The Modern Workplace. Et fænomen – en tendens? Ja, men også en ny virkelighed. For enhver virksomhedsejer og -leder er det både en betingelse for at drive forretning og et hav af helt nye muligheder. Muligheder, som det ikke kræver en it-baggrund at få øje på. Men alligevel giver det mening at bryde tingene ned for at kunne begribe, hvilke it-relaterede processer og systemer der skal danne fundamentet for netop disse mange, nye muligheder. Muligheder for at øge produktiviteten, for at øge indtjeningen, men også for at øge sikkerheden.