
1 minute read
Markedstal
På de følgende sider kan du læse om udviklingen af ejendomsmarkedet fordelt på fire segmenter, samt aktuelle tomgangstal, afkastkrav og lejeniveauer. Find alle de seneste markedstal på:
Fald i nybyggeri
Efterspørgslen efter boligudlejningsejendomme er fortsat stor, og trods flere nye projekter er tomgangen stadig relativt begrænset. Transaktionsvolumen befinder sig på et lavere niveau end de seneste års rekordhøje niveauer, men der er stadig stor kapital i markedet.
Perioden med rekordlav rente er nu fortid og stigende renteniveauer i kombination med højere usikkerhed, bringer spændinger for priser og afkastplaceringer mellem køber og sælger. Den stigende rente gør det ligeledes sværere at opnå samme belåningsgrad som før, hvilket bringer afventende tendenser for købere såvel som projektudviklere i markedet. Derfor forventes der en markant opbremsning i antallet af nye projekter i den kommende fremtid. Taget en opbremsning på udvikling af projekter i betragtning, formodes det at gavne lejeudviklingen på boligmarkedet.
www.edc.dk/erhverv/marketupdate
Tomgangen for boliger på landsplan var 3,8% for 1. kvartal 2023. Siden forrige kvartal er tomgangen steget med 0,6 procentpoint, og med 0,5 procentpoint siden samme periode sidste år.
Halvvejs inde i 2023 er boliger stadig en efterspurgt vare blandt investorer og trods mere vanskelige finansieringsforhold, udskiller boligsegmentet sig især på det stabile cash flow, som også er til stede i usikre tider. Boligejendommene kan i så fald tiltræde som stabilisator for en bred portefølje, hvor usikkerheden for aktiver som er mere konjunkturfølsomme afvejes af porteføljens boligejendomme. Ligeledes fungerer boligejendomme til at ruste mod inflationsstigninger, hvor denne dog er blevet begrænset til 4%, som følge af en bestemmelse fra Folketinget.
Markedsleje og afkast
* Nyere boligudlejningsejendomme er ejendomme, som er taget i brug efter 31.12.1991 og således omfattet af reglerne om fri huslejefastsættelse i henhold til LL § 54, stk. 1, pkt. 1.
Kilde: EDC Erhverv Poul Erik Bech, estimater 2. kvartal 2023.
** OMK ejendomme er ældre boligudlejningsejendomme som er taget i brug før 31.12.1991 og er reguleret efter Lejelovens bestemmelser om omkostningsbestemt husleje.
*** Fuldt udviklede ældre boligudlejningsejendomme er ældre boligudlejningsejendomme uden yderligere potentiale for huslejestigninger via moderniseringer efter LL § 19, stk. 2.