3 minute read

107 lejeboliger undervejs i Hillerød

Udlejningen af 107 lejeboliger på Munkeengen er godt i gang

Byggeriet af et 12.560 m²-stort boligbyggeri Munkeengen i Hillerød er godt undervejs. Bygherre Vision Ejendomme har valgt EDC Projekt Poul Erik Bech til at stå for udlejningen af de 107 lejeboliger på 1-5 værelser på mellem 34-144 m² og udlejningen er kommet rigtig godt fra start. Lejeboligerne får flot udsigt over Hillerød med Frederiksborg Slot i horisonten fra de to fælles tagterrasser. De certificeres i DGNB Guld og har indflytning i februar 2025.

Et stort boligbyggeri Munkeengen på Slangerupgade i Hillerød skrider fremad med hastige skridt. Bygherre er Vision Ejendomme, totalentreprenør Nordstern, arkitekt C.F. Møller Architects, ingeniør Niras og EDC Projekt Poul Erik Bech er valgt til at stå for udlejningen.

Jens Bolding Jensen, CEO i Vision Ejendomme, udtaler: ”Vi er stolte af projektet og glæder os meget til, at byggeriet står færdigt og bygningerne får liv omkring sig med en masse glade beboere. Det bliver forskellige størrelser lejligheder med 1-5 værelser på mellem 34-144 m2. Det er beliggende i et af Hillerøds eftertragtede områder, og bygges til mange forskellige beboere – både singler, par og familier i alle aldersgrupper. De nyopførte lejeboliger er i høj kvalitet med en certificering i DGNB Guld.”

”Stort set alle beboere får desuden enten karnap, altan og/ eller have og der er aflukket parkering- og cykelkælder til beboerne i selve ejendommen, så man bare kan tage elevatoren op til sin lejlighed. Der er to store, flotte tagterrasser med smuk udsigt med Frederiksborg Slot i horisonten. Samtidigt indbyder gården og tagterrasserne til et stærkt fællesskab. Det er et projekt, vi er virkelig stolte af.”

Projektet tager form

Boligerne er skabt med en vision om at byde naturen indenfor i hverdagen. Alle boliger er udstyret med gulv-til-loftvinduer, der skaber flot lysindfald og giver kig til omgivelserne. Julie Hundborg Dresler, Head of Asset Management, Vision Ejendomme, udtaler:

”Vi er langt med projektet, som virkelig begynder at tage form. Det er vores første projekt i Hillerød, men vi var ikke i tvivl om at investere i projektet, da det har en god beliggenhed i Hillerød, som er en spændende by i vækst. Samtidigt er det tæt på skøn natur, uddannelsesinstitutioner, Slotsarkaderne, dagligvareindkøb og alle byens muligheder og hverdagens behov, så der er noget for enhver smag.”

”Ejendommen er skabt med et ’grønt hjerte’, der er et stort fælles gårdrum i førstesals højde. Det er hævet fra gadeplan og bliver et privat og trygt miljø for beboerne, da det kun kan tilgås gennem ejendommens opgange og boliger. Gårdrummet får grønne miljøer, stisystemer og små gårdhaver tilhørende lejlighederne på første sal.”

Forventer stor efterspørgsel

Christoffer Kielgast, projektchef, EDC Projekt Poul Erik Bech, der skal formidle udlejningen, udtaler: ”Det er et rigtig spændende projekt, som nu er kommet så langt, at vi har færdige prøveboliger til fremvisning og knap 50% er allerede udlejet. Udlejningspriserne starter på ca. 7.500 kr. pr. måned, og der er forventet indflytning i de nye boliger til februar 2025.”

”Vi holder åbent hus hver søndag fra kl. 10.30-11.30, indtil vi er i mål med udlejningerne. Vi forventer en stor efterspørgsel på de fine lejligheder, da det er et virkelig flot og gennemført projekt, som har mange forskelligartede boliger og størrelser. Vi er rigtig glade for, at Vision Ejendomme viser os den tillid at vælge os til udlejningsopgaven, og vi glæder os til i fællesskab at gøre det til et succesfuldt projekt, hvor beboerne er glade for at bo.”

Læs mere om de 107 lejeboliger på www.munkeengen.dk

Mere information

Thomas Høeg Mogensen, Kunde- & relationsdirektør EDC Projekt Poul Erik Bech, thm@edc.dk • Tlf.: 5858 8487

Christoffer Kielgast, Projektchef, EDC Projekt Poul Erik Bech chki@edc.dk • Tlf.: 5858 8487

This article is from: