Brændefyring er ifølge de seneste forskningsrapporter det danske miljøproblem, som påfører nogle af de største helbredsskader og derved de største samfundsøkonomiske omkostninger i Danmark. Samtidig kan brændefyring give en høj forurening af indeklimaet med helbredsskadelige partikler. Forureningen fra brændefyring er modsat forureningen fra alle andre forureningskilder steget markant de sidste 25 år, da afgiftfritagelse har gjort brændefyring økonomisk attraktiv sammenholdt med miljørigtige varmekilder.
Hovedvægten i hæftet lægges derfor på forurening fra brænde- fyring og de tilknyttede helbredsskader og samfundsøkonomiske omkostninger.
Men hæftet kan ligeledes læses af personer med interesse for luftforurening. Desuden sættes fokus på klimaeffekter, de mange tekniske løsninger samt politiske beslutninger og lokale initiativer.
Hæftets primære målgruppe er beslutningstagere, embedsmænd og grundejerforeninger, men kan også læses af personer med interesse for luftforurening.