
2 minute read
EDC Landbrug Poul Erik Bech åbner afdeling i Jylland
Vi udvider vores landbrugsforretning og åbner i Jylland
Kære læser
Ottende udgave af EDC Landbrug Poul Erik Bechs landbrugsmagasin er på gaden. Vi giver dig som altid et indblik i, hvad der rører sig i landbruget i relation til ejendomme. Vi er netop fyldt 5 år som selvstændig, dedikeret landbrugsafdeling, i Danmarks største ejendomsmæglervirksomhed EDC Poul Erik Bech.
Vi er meget glade for den store støtte og opbakning, som vi har fået fra vores mange kunder og samarbejdspartnere. Vi kan med tilfredshed konstatere, at vi har travlt som aldrig før. Derfor er det også en fornøjelse, at vi nu kan løfte sløret for, at vi åbner en landbrugsafdeling i Jylland.
Allerede fra starten har vi haft et højt ambitionsniveau om at blive landsdækkende landbrugsmæglere. Det har vi nu taget et vigtigt skridt i retning af. Ole Windfeld Nielsen bliver således landbrugschef for den jyske del af forretningen fra 1. oktober 2024. Han har en spændende profil og et stort netværk i landbruget, og nogle kan måske genkende ham som kvægdommer, da han senest var hoveddommer ved Landsskuet Holstein 2024 i Herning. Vi håber, I vil tage rigtig godt imod ham.
I vores magasin kan du naturligvis læse mere om Ole Windfeld Nielsen, og du kan som altid blive klogere på nøgletal i landbruget. Vi ser nærmere på markedet for landbrugsejendomme og de overordnede rammer for den grønne trepartsforhandling. Som altid bringer vi en liste over de 15 største ejendomshandler på landbrugsejendomme i fri handel. Du kan også læse om en række spændende cases og få et overblik over sager til salg.
Tøv ikke med at kontakte os. Ingen opgaver er for store eller små. Kontakt os, hvis vi skal tage en snak om dine ønsker i forhold til landbrugsejendomme – uanset om det er et stort produktionslandbrug eller et mindre fritidslandbrug. Vi har de helt rette kompetencer til at hjælpe dig videre eller hjælpe dig med at få vurderet din landbrugsejendom.
Rigtig god læselyst.
Med venlig hilsen
EDC Landbrug Poul Erik Bech
Ønsker du at modtage vores magasin og vores nyheder om landbrugsejendomme?
Skriv dig op på edc.dk/landbrugfokus og få tilsendt nye artikler, analyser, publikationer om landbrugsmarkedet.