Skip to main content

Maritime 3/23

Page 44

TEMA

Foto©Privat

EN SØMAND

GÅR I LAND - NÆSTEN

Efter et halvt liv til søs med langfartssejlads er Bo Staghøj Knudsen vendt hjem til en helt anden hverdag og mindre farvande i Danmark.

TEKST SISSE KATRINE ANDREASEN

De dage, hvor 41-årige Bo Staghøj Knudsen drager af sted fra sin bopæl i Aarhus Nord for at tage på arbejde, ser helt anderledes ud end for blot få år siden. Igennem hele sin karriere som dual-officer og styrmand har han sejlet langfart med containerskibe på verdenshavene. Typisk varede en tur 11 uger, hvor han var langt væk fra familie, venner og en hverdag i Danmark. I dag nøjes han med at tage turen til Hou, hvor Samsøfærgen Prinsesse Isabella lægger

/ SIDE 44

til. Her påmønstrer han, og efter en vagt på 24 timer som overstyrmand kan han drage hjem til familien i Aarhus igen. “Jeg ville gerne have et mere fast liv med hende derhjemme. Jeg var allerede ved at være lidt træt af de meget lange ture, men under corona kulminerede det. Jeg havde nogle meget lange udmønstringer med to ture på 16-17 uger i 2020. Vi sejlede i de indre danske farvande og lige forbi Grenå, så jeg

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

næsten kunne se hjem. Men jeg kunne ikke komme i land, fordi jeg ikke kunne blive afløst på grund af corona og rejserestriktioner. Det fik mig virkelig til at overveje, om det var det værd længere. Og så gik jeg i land – næsten,” fortæller Bo Staghøj Knudsen. Han søgte derfor til mere hjemlige farvande, og har siden den 1. marts 2021 arbejdet på Samsø Rederi. Først på den mindste færge, Lilleøre, og siden marts i år på den større færge,


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Maritime 3/23 by e-sider - Issuu