
Alt du bør vide, inden du begynder
Alt du bør vide, inden du begynder
Tænk, at have dit eget fristed, hvor du vågner til fuglekvidder og drikker morgenkaffen i strandkanten. Et sted, hvor livet er enkelt og fyldt med ro, nærvær og uforglemmelige øjeblikke. At bygge et sommerhus er starten på en rejse mod netop det.
Vi ved, at en byggeproces kan virke overvældende – fra valg af grund til byggetilladelse og materialer. Det er her, vi træder til. Vi har gjort det til vores mission at gøre hele processen enkel og overskuelig for dig. Derfor har vi også skrevet denne ordbog til dig, så du har et klart overblik over fagord, begreber og ikke mindst svar på de spørgsmål, der kan dukke op. Du kan selvfølgelig også altid bare spørge os.
Lad ordbogen være din første trædesten mod dit nye sommerhus. Vi glæder os til at hjælpe dig på vej.
AAA
AAA er den højest mulige kreditvurdering, en virksomhed kan opnå. Det betyder, at virksomheden har en stærk økonomi og stabil drift. Det giver en ekstra tryghed for, at byggeriet bliver færdigt uden økonomiske problemer, der kan forsinke eller stoppe processen.
EBK HUSE har opretholdt AAA-rating i over 10 år.
Afstandskrav
Afstandskrav handler om, hvor tæt dit sommerhus må været placeret på skel, vej og natur. Ifølge
Bygningsreglementet skal du placere sommerhuset mindst 5 meter fra naboskel, vej og sti. Hvis din grund ligger tæt på vand, kan der gælde særlige regler for kystbeskyttelse. Lokalplaner og servitutter kan også påvirke, hvor huset må placeres.
EBK HUSE hjælper dig med at sikre, at dit nye sommerhus overholder alle krav og regler.
Arkitektpakke
Flere byggefirmaer tilbyder en arkitektpakke, men indholdet varierer.
Hos EBK HUSE får du en gratis Arkitektpakke, når du vælger en af vores individuelle designlinjer. Det betyder, at vores arkitekter skræddersyer huset til dine ønsker, behov og budgetramme og udarbejder et skitseforslag i 3D med afsæt i vores standardmodeller. Mange bliver overraskede over de mange muligheder for ændringer, uden at prisen ændrer sig.
Skitsen gør det muligt at vurdere sommerhusets funktion og æstetik både ude og inde – uden at du har betalt en krone endnu. Kombinerer du det med en tur ud i et af vores udstillingshuse, har du det komplette udgangspunkt.
Arkitekttegnet
Et arkitekttegnet sommerhus betyder, at en arkitekt har tegnet huset. Alle huse hos EBK HUSE er tegnet af arkitekter med speciale i sommerhuse. Der er dog forskel på graden af individuel tilpasning. Vi tilbyder tre muligheder, alt efter hvor meget du vil være med i designprocessen. 1: Budgetvenlig designlinje, hvor vores arkitekt og indretningsrådgiver har gjort det let for dig og skabt forskellige designforslag. 2: Individuel designlinje, hvor der er mulighed for skræddersyet tilpasning. 3: Fri Arkitektur, hvor vores arkitekt tegner huset unikt til dig på baggrund af jeres møder ude på grunden og tegnestuen.
Med 50 års erfaring ved vi, hvad der holder i forhold til både design, byggesystemer og konstruktioner. Det reducerer tid og omkostninger og giver dig optimal tryghed.
Afleveringsforretning
Afleveringsforretningen er det afsluttende møde, hvor du gennemgår dit nye sommerhus med byggelederen og sikrer, at alt er udført som aftalt. Eventuelle fejl eller mangler bliver noteret og udbedret, før byggeriet officielt er afleveret. Hos EBK HUSE tilbyder vi 2 års garanti på selve huset og 10 års reklamationsret på skjulte fejl og mangler samt viderefører leverandørernes garantier på hårde hvidevarer og inventar.
Du betaler først sidste rate på afleveringsdagen.
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocenten fortæller, hvor stor en del af din grund du må bygge på. For sommerhuse er grænsen normalt 15%. Det betyder, at du må bygge op til 150 m² på en grund på 1.000 m². Terrasse, skur, carport, shelter og så videre op til 50 m² tæller ikke med. Reglerne kan variere fra kommune til kommune. Svaret finder du i lokalplanen.
EBK HUSE hjælper dig med at navigere i lokalplaner og regler, så du får et hus, der både opfylder dine ønsker og reglerne for din grund. Start med at bestille et Gratis Grundtjek
Beton
Beton er et nødvendigt byggemateriale, når du skal bygge et solidt fundament. Men det udleder desværre også meget CO₂.
Hos EBK HUSE bygger vi med danske FUTURECEM, der er et grønnere alternativ. FUTURECEM er en CO₂-reduceret kompositcement, men med samme egenskaber som ren cement. Derudover har vi reduceret mængden af beton i fundamentet for at minimere CO₂. FUTURECEM giver 30% lavere CO₂-emission i fremstillingsfasen. Læs mere om vores grønne valg på ebk.dk
Byggehøjde
Højden på et sommerhus må grundlæggende ikke overstige 5 meter. Facadehøjden må desuden ikke være mere end 3 meter over terræn. Der kan være lokalplaner og servitutter for din grund, der kan indebære andre maksimale krav til højden.
EBK HUSE hjælper dig med at sikre, at dit sommerhus overholder alle krav og regler
Byggeleder
En byggeleder overvåger byggeriet og sikrer, at alle relevante standarder og sikkerhedsprocedurer bliver overholdt.
Hos EBK HUSE får du automatisk tilkoblet en personlig byggeleder, der har specialiseret sig i sommerhusbyggeri, og som tager det fulde ansvar for byggeprocessen – herunder naturligvis også den aftalte deadline. Du får også adgang til din personlige kundeportal, hvor du kan følge alle etaper i byggeriet.
Før opstart af fundamentet, indkalder byggelederen til opstartsmøde på grunden, hvor I gennemgår forløbet. Hvis vi står for at rive det gamle hus ned, bliver det fjernet derefter. Det nye hus bliver afsat af landinspektøren og fundamentet støbt. Herefter bliver huset opført af vores egne håndværkere og et fast team af underentreprenører med høj anciennitet. Til sidst indkalder byggelederen til afleveringsforretning, hvor I gennemgår huset sammen.
Byggemodnet grund
En byggemodnet grund har allerede vand, el og kloak indlagt på grunden, så du kan starte byggeriet med det samme. Hvis din grund ikke er byggemodnet, skal du kontakte forsyningsselskaberne og betale et tilslutningsbidrag, så medierne kan blive lagt ind på grunden.
Byggeproces
Byggeprocessen er hele rejsen fra skitse til færdigt sommerhus og indebærer alt fra tegninger og valg af materialer til byggetilladelse, byggeri og aflevering.
Det kan være en kompleks opgave med mange detaljer, tidsplaner, regler og typer af håndværkere, hvis du vælger at stå for processen selv. Hos EBK HUSE tager vi os både af alt det formelle og praktiske, så du kun skal fokusere på at vælge, hvad du kan lide. Vores erfarne team sikrer, at byggeriet lever op til alle krav og bliver færdigt til tiden. Vi holder dig løbende opdateret i din personlige kundeportal.
Byggetilladelse
Før du kan bygge et sommerhus, skal du have en tilladelse fra kommunen. Du skal indsende tegninger, beregninger og andre oplysninger om dit byggeri, så det er en god idé at få hjælp fra en fagperson. Hos EBK HUSE hjælper vi dig med at få styr på papirarbejdet.
Vær opmærksom på, at sagsbehandlingstiden varierer fra kommune til kommune og kan svinge fra dage til måneder – så vær i god tid. Vi informerer dig altid gerne om den forventede svartid i din kommune baseret på vores erfaringer.
Byggerådgiver
En byggerådgiver vejleder dig i, hvordan du bygger et sommerhus, der passer til dine drømme, dit budget og gældende regler, krav og standarder for byggeri, miljø og sikkerhed.
Hos EBK HUSE får du automatisk tilkoblet en personlig byggerådgiver fra starten, som har specialiseret sig i sommerhusbyggeri. Du er altid velkommen til at booke et uforpligtende møde og, så hjælper vi dig med at finde det helt rigtige sommerhus for dig og udarbejder et individuelt tilbud, så du kan træffe en beslutning på et erfarent og professionelt grundlag.
Bygherre
En bygherre er den person, der ønsker at opføre sommerhuset og har ansvaret for at hyre fagfolk til at udføre byggeriet, så det opfylder alle nødvendige regler.
Når du vælger EBK HUSE, er du bygherren, men vi tager ansvaret for at planlægge og gennemføre hele byggeprojektet fra start til slut.
Bygningsreglement
Bygningsreglementet fastsætter reglerne for alt byggeri i Danmark. For sommerhuse betyder det blandt andet, at de skal leve op til krav for isolering, ventilation og energiforbrug, så de kan bruges året rundt. Fra 1. juli 2025 gælder det også LCA
Hos EBK HUSE opfylder vi ikke blot kravene, men overgår også nogle af dem. Vores huse er op mod 20% bedre isoleret end lovkravet. Vi sikrer med andre ord, at dit hus både er miljøvenligt og komfortabelt.
Bæredygtigt byggeri
For at vurdere om et byggeri er bæredygtigt, ser man på hele husets livscyklus, og vurderer bæredygtigheden ud fra tre faktorer; Miljø, Sociale forhold og Økonomi. Et lavt energiforbrug bør for eksempel ikke ske på bekostning af dårligt indeklima eller ringe komfort. Hos EBK HUSE har vi bl.a. opnået Indeklimamærket som miljømærke.
Bæredygtigt byggeri handler altså om mere end at reducere energi og CO₂. Hos EBK HUSE har vi valgt at fokusere på FN’s verdensmål – herunder nr. 7, 12 og 15 – og vi arbejder målrettet med hele tiden at finde de mest bæredygtige løsninger og materialer. Fra 1. juli 2025 er der krav til LCA. Derfor er det vigtigt at sikre dig, at producenten opfylder LCA-kravet til nybyggeri for fritidshuse. Det gør vi hos EBK HUSE. Konkret bygger vi f.eks. udelukkende huse af træ (der binder CO₂), anvender intelligent isolering (der består af 75% genbrugsglas), begrænser mængden af beton i fundamentet og vælger et grønnere cementprodukt (FUTURECEM giver 30% laver CO₂-emission i fremstillingsfasen).
Læs om vores bæredygtighedsstrategi og grønne valg på ebk.dk
Cirkulært byggeri
Cirkulært byggeri handler om at genbruge eller genanvende materialer i nye byggeprojekter og minimere affald.
Hos EBK HUSE arbejder vi aktivt med Take Back-ordninger, der sikrer, at vores restmaterialer bliver genbrugt og genanvendt. Vi anvender også materialer, der består af genbrugsmaterialer, hvor det er muligt og forsvarligt i forhold til vores kvalitetskrav. Vores isolering er for eksempel lavet af 75% genbrugsglas, og vi cirkulerer rester af isoleringen tilbage til producenten.
Vi sikrer også sporbarhed og dokumentation af materialer igennem hele processen og sørger for, at de ikke indeholder uønskede stoffer.
Alt dette hjælper med at gøre vores byggeri mere bæredygtigt. Læs om vores bæredygtighedsrejse på ebk.dk
EPD står for Environmental Product Declaration eller miljødeklaration på dansk.
En EPD viser, hvor meget et byggemateriale påvirker miljøet gennem hele dets livscyklus. En livscyklus består af fem faser: 1: Produktion 2: Byggeproces 3: Brug 4: Endt levetid 5: Genbrug eller genanvendelse.
EPD’er på de anvendte materialer danner grundlaget for at kunne vurdere, om et sommerhusbyggeri lever op til kravene i LCA. Læs mere om vores bæredygtighedsstrategi og grønne valg på ebk.dk
En faskine er en nedgravet kasse, der opsamler regnvand og lader det sive langsomt ned i jorden. Det er især vigtigt på sommerhusgrunde, hvor afledning til offentlige kloakker ofte ikke er muligt.
Hos EBK HUSE tilbyder vi tre regnvandspakker. 1: Tagnedløb før til faskiner, 2: Tagnedløb ført til åbne vandrender i beton og 3: Tagnedløb ført til regnvandsbed. Vi rådgiver om den bedste løsning til din grund.
Finansiering
Du kan typisk låne op til 75% af sommerhusets værdi som et realkreditlån. De sidste 25% skal du dække med egenbetaling eller banklån. Du kan også vælge at finansiere de løbende udgifter med udlejning og få glæde af sommerhuset som både feriebolig og investering.
EBK HUSE hjælper gerne med et detaljeret tilbud med alle byggeomkostninger, som du kan tage med i banken. Vi samarbejder også med de førende udlejningsbureauer, hvis du ønsker et udlejningsbudget.
FN’s Verdensmål
FN’s Verdensmål blev vedtaget af 193 lande i 2015 og består af 17 mål, der skal fremme bæredygtig udvikling frem mod 2030. Formålet er at sikre gode livsvilkår i dag og bevare kloden for kommende generationer.
Hos EBK HUSE arbejder vi fokuseret med målene nummer 7 (bæredygtig energi), 12 (ansvarligt forbrug og produktion) og 15 (livet på land).
Læs mere om vores bæredygtighedsrejse på ebk.dk
Fri Arkitektur er en eksklusiv arkitektløsning hos EBK HUSE. Her tegner vores arkitekt et unikt hus til dig på baggrund af en tæt dialog på grunden og tegnestuen.
Det produkt er for dig, der søger en arkitekt med speciale i sommerhuse. Måske har du behov for at få tegnet et særligt hus til en særlig grund eller på udkig efter et sommerhus, der ikke er som alle andres? Uanset, får du mulighed for at få et arkitekttegnet sommerhus til en fast pris og et fast afleveringstidspunkt.
Prisen er 40.000 kroner – som du får refunderet, hvis du vælger at bygge huset med os.
Du kan se et væld af eksempler på Fri Arkitektur på ebk.dk - tag et kig i vores galleri.
Fritidshus
Et fritidshus er egentlig det samme som et sommerhus. Grundlæggende bruges et sommerhus dog primært om sommeren, hvor et fritidshus er isoleret og indrettet, så det er velegnet til ophold året rundt. Ifølge Sommerhusloven må du kun bruge dit sommerhus som helårsbolig, hvis du er pensionist. Der gælder dog undtagelser. Det er den enkelte kommune, der afgør, om du lever op til kravet.
Hos EBK HUSE er alle huse bygget til at kunne nyde både varme somre og kolde vintre.
Fundament
Fundamentet er basen for dit sommerhus og beskytter det mod vind, vejr og fugt. Der findes forskellige typer fundament. Valget afhænger af jordbundsforholdene på din grund.
Hos EBK HUSE udfører vi en jordbundsundersøgelse og tilpasser fundamentet til din grund. Ligger din grund i et område med risiko for vandstigning eller fugt, eller er din grund skrånende, kan vi hjælpe med den rigtige placering og eventuelt med at søge om tilladelse til at hæve fundamentet for ekstra beskyttelse. Fundamentet er derfor ikke bare starten på byggeriet, men en investering i sommerhusets fremtid.
Garantier er din sikkerhed for, at byggefirmaet holder, hvad de lover, og at eventuelle problemer bliver løst uden ekstra omkostninger for dig – også efter at huset er afleveret.
Hos EBK HUSE tilbyder vi 2 års garanti på selve huset og 10 års reklamationsret på skjulte fejl og mangler samt viderefører leverandørernes garantier på hårde hvidevarer og inventar. Derudover får du en udførlig afleveringsforretning, hvor eventuelle fejl bliver rettet, inden du overtager dit sommerhus.
Grundtjek er et andet ord for grundbesigtigelse og en vurdering af grundens egenskaber og muligheder for byggeri.
Vi anbefaler, at du bestiller et grundtjek, inden du køber en grund eller skriver under på en byggekontrakt. Det er gratis hos EBK HUSE.
Grundens størrelse, form og beliggenhed afgør, hvilket sommerhus der er mest optimalt. Men vi går et stik dybere. Vores byggerådgivere starter med en klimascreening af grunden og undersøger jordbundsforhold, lokalplaner og servitutter, så du har klarhed over, om der er særlige regler eller begrænsninger for området, der kan påvirke dine byggeplaner. Vi vurderer i det hele taget grundens fulde potentiale og giver dig også svar på den mest optimale designlinje og den bedste placering af huset i forhold til skel, udsigt, sollys, privatliv og niveauforskelle. Et grundtjek giver altså fuldt overblik over grundens muligheder og udfordringer.
Grundvandsspejl
Når regnvandet siver ned gennem jorden, vil det møde et lag af jord, der ikke leder det så godt væk på grund af jordens sammensætning og tryk fra grundvandet nedenunder. Grundvandsspejlet er udtryk for det øverste niveau af grundvandet. Det kan have betydning for funderingen af dit sommerhus.
Der er stor forskel på, hvor grundvandet ligger fra område til område. Det er vigtigt at kende højden på grundvandsspejlet, inden du bygger dit sommerhus. Det kan en jordbundsundersøgelse give dig svaret på.
Grønt tag
Et grønt tag er en løsning, hvor planter dækker taget. Der findes to typer: Ekstensive tage, som kræver minimal vedligeholdelse (typisk sedum eller mos) og Intensive tage, som kan fungere som små haver med græs og blomster.
Grønne tage isolerer huset og reducerer energiforbruget ved at holde varmen inde om vinteren og ude om sommeren. De opsuger også regnvand og forsinker afløb, der mindsker risikoen for oversvømmelser. Samtidig bidrager planterne til at reducere CO₂ og støv i luften.
Hos EBK HUSE hjælper vi dig med at vælge den rigtige løsning, der passer til både dit sommerhus og omgivelserne. Du kan se, hvordan andre har bygget sommerhus med grønt tag på ebk.dk
Helårsbolig
Ifølge Sommerhusloven må du kun bruge dit sommerhus som helårsbolig, hvis du opfylder særlige betingelser eller er pensionist. Reglerne varierer fra kommune til kommune. Du må dog altid flytte ud i sommerhuset fra 1. marts til 31. oktober. Læs mere på ebk.dk
Vores fritidshuse hos EBK HUSE opfylder alle krav til at opholde sig i huset året rundt i forhold til både indretning og isolering, så du har komplet tryghed og komfort. Vi isolerer tilmed 20% bedre end Bygningsreglementet for fritidshuse kræver. Hvis du drømmer om at bygge et sommerhus og bruge det som helårsbolig, rådgiver vi gerne om det.
Indeklimamærket
Indeklimamærket er et dansk miljømærke, der kan hjælpe med at dokumentere, om et byggeri er bæredygtigt byggeri. I dette tilfælde social bæredygtighed – om du kan trives i huset.
EBK HUSE er den eneste husproducent, som har gennemgået den omfattende test af bygninger og byggematerialer og opnået ret til at bruge Indeklimamærket. Sådan har det været siden 2007.
Indeklimamærket er din garanti for, at luftkvaliteten i dit nye sommerhus lever op til de strenge krav til god luftkvalitet. Indeklimamærket dokumenterer, at du får et sommerhus uden sundhedsskadelig kemi, og at vores byggematerialer ikke frigiver unødvendige afgasninger, lugte eller kræftfremkaldende stoffer i luften. Du kan læse mere om testen på ebk.dk
Isolering hjælper med at holde på varmen om vinteren og holde huset køligt om sommeren. Der findes mange typer af isolering – blandt andet glasuld, stenuld, træfibre, leca og papir.
Hos EBK HUSE bruger vi Svanemærket glasuld fra Isover, der består af 75% genbrugsglas. Det er et grønt alternativ og har en god EPD.
Vi har en Take Back-ordning med Isover, der tager imod rester af isoleringen, så de kan genbruge det og anvende i en ny produktion.
En jordbundsundersøgelse er en analyse af grundens bæreevne og jordtype. Den er vigtig for at sikre, at fundamentet til dit sommerhus kan bygges både sikkert og korrekt. Det kan også give svar på, om der skal ekstra fundering til, så du undgår uforudsete omkostninger senere.
Prisen på en jordbundsundersøgelse afhænger bl.a. af grundens beliggenhed og størrelse. Hos EBK HUSE er en jordbundsundersøgelse inkluderet i vores Startpakke.
Klimascreening af byggegrund
Vi har inkluderet en klimascreening af grunden, når du bestiller et Gratis Grundtjek hos os.
Her undersøger vi, om grunden ligger i et risikoområde: Er der fare for stormflod? Hvor ligger grundvandsspejlet? Hvad er scenarierne ved skybrud? Er der kort afstand til åer og vandløb? Vi inddrager data fra relevante styrelser og organisationer, og hvis der mangler valide data, trækker vi på vores speciale i fritidshuse og dybdegående lokalkendskab i danske sommerhusområder. Alle vores erfaringstal er sat i system.
Et sommerhus med kystlinje er attraktivt. Men før du køber en sommerhusgrund ud til kysten eller planlægger at rive det gamle sommerhus ved havet ned for at bygge et nyt, er der en række love og regler, du skal forholde dig til.
Kystbeskyttelsesloven (også kaldet Kystloven) hører under Danmarks naturbeskyttelseslovgivning, der har til formål at beskytte de danske kyster. I Kystloven opererer man med Strandbeskyttelseslinjen (også kaldet Kystnærhedszonen). Den omfatter kyster ved hav og fjord og strækker sig fra kysten og 300 meter ind i landet. I sommerhusområder kan den dog være reduceret til 100 meter. Det betyder, at du i mange tilfælde skal søge om dispensation, hvis du ønsker at bygge tæt på vandet. Det hjælper vores arkitekter gerne med.
Hos EBK HUSE hjælper vi gerne med at få overblik over, hvad, hvordan og hvor meget du må bygge, så du både opfylder loven og får den mest optimale løsning på din grund. Bestil et Gratis Grundtjek og kom et skridt videre.
LCA står for Life Cycle Assessment – eller livscyklusvurdering på dansk.
En LCA kan bruges til at dokumentere, hvor meget et byggeri påvirker miljøet i hele dets levetid – fra udvælgelse og produktion af materialer til energiforbrug, holdbarhed og endelig bortskaffelse. En LCA er derfor også et godt værktøj til at vurdere det mest optimale design af et sommerhus, så det opfylder de ønskede klimakrav og bestemmelserne i Bygningsreglementet.
Hvis du ønsker at bygge et bæredygtigt sommerhus, er det vigtigt at sikre dig, at producenten opfylder LCA-kravet til nybyggeri for fritidshuse. Det gør vi hos EBK HUSE. Læs mere om vores bæredygtighedsstrategi og grønne valg på ebk.dk
Lokalplan
En lokalplan er et regelsæt, der bestemmer, hvad du må bygge på en grund. Her kan du for eksempel finde svar på krav til husets højde, materialer og bebyggelsesprocent. Lokalplanen sikrer, at området bevarer sin helhed, men den kan også begrænse dine muligheder.
Hos EBK HUSE tjekker vi altid lokalplanen for din grund som en del af vores Gratis Grundtjek, så du er sikker på, at dit nye sommerhus overholder alle regler og retningslinjer. Du behøver ikke at eje grunden endnu.
En lokalplan beskriver de regler, der gælder for byggeri i et bestemt område, herunder krav til højde, bebyggelsesprocent og tagtype. Det er dog ikke alle områder, der har en lokalplan.
Medbyg
Medbyg betyder, at du selv deltager i byggeprocessen ved at udføre dele af arbejdet.
Hos EBK HUSE kan du vælge Medbyg som en løsning, hvor vi sørger for de største og mest tekniske dele som fundament, ydervægge og tag, mens du selv færdiggør indretning, el og VVS. Vi leverer også indvendige materialer til færdiggørelsen. Husk, at arbejde med el og VVS kræver autorisation. Det er altså en løsning for den handy sommerhusbygger, der ønsker at spare penge, og som har tid og lyst til at være medbygger.
Nedrivning
Mange ældre sommerhuse er så nedslidte, at det ikke længere giver mening at renovere dem. Det er dog vigtigt, at du vælger en ansvarlig partner til at vurdere opgaven, håndtere nedrivningen og bortskaffe affaldet korrekt.
Siden 2025 er det et lovkrav at bruge autoriserede håndværkere til nedrivning af gamle sommerhuse, hvis de indeholder asbest. Du må altså ikke bare begynde at rive det ned på egen hånd, hvis det indeholder asbest eller andre miljøskadelige stoffer.
Hos EBK HUSE tilbyder vi miljørigtig nedrivning og bortskaffelse som en del af vores service. Vi hjælper også gerne med at screene det gamle hus for miljøfarlige stoffer og skaffe den lovpligtige tilladelse fra kommunen til at rive huset ned.
Nøglefærdig
Nøglefærdig betyder, at huset er klar til indflytning, når du modtager nøglen.
Hos EBK HUSE inkluderer vores nøglefærdige løsning alt fra fundament og tag til køkken og badeværelse – selv skabene på værelserne er samlet og klar til dit nattøj. Byggeformen nøglefærdig er dermed en nem og bekymringsfri måde at realisere drømmen om et nyt sommerhus og giver dig komplet overblik over din økonomi og tidsplan.
Plantegning
En plantegning viser husets layout, herunder placeringen af værelser, vinduer og døre.
Det er vigtigt, at plantegningen ikke kun tager højde for dine behov for indretning, men også grundens beliggenhed, så du får mest muligt sollys, udsyn m.m.
Hos EBK HUSE medfølger der altid en Gratis Arkitektpakke, når du vælger en af vores individuelle designlinjer. Det betyder, at vores arkitekter tilpasser huset dine ønsker og udarbejder et skitseforslag i 3D - ganske gratis. Det giver dig den mest optimale mulighed for at vurdere både funktion og æstetik ude og inde.
Regnvandsbed
Et regnvandsbed er både smukt og bæredygtigt. Det kan hjælpe med at håndtere regnvand, mindske risikoen for oversvømmelser og øge biodiversiteten i haven. Det kan være er et supplement eller alternativ til en faskine.
Du skal søge om nedsivningstilladelse hos kommunen og sikre, at grundvandet ikke står for højt.
Placér bedet mindst fem meter fra huset og to meter fra skel. Hos EBK HUSE vejleder vi dig gerne om regnvandsløsninger, der passer til dit sommerhusprojekt. Vi tilbyder tre forskellige regnvandspakker.
Servitut
En servitut er juridisk forpligtelse, der er pålagt en ejendom, grund eller andet. Den kan begrænse, hvad du må bygge på din grund. Det kan for eksempel være krav om byggehøjde, beplantning, afstande til naboer og adgangsveje. Den kan også indeholde rettigheder til brug af strand og badebro, regler for tilslutning til forsyningsnettet, krav medlemskab af områdets grundejerforening og meget mere.
Hos EBK HUSE tjekker vi din grund for eventuelle servitutter i forbindelse med byggeansøgningen.
Det sikrer, at dit byggeri overholder alle krav, og at grunden harmonerer med din sommerhusdrøm.
Spildevand og kloakering
I sommerhusområder er der forskellige løsninger til at komme af med spildevandet. I nogle områder er der offentlig kloak, hvor du betaler et tilslutningsbidrag. I andre skal der etableres en septiktank og sivedræn eller samletank. Vi rådgiver om den korrekte løsning.
Sommerhusgrund
En sommerhusgrund bliver også kaldt for en fritidshusgrund.
Når du vælger sommerhusgrund, er det vigtigt at vide, om den er byggemodnet eller ikke byggemodnet. En byggemodnet grund har allerede adgang til el, vand og kloak klar til byggeri. Er den ikke byggemodnet, skal du betale tilslutningsafgifter, og el, vand og eventuelt kloak lægges ind på grunden.
Du skal også være opmærksom på, om der er en lokalplanen for området, som kan indeholde regler om, hvor du må placere huset på grunden, hvilken tagtype du må bruge, eller hvordan husets facade skal se ud.
Du bør også overveje beliggenhed, placering og omgivelser. Det kan være afstand til strand, skov, by og offentlig transport, men også mulighed for sol, skygge, læ, udsigt og ønske om privatliv.
Hos EBK HUSE tilbyder vi et Gratis Grundtjek, hvor vi gennemgår alle vigtige detaljer, så du kan vælge den perfekte grund. eller udnytte den du har optimalt.
Tilslutningsafgift
Tilslutningsafgift er et gebyr for at få vand, el og kloak ført til sommerhusgrunden
Hos EBK HUSE medtager vi tilslutningsafgifterne i tilbuddet på dit nye sommerhus, så du har styr på økonomien fra start. Book et møde med en byggerådgiver og få indsigt i alle dele af et byggeprojekt.
Træsort
Træ er det mest bæredygtige byggemateriale i verden, fordi det lagrer CO₂, er fornybart og reducerer brugen af fossile brændstoffer. En kubikmeter træ sparer atmosfæren for cirka to tons CO₂. Men for at få et holdbart hus, er det vigtigt at vælge en træsort, der passer til det danske klima.
Hos EBK HUSE bygger vi med fyr og gran fra Nordsverige. Det kolde klima gør, at træerne vokser langsommere og skaber tætte årringe. Den lukkede struktur hindrer fugt i at trænge ind. Det giver et stærkt træ og et holdbart hus.
Læs mere om vores holdning til træ på ebk.dk
Træspild
Træspild er en væsentlig faktor, når du bygger med træ. EBK HUSE har egen fabrik i Slagelse med specialuddannede håndværkere, der håndterer vores moderne CNC-styrede saveanlæg med ypperste præcision. Alle huse tegnes i 3D. Det gør det muligt at benytte så meget af en længde træ som muligt og minimere spild.
Vores overskudstræ og træaffald cirkulerer vi videre, hvor det enten bliver anvendt som hestestrøelse eller direkte til genbrug. Det samme gælder ude på byggepladserne, hvor vi ved hjælp af Junkbusters sorterer og genanvender al affald, der imødekommer mulighederne hos den enkelte kommune.
Læs mere om vores produktion på ebk.dk
Typehus
Et typehus er et sommerhus, der er bygget efter en standardmodel. Fordelen ved typehuse er, at de ofte er billigere og hurtigere at bygge, fordi processen er optimeret.
Hos EBK HUSE tilbyder vi typehuse i mange designlinjer, så du altid kan finde et, der matcher din stil og budget. Du kan naturligvis stadig tilpasse huset efter dine personlige ønsker med vores gratis Arkitektpakke – og ofte til samme pris.
Udgifter
Det er vigtigt at have indsigt i dine samlede udgifter til at være sommerhusejer, inden du bygger et nyt sommerhus. Ud over afdrag på lån skal du betale ejendomsskatter, forsikringer, forbrugsudgifter til vand og el og eventuel anden varmekilde
Ved nybyggeri vil dine løbende udgifter til vedligeholdelse være begrænsede. Du bør dog male sommerhuset i ny og næ for at beskytte det optimalt mod vind og vejr. Hvis sommerhuset ligger ved havet, bør du give dækkende maling typisk mellem 3 og 9 år.
Udlejning
Udlejning af sommerhuset er en populær måde at få tilskud til dine faste udgifter som sommerhusejer. Nogle udlejer kun de første år for at lette finansieringen, mens andre udelukkende investerer i sommerhuset med udlejning for øje. Flertallet udlejer blot, når de ikke bruger sommerhuset alligevel.
Du får det største skattefrit bundfradrag, hvis du lejer ud gennem et bureau.
Alle EBKs huse er velegnede til udlejning. Størrelse, indretning og beliggenhed afgør, hvor stor lejeindtægten bliver. Vi indhenter også gerne tilbud fra forskellige udlejningsbureauer.
Kilder:
Bolius.dk, borger.dk, ebk.dk, EBK HUSE ESG rapport 2023-2024, epddanmark.dk, futurecem.dk, molio.dk, TRÆ55, vcob.dk, verdensmaal.org
Du skal ikke bekymre dig om noget, når du bygger med os.
Erfaren virksomhed grundlagt 1976
Vi er Danmarks mest rutinerede fritidshusbygger.
Hver dag afleverer vi nøglerne til et nyt sommerhus – til den aftalte deadline.
Certificeret med Indeklimamæket
Vi har valgt at lade vores huse teste af Teknologisk
Institut og har som eneste virksomhed opnået retten til at bruge Indeklimamærket.
Solid virksomhed med AAA-rating
Vi er en velkonsolideret virksomhed og tildelt den højest mulige kreditværdighed - i mere end ti år i træk.
Bæredygtig virksomhed med egen fabrik
Vi bygger udelukkende huse af præfabrikerede træelementer fra egen fabrik og prioriterer FSC og PEFC certificeret træ.
Slagelse
Udstilling, salg & administration
Skovsøvej 15 4200 Slagelse
Tlf. 58 56 04 00 info@ebk.dk
Holte
Kontor og Showroom
Kongevejen 340
2840 Holte
Roskilde
Udstilling Lykkegårdsvej 7 4000 Roskilde
Middelfart
Udstilling Hindsgavl Allé 2
5500 Middelfart