Skip to main content

Maritime 3/23

Page 10

Foto©Knut Troim / Unsplash

TEKST SISSE KATRINE ANDREASEN

GÅR DET FOR LANGSOMT MED DEN GRØNNE OMSTILLING? Hvad er status quo for den grønne omstilling i skibsbranchen anno 2023? Den træder vande og lader vente på sig, lyder det fra flere sider.

Det går ganske enkelt alt for langsomt med den grønne omstilling i den danske skibsbranche. Sådan lyder det fra flere aktører. I januar skrev CEO for Nordhavn Power Solutions, Søren Rasmussen, en klumme med overskriften ‘Hvor bliver den grønne omstilling af?’ Her påpegede han, at det står alt for sløjt til med omstillingen. MaritimeDirect har taget en snak med ham og brancheforeningen Danske Maritime for at få deres perspektiv på emnet. “Jeg synes personligt, at det går alt for langsomt. Vi ved alle, at vi skal gøre noget andet, og mange produkter er tilgængelige. Politikerne snakker hele tiden om grøn omstilling, men man gør ikke nok for, at der rent faktisk sker fremskridt,” siger Søren Rasmussen. Han påpeger, at ansvaret for at lave grønne tiltag lige nu ligger hos de private aktører i branchen – og det er hverken fair eller særlig effektivt.

/ SIDE 10

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

“Det er ikke fiskeren i Hanstholm, der skal tage teten her. Hvis man skal prøve at få lidt fart på omstillingen, skal det offentlige gå forrest og vise vejen, men Regeringen har spillet fallit. De siger en masse ting, men gør ikke noget. Hvis fiskeren kan se, at det fungerer, så vil han også overveje grønnere produkter, når der skal skiftes motor eksempelvis, men der mangler nogen til at gå forrest. Det, mener jeg, er et ansvar, som det offentlige skal tage på sig.” Søren Rasmussen oplever megen velvilje og potentiale i den private del af branchen, men ser tiden rinde ud for Danmarks muligheder for at være foregangsland. “Vi havde en tanke om , at 2022 blev året, hvor det offentlige tog ved og gik i gang med ordrer. Det er ikke sket. Tiden er ikke løbet fra os endnu, men det gør den hurtigt, hvis vi skal være foregangsland. Den


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Maritime 3/23 by e-sider - Issuu