Efterskolerne 15-2022

efterskolerne

Rustet til fremtiden Unge, der har gået i 10. klasse på efterskole, har lettere ved at klare en ungdomsuddannelse, viser ny undersøgelse. / SIDE 8

Fællessang styrker hjernen / SIDE 28

Debat: Der er brug for små efterskoler / SIDE 52

MAGASINE T EFTERS KOLE RNE NR . 15 — M A J 2022

UDKOM 2. MAJ

Forårets NYE UDGIVELSER

10-års jubilæ um NY U DGAV E

Læs mere om udgivelserne, se uddrag, og bestil på dansklf.dk/shop

3

Jagten på den fælles puls TEKST Torben Vind Rasmussen, Efterskolernes formand, tvr@efterskolerne.dk FOTO Trine Bukh

Over hele landet er der lige nu skole- og foreningsopvisninger i gymnastik. 102 efterskoler har gymnastik på programmet, hvor eleverne hele året knokler og fuldt koncentrerede følger musikkens puls og søger holdets fælles puls, der kan mærkes helt oppe på bagerste tilskuerrække. Når det hele lykkes, er det kæmpestort. Både for den enkelte elev, for holdet og for publikum.

En fælles puls starter ikke i hjernen.

Det kan være svært at forklare, hvad det er, før man har oplevet den. En fælles puls skabes kollektivt. Når man rammer den fælles puls, ophæves magten over hinanden. Ingen er bedre end fællesskabet. Det kan være i gymnastikken, i legen, i sangen, på scenen eller på boldbanen.

“Unge har netop brug for fælles­ skaber, hvor der er en fælles puls, der kan ophæve magt­ balancer og social kontrol” — TORBEN VIND RASMUSSEN, EFTERSKOLERNES FORMAND

Jeg tror på, at vi som mennesker er skabt til at være i fællesskaber. Vi er skabt til at arbejde sammen, bo sammen og være sammen i vores fritid. Men vi ved det først, når vi har prøvet det.

Derfor er det tankevækkende, at vi i den vestlige verden de seneste 200 år har arbejdet hårdt økonomisk og socialt for at frigøre det enkelte individ, hvilket langt hen ad vejen er lykkedes. Vi er frigjorte af

EFTERSKOLERNE

tvang, frigjorte af forpligtelser og frigjorte af afhængighed. Og i værste fald også fri af fællesskaber.

Men unge har netop brug for fællesskaber, hvor der er en fælles puls, der kan ophæve magtbalancer og social kontrol.

Det gøres ikke med styring eller individuelle læreplaner. Det gøres ved at give de enkelte skoler, frie såvel som offentlige, rum til at finde de bærende fællesskaber, der kan skabe en fælles puls. Når det lykkes, skaber vi identitet for den enkelte elev og dermed også for skolen.

Til sommer deltager 5.700 efterskoleelever på Efterskoleholdet ved Landsstævnet i Svendborg. Det er uden sammenligning Danmarks største fælles idrætshold, og jeg forventer, at de hver især mærker sammenhængskraften og den fælles puls.

Jeg forventer også, at alle andre skoler ved afslutningen på et skoleår kan pege på steder, hvor det hele går op i en højere enhed.

Hvor der er skabt en fælles puls.

I en individualiseret verden må det være vores gave til de unge, at vi kan vise dem værdien af at skabe sammenhængskraft og at være en del af en fælles puls.

indhold

Redaktøren guider Lysten til at debattere er stor. Derfor er der hele fire indlæg af efterskolefolk med i dette nummer af magasinet. De sætter alt fra nødvendigheden af små efterskoler (s. 52) til efterlysningen af et mere positivt efterskoleprojekt (s. 56), opfordring til at øge samarbejdet med kulturlivet (s. 60) og til at reservere pladser til udsatte elever (s. 70) til debat.

Læs også med, når to efterskoler fortæller om deres forskellige tilgange til fællessang (s. 28) og få anbefalinger til nyere sange til unge samt gode råd til at forbedre skolens fællessang.

ILLUSTRATION Gosia Herba

Sidst men ikke mindst offentliggøres en ny stor undersøgelse i dette nummer, som viser, at efterskolens 10. klasse er med til at klæde unge bedre på til deres videre færd gennem uddannelsessystemet (s. 8).

Anna Rossman Thejsen Redaktør

/28 Perspektiv: Bedre klædt på til ungdoms­ uddannelse

/8

Elever fra efterskolens 10. klasse har 15 procent større sandsynlighed for at have gennemført en ungdomsuddannelse efter fem år sammen­ lignet med elever fra folkeskolens 9. klasse.

“De er lidt københavneragtige, og vi er nok mere friluftsmennesker” /20 Elever fra Efterskolen Flyvesandet og Ryslinge Efterskole mødtes i et døgn for at lære om hinandens forskelligheder – og ligheder.

/20 4

5

Tema: Fællessang /28

efterskolerne MAJ 2022 — NR. 15

REDAKTØR Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk UDGIVER Efterskoleforeningen, Vartov, Farvergade 27H, 2 1463 København K, efterskolerne.dk, tlf. 33 12 86 80 Magasinet Efterskolerne, 3. årgang Direktør (ansvarshavende): Bjarne Lundager Jensen, blj@efterskolerne.dk LAYOUT e-Types, e-types.com ILLUSTRATIONER e-Types, Freepik JOBANNONCER Efterskoleforeningen, annonce@efterskolerne.dk ØVRIGE ANNONCER AC-AMS Media Aps, ac-amsmedia.dk, ac@ac-amsmedia.dk, tlf. 21 72 59 39 Annonceinformation på efterskolerne.dk ABONNEMENT Ændringer vedr. abonnement, ring venligst tlf. 33 17 95 86 TRYK GraphicUnit, graphicunit.dk FORSIDEFOTO Trine Bukh

Fællessang rummer gode muligheder for at styrke elevernes sundhed og dannelse.

Få tips til at forbedre skolens fællessang og til nye sange.

3 udvalgte Få anbefalinger til konkrete værktøjer til arbejdet som kontaktlærer.

/42

“Idræt er midlet – fællesskab er målet” /44 5.752 efterskoleelever skal med til DGI Landsstævne til sommer. Hør, hvorfor projektleder Asbjørn Nielsen mener, at landsstævnet er et vigtigt fælles efterskoleprojekt.

De i magasinet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg.

Magasinet Efterskolerne er medlem af Danske Medier

Stafetten: Der er brug for små efterskoler /52

ISSN: 0109-8535

Familien bag Danmarks mindste efterskole, Vestfyns Efterskole, argumenterer for, hvorfor der i 2022 stadig er brug for små efterskoler.

Debat /56 En efterskoleformand opfordrer efterskoler til et øget samarbejde med kulturlivet, mens en forstander efterlyser et mere fremadskuende og positivt efterskoleprojekt.

Oldfrue på slottet /64 De unge på Tølløse Slots Efterskole elsker at komme i ‘Hannes butik’, som drives af skolens 68-årige oldfrue.

Navnenyt /67 Mød de mange nye forstandere og to, der har stået i spidsen for deres skoler i 25 år.

Klumme: Reserver pladser til elever med ondt i livet /70 Alle efterskoler bør åbne dørene for elever med ondt i livet eller diagnoser, mener Faxehus Efterskoles bestyrelsesformand.

/44 EFTERSKOLERNE

Landet rundt

Frirummet bag ny journalistpris

FOTO Farsø Efterskole

På grundlovsdag 2022 uddeler Frirummet for første gang Folkets Journalistpris. Det er en pris, som Efterskolerne, Højskolerne og Friskolerne i regi af Frirummet er gået sammen om at stifte.

Prisen skal hylde journalistik, der styrker den offentlige debat, som mange unge i dag ikke deltager i, fordi de synes, at tonen er for hård, og debatten for polariseret. En del af prisens formål er at give unge mod og lyst til at forholde sig til samfundsdebatten og til hvilken type journalistik, der er brug for for bedre at kunne forstå hinanden. Et ungepanel med 15 efterskolelever, 15 højskoleelever og 15 friskoleelever er med til at kvalificere juryens beslutning om, hvem der skal vinde prisen. Med prisen følger en præmie på 50.000 kr. Der var deadline for indstillinger 20. april, og selve prisen overrækkes på demokratifestivalen i Ollerup 5. juni.

LÆS MERE frirummet.org

Elever fra Bjergsnæs Efterskole vandt årets IBO Award Adam, Filip, Frederik og Holger (fra venstre) fra Bjergsnæs Efterskole har vundet IBO Award, som er en konkurrence, hvor efterskoleelever dyster om den bedste og mest innovative idé fra IBO – efterskolernes verdensmålsbrobygning. IBO erstatter OSO, erhvervspraktik og brobygning med ét samlet projekt, der tager udgangspunkt i FN’s verdensmål. De fire elever fra Bjergsnæs Efterskole har udviklet en stødabsorberende kasse, som passer ned i ladet på en Christianiacykel. Idéen er udviklet til og i samarbejde med en lokal blomsterforretning i Skive, så butikken kan spare penge ved at ansæt te ungarbejdere til at levere blomster og bruge elcykel i stedet for bil som transport. “Det bedste ved vores produkt er det klimamæssige aspekt, hvor vi har flyttet transporten fra bil til cykel," siger Adam, som går i 10. klasse på Bjergsnæs Efterskole. I alt pitchede 50 efterskoleelever fra forskellige efterskoler deres idéer foran otte dommere ved årets IBO Award.

LÆS MERE efterskolerne.dk/ibo-award

Midtjysk Efterskole føjer fem meter til sin historie For ti år siden skabte grafiker Finn Knudsen et værk, som på 13,8 meter skildrer livet på og omkring Midtjysk Efterskole gennem 50 år. For nylig er der blevet føjet ti år – og fem meter – til historien.

Den nye frise er, som den første, skabt af grafiker Finn Knudsen, og han har brugt et halvt års tid på at finde de helt rigtige billeder at sætte på årtiet og understreger, at frisen er et billede, ikke en historiebog. Den nye frise kommer ind på emner som terror, global opvarmning, musik, kultur, sport, racisme, MeeToo, corona – og selvfølgelig livet på Midtjysk Efterskole. “Man må gerne forholde sig til den tid, man lever i, men man skal ikke glemme at leve livet og ikke lade sig 'overrumple' af verden, siger Finn Knudsen.

FOTO Midtjysk Efterskole

6

7

“Mange danske unge har fortsat mentale trivselspro­ blemer, men gennemsnitligt er problemerne ikke blevet værre på grund af corona”

FOTO Femmøller Efterskole

— KATRINE STRANDBERG-LARSEN, LEDER AF NYT FORSKNINGSSTUDIE OM UNGES MENTALE TRIVSEL FRA INSTITUT FOR FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET, I POLITIKEN 4. APRIL 2022

Efterskoler landet over støtter Ukraine De seneste måneder har der været et væld af efterskoleinitiativer for at støtte og hjælpe Ukraine. Glamsdalens Idrætsefterskole har arrangeret et sponsorløb, Østerskov Efterskole, Thorsgaard Efterskole, Onsild Idrætsefterskole og Hobro Efterskole har afholdt et fælles fakkeloptog. Eleverne fra Rågelund Efterskole har taget en dag ud af kalenderen for at samle ind til Ukraine ved bl.a. at tage imod pant, servere kaffe, svinge støvsugeren og vaske biler i lokalområdet. Eleverne på Femmøller Efterskole har skrevet hjertelige hilsner til unge soldater i Ukraine, som er blevet sendt afsted til dem sammen med sikkerhedsudstyr i form af hjelme og skudsikre veste. Initiativerne har været spredt over flere måneder, og derudover har en del efterskoler desuden deltaget i den fælles efterskoleindsamling og -markering søndag 27. marts, som Flakkebjerg Efterskole var initiativtager til. Den dag holdt Flakkebjerg Efterskole selv en støttefestival med bl.a. loppemarked og kunstauktion for at samle ind til Ukraine, mens mange efterskoler kl. 16 samme dag markerede den fælles efterskoleindsats for Ukraine med sangen 'Kringsatt av fiender'.

Flere specialundervisningselever – men færre penge Der er kommet flere specialundervisningselever på efterskoler, men pengene er ikke fulgt med. Almene efterskoler har siden 2016 optaget ca. 50 procent flere elever med behov for specialundervisning, hvilket har givet et fald i taksterne på omkring 30 procent. Det mærker de på bl.a. Ølgod Efterskole. “Vi er nødt til at lave besparelser i vores tilbud hvert år og løfte en større opgave for færre penge. Det kan simpelthen ikke være rigtigt. Det går ud over de elever, der har størst behov for støtte,” ­siger forstander på Ølgod Efterskole Jytte

EFTERSKOLERNE

Aggeboe, der efterlyser handling. Efterskolernes formand, Torben Vind Rasmussen, er enig og mener, at specialundervisningstaksterne til efterskoler bør ændres, så loftet over den nuværende puljeordning fjernes, og de overgår til en aktivitetsstyret taxameterordning. Efterskolerne holder i løbet af foråret møder med de politiske partiers undervisningsordførere i håb om at få ændret tilskudsordningen ved næste års finanslov.

LÆS MERE efterskolerne.dk/faerre-penge

perspektiv

15% Så meget større sandsynlighed er der for, at man har gennemført en ungdomsuddannelse fem år efter, hvis man har gået i 10. klasse på efterskole, end hvis man har afsluttet grundskolen med folkeskolens 9. klasse.

KILDE ‘Effektanalyse’, analysefirmaet Moos-Bjerre for Efterskolerne, januar 2022

8

9

Efterskolen ruster unge bedre til ungdomsuddannelse Unge, der har gået i 10. klasse på efterskole, har lettere ved at komme i gang med og gennemføre en ungdomsuddannelse, viser ny undersøgelse.

“Efterskolen var både socialt og fagligt med til at gøre mig klar til at tage en uddannelse. Det betyder, at jeg nu har meget lettere ved at få nye venner, når jeg starter på uddannelse eller job,” fortæller 23-årige Fransine Rix Østergaard, der ikke altid har haft det let i skolen, men som gik direkte fra efter­ skolen i gymnasiet og i dag læser videre.

Den politiske målsætning fra Christiansborg er, at mindst 90 procent af de 25-årige i 2030 skal have gennemført en ungdomsuddannelse. De seneste beregninger fra Reformkommissionen, som er nedsat af regeringen, viser, at knap 20 procent af de 25-årige i dag ikke lykkes med at fuldført en ungdomsuddannelse.

En undersøgelse, som analysefirmaet Moos-­ Bjerre netop har gennemført for Efterskolerne, peger dog på, at et efterskoleophold ruster unge bedre til en ungdomsuddannelse.

Ifølge undersøgelsen har en ung, der har gået på efterskole i 10. klasse, 15 procent øget sandsynlighed for at have gennemført en ungdomsuddannelse fem år efter sammenlignet med unge, der har afsluttet grundskolen med folkeskolens 9. klasse.

Det overrasker ikke Efterskolernes formand, Torben Vind Rasmussen: “Vi arbejder både med fagene og med de unges brede almene dannelse; det afspejles i den faglige og mentale robusthed, de kommer ud med. Jeg tror, at det er med til at gøre dem bedre i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse,” siger han.

TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk ILLUSTRATION e-Types

Bagom undersøgelsen •

‘ Effektanalyse’ er foretaget af analysefirmaet Moos-Bjerre for Efterskolerne i januar 2022.

Formålet var at undersøge, om der er en ud­ dannelsesmæssig effekt af efterskoleophold

•

Det er en registerbaseret undersøgelse af ca. 1,3 millioner skoleelever, der har afsluttet grundskolen i perioden 1995-2020. Unge, der har gået i 10. klasse på efterskole, sammenlignes med unge, der har afsluttet grundskolen med 9. klasse i folkeskolen, fordi det er den elevgruppe, som minder mest om elever i efterskolens 10. klasse

•

esultaterne viser de uddannelsesmæssige R effekter af at have gået på efterskole, når der er renset for andre faktorer, som har betydning for et uddannelsesforløb som f.eks. forældrenes uddannelses- og indkomstniveau

KILDE ‘Effektanalyse’, analysefirmaet Moos-Bjerre for Efterskolerne, januar 2022

EFTERSKOLERNE

perspektiv

Den vurdering deler forskningschef på VIA University College i Aarhus Andreas Rasch-Christensen. Han hæfter sig også ved, at resultaterne i undersøgelsen er renset for forældrenes uddannelses- og indkomstniveau.

“Det er altid et spørgsmål, om denne gruppe af unge har en større sandsynlighed med sig på forhånd, eller om efterskoleåret har afgørende betydning? Jeg tror sådan set, det er det sidste, der gør sig gældende. Efterskoler har ikke et snævert fokus på det faglige, men også på dannelse og det sociale. Det er mit klare indtryk, at det er noget af det, der ruster eleverne godt til den videre færd gennem uddannelsessystemet, hvor det jo også handler

“Efterskoleelever ved, hvad der skal til for selv at blive en del af et fællesskab og for at inkludere andre” — ANDREAS RASCH-CHRISTENSEN, FORSKNINGSCHEF PÅ VIA UNIVERSITY COLLEGE I AARHUS

om at have gode relationer og at kunne se det brede perspektiv med det, man er igennem,” siger han.

Mindsker risiko for frafald Frafald på ungdomsuddannelser er en af de helt store udfordringer. Tal fra Danmarks Statistik viser, at frafaldet på erhvervsuddannelserne i 2021 var på 42 procent.

Ifølge den nye undersøgelse mindsker et efterskoleophold imidlertid også risikoen for at afbryde en ungdomsuddannelse. Elever fra efterskolens 10. klasse har 27 procent mindre sandsynlighed for at afbryde en erhvervsuddannelse og 38 procent mindre sandsynlighed for at stoppe på gymnasiet sammenlignet med elever fra folkeskolens 9. klasse.

“Frafald er sjældent forbundet med, at den unges faglige præstation halter et enkelt sted eller to, det handler oftere om, at den unge ikke har det godt socialt.

Efterskoleelever ved, hvad der skal til for selv at blive en del af et fællesskab og for at inkludere andre. Det har værdi i forhold til at mindske risikoen for frafald,” siger Andreas Rasch-Christensen.

Både han og Torben Vind Rasmussen mener, at en af efterskolernes styrker er, at de arbejder med eleverne i samværet uden for undervisningen, hvor de lærer at bo sammen med andre unge og bliver udsat for et væld af andre nye oplevelser.

“Alt det handler jo om at præsentere dem for noget, der er anderledes og svært, som de så skal lære at reagere på. Skolens vigtigste opgave er at anvise en vej, men også nogle gange skubbe de unge ud i rabatten, så de selv kan finde tilbage. Når de så står på en ungdomsuddannelse og synes, det er svært og hårdt, har de erfaringerne fra udfordringerne på efterskolen med sig. Det kan være lige netop det, der gør, at de fortsætter frem for at falde fra, når det bliver svært,” siger Torben Vind Rasmussen.

4 områder, hvor efterskoleelever klarer sig bedre 1. Sammenlignet med elever fra folkeskolens 9. klasse har elever fra efterskolens 10. klasse en højere sandsynlighed på 15 procent for at have gennemført en ungdomsuddannelse fem år efter 2. Elever fra efterskolens 10. klasse har 38 procent mindre sandsynlighed for at afbryde gymnasiet og 27 procent mindre sandsynlighed for at afbryde en erhvervsuddannelse sammenlignet med elever fra folkeskolens 9. klasse 3. Efterskoleelever har 12 procent højere sandsynlighed for at have påbegyndt en videregående uddannelse efter seks år sammenlignet med folkeskoleelever fra 9. klasse ddannelseseffekten af 10. klasse er sig4. U nifikant, uanset om man går i 10. klasse på efterskole eller i folkeskolen. Unge, der tager 10. klasse på efterskole, har dog 7,5 procent øget ­sandsynlighed for at have gennemført en ungdomsuddannelse fem år efter i forhold til unge, der har gået i 10. klasse i andre skoleformer KILDE ‘Effektanalyse’, analysefirmaet Moos-Bjerre for Efterskolerne, januar 2022

10

11

“Efterskolen gjorde mig klar til en ungdomsuddannelse”

“Du kommer bagud fagligt, hvis du tager på efterskole i 10. klasse, var der mange, der sagde til mig. Jeg havde allerede gået i 9. klasse på Efterskolen Lindenborg, men da året var omme, følte jeg mig stadig ikke uddannelsesparat. Jeg er glad for, at jeg holdt fast i, at jeg ville i 10. klasse. Nu føler jeg virkelig, at efterskolen både socialt og fagligt var med til at gøre mig klar til at tage en ungdomsuddannelse. Efter 10. klasse følte jeg mig helt klar til at tage en STX, og nu læser jeg offentlig administration på Københavns Professionshøjskole. Jeg valgte efterskole, fordi jeg ikke trivedes på min gamle skole. På efterskolen hjalp det mig meget at have valgfag, f.eks. lærte jeg i sammenspil at samarbejde med andre. Jeg havde ikke de gode sociale kompetencer med mig fra folkeskolen, dem fik jeg på efterskolen.

Jeg føler i det hele taget, at mange af mine personlige kompetencer er nogen, jeg har lært der. På efterskolen kommer der ikke andre og rydder op efter dig, og du går ikke fra bordet uden at have taget ud. Her lærte jeg at tage ansvar for mit eget liv. Da jeg startede på STX, fik jeg at vide, at jeg skulle regne med at gå to karakterer ned. Jeg gik faktisk op i alle fag. Men STX var rigtig hårdt!

Jeg har ADHD og har altid skullet kæmpe mig til tingene.

Men denne gang var det anderledes. Fra efterskolen har jeg fået en tro på mig selv og en tro på, at jeg trods min ADHD nok skal klare det, jeg sætter mig for. På STX kunne jeg også tydeligt mærke, at jeg selv og de andre, som også havde gået på efterskole, bare var gode til det sociale. Både til selv at begynde at tale med nye mennesker og til at inkludere andre. I dag er jeg sådan

Fransine Rix Østergaard er 23 år. Hun gik på Efterskolen Lindenborg i 2014/15 og i 2015/16. Har siden taget en STX og læser i dag offentlig administration på Københavns Professionshøjskole.

FOTO Trine Bukh

en, der stiller mig op i klassen og siger ‘kom med alle sammen‘, det var jeg ikke før efterskolen. Det betyder, at jeg nu har meget lettere ved at få nye venner, når jeg starter på uddannelse eller job. Og når det i perioder er svært på ens uddannelse eller med andre ting, hjælper det virkelig meget, at der er nogle mennesker derhenne, som man selv glæder sig til at se, og som glæder sig til at se en. Jeg føler, at det, jeg lærte på efterskolen, er noget, jeg kan tage med i hele mit liv.”

EFTERSKOLERNE

perspektiv

“Efterskoler skal i højere grad tage sig af de unge, som ikke lykkes med at få en uddannelse” Efterskoler skal gøre en større indsats for at løfte de unge, som har svært ved at klare sig i uddannelses­systemet. Og så skal der skrues op for praksisfaglig­heden, lyder det fra medlem af Reformkommissionen Per B. Christensen.

TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk FOTO PR ILLUSTRATION e-Types

Der er bred enighed i samfundet om, at unge skal klædes bedre på til at klare en ungdomsuddannelse. Hvilke overvejelser gør I jer i Reformkommissionen om, hvordan det skal lykkes?

“Det er en meget markant del af kommissionens arbejde at komme med forslag til, hvordan vi får flere unge i uddannelse og sikrer, at de får erhvervskompetencer.

Vi har særligt fokus på de knap 20 procent, som i dag ikke får en kompetencegivende uddannelse, inden de er fyldt 25 år. I kommissionen har vi set nærmere på de knap 20 procent unge. For en lille tredjedel af dem er det eneste synlige problem, at de ikke får en uddannelse. Og så er der en gruppe på 40 procent, som har meget komplekse udfordringer, som både dækker over faglige problemer, dårlig opbakning i deres familier, og som måske også har en eller flere diagnoser. Endelig er der en lille tredjedel, der har en af de nævnte problemer.

Der er bl.a. mange, der bøvler med faglige problemer,

12

13

og som kommer ud af folkeskolen med 02 i dansk og matematik, og som ganske enkelt ikke har adgangsbilletten til at komme videre.”

Hvad ser I af løsningsmuligheder for at hjælpe de knap 20 procent bedre end i dag?

“Da vi startede, troede vi, at vi skulle kigge meget på folkeskolens udskoling og overgang til ungdomsuddannelserne for at finde løsninger. Vi fandt dog hurtigt ud af, at det var for sent. De fleste af de problemer, de knap 20 procent af de unge har, fødes langt tidligere. Derfor er vi i fuld gang med at se på dagtilbud. Det betyder noget at have et dagtilbud med kvalitet, og kvaliteten kan være med til at påvirke nogle af de børn, som ellers senere i livet kan få svært ved at få en uddannelse. Vi skal se på, hvordan vi kan give de børn og unge en bedre og mere helhedsorienteret støtte, så de, uanset om de — PER B. CHRISTENSEN, MEDLEM AF REFORMKOMMISSIONEN går på en efterskole eller en folkeskole, bliver hjulpet igennem og får et så godt ungdomsliv som muligt – og samtidig bliver i stand til at tage en uddannelse og Men det er trist, at der er så langt hen til den indsats, det komme ud på arbejdsmarkedet. De unge skal selvsagt bør vi kunne gøre bedre ved at screene mere effektivt selv gøre en indsats, men som samfund skal vi også og sætte ind med hjælp tidligere.” hjælpe dem bedre på vej. Vi ved, at mange børn med problemer faktisk bliver spottet tidligt, men at der ikke alHvordan ser I efterskolernes rolle i denne indsats? tid bliver fulgt konsekvent op på det. Et eksempel er den “Vi ved, at specialefterskolerne allerede er dygtige til store gruppe af voksne og unge, som alt for sent får konat løfte nogle af de unge, som kæmper med forskellige stateret, at de er ord- eller talblinde. Kan vi ikke gøre det udfordringer, og hjælpe nogle af dem videre i uddannelbedre og få udredt og hjulpet dem allerede som børn? sessystemet eller i job. Men der er fortsat behov for, at Nogle gange ser vi jo, at der nærmest sker mirakler med efterskoler i højere grad tager sig af de unge, som ikke dem, når de f.eks. kommer på ordblindeefterskole. Man lykkes med at få en uddannelse.” kan næsten blive våd i øjnene af at høre de historier om unge, der kommer på ordblindeefterskole og udvikler Hvor er der særligt behov for en styrket indsats? sig med kvantespring fagligt, fordi de får hjælp, så de “Vi har især fokus på, hvordan man kan styrke praksiskan se uddannelsesveje, de ikke kunne se for sig før. fagligheden mere – både i folkeskolen og på efterskolerne. Og det handler langt fra kun om praktisk-musiske fag, men også om at man i den boglige undervisning får nogle flere praktiske eksempler ind. Det er noget, som kan se ud til især at ville kunne gøre undervisningen relevant for mange drenge. Undersøgelser viser, at over to tredjedele af dem, der henvises til specialundervisning i folkeskolen, er drenge, og at markant færre drenge får en kompetencegivende uddannelse. Lidt populært sagt profiterer pigerne af en mere bogligt tilrettelagt undervisning og er stærkere i det sproglige, hvor drenge nok profiterer af en undervisning, der er mere rammesat, og Per B. Christensen er et ud af syv når de får lov til at arbejde med hænderne. Så en større medlemmer af Reformkommissionen, praksisorientering i grundskolen er noget af det, vi komhvis opgave er at foreslå løsninger på en række samfundsudfordringer. mer med forslag til til december.”

“Vi ved, at specialefterskolerne allerede er dygtige til at løfte nogle af de unge, som kæmper med forskellige udfordringer”

EFTERSKOLERNE

perspektiv

“Pludselig kunne jeg se meningen med det, jeg lærte” “Jeg kørte ret tidligt død i skolen.

Den skole, jeg gik på inden efterskolen, var meget stor, og der var ikke tid nok til eleverne. Derfor kom jeg på Husby Efterskole i 9. klasse.

Jeg kunne rigtig godt lide det med, at vi boede i små huse, hvor vi hurtigt fik et godt sammenhold. Valgfagene betød også, at jeg opdagede, at det var sjovt at lære. De boglige fag tog det dog lidt længere tid for mig at kunne se meningen med. Vores lærere fik vist lidt spat af os indimellem, men de gav ikke op. Efter det første år på efterskolen kunne både jeg selv og mine lærere se, at jeg havde brug for et år mere. Det andet år på skolen skete der virkelig noget med mig, som har ført til, at jeg nu er i gang med en uddannelse til elektriker. På mit andet år foreslog skolen, at jeg kunne komme i praktik hos nogle forskellige virksomheder for at prøve noget andet af end bare at sidde på en stol. Jeg kom så to dage ud til den lokale elektriker, og da jeg kørte rundt med ham til en masse små opgaver, kunne jeg bare mærke, hvor spændende det var. Efter praktikken gav fagene også mere mening for mig. Matematik skulle man jo åbenbart bruge for at blive elektriker, så jeg begyndte at gå mere op i skolen. Jeg endte faktisk med at skrotte nogle af valgfagene for at få mere tid til matematik. Og så var vores matematiklærer også god til at lære os om økonomi og budgetter. Hun gav os opgaver om det, man kommer ud for i livet, det var fedt. Hvis jeg ikke havde været på efterskole, var jeg nok startet på gymnasiet og var så droppet ret hurtigt ud, fordi der var for mange lektier. Men i praktikken kunne jeg pludselig se meningen med det, jeg lærte i timerne.

Thomas Juul Krogsgaard, 20 år, gik på Husby Efterskole i 2016/17 og 2017/18. Begyndte lige efter at uddanne sig til elektriker og er færdiguddannet til januar.

FOTO Michael Drost-Hansen

Jeg har lært, at hvis jeg kan se meningen med noget og virkelig knokler, så skal jeg nok opnå det, jeg vil. Alle mine kammerater er fra efterskolen, og min kæreste har jeg mødt gennem venner fra efterskolen. Efterskolen har virkelig betydet meget for, hvem jeg er i dag.”

14

15

Jeg har interviewet flere tidligere efterskoleelever om uddannelseseffekten af deres efterskoleophold. En af dem kunne først se meningen med den boglige undervisning, da han kom på efterskole, hvor han fik lov til at bruge hænderne og komme i praktik hos en elektriker.

Kunne efterskoler være en del af svaret på en større praksisorientering i grundskolen?

“Vi er ikke kommet så langt, at vi siger, at den eller den skoleform kan løse lige nøjagtig den og den opgave.

Men vi hører rigtig mange historier i den genre. Om unge, der bliver tændt af at få lov til at bruge hænderne mere i skolen, og som kommer i en eller anden form for kvalificeret erhvervspraktik, hvor de kan se, at deres kompetencer nytter. Vi ser også, at nogle efterskoler er gode til at lade eleverne bruge hænderne som vejen til at lære med hovedet. Men som vi ser det i kommissionen, bliver vi nødt til at se mere systematisk på, hvordan vi løfter indsatsen bedre, både i folkeskolen, på ungdomsuddannelserne og på efterskoler. Det er et vigtigt signal at sende, at efterskoler i endnu højere grad end i dag bør tage den praksisfaglige opgave på sig.

Vi ved fra undersøgelser, at især 10. klasse er med til at give mange unge både faglig og personlig selvtillid og udvikle robusthed, så de klarer sig meget bedre på ungdomsuddannelserne. Hvilke overvejelser gør I jer om det i Reformkommissionen?

“I øjeblikket ser vi på hele udskolingen, dvs. 7.-10. klasse, og på overgangene til ungdomsuddannelse. Vi undersøger, hvordan man kan lave nogle samlede målrettede tilbud mod ungdomsuddannelserne, og hvordan vi får skabt nogle tilbud for de knap 20 procent, så de kan lykkes med uddannelse. Det handler bl.a. om at se på, hvordan vi kan få praksisfagligheden mere ind, også forstået på den måde, at skoletiden for en mindre gruppe elever måske ikke skal foregå på skolen hele tiden.

Det kan være, at de skal have to-tre dage om ugen ude i praktik og to til tre dage på skolen.

For at skabe en bedre dynamik mellem job og uddannelse, og for at skabe en skole, som er bedre for dem, der lærer bedst via praksis.

Udgangspunktet er ikke mindre undervisning, men en gang imellem skal der måske en lidt anderledes undervisning til.”

Bagom Reformkommissionen •

R eformkommissionen, også kaldet Kommissionen for 2. generationsreformer, blev nedsat af regeringen i oktober 2020

•

ommissionens opgave er bl.a. at komme K med forslag til, hvordan man kan få flere til at tage en ungdomsuddannelse og en uddannelse og til at komme i arbejde – og samtidig mindske uligheden og øge den sociale mobilitet i samfundet

•

ommissionens arbejde løber til og med K 2022. De første anbefalinger er blevet præsenteret, og yderligere udspil forventes i løbet af 2022

•

Reformkommissionens medlemmer tæller formand Nina Smith, der er professor ved Aarhus Universitet, formand for Akkrediteringsrådet og Danske SOSU-skoler Per B. Christensen, prorektor ved Københavns Universitet David Dreyer Lassen, professor ved Aarhus Universitet Philipp Schröder, forskningsleder emeritus i VIVE Jørgen Søndergaard, professor ved Roskilde Universitet Jon Kvist og bestyrelsesformand for Arkil Holding og Danske Invest Agnete Raaschou-Nielsen

KILDE reformkommissionen.dk

“Efterskoler bør i endnu højere grad end i dag tage den praksisfaglige opgave på sig” — PER B. CHRISTENSEN, MEDLEM AF REFORMKOMMISSIONEN

EFTERSKOLERNE

perspektiv

Efterskoleforeningen har fået lavet en undersøgelse, der viser en stor uddannelseseffekt af et efterskoleophold i 10. klasse. Giver det ikke grund til at styrke unges mulighed for at gå i 10. klasse på efterskole?

“Vi er ikke der nu, hvor vi siger, der er et bestemt uddannelseselement eller bestemte dele af uddannelsessystemet, vi vil styrke. Vi vil i fred og ro se på resultater og analyser, før vi konkluderer, og så kommer vi med forslag til december.”

Frafald på ungdomsuddannelser er et stort problem. Den nye undersøgelse viser, at efterskolens 10. klasse mindsker risikoen for at afbryde en ungdomsuddannelse med 38 procent for gymnasiet og 27 procent for EUD. Hvad siger de tal dig? “Årsagerne til frafald er noget af det, vi kigger meget på. Hvilken betydning har uddannelsesstrukturen, muligheden for praktikpladser på erhvervsuddannelser samt elevens personlige udfordringer, hvor den unge måske kunne hjælpes ved en Andelen er faldet fra 23 procent i 2011. Med ‘Aftale om bedre mere sammenhængende og helveje til uddannelse og job’, som blev vedtaget politisk i 2017, blev der fastsat en uddannelsespolitisk målsætning om, at hedsorienteret hjælp? Hvis vi ser mindst 90 procent af alle 25-årige i 2030 skal have gennemført på de knap 20 procent, har mange en ungdomsuddannelse. af dem jo forsøgt at gennemføre en eller flere uddannelser, som de KILDE Reformkommissionens beregninger på baggrund af Danmarks Statistik og Børne- og Undervisningsministeriets så ikke er lykkedes med. Derfor unregisterdata, reformkommissionen.dk dersøger vi årsager til frafald og er åbne for gode idéer til at mindske det – også fra efterskolerne. Vi ser også på, hvordan vi kan styrke ungemiljøet på erhvervsskolerne. De kunne måske lade sig inspirere af efterskolerne, som har stærke ungemiljøer. Nogle unge kunne måske profitere af at bo på skolen, ligesom vi kender det fra efterskolen.”

19%

af de 25-årige havde i 2018 hverken fuldført en ungdomsuddannelse eller en uddannelse.

Det er en udfordring at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse og at få flere faglærte. I 2021 valgte 14,2 procent af eleverne fra almene efterskoler EUD. Det er 0,7 procentpoint over folkeskolens andel. Hvad siger de tal dig?

“Jeg noterer mig, og at der er en meget lille forskel, og at tallet gerne måtte være højere for begge skoleformer.

Generelt har vi en udfordring med, at hovedvejen i vores uddannelsessystem er blevet folkeskole, gymnasiet og dernæst universitetet. Det er afgørende, at flere kommer ud med en erhvervsuddannelse.”

På hvilke områder kan efterskoler med kommissionens og dine øjne gøre mere, end de gør i dag?

“Der er brug for, at efterskolerne gør mere for at være med til at løfte den lille femtedel, som i dag ikke får en uddannelse. Også i forhold til indvandrere og unge med anden etnisk herkomst end dansk kan efterskolerne gøre meget mere, end de gør i dag. Og så er der behovet for at udvikle en mere praksisfaglig tilgang til de boglige fag. Det er måske et af de områder, hvor folkeskolen kan lære noget af efterskoler, men hvor efterskoler også kan blive endnu bedre, end de er i dag.”

16

17

Sophia Eriksen er 18 år. Gik på Haarby Efterskole i 10. klasse i 2019/20. Går i 2.G i gymnasiet.

FOTO Michael Drost-Hansen

“Det gav mig en helt anden modenhed” “Det var det bedste år for mig. Ikke nok med, at jeg fik en masse megafede oplevelser, efterskolen var også med til at udvikle og modne mig. På en efterskole møder du jo typisk mange forskellige slags mennesker; det gør dig bare mindre dømmende og mere åben for nye perspektiver. Efterskolen har i hvert fald gjort mig mere åben over for mennesker, der er anderledes end mig selv. Det var på efterskolen, jeg fandt mine værdier i livet og fik et mere nuanceret syn på, hvem jeg vil være som menneske. Jeg tror ikke, jeg har tænkt så meget over, om efterskolen har gjort mig mere parat til uddannelse, men jeg vil sige, at da jeg startede på gymnasiet, oplevede jeg, at der var tydelig forskel på os, der havde gået på efterskole i 10. klasse, og dem der kom direkte fra 9.

klasse i folkeskolen. Vi er måske ti i min klasse, der har gået på efterskole, og da vi startede på gymnasiet, var vi nok lidt mere nede på jorden. Jeg tror også, vi kom med en helt anden modenhed, fordi vi havde været på efterskole. De andre havde ikke den der fællesskabsånd og omsorgsfuldhed over for hinanden. Os, der havde gået på efterskole, vidste helt klart mere om, hvordan man er sammen i en klasse, og vi var meget mere optaget af at få alle med. Nogle vigtige værdier, jeg har fået med fra efterskolen, er sådan noget som fællesskabsfølelse og det, at man tænker på andre end sig selv. Og så det med at kende sig selv og vide, hvem man gerne vil være som menneske.”

EFTERSKOLERNE

bagom tallet

Ny rekord 22.625 unge har 10. klasse på efterskole som 1. prioritet til ­næste skoleår. Det svarer til 65 procent af alle unge, der skal gå i 10. klasse, og er en stigning på fire procent i forhold til sidste år. Ud af de i alt 22.265, der vil i 10. klasse på efterskole til næste år, har 21.246 søgt en almen efterskole, mens 1.379 har søgt en specialefterskole.

KILDE Tal fra Børne- og Undervisningsministeriets statistikbank på uddannelsesstatistik.dk, som bygger på 9. klasseelevers tilmelding til ungdomsuddannelse og 10. klasse pr. 1. marts

22.625 unge har 10. klasse på efterskolen som 1. prioritet til næste skoleår

2020

2018 2016 2014

18

Ny arbejdsbog til valgfaget Billedkunst – Valgfag og Prøve hjælper eleverne med at få overblik over fagets indholdområder og samler deres viden og eksperimenter inden for billedfremstilling, billedanalyse og billedkommunikation.

Med arbejdsbogen får eleverne praktiske billedopgaver, prøveforberedende øvelser og eksempler på prøveoplæg.

Brug arbejdsbogen som supplerende materiale i din billedkunstundervisning, og arbejd med opgaverne i den rækkefølge, der passer bedst til holdets øvrige billedprojekter.

Du får: • Opgaver indenfor fagets kompetenceområder • Praktiske øvelser i billedfremstilling • Viden om udtryksformer og billeders formsprog • Beskrivelser af fagbegreber • Prøveforberedende opgaver • Eksempler på prøveoplæg Kig i bogen på GU.dk

Gyldendal Grundskole @gyldendal_grundskole Gyldendal Uddannelse

på efterskolen

“Hvordan mon jeg ville have været, hvis jeg havde gået her?”

Hvert forår tilbringer elever fra Efterskolen Flyvesandet og Ryslinge Efterskole et døgn sammen. Formålet er, at eleverne møder nogen, som er helt anderledes end dem selv, og får et mere mangfoldigt syn på det at være ung.

TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk FOTO Michael Drost-Hansen

20

21

Selvom Ryslinge Efterskole kun skal køre en times tid mod nord på Fyn for at komme til Efterskolen Flyvesandet, er der ifølge elever og ansatte fra begge skoler langt fra den ene efterskole til den anden.

“De er lidt københavneragtige, og vi er nok mere friluftsmennesker,” som 16-årige Tobias Møller fra 10. klasse på Efterskolen Flyvesandet udtrykker det, efter at han og de andre elever fra Flyvesandet lige før påske har tilbragt halvandet døgn sammen med 24 elever fra Ryslinge Efterskoles medielinje.

Begge skoler ligger på Fyn, men mens mange af Ryslinges elever kommer fra København og Sjælland, kommer Flyvesandets elever fra hele landet. Flyvesandet ligger midt i den nordfynske natur, og mange af eleverne går i vandrestøvler, fleecetrøjer og ridetøj, som passer til deres linjefag, som bl.a. er jagt, ridning, outdoor og fiskeri.

På Ryslinge Efterskole har de linjefag som f.eks. medie, teater og kunst, og tøjet er mindre praktisk. Som en af deres lærere grinende siger under besøget på Flyvesandet, hvor kalenderen melder om forår, men temperaturen endnu ikke er fulgt med: “Du kan spotte vores elever på, at de ikke ved, hvordan man klæder sig, når man skal ud i naturen, og vores piger er dem med makeup og smykker på.”

Det bekræfter en af Ryslingeeleverne, 17-årige Vera Gregersen, efter mange timer på marker, i skov og ved vand.

Hun fortæller også, hvordan hun og hendes venner mange gange i dagens løb har sagt til hinanden: “Shit, hvor er de friluftsagtige,” men samtidig har bemærket sejhedsfaktoren i at kunne lade et gevær, spænde en bue og trække rundt med en stor hest. Samtidig fortæller hun, at det under aftenens fællessang og musikquiz har slået hende, hvor ens de også er.

“Vi synger de samme sange og går op i den samme musik. Vi kender også alle sammen til at gå på efterskole, men det er fedt at se, at efterskole både kan være noget helt andet end det, vi selv har erfaring med, og så alligevel på mange måder også er meget ens,” siger Vera Gregersen.

Det er netop det, der er tanken bag, at Ryslinge Efterskole i år for tredje gang besøger Efterskolen Flyvesandet, fortæller viceforstander på Efterskolen Flyvesandet Anne Louise Haaber Hassing.

“Når eleverne møder nogen, der er anderledes end dem selv, bliver de skubbet lidt ud af deres komfortzone og får et mere mangfoldigt billede af det at være ung. Det udvider deres mulighedsrum for at finde ud af, hvem de selv er og gerne vil være,” siger hun.

Der skal sættes lokkekrager i plast op på marken.

Jagtdrengene går straks i gang. Efter lidt tøven følger gæsterne trop.

EFTERSKOLERNE

på efterskolen

Da lærer på Ryslinge Efterskole, Line Haar, i sin tid fik idéen til besøget, var det i første omgang ikke mødet mellem forskellige unge, som var kongstanken.

Som lærer på medielinjen ville hun give sine elever muligheden for at løse en medieopgave ude i den virkelige verden og ledte efter en anden efterskole, som kunne være interesseret i, at Ryslingeeleverne kom ud og lavede videoer om skolen og dens linjefag, som så efterføl— VERA GREGERSEN, ELEV PÅ RYSLINGE EFTERSKOLE gende kunne bruges i skolens markedsføring.

Første år, medieeleverne fra Ryslinge var afsted, gik turen til en anden efterskole. Det gik dog hurtigt op for lærerne, at de to skolers elever lignede hinanden for meget, og at de unge derfor brugte mere energi på at sammenligne de to skoler og spotte kærestepotentiale end på at løse den fælles opgave.

“Da vi kom ud på Flyvesandet, skete der noget fantastisk i mødet med de unge. Eleverne går jo lidt rundt i deres egen boble og tror, at nu ved de bare alt om at være efterskoleelever og at være ung. Det rystede dem i deres grundvold at møde nogle andre unge, som var så anderledes end dem selv. Det gik op for dem, at det der dannelse vist er en ongoing ting,” siger Line Haar.

Derfor har hun nu i flere år, kort afbrudt af corona, sammen med sin kollega på medielinjen, Bea Kaae Smit, holdt fast i besøget på Flyvesandet.

“Det er fedt at se, at efterskole både kan være noget helt andet end det, vi selv har erfaring med, og så alligevel på mange måder også er meget ens”

Vigtigt med fælles opgave Når eleverne fra de to skoler mødes, er det ifølge de ansatte vigtigt, at eleverne har en fælles opgave, de skal løse. Derfor har de også holdt fast i den oprindelige idé om, at medieeleverne fra Ryslinge har en konkret opgave med sig, og at opgavens succes står og falder med, at eleverne fra de to skoler samarbejder med hinanden om det.

I år lyder opgaven på, at medieeleverne fordelt på redaktioner skal lave videoer fra hvert af Flyvesandets linjefag, hvor de skal filme og interviewe nogle af de elever, som går på den pågældende linje. Derudover skal de lave plakater, som afspejler skolen og dens linjefag.

“Vores elever lærer, at det her er en opgave, de har ansvaret for at løse til en bestemt deadline, og at de er nødt til at overvinde sig selv og gå hen til de andre elever og få dem med i projektet. I den proces lærer de alle sammen at se ud over deres måske lidt forudindtagede holdninger til hinanden, og samarbejdet giver

22

23

Vera Gregersen fra Ryslinge Efterskole får lov til at prøveskyde med kyndig hjælp fra forstander på Efterskolen Flyvesandet, Pavia Haaber Jakobsen (i midten).

ofte en større forståelse og respekt for hinanden,” siger Line Haar.

“Sejt” og “wow” er da også ord, der går igen mange gange, da dette års elevflok fra Ryslinge på besøgets første dag bliver kørt i minibusser ud på skolens jagtområde for at filme Tobias Møller og Victor Nørmark Kemph fra jagtlinjen.

Gæsterne får lov til at være med til at sætte lokkekrager i plast op på marken, lede efter vildtspor og prøveskyde med nogle ‘guns’, som jagtdrengene kalder dem. Før de kommer så langt, skal de dog lære lidt om etik og moral på jagt og om, hvordan man sikrer sig, at et gevær er afladet. Og så skal de have camouflagetøj på for ikke at blive spottet af en krage eller et rådyr, så snart de bevæger sig ud i terrænet. “Ej, hvor cute et mønster,” udbryder Vera Gregersen, da hun trækker i sin udleve-

rede camouflagejakke, mens en af drengene brokker sig over, at hans stumpede bukser er “latterligt korte”.

Henne ved minibussen sidder Victor Nørmark Kemph og holder skolens jagthund Smilla lidt i ro, mens gæsterne får lov til at prøve at skyde ud over marken.

Mens han klør Smilla bag øret, konstaterer han stille: “Min ven Tobias og jeg elsker jo naturen og at gå på jagt. Man kan godt mærke, de er anderledes. Jeg tror ikke, de er særlig vant til at være ude.”

Da Ryslingeeleverne kommer hen efter prøveskydningen, taler de sammen om, hvor sejt det føles at skyde, og Victor Nørmark Kemph joker med, at de nok skal regne med at få nogle blå mærker på skulderen efter rekylen fra geværet.

Bagefter er det gæsternes tur til at være på hjemmebane. De hiver videokamera, kameraer og mobiler

EFTERSKOLERNE

på efterskolen

frem og interviewer jagtdrengene til videoer til både Efterskolen Flyvesandets hjemmeside og sociale medier.

De diskuterer vindretning, hvor solen skal være, når de filmer, og instruerer deres interviewpersoner i, hvordan de stiller spørgsmål, før de kaster sig ud i optagelserne.

Hjælper hinanden på vej Billedet gentager sig rundt om på de andre linjer. Flyvesandets elever fortæller om deres linje og liv på skolen.

Et sted bliver en elev usikker på, hvordan et spørgsmål skal stilles, at andet sted taber en tråden midt i et svar, en flok kommer til at gå i vejen for en optagelse, og et hold løber tør for plads på kameraet. Men hver gang hjælper de hinanden på vej, til filmen er i kassen.

4 gode råd til at skabe et kulturmøde mellem to efterskoler 1. Find en efterskole, som er anderledes end jeres egen, så eleverne reelt møder nogen, som er anderledes end dem selv og har mulighed for at få udvidet deres syn på det at være ung 2. Læg besøget i løbet af foråret, hvor elevernes oplevelse af deres eget efterskoleliv er selvfølgeligt, og hvor det kan være muligt at åbne deres øjne for mangfoldigheden i ungdomslivet, fordi de er trygge i deres egen efterskolebase

Over æggemadder og spegepølsemadder finder de under den fælles aftensmad frem til, at de kender de samme sange, at mange regler på de to skoler er ens, og at de begge steder har tradition for at lave musikquiz, som denne aften også slutter af med i skolens fællessal, inden de herboende elever finder tilbage til deres værelser, og gæsterne finder deres soveposer i de to klasselokaler, de har lånt for natten.

Line Haar understreger efter en lang dag med et spækket program på Flyvesandet vigtigheden af, at besøget også har åndehuller som musikquizzer og fælles måltider.

“Det var så fedt at se, hvordan de fik snakket en masse med hinanden under aftensmaden og fik lært hinanden bedre at kende. På et tidspunkt var der også nogle af vores elever, som gik over i øvelokalet og spillede musik sammen med nogle elever herfra. Der tænkte vi bare: ‘Yes, det er lige præcis sådan noget, vi altid håber på, sker’,” siger hun.

Næste dag fortsætter eleverne deres fælles projekt, mens de ansatte sidder i spisesalen og over det

3. Giv eleverne en konkret opgave, de skal løse i fællesskab. Det kan være en ­opgave, hvor den ene skoles elever skal lave en video om den anden skole, men det kan f.eks. også være en fælles teaterforestilling eller et temadøgn 4. Sørg for, at der er tid nok. Der skal være en overnatning inkluderet i besøget, så der også er tid til en fællesaften og aktiviteter.

Det er ofte der, de oplever at kunne se ud over forskellighederne og opdager, hvor meget de også har til fælles KILDER Lærer på Ryslinge Efterskole Line Haar og vicefor­stander på Efterskolen Flyvesandet Anne Louise Haaber Hassing

24

25

“Konkrete erfaringer med mangfoldighed er ikke nogen selvfølge i dag, hvor mange børn og unge bevæger sig i meget ens grupperinger” — ANNE LOUISE HAABER HASSING, VICEFORSTANDER PÅ EFTERSKOLEN FLYVESANDET

Der er sat tid af til, at de unge har mulighed for at finde sammen på tværs af skolerne. Nogle hænger ud på gårdspladsen, andre søger over i musiklokalet eller ned til vandet.

Tobias Møller (th.) er elev på Efterskolen Flyvesandets jagtlinje og har jagt som sin store passion. Han lærer meget gerne fra sig.

EFTERSKOLERNE

på efterskolen

meste af en kande kaffe uddyber, hvordan de ser deres fælles projekt som et vigtigt led i elevernes livsoplysning.

“Med udgangspunkt i hovedsigtet om livsoplysning taler mødet mellem eleverne på vores to skoler ind i at udvide de unges erfaring og oplevelse af, at et efterskoleliv kan være mange ting. Konkrete erfaringer med mangfoldighed er ikke nogen selvfølge i dag, hvor mange børn og unge bevæger sig i meget ens grupperinger både i deres første skoleår, på efterskolen og i fritidslivet. Vores ønske er, at mødet mellem så forskellige elevgrupper kan give dem et mere mangfoldigt syn på, hvad ungdom og efterskoleliv kan være,” siger Anne Louise Haaber Hassing.

Ifølge hende oplever de ansatte, at de unge på Flyvesandet lærer en masse om sig selv igennem mødet med eleverne fra Ryslinge, som via deres medieopgave stiller dem en masse spørgsmål om deres linjefag og liv på efterskolen. Spørgsmålene sætter gang i en spændende refleksionsproces og erkendelse af, hvem

Ved måltiderne er eleverne fra de to skoler blandet ved bordene og har til opgave at blive klogere på hinandens efterskoleliv.

de er, og hvad deres efterskoleliv betyder for dem, fortæller viceforstanderen.

I fællessalen på den anden side af gården har Ryslingeeleverne på besøgets andendag travlt med at få deres optagelser redigeret færdigt, mens Flyvesandets elever har nogle timers almindelig undervisning, før det er tid til et farvel for denne gang.

Vera Gregersen holder en kort pause fra redigeringen og deler sine tanker om det seneste døgn.

“Det har fået mig til at tænke: ‘Hvordan mon jeg ville have været, hvis jeg havde gået her’? Man udvikler sig jo virkelig meget som menneske i løbet af sådan et efterskoleår og bliver formet af dem, man møder. Så det er virkelig interessant at tænke på.”

26

Nyt kursus - også aften og weekend

Giv jeres elever et samfundsrelevant kursus, hvor de får indsigt i, hvordan og hvorfor de er en vigtig del af det samlede beredskab i Danmark.

De lærer, hvad det vil sige at være kriseparat, handleparat og dialogparat - når krisen rammer - og når redningsberedskabet skal prioritere ressourcerne.

Kriseparat Ung Få besøg på jeres skole

Tænk som det professionelle beredskab

Dygtige undervisere fra Beredskabsforbundet

På kurset arbejder eleverne problem- og løsningsorienteret

underviser jeres elever i emner som f.eks.

efter samme metode som det professionelle beredskab.

•

Nedbrud af kritisk infrastruktur

Eleverne lærer at udarbejde deres egen kriseplan.

(forsyningssvigt af el, vand, varme etc.)

Efter kurset er der opgaver, der kan arbejdes videre med.

•

Ekstremt vejr

•

Brand

Kurset er gratis og varer 2 timer.

•

Cyberhændelser

Se mere på www. borgerberedskabet.dk

3524 0000

følg os på facebook

tema

Fællessang er en supercocktail af sunde gevinster Fællessang styrker vores sundhed og rummer samtidig et stærkt potentiale for dannelse og kulturformidling.

Efterskoler kan dog blive bedre til bevidst at vælge sange, som kan sætte spor i unge mennesker, mener sociolog og sangskriver.

28

Du kender måske følelsen efter fællessang. Humøret er lidt højere, grinene lidt bredere. Og pludselig fylder bekymringerne ikke helt så meget i tankerne som før.

Det er ikke kun dig, som har den fornemmelse. Diverse studier har gennem årene vist, at fællessang kan gøre noget helt specielt for vores sundhed og velvære både fysisk, psykisk og socialt.

Det fortæller Lasse Skovgaard, som er ph.d. i sundhedsvidenskab og forskningschef. Han har gennemført en undersøgelse, hvor han har samlet viden fra hidtidige undersøgelser af effekten af fællessang.

Og det er lidt af en supercocktail, han har fundet frem til. Fællessang fører til flere neurokemiske effekter i kroppen og hjernen, den kan have en dannende effekt, samtidig med at den både træner hjernen og lungerne.

På den neurokemiske front er fællessang med til at booste endorfiner, som udløser en følelse af velvære hos sangeren. Sang kan også stimulere dannelsen af signalstoffer som dopamin og serotonin, der har en positiv effekt på vores humør og overskud. Selve det, at man synger sammen, kan sætte skub i produktionen af oxytocin, populært kaldet kærlighedshormonet, forTEKST Katrine Friisberg redaktion@efterskolerne.dk FOTO Tor Birk Trads ILLUSTRATION e-Types/Freepik

di det skaber en følelse af tilknytning, hvilket også sker mellem mor og barn, f.eks. under amning.

“Det helt særlige ved fællessang ligger i cocktailen. Andre aktiviteter kan noget af det samme som fællessang, men de gør det ikke nødvendigvis på samme tid eller dækker lige så bredt,” siger Lasse Skovgaard, som også er uddannet i musikpædagogik, holder sangaftener og foredrag om sang og bl.a. har komponeret to melodier til den nyeste udgave af Højskolesangbogen.

Følelsen af velvære og især frigivelsen af hormonet oxytocin betyder meget på en efterskole. Fællessang kan være med til at skabe fællesskabet på skolen.

Det skyldes bl.a., at det er intimt at dele sin stemme med andre, påpeger Lasse Skovgaard. Mennesker kan derfor føle sig sårbare, når de synger sammen med andre.

Når vi synger, bliver vi tvunget til at bevæge os uden for det normale stemmeleje.

“Stemmen er et personligt instrument, og der er for mange noget intimt over stemmen. Man smider lidt af masken og giver mere af sig selv,” forklarer han.

Samtidig vil de fleste opleve at blive del af et klangligt og åndedrætsmæssigt fællesskab.

“Vi fremsiger i bund og grund et digt fuldstændigt synkront, når vi synger. Vi fremsiger et digt med et tema

EFTERSKOLERNE

tema

Fællessang booster endorfiner i hjernen, som udløser en følelse af lykke og velvære hos sangeren.

og et budskab, som påvirker os i fællesskab. Det bringer os i en fælles sindsstemning. Oveni trækker vi vejret på samme tid, og vi har samme tempo og toneleje. Så det er en enestående mulighed for i fællesskab at blive et åndedræt og en klang. Og det er en af grundene til at det kan virke så stærkt,” siger Lasse Skovgaard.

på den måde et helt andet indtryk end f.eks. en bog eller et digt.

“Man møder en fortælling eller en stemning i et stykke musik, som præger ens følelser og evne til at tænke over, hvem jeg er i denne verden, hvem jeg gerne vil være, hvad livet er, hvad relationer er, og hvad der er vigtigt for mig i forhold til det menneske, som jeg gerne vil være,” siger Rasmus Skov Borring.

Eleverne går nok sjældent fra morgensamling med store filosofiske overvejelser, men fællessangene vil være med til at lære dem at forstå sig selv og verden, mener han.

“Mange af de her ting kan de ikke sætte ord på, og det er måske først, når de bliver voksne, de vil opleve, at de er på spil. På en eller anden måde tager de sangene, musikken, stemningerne og fortællingerne med videre i deres liv. Sangene kan få nye betydninger i relation til nye livserfaringer,” siger Rasmus Skov Borring.

Sprænger tid og sted Udover de positive fysiske og sociale aspekter rummer fællessang også et stærkt potentiale for dannelse og kulturformidling, understreger pianist, kulturformidler og komponist Rasmus Skov Borring og sociolog, forfatter og sangskriver Anette Prehn.

Begge lægger vægt på sangenes evne til at række ud over den enkelte i tid og sted. Gennem sangene kan mennesker føle sig forbundet med andre generationer, tider, steder og hændelser i historien. Vi tager teksterne i munden og deler dem med andre. De gør

30

31

Han mener, at fællessang har en enorm betydning som kulturformidler. Gennem fællessang synger de unge tekster, som de ellers ikke ville læse.

“Tænk på, hvor mange tekster af Grundtvig unge mennesker møder gennem sange, de synger. De ville aldrig stifte det samme bekendtskab med ham i det format, hvis ikke det var, fordi det var sange. På den måde minder det os om, at en del af kulturformidlingen ligger i at synge. Vi har en syngende folkekultur. Det er ikke det samme som at læse teksten, og melodien er den vej, vi møder teksten i,” siger Rasmus Skov Borring, som bl.a. har komponeret melodien til den populære sang ‘Gi’ os lyset tilbage’, som oprindeligt blev skrevet til Efterskoleholdet til DGI Landsstævne i 2009.

De vigtige budskaber Netop fordi sange er så gode til at skabe dannelse og forbundethed, er det vigtigt, at efterskoler bliver mere bevidste om, hvilke sange de vælger at synge, mener Anette Prehn.

“Jeg kunne drømme om en større bevidsthed om sangteksters sporsættende potentiale. Min kritik af fællessangen i dag er, at jeg slet ikke synes, vi er opmærksomme nok på, at vores samtidssang bliver til historieskrivning,” siger hun.

Hun opfordrer skolerne til at tænke på temaer, som er aktuelle – det kunne f.eks. være perfekthedskultur, klima-coping og den almenmenneskelige forbundethed.

Ofte bliver fællessang til et beskyttelsesrum, hvor man kan lire velkendte sange af uden at tænke nærmere over dem og finde tryghed, mener hun. Hun nævner som eksempel fællessang på DR under den første coronanedlukning. Programmerne bestod af et miks af klassisk sangskat og gamle 80’er-hits, men greb ifølge Anette Prehn ikke chancen for at introducere nyskrevne sange. Hun betegner sig selv som fællessangsaktivist og ønsker, at efterskolerne bliver mere bevidste om, at man kan synge sig stærke sammen.

“Hvis en fællessang er tilpas god, sker der et erkendelsesspring. Der opstår et ‘før’ og et ‘efter’, man tager den med sig ud i livet og bliver stærkere,” siger Anette Prehn og nævner som eksempel, hvordan man tidligere brugte fællessang til at mobilisere styrke, når høet skulle høstes, eller mændene gik i krig.

3 trin til at få succes med fællessang Mange unge er ikke vokset op med en tradition for fællessang. Det gør det ekstra vigtigt at gribe fællessang rigtigt an, mener musikpædagog og komponist Lasse Skovgaard.

1. På efterskolerne har I perfekte muligheder for at lære eleverne nye sange, som kan blive til klassikere hos jer i løbet af efterskoleåret. Men det er vigtigt, at I begynder med sange, som de fleste af eleverne kender og helst også kan lide, så det ikke føles for grænseoverskridende at synge med. På den måde har I større chance for at opnå en fælles klang og et fælles åndedræt, og for at eleverne dermed mærker fællessangs positive gevinster. Derfra kan I bygge nye sange oven på.

2. Det er afgørende, at alle i personalegruppen synger med, når der er fællessang. Hvis en lærer melder sig ud af fællessangen, signalerer det grønt lys for, at eleverne kan gøre det samme.

3. For at opnå succes med fællessang er det vigtigt at have et godt akkompagnement. Klaver er mest egnet til at spille melodien tydeligt, men guitar kan også gå, især hvis I har en stærk forsanger, så eleverne kan høre melodien. En stærk forsanger er altid en gevinst. Sørg for, at tonelejet ikke ligger for højt.

KILDE Ph.d. i sundhedsvidenskab, musikpædagog, komponist og forskningschef Lasse Skovgaard

EFTERSKOLERNE

tema

Forstander Lynge Korsgaard (th.) siger altid et Ligeledes kunne Anette Prehn ønske sig mere diversipar ord om de sange, de synger til fællessang. tet i sangbøgerne – både til en bedre balance mellem “For mig betyder det, at man ikke bare synger, mænd og kvinder og i forhold til etniske, sociale og sekmen også tænker lidt over, hvad man synger,” suelle mindretal. siger en elev.

“Jeg mener, at det er en overset faktor, hvor meget vi kan fremme empati og respekt mellem forskellige mennesker ved at tage andres tekstmæssige betragtninger om livet i egen mund under fællessang,” siger hun.

På mange efterskoler kan fællessang være en udfordring, fordi størstedelen af de danske folkeskoler har nedprioriteret fællessang gennem mange år.

Men det gør ikke opgaven mindre vigtig, mener både Lasse Skovgaard, Anette Prehn og Rasmus Skov Borring.

— ANETTE PREHN, SOCIOLOG, FORFATTER OG SANGSKRIVER “Efterskolerne har en unik mulighed for at vise de unge, hvad fællessang kan, når det rigtig fungerer, for det kan være, at der er nogen, der aldrig har oplevet det.” siger Lasse Skovgaard.

“Hvis en fællessang er tilpas god, sker der et erkendelses­ spring. Der opstår et ‘før’ og et ‘efter’, man tager den med sig ud i livet og bliver stærkere”

32

33

Efterskoler synger sig til fællesskab, højt humør og eftertanke Fællessang er en tradition på mange efterskoler, men hvorfor, og hvad sker der ved fællessang?

Magasinet Efterskolerne har talt med to efterskoler, som griber fællessangen forskelligt an.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Tor Birk Trads ILLUSTRATION e-Types/Freepik

EFTERSKOLERNE

tema

Fællessang er en af de enkleste måder at skabe et fællesskab på efterskoler, mener to lærere fra henholdsvis Klejtrup Musikefterskole og Eriksminde Efterskole.

“Det handler dybest set om at få nogle fælles oplevelser, når man går på efterskole. Sang er en umiddelbar vej til at skabe et fællesskab. Det kræver ikke meget forberedelse. Det er noget, hvor man bare kan sætte sig ned, og så er man pludselig del af et større fællesskab,” siger lærer på Klejtrup Musikefterskole Hans Walther Blak.

Ifølge ham er det på Klejtrup Musikefterskole – fordi skolen er en musikefterskole – helt naturligt at bruge fællessang til at skabe det fællesskab, som er så vigtigt på en efterskole. Bl.a. synger alle skolens elever i kor.

“Fællessang er en del af vores DNA,” siger Hans Walther Blak.

Lærer på Eriksminde Efterskole Alex Jensen oplever, at det er vigtigt at skabe tryghed for, at eleverne kan give sig hen til sangfællesskabet.

Inden for efterskoleverdenen findes der dog mange forskellige måder at bruge fællessang på. Nogle bruger det ved særlige lejligheder, andre har det som en essentiel del af skolen – med eller uden obligatorisk kor på skolen.

Eriksminde Efterskole er en kreativ skole uden et særligt fokus på musik. Alligevel spiller fællessang ligesom på Klejtrup Musikefterskole også her en central rolle på skolen.

Både på Eriksminde Efterskole og på Klejtrup Musikefterskole synger eleverne hver morgen sange fra Højskolesangbogen, ligesom de på begge skoler slutter ugen af med en sangtime for alle elever. De oplever begge steder, at humøret stiger i løbet af sangtimen.

“Nu har jeg været skolelærer i 25 år, og jeg kan

35

godt lide, at der er ro, når jeg underviser. Men når jeg har sangtime, skal jeg nogle gange se lidt igennem fingre med det, for der er stemningen i bogstavelig forstand meget høj,” fortæller Hans Walther Blak.

Det kan Alex Jensen fra Eriksminde Efterskole nikke genkendende til. Begge lærere oplever også, hvordan fællessang udvikler sig i løbet af året.

“I løbet af året overgiver eleverne sig til stedet, til fællesskabet og de andre. Og dermed også til fællessangen.

Og så tør de godt synge med.

Det handler om blufærdighed og om at føle sig tryg i det fællesskab, man synger i,” forklarer Alex Jensen.

“Det handler dybest set om at få nogle fælles oplevelser, når man går på efterskole. Sang er en umiddelbar vej til at skabe et fællesskab”

Poetisk vinkel på livet Hvor fredagssang foregår i højt humør, kan morgensang være en mere afdæmpet affære. På Eriksminde Efterskole vælger forstander Lynge Korsgaard normalt to sange fra Højskolesangbogen. Han knytter altid et par ord til sangene, som han har valgt, fordi de på en eller anden måde har en relevans.

“Det er ikke hver dag, morgensang er et hit. Men i løbet af et år, er der altid nogle bestemte morgener, hvor alting passer sammen. Stemningen, humøret, solen gennem vinduet og så den sang, vi synger i fællesskab med de 100 andre, som vi er på efterskole med lige nu,” fortæller Alex Jensen.

Og den oplevelse er vigtig for skolen, forklarer Alex Jensen.

“Vi vil gerne på forskellige måder vise, at kunst og poesi også er en vinkel på livet og en måde at forstå sit liv. Og der er Højskolesangbogen og teksterne en indgang til det,” siger han.

På Klejtrup Musikefterskole er Hans Walther Blak desuden sikker på, at fællessang har været med til at danne grundlaget for, at flere af skolens tidligere elever i dag er professionelle musikere.

“De har vænnet sig til, at det er bare noget, man gør, og det har styrket dem at gøre det i et fællesskab med hundrede andre unge,” siger Hans Walther Blak.

— HANS WALTHER BLAK, LÆRER PÅ KLEJTRUP MUSIKEFTERSKOLE

EFTERSKOLERNE

tema

“Nogle sange bliver mine yndlingssange, fordi vi synger dem i fællesskab” De var ikke vant til fællessang, før de begyndte på efterskole, men nu er de vilde med det. En elev fra Eriksminde Efterskole og en fra Klejtrup Musikefterskole fortæller hvorfor.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Tor Birk Trads ILLUSTRATION e-Types/Freepik

“Man kan virkelig mærke, at det at synge skaber glæde hos alle.”

Sådan siger Kirstine Hjelm Henkel, som går på Eriksminde Efterskole.

Hverken hun eller Kaja Normann Skyt Pedersen, elev på Klejtrup Musikefterskole, var vant til at synge fællessang, før de begyndte på efterskole. Det på trods af, at Kaja Normann Skyt Pedersen er vant til at synge solo.

“Forskellen mellem solosang og fællessang er, at man godt kan mærke, at fællessang mere handler mere om fællesskabet. Hvis der er nogle, der ikke synger helt rent, er det også lige meget,” siger hun.

For begge elever har fællessang haft en tydelig rolle i at skabe fællesskabet på skolen. Især Kaja Normann Skyt Pedersen på Klejtrup Musikefterskole, hvor alle elever synger i kor, mener, at fællessang skaber fællesskab.

“I starten kunne man godt mærke, at det meget var til fællessang, hvor vi alle var samlet, og alle sang sammen, at vi blev rykket meget sammen. Det er ikke til fællessang, man får sin bedste ven, for man sidder ikke og snakker intensivt med en, men det er der, man kan — KAJA NORMANN SKYT PEDERSEN, ELEV PÅ KLEJTRUP MUSIKEFTERSKOLE mærke skolen som helhed,” siger hun.

“Det er ikke til fællessang, man får sin bedste ven, for man sidder ikke og snakker intensivt med en, men det er der, man kan mærke skolen som helhed” 36

37

Der er sket meget med skolernes fællessang, siden de to elever begyndte.

“Der var nogle af de første gange, hvor sangene ikke klingede så godt. Både fordi vi ikke kendte sangene så godt, og fordi vi heller ikke kendte hinanden. Det med at stole på, at vi vil støtte hinanden i sangen og skabe et fællesrum omkring det, er meget anderledes nu, hvor der er meget mere ro på. Vi griner og har det sjovt,” fortæller Kirstine Hjelm Henkel.

Savner det i weekenden Til morgensang hver morgen er der ikke den samme høje stemning som om fredagen til skolens afsluttende sangtime. Men Kirstine Hjelm Henkel er kommet til at holde af den måde at begynde dagen.

“Når jeg er hjemme i weekenderne eller på ferie, kan jeg mærke, at jeg savner det der lille kick, man får om morgenen af at synge sammen. Det skaber en særlig stemning, som man er nødt til at opleve, før man kan sige, hvad det føles som, siger hun.

Kirstine Hjelm Henkel kan også godt lide, at forstander Lynge Korsgaard siger nogle ord om de sange, de synger om morgenen.

“For mig betyder det, at man ikke bare synger, men også tænker lidt over, hvad man synger,” siger Kirstine Hjelm Henkel.

Hun kan tydeligt mærke fællessangs positive effekter. Ikke kun fredagssang, hvor energien er høj, og eleverne skråler med, men også til morgensang. F.eks. har hun oplevet, hvordan en ny sang ikke har lydt særligt godt de første par gange, hvor de har sunget den.

“Da vi så sang den forleden, kunne man mærke, at folk kender den. Så skabes der en anden form for følelse, når alle synger med, og det bliver tydeligt, hvad folk synger, og det lyder godt. Det er ikke fordi, det altid skal lyde godt. Men det med, at alle synger med, og det er noget, vi gør sammen, er helt klar noget, som for mig gør, at der er nogle sange, som bliver til mine yndlingssange. Fordi vi gør det i fællesskab.”

Til fællessang er det ikke så vigtigt, om alle synger rent. Her er det vigtigste fællesskabet, oplever Kaja Normann Skyt Pedersen.

EFTERSKOLERNE

tema

6 anbefalinger til nyere sange til efterskoleelever Vi har bedt sociolog og sangskriver Anette Prehn, komponist og musikpædagog Lasse Skovgaard og kulturformidler og komponist Rasmus Skov Borring anbefale seks nyere sange, som især passer til efterskoler.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk ILLUSTRATION e-Types/Freepik

1. Hvad tænker Ingrid på?

2. Klodens sommerfuglevinger

Rasmus Skov Borring siger om sangen: I en humoristisk tone handler den om det moderne menneske – med personlige krav til, hvordan vi skal agere i verden. Den er en af de nyere sange, der gør op med den traditionelle måde at være menneske på, f.eks. i forhold til familiestrukturer. Jeg tror, at efterskoleelever i fremtiden vil stille krav til, at der også i nogle sange er et opbrud med de gængse normer. Derudover foregår den i byen, hvor mange ældre sange foregår på landet. Jeg synes, den er et godt billede på, at mange af vores bekymringer og forestillinger om, hvad andre siger og synes, foregår i vores eget hoved.

Anette Prehn siger om sangen: Med ‘Klodens sommerfuglevinger’ kan vi synge håb og handlekraft frem i en tid, hvor vi ellers let kan blive grebet af magtesløshed, f.eks. i forhold til klima. Sommerfugle kan have en stor indflydelse – også med en markant rækkevidde – særligt når de basker i takt.

‘Klodens sommerfuglevinger’ fra 2018. Tekst: Anette Prehn, melodi: Rasmus Skov Borring. Kan findes i bogen ‘Det syngende menneske’ af Anette Prehn, Kristeligt Dagblads Forlag, 2020

‘Hvad tænker Ingrid på?’ fra 2018. Tekst: Mads Eslund, melodi: Tue West. Nr. 160 i Højskolesangbogen

38

39

3. I morgen er der også en dag Lasse Skovgaard siger om sangen: Mange af eleverne kender sangen, hvilket er en god start. Tekstmæssigt vil mange unge kunne relatere til indholdet – vigtigheden af at fastholde håbet og troen på fremtiden, selvom alt kan virke uoverskueligt og trist. Og at vi altid har hinanden. Melodien kan fungere fint til fællessang – særligt er omkvædet velegnet.

‘I morgen er der også en dag’ fra 2022. Tekst og melodi: Ole Sørensen, Andreas Odbjerg, Daniel Scheffmann, Emil Gemmer. Akkorder og tekster kan findes på ultimate-guitar.com, søg på sangtitlen

5. Under stjernerne på himlen Lasse Skovgaard siger om sangen: En klassiker, som mange kender fra Rasmus Seebachs version. Den fungerer godt som fællessang – melodien er en ørehænger, og så skal der fløjtes et par gange undervejs, hvilket kan integrere dem, der i begyndelsen kan føle det lidt grænseoverskridende at synge.

4. Blomsterkransebrud Rasmus Skov Borring siger om sangen: Den handler om at være skilsmissebarn – og det er der mange efterskoleelever, der er. Det er der ikke nødvendigvis noget dårligt i, men det er nyt, at emnet bliver et omdrejningspunkt for en sang. Jeg tror, at efterskoleelever, der netop kommer fra et skilsmissehjem, vil opleve en identifikation, som vil understøtte, at sange, vi synger, handler om mange måder at leve livet på, og at det netop er vigtigt at få forskellige livssituationer frem i sangene.

‘Blomsterkransebrud’ fra 2019. Tekst og melodi: Sara Grabow. Nr. 119 i ­Højskolesangbogen

‘Under stjernerne på himlen’ fra 1993. Tekst: Keld Heick, melodi: Tommy Seebach. Kan findes i bogen ‘Rasmus Seebach – The Songbook’, Rasmus Seebach, Stepnote, 2013, eller noder og akkorder kan købes på bl.a. saxo.com

6. Smukke skud Anette Prehn siger om sangen: Smukke skud taler det fælles og almenmenneskelige op på tværs af menneskeheden. ‘Og vid millioner har gjort det før’, synger vi i sidste linje af de fire vers. Dermed bygges der bro mellem den enkelte og omgivelserne: Vi kan spejle os i og blive beriget af andres erfaringer og perspektiv.

‘Smukke skud’ fra 2020. Tekst: Anette Prehn, melodi: Kristian Bisgaard.

Kan findes i bogen ‘Det syngende menneske’ af Anette Prehn, Kristeligt Dagblads Forlag, 2020

EFTERSKOLERNE

TOTALINDRETNINGER Det handler om sparring og tryghed i samarbejdet.

Vores virke bygger på mange års erfaring og indblik i de krav, som stilles til funktionelle og fleksible indretninger. Værelser, opholdsarealer, spisesale, undervisningslokaler og skræddersyede løsninger er således vores spidskompetencer og vi stræber altid efter, at udfordre den traditionelle tankegang - med jeres ønsker som vores klare pejlemærke!

Lær os bedre at kende og find din lokale konsulent på vores hjemmeside.

DET HANDLER OM, AT SKABE RAMMER DET HANDLER OM, AT SKABE PLADS DET HANDLER OM, AT SKABE ET HJEM

Thorsø A/S | Håndværkervej 1 | DK-8881 Thorsø | Tel 86 96 60 75 | info@thorsoeas.dk | www.thorsoeas.dk

E D Å G NS LØB

R E O F T T G F I L G Æ A F R UR K T A N S I T A GR

I KRÆFTENS GÅDE SKAL ELEVERNE UNDERSØGE, HVORDAN KRÆFT OPSTÅR, OG HVORDAN VI KAN FOREBYGGE SYGDOMMEN Forløbet understøtter udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og indeholder materialer til eksperimentelt arbejde.

» »

8.-9. klasse | Biologi, fysik/kemi og geografi Udviklet i samarbejde med Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, DMI og PDC-ARGOS

LÆS MERE OG BOOK PÅ LIFE.DK

3 udvalgte

anbefalinger til kontaktlærere Kontaktlæreren er ofte den unges tætteste voksenrelation på efterskolen, og det stiller store krav til faglig og pædagogisk indsigt. Her er tre anbefalinger, som både giver baggrundsviden og konkrete værktøjer.

TEKST Tina Ginnerup Jespersen, redaktion@efterskolerne.dk ILLUSTRATION e-Types/Freepik

1. Bliv bedre til at ­mentalisere

2. Forstå ny udsathed blandt unge

Som ansat på en efterskole vil du uundgåeligt komme til at stå i situationer, hvor din evne til at mentalisere – altså evnen til at forstå din egen og andres adfærd ud fra tanker, følelser og behov – kan være stærkt medvirkende til, at relationen til den unge styrkes. Bogen giver et indblik i, hvad mentalisering er, og hvad du kan gøre, hvis du oplever, at evnen svigter. Bogen byder på gode observationer og håndgribelige redskaber, du kan bruge i dit kontaktlærerarbejde for styrke den gode relation til den unge.

Bogen har et par år på bagen, men er et must at læse, hvis du vil blive klogere på, hvorfor flere unge i dag mistrives, og hvilke muligheder der er for at hjælpe de unge. Bogen er en del af et større forskningsprojekt fra Center for Ungdomsforskning (CeFU), hvor 11 forskere har undersøgt nye ungetendenser, ikke mindst det, de kalder ny udsathed i ungdomslivet. Hver forsker giver samtidig anbefalinger til, hvad man kan gøre for at fremme og understøtte unges livsduelighed. Bogens forfattere samler trådene fra forskerne og kommer på med et helhedsbillede af alt det, der er på spil for de unge.

FOTO PR

FOTO PR

’Kort & godt om mentalisering’ af Sophie Merrild Juul, Sebastian Simonsen og Sigmund Karterud, Dansk Psykologisk Forlag, 2020

42

‘Ny udsathed i ungdomslivet – 11 forskere om den stigende mistrivsel blandt unge’ af Anne Görlich, Mette Pless, Noemi Katznelson og Liv Graversen, Hans Reitzels Forlag, 2019

43

3. Skab et rum for ­fortrolige samtaler i kontaktgruppen

TINA GINNERUP JESPERSEN står bag magasinets side ‘3 udvalgte’, hvor hun anbefaler bøger, podcasts og film. Formålet med siden er at give inspiration til undervisning, pædagogik og ledelse på efterskoler. Tina Ginnerup Jespersen er medlem af magasinudvalget og ansat på Flakkebjerg Efterskole, hvor hun har været siden 2010. De første 11 år som underviser på skolens medielinje og nu som afdelingsleder.

FOTO PR

Hvad er det gode efterskolefællesskab? Hvad har fået dig til at grine allermest på efterskolen? Det er blot to eksempler på spørgsmål, som dine elever kommer til at reflektere over, hvis du sætter dem til at spille 'Efterskole – Samtalekort om livet på efterskole'. Spillet er en del af en serie af samtalespil, der er udviklet som redskaber til at skabe flere gode og fortrolige samtaler. Når samtalen bliver faciliteret i et spil, kommer der et ekstra lag på, og alle kommer på banen. Efterskoleversionen er fra 2022, men der findes 15 forskellige spil i alt.

'Efterskole – Samtalekort om livet på efterskole', 100 kr. på snakspil.dk

FOTO Signe Find Larsen

BESTIL

EFTERSKOLESANGBOGEN TIL NÆSTE ELEVHOLD Efterskoleelever fortjener

deres egen sangbog Egen brugsbog til hver elev Stor spiraludgave til pianister og guitarister

Brug es online slid til visning rm på storskæ

Med de 175 bedste og mest populære efterskolesange

Se hele sanglisten og bestil på efterskolesangbogen.dk ESS22_170x105,8mm_annonce.indd 1

05.04.2022 10.41

EFTERSKOLERNE

portræt

Asbjørn Nielsen er projektleder for Efterskoleholdet til DGI Landsstævne.

Ligesom mange andre har han ventet et ekstra år på den store idrætsfestival, som er blevet udskudt fra 2021 til 2022 på grund af coronapandemien.

44

45

Asbjørn Nielsen har aldrig set sin far løbe. Hans mor var heller ikke til idræt.

“Men jeg var den dreng i skolen, der bedst kunne lidt frikvarter og idræt. Jeg var nok mere kropslig end til bøger,” husker Asbjørn Nielsen.

Han første møde med idrætslivet var den lokale gymnastikforening, og så snart han var stor nok, begyndte han til både fodbold og håndbold. Lige siden har han været aktiv som alt fra fodboldtræner til gymnastikinstruktør, og i 1994 drog han som 24-årig afsted til sit første DGI Landsstævne som frivillig. Siden har han været med yderligere seks gange som henholdsvis efterskolelærer og forstander. Derfor lå det lige for, at den nu 52-årige efterskolemand tilbage i 2019 skulle søge jobbet som projektleder for Efterskoleholdet til DGI Landsstævne 2022.

Asbjørn Nielsen kan huske, at han allerede tilbage i 2017, helt præcist 2. juli, første gang sagde højt til nogen, at det var et job, han stilede efter. Som forstander for Skibelund Gymnastik- og Idrætsefterskole var han på vej hjem fra landsstævnet i Aalborg. Han gik sammen med en anden og så hen mod pladsen, hvor idrætsudøvere fra hele landet lige havde være samlet. Så stoppede han op og sagde: “Næste landsstævne skal være med mig som projektleder. Jeg vil være med til at skabe det store fællesskab, hvor man ikke bare har sine egne 150 elever med, men kan slutte efterskoleåret af med en folkefest.”

TEKST Anna Rossman Thejsen art@efterskolerne.dk FOTO Maria Tuxen Hedegaard

“Idræt er midlet – fællesskab er målet” 5.752 efterskoleelever skal med til DGI Landsstævne til sommer. Projektleder Asbjørn Nielsen fortæller, hvordan han selv som ung blev blæst bagover af fællesskabet på landsstævnet – og hvorfor landsstævnet er så vigtigt et fælles efterskoleprojekt.

EFTERSKOLERNE

portræt

Det var også det, der gjorde størst indtryk, da han selv Jobbet fik han. Men der skulle gå mere end de fire år, der som ung første gang deltog i landsstævnet som frivillig. normalt er mellem stævnerne, før han kunne se frem til Han husker åbningsceremonien, hvor han samen folkefest. 2021-landsstævnet måtte som så meget men med de 40.000 andre deltagere stod på den store andet udskydes et år på grund af corona. stadionplæne og kiggede ud på de 30.000 tilskuere.

Nu glæder Asbjørn Nielsen sig til, at jobbet kulmi“For mig er det det, landsstævnet handler om, det nerer til sommer med Danmarks største idrætsfestival. folkelige og det at være med. Det er ikke som et VM i Den 27. juni til 3. juli mødes op mod 30.000 deltagere fodbold, hvor nogle få er i fokus. Det handler om, hvad i Svendborg. Blandt dem er 5.752 efterskoleelever og vi kan sammen,” siger han.

650 efterskolelærere.

Asbjørn Nielsens opgave er at organisere efterVil gøre op med fordomme skolernes deltagelse. Hans arbejder dækker over alt fra Det er vigtigt, at alle deltagere tæller lige meget – både projektorganisering til at rekruttere skoler, holde styr på dem, der trækker i gymnastiktøjet, og dem, der gør en økonomien og til at ansætte koreografer, der skal skabe stor frivillig indsats for, at alt kører, som det skal. Dem, det store fælles efterskoleshow.

Ansættelsen af de to koreografer, Ditte Crüger og Martin Brems, er noget af det bedste, han har gjort som projektleder, mener han selv.

“Jeg er virkelig begejstret for at arbejde sammen med dem og for hele vejen igennem at have oplevet deres engagement og kreative arbejde med efterskoleshowet,” siger Asbjørn Nielsen.

Egentlig er der ganske lidt idræt i projektlederopgaven, men det gør ham ikke noget. Det er fæl— ASBJØRN NIELSEN, PROJEKTLEDER FOR EFTERSKOLEHOLDET lesskabet og passionen for projektet, han er optaget af.

“Det er ikke som et VM i fodbold, hvor nogle få er i fokus. Det handler om, hvad vi kan sammen”

Landsstævnerne gennem tiden

1862 Landsstævnet begyndte som et skyttestævne i 1862, hvor 103 mandlige skytter deltog på Halmtorvet i København. Fællesskab, samvær, livsglæde og mangfoldighed var allerede dengang kendetegn for stævnet. Plakaten er fra Horsens i 1869.

DGI Landsstævne har eksisteret siden 1862 og har altid haft fællesskab, folkefest, foreningsliv og mangfoldighed som sine kendetegn. Efterskolerne har været med siden 1984. Få nogle af de vigtigste historiske nedslag fra den store idrætsfestivals historie.

FOTO DGI Fotoarkiv

46

47

der står for lyden og lyset, og dem der sørger for maden.

“Jeg har faktisk aldrig selv været med i en gymnastikopvisning til landsstævnet, men jeg har altid følt mig som en del af et vigtigt fællesskab,” siger han.

DGI Landsstævnet har eksisteret siden 1862 og har altid haft fællesskab, samvær, folkefest, foreningsliv, livsglæde og mangfoldighed som sine kendetegn, fremhæver Asbjørn Nielsen.

Selvom efterskolerne har været med siden 1984, er der dog stadig en del fordomme om stævnet, som Asbjørn Nielsen satte sig for at være med til at gøre op med. Ifølge ham har landsstævnet for nogle ry for kun at være for idrætsefterskoler, og mange tror, at man nærmest skal være født ind i en gymnastik­ familie for at deltage.

“Jeg vil gerne være med til at gøre efterskolernes deltagelse i landsstævnet til noget, hvor der er endnu mere fokus på fællesskabet. I mine øjne er idræt midlet, og målet er fællesskabet.”

Asbjørn Nielsen vil gøre op med fordommen om, at landsstævnet kun er for idrætsefterskoler.

1908 Silkeborg var i 1908 værtsby for 4.500 stævnedeltagere. Det var første gang, kvinder fik lov til at være med, og det betød, at gymnasterne overhalede skytterne. Der var ca. 2.000 mandlige og 500 kvindelige gymnaster og ca. 2000 skytter.

FOTO DGI Fotoarkiv

1881 Først i 1881 var også en større flok mandlige gymnaster inviteret til landsstævnet; 800 skytter og 3.325 gymnaster deltog.

Gymnastik var dengang en bred disciplin med dyst- og kappestrid, fægtning, brydning, eksercits og stokkeslag.

FOTO DGI Fotoarkiv

EFTERSKOLERNE

portræt

Vojens Gymnastik- & Idrætsefterskole er en af de skoler, som har elever med til landsstævnet i år. Foråret igennem øver de sig til den store idrætsfestival.

Derfor har han de seneste par år været rundt på landets efterskoler og fortalt, at alle elever kan være med, uanset om de har dyrket idræt før eller ej.

Udover de tre gymnastikshows, som efterskoleeleverne skal opføre sammen, er der et væld af andre aktiviteter, eleverne kan prøve kræfter med. Der er fodbold, e-sport, computerspil kombineret med fysisk spil og nye idrætsformer som bl.a. Bowcombat og Spikeball.

“De fleste vil gerne gymnastikken, men vi skal udfordre dem lidt ved at give dem mulighed for at prøve noget nyt og indgå i andre former for fællesskaber,” siger Asbjørn Nielsen og understreger, at landsstævnet også handler om at præsentere eleverne for nogle af de fællesskabsmuligheder, der ligger efter efterskolen.

“De møder mange fra det frivillige idrætsforeningsliv, de kan lade sig inspirere af. Landsstævnet viser på en meget levende måde, hvad folkelig oplys-

ning, aktivt medborgerskab og frivillighed handler om,” siger han.

Vigtigt møde på tværs af efterskoler I Asbjørn Nielsens øjne er det på én og samme tid vigtigt, at deltagelsen er helt frivillig for den enkelte elev, og at både elever og lærere møder andre, som er anderledes end dem selv. Derfor glæder det ham også, at der er 60 efterskoler med i 2022. Vejstrup Efterskole har f.eks. været med i mange år, mens Bork Havn Efterskole er med for første gang.

1947 Landsstævnet skulle være holdt i Aarhus i 1942, men blev aflyst på grund af den tyske besættelse. Derfor var glæden ekstra stor, da 15.000 deltagere i 1947 kunne samles til landsstævne i Odense for at hylde idrætten og fællesskabet.

FOTO DGI Fotoarkiv

1935 Landsstævnet blev i 1935 holdt i Ollerup for 13.000 deltagere.

For første gang var der fodbold, håndbold, atletik og svømning på programmet. I de følgende år blev flere idrætsgrene inviteret med.

FOTO DGI Fotoarkiv

48

49

Særligt stolt er han af, at han som sin allerførste gerning som projektleder fik overtalt forstander på musikefterskolen Ollerup Efterskole, Mette Sanggaard, til hoppe med på holdet.

“Jeg tog hen til Mette og sagde: ‘I skal med’. ‘Det kommer aldrig til at ske’, svarede hun.”

På en eller anden måde lykkedes det ham alligevel at få hende overtalt til, at eleverne fra Ollerup i år skal være en del af det store landsstævnefællesskab. Så når de mange efterskoleelever i slutningen af juni løber ud på plænen til deres første gymnastikshow, er det elever fra Ollerup Efterskole, der sammen med elever fra Klejtrup Musikefterskole, der står for en stor del af sangen og musikken.

“Vi er gode til at have fordomme om hinanden; idrætsefterskolerne er elitære, københavnerskolerne snakker bæredygtighed, og musikefterskolerne går kun op i sang og musik. Landsstævnet kan rokke ved det billede og give os en følelse af, at vi har og gør noget sammen,” siger Asbjørn Nielsen.

Og det er ikke kun eleverne, der har godt af det, understreger han.

“Det er også sundt for lærerne at komme ud og være en del af et større fællesskab. Men det er også hårdt at være lærer på et landsstævne, du er på fra morgen til aften. Du er så træt bagefter,” siger han og illustrerer det med en anekdote fra dengang, hvor han på vej hjem fra stævne i Esbjerg i 2013 måtte holde ind til

Bagom Efterskolerne på DGI Landsstævne 2022 •

Svendborg er i 2022 vært for DGI Landsstævne (L2022). Det er Danmarks største idrætsfestival, som holdes hvert fjerde år. Landsstævnet i 2022 foregår fra 30. juni til 3. juli og forventes at tiltrække 25.000-30.000 deltagere, 5752 elever og 650 lærere fra efterskolerne har meldt sig.

•

Efterskoleholdet deltager med et stort show, der vises tre gange. Derudover er eleverne med i boldspilturneringer, musik- og koraktiviteter, e-sport, arbejdet med klimamål og bæredygtighed og mange andre aktiviteter.

•

Deltagelse i landsstævnet forlænger elevernes efterskoleophold med en uge fuld af oplevelser i et fællesskab på tværs af skoler, interesser, foreninger og generationer.

LÆS MERE efterskolerne.dk/L21 og efterskoleholdet.dk

1984

1998

Det første efterskolehold blev dannet i 1984 på initiativ fra flere skoler. Dengang som nu var formålet at samle et efterskolehold for at vise efterskolernes gymnastikfællesskab – og for at give eleverne en ekstraordinær gymnastiskoplevelse.

Billedet er fra landsstævnet i Odense i 1985.

Landsstævnet i Silkeborg i 1998 er det hidtil største med hele 45.000 deltagere. Det næststørste var i 1994 i Svendborg med 42.000 deltagere.

FOTO Fokus/DGI Fotoarkiv

FOTO DGI Fotoarkiv

EFTERSKOLERNE

portræt

“Jeg håber, at både elever og lærere vil opleve den sprud­ lende glæde ved at være en del af det store fællesskab” — ASBJØRN NIELSEN, PROJEKTLEDER FOR EFTERSKOLEHOLDET

Blå bog •

Asbjørn Nielsen, 52 år

• Uddannet bygningssnedker og lærer med en diplomuddannelse i uddannelses- og erhvervsvejledning samt en master i ledelse • Var som nyuddannet lærer med til at starte Rejsby Europæiske Efterskole. Derefter ansat som lærer på Skibelund Gymnastik- og Idrætsefterskole, hvor han siden var forstander. I en periode direktør for VUC Syd, før han igen vendte tilbage til efterskoleverdenen som projektleder for Efterskoleholdet til DGI Landsstævne 2022 • Da stævnet blev coronaudskudt et år, blev han i 2021 midlertidig forstander på Faaborgegnens Efterskole, men var fra august 2021 tilbage i landsstævnejobbet

siden for at tage sig en lur. Først derefter var han i stand til at navigere bil, campingvogn og sig selv sikkert hjem til sin daværende forstanderbolig i Skibelund.

I år har han taget sine forholdsregler og i ugen efter landsstævnet lejet et sommerhus på Tåsinge, hvor han skal puste ud sammen med sin kone.

Her kan der måske også komme lidt ro på efter et hektisk forår med forberedelser til Landsstævnet.

Lige nu ser Asbjørn Nielsen dog allermest frem til kulminationen på de seneste års arbejde: “Jeg glæder mig helt vildt til efterskoleshowet.

Til musikken, til idrætten og fællesskabet. Jeg håber, at både elever og lærere vil opleve den sprudlende glæde ved at være en del af det store fællesskab.”

• Har i stort set hele sit liv været foreningsaktiv, bl.a. i DGI, og har siddet i en række bestyrelser, pt. medlem af Styrelsen for Grundtvigs Forum • Gift med Birgitte Pallesen, der underviser ukrainske flygtninge på en folkeskole, og som han har tre børn med

50

51

Vildt at stå så mange sammen på gulvet Cecilie Wagner er en ud af 6.700 efter­ skoleelever, som deltog i efterskoleshowet på Landsstævnet i Aalborg i 2017. Ifølge hende har de nuværende efterskolelever noget kæmpestort at glæde sig til.

TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk

“Når jeg tænker tilbage på Landsstævnet i Aalborg, er det, der fylder mest, hvor stort det var. Selvfølgelig havde jeg hørt om det, og vi havde jo øvet os rigtig meget på serien på Vejstrup Efterskole, hvor jeg var elev. Men at tale om det kan slet ikke sammenlignes med at opleve det. Dem, der skal med i år, kan virkelig glæde sig. Det var virkelig vildt at stå 6.700 efterskoleelever sammen på gulvet. Jeg kan huske, at jeg stod og tænkte, jeg står jo bare her og laver en lille ubetydelig øvelse, og så klapper folk helt sindssygt, hvorfor? Det var først, da jeg så det på video bagefter, jeg forstod det. Selv er du jo bare en lille brik i et kæmpe puslespil, men når så mange menneskers gymnastikøvelser bliver sat sammen, og det bliver kombineret med effekter, overraskelser og musik, så bliver det bare kæmpestort. Jeg kan godt lide tanken om, at ude på efterskolerne øver man de samme serier til den samme musik, og så mødes man få dage før og sætter det hele sammen og øver og øver, til man står på gulvet på stadion og laver showet sammen. Man kender ikke hinanden, men man gør det her sammen, og så der opstår en fællesskabsfølelse.”

2017

2022

Det seneste landsstævne foregik i Aalborg i 2017. Her deltog 25.127 med mere end 400 aktiviteter. Det er det stævne med den hidtil største efterskoledeltagelse med 61 efterskoler med i alt 6.700 elever og 700 lærere.

Landsstævnet i Svendborg skulle oprindeligt have været holdt i 2021, men blev udskudt til 2022 pga. corona. Det begynder 30. juni og slutter 3. juli med næsten 30.000 deltager, hvoraf omkring 5.750 er efterskoleelever og 650 efterskolelærere.

FOTO Lars Horn/DGI Fotoarkiv

FOTO Jens Astrup/DGI Fotoarkiv KILDER dgi.dk/landsstaevner og efterskoleholdet.dk/om

EFTERSKOLERNE

debat

Der skal også være plads til den lille efterskole

Langeland. Vi havde set, at det virkede, både for de bogligt stærke elever og for de mere praktisk orienterede. Lokale bønder, håndværkere og handelsstanden støttede os, så vi kunne grundlægge Vestfyns Efterskole med skolestart i 1983.

Vi fik et byggelån på 1,5 mio. kr. til at bygge tre små huse. Så skulle vi opfylde ministeriets krav om egnede lokaler og undervisningsmaterialer. Vi tømte depotet på vores lokale folkeskole for bøger, store tavler blev savet op til små, og vi købte fyrretræsborde og klapstole i Bilka. Vi fik installeret et brændefyr og startede med at bruge affaldstræ, fik en gammel kopimaskine foræret, købte en skrivemaskine og indrettede kontor i vores børns legeværelse, hvor Ruth kunne passe telefonen samtidig med vores tre børn. Poul lagde kartofler sammen med vores børn, Marie og Jonas. Vi skulle jo have noget at leve af, når eleverne kom.

Vi ansatte tre lærere udover os selv. Hver af de tre lærere inkl. Poul havde en ugentlig vagtdag fra 7-23 mandag til torsdag. Vi havde weekendvagt hver fjerde weekend fra fredag kl. 7 til søndag kl. 23. Vi havde nattevagten ugen igennem. Arbejdstiden var vist ikke længere end på andre efterskoler, bare anderledes fordelt.

Var vi overbebyrdede? Egentlig ikke. Vi havde det sjovt sammen med engagerede lærere, og vi kunne jo alle se, at eleverne voksede og sugede til sig af lærdom, både praktisk og bogligt.

Poul Petersen og Ruth Klit Poulsen har stafetten TEKST Poul Petersen og Ruth Klit Poulsen, tidligere forstanderpar på Vestfyns Efterskole FOTO Vestfyns Efterskole

Det startede som en årsopgave på Den frie lærerskole, hvor Poul og to venner, alle tidligere håndværkere, grundlagde ‘Den arbejdende efterskole’ på Langeland i 1979. Poul var forstander, og Ruth sad på kontoret. Vi sagde dog allerede fra starten, at når vores ældste barn, Marie, skulle begynde i skole, ville vi tilbage til Tommerup.

Tilbage i Tommerup i 1982 sad vi i vores hus på Nørremarken. Hvad skulle vi så bruge vores liv på? Måske en lille friskole, der kunne harmonere med vores familie med tre små børn? Så kom naboen forbi og tilbød os at købe 14 tønder land over for vores hus. Hvor lille kan man lave en efterskole? Vi satte tallet til 24 elever – 12 piger og 12 drenge. Der skulle være så mange, at man kunne holde en fortælletime.

Vi var heldige, at vi havde afprøvet vores idé med en kombination af boglig og praktisk undervisning på

52

53

Ansvar og arbejde har fyldt alt i vores liv. Til gengæld har vi har fået opfyldt vores drømme om at lave en lille efterskole, hvor eleverne føler, at det er deres skole. Vi har lært, at ting, som er besværlige, skal vi holde fast i.

Det er det, der styrker eleverne og gør dem livsduelige.

Vi skal lade dem gå planken ud på alle måder og gribe dem, lige før de falder.

Kan andre gøre det samme som os og lave en efterskole? Det kan de da!

Vi har en fantastisk skolelov for de frie skoler og et tilskudssystem, som gør det muligt at lave skole. Og man behøver ikke nødvendigvis at være stor. Hvis man har drømmen, så klem på. Vi giver gerne gode råd.

Familien bag Vestfyns Efterskole har stafetten Familien bag Vestfyns Efterskole har modtaget stafetten fra BGI akademiets ledere Helle Vestergaard og Troels Ross Petersen. De har delt indlægget op i to dele. Poul Petersen og Ruth Klit Poulsen, stiftere af og tidligere forstanderpar på Vestfyns Efterskole, fortæller først om at starte Danmarks mindste efterskole op tilbage i 1983. Dernæst argumenterer Marie Klit, nuværende forstander på Vestfyns Efterskole og datter af det tidligere forstanderpar, for, hvorfor hun mener, at der også i 2022 bør være plads til små og anderledes efterskoler.

Marie Klit har stafetten TEKST Marie Klit, nuværende forstander på Vestfyns Efterskole – og datter af det tidligere forstanderpar FOTO Vestfyns Efterskole

Er der stadig plads til en lille, anderledes efterskole i 2022? Man kan komme i tvivl, når tendensen blandt efterskoler i mange år har været jo større jo bedre. Ikke kun i praksis, men desværre også i forhold til økonomi. Da jeg overtog tjansen som forstander i 2009, kæmpede jeg i den grad for at definere vores skole i den digitale verden, hvor skoler bliver valgt efter linjer, og fagene helst skal hedde noget genkendeligt eller smart. Vores vigtigste fag hedder ‘praktisk’ og handler i bund og grund om, at du skal bruge dine hænder. Det har stor værdi, at de elever, som får succes gennem håndens arbejde, kan overføre denne succes til den boglige læring i klasserummet. Og selvom det ikke lyder særlig smart, kan vi ikke finde et ord, der er er bedre egnet end netop ‘praktisk’.

Vores lille skole kan stadig drukne i de almindelige søgeplatforme, men hele idéen om håndens arbejde og det at bo på landet er nu blevet moderne. Vi har været i Go' morgen Danmark, hvor to efterskolepiger kløvede brænde for åben skærm, og vores medbragte hane slap løs i studiet. Flere af dem, som besøger os, fortæller, at de netop kommer, fordi vi er en lille skole, hvor man kan få lov til at prøve lidt af det hele. Idéen med at man skal reparere, ombygge, genbruge, dyrke egne kartofler og undgå madspild er noget, vi altid har praktiseret på Vestfyns Efterskole. Vores elever har aktivt valgt den lille efterskole – måske som et modstykke

EFTERSKOLERNE

Bagom Stafetten ‘Stafetten’ er et debatformat, som giver plads til de mange stærke efterskolestemmer. Debattøren vælger selv et emne for sin version af debatstafetten.

Det eneste krav er, at emnet skal være relateret til skoleformen. Debattørerne giver stafetten videre til en anden, som repræsenterer en anden del af efterskoleverdenen og/eller en anden faggruppe inden for efterskoler end dem selv.

debat

til en stor skole, de har haft en uheldig oplevelse med.

Eller fordi de tænker, at hos os er man ikke blot endnu en elev i mængden.

De daglige praktiske arbejdsopgaver er i høj grad lagt i hænderne på vores elever. Det er en forudsætning for, at budgettet kan hænge sammen, at køkken og praktisk fungerer som en del af undervisningen, og at eleverne kløver brænde til at holde fyret i gang. Det kræver desuden en flok engagerede lærere, som udover undervisning i de boglige fag også fungerer som dyrepasseransvarlige, tjekker at der kommer mad på bordet, og at eleverne får gjort rent.

Mit liv er naturligvis præget af Vestfyns Efterskole. Mine børn er, ligesom jeg selv, vokset op med, at telefonen nogle gange ringer om natten, hvis en elev har brug for hjælp. At weekendens hyggestund bliver forstyrret, hvis vagtlæreren skal have hjælp til brændefyret, eller fårene er løbet ud. Og selvom nattevagter og — tjenestebolig ikke nødvendigvis er noget, moderne forstandere higer efter, er det stadig en hyggelig (og nogle gange besværlig) del af mit liv, som jeg gerne tager med. Muligvis en af de mange små faktorer, der skal til, for fortsat at kunne have en lille efterskole som vores – med plads til bare 42 elever.

Vores efterskole skiller sig ud i mængden af efterskoler. I mine øjne er det vigtigt. I 2022 er der stadig brug for små, anderledes efterskoler.

“Flere af dem, som besøger os, fortæller, at de netop kommer, fordi vi er en lille skole” MARIE KLIT, FORSTANDER PÅ VESTFYNS EFTERSKOLE

Og stafetten går til ledelsen på Øse Efterskole Forstander på Vestfyns Efterskole, Marie Klit, har valgt at give stafetten videre til LEDELSEN PÅ ØSE EFTERSKOLE. I sin begrundelse skriver hun: “Øse Efterskole har i dén grad skabt rammer for de unge, som ikke passer ind i de typiske kønsrammer, og det kan ikke være en helt nem øvelse. Så langt er vi desværre ikke nået endnu på vores efterskole.”

Bland dig i debatten Vi ønsker at skabe et stærkere debat­univers om efterskoler i Efterskolernes medier. Alle er velkomne til at blande sig i debatten ved at sende et indlæg på maks. 3.000 tegn inkl. alt til redaktion@efterskolerne.dk. Redak­ tionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster. Teksten forelægges debattøren til godkendelse, før indlægget offentliggøres. Synspunkter fremført i debatindlæg er debattørens egne og deles ikke nødvendigvis af udgiver.

54

2023

SKITUREN

3.795,-

Fra.

inklusive bus og liftkort Ring 78 72 31 31

www.slopestar.dk

debat

Lad os fremme et mere positivt efterskoleprojekt

stort fokus på 8. og 9. klasse på efterskoler. Eller til at holde fast i en diskurs om, at vi for alt i verden ikke skal blive ungdomshøjskoler.

Hvis vi er nervøse for at miste vores berettigelse i politikernes øjne og rasler med sablerne over for hinanden, ser jeg en risiko for, at vi mister fokus. Vi ser ikke det positive projekt foran os. Der mener jeg, at vi som efterskoler og som forening skal rette blikket hen.

Selvfølgelig kan 8. og 9. klasse være en stor gevinst for nogle skoler og være med til at løfte en samfundsopgave for unge, der har brug for en ny start i et nyt miljø i udskolingen. Men det må ikke blive alle skolers mission at have 8. og 9. klasse, så man er mindre udsat for tilskudsændringer og så at sige har spredt sin risiko.

Da man i 1950’erne erstattede syv års undervisning med 8. og 9. år i folkeskolen, begyndte udviklingen mod en ny måde at tænke efterskole på.

Spørgsmålet er, om vi, her 65 år senere, fortsat skal være en markant spiller som udskolingsalternativ til folkeskolen? Selvfølgelig skal vi ikke slippe taget i uddannelsesdelen på efterskolerne og blive ungdomshøjskoler. Den kamp er taget i 1960’erne og har stillet os umådeligt stærkt, fordi vi dygtigt har fået et unikt rum til at finde den gode balance og ikke mindst vise nye veje mellem dannelse og uddannelse.

Jeg appellerer dybest set til et mere balanceret og positivt projekt. Fordi projektet i forvejen er der, fordi samfundet (forældrene og fremtidens uddannelsessystem) efterspørger det, og fordi ungdommen i dag har et meget stort behov for den ramme for overgangsritualet, som efterskolerne udgør.

Debattør Søren Sinnbeck, forstander på Rønde Efterskole FOTO Rønde Efterskole

Når godt og vel en tredjedel af en ungdomsårgang tager på efterskole, er vi som skoleform blevet det, professor emeritus ved DPU, Aarhus Universitet, Ove Korsgaard, kalder et succesfuldt overgangsritual mellem barndom og voksenliv. Efterskoler er brobyggere og tilbyder i dag en meget populær ramme, hvor den unge kan eksperimentere med sit selv, høste erfaringer og udvikle sin egen identitet på vej ind i voksenlivet.

Jeg kan godt lide det overgangsbillede, fordi det understreger, at vi varetager en dyrebar opgave i en afgørende vigtig periode i et ungt menneskes liv. En opgave, som forældrene i stigende grad tiltror os og med en kundetilfredshed, der er svær at matche.

Alligevel er vi nervøse for, at politikerne kigger andre veje og leder efter en anden ramme for overgangsritualet end efterskolerne. Og med historikken og kampene for tilskuddet in mente forstår vi jo godt bekymringen hos hinanden, når effektiviseringslogikken italesætter et mindre vigtigt 10.-klasseår.

Problemet opstår i mine øjne, hvis vi handler på den bekymring ud fra et syn på efterskolerne, der går på at bevare og skue tilbage, snarere end at forny og kigge frem. Når det f.eks. kommer til at fastholde et for

56

57

Efterskolen som brobygger er afgørende. Både for den enkelte unge – mellem barn og voksen – og for efterskolernes mulighed for at kvalificere overgangen til de ungdomsuddannelser og senere videregående uddannelser og arbejdsmarkedet, som et år på efterskole reelt udgør.

Derfor vil en måde at fokusere på det positive projekt for mig at se være at tale tydeligere ind i to dagsordener. To dagsordener med mulighed for politisk gennemslagskraft, og hvor spændende initiativer igangsat af Efterskoleforeningen i forvejen kører.

Den første kan ses som identitetsprojektet og efterskolen som nødvendigt overgangsritual. Det meget stærke fokus på trivsel, orientering mod fællesskabet og det demokratiske projekt.

Her arbejder mange efterskoler eksempelvis med Me&We, der skal træne ‘den sociale muskel’, ligesom mange skoler har forskellige ‘navigationsfag’ ift. det at være ung og navigere i sit eget liv. Her er der en aktuel samfundsudfordring, hvor en mainstream sårbarhed hos de unge, ikke mindst i lyset af corona, kan imødegås af et efterskoleophold, ligesom sammenhængskraften i ‘det lille efterskolesamfund’ kan bruges som afsæt til at udvikle sammenhængskraft i ‘det store samfund’.

Den anden, og meget afgørende dagsorden, ser jeg i muligheden for at inspirere fremtidens uddannelsessystem og motivere lysten til videre uddannelse. Hvordan kan vi som efterskoler nytænke dannelse og uddannelse, f.eks. i de prøve- og pensumfri former vi har muligheden for at sætte op? Kan — SØREN SINNBECK, FORSTANDER PÅ RØNDE EFTERSKOLE vi mindske præstationspres, dyrke fordybelse og styrke den indre motivation ved at eksperimentere med anderledes feedbackformer og fagligt nørderi i Jeg ser opgaven som at italesætte og udvikle de store ordets bedste forstand? muligheder, der ligger i efterskolen af i morgen, og de Derigennem kan vi potentielt skabe en form for samfundsopgaver vi i den grad er med til at løse. ‘dobbelt brobygning’, hvor vi får nysgerrige og motiveDet kræver i mine øjne mindre fokus på risikoen rede unge ind på en bredere række af ungdomsuddanved at bevæge os væk fra det, vi engang var, og omfavnelser. Samtidig kan vi som skoleform inspirere politikenelsen af det, vi kan og er godt i gang med at blive. En re og skolefolk og vise vejen til, at uddannelsessystemet vigtig ramme for overgangen fra barn til voksen for den bruger vores erfaringer til at implementere og tænke nyt enkelte unge og en uddannelsesmæssig inspiration på ungdomsuddannelserne. og brobygger.

Efterskoleforeningen har igangsat eksperimentarier sammen med fem efterskoler i projektet ‘Videre med 10.’ og lad endelig det blive en løftestang til, at vi i langt højere grad afprøver, deler og lærer af hinanden i nytænkningen af 10. klasse.

“Hvis vi er nervøse for at miste vores berettigelse i politikernes øjne og rasler med sablerne over for hinanden, ser jeg en risiko for, at vi mister fokus. Vi ser ikke det positive projekt foran os”

EFTERSKOLERNE

annoncer

185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

januar 2010

januar januar2010 2010

Medlem af Skoleindkøb?

Få 30 % rabat på køb af Højskolesangbogen Som medlem af Skoleindkøb kan du nu få 30 % rabat på Højskolesangbogen ved køb af 100 stk. Se mere på:

www.skoleindkob.dk

30 % rabat

58

Efterskolerejser Næsten uanset hvilket fagligt tema der skal tilgodeses på jeres linjetur, så har vi gode forslag til valg af et relevant rejsemål og program på rejsen.

Sparring og tryghed Når I booker studierejsen hos et rejsebureau, så er I dækket af pakkerejseloven og har ret til gratis annullering hvis rejsevejledningerne tilsiger det.

Endvidere er det vores opgave at håndtere evt. aflysninger og ændringer - helt uden økonomisk risiko for skolen.

Engelsk på Malta Inkl. flyrejse t/r, 4 nætter og morgenmad Fra kr.

2.698

Kultur i Barcelona Inkl. flyrejse t/r, 4 nætter og morgenmad Fra kr.

2.398

Kirsten, Christian og Louise er dine rejserådgivere kirsten@alfatravel.dk christian@alfatravel.dk louise.k@alfatravel.dk

Nygade 5 7500 Holstebro

+45 96 10 04 28 +45 96 10 04 21 +45 96 10 04 29

+45 70 22 88 70 info@alfatravel.dk

Se alle rejser på alfatravel.dk

Skitur Neukirchen

Inkl. busrejse t/r, 3 nætter, halvpension, 4 dg. liftkort/skileje Fra kr.

2.798

Historie i Rjukan Inkl. 4 nætter, færge, norsk bus og morgenmad Fra kr.

1.998

debat

Styrk de kreative fag gennem samarbejde med kulturlivet

I forbindelse med etableringen af den nye skole har jeg erfaret, hvordan samarbejde med kulturinstitutioner og kunstnere kan bidrage til at skabe nogle fantastiske rammer om projekter, hvor unge får praksiserfaring med professionelle scener, samarbejde omkring festivaler osv. Ved at deltage i kulturprojekter kan efterskolerne markere sig som en del af kulturlivets vækstlag og samtidig få vigtig inspiration til at kvalificere undervisningen i de kunstneriske fag.

Selvom det går godt nu, er det ikke en selvfølge, at det bliver ved, for når årgangene bliver mindre frem mod 2030, kan nogle skoler blive pressede. Derfor er der brug for tiltag, der kan være med til at udbrede kendskabet til de kreative efterskoler og deres bidrag til samfundet. Ét tiltag er et tæt samarbejde med kulturlivet.

Jeg foreslår, at efterskoler indgår i langvarige og forpligtende partnerskaber med kulturinstitutioner, der har interesse i unges forhold til kultur. Derved kan efterskolerne blive set som den del af vækstlaget, de rent faktisk er, og vi kan opbygge vigtige relationer ved at samarbejde med organisationer om kulturevents.

Efteruddannelse er også vigtigt at satse på, og der er mange muligheder. Den frie Lærerskole holder f.eks. fanen højt inden for fag som musik, drama og fortælling. Lærerskolen udbyder en Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) i Anvendt Scenekunst, hvor jeg selv er underviser. Her oplever jeg værdien i, at dramalærere samles i et fagligt fællesskab på tværs af skoleformer, men hvis vi ikke bruger den viden, der er på de frie skoler, forsømmer vi en mulighed for få vigtige perspektiver med.

Debattør Eva Klinting, initiativtager til og formand for den kommende Filmefterskolen i Ebeltoft FOTO Privat

På Efterskolernes årsmøde i Nyborg var kunst, kultur og kreativitet på programmet med oplægsholder og paneldebat. Jeg hilser det velkomment, at vi har fokus på, hvordan kultur, kreativitet og kunst kan være en drivkraft i forhold til unge menneskers dannelse. Tænk, hvis kunstneriske fag fik lov til at fylde noget mere i udskolingen i folkeskolen – gerne i et samarbejde med kulturskolerne.

Som det er nu, er det boglige fag, der fylder mest. Og det lider nogle unge under. Ikke kun unge med særlige udfordringer. Men også unge, som bare lærer bedst ved at bruge hænderne og fantasien. Og dem med et talent, der ikke bliver mødt.

Kreative og musiske efterskoler har en stor berettigelse i forhold til at kunne rumme unge, der lærer på en anden måde, og som blomstrer, når de kan få lov til at udtrykke sig gennem forskellige medier, skabe noget eller fordybe sig ved at bruge sanserne.

Danmark har en række markante efterskoler med undervisning i klassisk musik, elektronisk musik, rytmisk musik, scenekunst, billedkunst, dans osv. Og Filmefterskolen i Ebeltoft, som jeg selv er initiativtager til og formand for, er på vej, og slår efter planen dørene op i august 2024.

60

61

Jeg opfordrer derfor til, at efterskoler blander sig så meget som muligt i debatten og bidrager med vores erfaringer med praksisfaglighed, kultur, kreativitet og dannelse i efterskoleregi.

Min drøm er, at vi står sammen om at arbejde for, at musiske, kreative og praktiske færdigheder i 2030 bliver taget lige så alvorligt som de boglige.

“Jeg foreslår, at efter­ skoler indgår i lang­ varige og forpligtende partnerskaber med kulturinstitutioner” — EVA KLINTING, FORMAND FOR DEN KOMMENDE FILMEFTERSKOLEN I EBELTOFT

EFTERSKOLERNE

Bagom Filmefterskolen Filmefterskolen i Ebeltoft åbner efter planen i august 2024 og er er et samarbejde mellem efterskolefolk og folk fra filmbranchen. Skolen kombinerer efterskoletraditionen med nye tanker om undervisning i film, kunst, kreativitet og kulturelt iværksætteri. Eva Klinting er tidligere efterskolelærer og nuværende underviser i Anvendt Scenekunst på Den frie Lærerskole samt initiativtager til og formand for Filmefterskolen i Ebeltoft.

LÆS MERE filmefterskolenebeltoft.dk

annoncer

Cashewnøddeskaller fra Tanzania

Spar penge på varmeregningen

Billigt og bæredygtigt alternativ til træpiller

Vi handler med skaller og pellets fra Sydeuropa og Afrika, der kan bruges som et billigere og mere bæredygtigt alternativ til træpiller. Brandværdien ligger typisk mellem 18 og 22 MJ/kg.

Nicki Dalgaard: Tlf 9393 3630 info@disruptivebiotrading.com

TAG MED GLOBAL CONTACT PÅ STUDIETUR og giv eleverne en oplevelse for livet.

I tæt samarbejde med jer, arrangerer vi grupperejser til: Afrika Asien Mellemøsten Latinamerika Europa

Læs mere på: globalcontact.dk/studietur eller ring til os på: 7731 0155

62

Kontakt os meget gerne, så vi kan tilbyde den helt rigtige biomasse til din virksomhed. Vi leverer i bigbags til hele Danmark fra vores lager i Aarhus.

Syng, spis og snak i hele Danmark hojskolesangbogen.dk/arrangementer

Aalborg Sportshøjskole Aarhus Efterskole BGI Akademiet Boddum-Ydby Friskole Bornholms Højskole Brandbjerg Højskole Broby Friskole og Sportsefterskole Dejbjerglund Efterskole Den Rytmiske Højskole Den Skandinaviske Designhøjskole Efterskolen Smededal Egmont Højskolen Egå Ungdoms-Højskole Frijsenborg Efterskole Gerlev Idrætshøjskole

Gram Højskole Grejs Friskole Grundtvigs Højskole Gymnastikhøjskolen i Ollerup Hestlund Efterskole Hobro Friskole Holstebro Friskole Højskolen Mors Højskolen Skærgården Idrætshøjskolen Bosei Idrætshøjskolen Sønderborg Idrætshøjskolen Aarhus Kalø Højskole Ladelund Efterskole Langelands Efterskole Liselund Højskole

Livsstilshøjskolen Gudum Lunderskov Efterskole MammenFri Skole Mejls-Orten-Tinghøj Friskole Mellerup Friskole Nordfyns Højskole Nørgaards Højskole Odder Højskole Regnbueskolen Ryslinge Højskole Rødding Højskole Rønde Højskole Scenekunsthøjskolen Snoghøj Skanderup Efterskole Skibelund Gymnastik& Idrætsefterskole

Skørbæk-Ejdrup Friskole Stepping Friskole Suhrs Højskole Sundeved Efterskole Sæby Friskole Thorsgaard Efterskole Tommerup Efterskole Uldum Højskole Vedersø Idrætsefterskole & The International Vejle Idrætshøjskole VerdensBørn Grundskole Vestjyllands Højskole Viborg Idrætshøjskole Vilsted Friskole Vordingborg Fri Fagskole Vrå Højskole

navne

Oldfrue, pakkealf og huspoet Oldfrue Hanne Schønnemann Nicolaisen har arbejdet på Tølløse Slots Efterskole, fra før ­slottet blev efterskole. Hun sætter en ære i at holde ­skolen pæn og passer særligt godt på de elever, som er lidt udsatte.

I ‘Hannes Butik’ udleverer oldfruen bl.a. toiletpapir, skraldeposer og post. Og her kommer eleverne også forbi og får en snak, når de har brug for det.

64

65

Tølløse Slots Efterskole kan fejre fire 25-års jubilæer i år: Skolens jubilæum, pedel Erik Kjærgaards, forstander Jannik Kildorfs og oldfrue Hanne Schønnemann Nicolaisens. Alligevel er det sidstnævnte, som har været længst på skolen.

Hanne Schønnemann Nicolaisen, der i dag er 68 år, arbejdede i forvejen på Tølløse Slot, som før efterskolen husede Bosnisk College, og var derfor på slottet i hele overgangsperioden.

Egentlig var hun rengøringsassistent, men den tidligere forstander syntes, at det var sjovt at bruge ordet oldfrue. Så sådan blev det.

Det var spændende at være med, da skolen begyndte, husker Hanne Schønnemann Nicolaisen. Mange nye unge lærere kom for at undervise. Dengang skilte hun sig ud i personalegruppen ved at gå i kittel, som man gjorde dengang. Hun havde ikke meget med eleverne at gøre. Siden har meget forandret sig.

“Jeg snakker mere med eleverne i dag og er en større del af deres liv, ligesom de er en større del af mit liv. Jeg har nok også ændret mig og er blevet mere åben,” fortæller hun.

Især ‘Hannes Butik’ forandrede hendes rolle. I butikken udleverer oldfruen bl.a. toiletpapir, skraldeposer og post. Og her kommer Mange elever har gennem tiden eleverne og får en snak med Hanne-mor, som skrevet hilsner til Hanne-mor. de kaldte hende de første år. Nu sker det oftere, at hun bliver kaldt bedstemor – selv om hun mere ser sig selv som en mor.

“Jeg vil dem ustyrligt gerne. Jeg har mange børn efterhånden,” siger hun og ler.

Som postuddeler ser hun, hvor meget det betyder for eleverne at modtage en pakke hjemmefra. Hun lægger også mærke til de elever, som sjældent eller aldrig modtager post. Og så strikker Hanne Schønnemann Nicolaisen ofte en pakke sammen til dem.

“Der har jeg trådt ind mange gange, for jeg har det ikke så godt med det, når nogle aldrig får post. Så har jeg lavet pakker til dem. Mit gode hjerte løber af med mig.”

Hun finder også på at lave en fødselsdagspakke til de elever, — HANNE SCHØNNEMANN NICOLAISEN, OLDFRUE PÅ TØLLØSE SLOTS EFTERSKOLE som hun har fået et tæt forhold til. Små collager TEKST Katrine Friisberg ­redaktionen@efterskolerne.dk FOTO Trine Bukh

“Jeg har det ikke så godt med det, når nogle aldrig får post. Så har jeg lavet pakker til dem” EFTERSKOLERNE

navne

fra Hannes hånd med sjove ting og talemåder hænger ligeledes rundt omkring på elevværelserne. Hendes kreative sider kommer også til udtryk, når hun skaber smukke blomsterdekorationer til forældrearrangementer og bestyrelsesmøder. Og så er Hanne Schønnemann Nicolaisen efterskolens huspoet, som forstander Jannik Kildorf udtrykker det. Hun digter sange til skolens lysfest samt gallafesten.

“Det er godt for mig at have noget at stå op til.

Jeg tror, det holder mig i gang på en anden måde”

Ingen planer om at stoppe Hanne Schønnemann Nicolaisen lægger stolthed i sit arbejde. Med mange unge mennesker, som sjældent går lige så højt op i orden og renlighed som hende, kan det godt sætte skår i arbejdsglæden.

“Jeg vil så gerne have, at her skal være pænt. Jeg føler, når der ikke er pænt, at det er min skyld. Det er det ikke. Det ved jeg godt, men det føler jeg bare,” siger hun.

Efterskolen har fyldt meget i Hanne Schønnemann Nicolaisens liv. Hun boede på skolen indtil april sidste år, hvor hun flyttede. Dengang fik hun om aftenen ofte besøg af elever, som kom for at tale, spille og hygge med te og boller.

“Corona ødelagde det de sidste år, men det har været virkelig hyggeligt,” fortæller hun.

Hun kunne dog ikke lade være med at holde øje med skolen hele tiden.

“Jeg kan godt mærke, at det er dejligt at holde helt fri. Når man bor på skolen, er man lidt på arbejde hele tiden,” siger hun.

Selv om hun er fyldt 68 år, har hun ingen planer om at stoppe.

“Jeg mener, det er godt for mig at have noget at stå op til. Jeg tror, det holder mig i gang på en anden måde.”

— HANNE SCHØNNEMANN NICOLAISEN, OLDFRUE PÅ TØLLØSE SLOTS EFTERSKOLE

66

67

KIRSTEN WEILE 25 års jubilæum, forstander Vrigsted Efterskole

Blå bog • Hanne Schønnemann Nicolaisen, 68 år, oldfrue på Tølløse Slots Efterskole • Uddannet barneplejerske og var hjemme­gående husmor, da hendes børn var små • Har haft diverse stillinger som bl.a. rengøringsassistent, stuepige og pakker på fabrik, før hun blev ansat på Tølløse Slots Efterskole •

I år har Kirsten Weile 25 års jubilæum som forstander på Vrigsted Efterskole, hvor hun har været med fra dag ét i 1997, hvor skolen åbnede. Vrigsted Efterskole er en ordblindeefterskole, og det er langt fra tilfældigt, at det netop blev en specialefterskole, hun i sin tid valgte at blive leder for. Bortset fra en periode som ulandsfrivillig i Kenya har hun, siden hun blev uddannet lærer i begyndelsen af 1980’erne, beskæftiget sig med elever med særlige behov. Først som lærer på ordblindeefterskolen Nislevgård Efterskole og siden som lærer på den daværende Egeby Efterskole (nu Flyvesandet, red.), hvor en del af eleverne også dengang var unge med særlige behov.

Kirsten Weile er stolt af at have været med til at udvikle efterskolernes ordblindetilbud.

“Det har været fantastisk at være en del af den udvikling, hvor ordblindetilbuddet er gået fra små klasselokaler med gammeldags specialundervisning til i dag at rumme mange store, flotte specialefterskoler. I dag sender vi elever videre, som på lige fod med andre er rustet til at komme ud i almindelige uddannelsestilbud,” siger hun.

Kirsten Weile har bygget oven på sin oprindelige uddannelse med en master i specialpædagogik fra DPU og har som forstander desuden altid sat en ære i i samarbejde med lærerstaben at udvikle specialpædagogiske metoder.

Selv fremhæver hun mødet med tidligere elever som noget af det mest givende ved at være forstander.

“Jeg glæder mig, når tidligere elever fortæller, at året på efterskolen har været en milepæl i deres liv og har givet dem mod og lyst til videre uddannelse og til voksenlivet.

For det er jo det, det hele går ud på!”

FOTO Vrigsted Efterskole

Har tre voksne børn og fire børnebørn

EFTERSKOLERNE

navne

MORTEN BASSE PEDERSEN Ny forstander, Sportsefterskolen SINE

CARLO MATHIASEN Afgående forstander, Gymnastikefterskolen Stevns

Siden 1. marts har forstanderen på Sportsefterskolen SINE heddet Morten Basse Pedersen. Med sig i det nye job tager den nye forstander over 20 års erfaring fra den danske folkeskole og en betydelig mængde erfaring med at arbejde med unge idrætstalenter. Han kommer fra en stilling som pædagogisk leder for udskolingen på Vitaskolen i Esbjerg, hvor han bl.a. havde ansvar for kommunens talentidrætsklasser. Han er uddannet lærer, som han har bygget ovenpå med en master i fysisk træning samt en række moduler fra diplomlederuddannelsen. Han har været fysisk koordinator for eliteidrætselever og undervist på Dansk Atletiks træneruddannelser. Morten Basse Pedersen er 49 år og bor med sin familie i Esbjerg. Selvom det er nyt for ham selv at arbejde i efterskoleverdenen, er den ikke ny for hans familie. To af hans børn har gået på efterskole, den ene på Sportsefterskolen SINE, den anden på Design- & Idrætsefterskolen Skamling, og hans kone, Mette Mejrup, arbejder som lærer på Kvie Sø Efterskole.

I 25 år har forstanderen på Gymnastikefterskolen Stevns heddet Carlo Mathiasen, men når dette skoleår er slut, har han valgt at gå på pension. Fra da Carlo Mathiasen satte sig ved roret i 1997, var hans ambition at skabe den mest progressive og nyskabende efterskole inden for gymnastikkens verden. I dag har skolen en skarp defineret gymnastikprofil og er bl.a. vokset med to store haller, et stort springcenter, en foredragssal, spisesal og flere boafsnit og klasseværelser. Derudover er elevtallet over årene steget fra 113 i 1997 til 189 i dag. Carlo Mathiasen beskrives som en, der har været forstander 24/7, men selvom pensionistlivet bliver noget af en kontrast, ser han frem til at nyde det sammen med hustruen Gitte Mathiasen og børn og barnebarn. Skolen er i fuld gang med at finde en ny forstander, som skal starte 1. august.

FOTO Brdr. Løkke

FOTO Sportsefterskolen SINE

Tip os om navnenyt!

JENS CHRISTIAN KIRK Ny forstander, Blåkilde Efterskole

Vi vil gerne fortælle nyt fra efterskoleverdenen: hvem har fået nyt job hvor, hvem går på pension, hvem kan fejre jubilæum, hvem er blevet valgt til skolens bestyrelse, og hvem er blevet udnævnt til en særlig opgave? Med andre ord prioriterer vi omtale af jobskifte, udnævnelser og jubilæer højt i Magasinet Efterskolerne. Så har du eller din kollega skiftet job for nylig, har du jubilæum el.lign., så fortæl os om det på art@efterskolerne.dk og send gerne foto med.

Blåkilde Efterskole har pr. 1. maj fået ny forstander. Jens Christian Kirk overtager efter Henning Kristensen, som for nylig stoppede efter 15 år i forstanderstolen. Jens Christian Kirk har de seneste ni år været præst i Snejbjerg ved Herning. Han har desuden været næstformand i KFUM og KFUK i Danmark i en seksårig periode og sidder i dag i landsbevægelsens kristendomsudvalg. Sideløbende med præstegerningen har han taget de første seks moduler af Master i Offentlig Ledelse.

Sidst men ikke mindst har han gennem hele sit liv har haft en kobling til efterskolelivet. Han er vokset op på

68

69

Blåkilde Efterskole, hvor hans forældre i mange år var lærere. Han har været årsvikar på en efterskole, og hans kone arbejder på en efterskole. Jens Christian Kirk er 39 år og er flyttet ind i forstanderboligen på Blåkilde Efterskole sammen med sin kone og to børn.

FOTO Flemming Møller

har nået at være både viceforstander og forstander de seneste to år, er det et naturligt ryk for Mogens Madsen Zabel at komme hjem til fødeøen Fyn. Mogens Madsen Zabel er 51 år og har tidligere været lærer på en række efterskoler og leder af en folkeskole. Han var i 2016-2018 medlem af bestyrelsen på Skibelund Gymnastik- og Idrætsefterskole, det sidste år som formand. Forstanderposten på Nordfyns Efterskole overtager han efter Bjarne Flyman, der sidste år måtte stoppe pga. sygdom.

I den mellemliggende periode har Esben Jensen fungeret som forstander. Med sig til Nordfyn har Mogens Madsen Zabel sin kone, efterskolelærer Michaela Zabel, og parrets to yngste hjemmeboende børn.

FOTO Michael Drost-Hansen

ANNEMETTE HESS, CHRISTINA FLYMAN, TOM HANSEN Nyt ledelsesteam, Store Andst Efterskole Store Andst Efterskole har fået et nyt trekløver, som fremover udgør skolens ledelsesteam. Ledelsesteamet består af Annemette Hess, der i efteråret blev ansat som ny forstander, Christina Flyman, som i januar blev ansat som viceforstander, og Tom Hansen, som siden foråret sidste år har været ansat som pædagogisk afdelingsleder.

Annemette Hess kommer fra Frøslevlejrens Efterskole, hvor hun har været lærer i syv år og forstander siden 2016. Christina Flyman kommer fra en lignende stilling på Nordfyns Efterskole, hvor hun i 13 år har dannet forstanderpar med Bjarne Flyman. Det nye ledelsestrekløver skal nu sammen sætte kursen for Store Andst Efterskole, som er en ordblindeefterskole med gymnastik.

FOTO Store Andst Efterskole

Salg af nye og brugte busser/minibusser • Speciale i ombygning af busser til blandt andet børnehavebusser.

• Reparation, klargøring til syn og service af alle busmærker.

• Reparation af trafik skader.

• Udskiftning af ruder.

• Maling og foliearbejde.

• Montering og rensning af partikelfilter.

• Hjælp med finansiering.

• Evt. services aftale.

• Eftermontering af sikkerhedsseler.

• Hjælp med regler og ansøgning om registreringsafgift.

• Mulighed for hjælp med transport til/fra vores værksted.

• Mulighed for lånebus i forbindelse med reparation og udbedring af skader.

Uforpligtende tilbud på brugte busser inkl. afgift til privat buskørsel.

30 års erfaring med reparation af busser.

MOGENS MADSEN ZABEL Ny forstander, Nordfyns Efterskole 1. februar havde Mogens Madsen Zabel første dag som forstander for Nordfyns Efterskole. Selvom der kan synes langt fra Emmerske Efterskole ved Tønder, hvor han

EFTERSKOLERNE

DANSK BUS RENOVERING

v/ Per og Simon • Tel. 7690 3157 per@dbr-bus.dk • www.danskbusrenovering.dk

klumme

Reservér pladser til elever med ondt i livet

HANNE PRYTZ har været bestyrelsesformand på Faxehus Efterskole siden 2013. Hendes engagement i Faxehus går dog tilbage til 1980, hvor hun og nogle andre lærere fra Dyvekeskolen i Urbanplanen i København var med til at starte skolen.

I deres arbejde med unge fra Urban­ planen mødte de elever, der havde brug for en anden hverdag, og det blev startskuddet til Faxehus Efterskole. Hanne Prytz var lærer på Faxehus Efterskole fra 1980 til 1997, men har med egne ord aldrig sluppet skolen.

FOTO Privatfoto

Hvert år drager mere end 30.000 unge mennesker afsted til et efterskoleår på en af vores 241 efterskoler. Vores succes som skoleform er der ingen tvivl om, men det er stadig ikke alle unge, der har lige gode muligheder. Det er vigtigt, at der fortsat bliver sat fokus på ‘Charter for socialt ansvar’, som Efterskolerne vedtog i 2016, og som skal være med til at sætte handling på skolernes gode intensioner om at tage socialt ansvar.

Alle efterskoler bør være deres ansvar bevidst og åbne dørene for elever, der måske har ‘ondt i livet’ eller har diagnoser.

Ved at tænke denne elevgruppe ind i skolens formål og handleplaner kan der åbnes for et mindre antal elever fra denne gruppe, der kan fungere i skolens fællesskab.

Man kan evt. gøre, som vi gør på min efterskole. Vi reserverer et antal pladser, hvor der afholdes særligt grundige optagelsesmøder med unge fra denne målgruppe efter kontakt til PPR i elevens hjemkommune, som garanterer, at der bliver tildelt midler, så skolen kan afsætte støttetimer direkte rettet mod den pågældende elev.

Men det tiltag er ikke alene nok til at sikre, at alle unge får mulighed for at komme på efterskole. Elevstøtten har alene fulgt pris- og lønudviklingen, mens prisen for et efterskoleophold er steget markant mere.

Det er ikke mange år siden, at det kneb for en del efterskoler med at få elever nok, og det har sat sine spor. Der var kamp

70

om at kunne komme med de mest fristende rejsetilbud og andre tilbud med høj prioritet hos de unge for at tiltrække elever.

Det har jo betydet, at ugeprisen for et efterskoleår er steget markant, og færre familier med lav indkomst ser efterskolen som en mulighed for deres barn.

Der arbejdes i foreningen stadig på at få lavet en omfordeling af den statslige elevstøtte fra top til bund. Det blev vedtaget på generalforsamlingen allerede i 2018.

Efterskolen er for mange unge en oplevelse for livet. Det er derfor vigtigt at holde fast i de grundlæggende værdier og arbejde for, at alle unge, der ønsker det, kan få den oplevelse med sig i livet.

Stof til eftertanke Klummen i Magasinet Efterskolerne er dedikeret til bestyrelsesmedlemmer fra landets efterskoler. Klummen er tænkt som et kærligt (ind) spark til debatten om efterskoler – og hvem kan egentlig være bedre til det end bestyrelsesmedlemmer, som er skolens bagland, og som kan se efterskoler både indefra og udefra?

FREDERIK SVINTH FORDRAGSHOLDER, FORFATTER OG IVÆRKSÆTTER

VENSKAB, ENSOMHED OG GODE SAMTALER

Tiden på efterskole er for de fleste en særlig tid - og for nogle også en rigtig svær tid. Hvis man ikke føler sig som en del af fællesskabet, kan det være enormt hårdt, for vi har hver især brug for at høre til og lykkes socialt.

Fordraget tager fat i den højaktuelle fornemmelse mange unge står med nu, efter at have gået glip af sociale begivenheder.

Samtidig giver det plads til at tale om det som for mange uigenkendeligt har føltes ensomt. Det er en mulighed for at italesætte de kræfter der er i spil, når venskab smedes.

Foredraget er let at forstå og kan være med til at præge hele efterskole oplevelsen på en inkluderende og berigende måde.

Læs mere på www.frederiksvinth.dk Telefon: 29 71 13 87 Mail: frederik@snakspil.dk

“

“Man bliver helt i tvivl om det er et foredrag eller om det er en super nærværende erfaringsudveksling med en god ven. Frederik rammer plet på efterskoleelevernes oplevelse af - og forståelse af ensomhed (...) En øjenåbner for både elever og lærere.”

BIRGITTE RASMUSSEN, LÆRER RYSLINGE EFTERSKOLE

SAMTALEKORT Et samtalekort om livet på efterskole der sætter ord på de drømme, forventninger og udfordringer der måtte være i spil.

KAN KØBES PÅ SNAKSPIL.DK

TIDLIGERE BESØGTE EFTERSKOLER: ERIKSMINDE, HOV, RYSLIINGE, ØLGOD, GYLLINGE, GREJSDALENS, DJURSLANDS, BORK HAVN, FRØSTRUPHAVE, AARHUS, HAMMERUM, SVENSTRUP, DRONNINGLUND, GØDVAD, ÅDALEN, KRAGELUND, RUDEHØJ, SDR. BORK, VEJSTRUP, SYDVESTJYLLANDS, ASKOV, FLEMMING, GUDENAADALENS, SKOVLUND, NØVLINGSKOV, HOPTRUP, VILVILD, SKAMLING, HELLEBJERG, KIE, BRAMMING OG SPORTSEFTERSKOLEN SINE

Denne tryksag er klimakompenseret i henhold til ClimateCalc.

E

Kompensation er købt hos: Gold Standard www.climatecalc.eu Cert. no. CC-000001/DK

Tryksag 5041 0004

ID NR. 42042

S

EM ÆRK

T

N VA

Nyhed: Korbogen

50 korarrangementer af sange fra Højskolesangbogen Korbogen

Korarrangementer af sange fra Højskolesangbogen Pris 369,-

Helt nyskabte korarrangementer af sange fra Højskolesangbogen

Højskolesangbogen Pris 295,-

Højskolesangbogens melodibog

20 % rabat ved køb af 20 stk.

Klaverarrangementer til alle sangene Pris 599,-

Sanghåndbogen

Baggrundsartikler om alle sangene Pris 299,-

Højskolesangbogen som app

Sangtekster, melodier, noder og artikler om alle 601 sange Pris 169,-

webshop.hojskolerne.dk