Maritime 1/23

Februar 2023 26. ÅRGANG

NR. 1 DKK 49,50

MARITIME UDDANNELSER: ET HAV AF MULIGHEDER DANSKBYGGET SKIB PÅ REFIT I SYDAFRIKA: GAMMEL KÆRLIGHED RUSTER IKKE

KVINDEN BAG KØBENHAVNS HAVN: “HAVNEN ER IKKE ET STATISK STED – OG GUDSKELOV FOR DET”

TURBO- OG MOTORRENOVERING & RESERVEDELE Det er vores speciale!

Vi tilbyder reparation samt salg af renoverede og fabriksnye turboer, direkte fra lager.

Vi renoverer alle typer af motorer til entreprenør-, landbrug-, marine- og industrimaskiner.

Samt salg af motorreservedele.

A/S Esbjerg Cylinder Service Tlf.: 75 13 92 55 · www.ecs-itop.dk

Vi har brug for dig!

- på broen, i gummibåden, ved radioen, i maskinen, på dækket, i kabyssen ...

Bliv frivillig i Marinehjemmeværnet

ANNONCE FOR SVENDBORG SØFARTSSKOLE MANGE UNGE SÆTTER KURSEN I SVENDBORG

Bliv skibsassistent på under et halvt år – og få en god hyre Svendborg Søfartsskole har flere attraktive uddannelser. HF-Søfart og skibsassistent indeholder masser af praktisk undervisning og giver internationale jobmuligheder i det maritime.

D

er er godt gang i fragten af varer på verdenshavene. Det giver mangel på folk både hos danske og udenlandske rederier, hvor der er rift om menige og officersuddannede besætningsmedlemmer. 20 ugers uddannelse som skibsassistent eller den 3-årige HF-Søfart er

oplagte steder at begynde, hvis havet trækker, fortæller forstander for Svendborg Søfartsskole, Jens Frederiksen: Attraktive kompetencer som assistent - Det tager kun 20 uger at blive uddannet skibsassistent, hvor cirka halvdelen af tiden er praktisk undervisning og resten er teoretisk. Du skal selvfølgelig også ud at sejle, og du får et røgdykkerkursus. Du tilegner dig mange kompetencer på skolen og kommer direkte ud til en lønnet hyre.

Du kan bo gratis på skolen, hvis du er under 18 år. Hvis man er over 18, kan man betale for at bo og spise der - billigt. Der er sociale arrangementer og et godt sammenhold blandt de ca.

100 kostelever. På uddannelsen som assistent er kun ca. 5 procent kvinder, på HF-Søfart er det ca. 1/3. Danske Rederier arbejder på at få flere kvinder til søs, og Jens Frederiksen understreger, at der er masser af muligheder i det maritime uanset dit køn.

HF-Søfart med mange muligheder For de helt unge, der har en 9. eller 10. klasse, og som måske gerne vil videre til søs, er HF-Søfart en mulighed. - En gymnasial uddannelse kombineret med et praktisk springbræt til skibs-

officersuddannelserne. Her får man både en HF-eksamen, en uddannelse som skibsassistent og dermed et halvt års merit på de videregående søfartsuddannelser. Uddannelsen foregår i et samarbejde mellem VUC i Svendborg og Søfartsskolen, der i øvrigt er verdens ældste af sin slags.

Skibsassistenten assisterer officererne om bord og udfører praktisk arbejde som vedligehold, maling og smøring – på små skibe også madlavning.

Assistenten hjælper også styrmanden med at gå vagt. Arbejdstiden hedder typisk 2:1. Maksimalt seks uger til søs og tre uger hjemme. Der er gode løn- og skatteforhold og rig mulighed for at uddanne sig videre og gøre karriere i det maritime. Du skal være fyldt 17,5 år for at blive optaget på ubefaren skibsassistent. Gennemsnitsalderen for de studerende er 23-24 år.

Svendborg Søfartsskole Overgade 6 • 5700 Svendborg Tlf. 6221 0484 info@svesoef.dk • www.svesoef.dk.

Annoncen er produceret af JFM´s kommercielle afdeling i samarbejde med Svendborg Søfartsskole

LEDER:

MARITIME UDDANNELSER - ET HAV AF MULIGHEDER Et nyt år er så småt ved at folde sig ud. De første sider i kalenderen er allerede vendt og blevet til historie, og flere af os kan uden tvivl nikke genkendende til følelsen af, at tiden flyver afsted.

Men for flere danskere kan dagene godt føles ekstra lange og angstprovokerende. For en stor gruppe unge er 2023 nemlig året, hvor de skal træffe store beslutninger. Skal et forhold afsluttes, når skoleåret rinder ud? Er det tid til at flytte hjemmefra? Hvilken uddannelse skal jeg begynde på til sommer? Særligt sidstnævnte er en stort én af slagsen, og mulighederne for de unge er i dag nærmest uudtømmelige.

Det er dog langt fra alle, der drømmer om at læse i bøger på et universitet de næste mange år eller at låse sig fast med en jobtitel, der kun giver få muligheder for alsidighed efter endt uddannelse, og derfor har vi i denne udgave af MaritimeDirect valgt at give et lille indblik i det hav af muligheder, som den maritime verden har at tilbyde.

For nok ‘begrænser’ titlerne sig til blandt andet skibsofficer, skibsfører, maskinmester, bådebygger, sejlmager, skibsassistent, skibsmekaniker, erhvervsfisker eller skibskok, men alsidigheden bag ordene er langt større end de syv verdenshave tilsammen.

KOLOFON MAGASINET MARITIME Postomdeles til navngivne abonnenter i Skandinavien.

Til samtlige danske rederier, samtlige skibe i den danske handelsflåde, maritime industrier, servicevirksomheder, havne, offshore virksomheder samt interesseorganisationer og folketinget.

ISSN 2246-5022 Udsendes desuden som E-magasin.

LAYOUT FL Marketing Tryk: Stibo Complete, Horsens

Trods ordet ‘maritim’ så begrænser jobmulighederne sig nemlig ikke til arbejde til søs; det er historien om 26-årige Magnus Bladt Køster, som du kan læse andetsteds i bladet, et godt eksempel på. Efter fem et halvt år på SIMAC fandt han ud af, livet til søs ikke var ham, men heldigvis gav uddannelsen til maskinmester også masser af muligheder på land.

gør et formidabelt arbejde for folkesundheden i Afrika, og spændende historiske artikler fra M/S Museet for Søfart, som i dette nummer bringer os til middelalderens Venedig, foruden et større tema om Danmarks havne, der i denne udgave handler om vores egen hovedstad; København.

Med ønsket om rigtig god læselyst,

Læs også om MARTEC’s nye uddannelse til skibsingeniør, der kommer til at spille en stor rolle i den grønne omstilling, eller Marstal Navigationsskoles uddannelse til færgenavigatør, der er direkte henvendt til folk, der gerne vil sejle, men som omvendt også vil have et normalt familieliv til at fungere.

Stefan Holmager Larsen Chefredaktør

Men da du, kære læser, med stor sandsynlighed allerede er maritimt uddannet, vil jeg opfordre dig til, når du har læst magasinet færdigt, at sende et link med vores online magasin - eller give dette fysiske eksemplar - videre til en af disse unge. De er fremtiden for Det Blå Danmark, og vi vil så gerne vise dem, hvilket hav af muligheder vi har at byde på.

Til sidst vil jeg gerne rette blikket en smule indad og gøre opmærksom på flere ændringer, som vi på redaktionen har foretaget i magasinet. Vi kan således fremover præsentere faste opdateringer fra Mercy Ship Danmark, som

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Stefan Holmager Larsen shl@mmg.dk Telefon: +45 5015 9082 JOURNALISTER Sisse Katrine Andreasen, sisse@mmg.dk Peter Brandi, pb@mmg.dk Frank Jensen, frank@mmg.dk Jonas Hooge, redaktionen@mmg.dk ANNONCER Niels Hass, Tlf.: +45 51 91 67 01 nh@maritime.direct

UDGIVER Maritime Medier ApS Agerbakken 21 8362 Hørning Telefon: +45 7022 1870 FORSIDE Administrerende direktør i By & Havn, Anne Skovbro.

Advertorial er et betalt journalistisk produkt.

Næste udgave: April 2023

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 3 /

MAGASINET MARITIME 1-2-2023

TOPHISTORIE

12 STORT MILLIONBELØB TIL MARITIME UDDANNELSER I NORDSJÆLLAND Rammerne for de maritime uddannelser til bådebygger og sejlmager i Helsingør kan se frem til at få et større løft efter en milliondonation fra A.P. Møller Fonden.

6 MAERSK OG MASKINMESTERUDDANNELSEN FIK MAGNUS PÅ RET KØL Gymnasiet var mildest talt ikke noget for Magnus Bladt Køster, men et besøg fra Maersk gav ham den motivation, han havde savnet, og nu er han uddannet maskinmester med fast job.

10 MARTEC SØSÆTTER NY SKIBSINGENIØRUDDANNELSE Det har længe stået helt klart, at erhvervslivet mangler danske skibsingeniører. Resultat?

En ny professionsbachelor ser dagens lys i år.

8

EA-KATRINE BINDER LOKALSAMFUNDET SAMMEN SOM FÆRGENAVIGATØR I 2020 startede en helt ny uddannelse op på Marstal Navigationsskole, og efter to års prøvetid står uddannelsen, der hedder Færgenavigatør, nu for at blive evalueret og derefter endeligt godkendt som en fast uddannelse.

/ SIDE 4

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

14 FRA ODDER TIL SVALBARD VIA GEORG STAGE Mød 21-årige Oliver Thor Krøyer fra Odder.

Han startede livet til søs i januar 2020, hvor han fik plads på skoleskibet Georg Stage.

TEMA

KØBENHAVNS HAVN

16 “HAVNEN ER IKKE ET STATISK STED – OG GUDSKELOV FOR DET” Københavns Havn er i konstant forandring.

Nye brugere, projekter og aktiviteter betyder store udfordringer, men ikke mindst også nyt liv og udvikling. MaritimeDirect har taget en snak med administrerende direktør i By & Havn, Anne Skovbro, om havnens rolle og udfordringer i hovedstaden anno 2023.

19

SNART FÅR KØBENHAVN SIN NYE CONTAINERTERMINAL

32

I den sene middelalder var Venedig ikke en turistby, men en maritim stormagt. Ikke mindst takket være det store skibsværft Arsenalet, der byggede skibe på samlebånd og blev en forløber for nutidens industrianlæg.

I 2024 får hovedstaden langt om længe sin nye containerterminal, som bliver placeret i Ydre Nordhavn.

20

ARSENALET I VENEDIG

TOTALRENOVERING AF VERDENSBERØMT ANLØBSKAJ Siden 1935 har Langelinie været et af Københavns mest populære udflugtsmål, men årene har sat sine tydelige spor på den gamle anløbskaj, som derfor nu gennemgår en totalrenovering.

38

SVANEHØJ LANDER STOR ORDRE TIL SVENSK-CANADISKE TANKSKIBE Marinepumpespecialisten Svanehøj afrundede et historisk travlt 2022 med en ordre på i alt 98 elektriske cargopumper til syv produkttankskibe.

36

ENERGIKRISE FÅR FJORD LINE TIL AT OMBYGGE TO SKIBE

På grund af energikrisen har det norske færgerederi Fjord Line besluttet at ombygge sine to LNG-skibe MS Stavangerfjord og MS Bergensfjord fra single-fuel LNG-motorer til dual-fuel LNG/MGO-motorer.

22

RUSSISK KRIGSFØRELSE RAMMER KRYDSTOGTTURISMEN I KØBENHAVN Der er krydstogtturismen i København, og så er der krydstogtturismen i resten af landet. Indtil coronakrisen ramte, var det hovedstaden, der var lokomotivet i dansk krydstogt, men når man kigger på tallene for 2023, er rollerne byttet om.

24

40

I marts indsættes verdens største katamaran – Express 5 – på ruten Rønne - Ystad. Målt på passagerer og biler er fartøjet verdens største hurtigfærge med plads til 1610 passagerer og 451 biler.

MARITIME ONLINE Vores hjemmeside Maritime.Direct er altid garant for en god historie. Her bringer vi både de sjove, de skøre, de store og de skæve, så du kan fortælle både vigtig viden eller ligegyldig info fra dansk søfart, når du sidder over middagsbordet.

MÅNEDENS SKIB – EXPRESS 5

42

DET ER SVÆRT AT FINDE VEJ, HVIS MAN HVERKEN ER INVITERET ELLER KENDER ADRESSEN

Den maritime

Stafet:

Ved din nabos datter, hvad I laver i jeres maritime virksomhed? Ved hun, at hun der kan få en rigtig spændende karriere? Og kender hun i det hele taget den maritime industri?

28

GAMMEL KÆRLIGHED RUSTER IKKE Den gamle danske storebæltsfærge Dronning Ingrid, som siden 2007 har sejlet som hospitalsskib for Mercy Ships, sejler nu til et gennemgribende ‘refit’ i Durban, Sydafrika, for at blive gjort klar til endnu flere livsforvandlende missioner i Madagaskar fra næste år.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 5 /

AF FRANK JENSEN

MAERSK OG MASKINMESTERUDDANNELSEN FIK MAGNUS PÅ RET KØL Gymnasiet var mildest talt ikke noget for Magnus Bladt Køster, men et besøg fra Maersk gav ham den motivation, han havde savnet, og nu er han uddannet maskinmester med fast job.

I hvert fald én ting har Magnus Bladt Køsters tid på gymnasiet til fælles med hans maskinmesterstudium hos SIMAC (Svendborg International Maritime Academy), nemlig en lang række to-cifrede karakterer. Men hvor karaktererne i gymnasiet jævnt tit lå på 00 eller 02, blev hans indsats på maskinmesterstudiet ofte belønnet med karakteren 10.

“Jeg havde ikke noget mål med at gå på gymnasiet. Jeg gik der bare, fordi mine forældre synes, at jeg skulle. Jeg kunne ikke se, hvad jeg skulle bruge det, som vi blev undervist i, til. Jeg var på ingen måde motiveret, og det afspejlede mine karakterer tydeligt,” slår nu 26-årige Magnus Bladt Køster fast.

I 3.g. var karaktererne efterhånden så lave, at det var tvivlsomt, om han ville blive student. Faktisk var det ikke bare tvivlsomt, men stærkt tvivlsomt, men det var ikke noget, der bekymrede ham synderligt. Han sad bag i klassen og brugte det meste af tiden på at spille computerspil, men så en dag kom der besøg på gymnasiet.

FRA BAGESTE RÆKKE TIL FORREST En mand fra Maersk kiggede forbi, og han fortalte blandt andet om, hvad man lavede som maskinmester, og han viste billeder af en masse maskiner og spurgte eleverne, om de vidste, hvad maskinerne var for nogen, og hvad man brugte dem til.

“Der var blandt andet billeder af en centrifuge, og jeg vidste godt, at sådan en blandt andet bruges til at separere vand og olie, og jeg kunne faktisk svare på alle de spørgsmål, som han stillede, og det var jo fantastisk at opleve,” slår Magnus Bladt Køster fast.

Foto© Privat

Oplevelsen havde tændt en ild i ham, og pludselig var han motiveret for at lære.

Magnus Bladt Køster.

/ SIDE 6

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

Foto© Martin Magnemyr / Unsplash

“Manden fra Maersk fortalte, at jeg som minimum for at komme ind til Maersk skulle bestå studentereksamen, så jeg tog mig sammen og fik hævet mit snit til mellem 3 og 4. Ikke prangende, men nok til at bestå,” forklarer Magnus Bladt Køster, som derefter drog til Svendborg for at begynde maskinmesteruddannelsen hos SIMAC. “På gymnasiet sad jeg altid helt nede bagved.

Nu sad jeg forrest, for nu var det jo spændende at lære. Det var let at se, hvordan vi kunne bruge det, som vi lærte på skolen, ude i det virkelige liv, og det var meget motiverende,” forklarer han, som var i praktik hos Maersk under hele uddannelsen.

RUSTET TIL LIVET TIL VANDS OG LANDS Han fandt dog snart ud af, at det at være til søs ikke lige var ham. Savnet til familien blev for stort, så han kiggede efter job på land, da han for tre år siden afsluttede den 5½ år lange uddannelse.

“På uddannelsen har de heldigvis rustet os til en karriere både til søs og til lands, og takket være uddannelsen har jeg fra dag 1 som uddannet følt mig i stand til at klare de udfordringer, jeg har mødt i mine jobs,” siger Magnus Bladt Køster.

I dag er han teknisk chef hos Frese Metal- og Stålstøberi i Slagelse. Virksomheden producerer

produkter til den maritime industri, og Magnus Bladt Køster er en tilfreds mand.

“Jeg nyder at være chef og være den, der siger ‘nu gør vi sådan og sådan’, og jeg er glad for, at jeg med uddannelsen i Svendborg har den viden og de egenskaber, der skal til for at bestride et job som mit. Jeg føler virkelig, at lærerne har klædt os godt på, og det er jeg meget taknemmelig for, så er resten op til én selv,” slår Magnus Bladt Køster fast.

Udover maskinmesteruddannelsen udbyder SIMAC også uddannelsen til skibsfører samt skibsofficer. n

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 7 /

AF JONAS HOOGE

FÆRGENAVIGATØR

I 2020 startede en helt ny uddannelse op på Marstal Navigationsskole, og efter to års prøvetid står uddannelsen, der hedder Færgenavigatør, nu for at blive evalueret og derefter endeligt godkendt som en fast uddannelse.

Færgenavigatør er en et årig uddannelse, som har til formål at uddanne folk til at kunne sejle og betjene mindre indlandsfærger.

Man skal være minimum 25 år for at kunne starte på uddannelsen, og samtidig have en praktikplads med et rederi på plads inden skolestart. Den teoretiske del fylder seks måneder, mens man er i praktik i seks måneder, hvorefter man, efter endt og bestået eksamen, kan kalde sig færgenavigatør og betjene mindre færger i dansk farvand.

En af dem, der har taget uddannelsen på det blot andet hold af færgenavigatører er Ea-Katrine Thomsen, der oprindeligt er uddannet folkeskolelærer. Hun fik praktikplads på færgen mellem Thyborøn og Agger, efter en ansættelse som billettør på færgen, men har ellers ingen erfaring med sejlads.

”Jeg har på ingen måder erfaring med sejlads, og havde kun sejlet med færgen til Bornholm i folkeskolen, før jeg fik jobbet på færgen mellem Thyborøn og Agger, og det var dem, der foreslog mig at tage uddannelsen, hvilket jeg er glad for, at jeg gjorde,” lyder det fra Ea-Katrine.

Gennem praktikperioden kommer man rundt om det hele, og det indebærer både at stå på broen, billettering, af- og pålæsning samt servicering af maskinrummet fra tid til anden, mens man får alt den teoretiske viden på Marstal Navigationsskole. Først en måneds grundforløb og efter praktikperioden atter fem måneder, der afsluttes med eksamen.

“Det har været lærerigt og spændende,

og selvom at der måske er nogle ting, som godt kunne være anderledes, og som til tider har virket tunge, så synes jeg generelt, at uddannelsen er sat godt sammen, og mon ikke at man bruger evalueringsperioden til at se på, hvad man kan lave anderledes, og hvad der fungerer, som det skal? Jeg føler, man har gjort sig nogle gode tanker og har skabt en uddannelse, som der er efterspørgsel på og som i den grad kan bruges i praksis, så helt klart en anbefaling fra min side.”

BLIVER EN DEL AF LOKALSAMFUNDET Netop det, at man sejler på de mindre færgeoverfarter gør, ifølge Ea-Katrine, at man

>> Foto© Marstal Navigationsskole

/ SIDE 8

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

“Normalt tager man jo en søfartsuddannelse, fordi man gerne vil ud at sejle på større skibe og længere tid ad gangen, hvor man som færgenavigatør bliver og det er ment positivt - ‘buschauffør’ til vands, fordi det er jo mennesker, vi fragter, og ikke gods. Det er de samme pendlere du siger godmorgen til. Du lærer nogle nummerplader at kende, og det bliver bare mere personligt på den her måde. Man er en del af lokalsamfundet og kommer tæt på dem, samtidig med at vi også servicerer en masse turister om sommeren, og groft sagt kan man sige, at vi tjener på turisterne, og vi er der for pendlerne,” fortæller Ea-Katrine.

GENNEMSNITSALDER PÅ 43 Skolens rektor, Helle Bak Poulsen, glæder sig over opstarten på den nye uddannelse, som ifølge hende, er direkte henvendt til folk i lokalområdet, til de enkelte færger og til folk, der gerne vil sejle, men som omvendt også vil have et forholdsvis normalt familieliv til at fungere.

“Uddannelsen er opstået fordi der er et behov for nye folk til branchen, og det

Foto© Kristian Myrhøj Johannsen

bliver en del af lokalsamfundet og dets dagligdag, samtidig med at man, især om sommeren, også får en del kontakt med turister.

Ea-Katrine Thomsen.

har vi så forsøgt at gøre noget ved med færgenavigatøruddannelsen. Den har kørt som forsøgsordning i to år, og vi har haft to hold igennem på godt 20 personer i alt, og nu skal vi så i gang med at evaluere på, hvad er godt, og hvad er mindre godt.

Det er en uddannelse, der kræver en vis ansvarlighed, og derfor har vi valgt at sige, at man først kan starte, når man er 25 år. Gennemsnitsalderen ligger på godt 43 år, så det fortæller meget godt, at det er folk, der har prøvet noget her i livet, der søger mod denne uddannelse,” lyder det fra Marstal Navigationsskoles rektor.

“Vi har både haft en bankrådgiver, flere skolelærere og andre fag, som har det til fælles, at de gerne vil sejle, men også gerne være tæt på deres hjem og familie, og det kan man få med den her uddannelse. Det er de helt små og lokale færger, man kan betjene, men vi har faktisk også uddannet en, der skal sejle havnebus i København, så der er bestemt flere muligheder, hvis man tager uddannelsen,” tilføjer Helle Bak Poulsen. n

Foto©Fayard

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 9 /

AF SISSE KATRINE ANDREASEN

MARTEC SØSÆTTER NY SKIBSINGENIØRUDDANNELSE Det har længe stået helt klart, at erhvervslivet mangler danske skibsingeniører.

Resultat? En ny professionsbachelor ser dagens lys i år.

August 2023 bliver en stor måned for det blå Danmark, for her starter første hold på en ny professionsbachelor hos Martec i Frederikshavn. Og selvom kært barn har mange navne, og den nyoprettede uddannelse officielt hedder ‘Professionsbachelor i Skibsteknik og Marin konstruktion’, så svarer det til den velkendte stillingsbetegnelse skibsingeniør på godt gammelt dansk.

“For mange år siden nedlagde man nybygningsværfterne i Danmark, så skibsingeniører i hobetal var ikke interessante længere.

Nu er der stort behov i forhold til design af nye og forandringer (retro-fit) af nye skibe, så det er en skibsingeniør i en ny udgave, man efterspørger i dag. Det er det, vi gerne vil skabe med en uddannelse, som dækker det behov, og det er så blevet til en helt ny professionsbachelor. Men vi kalder den skibsingeniør, så fagfolkene ved, hvad de får,” siger vicedirektør hos Martec, Brian Thomsen.

Netop fagfolkenes og erhvervslivets udtryk for manglen på danske skibsingeniører er hele grundlaget for oprettelsen af uddannelsen, og for at sikre, at den er i overensstemmelse med ønsker og behov hos erhvervet, er der nedsat et advisory board af personer med nøglekompetencer fra erhvervslivet.

“Vi interviewede disse nøglepersoner fra erhvervet og fik på den måde afdækket, hvilke kompetencer der er brug for. Vi oplevede et entydigt svar fra branchen – at der var eller blev et større behov for de kompetencer, som skibsingeniørerne sidder med i dag. Der er desuden en meget positiv stemning i forhold til praktikpladser, og vi var ikke gået i gang, hvis ikke der var behov for det. Derfor arbejder vi fokuseret med at afdække behovet i uddannelsen og skabe den rigtige model,” siger Brian Thomsen.

VIGTIGT AT APPELLERE BREDT Målet og ønsket er et opstartshold på omkring 12 studerende, men det er også vigtigt, at uddannelsen appellerer til alle og er attraktiv for de unge.

“Vi ved, at det er vigtigt for de unge med et meningsfuldt arbejde, som kan gøre en forskel. Og det er der rig mulighed for her.

De nye skibsingeniører kommer desuden til at spille en stor rolle i den grønne omstilling.

Det lægger vi stor vægt på i uddannelsen, og derfor er det også vores forventning, at vi vil se flere kvinder søge ind på uddannelsen,” fortæller vicedirektør Brian Thomsen.

Han understreger, at da der er et enormt behov og mange tilbud på uddannelses- og arbejdsmarkedet, er det en kamp om de unges gunst fra erhvervets side. n

Foto© MARTEC

Fakta om den nye skibsingeniøruddannelse

/ SIDE 10

Ansøgning: Ansøgningsfrist: Første studiestart: Uddannelsesniveau: Varighed: Adgangskrav:

Titel:

Uddannelsessted: Kilde: Martec

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

Fra 1. februar 2023 5. Juli 2023 på optagelse.dk August 2023 Professionsbachelor 3 ½ års fuldtidsstudium (210 ECTS) Gymnasiel uddannelse eller relevant erhvervsuddannelse med matematik på a-niveau, fysik på b-niveau og kemi på c-niveau.

En færdig uddannelse giver adgang til betegnelsen Professionsbachelor i Skibsteknik og Marin konstruktion (Skibsingeniør) MARTEC Hånbækvej, Frederikshavn

Vicedirektør hos MARTEC, Brian Thomsen.

Hvad kan du blive som skibsingeniør?

Som skibsingeniør kan du beskæftige dig med mange typer ingeniøropgaver – både inden for det maritime erhverv, men også andre industrier. Du lærer at designe og udvikle fremtidens skibe og andre konstruktioner på det maritime område, fx inden for offshore olie, gas og havvindmøller. Du kan også komme til at arbejde i en mere rådgivende rolle.

Som skibsingeniør kan du få job hos værfter, rederier, skibsdesignvirksomheder, klassifikationsselskaber og andre maritime virksomheder.

Foto© MARTEC

Kilde: Martec

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 11 /

Foto© Annie Spratt/Unsplash

/ SIDE 12

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

AF STEFAN HOLMAGER LARSEN

STORT MILLIONBELØB TIL MARITIME UDDANNELSER I NORDSJÆLLAND Rammerne for de maritime uddannelser til bådebygger og sejlmager i Helsingør kan se frem til at få et større løft efter en milliondonation fra A.P. Møller Fonden.

En donation på 88 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden skal hjælpe med at sikre optimale rammer for Danmarks eneste maritime uddannelser til bådebygger og sejlmager.

Bevillingen betyder, at Hal 19 i Værftshallerne på det tidligere Helsingør Skibsværft skal ombygges til et moderne uddannelsescenter for de studerende på bådebygger- og sejlmageruddannelserne, ligesom der også er penge til at bygge et nyt skolehjem for eleverne på de maritime håndværksuddannelser.

“Danmark behøver flere håndværksuddannede. Det gælder også de maritime fag. Et nyt uddannelsescenter med et højt fagligt niveau, som viser alt det spændende, man arbejder med, frem for omverdenen, vil være et godt bidrag til at øge interessen for de maritime håndværksfag. Dertil kommer et helt nyt skolehjem med trygge rammer for unge elever fra hele landet,” siger formand for A.P. Møller Fonden, Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, i en pressemeddelelse.

De maritime håndværksfag har de senere år gennemgået store forandringer, både hvad angår arbejdsgange og anvendelsen af materialer. I dag er bådebyggeri et moderne industrielt håndværksfag, med højteknologiske processer og metoder, og det nye center vil understøtte fagets fremtidige udvikling.

Projektet er et samarbejde mellem U/NORD og Helsingør Kommune og kommer altså til at blive en meget synlig del af Værftshallerne på Helsingør Havn.

Foruden bevillingen fra A.P. Møller Fonden bidrager også Helsingør Kommune med 40 millioner kroner, mens Lauritzen Fonden støtter med 12,5 millioner kroner til renovering af den tidligere værftshal. n

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 13 /

Q&A MED EN SØMAND:

FRA ODDER TIL SVALBARD VIA GEORG STAGE Jeg hedder Oliver Thor Krøyer og er 21 år gammel og fra Odder. Jeg startede livet til søs i januar 2020, hvor jeg fik plads på skoleskibet Georg Stage.

- Hvorfor drog du til søs?

Allerede fra dag 1 hvor jeg stod på Georg Stage, vidste jeg, det var det rigtige valg, jeg tog. Jeg valgte at søge på Georg Stage, fordi jeg trængte til at komme væk fra min omgangskreds, da jeg var lidt af en ballademager.

Jeg fik hyre i Tromsø på den danske skonnert Linden og påmønstrede den 23. november 2020. Der var jeg frivillig i tre måneder, og i den tid lavede jeg vedligehold og andre opgaver. Vi var ikke ude og sejle på grund af motorproblemer, og det var meget ærgerligt, fordi jeg virkelig havde set frem til at komme ud til søs.

Efter tiden på Linden, ville jeg prøve noget andet og fik muligheden for at komme ud på en norsk krabbebåd, som fanger kæmpe snekrabber i Barentshavet. Jeg påmønstrede den 15. marts 2021 i Båtsfjord i det nordlige Norge. Det var en kæmpe oplevelse at at være ombord på ARCTIC OPILIO og arbejde i 6x6 og virkelig finde ud af, hvordan hårdt arbejde føles, og hvor meget man kan presse sin krop til uden søvn.

Foto© Privat

Man bliver uddannet ubefaren skibsassistent på Georg Stage, men grundet corona blev vi først færdige i december 2020. Jeg afmønstrede dog tidligere, end selve togtet var færdigt, da jeg fik hyre.

Oliver Thor Krøyer.

Jeg valgte at afmønstre den 3. maj 2021 som krabbefisker og tage hjem og slappe af.

Efter to måneders afslapning i Danmark drog jeg videre på eventyr og fik hyre på expeditionsskibet MV-Togo den 27. juli 2021, som sejler med gæster på Svalbard. Jeg rejste derfor igen til Tromsø, hvor jeg påmønstrede Togo. Efter jeg kom ombord, satte vi kurs mod svalbard, hvor vi skulle hente vores første gæster i minebyen Barentsburg.

- Hvad er dit bedste minde fra livet til søs?

Mit bedste minde til søs er med Togo og vores tur rundt om hele Svalbard. Jeg så en kæmpe gletsjer, hvor over 400 meter is bragede ned i vandet og lavede kæmpe bølger, mens vi sad i vores gummibåd. Der fik vi travlt og måtte give den fuld gas for at komme væk fra bølgerne.

Oliver Thor Krøyer.

/ SIDE 14

Foto© Privat

- Hvad er din mest enestående oplevelse til søs?

Et andet minde, som jeg ikke glemmer, var, da vi stod ansigt til ansigt med en fuldvoksen isbjørn blot 100 meter væk fra vores skib. Den lå på isen og slappede af. Kæmpe oplevelse at se det enorme dyr. Der er også mange andre minder med blandt andet hvalrosser osv.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

- Hvilken havn har for dig været det bedste sted at besøge? Hvorfor?

Den bedste havn, jeg har besøgt, er på Svalbard i Longyearbyen. Lige fra vi ankom, blev vi mødt med gæstfrihed og hjælpsomme indbyggere. Havnen er bygget som en flydedok i hårdt plast, og er omringet af smukke bjerge og en forladt mine. n

TEMA:

KØBENHAVNS COPENHAGEN HAVN MALMÖ PORT Da Øresundsbroen blev indviet efter årtusindskiftet, fusionerede Københavns Havne og Malmø og dannede Copenhagen Malmö Port (CMP) – verdens eneste havn med to hjemlande. CMP modtager alle typer skibe og håndterer alle typer gods.

København Kommunes byudviklingsselskab By & Havn er hovedaktionær i Copenhagen Malmö Port.

ANTAL ANLØB:

AREAL:

2.040

1,5

SEJLRENDE-DYBDE:

GODSTAL:

Op til

12

meter

millioner km2

5,6

millioner tons

Fakta: Copenhagen Malmö Port og Danske Havne

BELIGGENHED Sundet 55°39,9’N 012°34,3’E

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 15 /

TEMA

AF SISSE KATRINE ANDREASEN

“HAVNEN ER IKKE ET STATISK STED – OG GUDSKELOV FOR DET” Københavns Havn er i konstant forandring. Nye brugere, projekter og aktiviteter betyder store udfordringer, men ikke mindst også nyt liv og udvikling. MaritimeDirect har taget en snak med administrerende direktør i By & Havn, Anne Skovbro, om havnens rolle og udfordringer i hovedstaden anno 2023.

/ SIDE 16

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

“Vi ser en udvikling, der er gået i retning af, at havnen er blevet moderniseret og mere kompakt. Store dele af den tidligere industrihavn er nu bykvarterer, hvor man bader og sejler kajak. Så det, der fylder nu, er den rekreative havn, hvorimod erhvervshavnen fylder fysisk meget mindre end tidligere. Den transformation synes vi egentlig, vi lykkes meget godt med,” siger hun.

KRISER ØGER FOKUS PÅ HAVNENS BETYDNING By & Havn står blandt andet for større projekter i Københavns Havn som anlæg af Lynetteholm som stormflodssikring, renovering af Langeliniekaj og en ny containerterminal på Ydre Nordhavn.

Badegæster, havnearbejdere, kajakroere, krydstogtturister, lystfiskere, paddleboardere, havnerundfarter, søndagssejlads…

Hvis man ikke vidste meget bedre, lyder det unægteligt som en remse fra Egon Olsen, efterfulgt af et fnys og en frustreret mine.

Selv den kære Egon Olsen ville dog nok miste pusten her og have svært ved at finde på en dækkende plan, for listen over nye aktiviteter, begivenheder og brugere i Københavns Havn er nærmest endeløs. Og selvom de mange forandringer bringer udfordringer, så er det netop det konstante hamskifte, der er charmen ved det hele og det, der føjer til havnens historie og skaber dens identitet som en integreret del af byen.

“Jeg hører heldigvis til dem, der trives med rigtig mange bolde i luften,” siger Anne Skovbro – frontkvinden for en af Danmarks livligste havne.

“Vi er i en meget spændende tid, og det, vi skal levere i de kommende år og havnens rolle i det, er super spændende. Grundforståelsen af, at funktionerne i havnen ændrer sig, er virkelig vigtig. I København er havnen jo, foruden at være en traditionel erhvervshavn, også vigtig i forhold til den grønne omstilling, for en række af byens virksomheder, byens kultur, det rekreative liv og meget mere. Så på den måde er havnen ikke blot en funktion, den hænger tæt sammen med byens historie, identitet, erhvervsliv og turisme.”

I knap fem år har Anne Skovbro været administrerende direktør i By & Havn, og med en baggrund som plandirektør i Københavns Kommune, har diskussionen om omdannelsen af havnen og dens rolle i byen fyldt meget hos hende igennem mange år.

De seneste år har de globale pandemi- og energikriser fyldt meget, og det gælder ikke mindst for Københavns Havn. Her har kriserne været en direkte øjenåbner for, hvor vigtige havnens funktioner er, og det har skabt et øget fokus på dens fremtidige rolle.

“De to kriser har betydet, at havnens funktion og rolle er røget længere op på dagsordenen. Hos os i By & Havn har vi eksempelvis helt konkret påtaget os bygherreansvaret for containerterminalen.

Det lå ikke lige i kortene indledningsvis, men kriserne skubber til spørgsmål om, hvad der er det helt rigtige at gøre i den slags situationer. Det gælder ikke mindst fokus på den grønne omstilling, som er blevet yderligere skærpet i forbindelse med energikrisen.

Alle vores projekter er jo ikke kommet ud af kriserne, men kriserne har understreget betydningen og vigtigheden af nogle af de aktiviteter, vi har på havnen,” fortæller Anne Skovbro.

MAN KAN IKKE GÅ PÅ VANDET… …Men man kan nærmest stort set alt andet i Københavns Havn.

København er udnævnt som verdens bedste badeby, og der er ikke den klub eller aktivitet, man ikke kan finde i den ‘blå’ del af byen.

Alt dette skaber helt nye spørgsmål i forhold til regler for ophold og sikkerhed i havnen. Men hvordan skaber man balancen mellem de mange nye og forskellige interesser?

“Det kræver uden tvivl en løbende dialog og nogle helt andre samtaler nu. Hvor er der plads til flere badende og GoBoats?

Hvor må man ikke opholde sig? Der er selvfølgelig alle mulige dilemmaer i det, fordi der er så mange forskellige typer af brugere.

Grundlæggende omfavner jeg de dilemmaer, fordi tænk, hvis man sad og kiggede ud på et helt stille vand. Det ville jo vise, at det ikke var en aktiv og levende havn,” siger Anne Skovbro og fortsætter: >>

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 17 /

TEMA

Fakta - Sådan har havnen udviklet sig: I 1954 lukkede den sidste badeanstalt i Københavns Havn. Vandet var på det tidspunkt så forurenet af den tunge industri og fabrikkerne, at det var sundhedsskadeligt at fiske og bade.

“Vores største udfordring er det med, hvordan vi passer på hinanden, fordi vi er så mange brugere af havnen. Det er helt klart en udfordring, hvad man må hvor. Vi har organiseret vores arbejde anderledes de sidste tre år med et fast havneseminar med alle havnens brugere og har en løbende dialog med politi og beredskab. Der er aldrig et endegyldigt svar, for tingene ændrer sig hele tiden, så det er en præmis at have en løbende dialog - sådan er det bare at være havn. Det er gudskelov ikke et statisk sted, og sådan har det aldrig været, når man ser på historien.”

HAVNE-APP MED REGULERENDE ADFÆRD Sideløbende med brug af havneværter, der sejler rundt i havnen om sommeren for at afværge risikoadfærd, vil By & Havn som et helt nyt tiltag lancere en app før badesæsonens start i år. Den skal give alle brugere adgang til regler om færden på havnen samt information om arrangementer og projekter.

“Der sker faktisk så meget i havnen hele tiden, så vi kom frem til, at det med at have en app, var den bedste løsning. Her får vi en indgangsdør til informationer om alle de forskellige ting, der foregår – man kan jo ikke bare sætte skilte op og forvente at folk læser dem længere,” siger Anne Skovbro med et glimt i øjet.

By & Havn står desuden bag udstillingen ‘Havnebygmesterens Studiesamling’, hvor man kan få et historisk indblik i havnens udvikling og forandring.

Den har først og fremmest til formål at skabe nærhed mellem borgere og havnen, men ikke mindst understrege den konstante udvikling af havnen.

“Vi prøver i virkeligheden at skrue op for formidlingen af havnens historie.

Hvad er det her for et sted? Hvad har det været? Og hvad med fremtiden?

Folk ved godt, at den gamle havn ikke kommer tilbage. Men bevidstheden om, at havnen er en del af byens historie og identitet, er vigtig for os. Havnen ændrer karakter, og det er en løbende fast opgave for os at formidle,” slutter Anne Skovbro. n

I midten af ’80erne flyttede erhvervshavnen ud af Sydhavn og Inderhavnen og gjorde de gamle kajstrækninger og pakhuse overflødige. Det skabte grundlaget for de nye bydele og rekreative områder langs havnen.

I 1991 lukkede Sojakagefabrikken og blev sidenhen omdannet til boliger. Den var én af de sidste fungerende fabrikker, der var tilbage i havnen.

I 2002 åbnede havnebadet ved Islands Brygge med sit ikoniske rød/hvide tårn. For første gang i knap 50 år blev havnen brugt af badende. Kulturhavn blev afholdt for første gang.

I 2013 sejlede det sidste aktive erhvervsskib i inderhavnen, M/S Trans Dania, sin sidste last avispapir til Papirøen.

I 2015 betød et nyt havnereglement, at man kunne anlægge ubemandede badezoner, og fra den ene dag til den anden fik lystfiskerne udvidet arealerne, hvor man kan fiske med stang, fra cirka 7 til 37 kilometer kajstrækninger.

I 2018 begyndte By & Havn arbejdet med en ny havnestrategi. Sommeren slog varmerekorder og CNN kårede København som verdens bedste badeby.

Havnebygmesterens studiesamling er i Visitationsbygningen på Nordre Toldbod 3. Der er gratis entré for offentligheden alle hverdage 9.00-15.00.

Kilde: By & Havn

/ SIDE 18

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

AF STEFAN HOLMAGER LARSEN

SNART FÅR KØBENHAVN SIN NYE CONTAINERTERMINAL I 2024 får hovedstaden langt om længe sin nye containerterminal, som bliver placeret i Ydre Nordhavn.

Fakta om hovedstadens nye containerterminal • Prisen for at anlægge den nye containerterminal inkl. kraner, vejadgang og øvrige faciliteter forventes at blive omkring 800 millioner kroner.

Spidsen af Nordhavn. Foto© By & Havn/Dragør Luftfoto

I fremtiden vil varer fra hele verden blive leveret direkte til københavnerne igennem moderne og bæredygtige faciliteter. I 2024 åbner nemlig hovedstadens nye containerterminal i Ydre Nordhavn.

Det vil være et byggeri, der betyder, at varer og gods fortsat kan leveres bæredygtigt direkte til centrum af København, så man slipper for lang vejtransport. Samtidig vil det betyde, at den nuværende containerterminal flytter, så området ved Levantkaj kan blive til nye boliger, rekreative områder og flere arbejdspladser.

Den nye containerterminal bliver placeret på den yderste spids af Nordhavn med direkte adgang til Øresund. På den 550 meter lange kaj, vil den i alt 133.000 kvadratmeter store og 800 millioner kroner dyre containerterminal kunne fortsætte Københavns lange og stolte historie som erhvervshavn, hvor varer og gods kan blive leveret så tæt på byens borgere som muligt.

“Den nye containerterminal er en rigtig god nyhed for København. Mere end to tredjedele af alle varer, der leveres i København, har destination i hovedstaden. Ved at fastholde terminalen i Københavns Havn sparer vi CO2 på transport på land – fra kaj til kunde i københavnsområdet, og fastholder vores historiske position som aktiv erhvervshavn,” siger overborgmester i Københavns Kommune, Sophie Hæstorp Andersen (S).

EN BÆREDYGTIG SUCCESHISTORIE Det er By & Havn, der står for projektet, og containerterminalen skal ligge i det område, hvor havneselskabet i de sidste 10 år har givet mulighed for, at primært københavnske byggerier har kunnet aflevere jord, så det kan blive genbrugt som areal til ny byudvikling.

“Det er jo i virkeligheden en bæredygtig succeshistorie, vi ser her i Ydre Nordhavn. I de sidste 10 har vi genbrugt jorden til at skabe mere plads til københavnerne, og nu kan vi så endeligt tilbyde københavnerne en ny og topmoderne containerterminal på noget af arealet og lige ved siden af en 28 hektar park, som kan bruges til rekreative formål for alle københavnere. Derudover vil flytningen af den nuværende containerterminal betyde, at beboerne i indre Nordhavn slipper for støj, os og larm. I stedet kommer der nu en skole, flere boliger, arbejdspladser og fodboldbaner,” lyder det fra administrerende direktør i By & Havn, Anne Skovbro.

75 procent af den danske import går igennem de danske havne, og i forbindelse med byggeriet etableres der også et stort distributionscenter, hvor målet er at få en løsning hvor containerne kan pakkes ud, og køres direkte til kunderne i stedet for først at skulle fragtes andre steder hen til udpakning. n

• Containerterminalen får to nye containerkraner, en mulighed for kajlængde på op til 550 meter og en vanddybde ned til 12,5 meter. Det er 2,5 meter dybere end den nuværende containerterminal har. Hertil nye og moderne havnefaciliteter og erhvervsbygninger.

• Med placeringen af den nye containerterminal i Ydre Nordhavn optimeres ligeledes besejlingen til terminalen til gavn for alle rederier, der kommer til at anvende terminalen.

• Der gøres plads til, at terminalen løbende kan udbygges i takt med, at godsmængderne øges og nye logistikvirksomheder m.v. kommer til.

• Den nye containerterminal bliver på 133.000 m2, og kommer til at have moderne faciliteter og infrastruktur samt tilstødende arealer på mere end 260.000 m2 til håndtering af fremtidens logistik.

• By & Havn er bygherre, Copenhagen Malmö Port AB (CMP) bliver operatør på den nye containerterminal Kilde: By & Havn

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 19 /

TEMA AF STEFAN HOLMAGER LARSEN

TOTALRENOVERING AF VERDENSBERØMT ANLØBSKAJ Siden 1935 har Langelinie været et af Københavns mest populære udflugtsmål, men årene har sat sine tydelige spor på den gamle anløbskaj, som derfor nu gennemgår en totalrenovering.

Langelinie har i generationer haft en helt særlig tiltrækningskraft på københavnere, besøgende og turister, der glædeligt besøger den ikoniske strækning, som huser den Lille Havfrue og lægger asfalt til krydstogtskibes anløber i massevis. Men de mange år har slidt på de gamle konstruktioner, og derfor får anløbskajen nu en gennemgribende renovering.

Arbejdet begyndte den 3. oktober sidste år, da krydstogtsæsonen sluttede, hvor den danske funderingsvirksomhed Hercules Fundering gik i gang med den store renovering.

/ SIDE 20

_____

Selve arbejdet “I By & Havn varetager Vi glæder os alle sammen til, at er inddelt i to vi driften af havnen og etaper af et kajen er færdigrenoveret, så den også det betyder også, at vi års varighed i de kommende generationer kan stå vedligeholder mange hver for at tage kajer og bolværker. som et kulturelt samlingspunkt. hensyn til de Og denne gang er vi Anne Skovbro aktiviteter, der nået til Langelinie, dagligt foregår på og langs Langelinie. Det som både er et ikonisk sted for københavnerne, betyder, at den sydlige del af Langeliniekaj er og er det første sted mange turister besøger, når åben og tilgængelig for et krydstogtskib, når de ankommer til byen. Derfor skal den tage sig arbejdet på den nordlige del af Langeliniekaj flot ud, og det kræver, at den holdes vedlige og begynder og omvendt, når arbejdet på den renoveres,” siger administrerende direktør i By & sydlige del begynder i efteråret 2023.

Havn, Anne Skovbro.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

790 SPUNSPÆLE OG 400 BOREDE JORDANKRE Målet er, at Langelinie fremover også kan modtage krydstogtskibe, samt at strækningen bibeholder sin særlige tiltrækningskraft, som siden 1935 har tiltrukket besøgende i hobetal, ligesom Langelinie, når renoveringen er færdig, vil ligne sig selv, idet den oprindelige front bliver genopbygget med den originale og fine granit, som altid har været kendetegnende for kajkanten. ”Vi glæder os alle sammen til, at kajen er fær-

Foto© Hercules Fundering

Foto© Hercules Fundering

Foto© Hercules Fundering

Renovering af Langelinie.

digrenoveret, så den også i de kommende generationer kan stå som et kulturelt samlingspunkt for københavnerne og de besøgende,” lyder det fra Anne Skovbro.

Også Hercules Fundering udtrykker glæde over renoveringsarbejdet, og den første etape af det store projekt er vel begyndt. ”Vi er kommet godt fra start med den første etape af den store totalrenovering af den gamle anløbskaj, hvor der i øjeblikket er fuld kraft på maskinerne og det store spunsarbejde. Foran

hele den eksisterende Langeliniekaj skal vi ramme 790 spunspæle ned på den 1 kilometer lange spunsvæg. Når spunspælene er rammet ned, bliver de fastgjort på væggen med flere end 400 borede jordankre, der skal sikre, at kajen kan holde mange år endnu,” siger projektchef hos Hercules Fundering, Thomas Mathiasson.

Hele renoveringen af Langelinie forventes endeligt afsluttet ved udgangen af 2024. n

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 21 /

TEMA

AF WONDERFUL COPENHAGEN

RUSSISK KRIGSFØRELSE RAMMER KRYDSTOGTTURISMEN I KØBENHAVN Der er krydstogtturismen i København, og så er der krydstogtturismen i resten af landet.

Indtil coronakrisen ramte, var det hovedstaden, der var lokomotivet i dansk krydstogt, men når man kigger på tallene for 2023, er rollerne byttet om.

De danske havne uden for København ser på nuværende tidspunkt ud til samlet set at få besøg af 230 anløb i 2023. Det er 44 flere end i 2019 – det sidste normale år for krydstogtturismen. Det viser nye tal fra Wonderful Copenhagen.

Forventningen til antallet af gæster ombord på de besøgende skibe er, at de otte danske krydstogthavne uden for hovedstaden, der får anløb i 2023, kan se frem til over 431.000 gæster i det nye år. Det er mere end dobbelt

så mange som i 2019 og er det højeste antal nogensinde.

Til gengæld er København stadig hårdt ramt.

Dog ikke længere af corona, men nu af krigen i Ukraine, som gør, at den populære russiske havneby Skt. Petersborg, der er det helt store trækplaster, ikke længere er en del af krydstogt i Østersøen. Særligt de store amerikanske rederier, som ligger til i København, men ikke i resten af Danmark, dropper Østersøen på grund af Skt. Petersborg.

Foto© Christian Alsing

/ SIDE 22

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

København havde i 2019 besøg af i alt 348 skibe, som havde 940.000 gæster med til den danske hovedstad. I 2023 kan København se frem til blot 289 anløb; altså en nedgang på 59 i forhold til 2019. Og nedgangen i anløb næste år betyder 375.000 færre krydstogtturister end i 2019.

Hvor krydstogtskibene i resten af landet lægger til som et stop undervejs på en rute, er en stor del af skibene i København såkaldte turn-arounds, som betyder, at skibene både

Foto© Thomas Høyrup Christensen

begynder og afslutter krydstogtet i København.

Turn-around-gæsterne er derfor generelt længere tid på destinationen og lægger et større forbrug hos branchens mange virksomheder, herunder hoteller, restauranter, butikker og attraktioner. Alene i 2019 skabte krydstogtturismen en omsætning i København på over 1,1 milliard kroner.

Men det er netop nedgangen i antallet af turnarounds, der særligt rammer København i 2023.

Her er de forventede 122 turn-around-anløb en nedgang på 39 i forhold til 2019. Det er sågar en nedgang fra de 133 i det usikre 2022.

Og det betyder især færre krydstogtgæster fra USA, da det særligt er de amerikanske rederier, der trækker deres turn-around-skibe ud af Østersøen på grund af situationen med Rusland.

I de danske havne uden for København er fremgangen samlet set tydelig, selvom antallet af anløb i de enkelte havne rundt i landet varierer fra år til år. Tallene for 2023 er optalt på tværs af landet og baseret på fuld belægning på skibene, og kan således ændre sig i løbet af 2023. n

Foto© Thomas Høyrup Christensen

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 23 /

AF STEFAN HOLMAGER LARSEN

FÅ DINE MARITIME NYHEDER

ONLINE

Vores hjemmeside Maritime.Direct er altid garant for en god historie. Her bringer vi både de sjove, de skøre, de store og de skæve, så du kan fortælle både vigtig viden eller ligegyldig info fra dansk søfart, når du sidder over middagsbordet. Her er en lille smagsprøve på vores online historier.

SØREN SKOU ER TRÅDT TILBAGE – MAERSK HAR FÅET NY TOPCHEF Den administrerende direktør i A.P. Møller – Maersk hedder ikke længere Søren Skou.

Siden 2016 har Søren Skou været administrerende direktør i den danske rederikoncern A.P. Møller – Maersk, men ved årsskiftet sluttede dét kapitel. Her trådte danskeren nemlig tilbage og overlod roret til Vincent Clerc, som hidtil har været administrerende direktør for virksomhedens Ocean & Logistics-forretning.

“Den medvind, som industrien har oplevet i kølvandet på pandemien, er ved at løje af. I bestyrelsen er vi ikke i tvivl om, at Vincent har præcis de egenskaber, der skal til,” lyder det i en pressemeddelelse fra bestyrelsesformand i Maersk, Robert M. Uggla.

“Jeg vil gerne sige bestyrelsen, vores hovedaktionær, mit lederteam, og alle mine fantastiske kollegaer en stor tak for tilliden og for samarbejdet gennem årene. Timingen er rigtig for Maersk, for Vincent, og for mig,” siger Søren Skou i pressemeddelelsen. n

Forhenværende CEO i Maersk, Søren Skou.

/ SIDE 24

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

Foto© Maersk

Søren Skou har været i Maersk-koncernen siden 1980’erne, og siden sin indtrædelse i direktørrollen har han blandt andet i 2021 hjemhentet Danmarkshistoriens største overskud – en rekord, som han i øvrigt ser ud til at have nået at slå i sit altså sidste år i spidsen for rederikoncernen.

KOLDING BYGGER LANDSTRØMSANLÆG TIL SKIBE OG KRANER I forsøget på at blive CO2-neutrale inden 2030 bygger Kolding Havn nu et landstrømsanlæg med tilslutning for både skibe og kraner.

Kolding Havn vil være CO2-neutral senest i 2030, men det kræver en række bæredygtige tiltag. Derfor bliver det kommende landstrømsanlæg et vigtigt element i at realisere de ambitiøse grønne målsætninger.

som tilsluttes landstrøm, bliver der sparet lokal udledning fra 400 til 800 liter diesel per døgn.

Det nye forsyningsanlæg med CO2-fri strøm på kajen vil blive alternativet til en miljøbelastning fra op til 300.000 liter diesel årligt for både skibe og kraner, og strømmen på kajen købes fra danske vindmøller på kontrakter i el-markedet, hvorfor løsningen er CO2-fri.

Udover en markant reduceret CO2-udledning, er der yderligere den fordel, at der ikke er støj fra selve forsyningsanlægget og skibene bliver langt mere tyste uden summende generatorer.

Landstrømsanlægget bliver det første af sin art i Danmark med tilslutning for både skibe og kraner, og for hvert skib,

Foto© Kolding Havn

Alt i alt betydelige miljøforbedringer i den bynære havn til glæde for ikke kun havnens naboer, men for Kolding by som helhed.

Det er Jansson El i samarbejde med teknologivirksomheden CS electric, som skal levere landstrømsanlægget. ”For tre år siden startede idéen om forsyning til yderligere en el-kran, der var ombygget til formålet. Man må sige, at det har udviklet sig en hel del siden. Med afsæt i havnens grønne strategi blev det besluttet at etablere et komplet landstrømsanlæg, som kan forsyne både el-kraner og skibe, der anløber. Hos Jansson er vores styrke stor erfaring med projektstyring af el-arbejdet, den koordinerende indsats med samarbejdspartnere og kendskab til processer-

ne. Suppleret med CS electric’s erfaring med landstrømsløsninger er jeg ikke i tvivl om, at vi får et stærkt samarbejde og får etableret den bedste løsning for Kolding Havn,” siger projektleder fra Jansson El, Jan Juul Pedersen.

Landstrømsanlægget forventes at stå færdigt i midten af 2023. n

Foto© Kolding Havn

“Når skibe lægger til i havnen, kan de tilslutte strøm fra anlægget og dermed slukke for forurenende dieselgeneratorer ombord – samtidig indtænker vi havnens nuværende og fremtidige kraner med eldrift, så gevinsten for miljøet bliver størst mulig. Jeg ser dette som et vigtigt skridt for Kolding Havn frem mod målet om at være CO2-neutral senest i 2030,” siger havnedirektør på Kolding Havn, Heino Svenningsen.

Dertil kommer gevinsten fra havnens elektriske kraner – havnens nyeste hybridkran fra 2022, Bastian, vil i perioder køre tæt på 100 procent el.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 25 /

OPBREMSNING I VÆKSTEN I DEN DANSKE HANDELSFLÅDE Både antallet af skibe på dansk flag og den samlede tonnage har taget et mindre dyk.

Flåden er dog stadig markant større end for 10 år siden.

Det er gået op, op, op de sidste år. Men over de seneste 12 måneder er der nu sket et mindre fald i antallet af skibe på dansk flag. Det viser en ny opgørelse fra Danske Rederier.

Sidste år lå tallet på rekordhøje 779 skibe med en samlet tonnage på 23,2 millioner BT. Ved den aktuelle opgørelse ligger det samlede antal skibe på dansk flag på 760 med en samlet tonnage på 22,7 millioner BT. Det svarer til et fald på 2,5 procent.

“Selvom 2023 også tegner til at blive et turbulent år, så er jeg fortrøstningsfuld med hensyn til en fortsat udvikling i dansk flag og glæder mig over, at vi i år forventer det første e-metanol drevne skib på dansk flag. Det lover godt for fremtidens grønne

skibsfart,” lyder det fra direktøren Anne H. Steffensen.

Danmark holder sin placering som 11. største flagstat i verden målt på tonnagen under dansk flag.

Ser man på den samlede opererede tonnage, går Danmark også lidt tilbage i forhold til samme tid sidste år. Ved årsskiftet lå tonnagen på 61,4 millioner BT, mens den lå på 64,3 millioner BT omkring nytår sidste år. Dermed er Danmark nummer 9 over de største søfartsnationer målt på opereret tonnage. n

Foto© Mark König/Unsplash

Det er dog stadig markant højere end for 10 år siden. Til sammenligning var der ved starten af 2013 nemlig kun 483 skibe under dansk flag med en samlet tonnage på 11,1 millioner BT.

“Vi har set solid fremgang i dansk flag de seneste år, og set i det lys er det ikke overraskende med udsving på en ellers opadgående kurve. Jeg glæder mig over, at tilbagegangen i antal skibe på dansk flag ikke er et udtryk for fravalg af dansk flag fra danske rederier. Det skyldes primært, at rederierne har solgt nogle skibe, hvor køber har valgt at flage om,” siger administrerende direktør i Danske Rederier, Anne H. Steffensen.

/ SIDE 26

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

DANSK VIRKSOMHED MED SPECIALBYGGET LØSNING TIL NYE BATTERIFÆRGER Nordhavn Power Solutions er blevet valgt som leverandør af en specialbygget løsning, der skal fungere som backup-funktion for batterierne ombord på Molslinjens to nye el-færger.

Til Molslinjens to nye batterifærger til Alslinjen og Samsølinjen, der skal bygges på Cemre Shipyard i Tyrkiet, er Nordhavn Power Solutions valgt som leverandør af en specialbygget løsning, som skal fungere som backup-funktion for færgernes batterier.

Illustration© Molslinjen A/S

Den specialbyggede løsning, som Nordhavn Power Solutions skal levere til de to nybygninger, består af 2 x 4 styk SGASI 16-07S, IMO Tier III-generatoranlæg i lydbur med mulighed for drift på 100 procent HVO diesel.

Anlæggene skal overtage driften, hvis batterierne mod forventning er sat ud af funktion, så færgerne kan fortsætte i drift.

Nybygningerne er designet af danske OSK-ShipTech A/S, og hver færge har en samlet længde på 116,8 meter, samt en kapacitet på 600 passagerer og 188 biler.

“Der er ingen tvivl om, at vi føler os privilegeret over at være valgt som leverandør til dette specielle projekt for Molslinjen,” siger salgsdirektør hos Nordhavn Power Solutions, Jørk Rudolph. n

Få et uforpligtende tilbud

JEG SIKRER DE DANSKE FARVANDE

Professionel service med mere end 25 års erfaring FÅ FORDELE MED MIN HAVNESERVICE Jeg har stor ekspertise og viden indenfor havneservice og kompasretning. Kontakt mig for at høre mere om mine ydelser.

Sammen finder vi den bedste løsning til dig!

Nautisk Multiservice

Møllevej 61 · 4930 Maribo · Tlf.: +45 2446 5512 · www.nautiskmultiservice.dk

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 27 /

FÅ ET UFORP LIG TENDE ­ TILBU D!

TEKST OG BILLEDER AF MERCY SHIPS DANMARK

DANSKBYGGET SKIB PÅ ’REFIT’ I SYDAFRIKA:

GAMMEL KÆRLIGHED RUSTER IKKE Den gamle danske storebæltsfærge Dronning Ingrid, som siden 2007 har sejlet som hospitalsskib for Mercy Ships, sejler i begyndelsen af februar til et gennemgribende ‘refit’ i Durban, Sydafrika, for at blive gjort klar til endnu flere livsforvandlende missioner i Madagaskar fra næste år.

Engang, før Storebæltsbroen blev åbnet og i en tid, hvor færgerne bandt danskerne sammen, klirrede kaffestellet ombord på den folkekære storebæltsfærge Dronning Ingrid, mens lune hotdogs i stride strømme blev rakt over disken til feriespændte og arbejdsivrige danskere.

Mange sømil er tilbagelagt siden tiden som storebæltsfærge, men det legendariske skib har fortsat kronede dage. Siden 2007 har skibet nemlig sejlet som hospitalsskib for NGO’en Mercy Ships under navnet Africa Mercy, og ombord er mere end 34.000 livsforandrende operationer blevet udført. Børn, unge og voksne fra nogle af verdens fattigste områder er gået op ad landgangen med en ofte invaliderende

sygdom, men har forladt skibet med fornyet håb og et stort smil - helbredte, helede og raske.

Og nu, efter et år i Senegal og godt to måneders ophold på Tenerife, sætter hospitalsskibet kurs mod Durban i Sydafrika. Her skal skibet frem til november måned gennemgå et omfattende ‘refit’, som skal sikre det gamle fartøj vind i sejlene i mange år fremover.

Vedligeholdelse og renovation er afgørende for skibets levetid, fortæller den danske kaptajn Milan Falsing. Milan har fulgt skibet lige siden han var barn, og han har været udsendt med Mercy Ships hele tre gange.

“Fordi vi passer så godt for vores skib, forventer Mercy Ships, at Africa Mercy vil være arbejdsdygtig i over 10 år endnu. I så fald vil hun have været i funktion i 50-60 år,” påpeger han.

“ET SKIB AF GODT DANSK STÅL - OG KÆRLIGHED” Allerede i sin tid som DSB-færge var Africa Mercy godt vedligeholdt, understreger Milan Falsing.

“Der har altid været draget omsorg for skibet, så det giver god mening, at Mercy Ships valgte at købe netop dette skib. Det er et skib bygget af godt dansk stål - og kærlighed.”

Africa Mercy og det noget større Global Mercy sammen side om side.

/ SIDE 28

Selvom skibet i dag er bygget fuldstændig om siden dengang, det fungerede som færge - med fem operationsstuer, en intensivafde-

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

Fakta ling, CT-scanner, røntgen, laboratorier og en opvågningsafdeling med 77 senge - er der stadig masser af danske detaljer ombord.

“Et helt område er dedikeret til Storebæltsfærge-tiden, og her er hænger gamle billeder, tegninger og skilte. Det er ren nostalgi. Og så er der de mere skjulte pudseløjerligheder, som da jeg i min tid ombord åbnede et pulterrum og fandt gamle menukort med prisen på et stjerneskud. Der gemte sig også besætningslister og endda indsejlingsguidelines til Nyborg Færgehavn. Det var nogle sjove fund,” siger Milan Falsing, som fortæller, at skibet altid har spillet en stor rolle.

“Først for de mange mennesker, som tog med hende frem og tilbage mellem Korsør og

Nyborg for at besøge familie, venner eller tage til og fra arbejde. I dag gør hun en afgørende forskel som hospitalsskib i Afrika, hvor hun hver eneste dag skaber varige forandringer.

Kort fortalt; hun har - og har altid haft - en særlig betydning for alle de mennesker, der har været ombord. Og med ‘refit’ sikrer vi, at hun også vil gøre det i fremtiden.”

• Africa Mercy har sejlet som hospitalsskib for Mercy Ships siden 2007.

NYBYGGET SØSTERSKIB TRÆDER TIL Selvom Africa Mercy er på ‘refit’ det meste af 2023, vil Mercy Ships stadig give tusindvis af mennesker livsvigtig lægehjælp i løbet af året.

• Der er plads til omtrent 450 frivillige ombord på Africa Mercy.

“Mercy Ships’ splinternye skib, Global Mercy, er nu på vej til sin første rigtige felttjeneste nogensinde i Senegal og Gambia og senere i år lægger hun til i Sierra Leone. Global Mercy >>

• Ombord på Africa Mercy er cirka 34.859 operationer udført siden skibet blev taget i brug som hospital i 2007.

• I 2023, mens Africa Mercy er på ’refit’ i Sydafrika, vil Global Mercy hjælpe mennesker i Senegal, Gambia og Sierra Leone.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 29 /

gør det muligt at sende Africa Mercy på ‘refit’ samtidig med, at vi fortsat kan yde livsvigtig lægehjælp til mennesker, der har stærkt brug for det,” Det fortæller generalsekretær for Mercy Ships Danmark, Vibeke Hauge Førrisdahl.

Ud over at give livsforvandlende operationer, uddanner Mercy Ships lokalt sundhedspersonale, og også her er Global Mercy forberedt til tænderne. Global Mercy er nemlig udstyret med avancerede uddannelsesfaciliteter, for eksempel et simulationslaboratorium med virtual reality, træningsdukker og andre moderne træningsværktøjer.

De to skibe udgør tilsammen verdens største flåde af civile hospitalsskibe, og når både Africa Mercy og Global Mercy er i fuld service, kan Mercy Ships udføre mindst 5.000 operationer, mindst 28.000 tandbehandlinger samt uddanne flere end 2.800 sundhedspersonale om året. Fra 2024 sejler Africa Mercy til Madagaskar på sin næste feltmission, mens Global Mercy fortsat vil være i Sierra Leone i begyndelsen af året.

Med begge skibe i funktion i 2024, vil der være ekstra behov for volontører til at bemande skibene, understreger generalsekretæren.

/ SIDE 30

“Vi er meget taknemmelige for den hjælp, vi får fra vores fantastiske volontører fra hele verden - og som verdensomspændende organisation med snart to store skibe i aktion, hilser vi al den hjælp, vi kan få, velkommen,” afslutter Vibeke Hauge Førrisdahl. n

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

Generalsekretær for Mercy Ships Danmark, Vibeke Hauge Førrisdahl.

Aftensmad?

- kan vi ikke klare for dig, men til gengæld..

..tilbyder vi:

Sk a l d er ? å p K Y R T g os - så bru

Digitaltryk der forbløffer på både lav pris og høj kvalitet Bestil online på

www.FLtryk.dk FL Tryk · agerbakken 21 · 8362 hørning · Tlf. 70 22 18 70

HISTORIEBOGEN

ARSENALET I VENEDIG I den sene middelalder var Venedig ikke en turistby, men en maritim stormagt. Ikke mindst takket være det store skibsværft Arsenalet, der byggede skibe på samlebånd og blev en forløber for nutidens industrianlæg.

TEKST OG BILLEDER AF M/S MUSEET FOR SØFART

Venedig spiller en hovedrolle i den globale søfartshistorie. I dag er Venedig mest kendt som en eventyrlig turistmagnet eller for store kulturbegivenheder som Biennalen og den årlige filmfestival. Men i Venedigs storhedstid var byen en stenrig maritim stormagt, der dominerede Middelhavets søveje og handelen fra Østen til Europa.

På Marco Polos tid omkring år 1300 var Venedig hjemsted for 36.000 søfolk og over 3000 skibe.

Skibene ankom til byen med luksusvarer som silke og krydderier fra Østen, der blev spredt fra Venedig til Europa. Det var den handel, der gjorde Venedig til en ekstrem velhavende stormagt og et centrum for politik og diplomati.

Hemmeligheden bag byens store succes og

/ SIDE 32

velstand i perioden fra 1200-tallet til 1500-tallet var den venetianske flåde og ikke mindst byens dygtige skibsbyggere og det gigantiske skibsværft Arsenalet.

På M/S Museet for Søfart i Helsingør kan man for tiden se særudstillingen ”VENEDIG - Havets magt”, der viser, hvordan havet gennem tiden både har givet byen stor velstand og store problemer. En del af udstillingen fortæller om verdens største skibsværft Arsenalet, der også bliver anset for at være det første eksempel på et stort statsejet industrianlæg. Arsenalets banebrydende skibsværft og den venetianske flåde er kernen i fortællingen om, hvordan den lille italienske republik blev en maritim stormagt og storpolitisk spiller.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SKIBSBYGGERI PÅ SAMLEBÅND Arsenalet blev grundlagt omkring år 1100 af Doge Ordelafo Faliero og udviklede sig over flere omgange til at blive det største industrikompleks i Europa. Da skibsværftet var på sit højeste, bredte værftet sig over et område, der svarer til en femtedel af hele Venedig. Arsenalet begyndte som det første skibsværft nogensinde at fordele arbejdet over flere værksteder og bygge skibe på samlebånd i stil med nutidens fabrikker. Det enorme anlæg rummede et utal af værksteder til de forskellige dele af byggeprocessen, og værftet beskæftigede tusindvis af arbejdere. Dermed blev Arsenalet det første statsejede industrielle skibsværft i Europa, og efter sigende var produktionen så effektiv, at værftet kunne bygge en galej på en dag.

Skibsværftet blev styret som en moderne fabrik med mange af de arbejdsfunktioner, vi også kender i dag - fra ledere og revisorer til håndværksmestre og arbejdsmænd. Det var skibsarkitekten, der havde det overordnede ansvar, men arbejdet på Arsenalet blev udført af specialister – de såkaldte Arsenalotti. Håndværkere og specialiserede arbejdere, der vidste alt om fremstillingen af hver enkelt skibskomponent og de mange forskellige arbejdsgange, det krævede, at bygge de venetianske skibe: de lette galejer, de store galejer og galeaserne.

Arsenalet var organiseret i tre ret selvstændige virksomheder: skibsværftet, rebslageriet og våbenfabrikken. Arsenalet stod ikke kun for selve byggeriet af skibe, men også for udrustningen af skibet - aptering - og vedligeholdelsen af blandt andet skrog, master, planker, pæle, bænke og årer. Værftet stod også for fremstillingen af kabler, reb, sejl, og også våben og krudt.

DEN VENETIANSKE GALEJ Venetianerne udviklede et særligt fartøj, der var designet til opgaven. Fartøjet skulle både være i stand til at forsvare sig og samtidig fragte en stor last med lette, men dyrebare varer fra Østen. I 1300-tallet udviklede de venetianske skibsbyggere triremer galejen - en stor-galej eller på engelsk great gally - med tre årer per

åre-række med 25 rækker per side. Det vil sige et mandskab på omkring de 200 mand. Galejen var 50 meter langt og havde en lasteevne på cirka 150 tons og det var ofte den skibstype, som staten sendte afsted i konvojer til Østen.

Venetianerne var også dygtige sømænd. Allerede i 1200-tallet begyndte de at bruge navigationsudstyr som søkort og kompas, og det betød, at de også kunne navigere i vinterhalvåret uden at overvintre i fremmede havne. Dermed kunne venetianerne fordoble deres handelskonvojer til Østen, og dermed også fordoble muligheden for indtjening.

Arsenalets effektive skibsbyggeri var en stor og afgørende fordel for Venedig i den evige kamp for at holde rivalerne nede og bevare magten over middelhavet. For eksempel mistede Venedig sin flåde mod det langt stærkere Genua i 1298, men med Arsenalets ekstremt effektive skibsbyggeri kunne Venedig lynhurtigt stable en ny flåde på benene og dermed undgå at tabe krigen.

INDUSTRISPIONAGE OG HEMMELIGHEDER Venedig havde mange konkurrenter. Der var indlysende nok mange europæiske naboer, der drømte om at overtage byens indbringende position som bro mellem østen og vesten.

Derfor var Arsenalet i sin tid mål for mange nysgerrige besøg og mange forsøgte gennem industrispionage, at finde ud af, hvordan værftet kunne gøre produktionen så effektiv.

I Venedig forsøgte man omvendt at holde deres metoder hemmelige. Man holdt de nysgerrige ude ved at omkranse værftet med en mur og undlod at skrive mål på konstruktionstegningerne. Nogle gange overgik den dyrebare viden fra far til søn. Skibstømrerne havde altså kun deres erfaring og den overleverede viden til rådighed, når skibet skulle bygges. På den >>

Fakta Særudstillingen ‘VENEDIG – Havets magt’ kan ses på M/S Museet for Søfart frem til d. 26. februar.

Udstillingen er produceret i samarbejde med Expona og Contemporanea Progetti, Italien, samt med Estonian Maritime Museum, Estland.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 33 /

måde kunne det venetianske skibsbyggeri blive ved med at være et håndværk, der ikke var så nemt at kopiere.

Først fra det 16. århundrede begyndte man at bruge de matematiske formler, som gjorde det muligt for dem at gentage de samme mål hver eneste gang med en minimal fejlmargin.

Ikke mindst derfor er Arsenalets storproduktion noget af en præstation, der har givet det legendariske skibsværft status som et imponerende første eksempel på moderne skibsindustri.

FRA MARITIM TIL KULTUREL STORMAGT I løbet af 1600-tallet gjorde fremskridt inden for navigation og sejlads på åbent hav det muligt for europæerne at nå frem til fjerne lande i Asien og Amerika. Det betød at Venedig havde sværere ved at bevare sin position og samtidig smuldrede byens militære magt. Efter næsten tusind års status som stormagt var eventyret for den rige og magtfulde republik endegyldigt forbi i 1797.

Moderne masseturisme gav dog byen nye muligheder for indtjening og Venedig er stadig et vigtigt kulturelt centrum for arkitektur, film

/ SIDE 34

og samtidskunst. Når de mange turister i dag besøger Venedig, er det historiske skibsværft stadig en del af attraktionen. Arsenalet er flådestation for den italienske, men også udstillingslokaler under byens verdensberømte kunst – og arkitekturbiennale. n

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

Udstilling Exhibition

Venedig Havets magt Tak til Brebølfonden, Hjælpefonden af 1981 og M/S Museet for Søfarts Venneselskab

TÆNK ANDERLEDES

Venice – Power of the Sea

Mangler du et foreningsblad, eller har du allerede ansvaret for et, kan vi tilbyde at løfte opgaven med produktionen. Et foreningsblad er ofte det vigtigste bindeled mellem forening og medlemmer.

Vi har mange års erfaring og kan være behjælpelige med layout, tryk, distribution og eventuelt annoncesalg til hel eller delvis finansiering af bladet.

Vi kan også altid give et godt tilbud på dine øvrige trykopgaver, f.eks. programmer, billetter, plakater, flyers, visitkort, etc.

Kontakt os for en uforpligtende snak, vi deler gerne ud af vores erfaring...

FL SportMarketing · Agerbakken 21 · 8362 Hørning · fl@flreklame.dk · t. +45 7022 1870

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 35 /

ENERGIKRISE AF STEFAN HOLMAGER LARSEN

FÅR FJORD LINE TIL AT OMBYGGE TO SKIBE

På grund af energikrisen har det norske færgerederi Fjord Line besluttet at ombygge sine to LNG-skibe MS Stavangerfjord og MS Bergensfjord fra single-fuel LNG-motorer til dual-fuel LNG/MGO-motorer.

Efter to år med coronapandemi og rejserestriktioner har norske Fjord Line indtægtsmæssigt haft selskabets bedste højsæson i 2022.

Desværre medfører stigende brændstofomkostninger til LNG en resultatmæssig situation for Fjord Line, som ikke er bæredygtig.

Energikrisen, som er forårsaget af Ruslands invasion af Ukraine, har medført ekstraordinære høje og meget svingende priser på LNG; en prisudvikling som har været langt højere end for traditionelle og mindre bæredygtige energikilder, der anvendes til skibsdrift. Da

/ SIDE 36

Fjord Line ikke modtager offentlig energistøtte i forbindelse med energikrisen, betyder det, at brændstofomkostningerne for rederiets to skibe, der opereres med LNG, har haft en drastisk stigning langt over et økonomisk bæredygtigt niveau.

“Siden starten af efteråret er afgangene med LNG-skibene fra Vestlandet i Norge, Danmark og Langesund i Norge reduceret og sejltiden er forlænget. Det er naturligvis ikke den måde, vi ønsker at operere vores ruter på eller det kundetilbud, som Fjord Line ønsker at tilbyde

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

vores kunder, men vi har været nødt til at tilpasse vores forretning som konsekvens af de ekstraordinære høje energipriser særligt på LNG,” siger CEO hos Fjord Line, Brian Thorsted Hansen.

SKAL SIKRE BÆREDYGTIG DRIFT Rederiet har igennem længere tid derfor arbejdet intenst på at vurdere alternative og langsigtede løsninger for at kunne opretholde deres normale kundetilbud på ruten mellem Vestlandet og Danmark samt ruten mellem Langesund og Hirtshals, og Fjord

Fjord Line ombygger nu to af sine LNG-skibe som følge af energikrisen.

Foto© Richard Thinghaugen / Fjord Line

Line har derfor besluttet at udskifte singlefuel LNG-motorerne på de to LNG-skibe, MS Stavangerfjord og MS Bergensfjord, med dual-fuel LNG/MGO-motorer i løbet af foråret.

Mens MS Stavangerfjords ombygning blev påbegyndt i januar på Fosen Yard i Norge og forventes afsluttet i slutningen af maj, så skal MS Bergensfjord bygges om - ligeledes på Fosen Yard - i perioden februar til midten af juni.

Ombygningen medfører, at skibene, med deres

nye motorer leveret af Wärtsilä i tillæg til LNG, kan sejle på Marine Gas Oil, hvilket vil sikre en økonomisk bæredygtig drift, indtil LNG-priserne er tilbage på et normaliseret niveau.

“Ombygningsplanen medfører desværre, at vi, i perioden 8. februar til 25. maj 2023, ikke vil kunne opretholde vores kundetilbud på ruterne Bergen - Stavanger - Hirtshals, og Hirtshals - Langesund. Vi beklager meget overfor vores privat- og firma-/fragtkunder, som bliver berørt af ændringer, og som er vant til at benytte Fjord Line på disse vigtige

færgeforbindelser mellem Norge og kontinentet,” siger Brian Thorsted Hansen.

Ruterne som vil blive påvirket af ombygningerne er altså Bergen – Stavanger – Hirtshals og Hirtshals – Langesund, mens Fjord Lines øvrige ruter på Sandefjord – Strömstad og Kristiansand – Hirtshals ikke bliver påvirket af ændringerne og sejler som normalt. n

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 37 /

AF STEFAN HOLMAGER LARSEN

SVANEHØJ LANDER STOR ORDRE TIL SVENSK-CANADISKE TANKSKIBE Marinepumpespecialisten Svanehøj afrundede et historisk travlt 2022 med en ordre på i alt 98 elektriske cargopumper til syv produkttankskibe.

Et svensk-canadiske samarbejde kastede i slutningen af 2022 en stor ordre af sig til den danske pumpespecialist Svanehøj, der skal levere en løsning med 14 elektriske deepwell cargo-pumper til foreløbigt syv af otte tankskibe.

25 PROCENT MINDRE BRÆNDSTOF TIL CARGO-OPERATIONER FureBear-skibene bygges efter det samme design som tankskibene i Furetanks Vinga-serie, der har markeret sig ved at opnå den hidtil bedste score i IMO’s Energy Efficiency Design Index (EEDI) i sit segment på verdensplan.

Vinga-designet er udviklet af Furetank i tæt samarbejde med FKAB Marine Design og en række leverandører, herunder Svanehøj.

Ved at designe skibene med Svanehøjs elektrisk drevne DL-pumpesystem har Furetank reduceret brændstofforbruget ved cargo-operationer med omkring 25 procent sammenlignet med øvrige skibe i flåden. Skibene er forberedt til at betjene cargo-pumperne med 6,6 kV landstrøm, hvilket vil reducere brændstofforbrug og emissioner yderligere, når havnenes faciliteter giver mulighed for det. Hertil kommer, at Svanehøjs elektriske cargo-pumper er lydsvage og medvirker til at reducere støjen ombord og i havneområdet. Furetanks målinger viser, at den hørbare lyd er reduceret med 73-85 procent sammenlignet med tankskibe af ældre design.

“Furetank har med Vinga-serien udviklet et skibsdesign, som sætter nye standarder for

/ SIDE 38

Foto© Svanehøj

Det er svenske Furetank AB og canadiske Algoma Central Corporation, der via joint venture-selskabet FureBear er gået sammen om en markant investering i otte LNG-/LBG-drevne produkttankere (17.999 DTW), der skal operere i Nordeuropa, og den samlede bestilling til Svanehøj løber dermed op i 98 pumper til levering hos China Merchants Jinling Shipyard i Yangzhou, hvor de nye skibe bygges mellem 2023 og 2025.

Vinga series chemical product tankers.

energieffektive tankskibe. For Svanehøj som leverandør er det en fantastisk god case, fordi vores elektriske cargo-pumper er med på listen over løsninger til et skibsdesign, som mange vil lade sig inspirere af, når de skal bygge eller renovere skibe i de kommende år,” siger sales director for Energy i Svanehøj, Lars Bo Kirkegaard.

REKORDSTOR OMSÆTNING I SVANEHØJ Energieffektivisering, og herunder øget elektrificering ombord, er et af de redskaber, der skal bringes i spil, hvis skibsfarten skal nå sine klimamål. En ny rapport fra Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping pointerer, at energieffektivisering både vil være en gevinst for klimaet her og nu og samtidig reducere behovet for grønt brændstof i fremtiden.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

Rapporten oplyser, at hvis den globale flåde forbedrer sin energiperformance ombord med blot 1 procent årligt frem til 2030, vil det medføre en besparelse i 2030 på 24 millioner tons fuel olie. Det svarer til 280.000 GWh. elektricitet – eller omtrent det årlige elforbrug i Mexico.

Ordren sikrede desuden Svanehøj en flot afslutning på et 2022 med markant fremgang på flere parametre. Omsætningen satte således ny rekord efter en vækst på omkring 70 procent, og samtidig er det lykkedes at fastholde et historisk højt niveau i ordreindgangen på mere end 700 millioner kroner. Samtidig smitter travlheden også positivt af på medarbejderstaben, der er vokset fra 180 til over 290. n

SE UDGIVELSEN ONLINE

AF PETER BRANDI

Månedens skib:

VELKOMMEN TIL

Express 5 under søsættelsen på Austals værft i Filippinerne.

EXPRESS 5

I marts indsættes verdens største katamaran – Express 5 – på ruten Rønne-Ystad. Målt på passagerer og biler er fartøjet verdens største hurtigfærge med plads til 1610 passagerer og 451 biler.

De mange dele til Express 5 er fabrikeret på

Næste skridt er, at færgen skal sejles den lange

/ SIDE 40

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

vej hjem til Bornholm og hjemhavnen i Rønne, hvor Express 5 efter planen skal have sin første tur med passagerer den 20. marts.

ROLIG OVERFART I UROLIGT FARVAND Express 5 bliver leveret til Bornholm med en omfattende komfortpakke, der skal sikre

Foto© Caloy Ramirez

Austals værfter i Cebu på Filippinerne og i vietnamesiske Vung Tau, inden de blev ført sammen og samlet på det filippinske Austalværft, hvor hurtigfærgen er bygget færdig og testet.

Foto© Caloy Ramirez

Molslinjen er snublende tæt på at kunne byde velkommen til verdens største hurtigfærge, når Express 5 i marts skal indsættes som en del af Bornholmslinjens fartøjer på ruten mellem Rønne og Ystad i Sverige.

Carsten Jensen, CEO Molslinjen.

Fakta om Express 5 • Længde: 115 meter • Bredde: 30,5 meter Foto© Molslinjen

• Motorkraft: 39 MW / 53.094 HK • Hovedmaskiner: 4 stk. Wärtsilä W16V31 • Værft: Austal Cebu, Filippinerne • Frihøjde øverste bildæk: 2,2 meter • Frihøjde nederste bildæk: 4,5 meter

Foto© Caloy Ramirez

“Vi glæder os meget til at vise færgen til bornholmerne. Vi har bygget en færge, hvor vi har gjort os umage med at tænke Bornholm og Østersøen, hver gang vi stod over for en beslutning i byggefasen. Så vi håber meget, at færgen bliver godt modtaget, og at den øgede kapacitet vil være med til at støtte op om den positive udvikling på Bornholm,” siger administrerende direktør for Molslinjen, Carsten Jensen.

Skibets ventilationssystem er ligeledes blevet gentænkt for at sikre optimal udskiftning af luften i passagerområdet, så eventuelle vira i luften ikke spreder sig.

knivskarpt på objekter fem kilometer foran hurtigfærgen.

Flit-kameraet er blandt andet kendt for sin placering på amerikanske kamphelikoptere, hvor det særlige gyro-ophæng sikrer et helt roligt billede. Det betyder, at selv om Østersøen skulle vise tænder, så kan besætningen på broen hele tiden se op til fem kilometer frem i mørket.

KATAMARAN MED ØJNE I NATTEN Når Express 5 bliver leveret til Bornholm inden længe, er det en færge med det mest moderne udstyr, som findes. Blandt andet får hurtigfærgen et ganske særligt kamera, som sikrer besætningen på skibets bro helt klart syn i mørket.

Under forarbejdet med det imponerende fartøj har Molslinjen desuden haft to ansatte på besøg hos Wärtsilä i Finland for at teste hurtigfærgens motorer. Under testen blev motor nummer tre belastet op til 110 procent for at sikre, at den kan klare opgaven, når den skal hjem og arbejde på Østersøen - det svarer til at yde hele 14.600 hestekræfter.

Kameraet er et såkaldt Flit M364C LR; et infrarødt, termisk kamera, som i mørket giver besætningen mulighed for at stille

Med fire af disse motorer monteret i Express 5 bliver den totale effekt på 53.094 hestekræfter ved 100 procent. n

Foto© Caloy Ramirez

Den helt moderne software er udviklet specielt til både færgen og Østersøen, og det skal sikre, at systemerne arbejdet tæt sammen om at sikre et højt komfortniveau i al slags vejr.

Også corona-virusset er blevet tænkt ind i færgens design. Derfor er stolerækkerne blevet trukket længere fra hinanden for at give bedre plads mellem passagererne, ligesom der er blevet gjort plads til eventuelle beskyttelsesskærme mellem bordrækkerne.

Foto© Caloy Ramirez

en så rolig overfart som muligt i det urolige farvand i Østersøen. På hvert skrog er katamaranen således udstyret med t-foils foran og med trimtabs agter, og de to systemer sørger for at stabilisere færgens fire hjørner. Derudover har Express 5, i hvert skrog agter, fået et såkaldt T-max-ror, som hjælper med at holde færgen retningsstabil i vandet.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 41 /

Den maritime

Stafet:

AF JENNY BRAAT, ADM. DIREKTØR, DANSKE MARITIME

DET ER SVÆRT AT FINDE VEJ, HVIS MAN HVERKEN ER INVITERET ELLER KENDER ADRESSEN Ved din nabos datter, hvad I laver i jeres maritime virksomhed? Ved hun, at hun der kan få en rigtig spændende karriere? Og kender hun i det hele taget den maritime industri?

Hvis svarene er nej, nej og nej, er du ikke alene. Vi står i den maritime industri med en udfordring, som handler om at få de unge til at kigge i vores retning. Det er vi nødt til at gøre noget ved i fællesskab, for vi mangler medarbejdere, og vi har ikke råd til at vente på, at de kommer af sig selv. Men… hvis de ikke bliver direkte inviteret indenfor og får

/ SIDE 42

præsenteret mulighederne, ja så kommer de naturligvis heller ikke til festen.

Den udfordring har vi længe arbejdet med hos Danske Maritime, hvor vi deltager i diverse aktiviteter og senest har lanceret en ny uddannelses- og rekrutteringsportal. Ligesom vores overordnede indsats hedder den www. maritimefuture.dk og skal inspirere flere unge til at vælge en maritimt relevant uddannelse og en karriere i den maritime industri.

Den nye portal kaster lys på tekniske uddan-

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

nelser på alle niveauer og henvender sig til unge mellem 15 og 24 år. Så kunsten har været både at ramme forvirrede folkeskoleelever og unge, som allerede befinder sig i uddannelsessystemet og nu skal vælge retning – mens en vifte af brancher står og fægter med armene for at få deres opmærksomhed. Konkurrencen er hård, og det stiller krav til både os som brancheorganisation og til vores medlemmer.

I den maritime industri skal vi bruge alt fra dygtige smede og elektrikere til kemikere, der kan udvikle morgendagens bundmaling, eller

Om Den Maritime Stafet: I hver udgave af MaritimeDirect giver vi ordet til en gæsteskribent, som får lov til at sætte fokus på noget, som rører dem og den maritime branche. Indlægget er et udtryk for skribentens personlige holdning.

Jenny Braat er den første i rækken af gæsteskribenter i Den Maritime Stafet.

Derudover har vi også et øje på vores kompetente samarbejdspartnere. Både i resten af Det Blå Danmark, i de andre industrier, i hele uddannelsessektoren og i andre dele af samfundet, hvor det kan være en styrke, at vi samarbejder om at skabe opmærksomhed og fortælle den gode historie. Til lands, til vands og sågar i luften.

spændende og perspektivrig branche at søge ind i, så skal vi op i lydstyrke og blive bedre til at fortælle den gode historie. Vi er båret af forskning, udvikling og innovation – kombineret med stærke håndværksmæssige kompetencer og erfaring generation efter generation. Vi er stolte af vores branche – og det skal vi vise!

Men hvis unge, ældre og dem midt imellem skal kende den maritime industri som en

For mig er dette hjerteblod. Jeg har været over 30 år i branchen, og der er mange gode grunde

til, at jeg fortsat er her. Det gør jeg mig umage for at få fortalt – og hvis du gør det samme, så er vi godt på vej.

Til slut vil jeg give stafetten videre til Rasmus Ruff, som er formand for Nul-Kryds, den maritime studenterforening på DTU. For hvilket godt input kan de unge mon give os, som har været i den maritime branche længe? n

Foto© Andy Li on Unsplash

it-specialister med interesse for eksempelvis droner eller energioptimering. Så det er en bred palette af kompetencer, vi søger, og som med alt andet får dette kun effekt, hvis virksomhederne selv gør en aktiv indsats. Vi har både brug for at få flere ind på de tekniske uddannelser, at flere erfarne medarbejdere bliver længere på arbejdsmarkedet, og at andre skifter branche for at få nye spændende udfordringer hos os.

Derfor er det også utrolig vigtigt at få den faglige stolthed mere frem i lyset, så mange flere kan se, hvordan vi for eksempel styrker bæredygtigheden i den globale skibsfart dag for dag gennem vores arbejde.

Bliv klar til den grønne omstilling

Vil du bidrage til en bæredygtig søfart?

TEKNISK DIPLOMUDDANNELSE I VEDLIGEHOLD

Omstillingen til en vedvarende energiforsyning er i fuld gang. De po ambitioner er accelereret, så målet nu er 70 procents reduktion af CO2-udledningen i 2030. Er du klar til at bidrage på din virksomhed?

I 2050 skal CO2-udledningen fraskal denCOglobale Frem mod 2030 -udledningen redu2 ceres med procent.

I 2030 til skalathele Danmarks skibsfart være halveret.

Det70mål kommer elproduktion være baseret på vedvarende stille enorme krav til alle, der arbejder til søs. ”grøn” energi, lige som hele fjernvarmesektoren Dine kompetencer vil blive i 2030 skaludfordret være baseret til på vedvarende energikilder. det yderste.

Udfordringerne og opgaverne står med andre ord i kø de kommende år, så vi i fællesskab kan bringe Danmark i mål med den grønne omstilling til en bæredygtig fremtid. Men udviklingen skal baseres på konkrete løsninger – i både energibranchen og industrien.

Videncenter for Drift og Vedligehold tilbyder en fleksibel diplomuddannelse i vedligehold, så du kan løfte dine ledelsesmæssige kompetencer – også når du er på søen.

En diplomuddannelse giver dig viden og kompetencer, Dette får du ud af valgfaget som kan aflæses direkte på virksomhedens bundlinje og • Et overblik overkvalificeret alle relevante gør dig i stand til at bidrage endnu mere til ”grønne” energiteknologier. søfartens bæredygtige omstilling.

• Viden om muligheder og udfordringer ved de forskellige teknologier En teknologisk diplomuddannelse i vedligehold styrker • Økonomiske konsekvenser af tekniske valg din helhedsforståelse i arbejdet med vedligehold, drifts• Afgifter, tilskud og andre hindringer/incitamenter sikkerhed og optimering. i den grønne omstilling • Politiske, juridiske, regulatoriske rammer for Lær at organisere og lede vedligeholdsopgaver, impleden grønne omstilling mentere strategier og analysere forbedringsteknikker – og få værktøjer til at udvikle dit personlige lederskab.

Praktisk information Tilmelding på fms.dk eller pr. tlf. til kursuskoordinator Heidi Sørensen på tlf. 7620 6548 eller mail hes@fms.dk

Som led i diplomuddannelsen i vedlige Videncenter for Drift og Vedligehold v Maskinmesterskole valgfaget ”Energi o som retter sig mod maskinmestre og a arbejdere, der deltager i konverteringe brændsler til vedvarende energikilder p virksomheder.

Med ”Energi og forsyning” bliver du k på til de nye krav, muligheder, mål og vil være nødvendige at kende – herund ske, regulatoriske, juridiske, kommerci ske vilkår, som jeres virksomhed skal a

Alt i alt – får du et bedre videns- og be grundlag for langsigtede investeringer som skal gøre din virksomhed til en de grønne omstilling.

”Energi og forsyning” kan tages som uddannelsesforløb, selv om du ikke er diplomuddannelsen i vedligehold.

0QTUBSU BVHVTU PH KBOVBS

Find vejen frem VIA University College Teknisk diplomuddannelse i vedligehold

Læs mere på www.fms.dk