Issuu

April 2023 26. ÅRGANG

NR. 2 DKK 49,50

FOKUS PÅ RØNNE: ØSTERSØENS CENTRALE DYBVANDSHAVN

SØFOLK I KRIG: DEN BARSKE HISTORIE OM SS VENDIA

MÅNEDENS SKIB MØD OCEAN ALBATROS LÆS OGSÅ: HAVNEBLADET

DENNE PLADS KU’ BLIVE DIN RING PÅ +45 51 91 67 01

Udstilling Exhibition 09.02 - 03.09.2023

INTELLIGENT OG LIVREDDENDE SØGEPROJEKTØR SEARCHMASTER LED projektør øger sikkerheden ombord med fuldautomatisk (MOB) Mand Over Bord funktion, samt tracking med selvstabiliserende og konstant lysfokus på målet i vandet.

Haenyeo Havets kvinder

Women of the Sea

Controller 10” LCD display

SL170 170 watt

SL340 340 watt

SEARCHMASTER ApS | Vesterhavsgade 133 | DK-6700 Esbjerg +45 7512 0444 | info@searchmaster.dk | www.searchmaster.dk

TURBO- OG MOTORRENOVERING & RESERVEDELE Det er Vi tilbyder reparation samt salg af renoverede og fabriksnye turboer, direkte fra lager.

vores speciale!

Vi renoverer alle typer af motorer til entreprenør-, landbrug-, marine- og industrimaskiner. Samt salg af motorreservedele.

A/S Esbjerg Cylinder Service Tlf.: 75 13 92 55 · www.ecs-itop.dk

Vi har brug for dig! - på broen, i gummibåden, ved radioen, i maskinen, på dækket, i kabyssen ... Bliv frivillig i Marinehjemmeværnet

LEDER:

SHOUT-OUT TIL DET BLÅ DANMARK - KREATIVITETEN LÆNGE LEVE! Danske færger, der sænker farten i bæredygtighedens tegn, et rederi, der underviser passagererne i klimaforandringer og en virksomhed, der filtrerer olie og derved sikrer et mindre energiforbrug. Det varmer mit hjerte at læse denne udgave af MaritimeDirects mange positive historier fra den maritime industri om de kreative tiltag, som dagligt foretages i Det Blå Danmark på vegne af den grønne omstilling. Det er nemlig tydeligt, at der konstant drejes på ventiler og trykkes på knapper i maskinrummet for at finde frem til selv de mindste energibesparelser, som i det samlede regnskab betyder så uendeligt meget for Jordens samlede tilstand. Men alligevel sidder jeg - som så ganske mange andre - med en bekymret mine og følger med på sidelinjen. Det bør nemlig stå klart for enhver, at det ikke er holdbart, at hver enkelt reder og virksomhed selv skal trække det store læs i forhold til den grønne omstilling. Derimod mangler vi de store politiske retningslinjer og ambitiøse målsætninger.

trale, men der er altså endnu ikke fremlagt en strategi for, hvordan det skal opnås i praksis.

Med de ord vil jeg ønske rigtig god læsning. De bedste hilsner

Samtidig er det vigtigt at slå fast, at den internationale søfart, står for 2,5 procent af den globale CO2-udledning - et tal, der altså er mere end tre gange så højt som Danmarks samlede udledninger. Derfor er det essentielt, at strategier ikke alene fremføres på Christiansborg, men ligeledes tages med videre til Den Internationale Maritime Organisation (IMO).

Stefan Holmager Larsen Chefredaktør

Her er der til gengæld store muligheder for at kickstarte et dansk eksporteventyr, for potentialet for at få grønne, danske teknologier ombord på langt flere skibe i verden er i dén grad til stede. Søfartsnationen Danmark med de stolte traditioner har allerede en stor viden om emnet, og i det kommende nummer af MaritimeDirect sætter vi et endnu større fokus på den grønne omstilling. Hvis du eller din virksomhed har gode historier at fortælle i henhold til maritim bæredygtighed, så tøv derfor ikke med at kontakte os og få din fortælling med i magasinet!

Godt nok er der sat tydelige mål for, at alle danske skibe senest i 2050 skal være CO2-neu-

KOLOFON MAGASINET MARITIME Postomdeles til navngivne abonnenter i Skandinavien. Til samtlige danske rederier, samtlige skibe i den danske handelsflåde, maritime industrier, servicevirksomheder, havne, offshore virksomheder samt interesseorganisationer og folketinget. ISSN 2246-5022 Udsendes desuden som E-magasin. LAYOUT FL Marketing Tryk: Stibo Complete, Horsens

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Stefan Holmager Larsen shl@mmg.dk Telefon: +45 5015 9082 JOURNALISTER Sisse Katrine Andreasen, sisse@mmg.dk Peter Brandi, pb@mmg.dk Frank Jensen, frank@mmg.dk Jonas Hooge, redaktionen@mmg.dk ANNONCER Niels Hass, Tlf.: +45 51 91 67 01 nh@maritime.direct

UDGIVER Maritime Medier ApS Agerbakken 21 8362 Hørning Telefon: +45 7022 1870 FORSIDE Ocean Albatros Foto©Albatros Expeditions Advertorial er et betalt journalistisk produkt.

April 2023 26. ÅRGANG

NR. 2 DKK 49,50

FOKUS PÅ RØNNE: ØSTERSØENS CENTRALE DYBVANDSHAVN

SØFOLK I KRIG: DEN BARSKE HISTORIE OM SS VENDIA

MÅNEDENS SKIB MØD OCEAN ALBATROS LÆS OGSÅ: HAVNEBLADET

Næste udgave: Juni2023

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 3 /

MAGASINET MARITIME.DIRECT 2-2023

TOPHISTORIE

HAVNEBLADET

15 SUCCES MED PERSPEKTIVER 16 ENDNU ET MODULBYGGERI FINDER VEJ GENNEM NAKSKOV HAVN 17 FORBEDRING AF SEJLRENDEN

6 STIGENDE EFTERSPØRGSEL PÅ SURVIVAL KITS ER UDTRYK FOR ØGET SIKKERHEDSFOKUS De seneste år har virksomheden West-Marine fået flere ordrer på overlevelsespakker til havvindmøller.

10 NYE PROPELLER SKÆRER 11 PROCENT AF ENERGIFORBRUGET

18 REKORDRESULTAT FOR LOLLAND ERHVERVSHAVNE 19 GODSMÆNGDERNE I MARKANT STIGNING 20 HAVVIND I RØDBYHAVN

Det giver en bedre virkningsgrad af propellen samt en besparelse på fremdrivningsenergien på hele 11 procent, at Scandlines i begyndelsen af året har sat nye propelblade på Gedser-færgerne.

12 ‘LYSTEN TIL AT SEJLE HAR VÆRET DER HELE TIDEN’ Mød 60-årige Ingolf Zeuch. Han blev student fra Duborg Skolen i Flensborg 1983 og uddannet maskinmester fra Svendborg Maskinmesterskole 1989.

OLIEFILTER ER ET GRØNT SKRIDT PÅ VEJEN GreenOil Standards oliefilter vinder langsomt, men sikkert indpas som et grønnere alternativ for de traditionelle olieseparatorer.

/ SIDE 4

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

21 RØDBYHAVN TRAFIKHAVN NY-OPRENSET OG KLOAKERET TIL FREMTIDEN

TEMA

RØNNE HAVN

Vores hjemmeside Maritime.Direct er altid garant for en god historie. Her bringer vi både de sjove, de skøre, de store og de skæve, så du kan fortælle både vigtig viden eller ligegyldig info fra dansk søfart, når du sidder over middagsbordet.

24 ØSTERSØENS CENTRALE DYBVANDSHAVN Når det kommer til den grønne omstilling, er Rønne Havn ikke kun en vækstmotor for Bornholm, men for hele Danmark og Europa, og havnen er den mest centrale dybvandshavn i Østersøen.

MARITIME ONLINE

SØFOLK I KRIG I dag fylder søfart i krig igen i medierne, når bulk carriere lastet med landbrugsprodukter fra Ukraine forsigtigt sejler uden om russiske krigsskibe i Sortehavet. Men krigens skygge har ligget over danske søfolk mange gange tidligere i historien.

MÅNEDENS SKIB - OCEAN ALBATROS Albatros Expeditions er tæt på at modtage det nybyggede polargående krydstogtskib Ocean Albatros, der slutter sig til flåden i løbet af sommeren 2023.

27 EN GRØN HAVN MED GRØNNE AMBITIONER Rønne Havn ønsker ikke kun at være med til at sikre den grønne omstilling ved at udskibe vindmøllerne i Østersøen. Havnen ønsker også at tage et grønt ansvar og gøre arbejdet med bæredygtighed til en integreret del af dagligdagen.

28 FREMTIDSSIKRING SIKRER VÆKST

Hundested Propeller A/S er blevet en del af den kritiske infrastruktur på flere internationale offshore vindmølleparker. Propelspecialisterne sørger for, at der er minimal nedetid, når vingerne står stille.

Med udgangen af 2022 har entreprenørselskabet MT Højgaard Danmark overdraget anden etape af havneudvidelsen.

29 RØNNE HAVN TRÆKKER VERDEN TIL BORNHOLM For den pensionerede kaptajn Finn Esben Hansen blev Rønne Havn stedet, der kom til at ændre hans liv. Havnen har ikke blot trukket Finn Esben til Bornholm, men til store dele af verden.

DANSKE PROPELSPECIALISTER HOLDER OFFSHORE VINDMØLLEPARKER I GANG

Det er lige i øjet, når den maritime FÅ FINDER VEJEN TIL DET MARITIME industri omtales som en niche. Dette er også, hvad man oplever ved et besøg PÅ DTU

Den maritime

Stafet:

hos studieretningerne Diplom Maskinteknik eller Produktion og Konstruktion. Det er de to maskiningeniørlinjer på DTU, hvor man fra bachelorniveau kan navigere mod en maritim specialisering, men der er langt imellem de maritime studerende.

30 STØRRE TILFREDSHED HOS BORNHOLMSLINJENS PASSAGERER Tilfredshedsundersøgelsen for Bornholmslinjen i højsæsonen 2022 viser, at de rejsende til og fra Bornholm er godt tilfredse med turen, og at tilfredsheden er højere end sidste år.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 5 /

AF SISSE KATRINE ANDREASEN

STIGENDE EFTERSPØRGSEL PÅ SURVIVAL KITS ER UDTRYK FOR ØGET SIKKERHEDSFOKUS De seneste år har virksomheden West-Marine fået flere ordrer på overlevelsespakker til havvindmøller.

Administrerende direktør hos West-Marine, Carsten Larsen, hjælper med at pakke de mange Survival Kits. Foto©West-Marine A/S

Foto© Privat

Hvis vejrguderne raser, og man som tekniker uheldigvis befinder sig på en havvindmølle langt fra land, ja, så kan det blive aktuelt med en overnatning eller to, indtil det igen er muligt at blive hentet. Det scenarie virker mere og mere realistisk i takt med, at store havvindmølleparker etableres længere ude på havet. Typisk er offshore havvindmøller dog ikke indrettet til formålet, og derfor har de som regel mindst ét survival kit til overlevelse ‘om bord’, hvis der skulle opstå en nødsituation.

/ SIDE 6

“Møllerne skal serviceres engang imellem, men det kan jo ske det, at vejrliget er så dårligt, og bølgerne så høje, at det ikke kan lade sig gøre at hente folk derfra igen. I sådan nogle situationer skal de jo kunne overleve og sove ordentligt, mens de er der,” siger administrerende direktør hos servicevirksomheden West-Marine i Esbjerg, Carsten Larsen. De seneste par år har West-Marine oplevet en stigende efterspørgsel på deres survival kits,

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

og det er Carsten Larsen overbevist om, at der er en god forklaring på. “Vi ser det som et udtryk for et større fokus på sikkerheden for de folk, der arbejder primært på havvindmøller. Det er de vigtige spillere som Siemens, så det er over en bred kam, at vi ser et større fokus på sikkerhed og den potentielle risiko, der kan være ved at skulle strande ude på en havvindmølle og ikke kan komme ind på grund af vejrlig. Der er man

nødt til at sikre sig, at folk kan overleve, og det er også et signal til medarbejderne i de her store organisationer om, at deres sikkerhed og velbefindende ligger dem meget på sinde. Det er jo kun positivt,” siger han. FRA TØRKOST TIL TØRKLOSETTER Hos West-Marine har man været i gang i mere end ti år med at levere små ting som mad og drikke, men som Carsten Larsen forklarer, så griber det om sig, og man tager efterhånden sikkerheden til et større niveau. “Det er en glidende udvikling, men det er også bevidst fra kunderne og udspringer af deres egen fokus på sikkerhed. Aktørerne på de her områder er langt foran, for det er de nødt til at være, og det er rigtig fint,” siger han. Det er helt forskelligt og varierer fra kunde til kunde og deres specifikke ønsker, hvad et survival kit indeholder, men typisk kommer det i form af en vand- og lufttæt tønde, der indeholder basale ting som madvarer og drikkelse til overlevelse. Men der kan også være ting til at sove på og i samt hygiejneartikler som alt lige fra toiletter til køkkenruller. Derudover kan der være ting som bårer og medicin, og hvad man ellers vurderer, der kan være brug for. Større ting leveres ved siden af, men alt kan pakkes efter behov og i forhold til transport til og indeni møllerne. “Det er trods alt svært at få et tørkloset pakket i en tønde,” griner Carsten Larsen og anerkender den ‘pæne stigning’ i efterspørgslen på overlevelsespakker.

Et survival kit kommer typisk i form af en vand- og lufttæt tønde, der indeholder basale ting som madvarer og drikkelse til overlevelse. Foto©West-Marine A/S

“Det er en lille niche, som vi er ret glade for. Det er ikke vanskeligt at lave, men i forhold til det at lave survival kits som samlede koncepter, er vi nok first movers.”

indenfor det her lille felt. Geografien er jo stor i forhold til snakken om den amerikanske vestkyst eksempelvis, så andre geografier ser jeg som potentialer, vi kan kigge efter,” slutter han. n

Carsten Larsen spår et endnu større potentiale for produktet i takt med den øgede aktivitet, der er på havvindmøllesiden. “Der bliver jo ikke mindre aktivitet på det område, så vi ser meget positivt på mulighederne

Kittet kan også indeholde ting til at sove på og i samt hygiejneartikler som alt lige fra toiletter til køkkenruller. Foto©West-Marine A/S

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 7 /

AF SISSE KATRINE ANDREASEN · BILLEDER AF GREENOIL STANDARD

OLIEFILTER ER ET GRØNT SKRIDT PÅ VEJEN GreenOil Standards oliefilter vinder langsomt, men sikkert indpas som et grønnere alternativ for de traditionelle olieseparatorer.

I en branche, der er kendt for en vis skepsis over for forandringer, er det ikke så ligetil at slå smut med nye opfindelser og tiltag. Det har man mærket hos Ebeltoft-virksomheden GreenOil Standard, der leverer løsninger til oliefiltrering. Ikke desto mindre er deres filterløsning støt og roligt ved at få tag i både fiskeriet og den øvrige skibssektor. “Vi arbejder i en meget konservativ branche, men nu er der kommet mere skub i det, og folk er løsnet lidt op. Vi ser en dominoeffekt, når vi først har fået en reference, for alle snakker sammen. Det har været til vores fordel, at folk har set, at vores filterløsning virker efter hensigten - og også bedre end det,” siger Rune Hjortnæs Pedersen, der er Teknisk Salgschef hos GreenOil Standard. Oliefilteret er en fuldt kompatibel løsning som erstatning til traditionelle olieseparatorer, og fordelene tæller både grønnere, økonomiske og tidsbesparende. Det er et simpelt oliefiltersystem, der er 100 procent anvendeligt til alle typer motorer indenfor skibsbranchen, og det kræver ikke forvarmning af olien og har derfor et langt mindre energiforbrug.

produkt. Ulden har struktur som nåletræ med modhager og danner labyrintsystemer i filtret, som er helt unikke til at fange små partikler fra motorens forbrænding. Olien bliver renere, og man får dermed en renere motor og bedre operation. Vi hører fra vores kunder, at de kan se en større klarhed i olien og en renere motor, og det er et sundt og godt tegn,” forklarer Rune Hjortnæs Pedersen. Han understreger, at filtersystemet renser mindst lige så godt som en klassisk separator, og at der er meget tid at spare på vedligeholdsdelen, da det blot kræver filterskift en til to gange om året afhængigt af motortype. BRED RÆKKEVIDDE Selvom det har taget tid, siden filteret så dagens lys i 2014, oplever man nu en stigende interesse for produktet. Ikke mindst uden for landets grænser. Det skyldes især det grønne aspekt samt det faktum, at filtersystemet er kompatibelt med alle typer skibsmotorer – nye som gamle og dermed også egner sig godt til retrofit.

“Vores filterelement er bygget op på ren filtrering med fåreuld, fordi det er et natur-

/ SIDE 8

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

“Specielt inden for fiskeriet har vi haft kæmpe succes med gode referencer. Vi bliver anset som en seriøs leverandør og sidder på en stor del indenfor nybygning i Norden nu,” siger Rune Hjortnæs Pedersen. GreenOil Standard har forhandlere i det meste af Europa og er ved at bygge et bredt netværk op i resten af verden. I starten af januar i år leverede virksomheden blandt andet filtersystemer til en fiskebåd bygget i 1970, der sejler fra Seattle og ud i Barentshavets hårde vande. Det viser noget om produktets bredde, fortæller Teknisk Salgschef Rune Hjortnæs Pedersen: “Vi er endnu ikke der, hvor skibe, der sejler på langfart, kan undvære en motor.

Men rederne gør meget for at energioptimere og udlede mindre CO2, og der kan vi være en del af løsningen. Vi tilbyder et system, der sparer på energien og dermed brændstoffet, men som også udleder langt mindre CO2, og som passer til både nye og gamle motorer,” siger han. n

Technical sales manager, Rune Pedersen.

Eksempel på besparelser ved installation af oliefilteret på en større fiskebåd: • Årlig besparelse økonomisk: cirka 240.000 DKK • Lavere energiforbrug årligt: 130.000 kWh • CO2-reduktion som sidegevinst af lavere energiforbrug: +35 tons CO2 • Sparet vedligehold: +150 timer • Ingen oliespild eller sludge-produktion Kilde: GreenOil Standard

Fartøjet Astrid-Marie er installeret med GreenOil Standards oliefilter.

GreenOil Standards oliefilter.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 9 /

Centerpropellen har nu en diameter på 4,2 meter. Foto©Henning Andersen / Scandlines

AF STEFAN HOLMAGER LARSEN

NYE PROPELLER SKÆRER 11 PROCENT AF ENERGIFORBRUGET Det giver en bedre virkningsgrad af propellen samt en besparelse på fremdrivningsenergien på hele 11 procent, at Scandlines i begyndelsen af året har sat nye propelblade på Gedser-færgerne.

/ SIDE 10

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

Installation af et af de nye propelblade. Foto©Bettina Rohrhuber / Scandlines

Tidligere havde centerpropellen en diameter på 4,6 meter. Foto©Bettina Rohrhuber / Scandlines

Den grønne omstilling har de seneste år taget søfartsindustrien med storm og både virksomheder og rederier er er blevet særdeles kreative i bestræbelserne på at finde de små justeringer, der kan hjælpe med at skære yderligere ned for energiforbruget. Hos færgerederiet Scandlines har det betydet ændringer på de to hybridfærger, der i 2016 blev indsat på ruten mellem Gedser og Rostock. Færgerne er oprindeligt specialdesignet til ruten og til en hastighed på 20 knob med tre motorer i drift: to på centerpropellen og én til hotellast og thrustere.

Den hidtidige centerpropel med en diameter på 4,6 meter blev således ikke udnyttet optimalt, og Scandlines besluttede derfor i begyndelsen af januar at udskifte de fem propelblade til mindre blade, så centerpropellen nu har fået en diameter på 4,2 meter. Ud over den forbedrede virkningsgrad giver det desuden også færre vibrationer og reducerer samtidig risikoen for bundskader. Med en overfartstid på to timer skærer Scandlines med de nye propelblade 11 procent af fremdrivningsenergien og CO2-udledningen. n

Men som led i rederiets grønne agenda er farten nu blevet reduceret til 16 knob, og derfor er der kun behov for én motor på centerpropellen. Skibenes fremdrivningsmaskineri er ikke optimeret til denne hastighed, og én hovedmotor har ikke tilstrækkeligt drejningsmoment til at dreje propellen med den designede pitch. For ikke at overbelaste motoren reduceres pitch, og propellens effektivitet falder væsentligt.

Scandlines hybridfærgen Copenhagen på besøg hos skibsværftet Fayard. Foto©Peter Therkildsen / Scandlines

Centerpropellen har nu en diameter på 4,2 meter. Foto©Henning Andersen / Scandlines

Udskiftningen af propelbladene giver en stor besparelse på fremdrivningsenergien. Foto©Bettina Rohrhuber / Scandlines

Fakta om de nye blade på centerpropellen på Scandlines Gedser-Rostock-hybridfærger: Før: Centerpropel med en diameter på 4,6 meter Nu: Centerpropel med en diameter på 4,2 meter Antal: Centerpropellen har i alt fem blade Vægt: Hvert blad vejer 1.223 kg Besparelse på fremdrivningsenergi: 11 procent CO2-reducering: 11 procent

De nye propelblade installeret på centerpropellen på hybridfærgen Copenhagen. Foto©Bettina Rohrhuber / Scandlines

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 11 /

Q&A MED EN SØMAND:

‘LYSTEN TIL AT SEJLE HAR VÆRET DER HELE TIDEN’ Jeg hedder Ingolf Zeuch og er lige fyldt 60 år i januar. Jeg blev student fra Duborg Skolen i Flensborg 1983 og uddannet maskinmester fra Svendborg Maskinmesterskole 1989.

Jeg har sejlet som maskinmesteraspirant i 1 år, sejlet på Storebæltsfærgerne i 5 år, arbejdet på Grønland i 3 år, arbejdet på kraftvarmeværk (fjernvarme) i 8 år og har nu sejlet på langfart hos Mærsk siden 2006 med både tankskibe og containerskibe. Siden 2012 har jeg sejlet som maskinchef på forskellige containerskibe hos Mærsk.

med mit aktive liv på landjorden. Jeg kom derefter til Storebæltsfærgerne i 1990, hvor jeg sejlede på samtlige bilfærger og på ‘farligt godsfærgen’ Asa Thor. Det var en pragtfuld tid, hvor jeg boede i Svendborg og havde rigtig mange arbejdskollegaer fra Svendborg-området. Vi mødes faktisk stadigvæk en gang årligt den dag i dag.

HVORFOR DROG DU TIL SØS? Jeg blev student fra Duborg Skolen i Flensborg, Sydslesvig og Rederiet A.P. Møller er og har altid været dybt engageret i Sydslesvig, så da jeg læste i en flot brochure, der beskrev uddannelsen til maskinmester og muligheden for at komme ud og se verdenen, så søgte jeg ind som maskinmesteraspirant. Brochuren fra dengang har jeg stadigvæk.

Vi kunne dog se, at bygningen af Storebæltsbroen skred frem, og min familie og jeg, som i mellemtiden var blevet udvidet med en datter,

Jeg startede uddannelsen i Svendborg i januar 1984 og var ude at sejle som maskinmesteraspirant i 1985 og 1986 på både containerskib og tankskib. Det var en fascinerende verden, som bragte mig jorden rundt og gav mig lyst til at fortsætte uddannelsen. Efter endt uddannelse havde jeg en enkelt udmønstring som 3. mester hos Rederiet A.P. Møller, men jeg valgte at søge en stilling i land, da jeg ikke kunne forene de lange udmønstringsperioder på dengang 3-5 måneder

Ingolf Zeuch med Fuji bjerget i baggrunden. Foto©Privat

/ SIDE 12

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

Maersk Essex set forfra. Foto©Privat

drog tre år til Grønland, hvor jeg arbejdede; først som lærer ved en søfartsskole og senere som maskinmester ved Grønlands Energiforsyning, Nukissiorfiit. Efter skønne tre år i Grønland blev jeg ansat som driftsleder ved Augustenborg Fjernvarme, hvor jeg havde otte gode år, inden livet til søs igen trak i mig. Lysten til at komme ud og sejle har været der hele tiden, og i 2006 blev jeg som 43 årig igen ansat i Mærsk som 4. mester i tankskibsflåden, hvor jeg sejlede med kemikalier og olieprodukter verden rundt. I 2012 blev jeg udnævnt maskinchef og har sidenhen sejlet på rederiets store containerskibe. HVAD ER DIT BEDSTE MINDE FRA LIVET SOM SØMAND? Da vi som aspiranter i 1985 mødte en lokal landmand i Canada, som tog os med på en tur i bil op i bjergene, hvor vi fik set den fantastiske natur. Og da jeg i 2011 havde min familie med ud om bord i julen, og vi havde en dejlig tid om bord med mine rigtig gode kollegaer. Generelt synes jeg altid, at det er spændende at tage af sted igen efter endt ferie; at møde nye kolleger, nye skibe og besøge nye steder. Hvad er din mest enestående oplevelse til søs: Der er mange enestående oplevelser til søs – både med gode kollegaer og med de steder man besøger. Hvis jeg skulle udpege noget, der be-

tyder noget enestående, så er det indsejlingen til New York, hvor man passerer Frihedsgudinden, Manhattan Skyline og Ground Zero. Det er altid en særlig oplevelse, og jeg har talt med flere kollegaer, som under angrebet på Twin Towers (9/11 i 2001) lå i New York og var vidner til det frygtelige terrorangreb. Når vi ligger langs kaj i Newark, har vi direkte udsyn til Manhattan Skyline, og derfor kunne flere skibe se de store røgsøjler og efterfølgende kollaps af tårnene. HVAD ER DIT VILDESTE MINDE? Der har selvfølgelig været en del naturfænomener, såsom voldsomme storme, store bølger, møbler der hopper ud af skottet, nordlys, solformørkelser, hvaler, delfiner og vilde landskaber (især i Kina). Et minde, der står klart, er, at vi på et tidspunkt sejlede direkte hen over det sted hvor Titanic sank i april 1912. Vi stod næsten alle på broen og holdt ét minuts stilhed – det er et vildt minde som stadigvæk kan få de små hår til at rejse sig. HVILKEN HAVN ER DEN BEDSTE, DU HAR BESØGT? Naturmæssigt er det havnene Seattle og Vancouver, som har en enestående natur at byde på. Jeg har besøgt byerne flere gange og elsker den storslåede natur, hvor man kan møde alle slags havdyr tæt på. Jeg er altid glad for at besøge Singapore og Hong Kong. For det første er selve byerne spændende med deres store internationale arkitektur, men især fordi Danske Sømands og Udlandskirker (DSUK) har meget aktive præster og assistenter i de danske kirker i Singapore og Hong Kong. Det er altid en fornøjelse at få besøg om bord af medarbejderne fra DSUK, og her har vi som besætning mulighed for at få hjælp til stort set alting. Især levering af julegaver er utroligt populært. Skibene kan bestille julegaver hos kirkerne, som leverer om bord (og også gerne pakker ind). Skibene råder over et vist beløb, som kan komme besætningen til gode, og her er det især julegaver, bingogaver og træningsudstyr, der er populært, og som kirkerne gør en kæmpestor indsats for at levere om bord. n

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 13 /

AF STEFAN HOLMAGER LARSEN · ILLUSTRATION MAERSK SUPPLY SERVICE

MAERSK SÆLGER UD:

FARVEL TIL OLIE OG GAS I et forsøg på at strømline forretningen, har danske A.P. Møller-Maersk solgt offshore-rederiet Maersk Supply Service.

Først blev Maersk Oil solgt til den franske oliekoncern Total, så blev Maersk Drilling afhændet til den amerikanske drilling-operatør Noble, og i marts kom det så frem, at A.P. Møller-Maersk siger farvel offshore-rederiet Maersk Supply Service. Dermed er shippingkoncernen tæt på at have sagt endegyldigt farvel til en offshore-oliesektor, der i de seneste år har budt på særdeles vanskelige markedsvilkår. ”Salget markerer afslutningen på vores første beslutning om at frasælge alle energirelaterede aktiviteter og fokusere på ægte integreret logistik,” lød det i pressemeddelsen fra CFO i A.P. Møller-Maersk, Patrick Jany, om salget af Maersk Supply Service. BLIVER I FAMILIEN A.P. Møller-Maersk har dog ikke skulle kigge langt for at finde de nye ejere af det over 50 år gamle offshore-rederi, for køberen er nemlig ingen ringere end A.P. Moller Holding, som ligeledes sidder på størstedelen af aktierne i A.P. Møller-Maersk, og derfor bliver Maersk Supply Service altså i familien. ”De kapaciteter og fartøjer, som Maersk Supply Service har opbygget over mere end 50 år for at understøtte olie- og gasindustrien, er særde-

/ SIDE 14

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

les brugbare inden for offshoreindustrien og vedvarende energi - især i vindindustrien. Som nye ejere vil vi drive Maersk Supply Service til over tid at blive en førende offshore-marinevirksomhed, der servicerer offshore-vindindustrien. Samtidig er vi glade for, at dette afslutter udskillelsen af energirelaterede aktiviteter fra A.P. Møller – Maersk, som blev påbegyndt i 2016,” lyder det fra CFO i A.P. Møller Holding, Martin Larsen, om købet. Prisen for Maersk Supply Service lyder på 685 millioner dollar eller 4,8 milliarder kroner, men salget er dog betinget af en endelig godkendelse fra konkurrencemyndighederne. OM MAERSK SUPPLY SERVICE Maersk Supply Service er en førende leverandør af globale offshore marinetjenester og integrerede løsninger til energisektoren på verdensplan. Virksomheden betjener energisektoren med en flåde på 36 skibe bemandet med mere end 1.300 besætningsmedlemmer og støttet af omkring 300 onshore-medarbejdere verden over. Maersk Supply Service blev grundlagt i 1967 og har dermed mere end 50 års praktisk erfaring med at udføre komplekse operationer til søs. n

HavneBladet Erhvervshavnene Nakskov Havn og Rødbyhavn Trafikhavn

April 2023

Succes med perspektiver Rekordhøj aktivitet, nye aktiviteter og et godt regnskab skaber et helt nyt perspektiv på fremtiden. Vingerne fra Vestas vokser fra 85 meter til 115 meters længde, godsomsætningen i erhvervshavnene vokser fra 0,7 mio. tons til 1 mio. tons gods, omsætningen vokser fra 20 mio. kr. til 25 mio. kr., og overskuddet følger pænt med. Den flotte udvikling glæder formand for Klima-, Teknik- og Miljøudvalget Tine Vinther Clausen, som siger: ”Det betyder, at vi er lykkedes med at understøtte den positive udvikling, der sker her på Lolland. Samtidig tegner fremtiden lovende, idet vi også ser en kolossal interesse for at etablere sig i Lolland Kommune. Derfor skal erhvervsarealerne igen udvides for at skabe tilstrækkeligt bagland til havneaktiviteterne.”

De mange forskelligartede aktiviteter og det overskud, aktiviteterne resulterer i, medvirker til finansieringen af flere kommende store tiltag. Det gælder ikke mindst den store investering i endnu bedre besejlingsforhold, som efter flere års proces nu kan fortsætte med en godkendt Miljøkonsekvensvurdering (VVM) og Natura 2000 Konsekvensvurdering.

Projektets første fase vil blive gennemført i slutningen af 2023, og det følges op med en udvidelse af hele sejlrenden med 10 meter i slutningen af 2024. Disse projekter har allerede fået Byrådets godkendelse, og de understøtter strategien for erhvervshavnene om en fortsat kontrolleret udbygning i takt med virksomhedernes behov.

Femern-projektet er et kæmpestort projekt, der sætter et markant aftryk på både Nakskov og Rødbyhavn Trafikhavn og giver stor travlhed. De to havne spiller dog helt forskellige roller og har derfor forskellige aktiviteter.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 15 /

HavneBladet

Endnu et modulbyggeri finder vej gennem Nakskov Havn Nakskov Havn er også valgt som indskibningshavn for ”Hages Badehotel”, der er under opførelse i Rødbyhavn. De modulbyggede huse, der skal danne rammen om hotellets 124 lejligheder, er sejlet til Nakskov og omladet til lastbiler, hvorefter de endelig kan løftes på plads i Rødbyhavn, og håndværkerne kan færdiggøre husene.

transporteret gennem havnen. Elementerne ankommer med skib som store containerlignende elementer. De lastes på havnekajen i Nakskov og transporteres herefter videre med lastbil til færdiggørelse i Rødbyhavn.

Når enhederne ankommer til Nakskov Havn, kan man ikke lige se det, hvis man ikke lige ved det. Modulerne skal blive til Hages Badehotel, som er et fuld service hotel med 124 værelser indrettet med køkken og udendørs terrasse. Smukt tilpasset de idylliske og smukke omgivelser på Lollands sydkyst. Badehotellet er bygget på pæle for at tilpasse sig naturen og danne grundlag for en hotel- og naturoplevelse i et spændende og specielt miljø. For Nakskov Havn er det en kendt proces, idet håndværkerbyen FLC Village også er

/ SIDE 16

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

Nakskov Havn er stolt over igen at være blevet valgt som havn til en sådan logistikopgave, og der er stor glæde over at se, hvor fint og effektivt det lykkes KRINAK A/S i Nakskov at få opgaven løst.

Erhvervshavnene Nakskov Havn & Rødbyhavn Trafikhavn

Forbedring af sejlrenden Arbejdet med udbudsprocessen er startet, så udretning af sejlrenden til Nakskov Havn kan gennemføres i efteråret og vinteren 2023/2024. Efter flere års planarbejde skal der nu graves i sejlrenden, så besejlingen til Nakskov Havn kan udrettes og forbedres. Det er et stort projekt, som vi længe har set frem til at kunne igangsætte til gavn for besejlingen. Ikke mindst for de større og længere skibe vil det være et markant fremskridt. Sejlrenden blev i 2008 uddybet til en dybde på 8,5 meter, og 2 kritiske sving blev i 2017

udvidet for at lette sejladsen. Det har skabt grundlaget for den positive udvikling, som Nakskov Havn har gennemgået, og de store muligheder, vi står med netop nu. Den myndighedsproces, der formelt blev indledt i januar 2019, er nu tilendebragt med en Miljøkonsekvensvurdering (VVM) og Natura 2000 Konsekvensvurdering.

Miljøstyrelsen arbejder nu på at give en klaptilladelse, og vores rådgiver Sweco udarbejder sideløbende udbudsmaterialet til projektet, så vi er helt sikre på, at udretningen kan gennemføres i år. Af miljøhensyn er perioden til at gennemføre projektet begrænset til vinterhalvåret (1. oktober til 31. marts), men det er også en god lang periode til gennemførelse af projektet.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 17 /

HavneBladet

Rekordresultat for Lolland Erhvervshavne Med en samlet omsætning på 25,1 mio. kr. og et positivt driftsresultat på 13,5 mio. kr. viser erhvervshavnene på Lolland igen i 2022 betydelig fremgang. Der er gang i den på Lollands ErhvervsHavne. Flere virksomheder sender større mængder gods gennem Nakskov Havn, ligesom aktiviteten i Rødbyhavn Trafikhavn er rekordhøj. Formand for Klima-, Teknik- og Miljøudvalget Tine Vinther Clausen noterer sig med tilfredshed den store aktivitet: ”Det er jeg selvfølgelig enormt glad for. Det betyder, at vi er lykkedes med at understøtte den positive udvikling, der sker her på Lolland,” fortæller hun.

Der er flere årsager til det flotte resultat. Resultatet er i høj grad en afspejling af aktiviteterne omkring byggeriet af Femern-forbindelsen, den økonomiske fremgang for virksomhederne og interessen for at etablere nye aktiviteter i havnene. Derudover har der været indskibning af roer ud over det sædvanlige og også pæne resultater for øvrige aktiviteter på havnene. Dog har udskibningen af vinger fyldt mindre på grund af omstilling af produktionen til de nye og længere V236 møllevinger.

Også i 2021 var der fremgang, travlhed og rekorder, men Lolland Erhvervshavnes regnskabsresultat for 2022 er ekstraordinært stort og vidner om, at erhvervsudviklingen på Lolland nu har nået et helt nyt niveau. Erhvervshavnene har en samlet omsætning på 25,1 mio. kr. og et positivt driftsresultat på 13,5 mio. kr. Det er en resultatmæssig fremgang på 5,4 mio. kr. eller 65,9 %.

/ SIDE 18

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

Væsentlig for tiltrækningen af virksomheder til erhvervshavnene nu og fremover er også den grønne omstilling, som er en konstant dagsorden. En dagsorden, hvor Lolland står centralt, pointerer Tine Vinther Clausen, og tilføjer: ”lige nu glæder vi os over, at den høje aktivitet i alle virksomhederne og de stigende indtægter i Erhvervshavnene gør det muligt at investere yderligere i den fremtidige udvikling.”

Erhvervshavnene Nakskov Havn & Rødbyhavn Trafikhavn

Godsmængderne i markant stigning For første gang nogensinde overstiger godsmængden gennem erhvervshavnene i Nakskov og Rødbyhavn 1 mio. tons gods. Indskibning af næsten 300 tons roer fra Trelleborg i Sverige og mere end 300 t. tons grus og skærver til forskellige anvendelser har bidraget markant til de mange tons gods, som har fundet vej gennem havnene i Rødbyhavn og Nakskov. Landbrugsprodukter som især korn, roepiller og melasse, men også skrot og meget forskelligartede konstruktioner, gør havnen til en alsidig forretning. Vindmøllevinger, der produceres i Nakskov, er naturligvis også et produkt, som fylder godt i billedet. Hertil kommer transport af de rammer, der bruges til forsendelse af vingerne og lejlighedsvis også rammer anvendt til transport af naceller. Det er selve “huset” bag på vindmøllen.

Femern Bælt-forbindelsen er en væsentlig del af årsagen til den øgede aktivitet, vi oplever netop nu, ligesom den også er baggrunden for den store interesse for at etablere helt nye aktiviteter i havnene. Væsentlig er naturligvis også den grønne omstilling, som er en konstant dagsorden for os alle. En dagsorden, hvor Lolland står centralt. Med en bæredygtig erhvervsprofil og en unik infrastruktur med Femern-forbindelsen som fremtidigt omdrejningspunkt for erhvervshavnene er der god basis for at tiltrække spændende virksomheder, der kan supplere hinanden i en stærk, grøn erhvervsklynge. Vi er allerede i en god position med grøn energi i form af lokalt produceret biogas

og vind- og solenergi. Dermed er der basis for en fortsat udbygning. Overalt i havnekredse tales om begrænsede udvidelsesmuligheder for havnene og knaphed på arealer. Den udfordring er Nakskov indstillet på at at medvirke til at løse. Derfor investeres der i Nakskov Havn, og der planlægges store udvidelser af bagarealer. Ingen tvivl om, at Nakskov Havn vil indtage en markant position i fremtiden og blive udgangspunkt for et dynamisk erhvervseventyr på Lolland.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 19 /

HavneBladet

Havvind i Rødbyhavn Rødbyhavn er også hjemhavn for vedligehold af havvindmøller. Det sker normalt fra mindre fartøjer, men der er undtagelser. For nogle år siden blev vindmølleparken Rødsand 2, der ligger ud for Lollands sydkyst, etableret med 90 vindmøller, og Rødbyhavn Trafikhavn blev valgt som vedligeholdelseshavn for vindmølleparken.

meter. Vindmølleparken består af 90 2,3 MW havvindmøller, der tilsammen producerer 270 MW. Det svarer til, at havvindmøllerne leverer strøm til 200.000 husstandes årlige forbrug.

Andel Energi (der tidligere hed SEAS-NVE), som er en dansk energi- og fibernet koncern, opkøbte i 2013 80% af havvindmølleparken og ejer den i dag sammen med RWE, der står for den daglige drift og vedligeholdelse.

Rødsand 2 har været i kommerciel drift siden 2010. Havvindmølleparken har en høj oppetid på omkring 98%. Parkens energiproduktion erstatter fossile brændsler og nedbringer dermed udledningen af CO2 med omkring 273.000 tons årligt. Men uanset den flotte oppetid skal en vindmøllepark naturligvis vedligeholdes. Dette job har RWE påtaget sig med udgangspunkt i de gode faciliteter i Rødbyhavn Trafikhavn.

Rødsand 2 dækker et område på 34 km2. Vindmøllerne er 115 meter høje, hvilket er næsten tre gange højden på Rundetårn. Tårnet på havvindmøllerne er 69 meter høje, og vingerne har en rotationsdiameter på 93

/ SIDE 20

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

Netop nu udskiftes nogle gear og generatorer, som kræver det helt store værktøj. Til den opgave har man engageret sig med ”Wind”. ”Wind” er en selv-sejlende Jack-up, der ejes af Ziton a/s fra Horsens. Kranen ombord kan uden problemer løfte et gear, der vejer 23 ton op i tårnene. Skibet har ben i ca. 40 m. længde, så det kan udføre arbejde på de fleste vindmølleparker. ”Wind” har gennem de senere år været i Rødbyhavn flere gange. I denne omgang forventer vi foreløbigt sidste anløb ultimo uge 10. Herefter overgår den daglige betjening af vindmølleparken igen til de to fartøjer, der chartres hos NOS, og som har værksted og lager i Rødbyhavn, hvorfra vedligeholdet planlægges og gennemføres.

Erhvervshavnene Nakskov Havn & Rødbyhavn Trafikhavn

Rødbyhavn Trafikhavn ny-oprenset og kloakeret til fremtiden Omkring årsskiftet har Scandlines gennemført den længe ventede oprensning, og der foretages kloakeringsarbejder for at sikre den fortsatte udvikling i Rødbyhavn. Vi har tidligere skrevet om reduceret vanddybde i Rødbyhavn Trafikhavn, men vi kan nu glæde os over, at der igen er normal vanddybde i Rødbyhavn Trafikhavn. Den fulde vanddybde er forudsætningen for, at skibstrafikken til virksomhederne kan afvikles normalt, og det kan den nu igen. Færgehavnen og trafikhavnen i Rødbyhavn deler indsejling, og derfor er der helt naturligt en del opgaver, der skal koordineres og løses i fællesskab. Det er derfor en del af aftalegrundlaget med Scandlines, at de løser oprensningsopgaven. Denne gang har det dog været en længerevarende proces med forskellige vanskeligheder og i perioder begrænsede besejlingsmuligheder.

Nu er havnen blevet renset op til fuld vanddybde. Det var firmaet Rohde Nielsen, der stod for arbejdet på vegne af Scandlines. I samme forbindelse har man renset op i færgehavnene Rødby Færge og Gedser.

regnvandsledning, som udleder regnvandet til havnebassinet. Det har der været en del uforudsete problemer med, og derfor har arbejdet taget noget længere tid end først planlagt.

KLOAKERING MULIGGØR UDNYTTELSEN AF DE LEDIGE AREALER I RØDBYHAVN Det roder beklageligvis lidt, men det kan desværre ikke helt undgås. Lolland Forsyning er netop nu i gang med at etablere den nye

Vi forstår godt de gener, det har givet for de nærmeste virksomheder og for havnens brugere. Blandt andet har Vestre Kaj måttet afspærres. Søpavillionvej er ligeledes omfattet af gravearbejdet, men den bliver naturligvis asfalteret igen, når arbejdet er færdigt.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 21 /

April 2023 26. ÅRGANG

NR. 2 DKK 49,50

FOKUS PÅ RØNNE: ØSTERSØENS CENTRALE DYBVANDSHAVN

SØFOLK I KRIG: DEN BARSKE HISTORIE OM SS VENDIA

MÅNEDENS SKIB MØD OCEAN ALBATROS LÆS OGSÅ: HAVNEBLADET

HAVNEBLADET LÆS OGSÅ:

MØD OCEAN ALBATROS

MÅNEDENS SKIB

SE UDGIVELSEN ONLINE

DYBVANDSHAVN ØSTERSØENS CENTRALE FOKUS PÅ RØNNE:

/ SIDE 22

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

OM SS VENDIA DEN BARSKE HISTORIE SØFOLK I KRIG:

TEMA:

RØNNE HAVN

Rønne Havn er ny styrket forsyningshavn, der fremtidssikrer godstransporten til Bornholm og de lokale virksomheder. Havnen er en vækstmotor for Bornholm, der gennem alle forretningsområder sikrer vækst til alle bornholmere og på en måde, der kommer de bornholmske virksomheder til gode. Endelig er Rønne Havn Østersøens centrum for grøn energi, der driver udviklingen af grøn energi, primært gennem udskibning af vindmøllekomponenter i Østersøen og gennem mulig opbygning af Bornholm som en grøn tankstation. ANTAL ANLØB:

3.500 SEJLRENDE-DYBDE: Op til

meter

AREAL:

730

tusinde m2

GODSTAL:

1,4

millioner tons

Fakta: Danske Havne

BELIGGENHED Sundet 55°05,9’N / 14°41,8’E

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 23 /

TEMA

TEKST RØNNE HAVN · BILLEDER AF KRISTOFFER LINUS

ØSTERSØENS

CENTRALE DYBVANDSHAVN Når det kommer til den grønne omstilling, er Rønne Havn ikke kun en vækstmotor for Bornholm, men for hele Danmark og Europa, og havnen er den mest centrale dybvandshavn i Østersøen. Det mener direktør Lars Nordahl Lemvigh, der efter et år som øverste chef kan se tilbage på en tid, der har sat Bornholm på det globale verdenskort.

/ SIDE 24

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

I 2022 har havnen også igangsat det forberedende arbejde med en yderligere fremtidssikring af havnen, der dels kan sikre forsyningssikkerheden for Bornholm, og dels kan skabe væsentlig økonomisk aktivitet i det bornholmske samfund fremadrettet. Det arbejde omfatter endnu en forlængelse af den ydre mole samt fjernelse af dele af de indre moler. Derved opnås væsentligt forbedrede besejlings- og manøvreforhold i havnen. Hertil kommer en større grad af opdeling af havnens aktiviteter med passagertrafik i Vestog Nordhavnen samt industriaktiviteter i Sydhavnen.

2022 blev et år, hvor Bornholms erhvervs- og forsyningshavn overgik forventningerne. Ikke kun blandt havnens ejere men også lokalt. Havnen opnåede vækst i flere af forretningsområderne og cementerede dermed positionen som erhvervsklynge og en central forudsætningsskaber for vækst og udvikling på Bornholm. Havnens direktør, Lars Nordahl Lemvigh, har kun været ombord som chef i knap et år, men kan alligevel se tilbage på de foregående 12 måneder, hvor både Bornholm og Rønne Havn er kommet på det internationale verdenskort. “Østersøen er ikke kun blevet interessant, fordi det er her, at gassen fra Rusland flyder i rørledninger. De politiske ambitioner om hurtigere udbygning af havvind i Østersøen har kun øget interessen for Rønne Havn og for at anvende havnen til offshore-vindprojekter, og i de kommende år vil den interesse kun blive større. Der er kun få havne, som kan det, vi kan, og hvis vi samtidig lægger vores unikke placering i Østersøen til, så befinder vi os lige nu i en meget gunstig position,” siger Lars Nordahl Lemvigh, der på nuværende tidspunkt kan glæde sig over en planlagt portefølje af vindprojekter på omkring 3 GW i ordrebøgerne. I slutningen af 2022 færdiggjorde havnen den anden del af havneudvidelsen, hvor den ydre mole blev forlænget, samtidig med at havnen forlængede kaj og projektareal i Sydhavnen. I forbindelse med etableringen af det nye projektareal blev der også ryddet op på en gammel lossepladsgrund, som nu udgør det udvidede projektareal.

Fremtidssikringen medfører ifølge direktøren forøget kapacitet til forretningsområderne, og med udgangen af 2024 vil havnen have 10 hektar øget projektareal, der giver mulighed for at kunne håndtere flere vindmølleprojekter på samme tid. “Med havnens udvikling i de seneste år, har vi styrket vores arbejde som forudsætningsskaber for vækst og udvikling på Bornholm. Dermed understøtter vi vores langsigtede målsætning om at udvikle en moderne og tidssvarende erhvervshavn, der skaber økonomisk vækst og aktivitet på Bornholm til gavn for samfundet, erhvervslivet og øens kommende generationer. Det flotte resultat er i høj grad baseret på en fælles holdindsats, hvor loyale, arbejdsomme og dygtige medarbejdere hver eneste dag yder et stort arbejde på tværs af forretnings- og fagområder. Samtidig er resultatet også et synligt bevis på det gode samarbejde med virksomheder på havnen, og med erhvervslivet på Bornholm som helhed. Øens erhvervsliv har store forventninger til os som forsyningshavn. Vi skal være professionelle, på forkant af udviklingen og ikke mindst fremsynede. Men vi oplever også en respekt og tillid fra erhvervslivet,” siger direktøren, der glæder sig over, at Rønne Havn i 2022 blev hædret med DI Bornholms Initiativpris. “Havnen har altid været vigtig for øen, men de senere år har havnen haft en vækst, som bliver bemærket. Som havn binder vi hav, by og land sammen. Den betydning for øen har altid været der, og derfor er Rønne Havn med sin størrelse også Bornholms port til Østersøen, ud til verden. Den er livlinen. Det har den været historisk, og er det fortsat i dag. Rønne Havn er en virkelig vigtig aktør i det bornholmske samfund.” HØJE FORVENTNINGER Da Lars Nordahl Lemvigh kom til havnen for knap et år siden var >>

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 25 /

TEMA

det med en solid ledelseserfaring fra det offentlige, hvor han blandt andet har været direktør i Gældsstyrelsen. Men idéen om at kunne skabe vækst trak mere end det at inddrive skattegæld. Den 58-årige Lars Nordahl Lemvigh trådte også ind i rollen som direktør med stor og tung ledelseserfaring fra flere ledende stillinger i selvstændige offentlige virksomheder som blandt andet DSB og Trekantområdets Brandvæsen.

er at komme ned og arbejde med den organisation og de mennesker, som udgør havnen. “Vi skal hele tiden udvikle os som organisation. Vi er stærke nu, men skal vi bevare den førerposition, vi har i Østersøen, kræver det, at vi har fokus på at udvikle os og tilpasse os de krav, som bliver stillet til en moderne havn.”

“Jeg var fascineret af havnen og den fantastiske rejse, som Rønne Havn har været og stadigvæk er på. For 20 år siden var Rønne Havn inde i en svær periode, hvor der nærmest kun var basisdriften af færger og gods tilbage, men siden er der jo virkelig sket noget her,” siger han og lader blikket glide ud gennem kontorvinduerne.

Lars er født i en anden stor havneby, Esbjerg, og han er derfor vant til at komme på en havn, ligesom han også tidligere som ung, har arbejdet på havnen.

For Lars Nordahl handler det ikke kun om at drive en havn, men at udvikle en havn med nogle superspændende forretningsområder og med et udviklingspotentiale, der er stort. En vigtig del af hans jobfunktion

“Så jeg ved, hvad en havn kan og ikke mindst, hvilken central rolle en havn kan indtage. Den position som den helt centrale aktør til at sikre vækst har vi allerede, og det sætter selvfølgelig nogle høje forventninger til os. Men det er ikke forventninger vi ikke kan indfri, så det lægger vi os hver eneste dag i selen for.” n

/ SIDE 26

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

TEKST RØNNE HAVN · BILLEDER AF KRISTOFFER LINUS

EN GRØN HAVN MED GRØNNE AMBITIONER Rønne Havn ønsker ikke kun at være med til at sikre den grønne omstilling ved at udskibe vindmøllerne i Østersøen. Havnen ønsker også at tage et grønt ansvar og gøre arbejdet med bæredygtighed til en integreret del af dagligdagen. Derfor var det en milepæl, da havnen sidste år blev den første havn i Danmark, som er blevet certificeret efter implementering af FN’s Verdensmål. “Som havn skal vi gå foran ikke kun ved at være værdiskaber for Bornholm og det bornholmske samfund, men ved at vi sætter barren højt. Vores ambition er derfor, at vi kan sikre lokal vækst med afsæt i en kommerciel forretningsudvikling, hvor vi både tiltrækker nye investeringer og projekter til øen og forbedrer de eksisterende,” lyder det fra administerende direktør, Lars Nordahl Lemvigh Et af de områder, hvor Rønne Havn kan se, at fremtiden vil være med til at ændre den rolle havnen har, er inden for bulk. Her har havnen taget en førerrolle i at undersøge markedets grønne drivmidler til skibe på Bornholm.

Havnen deltager således i konsortiet Bornholm Bunker Hub, hvor de sammen med en række nationale og internationale aktører, som blandt andet tæller Molslinjen, Ørsted og Topsoe, ser på muligheden for at gøre Bornholm til en grøn tankstation, og i løbet af året fik konsortiet også EU-midler fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse til at undersøge muligheden for at bruge vedvarende energi fra blandt andet den kommende Energiø i Østersøen til at have lokal Power-to-X-produktion. Den undersøgelse forventes færdig i efteråret 2023 og vil blandt andet se på mulighederne for lokal produktion af grønne brændstoffer, et potentielt aftagermarked samt oplags- og forretningsmæssige potentialer. Kriegers Flak var i 2019 den første vindmøllefarm, der blev bygget og udskibet fra Rønne Havn, og i 2022 fortsatte havnen med at udleje projektarealer, så havnen kan fungere som installations- og udskibningshavn for vindmølleprojekter i Østersøen. I løbet af de foregående år har havnen desuden både håndteret udskibning af fundamenter og komponenter

til det tyske projekt Arcardis Ost 1, hvor der skal opsættes 27 Vestas-vindmøller ved den tyske ø Rügen. Dette projekt fortsætter ind i 2023, hvor også senere projekt Baltic Eagle skal udskibes fra havnen. Dette projekt omfatter 50 Vestas-vindmøller, der ligeledes skal opsættes ud for Rügen. Mange lokale virksomheder nyder godt af at kunne byde ind som underleverandør til offshore service, og det er en udvikling, som ser ud til at vokse, i takt med at netværket Offshore Center Bornholm får flere lokale virksomheder med ombord. Rønne Havn beskæftiger i alt 32 medarbejdere, som tæller både havneassistenter, teknikere, smede, en dykker og alle dem, der hjælper med at losse og laste gods eller kører rundt og sikrer havnen, mens omtrent halvdelen af medarbejdere sidder i administrationshuset, hvor der både sidder økonomifolk, IT-folk, forretnings- og områdechefer, en kommunikationsafdeling samt havnens ledelse. n

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 27 /

TEMA

TEKST RØNNE HAVN · BILLEDER AF KRISTOFFER LINUS

FREMTIDSSIKRING SIKRER VÆKST Med udgangen af 2022 har entreprenørselskabet MT Højgaard Danmark overdraget anden etape af havneudvidelsen.

Entreprenørselskabet MT Højgaard Danmark har det sidste halvandet år arbejdet på en udvidelse af ydermolen i industrihavnen i Rønne med 475 meter, samt etablering af yderligere 300 meter tunglastskaj med 50.000 kvadratmeter bagland. De to opgaver, samt udvidelsen af Galløkken, har samlet givet cirka 100.000 kvadratmeter nyt havneareal, som stod færdigt og blev overdraget til Rønne Havn lige inden årsskiftet.

forsyningssikkerheden for Bornholm, og dels kan skabe væsentlig økonomisk aktivitet i det bornholmske samfund fremadrettet. Det sker gennem generelt øget kapacitet til alle forretningsområder, og med et øget projektareal der giver mulighed for at kunne håndtere flere vindmølleprojekter på samme tid.

Udvidelsen af Rønne Havns anden etape går helt som planlagt efter masterplanen, og udvidelsen skal forberede havneselskabet til de øgede krav, der stilles fra havnens kunder, ligesom den skal bidrage til at fremtidssikre funktionen som erhvervshavn på Bornholm. I forbindelse med udbygningen har MT Højgaard Danmark valgt at bruge en række lokale underleverandører på Bornholm, og samlet har det kastet over 75 millioner kroner af sig hos bornholmske virksomheder fra entreprenørselskabet. I sommer besluttede Rønne Havn A/S at igangsætte det forberedende arbejde til en yderligere fremtidssikring af havnen, der dels kan sikre

/ SIDE 28

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

“Vores placering i Østersøen gør, at vi i Rønne Havn oplever en enorm interesse i at bruge vores havn til udskibning af vindmøller. I de kommende år vil havneinfrastruktur til havvindmølleprojekter blive en knap ressource i Østersøen. Vi fremrykker derfor en planlagt udbygning af havnen, så vi om få år kan håndtere flere projekter på samme tid,” siger administrerende direktør i Rønne Havn A/S, Lars Nordahl Lemvigh. n

TEKST OG BILLEDE RØNNE HAVN

RØNNE HAVN TRÆKKER VERDEN TIL BORNHOLM For den pensionerede kaptajn Finn Esben Hansen blev Rønne Havn stedet, der kom til at ændre hans liv. Havnen har ikke blot trukket Finn Esben til Bornholm, men til store dele af verden.

Mere end 60 år i den maritime branche. Det lyder vildt, men så mange år blev det til for Finn Esben Hansen, inden han gik i land. Det var tilbage i 2018. Finn Esben er oprindeligt fra Viborg, men opvokset i Tåstrup på Vestegnen, og havnede på Bornholm lidt ved en tilfældighed. Det skete, da han en dag i 80’erne var kaptajn på et stort krydstogtskib ved Bahamas, hvor han faldt over en annonce fra Bornholmstrafikken, som søgte

en kaptajn. Han lagde billet ind, fik jobbet, og det blev til et bekendtskab af ren kærlighed en kærlighed til øen, der siden også er blevet udvidet til at omfatte en lokal bornholmer, og Finn har nu været bosat i Rønne i over 30 år. For den tidligere styrmand og kaptajn er havnen i Rønne et sted, der rummer udsynet mod resten af verden, og han er også meget begejstret for den udvikling, som havnen har taget i seneste år. “Verden uden for Bornholm er de sidste fem år rykket ind til os. Det er meget imod, hvad der plejer at ske på solskinsøen i Østersøen, men det er helt fantastisk, for det gør Bornholm større som ø. Vi har normalt ikke problemer med at tænke store tanker, og det er havnen også et synligt bevis på,” siger Finn Esben Hansen, der kom til øen nogenlunde samtidig med at fiskeriet gik ned og øen blev mere opmærksom på at skulle tjene penge på turister.

Finn Esben Hansen havnede på Bornholm ved et tilfælde. Foto©Rønne Havn

“Det var på mange måder et vendepunkt, at vi skulle gå fra fiskeri til turisme. Bornholm har altid levet meget af turisme, men da fiskeriet gik ned, skulle turismen redde os. Det var afgørende at have en god havn, som kunne erstatte en del af den milliardindtægt, som øen mistede inden for få år,” siger han. BELIGGENHED VENDT TIL EN FORDEL Det har været helt afgørende, at havnen i Rønne som porten til Bornholm og Bornholms erhvervshavn kunne fungere. Det ved den pensionerede kaptajn om nogen. De seneste års udvikling med udvidelser og ekspansion er også helt naturlige - ikke mindst fordi skibene kun bliver større, ligesom der kommer flere skibe til. At der er kommet indtægter til havnen på grund af projekter med at udskibe vindmøller til Østersøen, er for Finn Esben kun med til at give havnen et endnu mere internationalt udsyn. “Og samtidig er det med til at gøre, at Bornholms beliggenhed bliver vendt til en fordel. Det er ikke alle beboerne omkring havnen, som ser den værdi, som havnen skaber. Nogle har måske haft svært ved at vænne det sig til en ny virkelighed, hvor havnen igen bringer verden til øen. Men hvis Bornholm skal overleve, er vi nødt til at få nogle nye forretningsområder,” siger Finn Esben, der godt ved, at Rønne Havn er en serviceorganisation, der udover at sikre gods og trafik til øen også skal sikre udvikling. “Men selvom de fleste gerne vil udvikling, er det ikke alle som vil forandring. For at kunne fastholde positionen med at skabe forandring har det været nødvendigt at udvide havnen. Og som lokal beboer i Rønne er det imponerende, at det er lykkedes at skaffe forretning og udvikling til øen. Man kan sige, at havnen trækker verden til Bornholm. For mange bornholmere er det en voldsom udvikling, men på længere sigt er jeg sikker på, at det bliver til glæde for Bornholm og dermed alle øens indbyggere” siger han. n

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 29 /

TEMA TEKST STEFAN HOLMAGER LARSEN · BILLEDER AF MOLSLINJEN

STØRRE TILFREDSHED HOS BORNHOLMSLINJENS PASSAGERER

Tilfredshedsundersøgelsen for Bornholmslinjen i højsæsonen 2022 viser, at de rejsende til og fra Bornholm er godt tilfredse med turen, og at tilfredsheden er højere end sidste år.

Når turen går til eller fra Bornholm, rejser mange med færgen mellem enten Ystad og Rønne eller Køge og Rønne, og den tur er der generelt stor tilfredshed med. Det viser en tilfredshedsundersøgelse for højsæsonen 2022 ifølge Transportministeriet. Samlet set giver de rejsende deres tur med færgerne på de to ruter til og fra Bornholm en gennemsnitlig karakter på 4,1 ud af fem, og det er en lille stigning på 0,1 i forhold til 2021. Det er dog særligt ruten mellem Solskinsøen og Køge, der trækker op med et karaktergennemsnit på 4,2. “Færgerne er den primære transportform til og fra Bornholm, og det er vigtigt, at passagererne er tilfredse med det tilbud, de har. Derfor er det godt at se, at passagerernes tilfredshed er høj og endda er steget i forhold til sidste år,” udtaler transportminister Thomas Danielsen om undersøgelsen.

/ SIDE 30

Analysen af passagertilfredsheden, der er foretaget af Analyse Danmark for Molslinjen, som driver færgefarten til og fra Bornholm, er en del af Transportministeriets kontraktopfølgning med Molslinjen, og analysen er udarbejdet på baggrund af spørgeskemaer, som 7.008 passagerer har udfyldt i perioden 2. juli til 5. august 2022. Analysen måler på i alt fem kategorier: Den samlede oplevelse, personlig betjening, rengøring, adgang til færgen samt information og billetkøb, og i forhold til højsæsonen 2021 er der inden for stort alle kategorier sket en stigning i tilfredsheden blandt passagererne. Også set i forhold til lavsæsonen 2022 er der samlet set en stigning i tilfredsheden inden for alle fem kategorier i undersøgelsen for højsæsonen 2022. n

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 31 /

AF STEFAN HOLMAGER LARSEN

FÅ DINE MARITIME NYHEDER

ONLINE

ENIGHED! POLITISK FLERTAL

INDGÅR AFTALE OM HAVNEUDVIDELSE I AARHUS Aarhus Havn skal udvides med 43 hektar. Det besluttede et flertal i kommunens byråd i begyndelsen af februar. Forslaget om at udvide havnen har fået kritik fra flere sider – blandt andet for at ødelægge udsigten og skade både klima og miljø. Et flertal i Aarhus Byråd indgik i begyndelsen af februar en politisk aftale om en havneudvidelse i Aarhus. Aftalen imødekommer behovet for mere areal og kajnær havnekapacitet på Danmarks største erhvervshavn, og det er en aftale, der balancerer mange hensyn og skruer op for de grønne ambitioner, lyder det i en pressemeddelelse fra Aarhus Havn. Det er fem år siden, at Aarhus Havn ansøgte byrådet om etablering af Yderhavnen, og Aarhus Kommune har undervejs iværksat en udvidet inddragelsesproces og ikke mindst en ekstraordinær borgerinddragelse, som har kvalificeret beslutningsgrundlaget.

”Der er mange holdninger og følelser på spil i det her projekt. Jeg har dyb respekt for det store engagement, der har været igennem hele forløbet. Det gælder ikke mindst i den udvidede inddragelsesproces, som, jeg mener, har været værdifuld og bidraget til et stærkere projekt med flere nuancer,” lyder det fra havnedirektøren.

etape 2 i forhold til den oprindelige ansøgning. Derudover er det besluttet at ændre på molebygningen, ligesom der er indlagt begrænsninger for byggeriet på det kommende areal. n

Det politiske flertal har besluttet at reducere havnekapaciteten og det kajnære areal i

“Jeg er først og fremmest tilfreds med, at dansk erhvervsliv nu har vished om, at man fortsat kan blive og udvikle sig på og omkring havnen i Aarhus. For det betyder, at vi for alvor kan sætte turbo på den grønne omstilling, skabe flere arbejdspladser og udvikling til gavn for Aarhus, Østjylland og hele Danmark. Så tak til partierne bag aftalen for at tage ansvar,” siger Thomas Haber Borch og anerkender, at ansøgningen om en havneudvidelse har skabt stor debat.

/ SIDE 32

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

Foto© Aarhus Havn

Inddragelsesprocessen har været værdifuld, mener havnedirektør Thomas Haber Borch, der er tilfreds med at have en afklaring.

FAYARD SIKRER STOR KONTRAKT PÅ MILJØOPTIMERING Det fynske skibsværft Fayard har sikret sig en millionkontrakt med containerrederiet Hapag-Lloyd. Der er vokseværk på fynske Fayard. Skibsværftet har nemlig sikret sig en ordre på miljøoptimering af foreløbigt fem containerskibe fra Hapag-Lloyd. Det skriver regionalmediet Fyens.dk.

helt banalt om at kunne tage nogle større skibe, og vi er naturligvis godt tilfredse med at have landet ordren fra Hapag-Lloyd,” siger udviklingschef og medejer af Fayard, Kristian Andersen, til Fyens.dk.

Med udvidelsen af dokken kan Fayard nu servicere skibe med en længde på op til 335 meter. n

Foto© Philippe Oursel / Unsplash

Kontrakten, som ifølge mediet er i millionklassen, betyder, at værftet skal kunne tage imod granvoksne containerskibe i den helt store klasse, og derfor har det blandt andet været nødvendigt at udvide dokken, så der er plads til skibenes bulb. “Det er en stor investering, men vi håber selvfølgelig at få flere af den slags skibe og udvide vores forretning. Det handler

DIREKTØREN FRA FORSEA ER NY CEO I MOLSLINJEN Den varslede handel, hvor Molslinjen køber det Helsingborg-baserede rederi, ForSea, blev i slutningen af januar gennemført ved en såkaldte closing. Samtidig har den forhenværende CEO for ForSea, Kristian Durhuus, overtaget titlen som ny CEO i Molslinjen. Molslinjen og rederiet ForSea er i gang med en sammenlægning. Det sker samtidig med, at Molslinjens hidtidige CEO, Carsten Jensen, forlader posten for at blive ny CEO for holdingselskabet Nordic Ferry Infrastructure (NFI) i Oslo, som fremover ejer både Molslinjen og det norske transportselskab, Torghatten. Som ny CEO for Molslinjen har rederiet hentet den forhenværende CEO for ForSea, Kristian Durhuus, der tiltrådte i stillingen den 15. marts.

Efter seks år på posten forlader Carsten Jensen således jobbet som CEO i Molslinjen. Fra sin nye stol i Oslo-baserede NFI glæder han sig til at medvirke til den fortsatte udvikling, når de to rederier skal blive til ét. “Jeg er glad for, at Kristian Durhuus har takket ja til udfordringen. Med ham i spidsen får Molslinjen en erfaren CEO, som har gjort ForSea til et effektivt og veldrevet rederi,” siger Carsten Jensen. n

Foto©Molslinjen

“Nu skal ForSea og Molslinjen integreres til ét sammenhængende rederi, som er rustet til især den kommende og igangværende grønne omstilling, som bliver afgørende for skibsfarten de kommende år,” lyder det fra Kristian Durhuus. Kristian Durhuus.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 33 /

ADVERTORIAL

Irene Rosberg, Programme Director, The Blue MBA. Foto©CBS

CBS’S BLUE BOARD LEADERSHIP PROGRAM RUSTER BESTYRELSER TIL NYE UDFORDRINGER Der er fokus på værdiskabelse for virksomheder i den globale maritime industri.

/ SIDE 34

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

KLIK PÅ SIDEN OG BESØG CBS-EXECUTIVE.DK/EN/PROGRAM/BLUE-BOARD-LEADERSHIP.COM

Den maritime sektor har altid været den industri, der er mest påvirket af globale udfordringer som geopolitiske uroligheder, krige og naturkatastrofer. Nu står industrien over for yderligere udfordringer som det skiftende energimarked, nye miljøregler og digitalisering, for blot at nævne nogle få. Kravene til bestyrelserne har aldrig været højere. ”Blue Board Leadership Program samt Executive MBA in Shipping and Logistics (The Blue MBA) fokuserer på kravene fra den maritime industri, samt dens mange og forskellige leverandører og serviceudbydere. Den er målrettet til bestyrelser og ledelser, der ønsker en bred og opdaterede vifte af færdigheder indenfor rækkevidde. Hvis der nogensinde har været en branche, hvis medlemmer har brug for en global og holistisk strategi for at overleve, er det den maritime, både på ledelses- og på bestyrelsesniveau.” Siger Irene Rosberg, Programme Director, The Blue MBA OPKVALIFICERING AF BESTYRELSER ER EN FORUDSÆTNING, VISER CBS-FORSKNING Fremtidens ”blå” bestyrelsesmedlemmer, er på fremmarch – på tværs af alle sektorer – indenfor den maritime industri. Bestyrelsesmedlemmerne forventes i dag at være vidende om den stigende kompleksitet, uforudsigelighed og volatilitet, samtidig med at de skal være på omgangshøjde med emner som digitalisering, risikostyring og Environmental, Social, and Governance (ESG) dagsordenen. Undersøgelser af bestyrelser har vist det afgørende for virksomhederne, at de forbedrer deres paratviden, indsigt og forståelse indenfor strategi, drift, finansielle risici og præstationer til gavn for alle interessenter. Som et resultat af forskningen har CBS Executive Fonden i samarbejde med Blue MBA Alumni Association skabt Blue Board Leadership Program. Et program der er designet til at give deltagerne den nødvendige viden og de værktøjer, som bestyrelsesmedlemmer, inden for den maritime industri, har brug for. Den røde tråd i programmet er værdiskabelse for virksomheder i den globale maritime industri, for aktionærer, interessenter og samfundet som helhed. THE BLUE BOARD LEADERSHIP PROGRAM Blue Board Leadership Program kombinerer

Deltagere i klassen på the Blue Board Leadership Programme. Foto©CBS

verdenskendt ekspertise indenfor CBS Board Leadership Program og Blue MBA, som repræsenterer succesfulde deltagere gennem de seneste 20+ år. I forbindelse med udviklingen af uddannelsesprogrammet har CBS Board Leadership Education og Blue MBA Alumni Association indgået et samarbejde med anerkendte professorer fra Copenhagen Business School og andre internationale uddannelsesinstitutioner indenfor handel, og med medlemmer af bestyrelser fra mange fremtrædende virksomheder. OMDEFINERING AF FORMÅL Programmet adresserer udfordringerne med at omdefinere formål, strategi, risikostyring og forretningspraksis i en tid med klimaændringer, bæredygtig finansiering, digitalisering, geopolitiske udviklinger og den nye verdensorden af globalisering i kølvandet på COVID-19 og den russiske krig mod Ukraine. EN HOLISTISK UDDANNELSE Det holistiske fokus på interaktioner på tværs af en virksomhed og dens strategiske drift, giver virksomheder en fordel i at vokse hurtigere, øge udbyttet og realisere markedsmuligheder. For at styrke dette er det essentielt for ”blå”

bestyrelsesmedlemmer at få viden om corporate governance-systemet, værdiskabelse, selskabsret og bestyrelsesdynamik. n

Fakta Programmet består af to moduler, der hver varer fire dage. 2023/2024-programmet vil gennemføre sit første modul mellem 14.-17. november 2023, og dets andet modul fra 29. januar-1. februar 2024. Information og tilmelding til Blue Board Leadership Program 2023 besøg: https://cbs-executive.dk/en/ program/blue-board-leadership/ Information om CBS Blue MBA, besøg: cbs.dk/bluemba

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 35 /

HISTORIEBOGEN

SØFOLK I KRIG

SS VENDIA. Foto©Museet for Søfart

I dag fylder søfart i krig igen i medierne, når bulk carriere lastet med landbrugsprodukter fra Ukraine forsigtigt sejler uden om russiske krigsskibe i Sortehavet. Men krigens skygge har ligget over danske søfolk mange gange tidligere i historien. TEKST AF BENJAMIN ASMUSSEN – MUSEUMSINSPEKTØR, PH.D. – M/S MUSEET FOR SØFART

Hvornår begyndte 2. verdenskrig? Mange danskere vil nok svare i 1940. Den tyske besættelse af Danmark den 9. april fylder meget i fortællingen om Danmark, og mindedage, der får nyt liv via sociale medier, er med til at holde historien i live, selvom det efterhånden er længe siden. Sammenlignet med resten af Europa kom Danmark som land let igennem 2. verdenskrig. Større krigshandlinger og slag gik uden om Danmark, mens den pragmatiske - men lidet heroiske - samarbejdspolitik med Tyskland sørgede for bedre forhold end mange andre steder. En markant undtagelse var dog Danmarks søfolk. På land kunne folk læse deres aviser om krigserklæringerne, der hastigt fulgte hinanden i begyndelsen af september 1939 og satte en ny verdenskrig i gang. Men på havet blev krigen blodig alvor lige med det samme. Kun få uger inde i krigen sejlede det danske dampskib VENDIA fra Faaborg med kurs mod

/ SIDE 36

Blyth med en besætning på 17 mand. Skibet tilhørte rederiet De Forenede Kulimportører og skulle ikke overraskende endnu engang laste kul til Danmark – et vigtigt råstof i industrien, til gasproduktion, til jernbanerne og i hjemmet. Den 30. september var VENDIA nået ud i Nordsøen - cirka 30 sømil nordvest for Hanstholm. Vejret var hårdt, og rejsen gik kun langsomt fremad. Kort før middag fik besætningen på dampskibet pludselig øje på en ubåd liggende i en solstribe på vandet, så den var vanskelig at se. Vagthavende på broen slog stop på maskintelegrafen, men meget kort efter gjaldede flere skud fra ubåden. VENDIA gik i stå og drev langsomt i retning af ubåden, og pludselig lød endnu et skud, samtidig med at ubåden skød en torpedo afsted. Torpedoen traf VENDIA agter for midten, og det 15 år gamle skib brækkede over i to stykker. Agterskibet sank meget hurtigt og tog formodentligt alle 11 mand med sig i dybet. De seks overlevende i forskibet sprang i vandet, mens ubåden skød med kanonen igen.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

Herefter kom ubåden nærmere og det viste sig at være den tyske ubåd U-3, ført af kaptajn Schepke fra Flensburg. U-3 samlede de seks mand op, der flød i overfladen med redningsveste på. Ombord på ubåden fik de tørt tøj på samt et par glas cognac for at få varmen fra tiden i den oprørte Nordsø. VENDIA’s kaptajn Lund blev herefter bedt om at skrive under på et stykke papir, hvor der blot stod skibets navn og tonnage. Da han indvilligede i det under pres, blev de seks danske besætningsmedlemmer sat ombord på et nærliggende dansk skib. Tilbage i Danmark sendte regeringen en protest over sænkningen til Tyskland. Men her var svaret blot, at kaptajn Lund havde underskrevet en erklæring om, at han havde forsøgt at vædre ubåden, hvilket havde ført til ubådens reaktion i selvforsvar. Det benægtede Lund, og efter krigen kom det frem, at de tyske ubådchefer havde fået ordre på at gå hårdt imod den neutrale søfart til Storbritannien, hvilket havde ført til sænkningen af fire svenske, tre norske, to finske og et dansk skib i krigens første uger. Ubådskaptajnerne blev også lovet, at man fra

Avisomtale af sækningen af VENDIA. Foto©Benjamin Asmussen

tysk officiel side ville dække over eventuelle fejltagelser, hvilket altså førte til VENDIA’s endeligt en efterårsdag på Nordsøen i 1939. VENDIA’s historie blev læst og bemærket ombord på danske skibe, hvor mange søfolk ellers ikke havde været så bekymrede over krigen, for Danmark var jo neutralt ligesom under 1. verdenskrig. I krigens første måneder frem til besættelsen af Danmark i april 1940 fortsatte skibe og søfolk med at sejle, og mange andre skibe gik tabt. Det neutrale Dannebrog kunne ikke beskytte søfolkene, der fortsatte deres vigtige sejlads. n

Sidste chance Frem til begyndelsen af juni 2023 kan fortællingen om VENDIA og mange andre danske skibe og søfolk opleves i udstillingen ‘I krigens skygge’ på M/S Museet for Søfart i Helsingør. Udstillingen sætter fokus på søfolkenes følelse af angst og frygt under både 1. og 2. verdenskrig og på de mange farer, der kostede omkring 3000 danske søfolk livet under de to verdenskrige. Udstillingen rummer også en smuk model af dampskibet VENDIA, skænket af rederiet De Forenede Kulimportører i 1966. Udstillingen lukker i juni 2023.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 37 /

Fakta om Ocean Albatros • Bygget:

2022 2023

• Passagerer: 189 • Besætning: 100 • Isklasse:

• Længde:

104,4 meter

• Bredde:

18,4 meter

• Dybgang:

5,1 meter

• Fremdrift:

4 dieselmotorer og

2 elektromotorer

• Hastighed: 13-15 knob

AF PETER BRANDI

Månedens skib:

OCEAN ALBATROS Albatros Expeditions er tæt på at modtage det nybyggede polargående krydstogtskib Ocean Albatros, der slutter sig til flåden i løbet af sommeren 2023.

/ SIDE 38

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

Albatros Expeditions er snublende tæt på at tage imod det nye skib Ocean Albatros. Fartøjet vil blive indsat til et stort udvalg af polar-destinationer fra Antarktis til Arktis, og nye, spændende destinationer imellem polerne. Men Ocean Albatros skal dog mere end blot fremvise nogle af verdens mest barske steder for en flok turister. Albatros Expeditions, der er en selvstændig virksomhed i Albatros Travel-gruppen, stævner nemlig ud med det formål at uddanne gæsterne ombord i regionerne omkring klodens poler, mens de får en ‘once-in-a-lifetime’-oplevelse. “Det er vores håb, at vores passagerer, på basis af deres oplevelser, vil fungere som ‘miljø og sustainability-ambassadører’ når de kommer hjem,” siger Michael P. Elwert, der er præsident og CEO for Albatros Expeditions. Ocean Albatros er derfor bygget med klima og bæredygtighed in mente, og skibet har et mere end 50 procent lavere CO2-aftryk end traditionelle ekspeditionsfartøjer og vil være et af de mest miljøvenlige, der implementerer ‘Green Initiative Program’, hvilket sikrer både absolut komfort og bæredygtighed. ET BESÆTNINGSMEDLEM TIL TO PASSAGERER Netop fordi der er fokus på at give gæsterne ombord på Ocean Albatros så stor viden om polarregionerne som muligt, så har man fra Albatros Expeditions gjort ekstra ud af at ansætte besætningsmedlemmer, der kan hjælpe med at formidle om alle aspekter af rejsen. “Hele ideen er, at vi tilbyder et 4-stjernet krydstogt, hvor service-ratioen er 1:2; altså cirka et besætningsmedlem for hver to passagerer. Når vi har så mange besætningsmedlemmer, er det fordi, besætningen inkluderer personale, der er særligt vidende om de emner, der interesserer vores passagerer. Der er specialister inden for havmiljø, gletsjere og det dyreliv, man møder, fotografering og meget andet. Disse

specialister holder foredrag under sejladsen, så vores gæster kan være forberedte på det, de skal opleve, og den større sammenhæng der er mellem miljø og arter på rejsen,” siger Michael P. Elwert. Til dette formål er Ocean Albatros - ganske som søsterskibet Ocean Victory - udstyret med en moderne lounge til foredrag, foruden blandt andet to restauranter, et wellness-område, en pool, en Albatros Nordic Bar og en spisestue på åbent dæk. Derudover har fartøjet i alt 95 kahytter og suiter i skandinavisk stil - alle med uhindret havudsigt og de fleste med egen balkon. SIKKERHED ER EN HØJ PRIORITET Med fokus på sejlads nær jordklodens poler er Ocean Albatros bygget til at klare sig i områder, hvor vejret til tider viser sig fra sin mest kraftfulde side. Stabilisering har derfor haft en høj prioritet under bygningen af det nye fartøj, ligesom både passagerkomfort og sikkerhed har spillet en væsentlig rolle i forberedelserne af både skib og besætning. “Vi er ofte i den situation, at vi befinder os ‘langt væk’, hvor vi ikke bare kan ringe efter en

helikopter. Vi skal derfor have det beredskab, der sætter os i stand til at klare os selv, så derfor har vi ressourcerne med ombord,” fortæller Michael P. Elwert. Ocean Albatros er det sjette skib af Infinity klassen, der bygger på et design fra Ulstein Group i Norge. Den er med sin størrelse og store manøvredygtighed særdeles velegnet til at komme tæt på kysten i svært tilgængelige områder. Med 18 zodiac-både kommer passagererne desuden nemt fra skibet til mål på land – ligesom de vil blive brugt til at gennemføre ture i polarområderne. n

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 39 /

ADVERTORIAL

Ammoniak er i årtier blevet brugt til indfrysning af fisk, men aldrig før til køling af opholds- og beboelsesrum. Det ændrer Johnson Controls og Ocean Prawns nu på. Der bruges masser af ammoniak på både danske og internationale skibe rundt omkring i verden, for til indfrysning af fisk er ammoniak typisk førstevalget. Helt anderledes er det til gengæld, når vi snakker køling af teknik-, opholds- og mandskabsrum. Her glimrer ammoniak stort set med sit totale fravær, men det skal ændres nu, i hvert fald hvis det står til køleproducenten Johnson Controls og Ocean Prawns, som derfor har indgået et samarbejde. Samarbejdet resulterer nu i, at Ocean Prawns’ nye 82 meter lange og 18 meter brede rejetrawler, der snart er færdigbygget i Tyrkiet, ikke bare bruger ammoniak til indfrysning af de 1200 tons rejer, der er plads til, men også til at køling af teknik-, opholds- og mandskabsrum, så de 35 mand om bord kan opholde sig i behagelige temperaturer. En medvirkende årsag til, at rederiet vælger ammoniak nu er

/ SIDE 40

også at de sejler og lander fisk i Canada, hvor skrappe reguleringer på kølemidler træder i kraft allerede i 2024. Johnson Controls er som den første virksomhed lykkedes med at have fået godkendt en standard HVAC ammoniakchiller til marinebrug, og den første af slagsen bliver altså nu installeret på rejetrawleren. Det glæder Johnson Controls’ Carsten Jensen, der er sales executive inden for marine, offshore og renewable. “Folkene i Ocean Prawns er altid klar på at prøve noget nyt. De var blandt de første, der installerede robotter til pakning af fisk ombord, og da de konsekvent forsøger at mindske deres påvirkning af miljøet, var de straks med på ideen om at få installeret ammoniakchilleren,” siger Carsten Jensen.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

Mens det er første gang, at en standardchiller er blevet godkendt til marinebrug, har Johnson Controls Marine i 2018 leveret HVAC ammoniak-systemer til frysetrawlerne Mrkus, ejet af rederiet QAJAC TRAWL, og Polar Natorralik, ejet af Polar Seafood.

KLIK PÅ SIDERNE OG BESØG JOHNSON CONTROLS(TH.) ELLER OCEAN PRAWNS(TV.)

Med den øgede fokus på PFAS er det nu tid til at udskifte de kemisk fremstillede produkter, der normalt bruges til køling af teknik-, mandskabs- og opholdsrum, med ammoniak. I mange af de kemisk fremstillede kølemidler som HFC og HFO er der et højt indhold af PFAS.

tons ammoniak, kræver et lille køleanlæg til opholdsrum med videre blot 19 kilo ammoniak.”

På Global Warming-skalaen, som indikerer, hvor stor en effekt et givet stof har på ozonlaget, er CO 2 udgangspunktet og har en værdi på en. Ammoniak har derimod en værdi på nul, da stoffet jo i forvejen findes i naturen, mens de kemiske fremstillede produkter typisk har en værdi på mellem 1000-2000.

“Den skal laves, så man er sikker på, at anlægget ikke stopper ved høj sø, og der skal påmonteres en stiver på chilleren, og det koster naturligvis alt sammen, og udsigten til den udgift har nok gjort afholdt en del fra at kaste sig ud i projektet.”

Men ifølge Carsten Jensen er den mindskede miljøbelastning ikke den eneste fordel, man får ud af at udskifte de kemisk fremstillede stoffer med ammoniak. Han forklarer, at der typisk sker det, at et givet kemisk fremstillet kølemiddel typisk blot er i brug cirka 5 år, inden eksperter kommer frem til, at det pågældende kølemiddel har en meget negativ indflydelse på miljøet, hvorfor det skal udfases. “Problemet er blot, at historien typisk gentager sig nogle år senere, når det nye kølemiddel, der skulle erstatte det miljøfarlige, så også bliver bedømt miljøfarligt, og så det skal det også udskiftes. noget der både tager tid og koster penge,” understreger Carsten Jensen.

En anden ting, der ifølge Carsten Jensen kan have spillet ind, er kravet om at der skal laves en krængningstest, før et anlæg kan tages i brug.

Men nu har Johnson Controls altså fået godkendt en standard chiller til marinebrug, og dermed slipper rederierne for at skulle igennem en godkendelsesprocedure med de udgifter, som det nu medfører, forklarer Carsten Jensen.

sig over ikke at belaste miljøet og glæde sig over, at man med sikkerhed på et tidspunkt ikke skal bruge penge, tid og kræfter på at udskifte/modificere et anlæg, fordi kølemidlet er blevet erklæret miljøfarligt,” siger Carsten Jensen og fortsætter: “Så ved at investere i en standard chiller med ammoniak får du også en fremtidssikring af dit skib, og vi håber mange fra både fiskeindustrien og den maritime branche vil benytte sig af denne chance, så de ikke længere skal bekymre sig over, hvornår anlægget næste gang skal udskiftes, fordi kølemidlet er blevet er erklæret miljøskadeligt. Ammoniak findes allerede i naturen, så det vil aldrig skulle udskiftes,” slår Carsten Jensen fast.

Og udgiften til at købe og installere standard chilleren er højere end andre more konventionelle anlæg – til gengæld er driften markant billigere. “Så på den lange bane, er der en stor besparelse at hente, og så kan man samtidig glæde Carsten Jensen (til venstre) sammen med John Bilde. Foto©Johnson Controls

ANDERLEDES ER DET MED AMMONIAKKEN “Ammoniak findes i naturen, og det vil derfor aldrig kunne skade miljøet. Der vil derfor heller aldrig komme et krav om, at det vil skulle udskiftes som kølemiddel. Derfor er de skibe, der fremover vil benytte sig af ammoniak til køling, fremtidssikret i hele skibets levetid, og du vil kunne anløbe alle havne uden undtagelse i modsætning til skibe, der bruger nogle af de gamle kølemidler. De må nemlig ikke anløbe en række europæiske havne,” slår Carsten Jensen fast. Men hvis alt omkring brug af ammoniak til køling af teknik-, opholds- og mandskabsrum er entydigt positivt tangerende det rosenrøde, hvorfor er det så først nu, at det bliver taget i brug? Ifølge Carsten Jensen skyldes det nok flere ting. “Det er generelt en meget konservativ branche i, så der går gerne lidt tid, inden man er klar til at prøve nye ting. Så er der det med lugten, for ammoniak lugter meget kraftigt og det får nok nogen til at afholde sig fra det, fordi de frygter udslip. Men man skal huske på, at mens køleanlægget til fisk bruger mange

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 41 /

TEKST OG BILLEDER AF MERCY SHIPS DANMARK

HJERTET PÅ RETTE STED:

DANSK SYGEPLEJERSKE TAGER TØRN PÅ GLOBAL MERCY Eventyr og dét at gøre en livsændrende forskel for andre er, hvad den danske sygeplejerske Hannah Olsen glæder sig allermest til, når hun i begyndelsen af maj rejser ud som frivillig på verdens største civile hospitalsskib. Lasten er fuld af håb ombord på det topmoderne og nye hospitalsskib, Global Mercy. Hver eneste dag, når skibet er på mission, modtager patienter - børn, teenagere og voksne - livsændrende operationer. Operationer, der forvandler skam, forarmelse og smerte til glæde, smil og nye muligheder, og operationer, som gør, at mennesker, der gik ombord stærkt invaliderede og syge, kan

forlade skibet sunde, helede og raske efter et professionelt behandlingsforløb. Det er dén virkelighed, som den danske sygeplejerske Hannah Olsen lige straks træder ind i. Fra maj i år rejser Hannah Olsen nemlig til Dakar i Senegal, hvor det nye hospitalsskib lige nu er på sin første fulde feltmission nogensinde. Her skal hun arbejde som frivillig

sygeplejerske på den post-kirurgiske sengeafdeling og observere patienter efter deres operationer. EN DEL AF NOGET STØRRE “Det, jeg glæder mig allermest til, er at være en del af noget større, hvor alle ombord er samlet med samme formål og vision - om at bringe hjælp til dem, som har brug for det. Og så til at komme ud på et meningsfuldt eventyr,” konstaterer Hannah Olsen.

I 2023 forventer Mercy Ships at tilbyde træning til flere end 600 sundhedsprofessionelle. Foto©Caleb Brumley / Mercy Ships

/ SIDE 42

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

“Jeg har altid vidst, at jeg som sygeplejerske gerne ville ud i verden og arbejde i områder, som er mindre privilegerede end i vores del af verden. Og så har jeg altid været eventyrlysten. De to ting går rigtig godt i spænd,” fortæller hun.

Skibet Global Mercy ejes af den internationale hjælpeorganisation Mercy Ships, som også ejer den tidligere danske og folkekære storebæltsfærge Dronning Ingrid, som nu sejler som hospitalsskibet Africa Mercy. Global Mercy er en game changer for Mercy Ships’ velgørende arbejde og kan med sine seks operationsstuer fordoble kapaciteten til at operere og behandle patienter. Derudover kan det nye hospitalsskib samle flere hundrede mennesker ad gangen og undervise lokalt sundhedspersonale i basale sundhedsfaglige værktøjer. 60 NATIONALITETER SAMLET PÅ DEN ‘GLOBALE LANDSBY’ Drivkraften bag Mercy Ships’ livsforvand-

lende arbejde er frivillighed. Ombord færdes en bred palet af faggrupper og nationaliteter, der alle selv finansierer deres ophold, og som alle er i samme båd. Faktisk er hele 60 forskellige nationaliteter samlet ombord på skibet, der af den grund, og ligesom sit søsterskib Africa Mercy, også går under navnet ‘den globale landsby’.

Danske Hannah Olsen rejser i begyndelsen af maj ud som frivillig sygeplejerske på verdens største civile hospitalsskib. Foto©Mercy Ships

“Jeg tror, det bliver enormt spændende at møde så mange mennesker fra hele verden. Og ud over de oplevelser, det giver i sig selv, glæder jeg mig til at holde min træning ved lige med de mange træningsfaciliteter, der er ombord på skibet,” siger Hannah Olsen, der glæder sig til at arbejde i et multikulturelt miljø. >>

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 43 /

“Jeg forventer, at der vil være mange udfordringer og krav, som er helt anderledes end dem, man møder på et dansk hospital. Jeg forventer også, at der vil være personlige udfordringer, for eksempel at skulle sove i en kahyt og tage korte bade. Og så forestiller jeg mig, at det bliver meget intenst at arbejde og bo så tæt med så mange mennesker. Men jeg forventer også et højt fagligt niveau - og et lærerigt ophold.” Ombord på Global Mercy kan mennesker fra både Gambia og Senegal få hjælp fra havnen i Dakar, hvor skibet vil være indtil begyndelsen af juli i år. Senere på året tager skibet videre til Sierra Leone, hvis regering har inviteret Mercy Ships for sjette gang. Skibet Africa Mercy, som sidst besøgte landet i 2011, er i år under modernisering for at kunne give hjælp i yderligere 15+ år. Fra næste år vil både Africa Mercy og Global Mercy være i aktion og sammen tilbyde hjælp til mennesker, der ellers står uden adgang til livsvigtig lægehjælp. n

Om Global Mercy - Foruden at være verdens største civile hospitalsskib er Global Mercy det første skib i verden, der fra begyndelsen er bygget som civilt hospital. Derudover er skibet unikt i sin form, da hun sideløbende fungerer som undervisningsskib med et stort auditorium og operationsstuer skabt til formålet. GLOBAL MERCY I TAL

- Op til 641 frivillige arbejder ombord ad gangen - nogle blot i et par uger, andre i flere år. - Global Mercy er 174 meter i længden, 28,6 meter i bredden og skibets bruttotonnage er på 37.000. Skibet har 6 operationsstuer, 200 senge, et laboratorium, almene ambulatorier og øjen- og tandklinikker. Sygehusafdelingens samlede areal er 7.000 m². - Det forventes, at 150.000 liv vil blive transformeret gennem kirurgi i løbet af de næste 50 år af Global Mercys levetid. Derudover vil tusindvis af afrikanske sundhedsprofessionelle modtage træning og uddannelse ombord. I løbet af de næste fem måneder i Dakar forventes det, at flere end 800 operationer vil blive udført ombord, og at 25% af patienterne vil komme fra Gambia. I 2023 forventer Mercy Ships at tilbyde træning til flere end 600 sundhedsprofessionelle.

Om Mercy Ships Mercy Ships er en international humanitær hjælpeorganisation, som blev grundlagt i 1978. Det danske nationale kontor har eksisteret siden 2010. Mercy Ships arbejder ud fra hospitalsskibene Africa Mercy og Global Mercy, hovedsageligt i Vestafrika. Organisationen er baseret på kristne værdier med næstekærligheden som omdrejningspunkt. Mercy Ships samarbejder med lokale regeringer om at giver gratis lægehjælp til verdens fattigste gennem sundhedsydelser, livsforvandlende operationer og kapacitetsopbygning. Du kan læse mere om Mercy Ships på: www.mercyships.dk

/ SIDE 44

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

Aftensmad? - kan vi ikke klare for dig, men til gengæld..

..tilbyder vi:

Sk a l d er ? å p K Y R T g os - så bru

Digitaltryk der forbløffer på både lav pris og høj kvalitet Bestil online på

www.FLtryk.dk FL Tryk · agerbakken 21 · 8362 hørning · Tlf. 70 22 18 70 LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT SIDE 45 /

Crew Transfer (SWATH) fartøjerne fra Maritime Craft Service opererer på offshore vindmølleparken Hornsea 1 og Hywind i Nordsøen. Bådene er drevet fremad af specialfremstillede motordele fra danske Hundested Propeller. Foto©Maritime Craft Service

DANSKE PROPELSPECIALISTER

HOLDER OFFSHORE VINDMØLLEPARKER I GANG Hundested Propeller A/S er blevet en del af den kritiske infrastruktur på flere internationale offshore vindmølleparker. Propelspecialisterne sørger for, at der er minimal nedetid, når vingerne står stille.

AF HUNDESTED PROPELLER A/S

Når manglende vind er skyld i, at vingerne på de enorme havvindmøller i offshoreparkerne Hornsea 1 og Hywind i Nordsøen står stille, er der ikke meget at gøre. Hvis stilstanden derimod skyldes en mekanisk fejl, er det altafgørende at servicebådene fra skotske Maritime Craft Services hurtigt og sikkert kan komme frem uanset vind og vejr og få møllerne i gang igen.

ejere til de forbrugere, som strømmen skulle være gået til. Derfor er det absolut nødvendigt, at vi kan stole på vores materiel, og at bådene hurtigst muligt kan komme tilbage i aktion, hvis de bryder ned,” fortæller Ewan Manson, der er Operations Superintendent hos Maritime Craft Services, som siden 2002 har opereret på flere store offshore vindparker i Storbritannien og Nordeuropa.

”Mekaniske fejl og andre skader på møllerne skal hurtigst muligt udbedres. Nedetid betyder store tab for alle parter fra vindmølleparkens

SERVICEBÅDE ER KRITISK INFRASTRUKTUR Det skotske maritime servicefirma har 11

/ SIDE 46

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

såkaldte Crew Transfer Vessels / SWATH-både i aktion. Heraf drives to af dem af to gange controllable pitch propeller og tailshaft-løsninger, der er specialfremstillet til formålet i produktionshallerne hos Hundested Propeller i Nordsjælland. Ved Hornsea 1 er fartøjet desuden udstyret med to gearkasser ligeledes leveret af de danske eksperter, og valget af Hundested Propeller som leverandør er ikke tilfældigt. ”Vores fartøjer udgør kritisk infrastruktur for vindmølleparkerne og skal kunne operere

Hundested Propeller har leveret flere specialproducerede maskindele til SWATH-bådene, der servicerer vindmølleparkerne Hornsea 1 og Hywind. Foto©Hundested Propeller

henholdsvis 12 eller 24 timer om dagen uanset vejrforholdene. Derfor kræver vi løsninger med ekstrem hårdførhed og driftssikkerhed, hvilket vi ved, at vi får hos danskerne,” siger Ewan Manson. Hos Hundested Propeller er man glade for tilliden, da netop driftssikkerhed og lang levetid er to af de vigtigste kvalitetsstempler for virksomheden, der har over 100 år med produktion af maritimt materiel bag sig. ”Vores løsninger bygger på en base af kerneprodukter, som vi har udviklet på baggrund af mange års erfaring og ekspertise. Når vi designer og producerer en specialløsning til en kunde, er målet, at den skal kunne udleve selve båden,” siger teknisk chef for Hundested Propeller, Henrik Damsgaard. >>

To af Maritime Craft Services SWATH-både drives frem af to gange controllable pitch propeller og tailshaft-løsninger, der er specialfremstillet til formålet af danske Hundested Propeller. Foto©Hundested Propeller

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 47 /

LEVEREDE EN LØSNING PÅ UNDER EN UGE SWATH-bådene fra Maritime Craft Services har været i drift siden henholdsvis 2016 og 2019, og siden leveringen af det første fartøj har skotterne haft serviceafdelingen hos Hundested Propeller på speed dial, hvis uheldet var ude. De har haft brug for assistance af to omgange, hvor de to fartøjer har været til reparation i tørdok. Begge gange har danskernes hurtige respons- og leveringstid været afgørende.

”Vores oplevelser med Hundested Propeller har begge gange været exceptionelle. De forstod vigtigheden i at få fartøjet tilbage i arbejde igen hurtigst muligt og formåede at levere en løsning på under en uge – halvdelen af hvad vi normalt ville forvente. Vi har desuden arbejdet med dem for at forbedre systemerne, og vi har efterfølgende ikke oplevet de problemer, som vi havde med servicebådene i første omgang,” siger han. n

Propelspecialisterne Hundested Propeller er på speed dial for Maritime Craft Service for at sikre, at vindmølleparkerne Hornsea 1 og Hywind altid har servicebåde til rådighed ved nedbrud. Foto©Maritime Craft Service

Foto© Svanehøj

”Jobbet ved vindmølleparkerne går til nogen andre, når vores fartøjer ikke er operationelle. Så når en eller flere motordele kræver service

eller skal udskiftes, er hastighed og serviceniveau helt afgørende for hvilken leveringspartner, vi vælger til reparationsopgaven,” lyder det fra Ewan Manson.

/ SIDE 48

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

TEKST STEFAN HOLMAGER LARSEN · BILLEDER AF VESTAS

STOR KONTRAKT PÅ HÅNDTERING AF VINDKOMPONENTER

Blue Water og Vestas har indgået en historisk stor kontrakt på håndtering af vindkomponenter fra Esbjerg og Cuxhaven.

Et langt samarbejde, der går flere år tilbage og tæller flere globale vindprojekter, er blevet udvidet til noget større. Logistikkoncernen Blue Water og vindmøllegiganten Vestas har nemlig i marts indgået en historisk stor kontrakt, der sikrer, at den esbjergensiske virksomhed i de kommende år skal stå for al håndtering af Vestas’ vindkomponenter til og fra havnene i Esbjerg og Cuxhaven. Fra Blue Water-terminalerne på både den vestjyske og den tyske havn skal Blue Water således dække terminalhåndtering af de tunge vindmøllekomponenter, stevedoring, oplagring og service i en 5-årig periode på alle Vestas’ komponenter, som udskibes til og fra hele verden.

på sikkerhed og kvalitet i arbejdet gennem kontinuerlig træning og uddannelse er det samtidig lykkedes for virksomheden at holde antallet af skader på både gods og personale minimale, og det er noget, som man ser med særdeles positive briller på hos Vestas. “Vi glæder os til at fortsætte det gode samarbejde, vi allerede har i dag med Blue Water. Sikkerhed og kvalitet er Vestas’ prioritet, og hos Blue Water er vi overbeviste om, at vi får den rigtige løsning, og vi ser frem til at fort-

sætte og udvide samarbejdet fremadrettet,” siger Head Transport Procurement hos Vestas, Torben Andersen. Med et areal på 4,5 million kvadratmeter er Esbjerg Havn verdens største base for vindaktiviteter og en forgænger i den europæiske vindsektor, mens havnen i Cuxhaven er Tysklands største vind-terminal og godt placeret som transportlokation til både on- og offshore projekter. n

“At Vestas betror os denne vigtige opgave, er en tillidserklæring, som vi er stolte af. Blue Water har været med fra vindindustriens spæde start, og vores kollegaer ude på havnene og terminalerne er med stor erfaring klædt godt på til at løse opgaven sikkert og effektivt og samtidig bidrage til den grønne omstilling,” lyder det i en kommentar fra Global Category Head, Wind and Port Service hos Blue Water, Brian Sørensen. SIKKERHED OG KVALITET ER KERNEN Blue Water har siden 1990’erne været involveret i den globale sektor for vindenergi, og det er blandt andet takket været den store erfaring, at Vestas har valgt at betro opgaven til den Esbjerg-baserede logistikkoncern. Blue Water lever nemlig op til de højeste internationale krav og standarder for løsninger inden for vindlogistik, og med et stort fokus

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 49 /

Andreas Ørgård P. Hansen (t.v.), Cecilie Damgaard Jensen og Rasmus Ruff. Foto©Privat AF DTU-STUDERENDE, CECILIE DAMGAARD JENSEN, RASMUS RUFF OG ANDREAS ØRGÅRD P. HANSEN, AKTIVE I NUL-KRYDS.

FÅ FINDER VEJEN TIL DET MARITIME PÅ DTU Det er lige i øjet, når den maritime industri omtales som en niche. Dette er også, hvad man oplever ved et besøg hos studieretningerne Diplom Maskinteknik eller Produktion og Konstruktion. Det er de to maskiningeniørlinjer på DTU, hvor man fra bachelorniveau kan navigere mod en maritim specialisering, men der er langt imellem de maritime studerende. Begge uddannelser er repræsenteret med et årligt optag på over 200 studerende. Dog er maskiningeniøruddannelsen meget bred, og de kan finde job i adskillige industrier. På

/ SIDE 50

nuværende tidspunkt er det kun 5-15 studerende, der årligt kommer ud med en maritim specialisering fra universitetet. Det er derfor vigtigt for det maritime at være synlig og informere om mulighederne, som Jenny Braat beskrev i sidste indlæg i Den Maritim Stafet under overskriften ‘Det er svært at finde vej, hvis man hverken er inviteret eller kender adressen’. Til tider er det svært for de studerende at forstå størrelsen af Danmarks maritime industri, hvis

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

Den maritime

Stafet:

man ikke selv søger det. Derfor er det vigtigt at de maritime virksomheder og organisationer, som i sidste ende mangler de studerende, møder dem i øjenhøjde på uddannelsesstedet. Den årlige DSE-messe åbner dørene for virksomheder fra hele Danmark, hvor de repræsenterer deres virksomhed og kan række ud til de studerende inden de rammer arbejdsmarkedet. Det er lidt nedslående for maritime studerende ikke at kunne finde en eneste maritim virksomhed, som søger maskiningeniører. Det sender et forkert signal til dem, som kun overvejer den

maritime linje og søger inspiration fra arrangementer tilgængelig for udefrakommende studerende. Den observerende læser har måske bidt mærke i, at der ikke er blevet nævnt skibsingeniør i artiklen, og det er vel dem industrien mangler? Skibsingeniøren var død. Forsvundet ud af det danske uddannelsessystem i en årrække indtil september i år, hvor første hold diplom-skibsingeniører begynder på MARTEC. Derudover har DTU igen åbnet for at kandidatstuderende med de krævede maritime kurser kan få titlen Naval Architect på deres uddannelsesbevis. Resultatet er, at den maritime specialisering ikke er visuelt repræsenteret for potentielle studerende til DTU-arrangementer, som åbent hus, da maskiningeniøren løber med opmærksomheden. Skibsingeniøren skal ud af skyggen og ind i søgelyset, hvis flere potentielle maritime studerende skal indfanges, samt senere hen ramme arbejdsmarkedet. Det er jo det, det handler om.

Om Den Maritime Stafet: I hver udgave af MaritimeDirect giver vi ordet til en gæsteskribent, som får lov til at sætte fokus på noget, som rører dem og den maritime branche. Indlægget er et udtryk for skribentens personlige holdning. Rasmus Ruff, Andreas Ørgård P. Hansen og Cecilie Damgaard Jensen modtog Den Maritime Stafet fra administrerende direktør hos Danske Maritime, Jenny Braat.

Det går i den rigtige retning, men ligesom den grønne transition og alt andet kræver det mere fra alle. I år vil Danske Maritime deltage i DSE-messen med en stand for at synliggøre mulighederne indenfor den maritime industri, samtidig vil Maritime DTU have en stand til Åbent Hus for at fange nye potentielle DTU-studerende. Vi opfordrer de virksomheder, som mangler

ingeniører med maritim forståelse, om aktivt at møde op på DTU til arrangementer for brobygning. Med dette sender vi Den Maritime Stafet videre til Mette Sanne Hansen, leder af Maritime DTU, som kan byde ind på arbejdet med at skaffe nye maritime studerende. n

TEKNISK Bliv klar til den DIPLOMI grønne omstilling UDDANNELSE VEDLIGEHOLD

Vil du bidrage til en bæredygtig søfart?

Omstillingen til en vedvarende energiforsyning er i fuld gang. De po ambitioner er accelereret, så målet nu er 70 procents reduktion af CO2-udledningen i 2030. Er du klar til at bidrage på din virksomhed?

I 2050 skal CO2-udledningen fraskal denCOglobale Frem mod 2030 -udledningen redu2 ceres med procent. I 2030 til skalathele Danmarks skibsfart være halveret. Det70mål kommer elproduktion være baseret på vedvarende stille enorme krav til alle, der arbejder til søs. ”grøn” energi, lige som hele fjernvarmesektoren Dine kompetencer vil blive i 2030 skaludfordret være baseret til på vedvarende energikilder. det yderste. Udfordringerne og opgaverne står med andre ord i kø de kommende år, så vi i fællesskab kan bringe Danmark i mål med den grønne omstilling til en bæredygtig fremtid. Men udviklingen skal baseres på konkrete løsninger – i både energibranchen og industrien. Videncenter for Drift og Vedligehold tilbyder en fleksibel diplomuddannelse i vedligehold, så du kan løfte dine ledelsesmæssige kompetencer – også når du er på søen. En diplomuddannelse giver dig viden og kompetencer, Dette får du ud af valgfaget som kan aflæses direkte på virksomhedens bundlinje og • Et overblik overkvalificeret alle relevante gør dig i stand til at bidrage endnu mere til ”grønne” energiteknologier. søfartens bæredygtige omstilling. • Viden om muligheder og udfordringer ved de forskellige teknologier En teknologisk diplomuddannelse i vedligehold styrker Økonomiske konsekvenser af tekniske valg din helhedsforståelse i •arbejdet med vedligehold, drifts• Afgifter, tilskud og andre hindringer/incitamenter sikkerhed og optimering. i den grønne omstilling • juridiske, regulatoriske rammer for Lær at organisere og ledePolitiske, vedligeholdsopgaver, impleden grønne omstilling mentere strategier og analysere forbedringsteknikker

Som led i diplomuddannelsen i vedlige Videncenter for Drift og Vedligehold v Maskinmesterskole valgfaget ”Energi o som retter sig mod maskinmestre og a arbejdere, der deltager i konverteringe brændsler til vedvarende energikilder p virksomheder.

Med ”Energi og forsyning” bliver du k på til de nye krav, muligheder, mål og vil være nødvendige at kende – herund ske, regulatoriske, juridiske, kommerci ske vilkår, som jeres virksomhed skal a

Alt i alt – får du et bedre videns- og be grundlag for langsigtede investeringer som skal gøre din virksomhed til en de grønne omstilling.

”Energi og forsyning” kan tages som uddannelsesforløb, selv om du ikke er diplomuddannelsen i vedligehold.

– og få værktøjer til at udvikle dit personlige lederskab.

Praktisk information Tilmelding på fms.dk eller pr. tlf. til kursuskoordinator Heidi Sørensen på tlf. 7620 6548 eller mail hes@fms.dk

Tilmelding senest 1. august 2023

Find vejen frem VIA University College Teknisk diplomuddannelse i vedligehold

Læs mere på www.fms.dk