SKAGEN ODDE ULTRATRAIL
LØRDAG DEN 6. SEPTEMBER 2025
ANNONCE
VELKOMMEN TIL SKAGEN
Hvad enten du er her for at udfordre dig selv som deltager eller for at give din opbakning til Skagen Odde Ultratrail - SOUT 2025, byder vi dig varmt velkommen i Skagen.
Vi er glade for gæster her i byen, og vi er glade for en udfordring. Derfor er det også inspirerende med et arrangement som Skagen Odde Ultratrail - SOUT 2025. Åbenlyst på grund af deltagernes formåen, men i høj grad også på grund af de kræfter, der arbejder for arrangementet, og gør det muligt med en event som denne i Skagen.
Mange af os har i sommeren været godt underholdt af spektakulære sportsbegivenheder og præstationer. Den slags er med til at skabe forbilleder og inspiration. Det har vi brug for. I dag har vi inspirationen lokalt, og vi kan reflektere over, hvordan blot en lille del
af deltagernes udholdenhed og viljestyrke kan være en fordel for os alle i hverdagen.
At der desuden også er et velgørende element, og man med sin deltagelse dermed støtter gode formål, er kun med til at øge begejstringen for at vi er heldige at have et arrangement som dette her i Skagen.
Vi takker dig for din deltagelse i årets Skagen Odde Ultratrail, og vi takker arrangørerne for at gøre det muligt, og håber alle får en god oplevelse her i toppen af Danmark.
Med venlig hilsen Toppen af Danmark
Nicolai J. Nissen Turistdirektør
BADEHOTELLET GRENEN
Skagen badehotel opført i 1898.
Fra 1898 til 1939 var Grenen Badehotel i Skagen et sted, som tiltrak stor interesse fra hele verdens spidser.
Den tilknyttede kurlæge kunne ved hav- og solbade love at helbrede adskillige sygdomme, og køkkenet diskede op med mange retter flere gange dagligt.
Førsteklasses underholdning, sjov og dans var en selvfølgelighed.
Da Grenen Badehotel stod færdigbygget i 1898 var det en stor sensation. Den imponerende bygning blev opført i norsk dragestil
og med sin placering langt ude på Grenen lignede det en eventyrborg.
Et opsigtvækkende luksushotel, hvis omgivelser og attraktive tilbud tiltrak kejsere, konger, millionærer og industrifyrster fra hele verden og man kunne flyve til Skagen Badehotel, som havde sin egen landingsbane.
Skagen badehotel opført i 1898 lagt i ruiner. Den 10. oktober 1938, tidligt om morgenen blev et af de mest besøgte hoteller i Skagen forvandlet til et brændende inferno. Lynet slog ned i bygningerne ved halvfire-tiden om morgenen, og hele den østre del at hotellet brændte ned til grunden.
En af de brandmænd, der var med i slukningsarbejdet har fortalt, at der ikke var meget at gøre for redningsmandskabet, da hele hotellet var bygget af træ, som flammerne ret hurtigt fortærede. Brandmanden, Gustav Pedersen, som selv boede i Skagen har fortalt meget om begivenheden, som nu er gledet helt over i historien i og med, at resten af hotellet brændte under krigen, og der nu kun ligger resterne af fundamenterne tilbage.
Der kunne ikke reddes noget som helst og man koncentrerede sig om bare at slukke branden. Den var slukket hen på eftermiddagen, og der blev holdt brandvagt den næste nat, men allerede da lå hele fløjen i ruiner.
Det var en ilddåb for Skagen kommunale Brandvæsen, som fik sin første sprøjte i 1937. Den og så et brandslukningskøretøj fra Frederikshavn var alene om slukningen, og der var en hektisk aktivitet på brandstedet, som også trak talrige tilskuere til. På et tidspunkt var man bange for at skorstenen skulle styrte sammen over tilskuerne, så brandchefen gav ordre til at fundamentet skulle spules væk, så skorstenen væltede af sig selv siger Gustav Pedersen, som godt nok ærgrede sig gul og grøn over, at hotellet brændte. ”Jeg kendte stedet som min egen bukselomme, fordi jeg som blikkenslager havde lavet meget arbejde derude. Samtlige toiletter og badeværelser havde vi lavet hos Jakob P. Sørensen, som i øvrigt også var brandchef i Skagen”.
Lokalkendskabet til bygningernes indre var ikke nok for det travle brandkorps til at de kunne redde hotel -
>>
let, Det var i den afdeling af bygningen, at hotellets køkken lå, og der var en vinkælder underneden, det fik vi nogen morskab ud af. Vinflaskerne sprang som champagnepropper, og på et tidspunkt var der en, der sagde, at vi skulle give en af de andre en stråle for han var sikkert tørstig. I hvert fald var der nogen, der ved den lejlighed fik smagt på varerne. Foruden køkkenets og vinkælderen udbrændte hovedindgangen, portier-logen hotellets store hal, spisesalen og læseværelset også te-salonen brændte sammen med arkivet og den berømte autografsal, med autografer af den siamesiske konge,
ekskejser Wilhelm og den svenske konge samt mange flere notabiliteter. Mange af værelserne udbrændte også totalt, og det gjorde det umuligt at anvende hotellet mere som det det var.
Året efter måtte alle henvendelser store hal, spisesalen og læseværelset også te-salonen brændte sammen med arkivet og den berømte autografsal, med autografer af den siamesiske konge, ekskejser Wilhelm og den svenske konge samt mange flere notabiliteter. Mange af værelserne udbrændte også totalt, og det gjorde det umuligt at anvende hotellet
mere som det, det var. Året efter måtte alle henvendelser, og der indløb mange, der gik på at bestille værelser for sommer-sæsonen besvares med: Beklager hotellet er brændt!
Under krigen blev den fløj, der var tilbage, brugt af den tyske besættelslesmagt og ved en ildsvåde nedbrændte også den, Det var en stor sorg for mange både i Skagen og i udlandet, at det kendte bade-etablissement ikke længere eksisterede, og der arbejdedes længe med planer om at genopbygge hotellet, som ved branden var forsikret for den formidable sum af tre kvart million kroner.
Men der kom aldrig mere til at stå et hotel på Grenen. I dag står der en anden bygning, der også er pompøs på sin egen måde, det er Grenen Kunstmuseum, der ejes af Axel Lind. Kunstmuseet er ikke bygget oven på ruinerne, som ligger der endnu i klitterne og vidner om en svunden tid.
DET HVIDE FYR
I 1747 blev det forfaldne vippefyr afløst af "Det hvide fyr" som er Danmarks ældste grundmurede fyr. Det er tegnet af Philip de Lange, er 21 m højt og blev tændt første gang den 14. oktober i 1747.
Fyret er opført i røde mursten, men blev i begyndelsen af 1800-tallet kalket hvidt. Lyskilden var kulbaseret i en fyrpande på tårnets top. Kullene blev hejst op via en indvendig skakt. I 1835 blev fyret forsynet med parabolspejle, og kullene blev erstattet af rapsolie.
I 1858 blev fyret erstattet af Skagen Fyr - Det Grå Fyr - opført 2 km nord for Det Hvide Fyr. Fyrboligerne blev nedrevet 1860, og Det Hvide Fyr blev fra 1871 brugt som signalstation, betjent fra Det Grå Fyr, idet ophængte signalkugler fortalte de søfarende om isforhold og evt. manglende fyrskibe.
Det Hvide Fyr blev ført tilbage til sit oprindelige udseende i 1960.
Start og mål til SOUT er ved Det Hvide Fyr.
DET GRÅ FYR
SNOEDE TRIN FØRER TIL TÅRNETS TOP
Naturstyrelsen driver Det Grå Fyr som et spændende formidlingscenter om trækfugle. Her får du et levende (live) indblik i en af verdens mest fascinerende naturoplevelser, nemlig trækfuglenes evne til at flyve og finde vej over enorme afstande på tusinder af kilometer.
Skagen og Grenen er et hot-spot for trækfugle i tusindvis - der passerer stedet under deres årlige træk. Som besøgende får du en oplevelse af det fugletrækket dels i Skagen og dels på globalt plan.
Du får også et indblik i de mange muligheder for selv at spotte i landskabet i og omkring
Skagen alt efter vejrforholdene og årstiden. Spændende og ny forskning omkring trækfugle bliver formidlet direkte ind i oplevelsesrummet.
SJOVT FOR BØRN
For børn er der tilpassede oplevelser, og fyrtårnets betydning for trækfugle og skibsfart fortælles, før du går op i tårnet. Du får også mulighed for at følge dagligdagen på den videnskabeligt arbejdende fuglestation på centret.
Og så kan du selvfølgelig se omgivelserne fra oven oppe i fyrets top. Her er udsigten fuldstændig fantastisk.
LIDT OM DET GRÅ FYRS HISTORIE
Med sine 46 meter er Det Grå Fyr Danmarks næsthøjeste fyr (kun Dueodde Fyr på Bornholm er højere med 1 meter). Det Grå Fyr blev indviet og tændt første gang den 1. november 1858, en halv time efter solnedgang.
Fyret er tegnet af den danske arkitekt N.S. Nebelong, og det tog 4 år og kostede 200.000 rigsdalere at bygge. Fyrets roterende linse vejer lidt over to tons og flyder på kviksølv. Lyskilden var en 400 watt natriumlampe.
Lyset fra fyret kunne ses i en afstand af 20 sømil som et blink hvert fjerde sekund, og
det blev bygget midt på Odden, så der var lige langt til begge de tilstødende farvande - Skagerrak og Kattegat.
Opgangen til tårnet sker af den murede vindeltrappe, der snor sig som en hul cylinder, og har hele 210 trin.
HISTORIEN OM PAKHUSET
PAKHUSET er beliggende midt på lystbådshavnen i Skagen med udsigt til lystbådene og de øvrige klassiske og for Skagen kendetegnene Pakhuse. Pakhusets bygning er tegnet af den berømte danske arkitekt og formgiver Thorvald Bindesbøll og opført i årene 19051907. Havnen blev anlagt næsten samtidigt. Med gavlenes regelmæssige takker genspejler rækken af fiskepakhuse bebyggelser fra ældre tid i Norden. Motivet kendes fra Bergen og Trondheim.
Indenfor i restauranten såvel som udenfor på husets gavl er bygningen udsmykket med tro kopier af de galionsfigurer, som blev opkøbt fra strandingsauktioner og samlet af hotelejer Ludvig Emil Andersen i årene 1893-1910.
GALLIONSFIGURENE
Når man i dag besøger Pakhuset på kajen i Skagen, kan man meget let og ubevidst komme til at lade blikket vandre nysgerrigt og beundringsfuldt op. Her vil øjnene fange de i alt 42 galionsfigurer og udskårne ornamenter, som pryder Pakhusets bygning inde såvel som ude.
Den flotte og specielle samling blev oprindeligt skabt i årene 1893 – 1910 af hotelejer Ludvig Emil Andersen, der gennem årtier havde erhvervet sig samlingen ved opkøb på diverse strandingsauktioner. Den enestående galionssamling har oprindeligt hængt i spisesalen på Ludvig Emil Andersens hedengangne Skagens Hotel. Sidenhen har
Pakhusets tidligere ejer Hans Sund, ladet Restaurant Pakhuset være ramme til denne historiske samling fra det gamle Skagen.
Galionsfigurerne blev beundret og besunget gennem mange årtier, indtil de til alles fortrydelse blev ”bortført” af den svenske skibsreder Axel Axelsson Johnsson, der tilbød et så betragteligt beløb, at det var umuligt for det økonomisk trængte Skagens Hotel at modstå. Hotellets daværende ejer Ingeborg Østergaard – som den forelskede Holger Drachmann kaldte ”Skagens Rose” - modtog nemlig et beløb på 70.000 kr. hvilket måske ikke lyder af meget i dag. Omregnet til nutidens værdier ville det dog svare til et svimlende beløb på ca. 4 mio. kr, hvilket altså var for godt til at sige nej til.
Det er derfor også tro kopier af de oprindelige galionsfigurer, der i dag kan opleves på Pakhuset - dog ikke en hvilken som helst kopisamling. Man kunne nemlig let forestille sig, at disse galionsfigurer af praktiske hensyn var hule og let håndterlige kopier. Det er dog på ingen måde tilfældet, da hver enkel galionsfigur stor såvel som lille er håndsnittet
i tungt og solidt mahognitræ. Alene det at håndtere, placere og ophæng disse vægtige klenodier har været en stor opgave, da de største galionsfigurerer vejer op mod 3-400 kg. Galionsfigurerne er desuden bemalet af en fransk kunstner, så de står præcis identiske med deres originaler, som i dag findes på Sjöfartsmuseet i Göteborg.
HVEM STÅR BAG?
UNGE FYRE MED BLOD PÅ TANDEN
PAKHUSET drives i dag af brødreparret Sylvester- og Sebastian Vinther Madsen, som tilbage i 2016 – i en alder af henholdsvis 28- og 25 år, overtog restauranten efter de tidligere ejere Karen- og Hans Sund, som åbnede restauranten i sin daværende form tilbage i 1994.
Begge brødre er opvokset i Skagen og har erfaring fra branchen – hvor specielt Sylvester må siges at kende PAKHUSET særligt godt. Sylvester er nemlig et skoleeksempel på, hvordan man kan starte i bunden af rangstigen og arbejde sig op! Tilbage i 2002 startede han som opvasker på PAKHUSET under de daværende ejere Karen- og Hans Sund inden han sidenhen blev tjener. Senest nåede han at være café- og restaurantchef, inden han sammen med sin bror Sebastian i 2016 kunne kalde sig ejere af PAKHUSET.
Restaurationsbranchen var dog heller ikke fremmed for Sebastian, som indtil overtagelsen af PAKHUSET havde slået sine folder på Jakobs Café.
Brødrene har siden deres overtagelse ladet PAKHUSET føre videre i dets oprindelige ånd i form af en traditionel fiskerestaurant med fokus på gode og lokale råvarer med et nyt nordisk præg.
30 og 60 km løberne kommer forbi Pakhuset på Havnen i starten af deres ruter.
HUGORMEN
Hugormen er udbredt i hele Danmark, inklusiv Skagen, og er den eneste giftige slange i landet. Selvom den er giftig, er et bid sjældent dødeligt for voksne mennesker, men det er vigtigt at søge læge efter et hugormebid. Hugorme findes ofte i områder som heder, moser, klitter og langs marker, især hvor der er solskin. De er vågne om foråret og sommeren og kan ses sole sig, især når det er varmt.
HVAD MAN SKAL VÆRE OPMÆRKSOM PÅ:
Vågnede fra vinterhi:
I foråret, når solen skinner, vågner hugormene fra deres vinterhi og kan ses sole sig.
Farve:
Hannen er ofte sort, mens hunnen er mere brunlig.
Sikkerhed:
Selv om det sjældent er farligt, skal man altid søge læge efter et hugormebid.
Hvor de findes:
De trives i områder som heder, moser, klitter og langs marker.
Overvintringsstederne er hulrum i jorden på sydvendte skråninger. De bruges genera -
tion efter generation. Efter nogle få solrige dage om foråret kommer hugormene frem og soler sig omkring overvintringsstedet. Efter vinterdvalen begiver hunnerne sig til parringsområdet, der er et sydvendt område i nærheden af overvintringsstedet.
Efter parringstiden vandrer hugormene til sommerkvartererne, dog ikke de hunner, som har parret sig. De bliver i parringsområdet sommeren igennem. Sommerkvarteret skal indeholde buske, så hugormene kan søge skjul og søge i skygge, hvis de bliver for varme. Det skal naturligvis også indeholde en passende bestand af byttedyr. De enkelte individer vender tilbage til det samme overvintringssted, parringsområde og som -
merkvarter år efter år. Hugormen foretrækker især næringsfattige områder som klitter, heder, plantager og moser. Arten kan lokalt være ganske talrig.
BIOLOGI
Hannerne kommer frem i begyndelsen af marts, og hunnerne omkring en måned senere. Parringstiden ligger i april-maj og varer en måneds tid.
Når hannerne kommer frem om foråret, solbader de en tid for at modne sædcellerne. Derefter skifter de hud (ham) og bliver meget klarere i farverne. Samtidig kommer hunnerne frem og vandrer til parringsstederne. De afsætter duftspor, som følges af hannerne. I parringsområdet kan der på samme tid befinde sig mange hugorme. Hannerne kan undertiden slås om hunnerne. Først derefter begynder hannerne at tage føde til sig, mens hunnerne æder, inden de bliver drægtige. Ægløsningen sker omkring 1. juni, og fødslerne fra begyndelsen af august.
Hanner, som ikke har fået tilstrækkelig med føde inden dvalen, og hunner, som har født unger det foregående år, opgiver oftest at yngle og vandrer i stedet direkte til sommeropholdsstedet.
Hugormene begynder vandringen til dvalestedet i september-oktober og går i dvale omkring 1. november.
Når hugormen fanger mus, kan det ske enten ved, at en mus tilfældigvis kommer i nærheden af hugormen, eller at hugormen opdager et duftspor fra en mus og følger det. Hugormen bider musen med et hurtigt hug og sprøjter gift ind. Musen løber, men dør som regel i løbet af et par minutter. Hugormen har fulgt dens spor og sluger den nu med hovedet først. Frøer og firben er immune over for hugormegift. De holdes fast med
tænderne og sluges levende. Hugormen kan også tage fugleunger og kravler undertiden op i træer og buske og tømmer fuglereder. Små hugormeunger æder især firben, små frøer og unger af stålorm. Større unger går efterhånden over til mindre pattedyr som museunger og spidsmus. De voksne lever især af mus. På en sommer æder en voksen hugorm, hvad der svarer til omkring 25 mus.
UDBREDELSE
Hugormen findes i det meste af Danmark, men mangler på øerne i Det sydfynske Øhav, på Samsø, Sejerø, Rømø og Als. Den er sjælden på Lolland-Falster og i det vestlige Sjælland.
Hugormen er en af de mest udbredte slanger. Den findes i det meste af Europa fra Pyrenæerne og Alperne til det nordlige Skandinavien og i et bånd fra England i vest og tværs over Rusland til Kamtjatka i øst.
FOREBYGGELSE
Hold øje med højt græs og buske, hvor hugorme kan gemme sig, og vær ekstra op -
mærksom, når du færdes i områder, hvor de er kendt for at opholde sig.
HUNDE
Hunde er ekstra udsatte for at blive bidt, især lige når hugormene vågner fra vinterhi, da de er mere sløve og langsomme.
HVOR GIFTIG ER DEN DANSKE HUGORM?
Hugormen er giftig. Hugormens gift er stærkere end hos de amerikanske klapperslanger, men mængden er meget mindre. Derfor er det som regel ikke farligt at blive bidt af en hugorm for et voksent menneske – man skal dog altid søge læge efter et hugormebid.
FAKTA OM HUGORMEN
Længde: Hanner 34-81 cm, hunner 42-104 cm.
Parringstid:
Ultimo april til primo maj.
Formering: Æggene ruges i kroppen.
Fødselsperiode: August.
Antal unger: Normalt 8-12 stk., op til 21 er set.
Levetid (max): Mindst 9 år i naturen.
Udbredelse, verden: Fra Nord- og Mellemeuropa gennem Rusland til Kamtjatka.
Udbredelse, Danmark: Det meste af landet, mangler dog på flere øer.
Bestand: Almindelig.
Beskyttelse: Fredet.
Fjender: Voksne tages af pindsvin, krage, musvåge, lækat (hermelin), ilder, kat, grævling, fasan m.fl.
KYSTMUSEET I SKAGEN
– af skawboer kaldet Fortidsminderne
Kystmuseet i Skagen er et kombineret frilands-og udstillingsmuseum med genopførte huse fra tre perioder i Skagens historie. Her kan du se, hvordan den rige og fattige fisker levede under vidt forskellige kår.
I udstillingerne kan du komme tæt på de modige redningsmænd og dykke ned i historien om det sagnomspundne Skagens Badehotel, der lå på Grenen med egen flyveplads og VIP-gæster fra hele verden.
Året rundt tilbyder Kystmuseet forskellige omvisninger, spændende foredrag, koncerter samt sjove aktiviteter for børn - særligt i skoleferierne.
Museets yngste gæster kan altid besøge aktivitetshuset, hvor der er hyggelige og sjove aktiviteter, udklædningstøj og et spændende legehus. I skoleferierne er der særlige aktiviteter blandt andet træværksted med mere.
I sommerperioden vil der være frivillige hjælpere, der viser hvordan man arbejdede med de gamle håndværk.
Besøg også gerne museets hyggelige café og gårdhave samt museumsbutikken, der har et spændende udvalg af bøger, pynteting, legesager og meget mere.
RUTER
15 km ruten
1/2 mt ruten
30 km ruten
60 km ruten
SKAGEN ODDE ULTRATRAIL
LØRDAG DEN 6. SEPTEMBER 2025
LØRDAG DEN 6. SEPTEMBER 2025
ULTRATRAIL
SKAGEN ODDE
ANNONCE
SKAGEN KIRKEGÅRD
Traditionen tro når SOUT er afsluttet for året, så kører jeg til Skagen Kirkegård sammen med mine børn, hvor vi ligger årets medalje på gravstedet ved mine forældre, som begge er død af kræft.
Min mor døde i 1985, da jeg var 11 år gammel. Hun sov ind på Skagen Sygehus.
Kort efter begravelsen valgte jeg at cykle ned på Havnen i Skagen for at hente en stor sten, som jeg så cyklede hjem med. Det var bestemt ikke uden besvær at få denne sten med hjem, men hjem kom den trods skrammer på cyklen.
Derhjemme gik jeg i gang med at hugge bogstaverne ”Mor” i stenen og malede dem derefter sorte.
Dernæst cyklede jeg igen med stenen, men denne gang til kirkegården, hvor jeg lagde den på min mors grav.
Stenen er der stadig i dag og det er på denne sten, hvor mine børn og jeg ligger
årets medalje til ære for mine forældre, som kæmpede den hårdeste kamp, men overvandt den desværre ikke. Min far døde af lungekræft i 2015.
Efter at Skagen Sygehus blev lukket for en del år siden, så er det lavet om til Sundhedscenteret i Skagen. Den gamle bygning med de gamle sengeafsnit er der stadig og hvor min mor sov ind i 1985.
Kræftcafeen i Skagen har til huse i Sundhedscenteret, så derfor er der ingen tvivl om, at overskuddet fra SOUT skal gå til Kræftcafeen i Skagen.
Kræftcafeen er en lille frivillig forening, hvor man kan komme og gå som det passer, hvis man er ramt af den trælse sygdom – kræft. Der er også muligheden for at genoptræne der. Generelt så er cafeen bare et fantastisk sted og de frivillige som arbejder der gør et fantastisk stort stykke arbejde.
