Issuu

Werner Knudsen Sommersange (2006–07) Summer Songs for mixed choir a cappella Dur. 13′

Text: Thøger Larsen

SCORE

T/ (+45) 3313 5445 · E/ sales@edition-s.dk · W/ www.edition-s.dk

Edition·S publications are supported by the Danish Arts Council Music Committee / Edition·S udgivelser er støttet af Kunstrådets Musikudvalg

Werner Knudsen Sommersange (2006–07) - et dansk sommerdøgn i tekster af Thøger Larsen for mixed choir a cappella Dur. 13′

INDHOLD Du danske sommer, jeg elsker dig (1923) Sommermorgen (1904) Sommer (1904) Aften (1904) Danmark, nu blunder den lyse nat - Variant I & II (1914) Thøger Larsen

NOTER Thøger Larsen er kendt og elsket af alle danskere for sine to smukke sommerdigte Danmark, nu blunder den lyse nat og Du danske sommer, jeg elsker dig; men ikke mange kender andre af hans tekster. Det er en stor skam, for Thøger Larsens digte rammer ofte en enestående kombination af poesi, sanselighed, skønhed og noget umiskendeligt dansk. Sommersange er mit forsøg på at genopdage Thøger Larsen. Ud over de to kendte digte har jeg udvalgt tre andre, der tilsammen beskriver et sommerdøgn i Danmark – morgengryet i Sommermorgen, den hede dag i Sommer og aftenens fred i Aften – og givet dem melodier, der forsøger at ramme begrebet ”dansk sang”. Disse tre satser blev komponeret til Akademisk Kor og uropført den 21. maj 2006, dirigeret af Nenia Zenana. Umiddelbart derefter afsluttede jeg sommerdøgnet med en ny melodi til Danmark, nu blunder den lyse nat – trods min ærefrygt for Oluf Rings elskede toner. Den blev første gang sunget Sankt Hans aften 2006. Sidst komponeret men først i Sommersange er en ny melodi til Du danske sommer, jeg elsker dig, den ultimative kærlighedserklæring til den danske sommer. Jeg har gerne villet anslå en kærligere tone end den meget kraftfulde, Otto Mortensen valgte til sin kendte melodi, og de to melodier belyser da også teksten på meget forskellige måder. Sommersange er komponeret som korsatser, og jeg skylder komponisterne Torsten Borbye Nielsen og Sven Erik Werner stor tak for uvurderlige satstekniske råd. Sangene findes også arrangeret for tre lige stemmer og for sangstemme med klaverakkompagnement til solistopførelse eller fællessang.

Werner Knudsen www.sommersange.dk

SANGE 1. Du danske sommer, jeg elsker dig Du danske sommer, jeg elsker dig, skønt du så ofte har sveget mig. Snart kolde farver i sky og vand, snart nøgne piger ved hver en strand. Mer, mer mer jeg dog dig elsker, hver gang du ler. Du er i sindet jo lundefuld, dog hjertet inderst er pure guld, et eventyr er dit glade navn, og blomster lyser ud af din favn. Korn, korn, korn i drømme gror under månens horn. Når dine bølger mod bredden gik, beruset blå som gudinders blik, en ungdom jubled din lovsang ud, kun klædt i solskin og brunet hud. Ned, ned, ned til dåb i glemsel og evighed! Og når du strakte med åbent sind de lyse nætter i himlen ind, imens det dufted af hyld og hø, vi bad: Lad drømmen dog aldrig dø! Ak, ak, ak! Vort hjerte svulmed af tro og tak. Og stundom ud af din fulde glød sprang lyn fra skyen i Jordens skød, og tordenlatter og tordenregn din trolddom spændte fra egn til egn. Vild, vild, vild er, skønne sommer, din kraft og ild. Du danske sommer, min hilsen tag, du lyse nat og du lyse dag! Går tit du kold over landet hen, jeg ved, du kommer dog hed igen! Ja, ja, ja, jeg ved, dit hjerte er guld endda. 2. Sommermorgen De svangre mulde fjernt og nær i nattens dug var døbt, og himlen hvilte høj og skær i svale farver svøbt; den hvilte som et drømmersind, der vågner mer og mer, der frem mod lyset længes og aner, før det ser. Et fuglenyn ad høj og dal gled frem, men brødes snart af gøgekuk og hanegal, der varsled dybt og klart om anet morgen-kildespring

bag horisontens rand, om dag for åbne øjnes begær mod åbent land. Mens østens æter drømte tavs i svangre farvedrag, og nat gled vesterud til havs som himmelskygge svag blev drømmen varm i dyb nordøst, jog rødme under sky af denne unge rødme sprang ud det gyldne gry. 3. Sommer Der bølged sommer-salighed fra solens flamme-helved ned, og livet loved jordens navn, mens lys den lå i rummets favn. Og du, min kåde hjertenskær! Du gynged mellem havens træer, så luften brast i gisp og sus ved dine kræfters sommer-rus. Den hvide kjole fór omkring forvovne formers buesving i vilde kryst og kåde jag. Som stækked min åndedrag. Og ved din vigen og din komst der gynged gren og blad og blomst - der gynged både dag og duft, og skyer gynged gennem luft. Da gynged sangen i mit sind, da gynged sol, da gynged vind, da jog og gynged alt mit blod, og stedet gynged, hvor jeg stod. Jeg følte mig så svimmelt stærk som de, der evner evigt værk, og drømte, verden drejed sig om blodets dans i dig og mig. 4. Aften Det damper af eng, det skinner af dug, og vandene slumrer i vage vug. Der daler fred over jorden ned og over mit hjertes ensomhed. Den glider så sagtelig fra det blå, hvor evige verdener lydløst gå. Min sjæl er af dybe drømme fuld, den spejder og lytter over mark og muld.

Og dæmringen drømmer i vest og nord, og småskyer sover højt over jord. Jeg renser mit blik i himlens blå og gemmer i mit sind alt fagert, jeg så. 5. Danmark, nu blunder den lyse nat Danmark, nu blunder den lyse nat bag ved din seng, når du sover. Gøgen kukker i skov og krat, Vesterhavet og Kattegat synger, imens det dugger, sagte som sang ved vugger. Danmark, du vågner med søer blå, mætte som moderøjne. Alt, hvad i dine arme lå, lader du solen skinne på, ser, hvor det yppigt glider, frem af forgangne tider. Lærker, som hopped af æg i vår, svinder i himlens stråler. Tonerne ned med lyset går, samme sang som i tusind år. Lykken fra glemte gruber klinger af unge struber. Hyldene dufter i stuen ind ude fra Danmarks haver. Kornet modnes i sommervind. Hanegal over lyse sind stiger bag gavl og grene, hvæsset som kniv mod stene. Køer og heste og får på græs henover brede agre åbne lader for fulde læs, sejl, som stryger om klint og næs, byger, som går og kommer, det er den danske sommer. Pigernes latter og lyse hår, leg, som får aldrig ende, øjnene blå som vand i vår mildt om et evigt Danmark spår, sol over grønne sletter, lykke og lyse nætter. Thøger Larsen (1875-1928)

Du danske sommer, jeg elsker dig Werner Knudsen (2007) Tekst: Thøger Larsen (1923)

Lyst og let q. = 60

Soprano

b 6 & b b 8 œJ

Alto

Tenor

@ 4

b &b b œ

j œ œ

sve - get mig.

b &b b œ

j œ œ

sve - get mig.

b &b b œ

j œ œ

sve - get mig.

? bb œ b

œ œ J

sve - get mig.

b & b b œ Jœ œ . hver en strand.

j b & b b nœ œ œ . hver en strand.

b b œ Jœ œ . b & hver en strand.

? bb

dan - ske som - mer, jeg

b œ œj œ .

hver en strand.

œ œ œ œ J

dan - ske som - mer, jeg

? b 6 œJ bb8 Du

j œ œ œ œ

b 6 & b b 8 œJ Du

Bass

dan - ske som - mer, jeg

b 6 & b b 8 œJ Du

œ œ œ œ J

dan - ske som - mer, jeg

j œ Snart

j œ

Snart

œ J

kol - de far - ver

j œ Snart

kol - de far - ver

mer,

Mer,

mer,

œ el

œ sky

œ œ œ œ J J œ œ œ œj J œ œJ œ œJ œ œ œ œj J mer jeg dog dig

j œ œ

j œ

œ J œ œ œ

sker dig,

skønt

så

j œ œ

j œ

j œ œ œ œ

sker dig,

skønt

så

bœ J

œ œ œ J œ

sker dig,

skønt

så

j œ œ

œ J

j œ œ œ œ

sker dig,

skønt

så

œ œ œ œ J

j œ œ

mer jeg dog dig

œ ‰ œ ‰

mer jeg dog dig

œ ‰ œ ‰ Mer,

mer jeg dog dig

œ ‰ bœ ‰ Mer,

œ œ œ œ J

œ ‰ œ ‰ Mer,

œ œ œ œ J

kol - de far - ver

j œ œ œ œ

kol - de far - ver

Snart

j œ nœ œ œ

œ œ J og vand,

œ J snart

j œ

j œ œ og vand,

j nœ œ og vand,

og vand,

snart

œ J

pi - ger ved

j œ œ œ œ pi - ger ved

nøg - ne

j œ

el - sker, hver gang

œ œ œ œ

j œ

el - sker, hver gang

œ œ œ œ el - sker, hver gang

el - sker, hver gang

pi - ger ved

j œ œ œ œ

nøg - ne

œ œ œ œ

W. Knudsen: Sommersange - 6

of - te har

nøg - ne

snart

œ œ œ

of - te har

œ n œj œ œ œ

œ J

j œ œ

of - te har

nøg - ne

snart

of - te har

pi - ger ved

œ.

U œ ‰

ler.

œ.

U œ ‰

ler.

œ J

U œ œj œ ‰

j œ

œ.

du ler.

ler.

Uœ ‰

1. Du danske sommer, jeg elsker dig, skønt du ofte har sveget mig. Snart kolde farver i sky og vand, snart nøgne piger ved hver strand. Mer, mer, mer jeg dog dig elsker, hver gang du ler.

4. Og når du strakte med åbent sind de lyse nætter i himlen ind, imens det dufted af hyld og hø, vi bad: Lad drømmen dog aldrig dø! Ak, ak, ak! Vort hjerte svulmed af tro og tak.

2. Du er i sindet jo lunefuld, dog hjertet inderst er pure guld, et eventyr er dit glade navn, og blomster lyser ud af din favn. Korn, korn, korn i drømme gror under månens horn.

5. Og stundom ud af din fulde glød sprang lyn fra skyen i Jordens skød, og tordenlatter og tordenregn din trolddom spændte fra egn til egn. Vild, vild, vild er, skønne sommer, din kraft og ild.

3. Når dine bølger mod bredden gik, beruset blå som gudinders blik, en ungdom jubled din lovsang ud, kun klædt i solskin og brunet hud. Ned, ned, ned til dåb i glemsel og evighed!

6. Du danske sommer, min hilsen tag, du lyse nat og du lyse dag! Går tit du kold over landet hen, jeg ved, du kommer dog hed igen! Ja, ja, ja, jeg ved, dit hjerte er guld endda.

W. Knudsen: Sommersange - 7

Sommermorgen Werner Knudsen (2006)

q = 120

P 4 &4 œ

Soprano

Tekst: Thøger Larsen (1904)

Let og morgenfrisk

P 4 &4 œ

j œ. œ œ

Tenor

Bass

P ?4 4 œ

j œ. œ œ œ

svang - re mul - de

& ˙

œ. œ œ œ

him - len hvil - te

& ˙ ?

œ. œ œ

& ˙ & ˙ svøbt;

˙ svøbt;

nær

˙.

nær

˙.

nær

fjernt

˙.

skær

˙.

skær

˙.

skær

j œ. œ œ œ

him - len hvil - te

høj

den

œ den

Œ nœ den

hvil - te

œ.

som

drøm

#œ .

som

drøm

œ.

som

drøm

œ.

drøm

œ som

œ J œ

mer - sind,

der

j œ œ

mer - sind,

der

j œ œ

mer - sind,

der

#œ œ J

nœ

mer - sind,

der

W. Knudsen: Sommersange - 8

nat - tens

Œ œ

nat - tens

skær

høj

œ œ œ œ

nat - tens

høj

him - len hvil - te

høj

nat - tens

˙.

œ . œj œ œ

svøbt;

Œ œ

svøbt;

˙.

him - len hvil - te

døbt,

& ˙

døbt,

Œ œ

døbt,

nær

Œ œ

døbt,

œ œ œ œ

svang - re mul - de

˙.

fjernt

j œ. œ œ œ

svang - re mul - de

P 4 œ &4

svang - re mul - de

Alto

œ. œ œ œ

dug

var

dug

var

dug

var

dug

var

œ œ œ œ sva - le

far - ver

œ œ œ œ sva - le

far - ver

œ œ œ œ sva - le

far - ver

œ œ #œ œ sva - le

våg - ner

far - ver

mer

œ mer

œ og

& ˙

Œ œ

mer,

& ˙ mer,

? ˙ mer,

der

œ der

Œ œ der

frem mod

1. De svangre mulde fjernt og nær i nattens dug var døbt, og himlen hvilte høj og skær i svale farver svøbt; den hvilte som et drømmersind, der vågner mer og mer, der frem mod lyset længes og aner, før det ser.

ly - set

œ œ

˙ læn

ges

œ œ œ œ a - ner,

før

det

œ œ œ œ

læn

ges

œ œ œ œ læn

ges

2. Et fuglenyn ad høj og dal gled frem, men brødes snart af gøgekuk og hanegal, der varsled dybt og klart om anet morgen-kildespring bag horisontens rand, om dag for åbne øjnes begær mod åbent land.

W. Knudsen: Sommersange - 9

a - ner,

før

det

œ œ œ œ a - ner,

før

det

ser.

3. Mens østens æter drømte tavs i svangre farvedrag, og nat gled vesterud til havs som himmelskygge svag blev drømmen varm i dyb nordøst, jog rødme under sky - af denne unge rødme sprang ud det gyldne gry.

Sommer Werner Knudsen (2006) Tekst: Thøger Larsen (1904)

e = 180

Soprano

F 6 b & 8 œJ

Lykkeligt gyngende

1. Der 6. Jeg

Alto

F 6 & b 8 œJ

j œ œ.

œ n œ œ Jœ J

j œ œ

fra so - lens som de, der

j œ œ.

bøl - ged som - mer - sa - lig - hed føl - te mig så svim - melt stærk

F 6 b & 8 œJ

1. Der 6. Jeg

Bass

j œ œ

bøl - ged som - mer - sa - lig - hed føl - te mig så svim - melt stærk

1. Der 6. Jeg

Tenor

j œ œ

œ œ J

œ J

bøl - ged som - mer - sa - lig - hed føl - te mig så svim - melt stærk

F ? 6 œj b8

1. Der 6. Jeg

œ œ J

œ J

œ . J œ

bøl - ged som - mer - sa - lig - hed føl - te mig så svim - melt stærk

œ œ œ J J

fra so - lens som de, der

j œ œ œj

flam - me - hel - ved ev - ner e - vigt

œ œ nœ J J fra so - lens som de, der

œ œ nœ J J

flam - me - hel - ved ev - ner e - vigt

j j œ œ œ fra so - lens som de, der

œ œ. J

œ œ œj J

flam - me - hel - ved ev - ner e - vigt

œ œ Jœ J

flam - me - hel - ved ev - ner e - vigt

@ 6

&b ˙ ned, værk,

?b ˙ ned, værk,

‰ Jœ og og

og og

œ ‰ J og og

j œ #œ

j j œ œ #œ œ .

li - vet lov - ed drøm - te, ver - den

‰ Jœ b œ og og

œ J

li - vet lov - ed drøm - te, ver - den

‰ # œj œ

œ œ J

œ J

li - vet lov - ed drøm - te, ver - den

œ œ J

œ J

li - vet lov - ed drøm - te, ver - den

j œ œ.

œ œ J

jor - dens navn, dre - jed sig

œ œ. J

œ J œ.

j œ œ

j œ

mens lys den om blo - dets

jor - dens navn, dre - jed sig

œ J

mens lys den om blo - dets

jor - dens navn, dre - jed sig

œ œ J

œ J

mens lys den om blo - dets

jor - dens navn, dre - jed sig

W. Knudsen: Sommersange - 10

œ œ J

œ J

mens lys den om blo - dets

œ lå dans

j œ œ

j œ

i rum - mets i dig og

j œ œ

j œ

œ œ J

œ J

i rum - mets i dig og

œ J œ

j œ

i rum - mets i dig og

p œ.

&b ˙

‰ ‰

&b ˙

‰ ‰

&b ˙

F ‰ œ J

favn. mig.

b ˙

p œ.

2. Og 4. Og

œ œj œ œj

du, min ved din

p œ.

‰ ‰

, #pœ . œ . &b ,p b & œ. œ.

‰ œJ

&b ˙ ? b œ. œ. b & & b œ.

,p œ.

så der

- rus. luft.

œ.

kå - de vi - gen

œ.

œ œ nœ J J

œ.

œ J

œ nœ œ J

Du gyn - ged der gyn - ged

hjer - tens - kær! og din komst

œ.

mel - lem ha - vens gren og blad og

œ.

œ œ J

œ.

U ,F œ œ J U , Fj œ œ Œ U , ‰ œ

œ J

luf - ten brast i gyn - ged bå - de

3. Den 5. Da

U b & ˙

œ.

j œ œ.

œ.

3. Den 5. Da

œ.

bocca ch. eller vokal ad lib.

favn. mig.

træer, blomst

œ.

solistisk

œ.

bocca ch. eller vokal ad lib.

favn. mig.

œ.

bocca ch. eller vokal ad lib.

favn. mig.

œ.

œ. œ hvi gyn

œ hvi gyn

Œ.

j œ œ - de - ged

j œ œ.

gisp dag

og sus og duft,

œ.

j œ

kjo - le san - gen

Œ.

œ.

om - kring, mit sind,

fór i

om - kring, mit sind,

j œ œ.

j œ œ

om - kring, mit sind,

fór i

om - kring, mit sind,

j œ

j œ œ

kjo - le san - gen

fór i

om - kring, mit sind,

j œ œ

fór i

om - kring, mit sind,

F œ J

3. Den 5. Da

œ.

œ J

hvi - de gyn - ged

œ J

hvi - de gyn - ged

W. Knudsen: Sommersange - 11

œ œ

œ J

kjo - le san - gen

j œ

kræf - ters som - mer gyn - ged gen - nem

fór i

ved di - ne og sky - er

j œ œ

kjo - le san - gen

F œ J

œ J

j œ œ.

j œ

3. Den 5. Da

œ J œ

j œ œ

- de - ged

œ J

nœ J

for da

j œ for da

œ J for da

, P œ.

&b œ

œ œ J

œ J

- vov - ne for - mers gyn - ged sol, da

&b œ

j œ œ

j œ

- vov - ne for - mers gyn - ged sol, da

&b œ

nœ œ J

œ J

- vov - ne for - mers gyn - ged sol, da

b œ

nœ œ . J

œ œ

j œ œ

, P #œ .

bu - e - sving gyn - ged vind,

œ J œ

i vil da jog

F œ œ J

bœ J

F œ œ J

œ J

œ J œ

j œ

œ.

kryst og kå - de gyn - ged alt mit

jag, blod,

som og

stæk - ked mi - ne ste - det gyn - ged,

j #œ œ

j œ

œ.

j œ

j œ nœ

kryst og kå - de gyn - ged alt mit

jag, blod,

‰

bu - e - sving gyn - ged vind,

œ J

i vil - de da gyn - ged

kryst, vind,

i vil da jog

œ œ J

kryst, vind,

i vil da jog

œ J

de og

j œ -

j #œ œ

i vil - de da gyn - ged

œ œ J

- vov - ne for - mers gyn - ged sol, da

i vil da jog

bocca ch.

‰

Fj œ œ

œ.

bu - e - sving gyn - ged vind,

F œ œ J

bocca ch.

bu - e - sving gyn - ged vind,

j œ œ.

bœ .

de og

œ J

de og

œ J -

de og

@ 28

&b œ &b œ œ &b

œ œ J

œ J

kryst og kå - de gyn - ged alt mit

? b #œ

œ œ J

œ J

kryst og kå - de gyn - ged alt mit

œ.

som og

jag blod,

œ. jag, blod,

œ J

œ J som og

œ J œ

j œ j œ

stæk - ked mi - ne ste - det gyn - ged,

œ J œ

œ J

stæk - ked mi - ne ste - det gyn - ged,

œ œ J

œ J

stæk - ked mi - ne ste - det gyn - ged,

P œ. œ.

ån - de hvor jeg

P œ. œ.

ån - de hvor jeg

œ. œ ‰ -

P œ. œ. ån - de hvor jeg

œ. œ

‰

drag. stod.

œ. œ ‰ -

P œ. œ . ån - de hvor jeg

drag. stod.

œ. œ ‰ -

drag. stod.

1. Der bølged sommer-salighed fra solens flamme-helved ned, og livet loved jordens navn, mens lys den lå i rummets favn.

3. Den hvide kjole fór omkring forvovne formers buesving i vilde kryst og kåde jag, som stækked mine åndedrag.

5. Da gynged sangen i mit sind, da gynged sol, da gynged vind, da jog og gynged alt mit blod, og stedet gynged, hvor jeg stod.

2. Og du, min kåde hjertenskær! Du gynged mellem havens træer, så luften brast i gisp og sus ved dine kræfters sommer-rus.

4. Og ved din vigen og din komst der gynged gren og blad og blomst - der gynged både dag og duft, og skyer gynged gennem luft.

6. Jeg følte mig så svimmelt stærk som de, der evner evigt værk, og drømte, verden drejed sig om blodets dans i dig og mig.

W. Knudsen: Sommersange - 12

Aften Werner Knudsen (2006) Tekst: Thøger Larsen (1904)

h = 60

Soprano

Let og svævende p bb ˙ œ œ &b b C ˙ dam - per af

Det

Alto

p b b &b b C ˙ p b b &b b C ˙

Bass

˙.

dam - per af

eng,

œ œ

˙.

dam - per af

eng,

Det

p ? b b C n˙ bb

œ œ

eng,

det

skin - ner af

dug,

n˙

n˙ .

œ œ

dug,

œ œ

˙.

skin - ner af

dug,

œ œ

˙.

skin - ner af

dug,

det

dam - per af

˙.

skin - ner af

det

˙.

œ œ

det

œ œ

Det

eng,

œ œ

Det

Tenor

˙.

œ œ

van - de - ne

œ œ

van - de - ne

œ œ

van - de - ne

œ œ

van - de - ne

b & b bb ˙

œ œ

slum - rer

b & b bb ˙

slum - rer

b & b bb ˙ ? bb b ˙ b

bbbb

˙.

ned

b & b bb n˙ .

ned

? b b ˙. bb

nœ

ned

da - ler

n˙ .

˙ b˙

va - ge

vug.

Der

da - ler

˙.

va - ge

vug.

œ œ

˙ o

˙.

Der

va - ge

b & b bb

vug.

va - ge

œ œ

slum - rer

˙.

n˙

œ œ

slum - rer

œ œ

ver mit

œ œ -

ver mit

œ œ -

ver mit

œ œ -

ver mit

œ Der

˙ . nœ vug.

Der

hjer - tes

da - ler

˙ -

en - som

W. Knudsen: Sommersange - 13

jor

o - ver

jor

œ œ

fred

o - ver

jor

œ œ

o - ver

jor

hed.

Den

U ,π n˙ ˙

hed.

Den

U ,π ˙ ˙

hed.

Den

U ,π ˙ n˙

hed.

Den

den

œ œ ˙

fred

U˙ , π ˙

en - som

o - ver

fred

en - som

fred

˙ ˙

œ œ

œ œ œ œ

œ œ

˙ -

så

der

så

œ œ -

˙ gli

der

œ œ

˙ gli

den

œ œ

˙ gli

den

˙ gli

den

der

så

œ œ -

der

så

bb &b b ˙ sag

b & b bb ˙ sag

bb &b b ˙ sag

? bb ˙ bb sag

œ œ

te - lig

fra

det

œ œ

n˙

te - lig

fra

det

œ œ

te - lig

fra

det

œ œ

te - lig

fra

det

˙.

blå,

hvor

n˙ .

hvor

blå,

˙. blå,

œ œ -

vi - ge

œ œ -

vi - ge

œ œ -

vi - ge

œ œ -

vi - ge

verd - ner

lyd - løst

n˙

lyd - løst

b & b bb ˙ . gå.

b & b bb n˙ . gå.

bb & b b ˙. gå.

? bb b ˙ . b gå.

Min

sjæl

Min

sjæl

nœ

Min

sjæl

b & b bb œ œ œ œ b & b bb œ œ œ œ lyt - ter o - ver

bbbb

œ œ œ œ lyt - ter o - ver

? bb b œ œ œ œ b lyt - ter o - ver

˙ bœ œ

Min

lyt - ter o - ver

œ œ

˙ -

mark og

muld. Og

˙ ˙ mark og

U , n˙ Ó muld.

U , ˙ Ó muld.

drøm - me

œ œ ˙

drøm - me

˙ ˙

mark og

œ œ

, U˙ P ˙

˙ ˙

œ œ ˙

rit.

drøm - me

˙.

fuld,

˙.

fuld,

n˙ . fuld,

˙. fuld,

den

œ den

nœ den

œ œ

spej - der og

œ œ

spej - der og

œ œ

spej - der og

œ œ

spej - der og

Meno mosso

˙ œ nœ dæm - rin - gen

œ nœ

drøm - mer i

n˙ ˙ vest og

˙ . nœ nord,

p w

p nw

bocca ch.

p w bocca ch.

W. Knudsen: Sommersange - 14

a tempo 37

b & b bb ˙

œ œ

n˙

små - sky - er

b & b bb

n˙

so - ver

n˙

højt

o - ver

jord.

bb &b b ˙ ˙ him - lens

bb &b b

n˙ ˙ him - lens

bb &b b ˙ ˙ him - lens

Jeg

p ˙

œ œ

ren - ser mit

p ˙

œ œ

Jeg

ren - ser mit

p b˙

œ œ

Jeg

ren - ser mit

,˙

p ˙

Jeg

ren - ser mit

œ œ

blik

rit. al fine

, ˙ n˙

? bb w bb

œ œ

b & b bb w

n˙

? bb b ˙ ˙ b him - lens

˙. blå

n˙ . blå

˙. blå

œ og

œ œ œ œ gem - mer

mit

œ bœ nœ œ œ og

œ og

gem - mer

mit

œ œ œ œ gem - mer

mit

œ nœ œ œ œ og

gem - mer

mit

sind

alt

˙ sind

gert, jeg

nœ œ

alt

œ œ

œ œ œ

alt

œ bœ œ œ sind

œ œ

alt

Det damper af eng, det skinner af dug, og vandene slumrer i vage vug. Der daler fred over jorden ned og over mit hjertes ensomhed. Den glider så sagtelig fra det blå, hvor evige verdner lydløst gå. Min sjæl er af dybe drømme fuld, den spejder og lytter over mark og muld. Og dæmringen drømmer i vest og nord, og småskyer sover højt over jord. Jeg renser mit blik i himlens blå og gemmer i mit sind alt fagert, jeg så.

W. Knudsen: Sommersange - 15

gert, jeg

œ œ

˙ fa

gert, jeg

U ˙ Ó så.

U Ó ˙ så. U ˙ Ó så.

U˙ Ó så.

Danmark, nu blunder den lyse nat Werner Knudsen (2006) Tekst: Thøger Larsen (1914)

q = 105

Soprano

# 15 Pœ . & 8

Alto

# 15 P & 8 œ.

Lyst og let

Dan - mark,

Tenor

# 15 Pœ . & 8

Bass

P ? # 15 œ . 8

Dan - mark,

@ 3

Dan - mark,

# œ. Gø

Gø

& nœ . &

gen

œ -

ger,

œ -

? # œ. syn

ger,

œ -

ger,

œ -

œ œ. J

nu blun - der den ly - se

kuk - ker

j œ œ.

skov

og krat,

kuk - ker

j œ #œ .

skov

og krat,

kuk - ker

œ . J œ

skov

ger,

kuk - ker

j œ œ i - mens

skov

œ œ. J

det

dug

œ.

det

dug

j œ œ. det

dug

œ.

ger,

sag

nœ .

p œ.

ger,

sag

œ.

p œ.

ger,

sag

p œ. sag

ved

j œ œ œ œ œ. œ.

œ œ œ œ #œ . œ . J din seng, når du so - ver.

din seng, når du so - ver.

j œ œ œ œ #œ

j œ œ.

œ œ œ œ œ J

j œ œ.

ha - vet

og Kat - te

ter

j œ œ œ œ œ

ter

ha - vet

œ J œ

som sang

j œ œ

som sang

j œ œ

som sang

j œ œ

som sang

W. Knudsen: Sommersange - 16

, ,

, œ œ œ œ. œ. œ J

ter

din seng, når du so - ver.

ter

#œ -

din seng, når du so - ver.

j œ

œ . #œ

p œ.

ger,

Ves

œ.

ved

œ J œ œ œ œ. œ.

œ œ œ œ œ J

Ves

bag

œ.

og krat,

œ œ. J det

nat

œ.

ved

œ. œ bag

œ J œ.

j œ œ.

bag

nat

Ves

ved

œ. œ

nat

og krat,

bag

œ œ. J

nu blun - der den ly - se

œ œ œ œ œ J

gen

œ. syn

œ œ œ œ œ J

nu blun - der den ly - se

œ œ œ œ œ J

syn

gen

œ. syn

j œ œ.

j œ œ œ œ œ

nat

j œ œ œ œ œ

œ œ œ œ œ J

œ. œ

j œ œ.

nu blun - der den ly - se

œ J œ œ œ œ

gen

? # œ.

@ S

# œ. & Gø

# & œ. Gø

œ œ œ œ œ J

og Kat - te

ved

vug

ger.

U œ.

ger.

U œ.

j . œ œ ved

gat

U œ.

œ œ J . ved

gat

U œ.

j œ œ. ved

gat

j œ œ.

og Kat - te

œ J œ.

œ.

gat

ger.

1. Danmark, nu blunder den lyse nat bag ved din seng, når du sover. Gøgen kukker i skov og krat, Vesterhavet og Kattegat synger, imens det dugger, sagte som sang ved vugger.

4. Hyldene duften i stuen ind ude fra Danmarks haver. Kornet modnes i sommervind. Hanegal over lyse sind stiger bag gavl og grene, hvæsset som kniv mod stene.

2. Danmark, du vågner med søer blå, mætte som moderøjne. Alt, hvad i dine arme lå, lader du solen skinne på, ser, hvor det yppigt glider, frem af forgangne tider.

5. Køer og heste og får på græs henover brede agre, åbne lader for fulde læs, sejl, som stryger om klint og næs, byger, som går og kommer, det er den danske sommer.

3. Lærker, som hopped af æg i vår, svinder i himlens stråler. Tonerne ned med lyset går, samme sang som i tusind år. Lykken fra glemte gruber klinger af unge struber.

6. Pigernes latter og lyse hår, leg, som får aldrig ende, øjnene blå som vand i vår mildt om et evigt Danmark spår, sol over grønne sletter, lykke og lyse nætter.

Forslag til rækkefølge af strofer: 1: tutti, 2: tutti, 3: variant 1, 4: variant 2, 5: solokvartet, 6: tutti Grundnuancer: 1: mp afsluttende med p, 2: mf, 3: mf/p, 4: mf/p, 5: mf, 6: mf afsluttende med f

W. Knudsen: Sommersange - 17

Danmark, nu blunder den lyse nat Werner Knudsen (2006)

Variant 1

Tekst: Thøger Larsen (1914)

q = 105

# 15 pœ . & 8

Soprano

œ.

˙.

Bocca ch. eller vokal ad lib. # 15 p & 8 w ...

Alto

œ.

Bocca ch. eller vokal ad lib.

Let og dansende # 15 F œ. œ œ œ œ œ œ j œ. & 8 J œ 3. Lær - ker, som hop - ped af æg i vår, p ? # 15 œ. œ. œ. 8 œ. œ.

Tenor

Bass

œ.

#œ .

œ. ,

œ œ œ œ œ œ. J

svin - der

him - lens strå

œ. -

ler.

j œ nœ

œ œ œ œ.

œ.

, ,

˙.

œ.

Bocca ch. eller vokal ad lib.

@ 3

# œ. #

& œ. &

& & &

œ.

# #

ned

œ.

œ -

med

ly - set går,

sam

œ.

ken

˙.

œ.

œ. j œ œ

œ.

œ œ. J

œ.

œ. F œ.

ber

klin

œ.

sang som

œ.

nœ .

gru

˙.

W. Knudsen: Sommersange - 18

ger

œ.

œ J œ af

œ.

år.

œ.

U œ.

œ J œ. j œ œ.

U œ.

œ.

un - ge

U œ. U œ.

œ.

#œ .

tu - sind

œ.

œ. j œ

j œ œ.

, ,

œ.

j œ œ œ œ

œ.

#œ .

œ.

fra glem - te

œ.

#œ .

˙. p œ.

j œ œ.

œ œ œ œ. œ.

œ.

˙.

œ œ œ œ œ J

ner - ne

# œ.

Lyk

#œ .

œ.

? # œ.

˙.

œ.

# œ. To

œ.

stru - ber.

Danmark, nu blunder den lyse nat Werner Knudsen (2006)

Variant 2

Tekst: Thøger Larsen (1914)

q = 105

# 15 F . & 8 œ œ œJ œ œ œ œ œj œ . 4. Hyl - de - ne duf - ter i stu - en ind # 15 p & 8 w ...

Soprano

Alto

œ. u

Bocca ch. eller vokal ad lib.

# 15 pœ . œ . & 8

Tenor

œ.

œ -

œ œ œ œ œ. J

marks ha - ver.

˙.

œ.

œ. ˙.

#œ .

œ.

œ œ œ œ.

œ.

fra Dan

œ.

, ,

œ.

Bocca ch. eller vokal ad lib.

p ? # 15 œ . œ . 8

Bass

œ.

j œ nœ

Bocca ch. eller vokal ad lib.

@ 3

# . & œ Kor

mod - nes

j œ œ.

som - mer

œ.

#œ .

# œ.

œ.

? # œ.

œ.

œ œ œ œ.

œ. -

j œ œ

ger

bag gavl

& nœ . &

œ.

˙. œ.

œ. œ.

œ œ. J

gre

œ.

vind.

œ.

sti

net

œ œ œ œ œ J

& œ.

@ S

j œ œ .

œ œ œ œ -

gal

o - ver

ly - se

sind

˙.

nœ .

#œ .

œ.

œ . #œ .

œ.

j œ œ.

œ.

ne,

hvæs

œ.

œ J œ

set

som kniv

œ J œ.

mod

ste

U œ. -

ne.

œ.

nœ .

œ.

#œ .

œ.

U œ. U œ.

j . œ œ

U œ.

œ.

˙.

W. Knudsen: Sommersange - 19