Efterskolen10 2014

24. april 2014

Nr. 10

Travle nye lærere:

Mange indtryk og stor usikkerhed 10

Fuldt tilstedevær Mulighed for pædagogisk udvikling.

14 14 Mød de nye lærere Hvad kan de bidrage med til skolerne?

2424 Tøver med internet ved prøverne Vaner og praktiske forhindringer står i vejen.

2626

Indhold

Efterskolen 24. april 2014 Nr. 10 Redaktion Magasinhuset Flegborg 2A 7100 Vejle www.magasinhuset.dk Tlf 40 94 57 40 redaktionen@magasinhuset.dk www.efterskolebladet.dk Ansv. redaktør Torben Elsig-Pedersen, Tlf. 40945740 torben@magasinhuset.dk Journalister: Svend Krogsgaard Jensen, svend@magasinhuset.dk. Tlf. 30339935 Sally Hilden Layout Magasinhuset Kim Jønsson Jobannoncer Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H 1463 Kbh K Tlf. 33179586 annonce@efterskoleforeningen.dk Øvrige annoncer AC annoncer Tlf 86 28 03 15 Annonceinformation på www.efterskolen.com Abonnement Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. inkl. moms for et år - 11 numre.

Tilmelding på www.efterskoleforeningen.dk Tryk Arcorounborg A/S Udgiver Efterskoleforeningen Efterskolen 46. årgang.

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg.

Efterskolen er medlem af Danske Medier ISSN: 0109-8535

4

24

Nyt fra efterskolerne

De nye lærere

88 Vi skal udfordre rammerne

2626 Internet ved prøverne

5 hurtige spørgsmål til formanden for pædagogisk enhed, Lone Greve.

1010 Travle nye lærere

De første måneder er hektiske som ny lærer på en efterskole.

1414 Fuld tid på skolen

Både lærere og ledere ser muligheder i den fulde tilstedeværelse på Vejstrup Efterskole.

20 20 Løst & fast

2222 Inkluderende efterskole Otte efterskoler med i projekt næste skoleår.

Hvad kan de tilbyde skolerne og ser de efterskolen som en fremtidig arbejdsplads?

Meningerne er delte på efterskolerne, selvom netadgang giver mere virkelighedstro afgangsprøver.

3131 Dannelsen forsvinder

Formanden for de lærerstuderende mener, at dannelsesaspektet forsvinder med skolereformen.

3232 Ildsjæl brænder for det klassiske

Mød forstanderen på OrkesterEfterskolen.

3636 Kurser 4141 Tips & tricks

Nyheder

Replik

Ordet dannelse er simpelthen røget ud af uddannelse, og det eneste der er tilbage er ’ud’ - og det er ud på arbejdsmarkedet, hvor vi kan opfylde vores funktion som funktionærer og lønarbejdere

Set:

Knud Romer Forfatter

facebook Erik Lindsø, foredragsholder og for fatter: NATIONALE TEST I FOLKETINGET Jeg synes, vi skal indføre nationale test i Folketinget. Hvert halve år skal Tingets medlemmer og regeringen til prøve i fx Danmarks historie, EU politik, klimaforhold, trosretninger i Danmark og lignende emner, der har relevans for deres arbejde og landets ve og vel. Testene skal selvfølgelig offentligtgøres, så vi kan se, hvem der er over middel, under middel eller på tingsgennemsnittet. Ligesom politikere tror, at den slags test er motiverende for børns læring, så må det i samme grad være motiverende for det politiske arbejde.

Uddrag af kronik af Troels Borring og Bjarne Lundager Jensen i Kristeligt Dagblad:

Efterskoleelever tæt på Påskeudstillingen Det vakte stor medieomtale, da en et-årig dreng for elleve år siden fik et billede udtaget til den censurerede Kunstnernes Påskeudstilling i Aarhus. Det samme var tæt på at lykkes for 30 efterskoleelever og deres billedkunstlærer Karen Fogtmann i år. De slap igennem de første runder, men nåede dog ikke helt til finalen.

Deres værk ”Let’s dream” er også navnet på årets gymnastikopvisning på Bjergsnæs Efterskole, hvor 30 efterskoleelever, som en del af opvisningen med bare bemalede fødder, betræder store plader. Det kommer der så flotte værker ud af, som juryen ved Påskeudstillingen i Aarhus i første omgang valgte at anerkende.

Vi fokuserer i stigende grad på test og målinger, for det er vigtigt, at vores unges åndsevner skal kunne kortlægges, tælles og kategoriseres. Vi tror, at øget kontrol med vores unge er det eneste middel, vi har, hvis vi i fremtiden skal kunne klare os i den globale konkurrence…. …Hvad vinder vi, hvis vi med kronisk skelen til Asien bygger vores uddannelsessystem på frygt for at tabe? ..Er vi i Vesten, herunder Danmark, blevet så bange for Kina og de andre asiatiske tigerøkonomier, at vi er ved at miste troen på vores eget uddannelsessystem?

Læs kronikken på www.facebook.com/efterskoleforeningen

Efterskolen · 24. april 2014

3

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Konkurrenceudsættelse af 10. klasse

Strib løber en succes hjem Strib Idrætsefterskole har netop afholdt DM for efterskoler i 10 km løb og været med til at gennemføre et lokalt motionsløb, hvor 2000 mennesker sled løbeskoene langs den lokale strandvej.

Sammen med Lillebælt Halvmaraton har eleverne brugt et par uger på at knokle med at arrangere de to løb. Eleverne har fungeret som tidtagere, mediefolk, fartmålere, teltbyggere og meget andet.

Begge arrangementer blev afviklet med stor succes, og efterskolen håber at kunne

arbejde videre med arrangementet også i fremtiden.

DM for efterskoler blev vundet af Anna Møller fra Hjemly Idrætsefterskole. Hun løb de 10 km i tiden 35.11 minutter. En tid som skaber respekt om den 16 årige efterskoleelev, da den kun er 20 sekunder langsommere end danmarksrekorden for 17 årige. Og endnu mere imponerende er det, da Anna Møller ikke løber særlig meget, men dyrker basketball.

Planer om Designhøjskole i Højer

Klank i samarbejde med AGF-fodbold

Design Efterskolen i Højer har ifølge JydskeVestkysten planer om at udvide aktiviteterne med en højskole. Aktuelt venter man på at få en godkendelse fra Kulturministeriet og håber at kunne byde første hold elever velkommen i februar næste år. »Højskolen er et unikt tilbud til unge med interesse for design og interaktiv kommunikation. De kan forvente høj faglighed kombineret med design og innovation,« siger forstander Kirsten B. Hansen fra Højer Design Efterskole.

Målet er, at de to designskoler på sigt skal udvikle et stærkt dna inden for design og innovation, skriver det vestjyske dagblad.

Klank Efterskole har en ny kunstgræsbane i Galten klar til det kommende skoleår, og samtidigt indleder de ifølge Århus Stifstidende et samarbejde med AGF. Efterskolen ansætter Lasse Vinning, der er uddannet lærer og træner med A-licens og tilknyttet AGF´s ungdomsafdeling som cheftræner. »Kombinationen af kunstgræs og en dygtig træner betyder, at eleverne på vores fodboldlinje får mulighed for at træne på et meget højt niveau de kommende år,« siger forstander Klaus Larsen til det østjyske dagblad.

4

Efterskolen · 24. april 2014

I Odense foreslår Claus Houden, der sidder som venstremedlem i kommunens Børn og Unge udvalg, at man diskuterer en såkaldt konkurrenceudsættelse af byens 10. klasser. Ideen er at lade private byde på driften af kommunens 10. klasser. »Det kunne være en efterskole, en erhvervsskole eller lignende,« udtaler Claus Houden til Fyns Amts Avis.

Den radikale Børn og Unge rådmand, Susanne Ursula ser positivt på ideen og fortæller, at forvaltningen allerede inden forslaget fra venstre har arbejdet på at undersøge mulighederne for at lade private byde ind på opgaven.

Det kræver imidlertid en lovændring eller en form for dispensation, hvis ideen skal realiseres.

Får bugt med madspildet På Vestfyns Efterskole arbejder man bevidst med at mindske madspildet. Efter måltiderne vejer skolens kok madresterne, inden de ryger i skraldespanden.

Det ser ud til at virke. Spildet har været nede på 655 gram for fem måltider, hvor skolens 40 elever og læreren tog for sig af retterne.

Forstander Marie Klit håber, at eleverne på denne måde forstår, at madspild ikke er nødvendigt, og at de øser mindre portioner op på tallerknerne fremover.

Projektledere sælger ideer på tid

Efterskole til Volleyball-WM

Eleverne i 10. klasse på Ryslinge Efterskole har netop afsluttet undervisningen på skolens projektlederuddannelse. I fire uger har eleverne arbejdet med produktog markedsføring for 20 virksomheder fra hele landet, og som afslutning på forløbet sælger eleverne deres ideer til virksomhederne. Salgstalen må kun vare 3 minutter, så der skal være tjek på budskaberne.

Eleverne fik som udgangspunkt for arbejdet udleveret navnet på en virksomhed og en løst defineret opgave. Eleverne Karen Buus, Frederik Schjerning og Toke Garlin fik til opgave at finde ud af, hvordan teknologivirksomheden Elcanic fra Ringe kan hjælpe ældre med trygt at blive boende længere i eget hjem. »Samarbejdet med Elcanic har været rigtigt godt. Direktøren ville virkelig gerne høre vores ideer,« udtaler Frederik Schjerning til Fyens Stiftstidende.

Ni drenge fra Sydvestjyllands Efterskole er taget til WM i volleyball for skolehold.

Turneringen afholdes i Portugal, og drengene spår ifølge JydskeVestkysten ikke sig selv de store chancer for at komme hjem med medaljer, men de ser frem til oplevelsen og glæder sig til at møde andre unge volleyspillere.

Forstander Leif Kruse fortæller, at han tidligere har været til turneringen som lærer på en anden efterskole, og at en del af de andre deltagere er noget mere eliteorienterede end den danske efterskole. »Rent sportsligt har vi nok ikke de store chancer. Men vi får helt sikkert en kæmpe oplevelse,« siger han til det vestjyske dagblad.

En anden elev synes, at det er en fantastisk måde at arbejde på. »Vi sætter selv rammerne for vores projekt, og vi refererer til gruppen, hvis vi har brug for hjælp i stedet for, at det altid skal være en lærer,« siger Karen Bruus til det fynske dagblad.

F I N A L SKIREJSER

DANMARKS BILLIGSTE FOR GRUPPER NEUKIRCHEN | 6 dg. alt inkl. fra MATREI | 6 dg. alt inkl. fra

1.998,-* 2.898,-

* Flexpriser gældende i udvalgte perioder.

Lise Pedersen er en af AlfA Travels eksperter i skirejser til Østrig. Hun har mere end 15 års erfaring med grupperejser og sidder klar til at hjælpe med tips og gode råd. Ring på gratis nummeret 80 20 88 70 eller skriv en mail til info@alfatravel.dk - www.alfatravel.dk.

Efterskolen_SKI_april.indd 1

C A L L AlfA Travel arrangerer Danmarks billigste skirejser for store grupper. Hvis I er fleksible med rejsedatoerne, starter priserne fra kun kr. 1.998,- pr. person. BEMÆRK! AlfA Travels priser på skirejserne er altid inklusiv: busrejse, indkvartering, halvpension, skileje og liftkort. Bestil tilpasset tilbud på jeres rejse idag!

AlfA Travel er ekspert i grupperejser for efterskoler, og vi laver skræddersyede rejser til hver enkelt gruppe. Vi laver skolerejser til det meste af verden, - og så er AlfA Travel et dansk, uafhængigt og privatejet rejsebureau. Har du en god idé, så kontakt os!

Vi bidrager gerne med sparring og gode råd.

Check ind i kampen om de bedste pladser og de laveste priser.

Uanset om I skal rejse i forsommeren, efteråret 2014 eller vinteren 2015, så er det nu, der skal bestilles tilbud.

RING GRATIS på kundenummeret 80 20 88 70 Se alle rejser og bestil tilbud på www.alfatravel.dk 4/4/2014 9:48:33 AM Efterskolen · 24. april 2014 5

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Minisamfund i Dronninglund

Ølgod satser på erhvervsklasse

Eleverne på Dronninglund Efterskole har i tre dage levet i et minisamfund, hvor de etablerede en bank, butikker, spisesteder og forskellige servicefag i de tre dage, projektet varede. Indtjeningen fra butikkerne blev sendt til banken, som holdt øje med, om en butik gav over- eller underskud. I tilfælde af underskud blev butikken lukket, og den skæbne overgik en biograf og en spillebule.

Ølgod Efterskole satser på at få en erhvervsklasse for 10.klasse elever i det kommende skoleår, skriver JydskeVestkysten. Der vil blive tale om et forløb, hvor eleverne veksler mellem almindelig undervisning og praktisk arbejde. Det konkrete indhold i den ny klasse vil komme til at afhænge af de unges uddannelsesønsker. Der kan blive tale om forløb, hvor der fokuseres på design, byggeri, metal, mekanik, ernæring og service.

Høvlens Hund og Ib Å Øse Efterskole er i fuld gang med prøverne til årets musical ’Høvlens Hund & Ib Å’, og hvis titlen på forestillingen virker bekendt, er det ikke helt forkert. Høvlens Hund og Ib Å er nemlig såkaldte striber af forfatteren Rune T. Kidde lavet som musicalkoncert med musik af bl.a. Nephew.

Musicalens tema er en hyldest til forfatteren, tegneren og fortælleren Rune T Kidde, der døde sidste år. Kidde`s fortælle – og billedunivers har henrykt masser af voksne og børn i årtier – og derfor har Øse Efterskole valgt at bruge hans fantastiske persongalleri i årets musical. Skolens 86 elever deltager alle i musicalen på den ene eller anden måde.

Nogle arbejder med scene og scenografi, andre syr kostumer eller spiller musik.

Nogle er skuespillere og en gruppe laver en dokumantarfilm om projektet.

Mobile laboratorier ud på østjyske skoler Efterskoler hitter i Thy De unge i Thy er ifølge Nordjyske Stiftstidende vilde med at gå på efterskole.

Hele 43,5 procent i det nordvestjyske tager på efterskole efter 9. klasse. Tallene er hentet fra den seneste opgørelse fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Thy. På landsplan er det kun 23 procent, der tager et tilsvarende valg.

6

Efterskolen · 24. april 2014

Mobil Labs er et undervisningstilbud, som skoler i det østjyske kan benytte sig af. Konceptet består af tre lastbiltrailere, der er indrettet som mobile laboratorier og kan bruges gratis i undervisningen på lokale skoler. Det er Insero i Horsens der står bag projektet, som nu forlænges med fire år. »Mobil Lab er et initiativ, som er udtænkt af undervisere for undervisere og er

derfor etableret på baggrund af lærernes egne behov og ideer. Vi kan se, at der er stor interesse for at bruge laboratorierne, fordi de giver eleverne mulighed for at arbejde med nye teknologier og dyrt udstyr, som skolen ikke selv kan stille til rådighed,« siger Anders Pagh, Insero Science Academys, projektleder af Mobil Lab. Mobil Labs har blandt andet besøgt Bråskovgaard Efterskole.

Rundt om folk

Efterskoleelever i EuropaParlamentet 24 elever fra Hårslev Efterskole tog midt i april til Strasbourg for at deltage i Euroscola, der er et projekt for skoleelever, med det formål at styrke de unges viden om Europa-Parlamentet. Konkret sker det ved, at de unge prøver at arbejde med europæiske problemstillinger i parlamentet.

Eleverne møder unge fra andre EU lande og erfarer på egen krop, hvordan de europæiske parlamentarikere arbejder.

En af de lærere, der er med på turen, udtaler til Sjællandske Slagelse, at eleverne ved en hel masse fra de daglige nyhedsmedier, og hun oplever, at de synes EU er interessant og vedkommende. »Men de kender ikke baggrunde og sammenhænge for det europæiske samarbejde. Jeg håber, at eleverne som en del af turen indser, at det europæiske fællesskab ikke alene er baseret på forskellige holdninger, men også på forskellige forudsætninger og såvel kulturelle som økonomiske baggrunde,« siger Louise Langkilde til det sjællandske medie.

Lars Kirkegaard, cand. scient. i idræt og sundhed, bliver ny mand i front for Bernstorffsminde Efterskole ved Faaborg. Lars Kirkegaard er 43 år og kommer fra en stilling som adjunkt ved Det Nationale Videnscenter Kosmos.

Han har igennem de seneste 20 år arbejdet med talent- og kompetenceudvikling og har i sine sidste ansættelser arbejdet med læringsledelse og organisationsudvikling. Han afløser forstander Inge Amelund, der går på pension.

Helle Blendstrup Johansen, 46, er ny forretningsfører på Bernstorffsminde Efterskole. Hun kommer fra en stilling som account manager hos Natex of Scandinavia.

Idrætsefterskolen i Hou - HMI - har lavet aftale med to af dansk håndbolds hotte profiler, toptræneren Morten Secher og 1. divisions topscorer Kristian Klitgaard fra Odder Håndbold. De to kommende HMI-lærere kommer med forskellig baggrund.

Morten Secher regnes blandt et af de største trænertalenter i dansk håndbold.

For to år siden overtog han ansvaret for Odder Håndbolds 1. divisionshold, som netop nu efter en forrygende sæson står med rigtig gode muligheder for at rykke op i ligaen. Kristian Klitgaard, der ud over håndbold arbejder som pædagog, har netop sluttet sæsonen som suveræn topscorer i 1. division med hele 161 mål.

Skuespiller Allan Olsen har været på besøg på Lomborg Gymnastik- og Idrætsefterskole for at give gode fif til eleverne I deres filmuge.

Professor ved CBS Ove Kaj Pedersen, manden bag lanceringen af begrebet konkurrencestaten, er blandt oplægsholderne, når Efterskoleforeningen i år arrangerer paneldebatter ved Folkemødet på Bornholm i juni.

Jens Peter Koefoed rykker fra et job som viceforstander ved Bornholms Efterskole til Campus Bornholm, hvor han skal være praktikcenterkoordinator.

Rundt om folk Navnenyt sendes i mail til redaktionen@magasinhuset.dk

DM i fodbold for efterskoler 26.-28. maj afholdes DM i fodbold for efterskoler på Glamsdalens Idrætsefterskole. Der er 24 kvalificerede pige- og drengehold. Der bliver fuld fart på dagene med fodbold 24/7, socialt samvær og løbende opdateringer på facebook, instagram og skolens hjemmeside, så alle kan følge med hjemmefra (glamsdalen.dk).

STUDIERABAT Lærerstuderende kan blive medlemmer af Efterskoleforeningen til halv pris.

Sammen med medlemskabet følger bladet Efterskolen 11 gange om året.

Prisen for medlemskab for lærerstuderende er kr. 125 om året.

Send mail til hs@efterskoleforeningen.dk med oplysning om navn, adresse og studieår.

Efterskolen · 24. april 2014

7

EfterskoleLANDSKAB

5 hurtige

Vi skal udfordre rammerne Lone Greve Petersen, formand for Efterskoleforeningens pædagogiske enhed og styrelsesmedlem om pædagogiske udfordringer på efterskolerne

?: Hvilke pædagogiske udfordringer rører sig i efterskoleformen lige nu

Den største pædagogiske udfordring lige nu er inklusion.

Alt for mange - både børn og voksne oplever at blive ekskluderet i vores målstyrede skole og højproduktive samfund. Det er både for den enkelte og for samfundet et tab.

Vi har med vores unikke rammer og særlige pædagogik mulighed for at bidrage til, at flere unge oplever at være en del af et fælleskab, hvor de både kan lære og være.

?: Efterskolen er et frit alternativ. Hvordan bør det komme til udtryk pædagogisk

Efterskolen er det ideelle pædagogiske laboratorium, der er højt til loftet, og eleverne har oven i købet selv valgt at komme. Derfor bør vi være ambitiøse og forfølge vore pædagogiske idealer. Vi skal “stå mål med”, hvad enten vores skole er prøvefri eller ej; men vi har mulighed for at udfordre de rammer, vi arbejder under og udnytte friheden til at sammentænke skolefag, inddrage valgfag og profilfag i undervisningen, skabe nye faglige sammenhænge og aktiviteter. Vi bør inddrage både lokalsamfundet og globale perspektiver.

?: Hvordan adskiller efterskolen sig fra folkeskolen for den professionelle lærer

Både i folkeskolen og i efterskolen er læreren forpligtet af professionsidealer, der pålægger en et ansvar for, at hver enkelte elev udfordres og udvikles optimalt såvel fagligt som personligt. Efterskolen er værdibåren, og derfor er 8

Efterskolen · 24. april 2014

der er en mere grundlæggende konsensus omkring den pædagogiske tilgang. Det er min erfaring, at det giver en mere kvalificeret pædagogisk diskussion og reflekteret praksis, fordi de grundlæggende pædagogiske spørgsmål ofte er afklaret.

?: Der er fokus på produktivitet og kvalifikationer.

Hvor bliver dannelsen af

Vores dannelsesperspektiv er flot formuleret i hovedsigtet: Livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Det er dét et efterskoleophold skal bibringe eleverne både gennem undervisning og samvær. Et efterskoleophold er, som vi fik beskrevet gennem et forskningsprojekt i 2011 “dannelse der virker”, fordi eleverne gennem de erfaringer, de får, udvikler selvtillid, selvværd og myndighed. Jeg tror i øvrigt, at dannelsesdiskursen vender tilbage, fordi vi har brug for det.

?: Hvad er du ellers optaget af?

Jeg er optaget af, hvordan nye lærere i efterskolen bliver indført i skoleformes særlige muligheder og opgaver. Det er en fantastisk chance at starte sit lærerliv på en efterskole, hvor der typisk er god mulighed for at udleve såvel pædagogiske idealer som personlige passioner, men det er også en stor opgave at være rollemodel, vejleder, lærer og ind imellem forældreerstatning. Efterskoleforeningen laver et kursus for nye lærere, hvor vi forsøger at adressere nogle af de dilemmaer, man uvilkårlig står i, samtidig med at kurset indfører i efterskoleformens tradition og historie.

Dansk · 7.-10. klasse

(20318) HS-EFTF10-2014

Skriv bedre!

NYHED

Tid til skrivning 1, 2 og 3 træner eleverne i at blive bedre til at udtrykke sig skriftligt og giver dem differentierede udfordringer inden for skriftlig dansk.

Hæfterne består af tekster og opgaver, fordelt på de fem grundlæggende måder at skrive på. Nemlig at skrive for at: • informere • beskrive • fortælle • argumentere • reflektere.

Elevhæfte 3 og fælles lærervejledning udkommer inden skolestart.

Materialet er en dansk oversættelse og bearbejdning af det anmelderroste norske materiale ’SKRIV’ af bl.a. forskeren Kjell Lars Berge.

Se uddrag af bøgerne på alinea.dk. alinea.dk · tlf.: 3369 4666

EfterskoleLANDSKAB

Det første år

Nye lærere:

Der er nok at se til, men det er fedt Ugen bliver især i begyndelsen fyldt ud, når man starter som ny lærer. Indtrykkene er mange og usikkerheden spiller en stor rolle, men langsomt finder man sine ben. Og jobbet er på mange måder fedt, siger et par nye lærere Tekst: S vend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

arbejdsliv

Undervisning, forberedelse, efterbehandling, forældrekontakt, konfliktløsning og weekendvagter kan i perioder dræne de fleste lærere for energi. Og for nye lærere sker det i begyndelsen i en grad, så der knap bliver plads til andet end arbejdet.

Dorte Thorhauge, der er ny lærer på Rønde Efterskole, syntes da også, at hun havde nok at se til de første måneder. »Da jeg startede, havde jeg ikke noget liv ud over skolen. Det kunne stresse mig bare at skulle noget en aften, selv om det egentligt var noget, jeg gerne ville,« siger hun og tilføjer, at det handlede om, at hun var fyldt op. Ikke så meget om at hun ikke havde huller og frirum i løbet af ugen »Jeg havde så meget i hovedet, at jeg ikke kunne rumme mere, så det var mental træthed,« siger hun og fortæller, at det løsnede op omkring efterårsferien, som var den mest tiltrængte ferie, hun nogensinde har haft. »Men samtidigt kunne jeg godt lide arbejdet. Lide samværet med elever.

Lide stemningen på skolen. Og jeg synes, at både ledelse og kolleger støttede det, de kunne,« siger Dorte Thorhauge.

10

Efterskolen · 24. april 2014

Overforberedt Morten Skipperud, der også er ny lærer på Rønde Efterskole, synes ligeledes, at ledelse og kollegerne støttede. Og han synes helt klart, at han havde nok at se til. For ham var det især forberedelsen, der fyldte meget. »Det overraskede mig, hvor meget tid man skal bruge på at forberede sig. Nogle gange bruger jeg mere end to timer på at forberede en enkelt lektion,« siger han. Blandt andet fordi han ikke altid ved, hvor lang tid de forskellige aktiviteter reelt fylder i undervisningen. »Ofte overforberedte jeg mig for at være helt sikker på at have nok,« siger han og fortæller, at han er rigtig glad for at være efterskolelærer.

Rekrutteret på grund af badminton Morten Skipperud tumlede på seminariet med ideer om at blive fuldtids badmintontræner i stedet for lærer. Og i praktikken søgte han Rønde Efterskole netop på grund af skolens badminton satsning. Da skolen fik brug for en lærer til badmintonlinjen ringede de til Morten Skipperud, og nu er han en del af teamet omkring badminton og særdeles tilfreds med, at han kan kombinere interessen for ketchersporten med et lærerliv. »Det er fedt at have bevæget sig fra at være usikker på, om jeg overhovedet vil-

le være lærer til som nu at håbe, at det er noget, jeg skal lave de næste mange år,« siger han.

Altid villet efterskolen Dorte Thorhauge håber også på en lang karriere som efterskolelærer. Hun har siden sin egen efterskoletid vidst, at hun gerne ville være lærer på en efterskole. I praktikken gik hun derfor efter en efterskole og fik plads på Rønde Efterskole.

Da skolen stod og manglede en tysklærer, slog hun til, selvom hun stadig studerede på seminariet. »Jeg læste det sidste år på seminariet, samtidigt med at jeg arbejdede her i en deltidsstilling,« siger hun og fortæller, at hun derefter var heldig, at der blev plads til at fortsætte som fuldtidsansat.

Tæt relation til de unge »Jeg føler mig heldig, fordi jeg synes, det er et fedt job,« siger Dorte Thorhauge, der peger på det tætte samvær med eleverne, som den helt store gevinst ved efterskolearbejdet. »Det er fantastisk at få lov at være tæt på og følge den udvikling, de unge gennemgår, mens de er her,« siger hun og tilføjer, at det desuden er givtigt for undervisningen, at man har en tæt relation til eleverne i hverdagen. »At jeg er sammen med de unge i hverdagen og måske laver aerobic med dem •

Det tætte samvær med eleverne er noget af det, Dorte Thorhauge sætter mest pris på ved arbejdet som efterskolelærer. Den relation, man for eksempel opbygger under en kamp i bordfodbold, kan overføres til undervisningen.

Efterskolen · 24. april 2014

11

EfterskoleLANDSKAB

Det første år

på en aftenvagt, gør det lettere at lave god undervisning,« siger hun.

Morten Skipperud er enig og peger på, at det på efterskolen er let at få løst eventuelle konflikter med det samme. »Man har tid til eleverne, og hvis man har en elev, der er ked af det, eller der har været en situation, som man er nødt til at følge op på, så kan man opsøge den unge på værelset, og få det ud af verden med det samme,« siger han og fortæller, at Rønde Efterskolen har fokus på det relationelle.

Kontaktlærerarbejdet kan være krævende »I løbet af året har en psykolog givet teoretiske oplæg og sparret med lærergruppen i forhold til nogle af de relationelle udfordringer, vi indlysende nok står med,« siger Dorte Thorhauge og fortæller, at det har været en rigtig god oplevelse, dels fordi meget af den teori, hun havde på seminariet, pludselig gav mening i praksis, men også fordi opgaven som kontaktlærer ind imellem kan være udfordrende. »Det kom bag på mig, hvor krævende arbejdet som kontaktlærer og konfliktløser kan være, og det var ikke noget, jeg var forberedt på fra seminariet,« siger hun og forklarer, at hun var noget famlende, da hun første gang skulle ringe til en forælder med en vanskelig besked.

Den svære samtale »Jeg synes, det var mærkeligt og grænseoverskridende, at jeg, der kun var 25 år skulle fortælle en voksen mand, hvordan det måske ville være godt, at han behandlede sin datter,« siger Dorte Thorhauge. Hun søgte hjælp hos ledelsen, som lyttede til hende, og rådede hende til bare at fortælle, hvad hun lige havde fortalt dem. Og det gjorde hun så. »Faderen lyttede til min store overraskelse til mig, og det blev en rigtig god samtale, som også var med til at løse et problem for datteren,« siger hun og tilføjer, at hun lige i det øjeblik blev helt høj og tænkte: »Så, nu er jeg faktisk rigtig lærer.« 12

Efterskolen · 24. april 2014

Stolt når det lykkes Morten Skipperud fortæller, at han indlysende nok også er spændt på, hvordan det vil gå, hvis han skal fortælle forældrene et eller andet ubehageligt, og han bliver stolt, når samtalerne lykkes. »Det er sjovt at opleve, at nogle forældre i samtalen tror, man har været lærer i mange år. Så bliver man sådan lidt stolt,« siger han og tror, at det hænger sammen med, at man alligevel har mere at komme med, end man måske selv tror. At man har en vis ballast. »Måske er det også fordi, man, når man vælger at blive lærer, har nogle solide kompetencer på det relationelle plan,« siger han og tilføjer, at han er rigtig glad for den støtte han får af både ledelse og kolleger.

Respekteret af kollegerne »Jeg er blevet taget godt imod her på skolen, og jeg synes, man bliver respekteret af kollegerne. Hvis jeg kommer med noget, lytter de til mig,« siger Morten Skipperud, som synes, at det er rart at kunne læne sig lidt op af de mere erfarne kolleger både fagligt og pædagogisk. »Vi har også møder, hvor vi i faggruppen sparrer med hinanden. Det er rigtig godt,« siger han og peger desuden på en hjemmeside, hvor alle lærere lægger materialer og ideer ud, som en rigtig god hjælp i forberedelsen. »Og så er det rart med en altid åben dør til ledelsen,« siger han.

Holder lidt igen som ny Dorte Thorhauge er også glad for den åbne dør og føler sig respekteret på skolen, men fortæller at det som ny lærer ind imellem kan være en balanceakt, hvor meget og hvordan man skal blande sig i faglige og pædagogiske diskussioner. »Når man ikke er helt sikker på, om man også er på skolen i det kommende skoleår, kan man godt trække sig lidt i nogle diskussioner,« siger hun, men tror mest at det er noget, man selv overvejer og ikke så meget noget, som kollegerne tænker. »Jeg tror i virkeligheden, det er udtryk for den usikkerhed, man ofte føler som ny lærer,« siger hun.

Fake it till you make it Og usikkerheden har været med fra begyndelsen. »Jeg kan huske, at det i ugen op til, at jeg skulle begynde herude, gik op for mig, at jeg nu skulle være rigtig lærer,« siger Dorte Thorhauge, der talte en del med vennerne om sin usikkerhed. »De sagde bare - ”fake it till you make it” - og i en eller anden forstand gav det mening. I hvert fald har der været stunder, hvor jeg til en vis grad har efterlevet rådet,« siger hun og tilføjer, at usikkerheden heldigvis fortager sig i takt med, at man får flere og flere erfaringer. »Jeg kan mærke, at jeg får styr på mere og mere, og der er allerede ting, som jeg næste år vil lave på en ny måde,« siger hun og synes, at det er fedt, at tingene udvikler sig. �

Morten Skipperud blev ansat på grund af sine kompetencer indenfor badminton, som altid har fyldt meget i hans liv.

Nu er han del af Rønde Efterskoles badmintonteam og underviser en stor del af sin tid i hallen.

storby

”

skolerejsen begynder på www.unitasrejser.dk troværdighed ærlighed tryghed

Alt klappede og fungerede

Retur fra en vellykket sommerskole i Ungarn. Alt klappede og fungerede. Elever og voksne havde en rigtig god tur, så stor tak for et godt stykke arbejde, der gjorde, at vi voksne på turen kunne koncentrere os om det pædagogiske arbejde.

Det har været en fornøjelse at benytte jeres rejseselskab. Jeg vil klart bruge jer igen samt varmt anbefale jer til mine kolleger.

Mai Sørensen, Bogø Kostskole

Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk

Få råd og vejledning til skolerejsen Vini, Niels og Klaus Skoleafdelingen

EfterskoleLIV

Arbejdstid

Vejstrup prøver fuld tilstedeværelse af Både ledere og lærere ser muligheder i den fulde tilstedeværelse. Nu skal det prøves af, og tiden må vise, om det er den bedst egnede måde at sikre en bedre skole. Hvis noget viser sig at være uhensigtsmæssigt, vil man kigge nærmere på, om det kan gøres på en anden måde Tekst: S vend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

Lærerne på Vejstrup Efterskole kan se frem til at være noget mere på skolen i det kommende skoleår. Skolen vil praktisere fuld tilstedeværelse for alle lærere. Ifølge tillidsrepræsentant, Jan Hannibal, er det ikke noget lærerne har haft et indtrængende ønske om, men når nu det skal være, vil de se på, hvilke muligheder der er i det. »Nu er det sådan, det bliver, og så er vi indstillet på at få det bedste ud af det,« siger han og forventer, at det vil gøre det lettere at mødes med kollegerne og derved give bedre mulighed for faglig sparring og lærersupervision.

14

Efterskolen · 24. april 2014

»Jeg kan også forestille mig, at jeg i for eksempel fysik kan gå med ind hos en kollega og være med i undervisningen,« siger han og tror, at den fulde tilstedeværelse har potentiale til at udvikle og sikre en bedre skole.

Rigide regler stod i vejen for udvikling For forstander, Esben Jensen, er målet med den fulde tilstedeværelse netop at udvikle skolen. Han synes, at de gamle arbejdstidsregler var for rigide og ofte stod i vejen for udviklingen af undervisningen.

»Der ligger en masse muligheder i at tænke lærerrollen på en ny og anderledes måde,« siger han og forklarer, at han gerne vil udvikle lærerprofessionen, give bedre muligheder for lærersamarbejdet, for udviklingen af lærerteam, for fagsamarbejdet, for lærersupervison og for den fælles forberedelse. »Jeg ser gerne nye måder at tænke læringsrum på. Så man for eksempel nogle gange kan være få lærere om mange elever og andre gange mange lærere om få elever,« siger han og tilføjer, at meget af dette tidligere kun kunne udvikles, hvis den enkelte lærer var indstillet på det.

Daimi Barsballe tror, at der vil være ting, som bliver lettere at få til at fungere med den fulde tilstedeværelse, men hun skal lige vænne sig til tanken og frygter, at hun ikke får den samme tid som tidligere til sine egne børn, fordi hun ikke mere kan arbejde om aftenen.

Jeg kan godt frygte, at jeg kommer til at se mindre til mine egne børn, fordi jeg ikke længere kan lægge min forberedelse, når de er lagt i seng Daimi Barsballe

»Den fulde tilstedeværelse giver for mig at se langt bedre muligheder for, at alle kan trække samme vej,« siger han.

River plastret af i en bevægelse »Det kan måske virke lidt underligt, at vi på skoleområdet går mod fuld tilstedeværelse, når man mange andre steder i samfundet går efter hjemmearbejdspladser og fleksibilitet,« siger Esben Jensen, som tror, at det måske kan være nødvendigt at gå den vej for at lande det rigtige sted. »Der var behov for ændringer, og man kan sige, at vi nu river plasteret af i en bevægelse og starter med fuld tilste-

deværelse, men om det ender med at se anderledes ud om fire fem år, det ved jeg ikke nu,« siger han og forklarer, at det er vigtigt hele tiden at følge processen tæt og ændre på de ting, der viser sig at være uhensigtsmæssige. »Vi har formuleret vores vision i noget, vi kalder Vejstrup 2018, hvor målet er at gøre undervisningen mere kvalificeret for eleverne, og hvor udgangspunktet har været, den udvikling skolen i forvejen var inde i,« siger han og tilføjer, at ingen jo har prøvet det før, og at det derfor er vigtigt at følge processen meget nøje.

• Efterskolen · 24. april 2014

15

EfterskoleLIV

Arbejdstid

Vi skal indlysende nok være her omkring de 37 timer om ugen, og selvfølgelig skal vi passe vores undervisning og vores møder, og hvad der ellers er, men resten af tiden bør vi kunne administrere selv Jan Hannibal

Jan Hannibal er sikker på, at det med fuld tilstedeværelse bliver lettere at mødes med kollegerne, og han forventer, at kollegial sparring og lærersupervision kan være med til at kvalificere undervisningen.

Aner ikke hvad vi taler om Daimi Barsballe, der er lærer på Vejstrup Efterskole, betoner ligeledes vigtigheden af, at der kontinuerligt bliver holdt øje med, om tingene udvikler sig i den rigtige retning. »Hvis vi tror, vi har en løsning, som starter efter ferien og ikke kan ændres, er vi nok naive. Vi aner jo i virkeligheden ikke, hvad vi taler om her, så hvis ikke vi evaluerer, diskuterer og ændrer undervejs, giver det ikke megen mening,« siger hun og ser gerne, at der bliver plads til en vis grad af fleksibilitet.

Vejstrup Efterskole Skolen lægger vægt på at have en stærk profil i gymnastik og boglige fag. Skolen har 232 elever

16

Efterskolen · 24. april 2014

Fleksibilitet »Vi kan jo ikke alle være til stede fra otte til seksten hver dag, så der bør være mulighed for, at den enkelte kan flekse noget af sin tid. Jeg er for eksempel vejleder og bruger noget ekstra tid på specielle tidspunkter af året, og det må jo betyde, at jeg i andre uger er knap så

meget på skolen,« siger Daimi Barsballe og peger på, at tillid mellem ledelse og lærere i den forbindelse er vigtigt.

Tillidsrepræsentant Jan Hannibal er enig og forestiller sig, at lærerne kan rykke rundt på dele af deres arbejdstid. »Vi skal indlysende nok være her omkring de 37 timer om ugen, og selvfølgelig skal vi passe vores undervisning og vores møder, og hvad der ellers er, men resten af tiden bør vi kunne administrere selv,« siger han og håber, at ledelsen i den forbindelse har tillid til, at læreren løser den opgave forsvarligt. »Alle lærere kan selvfølgelig ikke være her på samme tid. De må nødvendigvis møde på forskellige tidspunkter, men vi vil sikre, at læreren kan mødes i de nødvendige sammenhænge, og hvis det viser sig, at nogle lærere er nødt til at flytte timer fra et tidspunkt til et andet for at få det til at hænge sammen, vil vi som udgangspunkt have tillid til, at det

er det rigtige at gøre« siger Esben Jensen og tilføjer, at det ikke er meningen, at lærerne skal undervise mere end nu.

Ingen spareøvelse »Vi er ikke i gang med en spareøvelse,« siger Esben Jensen, der forestiller sig, at den rationalisering, der kan være ved at arbejde med differentieret forberedelse, deles på en ny måde. »Det kan være, at en lærer skal være aktiv medspiller i en lektiecafe eller arbejde med noget lærersupervision,« siger han og forklarer, at en rationalisering ikke skal bruges til, at nogle lærere for eksempel skal have flere timer i engelsk. »Men vi vil gerne prioritere noget mere tid til, at elever og lærer kan være sammen,« siger han.

Mere sammen med eleverne Daimi Barsballe er sikker på, at lærerne vil komme til at være mere sammen med eleverne.

»For eksempel tror jeg, at vi i langt højere grad end nu vil spise sammen med eleverne, og det kan være med til at gøre kontaktlærerarbejdet lettere,« siger hun, men ellers forventer hun sig mest af de muligheder, der ligger i supervisionen og ser frem til et tættere lærersamarbejde omkring fagene. »Jeg tror på, at der er ting, der bliver lettere at få til at fungere, men jeg skal også lige vænne mig til tanken om den fulde tilstedeværelse,« siger hun.

Nyt privatliv »Jeg kan godt frygte, at jeg kommer til at se mindre til mine egne børn, fordi jeg ikke længere kan lægge min forberedelse, når de er lagt i seng,« siger Daimi Barsballe og tilføjer, at hun også kan være usikker på, om der bliver den nødvendige ro på skolen til at koncentrere sig om sin forberedelse. »Vi er jo forskellige, og jeg skal have meget ro, når jeg arbejder,« siger hun og •

Vejstrup Efterskole er midt i processen og arbejder aktuelt med Tilstedeværelse: Alle lærere har hele deres arbejdstid på skolen.

Differentieret forberedelse: Forberedelsestiden differentieres.

Samme arbejdsopgave giver samme forberedelsestid. Men der arbejdes ikke med en faktor for de enkelte opgaver. Forberedelsestiden aftales i dialogen mellem den enkelte lærer og ledelsen.

Tidsregistrering: Målet er at registrere så lidt som muligt. Når opgavebeskrivelsen er lavet, udarbejdes et ugeskema og en årsplan, og derefter forestiller ledelsen sig, at tidsregistreringen kan lægges væk og kun tages frem, hvis der viser sig specielle situationer, der kræver, at man rokerer om på den enkeltes opgaver. Man forudser, at ledelsen i løbet af året kan blive nødt til at lave visse prioriteringer og omrokeringer for enkelte lærers arbejde.

Aftaler med TR: Der bliver kun indgået aftaler med TR i forhold til ny løn. Men ledelsen anser tillidsrepræsentanten for at være en meget vigtig person i forhold til arbejdsmiljøet på skolen. Nye tiltag eller ændringer på skolen vil derfor som udgangspunkt altid blive diskuteret med tillidsrepræsentanten.

De fysiske rammer: Skolen er i gang med i eksisterende lokaler at indrette arbejdspladser til lærerne. Der kommer ikke en arbejdsplads til hver lærer, men der skabes mulighed for at arbejde alene i rolige omgivelser, og der etableres forskellige møderum. Lærerne har været med til at udarbejde en plan for, hvordan det bedst gøres, og skolen investerer adskillige hundrede tusinde kroner i ombygningen.

Forstander Esben Jensen håber, at han med den fulde tilstedeværelse kan komme tættere på de pædagogiske processer.

Processen: Ledelsen har udarbejdet en vision for skolen, og en plan for hvordan skolen kan udvikle sig med den fulde tilstedeværelse. Oplægget er præsenteret for lærerne dels drypvis på de almindelige lærermøder og dels på to temadage i december og en i februar. De ting, der er kommet frem undervejs, er blevet indarbejdet i oplægget til det kommende møde.

Lærerne har desuden holdt et møde uden ledelsen, hvor de formulerede deres forventninger og afleverede dem til ledelsen.

Efterskolen · 24. april 2014

17

EfterskoleLIV

Arbejdstid

Der var behov for ændringer, og man kan sige, at vi nu river plasteret af i en bevægelse og starter med fuld tilstedeværelse, men om det ender med at se anderledes ud om fire - fem år, det ved jeg ikke nu Esben Jensen

er lidt bekymret for, om hun kan lægge arbejdet fra sig, når hun forlader skolen. »Det er jo en kulturændring, som helt sikkert vil tage tid at få under huden,« siger hun.

Jan Hannibal håber også, han kan holde fri, når han går hjem, og tænker, at det måske kan være en af gevinsterne ved de nye arbejdstidsregler. »I dag giver jeg jo mit nummer til for-

ældrene, og det betyder, at man nogle gange bliver forstyrret derhjemme, men næste år får de bare min mail, og så vil jeg besvare eventuelle henvendelser, når jeg er på arbejde,« siger han og tilføjer, at han også håber at kunne blive mere effektiv, når han nu skal nå det hele på skolen. »Jeg er jo for eksempel nødt til at nå min forberedelse, inden jeg tager hjem,« siger han og tilføjer, at han gerne havde været foruden den nye aftale Ridser i lakken »Nu er den her, og så skal vi også nok få det til at fungere, men vi er noget præget af måden, det hele skete på,« siger Jan Hannibal og fortæller, at der i forbindelse med konflikten ind imellem var noget knas i kommunikationen. »Der opstod en del misforståelser her på skolen, og det har givet nogle ridser i lakken, men jeg synes, at det går den rigtige vej,« siger han og føler, at ledelsen lytter til de bekymringer lærerne har. »Lige efter konflikten frygtede jeg, at vi ville komme til at kaste med tallerknerne, men sådan har det ikke været,« siger han og forklarer, at han har tillid til, at ledelsen vil det bedste for skolen og eleverne, og at de ved, det kun kan lade sig gøre, hvis der er et anstændigt arbejdsmiljø på skolen.

Sprudlende undervisningsmiljø Esben Jensen vil gerne sikre et godt arbejdsmiljø, derfor ser han også tillidsmanden, som en vigtig person under den nye arbejdstidsaftale. »Vi skal ikke lave aftaler om andet end ny løn, men jeg forestiller mig, at alle nye tiltag bliver diskuteret med tillidsrepræsentanten,« siger han og håber, at den nye aftale kan være med til at udvikle et sprudlende og motiverende undervisningsmiljø, og at han selv kommer tættere på de pædagogiske processer. »Jeg håber at der bliver mere tid til den pædagogiske ledelse, det har været svært at finde plads til tidligere,« siger han. �

18

Efterskolen · 24. april 2014

På opdagelse med iXplore iXplore er en ny generation af digitale systemer til geografi, biologi og fysik/kemi. Med iXplore får du adgang til komplette systemer, der sikrer progression, sammenhæng og tværfaglighed i naturfagsundervisningen fra 7.-9. klasse.

iXplore kan bruges på iwb, pc, mac, iPad, Android-tablets og smartphones.

Tre digitale systemer iXplore til overbygningen består af iXplore Geografi, iXplore Biologi og iXplore Fysik/kemi – i alt 9 websites med komplette læringsforløb.

For hvert klassetrin findes tre fællesfaglige emner, der åbner for tværfagligt samarbejde. iXplore sælges i klasseabonnementer.

Med iXplore får du adgang til: • • • • •

Interaktive systemer med kernestof Opgaver, aktiviteter, quizzer og adaptive test Oplæsning af tekst, animationer, videoer og leksika Notefunktion, logbog og kommunikationsmodul Lærervejledninger og evalueringsmoduler

Gratis prøveabonnement Bestil en måneds gratis prøveabonnement på www.goforlag.dk/prøveabonnement.

www.goforlag.dk

Løst & fast

Frikvarter

Små medieproduktioner Med det nye digitale læringsværktøj SmåP får lærere og elever i grundskolen et enkelt online værktøj med foreløbigt 27 læringsaktiviteter til små medieproduktioner »Vores erfaring er, at lærere finder det tidskrævende og kompliceret at arbejde med digitale medier i skolen. Derfor har vi skabt et enkelt online værktøj, hvor man ikke behøver at lave store medie-produktioner, hvor alle kompetencer skal i spil. På få lektioner kan man i stedet arbejde med bare én af mediernes kernekompetencer ad gangen. Og så er SmåP et værktøj, som kan bruges i alle fag af alle lærere - med eller uden medieerfaring”, udtaler Susanne Wad, pædagogisk leder på Station Next, der står bag lanceringen.

SmåP guider lærerne med læringsmål, kompetencekrav, udstyrslister og tips til evaluering.

Samtidig er det nemt for lærerne at undervisningsdifferentiere, da der findes læringsaktiviteter på tre mediefaglige niveauer.

Nyt online værktøj til små medieproduktioner i alle fa

Krigsfestival

20

Efterskolen · 24. april 2014

www.småp.dk

»Selvfølgelig kan man det. En festival er ikke en fejring – det er en formidlingsform, der kan bruges til at sætte fokus på et tema eller en kunstform. Lige netop krig er jo et fænomen, vi oftest møder i skolebøger, dokumentarer eller nyhedsudsendelser. Vi vil gerne have de menneskelige dimensioner med – og med festivalformen hente historien ned i øjenhøjde og gøre den levende,« siger Ulla Tofte Fra 5.-21. september 2014 sætter Golden Days festivalen fokus på både krigen som urkatastrofe, på Danmark som puslingeland - og på hele den chokbølge af forandringer, krigen medførte

Helt Gratis!

I år er det 100-året for første verdenskrig, et dystert jubilæum, der vil blive markeret over hele verden.

I den anledning sætter den danske Golden Days Festival spot på kulturliv, hverdagsliv og mentalitet i de turbulente krigsår, der som et mentalt big-bang vendte op og ned på vores forståelse af verden og af mennesket. I forbindelse med festivalen tilbydes blandt andet efterskolerne en række undervisningstilbud.

Men kan man overhovedet lave en festival om krig? Sammenstillingen har fået nogle til at spærre øjnene op, når begreberne krig og festival sættes sammen. Men Golden Days direktør, historiker Ulla Tofte er ikke i tvivl om vigtigheden af at tage fat på det alvorlige emne.

.

Du kan få mere viden på: www.goldendaysfestival.dk

27 aktiviteter til over 100 lektion SmåP er til undervisere i alle fag!

Greb om forfatterne er en fin lille håndbog fra Alinea, som gennemgår forfatterskaber, genrer og teksttyper fra 1600-tallet til Anders Bodelsen og Vita Andersen.

I det nye år vil jeg leve af mine indtægter, om det så skal være nødvendigt at låne penge for at klare det Mark Twain

Tag klassen med til Afghanistan Skønt Danmark siden 2001 har investeret over 20 milliarder kroner i militær og civil bistand til Afghanistan, så ved de fleste danskere fortsat meget lidt om det konflikthærgede land. Det vil Moesgaard Museum ved Aarhus lave om på.

Museets etnografiske afdeling har en lang og stolt tradition for Afghanistan-forskning. Denne viden gøres nu tilgængelig i et digitalt, farverigt og lettilgængeligt format - som i forhold til undervisning også kan kombineres med museets tilbud om foredrag, temadage og udlån af UNESCO-Samlingerne.

Moesgaard Museum har lanceret en ny webportal om Afghanistan: www.moesmus-afghanistan.dk.

Det er en oplysningsportal for alle interesserede, men især elever i 7.-10.klasse og gymnasiet.

Fond vil styrke kreative elementer i undervisningen LB Fonden målretter i år sin støtte til en styrkelse af de kreative elementer i undervisningen. »Høj faglighed er grundlaget for at kunne tænke kreativt – hvordan får vi i højere grad faglighed og kreativitet til at spille sammen i undervisningen,« lyder det fra fonden.

Der vil blive lagt vægt på at yde støtten til projekter, som sigter mod at skabe pædagogisk udvikling med et fremtidsorienteret perspektiv.

Der er i 2014 1 million kroner til uddeling i én stor og en række mindre portioner.

Hovedtemaet medfører ikke, at ansøgninger om andre emner udelukkes.

Uddeling finder sted 11. december 2014. Ansøgningsskema skal rekvireres på www.lbforeningen.dk og indsendes senest 15. september.

Slut med blanketter og tunge arbejdsgange mellem arbejdsgivere, ansatte og politi. Fremover kan de såkaldte børneattester, som indeholder oplysninger om visse seksualforbrydelser begået mod børn under 15 år, hentes digitalt på: politi.dk

Østeuropæere vil etablere højskoler Højskolens idealer giver inspiration vidt omkring i Europa. Særligt tidligere elever fra de østeuropæiske lande forlader de danske højskoler med ideer og erfaringer, de vil gøre til virkelighed i deres hjemlande. Højskolen kan igen blive en eksportsucces, skriver Højskolebladet.

Det er de mange unge østeuropæere, som kommer som elever på de danske højskoler, det tager tilbage til deres oprindelsesland med ambitionen om at udbrede den særlige danske skoleform. »Vi er meget motiverede for at sprede ideen om uformel uddannelse i vores formelle skolesystemer,« fortæller Darja Pangri fra Slovenien til Højskolebladet. Sammen med fem andre tidligere højskoleelever leder hun i øjeblikket efter det rigtige sted i Slovenien til at etablere højskolen. Ideen er, at højskolens samtalebaserede og uformelle læringsrum giver bedre betingelser for samfundsengagement og personlig motivation end det mere konservative uddannelsessystem i landet i øvrigt giver mulighed for.

Svinetræning

”Svinetræning” er en bog af Peter Løwenstein og Jens Bojsen-Møller, hvor de beskriver en ny træningsform, der er sjov og stærkt motiverende. Det hedder ”svinetræning”, fordi det er svinehård, effektiv træning, og fordi man ind imellem roder rundt på jorden og bliver beskidt. Svinetræning foregår altid udendørs, og selv om det hviler på et solidt, fagligt grundlag, så er det sjovt, anderledes, lidt skørt og lidt vildt. Og så er man glad som en gris, når man er færdig med at træne.

I bogen er der råd og vejledning, inspiration til øvelser og træningsprogrammer til alle niveauer fra begynder til ekspert. Svinetræning kræver intet særligt udstyr. Alle kan være med, og det er bare med at kaste sig ud i svineriet.

Efterskolen · 24. april 2014

21

EfterskoleLIV

Inklusion

Nyt projekt skal professionalisere efterskolernes inklusion Otte efterskoler skal i næste skoleår arbejde intensivt med inklusion. De deltager i ‘Den inkluderende efterskole’, et projekt, der med viden og uddannelse af medarbejderne skal kvalificere skolernes inklusionsindsats Tekst: Sally Hilden, journalist

redaktionen@magasinhuset.dk Foto: Ivan Riordan Boll

22

Efterskolen · 24. april 2014

Projektet ’Den inkluderende efterskole’ er sat i verden af FSL og Efterskoleforeningen og finansieret af FUSAmidler.

26 efterskoler har søgt om at være med, og otte efterskoler er blevet valgt ud.

Projektet foregår i skoleåret 2014/15, hvorefter det vil blive evalueret.

Efterskolerne vil blandt andet: • Få besøg og bistand fra eksterne skoleudviklingskonsulenter.

• Indgå i netværk med syv andre efterskoler, der ønsker at arbejde strategisk med inklusion.

• Indgå i læringspartnerskab med 1 anden efterskole med gensidige besøg i løbet af projektet.

• Deltage i fem kursusog arbejdsdage for op til fem medarbejdere.

Deltagerne vil blive indført i specialviden samt erfaringsudveksling.

• Få kvalificeret en medarbejder på egen skole som ressourceperson på inklusionsområdet.

De deltagende skoler forpligter sig desuden på at formidle deres nye viden videre til andre efterskoler, når forsøget er slut.

I år har Midtjysk Efterskole haft en elev med ADHD. Ethvert efterskolemenneske ved, at det kan være vanskeligt for et ADHD-diagnosticeret ungt menneske at gennemføre et efterskoleophold. Men i april måned går pigen stadig på skolen – og hun trives. Det skyldes, mener forstander Bo Thorup, at man på Midtjysk Efterskole har arbejdet aktivt med inklusion gennem flere år. For eksempel bruger man dialog som værktøj, og en tæt dialog med den unge, med forældre og med kommunen er sat i system, fortæller han. »Vi kender til pigens situation og har på forhånd afsat ekstra ressourcer til samtaler med hende. Det betyder, at vi hele tiden har en tæt kontakt med pigen, og det er med til at gøre hende tryg,« siger han.

Men selvom Midtjysk Efterskole tilsyneladende har godt fod på inklusionsarbejdet, har skolen alligevel valgt at være en del af Efterskoleforeningen og FSL’s projekt ”Den inkluderende Efterskole”. »Vi vil gerne være en inkluderende efterskole. Det betyder, at vi arbejder aktivt med inklusion, ofte med succes.

Men vi vil gerne professionalisere vores inklusionsarbejde, og derfor har vi valgt at deltage,« siger han.

Faglig viden skal skabe sammenhæng Projektet, der bliver skudt i gang i slutningen af maj, som løber frem til sommeren 2015, skal ifølge en beskrivelse på Efterskoleforeningens hjemmeside give skolerne ”støtte til omstillingsprocesser indenfor inklusion”. Den nye inklusionslovgivning, der trådte i kraft den 1. januar 2013, stiller nemlig nye krav til skolernes faglighed. Alle skoler skal nu tilbyde specialundervisning, hvis de har flere end fem elever, som er omfattet af inklusionslovgivning. Desuden er det ikke længere PPR, der skal vurdere de elever, der hører under inklusionslovgivningen – det er i stedet skolerne selv, fortæller Maren Ottar Hessner, pædagogisk konsulent i Efterskoleforeningen.

»Det her er en markant ændring for efterskolerne. Vi ved, at mange skoler har arbejdet spredt med inklusion, men de mangler at skabe en sammenhæng mellem det, de gør,« siger hun.

Og det stemmer godt overens med Midtjysk Efterskoles ambitioner for det kommende skoleår, siger Bo Thorup. »Tag for eksempel vores ADHD-elev fra i år. Det er lykkedes os at inkluderede hende socialt, og hun fungerer nu godt med resten af eleverne, men fagligt halter det stadig. Det er vores mål, at elever under inklusionslovgivningen fra næste år vil blive inkluderet både fagligt og socialt«, siger han.

For Bo Thorup handler det om at få mere viden. For det er den faglige viden, der skal sætte retning på inklusionsarbejdet, mener forstanderen: »Vi bygger meget af vores arbejde på erfaringer, men vi har brug for mere viden, hvis det virkelig skal rykke.« Inklusion over lovens grænser Efterskoleforeningens ønske er, at efterskolerne fremover vil inkludere ”ud over den smalle lovgivning”, som Maren Ottar Hessner udtrykker det. »Vi arbejder allerede nu helhedsorienteret med de unge i kraft af vores døgntilbud, så vi har virkelig mulighed for at rykke på det her felt, hvis vi forsøger at raffinere det, vi allerede gør,« siger hun.

Den opfattelse deler Bo Thorup, som mest af alt er rigtig glad for den nye lovgivning. »Vi får en ny frihed på efterskolerne, fordi vi ikke skal forbi PPR for at bede om tilskud, hver gang vi har en elev, der har brug for, at vi iværksætter nogle ekstra tiltag,« siger han. »Inklusion er blevet et betændt begreb, og på folkeskoleområdet, hvor kommunerne har brugt inklusionstanken til at spare penge, kan jeg godt forstå, at man ikke er tilfreds. Men på efterskoleområdet ser jeg flere muligheder end begrænsninger, og det er kun godt, hvis vi bliver bedre til at rumme elever med forskellige udfordringer.« � Efterskolen · 24. april 2014

23

Meninger

?

Lærerstuderende

Vi har spurgt fem lærerstuderende, hvad de forestiller sig at kunne tilbyde skolerne, hvad de forventer som nyansatte, og om efterskolerne er en del af deres karrieretænkning

Shaun Kelly Meritstuderende På seminariet bliver vi jo undervist med baggrund i den nyeste forskning.

Og det vil jeg have med mig, når jeg begynder som lærer. Den nyeste viden om hvad der egentligt skal til, for at eleverne lærer noget. Og det gælder både i faglig og pædagogisk sammenhæng.

Jeg forventer, at min kommende arbejdsplads gør noget for, at jeg kan lære skolens kultur at kende. Jeg vil have behov for at kende strukturen på skolen og vide, hvad vej skolen udvikler sig.

Efterskolen er helt klart en mulighed, jeg overvejer. Det er specielt de tætte relationer, der betyder noget i den sammenhæng. Jeg er sikker på, at de tætte relationer har positiv betydning for elevernes faglige udbytte.

Malene Kristensen 4. Årgang Jeg tror, jeg kan tilbyde ny erfaring. Det er jo de nyeste undervisningsmaterialer, vi har brugt her de sidste tre, fire år. Så de nyeste ideer og den seneste teknologier vil jeg bringe med. Nye måder at indsamle data og bruge It i naturfagsundervisningen.

Det gælder nok mest fagligt, da jeg fornemmer, at det i forhold til didaktikken meget er de samme teorier nu, som man har brugt de seneste år.

Jeg kunne godt tænke mig at få god tid til at forberede min undervisning, når jeg kommer ud på en skole. Det kunne være, at der var afsat tid til det, måske som en eftermiddag om ugen. Jeg fornemmer jo, at der vil blive mindre tid til forberedelse med den nye skolereform.

Jeg tænker ikke nødvendigvis på en efterskole. Jeg tror, jeg vil tage det, der kommer, men jeg kan godt lide aldersgruppen på efterskolerne, så det kunne være en mulighed.

24

Efterskolen · 24. april 2014

Simon Cortsen 4. årgang Når man kommer ud på en skole, tænker jeg, at det kan være lidt som at komme til en anden tidsalder. Jeg oplever, at mange af de samme rutiner og gamle måder at gøre tingene på stadig fungerer, som da jeg selv gik i skole. Så jeg kan måske komme med et friskt pust. Jeg ved ikke, om det er for naivt, men det er mit bedste bud.

I praktikken havde vi gode erfaringer med at holde ugentlige møder, hvor vi inspirerede hinanden. Det kunne jeg godt forestille mig ville være godt, når jeg får en ansættelse.

Jeg er lidt ligeglad med, hvor jeg får job forstået på den måde, at det jo ser ud til at blive svært at få en ansættelse. Jeg håber dog, at mine naturfaglige kompetencer kan gøre det lidt lettere. Jeg hører i hvert fald, at det er noget af det, der er brug for på skolerne.

Og hvis en efterskole viser sig med det rigtige tilbud, så tager jeg gerne det.

Christian Hansen 4. årgang Jeg kommer ud med masser af friskt gå på mod. Med nogle nye tilgange til fagene og måske også med et lidt andet læringssyn end det traditionelle, hvor man står ved tavlen og underviser. Jeg vil gerne have en lidt mere humoristisk tilgang til undervisningen og få mere kropslighed og bevægelse ind.

Når jeg begynder på en skole, vil det være vigtigt for mig at blive sat ind i, hvordan det hele fungerer, og hvad man for eksempel skal gøre, hvis man står med en elev, der skejer helt vildt ud. Det kunne være godt med en form for mentor.

Efterskolen er helt sikkert en mulighed. Jeg har arbejdet som vikar på en efterskole og været rigtig glad for det. Især det med, at man kommer tæt på eleverne er godt og gør, at man kan komme meget længere med eleverne end for eksempel i en folkeskole.

Helene Mogensen 3. årgang På seminariet arbejder vi med didaktik, hvor vi lærer at forberede, planlægge og evaluere undervisningen, og jeg kan forstå på min mor, der har været lærer i mange år, at det ikke er noget, der fylder så meget på skolerne. Så jeg tror, at jeg vil kunne tilbyde noget struktur i den forbindelse. Og så nogle nye ideer i forhold til en generation, der går på pension inden for en overskuelig årrække, og som måske kører lidt vel meget på de kendte rutiner. Jeg har en forestilling om, at jeg kan komme med nye ideer og nye tilgange til at undervise. Her tænker jeg blandt andet på, at undervisningen bliver mere praktisk orienteret og ikke kun er noget, der foregår fra tavlen.

Det ville være godt med en mentor, når man begynder, så man uden at få dårlig samvittighed kan spørge om alt det, man ikke lige har styr på.

Jeg tænker ikke i efterskoler, da jeg har valgt at undervise de små, men jeg kan høre på mine studiekammerater, at det er meget populært.

Efterskolen · 24. april 2014

25

Faglighed

Stor forskel på brug af internet ved prøverne Der arbejdes hele tiden på at få afgangsprøverne til at afspejle virkeligheden. Men blandt efterskolerne er der stor forskel på om eleverne gives mulighed for at bruge internet ved prøverne Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk Foto: Linda Kastrup, scanpix

Prøverne afspejler i højere grad virkeligheden, hvis der er adgang til internettet. Flere efterskoler tøver dog med at give adgang.

Prøver

De seneste år er der åbnet mere og mere op for, at skolerne kan tillade brug af internet ved folkeskolens skriftlige afgangsprøver og ved forberedelsen af de mundtlige. Baggrunden er et fokus på at få prøverne til at afspejle den virkelighed, eleverne agerer i til hverdag.

Men blandt efterskolerne modtages de nye muligheder vidt forskelligt.

Nogle er bekymrede for, om de kan føre tilsyn, hvis der åbnes for nettet, andre har ikke tilstrækkelig kapacitet på netforbindelsen. Men der er også efterskoler, som går ind i de nye muligheder med åben pande. »Når andre skoler kan give deres elever mulighed for at bruge nettet ved prøverne, så skal vores egne elever være lige så godt stillet,« lyder det fra lærer Lars Frandsen, der er IT-ansvarlig på Flemming Efterskole.

Den tilgang lyder godt i ørerne på chefredaktør Thomas Yung fra forlaget Clio Online. Han har også en fortid som efterskolelærer: »Eleverne er super dygtige til at finde hjælp og researche på internettet, og det 26

Efterskolen · 24. april 2014

er noget, de er vant til fra dagligdagen.

Det er vigtigt, at skolerne giver eleverne de bedste forudsætninger til afgangsprøverne, og derfor synes jeg, det er at stille eleverne dårligere, hvis efterskolerne vælger ikke at tilbyde dem mulighed for at bruge nettet ved prøverne.« Spørgsmål om opdragelse Lærer Lars Frandsen mener, det er et opdragelsesspørgsmål at kunne håndtere de nye muligheder med internet ved prøverne. »Eleverne har altid haft mulighed for at snyde. I gamle dage skrev de på toiletrullerne eller sendte sedler rundt. I stedet for at stille forhindringer i vejen, skal vi oplyse om, hvad man må og ikke må. Når eleverne kender reglerne, må vi bygge resten på tillid og det tilsyn, vi skal føre ved prøverne i stedet for at lade os forskrække over de nye muligheder,« siger Lars Frandsen.

På Himmerlandscentrets Idrætsefterskole har eleverne ligeledes elektronisk adgang til relevante artikler, opslagsværker og online ordbøger. Men

der lægges begrænsninger ind, så eleverne ikke kan kommunikere via mail og sociale medier. »Vi vil gerne bidrage til, at prøverne afspejler den daglige undervisning, hvor den klassiske ordbog for længst er udtjent. Men selvom vi er en skole, der bygger på tillid, har vi valgt at fjerne den fristelse, der ligger i at kunne benytte sig af ekstern kommunikation og mail,« siger forstander Jens Brix Grønhøj.

I stedet for, at skolerne tvinges til at tænke i restriktioner, opfordrer den ITansvarlige på Flemming Efterskole til, at prøverne udvikles, så de lægger op til, at eleverne gør brug af nettet. »Afgangsprøverne er efterhånden den eneste situation, hvor der lægges begrænsninger på brug af teknologien.

Eleverne skal videre ud i uddannelse og job, hvor det er en styrke, at de kan agere på en naturlig måde i internettets muligheder. Det burde skolen og afgangsprøverne afspejle,« siger Lars Frandsen.

På landets ordblindeefterskoler er teknologien et nødvendigt hjælpered-

skab. Sjørringvold Efterskole var den første skole, der havde et hundrede procent digitale afgangsprøver i alle fag, og her vurderer viceforstander Mette Roesgaard, at en væsentlig del af kontrollen er at opdrage eleverne til at tage ansvar for, hvordan de må bruge mulighederne. »Vi oplyser eleverne om, at det anses for snyd, hvis de bruger sociale medier til at kommunikere på. Det er det bedste, vi kan gøre, for uanset hvor mange regler man stiller op, er der aldrig et hundrede procent garanti for, at ingen snyder,« fortæller Mette Roesgaard.

Tekniske forhindringer Men der er også efterskoler, som ikke har taget skridtet og åbnet for nettet ved prøverne.

På Rovvig Efterskole på Mors er det primært et spørgsmål om manglende fibernet, der forhindrer eleverne i at være på nettet ved prøverne. »Jeg går faktisk stærkt ind for brug af internet ved prøverne, for ni ud af ti elever bruger Google og Wikipedia, når

de skal hente inspiration i deres daglige skolearbejde. Det burde også være en mulighed ved prøverne,« siger forstander Rasmus Pommer.

Når eleverne på Rovvig Efterskole heller ikke i år får adgang til internet ved prøverne, er det alene et spørgsmål om manglende båndforbindelse til skolens idrætshal, som ligger et godt stykke fra hovedbygningen.

På en af landets absolut største efterskoler, BGI akademiet i Østjylland, er der heller ikke internetadgang ved prøverne. »Vi er en stor skole, hvor der kan være op til 300 elever til prøve samtidigt. I praksis kan internettet ikke trække så mange brugere i vores halområder, og derfor har vi valgt ikke at åbne for muligheden,« siger afdelingsleder Thomas Christiansen.

Forlagsredaktør Thomas Yung erkender, at der kan være praktiske forhold, som gør adgangen til internettet vanskelig. »Men helt ærligt, er det ikke noget, man bør kunne planlægge sig ud af? Det

er vel elevernes prøver, der er i centrum.

Alle skoler bør kunne give eleverne de bedst mulige vilkår til prøven. For det handler ikke om, at der nødvendigvis skal sættes flere ressourcer på selve tilsynet. Det handler om orienteringen og tilliden til, at eleverne kan administrere dette og ikke mødes med mistillid. Det er for nemt at sige som skole, at vi ikke kan kontrollere det. Efterskolerne skal følge med udviklingen og tænke på elevernes hverdag og praksis, hvor de fleste vel benytter internettet i et eller andet omfang,« siger Thomas Yung. �

Internet ved skriftlig fremstilling 60 procent af lærerene, 86 procent af censorerne og 66 procent af eleverne vil i høj grad anbefale internetadgang ved prøven i skriftlig fremstilling.

Sådan lyder en konklusion fa pilotprojekt sidste år.

Efterskolen · 24. april 2014

27

Debat

Læserbreve

Fremtidens efterskole Anni Matthiesen Folketingsmedlem (V), Ordfører for de frie skoler og efterskolerne

Gennem den senere tid har der hersket stor debat om fremtidens efterskole, en vigtig debat som jeg også selv har taget del i, da jeg mener, at efterskolen er et vigtigt alternativ til vores unge, fordi et efterskoleophold klæder vores unge rigtig godt på til fremtiden.

De målbare effekter af et efterskoleophold Tallene taler sit tydelige sprog. Efterskolerne er et rigtig godt alternativ til folke-, frie- og privatskoler for især 10. klasseeleverne. En rapport fra Damvad viser, at eleverne, som har taget 10. klasse på en efterskole, har 2,3 % større sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse end kontrolgruppen.

Søgningen til erhvervsuddannelserne er et meget debatteret emne i øjeblikket, og mens de kloge hoveder i Undervisningsministeriet bryder deres hoveder med, hvordan man skal få flere unge og flere dygtige unge til at vælge en erhvervsuddannelse, er efterskolerne allerede i fuld sving. Efterskolerne har søsat en række spændende initiativer, hvor efterskolerne samarbejder med erhvervsuddannelser og virksomheder for at vække elevernes interesse for at tage en erhvervsuddannelse. Dette er Industriprojektet et godt eksempel på, hvor efterskoleelever fra de deltagende efterskoler allerede i midtvejsevaluering udtrykte, at projektet har påvirket deres valg af ungdomsuddannelse.

Forskellighed giver modenhed DI, KL og Dansk Metal har været ude at foreslå, at 10. klasse på efterskolerne skal begrænses til de ressourcesvage elever. Men hvis vi igen tyr til Damvad rapporten ser vi, at sandsynligheden for at elever fra uddannelsesfremmede hjem starter

28

Efterskolen · 24. april 2014

på en ungdomsuddannelse øges markant, når de går på en efterskole, hvor der er en høj andel af uddannelsesstærke elever. En af årsagerne er den såkaldte ”skolekammeratseffekt”, som betyder, at elever fra uddannelsesstærke hjem trækker de svagere elever op.

Dette viser netop, at vi har brug for forskelligheden på efterskolerne, fordi en god blanding af elever giver eleverne en rigtig god ballast både fagligt og socialt. Fagligt fordi eleverne kan lære af hinandens forskellige kvalifikationer og socialt fordi, eleverne kan lære af hinandens forskellige baggrunde. Den sociale ballast kan være svær at måle på, men den er ikke desto mindre vigtig, fordi en god social ballast gør eleverne i stand til at tage et socialt ansvar senere i livet.

For nyligt var jeg på en søndags gåtur i Skibelund Krat i den sydlige ende af min valgkreds. Her står blandt andet en mindesten for de 66 efterskoleelever fra Skibelund Efterskole, som faldt i krigene 1864 og 1920. Mange af eleverne kom sydfra og kom som voksne til at gøre tysk krigstjeneste. Mindestenen blev bekostet af gamle Skibelundelever, med støtte fra Skibelundforeningen og blev afsløret den 8. september 1957.

Denne gåtur i Skibelund Krat gav mig inspiration til at skrive dette indlæg – for også dengang – som i dag - tog efterskoleeleverne et socialt medansvar og gik foran i kampen for forskellige rettigheder. Disse 66 tidligere efterskoleelever understreger netop, at borgere som har gået på efterskole, ofte går forrest i at tage et socialt ansvar efterfølgende. Efterskoleeleverne bliver nemlig stadig godt rustede til fremtiden, og derfor er efterskolerne også fortsat et stærkt og godt tilbud til vores unge mennesker. •

Du passer på vores fremtid

Du passer på vores fremtid, fordi du udruster vores børn med viden for livet.

Og det har du fagligt belæg for. Men når du virkelig gør en forskel, er det ikke, fordi det har stået i pensum.

Det sker, fordi du brænder for sagen.

JUNI 2013

AUG 2013

JUNI 2013

AUG 2013

JUNI 2013

AUG 2013

Vi er bedst i Tænk Penges test af hus og ulykke.

Se lb.dk/taenkpenge

Kontakt os for et tilbud www.lb.dk/fremtid • 33 11 77 55

fordele end andre. Og så ligger vores priser for øvrigt i den lave ende.

I Lærerstandens Brandforsikring er du medlem. Ikke kunde. Det betyder for eksempel, at overskud kommer medlemmerne til gode. Vi bygger på gensidig tillid, og ingen får større

At vi har valgt at passe på dem, der passer på andre, gør os til et anderledes forsikringsselskab. Læs mere om hvad det betyder på lb.dk/fremtid eller ring 33 11 77 55.

AUG 2013

JUNI 2013

Den forskel, vi gør som forsikringsselskab, kan heller ikke beskrives

i en police. Det handler om holdninger og måden, vi arbejder på.

Vi passer på dig LÆRERSTANDENS BRANDFORSIKRING – en del af LB Forsikring

Efterskolen · 24. april 2014

29

Annoncer

FÅ VERDEN HJEM TIL DIG - BLIV VÆRTSFAMILIE Interesseret i at give et ungt menneske en tryg hverdag?

Og i at lære en ny kultur at kende?

Vi modtager til august ca. 150 udvekslingsstudenter i aldersgruppen 15 - 18 år, som hver især skal have en dansk familie at bo hos, mens de studerer i Danmark.

Vil du vide mere, så ring til os på 38 34 33 00 eller læs meget mere på www.afs.dk

Køb af varer over nettet - kender du konsekvensen af handel på nettet?

Læs mere på www.bdo.dk/skoler

Rejselyste n? Du ka n også selv få en unik kulturel o ple som FRIV velse ILLIG i ov er 20 forske llige land e!

Deadline: Nr. 11 Udkommer 22. maj Annoncefrist 9. maj kl. 12 Nr. 12 Udkommer 19. juni Annoncefrist 10. juni kl. 12

Kontakt

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab og BDO Kommunernes Revision, Godkendt revisionsaktieselskab, begge danskejede revisions- og rådgivningsvirksomheder, er medlemmer af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og dele af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer.

30

Efterskolen · 24. april 2014

Jobannoncer Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H 1463 Kbh K Tlf. 33179586

Debat

Indspark

Af Bob Bohlbro.

Formand, Lærerstuderendes Landskreds

Demokratisk dannelse?

Det må vi klare efter(-)skole Jeg har netop holdt et oplæg på en læreruddannelNetop i år har vi haft og diskuteret folkeskole i 200 se, sammen med Anders Bondo. Her talte vi om det år. Folkeskolen er en vigtig debat, da den i sig selv barnesyn og skolesyn, som vi ser i skolereformen, også er en samfundsdebat – hvilket samfund skal vi og sammenlignede med den pædagogik vi lærer på uddanne til og hvordan. Det tog næsten 100 år fra vi uddannelsen, og som står skrevet i vores Profesfik demokrati i landet, til det blev en del af skolens sionsideal. Det barne- og skolesyn, vi kender, kan formål. Det samme gør sig gældende for efterskobeskrives således; Hvert barn er unikt, udvikler sig lerne. Hvad skal vi med dem, og hvad er deres formål. unikt og bliver påvirket gennem relationer. Skolen er Da regeringen sidste år fremlagde folkeskoleresamfundets og demokratiets vugge. Læreren er den formen, var det ikke blot et tegn på en ny skoleform, vigtigste faktor i barnets udvikling og læring. Barmen også på et nyt samfundssyn. Staten gør nu sit net er udgangspunktet. indtog helt ned i skolesystemet.

Det barne- og skolesyn, som vi ser i skolereformen Hvad betyder det så? Ja, der skal ikke mange pæer; Alle børn lærer fordagogiske øjne og eksperskelligt, men skal lære det ter til at se, at skolereforsamme. Barnet motiveres men fuldstændig fjerner og lærer bedst gennem det demokratiske dannelfaste mål og krav. Skolen sesaspekt i folkeskolen. skal forberede eleverne Grundtvig og Kold har til at tage uddannelse og ikke blot vendt sig, men arbejde, så de kan bidrage lavet en hel piruette i detil samfundets økonomi. res grav af bare ærgrelse.

Læreren skal sikre, at eleFolkeskolen skal give eleverne følger den rette vej. ver evnerne til at tage en Målet er udgangspunktet. uddannelse og derefter et Jeg har som nævnt en job. Det er målet. Alt det del bekymringer og skepder med dannelse, det må sis for fremtiden, men jeg enten pædagogerne tage håber at lærere, politikere sig af (når de nu er komog medier vil lære af eftermet mere ind i folkeskoskolernes dygtige engagelen) eller måske bliver det ment og fantastiske evne endda et element, som må Bob Bohlbro til at se det hele menneske blive uden for skoletiden. i eleverne og sammen med Jeg frygter og tror, at dem skabe unge mennedet i højere grad bliver Skolereformen sker, som ikke blot tager efterskolerne, som fremfjerner fuldstændig en uddannelse, men også over får til opgave at dandet demokratiske går aktivt ind i samfunne elever til demokratisk dannelsesaspekt dets (og velfærdsstatens) deltagelse og aktivt medi folkeskolen udvikling. Forhåbentlig borgerskab. Det er efterkan efterskolerne være en skolerne selvfølgelig også inspiration til, hvordan gode til, og jeg nød selv vi igen får mere demokratisk dannelse og et mere stor udvikling i min efterskoletid, men det er et prodansk skolesyn ind i folkeskolen. � blem, da langt fra alle elever kommer på efterskole, samt det faktum, at det jo kun er et år.

Efterskolen · 24. april 2014

31

EfterskoleLIV

Mennesker i Efterskolen

Årets ildsjæl brænder for det klassiske Forstanderen på OrkesterEfterskolen, Charlotte Borchorst Faurschou, har i år modtaget prisen som ”Årets Ildsjæl”. Hun arbejder med at fastholde de unges interesse for den klassiske musik. Kvalitet, fordybelse og fællesskab er i centrum på skolen Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

Som barn og ung glædede forstander på OrkesterEfterskolen i Holstebro, Charlotte Borchorst Faurschou, sig til de årlige sommerkurser for klassisk musik.

Her fik hun mulighed for at møde andre unge, der spillede den klassiske musik. »Jeg har altid været glad for at spille og har gjort det hele mit liv. Men når man spiller klassisk musik, har man som alle unge brug for at være sammen med andre om det, derfor var det fantastisk at møde ligesindede på de årlige sommerlejre og få venner for livet,« siger hun og forklarer, at denne oplevelse af fællesskab var en væsentlig anspore, da hun for godt elleve år siden tog initiativ til at etablere OrkesterEfterskolen. »Jeg tænkte, at jeg ville give de unge den samme oplevelse, jeg fik på sommerlejrene som ung, men ikke kun i en uge, nej gennem et helt år,« siger Charlotte Borchorst Faurschou, der kom til Holstebro, fordi hendes mand fik job i byen.

Flytter til Holstebro »Min mand, der er dirigent, fik job i Holstebro, og jeg og vores to børn flyttede indlysende nok med til det vestjyske,« siger Charlotte Borchorst Faurschou.

Selv var hun uddannet med bratsch som instrument fra konservatoriet i Århus, havde boet et år i Wien, hvor hun studerede hos en professor fra Hochschule für Musik og havde desuden levet et par år som freelance musiker.

32

Efterskolen · 24. april 2014

Jeg tænkte, at jeg ville give de unge den samme oplevelse, jeg fik på sommerlejrene som ung, men ikke kun i en uge, nej gennem et helt år.

»Så stod jeg der i Holstebro og tænkte, at det måske var smart at kontakte den lokale musikskole og kulturforvaltningsdirektøren, for at høre lidt om mulighederne i byen,« siger hun.

Som tænkt så gjort. Og det viste sig, at der var en del i lokalområdet, som synes, at en musikefterskole i byens tidligere højskolebygninger var en god ide. »Jeg foreslog selvfølgelig en klassisk musikefterskole. Sådan en fandtes ikke i forvejen. Og så gik jeg i gang,« siger hun og tilføjer, at hun overhovedet ingen forudsætninger havde for at lave en efterskole.

Klar vision »Jeg havde ikke engang selv gået på efterskole og vidste intet om fag og afgangsprøver, men jeg ansatte nogle dygtige lærere med erfaringer fra efterskoleverdenen, og så havde jeg hele tiden

et klart billede af, hvordan min skole skulle være,« siger Charlotte Borchorst Faurschou, der synes, at den klassiske musik har rigtig meget at tilbyde nutidens unge. »Her på skolen arbejder vi med kvalitet og fordybelse samt det særlige

fællesskab, som musikken giver. I et kor eller et symfoniorkester lærer de unge om deres egen rolle i fællesskabet, oplever afhængigheden af hinanden og føler styrken ved at trække samme vej. Og så oplever de fornemmelsen af at flyve, når belønningen

for det meget arbejde kommer til koncerterne,« siger hun og fortæller, at den største udfordring i forbindelse med etableringen af efterskolen var at overbevise ministeriet om, at det var en god ide.

Efterskolen · 24. april 2014

33

EfterskoleLIV

Mennesker i Efterskolen

Årest Ildsjæl Charlotte Borchorst Faurschou modtog DR2 prisen ”Årets Ildsjæl 2014” for sin visionære og utrættelige indsats med at skabe, udvikle og fastholde OrkesterEfterskolen i Holstebro.

Juryen begrundende blandt andet prisen således: »Med udgangspunkt i det klassiske symfoniorkester skaber Charlotte Borchorst Faurschou et inspirerende fællesskab, som samler og udvikler de unge og giver dem musikalske oplevelser for livet med klassisk musik – hvad enten de bliver professionelle musikere eller fortsætter som amatører.«

34

Efterskolen · 24. april 2014

Klassisk musik er for alle Ministeriet vægrede sig ved at acceptere en efterskole med så smal en målgruppe. »Mange forbinder klassisk musik med elite, og derfor krævede det en del møder, før ministeriet godkendte vores skole,« siger Chalotte Borchorst Faurschou, som på ingen måde mener, at den klassiske musik er elitær. »Klassisk musik er jo i den grad for alle, og hos os kan man komme ind på alle niveauer, men det er klart, at de unge skal opdage den klassiske musik et eller andet sted,« siger hun og håber på, at et mere blomstrende ungdomsmusikmiljø kan vokse frem her i landet.

En del af fødekæden »I den sammenhæng gør vores skole en markant forskel. Vi er et vigtigt led i fødekæden til musiklivet,« siger Charlotte Borchorst Faurschou og fortæller, at rigtig mange unge stopper med at spille i 14 - 15 års alderen, fordi en lang række andre ting trækker. Men skolen medvirker til, at de unge fastholder en tilknytning til musiklivet. »Vi forsøger at hjælpe de unge videre her fra, så de ikke pludselig står helt alene i et musikalsk tomrum, når de forlader efterskolen,« siger hun og fortæller, at det har været en fantastisk oplevelse at starte efterskolen og møde de mange unge mennesker, som for en gangs skyld oplever, at de på skolen tilhører et flertal.

»Vores elever er alle nørder i en eller anden udstrækning, og det er fedt, men det er rummelige nørder, der trods stor forskellighed rummer og inspirerer hinanden,« siger Charlotte Borchorst Faurschou, der er utroligt glad for arbejdet med de unge på efterskolen. Årets ildsjæl At også andre værdsætter Charlotte Borchorst Faurschous indsats fik hun et meget tydeligt bevis på, da hun modtog DR2 prisen, ”Årets Ildsjæl”. »Jeg er så privilegeret, at jeg ofte møder anerkendelse for min indsats. Det kan være fra forældre, fra elever eller fra andre mennesker i musiklivet, men det er klart, at man bliver glad for at få en pris,« siger hun og tilføjer, at den måske også kan være med til, at endnu flere unge får øjnene op for OrkesterEfterskolen.

Nok at give sig til »Vi arbejder hele tiden med at udvikle skolen og har planer om på længere sigt at lave en akustisk improvisationslinje og trække lidt flere elever til, så der er nok at gå i gang med,« siger Charlotte Borchorst Faurschou, som ikke får tid til meget andet end at drive efterskole. »Jeg spiller, det jeg kan nå, men det bliver ikke til så meget. Til gengæld synes jeg, at det jeg laver med de unge på alle måder er meningsfuldt, vedkommende og tilfredsstillende,« siger hun. �

ForeningsNYT

Folkemøde

Efterskoleforeningen står bag paneldebatter på Folkemødet For første gang er Efterskoleforeningen med til at arrangere paneldebatterne på Folkemødet Dannelse. Erhvervsorienterede overgange. Gennemførsel af uddannelse blandt udsatte unge. Det er de tre overordnede temaer, der tages fat om i Efterskoleforeningens paneldebatter på dette års Folkemøde 12. juni til 15. juni.

Foreningens deltagelse i år markerer noget specielt, lyder det fra formanden. »Vi har jo været på Folkemødet før.

Men det er første gang, at vi står som arrangører af paneldebatter. Så det er noget specielt at være med på dette års Folkemøde. Skiftet skal signalere, at vi vil gøre vores stemme tydelig i forhold til uddannelsespolitikken,« siger Efterskoleforeningens formand Troels Borring.

Under overskriften ”Hvordan sikrer

vi, at flere udsatte får en ungdomsuddannelse?” vil blandt andre socialordfører fra Radikale Venstre Zenia Stampe og medlem af Efterskoleforeningens styrelse Lone Greve give svar på spørgsmål som, hvordan undgår vi at tabe de udsatte unge i overgangen til ungdomsuddannelse? Og hvordan kan nogle udsatte unge genvinde gejsten og/eller bevare motivationen til at tage uddannelse?

Troels Borring deltager i paneldebatten ”Fra klassisk forening til sprudlende og succesrig medlemsorganisation”.

Den vil bestå af fire kendte organisationsfolk, der vil diskutere, hvad der er vigtigst for at skabe succes i varetagelsen af medlemmernes interesser. Sene-

re er han med i en debat om overgangen fra efterskole til ungdomsuddannelse Foreningen bidrager ligeledes med en sangtime, hvor der synges en top 10 over efterskolesange. Sangtimen er en optakt til Efterskoleforeningens sidste paneldebat ”Er der en tredje vej mellem klassisk dannelse og nutidens arbejdsmarkedsparathed?”

Her vil blandt andre Venstres ordfører for forskning og videregående uddannelse Esben Lunde Larsen, professor ved CBS Ove Kaj Pedersen og formand for Danske Gymnasiers Sammenslutning Philip Adam Dimsits Lerer give deres besyv med.

Følg med på efterskoleforeningen.dk

Kulturrejser 2014/2015

HUSK VI HAR SKIREJSER TIL NORGE, SVERIGE OG ØSTRIG

Eksempel:

Berlin

: fra kr. 1.695,-

Prisen er inkl.: • 4* Hvilebus • 4 nætter på 3* hotel inkl. morgenmad • Hotel centralt i Berlin www.connseb.dk For yderligere spørgsmål kontakt: Patrick Jacobsen tlf. 42 49 45 80 eller Mette Nielsen tlf. 22 18 12 97

- Grupperejser med holdning

Connseb Travels • Helsingforsgade 27A • 8200 Aarhus N • info@connseb.eu Efterskolen · 24. april 2014

35

Kalender

Kurser og møder

Kanoinstruktør - Vest Tid: 12. maj Sted: Knøsgården mellem Silkeborg og Ry Arrangør: Ungdomsringen og Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 1. maj, 2014 www.ungdomsringen.dk

Hvordan møder vi elever med ADHD på efterskoler?

Antallet af unge med ADHD, ADD og lignende diagnoser er eksploderet de sidste 10 år, - også på efterskolerne møder man flere unge med disse diagnoser.

På kurset vil du blive klædt på til at møde elever med ADHD, ADD og lignende udfordringer med en større forståelse for, hvilke særlige udfordringer de har, og hvordan de bedst mødes pædagogisk.

Tid: 12. maj kl. 09:30- 16:00 Sted: Midtfyns Efterskole Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 1. maj, 2014

Inspirationskursus for friluftslivslærere Vi håber meget at kunne genoplive den gamle tradition, hvor friluftslærere kan mødes og blive inspirerede og erfaringsudveksle og møde de andre ildsjæle på feltet, så der kan blive endnu større muligheder for netværksdannelse blandt friluftslivslærere. Kurset i år bliver billigere end de tidligere år. For at holde prisen nede er der i år udbudt færre workshops. Overnatningen foregår i telt som sædvanligt.

Tid: 14. maj - 15. maj Sted: Knøsgården ved Himmelbjergegnens Natur- og idrætsefterskole Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 5. maj, 2014

36

Efterskolen · 24. april 2014

4MAT - en metode til undervisningsdifferentiering 4MAT er en metode til at hjælpe mennesker med at forstå deres egen og andres læringsstile. Det er en metode, der giver bud på, hvordan du kan undervise, kommunikere og formidle på en måde, der sandsynliggør, at dit budskab kommer igennem til alle i en gruppe/klasse.

Tid: 2. juni kl. 10:00- 17:00 Sted. Bymose Hegn Hotel og Kursuscenter, Helsinge Arrangør: Generator

Studietur til Bruxelles Formålet med studieturen er at give kursisterne en bred viden om EU’s institutioner, det daglige arbejde i Bruxelles samt nuværende og fremtidige problemstillinger indenfor EU samarbejdet.

Tid: 6. oktober - 8. oktober Sted: Bruxelles Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 1. september, 2014

Kursus for nye efterskolelærere Inklusionsvejleder - kursus for lærere, vejledere, og rådgivere, der arbejder med at understøtte inklusion.

På kurset vil du få et solidt fundament for at forstå den komplekse vejlederopgave, man står med som intern vejleder i egen organisation og få inspiration til konkrete redskaber og tilgange, som er relevante i vejledningsarbejdet.

Tid: 2. juni kl. 10:00 - 3. juni 15:00 Sted. Kursuscenter Brogaarden, Strib Arrangør: Generator

Arbejdsmiljøuddannelse Målgruppe: Arbejdsmiljøgruppens medlemmer på efterskolen. Skoleforeningerne og Frie Skolers Lærerforening udbyder sammen ”den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse".

Tid: 1. september - 3. september Sted: Roskilde Arrangør: Efterskoleforeningen, FSL m.fl.

Kurset vil sætte fokus på nogle af de mange oplevelser, opgaver, frustrationer og overraskelser, man som efterskolelærer møder i sin hverdag.

Tid: 10. november - 11. november Sted. Vejle Center Hotel Arrangør: Efterskoleforeningen

Vejledning i efterskolen (Diplommodul) Modullet kan tages i forlængelse af Basiskurset som overbygning eller som efter/videreuddannelse for den erfarne.

Modullet afholdes over 3 gange: Introdag den 1.9.14., den 24.-26. september og 12.14. november 2014.

Tid: 1. september kl. 10:00- 16:00 Sted: Den frie Lærerskole i Ollerup ved Svendborg Arrangør: Den frie Lærerskole og Efterskoleforeningen

.dk

Basiskursus for nye vejledere i Efterskolen

Nyt online værktøj til små medieproduktioner i alle fag

Helt Gratis!

Målgruppe: Nye vejledere i efterskolen, samt vejledere i efterskolen med max. 2 år som vejledere. Kurset afholdes over to gange - anden gang den 19.11. - 21.11.14 Tid: 1. oktober - 3. oktober Sted: Den frie Lærerskole i Ollerup ved Svendborg Arrangør: Den frie Lærerskole og Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 2. juni, 2014

Diplomuddannelse i Internationalisering i skolen Modulet henvender sig til studerende, der ønsker at udbygge egne kompetencer til at inddrage internationale og interkulturelle erfaringer i sin egen organisation og pædagogiske praksis. Målgruppen er lærere, internationale koordinatorer og ledere fra alle skoleformer og pædagoger og ledere i alle institutionstyper.

Tid: 18. september - 15. januar Sted: UCSyd, Haderslev Arrangør: UCSyd Tilmeldingsfrist: 1. juni, 2014

27 aktiviteter til over 100 lektioner Se flere kurser på

SmåP er til undervisere i alle fag!

SmåP kan laves, på udstyr man har!

SmåP er simpelt og selvinstruerende!

SmåP er helt GRATIS!

www.efterskoleforeningen.dk/kalender Der finder du også link til tilmelding m.v.

www.småp.dk Efterskolen · 24. april 2014

37

Udsyn

Efterskoletanken inspirerer i Indien I en palmelund udenfor Tumkur i Indien blev de første spadestik til Maruthi International Residential School taget i februar. På kanten af de første huller til fundamentet stod forstander Lars Tegen fra Eisbjerghus Internationale Efterskole. Det var et udvekslingsbesøg hos ham i 2012, som satte det hele i gang, og han har siden sparret med skolens rektor om, hvordan han kan få den danske efterskoleånd til at svæve over den indiske skole Tekst: Lone Bøye Thuesen, journalist redaktion@magasinhuset.dk

Lars Tegen og rektor Srinvas Rao med et par arbejdere smager på kokosnødderne i den palmelund, hvor skolen skal bygges.

38

Efterskolen · 24. april 2014

Maruthi International Residential School åbner i august 2014 og kommer til at rumme 200 elever mellem 14 og 16 år.

Eisbjerghus Internationale Efterskole bliver skolens danske administrationscenter, og hvert år kommer 25 af Maruthi International Residential School’s elever på udveksling her.

Skolen har også kontakter i New Zealand, Australien, Indonesien, Thailand, USA og Tyskland og regner med at få elever her fra.

Det koster 3,5 millioner kr. at bygge en miljørigtig skole med regnvandstanke og solceller.

Se mere på www.mis.ac.in

Da det første hold indiske teenagere på udveksling fra Maruthi International High School rykkede ind på Eisbjerghus Internationale Efterskole i 10 dage i december 2012, var deres rektor Srinvas Rao med. Og han blev fuldstændig blæst omkuld af den atmosfære og de principper, han mødte på efterskolen i Nørre Åby. »Han havde gået og leget med tanken om en kostskoleafdeling, og da han kom her, blev han meget fascineret af vores skoleform og den tradition og tænkning, der gemmer sig i efterskolen. Det gav ham blod på tanden til at tage hjem og gå i gang med planlægningen,« fortæller forstander Lars Tegen.

Fascineret af det velorganiserede Den indiske skole er - ligesom Eisbjerghus - Cambridgecertificeret. Den er derfor i forvejen internationalt orienteret og underviser på et højt niveau efter de standarder, som Cambridge Universitetet sætter. »De har uden tvivl helt styr på den del, der handler om undervisning, men alt det praktiske omkring det at have eleverne til at bo på skolen, har jeg været i dialog med ham om,« siger den fynske forstander.

Srinvas Rao er fascineret af den velorganiserede måde, vi driver efterskole på i Danmark og håber at have suget så meget viden ud af Lars Tegen, at han kan overføre det til sin nye indiske ’efterskole’.

Han har spurgt rigtig meget til det der med, hvordan man organiserer sig – helt ned i detaljer, som hvordan man afvikler et måltid for 200 elever, uden det ender i kaos, hvordan eleverne bor, og om de skal have eget badeværelse.

De skal huske omsorgen Da Eisbjerghus-forstanderen

var

i

I Danmark bliver kun første spadestik taget med en spade. I Indien graver de hele fundamentet ud ved håndkraft.

Tumkur i februar, gjorde han selv en del ud af, at det hele ikke skulle handle om praktik og bygninger. Men at det som kostskole er vigtigt hele tiden at have elevernes velbefindende for øje. »Det var vigtig at huske ham på, at han skal uddelegere alt det praktiske til et management-team, så han selv kan være nærværende for de elever, som er virkelig langt hjemmefra. Det er vigtig, de bliver trygge. Jeg håber virkelig, han har lyttet til, at omsorgsdelen er vigtig, for det er ikke det, de normalt sætter i højsædet,« siger Lars Tegen.

For ham som forstander er det en stor glæde at være med til at præge det indiske projekt så godt, som han nu kan. Og så er det en gave at blive inviteret så tæt ind i maskinrummet i en kultur, som er indrettet helt anderledes end den danske. »Jeg får et mere indgående indblik i indisk tankegang, planlægning af processer og måder at løse udfordringer på.

Mangler der lidt penge, går man bare ud og finder en sponsor. Hvis der ikke er folk nok til at grave huller til fundamentet, så henter man bare nogle flere i den nærliggende landsby. Der er altid folk nok at tage af,« griner Lars Tegen og fortsætter »Srinvas synes for eksempel heller ikke, det er nødvendigt at have en elevator fra køkkenet i kælderetagen til spisesalen i stueetagen. ’Vi ansætter bare nogle flere folk til at bære tingene frem og tilbage - det er meget billigere’.« �

Efterskolen · 24. april 2014

39

EfterskoleMAD

Opskrift

Køkkenchef Lars Lassen fra Aarhus Efterskole bidrager denne gang med en opskrift på svinekæber. God appetit.

Svinekæber med grønne linser Ingredienser: 10 pers.

Fremgangsmåde:

2,5 kg. svinekæber 3 dl. hvidvin 2,5 dl. æblejuce 1 tsk. hel korianderfrø Frisk timian 2 stk. gulerødder (mellem str.)

1 stk. porrer 2 stk. løg 8 fed hvidløg 1 stk. vaniljestang

1. Svinekæberne befries for de værste sener og evt. fedt.

Brunes godt af i en gryde.

Gulerødder, løg, hvidløg og porrer skrælles og skæres i store stykker, som kommes i gryden sammen med timian og svinekæber.

1 kg. grønne linser (evt. puy linser) Grønkål (en stor håndfuld) olivenolie 200 g. shitaki svampe 15 stk. rosenkål Persille eller kørvel

40

Efterskolen · 24. april 2014

Når det hele er brunet godt af hældes hvidvin, æblejuice og ristede korianderfrø over svinekæberne.

Lad det simre godt en time.

Kæberne skal være helt møre, når de er færdige.

Tag dem op af gryden og sigt fonden. Grøntsagerne, som er kogt møre, skal smides ud. Vaniljestang flækkes og kornene skrabes fri. Både vaniljestang og korn kommes ned i en ren gryde med fonden. Lad saucen simre lidt og smag til med timian, salt, peber og soya.

Saucen jævnes.

2. Linser koges i saltet vand ca.

20 min.

3. Grønkål skæres fri fra stokken, skylles og snittes helt fint.

Bland de kogte linser sammen med grønkålen og vend olivenolie, salt og peber i.

4. Shitaki svampe børstes fri for evt. jord og skæres i halve.

Ristes i ovnen med olivenolie, salt og peber. Svampene skal have 10 min. ved 190 grader.

5. De yderste blade på rosenkålen fjernes, og rosenkålen skæres i halve. Dampes, og bages derefter i ovnen med smør og honning. De skal have ca. 10 min. ved 190 grader.

6. Det hele anrettes flot på et fad. Pyntes med frisk persille eller kørvel.

Velbekomme.

VELFUNGERENDE ATTRAKTIV EFTERSKOLE SØGER LÆRER

Tips & tricks

Udvalgt af Andreas Vind, lærer på Flemming Efterskole.

Gymnastikefterskolen Stevns søger 1-2 lærere, der sammen med skolens øvrige medarbejdere vil indgå i et tæt samarbejde om at skabe et rart, levende og udviklende efterskolemiljø.

Du er yderst kompetent og motiveret for at undervise i et eller flere af følgende fag: Engelsk, Matematik, Tysk, Fransk – kan du spille klaver til vores samlinger vil det være perfekt.

3 IT-værktøjer til din undervisning

I dit skema er der også mulighed for idrætslige valgfag, så vi glæder os til at høre, hvad du kan byde ind på ud over de boglige timer.

Bedredansk.dk

Vil du være med på holdet og en del af et forpligtende samarbejde med en flok motiverede elever – vil du kort sagt være efterskolelærer, med hvad dertil hører – kan det være dig, vi søger.

Denne henvender sig til dansklærerne, og bedredansk.dk er en rettenøgle til skriftlig dansk, hvor eleverne kan få forklaret deres fejl. Alt er forklaret på video, og eleverne kan derfor fordybe sig i det, de har svært ved. Siden er gratis at bruge. www.bedredansk.dk

Løn og ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Nærmere oplysninger ved henvendelse til forstander: Carlo Mathiasen Gymnastikefterskolen Stevns Boestoftevej 58, 4660 Store Heddinge Mobil: 4018 20 62 Skolens værdigrundlag, målsætning og andre informationer kan findes på skolens hjemmeside www.gymnastikstevns.dk

Team Shake

apple

android

Når du hurtigt vil inddele dine elever i grupper, er det smart og hurtigt at bruge Team Shake. Du indtaster én gang elevernes navne og køn, og herefter kan du altid nemt inddele dem i grupper efter gruppestørrelse, antal grupper eller andre parametre. Du blander grupperne ved at ’shake’ din telefon – deraf navnet.

Team Shake koster 7 kr.

Apple: https://itunes.apple.com/dk/ app/team-shake/id390812953 Android: https://play.google.com/store/ apps/details?id=com.rhineo.teamshake

Vi ønsker at modtage din ansøgning pr. mail til forstander@gymnastikstevns.dk.

Ansøgningen skal være os i hænde senest torsdag den 1. maj 2014 kl. 12:00.

Samtaler forventes afholdt mandag den 5. maj.

Efterskolen+for+Scenekunst+søger+

!

Barselsvikar+i+musik+ og+boglige+fag+ Scenekunst,+boglig+undervisning+og+ meningsfyldt+samvær+ !

Til!det!kommende!skoleår!søger!vi!en!barselvikar.!Du! skal!kunne!dække!følgende!indenfor!musikken:!

Sammenspil,!SDS!og!kor.!Desuden!skal!vi!have!dækket! dansk!og!matematik.!Kan!du!byde!ind!på!et!af!disse!fag! foruden!musikken,!skal!du!også!byde!ind.!

Mindmap

Der findes mange programmer, der kan lave mindmaps, men flere kræver betaling. Et gratis alternativ er FreeMind, der kan installeres på både Windows og Mac. Du lærer hurtigt mange små tastaturgenveje, der gør arbejdsprocessen hurtigere. Mindmaps er super gode at bruge, når man vil have eleverne til at få et overblik over et afsluttet emne.

Programmet er gratis og tager få minutter at installere. www.freemind.sourceforge.net

WWW.EFTERSKOLENFORSCENEKUNST.DK

Som!lærer!på!Efterskolen!for!Scenekunst!bidrager!man! til!såvel!den!boglige!undervisning!som!undervisningen!i! scenekunst.!Alle!lærere!deltager!i!øvrigt!i!samværet! gennem!tilsyn!mv.!

Ansøgere!kan!have!forskellige!uddannelsesmæssige! baggrunde:!Konservatoriet,!universitetet,!seminariet! eller!kombinationer!af!disse.!Det!vigtige!er,!at!du! fagligt!og!personligt!har!noget!at!byde!ind!med.!

Ansættelse!sker!i!henhold!til!overenskomst!mellem!

Finansministeriet!og!LC.!Spørgsmål!rettes!til!forstander!

Heine!Boe!på!tlf.!26!41!77!58!! !

Ansøgningsfrist:!15.maj,!2014!

Ansøgningen!sendes!til:! info@efterskolenforscenekunst.dk!

Eller!til:!Efterskolen!for!Scenekunst,!Starupvej!20,!8340!

Malling,!mrk.!”Ansøgning”! !

Se!mere!på!www.efterskolenforscenekunst.dk.!

!

Efterskolen · 24. april 2014

41

Annoncer

Skoledirektør

Visionær ambitiøs ... jordnær nærværende Har du lyst til at bringe din erfaring som forandringsleder og dine eksekveringskompetencer i spil på en ny og anderledes måde i et spændende og udfordrende setup? Så er du måske den nye skoledirektør, som vi leder efter til vores kunde Balle Friskole og Balle Musik- & Idrætsefterskole.

Stå i spidsen for drift og udvikling af en topmoderne skole Med reference til bestyrelsen står du i spidsen for at udvikle og drive en topmoderne skole, der sætter nye standarder for det højeste niveau inden for fri- og efterskoler i Danmark.

Du får direkte personaleledelsesansvar for ledergruppen; efterskoleleder, friskoleleder og økonomileder. Samtidig tager du selv linjeledelsesansvar på området drift og udvikling af linjefag – på tværs af de to skoler. Du skaber sammenhængskraft og fælles fokus på tværs af linjer. Med en fortsat involvering af ledergruppen og medarbejderstaben sikrer du, at indsatsplanen løbende revitaliseres og opdateres i takt med den generelle udvikling og strømninger i samfundet – og igen med afsæt i gode idéer fra medarbejderstab og bestyrelse.

Samtidig etablerer du procedurer, standarder og målinger af uddannelsesmæssige resultater inden for skolens linjer og faglighed.

Ansvar, indflydelse og synlighed Med afsæt i Strategi 2018 får du ansvaret for at drive og udvikle en topmoderne skole, og du får rig mulighed for at bringe din erfaring og dine kompetencer i spil på en ny måde – og sætte dit præg på, hvordan

Salgstræning

42

Lederudvikling

Efterskolen · 24. april 2014

Rekruttering

denne nyoprettede stilling skal formes. Skolen er velkonsolideret, hvilket er et af flere gode afsæt for udvikling af skolen og realiseringen af Strategi 2018.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Løn aftales i intervallet 528.589537.660,64 (pr. 31.03. 2012). Der kan opnås bonus på op til 10% af lønnen. Fritliggende tjenestebolig tilbydes.

Det er for jobbet ikke et krav, at det tilvælges.

Ansøgning og cv Rekrutteringsprocessen varetages af People & Performance, og har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Bjarne Lauridsen på tlf. 2095 8411. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Læs mere om stillingen og søg jobbet på www.pphr.dk.

Om Balle Friskole og Balle Musik- & Idrætsefterskole Balle Friskole og Balle Musik- & Idrætsefterskole er en Grundtvig-Koldsk skole, hvor trivsel, dialog og livsoplysning er i centrum. Vi prioriterer et fællesskab, der fremmer den enkeltes frihed og ansvarlighed. Initiativ, glæde og faglighed er for os vigtige faktorer til personlig udvikling af elever og medarbejdere.

Læs mere på www.balle-efterskole.dk og www.balle-friskole.dk

Forretningsudvikling

RISSKOVEFTERSKOLE søger to lærere og en lærervikar august 2014 Vi får flere elever og udvider vort engagerede og dygtige lærerteam med to nye lærere. Desuden søger vi en vikar til International Linje, fra august til ca. december, da linjelæreren holder forældreorlov.

Risskov Efterskole er en almen efterskole med 5 linjer og har 95 elever på 9. og 10. klasse. Efterskolen er en del af den kombinerede efter- og fri fagskole Risskov Efterskole & Sansestormerne.

Den lærerpersonlighed vi søger er engageret og fagligt dygtig, som sine kolleger kan indgå i tæt teamsarbejde ved at en efterskolelærer er fleksibel og robust har noget på hjerte i forhold til de unge, - og er er indstillet på de udfordringer og glæder som en døgnarbejdslivsstil medfører.

Skolen som sådan bygger på en 100 årig historie som husholdningsskole, og Sansestormerne har under det nye navn Fri fagskole tilbud indenfor både special- og almenområdet. Desuden har vi erhvervsuddannelsen til ernæringsassistent. Du vil som lærer komme i berøring med alle elevgrupperne på skolen.

De to lærere skal tilsammen kunne dække dansk, idræt, tysk, fysik og må desuden meget gerne styrke skolen musikalsk. Skolens vejleder har også brug for en samarbejdspartner, så er du uddannet og erfaren indenfor vejledning er det et plus. Linjelæreren kan ud over linjen undervise i samfundszoom og idræt, og er optaget af hvad der sker i verden politisk såvel som kulturelt. Alle lærere er som udgangspunkt kontaktlærer for en gruppe elever, og alle lærere tager del i vagt-og tilsynsfunktionen ift skolens samlede elevgruppe.

Læs mere om os på www.risskov-efterskole.dk og www.sansestormerne.dk Yderligere oplysningerfåes ved henvendelse til forstander Inge-Dorte Wandall på tlf. 8617 8511. Ansøgningsfrist den 15. maj 2014.

Samtaler afholdes mandag og tirsdag den 26. og 27. maj.

Løn i henhold til overenskomst med Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Brøderup UUngdomsskole ngdomsskole Brøderup søger m atematiklærer m.m. søger matematiklærer m.m.

søger lærer pr. 1. august 2014

Brøderup entraditionsrig traditionsrig efterskole, Brøderup UUngdomsskole ngdomsskole eer r en efterskole, der forankreti d i e degrundtvigske grundtvigske værdier med der eer r ssolidt olidt forankret værdier med plads foralle, alle, der har lyst deltage plads ttil il oog g rrespekt espekt for der har lyst til atil t dat eltage aktivt forpligtendefællesskab. fællesskab. aktivt ii eet t forpligtende

TYSK, ENGELSK og valgfag, gerne indenfor værksted, bevægelse eller friluftsliv Vi kan tilbyde en fuldtidsstilling fra 1. august. Vil du være vores kollega og undervise tysk og engelsk samt et valgfag eller linjefag? Alle lærere deltager i tilsyn (aftenvagt og weekends), ture, ekskursioner og vinterlejrskole.

Vi efterskole, som over boglige Vi eer r een n aalmen lmen efterskole, som ud ud over de de boglige fag fag tilbyder aflinje-­‐ linjevalgfag inden tilbyder een n bbred red vvifte ifte af og og valgfag inden for for idræt, idræt, friluftsfag, musik, drama og det kreativt skabenfriluftsfag, musik, drama og det kreativt skabende de område.

Vrigsted Efterskole er for elever i læse- og stave- og/eller matematikvanskeligheder i 8., 9. og 10. kl, Her er 90 elever og 22 ansatte.

It og iPad bruges som læseværktøj for ordblinde, og håndholdt læseteknologi integreret i alle fag og aktiviteter. Der er fokus på elevernes kommende ungdomsuddannelse, og vi samarbejder med mange uddannelsessteder.

Vi ser der som en styrke, at kolleger deltager i kurser og efteruddannelse og synes, at vi har et spændende pædagogisk miljø under stadig udvikling.

Skolens hverdag er præget af aktiviteter og læring, og vi har gode faciliteter.

område.

Se det fulde stillingsopslag på: Se det fulde stillingsopslag på: www.b-u.dk/ledige-stillinger

www.b-­‐u.dk/ledige-­‐stillinger

Ansættelse efter overenskomst mellem FinansministeAnsættelse riet og LC. efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Yderligere oplysninger hos forstander Kirsten Weile, tlf.

75 68 72 12 / 21 70 55 04 eller viceforstander Britta Brigsted, tlf. 75 68 72 12 / 23 47 69 33.

Ansøgningsfrist d. 30. april 2014. Ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 19.

Ansøgningen sendes til Vrigsted Efterskole, Overvej 12, Vrigsted, 7140 Stouby.

Se mere på www.vrigsted-efterskole.dk og facebook Vrigsted Efterskole ligger mellem Vejle, Horsens og Juelsminde. Eleverne er normaltbegavede ordblinde unge og kommer fra hele landet. Skolen er oprettet i 1997 og vi deltager løbende i udviklings- og forskningsprojekter om læse- og skrivevanskeligheder.

Ansøgningen sendes til forstander@b-u.dk Ansøgningen sendes til forstander@b-­‐u.dk Senest d. 9. maj.

Senest d. 15. maj.

Efterskolen · 24. april 2014

43

Annoncer

Kastanievej Efterskole

Rejsby Europæiske Efterskole søger lærere til vores profilområder

Søger 2 lærere med ansættelse pr. 1/8 2014 Brænder du for at undervise unge mennesker, og er du kreativ og til kultur og storbyen?

Så har vi to ledige stillinger fra august. Vi har brug for to lærere, der har lyst til at undervise unge i alderen 16 til 18 år i et afvekslende og udfordrende efterskolemiljø. Lærere der har mod på og lyst til at bruge sin faglige og personlige viden i et tæt pædagogisk samarbejde med skolens øvrige medarbejdere.

De undervisningsopgaver der er i spil, og som du skal kunne varetage nogle af, er: • Prøveforberedende fag: Engelsk 10. kl. og tysk 10. kl.

• Linjefag: Medie (analog foto), musik (klaver) og drama.

• Fællesfag: Kor, hvor du skal kunne spille klaver og undervise koret, i samarbejde med vores anden korlærer.

• Udover det, er vi interesserede i at høre, hvad du kan tilbyde af undervisning i vores valgfagsblok.

Det er vigtigt, at din undervisning er båret af et personligt engagement og høj faglighed, og at du synes, det er sjovt at formidle viden på en kreativ måde. Som ansøger skal du have lyst til at arbejde i en helhedspræget efterskolehverdag og være indstillet på en aktiv deltagelse i kostskolelivets mangeartede opgaver. Eksempelvis aften -og weekendtilsyn, skole - arrangementer, forældrekontakt m.m.. Kort sagt en skolehverdag hvor undervisning og samvær går hånd i hånd.

Vi søger minimum to lærere til fuldtidsstillinger. Vi er en gymnasieforberedende efterskole med en tydelig europæisk og samfundsfaglig profil, 140 elever og 26 ansatte.

Som lærer forventer vi, at du…

• deltager aktivt i efterskolens udfordrende og mangfoldige hverdag herunder rejser, udvekslinger, projektuger og weekendarrangementer.

• kan undervise i et eller flere af disse fag: Fransk, spansk, dansk, musik, samfundsfag, engelsk, matematik, boldspil eller andre fag på prøveniveau.

• byder ind med enten boglige, bevægelses- eller kreative fag i vores valgfagstilbud.

• har et grundlæggende kendskab til IT og kan undervise i det.

Yderligere oplysninger om efterskolen kan du finde på vores hjemmeside. For at få et godt billede af jobbet og atmosfæren, er du meget velkommen til at kontakte os og komme forbi på et besøg.

Se mere om vores arbejdstid næste år i artiklen i Efterskolen nr. 8, 2014.

Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og lærernes Centralorganisation. Ansøgningsfrist er onsdag d. 7. maj. Vi forventer, at holde ansættelsessamtaler i uge 21 eller 22. Skriftlig ansøgning sendes til Kastanievej Efterskole, Kastanievej 2, 1876 Frederiksberg C., eller pr. mail: kontakt@kastanie.dk.

Ansættelse efter overenskomst ml. finansministeriet og LC. Ansøgningsfrist er fredag den 2. maj senest kl. 12.00 og vi afvikler samtaler mandag den 5. maj fra kl. 15.00.

Yderlige oplysninger og aftale om besøg fås ved henvendelse til skolens forstander Dorthe Frimann Nielsen tlf. 33 31 08 08 eller 23 42 59 85.

Din ansøgning mærket ”lærer”, sendes med relevante papirer som PDF til: kontor@rejsby-efterskole.dk

Kastanievej Efterskole Kastanievej 2, 1876 Frederiksberg C. · www.kastanie.dk Kastanievej Efterskole ligger i et roligt villakvarter på Frederiksberg. Gennem en højskolepræget undervisning, ønsker vi at give eleverne praktiske færdigheder, teoretiske kundskaber og social forståelse. Vi ønsker, at undervisningen skal foregå i et fordomsfrit miljø, hvor tillid, samtalen og ordet, er de bærende elementer, og hvor der lægges stor vægt på den kreative udfoldelse. Vi ønsker desuden i videst mulige omfang, at inddrage storbyens muligheder i undervisningen, således at der skabes en levende skole.

Rejsby Europæiske Efterskole Kogsvej 3 · 6780 Skærbæk Tlf. 7475 3622 · www.rejsby-efterskole.dk

SYDDJURS FRISKOLE Så er der noget ved at gå i skole!

Søger to nye lærere pr. 1. august Vi skal ha’ dækket følgende fag ind: • Dansk i udskolingen 6– 9. klasse.

• Engelsk 3– 9.klasse • Natur og teknik 3– 6.klasse Du brænder evt også for IT, musik, religion eller historie – og måske har du andre spændende kompetencer og fagkombinationer som vi gerne vil høre om.

SYDDJURS FRISKOLE er en velfungerende og traditionsrig friskole med 170 børn. Skolen er beliggende på kanten af Mols – lige udenfor Rønde.

Vi vægter fællesskabet, nærværet og trivslen for børn og voksne. Vi prioriterer det ugentlige fællesmøde for alle

børn og voksne, den årlige lejrtur for hele skolen, kulturrejse for de største elever, og et stort antal temauger – med bl.a en stor årlig teateropsætning.

LØN Løn i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Vi sætter fagligheden højt - og har et tæt samarbejde med forældre og bestyrelse.

BESØGSDAGE fredag d 25.4 og fredag d 2.5 kl 13.00.

Tilmelding på skolens mailadresse.

VI KAN TILBYDE: Et rigt skolemiljø med motiverede ansatte, engagerede forældre og en sjov og omskiftelig hverdag.

ANSØGNING SENDES TIL: kontoret@syddjursfriskole.dk senest fredag d 9 maj.

En mulighed for at udvikle sig og gøre erfaringer på en skole, hvor der er plads til gode ideer.

SAMTALER uge 21.

KONTAKTPERSONER Birgitte Lund 61667862 eller Else Marie Hansen 22871645.

Læs mere om os på www.syddjursfriskole.dk 44

Efterskolen · 24. april 2014

nordborg slots efterskole søger 3 lærere Vi søger til det kommende skoleår 3 dygtige og engagerede lærere med start pr.

1. august 2014 (den ene stilling er et barselsvikariat for hele skoleåret 2014/15).

Vi er en gymnasieforberedende efterskole med plads til 132 engagerede og motiverede elever fra hele landet, fordelt på 9. og 10. klassetrin. Vi har en moderne og tidssvarende profil, som fokuserer naturvidenskab, kunst og idræt - fordelt på de 4 linjefag: Science, Art, Extreme og Exercise.

Friskolelærere søges til musik, dansk, billedkunst, matematik, engelsk og idræt

Vi har en dynamisk og engageret medarbejderstab, der alle bedst muligt arbejder for at opfylde efterskolens formål og værdier.

Vi forventer, at du…

• kan undervise i et eller gerne flere af fagene dansk, kristendom, fysik/kemi, geografi, tysk og engelsk, men vi er selvfølgelig også meget interesseret i at høre, hvad du ellers kan tilbyde - særligt i relation til vores linjefag.

• har lyst til at arbejde med unge mennesker såvel i undervisningen, som i deres fritid.

• vil deltage aktivt i efterskolens mangfoldige hverdag med alle dens aspekter, herunder vores rejser.

• har en læreruddannelse eller lignende.

• betragter IT som en naturlig del af din undervisning.

• har den fornødne åbenhed, der skal til for at skabe en levende skole.

Ansættelse sker i henhold til overenskomsten mellem finansministeriet og LC. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til skolens forstander Rune Madsen på tlf. 74 45 15 28 eller findes på skolens hjemmeside www.nordborg-slot.dk.

Du er også meget velkommen til at ringe til skolen for at aftale et uforpligtende besøg. Ansøgningerne vil blive behandlet løbende, men der er sidste ansøgningsfrist fredag den 9. maj med morgenposten (kl. 09.00).

Din ansøgning, mærket ”Ansøgning - Lærer” samt bilag sendes til: Nordborg Slots Efterskole, Slotsgrunden 1, 6430 Nordborg eller på e-mail: rm@nordborg-slot.dk

Vi søger to dygtige og engagerede lærere til ansættelse 1. august 2014.

En fast stilling med musik, spil til morgensang, dansk, billedkunst og evt. andre fag.

Et årsvikariat med matematik, engelsk, idræt Har du lyst til at vog ære med til efter at lave efterskoleliv for unge mennesk andre fag aftale.

Farsø Efterskole søger 2 års-­‐vikarer

vind i sejlene og drømme med liv i -­‐ så kom og vær med sammen os.

Læs mere om skolen og stillingen på www.vhfe.dk Vi har i skoleåret 2014-­‐15 brug for 2 lærere, som kan undervise i ét Lønm ogatematik, ansættelse efter overenskomst fag: Fysik, engelsk, tysk, idræt, mellem verdensborgerskab, biolo Finansministeriet og LC. Yderligere oplysninger

ved forstander Henrik på tlf. 5885 9100. foregår undervi Da alle fås elever på er i læse-­‐ og sDahl krivevanskeligheder niveaudelte hold, hvor it-­‐teknologi og troen på den enkeltes mulighe Ansøgningsfrist d. 30. april. Ansøgningen sendes redskaber.

til hd@vhfe.dk eller Vinde Helsinge Friskole,

Vinde Helsingevej 41, 4281 Gørlev.

Farsø Efterskole er samtidig en efterskole, hvor vi vægter de fede va derfor være super, hvis du foruden ovenstående har lyst til at deltag til Tanzania, Slovakiet eller Asien og at du kan tilbyde undervisning fagene:

Drama, musik, idræt, værksted, friluftliv eller dykning.

Skolen ligger naturskønt lige ud til Limfjorden. Vi har en dejlig tjene have beboet.

Ansættelse fra 1. august 2014. Ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. 2014. Ansættelse efter overenskomst melle Ansættelse fra 1. august og LC. Yderligere oplysninger på vores hjemmeside og hos forstanderpar Lone Primdahl og Søren Dolmer tlf. 98 63 62 22. Du er meget Yderligere oplysninger på vores hjemmeside og hos forstanderpar L velkommen til at komme og se skolen og få en snak med os, inden Søren D olmer tlf. 98 63 62 22. Du er meget velkommen til at komme du evt. søger. Ansøgningsfrist: 1. maj 2014, sendes til lp@f-e.dk. snak med os, inden du evt. søger. Ansøgningsfrist: 1. maj 2014, send Ansættelsessamtaler gennemføres i uge 19.

Ansættelsessamtaler gennemføres i uge 19.

Farsø Efterskole søger 2 års-vikarer Har du lyst til at være med til at lave efterskoleliv for unge mennesker med mod på livet – vind i sejlene og drømme med liv i – så kom og vær med sammen os.

Vi har i skoleåret 2014-15 brug for 2 lærere, som kan undervise i ét eller flere af følgende fag: Fysik, matematik, engelsk, tysk, idræt, verdensborgerskab, biologi eller geografi.

Da alle elever på er i læse- og skrivevanskeligheder foregår undervisningen på mindre niveaudelte hold, hvor it-teknologi og troen på den enkeltes muligheder er nødvendige redskaber.

Farsø Efterskole er samtidig en efterskole, hvor vi vægter de fede valgfag og linjer. Det vil derfor være super, hvis du foruden ovenstående har lyst til at deltage i en af vores rejser til Tanzania, Slovakiet eller Asien og at du kan tilbyde undervisning i et eller flere af fagene: Drama, musik, idræt, værksted, friluftliv eller dykning.

Farsø Efterskole har baggrund i 3 folkekirkelige ungdomsorganisationer – FDF,

KFUM-Spejderne, KFUM KFUK. Skolen ligger naturskønt ud til Limfjorden.

Farsø Efterskole har bog aggrund i 3 folkekirkelige ungdomsorganisationer -­‐ FDF, KFUM-­‐Sp Til skolen hørernnybygget idrætshal, landbrug og n 5ybygget medSkolen ligger aturskønt ud til Lværksteder, imfjorden. mindre Til skolen hører idrætshal, værksted arbejderboliger. Vi er pt.Vi i gang med et byggeri indebærer enindebærer mindre medarbejderboliger. er pt. i gang med eog t bsom yggeri og som en mindre udvidels medarbejdere, heraf Vi15 udvidelse af elevtallet. erlærere. i alt 23 medarbejdere, heraf 15 lærere.

Skolen ligger naturskønt lige ud til Limfjorden. Vi har en dejlig tjenestebolig, vi gerne vil have beboet.

Efterskolen · 24. april 2014

45

Annoncer

Vi søger en stærk ’humanist’, der virkelig kan tage nogle timer i dansk, samfundsfag, historie, tysk og engelsk...

Vi søger også en filmlærer mere til vores hurtigt voksende filmlinje. Du har en relevant uddannelse og/eller masser af praktisk erfaring.

Endelig søger vi en ny danselærer, der kan skabe fortællinger og billeder med en stor og ambitiøs danselinje.

Du kan være interesseret i et eller flere fagområder, og du kan være interesseret i fuld tid, deltid eller ansættelse som timelærer. Vi hører gerne fra dig.

Vi tilbyder dig dygtige og engagerede kolleger, motiverede og ambitiøse elever og rigtigt gode faciliteter.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til aftale mellem finansministeriet og LC. Ansøgningsfrist er 1. maj. Ansøgninger behandles løbende.

Se mere information på www.lunderskov-efterskole.dk

frihed under ansvar (fundamentet) // musikfestival (1-dags) // omsorg (for alle) // 113 fantastiske (elever)

Lunderskov Efterskole søger 2-3 nye lærere fra 1. august 2014

Vesterdal Efterskole søger 2 årsvikarer Da flere af vores lærere enten skal på barsel eller efteruddannelse, søger vi fra 1. august 2014 to lærere, der brænder for et job i efterskolen, og som har lyst til at indgå i et tæt kollegialt samarbejde. Vi forventer, at du vil engagere dig i efterskolelivet og blive en del af et intenst fællesskab blandt unge mennesker og dynamiske kolleger.

Vi forestiller os, at du kan dække undervisningen i et eller flere af følgende fag; dansk, matematik og fysik/kemi, være en af de bærende kræfter i vores filmfag eller i vores innovationsklasse (PRO). Der er tale om tidsbegrænsede stillinger på 1 år. Der er ved begge stillinger tale om nedsat tid, og ansættelsesgraden vil være 80-90 %. Udover de ovenstående fag vil vi gerne høre, hvad du kan bidrage med, både til vores valgfag og den øvrige faglige undervisning.

På Vesterdal Efterskole lægger vi vægt på udviklingen af det musisk-kreative menneske. Derfor er hverdagen præget af musik, kunst & design, drama, idræt samt film/medie. Ønsker du yderligere oplysninger eller en rundvisning på skolen, er du meget velkommen til at kontakte os på tlf. 64 42 11 12.

Ansættelse sker i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Din ansøgning skal være hos os senest den 6. maj 2014 kl. 12.00, via mail på karen@vesterdal.dk.

vesterdal efterskole // www.vesterd a l.d k gl. assensvej 12, 5580 nr. åby

musik

drama

kunst design

filmedie idræt

forskellighed (en styrke) // filmfestival // fællesaften (ons.) // og meget mere...

Aabybro Efterskole søger 1-2 gymnastiklærere pr. 1. august 2014 Vi er en Grundtvigsk efterskole i rivende udvikling. Der er højt til loftet og nye idéer og tanker mødes altid med åbent sind. Derfor søger vi først og fremmest det rette menneske, du skal være engageret, positiv og brænde for samværet med unge mennesker.

Vi forventer…

• At du kan undervise på skolens springlinje samt drengegymnastik • At du i samarbejde med skolens gymnastikteam skaber elevholdets opvisning • At du har erfaring som instruktør for landsdelshold eller tilsvarende • At du helst er læreruddannet • At du betragter IT som en naturlig del af din lærergerning • At du har lyst til at indgå i de med skoleformen forbundne opgaver • At du er et menneske der har noget på hjerte Vi tilbyder...

• Rigtig gode faciliteter til hvad du måtte ønske, bl.a. et stort set spritnyt springcenter • En på alle måder rigtig godt blandet medarbejderflok, der er god til at tage imod nye kollegaer • 175 livlige elever med masser af energi • En efterskole, der bare venter på dit bidrag til livet på Aabybro Efterskole Aabybro Efterskole har 175 elever og er fuldtegnet. Vi ligger 15-20 min. fra Danmarks tredjestørste by Aalborg samt også meget kort til både hav og strand. Efterskolen ligger i selve Aabybro by som ligesom efterskolen er en by i udvikling og vækst. Vi vægter fællesskabet højt, både blandt medarbejdere og elever. Vi tror på, at det er den tætte voksen/ung-relation der gør en forskel og ikke mindst glæder vi os til at møde dig!

Ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Du er velkommen til at kontakte os på tlf. 98 24 10 99 for evt. yderligere oplysninger. Ansøgningen sendes til Aabybro Efterskole, Højskolevej 7, 9440 Aabybro eller via mail på info@aabybroefterskole.dk senest fredag den 9. maj.

46

Efterskolen · 24. april 2014

musikteater (alle) // norge (alle) // røde ruth (bus) // kage (onsdag) // turné (musik) // kreativitet (nye vinkler)

Humaniore, Film og Dans

musik // skuespil & drama // film & foto // kunsthåndværk & design // idræt

Den frie Lærerskole søger to lærere til hhv. matematik og fysik/kemi og pædagogik, psykologi og didaktik Læreruddannelsen på Den frie Lærerskole retter sig mod undervisning i de frie skoler.

Lærerskolens baggrund er traditionen efter N.F.S. Grundtvig og Kr. Kold, og den arbejder på grundlag af det syn på skole, menneskeliv og folkeliv, der udspringer heraf.

Uddannelsen er 5-årig, hvor det 3. år er et praktikår. Uddannelsen er eksamensfri.

Udover læreruddannelsen drives en væsentlig kursusvirksomhed rettet mod efter- og videreuddannelse af ansatte i de frie skoler.

Ansøgningsfrist: 15. maj med ansættelsessamtaler i uge 21.

Gerne elektroniske ansøgninger.

Vi søger lærere med en relevant uddannelsesmæssig baggrund på videregående niveau og meget gerne med indsigt i og praktiske erfaringer fra lærergerningen.

Vi forventer lyst og vilje til at indgå i en praksisnær læreruddannelse, hvor velbegrundet faglighed, demokratisk dannelse, livsoplysning og professionsidentitet er nøglebegreber.

Matematik og fysik/kemi ca. 90% ansættelse Vi søger en lærer, som vil være med til at videreudvikle de naturvidenskabelige fagområder, arbejdsmetoder og udtryksformer i samarbejde med de studerende. Fagene har stor søgning i uddannelsen, og vi ønsker at dette forhold udmønter sig både i et fagligt undersøgende miljø og i tværfaglige forløb.

Pædagogik, psykologi og didaktik ca. 80% ansættelse De pædagogiske fag stå centralt i vores læreruddannelse. Fagene udgør en væsentlig og vital del af hele studiet og befinder sig i et stadigt proaktivt forhold til de studerendes undervisningskompetencer, praktikforløbene og fagdidaktikken.

Vi søger en lærer med viden om og indsigt i de udfordringer skolerne i dag skal håndtere og en undersøgende tilgang til skolelivet i en dannelsesteoretisk optik.

Generelle forhold Der arbejdes i hele uddannelsen i et levende og udfordrende undervisningsmiljø med klare forventninger til faglig tyngde og varierede undervisningsforløb. De studerende skal efter endt uddannelse kunne undervise i mange forskellige skoleformer. Almen- og fagdidaktikken har derfor en høj prioritet.

Ud over undervisning i linjefag indeholder lærerarbejdet en del vejledning i forbindelse med større opgaver og praktikforløb samt i særlige undervisningsforløb som projektforløb og uddannelsens afsluttende speciale. – Se mere om stillingerne og uddannelsen på vores hjemmeside: www.dfl-ollerup.dk Ansættelse sker i henhold til cirkulære om overenskomst for akademikere i staten.

Få en udbytterig studierejse Skal I se på mode i New York, bygningsværker i Dubai, historiske seværdigheder i Beijing eller opleve kulturen i Delhi?

Vi tilrettelægger studierejser til hele verden ud fra jeres ønsker og behov og er med jer under hele processen - fra idé til den veloverståede rejse. Vi kan lave et komplet program til jer, som sikrer en god pris og at det faglige indhold på turen er i top.

Delhi i 7 dage

Prisen er inklusiv: • Flybillet København – Delhi t/r • 6 overnatninger

fra kun kr.

4.995 Pr. pers. i en gruppe

Andre eksempler på studierejser m/fly

Dubai, 6 dage Washington, 7 dage Beijing, 8 dage New York, 7 dage

5.495 fra kun kr. 5.995 fra kun kr. 5.995 fra kun kr. 5.595 fra kun kr.

Priserne er pr. pers., hvis man rejser i en samlet gruppe.

Læs mere på jr.dk

14090_JR_ann_HE1_Efterskolen_181x119mm_r2.indd 1

Rejsekonsulent

Gunnar Fischer-Kjellman

har over 5 års branche erfaring og har speciale i studierejser. Kontakt Gunnar og få hjælp til at sammensætte en studierejse der passer til netop jeres ønsker og behov.

Kontakt: 86 20 77 86 / gufk@jr.dk

70 20 19 15

www.jr.dk

21/03/14 11.00 Efterskolen · 24. april 2014

47

Annoncer

SØGER TO LÆRERE På Ringsted Ny Friskole møder vi til ti minutters morgenkaffe med friske nyheder.

Børnene, fællesskabet og fagligheden er i centrum i en afvekslende humørfyldt og farverig dagligdag.

Vi synes, det er forfriskende og inspirerende at arbejde i vores skole, fordi vi har opprioriteret værdier, der gør arbejdet indholdsrigt, tilfredsstillende og – sjovt.

Vi omsætter ord til handling. Skolestørrelsen og dagligdagen er overskuelig med 240 elever i 0. - 9. klasse samt en velfungerende og godt samarbejdende SFO. 22 elever i klassen. Opdaterede undervisningsmaterialer, faciliteter og skov i baghaven. Kort kommandovej og stor og reel medindflydelse på skolens dagligdag. På alle områder har vi en konstruktiv, engageret og positiv samarbejdsatmosfære.

Du er som ansøger til den faste lærerstilling læreruddannet og brænder for at undervise på mellemtrinnet i engelsk, naturfag og matematik samtidig med at du kan undervise og føre vores udskolingselever til FSA i fysik.

Du er som ansøger til vores årsvikariat læreruddannet og kvalificeret til at undervise i udskolingen. Fagkombinationen her er dansk, engelsk, samfundsfag, historie, geografi og biologi. Undervisningen foregår i tæt samarbejde med udskolingens øvrige lærere.

FDF FRILUFTSCENTER SLETTEN

Danmarks største friluftscenter Nemmere bliver det ikke at tage på lejr...

U N I K N AT U R LIGGENHED E B L A R T N E C IS M A N G E G RAT GHEDER I L U M S T E T I A KT I V NINGER S Ø L E L B I S K FLE sletten / k .d F D .F e r t n ce

Løn og ansættelse efter overenskomst mellem LC og FM. Gå på opdagelse på vores hjemmeside www.ringstednyfriskole.dk Send ansøgningen til heesche@ringstednyfriskole.dk – senest den 5. maj kl.12.00.

Kompetent rådgivning til studierejsen Hos Team Benns sætter vi en ære i at give jer den allerbedste rådgivning. Vi skræddersyer rejserne efter jeres ønske, så I får mest muligt ud af jeres studierejse både fagligt og socialt.

Vores fokuspunkter er: Tid: Vi klarer alt det praktiske - og du sparer tiden Sikkerhed: Gennemprøvet koncept - vi er med hele vejen Faglighed: Det centrale element i enhver studierejse

dublin fra kr.

2.165,med fly, 5 dg/4 nt.

Andre rejsemål: Lissabon, fly, 6 dg/5 nt ................................

Berlin, rutebus, 4 dg/3 nt ...............................

Rom, fly, 5 dg/4 nt .......................................... nYHEd Cesky Raj+Berlin ........................ egen bus, 6 dg/4 nt

Top 3 faglige besøg i Dublin: • Wicklow Mountains • Kilmainham Gaol • Fagligt relevante foredrag Pris pr. person i flersengsværelse på hostel

Kontakt Sanne på tlf: 46 91 02 59 savr@team-benns.com www.team-benns.com

48

Efterskolen · 24. april 2014

Mød os på facebook.com/TeamBenns

fra kr. fra kr. fra kr. fra kr.

2250,715,2490,2115,-

25 året for Berlinmurens fald Berlin er den storby i Europa, der har gennemgået den mest dynamiske udvikling gennem de seneste 25 år. Det skyldes ikke mindst Berlinmurens fald i november 1989. Det skal fejres og vi tilbyder GRATIS 1/2 dags byrundtur i Berlin med dansktalende guide for alle rejser, der bestilles i perioden jan.-okt. 2014.

Berlin

bus 4 dage/3 nætter

GRATIS BYRUNDVISNING MED GUIDE 10-året for udvidelsen af EU mod øst fra kr. 1.095

Der er mange muligheder for studiebesøg og spændende oplevelser i Berlin f.eks.: • Besøg i rigsdagskuplen • Stasi-museet • Check Point Charlie • Det tekniske museum • Berliner Unterwelten • Sachsenhausen • TV-tårnet • Potsdam og Cecilienhof

Ring og få et tilbud

De østeuropæiske lande blev optaget i EU i 2004. Vi bidrager til jubilæumsåret og giver GRATIS 1/2 dags byrundvisning med guide for alle rejser, der bestilles i perioden jan.-okt. 2014.

Prag

bus 4 dage/3 nætter

fra kr. 1.295

Krakow

bus 6 dage/3 nætter

fra kr. 1.495

Budapest

bus 6 dage/3 nætter

fra kr. 1.640

44 94 60 90

info@grupperejsebureauet.dk www.grupperejsebureauet.dk

Bestil næste års skolerejse nu  og få flere valgmuligheder!

Skirejser: Sverige, Norge, Tjekkiet, Østrig og Norditalien

Adventurerejser: Tjekkiet, Østrig og Tyskland

Ring eller mail efter et uforpligtende tilbud!

Storbyrejser: Berlin, Prag, Paris, London, Amsterdam, Krakow 

www.uptravel.dk  lene.bang@uptravel.dk  tlf. 2112 4122

Efterskolen · 24. april 2014

49

Annoncer

TILBUD Østrig

Pris pr. pers.

3 nætter / 4 skidage fra 2.995,185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl Pris pr. pers.

Skilift, skileje, og indkøb lige ved 4 nætter / 5 skidage døren. Gode fællesrum med forskellige aktiviteter samt skikælder. fra 3.495,-

Busrejse T/R 3 el. 4 overnatninger inkl. halvpension Liftkort og skipakke inkl. hjelm i 4 el. 5 dage Morgenmad ved ankomst

Skolerejser_Ostrig_181x27.indd 1

BERLINSPECIALISTEN Danmarks førende i grupperejser til Berlin

FMJ

s.s.12 12

Ring og hør nærmere på telefon 75 87 23 44 eller forespørg på e-mail: mm@jellingrejser.dk

- skilift i gåafstand

   

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

s. 12

AV-INDRETNING & TEKNIK a/s

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk04/04/14

13.27

Prøv et dokumentkamera i 2 uger

KVIT & FRIT! Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten: Kontakt os for nærmere

Kombinerer studietur og undervisning

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

Opgaver og idéoplæg Tlf. 8646 1060 berlin@email.dk

Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning rådgivning af frie skoler af af frie frie skoler skoler

www.berlinspecialisten.dk

Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

NU OGSÅ BILLIGE TURE TIL FLENSBURG OG HAMBURG

Scan QR-kode for mere info

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

(www.fmj.dk/kampagne-tilbud)

• Smart Board • Tavler • Projektorer • Lydanlæg SKOLEREJSE TIL

barcelona 5 dage/4 nætter Fly, hostel fra kr.

2.360

Telefon: 75 85 91 00 januar 2010

januar januar2010 2010

E-mail: fmj@fmj.dk

www.fmj.dk Reel AV rådgivning siden 1969

Skiferie og fællesskab kilroygroups.com Læs mere online om de 4 symboler og hvordan du kan forbedre din skolerejse

Forslag til faglige besøg: • Vingården Cava Cordornieu • Gaudi tematur • Besøg på klostret Montserrat Kontakt os for mere information: • 7022 0535 • hol@kilroygroups.dk

gør skolerejsen en klasse bedre

50

Efterskolen · 24. april 2014

Bo på eget hotel med storkøkken og plads til 150+ I har store fællesarealer og egen svømmehal Langrend og alpin Priser fra kr. 1.395,For hotel og transport - 5 skidage

www.Ruby-Rejser Tlf. 86 15 35 99 • ruby@ruby-rejser.dk

Efterspil

Af Torben Elsig-Pedersen, Redaktør

Kom så på nettet „Stor er den som véd, men større er den som véd, hvor han skal spørge.”

Jeg tror ikke, Piet Hein tænkte på nutidens allestedsnærværende informationsteknologi, da han skrev dette ordsprog. I dag er der rigtig mange ”store” mennesker, der finder svar på hvad som helst når som helst. Ved familiefester, på cafeén og under møder er der altid friske folk, der hiver smartphone og iPad frem for at skære igennem med fakta.

Ja, det kan være irriterende, når det sker under forretten til Moster Odas 80 års fødselsdag, men derudover tjener online-samfundet os gangske godt i mange andre sammenhænge.

Også i skolen er adgangen til internet og søgning efter viden en integreret del. Derfor er det også helt naturligt, at prøverne nu i højere grad kan afspejle virkeligheden ved, at skolerne kan tillade eleverne at bruge internet både under de skriftlige afgangsprøver og i forberedelsen ved de mundtlige prøver.

Men der er stadig stor forskel på i hvilken grad efterskolerne åbner for muligheden. Det kan undre, eftersom efterskolefolk i mange år fornuftigt har argumenteret for, at prøverne bør afspejle skolearbejdet i hverdagen.

En undersøgelse af erfaringerne med internet ved prøverne i 2012-13 viser, at et stort flertal af eleverne får større sikkerhed i at gå til prøve i skriftlig fremstilling, når de har adgang til internettet.

Samtidig styrker bruger af internettet elevernes skriveproces og sætter deres refleksioner ind en mere samfundsrelevant kontekst, som styrker det endelige produkt.

I Damwads undersøgelse siger 80 procent af eleverne, at den skriftlige fremstilling med adgang til

Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh K

Telefon: 33 12 86 80, fax: 33 93 80 94 Mail: info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk

internettet i høj grad er en tidssvarende og virkelighedsnær prøveform, der primært kommer mellemstærke og stærke elever til gode. Et flertal af lærere og censorer bakker op om udsagnet.

Nogle lærere mener dog, at de svage elever i en prøveform med internetadgang har svært ved at strukturere deres arbejde, og at de i nogen grad fortaber sig på internettet.

Vi kender vidst alle sammen tendensen til, at internettet stjæler vores opmærksomhed – at vi fortaber os - uanset om vi er i en social sammenhæng og skal finde facts eller vi arbejder eller sidder til en prøve. Svaret må være, at den fremtidige undervisning skal indrettes på at styrke elevernes evne til informationssøgning og -indsamling.

Blandt ulemperne peger lærere og censorer i undersøgelsen på, at eleverne mangler kompetencer i kritisk informationssøgning. Men dette er jo ikke et argument for at undlade adgangen til nettet. Det er snarere et hint om, at netop den kritiske vurdering af kildemateriale bør styrkes som en del af den daglige undervisning. Ikke udelukkende for de nye prøvers skyld, men fordi informationsmængden er overvældende.

Folkeskolerne opruster på it i disse år. De fleste kommuner har sat penge af til at sikre stærke internetforbindelser til skolerne, så brugen af it i højere grad bliver en mulighed. De elever, der kommer til efterskolerne, har altså et helt andet afsæt end tidligere. Mange efterskoler er med på vognen. Men spørgsmålet er, om det er godt nok, hvis der fortsat er skoler, som ikke kan levere ordentlige internetforbindelser og fravælger at give eleverne adgang til internettet ved prøverne.

Kontortid: Mandag-torsdag kl. 9-16 Fredag kl. 8.30-14

Direktør: Bjarne Lundager Jensen Formand: Troels Borring, tlf. 21792410

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Sorteret Magasinpost SMP ID nr. 42042

ENGELSK

S D A O ngelsk R S S e

t O e r R e i t C en

8 -10

r

fe f i d –

9169 Alle priser er ex moms

Nemt at differentiere Det unikke ved Crossroads er grundbogens tekstdifferentiering.

Grundbogen fås i to versioner, Texts og Texts light. Bøgerne bruges sammen, da layout og illustrationer er ens, mens teksterne er på to forskellige niveauer. Eleverne kan således arbejde sammen, uanset hvilket niveau de er på.

Temaer til 8. klasse: The British Isles – It’s a Dog’s World – Life is More than School – Mysteries – Into the Groove – London Temaer til 9. klasse: The USA – Move Your Body – Both Sides of the Law – The Dream of America – Shadows of the Past – In Vogue – The Commonwealth of Nations Temaer til 10. klasse: India – The Blue Planet – Changes – Media Voices – Evergreen Der er i-bøger til både TEXTS og TEXTS-light. De indtalte tekster ligger på de pågældende sider i i-bøgerne.

BRUG VORES WEBSHOP PÅ GYLDENDAL - UDDANNELSE.DK

se

på websitet

bestil

til gennemsyn

køb online

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk

TEXTS og TEXTS-light pr. bog kr. 168,-