Efterskolerne 12-21

efterskolerne

MAGASINET EFTERSKOLE R NE NR . 1 2 — OK TOBE R 2021

Unge vil vide mere om sex / SIDE 38

Debat:

“Videre med 10. klasse – men hvorhen?” / SIDE 34

256

UD AF 31.745 efterskoleelever har flygtninge- eller indvandrerbaggrund. Efterskoler kan gøre langt mere for at få flere elever som Wissal Essaghir. / SIDE 10

3

Teori og praksis mødes i ny bog

Ny arbejdsbog til valgfaget i Håndværk og design

Vi skal lære eleverne at være aktive medborgere TEKST Torben Vind Rasmussen, Efterskolernes formand, tvr@efterskolerne.dk FOTO Trine Bukh

Vi har brug for genkendelse. Både i skolen, i arbejdslivet og i fritidslivet. Vi har brug for fællesskaber, der skaber genkendelse, bekræfter os og udvikler os som dem, vi er.

Det vælger vi fritidsaktiviteter ud fra, og det vælger nogle sikkert også job ud fra. Et godt arbejdsklima handler også om at kunne finde noget af os selv i kollegerne.

Sådan er det også for mange ef­ terskoleelever. Når søgemaskinen på ­efterskolerne.dk koger over af nysgerrige unge, der leder efter en efterskole, der net­ op passer til dem og deres interesser, er det bl.a. for at få nye venner, der ligner dem selv.

Deri ligger en del af drømmen om et godt efterskoleophold. Men ikke hele drømmen.

“Vi har også brug for møde­ steder, hvor forskelligheder sættes i spil” — TORBEN VIND RASMUSSEN, EFTERSKOLERNES FORMAND

Håndværk & design – valgfag og prøve er elevens arbejdsbog til valgfaget i 7.-8. klasse.

I bogen træner og samler eleverne deres viden om materialer, brugen af værktøj og tilegnelsen af teknikker. I alle opgaver er der fokus på, at eleverne lærer at reflektere over og italesætte deres praksis.

Undervejs i bogen præsenteres nogle af fagets mest centrale designmetoder gennem praktiske øvelser, og eleverne får eksempler på prøveoplæg og opgaver, som forbereder dem på den afsluttende prøve.

Læs mere og kig i bogen på GU.dk

Gyldendal Grundskole @gyldendal_grundskole

Vi har også brug for mødesteder, hvor for­ skelligheder sættes i spil. Sammenhængs­ kraften i vores samfund styrkes, når der er mangfoldighed. Mangfoldighed i kultur, religion, seksualitet, geografi og interesser betyder netop, at man ved at møde andre, møder sig selv.

Efterskolerne har her et stort ansvar for at skabe sammenhængskraft både for hver især af vores 30.000 elever årligt og for vores samfund. Integration af forskellig­ heder i et ti måneders efterskoleliv virker.

Gyldendal Uddannelse EFTERSKOLERNE

Et efterskoleår lykkes bl.a., når hver eneste elev møder mindst en anden elev, de ikke på forhånd havde forventet kunne være en ven.

Ove Korsgaard går i essayet ’Efter­ skolen – broen mellem barn og voksen’, som Efterskolerne for nylig har udgivet, et skridt længere. Hvis vi som samfund skal være et folkeligt fællesskab uden at kende hele den samlede befolkning, må vi opbyg­ ge et fællesskab, hvor vi ikke nødvendigvis skal møde hinanden ansigt til ansigt. Det fællesskab kalder Korsgaard et ansigtsløst fællesskab ud fra Grundtvigs tanker om et stabilt samfund, hvor vi som efterskoler er vigtige brikker.

Jeg er optaget af Ove Korsgaards fo­ kus netop på efterskolernes rolle i udviklingen af et folkeligt fællesskab. Vi skal i vores hver­ dag tage både tradition og historie alvorligt og med det afsæt lære eleverne at være med til at skabe den fremtid, de skal ud at virke i.

Med andre ord: tage aktivt medborgerskab.

Efterskolerne er en succes og fortje­ ner hele succesen. Men succesen forpligter.

Både til at tænke i brede fællesskaber og til at leve op til vores rolle i at medvirke aktivt til samfundets udvikling.

5

indhold

Redaktøren guider

Tendens: Unge savner viden om sex

efterskolerne OKTOBER 2021 — NR. 12 REDAKTØR Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk I REDAKTIONEN Louise Wethke Buch UDGIVER Efterskoleforeningen, Vartov, Farvergade 27H, 2 1463 København K, efterskolerne.dk, tlf. 33 12 86 80 Magasinet Efterskolerne, 2. årgang Direktør (ansvarshavende): Bjarne Lundager Jensen, blj@efterskolerne.dk LAYOUT e-Types, e-types.com ILLUSTRATIONER e-Types, Freepik JOBANNONCER Efterskoleforeningen, annonce@efterskolerne.dk ØVRIGE ANNONCER AC-AMS Media Aps, ac-amsmedia.dk, ac@ac-amsmedia.dk, tlf. 21 72 59 39 Annonceinformation på efterskolerne.dk ABONNEMENT Ændringer vedr. abonnement, ring venligst tlf. 33 17 95 86 TRYK GraphicUnit, graphicunit.dk FORSIDEFOTO Tor Birk Trads

/38

Både unge og eksperter fortæller, at den unge generation ved alt for lidt om krop, køn og seksualitet. Vi ser på, hvordan efterskoler kan hjælpe dem.

Hvordan sikrer vi, at introverte elever trives på efterskolen og ikke ender med at føle sig forkerte eller uden for fællesskabet? Det ser vi nærmere på i temaet (s. 56).

Mød også de tidligere efterskoleelever Ali Bako og Wissal Essaghir og hør, hvorfor de mener, at flere som dem bør få bedre mulighed for at få et år på efterskole (s. 10). Som Ali Bako siger: “De fleste, der tager på efterskole i Danmark, har forældre med god økonomi og ser efter­ skolen som en luksus. Men for flygtninge som mig er efterskolen en nødvendighed.”

De i magasinet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg.

Magasinet Efterskolerne er medlem af Danske Medier

ILLUSTRATION Gosia Herba

I dette nummer skyder vi også et nyt debat­ format ’Stafetten’ i gang, hvor efterskolefolk får ordet og på skift giver depechen videre til en person, som repræsenterer en anden del af efterskoleverdenen (s. 34).

ISSN: 0109-8535

Glimt fra et efterskoleliv /50 Fotograf og tidligere elev på Baunehøj Efterskole, Alexander Hjorth Jespersen, har fulgt et hold elever og dokumenteret deres efterskoleliv.

/10

Anna Rossman Thejsen Redaktør

“Det er tid til, at vi giver den en skalle igen” /10

Tema: Skab rum til introverte elever /56

Efterskoler skal gøre en ekstra indsats for at få flere elever med anden etnisk baggrund, mener Efterskolernes formand.

På Halstedhus Efterskole har de fokus på introverte elevers trivsel. Det styrker fælles­ skabet og mindsker frafaldet at skabe et miljø, hvor der både er plads til introverte og ekstroverte elever.

Fra leder af burgerrestauranter til efterskoleforstander /28 Kamilla Buch Seerup var leder af otte burger­ restauranter. Nu er hun forstander på Efterskolen Kildevæld.

Stafetten: “Videre med 10. klasse – men hvorhen?” /34 ’Stafetten’ er et nyt debatformat, hvor debat­ tørerne på skift giver depechen videre til en person fra en anden del af efterskoleverdenen.

Forstander på Flakkebjerg Efterskole, Jan Coermann, lægger ud.

/26 4

Navnenyt /66 Mød Simon Voetmann, der er ny forstander på Faaborgegnens Efterskole, og få sat ansigt på de mange nye navne i efterskolelandskabet.

Klumme: Efterskoler bør være demokratiske fyrtårne /74 Efterskoler bør i højere grad end i dag være inspirerende eksempler på demokratisk ejerskab, mener forperson på Langelands Efterskole Andrea Ogstrup Koch.

/66 EFTERSKOLERNE

7

Landet rundt

Efterskole vinder pris for coronaindsats

31.745 unge har i skoleåret 2021/22 valgt at tage på efterskole. Det er det højeste antal nogensinde og en stigning på 1.076 elever eller 3,5 procent i forhold til året før. Regionalt er den positive ud­ vikling i elevtallet særligt sket på efterskolerne på Fyn og i Nordjylland, begge steder er elev­ tallet steget med over fem procent i forhold til sidste år.

KILDE Efterskolernes årlige optælling af antal elever på alle landets efterskoler, 2021/22

Himmerlandscentrets Idrætsefterskole har fået Undervisningsmiljøprisen 2021 for skolens arbejde med elevernes trivsel under COVID19-nedlukningen. Prisen blev ­overrakt af under­ visningsminister Pernille ­Rosenkrantz-Theil (S), som i sin tale til skolen lagde vægt på den eks­ traordinære indsats, som alle efterskoler har gjort for at skabe god undervisning og opret­ holde fællesskaber, da skolerne var lukket på grund af coronarestriktioner. Forstander på Himmerlandscentrets Idrætsefterskole, Jens Grønhøj, ser prisen som et stort skulderklap til skolens lærere – og til efterskoler generelt.

Det er tidligere elev på Himmerlandscentrets Idrætsefterskole, Marius Victor Jensen, som har indstillet skolen til Undervisningsmiljøpri­ sen. Prisen uddeles en gang om året af Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM), og med prisen følger 100.000 kroner.

The International – Danmarks internationale efterskole oplever så stor interesse, at skolen har øget antallet af elever fra 72 sidste år til 90 i år. The Interna­ tional er en selvstændig international eng­ elsksproget afdeling af Vedersø Idræts­ efterskole. Elevholdet i år kommer fra hele verden, bl.a. fra Slovakiet, Polen, USA, Ha­ waii, Kina og Spanien. Omkring halvdelen af eleverne er internationale. “Det er vigtigt for os, for det betyder, at vores elever ikke kun lærer om verden og andre kulturer i undervisning og på ture, men oplever hele verden i deres hverdag i mødet med hin­ anden og os lærere,” siger international koordinator på skolen Jon Ross.

FOTO Sidse Thestesen

6

Holte-Hus Efterskole har si­ den 1974 ligget i Holte, men fra næste skoleår flytter skolen til Gilleleje. Bestyrelsen for Hol­ te-Hus Efterskole har valgt at sælge den hidtidige ejendom og købt en ny noget længere nordpå. Bestyrelsesformand Sanna Dragsholm kalder det

en fremtidssikring af skolen og et sammenhængende ef­ terskolemiljø. Den nye lokalitet giver mulighed for, at alle sko­ lens elever kan bo på skolen, mulighed for at udbygge med idræts- og fysik-/kemilokaler samt en beliggenhed tæt på vandet.

FOTO DCUM

Efterskole opretter lederog trænerlinje til elever ARKIVFOTO Michael Drost-Hansen

Øget interesse for international efterskole

Holte-Hus Efterskole rykker til Gilleleje

Unge idrætsudøvere vil fra skoleåret 2022/23 kunne få plads på en helt ny leder- og trænerlinje på Halvorsminde Efterskole og Fri Fagskole. Lin­ jen henvender sig til unge, der ønsker at fordybe sig i idræt og foreningsliv og gerne vil lære at motivere og udvikle andre.

Eleverne skal i praktik på sko­ ler, ældrecentre og idrætsforeninger og skal arbejde med ledelse, iværksætteri, økonomi, anatomi osv. Det er en af skolens lærere, Michael Christiansen, der har taget initiativ til linjen, som de første elever allerede er skrevet op til.

Elever kan nu teste deres CO2-aftryk

KILDE Lærer på Michael Christiansen Halvorsminde Efterskole og Fri Fagskole

Et nyt værktøj gør det muligt for elever på højskoler og efterskoler at beregne deres CO2-forbrug, når det kommer til bl.a. kost, varme og studieture. Det nye elektroniske værktøj er udviklet af Folkehøjskoler­ nes Forening i Danmark (FFD) i et samarbejde med DTU-studerende Niels Aske Sauer og kan bruges af kostskoler til at beregne CO2-afrykket pr. årselev.

Håbet er, at skolerne ved at kende til CO2-forbruget også kan blive klogere på, hvor og hvordan de kan be­ grænse det. Værktøjet er gratis at anvende og ligger i excel-format, som kan downloades på ffd.dk.

EFTERSKOLERNE

Landet rundt

GRETHE LINDBJERG UNDERVISER

Søg de sidste midler fra N.F.S. Grundtvigs Fond Bestyrelsen bag N.F.S. Grundtvigs Fond har besluttet at opløse fonden, da fondens øko­ nomiske afkast er blevet så lille, at der kun er mulighed for at uddele meget få og meget små donationer. Derfor frigives de resterende mid­ ler på ca. en mio. kr. med ansøgningsfrist 1. juni 2022 og uddeling 8. september 2022. Alle er velkomne til at søge. Fondens formål har i de omkring 40 år, den har eksisteret, været at ud­ brede kendskabet til N.F.S. Grundtvigs indsats.

Fonden kan i overensstemmelse med Grundt­ vigs tanker derudover støtte formål, der i almin­ delighed er ’til folkegavn’.

Få hjælp til snusstop på skolen Nogle unge kan have brug for en ekstra håndsræk­ ning til at stoppe med at ryge eller ’snuse’, når de er kommet på efterskole, som jo er røg- og snusfri.

Det kan Stoplinien, som er en national telefonisk ryge- og snusstop-rådgivning under Sundheds­ ministeriet, hjælpe med. Ifølge leder af Stoplinien, Nina Krogh Larsen, henvender en del af de unge sig selv allerede, men skulle der være en ung fra jeres skole, der har brug for hjælp, eller personale på skolen, som har brug for gode råd til, hvordan de skal hjælpe de unge, tilbyder Stoplinien telefo­ nisk rådgivning til både de unge og personalet på tlf. 80 31 31 31. Det er gratis at ringe.

LÆS MERE nfsgrundtvigsfond.dk

UDDAN DIG TIL UNGECOACH - MED ET KOGNITIVT FOKUS

LÆS MERE stoplinien.dk

MODUL 1 - RELATIONSDANNELSE OG COACHENDE SAMTALER

Vær med i nyt bæredygtighedsnetværk

REJS UD OG MØD VERDEN

Efterskolerne inviterer lærere og ledere med i et nyt bæredygtighedsnetværk på tværs af alle landets efterskoler. Netværket er både for skoler, der har været i gang med den grønne omstilling længe, og dem, som lige er begyndt.

Netværket mødes til tre digitale arrangementer en gang om måneden fra december og mødes til et fjerde og fysisk møde på Efterskolernes årsmøde i marts. I netværket kan du tilegne dig ny viden om efterskolen som bæredygtigt læ­ ringsrum og nye værktøjer til undervisning og hverdag. Til netværksmøderne vil flere skoler præsentere cases, ligesom der vil være rum til erfaringsudveksling og sparring.

Vi samarbejder med skoler om studieture der gør eleverne til globale medborgere.

Europa og Verden Kulturmøde og frivilligt arbejde Skræddersyede programmer Find mere inspiration: globalcontact.dk/studietur eller ring 7731 0022

MODUL 2 – UNGETYPER OG MODUL 1 - RELATIONS-DANNELSE TEMATIKKER

OG COACHENDE SAMTALER

MODUL 3 – DIN ROLLE SOM UNGECOACH

MODUL 2 – UNGETYPER OG TEMATIKKER

Med viden om unge og relevante udfordringer samt tematikker bliver du, på dette uddannelsesforløb, trænet

MODUL 3 – DIN ROLLE SOM UNGECOACH

i at varetage samtalen med det unge menneske, du sidder over for, ud fra coachende samtaleteknikker og viden om forskellige ungetyper.

LÆS MERE efterskolerne.dk

Læs mere på www.generatorpp.dk 8

Dejligt, at Grethe har baggrunden som efterskolelærer og derfor kender aldersgruppen og mange af problematikkerne.

Perspektiv

11

“Ét år på efterskole forandrede mit liv”

256 ud af 31.745

Det var ikke nemt for Ali Bako at starte på efterskole, men da han fortalte om sine oplevelser som syrisk flygtning til en fællessamling, vendte det op og ned på hans efterskoleophold.

TEKST Louise Wethke Buch, lb@efterskolerne.dk FOTO Trine Bukh

Efter skole. Hvad mener de med det? Skal man gå 9. klasse om? Eller skal man hjemmeundervises?

Når nogle af de andre fra klassen snakkede om, at de skulle gå på ’efter skole’ efter 9. klasse, forstod Ali Bako ikke, hvad de mente.

Det var først, da hans UU-vejleder i slutningen af 9. klasse foreslog, at han tog 10. klasse på en efterskole, at han fandt ud af, hvad en efterskole var. Ali Bako blev mobbet i folkeskolen, fordi han ikke talte særlig godt dansk, så det var en skræmmende tanke at skulle være endnu tættere på danske elever og ovenikøbet bo sam­ men med dem. Vejlederen overbeviste Ali om, at han på efterskolen kunne lære bedre dansk og komme tættere på det danske samfund, så han kunne blive bedre rustet til at tage en ungdomsuddannelse.

Nu skulle han bare overbevise sine forældre. Han vidste, det ikke ville blive en nem opgave, bl.a. fordi fa­ milien i forvejen havde været adskilt få år tidligere. Da Alis far flygtede fra Syrien til Danmark i 2012, kunne Ali, hans mor og fem søskende først blive familiesammen­ ført med faren i Danmark halvandet år senere.

elever, der er startet på efterskole i skoleåret 2021/22, har flygtninge- eller indvandrerbaggrund fra ikke-vestlige lande. Det svarer til 0,81 procent af alle efterskoleelever. Til sammenligning er 8,9 procent af Danmarks befolkning indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande.

KILDER Efterskolernes årlige optælling af antal elever på alle landets efterskoler, 2021/22 og Det Nationale Integrationsbarometer fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

10

EFTERSKOLERNE

13

Perspektiv

Efterskolen var den første skole i Danmark, hvor Ali Bako følte sig på lige fod med alle andre.

Den første tid på skolen var hård, men Ali følte, der hvi­ lede et tungt ansvar på ham.

“Jeg var nødt til at gennemføre det år. Det ville være respektløst af mig at give op, når der var blevet betalt så mange penge for, at jeg kunne komme på ef­ terskole. Jeg ville heller ikke bekymre mine forældre, så jeg sagde ikke til nogen, at jeg havde det svært,” siger Ali Bako.

Kontaktlæreren fik afgørende betydning Ali Bakos kontaktlærer på skolen fik afgørende betyd­ ning for hans efterskoleophold. Kontaktlæreren havde daglige samtaler med Ali. “Min kontaktlærer opgav mig aldrig. Han vidste, at jeg løj, når jeg sagde, at jeg havde det fint, så han fik mig hele tiden til at gå over og snakke med de an­ dre. I starten syntes jeg, det var irriterende, at han var så meget efter mig. Nu er jeg meget tak­ nemmelig for, at han ikke gav mig noget valg,” siger han.

Få måneder inden efter­ skoleåret var slut, opfordrede kontaktlæreren Ali til på en fæl­ lessamling at fortælle om sine oplevelser under krigen i Syrien, og om hvor­dan det havde væ­ ret at komme til et fremmed land.

Det vendte op og ned på hans ef­terskoleophold.

Ali Bako fortalte om sin fortid i en time. Hvordan han blev sendt hjem fra skole i 6. klasse i Aleppo, fordi der var fundet en bombe på skolen, og hvordan han ventede på dagen, hvor han skulle tilbage i skole igen. Den dag kom aldrig. Han fortalte, hvordan lyden af bomber, sky­ derier og kampfly blev mere og mere tydelig for hver dag, der gik, og at hans verden gik i stå, den dag han så en blive skudt lige foran sig. Han fortalte, hvordan det havde været at være adskilt fra sin far, som var flygtet til Danmark, og hvordan det havde været pludselig at skulle pakke en lille rygsæk for at flytte til Danmark, som han intet vidste om. Han fortalte, hvor svært det havde været at starte på sprogskole i Danmark, efter han ikke havde gået i skole i tre år. Derefter skulle han direkte videre til en dansk folkeskole, hvor han blev mobbet, og to år efter kom han på efterskole. Han forklarede de andre elever på skolen, at det var svært for ham at op­ søge dem, men at han ville blive glad, hvis de havde lyst til at snakke med ham.

“De fleste, der tager på efterskole i Danmark, har forældre med god økonomi og ser efterskolen som en luksus. Men for flygtninge som mig er efterskolen en nødvendighed” — ALI BAKO, ELEV PÅ TØLLØSE PRIVAT- OG EFTERSKOLE 2018/19

“Det er ikke normalt for folk fra Mellemøsten at sende sit barn væk for at bo på en skole. For mine forældre lød det militæragtigt. Jeg havde undersøgt alt om efterskoler, og jeg fik lov, da jeg forklarede dem, hvad en efterskole er, og at jeg måtte komme hjem i weekenderne og besøge dem,” siger han.

“På efterskolen var alt helt anderledes, end jeg var vant til fra folkeskolen. Jeg følte mig for første gang på lige fod med alle de andre. De andre var ligesom mig ner­ vøse og vidste ikke, hvem de skulle snakke med eller gå sammen med,” siger Ali Bako.

Der var flere på skolen med anden etnisk bag­ grund, men for Ali var der en sprogbarriere, som gjorde, at han alligevel følte sig anderledes.

“Det var meget sværere for mig at få venner. Vi spi­ ste sammen og gik til timer sammen, men jeg var altid alene på mit værelse og holdt mig på afstand, når jeg

Svært at komme ind i fællesskabet Der gik kun seks måneder, fra Ali hørte om efterskole første gang, til han startede på Tølløse Privat- og Efter­ skole i august 2018.

12

var blandt de andre. Jeg frygtede at gå ind i fællesska­ bet, for hvad hvis de spurgte mig om noget, og jeg ikke kunne svare på dansk?”

Når de andre elever blev på skolen i weekend­ erne, var han desuden nødt til at tage hjem. Hans foræl­ dre var på det tidspunkt på kontanthjælp. Alis UU-vej­ leder havde sørget for, at hans efterskoleophold blev betalt, men han skulle stadig bruge lommepenge til bl.a. skiture og efterskoletøj.

“Jeg tog hjem alle weekender og arbejdede, fordi jeg ikke ville presse mine forældre økonomisk,” siger han.

EFTERSKOLERNE

15

Perspektiv

“Den dag lærte de mig for alvor at kende. Jeg kunne se, at alle blev rørt, og bagefter gik de hver især hen til mig og krammede mig og roste mig for, at jeg fortalte min historie. En af dem fortalte mig, at han troede, jeg var født i Danmark og bare ikke gad snakke med de andre.

Efter den dag fik jeg så mange venner på efterskolen,” siger Ali Bako.

uddannelse. Jeg havde det så dårligt i folkeskolen, og jeg havde ikke engang et gennemsnit på 02. På efter­ skolen var der lærere til at hjælpe mig med lektier hver aften,” siger han.

Fordi Ali udviklede sig så meget fagligt, har han også kunnet hjælpe sine mindre søskende med lektier.

“De fleste, der tager på efterskole i Danmark, har forældre med god økonomi og ser efterskolen som en luksus. Men for flygtninge som mig er efterskolen en nødvendighed. Alt, hvad jeg har lært, har jeg nu givet videre til mine søskende, og min lillebror er lige startet på HF. På den måde kan én person redde resten af fa­ milien,” siger han.

I dag er Ali startet på sygeplejerskeuddannelsen i Slagelse. Imens arbejder han på fuld tid som kok på en restaurant i Kalundborg for at få permanent opholdstil­ ladelse i Danmark.

“Grunden til, jeg er der, hvor jeg er i dag, er fordi jeg gik på efterskole. Det har været så vig­ tigt for mig at komme ind i et dansk fællesskab, og jeg er ikke længere bange for at møde nye mennesker eller at starte et nyt sted. Ét år på ef­ terskole forandrede mit liv. Jeg er taknemmelig hver eneste dag for, at jeg fik den mulighed.”

Efterskolen rustede ham til uddannelse Selvom Ali Bako først sent på efterskoleåret blev en del af fællesskabet, har efterskolen haft en kæmpestor betydning for hans fremtid. Det var på efterskolen, han lærte at tale bedre dansk og udviklede sig fagligt, så han bagefter kunne gennemføre HF. “At tage på efterskole er det bedste, jeg har gjort for mig selv. Hvis ikke jeg havde gået på efterskole, havde det været umuligt for mig at tage en gymnasial

Efterskolernes formand:

“Det er tid til, at vi giver den en skalle igen” Underrepræsentationen af etniske minoriteter på efterskoler er himmelråbende stor, mener sociolog.

Både han og Efterskolernes formand opfordrer til, at landets efterskoler gør en ekstra indsats for at skabe mere mangfoldighed på skolerne.

sit barn væk til noget, man ikke rigtigt kender til. De unge skal også selv have lyst til at gå på efterskole, og det har de ikke, når de ikke kender nogen, der har gået der,” siger Aydin Soei.

256 ud af mere end 31.000 ele­ ver, der er startet på efter­skole i år, har anden etnisk baggrund fra ikke-vestlige lande.

Det er en lille stigning i forhold til året før, men der er stadig for få elever som Ali Bako på landets ­efterskoler, mener Efterskolernes formand Torben Vind Rasmussen.

“Efterskolerne skal afspejle det samfund, vi er en del af. Der har vi et stykke vej endnu, og det er ikke noget ’quickfix’. Det er et langt, sejt træk, som vi måske først kan se resultaterne af om ti år,” siger han.

Aydin Soei, der er sociolog og forfatter med spe­ ciale i unge og udsatte områder, kalder det bekym­rende, at der stadig er så få unge med anden etnisk baggrund end dansk, som går på efterskole.

“Det er på ingen måde nogen overraskelse, at efterskoler har en underrepræsentation af etniske mi­ noriteter, men det bekymrer mig, at underrepræsenta­ tionen er så himmelråbende stor. Det kan undre mig, at der ikke er sket noget endnu. Danmark bliver mere og mere indvandrerrigt, men repræsentationen af etniske minoriteter på efterskoler bliver ikke bare højere af sig selv. Det kræver en aktiv politik,” siger han.

Aydin Soei peger på oplysning som den vigtig­ ste faktor for, at flere unge med anden etnisk baggrund vælger efterskoler til.

“Efterskoler er en fremmed kultur for etniske mino­ riteter, og det kan virke grænseoverskridende at sende TEKST Louise Wethke Buch, lb@efterskolerne.dk

Blå bog • Ali Bako, 20 år, bor i Kalundborg • Har kurdisk baggrund, men er født og opvokset i Syrien. Kom som knap 14-årig i 2013 til Danmark sammen med sin mor og søskende, da de blev familiesammenført med faren, som var flygtet til Danmark i 2012 • Har gået på sprogskole og i dansk folkeskole, inden han i 2018/19 kom på Tølløse Privat- og Efterskole. Tog derefter HF og læser nu til sygeplejerske, samtidig med at han arbejder på fuld tid som kok for at kunne få permanent opholdstilladelse i Danmark • Aktiv i Dansk Flygtningehjælp Ungdom, hvor han er med til at hjælpe unge flygtninge med at integrere sig i Danmark

14

Styrk det kommunale samarbejde Efterskoler bør ifølge Aydin Soei fokusere på hoved­ stadsområdet og landets øvrige store kommuner, hvor der bor flest etniske minoriteter. Han anbefaler, at ef­ terskoler samarbejder med uddannelsesvejledere og samtidig gør en aktiv indsats for at gøre tidligere ele­ ver med anden etnisk baggrund til ambassadører for efterskoler. Når de selv kommer hjem og fortæller om opholdet i deres netværk, har det stor betydning.

“Jeg har set flere eksempler på, hvor hurtigt man kan ændre et mønster, når først forældrene og den unge har nogen, de kan spejle sig i,” siger Aydin Soei.

Formanden for Efterskolerne peger også på lokalt samarbejde med omkringliggende kommuner som en vej til at løse problemet.

“Vejledere i kommunerne kan være med til at binde sløjfe mellem efterskoler og flygtninge og indvandrere. Vi skal have fokus på de relationer, så en vejleder ved, hvor han skal henvende sig, når han står med et ungt menne­ ske, der ville profitere af et efterskoleophold. Det er et vedholdende arbejde, som den enkelte efterskole er nødt til at forpligte sig til,” siger Torben Vind Rasmussen.

EFTERSKOLERNE

17

Perspektiv

Efterskoler skal i det hele taget indstille sig på at yde en ekstra indsats, hvis de vil have flere elever med anden etnisk baggrund, mener Torben Vind Rasmussen. Han foreslår, at skolerne reserverer pladser til elever med anden etnisk baggrund og udnævner en kontaktperson, så det ikke lander på forstanderens bord.

“Lige nu er det bøvlet for skolerne, og det skal være nemmere. Ligesom alle skoler har en uddannelses­ vejleder, kunne skolerne have en integrationsvejleder, som er kontaktperson til vejleder og familie,” siger han.

“Forældre i etniske minoritetsfamilier er ekstremt op­ tagede af børnenes uddannelseschancer, så det er vigtigt, de ikke ser efterskolen som spildtid. Eftersko­ lerne skal fortælle, at de unges uddannelseschancer bliver større frem for at fokusere på de mere abstrakte læringsritualer,” siger han.

Der har efterskolerne en udfordring i forhold til den måde, Efterskolerne brander sig selv på, mener Torben Vind Rasmussen.

“Efterskolen er et fantastisk integrationssted. Det kan vi sige, lige så tit vi vil, men flygtninge- og indvan­ drermiljøer er ikke i lige så høj grad optagede af det fæl­ lesskab og refleksionsrum, som efterskolen udstråler. Vi skal blive bedre til at skabe en stærkere fortælling om, at efterskolen ruster de unge til at komme ind på den rigtige uddannelse senere i livet,” siger han.

Han understreger, at foreningen ikke kan diktere, hvad de enkelte skoler skal gøre, men opfordrer til at flere sætter ind på integrationsområdet.

“Det er tid til, at vi giver den en skalle igen, så ef­ terskoler bliver mere mangfoldige.”

Økonomisk støtte taget fra skolerne En del af grunden til, det er blevet ’bøvlet’ for efterskoler, handler ifølge Torben Vind Rasmussen om, at Folketin­ get på finansloven i 2019 fjernede satspuljemidlerne og den statsstøttede tillægstakst, der gik til de skoler, der optog elever med flygtninge- og indvandrerbaggrund.

Det har ikke øget incitamentet til at arbejde på at få fle­ re elever med anden etnisk baggrund på efterskoler, mener han.

“Jeg oplever, at skolerne synes, det er benhårdt ar­ bejde at rekruttere elever med anden etnisk baggrund.

Da pengene, der var med til at støtte op om arbejdet, faldt bort, gav nogle skoler op. De så det som et signal fra sta­ ten om, at de var ligeglade med det her, og det har skabt en afmagt på skolerne,” siger Torben Vind Rasmussen.

Aydin Soei mener dog ikke, at økonomien er den afgørende faktor for, at den målgruppe ikke søger ind på efterskoler. Han mener, at barriererne i højere grad er kultur og oplysning.

“Vi har for første gang fået en middelklasse af unge med etnisk minoritetsbaggrund. Hvis man for alvor vil have flere efterskoleelever med etnisk minori­ tetsbaggrund, skal man have fat i dem og deres børn,” siger Aydin Soei.

Der kan være økonomiske udfordringer, når det f.eks. handler om flygtninge eller indvandrere fra lavind­ komstfamilier, men der skal man hellere se på generelle støttemuligheder, der går på tværs af hudfarve, mener Aydin Soei. Ifølge ham risikerer man at skabe et A- og et B-hold på efterskoler, hvis elever med etnisk mino­ ritetsbaggrund altid er dem, der ikke selv har betalt deres ophold.

“Hvis man meget ensidigt fokuserer på økonomi, taber man den store gruppe af etniske minoritetsfami­ lier fra middelklassen. Det er i forvejen ikke elever fra kontanthjælpsfamilier, der er flest af på efterskoler, så derfor skal man heller ikke øremærke penge til brune mennesker,” siger han.

Reserverer pladser til elever med anden etnisk baggrund Midtsjællands Efterskole tilbyder særlige besøgsdage, afsætter lærertimer til at følge op på eleverne og sikrer, at skolen altid har plads til elever med anden etnisk baggrund. Det er ressourcekrævende, men det gør også skolen rigere, mener lærer Suzette Munksgaard.

På Midtsjællands Efterskole arbejder de aktivt for at re­ kruttere elever med anden etnisk baggrund. Skolen reserverer hvert år seks til otte af skolens 113 pladser til elever med anden etnisk baggrund indtil marts. Hvis ikke pladserne er fyldt op til marts, går de til elever på ventelisten.

“Hvis unge med anden etnisk baggrund skal have lige mulighed for at komme på efterskole, er vi nødt til at tilbyde dem ulige optagelsesmuligheder. Vi kalder det positiv særbehandling. Det kan vi gøre, fordi vi har en venteliste. Men som privilegeret efterskole mener vi også, vi er forpligtede til det,” siger lærer på Midtsjæl­ lands Efterskole Suzette Munksgaard.

Hun var selv med til at starte indsatsen for 17 år siden, og det vedholdende arbejde har ifølge hende skabt ringe i vandet. Hun fortæller, at skolen efterhånden har et stærkt netværk af UU-vejledere, som med jævne mellemrum ringer og spørger, om de må komme forbi med en gruppe elever og se skolen. De oplever også lærere fra modtagerklasser, der henvender sig om ele­ ver, fordi de selv har været på rundvisning på skolen, TEKST Louise Wethke Buch, lb@efterskolerne.dk FOTO Trine Bukh

For at få flere elever med anden etnisk baggrund har Midtsjællands Efterskole bl.a. særlige besøgsdage, hvor de unge sammen med deres familier kan komme og være med til morgensamling og spisning.

Fokus på faglighed frem for fællesskab Ifølge Aydin Soei er der også en del at vinde som efter­ skole ved at lægge vægt på de værdier, målgruppen vægter højest.

16

EFTERSKOLERNE

19

Perspektiv

eller søskende, som kommer der, fordi deres ældre søskende har gået på skolen.

Suzette Munksgaard kalder det “guld værd”, men lægger samtidig ikke skjul på, at det er ressourcekræ­ vende arbejde. Det kræver bl.a., at skolen afsætter timer og penge til støttesamtaler, ekstra sprogundervisning, besøgsdage og tolke.

“Det er en opgave, men det er også en gave, at vi har den mangfoldighed på skolen. Vi kunne sagtens fylde vores skole op med etnisk danske elever, men så synes jeg, vi ville være fattige som skole. Vi bliver rigere og mere dannede af at byde mangfoldigheden inden­ for,” siger hun.

Skolen tilbyder også særlige besøgsdage, så elever med anden etnisk baggrund får en forståelse af, hvad det vil sige at gå på efterskole.

“Når de ikke kender til efterskoler, skal vi virkelig tænke os om i forhold til, hvordan vi kommunikerer mu­ ligheden til dem. Vi tilbyder særlige besøgsdage, hvor hele familien, evt. sammen med en tolk og en vejleder som bindeled, kan komme og se skolen og være med til morgensamling og spisning,” siger Suzette Munksgaard.

Hvis den unge stadig er interesseret, tilbyder sko­ len, at den unge kan opleve efterskolelivet i et døgn. Det kan være med til at forberede både eleven, men i høj grad også forældrene, mener hun.

“Når de unge selv har fået en forståelse for eftersko­ lelivet, skal de hjem og både overbevise og berolige forældrene. Det kan de gøre, når de kommer hjem og fortæller, at de f.eks. boede på en pigegang, og at når de spiste, var der taget hensyn til dem, der ikke spiser svinekød,” siger hun.

Kræver særlig trivselsindsats I år har Midtsjællands Efterskole seks elever med an­ den etnisk baggrund fra ikke-vestlige lande. Det kræver også en særlig trivselsindsats, når eleverne går på ef­ terskolen. Allerede inden eleverne starter, ringer grup­ pelæreren til eleverne og spørger, om der er noget, de er i tvivl om. Hvis eleverne har begrænsede danskkund­ skaber, kan det f.eks. være en udfordring at forstå, hvad sengetøj og bøjler på pakkelisten betyder.

“De kan virkelig føle sig på udebane på en efter­ skole. Derfor har vi afsat særlige ressourcer til, at grup­ pelæreren kan følge op på eleverne, så vi både sikrer os, at de har det godt, og at de helt konkret har forstået en besked, der blev givet til morgensamlingen,” siger Suzette Munksgaard.

Gruppelæreren følger jævnligt op på eleven, og skolen sørger for at gøre plads til, at eleverne kan dyrke kulturelle og religiøse traditioner som f.eks. ramadan og Eid, og at de får fri på deres særlige helligdage. Det

“Hvis unge med anden etnisk baggrund skal have lige mulig­heder for at komme på efter­ skole, er vi nødt til at tilbyde dem ulige optagelsesmuligheder” — SUZETTE MUNKSGAARD, LÆRER PÅ MIDTSJÆLLANDS EFTERSKOLE

På Midtsjællands Efterskole har elever med begrænsede danskkundskaber undervisning i dansk som andetsprog.

18

kræver, at hele skolen er gearet til opgaven – lige fra bestyrelsen til lærerteamet og køk­ kenpersonalet, som f.eks. stiller mad frem til eleverne under ramadanen, så de kan spise efter solnedgang og inden solopgang.

Alt det arbejde betaler sig i sidste ende, mener Suzette Munksgaard. Hun ople­ ver, at den samlede elevgruppe får respekt for diversitet og mangfoldighed.

“Vi ser det som en ressource, at vi kan lære at sige ’tak’ på mange forskellige sprog til en morgensamling, eller når en elev, der er muslim eller ortodoks kristen, fortæller om deres fasteritualer i religionsundervisningen.

Mange efterskoler bruger meget krudt på at rejse ud i verden. Her inviterer vi verden indenfor,” siger hun.

EFTERSKOLERNE

21

Perspektiv

“Det betyder noget, at der er andre, man kan spejle sig i”

“Der er godt nok ikke mange andre mørke her,” konstate­ rede Wissal Essaghirs mor første skoledag på efterskolen BGI akademiet, hvor Wissal skulle starte i 9. klasse i 2018. Wissal kiggede rundt på de andre elever. Hun kunne tælle cirka tre andre med en mørk hudfarve ud af næsten 600 elever.

“Det var sygt, for det var jeg jo vant til at se hjemme i Aarhus. I min folkeskole var vi måske otte ud af 20 med en mørk hudfarve. Det bety­ der noget, at der er andre, man kan spejle sig i. Det er en måde at føle sig tryg på, så man ikke føler sig på udebane,” siger hun.

De andre elever fik hurtigt pyntet de­ res værelser med billeder hjemmefra og lyskæder, mens Wissal kiggede på sin nøg­ ne betonvæg. Hun lagde også mærke til, at hun var den eneste, der kun havde taget sin mor med første skoledag, mens alle andre kom med hele familien.

“Shit, tænkte jeg. De tager det godt nok alvorligt. De vidste alt om efterskoler, — WISSAL ESSAGHIR, ELEV PÅ BGI AKADEMIET, 2018-2020 og jeg vidste ikke rigtig, hvad jeg lavede.

Jeg følte mig slet ikke forberedt,” siger hun.

TEKST Louise Wethke Buch, lb@efterskolerne.dk FOTO Tor Birk Trads

“Min mor er muslim, så hun brød sig ikke om, at jeg skulle bo så tæt sammen med drenge”

Krævede overtalelse at få lov For de andre var det at gå på efterskole en stor ting, kon­ staterede hun. For Wissal Essaghir var det først noget, hun stiftede bekendtskab med i midten af 8. klasse, da hendes klasselærer opfordrede hende til at tage et år på efterskole.

“Jeg havde kun hørt om efterskoler igennem mine venners større søskende, så jeg begyndte at terpe YouTube-videoer om efterskoler. Ellers havde jeg overho­ vedet ingen idé om, hvad det var,” siger Wissal Essaghir.

Wissal var udadvendt og havde mange venner både fra klassen og fodboldholdet i Aarhus, men klasselæreren mente, at Wissal ville have godt af at lære nye menne­ sker at kende. Hun spillede fodbold på højt niveau, så klasselæreren foreslog, at hun tog på BGI akademiet, så hun stadig kunne spille fodbold. Wissal nævnte det for sin sagsbehandler, som mente, hun ville have godt af at komme væk hjemmefra og sørgede for, at hun fik sit efterskoleophold betalt.

Wissals forældre blev skilt, da hun gik i 7. klasse, og hendes far var allerede dengang meget syg med Alzheimers. Hendes lillebror var begyndt i specialklas­ se, så der var brug for, at hendes mor kunne fokusere på ham.

Da Wissal præsenterede idéen om et eftersko­ leophold for sin mor, krævede det alligevel overtalelse.

“I starten ville min mor ikke være med til det. Hun er muslim, så hun brød sig ikke om, at jeg skulle bo så tæt sammen med drenge,” siger hun.

Wissal lokkede sin mor med på en rundvisning på BGI akademiet. Da moren snakkede med en leder, der fortalte, at der var nultolerance over for sex på skolen, blev hun mere tryg.

“Jeg havde det sådan lidt: ’Mor! Jeg vil jo bare ger­ ne spille fodbold!’ Men jeg skal love for, at min mor blev glad for at høre det,” siger hun.

Blå bog Wissal Essaghir kom til Danmark som etårig, og i folkeskolen følte hun sig aldrig anderledes.

På efterskolen følte hun sig for første gang på udebane som en af de eneste mørke elever på skolen.

20

• Wissal Essaghir, 18 år, bor i Aarhus • F ødt i Marokko og har en marokkansk mor og en fransk far. Flyttede til Danmark, da hun var et år, fordi hendes far fik job i Danmark • G ik i 2018-2020 i 9. og 10. klasse på efterskolen BGI akademiet. Går i dag i 2.g på HHX

EFTERSKOLERNE

23

Perspektiv

er altid rart at have nogle af ’sine egne’, for så føler man også, man passer ind. Det føler etniske danskere jo altid.

Jeg følte mig altid tryg sammen med mine venner på efterskolen, som ikke var mørke. Men når man møder nogen, der også er på udebane og har en baggrund, man kan relatere til, kan man være på udebane sam­ men,” siger hun.

Da Wissal så navnene på værelsesdørene første skoledag, følte hun sig f.eks. på udebane.

Navnet Wissal Essaghir skilte sig tydeligt ud, og hun havde ikke lyst til at blive mødt af fordomme.

“Hvis du kunne se, du skulle bo sammen med Wis­ sal – hvad ville du så tænke? Du ville nok tænke: ’Hun er jo ikke dansk – så skal jeg sikkert bo sammen med en ghettopige.’ Men da de lærte mig at kende, tror jeg ikke, de tænkte, jeg lignede mit navn. Jeg virker nok mere som en Emma,” siger hun.

På efterskoler går der dog langt flere, der hedder Emma end Wissal, og det er ærgerligt, mener Wissal Essaghir, som ville ønske, navnene på værelsesdørene ikke havde fået hende til at føle, hun skilte sig ud. Hun håber, at kendska­ bet til efterskoler bliver udbredt til flere folkeskoler, hvor der ikke kun går etnisk danske elever.

“Jeg synes, efterskoler bør udstråle, at de er åbne for alle. Jeg er helt vildt taknemmelig for, at der var nogle, der faktisk ville hjælpe mig med at komme på efterskole.

Jeg havde så dårlige odds, og så fik jeg alligevel to år på efterskole. Det kan jeg faktisk stadig ikke forstå.”

På hjemmebane i fællesskabet Wissals mor ville gerne have haft, hun skulle på gymna­ siet efter 9. klasse, men Wissal endte med også at gå i 10. klasse på BGI akademiet.

“Jeg havde aldrig klaret gymnasiet efter 9. klasse.

Jeg er så taknemmelig for, at jeg har lært så meget af at gå på efterskole, som jeg har kunnet bruge senere i gymnasiet,” siger hun.

Selvom Wissal følte sig på udebane første skole­ dag på efterskolen, fandt hun lynhurtigt ind i fællesska­ bet og fik mange venner, som stadig er hendes bedste venner i dag.

“Efterskolen har været det bedste i hele mit liv. Der var ingen bekymringer, ud over når man havde en tjans.

Der har min klasselærer ramt 100 procent plet,” siger hun.

Wissals etniske baggrund har aldrig fyldt særlig meget for hende, og det gjorde det heller ikke i hverda­ gen på efterskolen. Alligevel var der noget, der gjorde, hun følte sig en smule anderledes end de andre.

“Jeg ved ikke, om det lyder mærkeligt, men det

veje til at få flere elever med anden etnisk baggrund Julie Høj Thomsen er integrationskoordinator i Efterskolernes Sjællandske region. Få hendes bedste råd til at gøre efterskolen mere tilgængelig for unge med anden etnisk baggrund.

TEKST Louise Wethke Buch, lb@efterskolerne.dk

1

Reservér pladser

Unge med anden etnisk baggrund søger generelt langt senere ind på en efterskole, fordi de ikke har samme kendskab til efterskoler som unge med etnisk dansk baggrund. De bliver ofte først præsenteret for eftersko­ ler i 8. eller 9. klasse af en UU-vejleder, lærer eller sags­ behandler. Derfor er det vigtigt, at der er reserveret sær­ lige pladser til eleverne, så efterskolen ikke er fyldt op, når de søger. Det kan f.eks. være tre til syv pladser, som efterskolen reserverer indtil foråret, og derefter fylder pladserne op fra ventelisten, hvis de ikke bliver besat.

2

Det er helt centralt at få fat i relevante, lokale fagperso­ ner, som efterskolen kan samarbejde med. Det kan være en UU-vejleder i en nærliggende kommune, nogle bo­ ligsociale medarbejdere i et alment boligområde eller en lokal afdeling af Bydelsmødre eller foreningen Baba.

I kan f.eks. invitere dem på besøg på skolen eller tage et par elever med ud og holde oplæg i en boligforening.

Wissal Essaghir er vildt glad for, at hun fik mulighed for at komme på efterskole. Hun mener, at “efterskoler bør udstråle, at de er åbne for alle.”

22

Samarbejd med fagpersoner i lokalområdet

EFTERSKOLERNE

Perspektiv

3

Inviter familierne ind på skolen

Familier med anden etnisk baggrund kan have brug for mere end bare en rundvisning på skolen, før de føler sig trygge ved, at efterskolen er et godt valg for dem. Det gælder både for den unge og i særdeleshed forældre­ ne. Opret særlige tilbud, så den unge og evt. familien kan få lov til at være på efterskolen en dag eller have en eller flere overnatninger på skolen. Det er vigtigt, de både er med til undervisning, måltider og fritidsaktiviteter, så de får en oplevelse af, hvad det vil sige at gå på efterskole.

Det kan også være en god idé med en ’buddy-ordning’, så der er en eller flere elever til at tage sig af den besø­ gende. For nogle vil det være en fordel, hvis ’buddyen’ ta­ ler samme sprog eller også har anden etnisk baggrund.

5

4

Der kan være flere personer i familien, der kan være skeptiske eller have en holdning til, om den unge skal gå på efterskole. Det kan være en bedsteforælder, en ældre søskende eller forældrene. Det er vigtigt at over­ bevise familien om, at et efterskoleår ikke er et spildår i forhold til videre uddannelse. Dannelse og fællesskab er ofte gode værdier for mange etnisk danske familier, men det er ikke nødvendigvis en fortælling, som familier med anden etnisk baggrund bliver tiltrukket af. Til dem er det vigtigt at fortælle, at efterskolen også ruster den unge til en fremtidig uddannelse. Læg f.eks. vægt på, at efterskolen klæder eleverne på fagligt, fordi de bli­ ver mere selvstændige, får et godt socialt netværk og nogle sociale fagligheder, som er vigtige for et senere uddannelsesforløb.

Vis mangfoldighed

De fleste unge har brug for nogle at spejle sig i, og deres familier har brug for at se, at der går andre elever med anden etnisk baggrund på skolen. Sørg for, at etniske minoriteter er repræsenteret i så høj grad som muligt – både på skolens hjemmeside, på sociale medier, til rundvisninger på skolen og blandt medarbejderne.

7

Læg vægt på faglighed

6

Brug tolke

Hvis dansk er en udfordring for familiemedlemmerne, kan det være en vigtig støtte at have en tolk med til mø­ det, så det ikke er den unge selv, der skal oversætte.

Tolkene kan også være gode ambassadører for efter­ skolen, når de kommer igen til rundvisninger og møder og derved lærer skolen at kende.

Bidrag med individuel supple­ rende elevstøtte

inspirationsunivers for efterskoler Sæt den gode smag på skemaet Det skal være sjovt at stå i køkkenet på de danske efterskoler – både som personale og som elev. Derfor har Madværkstedet sammen med en række leverandører til foodservicemarkedet skabt Efterskolens Livret, som er et inspirationsunivers fyldt med spændende løsninger og idéer, der kan sætte gang i kreativiteten i køkkenerne. Med Efterskolens Livret kan du og dit køkkenhold både bidrage med gode opskrifter fra jeres egen efterskole, og I kan søge inspiration til at skabe en varieret kost med nye og måske lidt anderledes retter – naturligvis med øje for køkkenkalkulationerne.

Deltag i konkurrencer Har I en særlig livret på jeres efterskole? Med Efterskolens Livret kan du og dit køkkenhold være med til at inspirere køkkenhold på andre efterskoler ved at dele nogle af de retter, som hitter hos jer.

Samtidig kan I deltage i en lang række konkurrencer om skønne præmier til netop jeres efterskole. For at deltage i konkurrencerne skal I blot indsende jeres yndlingsopskrifter inden for de forskellige kategorier, og de bliver herefter delt på hjemmesiden samt på Facebook og Instagram. Her kan likes og gode anmeldelser være med til at øge vinderchancerne, og samtidig får I mulighed for at vise jeres efterskole frem.

Skab inspiration for andre efterskolekøkkener

For nogle familier med anden etnisk baggrund er egen­ betalingen for et efterskoleophold en stor udfordring.

Selvom familien har fået stipendie eller tilskud, er der som regel stadig en egenbetaling, som kan være for dyr. Det kan derfor være afgørende, at skolen hjælper familien økonomisk via den individuelle supplerende elevstøtte.

Ved at dele jeres bedste opskrifter er du og køkkenholdet med til at styrke kreativiteten i andre efterskolekøkkener landet over. Samtidig giver det jer mulighed for at vinde skønne præmier til netop jeres efterskole.

Se mere på madværkstedet.dk/efterskolenslivret 24

27

10. klasse

Sagt på seminaret ’Videre med 10.’

“Det er vigtigt at skabe et pædagogisk rum til at udvikle prøvefri 10. klasse” 140 forstandere, lærere og eksperter var 17. september samlet til seminar i Vartov for at debattere, hvordan efterskoler udvikler det bedste og mest ambitiøse 10. klassetrin. Her er syv citater fra dagen.

TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk

“Vi vil rigtig gerne lave nogle anderledes prøver i 10. klasse og give eleverne nogle rammer, der giver dem mod til at handle, til at skabe aftryk og at mærke værdien i at skabe noget med og for andre” — KRISTINA YDE, LÆRER PÅ RYSLINGE EFTERSKOLE

“Efterskolernes frihed er ikke en frihed ud af det blå, men frihed til at varetage en bestemt opgave. Efterskoler­ nes hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Men på hvilken måde undervis­ ningen kan bidrage til hovedsigtet, er et spørgsmål, der til stadighed kan og bør diskuteres på efterskolerne.”

“Vi kommer til at tale som om, at prøver er for de ikke-ud­ dannelsesparate. Men det er jo gammeldags at tænke sådan, og hverken de unge eller forældrene er gammel­ dags tænkende, de vil gerne gå i klasser uden prøver.”

— METTE SANGGAARD, FORSTANDER PÅ OLLERUP EFTERSKOLE

“Et af vores store mål med 10. klasse er at gøre eleverne mere bevidste om, hvilke veje der er at gå, når de skal vælge ungdomsuddannelse.”

Bagom ’Videre med 10’

— ANDERS HAHN DINESEN, LÆRER PÅ HØNG EFTERSKOLE

• ’ Videre med 10.’ er Efterskolernes udviklingsprojekt, hvor fem skoler i 2021/22 udvikler deres 10. klasse i samarbejde med en konsulent. Projektet skal være med til at give efterskoler et nyt blik på faglighed og mulighed for at skabe en prøvefri 10. klasse eller en 10. klasse med alternative prøver

— OVE KORSGAARD, PROFESSOR EMERITUS PÅ DPU, AARHUS UNIVERSITET

“Efterskoler skal blive ved med at vise, at de er relevante.

At de ruster de unge godt til samfundet og til den videre uddannelse. Det, tror jeg ikke nødvendigvis, er gennem karakterer og prøver. Men vi skal huske, at der stadig er nogle, der tager 10. klasse på efterskole for at forbedre sit faglige niveau.”

“Jeg ville være meget træt af det, hvis det eneste, der er koblet til skole på efterskoler, er eksamen og prøver.

Det er vigtigt at skabe et pædagogisk rum til at udvikle prøvefri 10. klasse.”

“Som skoleform er vi hele tiden forpligtede til at sikre, at vi har de tilbud, som passer til vores samfund, og gør vi det ikke selv, kommer der nogle politikere og gør det for os.”

— RASMUS KOLBY RAHBEK,

— TORBEN VIND RASMUSSEN,

FORSTANDER PÅ DEN FRIE LÆRERSKOLE

• S eminaret 17. september var en ­invitation til alle efterskoler til at være med i ud­ viklingsprojektet. Det følges op af en række webinarer, hvor alle efterskoler kan deltage. Tilmeld jer webinarerne og læs mere om udviklingsprojektet på efterskolerne.dk/videremed10

FORMAND FOR EFTERSKOLERNE

— TILDE METTE JUUL, PH.D. OM UNGES VALG AF UNGDOMSUDDANNELSE

26

EFTERSKOLERNE

Portræt

29

Fra leder af burgerrestauranter til efterskoleforstander Hun er tidligere leder af otte burgerrestauranter med 650 medarbejdere, barnebarn af en af skolens grundlæggere og medlem af Apostolsk Kirke. Mød Efterskolen Kildevælds nye forstander Kamilla Buch Seerup.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Maria Tuxen Hedegaard

28

EFTERSKOLERNE

31

Portræt

I 2006 fejrede Efterskolen Kildevæld 50-års jubilæum.

Kamilla Buch Seerup deltog som tidligere elev og da­ værende lærer på broderskolen Skovbo Efterskole.

Stemningen var god i hallen, hvor Sigurd Barrett spillede og sang, og hun talte med nye og gamle bekendte. På scenen var der forskellige indslag, og på et tidspunkt sad forstandere gennem tiden i en sofa, mens en stan­ dupkomiker interviewede dem. Da skete der noget for Kamilla Buch Seerup.

“Det lyder måske fjollet. Men da jeg sad og kigge­ de på dem, fik jeg en helt klar fornemmelse af, at der ville jeg sidde en dag,” fortæller hun.

I august i år tiltrådte Kamilla Buch Seerup stillingen som forstander for sin gamle efterskole. Hun er kristen, med­ lem af frikirken Apostolsk Kirke. Alligevel vil Kamilla Buch Seerup ikke skråsikkert sige, at hun den dag i hallen på Efterskolen Kildevæld fik et kald.

“Hvis man tænker ud fra sin kristne vinkel, vil man sige, det var et kald. Det er gud, som fortæller dig, at det her skal du en dag. Men jeg er meget rationel og tænker, at det også var en kæmpe lyst eller en brand, som op­ stod. Om det var det ene eller det andet eller både-og, ved jeg ikke,” siger hun.

Tilbage på Skovbo Efterskole bakkede den da­ værende forstander Jan Dufke hen­ de op, da hun fortalte, at hun gerne ville uddanne sig til skoleleder. For det kom ikke ud af det blå. Hun var en af de yngste lærere på skolen, men hun har altid haft en naturlig autoritet. De aftalte, at Kamilla Buch Seerup blev hans føl.

Kamilla Buch Seerup havde to af sine bedste år, da hun selv var elev på Efterskolen Kildevæld. Ef­ terskole kom til at stå som en over­ skrift over hendes liv. Hun mødte sin nuværende mand på efterskolen og nogle af sine bedste veninder, som hun stadig har tætte bånd til.

Hun blev volontør på efterskolen efter gymnasiet og læste senere videre til lærer på Frederiksberg.

Der gik kun et par år, før hun blev tilknyttet Skovbo Efterskole som ti­ melærer, skiinstruktør og derefter fastansat som nyuddannet lærer.

Trækker på ledererfaring fra restauranter Hun elskede arbejdet, men efter seks år kom hendes mand, Jeppe Seerup, hjem fra en udsendelse i Afghanistan. Sammen havde de sønnen Asger på et år og en lille ny, Alma, på vej. Nu ville Jeppe Seerup gerne lave noget andet. Han drøm­ te om at blive franchisetager af en McDonald’s-restaurant. Den eneste, de kunne købe, lå i Sønderborg. Og selv om det gjorde ondt at forlade efterskolen, ville hun gerne støtte sin mands drøm.

På mange måder er McDonald’s en anden ver­ den end efterskolen, et servicefag i en præstations­ kultur, men Kamilla Buch Seerup kunne se sig selv hos

Kamilla Buch Seerup har selv gået på Efterskolen Kildevæld, som hun nu er forstander på.

30

Blå bog • Kamilla Buch Seerup, 43 år • U ddannet lærer fra Frederiksberg Seminarium i 2004. I gang med uddannelsen Master of Management Development på CBS – Copenhagen Business School • G ik på Efterskolen Kildevæld i 9. og 10. klasse og arbejdede efter gymnasiet som volontør på skolen • I 2002 ansat på Skovbo Efterskole som timelærer og skiinstruktør, mens hun læste til lærer.

2004-2008 fastansat på Skovbo Efterskole.

Begyndte på Efterskolernes lederuddannelse, men mangler det sidste modul, da hun fødte lidt før tid, lige da modulet skulle afholdes • 2 008-2021 sammen med sin mand medejer og leder af en række McDonald’s-restauranter, som parret solgte i januar 2021 • 2 021 ansat som forstander for Efterskolen Kildevæld • G ift med Jeppe Seerup, som hun har børnene Asger og Alma Seerup på 14 og 12 år med.

Familien bor i Kolding

“Jeg elsker unge mennesker.

Lige i de her år fra 8.-9. klasse og op synes jeg, de er de mest fantastiske mennesker” — KAMILLA BUCH SEERUP, FORSTANDER PÅ EFTERSKOLEN KILDEVÆLD

McDonald’s. Langt de fleste ansatte er unge i samme aldersgruppe som efterskoleelever.

“Jeg elsker unge mennesker. Lige i de her år fra 8.-9. klasse og op synes jeg, de er de mest fantastiske mennesker, for man kan være med til at se, hvordan de blomstrer og udvikler sig, som unge svaner der flyver afsted i alle mulige retninger. At være med på deres rej­ se og måske guide lidt, det er helt klart der, jeg har min brand,” siger Kamilla Buch Seerup.

På McDonald’s stod hun for at træne og udvikle medarbejderne fra ungarbejdere til restaurantche­ fer. De kunne tage den interne lederuddannelse og tilføje en uddannelse på et erhvervsakademi eller en

professionshøjskole. Så selv om Kamilla Buch Seerup holdt pause fra efterskoleverdenen, fortsatte hun en hverdag med unge mennesker og uddannelse.

Som forstander er hun i dag glad for de erfaringer, som hun har gjort sig i erhvervslivet.

Hun har bl.a. fået erfaring med administration, personaleledelse, strategisk til operationel ledelse og udvikling på andre planer end den rent pædagogiske. Og så har det været spæn­ dende. Ægteparret Seerup endte med at være franchisetager af otte restauranter og ledere for 650 medarbejdere.

“Vi har haft den vildeste rejse, fået oplevelser, mu­ ligheder og erfaringer, som jeg ikke tror, vi kunne have fået ret mange andre steder. Det har været spændende, sjovt, hårdt. Vi har været hele følelsesregistret igennem,” siger hun.

I morfars fodspor Men væksten betød, at Kamilla Buch Seerup mistede no­ get af det, som var vigtigst for hende. Hun kunne umuligt huske alle 650 medarbejdere og brød sig ikke om det, når hun blev nødt til at tjekke navneskiltet på en ansat, før hun hilste.

EFTERSKOLERNE

33

Portræt

“Vores mission på skolen er at skabe bevægelse. Både i det faglige, det fysiske, det sociale, det psykiske og i det åndelige essentielle”

Ordblinde unge i talvanskeligheder

OU T

6

Tydelig tro De indledende samtaler brugte hun til at finde ud af, hvilke værdier lærerne har. Hun ville vide, hvorfor de ar­ bejder på Kildevæld og ikke på en anden skole. Det ord, som gik mest igen, var tro.

Hun vil derfor gerne være tydelig omkring, at de på Kildevæld har en tro. Ikke bare på Gud, men også på den enkelte elev og på hinanden.

For Kamilla Buch Seerup er det essentielt for Ef­ terskolen Kildevæld, at den tager den åndeligt-eksistentielle dimension af li­ vet lige så alvorligt som den faglige, den fysiske, den personlige og den sociale udvikling. Det er vigtigt for hende at un­ derstrege, at det ikke behøver at betyde, at elever skal være kristne for at være på Efterskolen Kildevæld. Men hun mener, at efterskolen tager en vigtig opgave på sig ved at give de unge et sprog til at udtrykke sig om den del af livet. Noget, som kan mangle i samfundet, og først

bliver aktuelt og måske mere vanskeligt, når livet begynder at trykke, ved dødsfald eller svære perioder i livet.

For at arbejde videre med det aspekt læner Kamilla Buch Seerup sig op ad forsker og psykolog Dorte Toudal Viftrup fra Syddansk Universitet. Hun forsker netop i feltet børns og unges åndelige-eksistentielle sprog og dannelse og blev i juni bestyrelsesformand på Ef­ terskolen Kildevæld. Siden har — KAMILLA BUCH SEERUP, FORSTANDER PÅ EFTERSKOLEN KILDEVÆLD hun sammen med forskerkolle­ ger fået bevilget næsten ni milli­ oner kroner til et forskningspro­ jekt, hvor hun bl.a. på efterskolen skal undersøge emnet.

“Vores mission på skolen er at skabe bevægelse. Både Selv om Kamilla Buch Seerup med egne ord vil i det faglige, det fysiske, det sociale, det psykiske og i stikke en finger i jorden og ikke ændre alt på en gang, det åndelige essentielle. Hvis den bevægelse kan for­ har hun allerede sat sit aftryk. Hun har styrket skolens vandle og motivere mennesker til at bevæge sig selv, linjefag, indført et nyt skemalægningssystem, fået en ny sin næste og sin verden, er vores vision også kommet i bevægelse,” siger forstanderen. bestyrelsesformand og sørget for, at skolen deltager i et forskningsprojekt. Det passer godt til skolens mission.

9

2

Selv om stillingen som forstander først gjaldt fra august, begyndte hun lige så stille på skolen kort tid efter, hun blev ansat i februar.

Hun blev ansat med nogle enkelte timer, men ar­ bejdede ellers frivilligt – både for at komme stille og roligt ind i det og for at have en lederstilling at arbejde med på masteruddannelsen. Den daværende forstan­ der Poul Jørgensen tog sig af det skoleår, der var i gang, og Kamilla Buch Seerup tog sig af det kommende.

Derfor har hun også selv holdt samtaler med nye elever og deres forældre, købt nyt skemalægningspro­ gram og planlagt det nye skoleår. Derudover har hun sat god tid af til at tale med alle medarbejdere, så hun kunne lære dem at kende.

“Jeg arbejdede mest med unge mennesker i vo­ res restauranter. Det bliver anderledes for mig, at de fle­ ste medarbejdere på skolen har mange års erfaring. Her skal jeg stikke en finger i jorden,” erkender hun.

5

“Det blev en stor organisation. Jeg mistede nærheden og det personlige,” fortæller hun.

Drømmen om at blive forstander rykkede stadig i hende. Når hun skimmede stillingsannoncer for skole­ lederstillinger, kunne hun se, at langt de fleste krævede en lederuddannelse. Derfor søgte hun ind på CBS – Copenhagen Business School på uddannelsen Master of Management Development. I december 2020 star­ tede hun på lederuddannelsen, og i januar 2021 solgte ægteparret Seerup deres restauranter.

Midt i processen slog hendes gamle efterskole, Efterskolen Kildevæld, hvor drømmen om at blive sko­ leleder var blevet vakt 15 år tidligere, stillingen som sko­ leleder op. Hun fik jobbet.

Når venner, familie og bekendte har spurgt Kamilla Buch Seerup, om ikke hun glædede sig til at begynde som forstander, har hun haft svært ved bare at sige et ja.

Kamilla Buch Seerup er trådt ind i stillingen med en vis ærefrygt oveni sin glæde.

En drøm, hun har haft, siden hun var helt ung, er gået i opfyldelse. Hendes morfar var som præst med til at grundlægge Apostolsk Kirkes højskole, hvor eftersko­ len lå de første 25 år, inden man byggede en ny bygning, som danner rammen om skolen i dag. Familien har i ge­ nerationer været involveret i højskolen og efterskolen.

“Det var en følelse af at komme hjem. Jeg tror, at skole og læringsmiljø ligger så dybt i mig, som noget jeg bare elsker og brænder for.”

3

1

7

Allerede som ung lærer på Skovbo Efterskole drømte Kamilla Buch Seerup om at blive skoleleder en dag og oplevede stor opbakning fra skolens daværende forstander Jan Dufke.

4

for Deadline g tilmeldin r. be 15. novem

KONFERENCE LYSTRUPHAVE EFTERSKOLE TORSDAG 2. DECEMBER OUT er et undervisningsmateriale for ordblinde i talvanskeligheder.

Kom og mød de undervisere fra ordblindeefterskolerne, der har udviklet materialet i samarbejde med lærebogsforfatter Pernille Pind.

Læs mere, betal og tilmeld dig med det samme: Scan koden eller gå til ’kurser og konferencer’ på ordbl.dk

Arrangeret af ordblindeefterskolerne i samarbejde med Pernille Pind

Ann_Efterskolerne_170x105,8mm.indd 1

32

0

26/08/2021 16.00

EFTERSKOLERNE

35

debat

Videre med 10. klasse – men hvorhen?

for og ødsler friheden til lavthængende markedsfordele, til. Langt flere bærer på psykiske diagnoser og udviser taber vi vores fælles opgave: at fortælle hvad vi er frie til. ængstelighed i mødet med det ukontrollerbare. De se­ Vi er frie til at skabe en unik skoleform, som er vær­ neste to års coronapandemi med lange isolationsperi­ difuld ikke bare for os og vores elever, men også for et, oder har virket som katalysator for denne ængstelighed, for os, særdeles gavmildt samfund, der står over for og jeg er overbevist om, at den succes, mange af os op­ enorme problemer, som dens reformramte folkeskole lever i elevsøgningen, bunder i en dyb længsel efter at i alt for ringe grad kan bidrage til at løse. være i resonans med sine medmennesker. Også være­ Jeg vil ikke i disse spalter kaste mig ud i en lang dygtighed har en indadrettet og udadrettet dimension. samfundsanalyse, men blot nævne nogle nationale Indad handler det om at finde sine ståsteder, person­ og globale problemer i flæng: Klimakrisen, stigende lige værdier og at få hånd om sit etiske kompas. Udad ulighed, fastlåst social arv, løbsk kapitalisme, asociale trænes den sociale muskel, evnen til at indgå i relationer medier, individualisering, biodiversitetskrisen, folke­ og forbinde sig med sine medmennesker med empati, sundhed, flygtningestrømme, folkeopløsning (nej, det tolerance og solidaritet. Væredygtighed er indersiden er ikke en stavefejl). af bæredygtighed; at skabe harmoni mellem det ydre I stedet vil jeg folde tre begreber ud, som jeg me­ og indre liv. ner kunne fungere som pejlemærker for, hvordan vi – til gavn for os selv, vores elever og for samfundet gene­ relt – kan være med til at udvikle dannelsesprojektet i fremtidens 10. klasse på efterskoler. De tre begreber er: læredygtighed, væredygtighed og bæredygtighed.

Læredygtighed beskriver menneskets evne til at tage ved lære. Efterskolernes placering som bro mel­ lem grundskole og ungdomsuddannelser forpligter os til at bidrage positivt til, at så mange unge som muligt påbegynder og gennemfører en uddannelse. Derfor må vores undervisningstilbud ikke være for afkoblet ’Stafetten’ er et nyt debatformat, som fra ungdomsuddannelsernes didaktik og den virkelig­ skal give plads til de mange ­stærke hed, der rammer vores elever efter efterskoleopholdet. efterskolestemmer. Debattøren vælger selv et emne for sin version Læredygtighed har en indadrettet og en udadrettet di­ af debatstafetten. Det eneste krav er, mension. Indad betyder det, at den unge er bevidst om at emnet skal være relateret til skolesine egne foretrukne læringsstile, kender sine styrker formen. Debattørerne giver depechen og udfordringer og kan arbejde med motivation, me­ videre til en anden, som repræsenterer tode og struktur på en reflekteret måde. Udad kan den en anden del af efterskoleverdenen og/eller en anden faggruppe inden unge bidrage konstruktivt til et nysgerrigt, rummeligt og for efterskoler end dem selv. støttende studiemiljø. Der er naturligvis mange veje til at udvikle læredygtighed, og det ville være alt for fat­ tigt, hvis vi alene ser på de traditionelle skolefag som ramme for denne proces. Efterskolerne har langt flere pædagogiske rum at udfolde sig i, og især bør vi udnytte muligheden for den erfarings- og praksisbaserede læ­ ring i hele efterskolelivets facetter.

Væredygtighed handler om de helt grundlæggende spørgsmål i den menneskelige tilværelse. Hvem er jeg? Hvem bør jeg være? Hvad er det gode liv? Hvordan indgår jeg i relationer? Der er tryk på identi­ tetsdannelsen hos vores elever, og undervisning og samvær bør tage afsæt i denne proces. Jeg tænker — JAN COERMANN, FORSTANDER PÅ FLAKKEBJERG EFTERSKO­LE ikke, at jeg er alene om en oplevelse af, at vores elever i stigende grad er presset i det elementære – at være

Bagom Stafetten

Jan Coermann har staffetten

Derfor er mange skoler nu i gang med at redefinere de­ res tilbud, og Efterskoleforeningen har klogt udbudt et udviklingsprojekt ’Videre med 10.’, hvor en række skoler, herunder Flakkebjerg Efterskole, følges tæt og støttes i dette arbejde.

Det er klogt med sådan et projekt, fordi der åben­ lyst er mange faldgruber i denne udvikling. Hver efter­ skole agerer i sit eget krydspres mellem stat, marked og civilsamfund, og det er nemt at miste orienteringen i bestræbelsen på at skabe en skole, som både er fyldt, i trit med tiden og funderet i hovedsigtet og skolens egne værdier.

Det er i skoleformens interesse, at den nye frihed ikke bliver til en møllesten om halsen på os, når politike­ re, embedsværk og erhvervsorganisationer foretager nye cost-benefit-analyser af værdien af statens inve­ stering i skoleformen.

Jeg er overbevist om, at den sidste kamp om 10. klasse på efterskole langt fra er forbi.

Der findes en anden skoleform, der udbyder un­ dervisning og samvær om livsoplysning, folkelig oplys­ ning og demokratisk dannelse for de 16-19-årige uden at tilbyde prøver, nemlig ungdomshøjskolerne. Dem findes der i øjeblikket to af i Danmark. Jeg har ikke hørt nogen politikere udtrykke ønske om at øge dette tal til over 200.

Derfor er vi i fællesskab forpligtet til at holde bla­ det skarpt. Hvis vi alene fokuserer på, hvad vi bliver frie

TEKST Jan Coermann, forstander på Flakkebjerg Efterskole FOTO Signe Find Larsen

Der har været mange sværdslag om 10. klasse på ef­ terskole, og det sidste har med sikkerhed ikke fundet sted. Som efterskoler har vi en stor frihed, men også en stor forpligtelse til at udvikle vores 10. klassestilbud.

Der er åbenlyst mange faldgruber – men også mange muligheder – i denne udvikling. Det er vigtigt, at vi griber udviklingsmulighederne, hvis efterskoler vil være et mar­ kant alternativ til folkeskolens målstyrede og traditionelt fagopdelte røv til bænk-undervisning.

Da en bred forligskreds i 2019 justerede optagel­ seskravene til gymnasiet, så en elev fra 9. klasse med et adgangsgivende prøveresultat og en positiv uddan­ nelsesparathedsvurdering (UPV) ikke længere skal be­ kræfte sit faglige niveau med en 10. klasseprøve eller optagelsesprøve, åbnede der sig en ladeport for nye måder at indrette et 10. skoleår på en efterskole. Det er en pædagogisk frihed, som kalder på refleksion, krea­ tivitet og handlekraft på efterskoler.

34

“Jeg er overbevist om, at den sidste kamp om 10. klasse på efterskole langt fra er forbi”

EFTERSKOLERNE

debat

Bæredygtighed er vores evne til at handle for det fæl­ les bedste. I kølvandet på Anden Verdenskrig fik demo­ kratisk dannelse en særlig placering i den europæiske skoletænkning. Siden Brundtlandrapporten i 1987 har bæredygtighed været på verdenssamfundets dags­ orden, og de seneste år har klimakrisen gjort det tydeligt for alle, at skolen spiller en særlig rolle i det nødvendige paradigmeskifte i men­ neskets forhold til naturen. Med FN’s først 8 og siden 17 verdensmål har vi fået konkrete mål for en bæredygtig udvikling, som vi i fællesskab skal løfte frem mod 2030. Som fri skole må vi derfor spørge os selv, hvordan vi kan bidrage til den bæredygtige dannelse, der skal sætte fremtidens medborgere i stand til at løfte den­ ne opgave. Bæredygtig dannelse handler om meget mere end at guide eleverne til symbolske handlinger eller pædagogiske CSR-strategier.

Bæredygtig dannelse har både en etisk, eksi­ stentiel, naturvidenskabelig og samfundsfaglig — JAN COERMANN, FORSTANDER PÅ FLAKKEBJERG EFTERSKO­LE dimension, og det bør præge vores skema, vo­ res aktiviteter og vores samvær med eleverne.

Det faktum, at vi alle er kostskoler, bør inspirere til en særlig indsats for at gøre vores køkkener og evt. grønne områder til en aktiv del af denne proces.

Lære-, være- og bæredygtighed kan nemt op­ leves som en lidt popsmart leg med ordene, men i vir­ keligheden er det en fabulering over og et forsøg på en moderne udlægning af efterskolernes lovformelige hovedsigte: livsoplysning, folkelig oplysning og demo­ kratisk dannelse. Så ultrakort opsummeret kan dette ind­ spark til debatten forstås som et opråb til, at vi besinder Jan Coermann, forstander på Flakkebjerg Efterskole, os om vores fælles formål i en tid, hvor vi som skoleform har valgt at give stafetten videre til forstander på har det forbandet godt.

Oure Efterskole METTE ROMER SØBORG.

KVALITETS BOMULDSTELTE

Vandtætte med dejligt indeklima

7.499,-

“Bæredygtig dannelse handler om meget mere end at guide eleverne til symbolske handlinger”

for Emperor Bell telte.

Normal pris 7.999,-

10%

Rabat af normalprisen ved køb af +3 telte

Og staffetten går til Mette Romer Søborg

Vi har rigtig stor glæde af at bruge vores

Jan Coermann om sit valg af stafetdebattør: “Jeg har lagt vægt på, at det skulle være en repræsentant for en efterskole med en helt anden profil end vores, og som samtidig har et værdigrundlag, som er et af skoleformens dybeste og flotteste.

Jeg vil gerne give stafetten videre til en kvinde og også gerne en med en stærk personlighed, som ikke er bange for at indtage vanskelige positioner.

Jeg kender Mette som en hjertevarm, levende, dygtig og stærk efterskolepersonlighed og vil glæde mig til at se, hvad hun har på hjerte.”

Bland dig i debatten Vi ønsker at skabe et stærkere debat­univers om efterskoler i Efterskolernes medier. Alle er velkomne til at blande sig i debatten ved at sende et indlæg på maks. 3.000 tegn inkl. alt til redaktion@efterskolerne.dk. Redak­ tionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster. Teksten forelægges debattøren til godkendelse, før indlægget offentliggøres. Synspunkter fremført i debatindlæg er debattørens egne og deles ikke nødvendigvis af udgiver.

telte fra Wulff Nature og er positivt

overraskede over kvaliteten af dem!

Vi bruger teltene som en del af vores

udeundervisning her på efterskolen. Vi

har 8 Emperor Bell telte, som vi bruger

Mette Romer Søborg har taget imod opfordringen og skriver Stafetten i næste nummer.

dels som grupperum og dels som

overnatningsfacilitet med plads til 8 elever i hvert telt.

- Helgenæs naturefterskole 36

www.wulffnature.dk

+45 26 15 74 18

info@wulffnature.dk

39

Tendens

Let’s talk about sex En del unge gør sig de første erfaringer med kærester, kys og sex, mens de går på efterskole. Desværre er mange unges viden om krop og seksualitet mangelfuld. Vi ser på, hvordan efterskoler kan hjælpe dem bedre på vej.

TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk FOTO Trine Bukh ILLUSTRATION Elever fra Osted Efterskole

“Let's talk about sex, baby Let's talk about you and me Let's talk about all the good things And the bad things that may be Let's talk about sex” Sådan sang ’Salt-N-Pepa’ i 1990’erne, da forældre­ ne til de elever, der går på efterskole i dag, selv var unge.

Dengang var det amerikanske hiphopbands sang et opråb om, at sex er noget naturligt, alle bør kunne tale om. Både det dejlige og det svære.

En del tyder på, at der stadig er brug for at tale mere og mere åbent om sex.

“Jeg kan nærmest ikke huske, at jeg har haft sek­ sualundervisning, det var vist kun i 3. klasse. Jeg føler, jeg har skullet lære det hele selv. Der var bare aldrig et passende tidspunkt at spørge en lærer,” siger 16-årige Cornelius Sørensen, som lige nu går på Osted Efter­ skole. Sammen med en række efterskolekammerater stiller han op for at gøre voksne klogere på, hvad de har lært og ikke lært om sex i og udenfor skolen, og hvad de stadig ønsker at lære.

Men først tallene, de bekræfter nemlig den ople­ velse, Cornelius Sørensen og hans kammerater har.

Over halvdelen af befolkningen mener, at de i rin­ ge grad eller slet ikke har kunnet bruge den seksualun­ dervisning, de fik i grundskolen, til noget. Samtidig har tre ud af fire ikke talt med deres forældre om sex i løbet

Som en del af et interview med Magasinet Efterskolerne har ti elever fra Osted Efterskole i hånden skrevet deres ønsker til, hvad de gerne ville have mere eller mindre af i seksual­undervisningen.

Vi har fået lov til at bringe deres tekster.

38

EFTERSKOLERNE

af deres opvækst. Tallene stammer fra Projekt SEXUS, Danmarks hidtil største befolkningsundersøgelse om seksualitet og sundhed, der blev offentliggjort i 2019.

En undersøgelse fra Sex & Samfund blandt 16-29-årige fra efteråret 2021 viser desuden, at mange unge er dårlige til at tale om sex med hinanden. Hver fjerde svarer, at de ville ønske, de kunne tale mere med deres venner om dårlige oplevelser i forbindelse med

Bagom seksualundervisningen i grundskolen • S eksualundervisning er en del af det obligatoriske emne ’Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab’. Folkeskolen skal tilbyde undervisningen på alle klassetrin, og emnet skal integreres i de skemalagte fag • D a efterskoler skal ’stå mål med’ folkeskolen, bør seksualundervisningen her enten integreres i den øvrige undervisning eller tilbydes som et særskilt fag eller på en temadag/-aften KILDE Efterskolerne

41

Tendens

sex og flirt. Undersøgelsen vi­ ser samtidig, at en del unge pri­ mært søger viden om flirt, sex og grænser ved at google det.

åbenlyst at vise både deres seksualitet og lyst, og at det er med til at forstærke de voksnes tro på, at de er mere erfarne, end de reelt er.

“Pigerne er ved at bryde ud af rollen som dem, der skal erobres, og dem, som har mindre lyst, end drenge­ ne. Samtidig er flere piger begyndt at forlange at blive taget seriøst, uanset hvilket tøj de har på. Det kan få nog­ le til fejlagtigt at tolke det som om, de er seksuelt aktive tidligere,” siger Pernille Ane Egebæk.

Reelt har den seksuelle debutalder for både dren­ ge og piger stået stille de seneste 20 år. Faktisk har den

Voksne mistolker de unge Når de henter viden på nettet, bombarderes de med reklamer, der emmer af erotik, og med re­ alityprogrammer, hvor deltager­ ne vælter sig i sex.

Det får mange voksne til at tro, at unge er verdens­ mestre i sex, lyder det fra flere eksperter.

“De her årgange af unge er meget mere seksuali­ serede og har et meget mere levende og dynamisk me­ dieforbrug end tidligere generationer. De har set en hel masse på de sociale medier og via webpornografi, men der er et markant misforhold mellem deres primære og deres sekundære erfaring. De har set det meste, men de har prøvet temmelig lidt,” siger professor i sexologi ved Aalborg Universitet Christian Graugaard.

Han er en af de førende eksperter på området herhjemme og en af forskerne bag Projekt SEXUS og desuden medredaktør af fagbogen ’Seksualitet, skole og samfund’, som udkom i 2018.

Ifølge Christian Graugaard lader mange lærere, forældre og pædagoger sig dupere over al den sekundærerfaring, de unge har. Det får dem til at tro, at unge debuterer seksuelt meget tidligt, og at de har erfaring med avanceret sex. Det er på ingen måde tilfældet, under­ streger han og bakkes op af Pernille Ane Egebæk, der er projektleder i Sex & Samfund: “Selvom de unge har set en masse iscenesat sex med oliere­ de kroppe med mænd og kvinder, der kan blive ved i det uendelige, har de den samme usikkerhed om, hvordan man for eksempel kysser, og føler sig lige så akavede og uvi­ dende, som deres forældre gjorde, da de var unge,” siger hun.

nærmest ikke flyttet sig siden den seksuelle frigørelse i 1960’erne, og den ligger i gennemsnit stadig på 16-17 år.

Seksualundervisningen halter På trods af at seksualundervisning har været obligato­ risk i skolen siden 1970, har adskillige undersøgelser, un­ derskriftindsamlinger og protester fra unge og organi­ sationer som bl.a. Sex & Samfund, Operation Dagsværk og Amnesty Youth de senere år vist, at seksualunder­ visningen slet ikke lever op til det, de unge har brug for.

“Unge mangler stadig en masse viden, bl.a. fordi seksualundervisningen hæn­ ger i laser og groft sagt har gjort det i 50 år. Nogle få unge har fået en god og engageret undervisning, men det store flertal er blevet snydt,” siger Christian Graugaard.

Pernille Ane Egebæk er enig: “Mange unge har ikke styr på menstruation, de aner ikke, hvor blodet kommer fra, eller hvor mange huller de har i kroppen. Og når de begynder at have sex, får de smittet hinanden med sexsygdomme, fordi mange ikke bruger prævention.”

Pernille Ane Egebæk holder mange kurser i seksualundervisning for både lærere, pædagoger og sundhedsplejersker, og hun oplever, at mange af dem mangler viden.

“Mange synes også, at det er lidt grænseoverskri­ dende at skulle,” siger hun.

Hverken unges manglende viden om prævention eller læreres manglende undervisningskompetencer kommer bag på 16-årige Alma Sabinsky, der er elev på Osted Efterskole: “Jeg vil megagerne lære mere om prævention og beskyttelse. Jeg tror aldrig, jeg har snakket med en vok­ sen om det før for et år siden. Jeg føler slet ikke, jeg har lært nok om kønssygdomme.”

Cornelius Sørensen (tv.) og Emil Vrang savner voksne, der tør tale åbent om sex. De føler, de har mange spørgsmål, de voksne aldrig har haft tid til at svare på.

Skilter mere med lyst og seksualitet Begge eksperter fremhæver, at unge i dag skiller sig ud i forhold til generationerne før dem ved mere

40

EFTERSKOLERNE

Efterskolens særlige mulighed Ifølge både de unge og eksperter, Magasinet Eftersko­ lerne har talt med, er der derfor brug for, at efterskoler hjælper de unge på vej.

En del unge har deres første kæreste på en ef­ terskole, får det første kys her – og har måske også sex for første gang i løbet af efterskoleåret. De første intime oplevelser er med til at lægge grundlaget for, hvordan man har det med sex resten af livet.

Når Pernille Ane Egebæk underviser i seksualun­ dervisning, støder hun indimellem på holdningen om, at seksuel dannelse og uddannelse hører til i hjemmet.

43

Tendens

“Det gør det også. Men man kan ikke bare frasige sig ansvaret som skole. Hvis det er svært at undervise i det, må man tage en snak med ledelsen. Eller måske bestille et kursus.”

Eksperterne anerkender, at det kan være svært at klemme et fag, som ikke har selvstændigt timetal, ind i en allerede travl skolehverdag, men seksualundervisning er obligatorisk i hele grundskolen, understreger de.

“Det er ikke til diskussion, for der er et lovkrav om seksualundervisning – også på landets efterskoler”, si­ ger Christian Graugaard og har en vigtig tilføjelse: “Jeg vil sige til alle efterskolelærere, at der er statsgaranti for succes, hvis de gør noget særligt ud af emnet. Jeg tror ikke, man finder mere motiverede unge end på efter­ skolerne. De er topmotiverede, og de vil elske et godt, tværfagligt forløb om krop, køn og seksualitet.”

Christian Graugaard, der selv har haft en datter på efter­ skole, kalder efter­s kolen “et fantastisk formativt rum for unge” og mener, at man her har en unik mulighed for at tale med eleverne om krop, køn, samleje og seksuel mangfoldighed.

“Som efterskolelærer skal man glæde sig over, at man har nogle vilde pædagogiske mu­ ligheder. Efterskoler er et spæn­ dende eksperimentarium og burde absolut gå forrest og vise folkeskolen vejen,” siger han.

Både Christian Graugaard og Pernille Ane Egebæk mener, at det ikke kan understreges nok, hvor vigtigt det er at lære unge om seksuel dannelse.

“Det er så vigtigt at lære dem, hvordan de kan få en god seksuel relation. Bare fordi man har fået en dårlig tungeslasker af en eller har haft dårlig sex første gang, er det ikke slut. Det er en dannelsesrejse, hvor man skal være nysgerrig og åben. Sex skal være dejligt, og sek­ suel sundhed er en vigtig del af ens liv,” siger Pernille Ane Egebæk.

Dannelse er i det hele taget et af nøgleordene, når man anskuer seksualundervisning fra en eftersko­ levinkel, understreger Christian Graugaard: “Eftersko­ ler kan jo noget med dannelse, og hvis man som lærer ser på seksualitet med de øjne, er der nærmest ingen grænser for, hvad man kan nå med seksualundervis­ ningen. For seksualitet er jo ikke kun et spørgsmål om samleje, det er et dejligt komplekst bio-psyko-socialt fænomen. Det er det mest tværfaglige emne, du kan tænke dig. Der er både humanistiske, eksistentielle,

biologiske, relationelle, spirituelle, politiske, etiske og kulturelle aspekter af seksualitet, du kan tage fat på som lærer.”

Når lærere på efterskolen sætter sex på skemaet, er de ifølge eksperterne med til at skabe et trygt rum, hvor der er plads til at være nysgerrig, uvidende, forvirret og stille svære spørgsmål. Et sted, hvor der frem for alt ikke bliver grinet ad eller set skævt til en, fordi man som 15- eller 16-årig ikke allerede ved alt, der er værd at vide om sex.

“Let's talk about sex, baby (sing it) Let's talk about you and me (sing it, sing it) Let's talk about all the good things And the bad things that may be Let's talk about sex (come on)”

“Hey, vi vil virkelig gerne lære noget om det her” Der er alt for lidt af den, og den er for dårlig. Sådan siger ti unge fra Osted Efterskole om den seksualundervisning, de har fået i grundskolen. Få deres råd til, hvordan efterskolen kan råde bod på det.

TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk FOTO Trine Bukh ILLUSTRATION Elever fra Osted Efterskole

Vidste du, at … … over halvdelen af befolkningen mener, at de i ringe grad eller slet ikke har kunnet bruge den seksualundervisning, de har fået i grundskolen … tre ud af fire danskere ikke har talt med deres forældre om sex i løbet af deres opvækst … hver fjerde ung ville ønske, de kunne tale mere med deres venner om dårlige oplevelser med sex og flirt KILDER Projekt SEXUS, projektsexus.dk, Statens Serum Institut og Aalborg Universitet, 2019, og en Voxmeter-under­ søgelse fra Sex & Samfund og RFSU blandt danske unge i alderen 16-29 år, 2021

42

“Det virkede som om, lærerne var lidt ligeglade. De satte bare en video på,” husker Samuel Robertson Mariendal om seksualundervisningen på sin gamle skole.

Det opsummerer ret godt hans og ni andre 16-åri­ ges oplevelser af seksualundervisningen.

De går på Osted Efterskole og har sagt ja til en rundbordssnak med Magasinet Efterskolerne for at fortælle, hvad de gerne vil lære om sex, mens de er på efterskole. Og de synes selv, der er en del at indhente.

“Jeg kan kun huske ét år, jeg tror, det var i 7. klasse, hvor vi havde reel seksualundervisning, og det var én dag. Lærerne sagde altid, at vi ikke havde tid til det,” for­ tæller Astrid Schmidt.

Hendes efterskolekammerat Alma Sabinsky op­ levede også, at når de endelig havde seksualundervis­ ning på hendes gamle skole, ramte den ved siden af: “Vi havde f.eks. om menstruation og adfærd på sociale me­ dier igen og igen. Helt ærlig, der var nok an­dre ting, jeg hellere ville have lært om. Tit, når vi havde om et emne, havde jeg også allerede nået at undersøge det selv.”

Savner viden om krop og pubertet Flere af drengene fremhæver, at når de havde seksu­ alundervisning, handlede det mest om pigerne. Flere af dem savner viden om, hvad der sker med drenge i puberteten.

“På min gamle skole så vi mange videoer om drenges pubertet. Ja tak, men hvad sker der, hvordan

Astrid Schmidt kan kun huske én enkelt dag i 7. klasse, hvor hun har haft seksualundervisning.

EFTERSKOLERNE

45

Tendens

føles det? Det fik vi ikke særlig meget at vide om,” siger Samuel Robertson Mariendal.

Alle ti er også enige om, at de gerne ville have haft mere seksualundervisning sammen i stedet for køns­ opdelt, som mange har haft det. De ville også ønske, de havde lært noget om de mange forskellige former for kønsidentiteter.

Stort set alle rundt om bordet er enige om, at det ikke er et alternativ at tale med deres forældre om krop og sex. Det føles for pinligt eller grænseoverskridende.

Nogle taler med deres venner, men langt fra alle.

“Jeg snakker åbent om sex med størstedelen af mine venner, men det kan godt virke meget tabuagtigt for mange,” siger Ditte Hjaltelin.

En ny undersøgelse fra Sex & Samfund viser da også, at knap halvdelen af danske unge taler med deres venner om sex, men at hver fjerde unge ville ønske, de kunne tale mere med deres venner om seksuelle op­ levelser. Især savner de at kunne tale om dårlige eller pinlige oplevelser med sex og flirt.

De ti elever fra Osted Efterskole ville gerne have haft nogle voksne at vende den slags med.

“På internettet kan man rimelig nemt komme på afveje. Jeg ville gerne have vidst mere fra en voksen eller i hvert fald fra en, der ved lidt mere om det,” siger Sebastian Dam Rasmussen.

Forebyg seksuelle krænkelser på efterskoler De senere år er der kommet øget fokus på behovet for at forebygge krænkelser og sexisme generelt.

Det er efterskolens ansvar at beskytte eleverne mod, at de bliver udnyttet eller krænket af medarbejdere eller andre elever, mens de går på skolen, og at forebygge seksuelle krænkelser gennem bedre oplysning og åbne diskussioner om sex, seksualitet, samtykke og grænser. Som en hjælp til det arbejde har Efterskolerne udgivet ’Forebyggelse af seksuelle krænkelser på efterskoler’. Vejledningen henvender sig til skolernes ledelse og medarbejdere og indeholder en række forslag til, hvordan man som skole kan arbejde forebyggende, den giver eksempler på situationer, hvor der er foregået krænkende adfærd, og forslag til håndtering af hver enkelt situation.

Find vejledningen under punktet ’Krænkelser’ på efterskolerne.dk/leksikon.

LÆS MERE Læs også artiklen ’Samtykke og grænser skal på skemaet’ på efterskolerne.dk/samtykke

Ditte Hjaltelin snakker om sex med de fleste af sine venner, og hjemmefra er hun også opdraget til, at det er naturligt at tale om sex og krop. Hun oplever dog , at det er tabu for mange.

“Lærerne kan godt virke lidt for bange for at dykke ned i det. De er akavede og pinlige. Men hey, vi vil virkelig gerne lære noget om det her’,” siger Marc Navarro, og det kan de andre helt tilslutte sig.

“De voksne taler jo heller ikke om det” Øverst på deres ønskeliste står lærere, der gider at tale ordentligt om sex. Næste ønske er, at lærerne vil spørge eleverne, hvad de har brug for at høre om.

De er enige om, at grænser er noget af det, de har allermest brug for at lære om.

“Vi har da haft om grænser, men vi nåede bare al­ drig til at tale om seksuelle grænser. Det ville jeg meget hellere have hørt om,” siger Sarah Brasch Jensen.

Sebastian Dam Rasmussen oplevede heller ikke, at de lærte om det på hans skole: “I hvert fald ikke no­ get, jeg kan bruge. Jeg føler heller ikke, jeg kan tale med mine forældre eller venner om det.”

Alma Sabinsky har mange veninder, der har fået overtrådt deres grænser. Hun har aldrig selv prøvet

Bagerst: Sebastian Dam Rasmussen (tv.), Sarah Brasch Jensen, Frederikke Coldbork Lange, Ditte Hjaltelin, Alma Sabinsky, Astrid Schmidt, Emil Vrang og Cornelius Sørensen.

Forrest: Marc Navarro og Samuel Robertson Mariendal.

44

EFTERSKOLERNE

det, men tror, det vil være svært at tale med nogen, hvis det skete.

“De voksne snakker jo heller ikke om det, så hvor­ for skulle vi kunne?” spørger hun.

Marc Navarro er enig: “Hvis man får overtrådt sine grænser, kan man være bange for at sige noget. Det er måske ikke alle, der har de samme grænser, og man kan være bange for, at andre misforstår en. Det ville jeg vir­ kelig gerne lære noget seriøst om i skolen.”

Emil Vrang savner også basal viden om kroppen.

“Det er selvfølgelig lidt sent nu, men jeg vil faktisk gerne lære noget om kroppen, rent biologisk, og om pubertet, for det har jeg faktisk aldrig lært om,” siger han.

47

Tendens

Ditte Hjaltelin kunne godt tænke sig at lære mere om glæden ved sex.

“Jeg vil gerne lære mere om nydelsen. Samleje er jo ikke kun for at reproducere sig,” siger hun.

Frederikke Coldbork Lange sætter også ord på noget, alle i gruppen savner viden om: “Det ville være virkelig godt at lære om LGBT+. Der er mange unge, der har en anden kønsidentitet, og det kan være rigtig svært at finde rundt i,” siger hun.

Der bliver nikket hele vejen rundt, og Alma Sa­ binsky tager tråden op: “Hvis du kender en, der skifter køn, er det godt at kunne være forstående og ikke overskride den andens grænser. Men der er da mange, der ikke aner, hvad de skal sige eller gøre.”

Bagom seksualundervisningen på Osted Efterskole

7 råd om seksualundervisning

• På Osted Efterskole er der morgensang hver morgen året rundt med oplæg fra en af lærerne eller afdelingslederen.

Inspireret af Sex & Samfunds årlige ’Uge Sex’ har skolen som regel reserveret morgensamlingerne i uge seks til seksualundervisning. Oplæggene varierer fra år til år og kan både handle om kroppen og det fysiologiske, grænser, body-image, identitet osv. I løbet af året kan der også sagtens være oplæg, der berører emner som f.eks. den nye samtykkelovgivning eller kønnet sprogbrug

Bryd med den kønsopdelte seksual­ undervisning, inddrag eleverne og drop de private eksempler. Få eksperternes gode råd.

• I projektklassen ’Projekt 10’ på Osted Efterskole har der de seneste år været et projektforløb centreret omkring seksualundervisning. Sidste år foregik det, mens eleverne var hjemsendt og havde onlineundervisning. Her fik eleverne en række faglige input om bl.a. seksualundervisning via film og tv-serier, seksualundervisning i en historisk kontekst mv. Eleverne skulle efterfølgende diskutere og reflektere over, hvad de selv havde manglet af seksualundervisning i deres skolegang – både hvad de gerne ville have lært, og hvordan de gerne ville have fået det serveret af lærerne. Herefter skulle de i grupper udvikle et undervisningsforløb og undervise elever fra en 6. klasse på en friskole. De fik også selv mulighed for at stille en række spørgsmål til nogle, der var ældre end dem selv – både gymnasieelever og en sexolog

TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk ILLUSTRATION Elever fra Osted Efterskole

1. Inddrag de unge De fleste unge er enormt nysgerrige efter at lære om køn, krop og seksuelle spilleregler. Og så har de masser af bud på, hvad de har brug for at vide mere om. Så lad undervisningen være dialogbaseret og giv eleverne indflydelse på, hvad der skal tales om – og hvordan.

2. Udnyt de mange tværfaglige muligheder Undgå kun at fokusere på farer og risici – husk, at sek­ sualitet først og fremmest handler om sundhed, nydelse og livskvalitet. Det er også vigtigt ikke at reducere sek­ sualundervisning til genitalier og prævention, men i ste­ det at anskue sex som et bio-psyko-socialt fænomen.

Gør det evt. til et emne på næste møde i personale­ gruppen, så I bedst muligt får seksualundervisningen gjort tværfaglig. Der er både humanistiske, eksisten­ tielle, biologiske, relationelle, spirituelle, samfunds­ mæssige og kulturelle aspekter af seksualitet, man kan tage fat på. Fortsæt selv listen.

• H erudover benytter lærerne sig løbende af muligheden for gode snakke og værdibaserede samtaler med eleverne om emner, der involverer sex og følelser, f.eks. under måltider, i dagligstuen om aftenen og på godnatrunden KILDE Lene Ejg Jarbøl, lærer på ’Projekt 10’, Osted Efterskole

46

EFTERSKOLERNE

Tendens

3. Private eksempler er no go

5. Bryd med den kønsopdelte seksualundervisning

En vigtig præmis er, at det er no go at tale privat i seksu­ alundervisningen, som mange af os voksne selv ople­ vede, da vi gik i skole. Hvem husker ikke, da læreren talte om sin egen første gang? Undgå, at det bliver akavet for både lærer og elever ved at etablere det såkaldte ’trygge rum’ i undervisningen. Start f.eks. med at sige: ’I skal ikke tale om noget privat, og det skal jeg heller ikke’. Unge vil ofte gerne tale om sex og om sig selv, men det gør det lettere for alle at generalisere og tale med udgangspunkt i fiktive eksempler. Oplever du, at en elev begynder at tale privat, f.eks. om en seksuel oplevelse, kan det være en idé at sige: ’Det, kan jeg godt høre, er interessant, men husk lige reglen, og kom gerne hen til mig efter timen.’

Hvad nu hvis…

Mange skoler har stadig kønsopdelt seksualundervis­ ning. Det er tiden løbet fra. Flere unge er nemlig søgen­ de i forhold til deres kønsidentitet, og det stiller nye krav til lærerne. Når undervisningen er kønsopdelt, vil der være nogle, som føler, at de ikke helt passer i den ene eller den anden kønskasse.

6. Tal om skolens normer og regler Mange efterskoler har forbud mod, at eleverne har sex på skolen. Men uanset, om sex er tilladt eller ej, er det oplagt f.eks. som emne for fællessamling at tale med eleverne om seksualitet og om, hvorfor skolen har eller ikke har et forbud. Det er et godt udgangspunkt for at tale om alt fra respekt til grænser, seksuel lyst og sociale spilleregler.

Hvad gør du, hvis det brænder?

Hvis en ven er besvimet?

Hvis du bliver truet på nettet?

7. Søg inspiration udefra

Kriseparat Ung - for efterskoleelever

Begynd f.eks. med at orientere jer i Fælles Mål-undervis­ ningsmaterialet på emu.dk. Der er også masser af gode og gratis klassetrinsopdelte undervisningsmaterialer at hente på både Sex & Samfunds underviserportal.dk og elevsitet determinkrop.dk. Ønsker du at dykke mere ned i faglitteratur på området, er der to bøger, som bl.a.

Christian Graugaard står bag, som er værd at læse: ’Seksualitet, skole og samfund – kritiske perspektiver på seksualundervisning’ fra Hans Reitzels Forlag, 2018 og ’Sexologi – faglige perspektiver på seksualitet’ fra 2019. I kan også invitere oplægsholdere udefra til at tale om sex, kærlighed og grænser. Book f.eks. undervisere fra Sexualisterne, Sexekspressen, Normstormerne eller Sex & Samfund. Men husk, at seksualundervisningen er dit ansvar som lærer, og at eksterne undervisere kun er et supplement til skolens egen undervisning.

4. Brug dilemmaer og anonyme spørgsmål Anonyme spørgsmål afleveret i en kasse til læreren kan danne udgangspunkt for gode samtaler om sex og krop. Det kan også være en idé at bruge dilemmaøvel­ ser. F.eks.: ’Hvorfor synes mange unge, det er svært at bruge prævention?’ Eller: ’Hvad kan Josefine gøre, hvis hun har fået tilsendt et ’dick pick’?’ Dilemmaerne er med til at ruste eleverne til at forholde sig kritisk til normer og idealer for køn, krop og seksualitet og til at kunne træffe gode valg i deres hverdag.

KILDER Sexologiprofessor Christian Graugaard og projektleder i Sex & Samfund Pernille Ane Egebæk

Pludselig er internettet nede, og strømmen er væk. Hvad gør man? Med afsæt i den nationale strategi for forebyggelse af ulykker og katastrofer får eleverne viden om beredskabet.

Vi kommer ind på kriser og ulykker på skolen, til festen og på nettet. Hvis en brand opstår, hvis en ven besvimer, hvis man er udsat for digitale trusler - så handler det om at forebygge og afhjælpe.

Gratis kursus - vi kommer til jer Kurset åbner øjnene for, at vi hver især spiller en rolle i samfundet, når det handler om at passe på sig selv og hinanden og om at tage ansvar. Læs mere om kurset på www. borgerberedskabet.dk Ring eller skriv, når I er klar igen. Vi kommer til jer – både hverdag, weekend, dag og aften.

Beredskabsforbundet står bag BorgerBeredskabet. Her stiller frivillige sig til rådighed og underviser, så den enkelte elev og dermed samfundet bliver mere kriseparat.

48

+ 45 3524 0000

51

På efterskolen

’Nice’ undervisning Noget af det, eleverne selv fremhæver, er, at undervisningen på efterskolen er anderledes.

Mange synes, det er “ret nice” og “nemmere og sjovere at lære”, når der bliver arbejdet så meget i grupper, og når undervisningen ikke altid foregår i et klasselokale.

10 øjebliksbilleder fra et efterskoleliv I foråret vendte fotograf Alexander Hjorth Jespersen tilbage til Baunehøj Efterskole, som han selv gik på for 12 år siden. Gennem en måned har han fulgt et hold elever og dokumenteret deres efterskoleliv med billeder og ord.

TEKST OG FOTO Alexander Hjorth Jespersen, redaktion@efterskolerne.dk

50

“Nogle gange kan det være rart at gå en tur langs rapsmarkerne med en nær ven og have en lidt mere personlig snak, man ikke har lyst til at dele med alle mulige andre” — OSKAR SIGURD L. SCHWEITZ, ELEV PÅ BAUNEHØJ EFTERSKOLE, 2020/21

Værkstedshygge Når værkstedet bliver åbnet i weekenderne, flyver timerne afsted med at snakke med sin nye bedste ven og bygge alle mulige mærkelige ting sammen.

EFTERSKOLERNE

53

På efterskolen

Sidste dag Det eneste, man ikke ser frem til, er den sidste dag på efterskolen.

Stilletime Der sker næsten altid noget på en efterskole, men en gang imellem kan man også have brug for at flade ud og slappe af. Det er stilletimerne gode til, og så kan man jo også lige få ringet hjem til sin mor og fortælle hende, at man har det godt.

Nattesnak Bagom fotoprojektet

En gang imellem kan man godt komme til at ligge og snakke hele natten med sin værelseskammerat. Så kan det godt være lidt hårdt at skulle op, når der allerede er morgenmad klokken syv.

Billederne er taget som en del af Alexander Hjorth Jespersens bachelorprojekt på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. De blev taget på Baunehøj Efterskole i foråret 2021, hvor foto­ grafen on and off i en måned besøgte sin gamle efterskole. 28-årige Alexander Hjorth Jespersen har længe villet lave et projekt på sin gamle efterskole – og helt generelt om livet på en efterskole. For ham var det år et helt særligt år, og selvom flere og flere vælger at tage på efterskole, vil han gerne nå ud med sine billeder til dem, der stadig vælger det fra, enten fordi de ikke vil rejse væk fra deres hjemby, eller fordi deres andre venner tager på gymnasiet lige efter folkeskolen. Hans ønske er at give specielt børn og unge et visuelt indblik i, hvordan livet på en efterskole er. Billederne her er en del af en større serie af billeder, videoer og plakater, som Alexander Hjorth Jespersen lavede under sit ophold på Baunehøj Efterskole.

52

Kærestevæg Har man ikke gået på efterskole, har man måske aldrig hørt om fænomenet ’kærestevæg’. Men spørger man de fleste efterskoleelever, vil de sige, at det er “helt vildt vigtigt” at holde styr på alle kys og kæresteparrene på skolen.

EFTERSKOLERNE

annoncer

Hold hovedet koldt Få friskt nedkølet drikkevand – Fra 2 haner samtidig!

Meget sikre ”skole-løsninger” hvor kun tappehanerne er tilgængelige for brugerne

Få eventuelt et besøg på skolen

Fyrrebakken 8 · 5462 Morud Tlf. 65 96 42 83 · Mobil 30 69 67 33 www.vpconsult.dk · vp@vpconsult.dk

FOREDRAG AF KIRSTEN BÆRENTZEN

NYH

uligh

ED:

ed fo betje r berøring ning sfri

● 4 års omkostningsgaranti uden merpris og uden serviceaftale ● Meget høj kapacitet – kan klare et stort pres på kort tid ● Direkte fra hanen – 100% gennemstrømskøler ● Ingen risiko for bakterieudvikling – ingen skjult vandtank i anlægget ● Minimal vedligeholdelse – ingen rensninger eller skift af filtre ● Meget billig i drift – ingen udgifter til serviceaftale – lavt strømforbrug ● Mindre kø ved tappestederne (flere tappehaner fra samme anlæg!)

Interesseret i flere oplysninger: Få tilsendt referenceliste og udtalelser fra andre skoler

DIG OG MIG OG DEN DER SORG

Nu m

Foredraget ”Dig og mig og den der sorg” styrker unges forståelse af sorg, så død, alvorlig sygdom og sorg bliver noget de unge naturligt kan tale om.

Foredraget omhandler emnerne Hvad sorg er Sorgens konsekvenser Hvad sorg gør ved venskaber Hvordan man støtter en ven i sorg Målet med foredraget ”Dig og mig og den der sorg” er at skabe mod, medfølelse og engagement så vores unge bliver livsduelige mennesker.

Så når sygdom, død og sorg rammer, så tør vennerne stille sig ved den sørgendes side, selvom det er svært – og så er de noget for hinanden.

I kan være med til at skabe en sund sorgkultur på jeres efterskole ved at tilbyde jeres elever dette foredrag.

Vi hjælper efterskoleelever med at skabe og bevare minder fra deres bedste tid

Bjarne Zuccé Dinesen Direktør

Malene Zuccé Andersen Senior Konsulent

Den Bedste Tid ® er vores nye univers, hvor vi hjælper efterskoleelever med at skabe og bevare minder fra deres bedste tid. Siden 2005 har vi hvert år leveret mindetrøjer, holdtrøjer, blå bøger, fotobøger og afholdt Gensynsfest for masser af glade unge.

Vi elsker at komme ud på efterskolerne, nyder at mærke fællesskabet og det er vores passion at være med til, at finde de produkter og løsninger som eleverne efterspørger.

Vi lægger vægt på ordentlighed og er til rådighed for eleverne både online og offline fra kl. 10.00 - 22.00 hver eneste dag. Det er sådan vi kan lide det og det er sådan det er.

Kontakt os eller kig forbi denbedstetid.dk. Vi har helt sikkert også eteller flere produkter som jeres elever vil elske.

De bedste hilsner Malene og Bjarne.

Kirsten Bærentzen lærer, sorgrådgiver og foredragsholder ki77hammer@gmail.com • www.sorgrådgivning.dk

”Vi fik et meget nærværende og velstruktureret foredrag, der evnede at tale om et stort og svært emne, og fra start til slut havde vores elever fulde opmærksomhed og respekt. Med udgangspunkt i en række filmede interviews med to unge, der personligt havde oplevet at miste deres forældre, udfoldede Kirsten Bærentzen sorgens facetter og kunne i forlængelse af disse give en række af gode råd og refleksioner til alle, der oplever at stå tæt ved et menneske i sorg. På den vis er foredraget ”Dig og mig og den der sorg” vigtigt og relevant for et hvilken som helst publikum”.

Den Bedste Tid ® er et univers kun for efterskoleelever.

Venlig hilsen Erland Lorenzen • Viceforstander Tølløse Slots Efterskole

54

Den Bedste Tid ® v/ Zuccé Conept ApS - Torvet 20,2 - 8700 Horsens Tlf. +45 70226870 - info@denbedstetid.dk - www.denbedstetid.dk

57

Tema

Introvert i en ekstrovert efterskoleverden Efterskoler har en krævende opgave i at skabe et miljø, hvor både ekstroverte og introverte unge kan trives. Men lykkes det, vil det skabe mindre frafald, og de introverte vil bidrage til et godt fællesskab, påpeger fagfolk.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Lars Krabbe ILLUSTRATION e-Types, Freepik

Da Magnus Jørgensen begyndte på Halstedhus Efterskole sidste år, lignede han ikke en elev, som havde det svært.

Han isolerede sig ikke. Han gjorde ikke opmærksom på sig selv. Han gik rundt mellem de andre elever, som om han var en del af fællesskabet. Men det var han ikke.

Han har altid været en stille dreng.

Introvert ind til benet. En indadvendt­ hed, som han har oplevet, har spændt ben for ham.

“Jeg har svært ved at være sam­ men med mennesker, jeg ikke kender.

Generelt har jeg svært ved at snakke med nye mennesker og være social.

Det er hårdt, og jeg bliver jeg træt af det.

Det tager meget af min energi,” fortæller Magnus Jør­gensen.

Han så de andre elever på ef­ terskolen danne nye venskaber, grine og snakke, men selv følte han sig ikke i stand til at gøre det samme.

Sådan er Magnus Jørgensen langt fra den eneste, der har det. Hvert år vil en stor del af de elever, som be­ gynder på efterskole, have en stærk in­ trovert side. Der findes ingen præcise statistikker over, hvor mange der er introverte. Det skyldes, at introvert ikke er en fast definition, men at alle mennesker ligger på et spektrum mellem introvert og ekstrovert. En del

For Magnus Jørgensen betød det meget, at trivsels­ lærerne havde blik for, at han havde brug for hjælp til at blive en del af fællesskabet på efterskolen.

56

er ambiverte, hvilket betyder at ligge omtrent i midten mellem introvert og ekstrovert.

Grethe Lindbjerg er terapeut for unge og tidlige­ re efterskolelærer. Ifølge hende er cirka 40 procent af befolkningen overvejende introverte. I sin klinik får hun besøg af mange introverte efterskoleelever, som ikke trives og er i fare for at droppe ud.

“Mange introverte unge føler sig forkerte, fordi ungdomskulturen og hele samfundet går i retning af noget mere ekstrovert. Du skal være udadvendt, være på, sige noget klogt uden at tænke dig særligt meget om og være åben og imødekommende. Og så kan de unge føle, at de ikke kan være med – at det er dem, der er forkerte. Det er i mine øjne et stort problem, at vi er defineret i en kultur, hvor 40 procent af befolkningen kan føle sig forkert,” understreger Grethe Lindbjerg.

I bogen ’Stille Stemmer’ viser forfatterne Heidi Honig Spring og Frank Spring, hvordan vores samfund og særligt skolen har udviklet sig fra det indadvendte som en dyd til udadvendthed som et ideal.

“Der er i skolen fokus på bl.a. demokratisk dan­ nelse, der er tæt knyttet til begreber som at ytre sine meninger, at forholde sig kritisk og deltage i diskus­ sioner. Den ekstroverte elev kan i det lys have nogle fordele og i højere grad blive anerkendt som en mere ’rigtig’ elev,” siger Frank Spring, som udover at være forfatter er uddannelsesleder på pædagoguddannel­ sen på professionshøjskolen Absalon.

Bagom begreberne introvert og ekstrovert • B egreberne introvert og ekstrovert blev tilbage i 1920’erne introduceret af psykoanalytiker og psykiater Carl Jung. Siden er begreberne blevet bredt anerkendt i psykologisk praksis og diverse personlighedstest • I ntrovert og ekstrovert er karaktertræk og langt fra dækkende til at beskrive hele et menneskes personlighed • I ntrovert og ekstrovert bliver oftest opfattet som to yderpoler på en skala, hvor langt de fleste mennesker ligger et sted midt imellem de to yderpoler, hvilket kan kaldes ambivert. Ofte har man en side, som er mere dominerende end den anden. Man kan derfor ikke fastslå en præcis definition af de to begreber, idet forskellige mennesker kan være introverte og ekstroverte på forskellige måder. Nogle introverte nyder at være sociale eller kan godt lide at være på, men trænger bare til alenetid bagefter. Andre foretrækker deres eget selskab og kan være meget stille i sociale sammenhænge • I ntroverte bliver ofte beskrevet ved, at de får energi ved at være alene, hvorimod ekstroverte får energi af at være sociale sammen med andre.

Undersøgelser viser, at introverte behandler informationer kognitivt dybere, hvilket er årsagen til, at de har brug for mere tid til at bearbejde de indtryk de får

Introverte styrker efterskolerne Elever med stærke introverte træk besidder dog typisk styrker, som en efterskole kan nyde godt af, understre­ ger Grethe Lindbjerg. F.eks. har de ikke brug for lige så meget spænding og stimuli for at have det godt.

“Der skal mindre til at gøre introverte glade. De har ikke brug for at gøre alt muligt vildt,” pointerer hun.

Desuden besidder de ofte en ro og en evne til at fordybe sig, ligesom mange med en stærk introvert side vil være opmærksomme på, hvordan andre har det. Hvis elever med introverte træk bliver bekræftet i, at disse træk er styrker, som tæller på efterskolen, vil de trives og blive vigtige for fællesskabet og det gode miljø på efterskolen, påpeger Grethe Lindbjerg.

For at det kan lykkes, kræver det, at efterskolen tilrettelægger en hverdag, som i lige så høj grad favner introvertes som ekstrovertes behov.

Alle introverte er forskellige, men ty­ pisk har de brug for luft i programmet, så de i løbet af dagen kan lade op. Mange sætter også pris på forudsigelighed, så de kan være velforberedte. Tid til at tænke sig om,

KILDER ‘The Big Five Personality Dimensions and Job Per­ formance’, S. Rothmann og EP. Coetzer SA Journal of Industrial Psychology, 2003, ‘Psychological Types’, C.G. Jung, Princeton University Press, 1971 samt Grethe Lindbjerg, ungeterapeut og tidligere efterskolelærer

EFTERSKOLERNE

59

Tema

“Hun var den, der trak mig lidt ud. Hun hjalp mig igennem, for hun syntes, det var synd, at jeg bare sad inde på værelset” — JOSEPHINE GROSEN BLOCH, ELEV PÅ HALSTEDHUS EFTERSKOLE, 2019/20

På den måde fik Josephine Grosen Bloch efterhånden mange venner på efterskolen.

Også på sit linjefag, golf, fik hun mulighed for at skabe relationer i rolige rammer. Hun var den eneste pige, men det gjorde ingenting, når de snakkede om handikap, golfkøller og andre relaterede emner.

I dag mødes Josephine Grosen Bloch stadig med nogle af drengene på golfbaner rundt om i Dan­ mark, og hun har masser af veninder fra efterskolen.

Hun går nu på forberedende grunduddannelse, FGU, og har fået en nemmere start der.

“Jeg får hurtigere venner nu. Hvis jeg kommer i snak med nogen, bryder jeg mere selv ind i s ­ amtalerne.

Så føler jeg mig ikke alene. Jeg er selv med i det. Det har hjulpet mig helt vildt meget, og jeg har fået en masse nye venner,” fortæller hun.

at vende en umiddelbart negativ tanke til en positiv.

Eftertænksom i stedet for stille for eksempel. Og så er det afgørende at se på de sociale og faglige sammen­ hænge, som eleven indgår i.

“Det er måske noget af det mest afgørende for elevernes trivsel, at medarbejderne ser på introvert ad­ færd i dens sociale og faglige kontekst,” forklarer han.

Hvis personalet ser på de sammenhænge, som eleven indgår i, kan de i højere grad ændre på de ydre omstændigheder. På den måde bliver fokus vendt fra elevens pro­ blem til, hvordan skolen kan ændre dynamikker og sociale sammen­ hænge, så de introverte elever kan føle sig mere trygge.

Det var sådan en ændring, som hjalp Magnus Jørgensen, da han sidste år gik på Halstedhus Efterskole. Efter i en måned at have gemt sig mellem sine jævnaldren­ de, fik trivselslærerne øjnene op for, at han ikke var med socialt. Magnus Jørgensen blev inviteret til at deltage i en hyggegruppe sammen med andre introverte drenge.

“Vi mødtes to til tre gange om måneden, hvor vi lavede noget sammen. F.eks. var vi ude på en skyde­ bane, ude at spise pizza eller også spillede vi brætspil eller Fifa. Fokus var på, at vi lavede en aktivitet, hvor vi lige så stille kunne snakke med hinanden og danne et socialt bånd. Det var en lille sikker gruppe, hvor man kunne snakke med folk og have nogen at være social med,” siger Magnus Jørgensen.

Også i undervisningen er det vigtigt, at både de introverte og de ekstroverte bliver tilbudt miljøer, hvor de trives, så de introverte ikke kommer til at føle sig for­ kerte, når de endnu engang får at vide, at “de skal sige noget mere,” påpeger forfatter Frank Spring.

“Hvis lærerne sørger for en variation af undervis­ ning og aktiviteter, der kalder på forskellige kompeten­ cer, er der større sandsynlighed for, at elever ikke op­ lever sig som forkerte, ekskluderede osv.,” siger han.

Desuden kan lærerne med fordel skabe under­ visningssituationer, hvor eleverne både skal bruge in­ troverte og ekstroverte styrker i et samarbejde.

“Eleverne skal opleve, at de er indbyrdes positivt afhængige for at kunne lykkes. På den måde under­ støtter læreren også, at eleverne ser kompetencer og styrker hos hinanden,” siger han.

Da Magnus Jørgensen i år begyndte på sit andet år på Halstedhus Efterskole, var det slut med at gemme sig i mængden.

“Jeg har været meget mere socialt aktiv og turdet komme ud og snakke med folk. Jeg bliver stadig træt, men jeg bliver ikke lige så træt, som jeg plejede,” siger han.

Tolk ikke på stilheden Det er ikke altid let at opdage det, hvis en introvert ikke trives. Hvor ekstroverte typisk udtrykker deres følelser både verbalt og i deres kropssprog, vil introverte ofte vende deres følelser indad, og det kan være svært at se, hvordan de har det. Kammeraterne kan opleve, at introverte ikke er interesserede eller ikke gider være sociale. Nogle kan næsten virke arrogante.

“Det kan man ikke vide noget om, for der sker så meget med tanker og følelser hos en introvert. Det er vigtigt, at man ikke tolker ud fra, hvad man ser, men er åbent nysgerrig på, hvordan det går, hvis man har en elev, som man er i tvivl om, hvordan fungerer,” siger Grethe Lindbjerg.

Ifølge Frank Spring er det nødvendigt, at det pædagogiske personale reflekterer over, hvordan de tænker om og tolker de stille elever og selv prøver

i modsætning til hurtige skud fra hoften, står generelt også højt på introvertes ønskeliste.

Desuden vil de ofte have brug for at danne rela­ tioner i mindre fællesskaber og gerne, hvor der er en aktivitet eller lignende at samles og snakke om.

Værelseskammerat trak hende ud Det var gennem de små fællesskaber, at Josephine Grosen Bloch fik venner på Halstedhus Efterskole, da hun gik der i skoleåret 2019/20. Ligesom Magnus Jør­ gensen oplevede hun efterskolelivet som meget over­ vældende i be­gyndelsen.

“Jeg er ikke en, der snakker så meget med de andre. Jeg har altid stået lidt ved siden af og kigget,” fortæller hun.

Josephine Grosen Bloch blev i begyndelsen af skoleåret ofte på sit værelse, når der ikke stod under­ visning og fælles aktiviteter på skemaet. Her ladede hun op og hyggede sig alene. Men her havde hun også ro til at blive gode venner med sin værelseskammerat.

“Hun var den, der trak mig lidt ud. Hun hjalp mig igennem, for hun syntes, det var synd, at jeg bare sad inde på værelset. Hun tog mig med hen til sine venner.

Så faldt jeg lidt i snak med dem, for de var nysgerrige og ville gerne snakke,” siger hun.

58

EFTERSKOLERNE

61

Tema

3 bøger der gør dig klogere på introverte og ekstroverte Der findes en del litteratur om introverte og introversion – både faglitteratur til pædagogisk personale, bøger henvendt til unge og bøger, som rusker op i samfundets opfattelse af introverte. Her er tre bøger, som kan gøre dig klogere på emnet.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk ILLUSTRATION e-Types, Freepik

1. Stille Stemmer – tavse og indadvendte børn i den inkluderende folkeskole Bogen er henvendt til pædagogisk personale og viser, hvordan deres opfattelse og italesættelse af stille og indadvendte elever har en afgørende betydning for elevernes trivsel. I bogen viser forfatterne, hvordan samfundet har udviklet sig og dermed ændret opfattel­ sen af indadvendte dyder og udadvendte idealer. Den viser, hvordan tavshed kan forstås gennem forskellige forklaringsrammer. Til sidst i bogen gennemgår forfat­ terne forskellige konkrete redskaber til arbejdet med stille elever.

blik i, hvordan unge introverte kan have det, og hvordan du kan hjælpe unge introverte, som har det svært – bl.a. ved at acceptere dem, som de er. Bogen er let læst. ’Ung og introvert’, Grethe Lindbjerg, eget forlag, 2020

Venne­ speeddating og hyggegrupper

3. Ro – styrken ved at være introvert i en højtråbende verden Synes du også, at der i løbet af de seneste år er blevet mere opmærksomhed på introverte og deres styrker?

Startskuddet til den store opmærksomhed lød i høj grad, da den amerikanske forfatter Susan Cain i 2012 udkom med bogen ’Quiet – the Power of Introverts in a World that Can’t Stop Talking’, som siden er oversat til dansk. Susan Cain sætter i sin bog fokus på de introverte styr­ ker og på, hvordan de ofte går tabt i et ekstrovert samfund. Hun bygger sin bog på videnskabelig research og feltarbejde og argumenterer for et nyt personlighedsideal.

På Halstedhus Efterskole arbejder de målrettet på at skabe et miljø og rammer, hvor introverte også trives.

“Det er en ekstrovert verden, sådan en efterskole. Du skal performe.”

Ordene kommer fra Pia Brun, som er AKT-lærer på Halstedhus Efterskole. AKT står for adfærd, kontakt, triv­ sel, og det betyder, at Pia Brun sammen med sin kollega Lene Sonnenborg Christiansen har et særligt fokus på, at alle elever på efterskolen trives.

I en ekstrovert efterskoleverden vil det bl.a. sige, at de skaber nogle rammer, hvor introverte elever i højere grad kan føle sig godt tilpas og ikke helt sat af.

“Vi har grundlæggende den holdning, at der ikke er noget galt med at være introvert. Introverte har nogle helt specielle kompetencer i forhold til f.eks. fordybelse.

De har brug for at se tingene fra et lidt andet perspektiv, og det har også nogle fordele,” siger Pia Brun.

Når efterskolelivet går stærkt og kan virke over­ vældende især for introverte, gør de to AKT-lærere en særlig indsats for dem.

“Vi oplever især i starten af året, at de introverte elever kigger ud ad deres dør, og så kan de se, at alle de andre allerede har fundet en masse venner,” siger Lene Sonnenborg Christiansen.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Lars Krabbe

’Ro – styrken ved at være introvert i en højtråbende verden’, Susan Cain, Hr. Ferdinand, 2013

’Stille Stemmer – tavse og indadvendte børn i den inkluderende folkeskole’, Frank Spring & Heidi Honig Spring, Dafolo, 2012

2. Ung og introvert Terapeut Grethe Lindbjerg har skrevet en letlæst bog til introverte unge – om at være introvert. Selv om du ikke er målgruppen for bogen, giver den et godt ind­

60

EFTERSKOLERNE

63

Tema

Tjek, om I har et miljø, hvor introverte også kan trives

Det kan få de introverte til at føle sig sat af. Og for at hjæl­ pe dem på vej opretter de to grupper for de elever, som har det svært socialt. En for drenge og en for piger.

“Så finder de ud af, at de ikke er den eneste, som ikke har behov for at råbe højt. Det ender ofte med, at de får lavet et helt vildt godt netværk, så de får nogle af de venskaber, som holder allerlængst, fordi de bliver meget tætte” fortæller Lene Sonnenborg Christiansen.

Skolen afholder også ’fri­ ends-speeddating’, sætter ram­ mer om smalltalk og mange an­ dre små tiltag, som kan gøre, at introverte får snakket med nogle forskellige, selv om de som ud­ gangspunkt ikke bryder sig om smalltalk. Skolen har altid arbej­ det med det, men sidste skoleår blev de en del af Efterskolerne og Mary Fondens trivselsprojekt Me&We, som giver efterskoler en række redskaber til at træne elevernes sociale kompetencer.

“For introverte elever be­ tyder det meget, at det er nog­ le strukturerede forløb, for de opsøger ikke andre af sig selv i starten. Det er vores ansvar som AKT-lærere at sætte rammerne for det. For når rammerne er sat, og tydeligheden er der, så del­ tager de,” siger Pia Brun.

Hvordan sikrer man, at introverte kan trives i det hurtige efterskolemiljø med mange aktiviteter? Her giver terapeut Grethe Lindbjerg sine bud på, hvordan I kan tjekke, om jeres efterskole er introvertvenlig.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk ILLUSTRATION e-Types, Freepik

Er der åndehuller i løbet af dagen?

“For introverte elever betyder det meget, at det er nogle strukturerede forløb, for de opsøger ikke andre af sig selv i starten. Det er vores ansvar som AKT-lærere at sætte rammerne for det. For når rammerne er sat, og tydeligheden er der, så deltager de” — PIA BRUN, AKT-LÆRER PÅ HALSTEDHUS EFTERSKOLE

62

Mange efterskoler har et højt aktivitetsniveau. Men det er vigtigt, at ikke mindst introverte elever får små ånde­ huller i løbet af dagen og får god tid til at omstille sig fra den ene aktivitet til den næste. Det kan være stressen­ de, hvis eleverne hele tiden føler, de halter lidt bagud.

Mange introverte er pligtopfyldende og vil derfor ger­ ne være velforberedte og komme til tiden.

Italesætter I, at det er okay at være introvert?

Mange introverte kan have en oplevelse af, at de er anderledes og ikke passer ind – bl.a. fordi ekstroverte fylder mere, hvorimod andre introverte kan være svære at opda­ ge. Sæt som skole gerne ord på, at det er okay at være både ekstrovert og introvert – og at der skal være plads til det hele.

EFTERSKOLERNE

ANNONCE Tema

Er I forudsigelige?

Sætter I rammer for stille sociale aktiviteter?

Selvfølgelig skal der også ske overraskende og uven­ tede ting på en efterskole, men hvis I kører i lange peri­ oder uden skemaer og forudsigelighed, kan det skabe utryghed. Hvis der sker noget uventet, så sørg for at in­ formere eleverne godt.

Ofte kan det være lettere for introverte elever at være sammen med andre og finde på noget at tale om, hvis de mødes om en aktivitet, hvor de ikke nødvendigvis behøver at tale en masse. Skab rammerne for, at eleverne kan mødes om aktiviteter som f.eks. boldspil, strikning, bræt­ spil, at se serier osv.

Lader I være med at tolke på eleverne?

Introverte har et rigt indre liv. De tænker og føler alt muligt. Men det kan ofte være svært at se på dem.

Tolk ikke deres stilhed som arrogance, generthed eller afvisning. Spørg dem hellere oprigtigt, hvordan de har det.

Øver I smalltalk?

De fleste introverte hader smalltalk og kan ikke se, hvad det skal til for. Men for alle er det godt at kunne fin­ de på noget at sige, som ikke behøver at være så dybt. Øv derfor smalltalk med eleverne, så de kan tillære sig en ekstrovert kompetence som smalltalk med nogle, som de ikke kender.

Favoriserer I én elevgruppe frem for en anden?

Læg i personalegruppen mærke til, hvilken elevgrup­ pe I giver mest opmærksomhed og ros. Er det de ud­ advendte, som ofte gør opmærksom på sig selv. Eller husker I også at lægge mærke til de mere stille elever og også gøre de ekstroverte elever opmærksomme på det, de gør godt?

Giver I mulighed for forberedelse?

Nogle gange har introverte brug for at tænke lidt mere, før de sva­ rer. Derfor kan det være en god idé nogle gange at give dem mulighed for at forberede sig og måske skri­ ve lidt ned. Det kan både være i forbindelse med sko­ leopgaver, men også hvis I vil tale om et bestemt emne, f.eks. i kontaktgruppen. Ofte vil I få nogle reflekterede og dybsindige svar, hvis I har forberedt introverte ele­ ver lidt i forvejen.

64

“Vores aftale med Leasing Fyn sikrer, at vi kan give vores elever det bedste af det bedste!”

På Ranum Efterskole College, der er en af landets største efterskoler, går man ikke på kompromis med udstyr, inventar og IT. Derfor har skolen siden 2005 haft en aftale med Leasing Fyn. 450 nye elever starter hvert år på Ranum Efterskole College i Nordjylland.

Eleverne kommer med høje forventninger og drømme om et efterskoleophold ud over det sædvanlige. De forventninger sætter efterskolen en stor ære i at indfri, blandt andet ved at have en god aftale med Leasing Fyn, fortæller forstander på Ranum Efterskole College, Olav Storm. ”Vi ønsker, at vores elever oplever, at der er konstante forbedringer og nye aktiviteter, når de starter hos os på efterskolen. Derfor har vi en strategi, der sigter mod, at skolens økonomi hvert år har cirka samme finansieringsudgifter.

Derfor har vi valgt at lave en aftale med Leasing Fyn, hvor vi kan foretage forskellige løbende udskiftninger. IT-udstyr udskifter vi for eksempel hvert tredje år, inventar hvert femte år, og det samme for undervisningsudstyr såsom sejlbåde og dykkerudstyr. På den måde sikrer vi, at vores udstyr altid er i orden”, fortæller Olav Storm.

Den leasingmodel, som Ranum Efterskole benytter sig af, har mange fordele – også økonomisk. Blandt andet er det en gevinst for skolen, at der ikke opkræves moms med det samme som ved

Søren Errebo Finansieringskonsulent Område Fyn og Jylland Telefon 20 19 39 44

kontantkøb, men at ydelserne betales løbende inklusiv moms. ”Det betyder, at vi fra starten kan investere 25 procent mere i vores projekter, fordi momsen først skal betales senere.

Derved faciliterer vi en større volumen og et økonomisk grundlag, der er mere bæredygtigt end ellers”, siger Olav Storm.

Leasingstrategien giver skolen en bedre likviditet i driften, og forstanderen ser det samtidig som en fordel, at der er flere samarbejdspartnere omkring skolens økonomi end bank og kreditforening.

Fleksibilitet er nøgleordet På Ranum Efterskole College vil man allerhelst bruge de fleste af skolens ressourcer på elevarbejdet. Derfor er det vigtigt med en leasingaftale, hvor der ikke bruges unødig mange kræfter på administration. ”Leasing Fyn har en meget personlig og fleksibel service, der er altafgørende for os. Den betyder, at vi laver overordnede og samlede rammer for vores investeringer, så hvert enkelt leasingprojekt ikke kræver en masse særskilt administration. Vi har som følge af den aftale kunnet øge vores aktivitet hurtigt og har ikke i hvert tilfælde skullet bruge kostbare ressourcer på kontakt. Det har været med til at holde administrationsomkostningerne væsentligt nede for os”, siger Olav Storm.

Olav Storm, forstander/ Ranum Efterskole College.

Den gode personlige kontakt Det er altafgørende for Ranum Efterskole College, at samarbejdet med Leasing Fyn er så smidigt og ukompliceret som muligt. Olien, der får samarbejdet til at glide, er for Ranum Efterskole College den tætte personlige kontakt. ”Vores tætte samarbejde med finansieringskonsulent Søren Errebo er rigtig godt. Det bygger på gensidig tillid og fleksibilitet. Han aflægger besøg på skolen tre til fire gange årligt, og kigger også ind, hvis han alligevel er i området. Vi har også god adgang til administrationen hos Leasing Fyn, hvor vi altid oplever, at finansassistent Mette Nylandsted Andersen sidder klar til at hjælpe, når aftaler og fornyelser skal håndteres”, siger Olav Storm.

Interesseret i at høre om din efterskoles muligheder med leasing?

– så er du velkommen til at kontakte os.

Nellie Heilskov Sørensen Finansieringskonsulent Område Sjælland og Øerne Telefon 93 63 52 02

Navne

67

Allerede som lærervikar drømte han om forstanderstolen

hvor vigtigt det var at praktisere i hverdagen på skolen,” siger Simon Voetmann.

Som lærervikar blev han meget knyttet til stedet.

Så selvom han små ti år senere arbejdede med kom­ munikation og havde barn nummer to på vej sammen med sin kone Ditte – måtte han bare søge, da jobbet som forstander blev ledigt.

“Min kone vidste, at den her skole betød noget særligt for mig. Til samtalen fortalte jeg også, at jeg allerede, da jeg arbejdede her for ti år siden, drømte om at sidde i den stol derovre,” siger han.

Den nye forstander på Faaborgegnens Efterskole er fynbo ind til benet, dybt optaget af dannelse og har Højskolesangbogen tatoveret på overarmen.

Røde pletter danser på drengens kinder, mens han speedsnakker: “Er det må­ ske muligt, at vi ville kunne få nogle flere bats og bolde, altså til bordtennis, for det er jo ligesom ikke så sjovt at spille, når der ikke er …”

Ordene er rettet mod skolens forstander Simon Voetmann, der ligesom eleven for nylig er startet på Faaborgegnens Efterskole. Forstanderen kaster sin ene arm skråt nedad og former hånden til et usynligt bat. Så griner han og svarer: “Nej, det er sgu ikke særlig sjovt at slå med den flade hånd, vel?”

Simon Voetmann forsikrer om, at de nok skal skaffe nogle flere bats, og drengen kvitterer med tak og et grin og forsvinder ned ad gangen med normal kulør i kinderne.

For Simon Voetmann er det afgørende, at de voksne på den grundtvig-koldske efterskole altid møder eleverne med humor, hjertelighed og nærvær.

Med til historien hører, at sådan blev han selv mødt, da han besøgte skolen for første gang for ti år siden, mens han stadig læste på Den frie Lærerskole i Ollerup. Den­ gang sad han sammen med daværende forstander Michael Thagaard på det kontor, der siden 1. august i år har været hans eget. Målet var på det tidspunkt at lande det lærervikarjob, som han fik senere samme dag.

“Michael talte med sådan en humor, hjertelighed og nærvær under samtalen, at jeg med det samme følte, at her ville jeg gerne være. Han talte om værdier som demokratisk dannelse og livsoplysning, og om

Fan af både OB og Grundtvig Velkomstbuketten på det lille mødebord på hans kontor står stadig og drysser lidt. Ellers er det eneste person­ lige præg, han har nået at sætte på kontoret den første tid, to ting, han har med hjemmefra: En bog om Grundtvig og en OB-kaffekop.

“Jeg er fynbo helt ind til benet jo, så selvfølgelig holder jeg med OB,” griner han og indrømmer, at han allerede har underholdt adskillige elever om det fynske fodboldholds dyder.

Grundtvig sniger sig også ofte ind, når Simon Vo­ etmann taler. Han er vokset op i et lærerhjem i Odense og gik på den lokale folkeskole og senere gymnasiet.

Grundtvig og de frie skoler kom først ind i hans liv, da han begyndte på Den frie Lærerskole.

“Det var mit første møde med de frie skoler. Det var også her, jeg for alvor lærte Højskolesangbogen at kende. Og i bedste grundtvigske historisk-poetiske termer er alt jo samlet i den bog,” siger han.

TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk FOTO Trine Bukh

Blå bog • Simon Voetmann, 35 år • Uddannet lærer fra Den frie Lærerskole i Ollerup i 2012 og fagjournalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 2019 • Sideløbende med læreruddannelsen lærervikar på Faaborgegnens Efterskole , derefter kommunikationsmedarbejder på Skanderup Efterskole og siden kommunikationsmedarbejder hos uddannelsesinstitutionen Tietgen, fra august 2021 forstander på Faaborgegnens Efterskole • Næstformand i bestyrelsen på Langelands Efterskole fra 2020 og indtil sin ansættelse som forstander på Faaborgegnens Efterskole • Gift med Ditte, der er friskolelærer. Sammen har de Ellen på 3 år og Ida, som blev født i sommer.

De bor lige nu i Odense, men flytter snart i tjenestebolig på Faaborgegnens Efterskole

Selvom Simon Voetmann arbejdede med kom­munikation og havde barn nummer to på vej, måtte han bare søge, da jobbet som forstander på Faaborgegnens Efterskole blev ledigt.

66

EFTERSKOLERNE

69

Navne

Igen fylder latteren rummet, for han er kommet i tanke om noget, han et kort øjeblik overvejer, om han skal fortælle: “Skal jeg fortælle jer noget, som jeg ikke fortalte til jobsamtalen? Sammen med andre betydningsfulde ting i mit liv har jeg højskolesangbogen tatoveret på min arm. Jeg kunne ikke finde et bedre symbol på mit voks­ ne arbejdsliv og uddannelse end Højskolesangbogen.”

Simon Voetmann fik tatoveringen som et sym­ bol for sig selv på, at hans mål var, at resten af hans liv kommer til at være i berøring med de frie skoler.

For ham symboliserer Højskolesangbogen alt det, de frie skoler hviler på som f.eks. dannelse, frihed og mangfoldighed.

Som forstander er et af hans mål også at bygge videre på de mangfoldig­hedstanker, der lå til grund, dengang Michael Tha­gaard og Niels Brunse grundlag­ de Faaborgegnens Efterskole i 2003. De ville skabe en skole, hvor fysisk handicappede kunne få et eftersko­ leophold side om side med andre unge. Sådan skal det også være frem­over, mener skolens nye forstander.

HANNE MOLS Lærer, 25-års jubilæum, Ågård Efterskole Hanne Mols har arbejdet 25 år som lærer på Ågård Efterskole. Gennem årene har hun undervist eleverne i engelsk, tysk og fransk, men også i alt fra folkedans til billedkunst og blomsterværksted. Hanne Mols har også været med til at sætte sit præg på lokalområdet, bl.a. i foreninger, hvor hun har engageret sig som træner og aktiv gymnast. Hun er uddannet lærer fra seminariet i Jelling i 1986 og arbejdede, før hun kom til Ågård, på Bjergsnæs Efterskole ved Viborg.

FOTO Ågård Efterskole

Simon Voetmann har fået tatoveret nogle af de mest ­betydningsfulde ting i hans liv på overarmen, heriblandt ­fodboldspilleren Lars Høgh og højskolesangbogen.

For ham er det også vigtigt at holde fast i skolens bre­ de almene profil, understreger han.

På spørgsmålet om, hvordan man vil kunne se for­ skel på skolen under ham og hans forgængere, svarer han, at han vil udvikle de traditionelle tanker, “så de kan vokse ind i en 2021-konktekst.” Et eksempel på det er i hans øjne, at skolen skal arbejde på at blive mere bæ­ redygtig og leve op til FN’s 17 verdensmål.

“De unge har skubbet til mit syn på demokratisk dannelse og livsoplysning bare i den måde, de taler om klima på. Jeg forventer næsten, at vores elever vil skub­ be til os og stille krav til os på det område, og jeg ved, at medarbejderne ligesom jeg glæder sig til at tage fat på at forpligte os mere på verdensmålene sammen med eleverne,” siger han.

Han bliver indimellem spurgt, om han ikke er lidt ung af en forstander at være. Med sine 35 år og røde skær i håret er han da heller ikke det klassiske billede på en efterskoleforstander, som han selv kalder en “gråmeleret mand på 55”. Men for ham er det en drøm, der går i opfyldelse, og han er taknemmelig for, at be­ styrelsen ikke mente, at han burde vente 20 år med at indfri den. Så med mindre at OB pludselig ringer og tilbyder ham jobbet som cheftræner, har han tænkt sig at blive i forstanderstolen, til han bliver gråmeleret.

68

Forstanderen glæder sig til sammen med skolens elever og ansatte at gøre Faaborgegnens Efterskole mere bæredygtig.

Bagom Faaborgegnens Efterskole • E n almen dannende grundtvig-koldsk efterskole på Midtfyn med 124 elever • F aaborgegnens Efterskole blev i 2003 grundlagt af Michael Thagaard og Niels Brunse, som de første ti år kørte parløb som forstandere. Udover Thagaard og Brunse tæller skolens forstandere gennem tiden Helge Andersen Lund og Ulrik Hoffmann, sidstnævnte fratrådte i december 2020 efter kun et år på posten. Derefter blev tidligere efterskoleforstander Asbjørn Nielsen fra Efterskolernes taskforce konstitueret som forstander, indtil Simon Voetmann blev ansat som forstander

HEIDI GRAM SØRENSEN Ny bestyrelsesformand, Frøstruphave Efterskole Heidi Gram Sørensen blev kort før sommerferien valgt som ny bestyrelsesformand for Frøstruphave Efterskole.

Hun arbejder som sygeplejerske og blev valgt ind i be­ styrelsen igen efter en kortere pause. Hendes børn har tidligere været elever på skolen, og selv er hun vokset op på en efterskole i Sønderjylland. Heidi Gram Søren­ sen fik ved valget til bestyrelsesformand overrakt en særlig nøgle af skolens afgående formand, Hans Holm Hansen. En hovednøgle til skolen, som skulle symboli­ sere ansvaret i rollen. Hans Holm Hansen har siddet 16 år i skolens bestyrelse, de sidste seks år som formand.

FOTO Frøstruphave Efterskole

EFTERSKOLERNE

71

Navne

DORTE FAURHOLT JENSEN Ny forstander, Tolne Efterskole

MOGENS MADSEN ZABEL Ny forstander, Emmerske Efterskole

JENS ERIK HØJ-PEDERSEN Ny forstander, Aalborg Efterskole

ELSE MARIE HANSEN Ny forstander, Risskov Efterskole

Dorte Faurholt Jensen er ny forstander på Tolne Ef­ terskole. Hun kommer fra en stilling på Frederikshavn Handelsskole, hvor hun har været både økonomichef, uddannelseschef og underviser. Tolne Efterskole er for unge med særlige behov, og Dorte Faurholt Jen­ sen har været medlem af skolekredsen i mange år og er meget optaget af arbejdet med unge med særlige udfordringer. Dorte Faurholt Jensen er uddannet inden for administration og økonomi suppleret med en diplom­ lederuddannelse og erhvervspædagogikum, hvor hun netop skrev om praksisnær undervisning inspireret af bl.a. undervisningen på Tolne Efterskole.

Mogens Madsen Zabel er 1. august 2021 ansat som ny forstander på Emmerske Efterskole. På papiret har han været ansat som viceforstander siden marts 2020, men har i lange perioder været konstitueret forstander. Mo­ gens Madsen Zabel er 51 år og har tidligere været lærer på en række efterskoler og leder på en folkeskole. Han er ikke uddannet lærer, men har flere kortere uddannel­ sesforløb inden for bl.a. ledelse, coaching og medar­ bejderudvikling bag sig og er i gang med at afslutte sin diplomuddannelse i ledelse. Han var i 2016-2018 med­ lem af bestyrelsen på Skibelund Gymnastik- og Idræt­ sefterskole, det sidste år som formand.

Jens Erik Høj-Pedersen er ny forstander på Aalborg Ef­ terskole. Han har mange års erfaring med skoleledelse og kommer fra stillingen som skoleleder på Lukas-Sko­ len i Vejle. Jens Erik Høj-Pedersen er uddannet lærer og har bl.a. tidligere beskæftiget sig med specialundervis­ ning. Derudover har han været missionær i Afrika i tre år og ved siden af sine lærerjob været frikirkepræst i otte år. Han er 62 år og gift med Alexa, og sammen har de tre piger og syv børnebørn.

1. oktober i år fik Risskov Efterskole ny forstander. Else Marie Hansen er 58 år uddannet lærer og har altid ar­ bejdet inden for de frie grundskoler. De seneste 23 år på Syddjurs Friskole, hvor hun først arbejdede 16 år som lærer og siden 7 ½ år som leder. Else Marie Hansen ar­ bejder med relationsbaseret ledelse og betegner sig selv som en, der tror på, at “kendskab er venskab”, og at man fungerer bedst med en stor grad af personlig frihed inden for sit fag. Privat bor hun sammen med sin kæreste Jesper, der også er skoleleder, og tilsammen har de fem voksne børn, der alle har været på fem for­ skellige efterskoler.

FOTO Tolne Efterskole

FOTO Aalborg Efterskole/Brdr. Løkke

FOTO Michael Drost-Hansen

FOTO Privat

JANNIE DALLGAARD OG JAKOB ØSTERGAARD KRISTENSEN Nyt ledelsesteam, Aalestrup Naturefterskole

JAN DUFKE OG KATE DUFKE Nye lærere, Aalborg Efterskole

ANDERS BUHL Ny forstander, Hellebjerg Idrætsefterskole

SØREN SINNBECK Ny forstander, Rønde Efterskole

51-årige Anders Buhl står fra og med dette skoleår i spidsen for Hellebjerg Idrætsefterskole. Blandt den nye forstanders tidligere job tæller souschef på Gym­ nastikhøjskolen i Ollerup, skoleleder ved LOF Viborg, lærer og udvikler på Viborg Idrætshøjskole og senest sekretariatsleder for Herning Idrætsråd. Anders Buhl er desuden et velkendt ansigt i efterskoleverdenen, da han har været formand for Bjergsnæs Efterskole siden 2010. Anders Buhl er uddannet i Kulturstudier og Idræt på Syddansk Universitet. Derudover har han en diplom­ uddannelse i ledelse.

Søren Sinnbeck har siden 1. august været ansat som for­ stander på Rønde Efterskole. Han er 38 år og kommer fra en stilling som højskolelærer på Idrætshøjskolen Aarhus. Han er uddannet folkeskolelærer fra VIA Uni­ versity College og har siden læst statskundskab på Aar­ hus Universitet. Tidligere har Søren Sinnbeck arbejdet på Vorrevangskolen som folkeskolelærer og på Egå Ungdoms-Højskole, og han har også undervist på læ­ reruddannelsen. Desuden er han bestyrelsesmedlem i Folkehøjskolernes Forening i Danmark. Privat er Søren Sinnbeck gift, far til tre og bor i Risskov.

FOTO Hellebjerg Idrætsefterskole

FOTO Rønde Efterskole

70

Jan Dufke og Kate Dufke vil være kendt af mange i Ledelsesteamet på Aalestrup Naturefterskole tæller efterskoleverdenen som forstanderpar gennem 24 år fra og med dette skoleår forstander Jannie Dallgaard på Skovbo Efterskole. Derudover kender mange også og administrativ leder Jakob Østergaard Kristensen.

Jan Dufke som medforfatter til bogen ’Alle unge vil lyk­ 37-årige Jannie Dallgaard er uddannet lærer og kom­ kes’, som handler om unges dannelse og efterskoleliv. mer fra en stilling som afdelingsleder på Himmerland­ Efter en kortere pause vender ægteparret nu tilbage scentrets Idrætsefterskole. Jakob Østergaard Kristen­ til skoleformen – denne gang som lærere på Aalborg sen er 43 år, uddannet lærer og er tiltrådt en stilling Efterskole. Jan Dufke skal undervise i fysik som administrativ leder på og matematik. Kate Dufke er forretningsud­ deltid. Også han kommer fra Himmerlandscentrets dannet og uddannet på Skovbo Efterskole.

Idrætsefterskole, hvor han I sit nye job skal hun føre tilsyn på skolen, undervise i valgfag – og sammen med sin arbejdede som administra­ mand være med til at udvikle de unge. Par­ tiv afdelingsleder. De to har Vi vil gerne fortælle nyt fra efterskoleverderet har været gift i 43 år, har fire børn og ti taget over efter Ole-Kristian nen: hvem har fået nyt job hvor, hvem går på børnebørn, er bosat i Holbæk og kommer Warthoe, som har været pension, hvem kan fejre jubilæum, hvem er konstitueret forstander på til at være på skolen fra søndag til onsdag. blevet valgt til skolens bestyrelse, og hvem skolen og også har hjulpet er blevet udnævnt til en særlig opgave? Med andre ord prioriterer vi omtale af jobskifte, med ansættelsen af skolens ud­nævnelser og jubilæer højt i Magasinet nye forstander.

Tip os om navnenyt!

Efterskolerne. Så har du eller din kollega skiftet job for nylig, har du jubilæum el.lign., så fortæl os om det på art@efterskolerne.dk og send gerne foto med.

EFTERSKOLERNE

Efterskoleture 2022

Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.:

Up -Travel

^

Skolerejser med bus

annoncer

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

s. 12

s.s.12 12

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk185 -frietlf.

4122 185 skoler 185 2112 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Salg af nye og brugte busser/minibusser • Speciale i ombygning af busser til blandt andet børnehavebusser.

• Reparation, klargøring til syn og service af alle busmærker.

• Reparation af trafik skader.

• Udskiftning af ruder.

• Maling og foliearbejde.

• Montering og rensning af partikelfilter.

• Hjælp med finansiering.

• Evt. services aftale.

• Eftermontering af sikkerhedsseler.

• Hjælp med regler og ansøgning om registreringsafgift.

• Mulighed for hjælp med transport til/fra vores værksted.

• Mulighed for lånebus i forbindelse med reparation og udbedring af skader.

Uforpligtende tilbud på brugte busser inkl. afgift til privat buskørsel.

30 års erfaring med reparation af busser.

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler

Næsten uanset hvilket fagligt tema der skal tilgodeses på jeres linjetur, så har vi gode forslag til valg af et relevant rejsemål og program på rejsen.

Skitur til Kvitfjell

Inkl. bl.a. 4 overnatninger, busrejse, 5 dages skileje og liftkort

Sparring og tryghed Når I booker studierejsen hos et rejsebureau, så er I dækket af pakkerejseloven og har ret til gratis annullering hvis rejsevejledningerne tilsiger det.

Vores erfarne rejserådgivere er din genvej til sparring og let og smertefri planlægning.

Fra kr.

2.898

Engelsk i Dublin Inkl. 4 overnatninger, flyrejse og morgenmad Fra kr.

2.098

Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

januar 2010

januar januar2010 2010

DANSK BUS RENOVERING

v/ Per og Simon • Tel. 7690 3157 per@dbr-bus.dk • www.danskbusrenovering.dk

72

Kirsten, Juliane og Louise er dine rejserådgivere kirsten@alfatravel.dk juliane@alfatravel.dk louise.k@alfatravel.dk

Nygade 5 7500 Holstebro

+45 96 10 04 28 +45 96 10 81 30 +45 96 10 04 29

+45 70 22 88 70 info@alfatravel.dk

Se alle rejser på alfatravel.dk

Friluftsliv i Vrådal

Inkl. bl.a. 4 overnatninger, færge kanotur, vandring og klatring Fra kr.

1.548

Fællestur i Danmark

Vi tilbyder ture til det meste af Danmark - kontakt os for yderligere Fra kr.

798

Klumme

Efterskoler bør være fyrtårn for demokratisering af samfundet

ANDREA OGSTRUP KOCH er 25 år, bachelor i statskundskab og har siddet i bestyrelsen for Langelands Efterskole siden 2017 og været for­ person siden 2020. Har desuden selv været elev i skoleåret 2011/12. Er bosat på Nørrebro, ansat som stu­ dentermedarbejder i Grundtvigsk Forum i Vartov samt bestyrelses­ med­lem og togtarrangør for Den Sejlende Højskole.

FOTO Hanne Kokkegaard /Grundtvigsk Forum

Vi står over for kriser, der fundamentalt tru­ er det demokrati, vores samfund skrøbeligt står på. Velstand på stadig færre hænder, klima- og biodiversitetskrise og faldende opbakning til demokratiet.

Jeg mener, at efterskolerne som sko­ leform har et potentiale og et ansvar for at være en del af løsningen. Efterskoler påta­ ger sig allerede det ansvar, men kan i endnu højere grad være et inspirerende eksempel på én ud af flere typer demokratisk ejer­ skab, som skal styrkes, hvis vi vil bevæge os mod et samfund, der er mere retfærdigt og bæredygtigt.

Efterskolerne er ikke direkte medar­ bejderejet, men en formålsbestemt virksom­ hed, hvis øverste myndighed er skolekred­ sens repræsentanter i en demokratisk valgt bestyrelse. Vi er praktiske eksempler på, at værdiskabelse kan have bredere sigte end profit. Selvfølgelig driver vi virksomhed, som skal løbe rundt, men som bestyrelse putter vi ikke det årlige overskud ned i egne lommer.

Hvis efterskolerne skal være et fyrtårn for demokratiseringen af samfundet, skal vi ikke kun tale ind i den lidt klichéfyldte for­ tælling om skolen som vugge for fremtidige demokratiske borgere. Vi skal med vores erfaring og demokratiske historik lægge pres på lovgiverne, så der formuleres lovgiv­ ning, der understøtter demokratisk ejerskab generelt. Og som Jens Lykke, bestyrelses­ formand på Skals Efterskole, skrev i forrige klumme, skal vi konstant styrke baglandet, hvis vi vil blive ved med at være demokra­ tiske fyrtårne.

En strategi kunne i første omgang være at tænke baglandets forankring ind,

74

ikke kun som en geografisk lokal forankring men også som tidslig. Det vil altså sige, at tidligere elever i langt højere grad inviteres ind i skolekredse og bestyrelser på deres gamle skoler og opdager, at de her kan få medindflydelse.

Pelle Dragsted fra Enhedslisten skri­ ver i sin bog ’Nordisk socialisme’, at vi skal genbesøge idéer hos bl.a. andelsbevæ­ gelsen, Grundtvig og de frie skoleformer.

De gamle tanker skal støves af og indgå i en transformation af økonomien, hvor fæl­ lesskabets værdiskabelse også kommer fællesskabet selv til gode.

Det stærke ved denne tanke er, at den ikke kun er attraktiv fra et venstrefløjsper­ spektiv, men potentielt kan generere op­ bakning hen over midten og på højrefløjen.

Senest var Bertel Haarder fra Venstre initia­ tivtager til et forslag om nedsættelse af et ekspertudvalg til fremme af demokratiske virksomheder. Efterskolerne bør i denne proces bidrage med erfaring og viden om deres demokratiske forankring.

Hvorfor skal I vælge BENNS?

• Ekspert i at arrangere studierejser siden 1963 • Vi gør alt det praktiske for dig - det er vi gode til!

• Vi kan hjælpe med at arrangere det faglige indhold, • Hjælpen er altid nær under rejsen med en 24H hotline til nødsituationer • Vi klarer studierejser med bus, tog og fly - jeres valg • Vi skræddersyr alle studieture efter jeres behov og ønsker

Billige, skræddersyede skolerejser til hele verden Jeres valg, vi hjælper uanset De klassiske rejsemål Berlin | 3 dg/2 nt | Bus

695,-

Prag | 6 dg/3 nt | Bus

1.420,-

Dublin | 5 dg/4 nt | Fly

1.848,-

Barcelona | 5 dg/4 nt | Fly

1.895,-

Bruxelles | 6 dg/3 nt | Bus

1.645,-

Edinburgh | 5 dg/4 nt | Fly

1.898,-

Paris | 6 dg/3 nt | Bus

1.850,-

Rom | 5 dg/4 nt | Fly

1.395,-

München | 6 dg/3 nt | Bus

1.663,-

5.535,-

De oversøiske rejsemål New York | 7 dg/5 nt | Fly

5.175,-

Beijing | 7 dg/5 nt | Fly

4.889,-

Toronto | 7 dg/5 nt | Fly

Chicago | 7 dg/5 nt | Fly

5.315,-

Havanna | 7 dg/5 nt | Fly

6.798,-

Washington | 6 dg/4 nt | Fly 1.640,-

De anderledes rejsemål

Stof til eftertanke I dette skoleår dedikerer vi som noget nyt klummen i Magasinet Efterskolerne til bestyrelsesmedlemmer fra landets efterskoler.

Klummen er tænkt som et kærligt (ind)spark til debatten om efterskoler – og hvem kan egentlig være bedre til det end bestyrelsesmedlemmer, som er skolens bagland, og som kan se efterskoler både indefra og udefra?

Beograd | 5 dg/4 nt | Fly

2.998,-

Zagreb | 5 dg/4 nt | Fly

2.638,-

Wien | 5 dg/4 nt

2.375,-

Marrakesh | 5 dg/4 nt | Fly

2.795,-

Napoli | 5 dg/4 nt | Fly

1.795,-

Sofia | 6 dg/5 nt

2.910,-

Priser er gældende for efteråret 2021. Priser er FRA-pris i kr./person inkl. transport i 3-stjernet bus eller fly på økonomiklasse, overnatning på hotel eller hostel i flersengsværelser inkl. morgenmad.

For mere information om priserne - se www.benns.dk/studietur. Flere rejsemål og priser på www.benns.dk.

Forbehold for trykfejl

Ring på 65 65 65 63 group@benns.dk benns.dk

S

EM ÆRK

E

T

N VA

Denne tryksag er klimakompenseret i henhold til ClimateCalc.

Kompensation er købt hos: South Pole Carbon www.climatecalc.eu Cert. no. CC-000001/DK

ID NR. 42042

Tryksag 5041 0004

SKAL JERES SKOLE VÆRE MED I EFTERSKOLERNES KØKKENTJANS? Lige nu kan efterskoler søge støtte til kurser i at udvikle køkkenet som læringsrum og i at lære at lave lækker, klimavenlig mad.

Kurserne udbydes i samarbejde med Nordea-fonden og Madkulturen, og der kan søges støtte til både kurser og nye faciliteter. Læs mere om projektet og søgeprocessen her eller på efterskolerne.dk/koekkentjansen