PAUL IZZO OG MOHAMED TOURÉ

FATAH ABDIRAHMAN
FATAH KAN NOGET MED
FODBOLD OG MED MENNESKER
32 MADS ENGGÅRD FRA RANDERS TIL MOLDE

![]()
PAUL IZZO OG MOHAMED TOURÉ

FATAH ABDIRAHMAN
FATAH KAN NOGET MED
FODBOLD OG MED MENNESKER
32 MADS ENGGÅRD FRA RANDERS TIL MOLDE

Lad dig forføre af Randers charmerende bymidte, historiske atmosfære og grønne åndehuller
Mærk historiens vingesus i den gamle middelalderby Gå på opdagelse i Randers’ hyggelige gader med fristende forretninger og spisesteder. Med fine fund under armen og mætte maver venter byens kulturelle oplevelser på dig. Besøg vores fantastiske museer, få en musikalsk oplevelse på Musikhuset Værket eller nyd en teateroplevelse på Randers Teater. Uanset om du kommer en hverdag eller i weekenden kan du se frem til både store og små kulturoplevelser.
Et naturligt åndehul midt i kulturen I Randers lever og kultur og natur side om side. Helt tæt på Randers bymidte løber Danmarks eneste flod - Gudenåen.
Tag en kop kaffe i hånden og forær dig selv et pusterum i de bynære enge eller på
Justesens Plæne, hvor du kan slippe børnene løs på den eventyrlige legeplads med udsigt til Gudenåen. Stræk benene og følg de snoede stier – måske får du øje på en odder, isfugle eller andre spændende dyr.


Velkommen til Hold øje med de mange oplevelser på www.detsker.dk





Udgiver
Randers FC A/S – Cepheus Park Randers, Viborgvej 92, 8920 Randers NV, CVR 83940816 Tlf. 86415122, www.randersfc.dk
Ansvarshavende
Henrik Jørgensen, Randers FC
Tekst
Jesper Bøss, KOMMA’riet
Emil Madsen, Randers FC
Laura Bannerholt, Randers FC
Layout - René Nielsen, Det Grafiske Hjørne Tryk – BUCHS
Pernille Bering Randers FC
Martin O. Thuve / Molde FK

AF HENRIK JØRGENSEN, ADM. DIREKTØR OG SØREN PEDERSEN, SPORTSDIREKTØR
For fjerde gang ud af de sidste fem sæsoner er Randers FC klar til mesterskabsslutspillet. Forude venter således et vanvittigt spændende forårsprogram med 10 opgør hjemme og ude mod henholdsvis FC Midtjylland, FC København, AGF, FC Nordsjælland og Brøndby IF – kampe, vi glæder os rigtig meget til.
Og nej, vi går ikke ind til mesterskabsslutspillet som blind passager, men med en stålfast tro på, at vi kan udfordre alle modstandere og spille med om de rigtig sjove pladser i toppen. En tro baseret på vores mange flotte præstationer i grundspillet, hvor vi rent faktisk kun tabte to kampe ud af de sammenlagt 10 opgør mod mesterskabsslutspillets kommende modstandere. Kan vi gøre det nogenlunde tilsvarende, må vi se, hvad det rækker til, når det hele skal gøres op i slutningen af maj.
Som en efterhånden fast forårstradition er vi også klar med en dugfrisk udgave af Randers FC Magasinet, hvor du kommer helt tæt på nogle af menneskene i vores fantastiske klub. Du kan møde både nuværende og tidligere spillere, trænere, frivillige, partnere, fans og mange andre, der sammenlagt er fundamentet i Randers FC.
Selvom fodboldnyheder og fodboldhistorier anno 2025 rammer os online i samme sekund, som de sker, så synes vi nu stadig, at der er noget særligt ved at sidde med et lækkert magasin i hånden og få serveret historier, der stikker en tand dybere. Vi håber, du synes det samme. Vi har i hvert fald lagt mange kræfter i magasinet.
Som nævnt indledningsvist byder mesterskabsslutspillet på sammenlagt 10 spændende kampe, hvoraf fem er hjemme på Cepheus Park Randers. Her havde vi i grundspillets to sidste hjemmekampe henholdsvis 9.625 tilskuere mod AGF og 8.624 tilskuere mod Brøndby IF, hvilket understregede, hvor fantastisk et stadion vi har, når der er mange mennesker på lægterne. På hver sin måde to minderige aftener.
Derfor håber vi også, at vi ses på et fyldt Cepheus Park Randers til de kommende fem hjemmekampe.
Med de ord: Rigtig god læselyst med Randers FC Magasinet 2025, og rigtig god fornøjelse, når vi ses på Cepheus Park Randers de kommende måneder.
Lad os sammen gøre foråret 2025 til noget helt særligt i Randers FC.

HENRIK JØRGENSEN hj@randersfc.dk

MORTEN HØRBY ANDERSEN mha@randersfc.dk

RIKKE JUUL HASLUND rjh@randersfc.dk


SØREN PEDERSEN JESPER HANSEN jh@randersfc.dk

SYLVESTER HANSEN sha@randersfc.dk

MICHAEL M. HØJFELDT mh@randersfc.dk

EMIL MADSEN emm@randersfc.dk

ANDERS H. PETERSEN ahp@randersfc.dk

GHITA LANNG gl@randersfc.dk

BANNERHOLT lba@randersfc.dk

LONE NIKOLAJSEN ln@randersfc.dk

KROGH MADSEN tkm@randersfc.dk

ALBRECHTSEN mal@randersfc.dk

Skulle Randers FC nogensinde overveje at udskifte det elskede hestelogo, kunne man passende overveje, om det skulle være med en kænguru i stedet. I hvert fald har Randers FC aktuelt ikke mindre end fire australiere i truppen, hvoraf de to – Oliver Jones og Musa Touré – kom til i vinterpausen. Dem kan du læse om andetsteds i magasinet, mens vi her har taget en snak med de to, der tog turen fra de varmere himmelstrøg til Kronjylland forrige sommer: Paul Izzo og Mohamed Touré.
AF JESPER BØSS, KOMMA’riet FOTOS PERNILLE BERING


Paul Izzo
Da Randers FC forud for 2024/2025-sæsonen sagde farvel til keeper Patrick Carlgren, der havde været en sikker sidste skanse i klubben siden sommeren 2018, var mange måske lidt bekymrede. Hvad ville der komme ind på den nøgleposition, og kunne en ny keeper løfte arven efter den populære, lysblonde svensker?
Afløseren blev fundet ”Down under” i Australien i form af 30-årige Paul Izzo, der blev hentet hos Melbourne Victory i A-League, og som kort forinden også var blevet udtaget til det australske A-landshold.
Havde tidligere været på europæisk eventyr
Udover Melbourne Victory havde Paul Izzo tidligere spillet for to andre klubber i Australien: Adelaide United og Central Coast Mariners.
Inden da havde han faktisk allerede prøvet fodboldlivet i Europa, hvor han fra 2020-2022 spillede for græske AO Xanthi. Men det næste europæiske eventyr skulle altså være i Randers FC – en mulighed, han var lynhurtig til at gribe, da den opstod.
- Jeg har altid betragtet Danmark som et godt fodboldland med mange klassespillere, der nyder stor respekt rundt omkring i verden. Her er Christian Eriksen en af de første spillere, som jeg tænker på, men jeg kunne nævne mange flere, også nogle rigtig gode målmænd.
- Samtidig har mange danske klubber gjort sig flot bemærket i de europæiske turneringer i tidens løb, så jeg så bestemt et skifte til den danske Superliga og Randers FC som et kæmpe skridt fremad i min karriere. Det var en mulighed, der skulle gribes, fortæller Paul Izzo.
Positivt overrasket
Selvom Paul Izzo på forhånd havde høje forventninger, er han på alle måder blevet meget positivt overrasket over niveauet i Superligaen samt forholdene i Randers FC og i Danmark generelt.
- I Superligaen er kvaliteten meget høj. Der spilles i et meget højt tempo, og så er kampene samtidig meget mere taktiske, end jeg har været vant til, både fra Australien og Grækenland. Det er en god kombination, der betyder et meget højt niveau.
- Endelig er der bare styr på det i Danmark og i Randers FC. Sammenligner jeg med min klub i Grækenland, så fungerer det hele bare, ligesom alle her i klubben er meget venlige og hjælpsomme. Det gælder både i selve klubben, men også de frivillige og alle udenom. Det har været en kæmpe fornøjelse, og det er virkelig noget særligt for Danmark, lyder det fra Paul Izzo.
Havnede i målet på grund af ”særlig egenskab”
At Paul Izzo overhovedet havnede i målet, skyldes en helt særlig egenskab, der ellers sjældent er vejen til en karriere som professionel fodboldspiller eller for den sags skyld ret meget andet: Som knægt var han nemlig meget doven.
Så da Pauls forældre – mod hans vilje – ønskede, at han skulle begynde at spille fodbold, meldte han sig hurtigt til tjansen i målet. Det var nemlig den position på banen, hvor der skulle løbes mindst, for han hadede at løbe.
- De første par år gik jeg udelukkende til fodbold for mine forældres skyld, men stille og roligt begyndte jeg at synes, at det var sjovt, og det tog endnu mere fart, da jeg som 12-årig blev udtaget til et kommunehold.
- Da jeg blev fjorten, fik jeg et stipendium til brug for fodboldlinjen på ”National Institute of Sport”, og jeg blev endnu mere tændt på fodbold, som jeg godt kunne se som min fremtid. Det havde jeg på ingen måde regnet med, da jeg modvilligt blev slæbt med til fodbold, lyder det fra Paul Izzo, der i 2010 fik sin første kamp på det australske U17-landshold. Senere fulgte kampe på både U20- og U23-landsholdet og altså også udtagelser til A-landsholdet.
”Her er jo hundekoldt”
Paul Izzo er faldet rigtigt godt til i Randers FC, som han har kontrakt med indtil sommeren 2027. På banen er det gået over al forventning – både for Paul selv og for holdet – mens han uden for banen nyder livet sammen med sin hustru Nina. Sammen bor de i Aarhus. Dette også, selvom der særligt er én ting, som de nok aldrig rigtig kommer til at vænne sig til: det danske vejr.
- Her er jo hundekoldt. Almindelig koldt om sommeren og rigtig, rigtig koldt om vinteren, så det er noget af en kontrast til Australien, hvor der er varmt det meste af året. Og så er der jo også vendt op og ned på årstiderne i forhold til hjemme i Australien, så det er virkelig en kontrast mellem de to lande, lyder det fra Paul Izzo, der lige nu har fuldt fokus på Randers FC, men ikke vil udelukke, at der på et tidspunkt måske kunne vente et endnu større europæisk eventyr.
- Vejen til på et tidspunkt måske at kunne skifte til en anden europæisk klub i en endnu større liga er at gøre det bedst muligt for Randers FC, så det er lige nu mit eneste fokus, og jeg nyder virkelig at være her.
- Og hvis jeg engang skal skifte til en anden klub, så har jeg kun et enkelt krav. Det skal være en klub i et varmere land end Danmark, lyder det med et grin fra Paul Izzo.


Mohamed Touré
Ligesom Paul Izzo skulle løfte arven efter Patrick Carlgren i målet, var det også en tung arv, som 21-årige Mohamed Touré skulle løfte, da han sidste sommer blev hentet til klubben. Både navne- og spillestilsmæssigt var han nemlig udset til at afløse Mohammed Fuseini, der i foråret 2024 satte ild til topscorerlisten og scorede ni mål i 15 kampe for Randers FC.
Mohamed Touré er australsk-guineansk. Touré-familien har rødder i Guinea i Vestafrika, men flyttede i 2004 – samme år, som Mohamed blev født – til Australien.
Her begyndte Mohamed Touré som ganske ung at spille basketball, og det så længe ud til, at det skulle være den vej, han sportsmæssigt ville gå.
Men omgivet af to fodboldglade brødre: Musa (der jo også er landet her i Randers FC) og Al Hassan (der i dag spiller i franske Ajaccio) blev det alligevel fodbolden, der fik glæde af Mohameds springkraft, hurtighed og boldøje.
Yngste målscorer nogensinde
Han startede fodboldkarrieren i Adelaide United, i øvrigt samme klub som Paul Izzo, hvor han i 2020 fik sin førsteholdsdebut for klubben som bare 15-årig. I en alder af bare 15 år og 325 dage scorede han sit første mål for klubben, hvilket er rekord som den yngste målscorer nogensinde i en A-leaguekamp i Australien.
Mohamed Tourés målnæse rygtedes hurtigt til Europa, hvor den franske Ligue 1-klub Stade de Reims hentede ham i sommeren 2022. Her bankede han i starten mål ind på samlebånd for B-holdet, inden han fik sin førsteholdsdebut i foråret 2023. Det helt store gennembrud fik han dog aldrig, blandt andet også fordi han døjede med en drilsk skulderskade. I august 2023 blev han udlånt til Ligue 2-klubben Paris FC. Det var herfra, at turen i sommeren 2024 gik til Randers FC.
Måtte ændre mindset
- Jeg er meget glad for at være i Randers FC, men må også indrømme, at det har været lidt svært for mig at komme til Europa. Særligt tiden i Frankrig var svær, blandt andet fordi de fleste kun talte fransk. Her i Danmark taler alle jo engelsk, hvilket er en kæmpe hjælp.
- Samtidig har jeg også helt bevidst ændret mit mindset og sagt til mig selv, at Europa ikke er mit hjem, men et sted, hvor jeg skal få det bedste ud af det. Det har faktisk hjulpet mig meget, da jeg ikke føler mig presset til at føle mig hjem-
me. Det var som om, at jo mere, jeg stræbte efter den følelse, desto vanskeligere var det at falde til, fortæller Mohamed Touré, der i den sammenhæng naturligvis er rigtig glad for, at hans bror Musa Touré har gjort ham selskab i det kronjyske. Samtidig har den øvrige familie også været på besøg og set ham i aktion på Cepheus Park Randers.
Aarhus er en stille by Mohamed Touré bor i Aarhus, og selvom det er Danmarks næststørste by, så synes Mohamed Touré, at byen på mange måder er meget stille.
- Sammenlignet med Paris, som jeg jo kom fra, er der godt nok stille i Aarhus, lyder det med et smil fra Mohamed Touré, der er meget begejstret for samarbejdet med trænerduoen Rasmus Bertelsen og Fatah Abdirahman.
- Det er to fantastiske trænere, hvor jeg blandt andet værdsætter den tid, de bruger på os spillere enkeltvis. Vi har mange én-til-én-sessions, hvor vi også gennemgår videoklip med nogle af verdens bedste angribere, for at jeg kan hente inspiration, fortæller Mohamed Touré, der i øvrigt ikke er i tvivl om, hvem der er det ultimative fodboldmæssige forbillede.
- Det er franske Kylian Mbappé, lyder det fra Muhamed Touré, der heller ikke er i tvivl om drømmedestinationen rent fodboldmæssigt.
- Det er Premier League, også selvom vejret jo ikke er ret meget bedre i England end i Danmark. For der er godt nok koldt i Danmark, lyder det afsluttende fra Mohamed Touré, der hvad vejret angår er helt og aldeles på bølgelængde med sin landsmand Paul Izzo.
Randers og Danmark kan rigtig meget – men det gælder altså ikke vejret…



Aldersmæssigt er der ni år mellem Paul Izzo og Mohamed Touré, der begge har spillet i den australske klub Adelaide United, hvor de også nåede at spille på førsteholdet samtidig.
Nu er de sammen havnet i Randers FC, hvor de – med et glimt i øjet – har sådan lidt et far-søn-forhold, hvor Izzo – på den gode måde – holder ”lidt øje” med Touré.
Vi bad dem om at sætte et par ord på hinanden.
- Jeg vil beskrive ham som en rigtig glad og positiv dreng, der grundlæggende er et rigtig godt menneske – i hvert fald for det meste, lyder det med et smil fra Paul Izzo.
- Fodboldmæssigt er det første ord, der falder mig ind: potentiale. Han kan komme rigtig langt med sin fodbold, tilføjer han.
- Nu griner vi jo lidt ad det med far-søn-forholdet, men jeg vil måske hellere beskrive ham som den flinke, rare og rigtig gode onkel, som jeg altid kan komme til, fortæller Mohamed Touré og tilføjer:
- Fodboldmæssigt synes jeg, at han er meget undervurderet. Han er en fantastisk keeper, som jeg synes fortjener meget mere anerkendelse for sine præstationer. ▪

Da Rasmus Bertelsen tilbage i marts måned 2023 blev forfremmet til cheftræner i Randers FC, var en af de første opgaver at finde en ny assistenttræner. Her faldt valget på 33-årige Fatah Abdirahman, der i flere omgange tidligere havde arbejdet sammen med Rasmus Bertelsen. Et perfekt valg – for ikke blot er fodboldfagligheden i orden hos Fatah – han kan også noget særligt med mennesker.
AF JESPER BØSS, KOMMA’riet FOTOS PERNILLE BERING
Fatah Abdirahman startede selv med at spille fodbold som ganske ung i Aarhus KFUM – en klub, der holder til i det vestlige Aarhus, og som i dag hedder Fuglebakken KFUM.
Trods sin unge alder fremstod Fatah som en synlig anfører-type, der dirigerede de andre på banen, svingede taktstokken og var meget verbal. Uden for banen var han også fantastisk til at omfavne og inkludere nye spillere, både dem, der kom fra andre lande, og dem, der af andre årsager måske havde svært ved at falde til.
De særlige evner fik hans træner hurtigt øje på, og Fatah blev – trods sin status som teenager – udpeget som en slags coach og assistenttræner på sit eget hold.
Mødte Bertel i Skovbakken
Da Fatahs træner senere valgte at skifte til Skovbakken, fik han lokket Fatah med, og der gik ikke længe, før han selv fik ansvaret for klubbens næstbedste lilleputhold, mens det bedste lilleput-hold blev trænet af… ja, såmænd… Rasmus Bertelsen.

Rasmus Bertelsen tog senere til Vejle Boldklub, mens Fatah blev i Skovbakken, hvor han havde fået ansvaret for klubbens U13-U15-drenge, der på det tidspunkt havde Frederik Lauenborg i truppen.
I 2010 skiftede Rasmus Bertelsen fra Vejle Boldklub til Randers FC, hvor han manglede en assistent og hentede… ja, godt gættet… Fatah. Sammen stod de blandt andet i spidsen for klubbens U15-hold.
Fatah var i Randers FC frem til 2015, hvorfra turen gik til FC Midtjylland og siden AGF, hvor han var U15-, U17- og U19-træner, inden han blev teknisk chef i klubben. Senere gik turen til FC Nordsjællands Right to Dream Academy i Ghana – først som Head of Coaching og derefter som teknisk direktør.
Perfekt timing
Fatah var i Ghana indtil maj måned 2023, hvor han igen blev genforenet med Rasmus Bertelsen i Randers FC. For tredje gang skulle de to arbejde sammen. Nu hverken om lilleput-


ter eller U15, men på allerøverste hylde med ansvar for et mandskab i landets bedste fodboldrække, Superligaen.
- På det tidspunkt nød jeg på alle måder at være på Right to Dream Akademiet i Ghana, men da jeg snakkede med Bertel (Rasmus Bertelsen, red) og senere Søren Pedersen om muligheden for at vende tilbage til Randers FC, var det svært at sige nej, fortæller Fatah Abdirahman og fortsætter:
- Det var perfekt timing. Min hustru Anna og jeg ventede vores første barn, og derfor ville vi gerne tilbage til Danmark.
Samtidig var det også det helt rigtige skridt i min trænerkarriere.
- Endelig vidste jeg også, at jeg ville få et godt samarbejde med Bertel, herunder ikke mindst få en masse ansvar. Den del var meget afgørende for mig. Jeg er sikker på, at jeg ville have tvivlet mere på en lignende mulighed, hvis cheftræneren eller for den sags skyld klubben havde været en anden. Jeg vidste, at det ville blive godt her i Randers FC, tilføjer han.
Konstruktivt, respektfuldt og ærligt
Cheftræner Rasmus Bertelsen har selvfølgelig hovedansvaret og dermed også altid det afgørende ord i beslutninger om truppen og spillerne. Men samarbejdet mellem ham og Fatah – og den øvrige sportslige sektor i Randers FC – er altid dynamisk og præget af ærlighed og respekt.
- Jeg siger altid min 100% ærlige mening, og det er også det, som Bertel vil have mig til. Han har ikke brug for, at jeg snakker ham efter munden, så jeg udfordrer og kommer altid med mit ærlige syn på tingene.
- Vi har et meget konstruktivt og respektfuldt samarbejde, og når alt kommer til alt, er det i øvrigt sjældent, at vi ikke kommer til samme konklusion til sidst.
- Vi har jo en fælles retning og spillestil og ser på fodbold på samme måde, hvilket er vigtigt i et godt cheftræner-assistent-samarbejde. Så der er virkelig en god og vigtig dynamik, lyder det fra Fatah, der har det offensive spil med bolden som sit primære ansvarsområde, mens Bertel har ansvaret for det mere defensive og spillet uden bold. Det øvrige trænerteam har også helt specifikke opgaver og ansvarsområder.
Stor rolle i integrationen af udenlandske spillere Rasmus Bertelsen og Fatah Abdirahman har også ”fordelt” de enkelte spillere imellem sig. Til individuel coaching og blandt andet også videoanalyse og evaluering efter kamp. Her får Fatah ofte ansvaret for flere af de udenlandske spillere.
- Jeg har selv afrikanske rødder og lærte også rigtig meget om kulturforskelle, mens jeg var på Right to Dream-akademiet i Ghana. Det har givet mig en dybere forståelse for særligt den afrikanske kultur, og hvilke forskelle der er til Europa og ja, sågar mellem de forskellige lande i Afrika. Der kan også være sprogbarrierer. Her har jeg en god erfaring og en række forskellige redskaber, som jeg bruger, fortæller han.
- Tag eksempelvis vores nye spiller Elies Mahmoud. Han taler og forstår kun meget lidt engelsk. Han taler i stedet fransk. Det stiller nogle helt særlige krav til den måde, vi kommunikerer med ham på, og det er en af mine opgaver at have kommunikationen med ham, som ofte foregår så lavpraktisk som med Google Translate.



- Men jeg har også nogle af de danske spillere under mine vinger, lyder det fra Fatah, der også har spillet en væsentlig rolle i, at det er lykkedes at hente en række profiler til Randers FC de seneste år.
Blandt andet kendte Fatah sidste sæsons topscorer Mohammed Fuseini fra sin tid på Right to Dream Akademiet, hvilket var en væsentlig årsag til, at han kom på lejeophold i Randers FC. Det samme med Lasso Coulibaly. Ham kendte Fatah også.
Unik kombination mellem det faglige og det menneskelige
Inden Fatah gjorde fodbolden til sin levevej, havde han prøvet at have to andre jobs. Som klubpædagog på Hobrovejens Skole i Randers, og som mentor for elever på et 10. klassescenter. Altså to job med fokus på mennesker.
- Hvis jeg ikke var blevet fodboldtræner, så var jeg nok blevet selvstændig psykolog – det er min hustru i øvrigt. Jeg elsker at arbejde med mennesker, herunder at få dem til at fungere både individuelt og som et kollektiv. Og når jeg så samtidig elsker fodbold, så er det at være fodboldtræner jo det ideelle job.
- Her kan man kombinere det meget faglige med det meget menneskelige og det at skabe relationer mellem mennesker.
Det er en unik kombination, der tiltaler mig meget, fortæller Fatah, der uddannelsesmæssigt er ved at færdiggøre en MBA i ledelse.
Cheftrænerdrømme?
Fatah Abdirahman stortrives med sin nuværende rolle i Randers FC, men direkte adspurgt indrømmer han da gerne, at han har ambitioner om at blive cheftræner på et tidspunkt.
- Det er faktisk ikke noget, jeg bruger ret meget tid på at overveje. Jeg lever i nuet og har fokus på at dygtiggøre mig hver eneste dag.
- Lige nu handler det udelukkende om Randers FC, hvor jeg sætter stor pris på samarbejdet med Bertel og alle andre i klubben. Jeg synes, at vi har gang i noget rigtig godt med en stærk trup og en klart defineret spillestil, som jeg synes, det seneste års tid er blevet opgraderet til en forbedret version 2.0. Vi har rykket os meget, og det kan alle i klubben være stolte af.
- Men når du nu spørger mig sådan, så vil jeg gerne prøve et cheftrænerjob på et tidspunkt. Men den snak kan vi tage, når det engang bliver aktuelt, slutter Fatah Abdirahman. ▪
Selvom vi heldigvis aldrig kan tage ”stolpe-ud-eller-ind” ud af fodbolden, er der alligevel ikke ret meget, der i nutidens fodbold fuldstændigt er overladt til tilfældighederne. Alle fodboldklubber på topniveau har nemlig en dataanalytiker tilknyttet, hvis opgave er at analysere kampene og vurdere alverdens data, detaljer og taktiske oplæg – både af sig selv og modstanderen. I Randers FC hedder vores dataanalytiker Nikolaj Meier.
AF JESPER BØSS, KOMMA’riet FOTOS PERNILLE BERING
Nikolai Meier er 29 år og kunne måske godt have gået den traditionelle vej med fodbolden, hvor han var en meget lovende og talentfuld kantspiller, der som ungdomsspiller såmænd blev trænet af Rasmus Bertelsen og Fatah Abdirahman i Skovbakken. Senere spillede han også ungdomsfodbold i Randers FC.
Men det sidste manglede ifølge ham selv på indstillingen, og så måtte der findes alternative veje til at komme til at leve af fodbolden. Han tog i stedet en bachelor og kandidat inden for Sports Science.
Drømmejobbet
Mens han skrev speciale, havde han et studiejob som dataanalytiker hos Superligaklubben AaB, hvilket gav ham blod på tanden med den type job – også selvom AaB desværre rykkede ud af Superligaen den sæson, han var tilknyttet.
Da kandidaten var kommet sikkert i hus, passede det perfekt med, at Randers FC ønskede at opgradere trænerteamet med en dataanalytiker på fuld tid. Nikolaj søgte jobbet og blev ansat pr. 1. juli 2023.
- For mig var det simpelthen drømmejobbet, og at det så ovenikøbet var i samarbejde med Bertel (Rasmus Bertelsen, red.) og Fatah, som jeg kendte fra tidligere, og i en klub, jeg tidligere havde spillet i, gjorde kun det hele endnu bedre, lyder det fra Nikolaj Meier.
Detaljer og data
Nikolajs opgave er overordnet set at finkæmme og bearbejde alle detaljer og data fra Randers FC’s kampe, samt gøre det samme for den kommende modstander, så man kan være bedst muligt forberedt på, hvad der venter.
Det betyder et solidt forberedelsesarbejde til hver kamp, hvor Nikolaj blandt andet ser den kommende modstanders seneste tre kampe, hvorfra der uddrages flest mulige data, der videregives til trænerstaben.
Han optager også alle Randers FC’s træninger på video, hvorfra han forvandler det, han ser, til data og udviklingspunkter, der igen videregives til trænerteamet, der ofte bruger det i deres individuelle sessioner med spillerne.
Til selve kampene er Nikolaj på plads på pressepladserne oppe på tribunen, hvor han sidder og gør videoklip fra første halvleg klar til pausen, som Rasmus Bertelsen kan vise til spillerne nede i omklædningsrummet. Efter kampen analyserer han også hver en detalje fra de halvfems minutter –både for holdet som en helhed og på spillernes individuelle niveau.
- I tillæg til mine observationer, videomateriale og eget manuelle arbejde, så har jeg også adgang til meget store mængder af data fra alle kampe og om alle modstandere. Her er det min opgave at udvinde det primære budskab i tallene og formidle det til Bertel og Fatah.
Svært at se fodbold på almindelig vis At være dataanalytiker betyder også, at Nikolaj ikke kan se en fodboldkamp på helt almindelig vis. Det er simpelthen umuligt helt at lægge de analytiske briller.
- Om jeg ser en engelsk fodboldkamp en lørdag eftermiddag eller en Champions League-kamp midt på ugen, så sidder jeg altid og vurderer holdenes presspil, opbygning og andre detaljer. Det er vel en slags arbejdsskade, smiler han.
Privat bor Nikolaj i Sabro ved Aarhus sammen med sin kæreste Monica, der er idrætskonsulent og arbejder med børn og unge. De mødte hinanden på studiet.
Fritiden bruger han på forskellige udgaver af ketchersport: padel, bordtennis og tennis, ligesom han elsker at styrketræne. Hvorvidt han bruger data i sin personlige træning, melder historien ikke noget om… ▪


Belægningsarbejde og vognmand i Østjylland Jordarbejde, snerydning & maskinudlejning
Skovboulevarden 6B, 8870 Langå
Telefon: 21 29 77 98 info@ak-belaegning.dk www.ak-belaegning.dk

Messingvej 22 D • 8940 Randers SV Tlf. 86 44 82 82 • www.energibutikken.dk

v/Torben Simonsen • Reprationer af alle bil mærker
Lodsvejen 35 • 8930 R anders NØ • ww w.au









Niels Erik Brøsted

Skolevej 23m, Drastrup 8960 Randers SØ Mobil: 2323 4359




VOGNMANDSFORRETNING - KRANSERVICE
Messingvej 17 • 8900 Randers
Telefon +45 86 44 81 44 • Fax +45 86 44 77 98 www.j-odum.dk • mail: info@j-odum.dk







Vi ved godt, at det er nogle måneder siden, at det var julefrokostsæson. Alligevel tillader vi os i disse spalter at tage et festligt og muntert tilbageblik på en helt særlig udgave af den klassiske juletradition – en udgave, hvor Randers FC spiller en helt særlig rolle.
AF JESPER BØSS, KOMMA’riet FOTOS PRIVATE
Det er ti herlige gutter, der sammen har stablet et helt særligt Randers FC-fællesskab på benene, herunder skabt en helt unik tradition med deres fælles passion for de lyseblå heste som omdrejningspunkt.
Dette til trods for, at de alle ellers må ”kæmpe med” at bo, studere eller arbejde i AGF-land; altså i Aarhus, hvilket ifølge dem selv kun gør fornøjelsen ved at holde med Randers FC endnu større.
Sammen tager de til mange kampe, primært på udebane, mens de er lidt mere spredt til hjemmekampene, hvor mange af dem har deres faste pladser sammen med familie og andre venner.
Hestebøffer, Thomsen-kage, Thor-øl og McAnders
Den helt store begivenhed i fællesskabet er årets julefrokost, hvor de på alle måder går all-in i dyrkelsen af deres fælles kærlighed til Randers FC.
Her bliver der nemlig skruet fuldstændig op for den lyseblå kreativitet og fundet på forskellige Randers FC-detaljer, der selvfølgelig helst skal overgå forrige sæsons udgave af den festlige tradition. Det sker i fællesskab, men hovedarkitekten bag idéerne og samtidig den praktiske tovholder i dagene op til er 21-årige Mads Nørgaard Jensen.
Først og fremmest er der på tallerkenen ikke juleklassikere som flæskesteg og sylte, men såmænd, ja, naturligvis – og sorry til nogen – hestebøffer. Naturligvis serveret på Randers FC-tallerkener.
Desserten er ikke risalamande, men en til lejligheden specialfremstillet lyseblå Randers FC-kage – i år prydet med Randers FC-legenden Johnny Thomsen elegant udført i marcipan.
Og til de våde varer. I krusene, der selvfølgelig er de rigtige fadølskrus fra Cepheus Park Randers, er der naturligvis velsmagende Thor-øl, hvor de såmænd også får lavet deres egne specialdesignede ølflasker med de enkeltes personers hestekaldenavne – for sådan nogle har de selvfølgelig også!
Og ja, snapsen er en skøn, krydret Randers FC-snaps (ja, sådan én findes!). Juletræet er pyntet med forskellige spillere, og så byder aftenen på festlig Randers FC-musik i højtalerne, Randers FC-quiz og til dette års udgave såmænd også besøg af ingen ringere end McAnders.
Herfra er det bare at lette på Randers FC-kasketten over det helt særlige sammenhold, kreativiteten og den flotte opbakning til Randers FC.










Rasmus Lund
– også kendt som Shetlænderen
22 år. Studerer Erhvervsøkonomi, HA
Bedste kamp: Pokalfinalen 2021
Daniel Zanini
– også kendt som Vallakken
22 år. Studerer til softwareingeniør
Bedste kamp: Randers FC – Galatasaray 1-1. Europa League Playoff 2021
Tobias Bjerre
– også kendt som Hoppen
21 år. Studerer finansbachelor
Bedste kamp: Pokalfinalen 2021
Mads Nørgaard Jensen
– også kendt som Formanden
21 år. Studerer finansbachelor
Bedste kamp: Pokalfinalen 2021
Frej Jensen
– også kendt som Hesten
23 år. Backoffice-supporter
Bedste kamp: Pokalfinalen 2021 og alle de gange, vi har smadret Viborg FF
Søren Mark Nicolajsen
– også kendt som Føllet
22 år. Studerer Value Chain Management
Bedste kamp: Comebacket mod Brøndby i 2022 (bagud 0-1 og reduceret til 10 mand. Vi vinder 2-1)
Martin Branth
– også kendt som Ponyen
21 år. Lagermedarbejder
Bedste kamp: Randers FC – Leicester i Conference League 2022, også selvom gæsterne vandt 3-1
Nicklas Lang
– også kendt som Hingsten
22 år. Finansrådgiver
Bedste kamp: Pokalfinalen 2021
Casper Hannibalsen – også kendt som Hesti
22 år. Studerer Erhvervsøkonomi, HA
Bedste kamp: Randers FC – FC Nordsjælland i denne sæson. Flot 4-0-sejr, hvilket ikke var et mål for stort
Jalte Jensen – også kendt som Plag (unghesten)
19 år. I lære som smed
Bedste kamp: Pokalfinalen 2021






- en virksomhed der yder
VIR K S OM HED S RENG Ø RIN G
H OVEDRENGØRIN G
H ÅN DVÆ R K ERRENGØRIN G
T R AP P E VA S K
VIC E VÆR TS E RVIC E
TÆ P P EREN S

VIN D U ES P O L E RIN G
VIRK S OMH E D O G PA RCELHU S E
F R AF LYTNING S R E NG Ø RIN G
S OMM E R H USRENG Ø RIN G
O PS KURIN G A F H ÅR D E GU LV E
P RI VAT RENGØRIN G
Grenåvej 9 • 8960 Randers SØ
Tlf. 86 40 80 14
Mobil Jeanette: 60 92 51 82, Mobil, Arne: 21 83 99 02 www.kronjysk_rengoering.dk

RANDERS

Bøsbrovej 54 • 8940 Randers SV Tlf.: 87 12 06 87
Åbent alle dage 08:00 - 20:00
Han har en ph.d. i statskundskab og er forskningslektor i samfundsfag ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og er en af de mest benyttede personer, når medierne skal have en udtalelse om blandt andet kommunalreformer og politik, ligesom han er en populær underviser og foredragsholder. Men vigtigst af alt, så bor han i hjertet af Randers og er glødende Randers FC-fan. Randers FC Magasinet har taget en snak med Roger Buch.
AF JESPER BØSS, KOMMA’riet FOTOS PERNILLE BERING
De fleste fodboldinteresserede i en moden alder – lad os sige 57 år som Roger Buch – har ofte haft fodbolden som følgesvend siden barnsben. Du ved… vokset op med tipslørdag, fodboldplakater på værelset, måske en autografsamling og sikkert også selv udtrådt adskillige fodboldstøvler på mudrede baner fra ungdom til Old Boys.
Sådan forholder det sig ikke med Roger Buch. Han var såmænd slet ikke interesseret i spillet med den lille runde, men var i sine unge år mere til atletik, løb og ikke mindst en hastigt stigende interesse for politik.
Dette til trods valgte han en søndag tilbage i 2004 at tage en tur på Cepheus Park Randers (der dengang hed Essex Park Randers) til en kamp med Randers FC. Det var i klubbens debutsæson i Superligaen i 2004/2005-sæsonen, der endte med en nedrykning.
Rogers oplevelse på stadion kunne alligevel noget – for der var gang i noget særligt med fodbolden i Randers, hvor Randers FC var blevet stiftet nogle år forinden – i 2003.

”Den dér finale i 2006”
Sæsonen efter Rogers gode oplevelse på stadion blev det i 2005/2006-sæsonen til en oprykning og dermed hurtig tilbagevenden til Superligaen – krydret med en triumf i pokalfinalen mod Esbjerg fB.
Roger var dermed solgt, og siden har han været trofast fan og sæsonkortholder på SparKron-tribunen, ligesom han ret tidligt i sin tid som fan blev belønnet med en særlig oplevelse.
- Jeg husker stadig pokalfinalen i 2006, som var det i går. Den helt unikke stemning og optakt, der var på Østerbro Stadion før kampen. Her var alt bare klædt i orange, og det var en kæmpe fest.
- Selve kampen står selvfølgelig også helt klart. Vi var i finalen som førstedivisionsmandskab og vandt 1-0 på et mål af Karsten Johansen i den forlængede spilletid.
- Jeg sad på en måde i Parken, så jeg ved scoringen nærmest flugtede med Karsten Johansens ryg og boldens bane ind i

Det er selvfølgelig altid sjovest, når det går godt, men når du først er blevet fan, så kan alle perioder noget, både de gode og de dårlige. I de dårlige tider skal vi vise, at det kan vi komme igennem. I de gode tider er det altid en fed følelse at vise, hvad vi kan. Fodbold kan nu alligevel noget helt særligt”.
netmaskerne. Jeg kunne følge den trille det sidste stykke ind over stregen, og det var, som om det varede evigheder, før den omsider trillede i mål. Det var virkelig en kæmpe oplevelse, fortæller Roger Buch.
Fodbold kan noget i både gode og dårlige tider
Siden den oplevelse har der været både op- og nedture med klubben. Fra mirakelforåret i 2009/2010-sæsonen og bronzemedaljerne i 2012/2013-sæsonen til nedrykningen på sidste spilledag i 2010/2011-sæsonen, samt generelt bare et miks mellem magiske kampe og gedigne skuffelser. Nøjagtigt som det hører sig til at være fodboldfan.
- Det er selvfølgelig altid sjovest, når det går godt, men når du først er blevet fan, så kan alle perioder noget, både de gode og de dårlige. I de dårlige tider skal vi vise, at det kan vi komme igennem. I de gode tider er det altid en fed følelse at vise, hvad vi kan. Fodbold kan nu alligevel noget helt særligt.
- Jeg er også blevet en del af en gruppe og et fællesskab, hvor vi er en fast skare, der mødes til kampene, og hvor vi i øvrigt også er taget sammen på fodboldture til blandt andet Barcelona og London.
- Det fællesskab inkluderer også min bror, der er med på stadion, ligesom jeg ofte også tager min ældste søn med. Sidstnævnte bor dog det meste af sin tid i Aarhus, og jeg må jo nok indrømme, at han med årene er blevet mere til ”de hviiee” end de lyseblå. Jeg må have gjort et eller andet galt, lyder det med et smil fra Roger Buch, der arbejdsmæssigt holder til på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i netop Aarhus, hvorfor fodbold og rivaliseringen mellem Randers FC og AGF fylder en del mellem Roger og kollegerne.
- I den periode fra 2015 til 2021, hvor Randers FC ikke tabte en kamp til AGF, var det altid skønt at snakke fodbold på arbejdet, ja, det er det såmænd fortsat. Sammenlignet med AGF’s forudsætninger på en lang række parametre gør Randers FC det jo aldeles fremragende, lyder det fra Roger Buch.
Hatten af for Bertelsen og hang til spillere med X factor Roger Buch er meget imponeret over den igangværende sæson, hvor Rasmus Bertelsens forvaltning af cheftrænerposten samt tilgangen af nye, ukendte spillere har været en stor succes.
- Rasmus Bertelsens kvaliteter som cheftræner overrasker mig ikke. Det viste han jo reelt allerede, da han reddede os fra nedrykning efter kaosset med Ricardo Moniz i 2017/2018-sæsonen.
- Rasmus har gjort det helt fantastisk, og det samme må man sige om sportsdirektør Søren Pedersen, der virkelig har formået at lave nogle flotte salg – blandt andet Filip Bundgaard og Mads Enggård – og så erstatte dem med nogle spillere, der både gør en forskel og ser ud til at nyde at være i klubben. Det er flot arbejde hele vejen rundt, lyder dommen fra Roger Buch, der altid har haft en særlig forkærlighed for spillere med X factor, kant og personlighed.
- Hvem husker ikke spillere som Ronnie Schwartz, Yura Movsysian, Marc Nygaard og brasilianske Fabinho.
- Og nå ja, når vi er ved mindeværdige spillere. Så husker jeg også Tobias Grahn, men af modsatte årsag. Han var nok den mest fejlcastede spiller i Randers FC’s historie, lyder dommen fra Roger Buch.
Bidrager til brandingen af Randers
I sit virke som samfundsforsker med fokus på, hvad der rører sig i landets kommuner, ser Roger Buch også på Randers FC med lidt andre briller end de lyseblå fanbriller.
- Ligesom eksempelvis Randers Regnskov, så bidrager Randers FC til brandingen af Randers som by. Jeg tror dog hverken, at det ene eller det andet i det store regnskab betyder så meget med hensyn til at tiltrække nye borgere, virksomheder m.v.
- Her skal der i stedet ses på den bredere byudvikling, og her kan der faktisk være en fordel i, at udviklingen går lidt langsomt, som det er tilfældet i Randers. Så kan man nemlig lære af de andres fejl.
- Blandt andet er jeg sikker på, at projekt Flodbyen i Randers bliver mere vellykket end projekt Aarhus Ø, blandt andet, fordi man kan lære af de fejl, de har lavet dér, fortæller Roger Buch, der i sin profession ofte også er med til at vurdere medierne. Og her har han også en klokkeklar mening om dækningen af Randers FC.
- Vi har selvfølgelig fået generelt positiv omtale for det flotte efterår, vi havde, men jeg kan ofte blive både forundret og småhidsig, når jeg generelt følger fodboldmedierne.
- Slår Randers FC eksempelvis Brøndby eller FC København efter en flot kamp, så er fokus ofte på, hvad der gik galt for de store, og ikke hvad der gik godt for Randers FC. Jeg synes ofte, at det er meget ensidig og dårlig journalistik, fortæller han.
Har en idé
Roger Buch har boet i Randers det mest af sit liv – dog med afstikkere til Aarhus og Ejby på Fyn – sidstnævnte i for-
bindelse med, at han en overgang arbejdede på Odense Universitet.
I dag bor han på Torvegade i Randers – i det absolutte hjerte af byen – og kun 300 meter fra, hvor han blev født for 57 år siden på Østervold. Han gik på Tirsdalens skole i Kristrup og senere på Paderup Amtsgymnasium.
- Jeg er virkelig et bymenneske, og elsker, at der er liv, lige så snart jeg går ud af min lejlighed, fortæller han – og tillader sig på midtbyens vegne at sende en idé videre til Randers FC.
- Klubben vil gerne have byen på stadion. Derfor synes jeg også, at klubben skal være en større del af midtbyen. Man kunne eksempelvis åbne et mobilt Randers FC-museum herinde, hvor man stolt kan fortælle om klubbens historie og meritter, holde arrangementer for fans m.v.
Bedste all-time-favoritspiller i Randers FC-trøjen?
Nu nævnte jeg tidligere spillere med stor X factor, men mit svar er uden tvivl Johnny Thomsen. Han var en kæmpe personlighed, der i sin tilgang til livet som professionel fodboldspiller, klubben og fansene var alt det, der karakteriserer det at være en Randers FC-spiller. Det eneste, der ærgrede mig ved hans karriere, var, at han ikke fik scoret et Superliga-mål for klubben – og jeg kan huske, at jeg i de sidste mange kampe, han spillede for Randers FC, altid råbte ”SKYYYYD”, når han nærmede sig målet.
Største oplevelse som fan?
Jeg har mange gode oplevelser, men pokalfinalen i 2006 er alligevel den største. Både optakten og ikke mindst det magiske øjeblik, hvor Karsten Johansen scorede sejrsmålet til 1-0 i den forlængede spilletid.
Største skuffelse som fan?
Nedrykningen på sidste spilledag i 2010/11-sæsonen var frygtelig – ikke mindst måden, det skete på med Tim Janssens unødvendige udligning til 2-2 et minut før tid i den sidste kamp hjemme mod Esbjerg fB. En anden kamp, som jeg husker tydeligt, var i 2012/2013-sæonen, hvor vi på to mål af Ronnie Schwartz førte 2-1 hjemme mod FC København. Publikum stod op og fejrede sejren med taktfaste klapsalver, da vi tog hul på overtiden. Da kampen var færdig et par minutter senere, viste lystavlen 3-2 til FC København. Det var frygteligt.
- Det kunne være i nogle af de tomme lokaler, der er herinde. Jeg tror faktisk, at det vil være muligt at få nogle af udlejerne til at stille lokaler gratis til rådighed, og skulle det blive udlejet, så kan man bare flytte museet til et andet tomt lokale. Det vil skabe en masse liv i byen og samtidig markedsføre Randers FC.
- Jeg er sikker på, at det ville blive et kæmpe hit, både for os, der bor her, men også for turister, der kan få et indblik i, hvilken fantastisk fodboldklub vi har. Man kender det jo selv, hvis man som fodboldfan er på ferie i en storby. Hvis der er noget om byens fodboldhold, så trækker det, lyder den afsluttende opfordring fra Roger Buch.▪




Kig ellerforbi ring for prøvetur 88 33 20 00
Bilco A/S • Grenåvej 36 • 8960 Randers SØ





Vi sikrer dig el, vand, varme, opladning og lys. Og vi er med dig døgnet rundt. Året rundt.


Mads Enggård har forladt Randers FC og taget springet til Molde, hvor han fortsætter sin fodboldrejse i Norge. I dette interview deler han sine tanker om skiftet, livet i udlandet og fremtiden i både fodbolden og livet generelt.
Det er selvfølgelig en stor ændring at flytte væk fra Danmark, men jeg ser det som en mulighed for at udvikle mig både som spiller og som person.
Mads Enggård

Forventningerne til skiftet
Da Mads Enggård forlod Randers for at gribe muligheden i Molde, var han klar til at tage næste skridt i sin karriere. For ham handlede det om at finde et sted, hvor træningen kunne blive endnu mere intensiv, og hvor han kunne fortsætte sin udvikling som spiller.
“Mine forventninger var at komme til et sted, hvor tempoet til træning var lidt højere, så jeg kunne udvikle mig endnu mere. I Molde træner man rigtig meget, og det har været vigtigt for mig at opretholde den udvikling, jeg fik i Randers. Jeg er meget taknemmelig for den tid og den udvikling, jeg har haft i Randers, men jeg føler, det var vigtigt for mig at tage det næste skridt,” fortæller Mads.
For Mads har skiftet til Molde ikke kun handlet om fodbolden. Det er også et skridt ud i det ukendte, et skridt mod at stå mere på egne ben, væk fra familie og venner.
“Det er selvfølgelig en stor ændring at flytte væk fra Danmark, men jeg ser det som en mulighed for at udvikle mig både som spiller og som person. At bo lidt længere væk fra ens trygge base er med til at forme én på nye måder.”
At falde til i Molde
Selvom han hurtigt fik spilletid i Molde, var tilvænningsfasen ikke helt så glidende som forventet. Mads havde håbet på at være en fast starter fra starten, men det skulle vise sig, at han stadig havde meget at lære i den nye kontekst.
“Jeg havde måske sat mine egne forventninger lidt for højt. Jeg troede, at jeg skulle være en fast spiller med det samme, men det har faktisk været sundt for mig at lære, at tilvænningsfasen er en reel ting. Det har givet mig god konkurrence, som holder mig på tæerne,” siger Mads, som hurtigt fandt sig til rette i det nye holdmiljø.
“De første par dage var selvfølgelig svære, da man lige skulle lære folk at kende, men nordmændene er utrolig imødekommende, og fra første dag blev jeg taget godt imod. Jeg føler mig allerede godt hjemme her,” fortsætter han.
Mads’ skifte fra Randers til Molde har også medført ændringer i hans spillestil og position. I Randers spillede han ofte som en kantspiller, men i Molde har han fået chancen som hængende angriber, en rolle der har givet ham nye perspektiver på spillet.

“Fremtidigt ser jeg nok mig selv lidt længere tilbage på banen, men det har været meget lærerigt for mig at spille helt på toppen. Det giver mig en bedre forståelse for angriberne og deres rolle i presset. Det har været en god udfordring at spille i den position,” siger Mads.
Selvom han er begyndt at vænne sig til den nye rolle, indrømmer Mads, at han stadig har svært ved at lægge de defensive pligter fra sig, selv når han spiller længere fremme.
Ambitioner for fremtiden
Selvom Mads har taget det næste skridt i sin karriere, har han ikke lagt konkrete planer for, hvor længe han bliver i Molde, eller hvad fremtiden bringer.
“Jeg har ikke tænkt så meget over det på det seneste. Jeg er lige faldet på plads her, og mit fokus er på at udvikle mig så meget som muligt. Fodbold kan dog ændre sig hurtigt, så vi må se, hvad fremtiden bringer,” fortæller han.
Tæt på Randers FC
Selvom Mads nu spiller i Molde, er hans bånd til Randers FC stadig stærke. Han følger holdet tæt og hepper på sine tidligere holdkammerater.
“Jeg ser stadig alle Randers’ kampe, og jeg synes, de gør det rigtig godt. Jeg er spændt på, hvad det kan føre til, for der er virkelig gang i noget spændende i klubben. Søren P, Rasmus og resten af trænerteamet har virkelig formået at sammensætte en spændende trup, og jeg hepper på dem fra Molde,” siger han.
Er et comeback muligt?
Mads’ tid i Randers betyder meget for ham, og han håber en dag at kunne vende tilbage til klubben, når han har fået lidt mere erfaring.
“Jeg håber virkelig, at jeg får nogle gode udenlandseventyr og prøver nogle af de lidt mere spændende ligaer. Men når jeg har prøvet det, jeg gerne vil, så håber jeg på at komme tilbage til Randers en dag. Jeg elskede at være i Randers, og jeg elsker stadig byen, så man ved aldrig, hvad fremtiden bringer,” afslutter Mads med et smil.
Mads Enggård er et eksempel på, hvordan unge spillere kan udvikle sig i en ny kontekst. Hans rejse fra Randers til Molde er ikke kun en sportslig udfordring, men også en personlig rejse, der former ham til både spiller og menneske. Randers FC vil altid have en speciel plads i hans hjerte, og vi ser frem til at følge hans videre rejse, uanset hvor den fører ham hen. ▪

Med nummer 10 på ryggen i Molde, hviler der også et stort pres på mig. Da jeg ankom til klubben, var en af holdets profiler henne og sige til mig at trøjenummer 10 forpligtede. Dem som tidligere har båret rygnummeret havde ikke præsteret i Molde.






Rådgivning, sparring, forretningsudvikling, vækst, salg, direktions-& bestyrelsesudvikling samt bestyrelsesuddannelser.
Tlf. +45 28 590 598 Mail: kim@businesshelpteam.dk www.businesshelpteam.dk


KVALITETSMATERIALER OG VÆRKTØJ TIL DIT NÆSTE BYGGEPROJEKT PROFESSIONEL RÅDGIVNING OG SERVICE ÅBENT FOR ALLE: MAN-FRE KL. 05.30-17.30 Ørneborgvej 46, 8960 Randers SØ., www.brejnholt.dk

Oliver Jones er personligt sponsoreret af Bilerne.com

Hos de fleste hører januar ikke til blandt årets favoritmåneder. Det er mørkt og koldt udenfor, der skal ofte lige leves en tand sundere oven på december måneds udskejelser, og så er der ovenikøbet ingen Superliga-fodbold! Men på ét område er januar alligevel noget helt særligt – på den positive måde. Her er der nemlig fuld gang i transferaktiviteterne i landets fodboldklubber, inden transfervinduet smækker en af de første dage i februar. Det kan altså noget og er altid spændende at følge med i. Hvem kommer ind, og hvem skal ud?
I år var ingen undtagelse – heller ikke i Randers FC, hvor vi bød velkommen til tre nye spillere og sagde farvel til seks spillere i løbet af vinterpausen. Selvom det er et par måneder siden, får du her en kort præsentation af både tilgange og afgange.
AF JESPER BØSS, KOMMA’riet
Det 21-årige australske forsvarstalent er kommet til klubben på en 4-årig kontrakt. Det unge talent er skiftet til Randers FC fra den australske A-League-klub Macarthur FC. Desværre blev han skadet allerede på træningslejren i Spanien forud for sæsonstarten, men vi har helt sikkert noget at glæde os til.
Om den unge spiller lyder det fra sportsdirektør Søren Pedersen:
- Det er en ung spiller med potentiale. Han er en dygtig forsvarsspiller, der både har noget hurtighed og nogle gode defensive kompetencer. Vi er sikre på, at vi kan udvikle ham til at blive en god Randers FC-spiller, hvor han vil være i en god skole blandt to rutinerede forsvarsspillere i Høegh og Dammers.
Oliver Jones fik sin A-League-debut som 19-årig for Macarthur FC, som han har repræsenteret i 29 kampe fordelt på A-League og cupturneringer. Det er nu første gang, at den unge Oliver skal repræsentere et hold fra et andet land, og fra hovedpersonen selv lød det i forbindelse med kontraktunderskrivelsen:
- Jeg har hørt rigtig mange gode ting om klubben, ligaen og landet. Det bliver helt klart også en stor omvæltning for mig og min familie, men det bliver et helt nyt eventyr for mig, og jeg glæder mig bare til at komme i gang og vise mit værd. Jeg er en venstrebenet midterforsvarer, der er god til at læse spillet og er god på bolden.
Oliver Jones præsenteres i samarbejde med Bilerne.com og har fået trøjenummer 5 i Randers FC.
Fakta
Oliver James Jones
Født: 6. februar 2003 (22 år)
Højde: 190 cm
Position: Forsvarsspiller
Foretrukne ben: Venstre
Tidligere klubber: Macarthur FC (Bulls FC Academy)
Den lynhurtige 24-årige franskmand er kommet til Randers FC på en 4½-årig aftale. Den unge kantspiller er kommet til Randers FC fra Stade-Lausanne fra den næstbedste schweiziske række, og han fik sin debut i forårspremieren mod FC København, hvor han leverede en superflot indsats.
Om Elies Mahmoud lyder det fra sportsdirektør Søren Pedersen:
- Vi har fået en teknisk dygtig spiller med et godt venstreben. Han er god til at være bindeled i opspillet og gøre sine medspillere bedre. Det er en spiller, der kom til Randers FC i rigtig god kampform. Han har mange førsteholdskampe for Stade-Lausanne, hvor han spillede stort set fuld tid hver gang.
Elies Mahmoud, der er fransk-algerier, fik sin debut for den franske Ligue 2-klub Le Havre den 19. januar 2021 i en alder af 19 år, og sidenhen har han repræsenteret den franske klub 54 gange. Elies skiftede i sommeren 2023 fra Le Havre til Stade-Lausanne i den på det tidspunkt bedste schweiziske række. Han har 52 optrædener for Stade-Lausanne og har leveret ni mål og ni assists.
Om sit skifte til Randers FC lød det fra hovedpersonen i forbindelse med kontraktunderskrivelsen:
- Jeg er meget glad for at skifte til Randers. Jeg har store ambitioner og mål om, at vi skal slutte højt i tabellen og jagte europæisk deltagelse, og det håber jeg at bidrage til.
Elies Mahmoud præsenteres i samarbejde med Blicher Gulve og har fået trøjenummer 11 i Randers FC.
Fakta
Elies Mahmoud
Født: 10. februar 2001 (24 år)
Højde: 171 cm
Position: Kantspiller
Foretrukne ben: Venstre
Tidligere klubber: Châteauroux, Le Havre, Stade-Lausanne


Musa Touré er personligt sponsoreret af Maretti Trægulve
19-årige Musa Touré er kommet til Kronjylland på en 3½-årig aftale. Randers FC er ikke ukendt land for den unge angriber, hvis storebror også spiller i klubben i form af Mohamed Touré. Faktisk var Musa på Cepheus Park i september måned sidste år for at se sin bror i aktion. Nu kan han selv trække den lyseblå trøje over hovedet.
De to brødre har tidligere spillet på hold sammen i deres ungdomsklub, Adelaide United, der også er en af de tidligere klubber, vores målmand, Paul Izzo, har repræsenteret.
Musa har, ligesom sin bror, fået sin fodboldopvækst i Adelaide, men skiftede i sommeren 2024 til Ligue 2-klubben Clermont Foot.
Om Musa Touré lyder det fra sportsdirektør Søren Pedersen:
- Det er en hurtig og ikke mindst teknisk stærk spiller, vi har fået i Musa, men også en spiller, vi ser et stort potentiale i på sigt. Han skal køres i stilling og snuse lidt til Superligaen, så han kan blive klar til at spille mere permanent til sommer.
Musa Touré præsenteres i samarbejde med Maretti Trægulve og har fået trøjenummer 19 i Randers FC.
Elies Mahmoud er personligt sponsoreret af Blicher Gulve
Fakta
Musa Touré
Født: 12. november 2005 (19 år)
Født i: Conakry, Guinea
Statsborgerskab: Australien og Guinea
Højde: 1,83 m
Position: Angriber
Tidligere klubber: Croydon Kings, FFSA NTC, Adelaide United, Clermont Foot
Kampe for det australske U20-landshold: 3
Randers FC har i vinterpausen solgt tre spillere, en enkelt har stoppet sit lejeophold i klubben, én har stoppet karrieren, og en anden er blevet udlejet. Vi takker dem alle for indsatsen i den lyseblå trøje.
Blot et år efter, at han på transfervinduets sidste dag blev hentet i B93, blev 21-årige Tammer Bany solgt til den traditionsrige engelske klub West Bromwich Albion – det største salg i Randers FC’s historie. Tammer Bany nåede at spille 24 kampe og score to mål for Randers FC.


Vores loyale svenske midterforsvarer Hugo Andersson er blevet solgt til Allsvenskan-klubben IFK Värnamo i sit hjemland. Hugo kom til Kronjylland i januar 2022 på en 3½-årig aftale, hvor han blev hentet fra det svenske mesterhold Malmö FF. Siden da blev det til 63 kampe og fire mål i den lyseblå trøje.
I sommers sendte vi den 20-årige kantspiller til den norske klub IK Start, der spiller i Norges næstbedste række, på en seks-måneders lejeaftale. Lejeopholdet blev en succes for Mustapha Ubandoma, der fik masser af spilletid og imponerede med seks mål i 12 kampe. Nu fortsætter det unge talent sin karriere i Norge, da han er blevet solgt til Kristiansund BK, der spiller i Norges bedste række, Eliteserien. Han nåede ti optrædener i den lyseblå trøje, fordelt i 3F Superligaen og Oddset Pokalen.

En rigtig Randers-dreng, Edgar Babayan, besluttede i vinterpausen at lægge støvlerne på hylden. Edgar fik sin fodboldopvækst i Randers Freja og har taget turen hele vejen op gennem egne rækker, inden han som 18-årig begyndte at træne med førsteholdstruppen. Han fik sin debut for Randers FC tilbage i 2013, og efter fem år i den lyseblå trøje skiftede han Viborgvej ud med Hobro IK, hvor han udviklede sig til en profil i 3F Superligaen. I sæsonen 2019/20 bidrog han med fem mål og 11 assists. Herefter førte karrieren ham til Letland, Cypern og Vejle, inden han vendte hjem til Randers FC. I september 2023 pådrog Edgar sig en alvorlig knæskade i en kamp mod ærkerivalen AGF. Siden da arbejdede han intensivt, både i fitnesscentret og på træningsbanen, for at vende tilbage, men desværre oplevede han for mange komplikationer og besluttede derfor at indstille karrieren.


Den svenske venstreback kom til Kronjylland tilbage i januar 2024 på en etårig lejeaftale fra den franske Ligue 1-klub Toulouse og er nu returneret til det franske. Lejeopholdet blev desværre præget af skader, og det blev kun til 16 optrædener i Randers FC-trøjen.

Ernest Agyiri er blevet udlejet til estiske FCI Levadia for resten af 2025.
"2 Kampe Ekstra" er en kampagne lanceret af Randers FC inden sæsonen 2024-25 blev skudt i gang, hvor det primære formål er at opfordre fans til at støtte klubben yderligere ved at komme til to kampe ekstra i løbet af sæsonen. Kampagnen henvender sig både til sæsonkortholdere, billetkøbere og sponsorer, og er en gensidig aftale mellem Randers FC og klubbens fans med formål, at skabe en ekstraordinær og endnu bedre stadionoplevelse for alle. Derudover skal det også være med til at styrke den enkelte fans tilknytning til klubben, og selvfølgelig at løfte det gennemsnitlige tilskuertal i løbet af sæsonen.
AF EMIL MADSEN, RANDERS FC

Kampagnen bygger på tanken om, at fansene skal hjælpe med at fylde stadionet, skabe ekstra stemning. Hvis alle vælger at deltage i to kampe ekstra, får vores fans ikke kun en bedre stadionoplevelse, men også en følelse af at være en aktiv del af klubbens udvikling og fremtid.
Kort opsummering af Kampagnen:
• Formål: At øge tilskuertallet på Cepheus Park Randers og engagere fansene mere aktivt i klubbens kampe.
• Målgruppe: Sæsonkortholdere, billetkøbere og sponsorer der alle vil være med til at bidrage til en bedre oplevelse og stemning på Cepheus Park ved at komme til to kampe ekstra.
• Bredere mål: Skabe større tilstedeværelse til kampene, hvilket samtidig kan generere en bedre stemning på stadion og øge fællesskabet mellem klubben og fansen.
Med denne kampagne håber Randers FC at kunne se en vækst i både antal tilskuere og den generelle opbakning fra vores trofaste tilhængere.
Tilskuerstatistik:

Kilde: www.superstats.dk
Tilskuertal
Vi har i indeværende sæson haft et utrolig flot tilskuergennemsnit. På tabellen ”tilskuerstatistik” fremgår det, at vi i dette grundspil har haft det højeste tilskuergennemsnit siden indførelsen af det nye format i 2016-17 sæsonen. Grundlaget for det kan lægges i vores store fokus på tilskuertallet, herunder også vores 2 kampe ekstra kampagne, og de tiltag vi har implementeret under kampagnen.

Udnyttelsesgrad
Med lanceringen af 2 kampe ekstra-kampagnen har vi ydermere haft meget fokus på udnyttelsesgraden af både sæsonkort og sponsorbilletter. I sidste og forrige sæson har udnyttelsesgraden på sæsonkort lagt omkring 56-57 %, men efter at vi er begyndt at have et stort fokus på dette, samt seneste implementering af vores 2 kampe ekstra kampagne, er det lykkes os, at løfte udnyttelsesgraden til omkring 70 %, hvilket vi er glade og stolte af. Vi håber derfor også, at I vil blive ved med at komme til fodbold på Cepheus Park Randers i det kommende Mestersskabsspil hvor 5 store hjemmekampe venter.
100 % bag holdet
Som noget helt nyt har vi fra den indeværende sæson implementeret et helt nyt koncept ved navn “100 % bag holdet”. Det er en mulighed for, at belønne de sæsonkortholdere, som er her til hver eneste kamp.
Inden hver kamp trækker vi lod blandt alle sæsonkortholdere med 100 % udnyttelsesgrad, om at blive den heldige vinder af en helt ekstraordinær oplevelse i forbindelse med en hjem-
mekamp på Cepheus Park Randers. Den heldige vinder kan se frem til at skulle opleve den næstkommende Superligakamp fra tætteste hold. Vinderen må medbringe en ekstra person, som han/hun kan dele oplevelsen med.
Oplevelsen starter allerede et godt stykke tid inden kampstart, hvor de får lov at stå ved spillertunnelen og hilse på spillerne, inden de løber ud til opvarmning. Man bliver serviceret på sin plads med en stadionplatte under kampen.
Inden kampstart er man med i tunnellen, hvor spillerne er ved at gøre klar til indløb.
Når kampen er fløjtet i gang, så kan man nyde sin plads lige bag træner- og spillerbænken, hvor man kan opleve kampen fra et helt andet perspektiv. I og med, at man sidder lige bag hele den sportslige afdeling, har man mulighed for, at følge med i det taktiske spil der foregår fra bænken til banen – en helt ekstraordinær oplevelse.
Det er et koncept, som er blevet taget rigtig godt imod, og de personer vi har haft igennem den ekstraordinære oplevelse, er kun blevet positivt overrasket over oplevelsen. ▪
I mere end 20 år har Jørgen Jensen og Robert Axel Jensen haft en helt særlig tjans i Randers FC. Sammen har de skænket øl, vin og vand til sponsorer i forbindelse med Randers FC’s hjemmekampe – de sidste mange år fra syd-baren i Thor Loungen. Et job, de på alle måder elsker, ligesom gæsterne i loungen elsker duoens altid gode humør, lune og indbyrdes samspil.
AF JESPER BØSS, KOMMA’riet FOTOS PERNILLE BERING
Jørgen Jensen er 72 år. Robert Axel Jensen er 81 år. Trods det enslydende efternavn er de ikke i familie, men i mange år arbejdede de sammen på togfabrikken Scandia i Randers, hvor de hurtigt fandt ud af, at de begge havde en stor passion for fodbold – både ved at holde med byens fodboldhold, der dengang hed Randers Freja, og som aktive spillere.
Jørgen som hyggespiller på serie-3-holdet hos Purhus IF, mens Robert har spillet divisionskampe for Nakskov Boldklub, inden han i starten af halvfjerdserne flyttede fra Nakskov til Randers, hvor han blev en del af førsteholdstruppen i Randers Freja. Her fik han dog aldrig en officiel kamp, hvilket ifølge ham selv skyldtes, at Randers Freja dengang havde Danmarks bedste forsvar – og han var forsvarsspiller…
Senere betød en ankelskade, at han i stedet for at spille blev holdleder for Randers Frejas andethold, der på det tidspunkt spillede i Danmarksserien.
Uafbrudt makkerskab I årene før og omkring Randers FC’s stiftelse begyndte Jørgen at hjælpe med forskelligt sponsorarbejde i klubben, og da klubben blev en realitet i 2003, manglede der barpersonale til det nyopstillede sponsortelt. Her meldte Jørgen sig til tjansen. Omtrent et år senere kom Robert med ombord, og fra dag ét blev de to en sammentømret duo bag baren.
Det er således 21 år siden, og selvom faciliteterne siden har ændret sig – blandt andet med indvielsen af Thor Loungen på et nybygget Cepheus Park Randers i 2007 (der dengang hed Essex Park Randers) – har de to haft et uafbrudt makkerskab som barpassere lige siden.
- Jeg kan huske, at vi allerførste gang, vi stod bag baren sammen tilbage i 2004, besluttede, at Robert stod for at servere Classic-øl og sodavand, mens jeg stod for at servere pilsnerøl og vin. På den måde var det lidt lettere at vide, hvad man skul-


Udover at vi elsker fodbold, så nyder vi fællesskabet, både med hinanden, men også de mange andre frivillige.
Jørgen og Robert

le tage sig af. Den fordeling har vi såmænd stadig i dag. Det er helt som dengang, fortæller Jørgen Jensen med et smil.
Tradition med stadionplatten
I dag møder de sammen ind til kampene en halv time før, at gæsterne ankommer til VIP-loungen. Så gør de klar, blandt andet med at åbne vine og skænke et passende antal fadøl op. Trods den gode mad, der altid bliver serveret i loungen, var det i mange år en tradition, at Jørgen og Robert altid skulle have den velkendte stadionplatte med det hele, når selve fodboldkampen gik i gang.
De seneste år er de dog gået over til den mad, der serveres i loungen. Den spiser de sammen med de andre bartendere, lige når fodboldkampen starter, hvorefter de hurtigst muligt rykker ud på tribunen, hvor de har deres faste pladser. Kort før pausefløjtet er de tilbage i loungen for at gøre klar til rykindet i pausen – blandt andet ved at forhåndsskænke et passende antal fadøl.
Traditionsrig tipskonkurrence
Inden kampen går i gang, har Jørgen også altid gået rundt
for at indsamle tips i den velkendte tipskonkurrence blandt sponsorerne.
En konkurrence, der har eksisteret siden den første Randers FC-kamp for 22 år siden. Her kan sponsorerne tippe resultatet af dagens kamp – og dagens tilskuertal. Tilskuertallet bruges til at finde vinderne blandt alle dem – for der er som regel flere – der har ramt det rigtige resultat. Her vinder den, der er tættest på med tilskuertallet.
- Sådan har det været siden starten. Det eneste, der har ændret sig ved tipskonkurrencen, er, at folk ikke længere har kontanter på sig. Derfor betaler de fleste med mobilepay. Men ellers har den kørt uden ændringer siden starten, fortæller Jørgen, der kun nogle enkelte gange har oplevet, at ingen ramte resultatet. Som regel hvis Randers FC en sjælden gang har tabt stort.
Jørgen og Robert er også begge medlemmer af Frejas Fodboldvenner, der er en støtteforening, der har eksisteret siden 1959. Foreningen kårer blandt andet ”Årets æresspiller”

og ”Årets fund” i Randers FC. To titler, der senest tilfaldt henholdsvis Daniel Høgh og Tammer Bany.
- Vi har været medlem af Frejas Fodboldvenner i mange år og det har vi stor glæde af. I øvrigt er begge vores bedre halvdele også meget fodboldinteresserede, men de er ikke så ofte på stadion. Måske, fordi vi arbejder i forbindelse med kampene, fortæller Robert, der sammen med Jørgen indimellem også tager en tur til en af Randers FC’s udekampe.
- Det er mest kampene nogenlunde geografisk tæt på. Vi tager ikke de helt lange ture, naturligvis undtaget, når vi spiller pokalfinaler i Parken, som vi jo har gjort et par gange. Til de to pokalfinaler i henholdsvis 2006 og 2013 i København hjalp vi i øvrigt med en del praktisk, blandt andet var vi i 2006 tovholdere i hver vores bus. Det var en hyggelig og sjov opgave, tilføjer Robert.
Egen 75-års fødselsdag var ingen hindring I de godt 21 år, som Jørgen og Robert har passet baren sammen, er det ikke mange kampe, de har misset. Robert blev engang kørt ned på cykel og var fraværende en periode,

Robert Axel Jensen har selv en aktiv fodboldkarriere på højt niveau. Han har spillet divisionskampe for Nakskov Boldklub, inden han i starten af halvfjerdserne flyttede fra Nakskov til Randers, hvor han blev en del af førsteholdstruppen i Randers Freja. Billedet her er fra en kamp i Nakskov-trøjen.
men ellers har tjansen hos Randers FC altid førsteprioritet.
De har begge meldt afbud til mange familiekomsammener og har præsteret at tage hjem fra ferier i Danmark for lige at stå bag baren til en kamp.
Da Robert selv fyldte 75 år, og det faldt sammen med en Randers FC-hjemmekamp, stod han også trofast bag ølhanerne i VIP-loungen.
- Udover at vi elsker fodbold, så nyder vi fællesskabet, både med hinanden, men også de mange andre frivillige. Efter kampene får vi også en øl eller vand i fællesskab, og det er altid hyggeligt. Og selvfølgelig er det sjovest, når Randers FC har vundet.
- Hvordan det går på fodboldbanen, har helt bestemt indflydelse på vores humør, lyder det samstemmende fra den arbejdsomme, hyggelige og loyale duo, der er et tydeligt eksempel på, hvad den frivillige indsats betyder i en klub som Randers FC.
Tak for indsatsen, Jørgen og Robert! Vi glæder os til jeres selskab i mange år fremover… ▪

I november 2024 annoncerede Randers FC en betydningsfuld forlængelse og opgradering af klubbens hovedsponsorat med Sparekassen Kronjylland. Denne nye fireårige aftale, der træder i kraft i sommeren 2025, cementerer et partnerskab, der har eksisteret siden klubbens stiftelse i 2003, og som har haft Sparekassen Kronjylland som hovedsponsor siden 2006.
AF EMIL MADSEN, RANDERS FC FOTOS RANDERS FC

Samarbejdet mellem de to kronjyske flagskibe har været en hjørnesten i Randers FC's udvikling og succes. Klubben har oplevet en positiv udvikling både på og udenfor banen, hvilket i den nuværende sæson også kulminerede med en plads i Mesterskabsspillet. Denne fremgang har været mulig takket være den vedvarende støtte fra Sparekassen Kronjylland, der har været en uvurderlig partner gennem årene.
Områdedirektør i Sparekassen Kronjylland, Jesper Meldgaard Lanng, udtrykte sin begejstring for det fortsatte samarbejde:
“Randers har været vores hjemmebane i snart 200 år, og derfor er det også naturligt, at vi har et tæt samarbejde med Randers FC, der er byens sportslige fyrtårn. Randers FC har både på og udenfor banen gjort det imponerende de seneste år, og udviklingen ser ud til at fortsætte. Derfor er vi også glade for at understrege det gode samarbejde med en lang aftale, så vi sammen kan fokusere på at tage de næste skridt.”
Denne udtalelse understreger Sparekassen Kronjyllands dybe rødder i lokalområdet og deres engagement i at støtte byens fodboldklub.
Sportsdirektør i Randers FC, Søren Pedersen, delte også sin glæde over den fornyede aftale:
“Vi er utroligt glade og stolte over, at Sparekassen Kronjylland ønsker at fortsætte deres engagement i klubben og samtidig opgradere sponsoratet. Det viser en enorm tillid til vores visioner og arbejde i Randers FC. Med den opgraderede aftale kan vi løfte niveauet og fortsætte vores ambition om at skabe sportslig succes og bringe klubben tættere på fans i lokalområdet.”
Denne opgradering af sponsoratet muliggør yderligere investeringer i klubbens infrastruktur, talentudvikling og fan engagement, hvilket er afgørende for at opretholde og forbedre de sportslige præstationer.
Kontinuiteten i samarbejdet sikrer, at Randers FC kan fortsætte sin mission om at være en konkurrencedygtig klub i dansk fodbold, samtidig med at den styrker båndene til lokalsamfundet.
Morten Hørby, der er salgschef i Randers FC, glæder sig også over det fortsatte samarbejde og understreger samtidig vigtigheden af den stærke relation mellem den kronjyske klub og hovedsponsoren:

Brede smil i forbindelse med forlængelse samt opgradering af hovedsponsorat. Fra venstre ses Salgschef i Randers FC, Morten Hørby, Områdedirektør ved Sparekassen Kronjylland, Jesper Meldgaard Lanng, og Sportsdirektør i Randers FC, Søren Pedersen.
“Sparekassen Kronjylland har været en uvurderlig partner for Randers FC gennem mange år, og denne forlængelse og opgradering af sponsoratet er et tydeligt bevis på det tillidsfulde og tætte samarbejde, vi har opbygget. Sammen har vi skabt rammerne for både sportslig og kommerciel succes, og vi ser frem til at fortsætte med at udvikle os i fællesskab”.
Som en del af hovedsponsoratet vil Sparekassen Kronjyllands logo fortsat pryde brystet på Randers FC's hjemmeog udebanetrøjer, og "Sparekassen Kronjylland-tribunen" vil forblive en central del af Cepheus Park Randers. Denne synlighed symboliserer ikke kun sponsoratet, men også det stærke bånd mellem de to organisationer og deres fælles engagement i at fremme sporten i regionen.
Den nye aftale mellem Randers FC og Sparekassen Kronjylland er ikke blot en forlængelse af et eksisterende partnerskab, men en styrkelse af et fælles mål om at skabe sportslig succes og styrke lokalsamfundet. Med denne opgraderede aftale ser fremtiden lys ud for Randers FC, og klubbens fans kan se frem til mange spændende øjeblikke i de kommende år. ▪




www.randersrorindustri.dk
Phone: 86 43 96 32

www.blochtool.dk


Mobil: 25141218
Tlf: 86486373
Lystrupvej 7, 8961 Allingåbro
Levering af sand og grus
Container udlejning Krankørsel/arbejde

HARRIDSLEV ENTREPRENØRFORRETNING

• Alt inden for traditionelt entreprenørarbejde
• Belægningsarbejde

• Kloakarbejde, - aut. kloakmester
• Oprensning af søer og vandhuller
• Dræningsarbejde
• Byggemodning af grunde
• Opgravning for jordvarme
• Snerydning og saltning Specialopgaver imødekommes også.
HARRIDSLEV ENTREPRENØRFØRRETNING Aut. Kloakmestre
Egevej 11, Harridslev · 8930 Randers NØ Jørgen tlf. 8644 1778 - Mogens tlf. 4095 7778 - Peter tlf. 4087 2778 www.jn-entreprenor.dk

En af de unge i Randers FC’s CSR projekt, Talenter på Vej, er 26-årige Mikkel, der begyndte forløbet i efteråret 2022. Han bar en tung bagage fyldt med nederlag og skuffelser. Hans hverdag var præget af en ADD-diagnose, hashmisbrug og mangel på struktur, hvilket gjorde livet udfordrende. På trods af modgangen blev han altid beskrevet som en imødekommende, høflig og intelligent ung mand, der blot havde det svært.
AF LAURA BANNERHOLT, RANDERS FC
FOTOS LAURA BANNERHOLT, RANDERS FC

Siden Mikkel for 2,5 år siden stiftede bekendtskab med Randers FC, Talenter på Vej og Dennis Petersen – coach, terapeut, misbrugsbehandler og projektmedarbejder – har han udviklet sig enormt. Fra at være et usikkert, tvivlende og sårbart ungt menneske har han taget store skridt mod en mere stabil tilværelse med gåpåmod og selvtillid.
Mikkel er et talent på vej – ikke på fodboldbanen, men et talent i at finde viljen og evnen til at ændre sin omtumlede livssituation.
Hans historie er hård, men den fortjener at blive delt. Dels for at vise, hvordan Randers FC arbejder med at støtte unge, og dels for at give de unge en stemme. Samtidig viser den, hvor vigtigt et stærkt sponsornetværk er for fodboldklubber – både økonomisk og i forhold til det sociale ansvar.
Mikkel håber også, at hans rejse måske kan inspirere andre unge i lignende situationer til at tage det første skridt mod en lysere fremtid.
Et vendepunkt
Efteråret 2024 blev et afgørende vendepunkt for Mikkel. Han forbedrede sin livsstil med sundere kost og motion, hvilket gav ham ny energi og optimisme. Samtidig blev han mere opsøgende i Talenter på Vej og tog aktiv del i sin fremtidsplanlægning. Han bad om hjælp til sit CV og viste markante fremskridt.
I løbet af denne periode havde Mikkel mange samtaler med medarbejdere i Randers FC om sine drømme og mål. En stor passion for musik blev en drivkraft i hans liv og en kilde til motivation. Under en særlig samtale med en medarbejder blev han spurgt:
"Hvis du om 10 år bliver spurgt, hvordan det var at deltage i Talenter på Vej, hvad tror du så, du vil svare?"
Mikkel svarede eftertænksomt:
"Så tror jeg, at jeg vil sige, at det var dér, det vendte for mig." Hvorfor fanden er der ikke bare nogen, som kan give mig en chance?
Det spørgsmål har Mikkel stillet sig selv utallige gange, mens han har været jobsøgende.
Mikkel har sendt 45 ansøgninger, men kun to arbejdsgivere har taget sig tid til at sende et afslag tilbage. Afslag er svære at håndtere for alle, men tavshed – helt uden anerkendelse af indsatsen – kan være særligt hårdt for en ung person, der
allerede kæmper med lav selvtillid og manglende tillid til andre voksne.
Heldigvis var der nogen, der så potentialet i Mikkel og ønskede at give ham en chance. Efter mange og dybe samtaler mellem Dennis og Mikkel kunne Dennis se et godt match mellem Mikkel og Skousen Randers. Han introducerede derfor Mikkel for Jonas og Gudjon, de to indehavere af Skousen Randers, som Dennis havde lært at kende gennem de mange morgenmøder i Randers FC-netværket. Og ganske rigtigt – både Jonas og Gudjon var ivrige efter at hjælpe Mikkel, og kort tid efter påbegyndte han sin syv måneders praktik hos Jonas og Skousen.
Fra skunk til Skousen
Gudjon og Jonas, de to indehavere af Skousen Randers deler en fælles vision: De ønsker at støtte de spirende talenter og er stolte af at kunne bidrage til udviklingen af unge i Randers Kommune.
Med denne forståelse og empati blev de den hjælpende hånd, som Mikkel havde brug for. Det resulterede i en aftale om en 13-ugers praktikperiode hos Skousen. Praktikken begyndte med tre dage om ugen, men allerede efter en måned blev muligheden for at udvide til fire dage overvejet, takket være Mikkels indsats og gåpåmod.
Mikkel selv var usikker, da han startede, og da Jonas spurgte, hvilket arbejde Mikkel godt kunne tænke sig at give sig i kast med, svarede en ydmyg Mikkel:
"Jeg har ikke gjort mig så mange tanker om det, men jeg tænkte bare, at jeg skulle stå på lageret og arbejde."
Men Jonas var ikke enig. Efter at have mødt Mikkel et par gange kunne han allerede se noget i ham, som hovedpersonen selv ikke så. Derfor var Jonas insisterende på, at Mikkel ikke skulle gemme sig ude bagved – han ville have ham ud i butikken, prøve at sælge og ikke mindst snakke med mennesker.
‘’Mikkel har oplevet nogle nederlag i livet, men han har fået tilført motivation fra Talenter på Vej. Han giver 40 % mere, går den ekstra mil – dét kan ikke benchmarkes.
Man skal turde give reelle opgaver, ikke lade dem feje det samme hjørne. Fejl er læring – se på fodboldspillere: De scorer ikke, hvis de ikke skyder.’’
"Jeg er glad for, at Jonas så noget i mig. Det gjorde, at jeg blev skubbet til at overskride nogle grænser og endte med
at komme ud i butikken og snakke med mennesker – noget, jeg ikke troede, jeg var god til."
‘’Ved at hjælpe på den måde, vi gør, giver vi et andet menneske en større værdi end nogen valuta.’’, fortæller Jonas.
Som Dan Turèll så fint sagde: "Jeg holder af hverdagen." Og selvom Mikkel og han nok lever i to vidt forskellige verdener, ved Mikkel nu også, hvad der menes, når man siger, at man holder af hverdagen.
For efter at han er startet i praktik hos Skousen, holder Mikkel af sin hverdag. Der er et formål at stå op til, en symbiose, man indgår i, og en struktur, der er god for en ADD-hjerne.
Mikkel holder endda så meget af sin hverdag, at han i sin fritid søger nettet tyndt for information om pyrolyseovne, varmluftsovne og andre hårde hvidevarer.
Jeg følte mig som et menneske og ikke bare endnu et ‘projekt’ "Jeg har givet mig i kast med alle de forløb, som kommunen tilbyder, men det har ikke virket for mig. Så tilbød kommunen, at jeg kunne komme i et forløb ved Randers FC. Først var jeg lidt skeptisk – for hvordan kan en fodboldklub hjælpe mig? Men jeg gav det et skud, og det er jeg taknemmelig for den dag i dag."
Dennis: "Jeg kunne fra første dag mærke, at der var noget i dig, Mikkel, men du troede ikke selv på det."
Mikkel: "Nej, jeg har altid været god til at tilsidesætte mig selv. Jeg har tit spurgt mig selv: ‘Hvad skal jeg gøre for at komme i gang med mit liv?’"
Dennis: "Man kan vel næsten sige, at du har været selvdestruktiv. Jeg kan huske, at du på en af vores mange gåture brugte et fedt udtryk – hvordan lød det nu?"
Mikkel: "Jeg har det som om, alle mine kammerater har taget toget, mens jeg har ventet på perronen. Jeg ser dem begynde deres karriere, der sker ting for dem – men jeg sad stadig, hvor jeg altid har gjort."
Dennis: "Hvorfor har det været sådan?"
Mikkel: "Jeg kommer fra et kæmpe misbrug. Det er nemmere at sige, hvad jeg ikke har prøvet, end hvad jeg har. Min hud var i forfærdelig tilstand – så psykisk dårligt har jeg haft det."
"Min far har aldrig rigtig været der – eller i hvert fald ikke som en faderfigur. Det har mere været et kammeratskab, og
der er nok mange ting, jeg ikke har lært hjemmefra. Min mor har lært mig de bløde værdier. Jeg har en masse kærlighed at give og elsker min familie og mine venner."
Fra gåtur til gym
De samtaler, man som ung har med Dennis, foregår i et safe space, som de unge selv vælger. Ofte benytter man byens mange naturskønne omgivelser og stier til at få lettet hjertet. Især den gamle kaserne har været omdrejningspunktet for Dennis og Mikkels forhold og deres mange snakke.
"Jeg har aldrig haft følelsen af, at jeg er blevet screenet på mine gåture med Dennis. Det har føltes helt naturligt at snakke om alt – fra vind og vejr til min fortid og tunge bagage. Man bliver set, og man føler sig som et menneske, når man deltager i Talenter på Vej – og ikke bare endnu et projekt på dagsordenen."
Udover gåture har de fundet hinanden i træningen, som har spillet en stor rolle i Mikkels udvikling og hans selvtillid.
"Vores træninger betyder meget for mig. Det var rart at vide, at vi den næste time bare skulle træne. Vi havde sat en dagsorden, som først bestod af 10-15 minutter på romaskinen, derefter forskellige sæt med vægte, og til sidst en god snak. De små sejre, jeg fik i træningscenteret, har betydet meget for mig i dag. De har givet mig selvtillid."
"Det har været rart, at der har været tid til en god blanding af jokes, at sparke til dæk og de mere dybe snakke. Jeg har haft en fortrolighed hos Dennis og fortalt ham om ting, der ligger mig nær. Uanset hvad der har trykket mig, har jeg drøftet det med Dennis."
Dennis: "Jeg kunne ikke have gjort mit arbejde, hvis det ikke var for den enorme portion tillid, Mikkel har vist mig. Jeg sætter stor pris på din åbenhed."
Randers FC og Dennis giver ikke op Hvorfor tror du, at Talenter på Vej var et vendepunkt for dig?
"Fordi de ikke giver op," siger Mikkel og fortsætter:
"Jeg har altid haft svært ved at møde op. Jeg har gået på alle gymnasier i byen, men mit fraværsprocent var alt for høj til, at det kunne blive en succes. Der har også været perioder, hvor mit fremmøde til Talenter på Vej’s workshops har været skidt."
Dennis afbryder:
"Du er nok en af de unge, som jeg har kørt forgæves til flest gange. Men du er ikke den første lukkede dør, jeg har mødt.


Jeg har aldrig haft følelsen af, at jeg er blevet screenet på mine gåture med Dennis. Det har føltes helt naturligt at snakke om alt – fra vind og vejr til min fortid og tunge bagage.
Man bliver set, og man føler sig som et menneske, når man deltager i Talenter på Vej – og ikke bare endnu et projekt på dagsordenen.
Mikkel

Sådan er mit arbejde – 80% af de gange, jeg tager forbi de unge, møder jeg en lukket dør. Men om jeg så skulle køre forbi Mikkel 101 gange, hvis bare han lukker op den ene gang, så er det det hele værd."
"Talenter på Vej gav ikke op. Der har selvfølgelig været en løftet pegefinger, men det har altid været på en venlig måde. De har ikke dvælet ved de dårlige ting, men derimod gravet efter mine kompetencer og talenter."
Han følte sig altid set og hørt:
"Jeg har aldrig haft følelsen af, at jeg ikke var god nok. Tværtimod har jeg altid siddet med en følelse af, at de har troet på mig."
Mikkel mener, at Talenter på Vej forstod ham på en anden måde:
"Jeg tror, de har forstået mig på en anden måde. Andre, der har prøvet at hjælpe mig, ved ikke, hvor jeg kommer fra. Men Dennis ved – med sine erfaringer – hvor og hvad jeg har lavet i mit liv. Det betyder noget at snakke med en voksen, som kan relatere til min situation."
Hvordan turde jeg drømme om noget som helst?
Da samtalen mellem Dennis og Mikkel var ved at nå sin ende, spurgte Dennis:
"For 10 år siden, Mikkel, hvad gik du så og drømte om? Sammenlignet med hvad du drømmer om nu?"
Mikkel svarede eftertænksomt:
"Jeg drømte ikke. Hvorfor skulle jeg turde drømme, når alt bare var sort? Jeg tror ikke, jeg var i en tilstand, hvor jeg følte, at jeg kunne have nogle drømme."
Efter et par sekunders tavshed fortsatte Mikkel:
"Men i dag drømmer jeg om at få en fastansættelse og et fuldtidsarbejde. Jeg er selvfølgelig stolt af, hvor langt jeg er kommet, men jeg ved, at der venter meget mere derude."
"Jeg håber, at andre kan få gavn af at høre min historie, og at den kan inspirere dem til at tage initiativ og komme i gang.
Hvis det bare kan hjælpe én, er det en succes for mig."
"Hvis Talenter På Vej skulle lukke ned, ville jeg blive ked af det, da det har hjulpet mig tilbage på rette vej. De har arbej-

det med mig over en længere periode – jeg har været tilknyttet i 2,5 år – og det har gjort en kæmpe forskel. Følelsen af, at de har tiden og tålmodigheden til at hjælpe, er uvurderlig. Hos Talenter på Vej bliver man ikke efterladt alene."
Mikkels historie viser, hvordan den rette støtte, en mulighed og en vilje til forandring kan skabe en ny fremtid. Hans rejse er ikke slut, men han er godt på vej – fra skunk til Skousen, fra kaos til stabilitet, fra fortvivlelse til håb.

Denne historie ville ikke være mulig uden Jonas Løvstad og Gudjon Smarason, indehavere af Skousen Randers. De tog Mikkel i praktik og gav ham en chance, selvom hans CV ikke var imponerende. Deres vilje til at hjælpe unge i Randers
Kommune gjorde en stor forskel. At nogen havde tillid til ham og gav ham en chance, var afgørende for, at han voksede med opgaven og skabte en bedre og mere stabil fremtid. ▪


Titel: Projektmedarbejder og coach på projektet Talenter på Vej
Spidskompetence: Dennis' største styrke er at guide og støtte unge mennesker til at tage deres næste skridt i livet.
Erhvervserfaring:
• 2010 – 2023: Pædagogisk døgnmedarbejder, Behandlingsinstitutionen Grenen, Glesborg
• 2009 – 2010: Pædagogisk døgnmedarbejder, Holmstrupgårds Projektafdeling, Randers
Uddannelse:
• Coach, Dansk NLP Institut
• Motivational Interviewing
• Kognitiv Adfærdsterapeut
• Kognitiv Misbrugsbehandler
• ART-træner
• Enneagram Ekspert - Systemisk Enneagram og NLP Mastercoach





KØBENHAVN K H.C. Andersens Boulevard 11 1553 København V
AARHUS Havnegade 4 8000 Aarhus C RANDERS Tronholmen 3 8960 Randers SØ


AARHUS Havnegade 4 8000 Aarhus C RANDERS Tronholmen 3 8960 Randers SØ













Til sommeren 2025, når sæsonen er afsluttet, begynder Randers FC arbejdet med at anlægge en ny hybridbane på Cepheus Park Randers. Investeringen markerer et vigtigt skridt i klubbens ambition om at styrke de sportslige rammer og forbedre forholdene for både spillere og tilskuere.
AF EMIL MADSEN, RANDERS FC FOTOS RANDERS FC / SCANPIX
En moderne bane til fremtidens fodbold
Hybridbanen, som kombinerer naturligt græs med syntetiske fibre, giver en mere robust og holdbar spilleflade. Denne teknologi anvendes allerede på flere af Europas største stadioner og sikrer optimale forhold året rundt, uanset vejret. Projektet understreger Randers FC's ønske om at følge den teknologiske udvikling og skabe de bedst mulige rammer.
Sportsdirektør i Randers FC, Søren Pedersen, glæder sig over den kommende opgradering:
“Vi glæder os rigtig meget til at få anlagt en hybridbane til sommer. Helt lavpraktisk har vi valgt en tæppeløsning, hvor græsset gror op igennem og danner rødder under måtten. Man graver 15-20 centimeter ned og laver en anderledes jord opbakning, der passer bedre til en hybridbane, så det bliver rigtig godt at få en god bane på Cepheus Park, udtaler sportsdirektør Søren Pedersen og fortsætter.”
“Det giver den fordel, at vi får en stærkere og mere fast overflade. Cirka 10 % af græsstråene er hybrid, hvilket vil sige,




at de er af plastik, mens resten er naturgræs. Det skaber en stærkere overflade, som også kan holde til spil i de perioder, hvor der ikke er særlig meget vækst i græsset. Når der laves glidende tacklinger og græsset ryger af, er det ikke rødderne, der bliver rykket op, men derimod græsset, der bliver skåret over. Det giver banen mulighed for hurtigere at blive genetableret, fortæller Søren Pedersen.
En investering i fremtiden
Hybridbanen er en del af en større strategisk plan, der skal styrke Randers FC’s position i dansk fodbold. Sportsdirektør Søren Pedersen ser det også som en nødvendighed at få anlagt en hybridbane, så klubben på sigt kan holde trit med de største klubber i landet.
“Der er ingen tvivl om, at med den måde, vi gerne vil spille fodbold på, skal vi have en hybridbane, så vores spillere kan udnytte deres kvaliteter bedst muligt. Min holdning er også, at der burde ligge en hybridbane på samtlige stadioner i Danmark. Det burde være et Superliga krav, at vi har mulighed for at spille på gode baner året rundt.”
“En forbedret bane kan også være med til at løfte vores sportslige niveau. Vi rekrutterer bevidst spillere efter den spillestil, vi har, hvor tekniske dygtige og hurtige spillere med individuel kvalitet er i fokus. De vil naturligvis have bedre vilkår i kampene med en forbedret bane. Jeg mener,
det bør være et minimumskrav for en Superligaklub", udtaler Søren Pedersen.
“Jeg har også en klar ambition om, at vi skal have en hybridbane på træningsbanen, så den bane, vi træner på, er stort set identisk med den bane, vi spiller kamp på. Jeg håber, at det bliver næste step", tilføjer han.
Bedre oplevelse for fansene
Udover de sportslige fordele vil den nye hybridbane også forbedre oplevelsen for klubbens mange fans. En mere jævn og stabil bane giver bedre fodboldkampe, og Randers FC håber, at investeringen kan bidrage til at styrke tilskuertallet og engagementet omkring klubben.
“Forhåbentlig kan det bidrage til, at vi kan spille endnu bedre fodbold, og at folk i byen synes, det er fantastisk at komme ind og opleve kampene. Derudover skal det naturligvis hjælpe os med at tage endnu et skridt mod holdene i toppen af ligaen.”
Arbejdet med at anlægge hybridbanen forventes at begynde umiddelbart efter sæsonafslutningen i sommeren 2025, og banen vil stå klar til sæsonstarten i efteråret. Med denne investering sender Randers FC et klart signal om, at klubben sigter efter at være med i toppen af dansk fodbold og skabe de bedst mulige rammer for både spillere og fans. ▪



På Randers ElitesportsCollege får du en unik mulighed for at kombinere seriøs skolegang og sport på højeste niveau.
Du kan med andre ord tage din uddannelse og samtidig udvikle dine evner inden for fx håndbold, fodbold, badminton, basketball, ridning, dans osv.
Målsætningen er at forene de “3 liv”: Uddannelse, elitesport og fritid.
Du kommer til at omgås andre idrætstalenter, der også skal få dagligdagen med lektier, sport og fritid til at “gå op”, og din hverdag bliver på den måde mere overskuelig og sammenhængende.

Som en del af skemaet er der morgentræning hver tirsdag og torsdag. Det er vores samarbejdsklubber i Randers, der varetager træningen, og der er fokus på at sikre sammenhæng i hverdagen med høj faglighed, god trivsel og sportslig udvikling.
Vi er hele tiden i dialog med din klub - og vi planlægger skolearrangementer, så vi tilgodeser sporten, og samtidig sørger vi for, at klubberne planlægger arrangementer, som ikke påvirker skolens begivenheder.
www.elitesportscollege.dk
mba@randersrealskole.dk / bak@tradium.dk telefon 2682 2002




Hør, hvad eleverne siger...



Chloe Kamper, Randers Q U17:
”At gå på Randers Realskole er en motiverende oplevelse, hvor man får lov til at kombinere både skole og sport. En af de fedeste ting ved at gå på skolen er morgentræningerne, som er en rigtig god mulighed for at kunne fokusere på at udvikle dig i din sport, mens du er omgivet af andre, der deler de samme ambitioner om at blive bedre.”
Anna Ravn Velling, Randers Q U17:
”Jeg er virkelig glad for at gå på Randers Realskole og især at have muligheden for morgentræning. Skolen skaber en god balance mellem det faglige og det sportslige, hvor man får tid og mulighed for at fordybe og udvikle sig både i skolen og til træning. Til morgentræning har vi ofte styrketræning, og det giver en god start på dagen. Det er virkelig motiverende at træne sammen med andre, der har de samme mål og visioner som en selv.”
Felix Sommer, 9.D, Tradium efter sommerferien, U17 Randers FC:
”Jeg har blandt andet valgt HHX – ElitesportsCollege, da det passer med mine ambitioner om at udvikle mig som fodboldspiller i Randers FC og derudover kunne kombinere det med en HHX studentereksamen. Jeg ved fra andre, at HHX er rigtig gode til at samarbejde med mine trænere og klubben generelt, hvilket har stor betydning for mit valg af ungdomsuddannelse.”




LASERSKÆRING APS
Mitech.dk

VI ANBEFALER VORES STEGEBUFFET
180 kr. PR. KUVERT MIN. 8 PERSONER
Vores fokusområder
• På kunden
• Hurtige leveringstider
• Omstillingsparathed
• Kvalitet og sparring


SPECIALISTER I NETVÆRKSOG ØKONOMISYSTEMER
Eriksvej 24 • 8960 Randers SØ info@scanditek.dk • www.scanditek.dk
Tlf.: 87 42 52 00


TØMRER & SNEDKER Knud Sørensen

KS Tømrer & Snedker
Kærvejen 30 • 8983 Gjerlev
Tlf. 21 26 47 34 • www.kstømrer.dk


Hos Anne Marie
Messingvej 74 8940 Randers SV
Tlf. 86 44 76 30 www.hosannemarie.dk


Buchs er stolt af at være sponsor for byens stærke fodboldhold. Vi hepper på jer hele vejen mod mesterskabet.


