Udviklingen i landbruget

Kornpriserne faldt for andet år i træk

Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik faldt kornpriserne i 2024 for andet år i træk, byg med 11% og hvede med 12%. Sidste år faldt byg og hvede med 14% og 17%. Vi er dermed tæt på priserne i 2021, hvor byg og hvede kostede 140 og 141 kr. pr. 100 kg. Herefter fulgte stærkt stigende priser efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022.

Ringe kornhøst efter vådt forår

Kornproduktionen steg 7% i 2024 til 7,6 mio. tons i forhold til 2023. Resultatet var dog stadig 16% under normalhøsten på 9,1 mio. tons og den næstlaveste kornproduktion siden tørkeåret 2018. En normalhøst er gennemsnittet af tiåret 2014-2023. Nedbør både forår og sommer, bidrog til et lavt høstresultat. Produktionen af raps faldt 14%, og bælgsæd faldt 15% i forhold til 2023, begge især pga. et mindre tilsået areal.

Lave udbytter for vinterhvede

Udbyttet for vinterhvede blev 72 hkg/ha. Det er noget under normaludbyttet på 78 hk/ha. Rug lå med 59 hkg/ha kun lidt under normaludbyttet på 61 hkg/ha. Vårbyg havde et udbytte på 55 hkg/ha mod et normaludbytte på 56 hkg/ ha. Det samlede kornareal faldt med 5.000 ha til 1.230.000 i 2024. Arealet med vinterhvede faldt 12.000 ha, og havre, blandsæd og andet korn faldt 6.000 ha. Omvendt steg arealet med vårbyg med 9.000 ha og rug med 3.000 ha.

Fald i produktionen af raps og bælgsæd

Udbyttet for raps blev uændret 39 hkg/ha, lidt under normaludbyttet på 40 hkg/ha. Produktionen faldt dog 15% til 700 mio. kg i 2024 pga. fald i arealet. Også produktionen af bælgsæd faldt 15% til 111 mio. kg i 2024. Det skyldtes igen fald i arealet, da udbyttet steg fra 31 hkg/ha til 36 hkg/ha. Det var dog stadig under normaludbyttet på 38 hkg/ha.

Det danske korn anvendes til foder og eksport

Normalt anvendes mere end 70% af den danske kornhøst til foder og yderligere 15-20% går til eksport. Resten fordeler sig på udsæd, mel, gryn og industriforbrug (herunder øl). Danmark er typisk nettoeksportør af korn.

Næsten 17.000 bedrifter med korn

Salgsværdien af dansk korn udgjorde 13,9 mia. kr. i høståret 2023. Det svarer til 15% af jordbrugets samlede salgsproduktion. Salgsværdien påvirkes af den aktuelle udvikling i kornpriserne. Salgsprisen på korn i andet kvartal 2024 lå 17% lavere end samme kvartal året før. 16.800 bedrifter dyrkede korn i 2024, hvor 9.900 havde vinterhvede og 13.900 havde vårbyg.

Kvæg- og svinebestanden er faldet 9% på 10 år

På 10 år er antallet af kvæg og svin faldet 9%, og ved årsskiftet 2025 var der 1,4 mio. kvæg og 11,6 mio. svin i Danmark. Antallet af malkekøer er på 10 år faldet 1%, mens ammekøer er faldet 35% svarende til 33.500 stk, søer er faldet 10%, slagtesvin over 50 kg er faldet 22% svarende til 698.000 stk. Det skyldes en stor eksport af smågrise til udlandet (primært Tyskland og Polen), hvor de opfedes og slagtes. Siden andet kvartal 2023 er der eksporteret flere smågrise, end der er slagtet slagtesvin i Danmark.

Faldende bestande af kvæg og svin i EU

I EU ses generelt en faldende bestand af både kvæg og svin. Det har givet et fald i produktionen af okse -og svinekød. I 2023 var der flest kvæg i Frankrig (16,8 mio.) og i Tyskland (10,8 mio.). I Sverige var der ligesom Danmark 1,4 mio. kvæg. Spanien er det land i Europa med flest svin – i 2023 var der 33,8 mio., mens vores primære aftager af smågrise Tyskland var næststørst med 21,2 mio., og Polen var på sjettepladsen med 9,8 mio. svin.

Mindre kvægbestand i DK

Kvægbestanden i Danmark var 1,4 mio. stk. pr. 31. december 2024. Det er et fald på 1,5% i forhold til samme periode året før. Der var 543.000 malkekøer, hvilket er 0,7% færre end året før. Trods færre malkekøer er produktionen af mælk ikke faldet. Bestanden af tyre og stude var 196.000 stk., hvilket er 2,0% færre end samme tidspunkt året før. Antallet af kvier faldt med 1,5% til 612.000 stk., hvoraf 178.000 var drægtige. Antallet af ammekøer var 63.000, hvilket er et fald på 5%.

Kvæg er primært til produktion af mælk

Kvægproduktionen i Danmark er primært baseret på mælkeproduktion. Derfor er langt de fleste køer malkekøer. Hovedparten af kvierne anvendes til at udskifte malke- og ammekøer, når de kælver første gang i to-års alderen. De er derfor længere tid i bestanden. De fleste mælkeproducenter opfeder ikke tyrekalvene, men sælger dem til eksport eller til bedrifter, som er specialiseret i produktion af slagtedyr. Foreløbige tal fra Danmarks Statistik 2024 viser, at der blev slagtet 433.000 kreaturer i Danmark, og eksporteret 98.000 kreaturer, hvoraf de 49.000 var kalve under to måneder.

Større svinebestand

Som tidligere skrevet er den danske svinebestand på 10 år faldet 9%. Men den danske svinebestand var 11,6 mio. svin pr. 1. januar 2025, hvilket faktisk er en stigning på 1,9% svarende til 215.000 flere svin i forhold til 1. januar 2024. Antallet af søer var 943.000 stk., hvilket er en stigning på 2,1%. Der var 192.000 diegivende søer, som i gennemsnit havde 12,8 pattegrise, dvs. 2,45 mio. pattegrise i alt. Antallet af andre drægtige søer steg med 1,9% til 540.000 stk., mens antallet af sopolte steg med 3,3% til 216.000 stk.

Flere smågrise, men færre slagtesvin

Der var flere smågrise, da antallet af fravænnede svin under 50 kg steg med 3,1% til 5,45 mio. stk., mens der for slagtesvin på 50 kg og derover var et fald på 1,9% til 2,5 mio. stk.

Resultatet for økologiske bedrifter faldt i 2023

Driftsresultatet for økologiske heltidsbedrifter blev 0,4 mio. kr. pr. bedrift i 2023. Det var 1,9 mio. kr. mindre end i 2022 og laveste resultat siden 2013. Udviklingen skal ses i lyset af, at driftsresultaterne toppede i 2022, især grundet høje mælkepriser, og finansieringsomkostningerne steg med 0,8 mio. kr. til 1,6 mio. kr. i 2023. Der var tilbagegang for alle driftsformer.

Negativt resultat efter ejeraflønning

Efter driftsresultatet reduceres med en (beregnet) aflønning af ejerens timer, blev det i gennemsnit til et underskud på 79.000 kr. for økologiske bedrifter i 2023 mod et overskud på 1,8 mio. kr. i 2022. Kun malkekvægbedrifter og fjerkræbedrifter havde positive resultater efter ejeraflønning i 2023.

Presset salg rammer svinebedrifter

Driftsresultatet for økologiske svinebedrifter faldt med 1,3 mio. kr. til -1,0 mio. kr. i 2023, mens konventionelle svinebedrifter steg med 0,7 mio. kr. til 3,2 mio. kr. Det skyldes bl.a. prisudviklingen, hvor prisen pr. solgt økologisk slagtesvin i 2023 (2.121 kr.) lå på niveau med 2022, samtidig med at prisen for konventionelle slagtesvin steg 16%. I 2023 lagde inflation og stigende omkostninger pres på salg af økologiske varer. Det ramte især salg af dyrere varegrupper som økologisk kød.

Lavere mælkepriser gav udslag i bruttoudbytte og resultat

For økologiske bedrifter blev den gennemsnitlige afregningspris 3,99 kr. pr. kg mælk i 2023, hvilket var 40 øre mindre end i 2022. Det afspejlede sig i bruttoudbyttet, der faldt med 1,2 mio. kr. til 12,8 mio. kr. pr. bedrift fra 2022 til

2023. Driftsomkostningerne steg med 0,3 mio. kr. til 10,7 mio. kr. og finansieringsomkostningerne med 1,1 mio. kr. til 1,9 mio. kr. i 2023, primært pga. øgede renteudgifter. Efter tilskud blev driftsresultatet 0,8 mio. kr. i 2023, hvilket er 2,7 mio. kr. mindre end i 2022.

Fald i produktionen af økologisk mælk

Produktionen af økologisk mælk faldt med 11% i 2024, mens den samlede produktion af mælk er uændret i forhold til 2023. Ud af den samlede produktion af 5.692 mio. kg. mælk var 635 mio. kg. økologisk mælk. I samme periode faldt det samlede antal malkekøer.

Større areal, men færre køer på malkekvægsbedrifter

Fra 2022 til 2023 faldt antallet af økologiske malkekvægbedrifter med 35 til 310, primært bedrifter med færre end 300 køer. Samtidig faldt antallet af malkekøer primo pr. bedrift i gennemsnit med 1% til 215, mens arealanvendelsen steg med 6% til 305 ha.

Færre heltidsbedrifter

Fra 2022 til 2023 faldt antallet af økologiske heltidsbedrifter med 91 til 636 bedrifter, svarende til en reduktion på 13%. Faldet var størst for økologiske svine- (26%) og fjerkræbedrifter (13%), mens antallet af økologiske malkekvæg- (10%) og planteavlsbedrifter (9%). På tværs af driftsformer steg den samlede gennemsnitlige arealanvendelse med 24,0 ha til 282,6 ha i 2023, svarende til en forøgelse på 9%. Det kunne ikke opveje nedgangen i antal bedrifter, hvilket betød en samlet nedgang i areal omlagt til økologi. Målt i antal udgjorde de økologiske bedrifter fortsat 10% af alle heltidsbedrifter i 2023.