Skip to main content

Maritime 3/23

Page 6

Skoleskibet blev meget kendt i USA, og forhenværende præsident John F. Kennedy havde sågar en skibsmodel af DANMARK stående på det ovale kontor i Det Hvide Hus. Foto©MARTEC

SKOLESKIBET DANMARK – 90 ÅRS SØFARTSHISTORIE

Det er en stolt, ældre dame, der i år fejrer 90 år. Skoleskibet DANMARK har haft første parket til historiens gang og selv bidraget aktivt til dansk og international søfartshistorie.

TEKST SISSE KATRINE ANDREASEN

MaritimeDirect fejrer anledningen med et tilbageblik på nogle af skibets milepæle, og til at føre os sikkert igennem farvandene, har vi allieret os med en af dem, som kender skibet bedst. Kurt Andersen havde sit første togt med Skoleskibet som elev i 1976. Fra 1983 til 1988 vendte han tilbage som styrmand, og endelig har han været kaptajn på skibet fra 2000 til 2021 og i alt været på 35 togter. Her er hans indblik i DANMARK’s første 90 år som skoleskib. 1920’ERNE: “Der var faktisk et skoleskib før DANMARK. Det hed ‘København’ og var ejet af Aktieselskabet Det Østasiatiske Kompagni (ØK). På en rejse fra Buenos Aires i Argentina i december 1928 forsvandt det sporløst med mand og mus. Det skulle til Adelaide i Australien for at hente

/ SIDE 6

hvedekorn til Sydengland. To-tre måneder efter skibets forventede ankomst til Adelaide blev man bekymret, og efter et års tid nåede man frem til, at det måtte være forlist. Det var almindeligt ikke at have kontakt med skibe i flere måneder ad gangen dengang. Så det var altså slut med Skoleskibet København.” 1932: “Der var et ønske om et nyt skoleskib fra de danske skibsredere for at give de unge en vis ‘hårdførhed’. Der var i forvejen kun et dansk sejlskib, Georg Stage, og en søfartsskole i Svendborg. Derudover var der ikke andre strukturerede grunduddannelser for søfolk, så skibsrederne pressede på, og Stauning (daværende statsminister, red.) nedsatte et udvalg. Det mundede ud i et forslag om Skoleskibet DANMARK, og i marts 1932 blev det besluttet ved lov, at der skulle bygges et nyt skoleskib.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

Derefter gik det hurtigt. I juni 1932 blev kølen lagt på Nakskov Skibsværft, der dengang var ejet af ØK, og i december 1932 blev skibet søsat. I juni 1933 var det helt klar til at modtage elever og besætning. Formanden i skoleskibsudvalget, som var A.P. Møller, fik overbevist staten om at gå aktivt ind i projektet og betale alle udgifter. Han var allerede en dygtig købmand dengang. Siden da har DANMARK sejlet som skoleskib. Oprindeligt havde det plads til 120 elever og et togt varede 6-9 måneder. Det var starten på det hele.” 1939: “Skibet var på togt til USA for at deltage i Verdensudstillingen i New York. Efter sejlads i Caribien kom det til Jacksonville den 1. april 1940. Planen var at sejle hjem til Danmark den 10. april 1940, men Danmark blev besat den 9. april. Man besluttede derfor, at det ville være


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Maritime 3/23 by e-sider - Issuu