksfag og gymnastik af meget høj standard. Der er 184 elever fordelt på 9. -10. klassetrin – stabil elevtilgang.

Dhe har en god økonomi og særdeles gode bygningsmæssige rammer med idrætshaller og moderne elevværelser. Der er tip top undervisningslokaler. Der er værksteder af alle arter, fællesarealer og foredragssal – alt af meget høj kvalitet.

Der er tilknyttet ca. 40 dygtige og loyale medarbejdere, som fungerer i en hverdag med humor og høj faglighed. Der arbejdes kvalitetsmæssigt på et højt plan.

Bag skolen står landsorganisationen Dansk Husflid. Dhe er en traditionsrig grundtvig/koldsk efterskole, der arbejder for ansvarlighed og åbenhed med rod i en grundtvigsk forståelse af kristendom, historie og dansk kultur. Skolen prioriterer ligevægt imellem de boglige fag, de håndværksmæssige fag og gymnastikken.

50

Efterskolen · 29. august 2013

humørfyldt hverdag • En dygtig, engageret og loyal personalegruppe med et godt, ligeværdigt samarbejde • En skole med undervisningsfaciliteter af høj kvalitet – god økonomi • En skole, hvor det personlige og ligeværdige møde mellem unge og voksne vægtes højt • En skole med positiv og velfungerende bestyrelse, som bakker op om skolen og dens ledelse

Vi søger en forstander som: • Er synlig i hverdagen – internt som eksternt – skolens frontfigur • Har pædagogisk indsigt og erfaring samt er god til skriftlig og mundtlig kommunikation • Har økonomisk forståelse og er en god personaleleder • Har erfaring og lyst til at arbejde sammen med unge mennesker • Har personlig udstråling, overblik og god situationsfornemmelse • Er initiativrig, anerkendende, engageret og god til at tage ansvar og beslutninger

Du er velkommen til at kontakte Mogens Bre8400 Ebeltoft gendahl fra Konsulenthuset Bøgetorp (2487 www.tirstrup-ie.dk 1905), bestyrelsesformand Søren Nørgård (6060 7089) eller konstitueret forstander Brian Jensen (2322 8119).

Tiltrædelse 1. oktober eller efter aftale.

Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning i intervallet 456.110 – 528.589 (marts 2013).

Ansøgningsfrist: Send ansøgning, CV og relevante bilag som PDF eller Word-fil på mail til: MB@bogetorp.com senest den 14. september.

Jobsamtaler afholdes 20. og 25. september.

Gudenaadalens Efterskole søger en barselsvikar

Haslev Idrætsefterskole

søger ny forstander Vi søger ny forstander pr. 1. december 2013, da vores forstander gennem 15 år går på efterløn. Så er du interesseret i at stå i spidsen for en velfungerende fyldt skole med 25 medarbejdere og 120 elever på 10. klassetrin, har vi måske arbejdspladsen for dig.

Vi er en boglig idrætsefterskole med linjefag i fodbold, håndbold, volleyball og gymnastik. Efter sommerferien påbegyndes en udvidelse af skolens idrætsfaciliteter.

Skolens værdigrundlag bygger på det kristne livs- og menneskesyn, og er en nutidig og åben skole, som lægger vægt på at eleverne og medarbejderne viser respekt for hinanden og medvirker engageret og positivt til fælleskabet.

Se stillingsopslag på www.his-haslev.dk

Vi søger en barselvikar på fuld tid startende den 21/10 2013. Vikariatet går til den 30/6 2014 med mulighed for forlængelse.

Følgende fag skal dækkes: Dansk i 10. klasse, tysk i 9. og 10. klasse.

Andre fag kunne være: kreative fag. Vi hører desuden gerne, hvad du ellers brænder for.

Til stillingen hører også kostskolearbejde så som tilsyn med eleverne på aftalte hverdage og i nogle weekender.

Gudenaadalens Efterskole er en Grundtvig/ Koldsk efterskole med 176 elever i 9. og 10. klasse. Vi er et godt og velfungerende medarbejderteam på 36 ansatte. Vi har en veludbygget skole med gode faciliteter som hal, springcenter, springsal og vi har gode undervisningslokaler med bl.a. nye musiklokaler og et velfungerende naturfagslokale - alt sammen beliggende i et naturskønt område med Gudenåen som nærmeste nabo. Du kan også møde os på: www.gudenaadalen.dk Ansættelse vil ske efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Yderligere oplysninger kan fås hos skolens forstander Jesper Emil Sørensen på telefon 26816315 eller viceforstander Torben Stampe på telefon 28563212. Der vil være mulighed for at besøge skolen den 4/9 2013 kl.19.00 – tilmelding på ansogning@gudenaadalen.dk. Ansøgningen skal være skolen i hænde den 16/9 2013 og sendes eller mailes til: Gudenaadalens Efterskole Hovedgaden 2, 8860 Ulstrup Att: Jesper Emil Sørensen/Torben Stampe ansogning@gudenaadalen.dk

Friskole i verdensklasse søger skoleleder Grønbjerg Friskole er solidt placeret i det Vestjyske. Friskolen er netop startet op på det 6. skoleår med 123 elever. Friskolen tæller ligeledes børnehaven NaturMusen og SFO, hvor der p.t. er 22 og 45 børn. Den daglige ledelse af NaturMusen varetages af en afdelingsleder.

Friskolens medarbejdere er engagerede, kompetente, positive og kreative. Der er 21 ansatte på Grønbjerg Friskole og NaturMusen, og de har alle stor indflydelse på skolens hverdag og udvikling. Friskolen har gode fysiske og økonomiske rammer, og forældrekredsen og bestyrelsen er særdeles deltagende og velfungerende.

Grønbjerg Friskole er forankret i et Grundtvig-Koldsk menneskesyn. Vi tror på, at kærlighed, glæde og engagement er naturlige forudsætninger for, at børnene kan lære og leve i relation med andre. Vi har fokus på demokratisk dannelse, hvor læring, frihed og ligeværd er centrale omdrejningspunkter. Dette kommer til udtryk ved bl.a. ugentlige elevmøder, fælles morgensamling, fælles idræt, fagdage, musicaluge, udeskole, tværfaglighed, alsidige undervisningsmetoder, fortælling, fælles lejrture og meget mere.

Vi søger en skoleleder som: • har erfaring fra Den Frie skoles verden og traditionen omkring den. Efterskoleerfaring vægtes højt • er læreruddannet med god pædagogisk forståelse - du forventes at deltage aktivt i undervisningen • har erfaring som leder eller er villig til at tage en lederuddannelse • forstår at udfordre og motivere den enkelte medarbejder, og samtidig drage omsorg for teamet, således at alle medarbejdere kontinuerligt udvikles positivt

• kan navigere i både det lærende og det pædagogiske miljø, da du kommer til at varetage ledelsen for både friskolen og Naturmusen • har den nødvendige økonomiske indsigt • har personlig udstråling og gode kommunikative kompetencer • er visionær og innovativ, og kan formidle dette, så det bliver til konkrete tiltag • har forståelse for, hvornår der skal skabes dialog, og hvornår der skal træffes beslutninger • evner at indgå i et åbent og positivt samarbejde med elever, medarbejdere, forældre og bestyrelse Vi tilbyder et udfordrende og spændende lederjob med en høj grad af selvstændighed og indflydelse på skolens virke, vision og udvikling samt stor frihed til ledelse. På Grønbjerg Friskole er der ikke langt fra tanke til handling, og du ville kunne udfordres og udvikles på mange områder.

Få yderligere oplysninger om friskolen, personprofil samt ansættelsesproces på www.groenbjerg-friskole.dk Du er også velkommen til at kontakte bestyrelsesformand Bo Larsen på 50969663.

Tiltrædelse 1. november eller efter aftale. Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning i intervallet 408.947 til 490.339.

Ansøgning, CV og relevante bilag sendes på mail til: martin@groenbjerg-friskole.dk senest den 20.september.

Efterskolen · 29. august 2013

51

Annoncer

Syddjurs friskole søger ny skoleleder 1. januar 2014 - sammen skaber vi noget vi faktisk ikke kan!

Personen Vi søger en visionær og handlekraftig friskoleleder, som både kan undervise og lede. En leder, der glæder sig til at møde fremtidens udfordringer og som på demokratisk vis, i respekt for skolens værdier, vil skabe sammenhæng i det pædagogiske såvel som det faglige miljø.

Beskrivelse af os Syddjurs Friskole er smukt beliggende mellem Rønde og Ebeltoft.

Skolen har 33 år på bagen og er inspireret af den franske pædagog Freinets tanker.

Med udgangspunkt i et godt børneliv for vores 190 dejlige skolebørn og førskolebørn er det vores mål at bidrage til, at eleverne udvikler et godt selvværd, stor ansvarlighed og høj faglighed.

Skolen har en levende og dynamisk personalegruppe med mange forskelllige kvalifikationer, fagligt velfunderet og meget engageret. Med et glimt i øjet arbejdes der med alt fra Pippi Langstrømpe til Einstein.

Med afsæt i skolens værdigrundlag byder skoleåret på mange traditioner, som vi sætter stor pris på.

Traditionerne er blandt andet; 12 aldersintegrerede temauger, årlige kulturrejser på 5.-9. klassetrin, stort teaterprojekt og lejrtur for hele skolen.

Vi har endvidere en forældregruppe, som er aktivt involveret i skolens liv.

Ledelsesopgaver Skolen ledes i et tæt samarbejde med bestyrelse og medarbejdere.

En vigtig opgave for vores nye skoleleder er den daglige pædagogiske ledelse. Synlighed i dagligdagen og deltagelse i skolens liv har stor betydning for os.

Vi ønsker os en leder der har blik for medarbejdernes forskelligheder og ideer og kan fungere som sparringspartner.

Bestyrelsen har det overordnede økonomiske ansvar, og skolelederen er ansvarlig for den daglige drift. Derfor fordrer stillingen en vis indsigt og interesse i økonomi og administration.

Personlige kvalifikationer Stillingen som skoleleder kræver personlig modenhed og integritet.

Vi ønsker en leder der kan træffe beslutninger, men som også har forståelse for at den demokratiske proces kan tage tid.

Vi sætter pris på, at vores nye leder er kommunikativ, udadvendt og positiv.

For mere information Henvendelse til viceskoleleder: Birgitte Lund.

Tlf.: 61 66 78 62 eller bestyrelsesformand Inge Ulsted Sørensen. Tlf.: 30 50 77 69.

Ansøgningsfrist: Mandag d. 9. september 2013.

Mail ansøgning til: kontoret@syddjursfriskole.dk Eller send den til: Syddjurs friskole Molsvej 80b, Egens 8410 Rønde Første samtalerunde forventes afviklet i uge 40.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Lønintervallet for skoleleder er 408.947 til 490.339 excl. pension.

Læs mere om os på: www.syddjursfriskole.dk

Skolerejser med fagligt indhold Vi går helt tæt på de store oplevelser og den faglige indsigt Skal I vide noget om Tysklands historie, se en saltmine i Krakow, på historisk byvandring i Prag eller på kanalrundfart i Amsterdam, så er vi behjælpelige med at sammensætte det helt rigtige program.

Berlin

bus 4 dage/3 nætter

fra kr. 1.195

Prag

bus 6 dage/3 nætter

fra kr. 1.395

Krakow

bus 6 dage/3 nætter

fra kr. 1.360

Amsterdam

bus 6 dage/3 nætter

fra kr. 1.395

Bruxelles

bus 6 dage/3 nætter

fra kr. 1.360

München

bus 6 dage/3 nætter

fra kr. 1.460

Budapest

bus 6 dage/3 nætter

fra kr. 1.495

44 94 60 90

info@grupperejsebureauet.dk www.grupperejsebureauet.dk

52

Efterskolen · 29. august 2013

Aktivtur til Cesky Raj i Tjekkiet Det Bøhmiske Paradis i Tjekkiet byder på udfordringer af enhver art og masser af hygge og kammeratskab.

• Klatring i Krkonosebjergene • Rafting i Jizerafloden • Mountainbike på skråningerne Mulighed for andre aktiviteter. I har egen bus til rådighed, så mulighederne er mange for udflugter i naturen eller nærliggende byer. Kan kombineres med overnatning i Prag.

Med bus 6 dage/3 nætter fra kr. 1.685 Prisen inkluderer bustransport i 4-stjernede turistbusser, 3 overnatninger med helpension, 3 aktiviteter med professionelle instruktører og bussen til rådighed til udflugter.

Ring og få et tilbud

SKOLEREJSER MED BUS! Adventurerejser: Spindleruv Mlyn i Tjekkiet og Wagrain i Østrig

Storbyrejser: Berlin, Prag, Paris, London, Amsterdam, Krakow 

Skirejser: Sverige, Norge, Tjekkiet, Østrig og Norditalien

www.uptravel.dk  lene.bang@uptravel.dk  tlf. 2112 4122

50

team benns Jubilæumstilbud til berlin, london & dublin

år

1963 2013

berlin tilbud

1: Gratis rejse for 2 lærere • 2: Gratis entréer

1 2 lærere rejser gratis i perioden 01.11 – 16.03 2014 ved min. 20 betalende. Med rutebus og på udvalgte hoteller.

2 GRATIS billetter til entréen til en række seværdigheder: • 25 billetter pr. gruppe til DDR Museum fra 01.11 – 30.04 2014

4 dg./3 nt

• 25 billetter pr. gruppe til ”Sightseeing med opgaver” fra 01.11-30.04 2014 • 25 billetter pr. gruppe til ”Story of Berlin” fra 01.02-28.02 2014

695

Fra kr.

london tilbud 2: GRATIS cruise på Themsen • 2: 10 Gratis billetter pr. gruppe til udvalgte aktiviteter 1 GRATIS Cruise på Themsen til alle London grupper - til alle deltagere! Ruten er fra Westminster – Towerpier, eller omvendt.

2 Få 10 GRATIS billetter til en af flg. aktiviteter*: • Madame Tussauds • London Dungeon • Sealife London Aquarium

5 dg./4 nt Fra kr.

1995

• Dagskort Hop on/Hop Off busser • Madpakker • Dagskort til Hop on hop off Red Rover cruise • Pub menu (Max 2 retter) • Buffet på Pizza Factory (2 retter) • Bustransfer den ene vej, når der bestilles t/r OBS! Betingelse at resten af gruppen køber billetter til samme aktivitet gennem Team Benns London tilbudene gælder i komb. med udvalgte hostels/hoteller i min. 3 nt. og for nye bestillinger frem til 15.10 2013, med afrejse frem til april 2014, for min. 20 deltagere

dublin tilbud

1: spar kr. 195 pr. person 2. spar kr. 600 pr. gruppe

1 Spar op til 195 kr. pr. person ved afrejse i foråret 2014. Besparelsen er baseret på ophold i 4 nætter.

2 Spar 600 kr. pr. gruppe på en række tilkøb, eks. bustransfer, guidede ture, foredrag og mange andre muligheder.

Dublin tilbudene gælder i komb. med udvalgte hostels/hoteller i udvalgte perioder og for nye bestillinger frem til d. 15.10.

Min. 20 deltagere/gruppe.

Kontakt Mette på tlf: 46 91 02 59

mera@team-benns.com www.team-benns.com

5 dg./4 nt Fra kr.

2195

OBS! Først-til-mølle princip på alle tilbud pga. begrænset antal.

Efterskolen · 29. august 2013

53

Annoncer

BERLINSPECIALISTEN

SKOLEREJSE TIL

amsterdam 6 dage/3 nætter på hotel & i egen bus, fra kr.

1.370

Danmarks førende i grupperejser til Berlin

Et træningskursus i kollegial supervision Se mere på:

hostgaard.dk

Kombinerer studietur og undervisning

HØsTGAArD

FÅ ET MODERNE MØNTVASKERI PÅ SKOLEN

Opgaver og idéoplæg Tlf. 8646 1060 berlin@email.dk

Kreativ supervision

kilroygroups.com

www.berlinspecialisten.dk

Læs mere online om de 4 symboler og hvordan du kan forbedre din skolerejse

NU OGSÅ BILLIGE TURE TIL FLENSBURG OG HAMBURG

Forslag til skolebesøg: • Skole-/institutionsbesøg • Besøg i Anne Franks Hus • Besøg på center for gadebørn

Uden investeringsudgifter og med positiv økonomi for skolen.

Dette favorable vaskesystem er specielt udviklet til kostskoler, og mange skoler har allerede fået opsat vaskerier. Tilbudet gælder hele landet.

Ring og hør nærmere.

MOGENS MARQUARDS MØNTVASKERIER Biltlf. 30 98 13 70 man.-fre. kl. 8-9

Kontakt os for mere information: • 7022 0535 • hol@kilroygroups.dk

Generalforsamling gør skolerejsen en klasse bedre

NYHEDER 2013/2014

TORONTO fra kr. 6.498,-

GENEVE fra kr. 2.798,-

RING GRATIS 80 20 88 70 ....se også www.alfatravel.dk AlfA Travel er specialist i studierejser. Vi laver “rejser efter mål”, så kontakt os med dine idéer, så sammensætter vi en rejse, der passer til netop jeres ønsker.

Uanset om I skal studere musik i Storbritannien, subkulturer i New York eller stå på ski i Østrig eller noget helt fjerde, så er vores erfarne rejsekonsulenter klar til at hjælpe.

“Hos AlfA Travel får du altid en fast kontaktperson, som følger dig fra start til slut. Vi lægger stor vægt på god service og effektiv kommunikation i såvel tale som skrift. Vi har hvert år mere end 40 efterskolegrupper på rejse, og det betyder, at vi kender de udfordringer og behov, som netop efterskoler har. Vi ved også, at det kan være nødvendigt med stor fleksibilitet - og det bidrager vi gerne med, hvor det er muligt.

Rikke Lange, mere end 15 års erfaring med grupperejser.

Ring GRATIS 8020 8870 info@alfatravel.dk www.alfatravel.dk

54

Efterskolen · 29. august 2013

Efterskolernes Gymnastiklærerforening indkalder til generalforsamling torsdag d. 5. september kl. 20.00 på Bjergsnæs Efterskole, Gl. Århusvej 161B, 8800 Viborg, i forbindelse med foreningens kursus for efterskolegymnastiklærere samme sted d. 5-6. september.

Evt. forslag skal være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.

Dagsorden ifølge vedtægterne.

For yderligere info: www.efterskolegym.dk Formand: Jonas Bagger. Tlf.: 25136191 Møgelparken 76B, 8800 Viborg

Skiferie.

Eget hotel med storkøkken 150 under samme tag Store fællesarealer og egen svømmehal Langrend og alpin Priser fra kr. 1.395,For hotel og transport 5 Skidage

Ring på tlf 86153599 www.Ruby-Rejser.dk

Deadline: Næste annoncefrist er 13. september.

Efterspil

Af Torben Elsig-Pedersen, Redaktør

Nu handler det om ledelse Kampen om skolen er skudt i gang med lærernes nye arbejdstidsregler, som træder i kraft næste sommer. Ledelsen får med de nye regler en suveræn ret til at råde over lærerens arbejdstid, og det åbner for mange muligheder, men også usikkerhed.

Mandag Morgen har undersøgt, hvordan lederne i folkeskolen forholder sig til den nye aftale. Det fremgår, at 88 procent af skolelederne mener, at udviklingen i høj grad stiller nye krav til dem som ledere, og mere end hver tredje føler sig ikke helt klædt på til at løfte opgaven.

I dette nummer har vi spurgt tre forstandere, hvordan de forestiller sig, det bliver at arbejde med det nye ledelsesrum. Svarene viser, at de går frisk til opgaven, men også at de ikke på nuværende tidspunkt har svaret på alt. Sådan bør det være. Det er godt at turde stå i det åbne rum, hvor der gives plads til at finde nye løsninger og plads til en ny lederrolle.

Den nye aftale betyder, at alle bliver nødt til at tænke i forandringer. Det nytter ikke blot at indføre en ny lokal arbejdstidsaftale som afløsning for de centrale regler, der er brudt ned. For sker det, er man ikke kommet ret meget længere. At ministeriet heller ikke vil billige den form for ledelse, kom frem, da 12 gymnasieformænd – som har indført nye arbejdstidsregler i år - blev kaldt til møde i Undervisningsministeriet, netop fordi de havde indgået nye lokalaftaler.

Fremfor at fastlåse systemerne med en ny aftale må man stå i den uvished og med den ledelsesudfordring, der er skabt med de nye arbejdstidsregler. Det vil udfordre ledelsen, det vil kræve dialog på den enkelte skole. Men det giver samtidig en mulighed for at tænke skoleud-

Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh K

Telefon: 33 12 86 80, fax: 33 93 80 94 Mail: info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk

vikling fremtid for arbejdstid. For med den nye aftale bliver det helt op til den enkelte skole at finde ud af, hvordan medarbejderressourcerne bedst muligt understøtter profil, pædagogiske mål og faglige ambitioner.

Det er nu muligheden er til stede for at skabe forandringer. Hvis man hurtigt fastlåser en ny samarbejdskultur i nye vaner og aftaler, som er kendte, har man måske ikke fået nok ud af det momentum, der er skabt med de nye arbejdstidsregler. Men ikke alle ser nødvendigvis sådan på det.

Formanden for Frie Skolers Lærerforening, Uffe Rostrup, skriver således i foreningens fagblad, at ”eventuelle ændringer bør blive til i et samspil med lærerne…” Han har helt ret i at samspillet med lærerne er vigtigt, for at de får medejerskab til skolen. Men det er for defensivt, hvis tilgangen er, at det kun nødtvunget vil bunde ud i eventuelle ændringer.

Så har der været meget ståhej for ingenting.

Det er nødvendigt at bruge energi på at udforske mulighederne i det nye ledelsesrum. For en række undersøgelser viser, at ledelse er afgørende, hvis skolens virke skal munde ud i et højt udbytte både fagligt og socialt.

Ph.d. Andreas Rasch-Christensen, der forsker i skoleledelse, peger på, at den pædagogiske praksis for sjældent er på dagsordenen på skolerne. Årsagen er manglende rolleafklaring og anerkendelse af, at ledelse ikke kun er administrativ og organisatorisk, men også faglig.

Nu får lederne et større råderum. Det giver store muligheder for den enkelte skoles udvikling, hvis det udnyttes i dialog, gensidig respekt og med et klart strategisk mål for øje. •

Kontortid: Mandag-torsdag kl. 9-16 Fredag kl. 8.30-14

Direktør: Bjarne Lundager Jensen Formand: Troels Borring, tlf. 21792410

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Sorteret Magasinpost SMP ID nr. 42042

DANSK DANSK

Scan koden og se præsentationsvideo

l i t n le a t r o p g ing n a 0 s i F 1 rv 7 e d k n s u dan ital dansk – dig

8806

Få digitale fordele med dansk.gyldendal.dk ■ Færdige ■ Web

undervisningsforløb i fagets kerneområder.

2.0-værktøjer der åbner nye veje ind i det faglige stof.

■ Interaktive

få

tilskud

redskaber som GenreUniverset og Analyse-

Cirkler, der inviterer til aktiv refleksion.

■ Planlæggeren – et lærerværkstøj, som gør det nemt for dig at få overblik over din undervisning med fagportalen.

Inspirerende bibliotek Det store bibliotek indeholder over 700 skønlitterære og ikke-fiktive tekster, billeder, sange og indlæsninger.

De digitale fordele er til at få øje på: Teksterne er altid tilgængelige, du kan nemt og hurtigt sortere dem efter en række kriterier, og indholdet udvides og opdateres løbende. Teksterne kan læses i en fuldskærmslæser, udviklet til at gøre skærmlæsningen behagelig.

Træning med direkte respons

Skoleabonnement, pr. år pr. klasse Kr. 1.000,- ex moms

Træningsopgaverne på dansk.gyldendal.dk dækker de typiske problemer inden for retstavning, grammatik og tegnsætning. Ved at arbejde digitalt kan eleverne med det samme se, hvordan de har klaret opgaverne, og hvor de stadig har behov for træning.

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk