Efterskolen nr. 5-2011

efterskolen

No. 5 · 13. oktober 2011 · efterskoleforeningen

www. efterskolen. com

18

efter ulykken

Foto: Hanne Loop

Lundby Efterskole kæmper med skyggerne fra ulykken på Præstø Fjord

03 vejledning bør være

04 ulykke smitter af

25 staten holder på

Ny rapport peger på, at efterskolerne bør opprioritere vejledningen.

Mange efterskoler tjekker deres sikkerheds-procudurerer og køber nyt sikkerhedsudstyr.

Færre på efteruddannelse, fordi der er gået bureaukrati i midler til kompetenceudvikling.

mere professionel

penge til uddannelse

02

indhold

08

28

efterskole n No. 5 · 13.

oktober 2011

· efterskole

foreninge

18

n

www. efterskolen. com

efter ulykke n

Lundby Efterskole kæmper med fra ulykken skyggerne på Præstø Fjord

redaktion

Loop

18

Foto: Hanne

no. 05 oktober 2011

03

vejledning bør være mere profes sionel

Ny rapport peger på, at efterskolern opprioritere e bør vejledningen .

04 ulykke

smitter af

Mange efterskoler tjekker deres sikkerheds-p rocudurerer og køber sikkerhedsu nyt dstyr.

25 staten holder på penge til uddannelse

Færre på efteruddann else, fordi bureaukrati der er gået i midler til kompetence udvikling.

Magasinhuset, www.magasinhuset.dk Spinderigade 11 E, Studio B11, 7100 Vejle Tlf. 40945740.

E-mail: redaktionen@magasinhuset.dk

ud af skyggen Ulykken på Præstø Fjord har stadig tag i Lundby Efterskole, men man arbejder på at skabe et normalt efterskoleophold for skolens nye elever.

Bladets hjemmeside: www.efterskolen.com Torben Elsig-Pedersen, ansv. redaktør, torben@magasinhuset.dk. Tlf. 40945740

04

fokus på sikkerheden

12

Magasinhuset - www.magasinhuset.dk

tryk

Præstøulykken har fået en række efterskoler til at tjekke op på sikkerheden.

Regeringen satser på uddannelse.

layout

Rounborgs Grafiske Hus

jobannoncer og abonnement

Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Tlf. 33 17 95 86 E-mail: annonce@efterskoleforeningen.dk

øvrige annoncer

AC Annoncer, tlf. 86280315.

Annonceinformation på www.efterskolen.com

deadline

Se udgivelsesplan og deadline på www.efterskolen.com .

abonnement

Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen.

Tilmelding foregår på www.efterskoleforeningen.dk Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. incl. moms årligt for 18 numre.

udgiver

Udgives af Efterskoleforeningen.

Efterskolen 44. årgang.

efterskolen · no. 05 · oktober 2011

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg.

Efterskolen er medlem af Danske Specialmedier ISSN: 0109-8535

efterskoler nævnt i regeringsgrundlaget

06

16

08

24

nyt fra efterskolerne succesfuld vejledningsindsats

frikvarter

tillid til skolens ledelse

Ny forskningsrapport giver vejlederne gode karakterer.

Bestyrelsesformanden på Lundby Efterskole mener, at ledelsen har optrådt eksemplarisk i forbindelse med ulykken på Præstø Fjord.

10

28

god vejledning skal promovere efterskolerne Et bedre forældresamarbejde og mindre frafald er et par af udfordringerne for efterskolernes vejledere.

betjent møder fortiden Betjent og tidligere efterskolelærer fanger gammel elev på fersk gerning.

30 11

krumtap i relationsarbejdet

Digital vejledning er også for vejlederne.

Styrelsesmedlem Mette Sanggaard Schultz fokuserer på kontaktlærerrollen.

eVejledning vinder frem

38

kurser og møder

nyhed

03

En far til en kommende elev ringede og spurgte, om vi nu ville lave skolen om til en skakskole, for så skulle hans søn i hvert fald et andet sted hen.

Forstander Truels Truelsen, Lundby Efterskole.

39

18

af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist

vejledningen bør være

mere professionel Forskningsrapport peger på behov for øget professionalisering.

Forfatter til rapporten Ulla Højmark Jensen oplever, at efterskolerne ind i mellem har svært ved at erkende behovet

B

Professionel differentieret vejledning Rapporten peger på, at vejledningen kan få et løft, hvis indsatsen flytter sig fra priorite-

ring af tid til en egentlig differentiering af indsatsen, og i den sammenhæng mener Ulla Højmark Jensen, at den professionelle og veluddannede vejleder bedre er i stand til at arbejde med en række vejledningsaktiviteter, som kan rettes mod de unges forskellige behov. »Den veluddannede vejleder kan lettere danne sig det fulde overblik og har en veludstyret værktøjskasse at gribe til,« siger Ulla Højmark Jensen.

Lukker sig om sig selv Hun oplever en tendens til, at efterskolerne lukker sig om sig selv. Efterskolernes force

ligger i den tæthed, der blandt opstår på grund af internatformen, og der er ifølge Ulla Højmark Jensen en fare for, at skolerne kommer til at stirre sig blind på egen succes.

Måske fordi det er svært at vide, hvad det er, man ikke ved. »En højere grad af professionalisering og mere uddannelse kan råde bod på dette,« siger hun. svend@magasinhuset.dk

Læs mere om vejlederkonferencen inde i bladet

Den veluddannede vejleder kan lettere danne sig det fulde overblik og har en veludstyret værktøjskasse at gribe til.

efterskolen · no. 05 · oktober 2011

åde krav og forventninger til efterskolernes vejledere er store. Og ifølge lektor ved DPU, Ulla Højmark Jensen, er der ikke noget, der tyder på, at de bliver mindre i de kommende år. I en forskningsrapport, som hun sammen med adjunkt Rie Thomsen fremlagde på årets vejlederkonference i Vingsted fremgår det, at en af de væsentligste udfordringer er vejledernes uddannelsesniveau. »Der er ikke som for UU-vejlederne et krav om, at efterskolevejlederne har en diplomuddannelse,« siger Ulla Højmark Jensen og forklarer, at man godt kunne forpligtige hinanden på, at en sådan var forudsætningen for at øve vejledning på efterskolerne.

Hun er opmærksom på, at vejlederne på efterskolerne ikke vejleder på fuld tid, og ser det som en af forklaringerne på, at uddannelsesniveauet ikke er i top. »Der er selvfølgelig efterskolevejledere, der har diplomuddannelsen, men jeg er overrasket over, hvor mange, der ikke har den,« siger Ulla Højmark Jensen. Hun ser en øget professionalisering af vejledningsindsatsen som en nødvendighed.

04

sikkerhed

Vi tænker endnu mere i at have godkendt udstyr og som direkte konsekvens af ulykken i Præstø fører vi nu logbog, hvor DMI´s vejrudsigt skrives ind

præstø-ulykken er et wake up call af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør. Reseach: Jannik Hjarup og Tinus Elsig

Mange efterskoler har set deres sikkerhed igennem

efterskolen · no. 05 · oktober 2011

D

er var helt særlige omstændigheder omkring ulykken på Præstø Fjord i februar måned. En lignende ulykke vil ikke kunne ske på den lange række af efterskoler, som bladet Efterskolen har haft kontakt med i en rundringning. Alene af den grund, at efterskolerne i rundringningen oplyser, at de ikke sejler ud i den kolde tid.

Alligevel har ulykken fået stor betydning for både de konkrete sikkerhedsprocedurer og den pædagogiske tilgang rundt om på en lang række efterskoler. »Ulykken spiller absolut en rolle for os, og vi har gjort os mange overvejelser. Vi har hele tiden følt, at vores sikkerhed var i orden, men vi har skærpet fokus på, at vores skriftlige aftaler og sikkerhedsprocedurer ikke alene skal være på plads, men at de også til enhver tid skal overholdes,« siger forstander Frank Ørndrup Elzer fra Faarevejle Fri- og Efterskole.

Efterskolen har også fået øjnene op for, at en ulykke bringer en efterskole i pressens søgelys. »Vi er nødt til også at lægge en strategi for, hvordan vi selv vil håndtere pressen, hvis noget går galt. Derfor vil vi på et kommende lærermøde arbejde med en case, hvor vi skal se på, hvordan vi tackler pressen, hvis det værst tænkelige sker på vores skole,« siger forstanderen.

En række efterskoler i Efterskolens rundringning giver udtryk for, at de har dobbelttjekket deres sikkerhedsprocedurer i kølvandet på Præstø-ulykken.

Ranum Efterskole har f.eks. taget en del nye sikkerhedsforanstaltninger. Eleverne uddannes til at tage duelighedsbevis og skal ligeledes have et radiocertifikat, så de kan kommunikere gennem de radioer, der som noget nyt, er installeret i alle skolens kølbåde. Når eleverne er på vandet, er der altid følgebåde med, og som noget nyt er der sat en postkasse op på kajen, hvor det fremgår, hvem der er ude at sejle.

På Gribskov Efterskole har ulykken givet anledning til, at alle sikkerhedsprocedurer er blevet set igennem. Konkret har skolen ligeledes investeret i nye redningsveste og ligger dermed på linje med en række andre efterskoler, som tidligere anvendte svømmeveste. »Vi tænker endnu mere i at have godkendt udstyr, og som direkte konsekvens af ulykken i Præstø fører vi nu logbog, hvor DMI´s vejrudsigt skrives ind. Vi har optimeret vores interne kommunikation en del omkring sikkerheden,« siger Søren Møller fra Gribskov Efterskole.

Nyt sikkerhedsudstyr Flere skoler har investeret i nyt udstyr i form af radioer og mobiltelefoner, som skal være med ombord i bådene.

På Baunehøj Efterskole er der således indført en ny procedurer som betyder, at der altid er to mobiltelefoner med i båden. »Samtidig er det en procedure, at de sejlende skal have kontakt med en lærer,

der opholder sig på land, og desuden har vi indkøbt nødraketter til bådene,« fortæller skolens sekretær Lene Schæffer.

Flere efterskoler nævner også et øget fokus på, at lærerne har en uddannelse i friluftsliv og sikkerhed. Ulykken har således ikke alene givet nyt fokus på sikkerhed til søs, men smitter også af på fx træklatring og elevernes færdsel i trafikken. En enkelt skole oplyser således, at der som direkte konsekvens af ulykken er indkøbt cykelveste, så eleverne er lettere at få øje på, når de cykler i den mørke tid.

Mere uddannelse Lærernes uddannelse er også kommet i fokus. »Vi har tjekket lærernes realkompetencer igennem og formaliseret, hvad hver enkelt kan. Flere er kommet på kurser også selv om de måske har surfet i mange år og har stor erfaring. Vi vil være sikre på, at vi kan dokumentere, at kompetencerne er i orden,« siger forstander Erik Poulsen fra Venø Efterskole og ligger dermed på linje med en række efterskoler i rundringningen.

Disse giver udtryk for, at de har mere fokus på lærernes uddannelser og kursusvirksomhed.

torben@magasinhuset.dk

sikkerhed

05

Mange tilslutter sig manifestet Stadig flere efterskoler tilslutter sig det manifest om sikkerhed til søs, som Efterskoleforeningen udsendte lige op til sommerferien.

En rundringning som Efterskolens redaktion foretog i sidste uge til 30 efterskoler, som alle har aktiviteter til vands, viser, at langt de fleste efterskoler forholder sig til manifestet.

To tredjedele af de adspurgte efterskoler enten har eller vil

tilslutte sig manifestet. En del af de resterende efterskoler forholder sig ligeledes til manifestet, men ønsker at arbejde videre med det, inden de tager stilling.

Manifestet skal sikre, at efterskolerne lever op til en række sikkerhedskrav og sørger for, at medarbejderne er uddannet til at varetage sikkerheden.

Inspirationskurset for efterskolelærere i friluftsliv bar præg af praktiske øvelser og sikkerhed til søs.

manifestet kan ikke stå alene Efterskoler bør forholde sig konkret til egne aktiviteter

R

at de udviser ”godt sømandsskab”. Herved kan der opnås dispensation fra de stramme regler. Fremgangsmåden er bl.a. beskrevet i et notat, der er publiceret på Friluftsrådets hjemmeside« siger sektionsleder i Friluftsrådet, Jakob Simonsen.

Kravet til efterskolerne er, at ledelsen aktivt forholder sig til sikkerhed under sejladsaktiviteter. Søfartsstyrelsen har udarbejdet en beskrivelse af regelsættet, som særligt forholder sig til institutioner og skolers aktiviteter til søs. Denne beskrivelse er også afspejlet i Efterskoleforeningens manifest.

Hvis efterskolerne forholder sig til den liste af punkter, der er beskrevet, lever skolen i princippet op til kravene. »Det er for mig at se ikke nok, at skolerne tilslutter sig Efterskoleforeningens manifest, for det beskriver overordnet hvilke

love og regulativer, man skal overholde. Det vi er blevet orienteret om fra Søfartstyrelsen, er, at skolen også skal forholde sig konkret til sin egen praksis,« siger Jakob Simonsen.

Så langt er Søfartsstyrelsen enig. Men styrelsen har ikke behov for at se sikkerhedsprocedurer fra samtlige efterskoler, oplyser Peter Lauridsen, der besvarer henvendelser fra undervisningssektoren. Siden ulykken på Præstø Fjord har han fået flere hundrede skriftlige henvendelser til besvarelse. »Vi kommer med en ny bekendtgørelse ved årsskiftet, hvor det vil være meget klart, hvordan efterskolerne skal forholde sig. Hvis skolerne lever op til de regler, der foreligger nu eller i bekendtgørelsen fra årsskiftet, er der ikke behov for at sende det til godkendelse hos os,« siger han.

efterskolen · no. 05 · oktober 2011

egler og regulativer for søfart er stadig anledning til frustration og usikkerhed blandt de efterskolelærere, som arbejder mest med sejlads. Det fremgik klart, da lærerne var samlet til det årlige inspirationskursus for et par uger siden. Grunden er blandt andet Søfartsstyrelsens regelsæt, som sidestiller sejlads på efterskoler med erhvervssejlads. Flere lærere gav på kurset udtryk for, at der er mange tolkninger i regelsættet. »Som lovgivningen er p.t., gælder de samme vilkår omkring sikkerhed, uanset om der er tale om passagertransport på en færge eller undervisningsaktivitet i en havkajak, såfremt der er tale om skemalagte aktiviteter. Heldigvis har Søfartsstyrelsen åbnet for, at efterskolerne kan beskrive de konkrete sikkerhedsforhold omkring deres aktiviteter overfor Søfartsstyrelsen og demonstrere,

06

nyt fra efterskolerne

efterskolelandskabet Tjeleelever i kamp mod robot Bordtenniseleverne på Tjele Efterskole har netop overstået linjefagsugen, hvor de blandt andet har spillet mod en bordtennisrobot, holdt opvisningskamp på en folkeskole og spillet stævner.

66 procent af elever bestod den teoretiske del af bordtennisdommeruddannelsen, da der blev holdt eksamen med en professionel dommer, som underviste eleverne en hel dag. Nu mangler de blot den praktiske del.

En af sidste års elever dømmer i dag i den bedste danske bordtennisrække.

en række valgfagstilbud. Når skolen står færdigbygget har vi investeret ca. 50 millioner kroner på projektet,« fortæller forstander Kim Nissen.

Digitale elever hjælper analogt udstillingscenter Eleverne på Bornholms Efterskole, der sidste år gik digitalt, skal hjælpe det lokale udstillingscenter, Grønbechs Gård, med at udvikle centerets digitale formidling.

Det er stedets leder Mai T. Ørsted, der har fået ideen med at inddrage eleverne. Hun vil gerne udnytte elevernes digitale kompetencer omkring formidlingen af Grønbech Gårds udstilling for børn og unge.

Balle bygger ny bane

efterskolen · no. 05 · oktober 2011

Skole flytter

Balle Musik- og Idrætsefterskole har investeret fem millioner kroner i en ny kunststofbane, så skolens elever kan træne året rundt.

Skolen har en fodboldlinje, og derfor skal eleverne helst kunne træne tre til fire gange om ugen, også i regn og slud. Indtil nu har man måtte tage turen til en kunststofbane i Vejle, men det koster både i tid og i penge.

Den nye fodboldbane skulle kunne tages i brug i løbet af dette efterår.

Fra sommeren 2012 flytter Efterskolen Øresund fra Espergærde til Roskilde. I samme ombæring skifter skolen navn til Efterskolen Lindenborg.

Skolen får til huse i DGI’s tidligere idræts- og kursuscenter i et fantastisk naturområde ti kilometer fra Roskilde.

Netop nu er stedet ved at blive ny- og ombygget til efterskoleformål. Og til sommeren 2012 står stedet klar til at tage imod næsten 100 efterskoleelever. »Efterskolen Øresund har 56 års erfaring i at drive efterskole. Dette der og bille flytter vi med os, men yheder n s til e e rt d o n K se kolerne vi ændrer samtidig på fra efters en@elsigs.dk on en række tilbud. Som redakti linjer har vi fokus på idræt og musik, men derudover har vi også

r noget ? e d r e k S ole eftersk n i d å p

Lægården udbygget for 25 millioner kroner Det var en udbygning i den større ende, som forstander Niels Urup kunne præsentere, da Idrætsefterskolen Lægården for nyligt indviede både nye klasselokaler, idrætshal og værelsesfløj.

Men det stopper ikke der, for der kommer også en ny fodboldbane, ligesom man har planlagt en glasfoyer, der kan binde skolen samme. Senere er det tanken, at fodboldbanen skal belægges med kunstgræs, så dan kan anvendes året rundt.

Efterskolærer skal være leder af DGI’s verdenshold Mette Mølgaard Mogensen, der tidligere har være lærer på Brejningaard Efterskole, skal som den første kvinde være manager for DGI’s verdenshold.

Mette Mølggard Mogensen skal være chefambassadør for dansk gymnastik og sund levevis, når holdet rejser på tur 2012-13.

Hun er blandt andet valgt på grund af sine stærke ledelses- og kommunikationskompetencer. Den 31-årige vejlenser har været gymnast siden barnsben og har deltaget i flere udlandsrejser i gymnastisk regi. Hun er uddannet cand.mag i medievidenskab, og har arbejdet som producerassistent, event guide og altså som efterskolelærer.

nyt fra efterskolerne

mbad i

en i sku

Bill Niels

DR-journalist på Samsø Efterskole Det blev Torben Schou, der fik tjansen, da eleverne på Samsø Efterskole for nylig skulle inspireres og kvalificeres.

DR-journalisten delte med rund hånd ud af tips og tricks inden for øvelsen at fortælle den gode historie. Der blev vist klip fra film og tv, hvor Torben Schou fortalte om nogle af de tanker og ideer, der ligger bag ved.

Medieholdets elever konkurrerede om at lave det bedste to minutters indslag om livet på Samsø Efterskole. Vinderne vandt en tur med Torben Schou på arbejde en dag.

HMI fylder 30 Himmerlandscentrets idrætsefterskole har netop rundet 30 år og holder derfor reception fredag den 28. oktober kl. 13-16. Ved den lejlighed kan skolen samtidig indvie en ny elevfløj.

Nye linjer på Rinkenæs De sidste fem år har Rinkenæs Efterskole i grænselandet opbygget en MusicClass-linje.

Fra næste skoleår kommer linjerne ArtCraft, TecCraft og Golf til.

Bøvling

»Selv de bedste kan blive bedre; talent kan bringe dig langt, men hvis du har viljen til at udvikle det, når du endnu længere. Ikke mindst når du gør det sammen med andre.

På efterskolen hænger det hele sammen,« siger forstander John Østergaard, der ønsker at målrette talentudviklingen gennem de nye linjer.

En tur i skummet i Bøvling Der var pomfritter nok til alle og for alle pengene, da man på Bøvling Idrætsefterskole i forbindelse med efterskolernes dag, den 25. september, indviede skolens nye springgrav, der faktisk er landets største.

Den seks gange seks meter store grav, der er fyld med intet mindre end 5000 stofbetrukne skumklodser – i springkredse også kaldet pomfritter – bringer skolens springcenter op i den absolutte topklasse i Danmark.

Både springgymnastikken og den særlige disciplin powertumbling får glæde af den nye grav, og skolens lærer i springgymnastik, Bill Nielsen, er da ikke mindst stolt over at skulle lægge træningslokaler – og grav – til landsholdet i powertumbling. En disciplin i rivende udvikling, der er ved at finde vej til OL. Olympiske ambitioner eller ej, så kan man tage powertumbling som linjefag på Bøvling Idrætsefterskole.

Vandt DM i sikker sex Flakkebjerg Efterskole ved Slagelse vandt med en humoristisk plakat DM i sikker sex.

Det er organisationen Sex og Samfund, der har udskrevet konkurrencen, som i alt 15 efterskoler deltog i. Kåringen fandt sted på verdenspræventionsdagen den 26. september.

Plakaten bliver trykt i 2700 eksemplarer og sendt til landets efterskoler.

efterskolen · no. 05 · oktober 2011

Teori og praktisk arbejde kombineres på TecCraft linjen.

07

08

samarbejde vejledning

roser

til vejlederne af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist

Ny forskningsrapport giver efterskolerne et klap på skulderen, men folkene bag opfordrer til at give den enkelte skoles vejledningsindsats et eftersyn

K

nap 300 vejledere fra landets efterskoler fik på årets vejledningskonference i Vingsted bekræftet, at de gør det godt. En forskningsrapport viser, at efterskolernes vejledere gør et solidt stykke arbejde. At de på bedste vis udnytter efterskolernes mulighed for at vejlede også i mere uformelle sammenhænge. At efterskolehverdagen underbygger samarbejdet mellem vejleder og faglærer. Og at eleverne direkte adspurgt finder vejledningen god og brugbar. »Et af formålene med undersøgelsen var jo at se, om efterskolernes vejledning står

Anbefaler eftersyn Ulla Højmark Jensen fortæller, at der ikke overraskende er stor forskel på, hvor vellykket

er Klode Foto: pet

Foto: peter Klode

Foto: peter Kl ode

efterskolen · no. 05 · september 2011

mål med UU-vejledningen, og det gør den bestemt,« siger Ulla Højmark Jensen, lektor ved DPU, der sammen med adjunkt ved DPU, Rie Thomsen, står bag forskningsprojektet.

Forskningsrapporten peger på, at efterskolerne har rigtig gode muligheder for at give en effektfuld vejledning ved at organisere vejledningen som en integreret del af efterskolernes samlede liv.

vejledningen er på den enkelte efterskole, og på måden skolerne organiserer deres vejledning. Rapporten anbefaler derfor, at skolerne kigger deres vejledning efter i sømmene. Som hjælp til en konkret analyse af vejledningen har de to forskere udviklet en model, som den enkelte skole kan spejle sig i. Modellen, der er et billede af efterskolernes praksis, definerer fire typer af vejledning: Den fleksible-, den paralle, den stabile og den integrerede vejledning. »Pointen er, at en skole godt kan have elementer fra flere af typerne, men ved at

vejledning

09

Vejledningsopgaven bliver sandsynligvis ikke lettere de kommende år, så mere uddannelse giver god mening. kigge nærmere på sin praksis, kan skolen pege på, hvor den kan udvikle sig,« sagde Rie Thomsen. Hun forklarede, at den mest optimale vejledning kommer på skoler, hvor man integrerer vejledningen i skolens almindelig hverdag, Men skoler, hvor dette for eksempel ikke harmonerer med værdigrundlaget, kan skabe gode resultater ved at arbejde efter den stabile vejledningstype, som er velplanlagt, hvor vejleder og lærers roller er afklaret, hvor forældrenes ansvar er tydeligt, og hvor vejledningen er tænkt ind i organisationen fra begyndelsen af skoleåret.

Differentieret vejledning Mange skoler har traditionelt arbejdet med at prioritere deres vejledningsindsats, så de elever, der har haft mest brug for vejledning, har fået den største del af vejlederens tid.

Men noget tyder ifølge Ulla Højmark Jensen på, at det giver langt bedre resultater, hvis man i stedet differentierer sin vejledning. »Altså, så uafklaret ikke bare er lig flere timer, men er lig et andet vejledningstilbud, og så afklaret også er lig et andet tilbud,« siger hun.

skellige metoder i sin vejledning stiller store krav til vejlederens kompetencer. Rapporten anbefaler da også, at efteruddannelsen bliver prioriteret. »Vejledningsopgaven bliver sandsynligvis ikke lettere de kommende år, så mere uddannelse giver god mening,« siger Ulla Højmark Jensen og forklarer, at en professionalisering efter hendes vurdering er nødvendig, blandt andet for at vejlederne kan blive bedre til at differentiere deres vejledningsindsats. Rapporten peger desuden på, at der ligger en række udfordringer omkring forældresamarbejdet og i forhold til at få bedre styr på frafaldet. svend@magasinhuset.dk

Efteruddannelse påkrævet Overblik over vejledningstilbud og evnen til at benytte en række for-

r Klode

Foto: peter Klode

Foto: pete

Rie Thomse n og Ulla H øjmark Jens opfordrede en til, at efters kolerne kigg vejledning efter i søm er deres mene.

efterskolen · no. 05 · oktober 2011

Efterskoleforeningens vejledningskonsulent Lis BrokJørgensen bød velkommen til årets vejlederkonference

10

vejledning Foto: peter Klode

Efterskoleforeningens formand foreslår et forbedret forældresamarbejde, et mindre frafald og en øget professionalisering, som de vigtigste udviklingsområder

af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist

god vejledning skaffer kunder i butikken Vejledningsindsatsen er en vigtig brik i spillet om at fastholde efterskoleformen. Ny forskningsrapport skal derfor bruges til at forbedre vejledningen

E

efterskolen · no. 05 · oktober 2011

n kvalificeret vejledningsindsats, hvor efterskolerne udnytter de fordele, de har i forhold til at vejlede i uformelle sammenhænge, til at sikre et tæt samarbejde mellem faglærer og vejleder og til at integrere vejledningen i skolens hverdag, er ifølge formand for Efterskoleforeningen, Troels Borring, vigtigt, og måske i særdeleshed når efterskolerne kæmper for at skaffe elever.

Han er derfor meget tilfreds med, at ny forskningsrapport viser, at efterskolerne gør en rigtig god indsats på vejledningsområdet.

Og han er glad for, at det er meget tydeligt, hvad efterskolerne kan gøre bedre. »Det ligger lige for, hvad vi kan blive bedre til, og det er noget, som ikke er vanskeligt at tage fat i,« siger Troels Borring.

Han ser et forbedret forældresamarbejde, et mindre frafald og en øget professionalisering, som de vigtigste udviklingsområder.

Kvalificeret forældresamarbejde Troels Borring fortæller, at forældrenes forventninger til efterskolerne ændrer sig i disse år. Derfor er det vigtigt, at skolerne fokuserer på forældresamarbejdet. »Forældrene skal have en oplevelse af, at de bliver taget alvorligt, bliver taget med i vejledningsprocessen og føler sig sikre på, at deres børn bliver sendt sikkert videre i uddannelsessystemet,« siger Troels Borring og forklarer, at forældrenes tilfredshed er

væsentlig, også når foreningen agerer i det politiske system. Han opfordrer derfor skolerne til at arbejde målrettet på at forbedre forældresamarbejdet og meget gerne tænke det sammen med vejledningsindsatsen.

Mindre frafald nødvendigt Elever, der forlader efterskolerne i løbet af året, har større risiko for at blive glemt i vejledningssystemet end elever i folkeskolen.

Troels Borring pointerer, at det er vigtigt, at efterskolerne bliver bedre til at løse denne frafaldsproblematik. »Vores vejledere gør et rigtig godt stykke arbejde også på dette område, men der er plads til forbedringer,« siger han og fortæller, at efterskolerne er gode til at vejlede elever til gymnasiet, men har dårligere resultater med de elever, som vil videre i andre dele af uddannelsessystemet. Troels Borring ser gerne, at efterskolerne bliver bedre til at følge eleverne, når de forlader efterskolen. »Mentorordninger, hvor vores vejledere følger eleven helt ud i det næste uddannelsesforløb, kan kvalificere vores arbejde,« siger han.

Vejledningen skal have gode vilkår En forbedret vejledningsindsats kræver ifølge Troels Borring, at vejlederne kontinuerligt bliver efteruddannet. Han er overbevist om, at en professionalisering er nødvendig også

for at fastholde den specielle vejledningsform efterskolerne har. »Det er min fulde overbevisning, at skoleformen står og falder med vore evner på vejledningsområdet. Dårlig vejledning er lig med færre elever,« siger Troels Borring og opfordrer i den forbindelse skoleledelserne til at give vejlederne de bedste arbejdsbetingelser og at tilskynde til et tæt samarbejde mellem alle ansatte omkring vejledningen. »Succes er betinget af, at vi gør vejledning til et fælles projekt på skolerne,« siger han. svend@magasinhuset.dk

Det er min fulde overbevisning, at skoleformen står og falder med vores evner på vejledningsområdet.

Dårlig vejledning er lig med færre elever.

vejledning

11

af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist

digital vejledning har vind i sejlene E

t par klik på hjemmesiden og du har kontakt til en vejleder fra eVejledning.

Nemmere kan det næsten ikke være, og måske er det det derfor, at ordningen har haft mange brugere siden den gik i æteren første januar i år. På vejlederkonferencen i Vingsted i september måned præKirsten H ahn Larsen op fo efterskole rdrer rn vejledere es til selv at be nytte eVejeldn ing

senterede leder af eVejledning Kirsten Hahn Larsen erfaringerne fra ordningens første otte måneder.

Hun fortalte at knap 50.000 har været i kontakt med en af ordningens vejledere.

Flest har benyttet chat funktionen, men også mail og telefon har været flittigt brugt. Der er dog ikke mange, der kontakter eVejledningen via sms.

Kirsten Hahn Larsen fortalte, at det for hende er logisk, at chat´en er mest brugte kontaktform. »Chat foregår på den vejledningssøgendes præmis. Den unge bestemmer for eksempel selv, hvornår hun vil hoppe af,« sagde hun og forklarede, at chat´en også har den fordel, at den giver plads til refleksion i pauserne og giver mulighed for at flere kan chatte sammen.

Et godt tilbud til efterskolerne Efterskolerne kan ifølge Kirsten Hahn

Lotte Ormstrup Eriksminde Det er rigtig godt, at eleverne kan bruge det i weekender og om aftenen, og jeg kommer helt bestemt til at bruge det. I næste uge har vi en dag, hvor vi snakker vejledning med vores elever, der vil vi lave en række opgaver til eleverne, så de bliver introduceret til systemet.

Det er rart at høre, at vi som vejledere også kan bruge systemet. Jeg havde nemlig fået den opfattelse, at det ikke var for os.

Også et tilbud til vejlederne Kirsten Hahn Larsen gør opmærksom på at eVejledningen også kan bruges af efterskolernes vejledere, hvis de for eksempel står med konkrete spørgsmål om specielle uddannelsestilbud i dele af landet, som de ikke har det store kendskab til. »Vejlederne er meget velkomne til at bruge ordningen,« siger Kirsten Hahn Larsen og foreslår konkret, at vejlederne klikker sig ind på chat´en, og på den måde får et billede af, hvordan det fungerer.

Stoffer Pedersen, Brøruphus Efterskole Jeg vil helt klart gøre eleverne opmærksomme på, at de kan bruge det. Jeg tror, at det i væsentlig grad kan bruges, når vores elever hjemme sidder med forældrene og støder på et spørgsmål, de ikke kan besvare. Jeg tror. det vil blive et rigtig godt redskab, fordi det er så let tilgængeligt.

efterskolen · no. 05 · oktober 2011

Peter Seiding, Vivild Gymnastik- og Idrætsefterskole Jeg brugte eVejledningen nogle enkelte gange i begyndelsen af skoleåret, og jeg ser rigtig fine muligheder i at bruge det. Første step vil være morgensang, hvor jeg vil fortælle eleverne om det og bruge det slideshow, som åbenbart ligger på hjemmesiden. Og så har vi snakket om, at vi i næste nyhedsbrev vil oplyse forældrene om, at det her er en rigtig god mulighed.

Det er guld værd for forældre og elever, som sammen kan finde svar på en række praktiske spørgsmål.

Larsen klart profitere af at bruge eVejledning. »Vi har åbent i weekenderne og i aftentimerne, og vejlederne har stor konkret viden om uddannelsesspørgsmål i hele landet,« siger hun og fortæller, at eVejledningen kan være et rigtig stærkt supplement til den almindelige vejledning på efterskolerne, hun ser det desuden som en stor fordel at eVejledningen også kan bruges af eleven sammen med forældrene, når eleven er hjemme på weekend og af elev og vejleder sammen.

12

ny regering

af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

"Regeringen vil endvidere sikre, at det for alle familier er økonomisk overkommeligt, at deres børn kommer på efterskole" Ny regering satser hårdt på uddannelse. Efterskolerne er nævnt med en enkelt sætning i regeringsgrundlaget

H

efterskolen · no. 05 · oktober 2011

vilken rolle regeringsskiftet kommer til at spille for efterskolerne er stadig for tidligt at gisne om. Men det trækker op, at skoleformen er direkte nævnt i regeringsgrundlaget.

Det er dog stadig uvist, hvilke konkrete konsekvenser det får, at skoleformen skal være ”økonomisk overkommelig” for alle familier.

Regeringspartierne har fremført i valgkampen, at den tidligere regerings besparelser på forældrestøtten vil blive rullet tilbage. Om det løfte står til troende vil vise sig, når finansloven for 2012 fremlægges senere på efteråret.

Formanden for Efterskoleforeningen, Troels Borring, hilser den nye regering velkommen og noterer sig, at både de tre regeringspartier og Enhedslisten har givet

udtryk for, at de vil rulle VKO’s besparelser på forældrestøtten tilbage. »Det er min klare fornemmelse, at den nye regering påskønner, at vi løser en særlig opgave for de unge og samfundet, og det er vel også sådan, man skal læse de par linjer, der står om efterskolerne i regeringsgrundlaget,« siger Troels Borring.

Han håber samtidig på en dialog om, hvordan efterskolerne kan være med til at løse opgaven med, at flere unge skal have en ungdomsuddannelse.

Uddannelsesområdet fylder ret meget i ABF-regeringen, hvor der lægges op til en folkeskolereform i dialog med lærere og forældre, og hvor ideen om en ny fleksuddannelse præsenteres som et nyt middel

til at nå målet om en ungdomsuddannelse til 95 procent af de unge. Den ny fleksuddannelse skabes med inspiration fra den fri ungdomsuddannelse, som VKO nedlagde i begyndelsen af sin regeringsperiode. Den ny fleksuddannelse kan måske få betydning for efterskolerne: ”Til unge, der ikke har forudsætninger for at gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse, skal der indføres en fleksuddannelse med skræddersyede uddannelsesforløb, hvor den unge kan gennemføre moduler indenfor ungdomsuddannelser, produktionsskoler og højskoler mv., der tilsammen skal udgøre en fuld ungdomsuddannelse,” hedder det i regeringsgrundlaget. torben@magasinhuset.dk

ny regering

13

ny minister

kender

efterskolerne Christine Antorini er en af de mindste overraskelserne på ministerlisten. Gennem de seneste år har hun været nævnt som ny undervisningsminister adskillige gange

4

6-årige Christinane Antorini (S) har øvet sig grundigt på sin nye opgave som børne- og undervisningsminister. I gennem de seneste år har hun som Socialdemokraternes uddannelsesordfører fulgt undervisningsområdet tæt.

Hun kender samtidig til efterskoleformen fra sine egne børn, der har gået på efterskole. »Det er en dygtig politiker, der nu står i spidsen for vores område. Det tæller på plussiden, at hun er ret optaget af området, så jeg ser frem til at fortsætte dialogen med Christine Antorini om, hvordan efterskolerne kan bidrage til løsningen af de udfordringer, der nævnes i regeringsgrundlaget,« siger Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen. Gennem de seneste år har han haft adskillige møder med Christine Antorini. »Jeg er klar over, at dialogen bliver anderledes nu, hvor hun ikke er oppositionspolitiker, men ansvarlig minister for området.

Jeg er dog sikker på, at vi kan få et konstruktivt samarbejde.«

ung efterskolelærer kom i folketinget D

for en tid sat på standby, for nu gælder det en plads på Christiansborg.

Centerleder valgt Centerlederen for Nationalt videncenter for frie skoler, Annette Vilhelmsen, er også kommet i Folketinget. Annette Vilhelmsen har i mange år arbejdet en del med forhold omkring efterskolerne og kender således skoleformen ganske godt. Læserne vil også kende Annette Vilhelmsen som fast klummeskribent af synspunktet Efterspil bag i bladet.

Annette Vilhelmsen er valgt for SF og bliver partiets uddannelsespolitiske ordfører.

Valget betyder, at Nationalt videncenter for frie skoler skal have ny leder. Stillingen er opslået ledig, men indtil videre er Laust RiisSøndergaard konstitueret som centerleder.

Det unge folketingsmedlem gik selv på efterskole på Rejsby europæiske Efterskole i 2007 og tog derefter studentereksamen med et af landets højeste snit på 12,3.

efterskolen · no. 05 · oktober 2011

en kun 20-årige Jeppe Mikkelsen, der i sidste skoleår var ansat som efterskolelærer på Vandel Efterskole vest for Vejle, er nyt medlem af Folketinget for Radikale venstre.

Han er samtidig udpeget som partiets nye ordfører for højskoler, efterskoler og friskoler.

Det unge folketingsmedlem gik selv på efterskole på Rejsby europæiske Efterskole i 2007 og tog derefter studentereksamen med et landets højeste snit på 12,3. På Vandel Efterskole underviste Jeppe Mikkelsen sidste år i fagene engelsk, samfundsfag, matematik og valgfagene brændpunkter og politisk debat.

I et portræt her i bladet lige før sommerferien lod han drømmene rulle og så frem mod på et tidspunkt at læse statskundskab og måske tage på højskole. Planerne er dog

14

læserdebat

t e d r o b å p t orde ndes Debatindlæg se

til redaktionen@

magasinhuset.d

k

bliv mere skarp på begreberne

sport eller idræt af: René Jacobsen, forstander, Sportsefterskolen SINE

efterskolen · no. 05 · oktober 2011

N

u er det ikke fordi Sportsefterskolen SINE har noget imod konkurrence. Faktisk er hele vores fundament og elitemæssige tilgang baseret på en konkurrencekultur. Så denne artikel skal ikke opfattes, som en klynkende forstanders grådkvalte udbrud over, at andre gør det samme som os. Tværtimod bliver jeg faktisk lidt stolt, når andre prøver at gøre det samme som os, det er nemlig også en af vore missioner.

Jeg elsker den indbyrdes konkurrence, der er mellem BGI, Oure og andre sports/idrætsrelaterede profil-efterskoler. Det skærper ikke bare konkurrencen, men også kvaliteten, innovationen og kreativiteten.

Det mærkes dog tydeligt, at der er skoler, der gisper efter vejret. Diverse revisionsfirmaer har lavet prognoser og analyser, som for en lille procentdel af vores skoler ikke ser så godt ud.

Når man står i sådan en situation, er der ikke noget at sige til, at man prøver at ændre strategi, og i den øvelse er der tilsyneladende kun to veje, man kan gå. Den ene er at træde tilbage til det kendte, hvilket der fra mange sider i vores skoleform er blevet argumenteret for. En anden strategi kunne være at træde ind i profilskolernes paradisiske have, hvor eleverne strømmer til, og fremtiden synes evigt lykkelig. Men i stedet for at vælge en af de to indlysende, kunne en tredje form også være at prøve at tænke selv, prøve at nyfortolke sig selv. Den oprindelige mission og vision man har, omskrevet til 2012 sprog.

Måske begynder den skarpe læser at se, hvor jeg retter mit skyts. Hvis jeg Googler sportsefterskolen kommer der flere og flere sider op. I den mission, vi har på Sportsefterskolen SINE, er det glædeligt, men problemet er bare, at når jeg læser under profilnavnet, har jeg svært ved at se sportstilgangen hos alt for mange af disse popups. Seneste skud på den tynde stamme er

en skole i egen region, der reklamemæssigt flot slår sig op som Sportsefterskole. Det kunne måske derfor være på sin plads, at få defineret spot contra idræt.

Brug for definition Den daglige brug af disse begreber skaber ofte forvirring, da rigtig mange benytter både sport og idræt til at beskrive enhver form for fysisk aktivitet. For det meste er der ingen skade sket, men i forbindelse med markedsføring er det en nødvendighed at skelne mellem de to begreber.

Idræt har sit udgangspunkt i den grundtvigianske agrare kropskultur, hvor primært gymnastikken var med til at skabe forestillingen om det hele menneske samt idéen om det fælles bedste. Idræt har fokus på bredden, og på at flest muligt oplever det tilfredsstillende ved at være fysisk aktiv og samtidigt er en del af et fællesskab.

Sport har sit udgangspunkt i den urbane kropskultur, hvor primært fodbold har været primus motor. Grundlaget for sporten er ønsket om resultat- og rekordforbedringer. Idéen om det hele menneske og at være en del af fællesskabet er erstattet af en motivation af en anden karakter – at vinde.

I grove træk er organisationen af sport og idræt også opdelt.

Idræt er organiseret i DGI, mens sporten er organiseret i diverse specialforbund. Det ene udelukker ikke det andet, men den forskellige tilgang til idræt/sport må ikke overses.

Ved at markedsføre sig som enten idræts- eller sportsorienteret er det derfor nødvendigt at have gjort sig nogle tanker omkring forskellen mellem de to begreber. Ofte bliver betegnelsen elite trukket ned over hovedet på seriøse udøvere, hvilket som regel er forbundet med noget negativt og elitært. Ved at

læserdebat

være skarpere i definitionen af idræt og sport undgår man den negative klang, men derimod opnås en klar markering af en udøvers tilgang til idrætten/sporten.

Falsk varebetegnelse Efterskoler, der i disse tider forsøger sig med en skarpere profil på dette område, bør omgås begreberne mere varsomt. Mest af alt for at sikre, at de kommende efterskoleelever havner i de rigtige miljøer, hvor deres talent kan udfolde sig bedst muligt, eller deres ønske om bred idræt kan få de bedste vilkår. Det er markedsføringsmæssigt vigtigt at være klar i mælet, dels for at styrke sin egen profil og dermed sikre sig elever fra det segment, der ønskes, men ikke mindst også for at sikre, at man ikke unødigt kommer til at skade andre.

Når man dækker sin kristne missionsvirksomhed ind under et sportsefterskole-

15

koncept, bliver jeg indigneret. Man kan for mig tro på, hvad man vil, og man kan for mig også godt forsøge at bilde folk de mest unaturlige ting ind, men at overtage et profilkoncept, uden at have kompetencerne, uden at have faciliteterne og uden at forstå sports-definitionen, er ganske enkelt forargeligt. Hvorfor er det så vigtigt at fortælle en missionshistorie, som flertallet åbenbart ikke har lyst til at bruge et efterskoleophold på, under dække af noget andet.

Det er ødelæggende for de profilskoler, der melder klart ud om, hvad de gør. Det er på den lange bane også ødelæggende for den skole, der sælger sig under ”falsk varebetegnelse”, og det er ikke mindst ødelæggende for efterskolernes ry og renommé.

efterskolen · no. 05 · oktober 2011

Når man dækker sin kristne missionsvirksomhed ind under et sportsefterskole-koncept, bliver jeg indigneret.

16

talenter stort&småt

r e t r a frikv

klasselokale under 16

efterskolen · no. 05 · oktober 2011

it Det nyeste omgen i undervisnin

muingen, se hvad iPad i undervisn med og r vle ta Lær at bruge ive med interakt re gø n ka gene n rla re siklære r, hvordan fo elefoner og hø ilt ob at indm s es ne nt er ve elev hvor skoler ny it-strategi, forbereder en r. tale læremidle ik over den købe flere digi giver et overbl 11 20 um or sf se el nn ggene da æ Ud rvisningen. Opl en af it i unde rd ve ktiske e ra ed vp la og br n til de helt fra forskninge em til sin hj ed m e spænder lige kt kan tage dire an m m so s, faglige tip ing. , Danegen undervisn r Lars Qvortrup pel centerlede d på, bu sit ve Hør for eksem gi iversitetsskole, Un e sk gi en. go tid marks Pæda everne i frem et kræver af el nd af fu et am er ss nt en se hvad vid bliver præ en om dette vil Ity vid rs te ive es ny Un n d De ucation Lab ve er, leder af Ed rt et 2-årigt Karsten Gynth har gennemfø p to ne r de , is nd lla brugen af grat College Sjæ lingsprojekt om vik ud og gs forsknin nettet.

Center materialer fra der sted i Bella orum 2011 fin se holder de in n Uddannel sf ce ber. Konferen m ve no 9. erso og i dagene 8. r med vidensp og diskussione g læ ns op ge 80 in d flere en ing, fra forskn tiske undervisn ak epr at n m gs de in fra ner af undervisn leverandørerne for n, le ko ds un verden og fra gr aer for nference -tem eregårialer. Der er ko r voksen- og vid fo og e rn lse ne an sættes dd su ng re ungdom rskilt tema-st ser, og i en sæ el nn da ud de en ildelsen. så en stor udst der fokus på le elsesforum og nn da Ud g, er ig rla e fo Samtid man kan mød is adgang, hvor ling med grat r. andre aktøre producenter og mu.dk sforum2011.e w w.uddannelse Se mere på w

festival

Unge piger depressive i weekenden De nyeste tal fra Danmarks største onlineudbyd er af terapi og coaching, Mentaline.dk, viser at unge piger langt oftere bliver deprimeret og søger onlinehjælp i weekenden frem for ugens andre dage. Over de seneste par måneder er bookningerne via Mentalines online bookingsystem steget eksplo sivt fra 11 % til 38 % i tidsrummet fredag aften kl. 21.00 til sønda g morgen kl. 04.30, og det er samtidig suverænt de unge piger mellem 15 til 24 år, som står for bookingerne.

Læreruddann åbner døren else

Den frie Læreru ddannelse i Ol lerup holder tre åbent hus, hvor gange i dette sk interesserede ka oleår n få et indblik ning og daglig i skolens unde dag. rvisFredag den 11 . november i tid srummet 9.30 mulighed for at -15.30 er der så tilbringe en he ledes l dag i Ollerup om uddannels , hvor der er op e, rundvisning læg , de ltagelse i unde ledning og fæ rvisning, studiev llesspisning. ejHvis du over ve jer at blive stude rende på udda møde op. Der nnelsen kan du planlægges og bare så ”åbent-hus-a dag den 26. jan rrangementer” uar 2012 og m torsandag den 3. m ar ts 2012.

stort&småt

en t s ly e iv r k s i Få ga ng

frie Lærerrende fra Den af lærerstude t ab sk t kole - og rs ek te oj is lyrikpr deltagende ef et online, grat måned skal de hver uge en I al n.

Lyriklak.dk er sk ge ne in boler. Elever er i overbygn m ev sy el t og tte er re or nsk på ål af skole m jefagshold i da med ord, met 4. årgangs lin sperimentere på ek r de ve gaver, en le op er ee ol ud de st frisk r lavet af forskelligar te ud fra opgave erne vil møde ol sk og d på he re ig ike gl producere lyrik ende lyr elevernes fa rskole. De udøv ten og st yrker Den frie Lære elsker skrivelys m fre de at s, fælle mer, som har det til fremstillingsfor rm. slam og andre ik som kunstfo ry lyr et af po se et el re tå rs fo ledes godt væ t’. stilling kan så ttelse af et ‘dig En lyrisk frem klassiske opfa n de nfor de in er ld ler fa der ikke t. Hver t hold el r hele forløbe de un e lnd rfø te be lyriklak.dk. Ef ens værker lø er uploades på evaluere hinand e, rk al gt væ sk di ne tre de er De på ev El hver uge. faglig respons rer tre værker n i Skive give lse ne an dd klasse kvalifice ru lære rstuderende fra gende vil lære . dk k. la ik til lyr orgegder er udvalgt st øttet af Faab t er økonomisk te ek oj Pr n. le rer af stab ng lyriklak kø Det er tredje ga le. re nens Eftersko de responsgive r og engagere ve ga op fra e er nd ev ste år har el leve inspirere inarium. De sid vil eleverne op m dk Se alens k. la åd ive ik en Sk lyr ud og På rerskole rskole og G is Den frie Læ orgegnens Efte ab Fa , le ko fra hendholdsv rs te rup Ef terskole, Blidst Eriksminde Ef . dk k. la ik lyr i t og læs Friskole deltage d på lyriklak.dk gen? Så gå in in gn by er ov i nskhold r dig og dit da Er det noget fo

17

Din fortid er ikke dit potentiale

mere.

Sved dig til et fr irum efterskolen · no. 05 · oktober 2011

I disse sundhedstid er kan ingen jo læ ngere sige: "Jeg gå lige ned på bode r gaen og får en fad øl". En løbetur lyd meget bedre som er påskud for et midle rtidigt fravær. Så siger lektor i bioeti dan k Mickey Gjerris til Jyllands-Posten.

Han mener, at su ndhed kun er en del af motivation løbetur. Indimellem en for en handler det også om at få et frirum arbejdet eller fam fra ilien.

Foto: Hanne Loop

18

Lundby Efterskole

af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist

ud af ulykkens

skygge

Et suverænt sammenhold og troen på egne værdier har hjulpet Lundby Efterskole i den turbulente tid efter kæntringsulykken på Præstø Fjord

efterskolen · no. 05 · oktober 2011

S

eptembers klare morgensol har fået det meste af nattens tåge til at lette, og kun på de lavere områder af en græsmark ved skolens indkørsel aner man lidt dis mellem de våde græsstuer. Den lave sol får træerne i alleen op mod hovedbygningen til at kaste lange skygger. To elever med ridehjelm trækker et par dampende heste ind på springbanen, og på trappen op til hovedindgangen er to piger i gang med en blyantstegning af udsigten mod staldene. Indendørs ligger en gruppe elever henslængt i nogle bløde sofaer. Hver elev ivrigt snakkende med en

laptop i skødet. Fra køkkenet i kælderen spreder der sig en duft af nybagt brød, og en pige henvender sig med tårer i øjnene til skolen forstander på kontoret. Han fortæller hende, at hun ikke behøver at bekymre sig mere, han har fundet en løsning på hendes problem.

Lundby Efterskole er vågnet til en smuk men ganske almindelig skolehverdag.

Skyggerne fra dragebådsulykken på Præstø Fjord i februar måned er langsomt ved at blive kortere, og skolen er på vej mod en form for normalisering.

Lundby Efterskole

19

Forstander Truels Truelsen: Ulykken vil altid v忙re en del af vores historie, men det er vigtigt, at de nye elevers efterskoleoplevelse ikke pr忙ges af den.

efterskolen 路 no. 05 路 oktober 2011

20

Lundby Efterskole

Det har betydet meget for mig personligt, at vi har fået et nyt elevhold.

efterskolen · no. 05 · oktober 2011

»Der går jo ikke en dag, uden vi tænker på de elever, der kom til skade, tænker på deres forældre og selvfølgelig på vores afdøde kollega og hans familie,« siger forstander Truels Truelsen. Men samtidigt anser han det for vigtigt, at skolen igen kommer til at fungere på normal vis. Blandt andet af hensyn til den nuværende elevflok, som ikke har haft personlige oplevelser med ulykken og derfor har krav på et efterskoleophold som alle andre.

Ulykken Fredag den 11. februar var der til gengæld ikke noget, der var normalt, og der var slet ikke tid til at tænke på noget, der lå længere fremme end 10 minutter.

Da skolen fik melding om ulykken havde lærer Kasper Larsen mellemtime. Han sprang med skolens pedel i en bil og hastede til ulykkesstedet. Synet af helikoptere, stort opbud af ambulancer og speedbåde, der sejlede rundt på fjorden, fik ham hurtigt til at forstå alvoren i situationen. »Vi var nogle af de første fra efterskolen på ulykkesstedet, og vi havde ikke noget begreb om, hvad der var sket, men det var tydeligt, at det her var alvorligt,« siger Kasper og forklarer, at han og pedellen så godt de kunne hjalp myndighederne med at få styr på, hvem der havde været med båden.

En restaurant på havnen skulle fungere som opsamlingssted for eleverne, men da Kasper Larsen kom ind i restauranten var der kun en elev til stede, resten vidste han på det tidspunkt intet om.

På skolen havde viceforstander Lars Schou Jensen dansk med 10. klasse, da sekretæren kom ind og fortalte, at eleverne var kæntret. Redningsmandskabet skulle bruge lister over deltagere, telefonnumre og gerne billeder af eleverne, så Lars Schou Jensen havde en konkret arbejdsopgave, han kunne kaste sig over. »Der var ikke megen tid til at tænke, det var bare om at handle,« siger han og forklarer, at man på ingen måde har mulighed for at forberede sig på, hvordan man håndterer en så alvorlig ulykke, han måtte stole på egne instinkter. Han samlede personalet og eleverne, fortalte dem hvad han vidste og lavede hurtige aftaler om, hvem der skulle gøre hvad. Selv ringede han til forstanderen.

Forstander Truels Truelsen var på vej til alperne for at planlægge skolens skitur. I nærheden af Frankfurt ringede telefonen.

Han vendte øjeblikkeligt bilen for at køre de godt 850 km hjem. Han var i telefonisk kontakt med skolen, men kunne vanskeligt gøre noget konkret fra Midttyskland, så han havde bedre tid til at tænke fremad. »At skolen skulle drives videre, og at det var vigtigt, det var en beslutning, som jeg tog et kvarter efter opringningen fra Danmark,« siger Truels Truelsen.

Tiden lige efter ulykken Tiden lige efter ulykken var indlysende præget af den uvished, der var omkring de elever, der lå i koma og læreren, som var meldt savnet.

I weekenden lige efter ulykken blev langt de fleste elever på skolen eller kom tilbage, hvis de var taget hjem. »Eleverne lå og sov på lærerværelset og på biblioteket, stort set alle sov sammen,« siger Truels Truelsen og fortæller, at skolen søndag aften lavede et krisehjælpsarrangement, men allerede fra mandagen efter ulykken forsøgte man at etablere almindelig undervisning. »Det er klart, at undervisningen var præget af situationen, og der blev delt mange krammere ud og fældet mange tårer,« siger Lars Schou Jensen. Han fortæller, at han personligt aldrig har grædt så meget som i den første tid efter ulykken.

Skolen modtog et hav af sympatitilkendegivelser fra andre efterskoler, fra tidligere elever, fra forældre, fra venner og fra folk i lokalområdet. Den lokale præst tog initiativ til en højtidelighed i kirken. »Det er ikke fordi jeg er specielt religiøs, og skolen har heller ikke et tæt forhold til kirken, men det gav god mening at sidde i kirken og høre på præstens ord,« siger Lars Schou Jensen og fortæller, at de mange henvendelser gjorde et meget stort indtryk på alle.

Rykker tættere sammen Både eleverne og de ansatte har fået et tættere forhold til hinanden efter ulykken. »Det er klart, at elevholdet er kommet meget tæt på hinanden, og vi oplevede, at langt flere elever end på tidligere hold blev på skolen i resten af årets weekender,« siger lærer Kasper Larsen. Han fortæller, at flere af de elever, som har ligget i koma og lever med efterveer fra ulykken, har været på skolen til forskellige arrangementer, og han

synes, at det har været en stærk oplevelse at følge elevgruppens sammenhold.

De ansatte havde i forvejen et meget velfungerende samarbejde og havde tætte relationer til hinanden. Kasper Larsen mener, at livet på en efterskole gør, at man kommer tæt på hinanden både i undervisningssammenhæng, men også på det mere personlige plan, og han er ikke i tvivl om, at det gode psykiske arbejdsmiljø har været en væsentlig faktor for de ansattes måde at komme gennem krisen. »Lige efter ulykken fik de ansatte mulighed for at bearbejde deres oplevelse i formelle og styrede situationer, men siden har det været mere uformelt,« siger viceforstander Lars Schou Jensen og fortæller, at det er hans indtryk, at alle i personalet er trygge ved at opsøge kolleger eller ledere for at få afløb for eventuelle spekulationer. Og at ulykken helt sikkert har bragt de ansatte tætte sammen. »Alle ansatte mødes hver dag til kaffe i køkkenet klokken ti. En rigtig god tradition, som vi har været glade for både før og efter ulykken, og som vi helt sikkert vil fortsætte med,« siger han.

Grundlovsdag og sidste skoledag I processen fra det totale kaos frem mod en form for normalisering står en række forskelige begivenheder særdeles stærkt i Truels Truelsens bevidsthed. Begivenheder som i en eller anden forstand afslutter noget og peger fremad. Beskeden om at alle elever ville overleve, fundet og begravelsen af den afdøde kollega, mindegudstjenesten, afklaringen af at forsikringsselskabet på skolens vegne påtager sig erstatningsansvaret, det årlige grundlovsarrangement samt sidste skoledag er nogle af disse. »Grundlovsarrangementet hvor blandt andet reddere, forældre, ansatte og elever var samlet opfatter mange som en form for afslutning på hele forløbet,« siger Truels Truelsen og fortæller, at mange fik en række ting til at falde på plads, da de fik lov at se ambulancer og helikoptere og høre om ulykken fra reddernes synsvinkel. Truels Truelsen ser ikke arrangementet som en slutning på forløbet, men som et rigtig stort skridt fremad og peger på, at sidste uge inden sommerferien også var af stor betydning i den sammenhæng. »Det var stærkt for alle at opleve de børn, der stadig var i gang med genoptræ-

Lundby Efterskole

21

ning i Hammel. Se dem sammen med kammerater og til translokationen se dem med deres forældre,« siger han.

Værdien af værdierne En så alvorlig ulykke vil sandsynligvis altid føre til en vis grad af tvivl om, hvorvidt de værdier, man har levet efter, nu også er de rigtige. Viceforstander Lars Schou Jensen havde også denne tvivl, men ikke længe. For ham var det indlysende, at man ikke skulle lave om på skolen. »Det kan ikke nytte noget. Det er jo den her skole, vi er glade for. Den her skole vi er stolte af. Den her skole eleverne er glade for.

Så den ville vi ikke lave om på,« siger han og forklarer, at skolens ide fra begyndelsen har været at udfordre eleverne både fysisk og psykisk.

Truels Truelsen fortæller, at der efter hans opfattelse ikke har været nogen af de

ansatte, der har tvivlet på, at skolens værdier og kultur er rigtig. Han ser skolens fundament som en del af forklaringen på, at man overhovedet er kommet igennem krisen. »Det fællesskab, som vi gennem årene har bygget op, hvor man tager hensyn til hinanden, og hvor man hele tiden arbejder for at lave så god en skole som muligt, har været guld i denne situation,« siger han og tilføjer, at det godt kan være, at det er en god ide at tage værdigrundlaget op til en grundig diskussion, når hele sagen er afsluttet. Men med det arbejdspres og den store opmærksomhed, der er omkring skolen, er det ifølge Truels Truelsen vanskeligt at skaffe plads både fysisk og mentalt til at kigge kritisk på det grundlæggende fundament lige nu. »Vi bruger tiden på at drive skolen, så godt vi kan i den givne situation,« siger han.

Nye sikkerhedsregler En væsentlig del af driftsopgaven er indlysende nok at sikre sig mod nye ulykker.

Skolen har derfor meget nøje gennemgået sikkerhedsregler og procedurer. Det har

efterskolen · no. 05 · oktober 2011

Nye elever og et nyt skoleår For lærer Kasper Larsen var det nye skoleår en vigtig begivenhed. Han forklarer, at en del af skyggen fra ulykken lettede, fordi der nu var en flok nye elever, som ikke på nogen måde havde relation til ulykken og som havde krav på at få en god efterskoleoplevelse. »Det har betydet meget for mig personligt, at vi har fået et nyt elevhold. Sidste år skulle vi af naturlige grunde bruge megen tid på at forholde os til eleverne og deres oplevelse af ulykken, nu er det lettere at se fremad,« siger han og forklarer at det giver mere tid til at få ulykken på plads i sit eget system.

Ved dette skoleårs begyndelse var der fuld besat på Lundby Efterskole. Tre elever har siden forladt skolen, og det er ifølge Truels Truelsen ikke et usædvanligt frafald.

Han forklarer, at der selvfølgelig har været mange forældre, som har spurgt til, hvordan

og om ulykken vil påvirke skolens pædagogiske linje, og de fleste er tilfredse med, at skolen i hvert fald foreløbigt fortsætter med samme værdigrundlag som før ulykken. »En far til en kommende elev ringede og spurgte, om vi nu ville lave skolen om til en skakskole, for så skulle hans søn i hvert fald et andet sted hen,« fortæller Truels Truelsen.

Foto: Hanne Loop

Kasper Larsen er overrasket over mediernes dækning af ulykken. Han synes, at det har været meget ensidigt. Og han synes, at journalisterne har været alt for nærgående overfor både elever, forældre og ansatte.

22

Lundby Efterskole

betydet, at der en række regler, som er skrevet ned og nye kommet til. Det drejer sig for eksempel om, at man aldrig rider på springbanen uden hjelm og rygskjold. At alle cykler med refleksveste og hjelm. At man altid har en mobiltelefon med sig, når man er væk fra skolen. Og at skolen har tilsluttet sig Efterskoleforeningens manifest vedrørende søsportsaktiviteter. Desuden har 12 ansatte gennemgået et førstehjælpskursus. »Det er klart, at vi nu har endnu mere fokus på sikkerheden. Det havde vi også før, men nu har vi skrevet det hele ned,« siger viceforstander Lars Schou Jensen og fortæller, at han er sikker på, at han i fremtiden i langt højere grad end tidligere vil spørge

til sikkerheden, når lærerne skal af sted til forskellige aktiviteter. »Jeg har jo ikke forstand på, hvad der kræves af reb og karabinhager, når man klatrer, men det har den ansvarlige lærer, og jeg vil helt sikkert spørge til om alt nu også er, som det skal være,« siger Lars Schou Jensen og forklarer, at han helt indlysende er nødt til at have tillid til, at lærerne er ansvarlige, og at han helt sikkert også har det. Han oplever det som et dilemma, at han på den ene side er ansvarlig for sikkerheden og på den anden side gerne vil signalere tillid i forhold til de ansatte. »Det er svært at lave god skole, hvis man hele tiden skal tjekke hver eneste detalje. Vi

har stor tillid til at vores dygtige ansatte er ansvarlige,« siger han.

Dilemmaer og dragebåden I tiden efter ulykken har skolens ledelse haft usædvanligt mange dilemmaer inde på kroppen. Forstander Truels Truelsen fortæller, at han i perioder dagligt skulle tage stilling til problemer, hvor der ikke var en løsning, som kunne stille alle parter tilfreds. Som eksempel på et sådant dilemma nævner han en tur til en dragebådsregatta i Rostock forholdsvis kort til efter ulykken. En regatta, som skolen har tradition for at deltage i, og en regatta som eleverne havde en klar forventning om blev gennemført.

Foto: Hanne Loop

efterskolen · no. 05 · oktober 2011

Lars Schou Jensen regner med, at skolen igen skal sejle i dragebåd, men først når der er kommet helt klare regler for, hvordan det kan foregå på sikker vis.

Lundby Efterskole

»Signalerne til omverdenen og til forældrene til de børn, der havde været med på fjorden, trak den ene vej, og hensynet til de elever, som var blevet lovet en tur trak den anden,« siger Truels Truelsen.

Han besluttede, at skolen skulle deltage og lod således hensynet til eleverne veje tungest. Sikkerheden var han ikke nervøs for. Men alle forældre til deltagende elever gav deres skriftlige samtykke til, at deres børn måtte deltage. »Jeg er glad for beslutningen, også fordi det har været vigtigt for os at fastholde de pædagogiske aktiviteter, vi havde planlagt fra skoleårets start, og som er med til at definerer skolen,« siger Truels Truelsen. Han fortæller, at nogle af eleverne argumenterede for turen til Rostock ved at henvise til, at den afdøde lærer, Michael Jørgensen, efter deres mening ville have at turen blev gennemført.

Omverdenen og medierne Kasper Larsen fortæller, at noget af det, der har fyldt rigtig meget efter ulykken, har været mediernes dækning af begivenheden, og en række af de reaktioner der er kommet fra omverdenen. »Flere kolleger og ledelsen har modtaget hademails, hvor totalt ukendte personer sviner skolen og lærerne til,« siger han og fortæller, at mediernes måde at kontakte skole, lærere, ledelse og forældre også har gjort et meget stort indtryk på ham og kollegerne. »Pressen har været meget nærgående.

Elever, som har ligget på intensivafdelingen på sygehuset, har fået beskeder på deres mobilsvarer fra journalister, og mange har oplevet at blive ringet op, selv om de har bedt om at få fred,« siger Kasper Larsen og fortæller, at det for hans eget vedkommende har betydet, at han har slettet stort set alt på sin facebookprofil og har overvejet at få hemmeligt telefonnummer.

Pressens stærke fokus på begivenheden har ifølge Kasper Larsen betydet, at man hele tiden er blevet mindet om ulykken og på den måde haft sværere ved at komme videre.

Viceforstander Lars Schou Jensen har oplevet ubehagelige henvendelser fra både presse og fra totalt ukendte personer. Han er træt af mediernes dækning af historien.

Han synes, at der for ofte har været et meget ensidigt fokus på, hvad det var der skete og fortæller, at han så sent som i forbindelse med skolens introuge i september har haft et sammenstød med en journalist, som han synes havde et noget lemfældigt forhold til sandheden. »I vores introuge vadede en gruppe elever gennem en lavvandet del af bugten. De havde svømmeveste på, gik i vand til livet og skulle lave en flåde af kanoer og rafter. Alt var sikkerhedsmæssigt i orden,« fortæller Lars Schou Jensen, men i avisen blev det fremstillet, som om skolen havde bragt elevernes liv i fare, og som om skolen overhovedet ikke havde lært noget af februars ulykke. »Det er ubehageligt at læse noget sådant, og det var overhovedet ikke korrekt fremstillet,« siger han og forklarer, at journalisten oven i købet havde givet udtryk for, at han slet ikke var interesseret i skolens udlægning af sagen.

Det har betydet, at Lundby Efterskole selv forsøger at styre, hvad der skal i pressen. »Vi arbejder med at sende pressemeddelelser ud, når der sker noget nyt,« siger

Truels Truelsen og fortæller, at skolen har haft stor nytte af vejledning fra Efterskoleforeningen også i forhold til at lave en pressepolitik.

Fremtiden Solen står nu højt på himlen, morgentågen er lettet og skyggerne blevet mindre. Fra nogle åbne vinduer i værelsesfløjen høres høje råb og latter. En pige slentrer gennem alleen mod staldene. En lærer kommer over gårdspladsen med en stor bunke idrætsudstyr i favnen og lyden fra hjulene af en varebil, der forlader parkeringspladsens grus, når ind ad kontorets vinduer. På kontoret sidder forstander Truels Truelsen foran computeren og er optaget af planlægningsarbejde.

Han fortæller, at ulykken altid vil være en smertelig del af skolens historie, at værdierne og det stærke sammenhold blandt de ansatte har båret skolen gennem krisen og vil være en del også af dens kommende fundament.

Han er glad for at skolen har samme søgning som før ulykken, og tager det som udtryk for at, den pædagogiske ide er rigtig. Han finder det vigtigt, at skolens kultur fortsat kan bygge på tillid, og mener at det let kan forenes med et øget fokus på sikkerheden.

Truels Truelsen er oprigtigt ked af, at der er elever som har varige men efter ulykken, men glad for at forsikringsselskabet anerkender et erstatningsansvar overfor de tilskadekomne elever, og han ser frem til, at der kan sættes et punktum for sagen, og til at skolen kan komme videre. »Når vi får rede på om anklagemyndigheden vil anlægge sag, og i fald hvem de vil lægge sag an mod. Når en sådan sag er afsluttet, og når de elever, der har krav på erstatning, har fået en sådan, så tror jeg, at vi kan sætte et punktum,« siger han.

Viceforstander Lars Schou Jensen stikker hovedet ind på kontoret, spørger om han forstyrrer, går over til sit skrivebord, tager et stykke papir i en skuffe og er igen på vej ud af døren. Halvt ude af døren stopper han lige op og giver nyeste opdatering omkring sin hund, som er midt i en fødsel. »Nu er den tredje hvalp kommet,« siger han.

svend@magasinhuset.dk

efterskolen · no. 05 · oktober 2011

Savnet af en kollega Den nu afdøde lærer, Michael Jørgensen, var med fra begyndelsen, da Lundby efterskole for knapt ti år siden slog dørene op for det første elevhold. Viceforstander Lars Schou Jensen beskriver ham som en fantastisk kollega og en rigtig god ven. En lærer som brændte for sit arbejde, og som var særdeles vellidt både i personalegruppen, men også blandt eleverne. »Michael var rigtig god til at skabe relationer til de unge, og han havde en særlig evne til at komme tæt på elever, som måske tidligere havde haft det svært,« siger Lars Schou Jensen og fortæller, at Michael Jørgensen gennem årene har givet hundredvis af elever nogle fantastiske oplevelser på fuldt forsvarlig vis. »Michaels sikkerhed var altid i orden,« siger han og forklarer, at det derfor er ekstra pinefuldt at tænke på, at Michael Jørgensen begik en fejl ved at tage på fjorden den dag. »Det gør ondt at erkende, at der skete en fejl, for derved kommer vi til at give Michael hele skylden for ulykken, og det har han ikke fortjent. Alle fejler, og Michaels ene fejl gør ham ikke til et dumt svin, det gør det altså ikke,« siger Lars Schou Jensen.

Forstander Truels Truelsen fortæller, at Michael Jørgensens betydning for Lundby Efterskole har været enorm. Han har været med til at udvikle pædagogikken og har haft stor betydning for skolens gode psykiske arbejdsmiljø. »Vores Parkour bane er for eksempel Michaels fortjeneste,« siger han og fortæller, at mange andre ting rundt på skolen dagligt minder de ansatte om den afdøde kollega, som er stærkt savnet.

Lærer Kasper Larsen fortæller, at Michael Jørgensen på mange måder var en kollega, man så op til og som fyldte rigtig meget.

Savnet er derfor stort og de 53 døgn der gik, inden man fandt Michael Jørgensen, var svære at komme igennem. »Man havde hele tiden et lille håb om, at han nok skulle klare det,« siger Kasper Larsen.

23

24

Lundby Efterskole

af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist

formandens tillid

er intakt

Bestyrelsesformanden på Lundby Efterskole har tillid til skolens ledelse og mener, at skolens værdier er rigtige. Men han vil gerne give lærere og elever mulighed for at kunne sige fra i forhold til visse af skolens aktiviteter

efterskolen · no. 05 · oktober 2011

estyrelsesformand på Lundby Efterskole, Bjarne Rasmussen, oplevede kæntringsulykken på Præstø Fjord på tætteste hold. Han var en af de første på havnen den fredag i februar, og rollen som den, der tager sig af de overordnede linjer og strategier, var af nødvendighed afløst af konkrete handlinger. »Man arbejdede i blinde og vidste ikke, hvor man skulle begynde,« siger Bjarne Rasmussen og fortæller, at redningsmandskabet heldigvis var særdeles professionelt og effektivt. Når han ser tilbage på forløbet, synes han desuden, at både ledelse, ansatte og elever tacklede situationen på forbilledlig vis.

Midt i den kaotiske strøm af henvendelser fra bekymrede forældre, spørgsmål fra beredskabsstyrelse, telefonopkald fra journalister, usikre og grædende elever og ansatte som var kede af det fandt Bjarne Rasmussen tid til at tænke en smule fremad.

Ekstraordinært bestyrelsesmøde Han indkaldte til ekstraordinært bestyrelsesmøde om søndagen. Her blev det besluttet, at indstille alle aktiviteter, hvor nogen kunne komme bare det mindste til skade. Skolen havde lige fået en Parkourbane, og den lukkede man med det samme. Og man blev enige om, at alle skulle tie stille i forhold til presse og andre, der henvendte sig. »Mindre end en time efter en sådan ulykke, går der jura i det hele,« siger

Bjarne Rasmussen og fortæller, at det derfor er særdeles vigtigt, at der ikke er nogen, der melder noget ud, som man senere er nødt til at ændre.

Bestyrelsen besluttede at tage kontakt til Efterskoleforeningen, som sendte en konsulent, der var på skolen tirsdag morgen. Han hjalp blandt andet med at få formalia på plads i forhold til advokat og forsikringsselskab. »Efterskoleforeningen kunne være med til at dokumentere, at skolens økonomi var så god, at vi havde råd til at hyre en advokat,« siger Bjarne Rasmussen og fortæller, at man selvfølgelig også meget tidligt i forløbet begyndte at tænke over, om man kunne have gjort noget på en anden måde.

man snakker om det og hele tiden har et fokus på det,« siger Bjarne Rasmussen.

Regelgennemsyn For at undgå en ny ulykke har skolen gennemgået alle sikkerhedsprocedurer og regler. Beskrivelser af indholdet i linjefagene er ved at blive tjekket for at se, om der er huller i sikkerheden. Der er desuden investeret i nyt sikkerhedsudstyr på en række områder. Og så arbejder man på at lave procedurer, der gør, at både elever og lærere kan sige fra, når de synes, at noget er for farligt. En procedure som det kan være vanskelig at lave regler for. »Vi mener, at der kan laves om på nogle beskrivelser, så der skabes opmærksomhed på, at alle har ret til at sige fra, og så tror vi, at det vil hjælpe, hvis

Tilliden »Jeg har altid ment, at vi laver en rigtig god skole, og jeg har altid haft tillid til ledelsen,« siger han og forklarer, at tilliden er intakt, blandt andet fordi han oplever, at skolen har håndteret hele forløbet eksemplarisk. Men også fordi det er en forudsætning for at drive god skole, at der er tillid til, at alle gør deres arbejde på bedste vis. »Vi kan tjekke vores regler og stramme op, hvor det er nødvendigt, og det gør vi, men tilliden skal være der,« siger Bjarne Rasmussen.

Værdierne Han er klar over, at der her er et dilemma.

På den ene side skal eleverne have mulighed for at sige fra, og på den anden side skal de med skolens værdier i hånden udfordres. Og Bjarne Rasmussen finder det vigtigt, at skolens værdier ikke ændres. »Vi vil fortsat udfordre eleverne fysisk og psykisk, fordi vi har haft gode resultater med det,« siger han og fortæller, at der på sidste skoledag var flere forældre, som rejste sig og takkede skolen for at fastholde den pædagogiske linje. »Det varmede og bekræfter os i, at vi gør det godt,« siger Bjarne Rasmusen.

Foto: Johnny Wichmann

B

tilskud

25

af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

staten bremser kursusaktivitet Skoler kan ikke søge tilskud til videreuddannelsesforløb, selvom pengene blev afsat i foråret. Rammer lærernes efteruddannelse

N

æsten en million kroner til efterskolelærernes efter- og videreuddannelse har stået fastlåst på en konto i staten siden foråret, selvom pengene blev afsat som en del af overenskomstforhandlingerne. Konsekvensen er et lavere antal deltagere på en række kurser og efteruddannelsesaktiviteter.

Det drejer sig om de såkaldte kompetencefondsmidler, som afsættes i forbindelse med overenskomstforhandlingerne. I 2010 blev 970.000 kr. sendt videre til efterskolelærernes individuelle uddannelsesforløb, men siden foråret har det ikke været muligt for lærere og skoler at søge, da pengene først skal frigives i Finansministeriet og meldes ud fra Undervisningsministeriet. Der burde være tale om en formsag, men for skolerne har den lange sagsgang alvorlige konsekvenser. »Tidligere år er pengene blevet brugt fuldt ud til uddannelsesaktiviteter, så der er

god brug for dem på efterskolerne,« siger souschef Anette Ingemansen i Efterskoleforeningen, der administrerer uddelingen af kompetencefondsmidlerne.

Hun frygter, at der vil være medarbejdere, som ikke får den efteruddannelse, de ellers kunne få, hvis midlerne var til rådighed. »Konsekvensen er, at vi oplever færre deltagere på foreningens egne kurser. Vi har aflyst kurset for lederteams og er nervøse for, om vi får deltagere nok til at gennemføre forstanderuddannelsen. Desuden kan man frygte, at der er færre efterskolelærere, som deltager i diplomuddannelserne i år, når det ikke er muligt at søge kompetencefondsmidlerne,« siger Anette Ingemansen.

På efterskolerne opleves det som dårlig administrativ praksis, når ikke det er muligt at søge midlerne allerede op til skoleårets start, så det er muligt at få lærernes uddannelses-

aktiviteter med ind i årsplanlægningen.

Den kommende formand for Frie Skolers Lærerforening – nuværende næstformand Uffe Rostrup – synes sagen vidner om total kaos i ministerierne. »Beløbet har været kendt siden overenskomstforhandlingerne, og det burde være nemt at sende pengene videre i systemet.

Det er bureaukrati og dårlig offentlig forvaltning, når det er værst,« siger han.

FSL-formanden pointerer samtidig, at efterskolerne under alle omstændigheder bør prioritere efteruddannelse. »Kompetencefondsmidlerne er et supplement til skolernes egne penge. Men det er da utilbørligt, at der ikke er adgang til midlerne, fordi det er en del af overenskomstaftalen og retteligt er penge, som skal komme ledere og læreres uddannelsesaktiviteter til gavn,« siger Uffe Rostrup.

de STORE læser

Konference

om læsning på de ældste trin i grundskolen

26. og 27. januar 2012 · Golf Hotel Viborg

Mød Stefan Kjerkegaard, Steffen Larsen, Louis Jensen

Målgruppe: Dansklærere på ældste klassetrin. skolebibliotekarer, læsevejledere, lærere på VUC, PPR, kommunale ledere, danskkonsulenter og undervisere ved læreruddannelserne Tilmelding og yderligere oplysninger på viacfu.dk/destorelaeser

efterskolen · no. 05 · oktober 2011

Mette Goldschmidt, Thomas Thorhauge, A. Silvestri og Anne Zenon, Dorthe de Neergaard, Merete Pryds Helle, Søren Aksel Sørensen, Lise Vogt og Charlotte Rytter, Elisabeth Arnbak samt Kim Fupz Aakeson ...

26

særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse

af: Lisbeth Rasmussen, journalist

frihed til at vælge Uddannelseskaravanen STU 2011 har på fire messer her i efteråret præsenteret en del af de uddannelsestilbud, som unge med særlige behov kan vælge mellem i et STU-forløb – blandt andet på flere efterskoler

efterskolen · no. 05 · oktober 2011

3

4 stande fra fynske og jyske uddannelsessteder og efterskoler fyldte hallen bag Ryslinge Højskole godt op, da STU 2011 i september havde første og eneste fynske stop, inden uddannelseskaravanen fortsatte mod endnu tre messer i Jylland. »Vores succeskriterium for den enkelte messe var 25 stande, så målet er nået,« siger Jens Thygesen, en af de to initiativtagere til STU 2011. Om baggrunden for karavanen fortæller han: »Hvert år arrangeres der uddannelsesdage i hele landet. I store avisannoncer og i indbydende tv-spots inviteres unge til at

komme og se, hvad der findes af uddannelsestilbud. Der er frit valg på alle hylder, og alle uddannelser er gratis. Men sådan er det ikke for gruppen af unge med særlige behov.

Jo, der findes uddannelsesmesser for målgruppen, men det er langt fra et landsdækkende tilbud.« Jens Thygesen er til dagligt leder af Munkegården på Nordfyn, et uddannelsessted for unge med særlige behov. Sammen med Sonja Milkær, forhenværende leder af Munkegården, fandt Jens Thygesen frem til, at der er et udækket behov for samlet at vise den bredde og mangfoldighed, som

uddannelsestilbud til unge med særlige behov repræsenterer. Resultatet af den fælles tankevirksomhed blev fire messer i Ryslinge, Rødding, Hornslet og Skjern i september og oktober 2011.

Godt udstillingsvindue Loven om Særligt Tilrettelagt Uddannelse (STU) blev vedtaget i 2007, og den giver unge med særlige behov, der ikke kan gennemføre en almindelig uddannelse, ret til et tre-årigt uddannelsesforløb. Siden har flere efterskoler lagt billet ind på at tilbyde STUforløb.

særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse 34 stande præsenterede en bred vifte af uddannelsestilbud for unge med særlige behov.

27

Giraf frem for struds »Kommunerne får sværere og sværere ved at finde penge til de mere bekostelige uddannelsestilbud for unge med særlige behov.

Jeg tænker her på skoler og uddannelses-

steder, der arbejder ud fra den helhedsorienterede tankegang. Steder hvor der ud over decideret undervisning også foregår træning i at bo og klare sig selv, og hvor de unge får udviklet deres sociale kompetencer.

Med de stramme kommunale budgetter får disse helhedsorienterede uddannelsessteder stadig sværere ved at få elever, men derfor skal vi ikke være som strudsen og stikke hovedet i busken. Nej, tvært imod skal vi lege giraffer og stikke hovederne højt op, så alle kan se os. Dette er også tanken bag uddannelseskaravanen,« forklarer Sonja Milkær og fortsætter: »Alle steder er der unge mennesker, hvis behov for uddannelse og støtte ikke kan klares lokalt. Måske skal den unge et helt andet sted hen, hvor der er andre kompetencer og måske også lidt bedre tid til den enkelte.« Er STU en god forretning?

Sociale tiltag som fx STU kan betragtes som langsigtede sundhedssociale investeringer, mener nationaløkonom Rasmus Højbjerg Jacobsen fra CBS. »Men vi ved endnu ikke, hvilket afkast STU vil give. De første elever blev først færdige med deres 3-årige forløb i 2010. Vi ved fra tidligere analyser, at tiltag over for svage grupper ofte betaler sig på langt sigt. Det er muligt, at ikke alle STU-

elever ender med at blive selvforsørgende skattebetalere, men måske bliver de i stand til at klare sig selv bedre i livet,« forklarede nationaløkonom Rasmus Højbjerg Jacobsen i sit indlæg på konferencen, som var en del af STU 2011 i Ryslinge.

Foreningen Ligeværd står bag et udviklingsprojekt om Helhedstænkning i UddannelsesGarantien for unge med særlige behov (HUG). Projektets formål er, at unge med særlige behov får glæde af STU. Projektet er endnu ikke afsluttet, men på konferencen kunne Christian Christrup Kjeldsen, kandidat i pædagogisk sociologi og tilknyttet HUG, fortælle: »Af de unge, vi følger i projektet, giver 58 procent udtryk for, at de mål, som de har sat sig i et helhedsorienteret tilbud, i meget høj grad er nået. 26 procent siger, at målene er nået i høj grad, men 16 procent siger, at målene i nogen grad er nået.« Konklusionerne fra de to indlægsholdere blev mødt med glæde fra Sonja Milkær: »Det er en øjenåbner, at de helhedsorienterede uddannelsestilbud ser ud til at være en god investering, og at de unge gennem uddannelse kan bidrage til samfundet, selvom det måske bliver på andre vilkår end andre unge.« redaktionen@magasinhuset.dk

efterskolen · no. 05 · oktober 2011

I Ryslinge havde bl.a. Idrætsefterskolen Ulbølle valgt at deltage og præsentere deres tilbud for unge med særlige behov. Idrætsefterskolen har lige nu 12 STU-elever, det antal som skolen har kapacitet til. Alligevel frygter forstander Thomas Buch, at det fremover bliver vanskeligere at få STU-elever, fordi kommunerne på grund af sparekrav oftere vil vælge billigere løsninger for unge med særlige behov end at sende dem af sted på et helhedsorienteret STU-døgntilbud. »Vi er glade for at deltage i STU 2011.

Det er et godt udstillingsvindue, men vi håber, at der til næste år vil komme endnu flere besøgende på messerne, ikke mindst vejledere og beslutningstagere,« siger Thomas Buch.

Foto: Johnny Wichmann

Foto: Johnny Wichmann

Vi ved fra tidligere analyser, at tiltag over for svage grupper ofte betaler sig på langt sigt. Det er muligt, at ikke alle STU-elever ender med at blive selvforsørgende skattebetalere, men måske bliver de i stand til at klare sig selv bedre i livet.

28

kronik

gammel lærer

forklædt som betjent

Juridisk konsulent til Efterskoleforeningen

Er du interesseret i at indgå i Efterskoleforeningens team af konsulenter?

Det juridisk-økonomiske område betjenes af 4 konsulenter, som rådgiver og bistår landets 262 efterskoler, enkeltmedlemmer, foreningens styrelse og efterskoleforældre.

af: Vagn Sohn, efterskolelærer og skribent

Dine arbejdsopgaver vil være brede og bl.a. omfatte

• rådgivning til skolerne om ansættelsesretlig lovgivning, overenskomster og aftaler • rådgivning af bestyrelser om opgaver, ansvar, vedtægtsfortolkning mv.

• vejledning om lovregler og lovfortolkning • telefonisk rådgivning af skoler og forældre i forbindelse med forældreklager • planlægning og afvikling af kurser indenfor dine fagområder • skolebesøg i forbindelse med møder og rådgivning af bestyrelser eller ved afskedigelsessager • rådgivning om tilskudsregler, elevstøtte mv.

En fortælling om en efterskolelærer, der bliver betjent og mange år senere møder en tidligere elev på flugt efter et indbrud

Hvad forventer vi af dig?

E

efterskolen · no. 05 · oktober 2011

fterskolelivet byder på mange sammentræf. Som årene går, har efterskolelærere stiftet bekendtskab med hundreder af elever, alle på vej ud i verden. De fleste håbefulde med drømme om en karriere.

Andre fra begyndelsen af deres efterskoleophold og sikkert hele vejen gennem barndommen desillusionerede. Omsorgssvigtede, men med en drøm om, at efterskolen kan give dem nyt liv eller en sidste chance. Nogle gange lykkes det, andre gange lykkes det ikke.

Gennem halvandet år fra 1997 til foråret 1999 var Esben Christensen gymnastiklærer på Levring Efterskole. Han var 24 år, og med den alder var lærerjobbet kun en mellemstation. Esben ville søge optagelse på politiskolen. Han bestod, og begyndte på skolen i København ved påsketid 1999.

Nogle elever husker man gennem mange år; de har markeret sig på en markant måde. Nogle gange har det været med en negativ attitude. De har taget meget af efterskolepersonalets tid. De laver ballade i timerne, de overholder ikke reglerne, de generer andre elever, de lever ikke op til deres forpligtigelser og meget andet. Alle lærere kender dem.

I skoleåret 1997-1998 starter Thomas Bertelsen på Levring Efterskole. Han bruger ikke skoleåret fuldt ud, for ham blev det et kort ophold i 1997. Nogle måneder efter skolestart blev han bortvist, og det var der masser af gode grunde til. Han havde tævet sin værelseskammerat nogle gange. For en sikkerheds skyld. Så han fik en anden værelseskammerat, der var sværere at tæve. Han gad ikke lave lektier eller sidde stille i timerne. Han gad ikke gå i seng til de tider, der var bestemt. Han gad ikke de voksne. Men en dag gad han ryge hash.

Det blev opdaget. Thomas blev vist bort.

Ti år senere Årene går. Næsten ti år. En vinteraften i 2006 bliver en politipatrulje kaldt ud til et villaindbrud på Amager. Da de kommer frem er brækket færdigt, men gerningsmanden er let at følge; der er nysne! På et tidspunkt krydser tyven dog en befærdet vej med det sædvanlige snesjap. Betjentene vælger at optage forfølgelsen i bil, og på Englandsvej fanger de forbryderen. Der er absolut ingen dramatik. De kører Thomas til Politigården i Københavns centrum. Her overtager Esben Thomas. De genkender straks hinanden. Thomas har fra han fyldte 15 og dermed mistede den kriminelle lavalders immunitet sid-

• at du er cand.jur., cand.merc.jur. eller evt. har anden relevant

samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse og har haft særligt fokus det i fængsel i mange perioder. Denpå ansættelsesret længste periode er i • at du i dit hidtidige ansættelsesforløb har haft ansvar for at rådgive om 2006, hvor han bliver idømt ansættelsesretlige forhold 18 måneders fængsel for • at du har kendskab til eller interesse for øvrige ovennævnte arbejds- områder, herunder meget gerne bestyrelsers arbejdsopgaver og ansvar frihedsberøvelse, afpresning • at din tilgang til opgaver er helheds- og løsningsorienteret og vold. Han sidder straffen • at du har god indlevelsesevne og kan omsætte og formidle din profes- ud og har sidenviden holdttilsig fri sionelle skoleformens medarbejdere og bestyrelser • at du er parat til at deltage i rejse-, møde- og kursusvirksomhed, også af kriminalitet. udenfor normal arbejdstid, da efterskolerne ligger spredt over hele To ting har ændret landet Thomas’ liv radikalt. Mødet med • at du er indstillet på at indgå på de særlige samarbejdsvilkår, der Esben og mødet med hans kæreste. gælder i en mindre interesseorganisation med politiske ildsjæle »Der er virkelig mange, der har hjulpet tilbyde migViogkan været med tildig at forme den, jeg • muligheden for at sætte dit præg på udvikling af foreningens tilbud er i dag, og dem er Esben en af: Og jeg indenfor det juridiske og økonomiske område er faktisk ret tilfreds, der vil altid være • en dynamisk arbejdsplads midt i København med gode personlige udviklingsmuligheder fejl og mangler, men i det store hele er jeg• etat indgå i et forpligtende samarbejde i et inspirerende og afvekslende godt menneske, og det er vigmiljø præget af høj faglighed, hvor sparring og vidensdeling vægtes højt tigst,«• siger Thomas i dag, og fortsætter. mulighed for at arbejde i en værdibaseret forening med plads til debat »Min • fremtid ser lys ud, jeg er i gang med deltagelse i videreuddannelse • et job med høj faglighed og ansvarsfulde opgaver HF, startede da min kæreste blev gravid.

• gode løn-, pensions- og ansættelsesvilkår med en ugentlig arbejdstid Er færdig til sommer, så vil jeg læse jura i på 37 timer inkl. frokostpause Århus. Målet er at arbejde med energi- og miljøret.« Yderligere oplysninger Du kan læse mere om Efterskoleforeningen på Her kan man så spørge, hvordan www.efterskoleforeningen.dk miljøet har påvirket Thomas. Hans forældre Du er velkommen til at kontakte souschef Anette Ingemansen, 3317 9581, blevsekretariatsleder Sophus Bang Nielsen, 3317 9580 eller specialkonsulent skilt, da han var halvandet år, og han flyttede med sin far ind til sine bedsteforælChristian Petersen, 3317 9763 for yderligere oplysninger. dre i en landsby en halv snes kilometer fra Din ansøgning inklusive relevante referencer skal være modtaget i Holstebro.

Evindelige diskussioner med Efterskoleforeningen senest den 6.6.2011 faderen angiver han som en af årsagerne Vi planlægger at afholde samtaler i uge 24. Ansøgningen og bilag sendes til problemer både i skole og hjem. Men info@efterskoleforeningen.dk hanelektronisk beskriver til også sin far og stedmor som ordentlige mennesker.

Efterskoleforeningen er skoleformens fælles forening. Foreningen omfatter alle 262 »De har et flot hus, gode jobs og lever efterskoler, og knap 6.000 personlige medlemmer (medarbejdere på skolerne og ’detmedlemmer gode liv’.afJeg er ikkebestyrelser). vokset opForeningen i et skolernes repræsenterer skoleformen overfor myndighederne, yder pædagogisk, og økonomisk rådgivning til skoleformen, hjem, hvor jeg blev vanrøgtet, derjuridisk var altid og og informerer elever, forældre, m.fl. om mulighederne for at komme på pænt rent, og vi fik, hvad vivejledere skulle have, efterskole. I foreningens sekretariat er der aktuelt 17 medarbejdere. men jeg er en person med ild i røven, og

kronik

som dreng havde jeg det endnu mere. Jeg har ikke været noget nemt barn, det er helt sikkert.« En kriminel løbebane Thomas begynder med indbrud i fritidsordningen, da han er 11 – 12 år. Han betegner det som uhørt på de kanter, hvor alle kender alle. Han bliver smidt ud af skolen i syvende klasse og færdiggør den på en anden skole. Derefter det korte ophold på efterskole og det første møde med Esben. Thomas prøver herefter det fulde kommunale tavlebord for utilpassede unge. Døgninstitution. Han flygter bestandigt derfra og bliver kørt tilbage, når politiet i en eller anden forbindelse fanger ham. Han bliver påmønstret en coaster. Den sejler fra Korsør til Svendborg. Her stikker Thomas af. Han kommer i ungdomsfængsel, med påbud om at holde sig stoffri i to måneder. Det eskalerer hans kriminelle løbebane. Han sidder med fem andre kriminelle unge og da han kommer ud, har kommunen ikke noget tilbud. Han flytter ind til sine bedsteforældre, men de kan ikke håndtere ham. For meget er ødelagt, og han flytter snart til København.

Hele livet fra 12 års alderen har han brugt narkotika. »Jeg kunne ikke udholde ’klare’ tanker. Man bliver draget mod narkotika, for ellers koger ens hjerne over. Man ved, man kan ændre sindsstemning fra trist til glad, og når man lever i en trist boble, vil man gerne ud,« siger Thomas. Han syntes at følge en sikker deroute som så mange andre, der lever i en blanding af stofmisbrug deraf følgende kriminalitet og fængselsophold.

En deroute, der ofte koster dyrt. Dyrt for samfundet i forsøg på afvænning, resocialisering og fængselsophold. Dyrt for den ramte i livslede og ofte i leveår.

i opløbet af skoler, forældre, gode lærere og vejledere. Skønt Esben ikke var lærer mere, da han anholdt Thomas, var han vist alligevel den gode lærer.

Hvorfor engagerede Esben sig i Thomas og hans sag? »Omkring tiden, hvor Thomas sad inde, udvekslede jeg lidt breve med ham, og mødte op til et par retsmøder. Jeg har gemt et brev, som egentlig er meget sjovt. Det er skrevet den 28. december 2006, da han sad varetægtsfængslet i Odense Arrest på Fyn for trusler og indbrud. Det er her, som jeg synes, det skinner igennem, at han er klar til at sætte handling bag sine løfter om at leve et bedre liv,« fortæller Esben.

Esben fornemmer, at Thomas har lyst til at undskylde over for de venner, han ikke har mere – bl.a. nævner han et par stykker fra tiden på Levring Efterskole. Også selvom det ikke hjælper dem tilbage som venner. Det fylder meget fornemmer Esben. Thomas skriver: ”You dont know, what you have untill its gone”. Han siger, at han ikke får noget godt ud af at se tilbage i tiden. I stedet forbereder han sig hver dag på at være positiv og se fremad på de muligheder, som livet trods alt stadig byder på, selvom man er meget nede, når man sidder i fængsel.

Han skriver også, at han sætter pris på den tid Esben bruger på ham, og at han gider lytte og inspirere ham med gode opmuntrende ting. Han undrer sig selv over, at en politibetjent gider ham og forstår det ikke, når det meste af familie og venner har vendt ham ryggen. »Hvorfor jeg gav mig tiden til ham, ved jeg ikke rigtig den dag i dag. I det øjeblik, den vinternat, da jeg mødte ham på tomandshånd, gav han mig et oprigtigt ærligt indtryk af, hvor gerne han ville ud af kriminaliteten. Jeg synes altid, jeg har haft en god evne til at aflæse folk samt at kommunikere med dem. En evne Levring var med til at udvikle og måske endda har givet mig,« forklarer Esben.

Han fortsætter: »Min person fordrer, at jeg giver folk en ekstra chance for at blive hørt og hjulpet. Mange i mit fag vælger disse samtaler fra, fordi de oplever det som at træde vande i en flodbølge eller spille bold op af en hæk. Nogle har været i ”gamet” så længe, at de ikke tror, det nytter. Jeg ser i høj grad den personlige kontakt som relevant i mit job. En anden sidegevinst var også, at pigen som var Thomas’ kæreste på daværende tidspunkt, var blevet anholdt for samme indbrud. Tøsen ville gerne noget med sit liv, men det fik Thomas forpurret med indbruddet. Hende fik jeg via dialog med kriminalpolitiet sat fri og skrevet ud af sagen. Hun fik ligeledes en ekstra chance til at jagte sine drømme, hvilket jeg har det godt med den dag i dag.« Hvorfor valgte Esben jobbet som uuddannet efterskolelærer?

Han kunne blot have søgt om optagelse på Politiskolen. Han valgte efterskole på grund af de pædagogiske og faglige udfordringer, som han vidste kunne udvikle hans person. »Personudviklende udfordringer har alle dage været et af de kriterier, som jeg har opsøgt. I mit efterfølgende politikarriereforløb har jeg været meget nuanceret og kritisk med valg af efteruddannelse og kurser, hvilket har hjulpet mig til stillingen som kriminalassistent i én af Københavns mest attraktive efterforskningsenheder.« Ud af den triste boble kom Thomas. Havde en hvilken som helst anden politibetjent end Esben mødt ham den snevejrsaften i 2006, havde Thomas måske været et helt andet sted nu. En helt klar holdning har Thomas til fængsler, »Fængsel dur ikke. Jo, der er vel nogle som bliver skræmt væk, men de stopper alligevel. Det er dem, der har valgt kriminalitet som deres levevej, man skal have fat i, og det kræver tålmodige og viljestærke sparringspartnere. Man skal have venner og familie med stor tålmodighed, for det tager lang tid at ændre ens adfærd. Vi er vanedyr og fængselsindsattes vaner er kriminalitet og narkomisbrug.

Straf skal der være, men der skal fokuseres meget mere på rehabilitering. MEGET MERE. Men uden vilje ingen vej.«

efterskolen · no. 05 · oktober 2011

Mødet med en gammel lærer »Jeg møder Esben i forbindelse med et indbrud på Amager. Her begynder vi at tale sammen, Esben hjælper mig, snakker med mig og interesserer sig for, at jeg skal leve det gode liv.« I den forbindelse understreger Thomas, at der mest af alt skal satses på forebyggelse. Kriminalitet skal tages

29

30

nyt fra efterskoleforeningen

nyt fra

efterskoleforeningen

kontaktlæreren i spørgeskyen af: Mette Sanggaard Schultz, medlem af Styrelsen og Pædagogisk Enhed

efterskolen · no. 05 · oktober 2011

E

n fantastisk skolestart! Jeg er den heldige kontaktlærer for en flok helt formidable drenge, som man både kan grine og snakke alvorligt med. Jeg glæder mig allerede til de mange stunder, vi skal tilbringe sammen. Ja, selv de udfordringer, vi med sikkerhed også i mødegår, ser jeg frem til. Du kender sikkert følelsen.

Kontaktlærerfunktionen udgør på mange måder hjertet af vores efterskolelærergerning - en krumtap i relationsarbejdet.

Her er et privilegeret sted for et tæt og også personligt møde mellem lærer og elev - mellem voksen og ung. For at bruge ordene fra "Dannelse der virker" har det intergenerationelle her al mulighed for at komme i spil. Vi mødes, som de forskellige mennesker vi er, i samtale om åbne spørgsmål, hvilket er med til at øge elevernes selvagtelse og fungerer som indføring i en åben og demokratisk tilværelse.

Der er god grund til, at vi som efterskolefolk er stolte af dette arbejde. Dagligt spiller kontaktlærere rundt omkring på skolerne en uvurderlig rolle i fx sårbare unge menneskers liv. Det kan i den forbindelse være svært for os at redegøre for vore metoder. Undertiden har vi tendens til at betragte kontaktlærerrollen som noget, der ligger naturligt til os - en medfødt evne, som nærmest er efterskolelærernes fællesnævner. Når vi taler om den, får hjertet ofte en central placering. Vi kan med fordel inddrage hjernen også.

Flere og flere skoler udvikler for tiden kontaktlærerrollen og relationsarbejdet i det hele taget. Det er der efter min mening god grund til. Det er under alle omstændigheder værdifuldt at stoppe op og reflektere: Hvad har jeg egentlig gang i? Hvordan er jeg kontaktlærer? Hvordan tænker vi kontaktlærerarbejdet på vores skole?

Et godt og konkret sted at starte refleksionen er i sprogbrugen. Hvilke metaforer bruges om arbejdet? Er du mor, kaptajn, lods, onkel, lærermester, morfar, coach, mentor, diktator eller noget helt tiende? Og hvad fortæller denne metafor om din måde at tænke og indgå i rollen på? Hvad ville der ske, hvis du tænkte det på en anden måde i stedet?

Som kontaktlærere bevæger vi os mere eller mindre bevidst i feltet mellem det professionelle og det personlige. Det er en balancegang, og indimellem oplever vi, at noget kommer tæt på - måske også nogle gange for tæt på? Mon eleverne kan have samme følelse? Respekterer jeg altid deres personlige grænser og rum? Respekterer eleverne mine?

Supervision Det er indimellem vanskeligt at være

kontaktlærer. Hvor kan jeg få hjælp, hvis jeg har oplevelser, jeg trænger til at dele?

Kollegial supervision kan være et enkelt og meget virkningsfyldt redskab, der ikke nødvendigvis koster en bondegård - kan du hilse ledelsen og sige. Til en start kan man mødes i mindre grupper og interviewe hinanden om kontaktlærerrollen. Udforsk meninger, tanker, forskelle, ligheder og udfordringer i et rum, hvor der er tid og ro til, at den enkelte kan tænke og tale. Kurser om samtale, supervision og relationsarbejde kan derudover kvalificere kontaktlærerarbejdet enormt. For selvom vi er gode, kan vi sagtens blive bedre.

De unge vil ofte tænke: "Hvad er der i det for mig?" Gør du det samme? Husker du dig selv? Vist er relationen asymmetrisk, i det den ene får løn og den anden betaler.

Men betyder det, at kun den ene skal give og den anden kun modtage? Vendes rollerne på hovedet kan et omvendt scenarie opstå: Dyrker jeg som kontaktlærer det tætte og

nyt fra efterskoleforeningen

31

tidligere efterskoleelever

vender tilbage af: Amanda Engel Thilo, tidligere elev

personlig forhold? I hvor høj grad næres jeg af elevernes hengivenhed og anerkendelse?

Kend din rolle Et efterskoleophold er meget intenst, og vi har meget, vi skal nå. Vi ser året som et hele, hvor noget skal lykkes for os. Vi er så optagede af at skabe dette fantastiske skoleår, at vi ofte glemmer, at der både er et før og et efter for eleven. Overgange bør være stof til eftertanke for kontaktlæreren. Har jeg i mit arbejde tænkt på, at relationen skal afsluttes? Er jeg god nok til at give slip? Hvordan lærer jeg de unge at stå på egne ben?

På det mere formelle område skal vi, på trods af vores supermandsagtige kappe, være vores professionelle ansvar bevidst i forhold til den unge, forældre og myndigheder. Skal jeg fortælle forældrene alt? Hvad må jeg skrive? Hvad skal jeg have samtykke til? Har jeg fuldstændig styr på indberetningspligt og tavshedspligt? Hvor stopper mit professionelle kompetenceområde?

Hvornår er der brug for andre faggrupper?

I det hele taget kunne vi i efterskolen i højere grad tænke på at dele nogle af opgaverne, så kontaktlæreren ikke nødvendigvis står med det tunge ansvar alene. Overvej derfor, om der med fordel kunne være flere lærerroller omkring en elev, der har særligt brug for en understøttende hånd? Er kontaktlæreren fx det selvskrevne valg, hvis der er brug for en mentor?

D

et magiske ved efterskoler er, at man kun er der et år. Lige fra begyndelsen ved man, at det hele må ende. De fantastiske oplevelser, og de gode venner er der kun for en stund. Man ønsker, at det skal vare ved for altid, men man må forlade skolen, når året er omme. Men hvad nu hvis man en dag kunne komme tilbage?

Opleve alle de magiske stunder igen?

Da jeg kørte ind ad indkørslen til min gamle efterskole, Baunehøj, sprang mit hjerte et slag over. Der var sket så meget for mig i det år, der var gået siden jeg gik ud. Jeg huskede mit år på efterskolen som et helt andet liv. At gå på efterskole havde modnet mig, ændret mig og lært mig så meget. Det havde gjort mig klar til gymnasiet. Nu var jeg her igen, og jeg var ikke alene. Jeg var her med min årgang.

Det var overraskende så hurtigt, man kom på plads igen på skolen. Det var nemt bare at falde tilbage til de gamle vaner.

Opvasken, havearbejdet, madlavningen, det føltes alt sammen så naturligt. ”Det mest fantastiske var, at man kendte hinanden så godt. Selvom vi har været fra hinanden i et år, og folk har ændret sig, kender vi stadig hinanden ud og ind. Selv lærerne var de samme, som da vi gik der. Det føltes som om jeg bare havde været væk på weekend og nu var kommet hjem igen,” udtaler en begejstret Jeppe Lorentzen.

På en måde var det fantastisk at være tilbage og samtidig frygteligt, fordi vi vidste, at det kun var for en kort stund, så der var ikke tid til at pakke ud og gøre værelset til sit igen. Så selvom vi boede med vores gamle værelseskammerater på vores gamle

værelser, var det bare ikke det sammen, nu hvor der var helt tomt, og det lignede slet ikke sig selv.

“For mig var det fedeste at mærke energien, der er over skolen, at komme tæt på alle minderne og ens game hverdag igen, og helt sikkert også at se de mennesker, som man havde delt skolen med. For selv om man gerne ville kunne holde kontakten med alle, får man det jo desværre ikke gjort,” svarede Laura Grabow, da jeg spurgte hende om, hvad hun syntes havde været det fedeste ved ugen. Eleverne havde altså fundet hinanden igen, men også lærerne virkede begejstreede for at se deres gamle elever. Selvom de havde travlt med at arbejde, tog de sig tid til at spille rundbold, lave mad og spise middag med os. Det var fantastisk at mærke, at de havde savnet os. At de stadig kunne vores navne og behandlede os, som de havde gjort da vi gik på Baunehøj. At de på trods af alle de mange elever, de gennem tiden har haft, stadig kunne huske os.

Ideen om at give den gamle årgang lov til at låne skolen i en uge, kom fra skolens vennekreds, som er en gruppe af skolens gamle og nuværende elever, der sammen skaber begivenheder for skolens elever.

Eleverne stod for hele arrangementet, mens lærerne gjorde sig klar til det nye skoleår.

efterskolen · no. 05 · oktober 2011

Bed om respons Og sidst, men bestemt ikke mindst, skal du huske at give dig selv den gave at lade eleverne evaluere din indsats - navnligt med fokus på det positive. Lad eleverne udfylde gule sedler til forskellige punkter, som fx "Min stjernestund med dig som kontaktlærer", "Din bedste egenskab som kontaktlærer" og "På dette område er der plads til udvikling".

Læn dig tilbage og slug det råt - du har helt sikkert fortjent det!

Gammelt elevhold lånte deres efterskole en uge i sommerferien et år efter, de var gået ud

32

vinder

af: Tinus Elsig, journalistpraktikant

tidligere efterskoleelever

vinder stor filmpris Foruden æren følger sparring fra Zentropa til en værdi af op imod to hundrede tusinde kroner OREGON er Danmarks største filmkonkurrence for unge filmskabere under 20 år. 52 film dystede om at vinde årets præmier, og i alt blev seks priser uddelt til unge filmmagere. Konkurrencens største pris, brancheprisen, gik til Malthe Gaarden og Cecilia Weiland Mathiasen med filmen Vores Englebarn om et forældrepars sorg over at have mistet deres syge barn, om livet på godt og ondt, og om at få det til at gå videre, selvom det er svært. »Kunsten var at fortælle en så tung historie ærligt og oprigtigt, men uden at lade det blive noget patetisk følelsesporno. Det er en hårfin balancegang. Det er nemt at forfalde til det sentimentale, men det styrede vi bevidst udenom,« fortæller Malthe Gaarden.

Han gik sammen med Cecilie Weiland på Rantzausminde Efterskoles filmlinje sidste år. »Her kunne jeg dyrke min interesse fuldt ud og dedikere min tid til det, jeg synes er sjovt.« Skolen er da også blevet nævnt og takket i rulleteksterne. »Men det er nu mest, fordi vi havde lånt en mikrofon og en vindhætte af den,« griner han. Filmen blev nemlig til i fritiden.

Nu håber han på, at dette kan blive begyndelsen til en karriere indenfor filmverdenen. »Jeg skal lave film. Det har jeg altid gerne villet. Jeg brænder for at fortælle den gode historie, og for mig at se er filmmediet et af de bedste til netop det.«

Noget tyder på, at det er en drøm, der kan blive til virkelighed for den kun syttenårige 1. G’er. Med æren følger nemlig en halvprofessionel filmoptagelse med blandt andet support og sparring fra Zentropa, optagelse og lydredigering. »Det er en fantastisk mulighed, jeg har fået. Jeg glæder mig rigtigt meget til at komme i gang med arbejdet på den nye film, og vi forbereder faktisk allerede manuskriptet fra næste uge,« siger Malthe Gaarden.

Vores englebarn og de øvrige finalefilm kan ses på youtube.com/oregonfinale.

Jeg glæder mig rigtigt meget til at komme i gang med arbejdet på den nye film.

Skoleleder for

Slotsparkens Friskole Slotsparkens Friskole starter op den 1. august 2012. Den er grundlagt af en arbejdende bestyrelse, som består af kommende forældre.

Skolen er omgivet af skov, fjord og Jægerspris Slotspark. Bygningen er spændende og anderledes og fyldt med finurlige detaljer, som taler til fantasien og kreativiteten.

Det er nu tid at søge en skoleleder, som skal være med til at lægge grundstenene til vores skole. Skolelederen vil blive ansat fra 1/8 2012.

Vi forventer at du som skoleleder er indstillet på at være en del af arbejdet omkring skolen frem til åbningen 1. august og herefter varetage den daglige ledelse og drift.

efterskolen · no. 05 · oktober 2011

Opgaverne frem til skolestart vil bl.a. være ansættelse af personale i tæt samarbejde med bestyrelsen samt afklaring af rammerne for optag af elever med særlige behov.

• Du ser det smukke i de rammer vi har og kan se de muligheder der ligger i at være en lille skole med 75-100 elever og 8-10 ansatte.

• Du kan se vigtigheden i at markere sig lokalt og orientere sig globalt.

• Du skal være i besiddelse af relevant erfaring i forbindelse med opstart af en friskole og de alsidige opgaver der ligger i det.

• Du har ledererfaring samt pædagogisk, økonomisk og administrativt overblik.

• Du vil gå foran med at skabe en god stemning, arbejde anerkendende og sætter sparring med personalet højt.

• Du har en inkluderende tilgang til børn og forældre.

• Du har livserfaring med dig, og er stadig aktiv i forhold til egen og medarbejderes personlige og faglige udvikling.

Læs mere om skolen på www.slotsparkensfriskole.dk.

Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Lønnen aftales i intervallet kr. 368.295 - 438.154 (april 2011).

Din ansøgning sendes til skoleleder@slotsparkensfriskole.dk senest 15/11 2011. Vi holder ansættelsessamtaler i uge 47, dog med en vis fleksibilitet.

jobannonce

33

Holmstrup Efterskole Søger

Forstander

Holmstrup Efterskole tilbyder undervisning for 9. og 10. klasses elever. Vi underviser i tre nye linjefag; Den demokratiske Verdensborger, Den kulturelle Verdensborger og Den bæredygtige Verdensborger.

Vi forventer At du vil bakke op om skolens værdigrundlag og at du kan identificere dig med arbejderbevægelsens idegrundlag At du har en anerkendende, demokratisk og værdibaseret ledelsesstil At du har økonomisk, administrativ og ledelses erfaring At du er vild med efterskolestilen og har pædagogisk indsigt At du kan danne tillidsfulde og udviklende relationer At du er humoristisk, kommunikativ og visionær At du evner at videreføre den faglige og pædagogiske udvikling Vi kan tilbyde dig Elever der vil udfordres og favnes Engagerede og dygtige medarbejdere Mulighed for faglig og personlig udvikling En arbejdsplads hvor dit bidrag har betydning En skole i pædagogisk forandring

Ansættelse sker efter de overenskomstmæssige regler, som er aftalt mellem Finansministeriet og lærernes Centralorganisation. Lønrammen 1. April 2011 er 420.722 – 493.201 kr.

Henvendelse for yderligere information og besøg på skolen rettes til forstander Maria Vinding Perera på tlf. 4019 8389, forstander@holmstrup.dk eller til konsulent Niels Erik Jørgensen 2965 4263.

Ansøgning sendes til Holmstrup Efterskole, Åmosevej 1, 4450 Jyderup og mærkes ”forstander” . www.holmstrup.dk

efterskolen · no. 05 · oktober 2011

Ansøgningsfristen er den 31. oktober 2011 kl. 12. Tiltrædelse 1. januar 2011. Der vil være samtaler i uge 45.

jobannoncer

ALENS ÅD N

DOMSS NG U

GUD E

34

Gudenådalens Ungdomsskole søger en vikar

E OL K

Er du til fart og tempo, søde elever, gode kolleger, udfordringer, god løn og meget mere, så har vi et godt tilbud til dig fra 1. november 2011 eller snarest derefter.

Da en af vore dygtige musiklærere gerne vil prøve sig selv af, søger vi en lærer, der kan undervise i musik. Vi har brug for en dygtig og engageret lærer, der, i samarbejde med skolens anden musiklærer, kan varetage klaverspil til sang, sangtimer og rytmisk sammenspil. Andre fag efter aftale.

Stillingen er en tidsbegrænset stilling på 50%, og ansættelsen slutter pr.

30/6 2012.

Gudenådalens Ungdomsskole er en Grundtvig/ Koldsk efterskole med 164 elever i 9. og 10. klasse. Vi er et godt og velfungerende medarbejderteam på 33 ansatte. Vi har en veludbygget skole med gode faciliteter som moderne springcenter, hal, springsal med springgrav, nye musiklokaler med studie samt nye undervisningslokaler. Vi er placeret i et naturskønt område med Gudenåen som nærmeste nabo.

Du er meget velkommen til at besøge os, men kan også møde os på: www.gudenaadalen.dk Ansættelse vil ske efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Yderligere oplysninger kan fås hos skolens forstander Jesper Emil Sørensen eller viceforstander Torben Stampe på telefon 86 46 31 33.

SEKRETARIATSLEDER Frie Skolers Ledere søger en leder til vores nystartede sekretariat, der får kontorer på Ravnsøvej 6, Risskov.

Den nye sekretariatsleder skal sammen med de øvrige medarbejdere bistå medlemmerne med rådgivning og herunder være bisidder i forskellige forhandlingsmæssige sammenhænge. Sekretariatet skal endvidere bistå den politiske ledelse med sparring i forbindelse med repræsentationer i andre faglige organisationer og i forhandlingsmæssige sammenhænge.

Ansøgningen skal være skolen i hænde senest den 24/10 2011 og sendes til:

Gudenådalens Ungdomsskole Hovedgaden 2 · 8860 Ulstrup Mrk. “Ansøgning”

Forstander til...

Klank Efterskole er en særdeles velfungerende efterskole med ca. 120 elever fordelt på 9. og 10. årgang. Skolens værdigrundlag bygger på et Grundtvigsk menneskesyn.

efterskolen · no. 05 · oktober 2011

Vores nuværende forstander har valgt at gå på pension og vi tilbyder dig derfor: • et udfordrende og spændende lederjob med stor indflydelse på skolens funktion, vision og udvikling – stor frihed til ledelse, • en skole med en fornuftig økonomi, gode tidssvarende bygninger, positivt image og mange elever, • en dygtig og engageret medarbejderstab – uhøjtidelig humoristisk hverdag, • en positiv engageret bestyrelse samt en skole beliggende i skønne omgivelser centralt mellem Århus og Silkeborg.

• Tjenestebolig forefindes.

Vi søger en synlig forstander, der • er personligt og fagligt velfunderet, som kan lide at arbejde blandt unge, • er energisk og synlig i skolens hverdag, • er dynamisk og handlekraftig og har karisma, • er visionær og har et positivt livssyn, • er åben og troværdig – lytter støtter og begejstrer, • har økonomisk indsigt, • har erfaring som leder eller er villig til gennemgå lederuddannelsen.

Læs mere om stillingen på jobzonen.dk eller frieskolersledere.dk

KLANK EFTERSKOLE Træd varsomt, her skabes mennesker

Din primære udfordring vil være at sikre, at skolen fortsat er attraktiv både for elever og ansatte. Det vil blandt andet sige at udvikle skolen, så den imødekommer fremtidskrav uden at tilsidesætte dens traditioner og værdier.

Konsulenthuset Bøgetorp medvirker ved stillingsbesættelsen.

Se den bredere beskrivelse af job- og personprofilen på www.bogetorp.com eller på skolens hjemmeside www.Klank-Efterskole.dk Du er velkommen til at kontakte Mogens Bregendahl fra Konsulenthuset Bøgetorp på telefon 24 87 19 05 eller skolens formand, Anker Nielsen, tlf. 21 644 644.

Tiltrædelse 1. marts eller efter aftale.

Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning i intervallet kr. 456.109-528.589 (april 2011).

Der afholdes to jobsamtaler, første samtale den 17. november, hvor der udvælges kandidater til personprofiltest til anden samtale, som afholdes den 23. november.

Ansøgningsfrist: Send ansøgning, CV og relevante bilag som PDF eller Word-fil pr. mail til: MB@bogetorp.com senest den 12. november 2011

annoncer

Studierejse til Budapest

Leder til Nationalt viden­ center for frie skoler Vores Videncenterleder er blevet valgt til Folketinget, og derfor har vi brug for en ny leder.

NVFS er et velfunderet videncenter med stor opbakning fra alle frie skoleformer i Danmark, og gennem et godt samarbejde mellem UC Lillebælt, UC Syddanmark og Den frie Lærerskole.

Vi søger en leder, der kan videreudbygge et videncenter, hvis opgave er, gennem systematisk og evidensbaseret viden at bistå i fastholdelsen og styrkelsen af de frie skolers arbejde og udvikling af frihedstraditionen i Danmark.

Læs mere på www.ucl.dk/job samt på videncentrets hjemmeside www.videnomfrieskoler.dk Ansøgningsfrist den 21. november 2011

35

Få rabat og nå ud til tre gange så mange læsere gennem FriskoleBladet, Frie Skoler og Efterskolens annoncesamarbejde.

Priser og formater på www.efterskolen.com

5 dg/4 nt fra kr. 2.160,Flyrejse inkl. ophold i flersengsværelser på hotel

Bestil jobannoncer hos Efterskoleforeningen Tlf. 33 17 95 86 annonce@efterskoleforeningen.dk

BEYOND SIGHTSEEING: • Skole-/institutionsbesøg • Foredrag om sigøjnere • Virksomhedsbesøg på f.eks. Grundfos eller Audi

Læs mere på kilroygroups.com Tlf.: 7022 0535 hol@kilroygroups.dk

TRIO d . he lt.. r e a kk for i S m fre

Skole- og ungdomsrejser

Go beyond sightseeing

Tryghed og sikkerhed

Adventure • Natur • Storby • Kultur • Ski • Tema • Friluftsliv • Historie At rejse med andres børn er den mest forpligtende rejseform af alle - det vil de fleste lærere nok være enige med os i. Derfor inkluderer vores rejser høj sikkerhed! Én vigtig faktor er vores transport på busrejser, hvor planlægningen altid inkluderer:

Kontakt os for udarbejdelse af tilbud Læs mere på www.skoleungdomsrejser.dk

Tlf. 87 231 245 rejser@unitas.dk www.unitasrejser.dk

efterskolen · no. 05 · oktober 2011

• Køre-hviletids reglerne overholdes!

• Transport i 4 stjernede busser med ”flysæder”, dvd, køl, kaffemaskine, toilet m.m.

• Årligt ”chauffør-kursus” med fokus på samarbejde med elever/lærer • Chaufførkontakt med Unitas vagttelefon 24 timer - ved forsinkelse justeres program

36

rejseannoncer

STUDIEREJSER I EUROPA STORBY

ACTION

BERLIN PRAG K R A KO W AMSTERDAM BRUXELLES LONDON PA R I S STRAS BOURG

CESKY RAJ

alle Europæiske storbyer, f. eks.

Det Bøhmiske Paradis

KLATRING RAFTING MOUNTAINBIKE udfordringer af enhver art og i alle sværhedsgrader Transport, overnatning, helpension, aktiviteter og bus til rådighed

www.grupperejsebureauet.dk – tlf.: 4494 6090

- ring og få et uforpligtende tilbud…

superpris

Studierejse til Paris, fly, 5 dage

efterskolen · no. 05 · oktober 2011

Paris er med sin historie og kulturelle seværdigheder et oplagt mål for en studierejse.

Vi arrangerer studierejsen og står for alle de mange praktiske detaljer!

Det sparer jer for masser af tid !

Kontakt Sanne på tlf: 46 91 02 59 savr@team-benns.com

Top 3 studiebesøg: • Louvre • Kloakkerne (kloakmuseum, der fortæller Paris’ undergrunds historie • Versailles

Prisen inkluderer fly og 4 nætter i flersengsværelse på hostel

Din personlige rejse begynder på Team-benns.com

m. fly fra kr.

2.280,pr. person

annoncer

37

Tlf. 7587 2344 · info@jellingrejser.dk

EFtErSkolEForEningEn Berlin. . . . . . . . . . . .

Cesky Raj . . . . . . . .

Prag . . . . . . . . . . . .

Krakow . . . . . . . . . .

Warszawa . . . . . . . .

Budapest . . . . . . . . .

London . . . . . . . . . .

fra kr. fra kr. fra kr. fra kr. fra kr. fra kr. fra kr.

765 1.395 1.109 1.190 1.250 1.315 1.605

10% PÅ CESKY RAJ SEPT./OKT. Kontakt os: www.vm-rejser.dk 36 98 19 39 & 75 16 42 15

Annoncefrist

SKIREJSER til Norge Inkl. bus, færge, ski og liftkort / 4 til 6 dage Gautefall fra 2.065,Hovden fra 2.445,Nesbyen (inkl. helpension) fra 2.995,-

Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Kontortid: Man.-torsdag kl. 9.00-16.00, fredag kl. 8.30-14.00

Europas STORBYER

Telefon: 33 12 86 80, fax 33 93 80 94 E-mail: info@efterskoleforeningen.dk · www.efterskole.dk

Prag 6 dg. fra 1.465,Budapest 6 dg. fra 1.565,Berlin 4 dg. fra 1.395,Paris 6 dg. fra 1.845,Inkl. bus, 3 nætter med morgenmad Priserne er ved samrejse og fuld bus.

Forhør på London, Krakow, Rom, Barcelona, Amsterdam ...

Sekretariatsleder: Sophus Bang Nielsen Formand: Troels Borring, tlf. 21 79 24 10

AKTIVE rejseprogrammer Norge – Troll Mountain 3 dg. fra 1.345,Inkl. 3 aktiviteter, hytte /lavo, færge til Hirtshals Tjekkiet – Bøhmiske Paradis 6 dg. fra 1.885,Inkl. bus, aktiviteter i 3 dage, helpension og udflugt til Prag 2 aktivitetsdage og én nat i Prag fra 1.695,-

for næste nummer er 21. oktober. annonce@ efterskoleforeningen.dk

www.jellingrejser.dk | info@jellingrejser.dk | 7587 2344

BERLINSPECIALISTEN Danmarks førende i grupperejser til Berlin Kombinerer studietur og undervisning Tlf. 8646 1060 · berlin@email.dk www.berlinspecialisten.dk

VÆRDIBASERET SKOLELEDERSKIFTE Hjælp til skolelederskifte!

Konsulenthuset Bøgetorp har specialiseret sig i skolelederskifte, som specielt er rettet mod de frie skoler.

Vi bygger på skoleledererfaring og professionalisme i opgaven.

Vi tilbyder et afklaringsforløb tilpasset den enkelte skoles ønske og behov.

Det kunne f.eks. være: • Vi sørger for grundig profilbeskrivelse.

Søg nærmere oplysning hos konsulent Mogens Bregendahl, tlf. 24 87 19 05.

Mail mb@bogetorp.com eller læs mere om Bøgetorp på www.bogetorp.com

Business Development · Bøgetorp ApS · Aastvej 10B · 7190 Billund

Bogetorp.indd 1

30/06/10 21.15

læs rapporten på www.bdo.dk/skoler

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab og BDO Kommunernes Revision A/S, begge danskejede revisions- og rådgivningsvirksomheder, er medlemmer af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og dele af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt 1.100 medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har over 47.000 medarbejdere i 119 lande.

WWW.BDO.Dk/skOler

efterskolen · no. 05 · oktober 2011

Vi udarbejder oplæg på komplet og fleksibel rekrutteringsproces.

• Vi laver oplæg på annonce og medieplan.

• Vi laver personanalyser og tager referencer.

• Vi tager os af alt det praktiske.

• Vi headhunter – efter aftale.

• Vi hjælper og støtter ved jobsamtalerne.

• Vi skaber tryghed og fælles opbakning for beslutninger.

BDO har taget temperaturen på efterskOlerne

38

kurser&møder

kalender Bestyrelseskursus 4.-5. november i Viborg. eller 18.-19. November i Strib ved Middelfart Kurset skal bidrage til, at bestyrelsesmedlemmerne føler sig mere sikre i forhold til deres bestyrelsesrolle og ansvar. Men herudover vil kurset ikke mindst kvalificere deltagerne til i endnu højere grad at kunne deltage i og påvirke de strategiske spørgsmål vedrørende den enkelte skoles fremtidige udvikling.

Skikursus

Målgruppe: Lærere i efterskolen Arrangør: Nordjyske region Tilmeldingsfrist: 19. september, 2011 Program og tilmelding: www.efterskoleforeningen.dk/kalender

7. – 10. november 2011, Tallin Estland Se www.efterskoleforeningen.dk/ kalender Nedsat pris: 3500 kr.

Det store teaterprojekt - teaterarbejde med unge 7.-11. november Scenekunstens Udviklingscenter, Annebergparken 22, Nykøbing Sjælland Fire dage med masser af inspiration til arbejdet med at sætte store forestillinger op.

Program: www.femmoeller.dk Tilmelding: nyscenekunst.dk Tilmeldingsfrist: 1. september 2011 Kurset støttes af Efterskoleforeningen/DATS

Kursus i fællessang

efterskolen efterskolen · no. · no.

05 05 · oktober · oktober 2011 2011

17.-18. november Den Rytmiske Højskole

www.efterskoleforeningen.dk/kalender Korte kursus- og mødeomtaler til indrykning på denne side mailes til: redaktionen@magasinhuset.dk

Førlederkursus Kend dig selv - og få afklaret hvad du vil

4. december - 9. december, Kaprun, Østrig

Hands on Baltikum Se mere på www.efterskoleforeningen.dk/kalender

Se også kalenderen på

Information hos Jakob Clausager Jensen, jcj@efterskoleforeningen.dk

Modul 1: 24.-25. november Modul 2: 16.-18. april 2012.

Kurserne er en enestående mulighed for at forberede sig på en lederstilling i efterskolen.

Modul 1 er et egentligt afklaringsmodul. Er et lederjob som fx forstander overhovedet noget for mig? Kurset er udviklet af Efterskoleforeningen i samarbejde med Frie Skolers Lærerforening (FSL).

Modul 2 er et mere redskabsorienteret modul.

Se mere på www.efterskoleforeningen.dk/kalender

Lærende konference om ordblindhed 21. og 22. marts 2012 Crowne Plaza Copenhagen Towers

Lyst til pligt? - Frie skolers fællesmøde

10.-12. november, Ollerup Målgruppe: Medarbejdere ved frie skoler Arrangør: Dansk Friskoleforening Tilmeldingsfrist: 1. oktober, 2011 Program og tilmelding: www.efterskoleforeningen.dk/kalender

Internationale oplæg, lærende workshops om dysleksipædagogik, faglige netværk, pecha kucha (japansk præsentationskoncept), udfordrende paneldebatter, faglig markedsplads med stande.

På konferencen kan du møde fagpersoner fra den pædagogiske praksis og en række dysleksiforskere Se program på www.ord12.dk Tidlig tilmelding til Ord12 inden 17. oktober 2011 koster kr. 3.000,Derefter koster konferencen kr. 4.000.

Ordblindeefterskolerne i Danmark er medarrangør af konferencen.

Ledelse af en skole i udvikling Uddannelse for forstandere på efterskoler Kursus for lederteam i efterskolen 3 moduler. Start: 16. – 18. november 2011

Jesper Moesbøl, Stig Kaufmanas og Uffe Raahede vil give en intensiv indføring i spil til fællessang med udgangspunkt i sange fra højskolesangbogen.

Fokus på strategisk ledelse, ledelse af forandringsprocesser og evne til at få en udviklingsproces til at forankre sig.

se mere på www.efterskoleforeingen.dk/kalender

Tilmelding senest 7/10 på www.efterskoleforeingen.dk/kalender

22. – 23. marts og 25. – 26. april 2012 med opfølgningsdag i maj/juni 2012. www.efterskoleforeningen.dk/kalender

synspunkt

39

efterspil af: Annette Vilhelmsen, folketingsmedlem

ånden lever O

friskole- og efterskolefolk, og andre igen havde rejst rundt i verden.

Flemming Tranæs fortalte om sit store arbejde med at få skabt et folkeligt fælleskab i forbindelse med at rejse vindmøller, og hvordan han efter at være fyldt 70 år havde droslet lidt ned på aktiviteterne og bare arbejdet lidt freelance. Nu sad Flemming der og var fyldt 80 år, og for en gangs skyld kunne han læne sig lidt tilbage og lytte til vores fortællinger om, hvad vi havde brugt vores (ud)dannelse til.

Da vi var runden rundt spurgte en fra holdet: ”nå, Flemming – når du hører vores fortællinger, synes du så, du har nået det, du ville med os?”

JA, svarede Flemming. Vi havde brugt vores viden, inspiration og engagement på utallige måder. Vi havde netop gjort det, der havde været Flemming Tranæs’ største mission – at vi tog fat i livet, ikke på en bestemt måde, men på de utallige måder, som hele læretiden på Den frie Lærerskole havde lagt op til.

Derfor denne tak til Flemming Tranæs og Den frie Lærerskole og alle de mange studerende, som gennem mange år har præget tiden, skolen og hinanden.

Efteråret er en fantastisk tid, fuld af farver og rig på frugt. Efteråret lokker med tusmørke og ild i brændeovnen.

Når vi sætter os sammen og fortæller hinanden om det, der virkelig optager os, så er det, at vi blandt andet fortæller om de mennesker, vi har mødt, og som har præget os. Det skal vi bruge tiden til, vi skal ville hinanden og livet.

Med det netop overståede folketingsvalg blev jeg en af de 179, der fik en plads. Det er jeg meget glad for og håber, at jeg kan få held til at bringe lidt af ”ånden” med mig.

Det er godt at have stået i spisesalen på Den frie Lærerskole og argumenteret for sine synspunkter, at have fået med- og modspil i fællesskabet og på den måde – forhåbentligt have kvalificeret sig til debatten i Folketinget. Det er forhåbentlig det, de unge i efterskolen også tager med sig, når efterskoleåret engang går på held – at insistere på samtalen, lysten til at engagere sig og møde mennesker, som vil stille sig til rådighed for dannelse og uddannelse.

efterskolen · no. 05 · oktober 2011

fte afbilledes foråret som den tid, hvor alt nyt spirer frem. Det er her, der skabes håb, lyset insisterer på at tage over, og kroppen skal langsomt vænne sig til at vise sin hvide vinterhud frem og sætte alt ind på at fastholde drømmen om brune ben, bikinitalje og god form frem mod sommeren.

I skoleverdenen er der vendt lidt op og ned på årstidsforståelsen. Når året går mod sensommer og efterår – så spirer skolen frem. Der begynder børn og unge på et nyt skoleår samtidig med, at dagene bliver kortere, tusmørket skaber eftermiddagshygge med lyst til at krybe indendørs og forberede sig på efterår og vinter. Når skolerne starter året, så er det midt i høst og den mest farverige årstid.

Der er masser af frugt på træerne, og luften er helt klar og giver lyst til at synge om septembers himmel langt ind i oktober.

Den 1. oktober her i år var jeg sammen med en god del af mine klassekammerater fra Den frie Lærerskole til vores 25 års jubilæum.

Der sad vi så rundt om bordet. Vi tog fat på runden med overskriften ”siden sidst”!

Sammen med os sad vores ”gamle” forstander – Flemming Tranæs.

Vi sad i vores efterår, rige på erfaringer – synes egentlig, at alle var mere farverige og smukkere, end jeg lige huskede. Der var rigtig meget godt levet liv, der var også oplevelser, som havde bidraget til adskillige blå mærker og ar, som måske aldrig ville blive helede. Efterhånden som vi nåede rundt, så var der nogle fælles fortællinger, et fællesskab, som vi ikke vidste havde så stor betydning, da vi stod midt i det, men efterfølgende aldrig helt har sluppet os igen.

Vi havde virkelig fået ”ånden” med os. Det med ånd er en svær størrelse, vi blev faktisk sådan lidt forlegne ved at tale om det, men den var der – altså ånden.

Rigtig mange havde engageret sig i forskellige grene af den frie skoleverden, og det liv der ligger uden for skoleverdenen. Der var medlemmer af menighedsråd, af politiske partier, selvstændige, økologer, en kirkegårdsgartner, en psykolog og nogle, der var lærere for to-sprogede. Andre havde arbejdet med ”bøvlede” børn og unge, der var

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Sorteret Magasinpost SMP

Dansk · 7.-10. klasse

Kanonforfatterne i lille format – den hurtige vej til viden om klassisk litteratur

(16303 • BureauLIST.dk) EFT5-2011 • Forbehold for prisstigninger og trykfejl. Alle priser er ekskl. moms.

ID nr. 42042

Greb om kanonforfatterne er to opslagsbøger, der giver nyttig viden om alt det, man bør vide om de klassiske forfatteres liv og samtid med gode teksteksempler på deres stil og skrivemåde.

De to bind fra folkeviser til Ole Lund Kirkegaard er til brug i danskundervisningen, til selvstændig læsning og til fordybelse i hele forfatterskaber.

Pris kr. 125,- pr. stk.

Greb om ... er en serie af opslagsbøger til folkeskolens ældste klasser. I serien findes også ’Greb om grammatikken’ og ’Greb om analysen’.

Pris kr. 94,- pr. stk.

Se uddrag af bøgerne på alinea.dk alinea.dk · tlf.: 3369 4666