Markedstal for detaillokaler

Fortsat tovtrækkeri mellem nethandlen og detail

Den danske detailhandel kæmper stadig med efterdønningerne fra 2022, der var præget af den højeste inflation i 40 år, markant stigende renter og faldende realløn. Det betød, at forbrugertilliden i starten af 2023 var på et meget lavt niveau og siden har det dog også været svagt stigende. Forbrugertilliden er fortsat svagt stigende, om end der kan konstateres visse udsving, og er i oktober 2024 på -8,9, hvilket er omtrent det samme som gennemsnittet for de seneste seks måneder.

Den lave forbrugertillid og usikkerheden omkring renter har skabt usikkerhed på detailmarkedet. På trods af det var transaktionsvolumen 2,5 mia. kr. i de første 10 måneder af 2024, hvilket svarer til en stigning på ca. 0,25 mia. kr. eller 10% sammenlignet med samme periode i 2023.

Der er stadig efterspørgsel efter især dagligvareporteføljer med geografisk spredning, da dagligvarebutikker anses for at være robuste over for konjunkturudsving, og derfor har en relativt lav risikoprofil, samtidig med at dagligvarekæder ofte indgår lejekontrakter med lange uopsigelighedsperioder.

Siden 2017 har nethandelen i Danmark oplevet en stigende trend, særligt under coronanedlukningen i 2021, hvor den steg markant. Niveauet under coronanedlukningerne ser ud til at fortsætte, og nethandelen steg 3,33% fra 1. halvår 2023 til 1. halvår 2024. Samtidig udgør nethandelen en fortsat stigende andel af de samlede transaktioner, hvilket understreger det forventede pres på de fysiske butikker.

Tomgangen for detail har været stabil og er steget med 0,2 %-point mellem 4. kvartal 2023 og 4. kvartal 2024 til 3,2%. Afkastkravene vurderes over en bred kam stabile til let stigende over det kommende år, mens der er en vis risiko for faldende markedsleje nogle steder.