Efterskolen nr. 6 2010

efterskolen

No. 06 · 11. november 2010 · efterskoleforeningen

www. efterskolen. com

08

danmarks fedeste efterskole Foto: Jens Bach

75 procent af eleverne er svært overvægtige på landets eneste efterskole, der har målrettet tilbudet mod unge, der vil tabe sig

05 8 mio. til integration

14 bedre relationer

35 opgør med testkultur

Efterskoler får ekstra midler til unge med anden etnisk baggrund. Stort spring frem for flere integrationselever i skoleformen.

Nyt projekt skal ruste efterskolelærere til at få bedre relationer til alle elever. Et af målene er fastholdelse både på efterskolen og i ungdomsuddannelserne.

Professor Steen Hildebrandt gør i Efterspil op med måle- og testkulturen. Vi kommer ikke langt ved at gå i andres fodspor, men skal i stedet udvikle skolen ud fra vor egen historie.

02

indhold

14

08 efterskole n No. 06 · 11.

novembe

r 2010 · efterskole

foreninge

n

www. efterskolen. com

08

08

danmarks fedeste efterskole

05 8 mio. til

integration

Efterskoler får ekstra midler til unge etnisk baggrund. med anden Stort spring integrations frem for flere elever i skoleformen .

redaktion

Bach

75 procent af eleverne er svært overvægtige på landets eneste efterskole, tilbudet mod der har målrettet unge, der vil tabe sig

Foto: Jens

no. 06 november 2010

14 bedre relatio

ner

Nyt projekt skal ruste efterskolelæ få bedre relationer rere til at til alle elever. er fastholdelse Et af målene både på efterskolen ungdomsud og i dannelserne .

35 opgør med

testkultur

Professor Steen Hildebrandt med måleog testkulturen gør i Efterspil op langt ved . Vi kommer at gå i ikke stedet udvikle andres fodspor, men skal i skolen ud fra vor egen historie.

Kommunikationsbureauet Elsigs Spinderigade 11 E, Studio B11, 7100 Vejle Tlf. 40945740.

E-mail: redaktionen@elsigs.dk Hjemmeside: www.efterskolen.com

linjefag for opfindere Bråskovgård Efterskole har succes med et teknisk linjefag for kommende opfindere og iværksættere.

Torben Elsig-Pedersen, ansv. redaktør, torben@elsigs.dk. Tlf. 40945740 Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist, lisbeth@elsigs.dk. Tlf. 23747336

layout Kommunikationsbureauet Elsigs i samarbejde med Mediegruppen as

04

18

Millimeter fra tvangshjemsendelse.

Evnen til at kommunikere - evnen til at sætte undervisningen ind i en større sammenhæng og evnen til at overskue et forløb er vigtig for at virke overbevisende over for eleverne.

iransk elev forsøgt hjemsendt

tryk Rounborgs Grafiske Hus

jobannoncer og abonnement Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Tlf. 33 17 95 86 E-mail: annonce@efterskoleforeningen.dk

05

millioner til integration

øvrige annoncer

Christiansborg klar med 8 millioner kroner til efterskolernes stipendieordning til integrationselever. Stort spring frem for skoleformens arbejde med unge af anden etnisk herkomst.

AC Annoncer, tlf. 86280315.

Annonceinformation på www.efterskolen.com

deadline Se udgivelsesplan og deadlines på www.efterskolen.com - se under "Om os".

abonnement

06

Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen.

Tilmelding foregår på www.efterskoleforeningen.dk Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. incl. moms årligt for 18 numre.

japansk efterskole på vej Folkene bag den japanske højskole Bosai ved Præstø åbner nu efterskole med østasiatisk kampsport, japansk musik og lege fra næste skoleår.

udgiver

14

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg.

giv relationerne et eftersyn

Efterskolen er medlem af Danske Specialmedier 14613 Mediegruppen

efterskolen · no. 06 · november 2010

Udgives af Efterskoleforeningen.

Efterskolen 43. årgang.

ISSN: 0109-8535

den overbevisende lærer

Nyt projekt skal ruste lærere til mødet med sårbare unge. Bedre relationer skal fastholde unge i uddannelse.

22

alt-mulig-mand Jobbet som pedel spænder vidt for 34-årige Ulrik Schmidt. Han arbejder med alt fra reperation af stokerfyr til løbeture og trivselssamtaler med eleverne.

25

hjælp afrika Efterskolerne opfordres atter til at involvere sig i Danmarks Indsamling, hvor overskuddet denne gang går til unge i Afrika.

35

efterspil Professor Steen Hildebrandt kalder det uopfindsomt med de mange talmæssige målinger og sammenligninger i skoleverdenen.

nyhed

03

35

24

nedergaard:

efterskoler er dyre i drift af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Efterskoler blev centralt tema i finanslovsforhandlingerne Store besparelser på efterskolerne blev et af de temaer, der vendte tilbage gang på gang i de afsluttende forhandlinger om finansloven. Når dette skrives er politikere fra Liberal Alliance, Kristendemokraterne og Dansk Folkeparti stadig med ved forhandlingsbordet sammen med regeringen. Hvordan udfaldet bliver for efterskolerne kan man læse på www.efterskolen.com.

Undervisningsminister Tina Nedergaard fulgte lige til det sidste regeringens intention om at gennemføre massive besparelser på efterskolerne. I et åbent samråd slog hun fast, at der spares på efterskolerne, fordi de er dyrere pr. elev end andre uddannelser. »Når samfundet står over for så store økonomiske udfordringer, er det nødvendigt at se på, hvor pengene bliver givet bedst ud.

De offentlige enhedsudgifter til efterskoler ligger et godt stykke over de tilsvarende for private grundskoler og kommunale folkeskoler. Det betyder, at efterskoletilbuddet er omkostningsfuldt sammenlignet med den almindelige folkeskole,« lød det fra Tina Nedergaard.

Ministeren slog samtidig fast, at nok skal efterskolerne være åbne for alle, men »alle har ikke nødvendigvis brug for at komme på efterskole.« »Jeg vil gerne slå fast, at det ikke kan eller skal være et mål sig selv, at så mange unge som muligt skal på efterskole,« sagde ministeren.

Hun opfordrede samtidig efterskolerne til selv at være påpasselige med at få skolepriserne til at stige.

Læs sidste nyt om finanslovens konsekvenser for efterskolerne på www.efterskolen.com

efterskolen efterskolen · no. · no.

06 05 · november · oktober 2010

Mange efterskoler er selv med til at gøre et efterskoleophold dyrt. Flere efterskoler tilbyder således i dag mange ekskursioner til eksotiske rejsemål, skiture og lignende som en del af opholdet.

Drop skituren Tina Nedergaard opfordrede efterskolerne til selv at rette tilbuddet til, så forældrene fortsat har betalingsvillighed og –evne. »Mange efterskoler er selv med til at gøre et efterskoleophold dyrt. Flere efterskoler tilbyder således i dag mange ekskursioner til eksotiske rejsemål, skiture og lignende som en del af opholdet. Det er jo tilbud, som nok tiltrækker elever, men som ikke altid er pædagogisk nødvendige. Og sådanne aktiviteter bidrager samtidig til at presse prisen på et efterskoleophold op.« Ministeren var samtidig bekymret for, at stadig flere efterskoler udvider opholdet med flere uger, hvilket også er med til at gøre den samlede pris for et efterskoleophold dyrere.

Uanset udfaldet af finanslovsforhandlingerne har undervisningsministeren dermed kridtet banen op til en debat om efterskolernes tilbud.

04

kort nyt

kort nyt Christine Sestoft skal arbejde med ikke uddannelseparate unge i Efterskoleforeningen.

af: Torben Elsig-Pedersen og Lisbeth Schmidt Mikkelsen

Efterskoleelev forsøgt hjemsendt til Iran

efterskolen · no. 06 · november 2010

Iransk elev på Frijsenborg Efterskole var millimeter fra tvangsmæssig hjemsendelse Onsdag den 29. september kl. 9.30 ankom to politibiler med fire betjente til Frijsenborg Efterskole i Hammel mellem Århus og Viborg. Betjentenes opgave var at afhente efterskolens iranske elev Pouriya, med henblik på en tvangsmæssig udsendelse til Iran.

Pouriya har været i Danmark siden januar 2006, hvor faderen efterlod ham hos sin bror i Århus. Faderen, der var i opposition til styret, har nu været forsvundet i 3 år.

På efterskolen blev Pouriya bedt om at pakke sine sager og samtidig nægtet lejlighed til at sige farvel til sine kammerater. Tyve minutter efter politiets ankomst var Pouriya på vej mod Århus, hvorfra han skulle køres til Sandholmlejren og derfra videre med fly til Teheran den følgende dag. Pouriya havde ugen forinden under et møde i Sandholmlejren afvist en forberedt hjemsendelse, da han frygtede for sin sikkerhed tilbage i Iran. Men konfronteret med en tvangsmæssig hjemsendelse anmodede Pouriya nu om at lov til at gendrøfte en forberedt hjemsendelse. Derefter lykkedes det efterskolens forstander, Jens Petersen at få kontakt til og overbevist den ansvarlige i Rigspolitiet om øjeblikkelig at stoppe udvisningen. På E45 ved Skanderborg fik politiet besked om at vende bilen, og kl.

12.46 fik Jens Petersen udleveret den iranske dreng på skolen med ordene "Du er løsladt og overleveret til din forstander."

Samme dag informerer Jens Petersen i et nyhedsbrev skolens forældre om sagen: »Dagen har naturligvis været en på alle måder voldsom oplevelse for alle skolens elever og ansatte. Løbende er de blevet underrettet om forløbet, og efterfølgende har vi haft samling, hvor vi detaljeret har fortalt, hvad der er sket, og hvordan tingene hænger sammen. Endvidere har de elever, der havde behov kunnet stille Pouriya og undertegnede spørgsmål. På intet tidspunkt var der panik eller ophidset stemning blandt eleverne, men naturligvis har de fleste være ulykkelige og frustrerede over forløbet. Vi har talt om vigtigheden af at holde hovedet koldt - at bevare håbet - og at huske, at alle regler lavet af mennesker - kan ændres af mennesker.« I dag halvanden måned senere er Pouriya fortsat elev på Frijsenborg Efterskole, og situationen omkring en eventuel hjemsendelse til Iran er uafklaret. »Medborgerskabsundervisningen på Frijsenborg, har fået en noget anden og uhyggelig aktuel vinkel – i og med skolen konstant arbejder med kontakten til såvel det politiske system, diverse organisationer såsom Amnesty, Flygtningehjælpen – samt tæt kontakt til udlændinge service,« fortæller Jens Petersen.

Syddanmark satser på overgange og vejledning Flere efterskoler har mulighed for at få del i Syddansk Uddannelsespulje på på 19 mio. kr. i 2011. Som omtalt i sidste nummer har Rantzausminde Efterskole og Højer Design Efterskole fået del i midlerne i år inden for projekter om ”anvendelsesorienteret undervisning” og ”sammenhængskraft som dynamo i klasserummet”, der sigter mod at fastholde unge.

Styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale har valgt indsatsområder for 2011, og det bliver ”overgange og vejledning”. Temaerne vil i detaljer blive annonceret den 27. november, og skoler, herunder efterskoler i Syddanmark, er velkomne til at sende gode ideer til projekter og aktiviteter til sekretariatet for Syddansk Uddannelsesaftale.

Man kan læse mere om projekterne på www.syddanskuddannelsesaftale.dk

kort nyt

05

europæisk uddannelsespolitik påvirker i stigende grad efterskolerne Danske uddannelser påvirkes af europæisk uddannelsespolitik. Derfor skal efterskolerne søge indflydelse på uddannelsespolitikken uden for landets grænser. Stor konference til marts

E

fterskolerne er et særsyn, når man kigger ud i verden.

Alligevel påvirkes vilkårene for danske uddannelser – herunder efterskolerne – i stigende grad af beslutninger, der træffes i EU, selvom om uddannelse ikke er en del af EU’s formelle samarbejde.

Det er blandt andet baggrunden for, at Efterskoleforeningen dagen før foreningens årsmøde holder konference med titlen ”Hvor står efterskolerne i den europæiske uddannelsespolitik?”.

Konferencen holdes på Hotel Nyborg Strand den 4. marts, og dagen efter holdes så foreningens årsmøde samme sted. Det betyder, at forstandere, lærer og bestyrelsesmedlemmer kan vælge at deltage i begge arrangementer, når de nu er i Nyborg.

Konferencen byder bl.a. på foredrag af professor Thomas Ziehe om pædagogik tilpasset tidens unge. Dette foredrag er på engelsk, mens resten af programmet afvikles på dansk.

Deltagerne kan bl.a. møde Birgitte Birkvig, der repræsenterer de danske lærerorganisationer i Bruxelles og europaparlamentariker Christel Schaldemose (S).

Lotte Rahbek Schou, lektor ved Institut for Pædagogik, vil give deltagerne indblik i en af de tendenser, der har påvirket uddannelserne ude fra. Det gør hun, når hun taler om den indflydelse, de indsnævrede fagmål og obligatoriske test har for de traditionelle værdier som dialog, solidaritet og demokratisk dannelse. Dagen rundes af med en paneldebat om, hvordan efterskolen kan bidrage i den europæiske udannelsespolitik. Det er bl.a. arrangørernes opfattelse, at OECD og de europæiske lovgivere i for lang tid har nedprioriteret begrebet dannelse til fordel for en ensartet og sammenlignelig skolepolitik. Efterskolerne kan derfor være med til at præge den internationale debat, så fokus også kommer på dannelse, innovation og interkulturelle kompetencer.

Det koster 150 kr. at deltage i konferencen 4. marts kl. 1317.45. Tilmelding elektronisk på www.efterskoleforeningen.dk/ kalender senest 15. december.

flere penge til integration Med en bevilling på 8 mio. kr. fra satspuljemidlerne til Efterskoleforeningens stipendieordning, ser det lyst ud for integrationsarbejdet på efterskolerne ntegrationselever vil fortsat kunne komme på efterskole med et stipendium i ryggen de kommende år. Forhandlingerne omkring satspuljemidlerne er afsluttet og udfaldet blev, at der perioden 2011-2014 er afsat i alt 8 mio. kr. til at forøge Efterskoleforeningens stipendieordning. Midlerne er afsat under satspuljebevillingen; Alternative skoleforløb.

Lone Greve, der er formand for Pædagogisk Enhed i Efterskoleforeningen, glæder sig

I

Sophus Bang Nielsen, Efterskoleforeningens sekretariatschef, ser også lyst på fremtiden arbejdet med integration i efterskolen. »Vi oplever klart en stigende efterspørgsel af stipendier til integrationselever, og med den her satspuljebevilling, vil vi være i stand til at imødekomme de fleste af ansøgningerne,« siger Sophus Bang Nielsen.

Sekretariatschefen glæder sig desuden over, at stipendieordningen ser ud til at have en positiv afsmittende effekt, idet der ikke blot er flere unge med flygtninge- og indvandrerbaggrund på efterskole med et stipendium i ryggen, men også en stigning af integrationselever uden stipendium på efterskolerne. »Vores ønske har fra starten været, at efterskolens tilbud bliver kendt blandt unge og deres familier med ikke dansk baggrund, og det ser ud til at lykkes,« siger Sophus Bang Nielsen.

efterskolen · no. 06 · november 2010

over udfaldet af forhandlingerne omkring satspuljemidlerne. »Vi er meget tilfredse med, at Efterskoleforeningens stipendieordning er blevet tildelt 8 mio. kr. Den stipendieordning, som vi fik etableret for tre år siden, og som har været en stor succes, kan dermed forsætte i de kommende tre år til gavn for både denne elevgruppe og for de skoler, som gennem denne ordning får mulighed for at udnytte den ekstra vinkel på deres efterskolehverdag som tosprogede, integrationselever også giver mulighed for. De tosprogede integrationselever bærer ganske enkelt et samfundsrelevant perspektiv lige ind i vores undervisning og øvrige dagligdag, som vi alle kan lære noget af, hvis vi håndterer det pædagogisk,« siger Lone Greve, der mener, Integrationsudvalgets besøg på Horne Efterskole i juni måned har været med til at åbne flere politikeres øjne for integrationspotentialet i efterskoleformen.

06

nyt fra efterskolerne

efterskolet e b a k s d n a l

efterskolen · no. 06 · november 2010

Lommepenge til elever med flygtningebaggrund Elever med flygtningebaggrund og hjemkommune i Viborg har mulighed for at få ekstra lommepenge, mens de går på efterskole. Bag donationen står Frivilliggruppen i Viborg, en selvstændig forening under Dansk Flygtningehjælp, der arbejder for at etablere en bedre kontakt imellem danskere og mennesker med anden etnisk baggrund, blandt andet ved at give unge med flygtningebaggrund kendskabt til og mod på et efterskoleophold.

I øjeblikket får en pige fra Congo, der er elev på Sædding Efterskole to gange årligt et tilskud til lommepenge, men Frivilliggruppen håber at finde flere unge med flygtningebaggrund på efterskoler, der kan have glæde af et tilskud. »Efterskolen er et rigtig godt integrationssted, fordi de unge lever sammen hele døgnet,« siger Alfred Agergaard, der er formand for Frivilliggruppen og tidligere højskolelærer.

Frivilliggruppen arbejder aktivt for, at flere flygtningeunge fra Viborg-området får chancen for et efterskoleophold, blandt andet ved at arrangere besøg for flygtningefamilier til en efterskole i lokalområdet. »Vi har de seneste fem år haft kontakt til en afghansk familie, hvis søn sidste år gik på Skals Efterskole. Han fik en fantastisk oplevelse på efterskolen, gennemgik en stor social og kulturel udvikling og går i dag i gymnasiet,« fortæller Alfred Agergaard.

For nærmere information om støtte til elever med flygtningebaggrund fra Viborg kan Frivvilligruppens formand Alfred Agergaard kontaktes på tlf. 86671540 og mail: Alf. gaard@post.tele.dk

Efterskolen er en udbygning af den japansk-inspirerede idrætshøjskole Bosei, der startede i 2009 med Erling Joensen som forstander. Højskolen var en gave fra et japansk universitet, stiftet af en japaner, der forelskede sig i den danske højskoletradition i 1930.

Indtil 2009 fungerede højskolen ved Præstsø i tyve år som en japansk Boarding School, hvor unge japanere kunne tage japansk studentereksamen.

Linjefag i computeranimation og spildesign

Ny efterskole på japansk Østasiatisk kampsport fylder på skemaet, når en ny japansk inspireret efterskole, byder de første elever indenfor i skoleåret 2011/2012.

Bosei Efterskole ved Præstø vil tilbyde undervisning i taekwondo, judo og karate på højt niveau. Samtidig kan eleverne lære at læse manga på japansk og stifte nærmere bekendtskab japansk musik, anime og japan-ske lege.

Trods økonomisk uvished i skoleformen n er Bosei Efterskoles forstander Erling Joensen ikke nervøs for at åbne endnu en efterskole i Danmark. »Vi er en af de eneste efterskoler, der vil slå os an på japansk kampsport og kultur. Derfor har vi fundet en niche, som vi tror rigtig mange vil være interesserede i,« siger Erling Joensen.

Fra næste skoleår opretter Øhavets Efterskole en ny linje med navnet 3D-LAB. Linjen henvender sig til elever, der elsker at arbejde med it og computer, og som ønsker at blive udfordret i deres evne til at kommunikere visuelt gennem billeder, animation og spil.

Eleverne vil modtage undervisning i klassisk tegning, animationsteknik samt 3D-programmer som Blender, Zbrush, Flash, Photoshop. De kommer også til at stifte bekendtskab med formgivning på 3D-print og dramaturgi.

nyt fra efterskolerne

Ny forstander på Billeshave Efterskole Billeshave Efterskole ved Strib, der har rødder i fagbevægelsen, har fået ny mand på forstanderposten.

Den nye forstander, 56 årige Henrik Bro, kommer fra en stilling som viceforstander på Sjælsølund Efterskole ved Hørsholm, hvor han har arbejdet i ti år.

Henrik Bro kommer til en efterskole, der er begyndt skoleåret med fem ledige elevpladser, og er meget bevidst om de udfordringer, efterskolerne står overfor i øjeblikket. »Fremtiden kan blive endnu sværere for efterskolerne, hvis regeringen får held til at øge forældrebetalingen fra de nuværende cirka 50.000 kr. til 75.000 kr.,« siger Henrik Bro til Melfarposten.

Efterskolens tidligere forstander, Anders Rasmussen, har efter otte år på posten valgt at søge nye udfordringer som teamleder i Young Enterprise, der arbejder med at fremme iværksætterånden hos unge.

Skrødstrup Efterskole får ny forstander

50 års jubilæum på Vardeegnens Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole fejrede den 4. november 50 års jubilæum med en fest for nuværende og tidligere ansatte.

Efterskolen var i mange år eksamensfri, da der kun var syv års skolepligt. Men siden 1984 har efterskolen satset på en meget boglig linje, fortæller forstander Henrik Hanghøj Kristensen til Jydske Vestkysten.

Hjemly udvider for at holde prisen nede Konkurrenceuge på Solgården Inspireret af stakkevis af reklamer for alverdens konkurrencer, som skolen løbende får tilsendt, besluttede Efterskolen Solgården at gøre en uge i oktober til en konkurrenceuge med udgangspunkt i konkurrencerne.

Eleverne fik lov til at vælge sig ind på de mange forskellige projekter, som var i spil.

Der var grupper, som arbejdede med plastik, andre satte fokus på kærestevold og abort, mens nogle valgte at deltage i aviskonkurrencen "Skriv til avisen". »Det blev en rigtig god oplevelse for såvel lærere som elever. Mange elever oplevede, at de kom i dybden med emner, som de tidligere ikke vidste så meget om. Rigtig mange fik brugt deres kreative kræfter og lavet nogle flotte produktioner, som omhandlede alt lige fra en cd med en sang, plastikforsøg, youtube-videoer, plastkomprimatorer i jern og så selvfølgelig nogle flotte aviser. Flere af eleverne blev så grebet af de projekter, de var i gang med, at aftener og fritid blev offeret til fordel for projekterne.

Nu er det spændende at se, om elevernes anstrengelserne bærer frugt i de mange konkurrencer, som de deltog i,« fortæller Peter Jensen, der er viceforstander på Efterskolen Solgården.

Der kan læses mere om ugen på skolens hjemmeside: www.solgaarden.dk (se under aktuelt + galleri oktober)

r noget Sker de erskole? eft på din er og billeder yhed til Korte n sendes kolerne rs k e ft .d e s a fr lsig onen@e redakti

Hjemly Fri- og Efterskole på Sydfyn har besluttet at gå i offensiven efter Genopretningspakkens besparelser på forældrestøtten, skriver Fyns Stiftstidende.

Det sker ved, at efterskolen fra det kommende skoleår udvider elevtallet fra 187 til 199, hvorved prisen for et efterskoleophold kan holdes i ro.

De ekstra elever kræver dog flere kvadratmeter, så skolen har for nylig ansøgt om og fået grønt lys til at opføre en ny bygning med elevværelser. Skolen planlægger at sætte byggeriet i gang først i det nye år, så bygningen kan stå færdig i juni 2011.

Slut med barakker på Gribskov Siden den storbrand der i marts raserede Gribskov Efterskole i Nordsjælland, har skolens elever måtte bo og modtage undervisning i barakker, skriver Frederikborg Amtsavis.

Men i starten af november rykkede elever og personale ind i en næsten nyopført og større efterskole. Byggeriet har sikret skolen yderligere 700 kvadratmeter, der blandt andet har givet plads til fem nye klasselokaler og et indendørsamfiteater med plads til omkring 100 personer.

Skolen har øget dens elevtal fra 84 til 100 elever og derved fået økonomi til at gennemføre udvidelsen og forbedringer af lokaler, som ikke blev ødelagt af branden.

efterskolen · no. 06 · november 2010

Til marts 2011 rykker en ny forstander ind på Skrødstrup Efterskole ved Mariager.

Jens Medom Madsen kommer fra en stilling i Indre Mission, hvor han har været ansat i forskellige funktioner de seneste 10 år - tidligere som ungdomssekretær og senest som landsdelssekretær. Skoleverdenen er dog ikke ukendt for ham, da han er uddannet lærer og har undervisningserfaring fra hans tid i IM. De seneste år har Jens Medom Madsen haft fokus på henholdsvis ledelse og unge, der har præget arbejdsliv og fritidsaktiviteter.

Men nu glæder Jens Medom Madsen sig til at blive en del af efterskoleformen på Skrødstrup Efterskole. »Jeg ser frem til som forstander at blive en del af det gode og innovative team på Skrødstrup Efterskole, der arbejder for, at de unge får en sund ballast til livet - både socialt, i faglige kompetencer og til livet med Jesus. Efterskolens ramme med et sundt og solidt grundlag og ønsket om samtidig at være kendetegnet ved højt til loftet og rummelighed, finder jeg særdeles værdifuldt,« siger han.

Jens Medom Madsen afløser Kristian Vestergaard på forstanderposten.

07

08

overvægt

Sund og grøn mad udgør en hovedhjørnesten i arbejdet med de overvægtige unge på Kongensgaard Efterskole.

danmarks

fedeste efterskole af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist

efterskolen · no. 06 · november 2010

Eleverne på Kongensgaard Efterskole synes, de går på den fedeste efterskole af alle. Og de har fuldstændig ret. 75 % af eleverne er svært overvægtige på Danmarks eneste efterskole målrettet unge, der gerne vil tabe sig og bryde ud af et ungdomsliv præget af social isolation, problemfyldt skolegang og overspisning

-årige Louise Lihme fortæller åbent og glad om at være elev på Kongensgaard Efterskole, men sådan har hun ikke fra altid været. I 8. klasse i Stubbekøbing vejede Louise Lihme over 100 kilo trods flere ophold på julemærkehjem. Hun stod uden for fællesskabet i skolen og hendes selvværd var næsten ikke-eksisterende. »Hele 8. klasse brugte jeg på at græde. Jeg følte mig tyk og grim og turde ikke snakke med

16

nogen. Mit selvværd var så lille, at man skulle tro, det var løgn,« fortæller hun.

Men efter godt et år på Kongensgaard Efterskole begynder tingene at se lysere ud for Louise Lihme. På efterskolen er hun en ud af 85 overvægtige unge og skiller sig ikke længere ud. Skolens rammer hjælper hende til at spise sundt og motionere, og både vennerne og skolens voksne er der for hende, når hun har brug for at snakke.

»Fællesskabet på skolen er rigtig godt. Man kan være sig selv og snakke med de andre om sine problemer, uden at de dømmer en. Jeg har også snakket rigtig meget med to af lærerne,« siger Louise Lihme.

546 kilo på 10 uger Kongensgaard Efterskole i den vestjyske by Nørre Nissum er landets eneste efterskole målrettet unge med overvægt. Der går 85 elever på sko-

overvægt

09

Foto: Jens Bach

Foto: Jens Bach

Louise Lihme, forstander Carsten Jensen og Jakob Pedersen Strøby.

Spiser for at fylde tomrum Louise Lihmes beretning er bare en ud af 85 bevægende elevhistorier på Kongensgaard Efterskole. De handler om unge med op til 160 kilo at bære på, overspisning, mobning,

Lave faglige forventninger Når eleverne begynder på Kongensgaard Efterskole har de ofte store faglige problemer. »De faglige forventninger er meget lave til overvægtige børn i skolen. Mange fortæller, at de altid har fået at vide, at de var dumme,og så opfører de sig dumt. Nogle af vores elever har pjækket ekstremt, enkelte op til halvandet år af deres skoletid,« fortæller Carsten Jensen.

De 85 unge kommer med hver deres historie, men kendetegnende for dem alle er lavt selvværd. »En 15-årig, der vejer 140 kg, har et omvendt proportionalt lavt selvværd. Når vi i starten af året spørger eleverne, hvad de er gode til svarer de ingenting,« siger Carsten Jensen.

Fatcamp i USA 17-årige Jakob Pedersen Strøby er netop begyndt på Kongensgaard Efterskole efter få uger på gymnasiet. Han har været tidligere været på fatcamp i USA og mangler nu kun godt 10 kilo i at nå idealvægten, men Jakob Pedersen Strøby husker tydeligt, hvad overvægten gjorde ved ham. »Der var ikke nogen på min årgang, der var overvægtige og man kunne godt føle sig uden for fællesskabet og blive genert,« siger han.

Jakob Pedersen Strøby er fast besluttet på at tabe de resterende kilo og kender vejen. »Jeg kommer for at tabe mig, så jeg følger deres råd. Jeg er begyndt at spise mere salat nu, fordi vi skal fylde en halv tallerken med salat, det er skolens regel. Jeg har også valgt drengetons og fodbold som P-fag. Det er sjovt, fordi vi alle sammen er på næsten samme niveau,« fortæller han.

Drengetons og tallerkenmodel Skolen tager en række redskaber i brug i arbejdet med de overvægtige unge. Motion og sund mad er to af dem af dem. Hver morgen starter skolens elever med morgenmotion og i løbet af dagen kan de blandt andet vælge imellem valgfag som alternativ idræt, dren-

En 15-prig, der vejer 140 kilo, har et omvendt proportionalt lavt selvværd.

efterskolen · no. 06 · november 2010

len, 75 % af dem er svært overvægtige og kun 5 % af de unge har en normal BMI. Men på Kongensgaard Efterskole er der håb. Sidste års elevhold tabte sig i gennemsnit 11,4 kilo i løbet af skoleåret, og de elever, der tabte sig mest, smed over 30 kilo. Virtuelt besøgende på skolens hjemmeside kan da heller ikke være i tvivl om, hvad elever får ud af at gå på efterskolen. Hvide fede typer på orange baggrund fortæller, at elevholdets 85 elever efter 10 uger tilsammen har tabt 546,3 kg. En status, der bliver opdateret hver tredje uge, når alle skolens elever har været på vægten.

pjækkeri, cutting, et ungdomsliv uden venner og kærester, manglende selvværd og om altid at føle sig anderledes end alle andre. »Vi har mange elever, der har oplevet det ultimative tab af en far eller mor tidligt i deres liv, elever hvis forældre ikke har haft overskud til at tage sig af dem, skilsmissebørn, mellembørn i knibe, børn der har manglet accept eller kærlighed, misbrugte børn. Det er for at fylde et tomrum, at de overspiser voldsomt,« siger forstander Carsten Jensen.

overvægt

Mange af skolens elever har pjækket massivt fra skolen, inden de kom til Kongensgaard.

Foto: Jens Bach

Fællesskab og oplevelser på efterskolen får eleverne til at rykke.

efterskolen · no. 06 · november 2010

getons, pigeidræt, vandaktivitet, friluftsliv, boldspil og håndbold og fodbold.

Eleverne har obligatorisk kostundervisning en time ugentlig og deltager i køkkenet to uger om året. Maden er grøn og sund, og eleverne lærer at fylde deres tallerkner efter tallerken-modellen, hvor fjerkræ, æg, fisk, ost og fedtstof må fylde 1/5 af tallerknen, Brød, kartofler, ris eller pasta må optage 2/5 af tallerknen. Og grøntsager og frugt skal fylde 2/5 af tallerknen. Rammer der skal hjælpe eleverne med at ændre livsstil.

Konfiskerer mazarinkager »De første år forsøgte vi overvejende at motivere eleverne til at spise sundt, men det kunne vi ikke. Hvis vores elever var gode til vægttab, så var de her ikke. De kommer fordi, de er rigtig dårlige til at tabe sig. Derfor er vi nødt til at begrænse og sætter mange rammer op som tallerkenmodellen, kun grøntsager anden gang de henter mad, forbud mod at gå i kiosken og slik eller kage i små mængder,« opremser Carsten Jensen. »Vi leger røvere og soldater, hælder 2 liters Coca Cola ud og tager chokoladeplader og mazarinkager fra dem. Vi opfordrer også elevernes forældre til hjælpe de unge med holde igen med slik og sodavand, når de er hjemme på weekend, men det er svært for mange,« siger Carsten Jensen.

Hvor skolen sætter hårdt ind overfor elevernes misbrug af slik, sodavand, chips og kager, har den valgt at give dem lov til at ryge udendørs. »Over halvdelen af vores elever ryger, når de kommer, og vi kan jo ikke tage alt fra dem. De kan ikke magte det. De har opgivet alt det andet, slik og sodavand, og skal have noget andet at putte i munden,« fortæller Carsten Jensen.

Opnår selvværd ved at bryde grænser Motion og sund kost alene kan dog ikke gøre det for de unge på Kongensgaard.

Gode oplevelser, fællesskaber, sangtimer, fortælletimer, alt det efterskolen kan i traditionel forstand og god undervisning får iføl-

ge Carsten Jensen eleverne til at rykke. Elever der higer efter at være ligesom alle andre og gøre almindelige ting.

Arbejdet med give eleverne selvværd er endnu et vigtigt redskab. »Når vores elever fortæller os, at de ikke er gode til noget, fortæller vi dem, at alle er gode til noget og støtter dem i at finde ud af hvad. Her bruger vi værkstederne meget, og mange af vores elever får succes med at spille guitar, tegne, synge i kor, skille en knallert ad, køre mountainbike eller sy. Vi får også eleverne til at overskride grænser ved at cykle 15 km, lege om natten, sejle i kajakken eller trække i en badedragt og gå i svømmehallen for første gang i flere år. Og når de gennemfører, roser vi dem helt vildt og fortæller, hvor gode de er,« siger Carsten Jensen.

Motivation til at overtage styringen En af skolens centrale målsætninger er at give de unge "styrmandseksamen" til deres eget liv. Et liv, hvor det ikke længere er maden, der styrer, men de unge der har styringen og lærer at fylde andet i livet end mad.

Derfor er motivation centralt i arbejdet med eleverne. »Vores familielærere snakker meget med eleverne om motivation. Vi har prioriteret, at der skal være en nærhed imellem eleverne og lærerne. Derfor har vi kun otte elever i hver familiegruppe, og familielæreren er meget tæt på. Eleverne skal have tillid og kende deres familielærer så godt, at vi kan få de snakke, som er lidt svære, omkring vægttab og deres mål for fremtiden,« siger Carsten Jensen.

Specialefterskole for overvægtige Nogle af skolens elever har dog så store problemer med i bagagen, at deres hjemkommune giver økonomisk støtte til psykologsamtaler. »Fedtet er mange gange en polstring mod omgivelserne. De unge har gjort alt for at skabe sig et større problem, som så blev det, deres omgivelser spurgte ind til. Når de

Foto: Jens Bach

10

har fået smidt kiloene, dukker det, de har fortrængt med fedtet op i deres bevidsthed.

Vi oplever søde og rare elever, hvor skeletterne vælter ud af skabet, når de har tabt 10 kilo,« fortæller Carsten Jensen.

En anden udfordring, skolen skal tackle, når de unge smider kiloene, er deres interesse for seksualitet. »De bliver enormt optaget af seksualitet på et tidspunkt, fordi de aldrig før har set sig selv, som en andre kunne få lyst til. Men så møder de andre unge som dem selv, taber sig, får kærester og vil giftes og have børn.

Mange af pigerne klæder sig i dybt nedringede t-shirts og går hele vejen. Så får de den kærlighed, de har savnet. Vi bruger timer på at snakke med pigerne om det her, blandt andet i vores valgfag "Kun for piger",« fortæller Carsten. Jensen, der arbejder på , at Kongensgaard Efterskole får status som specialefterskole for overvægtige unge og dermed får flere ressourcer til det store socialpædagogiske arbejde, elevgruppen fordrer.

Succeshistorier gør sliddet værd »Det er mere end full time, det her. Vi skal være alt, lige fra en de kan græde ud ved til den de spiller bold op af. Det er op ad bakke.

Man skal bare slås, og man skal ville det.

Men jeg tror, vi gør det, fordi, vi kan se, at vi gør en forskel. Nogle af de unge mennesker får virkelig vendt deres liv, og det er os der gør det, fortæller Carsten Jensen. »Vi vejer eleverne hver tredje uge, og når de kan se en forandring, bliver de motiverede, stolte og glade for sig selv. Regnestykket er, at en smidt kilo er lig med et kilo selvværd« De mange gribende elevhistorier på Kongensgaard Efterskole handler nemlig også om unge, der smider 10, 20 eller mere end 30 kilo på et skoleår, finder ud af at de ikke er dumme i skolen, opbygger selvværd, får venner og kærester, finder glæde ved at motionere og spise sundt og sidst men ikke mindst motivation til at holde fast i deres livsstilsændringer, når de forlader efterskolen.

overvægt

»Jeg er så spændt på lørdag, hvor vi har gammel elevdag for sidste års elever. Næsten 100 % af dem kommer. De savner os, fordi de har fået meget med fra det her sted. De stråler af selvtillid, og er alle sammen i gang med en ungdomsuddannelse, og jeg gætter på at 50-60 % har kunne holde fast i det vægttab, de opnåede hos os,« siger Carsten Jensen.

11

Foto: Jens Bach

»Man kan snakke med de andre om sine problemer, uden at de dømmer en.«

bonus

»Spørg ind til deres trivsel« Overvægtige unge lider under at skille sig ud fra deres jævnaldrende, isolerer sig ofte og har svært ved at indgå i nye relationer. Men efterskolerne kan gøre en forskel, blandt andet ved at bryde det synlige tabu, som overvægt er, råder psykolog

13

-20-årige unge er den befolkningsgruppe, der rammes hårdest af de psykologiske konsekvenser, der kan være en følge af svær overvægt. De isolerer sig, får depressive symptomer, tror ikke på sig selv, har et negativt kropsbillede og i det hele taget dårlig livskvalitet, oplever psykolog Helle Neergaard Grønbæk, der de seneste otte år har arbejdet med børn og unge med svær overvægt og nu er ansat på Enheden for overvægtige børn og unge på Holbæk Sygehus. Men efterskolerne kan hjælpe deres elever med overvægt, blandt andet ved at åbent at spørge ind til deres trivsel.

Mobbefrit miljø påkrævet Hun mener, at mange unge med svær overvægt vil have glæde af et efterskoleophold, der giver dem mulighed for at fylde deres tomrum med menneskelig kontakt i stedet for mad. Det kræver dog, at skolen har et mobbefrit miljø på skolen, hvor eleverne accepterer hinanden, som de er. Unge med svær overvægt vil nemlig ofte have svært ved at indgå i nye relationer, fordi de er nervøse for igen at opleve svigt og mobning. »Mobning er et grimt spøgelse, de ofte tager med sig. Så hvis de andre i klassen griner, vil de tro, at de griner af dem.

Og hvis en pige passerer to veninder, der går og hvisker på gangen, vi hun være overbevist om, at de snakker om hende,« siger Helle Grønbæk.

Se personen frem for overvægten Trods det generelle billede hun tegner af unge med svær overvægt, råder Helle Grønbæk til, at man i mødet med et ungt menneske med svær overvægt er meget

bevidst om at se personen i stedet for overvægten. »I vores kultur tillægger vi mennesker med overvægt en masse egenskaber, som de måske ikke har, for eksempel manglende kontrol, at de er dumme,t er blevet mobbede eller er socialt dårligt stillede.

Men unge med overvægt er lige så forskellige som alle andre unge, og har brug for, at blive mødt forskelligt, som den person de er,« siger Helle Grønbæk.

Bryd tabu og spørg ind Hun anbefaler efterskolelærere at tage hul på det synlige tabu, som overvægt er i vores samfund. »Kontaktlæreren skal ikke hænge en elev ud eller indkalde til ekstra samtale, men på en åben måde spørge ind til den unges trivsel og høre, om efterskolen kan hjælpe med nogle ting i forhold til den unges overvægt,« råder Helle Grønbæk, der i øvrigt anbefaler efterskolerne at give deres kostpolitik et eftersyn, diskutere om der er brug for regler i forhold til slik, chips og sodavand og tilbyde en alternative sportsgren som boksning eller amerikansk fodbold, hvor den overvægtige unge ikke er ene om at være nybegynder og måske endda kan høste fordel ved at være stor.

efterskolen · no. 06 · november 2010

Mobning og isolation »De jævnaldrende betyder rigtig meget for de unge, der i den grad orienterer sig mod gruppen. De bliver utrolig bevidste om, at de ikke ser ud som de andre eller er i stand til at løbe lige så stærkt som deres jævnaldrende. Når man som overvægtig ung ikke ligner gruppen, så er det rigtig rigtig svært,« fortæller Helle Grønbæk, der i sin konsultation på Holbæk Sygehus har de unge, der er sværest ramt af de psykologiske konsekvenser i behandling. »Børn og unge med svær overvægt har ofte problemer i hjemmet og sociale problemer. De bliver fravalgt, holdt udenfor og mange oplever mobning, hvor de

bliver kaldt grimme ting, og for eksempel ikke må være med i en leg, fordi de ikke kan løbe stærkt nok. Hvis de næsten dagligt hører, at de er tunge, dumme og grimme, så ender de med at tænke sådan om sig selv,« siger Helle Grønbæk.

12

stort&småt

r e t r a v frik 1122

festival festtiiv va al

Talere søges til World Aids Day

r Profillære ervisning nd i specialu uddanre i special

llære kuld profi ropol det første er et fra Met liv b kk år æ kl d u et l Om fire it ional rere, der vi ærprofess sberg. Læ ik er lem ed nelse og tv el Fr im å ep bindeled annelsern r i at være er vice d Lærerudd n en U et et p d med kom ver fagbla ri sk et D komme ud mune. ole og kom familie, sk jefaget består af lin dannelse d socialt sere. ru re m o llæ e profi et linjefag kl vi d u t Den særlig e ig g et særl sykiatri. D dagogik o ørn /unge -p b er æd p n al u specialpæ ci e, her også i spe rn og ung sen drejes el n udsatte bø an d d fag i læreru smiresterende der visning ar fået Un retning. h k e is g rn o se . ag el d ann forsøg Lærerudd nelsen som Metropol øre uddan k at l ti se tilladel nisteriets

AIDS-Fondet søger talere til Words Aids Day. AIDS-Fondet er en privat fond, der arbejder for forskning, information og støtte til AIDS-patienter. Den 1. december er international World AIDS Day, og AIDS-Fondet skriver hvert år i denne forbindelse en tale, som bliver holdt i hele Danmark af både kendte og almindelige danskere.

AIDS-Fondet vil gerne have så mange som muligt til at rejse sig på et tidspunkt i løbet af dagen og bruge 3 minutter på at holde talen.

Formålet er at få budskabet bredt ud til så mange som muligt. I år vil talen især fokusere på de katastrofale følger, det vil få, hvis verdens regeringer, ved at begrænse midlerne til forebyggelse og behandling af hiv og aids, vender ryggen til de millioner af mennesker, der lever med sygdommen.

World Aids Day talere 2010 tilmelder sig på: https://www.aidsfondet.dk/tilmelding

efterskolen · no. 04 · oktober 2010

Bog går tæt spisefors tyrrelser »Jeg ville jo egentlig bar e gerne være ligesom alle andre,« siger 20-årige Kristina.

Hun er en af de ni inte rviewede unge, der i bog en ”Kampen mod kroppen – om spiseforstyrrelser blandt unge” af Per Straarup Søndergaard for tæller om deres spis eforstyrrelse.

Bag de alvorlige sygehi storier gemmer der sig ofte basale følelser og drømme. De handler om angsten for ensomhed og om længslen efter accept og fællesskab. De ung es personlige beretninger bliver i bog en suppleret af bokse me d faktuelle oplysninger og sat i perspe ktiv af interview med fag folk. Temaerne er for eksempel beh andling, pårørende, ung domskultur og spiseforstyrrelser i idræ ttens verden. ”Kampen mod kroppe n – om spiseforstyrrelser blandt unge” af Per Straarup Søndergaard er udgivet på for laget TURBINE. Bogens vejledende pris er 249,- kr.

stort&smĂĽt

13

Højskolesange fra udkanten �En minihøjskolesangbog fra udkanten", südan betegner komponisterne, Peter Lindhardt Toft og Jens Nielsen sangbogen "TillÌg til den danske Sangskat".

Sangbogen og den medfølgende cd indeholder 30 sange, der hver isÌr behandler emner, der knytter sig til vores tid. Teksterne er blandt andet skrevet af Simon Grotrian, Jens Rosendal, Michael Nielsen og Ester Bock.

Jens Nielsen fra Lørslev - sydøst for Hjørring fortÌller: Det er nÌsten en mini-højskolesangbog, vi har stykket sammen. Büde teksterne og musikken dÌkker mange genrer, og alligevel er der en fÌllesnÌvner, der skaber en rød trüd i sangbogen. Noget med Danmark, noget med ünd, noget med liv. Südan er højskolesangbogen ogsü, og derfor har vi - lidt ujydsk - navngivet vores vÌrk "TillÌg til den danske sangskat", Sangene fremføres pü cd af Nordjysk Pigekor og solisterne Martin Loft, Karen Grarup og Charlotte Hjørringgaard.

Sangbogen udkommer pü forlaget Dansk Sang og prÌsenteres ved en koncert/reception i Kunstbygningen i Vrü den 11. november 2010 klokken 19.00, hvor der bliver lejlighed til at høre en del af sangene med kor og solister fra cd’en og selv synge med sammen med komponisterne og en del af forfatterne.

reb Modanog bning pĂĽ digital m

%ES EQ ES LIQ AJEK AS LEMMERJESR M XRGEQQIGHED JA M NUEQKEUE TMDEQ UIRMIMGRRXRSEL ES

"KBEQ S &IMRSEI M

efterskolen e ef fftters rsk rsko sko sko kole len len en ¡ no. no. 06 no 06 ¡ november nov ovem ve ve em mber be b er 22010 er 010 001 10

nde r fokus pĂĽ et stige Mobningâ€? sĂŚtte od M r ile ob og â€?M er Projektet unge. Mobiltelefon mobning blandt sĂĽ at foregĂĽ pĂĽ de og problem - digital til en ing bn t har udvidet mo tjenester pĂĽ nette det, at de aldrig er eofrene betyder bb mo r Fo e. rm digitale platfo derhjemme. en - ikke engang helt fri for mobning tiv t pĂĽ l de unge selv ak r Mod Mobning ska ots og sp eo vid ĂĽ I projektet Mobile og lave sm ng med mobilen . ing bn banen. De skal i ga mo l digita pĂĽ Facebook mod iler mod egne kampagner g projektet "Mob ba r stĂĽ lm eďŹ mm fordelt pĂĽ ps Cyberhus og Lo ho leĂĽr 30 works byder i det her sko skemaet pĂĽ ing mobning" og ud bn r sĂŚtter digital mo de t, de lan le he skoler over 6. til 10. klasse. ant fra blandt elever fra med en reprĂŚsent fem klokketimer Efter s. ide gu En workshop varer m eďŹ lm so rĂŚsentant fra Lomm bil-ďŹ lmemo til on kti Cyberhus og en rep du ro g, webetik og int nin ob lm ita er, sto dig ide oplĂŚg om n og udvikle sig i instruktørstole tte sĂŚ e rn ve ele l ne, ska de. redigere og uploa ryboarde, optage, det vigtigt, at den Mod Mobning er r ile ob M g ba e det om at For partern . I stedet handler ver i baglommen bli r ge ďŹ n unge til ge de pe e fĂĽ løfted ttet positivt, at uge mobilen og ne br at l ita pĂĽ dig ere m us so fok e begreber ne ord pĂĽ kryptisk eksion, re til ere tiv at sĂŚtte deres eg mo grĂŚnser, og om at ge nli rso pe og mobning museklik. ver ledsager hvert sĂĽ omtanke fremo om en workshop en eventuel aftale og r ge nin lys op For yderligere tleder, Cyberhus istian Lund - Projek Kr te: ak nt ko in ne art kan skoler cyberhus.dk og M 88 - kristianlund@ meďŹ lm.dk mobil : 30 95 39 00 23 - martin @lom 80 lm Ă…rhus - tlf. 42 Spenner, LommeďŹ bhus, der via chat, mercielt online klu om e-k ikk et eďŹ lm er er s Cyberhu rn og unge. Lomm debat rĂĽdgiver bø og gs r og blo ve r, ele sse rer ka brev sselskab, der lĂŚ video -produktion tĂŚlle for at til r ne efo et dansk ďŹ lm- og tel n at bruge mobil tri sse kla e all pĂĽ undervisere r. mentere projekte historier og doku

14

relationer

eftersyn giver lærere bedre relationer med

sårbare elever af: Henrik Stanek, journalist

Langt de fleste elever får et solidt afsæt med fra efterskolen til at fortsætte på en ungdomsuddannelse. Men hver syvende dropper ud før tid. Et nyt projekt skal ruste lærere til mødet med sårbare unge og gøre dem bevidste om, hvordan de går til dem n udadreagerende elev minder læreren om drengen, der mobbede hjemme i barndommens gade, mens en piges parfume sender lærerens tanker mod en ubehagelig oplevelse, hun har haft med én, der brugte samme parfume. Derfor reagerer hun negativt på de to elever – vel at mærke uden at hun er bevidst om hvorfor. Men det kan hun blive ved hjælp af refleksion og feedback fra sine kolleger. »Underbevidstheden kan præge vores syn på andre mennesker og dermed også lærerens syn på sine elever. Det er ikke hensigtsmæssigt. Læreren skal have fokus på at skabe de nødvendige rammer for, at eleven kan lære. Ellers risikerer det at ende i en skyttegravskrig mellem lærer og elev,« siger lærer og cand.pæd.pæd. Helle Bjerresgaard.

Hun var blandt oplægsholderne, da Efterskoleforeningen sammen med University College Sjælland skød et nyt projekt om relationskompetencer i gang. I det næste år skal 75 lærere fra 15 efterskoler styrke deres muligheder for at håndtere sårbare unge. Målet er mindre frafald, og dermed at flere unge får en ungdomsuddannelse.

Da forskeren Per Fibæk Laursen udgav bogen ”Den autentiske lærer”, undrede Helle Bjerresgaard sig over, hvorfor han ikke havde spurgt eleverne om, hvad der får undervisning til at lykkes. På hans opfordring gjorde hun det selv og har siden skrevet en bog om elevfeedback.

Eleverne peger også på læreren som den vigtigste faktor for deres læring. Derfor er det lærerens ansvar at ændre på sig selv, hvis en relation med en elev ikke fungerer, mener Helle Bjerresgaard. Det kan føre til, at eleven også ændrer sig. »Vi skal præsentere eleverne for et stof, som de ikke kender i forvejen, og som de skal

efterskolen · no. 06 · november 2010

E

koble sig på. Det kræver en god relation mellem lærer og elev. Derfor skal man søge at ændre på en dårlig relation, for ligesom læreren er den største faktor for læring, er hun den største faktor for ikke-læring.« Skema hjælper lærerne Ofte savner lærere redskaber til at rette op på kuldsejlede relationer. Helle Bjerresgaard har udviklet et skema, som de kan bruge til at bedømme kvaliteten af deres relation med hver enkelt elev. Rød står for en særdeles varm og god relation, sort er en katastrofe, og grøn og blå ligger imellem de to yderpoler. Skemaet skal få læreren til at reflektere over, hvorfor hun sætter sort ud for Benjamin, mens kollegerne har blå eller grøn. »Læreren kan spørge sine kolleger, hvad de gør, hvis de har en konflikt med Benjamin. Én bruger måske humor, mens en anden ved, at Benjamin er vild med fodbold, og at det er adgangen til en god relation med ham. Læreren får så 14 dage til at ændre på sig selv i forhold til Benjamin, og hver dag noterer hun, hvordan det går. Det giver overblik.« Helle Bjerresgaard har som lærer haft sin egen Benjamin. Hun vidste, at han skulle til fodboldstævne i weekenden og fortalte ham, at hendes søn også skulle af sted med sit hold. »Først tabte han munden over, at jeg begyndte at snakke fodbold med ham, men så forstod han, at jeg mente det alvorligt. Men det gik galt, da jeg sagde, at jeg ikke vidste, hvem jeg skulle heppe på, hvis de begge kom i finalen. Han troede trods alt ikke på, at jeg ville foretrække ham frem for min egen søn.« Helle Bjerresgaard fik reddet den om mandagen med en bemærkning om den gode dribling, Benjamin havde lavet. »Han var gået fra at være mit ”yndlingsoffer” til én, jeg så noget positivt hos, og der gik ikke

mere end en måned, før han begyndte at lave noget i dansk.« Lærerne skal være ærlige Hvad nu, hvis alle lærere har sort på den samme elev? Det har Helle Bjerresgaard været ude for med et lærerteam, hun var rådgiver for. »Drengen gik i 9. klasse og havde altid været en sort knast. Det gik op for lærerne, hvor ubehageligt han måtte have det, men de havde ingen at bede om en god fortælling hos. Derfor blev de enige om at ændre deres adfærd i samværet med eleven og mødtes oftere end hver 14. dag for at følge op på, hvordan det gik.« Lærerne trak på drengens interesser, de begyndte at bruge humor, når de var sammen med ham, og de fortalte ham, når han gjorde noget godt. Efter 14 dage så de forbedringer, og efter en måned ringede hans mor og spurgte, hvad de havde gjort, siden hendes søn pludselig var glad for at gå i skole. »Det er nemt nok at sige, at man vil ændre en relation, men det kræver en indsats, og ved hjælp af skemaet kan lærere holde hinanden fast på opgaven,« siger Helle Bjerresgaard og understreger, at det forudsætter, at lærerne har tillid til hinanden og er ærlige. »Når jeg fortæller parfume-historien, er der altid nogle, der siger, at læreren var uprofessionel. Men hvad er mest uprofessionelt - at læreren lader som ingenting eller erkender, at hun har en dårlig relation til pigen? Nu ved hun, at det ikke handler om Dortes parfume, men om hende selv. Hun kan ikke fjerne den negative relation, men hun kan skabe en ny, som gør den negative ubetydelig. En professionel vedstår sig sine fejl og lærer af dem,« siger Helle Bjerresgaard.

Se mere om relationsskemaet næste side

15 relationer

efterskolen 路 no. 06 路 november 2010

16

relationer

hvilke farver har dine elever?

Relationsskema giver anledning til at lærere taler sammen for at forbedre forholdet til eleverne

RØD

GRØN

Elever, som går ind i dig med træsko på.

Elever, som du umiddelbart holder af og forstår rigtig godt.

Elever, som du godt ved, at du giver privilegier.

Elever, du har en udmærket kontakt med, men som ikke er røde.

Trin 1: Lærerne i klasseteamet sammenligner deres skemaer over eleverne i klassen og udveksler erfaringer med, hvordan de gode relationer udvikles. For eksempel: »Jeg vil gerne høre en rød eller grøn fortælling om Benjamin.« Eller: »Du har grøn på Mathias. Fortæl mig, hvordan du kommer i snak med Mathias.«

efterskolen · no. 06 · november 2010

Trin 2: Læreren omdefinerer sit skema, så hun har ét skema til hver elev, hun har sort eller blå på. Over en periode noterer hun, hver gang hun skaber en god kontakt til eleven (rød eller grøn), eller hvis en negativ kontakt opstår (blå eller sort).

BLÅ

SORT

Elever, der ikke kontakter dig, selv om du er klasselærer/kontaktlærer.

Elever, du godt ved, du ikke selv kontakter ret ofte/de, som er »usynlige«.

Elever, som du har svært ved at rumme.

Elever, som gør, at du bliver mere vred, end situationen egentlig berettiger.

Elever, du har svært ved at forstå.

Trin 3: Kollegerne aftaler statusmøde efter to-tre uger, hvor den enkelte lærer fremlægger sine forsøg på reformulering af relationen.

Kollegerne giver feedback, og om nødvendigt aftaler de en periode med nye tiltag.

relationer

17

nødvendigt at gøre noget for at

stoppe frafaldet D

er er ere grunde til, at Efterskoleforeningen ser et behov for at styrke lÌrernes relationskompetencer og derfor har sat et udviklingsprojekt i vÌrk. Med langt ere elever end for ti ür siden für vi ogsü ere sürbare unge. Samtidig har ungdomskulturen Ìndret sig, og selv om eleverne kommer frivilligt, er det ikke en selvfølge, at alle tager skolens tilbud til sig, siger souschef Anette Ingemansen fra Efterskoleforeningen.

Efterskolerne behøver ikke Ìndre sig radikalt, men de er nødt til at forholde sig til, at hver syvende elev falder fra før tid, mener souschefen.

Sü lÌnge der er et frafald, er der noget, vi ikke magter. Det mü vi erkende. Jo tidligere vi kan møde eleverne der, hvor de stür, og hjÌlpe dem med at fü øje pü, hvad de er gode til, jo større er chancen for, at de gennemfører opholdet. Vi har hovedparten af eleverne i 10. klasse, og vi skal gøre vores til, at de für succes med deres efterskoleophold og deres videre uddannelsesforløb, siger Anette Ingemansen.

MidtsjÌllands Efterskole i Hvalsø stiller med tre lÌrere i projektet. Vi oplever hvert ür elever, som er uden for rÌkkevidde, og som vi bruger mange ressourcer pü at nü. Vi vil vÌre hurtige til at vise

eleverne, at vi hele tiden er klar til at tage hĂĽnd om dem, men vi vil ogsĂĽ gerne ďŹ nde ud af, om der er grĂŚnser for, hvad vi kan pĂĽtage os, eller om vi for eksempel skal ansĂŚtte en psykolog. Vi ser i høj grad projektet som et afklaringsforløb, og fordi vi er tre af sted, kan det virkelig rykke,ÂŤ siger Lisbeth Mikkelsen, der er lĂŚrer pĂĽ skolen.

6SHFLDOH L RPEHNOÂ GQLQJ DI ELOODUGERUGH SRROERUGH RJ VQRRNHU 6DOJ DI Q\H RJ EUXJWH ERUGH VDPW DOW WLOEHKÂĄU RJ GLYHUVH VSLO )O\WQLQJ RJ RSVWLOOLQJ DI DOOH ERUGH

2YHU nUV HUIDULQJ 5LQJ RJ In HW WLOEXG

)UDQN ) 3HGHUVHQ 7HO

2OH :LGGLQJ 7HO

efterskolen ¡ no. 06 ¡ november 2010

ZZZ GDQVNELOODUGVHUYLFH GN 6ÂĄQGHUYROG Ä *ULQGVWHG

18

retorik

r e r læ e d n e is v e b r e v o den orisk rådgiver

af: Michael Lykke, ret

elevernes bud på en overbevisende lærer D

en pædagogiske litteratur er fyldt med rapporter, bøger og artikler om, hvad der karakteriserer den dygtige lærer.

Og man kan med god ret hævde, at hvis du som lærer er både fagligt, pædagogisk og didaktisk velfunderet, er du sikkert også en overbevisende lærer!

Michael Lykke er retorisk rådgiver med en fortid som efterskolelærer.

efterskolen · no. 06 · november 2010

Han kommenterer her i efteråret på lærerrollen ud fra et retorisk perspektiv med særligt fokus på troværdighed.

Men når vi kigger på, hvad der overbeviser ud fra et retorisk perspektiv, så flytter vi fokus fra læreren til eleverne.

Verdenshistoriens første officielle retoriklærer, Marcus Tullinius Quintillian, der underviste senatorer i Rom fra år 68-96 e.Kr sagde, at en taler ikke skal bedømmes ud fra den måde han formidler sit budskab, men ud fra den virkning, som hans taler har på tilhørerne!

Oversat til lærerfaget, så betyder det, at en dygtig lærer ikke skal vurderes ud fra, hvordan hun underviser, men ud fra, om

Kontakt din lokale konsulent

eleverne oplever, at de lærer noget!

Spørger man eleverne selv, er der tre elementer, som går igen i deres beskrivelse af, hvad der kendetegner en overbevisende lærer: Evnen til at kommunikere - evnen til at sætte undervisningen ind i en større sammenhæng og evnen til at overskue et forløb på både kort og langt sigt.

Hvis eleverne oplever en lærer, der er usikker på enten at kommunikere, styre undervisningen eller sætte den ind i en meningsfuld sammenhæng, forplanter det sig lynhurtigt til eleverne, og de bliver urolige.

Hvorimod en sikker håndtering gør, at eleverne tager lærerens ord for gode varer.

De ved måske ikke, hvor undervisningen fører hen, men de bliver smittet af lærerens engagement og gejst!

Tlf. 70 10 44 66 www.inventarland.dk

læserne mener

19

Læserpanelet mener: I serien "Den overbevisende lærer" giver Michael Lykke i øjeblikket retoriske fif til at udfylde lærerjobbet. Blandt andet råder han lærerene til at smide berøringsangsten ud med badevandet og indføre en feedbackkultur, hvor skolens lærere observerer hinandens undervisning og giver feedback Arbejder I med kollegial feedback på din efterskole, og hvad er dine erfaringer med den? Hvis ikke, hvilke barrierer ser du i forhold til at indføre kollegial feedback?

Ulla Holm, lærer og vejleder Samsø Efterskole Vi arbejder ikke med kollegial feedback på Samsø Efterskole - i hvert fald ikke i en struktureret form.

Selvfølgelig taler vi som kolleger indimellem om dagligdagens små problemer og succeser i undervisninger, og vi har nogle spændende projektuger fx i et fag, vi kalder samkult, som er en sammentrækning af sam og kult, hvor vi underviser projektorienteret i kulturfagene samfundsfag, kristendom, historie og dansk. Men selv om vi kører mange spændende projekter, er det i den travle dagligdag ofte “den privatpraktiserende lærer”, der hersker. Jeg oplever det ikke som manglende eller ond vilje, men vi når bare ikke rigtigt at bruge hinandens ressourcer, ideer og

faglighed til at udveksle og udvikle hinanden.

Barrieren i forhold til at give hinanden konkret kollegial feedback, vil nok klassisk være den, at man vil opfatte det som lidt utrygt og ukomfortabelt, hvis andre lærere skulle overvære og kigge med, når man underviste. Tanker om, hvorvidt man gør det godt nok, kan nok også gøre sig gældende. Men jeg tror alligevel, at mange af mine kolleger ville synes, det var spændende at bruge hinanden lidt mere, og feedback kan selvfølgelig både være positiv og negativ kritik, men det er jo også kritik, man lærer af og udvikler sig af.

Flemming Nørgaard, lærer Ågård Efterskole Slå døren op til Holger og de andre. Det er kun gavnligt at få respons på sin undervisning, og det hæver forhåbentligt min og lærergruppens professionalisme, at der bliver delt ud af erfaringer og observationer. I denne omgang skal jeg have supervision af en noget ældre kollega, som har været i faget i en menneskealder. Vi har aftalt nogle få punkter som efterfølgende bliver evalueret, mellem ham og undertegnet, i en samtale. Netop i samtalen er det vigtigt at døren er åben, for som Holger Henriksen påpeger, så er der muligheder i samtalen.

efterskolen · no. 06 · november 2010

Vi arbejder i vores lille andedam med flere måder at evaluere hinanden på. Områder som kontaktlærerrolle og undervisning er en implementeret del af vores formelle evalueringskultur på skolen. I denne sammenhæng er det dog kun relevant at oplyse om supervision af undervisningen. Lærerne bliver parret, så der mindst er en humanist og naturvidenskabelig funderet lærer i samme gruppe. I et forsøg på dele erfaringer på tværs af faggrupper. Da ordet matematik oprindeligt betyder glad for at lære så må der være et eller andet jeg, som humanist, kan lære af taljonglørerne.

20

frafald

kan facebook redde frafald i ungdomsuddannelserne? af: Ida Blomsterberg, journalist

Danmark poster millioner i markedsføring af ungdomsuddannelserne, vejledning og fastholdelse af eleverne. Men frafaldet stiger og rekrutteringen af nye elever mislykkes. Skolerne er ikke aktive der, hvor de unge er: Facebook

N

efterskolen · no. 06 · november 2010

ye tal fra undervisningsministeriet viser, at 20 % af en ungdomsårgang ikke får en højere uddannelse end deres 9. klasses afgangseksamen fra folkeskolen. Det er en markant stigning siden 2000. Eleverne påbegynder ungdomsuddannelse efter folkeskolen, men problemet er det store frafald fra erhvervsskolerne.

Regeringen udarbejdede i 2005 den målsætning, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015.

Men tendensen går den gale vej: Andelen af unge uden en ungdomsuddannelse er faktisk højere i dag, end den var for 10 år siden. Siden da er Danmark gået fra en 9. plads til en 17. plads på listen over lande, der får deres unge igennem uddannelserne. Dansk Industris konsulent i uddannelsespolitik, Claus R. Olsen, kommenterer udviklingen: »Det ser slemt ud. OECD har for nyligt undersøgt, hvilke lande, der er gode til at få de unge igennem uddannelserne, og på den liste ligger vi under både Polen og Ungarn.

Det rykker da noget i ens selvopfattelse som dansker,« konstaterer Claus R. Olsen, DI. De unge og samfundet er taberne Folketingskandidat fra Socialdemokraterne Thomas Bøgh er oprørt over udviklingen: »Det er at holde vores unge for nar. De bliver taberne, fordi regeringens erhvervs- og uddannelsespolitik har spillet fallit. Vi halter bagud internationalt, og de massive investeringer på området har ikke haft en effekt i hænderne på den nuværende regering. Tværtimod gennemfører færre unge i dag en ungdomsuddannelse end for 10 år siden.« De digitalt indfødte Det ser ud til, at både marketing og politik har slået fejl. Christie Stauning Andersen,

konsulent i sociale medier fra web bureauet netseeds mener, at ungdomsuddannelserne kan forbedre rekrutteringen og fastholdelsen af de unge ved at bruge sociale medier: »Unge som er opvokset med mobiltelefon og internet er så vante til at sortere i informationsstrømmen, at traditionel markedsføring i form af reklame nemt sorteres fra.

Derfor skal der andre midler og medier til.« Christie Stauning Andersen, der afholder foredrag om ”De digitale Indfødte” - om de unges medievaner og opførsel på sociale medier - fortæller, at de fleste unge ikke engang åbner deres mails: »Tendensen i dag er, at de unge ikke læser mails, men bruger op til flere timer om dagen på Facebook og YouTube, hvor de er i kontakt med deres venner. Hvis ungdomsuddannelserne bruger disse medier på de unges præmisser, er der større sandsynlighed for, at de unge vil lægge mærke til institutionernes budskaber.« Erhvervsuddannelserne stiller krav Claus R. Olsen fra DI forholder sig ikke til de sociale medier endnu, men mener, at man kan fremtidssikre ungdomsuddannelserne ved at tilbyde alle relevante, realistiske og udfordrende tilbud i forlængelse af grundskolen, og at ingen skal falde fra, fordi de ikke er uddannelsesparate eller fordi de keder sig: »De unge skal være uddannelsesparate inden de begynder på erhvervsskolerne. Ellers risikerer de at falde fra, fordi de knækker nakken i mødet med de faglige krav. Det er desværre en udbredt misforståelse, at der ikke stilles særligt store krav i erhvervsuddannelserne, og man tror derfor, at man gør de unge en tjeneste ved at sende dem over på en erhvervsskole, når de ikke er klar til uddannelse efter folkeskolen. Det giver tværti-

mod flere nederlag ovenpå et folkeskoleforløb, der næppe har budt på mange positive oplevelser i klasseværelset,« slutter Claus R. Olsen, DI. Spørgsmålet er så, hvorvidt Facebook kan forberede de unge til uddannelse efter folkeskolen. En udbredt metode indenfor rekruttering af brugere på Facebook er at få ambassadører (her: aktive elever) til at fortælle potentielle brugere (nye elever) om produktet (skolen). Hvis man benytter sig af den metode, skal man allerede i udslusningen fra folkeskolen gøre de unge opmærksomme på mulighederne. Og guleroden skal være det sociale liv: »Skolerne skal tænke på, hvad der er vigtigt for de unge. Det er deres venner. Dvs. at de skal vise det sociale liv, der foregår på skolen. Samtidig skal de stå til rådighed på eksempelvis Facebook og svare på de spørgsmål og kommentarer, som eleverne måtte have,« siger Christie Stauning Andersen, netseeds.

Facebook redder ikke verden Ud fra et kommunikationssynspunkt skal skolerne overveje, hvorvidt de vil interagere real time med deres elever, eller om eleverne skal underordne sig skolens kommunikationsform. Men til det siger Christie Stauning Andersen, netseeds: »Det har man prøvet, og det er jo konsekvenserne heraf, vi diskuterer nu. Markedsføring foregår i dag i langt højere grad på brugernes præmisser. Snakken om de forskellige skoler eksisterer allerede på Facebook, spørgsmålet er bare, om skolerne vil være en del af samtalen eller ej. Skolerne skal opbygge positive relationer med eksisterende elever ved at tænke i personlig service frem for markedsføring.«

nyhed

nyheder

viceledere søger sparring

foreslår ekstra forældrestøtte til ordblindeefterskoler

D

rdblindeefterskolerne er klar til at bryde med princippet om, at forældrene får ens tilskud uanset om deres børn går på en almindelig efterskole eller en skole for elever med særlige behov, fordi de er ordblinde eller sent udviklede.

Det siger talsmanden for de 21 ordblindeefterskoler, Per Hylander, formand på Farsø Efterskole. »Vi taler efterskolernes sag, men vi er særligt forpligtede på at repræsentere de mennesker med særlige behov, som søger ind

O

på vores skoler,« siger Per Hylander.

Ordblindeefterskolerne foreslår to skalaer for statsstøtten til forældrene. En skala for de forældre, som sender deres barn på en almindelig efterskole og en anden mere gunstig skala til de forældre, som sender deres barn på en ordblindeefterskole eller på en efterskole for de sent udviklede elever.

Se mere om denne nyhed på www.efterskolen.com

bevar efterskolerne hitter på facebook

D

et folkelige pres mod regeringens varslede besparelser på efterskoleområdet har rejst en sand folkelig protest på Facebook. I løbet af få uger har ca. 54.000 meldt sig ind i Facebook-Gruppen ”Bevar statens støtte til efterskoleeleverne.”

“Det er jo latterligt at staten både vil ha’, at vi unge skal uddanne os, men dog fjerner de støtten fra en vigtig del af vores uddannelsesprocces,” lyder en af de mange kommentarer på sitet.

21

e mange nye viceforstandere og afdelingsledere på landets efterskoler har behov for at drøfte opgaver og dilemmaer med kolleger i samme jobfunktion, men kender ofte ikke deres fagfæller på andre efterskoler. Men det gør viceforstandere og afdelingsledere i Vejle Amts Region nu noget ved. Den 6. oktober mødtes de for at opstarte et nyt vice-netværk. »Mængden af administrative opgaver på skolerne er vokset, mange efterskoler er blevet større og forstanderne søger ledelsesmæssig sparring. Det har betydet, at mange efterskoler har ansat viceforstandere og afdelingsledere de senere år, ja man kan vel sige, at viceforstanderjobbet har fået et boost,« siger Helle Nørregaard, viceforstander på Midtjysk Ungdomsskole.

Vicelederne vil i første omgang mødes en gang årligt.

Se mere på www.efterskolen.com

TEMADAG - et tilbud til dansk-, medie- og samfundsfagsundervisere i grundskolen og efterskoler, SSP-lærere og –konsulenter, præster, skolebibliotekarer, UU-vejledere samt undervisere på VUC og i ungdomsskoler

UNGDOMSLIV 360° - kommer det os ved?

Tilmelding senest 25.11.2010 Deltagerpris: 1.375,-

Yderligere oplysninger jyro@viauc eller på www.viacfu.dk > temadage

efterskolen · no. 06 · november 2010

19. januar 2011 · Helnan Marselis Hotel, Århus

22

portræt

n le o k s r e ft e i r e k s e n men

pedel på rette hylde af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist

34-årige Ulrik Schmidt spænder vidt i jobbet som pedel på Lynghøj Efterskole. Han arbejder med alt fra fra reparation af stokerfyr til løbeture og trivselssamtaler med eleverne.

Og jobbeskrivelsen, den er hans egen

eg kan godt lide at gå og snakke med de unge mennesker. Jeg er ikke så snakkesaglig, men egentlig behøver jeg ikke selv sige så meget, jeg spørger bare lidt til, hvordan det går i skolen, og med kæresten.« Når 34-årige Ulrik Schmidt skal beskrive det bedste ved arbejdet som pedel på Lynghøj Efterskole, kommer han hurtigt ind på samværet med de elever, der gerne vil gå og hjælpe ham i deres fritid. »Når eleverne har fritime, kommer de, der gerne vil gå og makke lidt og spørger, om de må hjælpe. Bagefter går vi ned i kælderen og får en sodavand,« fortæller

efterskolen · no. 06 · november 2010

»J

Ulrik Schmidt, der har været pedel på den nordjyske efterskole i halvandet år. »Det er selvfølgelig mest drenge, de der "pølerøve", som kan lide at løfte nogle tunge ting og komme til at svede eller slås lidt for sjov. Sidste år var der efterhånden en seks-syv drenge, der tit kom forbi.

Ham, der går meget nede hos mig lige nu, er en tredje års elev, der vist var meget tilbageholdende, da han startede på efterskole, men det er han slet ikke længere. Han har udviklet sig rigtig meget,« siger Ulrik Schmidt.

Den tidligere maskinarbejder og efterskoleelev fik efter ti år i to nordjyske virksomheders reparations- og udviklingsafdelinger lyst til at prøve noget nyt og holdt længe øje med pedelstillinger. At han blev pedel på en efterskole, var ganske tilfældigt, men Ulrik Schmidt føler, at han er havnet i det helt rigtige job og deltager hellere end gerne i den del af efterskolen, der rækker ud over renovering af elevværelser, reparation af stokerfyret og græsslåning. »Nogle gange tager jeg tager en volleykamp med eleverne i hallen eller har løbetøjet med på arbejde og løber sammen med nogen af dem. Og for nylig kørte min makker Henning, nogle af køkkenpigerne og jeg i Hennings autocamper til Sletten ved Silkeborg, hvor vi besøgte eleverne på lejrtur og sad sammen med dem omkring bålet. Så får eleverne jo set os

lidt fra en anden side, og de finder ud af, at vi interesserer os for dem,« fortæller Ulrik Schmidt, der trives godt med friheden i jobbet som efterskolepedel. »Der er ikke nogen, der blander sig i, hvad du går og laver, og det er afvekslende og frit. En rigtig god arbejdsdag, er en dag uden for meget bøvl, hvor jeg når de ting jeg har planlagt, mens det kan godt være træls, hvis fyret gå i stykker eller et vandrør springer,« siger Ulrik Schmidt.

Når Lynghøjs forstander, Jens Borup, skal beskrive skolens pedel, er "multikunstner" det første ord, der falder ham ind. Et ord, der får Ulrik Schmidt til at trække hørligt på smilebåndet. »I emneuger bliver vi som regel blandet ind i det, når der skal sættes scene op. Det er jo de der kreative lærere, der finder på, hvad vi skal lave af mærkelige konstruktioner. Jeg tænker noget mere logisk,« fastslår Ulrik Schmidt.

Beskrivelsen henviser derfor snarere til, at Ulrik Schmidt stort set aldrig har brug for at ringe efter en håndværker til efterskolen. »Jeg har altid boet på gårde og har gået og makket sammen med min far, så jeg kan både arbejde i træ og metal. Og jeg kan da også lave de fleste ting på skolen selv. Det er sjældent, vi bruger håndværker. Det er for dyrt.«

efter efterskolen

23

gymnasieelev med efterskolen i bagagen af: Amanda Engel Thilo, gymnasieelev og tidligere efterskoleelev

Gymnasiet er en labyrint af faglighed, lektier, timer og andre unge.

Men året på efterskole har lært mig, hvem jeg er, og gør det nemmere at fokusere både på det faglige og det sociale ver dag møder jeg et nyt ansigt, en ny person. Gymnasiet er så stort, at selv efter tre år har du stadig ikke mødt alle skolens elever. Det er som en kæmpe labyrint af faglighed, lektier, timer og andre unge mennesker. Det er et hårdt job at være studerende, og ikke alle elever klarer de tre år, det kræver for at få deres studenterhue.

Men mit privat- og skoleliv er blevet delt markant op, efter jeg startede på gymnasium. På efterskolen flød skole- og privatlivet sammen, hvilket gjorde både skolen og privatlivet mere interessant. Jeg må indrømme, at jeg, når jeg sidder alene hjemme en hverdagsaften, savner efterskolen, savner at man aldrig var alene.

Overgang til gymnasiet udforder Den største udfordring ved at starte på gymnasium var, for mig i hvertfald, den form for venskaber man opretter. Det kræver tid at få gode venner, tid og oplevelser. På gymnasium er tid ikke det, du har mest af, så du ser egentlig mest dine kammerater i timerne. Det er hårdt, men langsomt bygger man alligevel et venskab op, dog ikke så hurtigt som man gjorde på efterskolen.

I starten var det svært at gå hjem fra skolen. At sige farvel til vennerne, tage cyklen og kører alene hjem. Der skulle gå en hel dag før jeg ville være i skole igen. Det var underligt for mig, og jeg oplevede tit at gå raskløst rundt derhjemme. Jeg var jo vant til at se mine venner alle timer i døgnet. Det er mærkeligt at få fri fra skole og kunne gå hjem.

Hurtigt fandt jeg da heldigvis ud af den her smarte ordning, med beskæftigelser på gymnasiet, efter timerne. Så hjemme, der tilbringer jeg sjældent meget tid. Hvilket jeg ser som en positiv ting, jeg er ikke længere så afhængig af min familie, og det skulle ikke undre mig, hvis jeg blev klar til at flytte hjemmefra, før de elever, der ikke har prøvet at tilbringe et år hjemmefra på efterskole.

Socialt robuste og fagligt motiverede Det er tydeligt at se, hvilke elever i min klasse der har været et år på efterskole.

Man kan se, at de ikke arbejder lige så hårdt for at følge med som resten af klassen. Jeg tror ikke, at jeg ville kunne have klaret gymnasiet uden det år på efterskole, fordi det modnede mig og gjorde mig klar til at møde nye mennesker med nyt mod. Det er nemmere at fokusere på både det faglige og det sociale, fordi jeg har lært, hvem jeg selv er.

Jeg føler ikke, at jeg har mistet et vigtigt år af min ungdom ved at gå i 10. klasse, tværtimod følte jeg mig stærkere og mere sikker, da jeg startede på gymnasium, end jeg gjorde, da jeg startede på efterskole. Jeg gennemgik en udvikling det år, der har gjort mig til den person, jeg er i dag. En person, der har overskud og lyst til at lære, i stedet for den umodne og usikre person, jeg var, da jeg gik ud af 9 klasse.

Forstanderen på Baunehøj Efterskole, hvor jeg var elev, Uffe Raahede, mener, at vi tidligere efterskoleelever er med til at sætte udvikling i gang på gymnasiet »Hvis gymnasieeleverne er tidligere efterskoleelever, bør det lyse ud af dem, at de er

Det er tydeligt at se, hvilke elever i min klasse, der har været på efterskole.

17-årige Am anda Engel Thilo fortælle overgangen r om fra eftersko le til gymna sium.

socialt robuste, motiverede og har et solidt fagligt fundament. De stiller kritiske spørgsmål og skaber innovation. Derfor kan disse elever ofte virke besværlige, men kedelige det er de bestemt ikke!« siger Uffe Raahede.

Tvunget til at gå om Min veninde Cecilie Huge-Lind begyndte på Himmerlev Gymnasium samme år, som jeg startede på efterskole, men fik problemer. »Jeg fokuserede nok for meget på det sociale, fordi jeg aldrig havde prøvet at starte et nyt sted før, derfor faldt jeg bagud i skolen og endte med at måtte gå om,« fortæller hun.

Cecilie faldt bagud i timerne og følte sig derfor tvunget til at starte forfra, denne gang på Roskilde gymnasium. Jeg spørger hende, om hun fortryder, at hun ikke tog et år på efterskole. »Jeg ved ikke, om det ville have gjort den store forskel, men måske ville det have givet mig en større selvtillid, og jeg ville måske have været mere tryg ved at starte på gymnasium,« svarer Cecilie.

efterskolen · no. 06 · november 2010

H

24

efterskolen

eisbjerghus afprøver

ægyptisk stangtennis af: Christina Schultz, elev på Eisbjerghus Efterskole

Sjovt. Spændende. Socialt. Nyt. Hårdt. Udmattende. Vi taler om Speedtennis

efterskolen · no. 06 · november 2010

S

olen skinner ned på det grønne græs. Med flere meters afstand står stativer plantet i jorden. Omkring hvert har eleverne dannet par og kæmper mod hinanden. Battet i hånden, håret tilbage og iført idrætstøjet. Bolden farer frem tilbage. Fra spiller til spiller. De kaster sig i luften. Smider sig. Ansigtsudtryk skifter. Koncentrerede og fokuserede følger deres øjne snoren med den hvide bold i enden. Som publikum bliver man revet med og grebet af stemningen. Konkurrencen og vinder-mentaliteterne kan mærkes.

Eisbjerghus Efterskole har besøg af Palle Krabbe. Legepilot og underviser på UC Lillebælt. Tredive piger og drenge skal i en time udfordre deres motoriske evner ved den nye sportsgren, speed-tennis. Spillet minder meget om det klassiske stangtennis, som alle kender og har brugt mange timer på i ferierne og de varme sommerdage. Videreudviklingen af den gamle ide stammer fra Ægypten. Forskellen og den afgørende kvalitet bygger på, at toppen i spillet ikke roterer på

en spiral, men i stedet en særlig skrue. Det bliver således hensigten at lade bolden passere modstanderen, så han eller hun får sværere ved at ramme og returnere. Præcis som i tennis og badminton. »Jeg fik selv kendskab til spillet, da jeg sidste sommer var på en international idrætslærer-kongres i Italien, hvor jeg underviste i cirkusaktiviteter. Jeg blev optaget af det, og syntes det var et fedt arrangement og bedre end det forrige, som gang på gang gik i stykker og måtte erstattes. Speedtennis er derimod ekstremt holdbart, robust og klarer både modstand og slagkraft. Derudover synes jeg, det er en god måde at samle mennesker på. Jeg er vant til at være meget aktiv med min egen familie og omgangskreds.

Med spillet her kan vi alle være med og flere på én gang,« udtaler Palle Krabbe.

Spillerne har hver sin banehalvdel, som man skiftes til at give bolden op i. Bolden skal passere modstanderen én gang før den returneres, og herefter skal man slå til bol-

den enten første eller anden gang, den kommer tilbage. Spiller 1 får point, hvis spiller 2 ikke formår at returnere bolden. Man får også point hvis modstanderens slag betyder, at snor eller bold berører stangen, hvis modstanderen berører snoren eller taber ketsjeren. Sæt til ti point. Bedst af tre.

Speedtennis har kun været på markedet et par måneder, men er allerede blevet enormt populært. Især blandt fri- og efterskoler, der anskaffer sig spillet, som alternativ til sofaen eller fodbolden. Det er et socialt arrangement og bliver et sted, som eleverne samles omkring og hænger ud ved. Lige som efterskoleeleverne på Eisbjerghus, reagerer resten af landets børn og unge meget positivt over for den nye sportsgren. Spillet er tilgængeligt for alle og kræver hverken erfaring eller sportslige overlegne egenskaber som ved andre aktiviteter. Selv personen, der hellere nyder det gode vejr indefra og den kolde sodavand foran skærmen har mulighed for at overraske og sejre i denne leg.

nyheder

25

efterskoler er også med i Danmarksindsamlingen 2011 af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist

Danmarksindsamling 2011 er på trapperne. Indsamlingen giver efterskolerne mulighed for at hjælpe unge i Afrika anmarksindsamlingen 2011 kulminerer den 29. januar 2011 med et stort tvshow på DR 1, men allerede fra den 1. december kan efterskolerne begynde at samle penge ind og downloade en tæller til skolens hjemmeside.

Temaet for Danmarks Indsamlingen 2011 er ”unge”, og de indsamlede penge skal støtte unge i Afrika, der udgør over halvdelen af kontinentets befolkning. »De unge kæmper med fattigdom og sygdomme på et kontinent, hvor gennemsnitslevealderen er 46 år. Hver fjerde unge er arbejdsløs, og de næste 20 år vil der blive behov for 10-15 mio. nye job om året alene for at beskæftige de mange unge, der kommer ud på arbejdsmarkedet. Danmarks Indsamling 2011 sætter ind, så unge ikke bliver den tabte generation,« siger Line Grove Hermansen, pressetalsmand for Danmarks Indsamling, der i 2011 skal give en hånd til de afrikanske unge via projekter inden for ud-

D

dannelse, iværksætteri og sundhed og derved bakke op om FN´s 2015 mål.

Stig Fog, der er koordinator for Danmarks Indsamling, ser frem til, at efterskolerne tager del i indsamlingen, der med temaet ungdom matcher efterskolernes elevgruppe. »Vi håber, at efterskolerne ligesom sidste år deltager med en masse lokale aktiviteter på skolerne og videoer,« fortæller Stig Fog Fra den 1. december kan efterskolerne indsamle penge og sms-stemmer til fordel for Danmarks Indsamlingen og følge resultatet via et indsamlings-barometer på skolens hjemmeside. Desuden kan efterskolerne oploade en video om elevernes aktiviteter i forbindelse med indsamlingen. Sidste år var Skals Efterskole den efterskole, der samlede mest ind, og skolens video blev i løbet af indsamlingen vist over 6000 gange på www. dr.dk/efterskole.

Sune Kobberø, Efterskoleforeningens informationskonsulent, håber, at mange efter-

skoler vil benytte projektet i arbejdet med medborgerskab . Skolerne behøver dog ikke hive 14 dage ud af skemaet til Danmarks Indsamling, men kan udelukkende deltage ved at samle stemmer ind via sms, blot ved at lave en video og fortælle ”vi deltager”. Udover velgørenhed giver Danmarks Indsamling også efterskolerne chancen for at opnå synlighed i de lokale og landsdækkende medier. »I januar vil efterskolerne have stor adgang til pressen. DR vil blandt andet gerne fortælle om det, vi laver. Så jeg håber, at vi kan udfylde den rolle i Danmarksindsamling,« siger Sune Kobberø.

Efterskoler med gode ideer, der gerne vil i kontakt med medierne og fortælle om aktiviteter i forbindelse indsamlingen kan tage kontakt til pressemedarbejder Marie Honoré på mailadressen mh@kastergaardbo.dk eller DR’s koordinator for Danmarks Indsamling Gustav Lützhøft på mailadressen gulu@dr.dk.

efter0 kr. kunne Godt 700.00 kar m an D re til skolerne leve gode formål ns ge lin sIndsam men får skolefor sidste år. Nu igen. sig e er lv vo in lejlighed til

efterskolen · no. 05 · oktober 2010

Arkivfoto: Bjarne Bergius Hermansen

26

foreningsnyt

nyt fra

efterskoleforeningen efterskoleforeningen

af: Troels Borring, Formand for Efterskoleforeningen

finansloven og foreningens udspil Finansloven er formentlig på plads, når dette blad udkommer. Efterskoleforeningen har i et brev til medlemmer og politikere redegjort for baggrunden for sine input i forhandlingerne. Se uddrag herunder

V

i ved, at aviskampagnen ”Uanset hvordan man vender og drejer det”, de mange hilsner til politikerne via Facebook, de mange initiativer ude på skolerne, og de politiske møder på Christiansborg har synliggjort problemstillingen og skabt fuld opmærksomhed om regeringens udspil til besparelser på vores skoleform. Tak for den meget store indsats fra jeres side.

Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Kristen Demokraterne har fuldt fokus på vores sag. Det samme gælder oppositionen, som har lovet at rulle besparelserne tilbage, hvis/når de får regeringsmagten. Vi ved også, at en stor del af Venstres folketingsgruppe støtter vor sag.

Vi argumenterer fortsat for efterskoleformens kvaliteter set ind i en samfundsøkonomisk sammenhæng. Vi har fremsat et konkret udspil om, at efterskoleformen bidrager med 247 mio. i forhold til Genopretningsplanens 300 mio., og at efterskoleformens bidrag er sammensat af ændringer i elevstøtten og reduktioner i driftstilskuddet frem til og med 2014. Derudover har vi naturligvis

argumenteret for at fjerne den reduktion i elevstøtte på 200 mio. i 2014, der ikke var med i genopretningsplanen.

I relation til ministerens udmeldinger i et åbent samråd (omtalt andet sted i bladet) vil vi især henlede jeres opmærksomhed på følgende: • Ministeren bestrider Efterskoleforeningens beregninger af efterskoleformens andel af ministeriets besparelser (omtalt modstående side).

• Ministeren argumenterer med udgangspunkt i regnskabstal for 2009, at efterskolerne har god økonomi og derfor kan tilpasse elevbetalingen.

• Ministeren tilkendegiver velvilje til at se på mulighederne for en omlægning af elevstøtten, så man tager udgangspunkt i husstandsindkomsten, og således at et provenu ved omlægning kommer lav- og mellemindkomstforældregruppen til gode.

• Ministeren erklærer sig også parat til at overveje Efterskoleforeningens forslag om at reducere besparelsen med stigningen fra 2013 til 2014.

• Ministeren opfordrer skoleformen til at se på egne muligheder for at reducere forældreudgiften – fx ”ekskursioner til eksotiske rejsemål, skiture og lignende” og bremse i væksten i antallet af kursusuger.

Sidste nyt om finansloven.

Tjek www.efterskolen.com

foreningsnyt

27

efterskoleforeningen

bonus

Strid om tal Undervisningsminister Tina Nedergaard og Efterskoleforeningen havde forskellige udlægninger af, hvor stor en procentdel efterskolerne skulle spare

Overskudsgrad Efterskoleforeningen er heller ikke udelt begejstret for ministerens fremstilling af skoleformens overskud på 130 mio. kr. i 2009 svarende til 5.300 kr. per årselev. ”Det glæder os, at en ikke offentliggjort analyse af vore skolers økonomi giver så gode resultater, men ministeriets egen sektoranalyse for 2008 viste ganske anderledes tal især for de små og mellemstore efterskoler, så det kan være misvisende kun at se på et år. Indeholdt i overskuddet på 130 mio. kr. er endvidere det ekstraordinære, at to efterskoler har fået gaver til byggeri på i alt 15 mio. kr.,” skriver Efterskoleforeningen.

Ministeriet har tidligere tilkendegivet, at skolerne skal sørge for en overskudsgrad, der giver skolen udviklingsmuligheder. ”Det er Efterskoleforeningens vurdering, at det er at udvise rettidig omhu, hvis skolerne har en overskudsgrad på 3.6 % ved den aktuelle næsten fulde kapacitetsudnyttelse.”

efterskolen · no. 06 · november 2010

Undervisningsminister Tina Nedergaard kaldte det rimeligt – om end sørgeligt – at efterskolerne bidrager til genopretningen af dansk økonomi, da hun var i åbent samråd en uges tid før de afgørende forhandlinger om finansloven blev indledt. Her gik hun i rette med Efterskoleforeningens talmateriale. »Jeg vil slå fast, at det er en myte, at efterskolerne betaler 30 pct. af besparelserne på ministeriets område,« sagde Tina Nedergaard. Hendes beregninger viser, at besparelserne frem til 2014 svarer til 8 procent »Efterskolerne har god økonomi med et samlet overskud på 130 mio. kr. i 2009 svarende til 5300 kr. pr. årselev, og samtidig er efterskolerne en samfundsøkonomisk dyr løsning. Fx får Hhx mindre i tilskud pr. elev, og derfor har vi kigget på uddannelser, der får høje taxametertilskud. Vi bruger fortsat mange penge på støtte til forældrene, og samtidig har vi givet skattelettelser, så en LO-familie i dag har 20.000 kr. mere til forbrug, end da regeringen kom til. Dermed har de også forbedret evnen til selv at betale mere,« sagde Tina Nedergaard.

Efterskoleforeningen har dog en anden opfattelse, da det fremgår af Finanslovsforslaget for 2011 med tilhørende budgetoverslagsår, at Undervisningsministeriets udgifter i 2014 er reduceret fra 61.675 mio. kr. i 2010 til 60.762 mio. kr. i 2014, altså med i alt 913 mio. kr. I den samme periode ændres efterskolernes driftstilskud, grundtilskud og elevstøtte fra 3.148 mio. kr. i 2010 til 2.870 mio. kr. i 2014 – altså en reduktion på 278 mio. kr.

”278 mio. kr. af 913 mio. kr. udgør i vor regnebog 30,4 %”, hedder det i et notat fra Efterskoleforeningen. ”Vi har desuden tidligere – uimodsagt af ministeren – dokumenteret, at såfremt vi ser snævert på genopretningsplanen (altså besparelserne på elevstøtten) og dens videreførelse på finanslovsforslaget for 2011, andrager efterskolernes samlede andel af ministeriets genopretning i 2011 5,3 %, i 2012 6,6 %, i 2013 9,0 % og i 2014 11,9 %. Disse procenter skal ses i forhold til, at efterskoleformen alt i alt belaster ministeriets økonomi med under 5 %.”

En del af uenigheden mellem ministeriet og foreningen opstår desuden ved ministeriet i sine procentberegninger kun fokuserer på reduktionerne i elevstøtten, men glemmer at driftstilskuddet samtidig reduceres med 100 mio. kr. til efterskolerne.

annoncer

efterskoler i netværk om medborgerskab Nyt netværk for skoleledere sætter medborgerskab på skoleskemaet

M

efterskolen · no. 06 · november 2010

ed netværket ”Medborgerskab gennem uddannelse” er der skabt et nyt forum, hvor skoleledere fra de frie grundskoler, folkeskole, gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser kan hente redskaber, viden og inspiration om undervisning i medborgerskab.

Netværkets hovedsigte er, at lærere, ledere og skolebestyrelser får redskaber til at tilrettelægge en vedkommende undervisning i medborgerskab, der udvikler elevernes demokratiske kompetencer. Derudover ønsker initiativtagerne bag netværket at skubbe til udviklingen af overordnede politiker om medborgerskab på skolerne, give skolerne redskaber til at forebygge og håndtere mobning, chikane racisme og ekstremisme, udbrede viden om medborgerskab samt fremme videndeling mellem skoler, universiteter og professionshøjskoler.

Skoleledere fra 50 deltagende skoler kan søge faglig sparring hos netværkets udviklere til at udarbejde skolens handleplan eller videreudvikle en ide. Samtidig har de forpligtet sig til at udarbejde handleplaner for skolens medborgerskabs-aktiviteter og siden dokumentere undervisningen med billeder, tekster og filmklip, der lægges ud på netværkets hjemmeside.

Initiativet til projektet Medborgerskab gennem Uddannelse er taget af kursuscentret Ungdomsbyen, Institut for Menneskerettigheder og DPU, Århus Universitet, som også står for udførelsen. Projektet finansieres af Undervisningsministeriet og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.

Fra efterskolen er Baunehøj Efterskole, Flakkebjerg Efterskole, Frijsenborg Efterskole, Skibelund Efterskole, Frøslevlejrens Efterskole og Skolerne i Oure optaget i netværket.

Læs mere om projektet på www.medborger.net.

... søger 2 lærere

DRØMMEJOBBET? 166 motiverede efterskoleelever mangler dig!

2 EFTERSKOLELÆRERE søges pr. 1. januar 2011, desuden har vi akut behov for at få dækket et tyskhold i 10. klasse – gerne med en timelærer.

Vi har en dejlig efterskole i det vestjyske – tæt på fjord, hede og hav. En del af Holstebro kommune, som oser af kultur og muligheder. Staby Efterskole er en boglig skole, med vægt på gymnastik, boldspil og musik. Vore faciliteter er veludbyggede, og der er rigtig mange tilbudsfag.

Vi søger pr. 1. januar 2011 eller før, to dygtige og engagerede lærere, som kan undervise vore elever i MATEMATIK, FYSIK, DANSK, HISTORIE, TYSK, BIOLOGI OG GEOGRAFI samt evt. andre fag efter aftale. Der er tale om en fast stilling, en barselsvikarstilling samt evt. en tysk timelærerstilling. I stillingerne er der ligeledes indeholdt kostskolearbejde med tilsyn og vagter.

Du får ansættelse efter overenskomsten mellem Finansministeriet og LC med mulighed for opstartstillæg efter aftale. Desuden har vi en PC-ordning, bredbåndstilskud samt en god og velfungerende personalegruppe. Vi kan også være behjælpelige med bolig.

Vil du vide mere om stillingerne, så kontakt forstander Anders Boll Mikkelsen – mobil 2962 3325 eller viceforstander Peder Toft – mobil 2115 3033.

For yderligere informationer se vores hjemmeside: www.stabyefterskole.dk Ansøgningen sendes pr. post eller mail, så vi har den senest fredag den 19. november 2010.

Staby Efterskole Nørrevej 2 6990 Ulfborg post@stabyefterskole.dk

TRIOAnnoncer

28

Få op til 43 procent rabat og nå ud til tre gange så mange læsere gennem FriskoleBladet, Frie Skoler og Efterskolens annonce-samarbejde.

Priser og formater på www.efterskolen.com

Bestil jobannoncer hos Efterskoleforeningen Tlf. 33 17 95 86 annonce@efterskole.dk

jobannoncer

29

)QLYNL[ ,M[LYZRVSL MUSIKLÆRER – SE HER Nordfyns Efterskole søger pr 1. januar 2011 eller efter aftale en

MUSIKLÆRER Vi søger en lÌrer, der virkelig brÌnder for musik og kan forestü skolens musiklinje – sparke liv i rockmusikken, engagere koret, indgü i en turnus med 2 andre om at spille til morgensang/fredagsssang – kort sagt: �Har du lyst til at fyre den af�, sü er vi 120 engagerede elever og 21 gode kollegaer, der gerne vil møde dig.

Vi har gode fysiske rammer med et velindrettet musiklokale samt foredragssal med ygel.

Nordfyns Efterskole er en grundtvig/koldsk efterskole med ďŹ re 10. klasser og ĂŠn 9. klasse. Vi har en god søgning og gode kollegiale forhold. Her arbejdes sikkert og seriøst i sĂĽvel de boglige som musisk/kreative og gymnastiske discipliner. Ă˜vrige fag efter aftale – Engelsk eller tysk kunne vĂŚre en mulighed.

Skulle du kun vÌre interesseret i et vikariat frem til sommerferien, hører vi ogsü gerne fra dig.

God rummelig tjenestebolig kan tilbydes.

Stillingen er fuldtids, og ansĂŚttelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Yderligere oplysninger kan indhentes hos forstander Bjarne Flyman pĂĽ telefon 64 84 11 23 / 61 27 72 74.

Du kan ogsĂĽ ďŹ nde mere om os pĂĽ www.nordfe.dk Ansøgningsfrist er den. 20. november 2010 Nordfyns Efterskole Klaus Berntsensvej 19, SĂŚrslev 5471 Søndersø

ZÂĽNLY [V S¤YLYL TLK T\SPNOLK MVY MHZ[HUZ¤[[LSZL +LU LUL WY QHU\HY VN KLU HUKLU WY THY[Z )Y¤UKLY K\ MVY LM[LYZRVSLSP]L[ Âś VN RHU K\ SPKL H[ HYILQKL TLK \UNL TLUULZRLY& =P RHU [PSI`KL KPN L[ ZHTHYILQKL TLK LU K`N[PN VN LUNHNLYL[ TLKHYILQ KLYĂ&#x2026;VR )QLYNL[ ,M[LYZRVSL LY LU TPUKYL LM[LYZRVSL TLK NVK[ LSL]LY 4LK rILUOLK [PSSPK VN SP]ZNS¤KL P JLU[Y\T ÂĽUZRLY ]P H[ ZRHIL LU U\[PKPN ZRVSL TLK \KNHUNZW\UR[ P KL[ RYPZ[UL TLUULZRL VN SP]ZZ`U :RVSLU OHY IHNNY\UK P 2-<4 VN 2-<2 VYNHUPZH[PVULYUL -+- VN 04 9L IRUYHQWHU DW GX NDQ XQGHUYLVH L QRJOH DI IÄ?OJHQGH IDJ Â&#x2039; +HUZR Â&#x2039; .LVNYHĂ&#x201E; Â&#x2039; 4H[LTH[PR Â&#x2039; 4\ZPR ZVSV\UKLY]PZUPUN Â&#x2039; -`ZPR RLTP Â&#x2039; )PSSLKR\UZ[ Â&#x2039; 2VY Â&#x2039; ;LH[LY KYHTH Â&#x2039; /PZ[VYPL (UKYL MHN RHU VNZr RVTTL Wr [HSL :RVSLU SPNNLY P L[ UH[\YZRÂĽU[ VTYrKL TLK SL[ HKNHUN [PS IrKL OH] VN MQVYK Âś =P RHU [PSI`KL SLQLIVSPN 9PUN LM[LY `KLYSPNLYL VWS`ZUPUNLY LSSLY HĂ&#x2026;¤N VZ L[ ILZÂĽN $QVÄ?JQLQJHQ VWLOHV WLO )PYNP[ VN 7L[LY .\UKLYZLU

(UZ¤[[LSZL ZRLY LM[LY V]LYLUZRVTZ[ TLSSLT -PUHUZTPUPZ[LYPL[ VN 3 *

)QLYNL[ ,M[LYZRVSL 2¤Y\W]LQ -Y¼Z[Y\W

^^^ IQLYNL[ KR

$QVÄ?JQLQJVIULVW -YLKHN KLU KLJLTILY

2¤Y\W]LQ Ă&#x2021; -YÂĽZ[Y\W Ă&#x2021;

Ă&#x2021; RVU[VY'IQLYNL[ KR

%-(5*(7 ()7(56.2/(

Ă&#x2DC;rding Friskole pĂĽ Mors søger skoleleder pr. 1. februar 2011 Ă&#x2DC;rding Friskole er en Grundtvig-Koldsk skole med 70 børn (bh. - 7. ĂĽrg.).

Her er SFO med 30 børn og børnehave i nÌr tilknytning. Skolen er 19 ür gammel og har en dynamisk og engageret lÌrergruppe. Skolen ligger i dejlige naturomrüder ved fjord og skov.

Vi søger en skoleleder, der

Dette er vigtigt for os: t *LLF Ă&#x152;SHBOHTEFMU VOEFSWJTOJOH t 'BHMJHIFE PH LSFBUJWJUFU

Du er velkommen til at kontakte og besøge os, hvis du vil vide mere. #FTUZSFMTFTGPSNBOE +PIO +PTFGTFO LBO USÂ?òFT QĂ&#x152; FMMFS OÂ?TUGPSNBOE /JFMT 1FEFSTFO QĂ&#x152; "OTÂ?UUFMTF FGUFS PWFSFOTLPNTU NFMMFN 'JOBOTNJOJTUFSJFU PH -$ -Â&#x201C;OOFO BGUBMFT J JOUFSWBMMFU LS Ă&#x152;S "OTÂ&#x201C;HOJOHTGSJTU TFOFTU EFO OPWFNCFS LM "OTÂ&#x201C;HOJOHFO TFOEFT UJM CFTUZSFMTFOT GPSNBOE +PIO +PTFGTFO

Ă&#x2DC;rding Friskole Skolesvinget 9, Ă&#x2DC;rding Â?TUFS "TTFMT

efterskolen ¡ no. 06 ¡ november 2010

t &S MÂ?SFSVEEBOOFU PH IBS MFEFMTFTFSGBSJOH t ,BO TBNBSCFKEF PH TLBCF QPTJUJWF SFMBUJPOFS UJM TĂ&#x152;WFM CÂ&#x201C;SO QFSTPOBMF GPSÂ?MESF TBNU CFTUZSFMTF t &S MZUUFOEF PH IBS TJUVBUJPOTGPSOFNNFMTF t )BS FWOF PH PWFSCMJL TBNU JOUFSFTTFO GPS Â&#x201C;LPOPNJ PH ledelse. t &S FO TZOMJH PH OÂ?SWÂ?SFOEF MFEFS J EBHMJHEBHFO J CĂ&#x152;EF skole og landsby. t 7JM FO GSJTLPMF PH LBO TF NVMJHIFEFS GSFN GPS CFHSÂ?OTninger.

t &U OVBODFSFU NFOOFTLFTZO t -JWTHMÂ?EF PH IVNPS t 0QMFWFMTFS NFE UFBUFS TBOH PH NVTJL t /BUVSPQMFWFMTFS PH GZTJTL BLUJWJUFU t -FKSUVSF

30

jobannoncer

+nUVOHY (IWHUVNROH VÂĄJHU OÂ UHU SU MDQXDU HOOHU VQDUHVW

+nUVOHY (IWHUVNROH HU HQ YHOIXQJHUHQGH RJ YHOXGE\JJHW HIWHUVNROH PHG HOHYHU EHOLJJHQGH PHOOHP 1Â VWYHG RJ 6ODJHOVH 9L E\JJHU Sn *UXQGWYLJV WDQNHU RP SRVLWLYW RJ XGYLNOHQGH VDPYÂ U PHG XQJH PHQQHVNHU RJ YL V\ QHV GHW HU YLJWLJW DW YRUHV HOHYHU InU HQ JUXQGLJ RJ VSÂ QGHQGH XQGHUYLV QLQJ

.DQ GX WLOE\GH XQGHUYLVQLQJ Sn RJ NO QLYHDX L

086,. )<6,. RJ 0$7(0$7,.

KDU YL PnVNH MREEHW WLO GLJ +YLV GHU HU DQGUH IDJ GX EUÂ QGHU IRU RJVn DI PHUH LQWHUHVVHEHWRQHW NDUDNWHU HU YL nEQH IRU GLQH ÂĄQVNHU 9L HU VRP XGJDQJVSXQNW IOHNVLEOH PHG IDJHQH RJ ÂĄQVNHU DW ODYH HW JRGW VNHPD WLO GLJ

9L VÂĄJHU HQ OÂ UHU GHU KDU O\VW WLO HIWHUVNROHOLYHW RJ EUÂ QGHU IRU VLQH IDJ 'HW HU YLJWLJW DW GX KDU O\VW WLO DW YÂ UH VDPPHQ PHG GH XQJH RJ XGIRUGUH GHP 9L OÂ JJHU VWRU YÂ JW Sn SRVLWLY LQGVWLOOLQJ RJ ÂĄQVNHU HW JRGW VDPDU EHMGH SUÂ JHW DI KXPRU WLOOLG VWRU JUDG DI IULKHG PHGDQVYDU RJ PHGLQGIO\ GHOVH 'HU HU PXOLJKHG IRU WMHQHVWHEROLJ

$QVÂ WWHOVHQ VNHU HIWHU RYHUHQVNRPVW PHOOHP )LQDQVPLQLVWHULHW RJ /& RJ HU L IÂĄUVWH RPJDQJ WLGVEHJUÂ QVHW WLO VRPPHUHQ PHG PXOLJKHG IRU VHQHUH IDVWDQVÂ WWHOVH

$QVÂĄJQLQJ VHQHVW PDQGDJ G QRYHPEHU $QVÂ WWHOVHVVDPWDOHUQH YLO ILQGH VWHG HIWHUIÂĄOJHQGH

5LQJ RJ KÂĄU QÂ UPHUH

+nUVOHY (IWHUVNROH Â&#x2021; +nUVOHYYHM Â&#x2021; 6DQGYHG 7OI Â&#x2021; ZZZ KDDUVOHYHIWHUVNROH GN Â&#x2021; UE#KDDUVOHYHIWHUVNROH GN

3n +nUVOHY (IWHUVNROHV YHJQH 5DVPXV %LÂĄUQ IRUVWDQGHU

Koldingegnens IdrÌtsefterskole: Forstander søges Vores nuvÌrende forstander har efter aftale med bestyrelsen valgt at fratrÌde sin stilling.

Vi søger en forstander, der kan profilere skolen og stü for dens videre udvikling i tÌt samarbejde med en engageret og udviklingsorienteret medarbejdergruppe og bestyrelse.

Som forstander pĂĽ KOLDINGEGNENS IDRĂ&#x2020;TSEFTERSKOLE har du ansvaret for det daglige arbejde med pĂŚdagogiske, administrative og personalemĂŚssige ledelsesopgaver. t t t t t

Du kan identificere dig med skolens vĂŚrdigrundlag Din ledelsesstil er professionel Du evner at hĂĽndtere komplekse problemstillinger Du har erfaring i at arbejde med unge mennesker Du har erfaring fra idrĂŚts-og foreningslivet

t Du kan etablere god kontakt til nÌromrüdet og de lokale idrÌtsforeninger t Du møder efterskolelivets udfordringer med nÌrvÌr og indlevelse t Du har humor og er en udadvendt ildsjÌl

KOLDINGEGNENS IDRĂ&#x2020;TSEFTERSKOLE er en efterskole med et folkeligt idrĂŚtssigte.

Skolen er beliggende lige ned til Kolding Fjord ca. 10 km fra Kolding. Der er ca. 100 elever fordelt pĂĽ en 9. kl. og tre 10. kl. Udover idrĂŚt tilbyder skolen boglige og kreative fag.

efterskolen ¡ no. 06 ¡ november 2010

Forstanderen bebor forstanderboligen med en unik udsigt over Kolding Fjord.

AnsĂŚttelsen sker efter overenskomst mellem LC og Finansministeriet (løninterval kr. 420.721 â&#x20AC;&#x201C; 493.201). TiltrĂŚdelse efter nĂŚrmere aftale. Ă&#x2DC;nsker du yderligere oplysninger kan du henvende dig til bestyrelsens nĂŚstformand, Jens Erik Therkildsen, pĂĽ telefon 2361 0288.

Ansøgning stiles til bestyrelsesformand Arne Christensen, c/o Koldingegnens IdrÌtsefterskole, og skal vÌre formanden i hÌnde senest den 2. december klokken 12.00.

Ansøgning kan sendes med mail til: kontor@kie.dk Samtaler med ansøgere gennemføres i uge 50.

KOLDINGEGNENS IDRĂ&#x2020;TSEFTERSKOLE ¡ Drejensvej 100 ¡ Drejens ¡ 6000 Kolding ¡ www.kie.dk

rejseannoncer

SKIREJSEN 2011

FRA KR.

31

1.599,-

TEAM BENNS fordi: - Erfaring/tryghed - Kompetent vejledning - Skiguider på rejsemålet - Sikker bustransport

- Velkonsolideret - Vi gør arbejdet for dig

Østrig, 6 dage m. bus inkl. halv- eller helpension: Schladming, Pension Wiesenheim inkl. helpension St. Johann, Pongau, Gasthof Schützenhof inkl. halvpension Saalbach, Gasthof Unterwirt inkl. halvpension Bad Gastein, Club TnT inkl. halvpension Rauris, Hotel Austria inkl. helpension Zell am See, Club Kitzsteinhorn inkl. halvpension Wagrain, UGE 7 Hotel Saringut inkl. halvpension

fra fra fra fra fra fra fra

kr. 1999,kr. 1899,kr. 1999,kr. 1599,kr. 1999,kr. 2299,kr. 2799,-

Sverige, 5 eller 7 dage m. bus inkl. liftkort Branäs, 5 dages tur Branäs, 7 dages tur Stöten, 7 dages tur Idre Fjäll, 7 dages tur

fra fra fra fra

kr. 1599,kr. 1849,kr. 1999,kr. 1899,-

Norge, 7 dage m. bus inkl. liftkort Skeikampen, 7 dages tur fra kr. 1999,Hafjell, 7 dages tur fra kr. 2199,Hemsedal, 7 dages tur fra kr. 2249,Kontakt os for mere på: Tlf.: 65 65 65 63 eller mail: ski@team-benns.com Kom sikkert med bus til Alperne

TEAM BENNS kører altid med min. 3-stjernede busser.

I busserne er der A/C, toilet samt affaldsposer. Busserne er røgfrie. Der er mulighed for at købe øl & vand. Med TEAM BENNS kommer I sikkert frem til jeres skirejsemål.

SKOLEGRUPPER I EUROPA 2010/2011 I 34 år har Ørslev Gruppe & Specialrejser A/S arrangeret grupperejser med stor succes. Vi har primært udført disse rejser med vores egne sikre og komfortable busser. Derfor ved vi præcist, hvordan vi skaber den bedste skole- og ungdomsrejse efter netop jeres behov, og hvordan I kommer sikkert frem og tilbage igen.

STORBY Amsterdam, Prag, Berlin, Paris, Bruxelles og Barcelona.

SKILEJRSKOLE

Pris fra

DKK 735,- pr. pers.

ADVENTURE

Bad Gastein. Pris fra

DKK 1.250,- pr. pers.

Bad Gastein, Østrig. Pris fra

DKK 1.300,- pr. pers.

Cesky Raj, Tjekkiet. Pris fra

DKK 950,- pr. pers.

Rekvirér specialprogram hos Lars Meier eller Søren Karlsen på

tlf: 7023 5700 - www.orslev.dk

efterskolen · no. 06 · november 2010

Sammensæt selv jeres aktiviteter udfra 12 forskellige muligheder, f.eks. rafting, klatring, udflugter til f.eks. Venedig, Salzburg og München.

Nu har vi flyttet Norge til Østrig!

Vi har eget hotel til 130 personer – perfekt til store skolegrupper.

32

rejseannoncer

STUDIEREJSER I EUROPA STORBY

ACTION

alle Europæiske storbyer, f. eks.

BERLIN PRAG K R A KO W AMSTERDAM BRUXELLES LONDON PA R I S STRA SBO URG

www.grupperejsebureauet.dk – tlf.: 4494 6090

C ESKY R AJ Det Bøhmiske Paradis

KL AT R ING R A F T IN G M O U N TA INBIK E udfordringer af enhver art og i alle sværhedsgrader Transport, overnatning, helpension, aktiviteter og bus til rådighed

- ring og få et uforpligtende tilbud…

Skolerejser 2011

Centerformandskabet Pædagoguddannelsen Tillægsbeskikkelse

Bliv linjefagscensor ved pædagoguddannelsen efterskolen · no. 06 · november 2010

Undervisningsministeriet skal tillægsbeskikke censorer til censorkorpset for pædagoguddannelsen. Perioden løber fra 1. februar 2011 til 31. juli 2014.

Beskikkelsen omfatter linjefagene: Sundhed, krop og bevægelse; Udtryk, musik og drama; Værksted, natur og teknik og Bachelorprojekt i forbindelse med linjefagene.

Se mere om vejledning, ansøgning og formularer på: www.paedagogcensor.dk Du kan ansøge fra den 1. november 2010.

Ansøgningsfrist: 30. november 2010.

Spar penge Bestil rejsen NU

SPAR PENGE PÅ REJSEN Pr. 1. januar 2011 indføres en statslig punktafgift på rejser indenfor EU. Bestil derfor rejsen nu og spar penge!

Pr. 1. januar 2011 indføres en statslig punktafgift på rejser indenfor EU. Bestil derfor rejsen nu og spar penge!

6 dage/3 nætter fra kr. 1245,Pris inkl. egen bus + 3 nt i flersengsværelser på hostel m. morgenmad

Faglige studiebesøg: Kanalrundfart / Zaanse Schans, Marken & Volendam / Virksomhedsbesøg f.eks. Shell

ROM 6 DAGE/5 NÆTTER FRA KR. 2.380,Inkl. fly + ophold i flersengsværelse på hostel

Faglige studiebesøg: Agrituren, italiensk landsbyliv Novo Nordisk, rundvisning Pompeji & Vesuv, antik historie Flere rejsemål på kilroygroups.com Tlf.: 7022 0535 / hol@kilroygroups.dk kilroygroups.com

Bestil hos Mette: Tlf.: 46 91 02 59 mera@team-benns.com

Go beyond sightseeing

annoncer

101024

6NLUHMVHU

EFTERSKOLEFORENINGEN

(NVHPSHOYLV

*DXWHIDOO L 1RUJH GDJH

LQNO %XV W U QÂ WWHU IÂ UJH VDPW VNL OLIWNRUW IUDÂŤ ÂŤ

1HVE\HQ L 1RUJH GDJH PHG KHOSHQVLRQ

LQNO %XV W U QÂ WWHU IÂ UJH VDPW VNL OLIWNRUW IUDÂŤÂŤ ÂŤ

$FWLRQUHMVHU (NVHPSHOYLV

7MHNNLHW GDJH LQNO

%XV W U RYHUQDWQLQJHU VDPW KHOSHQVLRQ IUD ÂŤÂŤÂŤÂŤ

Berlin

fra kr.

770

Cesky Raj (Action eller ski)

fra kr.

1.335

ZZZ MHOOLQJUHMVHU GN Â&#x2021; LQ

Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Kontortid: Man.-torsdag kl. 9.00-16.00, fredag kl. 8.30-14.00

Prag 6 dg./3 nt.

fra kr.

1.055

Tyskland naturcamp

fra kr.

1.430

Krakau 6 dg./3 nt.

fra kr.

1.125

Telefon: 33 12 86 80, fax 33 93 80 94 E-mail: info@efterskoleforeningen.dk ¡ www.efterskole.dk

Warszawa 6 dg./3 nt.

fra kr.

1.125

Sekretariatsleder: Sophus Bang Nielsen

Budapest 6 dg./3 nt.

fra kr.

1.110

NYT: VI TILBYDER OGSĂ&#x2026; LONDON!

33

Formand: Troels Borring, tlf. 21 79 24 10

Kontakt os: www.vm-rejser.dk 36 98 19 39 & 75 16 42 15

BERLINSPECIALISTEN Danmarks førende i grupperejser til Berlin Kombinerer studietur og undervisning Tlf. 8646 1060 ¡ berlin@email.dk www.berlinspecialisten.dk

Salg af

minibusser til skoler, institutioner, private og firmaer

FĂ&#x2026; ET MODERNE MĂ&#x2DC;NTVASKERI PĂ&#x2026; SKOLEN

Haraldsdalvej 9 ¡ 6330 Padborg Tlf. 4697 5500 www.vagnerikhvid.dk mail@vagnerikhvid.dk

Uden investeringsudgifter og med positiv økonomi for skolen.

Dette favorable vaskesystem er specielt udviklet til kostskoler, og mange skoler har allerede fĂĽet opsat vaskerier. Tilbudet gĂŚlder hele landet.

Ring og hør nÌrmere.

MOGENS MARQUARDS MĂ&#x2DC;NTVASKERIER

Nyheder, jobannoncer

www.efterskolen.com

efterskolen ¡ no. 06 ¡ november 2010

Biltlf. 30 98 13 70 man.-fre. kl. 8-9

34

kurser&møder

kalender Hvor står efterskolerne i den europæiske uddannelsespolitik?

4. marts 2011 De danske efterskoler er i høj grad unikke i det europæiske uddannelsesbillede.

Efterskoleformens fokus på dannelse og rum for udvikling af det hele menneske er enestående.

Dannelse er et begreb, som OECD i alt for lang tid har nedprioriteret, og som de europæiske lovgivere har tilsidesat for i stedet at fokusere på en ensartet, sammenlignelig og resultatorienteret skolepolitik. At kunne konkurrere på viden og kvalitet bliver i fremtiden meget vigtigt for Danmark og EU-landene for fortsat at kunne finansiere høj levestandard og velfærd. Efterskolerne kan være med til at spille en central rolle for at opnå det – ikke mindst ved at tilføre de værdier, som efterskoleformen bygger på.

Tilmeldingsfrist den 15. december 2010 Program og tilmelding www.efterskole-foreningen.dk/kalender Sted: Nyborg Strand

Tilmeldingsfrist: 8. November 2010 Program og tilmelding: www.frieskolersledere under kurser/møder. Tilmelding sendes til sekretær i FSL, Natascia Tacchini, Ravnsøvej 6, 8240 Rissov nft@fsl.dk

Mindretalspædagogik 3 moduler med start 26. november University College Syddanmark, Aabenraa Center for Mindretalspædagogik under University College Syddanmark udbyder nu landets første kursus i mindretalspædagogik.

Børn fra mindretallene har behov for at møde undervisere og pædagoger, der forstår, hvad det vil sige at vokse op som del af en mindretalskultur, og som kan skabe et godt tosprogligt læringsmiljø for dem.

Emnerne på de tre moduler er: • Mindretallet set ud fra et alment dannelsesperspektiv.

• Mindretallet set ud fra et institutionsteoretisk perspektiv.

• Mindretallet set ud fra et læringsteoretisk perspektiv.

Modulerne afvikles i november-december.

Se mere på udsyd.dk Tilmelding til mwa@udsyd.dk

Se også kalenderen på www.efterskoleforeningen.dk/kalender Korte kursus- og mødeomtaler til indrykning på denne side mailes til: redaktionen@elsigs.dk

Emneuger med handling 20. – 22. december Østerskov Efterskole, Hobro Kursus i at bruge spil, rollespil og fortælling i undervisningen medudgangspunkt i erfaringer fra ”rollspilsefterskolen” Østerskov Efterskole.

Emner som formidling gennem rollespil i klasseværelset”, krop og bevægelse, metode- og læringsstrategier i rollespilsundervisning, workshops, pædagogik osv.

Pris 700 kr. Kontakt holm@osterskov.dk, tlf. 2860 3092 Tilmeldingsfrist 13/12

Den anerkendende tilgang 18. – 19. januar 2011 Hornstrupcentret ved vejle.

Kommunikation, kropssprog, assertion og AI. Kurset har til formål at give dig viden og værktøjer til at forfine, justere og forbedre kommunikationen, både overfor kollegaer og elever.

Kursus under AMU med instruktører fra KursusCentret Haderslev Handelsskole.

Tilmelding senest 10. december. se mere på www.efterskoleforeningen.dk/kalender

Konference om ledelse Seminar om refleksioner Konflikthåndtering

24. november

efterskolen · no. 06 · november 2010

8. december Oplæg om aktuelle udfordringer for moderne ledelse og mulighed for at drøfte udfordringerne med andre ledere er på programmet, når Projekt Ledelse i Ledelse holder midtvejskonference.

Projekt Ledelse i Ledelse er et udviklingsprojekt, hvor seks udvalgte frie skoler arbejder med ledelsesteamene i et udviklingsforløb. Men midtvejskonferencen henvender sig til alle ledere i de frie skoler med interesse ledelsesforståelse, ledelsesformer og ledelse af de frie skoler som moderne organisationer.

Sted: Hornstrup Kursuscenter

Gennem 5 års intenst arbejde med realkompetencer står refleksionsevnen tilbage som en hel central kompetence som de unge har gavn af gennem hele livet og ikke mindst uddannelsessystemet.

Hvordan modner vi de unge til refleksion? Kom og hør nogle bud, når vi giver erfaringer og ikke mindst refleksioner fra vores projektarbejde videre.

Tilmeldingsfrist den 29. november 2010 Program med tilmelding www.efterskoleforeningen.dk/kalender Sted: Ågård Efterskole

1.-2. februar 2011 EUC Syd, Stegholt 35, 6200 Aabenraa Kurset henvender sig til ansatte i køkkener på efterskoler, højskoler o.lign.

Kurset har til formål at give viden om kommunikation og kommunikationens egenskaber og dermed forbedre mulighederne for dialog.

Tilmelding senest 15. december. se mere på www.efterskoleforeningen.dk/kalender

synspunkt

35

efterspil sammenligne med hvad og hvordan

være kreativt lyttende til fremtiden? Har vi baseret disse tal og sammenligninger på bevidste, måske oven i købet dristige og kreative forestillinger om fremtiden og om Danmarks udfordringer og muligheder i en sådan fremtid? Nej, det har vi vist ikke. Vi er tilsyneladende totalt fanget i, at en folkeskole er det samme i fremtiden, som den var i fortiden. Vi er fanget i en forestilling om, at vi skal videreføre gamle dannelses- uddannelsestraditioner og gøre dette så præcist ud fra fortidens mønstre og erfaringer, at det giver god mening at sammenligne os med alt andet tilsvarende i Europa, ja i hele verden. Det er sygt.

I den venligst mulige formulering er dette tomt. I en lidt mere uvenlig formulering er det uklogt. Man kan have den mistanke, at disse tal og væddeløbsformuleringer er taget direkte ud af den blå luft. Letkøbte og smarte formuleringer, som de fleste hopper på. Men Danmark skal ikke bare gå i andres fodspor. Vi skal ikke bare repetere, måle og efterligne. Danmark skal udvikle sin egen danske – folkeskole. Det er sandsynligt, at folkeskolen i fremtiden skal have meget tættere relationer til verden uden for Danmark, end nu, men den skal alligevel være dansk i den forstand, at den skal skabes af os ud fra vor historie, kultur, demokrati, befolkning mm., og ud fra vort møde med og forståelser af den fremtid, som skolen skal fungere i, være en del af, og være med til at forme og udvikle.

Steen Hildebrandt er professor i ledelse, ph.d., ved Handelshøjskolen i Aarhus og sidder desuden i bestyrelsen for en efterskole. Læs mere om de enkelte skribenter i panelet bag Efterspil på www.efterskolen.com

efterskolen · no. 06 · november 2010

egen ledelsestænkning går ud på at studere Best Practice og herefter sammenligne eller Benchmarke, og på den måde lære af og efterligne de såkaldt bedste.

Og det kan være yderst fornuftigt, hvis man er overbevist om, at man kan bruge fortidens erfaringer og lærdom ind i ens egen skole eller samfund og derfra ind i fremtiden. Og det kan vi på nogle områder. Men det er f.eks. langt fra sikkert, at det er særlig klogt, når det handler om en række af de områder, som er omfattet af Løkkes såkaldte 2020-Plan.

Meget af den tænkning, der ligger i plan 2020, er en del af en sådan sammenligningstænkning. Vi skal være som de andre, og vi skal være blandt de bedste. Vi skal i realiteten gå i de andres fodspor. Hele denne sammenligningstænkning er yderst problematisk. Hvorfor overhovedet sammenligne? Hvad er det, man sammenligner? Hvordan kan og skal man, på en meningsfuld måde, måle danske skoler i forhold f.eks. til spanske og koreanske skoler? Hvordan kan man internationalt måle og sammenligne skoler, således at man på en meningsfuld og klog måde efterfølgende kan bruge sammenligningerne til noget?

Jeg stiller mig yderst skeptisk over for de talmæssige målinger, som alt dette beror på. Talmæssige målinger kan være både interessante og relevante, men man kommer ikke langt med tallene alene? Og man kommer måske det forkerte sted hen. Mig forekommer det at være både uopfindsomt og uinteressant. Er alle disse bastante væddeløbsagtige fra fortiden kommende tal, kriterier, strukturer og mål baseret på bevidste og klare forestillinger om den globale fremtid, som danske skoler ikke blot skal eksistere, virke og gøre nytte i, men også være med til at forme? Har vi forsøgt, ikke bare at lære af og lytte til, men også at

M

af: Steen Hildebrandt, professor

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K, Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Magasinpost UMM ID nr. 42042

TYSK · ENGELSK · 8.-9. KLASSE

Film skal ses i skolen – og bruges i undervisningen!

Tysk

Engelsk

(15495) EFTF6 · 2010

T O N YE S TÆR KE T IT L ER

Mediepakkerne kombinerer film og tekst. Tilsammen giver mediernes forskellige M udtryk og virkemidler eleverne en bred og nuanceret oplevelse af historien. u

Leroy lægger på humoristisk vis op til at arbejde med emner som racisme, fordomme, forelskelse, venskab, tysk ungdomskultur og identitet.

Paranoid Park lægger bl.a. op til at arbejde med emnerne skyld, ensomhed, forelskelse, venskab, familieforhold og amerikansk skaterkultur.

Begge mediepakker udkommer i efteråret 2010.

rformidling t til prøverne · Kultu Emnearbejde · Oplag else · Motivation · Fordyb t te ali tu Ak · ing ier Different ngtagen dier · Personlig stilli me og IT · lsk ge en Tysk og

Læs om mediepakkerne på alinea.dk. Hver mediepakke omfatter dvd, elevbog, lærervejledning, lyd-cd og hjemmeside med links.

alinea.dk · tlf.: 3369 4666