Danmark har brug for fuld fleksibilitet

Danmark har brug for fuld fleksibilitet – 15 % af EU´s landbrugsstøtte kan overføres til natur- og miljøformål

Inden sommerferien skal Regeringen beslutte hvor stor en andel af den europæiske landbrugsstøtte, der skal reserveres til støtte af miljø- og naturforbedrende tiltag i landbruget.

Beslutningen afgør om Danmark i perioden 2015 til 2020 kan arbejde tilstrækkeligt effektivt frem mod at løse vores internationale forpligtelser: •

En god økologisk tilstand i søer, fjorde og have (Vandplanerne)

•

Vedligeholdelse og genopretning af værdifulde naturområder (Naturplanerne)

•

Rent drikkevand

•

Stop for tabet af biodiversitet i agerlandet (Biodiversitetskonventionen).

•

Markant reduktion af landbrugets klimabelastning (Klimaplanen)

Endvidere har Regeringen også truffet beslutninger på natur- og miljøområdet, der påvirker behovet for Fleksibilitet: •

En fordobling af det økologiske areal (Økologihandlingsplanen)

•

Anbefalingerne fra Natur- og Landbrugskommissionen

9 gode grunde til at bruge op til 15 % af landbrugsstøtten (Fleksibilitet) til grønne krav til landbruget: 1: Uden fleksibilitet reduceres miljøstøtten med næsten 40 % Det danske budget til Landdistriktspolitikken (LDP) falder fra omkring 1.500 mio. kr. i 2012 og 2013 til 879 mio. kr. årligt i gennemsnit for perioden 2014 til 2020 – et fald på næsten 40 %.

2: Der er brug for pengene Alene til at opfylde vores internationale forpligtelser og mål på natur- og miljøområdet, er der i løbet af perioden 2014 – 2020 brug for fuld Fleksibilitet: Grøn Vækst 2009-2015 (NLK, uden væksttiltag og Naturplan Danmark): 185 mio. kr.

2. generation Vandplaner 2016-2021 - målrettet indsats: 780 mio. kr.

2. generation Naturplaner 2016-2021: 160 mio. kr. Økologihandlingsplan: 130 mio. kr.

Udgifter pr. år

1255 mio. kr.

Med 15 % fleksibilitet kan der årligt overføres 975 mio. kr. til Landdistriktspuljen. Der er altså rigeligt brug for pengene.

3: Det er gratis for den danske stat at styrke landdistrikts-programmet Fleksibilitet kræver ikke national medfinansiering. Faktisk sparer den danske stat rundt regnet 210 mio. kr. per år i medfinansiering – regnet som gennemsnit af forrige reformperiode (470 mio. kr. per år) ift. til den nye reformperiode (260 mio. kr. per år).

4: Natur og Landbrugskommissionen peger éntydigt på Fleksibilitet Natur- og Landbrugskommissionen anbefaler, at der skal sikres fuld Fleksibilitet. Fleksibilitet er, i kommissionens øjne, en forudsætning for en målrettet regulering, dvs. princippet om at nogle landmænd kan dyrke mere, mens andre må dyrke mindre eller helt ophøre på nogle marker.

5: Pengene bliver i landbruget Penge, der overføres fra den direkte støtte til LDP, bliver i landbrugserhvervet. Der knyttes bare betingelser til udbetalingen. Noget for noget. Forureneren betaler – også i landbrugserhvervet.

6: Udgifter til målrettet regulering fordeles solidarisk Der er udbredt enighed om, at vi skal prioritere indsatsen på de sårbare arealer samtidig med at kravene lempes på de robuste arealer. Landmænd, der kommer til at tjene mere pga. lempeligere krav, kommer til at dække kompensationen for de landmænd, der må holde for i en mere målrettet regulering.

7: Danmark skal gøre mere end vore nabolande Danmark er det mest intensivt dyrkede land i Verden. Det belaster naturen og vandmiljøet. Derfor står Danmark overfor en større opgave end vores nabolande. Og derfor skal danske landmænd gøre mere end deres kolleger i andre lande. Det er ikke ”overimplementering”, men simpel logik.

8: Andre lande udnytter også fleksibiliteten En række lande har besluttet sig for fleksibilitet: England 10,8 %, Tyskland 4,5 % og Frankrig 3 %. Samtidig har nogle østeuropæiske lande besluttet at føre penge den anden vej: Polen 25 %, Slovakiet 21,3 %, Kroatien og Ungarn 15 %. Disse lande får i forvejen mindre i landbrugsstøtte og deres landbrugssektor er ikke så udviklet som vores. Derfor har dette mindre betydning for den danske konkurrenceevne.

9: Nye arbejdspladser – men der skal også nedlægges landbrug Der vil skabes nye arbejdspladser til naturpleje, nye ekstensive driftsformer, produktion af biomasse og bioenergi, mm. Men der er også ejendomme, hvor dyrkningsvilkårene må ændres radikalt. Der er arealer i Danmark, hvor jorden er for dårlig til at holde på næringsstofferne, høsten for ringe og påvirkningen af vandmiljø og klima er for stor. Sådanne arealer bør udlægges til naturarealer, som understøttelse af eksisterende natur, til sikring af spredningskorridorer, til nye skove og nye rekreative muligheder.