Efterskolerne 04-2020

efterskolerne

MAGASinET EFTERSKOlE R nE nR . 04 — M A J 2020

Alt for stille Fællessang uden elever.

Forladte værelser. Tomme spisesale.

Reportage fra lukkede efterskoler. / SidE 12

”Jeg vil gerne læse om en, der klarer den, selvom det har været svært.”

er en ny serie af kortromaner til udskolingen. Spændende, vedkommende og medrivende fortællinger – fortalt helt enkelt, så de er til at læse – og skrevet af etablerede forfattere med fingeren på pulsen. For mange læsesvage unge kan det være svært at finde bøger med alderssvarende temaer, som de kan spejle sig selv i. Derfor har vi i samarbejde med organisationen Læs for Livet været ude og spørge de unge, hvad de gerne vil læse om. Serien MELLEM_RUM bygger på de mange interviews.

Alle bøger i serien har et lix-tal på under 15.

Bestil bøgerne på gu.dk

3

Hvornår er det synd nok for efterskoleeleverne?

Under coronakrisen og de deraf følgende skolelukninger har de fleste været enige om, at det var fornuftigt at lukke samfundet ned i en periode. Vi har som samfund også været enige om, at det vigtigste er at undgå tab af menneskeliv.

Men der har været mange holdninger til genåbningen. For hvad er næstvigtigst at undgå? Konkurs, økonomisk ruin eller et ungt menneskes sorg over ikke at være på efterskole? Hvem afgør, hvem coronakrisen er mest synd for?

Det er svært at sætte et efterskoleophold ind i det regnestykke. Det er et år for livet, som ikke kan gøres om igen. Det er et år, hvor dannelse, fællesskab og fordybelse vokser i den enkelte.

Vi er fra efterskolernes side blevet klandret for at tale for meget om følelser i den diskussion.

Man kan naturligvis sætte spørgsmålstegn ved, om det er et luksusproblem, at — TORBEN VIND RASMUSSEN, EFTERSKOLERNES FORMAND efterskoleeleverne er ulykkelige over ikke at kunne komme tilbage til deres hjem for et år, når vi alle er ramt af en verdensomspændende, alvorlig pandemi. Og det er svært at sammenligne med f.eks. voldsomme økonomiske tab. Så hvem kan objektivt sige, at en økonomisk krise er vigtigere end de følelser, som efterskoleeleverne står med lige nu?

TEKST Torben Vind Rasmussen, Efterskolernes formand, tvr@efterskolerne.dk FOTO Claus Peuckert

“For nogle af de unge er alt for meget på spil.”

EFTERSKOLERNE

For nogle af de unge er alt for meget på spil. Beslutningen om at åbne samfundet igen er politisk. Politikerne skal nu gøre regnestykket op. Fra foreningens side har vi – som andre interesseorganisationer – insisteret på at være med til at påvirke politikernes beslutninger, så de også har øje for andre parametre end regnearkene fra Statens Serum Institut.

Vores strategi er, at når politikerne skal træffe en beslutning med stor betydning for efterskolerne, må politikerne aldrig være i tvivl om, at det vigtigste for os er vores skoleform – uanset krisens størrelse. Og nu er det altså synd nok for efterskoleeleverne.

Det har vi forsøgt at råbe så højt, vi kunne.

Det er vores opgave.

Når politikerne så lukker døren og beslutter sig, kan vi kun vente uden for døren og håbe, at de lytter til de mange forskellige indtryk, de har fået. Heriblandt vores!

indhold

Redaktøren guider Da dette nummer gik i trykken, vidste vi ikke med sikkerhed, om landets efterskoler igen ville være åbne, når I fik magasinet i hænderne.

ILLUSTRATION Gosia Herba

En ting er dog sikkert: Coronakrisen har sat sine spor. Også i dette magasin, hvor hele første del handler om tiden under skolelukningerne.

Her kan I bl.a. se to fotografers gribende billeder fra fire (næsten) tomme skoler (s. 8).

I kan også læse, hvad en række efterskoler har gjort for at bevare efterskolefællesskabet på afstand (s. 26).

Anden del af magasinet handler til gengæld ikke om corona, men om alt det andet, efterskoler også er og bliver, når normaliteten engang har indfundet sig igen. Her kan I bl.a. hente inspiration til at arbejde med teknologi­ forståelse (s. 46), møde en pige med pakistanske rødder, som blev familiens første efterskoleelev (s. 58) og få gode råd til at lære eleverne at tage ansvar for hinanden (s. 62).

/46 Reportage: Her er så stille nu

Anna Rossman Thejsen Redaktør

/8

Ingen elever, ingen kram, ingen glædeshyl. Reportage fra det alt for stille liv på fire efterskoler under skolelukningerne.

/26 4

Elever savner efterskolen Tre elever om at savne vennerne, høj musik på gangen, lærerne – ja selv de sure pligter.

/20

Dagbog fra coronakrisens første dage Sportsefterskolen SINEs 265 elever skulle have været på rejser i hele verden i marts. Forstander Peter Bruhn Jepsen ser tilbage på seks hektiske dage op til skole­lukningerne.

/22

Fællesskab hver for sig En lærer, en køkkenchef, en sekretær og en viceforstander fortæller om at bevare efterskolefællesskab, hjemlighed og under­visning – på afstand.

/26

5

“Det er fint her. Men jeg savner dem, som ikke er på skolen.”

KUNUUNNGUAQ PILLUARNARTOQ, ELEV PÅ GALTRUP EFTERSKOLE

Danmarks eneste åbne efterskole /36 Mens alle andre efterskoleelever er sendt hjem, holder Galtrup Efterskole åbent for en gruppe grønlandske elever.

Tema: Skru op for digital dannelse

/46

Efterskoler bør ruste elever til bedre at kunne forstå og bruge digital teknologi, mener eksperter.

Ja eller nej til kønsopdeling?

Skal piger og drenge bo dør om dør?

Eller er det bedst at have kønsopdelte gange eller huse?

/56

/36 efterskolerne

Zainab blev familiens første efterskoleelev /58 Zainab Qureshis familie havde hverken råd eller lyst til at sende hende på efter­skole. Morens besøg på Midtsjællands Efterskole og et stipendium banede vejen for efterskoleopholdet.

7 gode råd til at tage ansvar for hinanden Få gode råd og øvelser til at undervise unge i at tage ansvar for andre.

/62

Navne Mød lederen af en helt ny efterskole og se, hvem der har skiftet job siden sidst.

/66

Maj 2020 — NR. 04 REDAKTION Redaktør: Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk. Journalister: Louise Grønkjær, Katrine Friisberg, Jakob Melgaard, Trine Ebbensgaard UDGIVER Efterskoleforeningen, Vartov, Farvergade 27H, 2 1463 København K, efterskolerne.dk, tlf. 33 12 86 80 Magasinet Efterskolerne, 1. årgang Direktør (ansvarshavende): Bjarne Lundager Jensen, blj@efterskolerne.dk LAYOUT e-Types, e-types.com ILLUSTRATIONER e-Types, Freepik JOBANNONCER Efterskoleforeningen, annonce@efterskolerne.dk ØVRIGE ANNONCER AC-AMS Media Aps, ac-amsmedia.dk, ac@ac-amsmedia.dk, tlf. 21 72 59 39 Annonceinformation på efterskolerne.dk ABONNEMENT Ændringer vedr. abonnement, ring venligst tlf. 33 17 95 86 TRYK GraphicUnit, graphicunit.dk FORSIDEFOTO Trine Bukh

Klumme: Krisetider gør os kreative /70 Verden er blevet et kæmpe laboratorium for opfindsomhed og kreativitet for at bekæmpe coronavirussen, skriver rektor på Designskolen i Kolding, Lene Tanggaard.

De i magasinet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg.

Magasinet Efterskolerne er medlem af Danske Medier ISSN: 0109-8535

EFTERSKOLERNE

landet rundt

4

Efterskole bag visirer til sundhedspersonale

FOTO Privat

3D-printeren på Bork Havn Efterskole er normalt kun tændt, når eleverne fra skolens valgfagshold ’digital design’ bruger den. Under skolelukningerne kørte den dog i døgndrift for at printe visirer til sundheds- og omsorgspersonalet i Esbjerg, som ligesom mange andre steder i landet under coronakrisen har haft akutmangel på værnemidler. Idéen til at hjælpe fik viceforstander og digital designlærer Heine Ravnholt, efter at han hørte om projektet ’Makers mod Corona’. Her kan frivillige, der har en 3D-printer, hjælpe med at producere en bestemt visirmodel, som er blevet godkendt af myndighederne.

ton. Så meget skrald sam­lede efterskoleelever fra 40 efterskoler ind, da Efterskoleforeningen i påsken afholdt eventet 'Efterskolerne tar' skraldet!' i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening. Det viser en opgørelse fra Danmarks Naturfredningsforening baseret på skolernes indberetninger til ­affaldsindsamlingen.dk.

LÆS MERE makersmodcorona.dk

Landsdækkende stafet for fællesskab

FOTO Privat

Hundredvis af tidligere, nuværende og kommende elever fra Vejstrup Efterskole på Fyn deltog over en uge i april i en stafet, hvor de løb, cyklede eller gik hver deres bid af vejen fra Vejstrup til Rådhuspladsen i København. Formålet med stafetten har ifølge lærer Anne Rosgaard Kramer været at vise, at fællesskab, bevægelse og det at være en del af noget større kan blomstre, selvom man ikke kan være fysisk sammen.

6

FOTO Christoffer Regild/Folketinget

7

FOTO Privat

Hjælpepakke til efterskoler

Elever gør en forskel for naboer og familie Hvert år i påsken plejer elever fra Midtsjællands Efterskole at tilbyde samfundshjælp til midtsjællandske borgere. Det satte coronakrisen dog en stopper for i år. I stedet fik de til opgave at gøre noget godt for nogen i deres familie eller nærområde.

Eleven Olivia Damsgaard lavede f.eks. påskegavekurv til naboen, mens Naya Jordan bragte en kurv med lækkerier ud til sine bedsteforældre, og Johannes Wiberg (billedet) byggede en hule til sin lillebror.

En politisk aftale sikrer en hjælpepakke på i alt 540 mio. kr. til efterskoler, frie fagskoler og øvrige skoler med kostafdeling.

Hjælpepakken indeholder bl.a. økonomisk kompensation til forældre for perioden med skolelukninger. Staten yder et tilskud på 1.000 kr. pr. elev pr. uge til forældrene, dog maksimalt den konkrete deltagerbetaling. Ordningen blev i første omgang vedtaget til at gælde for april måned, men er siden blevet forlænget til 10. maj. Skolerne skal selv anmode ministeriet om midlerne via en blanket, som kan hentes på ministeriets hjemmeside. Hjælpepakken indeholder også økonomisk kompensation til efterskoler for elevudmeldinger frem mod sommerferien og ved faldende elevtal i kommende skoleår.

LÆS MERE efterskolerne.dk/corona

På landevejen for at overraske elever

FOTO Privat

Eleverne har været så savnet ude på skolerne, at efterskoleansatte har kørt tusindvis af kilometer rundt i landet for at overraske og hilse på deres elever. F.eks. kørte forstander Marie Klit fra Vestfyns Efterskole og to af skolens lærere rundt i hver sin bil med en gavekurv til til alle skolens elever. Kurven bød bl.a. på hjemmebagte boller fra skolens kok, påskeliljer og forspirede kartofler, som eleverne fik til opgave at plante derhjemme.

EFTERSKOLERNE

reportage

Blomsterpasser. Da skolen i al hast måtte lukke pga. coronakrisen, lovede forstander på Hoptrup Efterskole Ken Petersen eleverne at vande deres planter på værelserne, indtil de måtte komme tilbage. Hver gang tager det ham to timer at nå rundt på alle de 32 værelser, hvor der er planter.

Her er så stille En glemt hjemmesko, der savner sin makker.

Tomme spisesale. Fællessang for to. En pedel alene på arbejde. Og potteplanter, der tørster efter næring. Det stille liv på fire efterskoler under skolelukningerne.

8

9

nu

TEKST Maria Tuxen Hedegaard, Trine Bukh og Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk FOTO Maria Tuxen Hedegaard og Trine Bukh

EFTERSKOLERNE

reportage

Hoptrup Efterskole

Stille før storm. ’Her er så stille nu. Og denne hvisken tager kun stille form. Ligesom stilhed før en storm’, synger Lis Sørensen i sangen ’Stille før storm’. Instrumenterne i skolens musiklokale står også helt stille og venter på elever til at give dem liv.

10

11

Solodans. Et par gange om ugen sender danselærer Marianne Skaarup et kvarters morgenbevægelse fra den lille sal ud til skolens elever. Nogle dage er hun helt alene i salen, andre dage får hun hjælp og selskab af ’los pedellos’ i skikkelse af Ebbe Dam Egeriis og Christian Nissen (bagerst).

Bamseven. 96 elever bor og sover normalt på Hoptrup Efterskole fordelt på 50 forskellige værelser.

Under lukningen af skolen står alle værelserne tomme – og bamserne må undvære deres menneskevenner.

EFTERSKOLERNE

reportage

Brejning Efterskole Plads nok. 103 elever og 20 ansatte pĂĽ Brejning Efterskole spiser normalt tre daglige mĂĽltider i efterskolens spisesal. Under skolelukningen stĂĽr spisesalen tom hen.

12

13

Fællesskab. Fredag 27. marts står forstander Lone Frankel Goul i en tom foredragssal på Brejning Efterskole og holder et oplæg, som bliver sendt live på efterskolens facebookside. Her spørger hun eleverne, hvem de gerne vil være i det nye fællesskab, hvor de er sammen hver for sig. Hun beder dem tænke over, hvordan de kan hjælpe hinanden i denne tid.

Ensomt. Pedel Niels Baumann har masser af tid og plads til at luge bedene omkring skolens hovedbygning. Men uden elever og kolleger kan arbejdsdagen nogle dage føles kedelig og tom.

EFTERSKOLERNE

reportage

Vesterdal Efterskole

14

15

Party is over. Tomme coladåser, klodsmajor og en skål fyldt med neglelak i alle farver minder om, at eleverne måtte forlade skolen i al hast under coronakrisen.

Virtuel kærlighed. I et hjørne af hallen er der lavet et setup, hvor der blev afholdt koncert 20. marts. På skolens facebookside står der om koncerten: “En ordentlig spand virtuel kærlighed! I aftes holdt Vesterdal den første digitalt baserede fællesaften nogensinde. Klaus Handsome sendte live fra Vesterdal, og både elever, søskende og forældre fra hele landet sang med. Det var en anderledes oplevelse, men smuk!”

Morgenstund. Forstander på Vesterdal Efterskole Peter Aagaard Johnsen (tv) og musiklærer Frederik Nordahl holder alle hverdage under skolelukningen virtuel morgensang i Store Bjørn.

EFTERSKOLERNE

reportage

Corona. Ugens aktiviteter på tavle i forhallen. Inden Vesterdal Efterskole blev tømt, så en elev sit snit til at rette lidt på tavlen.

Glemt. Drengeværelse i forfald under skolelukningen på Vesterdal Efterskole.

16

17

Gribskov Efterskole

Nul hygge. Skolens hyggerum og hyggehjørner savner liv.

EFTERSKOLERNE

reportage

Rengøring. Det eneste selskab, spisesalen kan se frem til, er, når pedel Brian Andersen kommer forbi og svinger støvsugeren.

Forladt. Et drengeværelse i al sin nøgne sandhed.

18

19

Virtuel. Computeren bliver en livline til resten af skolen for mange elever og ansatte under skolelukningen. Forstander Søren Møller planlægger nærmest helt symbolsk den virtuelle undervisning alene i skolens fællessal.

EFTERSKOLERNE

#efterskolestemmer

Hvad savner du mest ved efterskolen?

TEKST Trine Ebbensgaard og Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk ILLUSTRATION e-Types, Freepik FOTO Privat

Hjalte Linding Christensen, 10. klasse, Bjergsnæs Efterskole Jeg mangler helt sikkert alle fællestimerne som f.eks. fællesgymnastik og samling i foredragssalen. Så savner jeg helt vildt meget de opvisninger, som skulle til at blive en del af hverdagen her i foråret, hvor jeg sammen med mine efterskolekammerater skulle have vist alt det frem, som vi har trænet op til og kan. Det havde jeg set frem til, men misser det desværre. Jeg savner også hverdagen med alle vennerne og mine roomies.

Jeppe Bach Olesen, 10. klasse, Staby Efterskole Jeg savner det store fællesskab, vi har sammen. Det der med at se mine venner hver evig eneste dag. Tiden på skolen bliver brugt meget i springcentret, på boldbanerne eller på gymnastikgulvet, og det savner jeg også helt vildt. Jeg savner, at jeg om aftenen kan gå ned og springe og udvikle mig. Jeg savner fællesskabet på gangen, som jeg bor på, hvor vi om aftenen inden sengetid sætter os på et værelse og hygger med kaffe og en god snak. Jeg glæder mig til igen at komme tilbage til kammerater og fede oplevelser.

Laura Lange Mathiasen, 10. klasse, Vedersø Idrætsefterskole Jeg savner alt ved efterskolen. De små hverdagsting som at spille ’Partners’ i pejsestuen, godnatkram og høj musik på værelsesgangen. De større begivenheder som sangtimerne, gymnastiktimerne og opvisningerne. Hver dag mangler jeg samværet med mine bedste venner, som kan vende selv de kedeligste situationer og pligter til noget positivt. Det sammenhold, som er skabt på efterskolen, er noget helt særligt og kan ikke findes andre steder. Det savner jeg virkelig meget i denne tid. Efterskolen er definitionen på fællesskab. For mig er mit efterskoleår fuld af dyrebare minder og venskaber for livet. Jeg håber ikke, at det er slut.

20

OPHOLD FOR EFTERSKOLER 2020 - rejser med karakter

STUDIEREJSER

• Nordsjællands ophold for efterskoler tæt på alle attraktioner på Sjælland.

• Bo i vores hytter med og uden forplejning.

• Stor legeplads, bål sted til snobrød, hoppepude , fodboldbane, bordtennis.

• Ring nu og book jeres næste ophold, vi er klar til at hjælpe jer.

Tag på studietur med A+ Studierejser

Tisvildeleje Camping Nordsjælland Her laver vi god mad  Med venlig hilsen Anitta & Kim Sandager 40 35 303 7 / 24 89 37 73

Eksempler på rejsemål ping.dk

am vildelejec www.tis

Hamborg • Barcelona • Fly • New York Rom • Krakow • Bus • Prag • Firenze Bratislava • Tog • Berlin • Bruxelles...

Få tryghed før, under og på studieturen

Niels Glahn Konsulenttjeneste Med afsæt i mange års virke inden for både den offentlige og den folkeoplysende sektor tilbyder jeg fremover min hjælp.

Konsulenttjeneste til fx: • Rådgivning og bisidning vedr. skoledrift • Ledelsessparring og personalerådgivning • Rekruttering fra start til slut • Bestyrelsesrådgivning • Projektudarbejdelse, fondsansøgninger mv.

• Krisehåndtering og forandringsprocesser • Politisk interessevaretagelse • Økonomiske analyser

STUDIEREJSER

www.nielsglahn.dk M: niels@glahn.dk . T: 2035 2362

www.aplusstudierejser.dk

Tlf.: 8646 1060 | grupper@aplus-studierejser.dk Medlem af Rejsegarantifonden nr. 1731

Dagbog

Seks dage i coronakrisens første dage I de første dage af coronakrisen skulle Sportsefterskolen SINEs 265 elever have været på kulturrejser i hele verden. Samtidig skulle skolen forholde sig til en mulig smittespredning på efterskolen. Forstander Peter Bruhn Jepsen ser tilbage på seks hæsblæsende dage.

TEKST Louise Grønkjær, lgr@efterskolerne.dk FOTO Maria Tuxen Hedegaard

vejledning. Det gentager jeg her til aften, når eleverne bliver afleveret.

Søndag 8. marts Sammen med min kæreste vågner jeg op på et lille hotel i Nyborg. Efterskoleforeningens årsmøde på Nyborg Strand blev aflyst i fredags, efter at statsministeren meldte ud, at alle forsamlinger med mere end 1.000 mennesker burde aflyses. Jeg kunne ikke annullere min booking på hotellet, så min kæreste kørte til Nyborg, og vi fik en weekend ud af det.

Jeg kører vestpå ved middagstid. Jeg er hjemme i Løgumkloster om eftermiddagen. Her i det sønderjyske ligger Sportsefterskolen SINE, som jeg er forstander på.

Størstedelen af vores elever har været hjemme i weekenden, da de alle skal rejse på det, vi kalder kulturrejser, med deres linjefag natten mellem onsdag og torsdag og derfor ikke kan komme hjem næste weekend. Vores 265 elever skal bl.a. til Malaysia, Thailand og USA. Jeg har allerede fået en del henvendelser fra forældre, som spørger, om vi fastholder rejserne. Mit svar har igen og igen været, at vi følger Udenrigsministeriets rejse-

Mandag 9. marts Henvendelserne fra forældre og usikre lærere fortsætter. Jeg er ikke en person, der er specielt følelsesladet, men situationen begynder at udvikle sig dramatisk.

Tirsdag 10. marts Det hele bliver mere uoverskueligt, da jeg i løbet af dagen bliver informeret om, at der er en muligt smittet elev.

Elevens far er søndag kommet hjem fra en skiferie og har fået symptomer. Faren er blevet testet, men får først svar på onsdag.

Om eftermiddagen sætter jeg mig ind i min bil og kører mod Aarhus, hvor jeg onsdag morgen skal på censorkursus. Om aftenen sidder jeg hjemme hos min bror i Aarhus, hvor jeg skal sove, og sender en besked ud til lærerne og forældrene. Jeg gentager, at vi følger

22

23

Udenrigsministeriets anbefalinger, og at alle vores destinationer fortsat er gule.

Onsdag 11. marts Jeg er til censorkursus på et hotel midt inde i Aarhus fra morgenstunden. Jeg siger til de to oplægsholdere fra Undervisningsministeriet, at jeg er nødt til at køre allerede kl. 11, for jeg har indkaldt lærerne til møde kl.

13. I bilen fra Aarhus til Løgumkloster bruger jeg meget tid på at ringe til myndighedernes hotline. Det er svært at komme igennem. Jeg snakker med tre forskellige mennesker i Sundhedsministeriet i løbet af dagen, som svarer lidt forskelligt. Den første, jeg taler med, siger, at vi godt kan tage afsted. Den sidste siger, at det er bedst ikke at tage afsted.

Lærermødet kl. 13 er følsomt. Det er fuldt forståeligt. Men vi er nødt til at bevare roen, for vi har stadig ansvaret for alle eleverne.

Eleven, hvis far muligvis har corona, bliver hentet omkring kl. 17 efter familiens eget ønske, da familien – uanset udfald af skolens beslutning om afvikling af turen – ikke ønsker, at eleven tager afsted. Jeg er meget bekymret for elevens ve og vel. Senere snakker jeg med faren, som er blevet testet. Det viser sig, at han er smittet. Vi diskuterer muligheden for, at hans søn også er det. Myndighederne forvisser familien om, at eleven ikke kan være smittet, da han har haft meget lidt kontakt med faren. Myndighederne vurderer også, at det var helt korrekt, at drengen var blevet på skolen.

I forhold til hele situationen på skolen og i Danmark melder vi ud, at eleverne kl. 21 vil få endelig besked om turenes afvikling.

Alle elever, jeg møder på gangene, spørger: ‘Peter, tager vi afsted?’, ‘vi tager da afsted, ikke?’, og min telefon kimer. Jeg er under et stort pres. Jeg er glad for, at jeg har et ledelsesteam, jeg kan støtte mig til.

Jeg ser statsministerens pressemøde kl. 20.30 sammen med viceforstanderen på hans kontor.

Statsministeren siger, at alle uddannelsesinstitutioner skal lukke. Det legitimerer vores beslutning, men det er trist at skulle lukke skolen ned.

Kl. 21 samler vi eleverne i spisesalen og fortæller dem, at rejserne er aflyst. Elevernes reaktion er over al forventning. De har gået i dirrende spænding i lang tid, men de forstår godt situationens alvor nu, og der er ingen brok. Vi melder ud til forældrene, at eleverne senest skal tage hjem i løbet af fredag, men allerede her til aften bliver mellem en tred-

Forstander Peter Bruhn Jepsen husker dagene op til skolelukningerne som dramatiske.

“Alle elever, jeg møder på gangene, spørger: ’Peter, tager vi afsted?’, ’vi tager da afsted, ikke?’, og min telefon kimer. Jeg er under et stort pres.”

PETER BRUHN JEPSEN, FORSTANDER PÅ SPORTSEFTERSKOLEN SINE

EFTERSKOLERNE

Dagbog

jedel og halvdelen hentet. Jeg kommer først over i min tjenestebolig omkring midnat.

en måde er det en stor lettelse, fordi den første mulige smittede elev dermed ikke står alene.

Torsdag eftermiddag sidder jeg på mit kontor og vinker gennem en stor glasrude til den sidste elev, som bliver hentet. Han er fra Hamborg og bliver hentet af sin familie. Lærerne har også forladt skuden nu, og her er mærkeligt tomt. Det hele er gået så stærkt.

Sidst på eftermiddagen går jeg hjem i min tjenestebolig. Jeg er udmattet. Jeg falder i søvn og ender med at sove halvanden time. Da jeg vågner, laver jeg tre stykker rugbrød med fire spejlæg og ser den tyske serie ’Babylon Berlin’. Jeg kommer først i seng over midnat.

Torsdag 12. marts Kl. 9 har vi et nyt lærermøde. Skolen er halvt fyldt, og jeg siger til lærerne, at vi skal møde de elever, der er tilbage ude i husene, og få sagt ordenligt farvel.

Efter lærermødet tager endnu flere elever afsted.

Der er mange lavpraktiske ting, jeg skal tage stilling til.

F.eks. siger jeg til eleverne, at de ikke må være fire personer i bilerne. Jeg ved endnu ikke, om der er smitte blandt eleverne, så det skal jeg hele tiden agere i.

Min taktik har hele ugen været at trække den endelige beslutning om at aflyse rejserne så lang tid som muligt. Det viser sig nu, at den taktik har været god, fordi det tegner til, at vi kan få nogle af pengene, men langt fra dem alle, retur, bl.a. fordi vi ikke har booket pakkerejser.

Hvis vi havde aflyst tidligere, hvor de lande, vi skulle rejse til, var gule, og hvor skolen endnu ikke var blevet lukket, havde vi ikke fået noget retur.

Sidst på formiddagen får jeg endelig at vide, at den pågældende elev ikke er smittet. Jeg skynder mig at skrive det ud til alle, både lærere og forældre. Det er en stor lettelse. Senere finder jeg ud af, at der har været mistanke om, at endnu en elev har været smittet. På

Fredag 13. marts Fredag vågner jeg med en følelse af antiklimaks. Skolen er helt nede i kadence. Vores forretningsfører er mødt ind, men vi sidder i adskilte kontorer for at overholde myndighedernes retningslinjer. Pedellerne er her også, men de er udendørs.

Det er først nu, jeg har tid til at forholde mig til det coronasamfund, vi befinder os i. Jeg har været så fokuseret på skolen de seneste dage. Jeg trækker på smilebåndet, når jeg læser, at de i storbyen hamstrer toiletpapir. Om et øjeblik vil jeg køre til Tyskland og købe øl. De har endnu ikke lukket grænserne.

Din nemmeste vej til nyheder om mulighederne hos puljer og fonde Kalendere som giver overblik over kommende ansøgningsfrister Trends og inspiration til udvikling af nye unikke projekter Direkte i din mailbox hver uge! + Adgang til viden og redskaber til at skrive ansøgninger

Opret dit abonnement på fundraisingupdate.dk 1.100,- kr. for 6 måneder / 2.000,- kr. for 12 måneder

Flere brugere kan tilknyttes for 50,- kr. pr. bruger for 6 måneder (Priser ekskl. moms)

24

Vi har tid, når I har tid

Gratis kursus for efterskoleelever Hvad nu hvis… strøm og internet pludselig er væk, det brænder eller en ven er bevidstløs?

Giv jeres elever et kursus, som åbner øjnene for, at vi hver især spiller en rolle i samfundet, når det handler om at passe på sig selv og hinanden - og om at tage ansvar

Kriseparat på 3 timer - vi kommer til jer • • • • •

Hvad gør man, hvis der ikke er strøm eller internet i 72 timer?

Hvad gør man, hvis det brænder?

Introduktion til førstehjælp Hvad er en evakuering, og hvordan skal man forholde sig?

Hvordan tager man hånd om en ven, der udsættes for ubehagelige oplevelser?

• Hvad gør man, hvis en ven virkelig har brug for hjælp?

Med afsæt i hverdagens rammer lærer eleverne både at forebygge og handle hurtigt og rigtigt, hvis en kritisk situation opstår. Undervisningen kombineres med små videoer, gruppearbejde, øvelser og åben dialog.

Vi har tid, når I har tid. Ring eller skriv, når I er klar igen.

Beredskabsforbundet står bag BorgerBeredskabet, som har udviklet et kursus målrettet efterskoleelever. Her stiller frivillige sig til rådighed og underviser, så den enkelte elev og dermed samfundet bliver mere kriseparat.

+ 45 3524 0000

perspektiv

26

27

Lærer på Eriksminde Efterskole Rie Lundby Petersen forbereder næste digitale undervisningstime på hjørnebænken i sit køkken.

Efterskolefællesskab på afstand Fire medarbejdere på efterskoler fortæller om deres skolers bedste tiltag for at bevare efterskolefællesskab, hjemlighed og undervisning – på afstand – under skolelukningerne.

TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk FOTO Michael Drost-Hansen og Lars Krabbe

EFTERSKOLERNE

perspektiv

Hvad er det bedste, din skole har gjort for at bevare efterskolefællesskabet på afstand?

Vores fælles morgensang for hele skolen hver morgen har været guld værd at holde fast i online. Vores forstander, Lynge, har hver dag udvalgt en sang og sagt et par bevingede ord. Derefter har vores viceforstander, Alex, spillet til, og der er blevet sunget med ude i de små hjem. I det hele taget har tiltag, som ligner hverdagen på efterskolen, været meningsfulde. Det har givet os alle en fornemmelse af, at vi stadig har holdt gang i det fællesskab, vi har bygget op gennem hele året. Der har også været mange andre gode, sjove og lærerige aktiviteter på skemaet, mens skolen har været lukket ned pga. coronakrisen: Madlavning, varulv-leg, fællesfoto, godnathistorie, keramik, strikkeklub samt gode elevinitiativer, hvor de unge selv har arrangeret at mødes i det virtuelle rum. Her har vi f.eks. haft ’Snak & Snit’, som er den ugentlige snakkeklub omkring bålet, der er blevet ført videre i onlineversion.

Rie Lundby Petersen, lærer på Eriksminde Efterskole:

“Jeg har savnet nærheden”

Hvad er det bedste, du selv har fundet på for at bevare fællesskabet på afstand?

Min mand, Sune, som også er lærer på skolen, og jeg lod os inspirere af en anden efterskole, der havde lavet banko med eleverne. Vi syntes, det var en rigtig god idé, især fordi det gav anledning til også at grine af noget sammen, hvilket har været vigtigt for os i en tid, hvor mange alvorlige tanker og refleksioner har stået i kø. Derfor udviklede vi ’Jørgen & Jørgens banko’, hvor vi klædte os ud og gik online med hentehår, briller, hæsblæsende jingles og præmier som toiletpapir og håndsæbe.

Hvordan har du under skolelukningerne kunnet mærke efterskolefællesskabet på afstand?

Jeg har tydeligt kunnet mærke, at vi alle har været i samme båd, og at vi har haft en fælles opgave, vi skulle løse: Nemlig at holde liv i vores efterskolefællesskab. Alle på skolen, mine kolleger og eleverne, har anstrengt sig for at få det til at lykkes. Vi har helt fra starten forsøgt at bringe følelsen af hjemlighed ud til vores elever, så de er blevet mindet om hjemligheden på skolen. Hjemligheden har vi prøvet at skabe gennem aktiviteter som f.eks., når en af mine lærerkolleger Birgitte og hendes hund, Vigga, har gået den vante motionsrute rundt om skolen og sendt en video til eleverne. Vi har også haft tandbørstning fra dagligstuen, som vi kalder vores lærerværelse, og som under skolelukningen er blevet forvandlet til et virtuelt rum, hvor man har kunnet mødes og sende ’live’ ud til hinanden hjemmefra. Og så har vi haft godnatrunden, hvor to lærere har sagt godnat via Meet til eleverne hjemme på deres værelser.

Rie Lundby Petersen oplever, at alle skolens ansatte og elever har knoklet hårdt og passioneret for at holde liv i efterskolefællesskabet på afstand.

28

29

ind deres hjem, ser man dem agere i et andet rum, hvor det, de er rundet af, bliver tydeligere. Der har også været elever, der – ulig, hvad vi havde forventet – pludselig har grebet til handling, er blevet kreative og har affundet sig med situationen på en konstruktiv måde. Jeg tror også, at man generelt som efterskoleelev, når alt det her er slut, vil sætte større pris på den tid, der er tilbage på efterskolen. Jeg håber, at de vil nyde den resterende tid og hinanden i fulde drag. Jeg glæder mig i hvert fald til at komme tilbage og lave RIGTIG efterskole.

Hvad har du savnet du mest ved hverdagen på skolen?

Jeg har savnet nærheden – det at være tæt på eleverne og at kunne mærke, om de trives. Øjenkontakten og mødet på gangen eller ved bordet i spisestuen, hvor man fornemmer stemningen og aflæser et kropssprog. Det er så afgørende for jobbet som efterskolelærer, at man kan mødes og komme i dialog med eleverne – også de mere tilfældige møder. Jeg har savnet, når det summer af liv på skolen og spontane elevinitiativer opstår, jeg har savnet fællessang, korsang og morgensang, så taget letter, og man får gåsehud. Jeg har savnet at lære unge mennesker, hvordan man lever sammen under samme tag i et fællesskab på godt og ondt.

Kan det her bringe noget godt med sig – og i så fald hvad, tror du?

Skolelukningerne har givet os en ny mulighed for at lære vores elever at kende på en anden måde. Når man har onlineundervisning med dem og så at sige bliver lukket

Datteren lister forbi mors arbejdsplads i køkkenet for at hente lidt at spise i en pause fra sin hjemmeskole.

EFTERSKOLERNE

perspektiv

Hvad er det bedste, du selv har fundet på for at bevare fællesskabet på afstand?

Efter lukningen af skolerne fik vi alle ret hurtigt at vide af vores forstander, at vi skulle lave fjernundervisning. Jeg er køkkenleder og har fire medarbejdere i køkkenet, så jeg gik i tænkeboks i forhold til, hvordan jeg kunne sætte min del af personalegruppen til at lave noget meningsfuldt i den her periode. Jeg fandt på ’Køkkentjansen’, hvor vi fra køkkenet har skiftedes til at lave en video til eleverne hjemme fra vores egne køkkener. Her har vi trin for trin vist dem, hvordan man laver en ret eller forfriskning, mens vi samtidig har lært dem om forskellige emner relateret til køkkenarbejde. For mig har det virkelig været vigtigt, at der er læring i det for eleverne. Jeg har bl.a. lavet en video om knækbrød, hvor der også var undervisning om hygiejne, og så har jeg lavet en skumfidus-video, hvor jeg lærte eleverne om vands kogepunkt, og hvad der sker med temperaturen, når man f.eks. tilsætter sukker – så fik jeg også lige sneget lidt fysikundervisning ind. Det har også gjort mig glad at se, hvordan køkkenansatte på tværs af efterskolerne inde i vores fælles facebookgruppe ’Køkkenansatte i efterskolen’ har inspireret hinanden til forskellige måder at gribe fjern­ undervisningen an på.

De mange hyggelige dagligdagssnakke er noget af det, køkkenleder på Høng Efterskole Martin Petersen har savnet allermest under skolelukningen.

Martin Petersen, køkkenleder på Høng Efterskole:

“Jeg er stolt af, at vi har stået sammen” Hvad er det bedste, din skole har fundet på for at bevare fællesskabet på afstand?

Personalet har lavet en masse sjov og ballade med eleverne i denne tid. En aften klædte en af vores lærere sig ud og lavede bingo inspireret af en anden skole, der havde gjort noget lignende. Vi har i det hele taget været meget opmærksomme på, hvad der sket ude på de andre efterskoler, og på om vi kan få gode idéer fra hinanden. Vores forstander har også fra starten været meget forstående for vores forskellige situationer i personalegruppen. Han har sagt: ’Alle gør, hvad de kan’. Jeg er stolt af, at vi har stået sammen og hjulpet hinanden i denne tid.

Hvordan har du under skolelukningerne kunnet mærke efterskolefællesskabet på afstand?

Der har hele tiden været nyt inde i vores facebookgruppe for Høng Efterskole årgang 2019/20. Bl.a. stillede en af vores dansklærere eleverne den opgave at lægge et billede op fra deres hjem. På den måde blev vi inviteret ind i hinandens hjem, og snakken gik på kryds og tværs derinde mellem elever og ansatte. Det har gjort, at vi har lært hinanden at kende på nye måder. Jeg har virkelig kunnet mærke fællesskabet ad den vej.

30

31

Hvad har du savnet du mest ved hverdagen på skolen?

Jeg har savnet mine kolleger rigtig meget, særligt i køkkenet er vi tætte på hinanden i hverdagen. Jeg har savnet at tale med dem på må og få og om livet i vores små familier – jeg har savnet en normal hverdag. Jeg elsker det øjeblik på dagen, hvor jeg præsenterer frokosten for eleverne. Det kan være alt fra en beskrivelse af en gulerod til anekdoter om forloren hare, når de skal have det. Jeg har virkelig savnet at mærke, at alle eleverne er omkring mig og lytter og glæder sig til at spise.

Kan det her bringe noget godt med sig – og i så fald hvad, tror du?

Man kunne da håbe, at det, vi har lært i denne tid om, hvor vigtigt hygiejne og håndvask er, vil hænge ved hos de unge. Vi er nok også alle blevet mere bevidste om værdien af at være sammen. Det føles lidt fladt kun at se hinanden gennem en skærm. Hvem ved, måske vil vi også alle sammen lægge skærmene lidt mere fra os, når vi er sammen fremover?

Når nu Martin Petersen må undvære sine elever i efterskolekøkkenet, er det godt, at hans datter har gidet at bruge tid i hjemmekøkkenet sammen med sin far.

De ansatte i køkkenet på Høng Efterskole har under skolelukningen skiftedes til at lave mad hjemme fra deres egne køkkener og videofilme det til eleverne.

EFTERSKOLERNE

perspektiv

Louise Bendtsen, skolesekretær på Karise Efterskole:

Hvad er det bedste, din skole har fundet på for at bevare fællesskabet på afstand?

Karise Efterskole er en specialefterskole, som har elever med bl.a. Downs Syndrom, ADHD, autisme og generelle indlæringsvanskeligheder. Derfor har vi ikke kunnet lave digital undervisning i samme omfang, som mange andre efterskoler har gjort. Mange af vores elever er ikke i stand til det. Derfor er jeg også stolt af, at vores lærere hurtigt fik etableret personlig kontakt til deres kontaktelever, som de har ringet til ofte for at høre, hvordan de havde det og f.eks. guidet dem og hjulpet dem med lektier. Vores elever er heller ikke delt op i 8.-10. klasse som på andre skoler. Vi har i stedet delt vores elever op i fire stamhold, som vi kalder Nord, Syd, Øst og Vest. Hvert af disse hold har en facebookside, som er blevet brugt flittigt af lærerne under skolelukningen. Lærerne har lagt forskellige ting op som f.eks. læringslege, som eleverne selv kan prøve derhjemme, bageopskrifter, løbeguides, regneopgaver, nyttige links osv.

Der er også nogle forældre, der har lagt billeder og små videoklip op med deres unge mennesker – f.eks. af en, der stegte fiskefrikadeller, en, der var ude at ride i skoven, og en, der sad og lavede lektier sammen med sin bror. Der er også nogle få elever, der selv har skrevet en lille hilsen. Lærerne har også brugt ’Kahoot’ til at lave onlinequizzer, som de har lagt ud på skolens facebookside.

De quizzer har vores elever virkelig været begejstrede for. Flere af eleverne har heldigvis bevaret kontakten til hinanden via Skype, som de både har brugt til at game og tale sammen på.

“Vi kommer tilbage med dobbelt så meget energi”

Hvad er det bedste, du selv har fundet på for at bevare fællesskabet – på afstand?

Til hverdag er det mit kontor, eleverne og lærerne lige kommer forbi, når de har brug for en hyggelig sludder.

Men her har været så underligt stille under skolelukningen. Fra de allerførste dage har både elever og ansatte været sendt hjem. Meningen var også, at jeg skulle arbejde hjemmefra hver dag, da jeg selv har tre børn i mellem 2 og 11 år, og min mand skulle afsted på arbejde.

Men teknikken drillede, og et af mine programmer virker ikke så langt væk fra vores server, så derfor har jeg i hele perioden været på skolen fysisk flere dage om ugen.

Derfor synes jeg også, at det er lidt svært at sige, hvad jeg har gjort for at bevare fællesskabet på afstand. Som sekretær har jeg stadig haft telefonen åben fra kl. 10-12 til hverdag, men der har været ret få samtaler. En af eleverne ringede dog og spurgte, hvornår skolen åbner igen, fordi hun savner skolen.

Det er stort set kun pedellen og skolesekretær Louise Bendtsen, som har haft deres daglige gang på Karise Efterskole under skolelukningen.

32

33

Når Louise Bendtsen har siddet alene på sit kontor, og lyset på gangen har slukket af sig selv, fordi der ingen bevægelse har været, har hun virkelig savnet kollegerne og eleverne.

Hvordan har du under skolelukningerne kunnet mærke efterskolefællesskabet på afstand?

Det har jeg kunnet mærke på skolens fælles facebookside, ikke mindst fredag 20. marts, hvor alle elever, forældre og ansatte var inviteret til i fællesskab at synge med på ’Danmark Synger’ kl. 09.05. Man skulle uploade en video, mens man sang en eller flere af fire specielt udvalgte sange. Det var virkelig fint.

Hvad har du savnet mest ved hverdagen på skolen?

Når jeg har siddet mutters alene på mit kontor, og lyset på gangen har slukket af sig selv, fordi der ikke var bevægelse, har jeg savnet alle helt enormt. Selv elevernes larm på gangene. Så har jeg tænkt på sætningen om, at det er sundt at savne. Det har jeg altid lært, og jeg har også følt, at den gav god mening i denne situation. Man lærer virkelig at sætte pris på det, man har, i sådanne situationer.

Kan det her bringe noget godt med sig – og i så fald hvad, tror du?

En kollega skrev til mig, at hun slet ikke er i tvivl om, at denne situation vil bringe taknemmelighed med sig. Og forhåbentlig vil vores elever kunne komme op til tiden i en rum tid efter dette. Personligt er jeg overbevist om, at når vi kommer ud på den anden side af corona, vil vi sige, at dette klarede vi også. For vi er et stærkt team af kolleger på Karise Efterskole, og vi lader os ikke slå ud af ’så lidt’. I stedet kommer vi tilbage til efterskolefællesskabet med dobbelt så meget energi.

Selvom det har været hårdt at savne hinanden og hverdagen på skolen, er Louise Bendtsen sikker på, at efterskolefolk ikke lader sig slå ud af ’så lidt’.

EFTERSKOLERNE

perspektiv

Hvad er det bedste, din skole har fundet på for at bevare fællesskabet på afstand?

Vores hurtige planlægning og tidlige indsats er klart det bedste, vi har gjort. Da eleverne tog hjem torsdag 12. marts om eftermiddagen, vidste alle, hvilket skema de skulle stå op til næste dag, og på hvilke platforme de skulle arbejde. Straks efter statsministerens pressemøde onsdag 11. marts om aftenen kørte jeg hen på skolen.

Vores forstander Mette var der allerede, og sammen lagde vi en plan for, hvad der skulle ske. Mette og vores it-ansvarlige Kim fik styr på, hvilke digitale platforme vi og eleverne skulle bruge, mens skolen var lukket. Vi fik også lagt et skema. Hjemmeskolen kunne derfor gå i gang allerede fredag 13. marts om morgenen, og alt fungerede fra starten, fordi alle vidste, hvad de skulle.

Hvad er det bedste, du selv har fundet på for at bevare fællesskabet – på afstand?

Den første uge var der nogle af pigerne, der lavede video fra deres værelser derhjemme. Det gav mig idéen til, at lærerne skulle gøre noget lignende, og så lavede vi ’Live on Mars – Corona version’. Eleverne tog rigtig godt imod videoen. Jeg tror, at det mindede os alle om det fællesskab, vi har på efterskolen. Vores daglige ’morgen’-sang på Zoom kl. 13.15 har også været et fast holdepunkt. Mette og jeg har hver dag stået i vores foredragssal Symfonien, hun har spillet klaver, og jeg har sunget – og så har alle elever, forældre og lærere, der ville, kunnet være med. Hver dag har vi pyntet op med en ny ting. Først var det bare noget, vi selv havde med hjemmefra, men så begyndte vi på skift at hente ting fra elevernes værelser, så eleverne kunne gætte med på, hvis værelse tingene kom fra. En af os har som regel sagt lidt om, hvad tingen symboliserer.

En dag var det en giraf, fordi det er et positivt dyr, der er god til at bevare overblikket. Det har også været et tæppe, som skulle symbolisere hygge, og jeg har haft en cykelhjelm med og sagt, at det var, fordi vi skulle passe på vores hoveder og på, at vi ikke blev tossede af at savne hinanden.

Viceforstander på Ollerup Efterskole Poul Stenum er stolt af, at skolen allerede fra dag ét fik stablet god og nærværende fjernundervisning på benene.

Poul Stenum, viceforstander på Ollerup Efterskole:

“Vi tager de gode erfaringer med os”

Hvordan har du under skolelukningerne kunnet mærke efterskolefællesskabet på afstand?

Jeg har kunnet mærke fællesskabet, når jeg hver morgen kl.

8.30 har mødtes med de andre lærere på Zoom. Der har ikke været mødepligt, men vi har haft en åben kanal, hvor vi har kunnet sige hej til hinanden inden dagens undervisning. Og rigtig mange har deltaget.

34

35

slået ihjel af en eller anden zombie, men jeg har da fået chattet lidt med eleverne og nogle gange også fået et diamantskjold foræret.

Hvad har du savnet du mest ved hverdagen på skolen?

Jeg har savnet alle eleverne og kollegerne. Og så har jeg bare savnet den fælles hverdag. Det har jo mest bare været mig og Mette, der har været her, og det føltes rart, da køkkenpersonalet kom tilbage for at gøre rent og lægge madplaner. Og også pedellerne. Vi har også spist sammen, men vi har siddet ved hver vores bord langt fra hinanden. Det gør altså noget ved stemningen og den måde, man snakker sammen på.

Hver dag under hele skolelukningsperioden har Poul Stenum og skolens forstander Mette Sanggaard Schultz sammen stået for livesending af morgensang.

Kan det her bringe noget godt med sig?

Tidligere har jeg indimellem været lidt træt af alle de digitale platforme, men jeg tror, at vi kan tage nogle af de gode erfaringer fra nedlukningen med os fremover.

Jeg tror også, at denne her tid har fået vores øjne op for, at vi er sociale individer og har brug for nogen at være sammen med. Både i vores mindre fællesskaber og i det danske samfund – ja i hele verden har vi brug for at stå sammen for at komme igennem det her. Det kan måske være, at det sammenhold fører noget godt med sig og binder os mere sammen på tværs, i hvert fald i nogle år fremover.

Elevernes initiativer har også været stærke. Fra skolelukningens dag ét lavede en af eleverne bingo-banko.

Der har f.eks. også kørt en strikke-hækleklub to gange om ugen, og eleverne har holdt fællesmøder på Zoom, hvor de har bygget en idébank op med elevinitiativer.

Allerede inden vi forlod skolen, startede en elev et fællesskab op i Minecraft, hvor både elever og ansatte kunne være med. Jeg aner intet om Minecraft, og hver gang jeg har været derinde, er jeg endt med at blive jeg

For hver dag er der kommet flere remedier og ting fra elevernes værelser til på klaveret for at skabe hygge og spas midt i alt det svære.

EFTERSKOLERNE

pĂĽ efterskolen

Den eneste ĂĽbne efterskole i Danmark 36

37

Da alle andre efterskoler lukkede, var der en, der holdt åbent. 35 grønlandske elever, som er strandet i Danmark, har fået lov til at blive på Galtrup Efterskole. Eleverne har været isoleret fra omverdenen, og lærerne har undervist både på skolen, hjemmefra og på en lejrskole.

På Galtrup Efterskole har en lille flok grønlandske elever skabt liv på skolen, mens andre skoler har stået tomme. Som et lille isoleret samfund lever de med egen kiosk og kun ture til afsidesliggende naturområder. Her er det lærerne, som udgør en smitterisiko. Lærerstaben har påtaget sig en dobbeltopgave med undervisning både af eleverne på skolen og fjernundervisning af de andre elever, som er taget hjem.

Da statsminister Mette Frederiksen 11. marts annoncerede, at alle skoler skulle lukke ned, stod de grønlandske elever på landets efterskoler med et dilemma.

Skulle de rejse hjem til Grønland, eller skulle de blive?

For mange ville turen tilbage til Grønland betyde, at de ikke kom igen.

Løsningen for mange blev, at de kom hjem til deres kontaktfamilie i Danmark. Under et efterskoleophold er grønlandske elever nemlig normalt tilknyttet en kontaktfamilie i Danmark, som de f.eks. kan bo hos i weekender og ferier i løbet af skoleåret. Men det er svært at skaffe nok kontaktfamilier, derfor har Galtrup Efterskole, hvor 45 ud af skolens 140 elever kommer fra Grønland, fået dispensation til at fungere som kontaktfamilie for skolens grønlandske elever. Det betød, at skolen ikke kunne lukke under coronakrisen.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Michael Drost-Hansen

Forældre med coronaangst Forstander på Galtrup Efterskole Jens Hvid er tvivl, om de grønlandske elever – og især deres forældre – havde valgt at blive på skolen, hvis de havde vidst, at perioden ville blive så lang.

“Den første lukningsperiode var 14 dage. Der tænker man: ’Det klarer vi nok’. Da den næste periode kom til 2. påskedag, tænkte vi: ’Okay, det er fint nok’. Da så statsministeren lukkede skolen indtil 10. maj, ville de gerne have været hjemme! Men det kunne de ikke, for i mellemtiden var luftrummet lukket,” siger Jens Hvid.

Forstander på Galtrup Efterskole Jens Hvid (tv) i en undervisningstime sammen med nogle af de 35 grønlandske elever, som er blevet på efterskolen under skolelukningerne.

EFTERSKOLERNE

på efterskolen

Efterskolen har etableret en midlertidig kiosk, hvor eleverne kan købe lidt lækkert og de vigtigste fornødenheder.

og andre efterskoler sig til forstander Jens Hvid. Flere kontaktfamilier kunne ikke overkomme at have de unge boende permanent, og nogle af de grønlandske unge havde ikke ordentlige familieforhold at komme hjem til.

I første omgang afviste Jens Hvid dem.

“Det er ikke noget, man normalt påtager sig som efterskole,” forklarer han.

Alligevel kunne han ikke ryste tanken om de strandede børn af sig.

“Evner forpligter. Vi havde muligheden for at hjælpe de børn, som var strandet,” konstaterer han.

Jens Hvid indgik en aftale med det grønlandske departement for uddannelse om, at Galtrup Efterskole skulle tage sig af de grønlandske elever fra andre skoler, som havde brug for det.

“Det er det grønlandske selvstyre, som har købt en opgave af mig. Vi har ikke tjent penge på det overhovedet. Vi har gjort, hvad vi kunne for at hjælpe,” påpeger Jens Hvid.

På grund af smittefaren lejede efterskolen en lejr­ skole, hvor de seks unge grønlændere boede de første to uger. På et lærermøde meldte nogle af lærerne sig til at tage opgaven på lejrskolen. I de 14 dage måtte de til gengæld ikke komme på Galtrup Efterskole. Efter påske flyttede de seks unge ind på efterskolen.

“Det er gået overraskende godt, for de kender hinanden. Så de er meget glade, ” fortæller Jens Hvid.

16 af eleverne nåede dog på et fly, inden luftrummet lukkede 20. marts. Tilbage på skolen var i første omgang 29 elever. Det er dog mest fra forældrenes side, forstanderen har mærket bekymring. De frygter, at deres børn bliver smittet med coronavirussen.

“Vi har mærket forældrenes coronaangst. Det er lykkedes at inddæmme virussen i Grønland. Der er ikke corona i Grønland lige nu. Frygten for corona er blevet mindre i Danmark, men det tror jeg ikke, den er i Grønland,” siger han.

De grønlandske elever tager derimod perioden med en noget større ro, oplever han.

“Vi har jo en hverdag, som fungerer, og de føler sig heldige, fordi alle andre elever går hjemme og keder JENS HVID, FORSTANDER PÅ GALTRUP EFTERSKOLE sig,” siger Jens Hvid.

Det bekræfter den 17-årige Kunuunnguaq Pilluarnartoq, som kommer fra Østgrønland og er andetårEn ny hverdag For lærerne har der været nok at gøre med at stå for fjerselev på Galtrup Efterskole. Men helt som ønsket, er det nundervisning af de hjemsendte elever, for aktiviteter amputerede efterskoleophold selvfølgelig ikke. for eleverne på Galtrup Efterskole og aktiviteter med “Det er fint her. Men jeg savner dem, som ikke er eleverne på lejrskolen. Selv om skolen ikke skal holde på skolen, de andre venner,” siger han. danske afgangsprøver regner den endnu med at afholde skriftlige grønlandske prøver for nogle af eleverne.

Nødpasning for andre unge Eleverne på skolen har ligesom de danske elever derKunuunnguaq Pilluarnartoq bor i denne tid sammen med hjemme de almindelige boglige fag, mens valgfag og 34 andre unge grønlændere på skolen. linjefag ikke er, som de plejer. Der bliver også talt mere Seks af dem går normalt ikke på Galtrup Efterskogrønlandsk mellem eleverne end normalt, mens ellers le. Da medierne i marts omtalte, at Galtrup Efterskole opfører de unge sig også, som de plejer. holdt ekstraordinært åbent, henvendte både forældre

“Vi har jo en hverdag, som fungerer, og de føler sig heldige, fordi alle andre elever går hjemme og keder sig.”

38

39

“Vi som voksne, der går ind og ud af skolen, skal holde afstand og har fået nogle rutiner ind om afspritning og håndvask. Eleverne er efterskoleelever. De ligger oven på hinanden. Det er okay, når de har været i karantæne sammen,” siger Jens Hvid.

Både personale og elever gør dog mere rent.

Håndvask og afspritning indgår som en fast rutine i spisesalen og før og efter fælles aktiviteter.

“Jeg tror, at hele samfundets holdning til personlig hygiejne ændrer sig i denne her periode. Vi som efterskolefolk kommer til at have mere fokus på personlig hygiejne,” siger Jens Hvid og peger f.eks. på højere krav til vask af sengetøj og bedre hygiejne på værelserne.

Selvom hverdagen har fundet et nyt leje på Galtrup Efterskole, holder elever og lærere fast i 10. maj som en skæringsdato.

“Jeg tror, at de grønlandske elever ligesom alle andre efterskoleelever, regner med genåbning 10. maj for at kunne være i det. Selv kan jeg slet ikke holde tanken ud om, at vi ikke kan se vores elever igen. Det kan godt være, at der kommer et andet scenarie, men jeg tror ikke, vi forholder os til det. Det er vigtigt for os at have den bagkant,” siger Jens Hvid.

Bagom Galtrup Efterskole • Galtrup Efterskole er en grundtvigkoldsk efterskole med plads til 140 elever • Skolen har de seneste år gjort en indsats for at få en større andel af grønlandske elever. I år er antallet af grønlandske elever 45. 40 grønlandske elever er skrevet op til næste år • Skolen har gjort det til et motto, at de er gode til ikke at være gode.

Mottoet beskriver, at der er plads til unge, som ikke er vant til at være bedst i skolen eller fritiden KILDER Forstander på Galtrup Efterskole, Jens Hvid, galtrup.dk

Efterskolelivet ligner sig selv, men den personlige hygiejne, skift af sengetøj og rengøring på værelserne har ifølge forstander Jens Hvid fået et nøk opad på Galtrup Efterskole.

EFTERSKOLERNE

SOVEPLADS OG OPBEVARING PR. 2 ELEVER

FRA KR. 9.087 PRISEN ER EKSKL. MOMS OG MED UDGANGSPUNKT I KØJESENG OG GARDEROBESKABE MED MELAMINOVERFLADE Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.:

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

s. 12

s.s.12 12

Thorsø A/S | Håndværkervej 1 | DK-8881 Thorsø | Tel 86 96 60 75 | www.thorsoeas.dk 185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl thEfterskole_annonce.indd 1

18/11/2019 14.25

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Salg af nye og brugte busser/minibusser • Speciale i ombygning af busser til blandt andet børnehavebusser.

• Reparation, klargøring til syn og service af alle busmærker.

• Reparation af trafik skader.

• Udskiftning af ruder.

• Maling og foliearbejde.

• Montering og rensning af partikelfilter.

• Hjælp med finansiering.

• Evt. services aftale.

• Eftermontering af sikkerhedsseler.

• Hjælp med regler og ansøgning om registreringsafgift.

• Mulighed for hjælp med transport til/fra vores værksted.

• Mulighed for lånebus i forbindelse med reparation og udbedring af skader.

Uforpligtende tilbud på brugte busser inkl. afgift til privat buskørsel.

30 års erfaring med reparation af busser.

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

januar 2010

DANSK BUS RENOVERING

v/ Per og Simon • Tel. 7690 3157 per@dbr-bus.dk • www.danskbusrenovering.dk

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

januar januar2010 2010

I Zuccé Concept har vi siden 2005 udviklet og solgt unikke produkter, som alle har fokus på det fællesskab man har, når man går på e�erskole. Vi lbyder løsninger der fungerer i praksis og ved præcis hvilke udfordringer eleverne står med når fællesskabet skal mindes. Kontakt os på Tlf. 70226870.

Bjarne Zuccé Dinesen

Malene Zuccé Andersen

_______________________________ Zuccé Concept ApS Torvet 20,2 8700 Horsens Tlf. +45 70226870 zucce@zucce.dk ZucceConcept.dk

Gør som IDRÆTSEFTERSKOLEN GRØNSUND – brug Check’N’Report til dokumentation af jeres daglige såvel som natlige kontrol af skolens områder.

Med Check’N’Report er det nemt at dokumentere, at det daglige tilsyn med skolens elever, bygninger m.m. er gennemført.

Du kan nemt og enkelt rapportere om åbne døre, elever truffet på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt og andre relevante informationer, skolen ønsker at holde øje med.

Vagthavende lærer går en eller flere runder og scanner med mobiltelefonen.

Du vælger selv tidspunkt, hvilke områder og hvordan uregelmæssigheder skal registreres.

Bestil eksempel på brug og evt. demo på: https://www.checknreport.dk/skoler/

Allerup.Com A/S

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

^ Up -Travel

Skolerejser med bus

CVR: 78429011 • E-mail: info@checknreport.com • Telefon: 2170 3468

Sidste gang satte 66.000 elever deres kryds til Skolevalg. Skal dine elever være med til at stemme 4. februar 2021?

Læs mere på www.skolevalg.dk

TILMELDING ÅBEN NU

landet rundt

Elever og flygtninge mødes til mad og spil Rejsby Europæiske Efterskole og asylcenteret AsylSyd i Hviding er gået sammen om et projekt, hvor efterskolen hver tirsdag inviterer unge fra asylcentrets ungdomsklub med til aftensmad, brætspil og forskellige former for fysisk aktivitet som f.eks. rundbold. Hver gang vil en gruppe af efterskolens elever deltage. Formålet er at nedbryde fordomme, blive klogere på hinandens kulturer og samles om fælles aktiviteter.

Skolen og asylcentret nåede at afholde arrangementet én gang, før landets skoler måtte lukke pga. coronakrisen, men glæder sig til at genoptage samarbejdet, så snart det er muligt.

Foto Rejsby Europæiske Efterskole

Foto Karin Skjøth

Fuldt hus i E2E med verdensmålene i hænderne Interessen for at deltage i projekt ’E2E med verdensmålene i hænderne’ det kommende skoleår har været stor. 12 efterskoler er tilmeldt og deltager i IBO-klynger bestående af efterskoler og erhvervsskoler i hhv. Vejle, Herning, Randers, Viborg og Himmerland. Dermed melder projektleder Karin Skjøth fuldt hus og glæder sig samtidig over, at mere end 1.200 efterskoleelever til næste år får chancen for at lave en Innovations-Brobygnings-Opgave (IBO) med fokus på bæredygtighed og verdensmålene og samtidig får mulighed for at blive klogere på erhvervsuddannelser. Kom jeres efterskole ikke med denne gang, har I allerede nu mulighed for at tilmelde jer til skoleåret 2021. I kan kontakte projekt­ leder Karin Skjøth på ksk@efterskolerne.dk.

LÆS MERE efterskolerne.dk/e2e

44

45

Venner kan gøre stor forskel for mobbeofre Det kan gøre en kæmpe forskel for et barn, der oplever mobning, hvis en kammerat siger fra på hans eller hendes vegne. Det viser en ny undersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning fra 16 år og opefter. Undersøgelsen er udarbejdet for Mary Fonden af mobbe- og skoleforskerne Helle Rabøl Hansen og Jens Christian Nielsen i samarbejde med Epinion.

Fire ud af ti, der er blevet mobbet i deres skoletid, svarer i undersøgelsen, at det var hjælp fra klassekammerater, der fik mobningen til at stoppe ’helt’ eller ’næsten helt’, mens en fjerdedel oplevede, at kammeraternes hjælp mindskede mobningen. Når hjælpen kom fra venner uden for klassen, oplevede halvdelen, at mobningen holdt helt eller næsten helt op. Undersøgelsen viser også, at lærere og skolepædagoger savner mere viden om forebyggelse af mobning.

LÆS MERE maryfonden.dk

“Ligegyldigt hvilken forældrebaggrund man har, skal det være muligt at komme på efterskole. Og noget tyder på, at det er blevet for dyrt for nogle. Så jeg synes, at vi skal få set på, hvordan vi kan få ændret det, så de også kan komme på efterskole.”

BØRNE- OG UNDERVISNINGSMINISTER PERNILLE ROSENKRANTZ-THEIL (S) I ET INTERVIEW TIL EFTERSKOLERNE.DK LÆS HELE INTERVIEWET HER efterskolerne.dk/MinisterElevstoette

31 skoler deltager i Me&We

Foto Thomas Vogel

Mange efterskoler har ansøgt om at blive en del af projektet Me&We, som sætter fokus på elevernes sociale trivsel. Efterskoleforeningen, Just Human og Mary Fonden søgte 20-30 efterskoler, der ville deltage til næste skoleår, og modtog 55 ansøgninger.

I alt er 31 skoler blevet valgt ud, inklusive de tre pilotskoler, som har været med til at teste projektet. For at opnå så stor diversitet som muligt har udvælgelsesparametrene beroet på geografisk placering, skoleform og skolestørrelse. Skoler, som ikke kom med i denne omgang, vil få mulighed for at deltage i skoleåret 2021/22, hvor det er ambitionen at åbne for alle landets efterskoler.

LÆS MERE efterskolerne.dk/Meandwe

EFTERSKOLERNE

tema

Giv elever digitale kompetencer Digitale teknologier påvirker vores liv på måder, vi ikke altid selv kan gennemskue. Et forsøg med et nyt fag, teknologiforståelse, skal ruste elever i folkeskolen til bedre at kunne forstå og bruge digital teknologi.

Efterskolerne bør følge trop, mener eksperter.

TEKST Katrine Friisberg redaktion@efterskolerne.dk ILLUSTRATION e-Types, Freepik

1

Der findes efterhånden ikke dele af livet, hvor digital teknologi ikke spiller ind. Google præsenterer os for søgeresultater, som passer til det, vi tidligere har søgt på. Politikere bruger Facebooks algoritmer til at påvirke vælgere. Og de færreste unge kan i dag forestille sig et liv uden mobilen som deres forlængede arm.

I mange år har skoler brugt teknologi som et værktøj til at understøtte den eksisterende undervisning. Tiden er dog løbet fra den måde at anskue digital teknologi på. I dag spiller teknologi og digitale medier en langt mere indgribende rolle i vores liv. Der er derfor behov for i langt højere grad at klæde unge på til at forholde sig kritisk og analytisk til teknologien bag.

I foråret 2019 satte daværende undervisnings­ minister Merete Riisager (LA) derfor et nyt fag, teknolo-

46

47

John Klesner er enig. Som formand for Danmarks it-vejlederforening, der også er for efterskolelærere, har han ligesom Ole Sejer Iversen været med til at skrive læreplanen for faget teknologiforståelse.

John Klesner fremhæver, at efterskolernes hovedsigte forpligter skolerne på at tilbyde undervisning og pædagogisk tilrettelagt samvær, hvor hovedsigtet er demokratisk dannelse. I det 21. århundrede kan man ikke være demokratisk dannet uden at være digitalt dannet, påpeger han.

“At være digitalt dannet er at være livsduelig i et moderne samfund,” siger John Klesner.

Ole Sejer Iversen bakker op og nævner som eksempel, hvordan algoritmer på Facebook og Google påvirker, hvad vi bliver eksponeret for.

“Meget af den demokratiske debat sker gennem algoritmer, som ikke er neutrale. For at kunne forstå den demokratiske debat er man nødt til at forstå algoritmer,” siger Ole Sejer Iversen.

giforståelse, i gang. Som et forsøg skal 46 folkeskoler implementere faget teknologiforståelse over en treårig periode. Nogle af skolerne skal indføre teknologiforståelse som et selvstændigt fag, mens andre skal arbejde med teknologiforståelse som en del af andre fag som f.eks. billedkunst, dansk, fysik/kemi, håndværk og design, matematik, natur/teknologi og samfundsfag.

Digital dannelse bør fylde mere Selv om ingen af landets 240 efterskoler deltager i projektet, er det nødvendigt, at efterskolerne også forholder sig til teknologiforståelse i undervisningen. Sådan lyder det fra Ole Sejer Iversen, der er professor og leder af Center for Computational Thinking and Design på Aarhus Universitet. Han har været formand for den gruppe, som har skrevet læseplanen for faget teknologiforståelse, og er en af de førende forskere på området.

“Alle unge, også efterskoleelever, støder på materiale på internettet med indhold, som er uhensigtsmæssigt. Vi må hjælpe de unge med at opøve en robusthed, så de forstår at forholde sig kritisk til de ting, som kommer ud af skærmen,” siger han.

Han forventer, at alle folkeskoler, efterskoler og ungdomsuddannelser tager denne opgave alvorligt og integrerer teknologiforståelse i undervisningen.

“Jeg har svært ved at forestille mig, at man vil proppe vat i ørene på efterskolerne,” siger Ole Sejer Iversen.

Lær eleverne at forstå intentionen bag Langt de fleste skoler bruger allerede teknologi til at understøtte den eksisterende undervisning – f.eks. med programmer som geogebra i matematik og læseprogrammer. Det er dog ikke teknologiforståelse, understreger professoren.

Idéen med at indføre et fag som teknologiforståelse er ifølge ham at klæde børn og unge på til en digital verden. Det skal bl.a. ske ved at udvikle deres analytiske kompetencer – lidt som når eleverne lærer litteraturanalyse i dansk.

“Vi har et helt vokabular til at forstå, hvilke budskaber litteraturen har. Såvel som med Karen Blixens noveller kommer alle teknologier med en intentionalitet, som er indlejret i teknologien. Men til forskel fra litteraturanalysens begreber så som synsvinkelskifte og berettermodel, tilbyder vi ikke skoleelever samme analyseramme til at forstå de digitale teknologier,” siger Ole Sejer Iversen.

Den analytiske del handler også om, hvad der gemmer sig bag de ofte brugervenlige overflader på digitale teknologier. Ofte skjuler de, hvilke processer der foregår. Mange børn og unge ved f.eks. ikke, hvad en fil er.

“Man bliver nødt til at vide lidt om, hvad der er under motorhjelmen på computeren. Man behøver måske ikke at vide, hvad der er under motorhjelmen for at køre bil, men forskellen mellem at bruge computerteknologi og en bil er, at du i en bil stadig ved, hvor du navigerer hen. Det gør du ikke nødvendigvis, når du anvender en computer,” påpeger Ole Sejer Iversen.

Faget teknologiforståelse skal desuden klæde eleverne på til selv at kunne skabe nye teknologier – og at kunne skabe produkter med dem. Det er med andre

EFTERSKOLERNE

tema

ord også et kreativt fag, hvor eleverne selv producerer.

Det skal f.eks. ske gennem undervisning i digital design, hvor eleverne skal tænke modtager og intention ind i produktet.

“Det giver hands-on-forståelse for, at teknologier er menneskeskabte, og at nogle tilvejebringer digitale produkter med en bestemt intention. Eleverne får en forståelse for, at man kan stille krav til teknologier og lære at forstå intentionerne bag,” forklarer Ole Sejer Iversen.

Det samme gælder programmering. Ikke fordi alle elever ifølge Ole Sejer Iversen skal kunne kode professionelt, men fordi programmering kræver, at eleverne tager et fænomen og omsætter det til computersprog. De får indblik i, at digitale systemer bygger på modeller af verden.

“Digitalt medborgerskab er en af det 21. århundredes vigtigste kompetencer. Børn og unge skal både lære at konstruere med digital teknologi og at afkode eksisterende digitale teknologier,” siger Ole Sejer Iversen.

Teknologiforståelse indeholder fire kompetenceområder: 1. Digital myndiggørelse. Eleverne skal lære at vurdere digitale teknologier. Dvs.: Hvilke intentioner ligger i produktet, hvordan kan det anvendes, og hvilke konsekvenser har det for det enkelte menneske, fællesskabet og samfundet? På den baggrund skal eleverne lære at komme med konkrete forslag til redesign.

2. Digital design og designprocesser. Eleverne skal designe digitale produkter, så andre kan bruge dem.

Det betyder, at eleverne skal forstå både teknologien og de mennesker, som de designer til.

3. Computationel tankegang. Computationel tankegang handler om at kunne lave modeller af verden og omsætte dem til computersprog. Eleverne skal lære at tage dele af virkeligheden og lave modeller, så en computer kan processere dem. De skal afkode fænomener og processer bl.a. fra hverdagen og fra faglige sammenhænge og beskrive dem i form af algoritmer og digitale modeller.

Eksperter: Efterskoler skal i gang nu Hvis du nu tænker, at det lyder omfattende, så træk vejret dybt og tag det roligt. Opfordringen kommer fra Marie Falkesgaard Slot, som er forskningsleder og Ph.d. ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole. Hun har som forsker og faglig leder i afprøvningsforsøget fingrene begravet i implementeringen af faget teknologiforståelse på de folkeskoler, der er med i forsøget.

Derudover har hun fulgt og analyseret undervisningen på efterskoler i 16 forskellige fag og 89 lektioner. På den baggrund har hun været med til at skrive to kapitler til antologien ’Efterskolens praksis under lup.

Undersøgelser af dannende undervisning og samvær’, som udkom i februar.

Marie Falkesgaard Slot fremhæver, at forskernes undersøgelser i forbindelse med antologien viser, at efterskoler allerede tager opgaven med at undervise i digitale teknologier på sig i valgfag og linjefag, hvor elever arbejde med it og medier. Hun ser et potentiale på efterskoler for at inddrage teknologiforståelse i undervisningen i obligatoriske fag som f.eks. dansk og matematik. Men siger samtidig, at der er noget vej endnu, før det sker: “På efterskolerne er der ikke et strategisk fokus på, hvordan eleverne arbejder med digitale læremidler og redskaber i den obligatoriske undervisning.”

Marie Falkesgaard Slot opfordrer den enkelte efterskole til at undersøge, hvilke former for digital undervisning og it-didaktik, skolen ønsker skal støtte elevernes faglige læring, før de tager stilling til, hvordan teknologiforståelse kan blive en del af undervisningen.

Hun råder skolerne til at tage udgangspunkt i eksisterende fag og undersøge, hvordan teknologi og forståelse

4. Teknologisk handleevne. Eleverne skal forstå principperne bag, hvordan en computer fungerer, programmering, computersystemer, netværk og digitale værktøjer, for at få en forståelse af, hvordan verden er indrettet i dag.

KILDE emu.dk

48

49

af teknologi er relevant i forhold til fagene og traditioner inden for fagene.

“Når man har gjort det, er der masser af muligheder for at arbejde med den nye faglighed,” siger Marie Falkesgaard Slot.

F.eks. kan man som dansklærer tage et emne som robotjournalistik op og sammen med eleverne undersøge, hvad det betyder, at robotter skriver artikler. Ønsker man som skole at indføre teknologiforståelse som et selvstændigt fag, vil det kræve en masse efteruddannelse, påpeger Marie Falkesgaard Slot.

Ole Sejer Iversen er enig. Han forventer dog, at staten vil afsætte midler til efteruddannelse, hvis teknoOLE SEJER IVERSEN, PROFESSOR OG LEDER AF CENTER FOR COMPUTATIONAL THINKING logiforståelse bliver en del af AND DESIGN PÅ AARHUS UNIVERSITET grundskolens obligatoriske fag. Der er dog ingen grund til at vente så længe. Som skole kan man gå i gang med det samme ved at lade lærerne begynde med at tage udgangspunkt i de fag, de i forvejen underviser i, understreger Ole Sejer Iversen.

“Langt de fleste lærere har ikke kompetencerne til at undervise i teknologiforståelse. Men vi har ikke tid til at vente. Lærerne kan blive inspireret af de superdygtige undervisere, som allerede arbejder med faget.

Og ellers handler det om at gå i gang og være nysgerrig på, hvilke nye erkendelsesformer og udtryksformer, teknologi giver inden for ens fag,” siger han.

Ole Sejer Iversen mener, at skoler har en forpligtelse til at sikre, at alle unge lærer digital dannelse.

“Der sker en polarisering mellem dem, hvis forældre taler med dem om digital teknologi og dem, som ikke gør. Der skal sættes massivt ind her, ellers får vi et samfund, der brækker over.”

“Vi må hjælpe de unge med at opøve en robusthed, så de forstår at forholde sig kritisk til de ting, som kommer ud af skærmen.”

KILDER Udover interview med eksperterne bygger artiklen på en række skriftlige kilder: ’En designtilgang til undervisning’ af Ole Sejer Iversen, Christian Dindler og Rachel Charlotte Smith, Dafolo, 2019, emu.dk, tekforsøget.dk og uvm.dk

EFTERSKOLERNE

tema

Valgfag gør digital teknologi håndgribeligt for eleverne I faget digital design lærer eleverne på Bork Havn Efterskole at forstå og anvende computerteknologi til selv at producere dagligdags ting som plastbeholdere og lysestager.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Maria Tuxen Hedegaard

50

51

I valgfaget digital design lærer eleverne at eksperimentere med former og farver, når de producerer fysiske produkter med digital teknologi.

Det digitale værksted ligger bag svejseværkstedet på Bork Havn Efterskole. En række print med tekniske tegninger er klistret op på nogle skabe. I den ene side af lokalet står en lille reol med små 3D-printede huse og andre modeller. Med en maskines præcision gengiver de alt fra vinduer til døre og skorstene.

I lokalet underviser viceforstander Heine Ravnholt hver uge i valgfaget digital design. Det har siden 2016 været muligt at vælge digital design som valgfag på Bork Havn. Her lærer eleverne om digital teknologi og ender selv med at producere et færdigt og fysisk produkt ved hjælp af computerteknologi.

Lige nu deltager 46 folkeskoler i et treårigt forsøg med at integrere teknologiforståelse i undervisningen. Ingen efterskoler deltager i selve forsøget. Før forsøget gik i gang, kortlagde konsulentvirksomheden Rambøll i samarbejde med en række uddannelsesinstitutioner de danske erfaringer med undervisning i teknologiforståelse. Her blev Heine Ravnholts valgfag digital design på Bork Havn Efterskole udtaget til at være med i kortlægningen. Derfor optræder skolen nu som den eneste efterskole på listen over undervisningsforløb og -materialer, som allerede indarbejder forståelse af teknologi i undervisningen.

EFTERSKOLERNE

tema

sprøjtet tynde striber plastik oven på hinanden efter elevernes tegninger.

“Ej, den er jo grim,” udbryder eleven Emil Damsgaard, da han ser sin beholder.

Heine Ravnholt gennemgår, hvad der er gået godt og knap så godt i konstruktionerne. Nogle har fået revner, fordi konstruktionen er for tynd. Andre har små tråde, som hænger inden i beholderen.

“Man får indblik i, hvordan man laver ting, og får det ud i virkeligheden, så man kan se sine fejl, og hvad man skal lave anderledes,” siger eleven Michelle Fuglsang.

Lærer af at eksperimentere Det er essentielt for Heine Ravnholt, at eleverne skal prøve ting af, begå fejl og vende tilbage til designprogrammet. I hans timer bliver det digitale krydset med det konkrete. Alt for mange lærere nøjes med at lave video og digitale præsentationer, mener han.

“En af mine kæpheste er, at det digitale kan blive til meget mere. Hvorfor skal eleverne ikke også lære at bruge det til fabrikation, så de får et forhold til det? Så det ikke kun forbliver digitale produkter?” spørger han.

Heine Ravnholt giver eleverne i klasseværelset til opga-

Et hjemmedesignet klistermærke, der er blevet til via computerteknologi og nu finjusteres i hånden.

Selv har Heine Ravnholt i hele sit arbejdsliv forsøgt at gøre eleverne klogere på digitale muligheder. I 2012 begyndte han med programmering og makerspace, hvor eleverne kunne dykke ned i de digitale muligheder. Erfaringerne herfra dannede grundlaget for det valgfag, der fire år senere kom til at hedde digital design.

Kompetencerne til at undervise i faget har Heine Ravnholt primært tilegnet sig ved at følge med i, hvad der sker inden for området og ved at deltage aktivt i forskellige fora om emnet. Hans efteruddannelse begrænser sig til den uddannelse, som følger med, når skolen HEINE RAVNHOLT, VICEFORSTANDER OG LÆRER I DIGITAL DESIGN PÅ BORK HAVN EFTERSKOLE har købt 3D-printer og lasercutter, for han har haft svært ved at opstøve didaktiske kurser om emnet. Til gengæld har han selv holdt kurser for kolleger både fra Bork Havn Efterskole og fra andre skoler.

Alle skolens elever kan vælge valgfaget, og i dag sidder to piger og otte drenge med deres bærbare computere klappet op og klar til dagens lektion. I sidste uge tegnede de en beholder i et designprogram.

Siden har skolens 3D-printer langsommeligt og præcist

“En af mine kæpheste er, at det digitale kan blive til meget mere. Hvorfor skal eleverne ikke også lære at bruge det til fabrikation, så de får et forhold til det?”

52

ve at konstruere låget til deres beholder. Han gennemgår, hvordan de kan løse opgaven. Eleverne arbejder i forskellige hastigheder, da de får arbejdstid. Nogle klarer opgaven allerede under gennemgangen, så de kan kaste sig over egne projekter. Andre følger de instruktionsvideoer, som deres lærer har lagt på nettet i forvejen.

“Når jeg laver de videoer, lægger jeg op til, at de kan eksperimentere med egne former. Lige så snart de føler sig lidt fri, er det deres eget design,” understreger Heine Ravnholt.

Holdets to piger Michelle Fuglsang og Rebecca Nielsen arbejder – som de plejer – sammen om opgaven. Før jul løste de også obligatorisk selvvalgt opgave sammen. De designede julepynt på computeren, som skolens lasercutter skar ud i tynd finér. Stykkerne skulle passe sammen på millimeter, så de kunne sættes sammen til bl.a. lysestager, der lignede snefnug. Den færdige julepynt ligner noget, der lige så godt kunne være købt i IKEA, konstaterer Heine Ravnholt.

Michelle Fuglsang og Rebecca Nielsen vil begge to arbejde videre med digital design, når de skal vælge uddannelse. Den ene vil gerne være teknisk designer.

Den anden guldsmed. Undervisningen i digital design

har påvirket, hvordan de opfatter ting, de omgiver sig med. Rebecca peger hen mod reolen med de små modelhuse i hjørnet.

“Det ligner måske bare en reol, men faktisk er det vildt mange mål, som skal passe sammen,” forklarer hun.

Efterhånden har alle eleverne i klasselokalet tegnet deres låg i designprogrammet. De har givet fuld los for kreativiteten og designer klistermærker, skilte der skal graveres med en lasercutter og en værktøjskasse til en fjernstyret lastbil med et skjult batteri.

Heine Ravnholt debatterer jævnligt brug af digital teknologi i undervisningen på Twitter, men han savner input fra efterskoleverdenen til, hvordan efterskoler kan bidrage til at styrke unges teknologiforståelse.

“Jeg synes, der sker for lidt på efterskolerne. Det kan jeg godt ærgre mig lidt over,” siger han.

3D-printeren sprøjter langsomt og præcist tynde striber plastik ovenpå hinanden efter elevernes computertegninger.

tema

Gode råd til 1 at undervise i teknologiforståelse Få eksperternes gode råd til, hvordan I kan komme i gang med teknologi­ forståelse på efterskolen.

Gå i gang Undersøg sammen med eleverne de teknologier, som I omgiver jer med. Hvorfor er de designet, som de er?

Hvad er intentionen bag teknologien? Hvorfor er ’Google Home’ f.eks. designet meget glat og grå, så den går i et med tapetet? Hvad er intentionen bag det design? Læg facitlisten væk og vær nysgerrig sammen med eleverne.

Styrk engagementet Udnyt at teknologiforståelse er et skabende fag, og at teknologier ofte styrker elevernes engagement i emnet. Der er mulighed for, at elever med forskellige læringsstile kan blive tiltrukket og opslugt af faget på mange forskellige måder.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk ILLUSTRATION e-Types, Freepik

Undersøg

Ro på

Præsenter eleverne for komplekse problemstillinger.

Undersøg sammen, hvordan forskellige løsninger kan designes, og hvad fordele og ulemper kan være. Det kan f.eks. handle om demente borgere, som forlader plejehjemmet på egen hånd. Hvordan kan man på en etisk forsvarlig måde forhindre, at de ældre bliver væk eller kommer galt af sted? Skal man overvåge de ældre, låse dørene eller kan eleverne finde andre løsninger?

Der er ingen, som siger, at efterskolen skal styrte ud og købe micro:bits, avancerede computerprogrammer og robotteknologi. Kortlæg, hvad I allerede gør i dag, hvilke kompetencer lærerne har, og undersøg, hvad der vil give mening på lige netop jeres skole.

Tag udgangspunkt i din faglighed

Få inspiration

Som lærer er det en god idé at tage udgangspunkt i din faglighed og de fag, du underviser i. Undersøg, hvordan teknologi udfordrer dit fag, vær nysgerrig, og undersøg det sammen med dine elever. I dansk kan du f.eks. tage udgangspunkt i robotjournalistik eller kommunikation på sociale medier. I matematik kan du have et tema om statistikker, hvor eleverne selv skal indsamle data og undersøge, hvordan man kan manipulere med data. Og i samfundsfag kan det handle om digitale kampagners demokratiske påvirkning.

Hvis du har lyst til at dykke ned i, hvordan du kan strukturere din undervisning, kan du få inspiration i bogen ’En designtilgang til undervisning’ af Ole Sejer Iversen, Christian Dindler og Rachel Charlotte Smith, Dafolo, 2019.

På tekforsøget.dk kan du finde inspiration til undervisning i teknologiforståelse. Her ligger de prototyper på undervisningsforløb, som bliver brugt i forsøgsfaget i teknologiforståelse, ligesom der er baggrundsviden, foreløbige erfaringer med videre.

Del gode erfaringer

KILDER Professor og leder af Center for Computational Thinking and Design på Aarhus Universitet Ole Sejer Iversen, formand for Danmarks it-vejlederforening John Klesner forskningsleder og Ph.d. ved UCL – Erhvervsakademi og Professionshøjskole Marie Falkesgaard Slot

Støt og hjælp hinanden med, hvordan man griber det an.

Har I ikke så meget erfaring med teknologi og teknologiforståelse på jeres skole, så undersøg hvilke andre skoler, der har, og spørg, om I må komme på besøg til en inspirationsdag.

54

Tog, bus eller fly?

55

+/- ved tog

• Komfortabelt • Kører til bycentrum • Højt socialt aftryk • Lang transporttid • Kun aktuelt i Europa • Miljørigtigt

+/- ved bus

• Prisbilligt, højt socialt aftryk • Godt til større grupper • Kører direkte til hotel • Lang transporttid • Kan bruges på rejsemålet • Kombinere flere rejsemål • Kun aktuelt i Europa • Miljørigtigt

+/- ved fly

• Billigt valg • Globalt produkt • Hurtigt, tidsbesparende • Transporttid lufthavn - hotel • Lufthavn check-in/ud • Miljøbelastende Kr. 500 - 1000

Billige, skræddersyede skolerejser tog, bus eller fly Jeres valg, vi hjælper uanset MED TOG fx.

725,-

Hamborg | 4 dg/3 nt

765,-

Amsterdam | 4 dg/3 nt

1.675,-

Bruxelles | 4 dg/3 nt

Rom | 5 dg/4 nt

2.964,-

Firenze | 5 dg/4 nt

Berlin | 4 dg/3 nt

München | 5 dg/4 nt

2.586,-

2.350,-

Paris | 5 dg/4 nt

3.329,-

2.899,-

Prag | 5 dg/4 nt

1.225,-

820,-

Prag | 6 dg/3 nt

1.295,-

MED BUS fx.

Berlin | 3 dg/2 nt

685,-

Hamborg | 3 dg/2 nt

München | 6 dg/3 nt

1.615,-

Wien | 6 dg/3 nt

1.648,-

Cesky Raj | 6 dg/3 nt

1.695,-

Amsterdam | 6 dg/3 nt

1.115,-

Strasbourg | 6 dg/3 nt

1.825,-

Budapest | 6 dg/3 nt

1.468,-

4.645,-

Barcelona | 5 dg/4 nt

1.535,-

Dublin | 5 dg/4 nt

1.148,-

MED FLY fx.

New York | 7 dg/5 nt

Priser er FRA-pris i kr./person inkl. transport i 3-stjernet bus eller tog/fly på økonomiklasse, overnatning på hotel eller hostel i flersengsværelser inkl. morgenmad. Togprisen er baseret på fritransport med DSB til enten Padborg eller Rødby.

For mere information om priserne - se www.benns.dk/studietur. Flere rejsemål og priser på www.benns.dk.

Ring på 65 65 65 63 group@benns.dk benns.dk

EFTERSKOLERNE

ja eller nej?

Ja eller nej til kønsopdelte gange på efterskolen Skal piger og drenge bo dør om dør? Eller er det bedst at have kønsopdelte pige- og drengegange eller kønsopdelte huse?

Vi har talt med en forstander på en skole, hvor piger og drenge bor på hver sin gang, og en forstander, hvor drenge og piger bor ved siden af hinanden.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk

56

57

Ja!

som ellers ændrer karakter, når der er piger til stede. Det samme gør sig gældende for pigerne.

Per Krøis Kjærsgaard

Hvilke fordele er der ved kønsopdelte gange?

Det er en stor fordel for de stille og indadvendte. De bliver ikke skubbet så meget ud af komfortzonen. Vi tror, det giver de stille elever mulighed for at blomstre lidt mere. De stille og indadvendte elever har bedre muligheder, som det er nu. Desuden er der bedre mulighed for at få elever med muslimsk baggrund, hvis gangene er kønsopdelte. Det spørger forældrene om. I integrationens navn vil vi gerne have det. Jeg synes også, at vi har taget det bedste fra begge verdener. Eleverne er blandet piger og drenge stort set hele tiden, men på nogle tidspunkter om aftenen, natten og indtil første time er de opdelte. De har både det blandede og også de åndehuller, hvor de kan få lov at være piger eller drenge alene sammen.

• Har været forstander på Osted Efterskole i tre år • Da han blev ansat, var drenge- og pigeværelser blandet på gangene. Siden har skolen opdelt gangene, så eleverne bor kønsopdelt. Gangene er ikke lukkede, og eleverne må gerne besøge hinanden på tværs af køn

Hvorfor har I kønsopdelte gange på Osted Efterskole?

Det er af pædagogiske grunde og ikke moralske. Da jeg startede på skolen, boede piger og drenge dør om dør. Jeg synes, jeg så en uro, fordi der hele tiden var den naturlige spænding mellem piger og drenge. Den er der ikke helt på samme måde, når piger og drenge bor hver for sig. Det giver mere ro både dag og nat. Kønsadskillelsen giver dem mulighed for at dyrke særlige fællesskaber. Det bliver legalt at have et drengefællesskab,

Kan du se nogle ulemper ved at have kønsopdelte gange?

Jeg kunne se nogle ulemper, hvis gangene var lukkede, og de ikke måtte besøge hinanden. Så ville de få et knap så afslappet forhold til kønnene.

Nej!

at det modsatte køn bor ved siden af. For at respektere folks grænser sikrer vi, at eleverne har mulighed for at være private. Der er bad og toilet på alle værelser, og man må ikke komme ind på hinandens værelser før efter morgenmaden.

Gitte Edelgaard

Svækker det drenge- og pigefællesskabet, at de bor blandet?

• Har været forstander på Svenstrup Efterskole i 20 år • Svenstrup Efterskole har tidligere haft kønsopdelte elevgange, men forsøgte efter et par år at blande kønnene på gangene. Siden har alle gange på skolen fået både pige- og drengeværelser

De kan få drenge- og pigefællesskaber på så mange andre måder. Vi laver en gang imellem en aften med aktiviteter kun for piger og kun for drenge. Vi har en drengeog en pigeweekend. Og vi har valgfag kun for den ene gruppe, hvis de har ønsket det.

Hvorfor har Svenstrup Efterskole blandede drenge- og pigegange?

Kan det være hårdt for de stille elever, at de hele tiden skal være sammen med modsatte køn?

Vi prøvede at lave en mixgang som et forsøg. Vi fik en markant roligere skole ud af det, og det viste sig med det samme. Det overraskede os. Siden har det udmøntet sig i, at alle vores gange er mixgange. Førhen var det så spændende for eleverne, at drengene ikke skulle tages på pigegangen og omvendt. Så havde vi altid snakke og konflikter om det. Det med at gå på besøg på drengeog pigegangen bliver afmystificeret. Eleverne er vant til,

Det gør ingen forskel. Som en stille elev skal man, uanset om man bor på en kønsadskilt gang eller en blandet gang, skubbes lidt mere.

EFTERSKOLERNE

eftertryk

Zainab blev familiens første efterskoleelev Zainab Qureshi måtte kæmpe hårdt for at komme på efterskole. Både fordi hendes familie var imod det, og fordi de ikke havde råd. Morens besøg på skolen og et stipendium banede vejen for efterskole­opholdet.

TEKST Jakob Melgaard FOTO Trine Bukh

“Det var kun 10 måneder, men jeg tænkte mig meget om i de måneder ...”

17-årige Zainab Qureshi sidder i sofaen i stuen hjemme i Brønshøj og mindes sit ophold på Midtsjællands Efterskole, hvor hun for et år siden gik i 10. klasse. Et år, der forandrede alt for pigen fra Brønshøj med pakistanske rødder. Fra at være en skoletræt folkeskoleelev med middelmådige karakterer er hun blevet mere selvsikker og ved, hvad hun vil – og har fordoblet sit karaktergennemsnit på eksamensbeviset.

“I 8. og 9. klasse var jeg så skoletræt. Jeg var så ligeglad, jeg var så doven. Men der er noget med efterskolelærere: De ser lige igennem dig, selvom du ikke rækker hånden op,” fortæller Zainab Qureshi, der i dag går i 1.g på Øregård Gymnasium i Hellerup.

Det var dog ikke kun en ny type lærere, der gjorde, at Zainab Qureshi fik hævet sit karaktergennemsnit til det dobbelte. Forandringen kom også indefra, fra hende selv.

58

59

“Jeg havde arbejdet hårdt for at få det her skoleophold, så jeg ville gerne have noget ud af det. Både socialt og fagligt,” fortæller hun.

Familien sagde nej Mens de fleste af kammeraterne på Midtsjællands Efterskole kommer fra hjem, hvor forældrene har sparet op til opholdet i flere år, kommer Zainab Qureshi fra et hjem med pakistanske forældre og en kultur, hvor efterskole absolut ikke er en del af overvejelserne.

Sætningen: ‘Måske skal du tage 10. klasse på efterskole?’ falder ikke særligt let på urdu, så den kom i stedet på dansk fra en uddannelsesvejleder på Zainab Qureshis folkeskole.

Ingen i familien Qureshi syntes dog, at det var en god idé til at starte med. Heller ikke Zainab selv: “Jeg syntes, at det lød som fængsel 24-7,” fortæller hun med et smil, der tydeligt fortæller, at hun siden er kommet på bedre tanker.

Det krævede dog et besøg på en efterskole, før Zainab Qureshi blev overbevist. Det skete, da hun og uddannelsesvejlederen besøgte Midtsjællands Efterskole.

“Så snart jeg kom derhen, tænkte jeg bare: ‘Ok, det her er mit sted’. Jeg kunne mærke, at her ville jeg gerne være et år!” fortæller hun.

Det var dog ikke en følelse, som resten af Zainabs familie delte. Hendes mor og bedstefar var lodret imod: “Det har altid været sådan lidt tjep-tjep i min familie. Mine onkler og far har alle gået på privatskole i Hellerup, og så på universitetet og CBS og sådan. Det her efterskole, det var spild af tid. De sagde bare: ’No way! Det skal ikke ske!’” mindes Zainab Qureshi med et bedrevidenZAINAB QURESHI, TIDLIGERE ELEV PÅ MIDTSJÆLLANDS EFTERSKOLE de smil. For det endte jo alligevel med, at hun fik lov.

Det krævede dog en hel del fodarbejde fra hendes side, og det var først, da hendes mor selv havde besøgt skolen, at hun skiftede “Min mor lagde mærke til, at det var skole og ikke bare holdning og gav sin datter grønt lys. hygge,” siger hun og tilføjer så eftertænksomt: “Det var “Hun havde 100 procent tænkt sig at sige nej, før skole, men også meget mere end det.” hun besøgte skolen. Men da vi havde været der sammen, vidste jeg, at hun ville sige ja. Jeg tror ikke, at hun Fik stipendium vidste det selv, men jeg vidste det,” fortæller Zainab Der var dog stadig en stor forhindring for Zainab Qureshi: Det koster penge at gå på efterskole, og der var ingen Qureshi. i familien, der på forhånd havde tænkt på at spare op til “Det var slet ikke, som hun troede, at det ville være. et efterskoleophold.

Min mor troede, at det var én lang fest, men hun lagde “Men jeg var så heldig, at jeg fik det her stipenmærke til, at reglerne var SÅ stramme,” siger Zainab Qudium,” fortæller hun med henvisning til Efterskoleforreshi og klapper højt med hænderne for at markere, hvor eningens stipendieordning, der er målrettet flygtninge, håndfast det hele var.

“Der er noget med efterskolelærere: De ser lige igennem dig, selvom du ikke rækker hånden op.”

EFTERSKOLERNE

eftertryk

indvandrere og deres efterkommere samt herboende udsatte grønlandske unge.

Det år, Zainab Qureshi gik på efterskole, var hun en blandt cirka 200 unge flygtninge, indvandrere og deres efterkommere og herboende udsatte grønlandske unge, der fik glæde af ordningen.

Siden er finansieringen via satspuljemidler faldet væk, så ordningens samlede beløb nu er faldet, så det kun rækker til omkring 60-65 unge årligt. Det ærgrer Zainab Qureshi, at det er blevet sværere at få hjælp via ordningen.

“Jeg var ikke kommet på efterskole, hvis det stipendium ikke havde været der,” siger hun.

Zainab Qureshis ophold på Midtsjællands Efterskole har dog allerede rykket ved grænserne i familien.

Stipendium eller ej er vejen nu banet for, at kommende Qureshi-teenagere ikke behøver gå igennem samme kamp, som hun selv måtte. Nu ved den pakistanske familie, at efterskoleophold kan føre gode ting med sig.

“Jeg er trendsetter! Jeg vil rigtig gerne sende min ældste kusine afsted på efterskole. Men hun er kun ni nu,” siger Zainab Qureshi. Men kusinen har noget at glæde sig til, mener Zainab Qureshi.

Støtte til flygtninge, indvandrere og udsatte grønlændere • Efterskoleforeningens stipendieordning er målrettet flygtninge, indvandrere og deres efterkommere samt herboende udsatte grønlandske unge fra familier med lav indkomst • Der er årligt to mio. kr. i tilskudspuljen. Der er i skoleåret 2020-21 i alt 65 stipendier. Et stipendie er på 670 kr. om ugen. Dertil kan komme tilskud fra kommunen eller den enkelte efterskole • Det er som regel folkeskolernes ungdomsuddannelsesvejledere, der søger stipendiet på vegne af eleverne. Der er løbende ansøgning, og tilskud tildeles efter først-til-mølleprincippet LÆS MERE efterskolerne.dk/stoette KILDE Efterskolerne.dk

R

BESTIL

LÆ

U OP

P

EFTERSKOLESANGBOGEN TIL NÆSTE ELEVHOLD Efterskoleelever fortjener

deres egen sangbog Egen brugsbog til hver elev Stor spiraludgave til pianister og guitarister

Brug s de online sli til visning rm på storskæ

Med de 175 bedste og mest populære efterskolesange

Se hele sanglisten og bestil på efterskolesangbogen.dk

60

Øse Efterskole søger lærere Øse Efterskole er en almen, kreativ efterskole med fokus på den boglige undervisning og på vores fire linjer: Kunst - Musik - Teater - Film, Animation & IT - og på vores 92 engagerede og motiverede elever fra hele landet, fordelt på 9. og 10. klassetrin.

Vi søger 5 lærere - 3 lærere til henholdvis vores kunst- og musiklinje og en matematik/fysik lærer.

- 2 barselsvikarer med allround faglige kompetencer: Matematik, naturfag, engelsk, dansk og samfund/ historie.

Vi leder efter ambitiøse og dygtige lærere, der kan videreføre det høje niveau og den gode udvikling, der kendetegner Øse Efterskole.

Vi kan tilbyde dig at blive en del af en kreativ, dynamisk og engageret medarbejderstab, der alle arbejder for sammen med eleverne at skabe det bedste år i elevernes liv.

Vi har nogle faglige ønsker, men vi vil også gerne høre, hvad du kan tilbyde Øse Efterskole.

Vi har også nogle menneskelige ønsker.

Vi forventer, at du • vil engagere dig og involvere dig i vores elever.

• tør og har lyst til at snakke med unge mennesker.

• tror på tillid frem for kontrol.

• har forholdt dig til og kan stå inde for vores værdigrundlag.

• har pædagogikken klar.

• har gjort dig tanker om jobbet som efterskolelærer.

Som efterskolelærer deltager du også i tilsyn, studierejser, kontaktlærerfunktion og meget mere!

Ansættelsesforhold: Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem finansministeriet og LC. Stillingerne er fuldtids med tiltrædelse 1. august 2020.

Ansøgninger sendes som en samlet PDF-fil til: Forstander Torben Telggaard tt@oese.dk Ansøgningsfrist: mandag d. 2 juni kl. 12.00. Husk at gøre opmærksom på hvilken stilling du søger.

NB: Der afholdes informationsmøde på skolen onsdag d. 27. maj kl. 15.00 Ansættelsessamtalerne forventes at blive afholdt tirsdag d. 9. juni og onsdag d. 10. juni.

Se mere på skolens hjemmeside på www.oese.dk.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til skolens forstander Torben Teglgaard på 92443805 eller til viceforstander Michael Schweigler på 2034 8505

guide

gode råd — om at tage ansvar for hinanden Hvis vi vil lære unge mennesker at tage ansvar for andre, skal vi øve det sammen med dem. Få gode råd og øvelser til undervisningen fra den bogaktuelle sociolog Anette Prehn.

1. Stimuler lysten og evnen til at tage ansvar Det er ikke naturligt for alle at tage ansvar. Mange af os bliver grebet af uro, mærker hjertet galoppere og føler trang til at løbe væk, når der f.eks. er en, der taler hårdt til vores sidemand, eller hvis vi ser nogen komme op at slås. Vi kan håbe på, at det går over, eller at andre klarer ærterne. Men vi kan også lære at reagere, når vi ser noget, der virker forkert. Ved at øve det med eleverne gennem konkrete eksempler kan vi voksne være med til at stimulere deres lyst og evne til at tage ansvar.

TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk ILLUSTRATION e-Types, Freepik

Kitty Genovese blev stukket ned på åben gade i New York en forårsnat i 1964. Over 30 mennesker hørte hendes skrig. Men ingen kom hende til hjælp i tide, selvom overfaldet varede over en halv time. Hun døde samme nat. Forskere har i årevis, inspireret af Kitty-mordet og lignende situationer, påvist, at når et andet menneske er i nød, er en del af os tilbøjelige til at flygte fra ansvaret og håbe på, at andre gør noget. Denne menneskelige tilbøjelighed tager sociolog Anette Prehn fat på i sin nye minibog ’Ansvar’. Formålet er at lære unge, at der er en anden mulighed, nemlig den hun kalder ’Ansvarsstien’. Bogen er den første i serien ’Menneskekender’ og egner sig til undervisning i 8.-10. klasse.

2. Sæt dig selv i spil Et er at tale generelt om ansvar og fællesskab. Noget andet at tale åbent og ærligt om, hvornår man selv ikke har været god til at tage ansvar. Hjælp f.eks. eleverne på vej ved at fortælle om situationer fra dit eget liv. Det kan være, at du engang oplevede nogen tale grimt om en anden – uden at du sagde fra. Eller at du en dag ikke rejste dig i bussen for en gammel mand med stok. Det vil gøre det lettere for de unge at tale om deres egne oplevelser. En god refleksionsøvelse kan være at stille dem følgende spørgsmål, som de kan diskutere i grupper eller i klassen: Har du oplevet en situation, hvor du reagerede med apati eller flød med strømmen? Hvad skete der? Hvad gjorde/sagde du? Hvad ville du gerne have gjort/sagt, hvis du kunne gøre det om? Find flere spørgsmål på hjernesmart.dk/menneskekender

62

63

3. Hvilken slags menneske vil du gerne være?

Når I har lært jeres egne menneskelige svagheder lidt bedre at kende, kan du gå videre og spørge eleverne: Hvilken slags menneske vil du gerne være? Vil du flyde med strømmen og være ligeglad med, hvordan andre har det, eller vil du tage personligt ansvar? Det kan sætte refleksioner i gang om, hvordan vi handler værdibaseret, og hvilke valg vi træffer – og har truffet. Lav en øvelse med klassen, hvor I sammen reflekterer over, hvordan det påvirker andre positivt, at vi tager ansvar.

Det kan f.eks. gøres med denne øvelse: Tænk på situationer, hvor du viste ansvar. Enten over for nogle du kendte, eller overfor nogle ukendte. Hvad skete der? Hvad gjorde/ sagde du? Hvordan reagerede de andre, der var der? Hvordan føltes det bagefter, at du havde taget ansvar? Hvordan vil sådanne erfaringer kunne inspirere dig fremover? Find flere spørgsmål på hjernesmart.dk/menneskekender

4. Øv jer på hverdagssituationer Unge oplever ofte, at nogen bliver mobbet, eller at de f.eks. ser nogen ødelægge andres ting. Det er netop de små hverdagssituationer, man kan bruge til at øve sig på at tage ansvar. Øv jer sammen i klassen. Du kan f.eks. give dem denne øvelse: I arbejder i grupper. Laurits svarer forkert på noget, og Mads siger noget hårdt til ham. Det er tydeligt, at Laurits bliver ked af det, ingen i gruppen har lyst til at blande sig af frygt for, at det så går ud over dem selv. Eksemplet er fra bogen ’Ansvar’, og Anette Prehn opfordrer de unge læsere til at lave en liste med forslag til, hvad man kunne sige og gøre for, at Laurits føler, at han får hjælp i situationen.

EFTERSKOLERNE

guide

5. Hvilke værdier vil du gerne være med til at udbrede? Øvelser, der tager udgangspunkt i hverdagssituationer kan give grobund for gode samtaler om, hvordan vi er forbundne som mennesker, og at vi spiller vigtige roller i hinandens liv. Du kan lave en såkaldt værdiudforskning med dine elever – efter at have prøvet den af på dig selv først. I en værdiudforskning reflekterer den enkelte bl.a. over, hvilket værdigrundlag han eller hun står på. Stil f.eks. følgende spørgsmål: Hvilke værdier sætter du højest? Hvilke værdier vil du selv gerne være med til at udbrede? Det kan være værdier som ansvar, respekt, humor, hjælpsomhed, retfærdighed – listen er lang. Find flere øvelser på hjernesmart.dk under ’værdiudforskning’.

7. Øv jer i at vælge Ansvarsstien

FOTO Maria Sattrup

Stierne i hjernen er et enkelt udtryk for hjernens mange forbindelser, og at de stier (forbindelser), du bruger tit, bliver stærkere og tydeligere, mens de stier, du bruger sjældent, bliver tyndere og svagere. Når du øver dig i at tage ansvar f.eks. ved at sige fra, når nogen bagtaler andre, bliver Ansvarsstien i din hjerne stærkere.

I sidste instans ruster det dig langt bedre til at tage ansvar den dag, en Kitty eller en Laurits måtte have brug for dig.

6. Hvad er ansvar for den enkelte?

ANETTE PREHN er sociolog og videnskabsformidler. Den røde tråd i hendes forfatterskab er at styrke menneskers praktiske evner til at håndtere livets mange situationer og sociale samspil. Med minibogen ’Ansvar’ vil hun vække til etisk refleksion og handling. Bogen er på 24 sider og fås som klassesæt.

Tal i klassen om, hvad det at tage ansvar betyder for jer.

Nogle vil måske tage ansvar ved at rejse til Zambia for at arbejde med gadebørn, andre ved at lave mere mad til familien, når de kommer hjem fra efterskolen, eller ved at hjælpe mormor med at gå tur med hunden. Det samme værdiord kan udleves på forskellige måder.

LÆS MERE hjernesmart.dk

64

E R U T E I D U T S uropa E f a e t s e m t e d - til

PRISERNE INKLUDERER:

 Busrejse T/R  3 overnatninger

inkl. morgenmad

 Fri bus til udflugter under opholdet Budapest Berlin

(4 dage / 3 nætter)

Prag

1.675,1.445,1.595,-

Forespørg også på Barcelona, Amsterdam, Krakow og mange andre spændende storbyer.

Vi nøjes ikke med at takke loyale medlemmer.

Vi giver dem penge tilbage.

tornvigs.dk

jser, e ir k s , e js e r y b r Sto ilding u b m a e t & n io t ac

Ring og hør nærmere på tlf: 7587 2344 eller på e-mail: mm@jellingrejser.dk

Jane Rohde Olsen er ikke kunde i et forsikringsselskab. Hun er medlem af et forsikringsfællesskab, hvor vi er sammen om at sikre hinanden.

Som medlem har Jane trofast bidraget til fællesskabet i 17 år. Derfor er hun en af de mange, som i december fik del i de over 114.000.000 kr., vi udbetalte i loyalitetsrabat til vores medlemmer sidste år.

Vil du også være en del af forsikringsfællesskabet, så læs mere på lb.dk

Lærerstandens Brandforsikring – en del af LB Forsikring A/S CVR-nr. 16 50 08 36, Farvergade 17, DK-1463 København K

Efterskolen - loyalitet_170x106mm.indd 1

03-02-2020 09:27:56

navne

Line Hansen var klassens usikre og store pige Til sommer åbner Livsstilsefterskolen Hjarnø for det første hold elever med Line Hansen ved roret.

Hun har selv gennemgået den livsstilsændring, som hun nu skal hjælpe efterskoleelever med.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Michael Drost-Hansen

Hun var 20 år, vejede 30-40 kilo for meget og vidste ikke, hvad hun ville, eller hvordan hun skulle komme op af det hul, som hun var havnet i. Et ophold på en ny livsstilshøjskole kom imidlertid til at ændre den nu 40-årige Line Hansens liv. Det samme vil hun nu hjælpe efterskoleelever med.

Line Hansen blev sidste år ansat til at få Livsstilsefterskolen Hjarnø i gang. Det er en ny afdeling af BGI akademiet. Ledelsen vil skabe et tilbud til unge, som vil styrke deres selvværd og have en sundere livsstil. Til formålet købte de en tidligere efterskole på Hjarnø. Da de i en anden sammenhæng arbejdede sammen med Line Hansen, fandt de den rette til at stå for den nye skole, fortæller leder af BGI akademiet, Helle Vestergaard.

“Line Hansen har et kæmpe engagement. Hun vil rigtig gerne gøre noget for de unge i den målgruppe,” siger Helle Vestergaard.

Tv-program førte til ny karrierevej Line Hansen kan selv kan huske, hvordan det var at stå i en situation, der ligner den, som mange af Livsstilsefterskolen Hjarnøs kommende elever befinder sig i.

“Jeg var altid den usikre og store pige i klassen, var meget genert, troede ikke på mig selv og følte mig ikke helt som en del af fællesskabet i klassen. Jeg var dygtig fagligt, og det var den rolle, jeg havde. Så startede jeg på gymnasiet og var pludselig ikke den bedste længere.

Det skabte en masse usikkerhed.”

Et efterskoleår er perfekt til at hjælpe unge med at få en sundere livsstil og opbygge selvværd, mener Line Hansen, der er leder af Livsstilsefterskolen Hjarnø, som åbner til august.

66

67

For Line Hansen blev det et ophold på Ubberup Højskole efter gymnasiet, som endelig vendte op og ned på hendes liv og gav hende mod på meget mere, end hun havde turdet drømme om.

Højskoleopholdet ændrede også Line Hansens liv fra ukendt til kendt. TV 2 spurgte, om hun ville deltage i et program, som de optog på højskolen. ’Livet er fedt’ kørte gennem fire år med omkring 30 programmer. Line Hansen blev kendt og fik så mange forespørgsler på, om hun ville være instruktør, holde foredrag og meget mere, at hun valgte at forfølge den vej. Hun uddannede sig til diætist og fik stillinger med stadigt stigende ansvar for at hjælpe andre med at blive sundere fysisk og mentalt.

Optimist af sind Efter sommerferien tager Livsstilsefterskolen Hjarnø imod det første hold elever. Line Hansen og BGI akademiet har bygget skolen op fra bunden. Og ifølge leder på BGI akademiet, Helle Vestergaard, har Line Hansen bl.a. sikret, at skolen har fået en række samarbejdspartnere og gang i en masse aktiviteter.

“Hun har en vindende personlighed. De steder, hun banker på, bliver hun taget godt imod. Vi har det rigtige i hende i forhold til at få gang i det. Det kræver meget, men hun har det drive, der skal til, for at få det til at lykkes,” fortæller Helle Vestergaard. Årene som en ulykkelig teenager, der formåede at vende sit liv til det bedre, har præget Line Hansen. Hun har lært, at udfordringer kan klares.

“Jeg har en evig optimisme og tro på, at tingene nok skal lykkes. Jeg har arbejdet med mange, som ikke tror på sig selv. Jeg mener, at den dag, jeg og resten af teamet ikke tror på dem, vil det heller ikke lykkes. Men når vi tror på dem, skal det nok gå, siger hun.

På Hjarnø skal de ansatte bl.a. hjælpe de unge med at sætte realistiske mål og fokusere på det, der lykkes.

“Eleverne må ikke tro, at alt er fikset, dagen efter de er kommet her. Det er enormt vigtigt at fokusere på de små skridt, for det er dem, der skaber en varig forandring,” siger hun.

Line Hansen træner for tiden til at komme i form til en større udfordring. Til næste år skal hun nemlig cykle til Paris for et godt formål – og for at gøre noget godt for sig selv. Hun har ikke cyklet meget før. Men ligesom hun tror på andre, tror hun på sig selv. Hun har for længst indset, at man sagtens kan gøre noget godt for sig selv ved at klare en udfordring og ændre sit liv.

Blå bog • 2 001-2004: Deltager i ’Livet er fedt’ på TV 2 som følge af ophold på Ubberup Højskole med livsstilsændring • 2004: Bachelor i økonomi ved Handelshøjskolen i Aarhus • 2004-2016: Foredragsholder, ugebladsskribent, fitnessinstruktør og diætist • 2008: Klinisk diætist fra Ankerhus Seminarium og ansat på Hospitalsenheden Vest • 2008-2018: Ansat i sundheds- og beskæftigelses­ indsatsen i Horsens Kommune. De sidste tre år som leder af sundhedsafdelingen • 2018: Diplomuddannelse i ledelse • 2019: Leder af Livsstilsefterskolen Hjarnø og medstifter og bestyrelsesmedlem i Støtte­ foreningen for Livsstilsefterskolen Hjarnø • Privat bor hun i Horsens, er gift med Lasse.

Sammen har de datteren Maja på ti år

EFTERSKOLERNE

navne

ANN MARIKA LETH KLINGE Mindeord, Halvorsminde Efterskole og Fri Fagskole Ann Marika Leth Klinge, forstander på Halvorsminde Efterskole og Fri Fagskole, sov stille ind 11. april, blot 52 år gammel, efter kort tids sygdom. “Hun var en stærk klippe, som indeholdt alt det, der er behov for at indeholde som menneske. Hun var stærk, når hun stod fast i blæsten. Enormt engageret, når et medmenneske havde behov for et skub.

Lattermild og irriterende skarp i sin humor, når en forsamling trængte til at grine. Og så var hun en rigtig god ven, der tænkte på andre før sig selv. En god kollega. God efterskolemor for elevhold efter elevhold,” skriver Jeppe Søe, formand for bestyrelsen på Halvorsminde og medlem af Efterskoleforeningens bestyrelse, i et mindeord. Ann Marika Leth Klinge var desuden en stærk og kendt stemme i efterskoleverdenen, hvor bl.a. har haft posten som formand for efterskolerne i Nordjyske Region.

ANETTE INGEMANSEN Afgående vicedirektør, Efterskoleforeningen Anette Ingemansen har efter 12 år opsagt sin stilling som vicedirektør i Efterskoleforeningen. Det seneste år har hun haft orlov og har besluttet, at hun nu vil søge nye udfordringer. Direktør Bjarne Lundager Jensen takker Anette Ingemansen for den store indsats, hun har ydet for foreningen, sekretariatet og medlemmerne. Selv takker Anette Ingemansen kolleger, skoler og samarbejdspartnere for det gode samarbejde: “Jeg kan med glæde og taknemmelighed se tilbage på 12 intense og berigende år i en værdibåren organisation.”

FOTO Henning Hjorth

FOTO Privat

METTE HJORT-MADSEN Ny vicedirektør, Efterskoleforeningen

Ved skoleårets udgang stopper Steffen Bendix Pedersen som forstander ved Ladelund Efterskole. Han har været med siden skolens start i skoleåret i år 2000. Skolen er en almendannende grundtvigsk efterskole med 125 elever. Efterskolen arbejder nu på at finde en afløser for Steffen Bendix Pedersen.

Mette Hjort-Madsen er ansat som ny vicedirektør i Efterskoleforeningen, hvor hun har været konstitueret siden 1. august 2019. Mette Hjort-Madsen har været ansat som konsulent i Efterskoleforeningen siden 2014 og har bl.a. haft ansvar for statistik og analyse.

Som vicedirektør får Mette Hjort-Madsen ansvar for en lang række områder herunder bl.a. Efterskoleforeningens rådgivning om skoledrift og -udvikling, pædagogisk udvikling, analyse og projektstyring, budgetlægning og løbende budgetkontrol, økonomistyring og rapportering i samarbejde med regnskabschefen til økonomiudvalg og bestyrelse.

FOTO Ladelund Efterskole

FOTO Henning Hjorth

STEFFEN BENDIX PEDERSEN Afgående forstander, Ladelund Efterskole

68

NIKOLAJ PRIMDAHL Ny forstander på Bramming Gymnastikog Idrætsefterskole 45-årige Nikolaj Primdahl er fra august ny forstander på Bramming Gymnastik- og Idrætsefterskole. Han er uddannet lærer og har i 12 år arbejdet som lærer i folkeskolen.

Derudover har han bl.a. været koordinator for elitesportsklasser, været træner i Vejle Boldklub, sportscollegeleder i Vejle og været ansat på idrætsefterskolen BGI akademiet. Nikolaj Primdahl tager over efter Kirsten Thygesen, som efter 14 år som forstander har valgt at gå på pension.

FOTO Bramming Gymnastik- og Idrætsefterskole

HANNA OG HENRIK DAHL Afgående forstanderpar, Vinde Helsinge Friskole | Vestsjællands Idrætsefterskole Efter 35 år på Vinde Helsinge Friskole | Vestsjællands Idrætsefterskole har Hanna og Henrik Dahl valgt at forlade forstanderboligen for at gå på pension. Parret kom til Sjællands ældste kombinerede fri- og efterskole som lærere i 1985. Ni år senere blev Henrik Dahl forstander for skolen, og siden er Hanna Dahl blevet viceforstander på friskolen. Forstanderparret stopper ved skoleårets udgang. Skolen Har du skiftet job for nylig, arbejder nu på at finde har du jubilæum el.lign., en ny forstander. så fortæl os om det på

Tip os om navnenyt!

FOTO Vinde Helsinge Friskole | Vestsjællands Idrætsefterskole

redaktion@efterskolerne.dk og send gerne foto med.

klumme

Krisetider gør os kreative

LENE TANGGAARD er cand.psych., ph.d., rektor på Designskolen i Kolding og professor ved Aalborg Universitet. Forfatter til en række bøger og forskningsartikler om kreativitet og læring. Senest har hun skrevet bogen ’Vanebrud og Læringsglemsel’. Hun er desuden bestyrelsesmedlem i en række organisationer.

FOTO Kathrine Worsøe

Sikke en tid, vi lever i. Ligesom internettet kender coronavirussen ingen grænser, og den smadrer liv, fællesskaber og økonomier, som den suser rundt. På en forfærdelig trist baggrund er hele vores verden med et snuptag blevet et kæmpe laboratorium for opfindsomhed og kreativitet. For vi kan ikke håndtere coronakrisen uden at skulle genopfinde os selv og uden at opfinde nye behandlingsformer og en vaccine.

Men hvad er kreativitet, og bliver vi virkelig mere kreative i en krisetid? En meget enkel og samtidig velaccepteret definition af kreativitet lyder, at kreativitet er det nye, det værdifulde og det passende.

Det er ikke nok at få en vild idé. Man skal kunne omsætte idéen og sætte handling bag. Kan det overhovedet lade sig gøre?

Er det passende? Kan nogen se værdien?

Gør det vores liv bedre? Samtidig ved vi, at vi er mest kreative, når vi ikke kan gøre det, vi plejer. Så længe det ikke er strengt nødvendigt at gøre noget nyt, gør vi det sjældent.

I designtidsskriftet Dezeen kan man i øjeblikket læse en række historier om kreative designløsninger. Da der manglede ventiler til ventilatorer på et hospital i Chiari i Norditalien, fandt en gruppe designere sammen om en 3D-printer og fik lavet ventiler af høj kvalitet, der kunne bruges med det samme. I Kina klagede mange læger over, at det var smertefuldt at gå med ansigtsmasker.

Designeren Guoliang Ji opfandt så en rem

70

til at sætte på masken og rundt om nakken, så man slipper for det frygtelige tryk på ørerne. Og så kunne lægerne fortsætte arbejdet med at redde coronapatienter uden selv at ende med voldsomme smerter i hovedet.

I Danmark ser vi i øjeblikket et væld af kreative påfund. Også i efterskoleverdenen.

På Bork Havn Efterskole fandt de f.eks. på at bruge skolens 3D-printer til at producere visirer til sundheds- og omsorgspersonalet i Esbjerg, og lærere landet rundt har udtænkt nye og anderledes måder at lave digital undervisning på under skolelukningerne.

Og selvfølgelig kan vi også være kreative, når der ikke er krise. Lad os huske det, når vi engang er omme på den anden side.

Stof til eftertanke I hvert nummer af Magasinet Efterskolerne giver vi ordet til en ny klummeskribent. Skribenterne repræsenterer mange forskellige fagligheder, men har alle det til fælles, at de med skarp og kærlig pen deler ud af deres viden om unge – og giver os stof til eftertanke.

Arla® Go automaten Perfekt til lette mellemmåltider gennem hele dagen.

Arla® Koldskål Tykmælk/æg

Arla® Koldskål Tykmælk/æg /kammerjunkere

Matilde® Original

6x330 ml

6x224 g

8x500 ml

Varenr. 89495

Varenr. 24303

Varenr. ???

Cultura® Naturel med havreknas

Cheasy® Skyr vanilje + granola

Yoggi® Vanilje med müsli

6x170 g

6x170 g

Varenr. 16935

Varenr. 53925

Varenr. 18964

Cultura® Drikkeyoghurt Jordbær

Cultura® Drikkeyoghurt Hindbær

Cheasy® Skyrdrik Jordbær

6x500 ml

6x500 ml

6x250 ml

Varenr. 11806

Varenr. 17881

Varenr. 432372

Cheasy® Skyrdrik Fersken/passion

Starbucks® Caffè Latte

Starbucks® Caramel Macchiato

6x250 ml

10x220 ml

10x220 ml

Varenr. 432372

Varenr. 21768

Varenr. 21762

6x170 g

Arla® Foods finansierer ® Arla Go automaten, og I låner den af os.

“Automaten giver vores elever mulighed for at tjene lidt ekstra til skoleboden, da alt overskud fra automaten går til eleverne. Automaten er desuden med til at give vores besøgende en mulighed for at købe noget koldt og det er der mange som benytter sig af”.

Rasmus Fouirnaies Vinther Sinding Afdelingsleder på Sorø Idrætsefterskole.

Vi kan fremsende hele produktkataloget til Arla® Go automaten.

Lars Due Hansen Salgskonsulent 7643 4436 lrhae@arlafoods.com Nationalt

E

Tryksag 5041 0004

ID NR. 42042

S

EM ÆRK

T

N VA

REJS UD OG MØD VERDEN At lære unge fra en anden kultur at kende er en oplevelse for livet. Derfor sender Mellemfolkeligt Samvirke hvert år mere end 1300 unge ud i verden. Vi arrangerer globale studieture til Kenya, Nepal, El Salvador, Grækenland og mange flere lande. Skal din skole være den næste?

PÅ EN STUDIETUR MED OS KAN I: Bo på vores højskoler i udlandet eller hos lokale værtsfamilier Få programmet skræddersyet til jeres skole Lære om FNs Verdensmål og kulturforståelse Få erfarne lokale undervisere med på turen

Find mere inspiration: globalcontact.dk/studietur eller ring 7731 0022