Maritime 9-10/22

Oktober 2022 NR. 9-10

25. ÅRGANG

DKK 49,50

DANMARK SKAL VÆRE SELVFORSYNENDE VIL BYGGE EGNE ORLOGSSKIBE

STORT TEMA

SIKKERHED TIL SØS LÆS OGSÅ:

HAVNEBLADET

ET FYRTÅRN TAKKER AF

AFSKEDSPORTRÆT AF PEDER GELLERT PEDERSEN

MAGASINET MARITIME 7-8-2022

TOPHISTORIE

HAVNEBLADET

17 SPÆNDENDE UDVIKLING OG STOR FREMGANG FOR LOLLANDS ERHVERVSHAVNE

18 NY KAJ MED FORRYGENDE OPSTART

4 NATIONALT PARTNERSKAB SKAL STYRKE DANSK FORSYNINGSSIKKERHED Danmark skal fremover designe, bygge og vedligeholde endnu flere skibe til Søværnet.

Det er ambitionen, som et nyt nationalt, maritimt partnerskab skal være med til at indfri.

12 MØD DANMARKS NYE OPMÅLINGSFARTØJ EKKO Præcise opmålinger, bygget til at gå på grund og komme fri igen – Kystdirektoratets nye skib er helt specielt.

19 UDRETNING OG UDVIDELSE AF SEJLRENDEN TIL NAKSKOV HAVN

20 HAVNEN SOM INDGANG TIL GRØN OMSTILLING

22 RØDBYHAVN TRAFIKHAVN I NØGLEROLLE FOR FEMERN-PROJEKTET

23 HAVNESIKRING I NYE RAMMER

8

EN KÆMPE I DFDS TAKKER AF Efter 28 år i DFDS har Executive Vice President i rederiets Ferry Division, Peder Gellert Pedersen, valgt at gå på pension. Hans dygtighed og kompetencer har været med til, at skabe det DFDS vi kender i dag.

16

FJERNSTYRET REDNINGSKRANS ØGER MULIGHEDERNE FOR AT REDDE LIV Når en person falder i vandet, kan overlevelse være afhængig af sekunder. Den fjernstyrede redningskrans USAFE er designet til at redde liv i vand. Dens U-formede skrog med to elektriske waterjet-motorer kan fjernstyres – direkte hen til den forulykkede.

25

HØJ PRÆCISION OG OPTIMAL SIKKERHED I MERE END 30 ÅR Siden 1992 har West-Marine A/S været forhandler af de innovative pneumatiske linekastere fra norske Restech, der kendes verden over for deres nøjagtighed og effektivitet.

30

FJORDBUSSEN KAN VÆRE EN REALITET I 2023 Danmarks første førerløse færge kan sejle med passagerer allerede fra næste år.

36

HAVNEN RUNDT MED M/S KYSTEN Siden 2004 har Klaus Hove Nielsen gjort karriere med det gamle træskib M/S Kysten, som i dag sejler havnerundfart i Aalborg og private sejladser på Limfjorden.

26

SIKKERHED I DNA’ET GØR LTI’ER TIL SJÆLDENHEDER Helt fra stiftelsen har rederiet Esvagt haft sikkerhed som et fokuspunkt, og det har betydet, at der er skabt en god sikkerhedskultur i firmaet, men arbejdet fortsætter.

28

BESTILLER BRANDSLUKNINGSUDSTYR TIL HELE FLÅDEN Danske Viking Life-Saving Equipment, der producerer sikkerhedsudstyr til den maritime sektor, skal levere brandslukningsudstyr til hele A.P. Møller - Mærsks flåde af containerskibe.

KOLOFON MAGASINET MARITIME Postomdeles til navngivne abonnenter i Skandinavien.

Til samtlige danske rederier, samtlige skibe i den danske handelsflåde, maritime industrier, servicevirksomheder, havne, offshore virksomheder samt interesseorganisationer og folketinget.

ISSN 2246-5022 Udsendes desuden som E-magasin.

LAYOUT FL Marketing Tryk: Stibo Complete, Horsens

32 TEMAHAVN: PORT OF AALBORG HAVNE ER REGIONALE UDVIKLINGSLOKOMOTIVER FOR ERHVERVSLIVET – OGSÅ I DANMARK 34 TEMAHAVN: PORT OF AALBORG NY NORDJYSK FORENING SAMLER NETVÆRK OMKRING KOMMERCIALISERING AF DEN MARITIME OG LOGISTIKMÆSSIGE SEKTOR

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Stefan Holmager Larsen shl@mmg.dk Telefon: +45 5015 9082 JOURNALISTER Sisse Katrine Andreasen, redaktionen@mmg.dk Peter Brandi, pb@mmg.dk Frank Jensen, frank@mmg.dk ANNONCER Niels Hass, Tlf.: +45 51 91 67 01 nh@maritime.direct

39

FYNSK VÆRFT LUKRERER PÅ GRØN BØLGE Den grønne omstilling er blevet et solidt salgsargument for Faaborg Værft, og for femte gang siden 2014 er de hyret til at levere en elfærge til Sverige.

UDGIVER Maritime Medier ApS Agerbakken 21 8362 Hørning Telefon: +45 7022 1870 FORSIDE Et fyrtårn takker af - Afskedsportræt af Peder Gellert Pedersen Foto: DFDS

Oktober 2022 NR. 9-10

25. ÅRGANG

DKK 49,50

DANMARK SKAL VÆRE SELVFORSYNENDE VIL BYGGE EGNE ORLOGSSKIBE

STORT TEMA

SIKKERHED TIL SØS LÆS OGSÅ:

HAVNEBLADET

Advertorial er betalte journalistiske produkter.

ET FYRTÅRN TAKKER AF

AFSKEDSPORTRÆT AF PEDER GELLERT PEDERSEN

Næste udgave: December 2022

Fregatten Peter Willemoes.

Foto©Mik Dyrby

/ SIDE 4

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

Af Stefan Holmager Larsen

NATIONALT PARTNERSKAB

SKAL STYRKE DANSK FORSYNINGSSIKKERHED Danmark skal fremover designe, bygge og vedligeholde endnu flere skibe til Søværnet.

Det er ambitionen, som et nyt nationalt, maritimt partnerskab skal være med til at indfri.

Krigen i Ukraine øger behovet for en stærkere, national forsyningssikkerhed på det maritime område, og derfor skal der investeres 40 milliarder kroner i den danske flåde. Sådan lød det, da forsvarsminister Morten Bødskov (S) i midten af august på Flådestation Korsør præsenterede et nyt initiativ, som skal udnytte potentialet, der er i den danske maritime sektor til at understøtte Forsvarets løbende behov. ”Med Ruslands angreb på Ukraine og den nye, europæiske sikkerhedssituation er det mere vigtigt end nogensinde, at Danmark er i stand til at forsvare sig selv. Her spiller forsyningssikkerheden en afgørende rolle. Det er afgørende, at Forsvaret kan få det materiel, som er helt centralt for at sikre et stærkt, dansk forsvar. Det

gælder ikke mindst på havet, hvor Danmark er en af verdens største søfartsnationer,” lyder det fra forsvarsminister Morten Bødskov.

LEDES AF DANSKE REDERIER Kort og godt skal Danmark kunne bygge sine egne orlogsskibe, og et nyt nationalt, maritimt partnerskab, som består af repræsentanter fra en bred kreds af Det Blå Danmark og forskningsog uddannelsesinstitutioner, skal arbejde for en stærkere forsyningssikkerhed for det danske forsvar. ”Inden for den næste årrække står Forsvaret overfor at skulle udskifte en lang række skibe.

Det betyder anskaffelser i omegnen af 40 milliarder kroner. Det nye partnerskab skal komme

Forsvarsminister Morten Bødskov

med anbefalinger, så den danske, maritime forsvarsindustri kan få del i disse investeringer.

Til gavn for den danske forsvarsindustri, danske arbejdspladser og ikke mindst for Danmarks sikkerhed,” siger Morten Bødskov.

Som formand for partnerskabet har forsvarsministeren udpeget administrerende direktør i Danske Rederier, Anne H. Steffensen. ”Jeg er glad for at få muligheden for at stå i spidsen for et partnerskab med en meget vigtig opgave. Vi skal skabe et grundlag for, at politikerne kan træffe beslutning om, hvilke skibe Søværnet skal have leveret i de kommende år. Samtidig skal vi sørge for at skibe, udstyr og komponenter ikke bare indkøbes rundt om i verden, men at så meget som muligt produceres og udvikles på dansk grund,” siger Anne H. Steffensen.

TO PROCENT AF BNP I det nationale kompromis om sikkerhedspolitik, som blev indgået mellem regeringen, Venstre, SF, Radikale Venstre og Konservative tidligere i år, blev det besluttet at løfte Forsvaret til to procent af BNP inden udgangen af 2033, og det kan betyde, at der formentlig bliver tale om at bruge op mod 40 milliarder kroner på nye skibe til Søværnet i de kommende 20-30 år. ”Det har aldrig været vigtigere at styrke vores maritime kapaciteter i Danmark end lige nu.

Ruslands aggression, geopolitiske spændinger og udfordringer med at skaffe dele og teknologi betyder, at vi skal understøtte Forsvaret og sikre, at Danmark kan mere selv, når det gælder design, bygning og vedligeholdelse af orlogsskibe,” siger Anne H. Steffensen.

Partnerskabet skal munde ud i en analyse med anbefalinger til, hvordan den langsigtede >>

Foto©Niels Porsbøl, Forsvaret

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 5 /

Anne H. Steffensen.

Foto©Danske Rederier

planlægning af Forsvarets skibsanskaffelser kan styrkes, og analysen forventes afleveret til Forsvarsministeriet inden udgangen af 2023. ”Der har altid været et tæt bånd mellem den civile handelsflåde og Søværnet herhjemme.

De hjælper vores skibe over en bred kam, om det så gælder beskyttelse mod pirater eller redningsopgaver. Derfor er det også motiverende at kunne være med til at skabe nogle gode rammer for deres fremtidige arbejde,” lyder det fra Anne H. Steffensen. n

Partnerskabet er sammensæt af medlemmer, der er udpeget af følgende organisationer: - Adm. direktør i Danske Rederier Anne H. Steffensen (Formand) - Forsvarsministeriet (Næstformand) - Forsvarskommandoen ved Forsvarets Skibsprogram - Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse - Erhvervsministeriet - Uddannelses- og Forskningsministeriet - Dansk Industri - Dansk Metal - Danske Maritime - 3F Industri - Forsikring & Pension - Maritime DTU - MARTEC i Frederikshavn Partnerskabet sekretariatsbetjenes af Forsvarsministeriet i samarbejde med Erhvervsministeriet samt Uddannelses- og Forskningsministeriet.

/ SIDE 6

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

Fregatten Peter Willemoes.

Foto©Mik Dyrby LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 7 /

Peder Gellert Pedersen Foto©DFDS

EN KÆMPE I DFDS TAKKER AF Af Peter Brandi

/ SIDE 8

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

Efter 28 år i DFDS har Executive Vice President i rederiets Ferry Division, Peder Gellert Pedersen, valgt at gå på pension. Hans dygtighed og kompetencer har været med til, at skabe det DFDS vi kender i dag.

En lang karriere i det maritime erhverv sluttede i med udgangen af juli for Peder Gellert Pedersen.

Her gik den nu forhenværende Executive Vice President i DFDS’s Ferry Division på pension efter samlet 28 år hos det danske rederi.

Peder Gellert Pedersen startede fik sin debut i Det Blå Danmark, da han i 1979 efter endt handelsskole startede i Fredericia Shipping på en 2-årig elevuddannelse. Dengang var Fredericia Shipping, som var startet 6 år tidligere, stadig nyt, og desuden et sted, hvor alle hjalp til med alt; man kørte således både lastbil og gaffeltruck, når det var nødvendigt.

På den tid arbejdede det daværende EF - forgængeren for EU - med mindstepriser inden for landbrug. Det betød, at man i Europa fik opbygget store lagre af fødevarer, som blandt andet blev solgt til landene i det tidligere Sovjetunionen. Fredericia Shipping sikrede sig en del af disse transporter og skulle eksempelvis sende 50.000 tons korn gennem Letland eller Litauen. Det betød, at Peder Gellert Pedersen rejste en del i landene øst for jerntæppet, som delte Europa, for at få løst de mange transportopgaver.

SKIFTET TIL DFDS I forbindelse med arbejdet i Østlandene, fandt Peder Gellert Pedersen ud af, at der ville være grundlag for at etablere en linjetrafik mellem Klaipeda i Litauen og Fredericia. Selskabet Dan-Liet Line blev skabt til formålet med tre andre aktionærer udover Fredericia Shipping, men DFDS havde den nødvendige kendskab, og med direktør Niels Jørgen Andersen fra Fredericia Shipping som med-arkitekt, blev DFDS spurgt, om de ville være med.

teltpælene op og flyttede til hovedstaden, og inden længe blev Peder Gellert Pedersen vicedirektør og stedfortræder for Ole Frie. ”Jeg fik mere ansvar i takt med at Ole kunne give mere fra sig, men de fleste der har mødt Ole Frie, vil nok mene, at han var detaljens mand, hvorfor det ikke altid var lige let at være stedfortræder,” fortæller Peder Gellert Pedersen med et smil.

I 2007 blev Niels Smedegaard ansat som administrerende direktør i DFDS, og i den forbindelse blev hele RoRo og havneterminalområdet underlagt Peder Gellert Pedersen, der i 2010 også overtog ansvaret for passagertrafikken.

Peder Gellert Pedersen var således også involveret i købet af U.N. RO-RO i 2018; en førende tyrkisk transportvirksomhed, der byggede på det samme koncept som DFDS i Nordeuropa, og derfor var et naturligt match for rederiet.

TID TIL AT RYSTE POSEN Selvom Peder Gellert Pedersen var steget i graderne og med dirigentstokken i hånden havde stået bag en stor udvikling i DFDS, så fortalte mavefornemmelsen dog også, at tiden til at skilles var ved at nærme sig.

“Jeg havde samlet et rigtig godt hold, men der var et problem. Nogle var stort set på min egen alder, andre oppe i halvtredserne.

Så posen trængte til at blive rystet. Det var også på tide at finde ud af, hvad jeg selv skulle fremadrettet. Så for et år siden besluttede jeg og min familie, at nu var det rigtige tidspunkt for at DFDS og mine veje skiltes, og datoen blev sat til den 31. juli 2022. Der havde været en rivende udvikling gennem mange år, med nye selskaber, ruter og strategier. For en gangs skyld var der et vindue, hvor det var muligt at levere ansvaret videre,” fortæller Peder Gellert Pedersen.

“Vi havde fået Torben Carlsen som administrerende direktør i 2019, og jeg gav ham besked om mine planer næsten et år i forvejen, for at han kunne få tid til at foretage de justeringer, han anså for rigtige; både organisatorisk og personmæssigt,” siger han.

DIGITALISERING OG GLOBAL POLITIK Med et helt arbejdsliv i rygsækken er det ikke så lidt, Peder Gellert Pedersen har oplevet, men hvis han alligevel skal pege på dén ene ting, som i hans tid i transportsektoren, har gjort den største forskel, er svaret klart. >>

Foto©DFDS, Luna David Schweiger

Det var netop i I forbindelse med samarbejdet om linjetrafik i østlandene, at Peder Gellert Pedersen blev ansat hos DFDS, med anciennitet fra 1994.

Samtidig mente rederiets daværende transportdirektør, Ole Frie, at det var nødvendigt for Peder Gellert Pedersen at flytte fra den østjyske havneby til København, hvis han skulle videre i DFDS, og i 2001 rykkede hele familien

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 9 /

TÆNK ANDERLEDES

Mangler du et foreningsblad, eller har du allerede ansvaret for et, kan vi tilbyde at løfte opgaven med produktionen. Et foreningsblad er ofte det vigtigste bindeled mellem forening og medlemmer.

Vi har mange års erfaring og kan være behjælpelige med layout, tryk, distribution og eventuelt annoncesalg til hel eller delvis finansiering af bladet.

Vi kan også altid give et godt tilbud på dine øvrige trykopgaver, f.eks. programmer, billetter, plakater, flyers, visitkort, etc.

Kontakt os for en uforpligtende snak, vi deler gerne ud af vores erfaring...

FL Reklame · Agerbakken 21 · 8362 Hørning · fl@flreklame.dk · t. +45 7022 1870

CAT’S MOTORER OG SCR SYSTEM ER DESIGNET TIL AT OVERHOLDE GÆLDENDE IMO TIER III KRAV, SÅ DU ER KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN. ZEPPELIN-CAT.DK

/ SIDE 10

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

“Digitalisering er så afgjort dét, der har skabt den største forskel. Uden den havde vi slet ikke haft de muligheder, der er i dag. 99 procent af alle passagerbilletter bliver håndteret digitalt af kunderne selv. Min kongstanke om at skifte afgangstider ud med ‘pick-up-tid’ og leveringstid på fragtområdet, ville ikke blive muligt at håndtere manuelt” lyder det fra Peder Gellert Pedersen, inden han påpeget, at digitalisering nok både er den største udfordring og den største mulighed.

Alene i de seneste år er det dog helt andre problemstillinger, der har spillet ind på markedet, til stor overraskelse for Peder Gellert Pedersen.

“Dét, der har forbløffet mig mest, er de ændringer, vi har set de sidste fem seks år. Brexit, Polen, Ungarn og Rusland, der nedbryder det, som jeg og resten af verden har arbejdet på i rigtig mange år. Vi startede med at få sendt overskudskorn til øst. Vi lykkedes med at få skabt en rigere og fredeligere verden gennem udvidet samarbejde og handel. I processen har vi overset, at vi er kommet i afhængighed af Kina, og vi er blevet afhængige af korn og halvledere fra Rusland og Ukraine. Så lige nu går det den modsatte vej af den, som jeg har

arbejdet med hele mit liv, og det er i sandhed forbløffende,” siger han DEN GRØNNE OMSTILLING I fremtiden er det i Peder Gellert Pedersens øjne dog én udfordring, som er større end nogen anden.

“Den grønne omstilling er nummer et. Hvis man fortsætter med at udsende CO2, vil man miste sin relevans. Man er nødt til at være i front med udviklingen af ikke-fossilt brændstof. Den endelige løsning er endnu ikke fundet, men det kan være alt fra e-metanol til nukleart brændstof – og det bliver sikkert en blanding af mange muligheder. DFDS er i gang, og snart skal der bestilles skibe, der kan bidrage til løsningen. På logistikområdet er DFDS allerede i front med ordren på hele 125 el-lastbiler, men den grønne omstilling er en stor opgave, der tager tid, og der er rigtig langt igen,” siger Peder Gellert Pedersen.

Til trods for pensionen fra DFDS, så har Peder Gellert Pedersen ikke helt forladt arbejdslivet. Han har fortsat rådgivningsopgaver og bestyrelsesposter, hvor han kan trække på sin store viden. n

Om Peder Gellert Pedersen Født: 1958 Startet i DFDS: 1994 Stilling: Executive Vice President of DFDS’ Ferry Division, der dækker alle passagerer, Ro-Ro og Ro-Pax aktiviteter og tilhørende terminaler.

Tidligere stillinger: 1979-1994 Fredericia Shipping A/S. Uddannelse: Autoriseret skibsmægler, Merkonom og HD-O

Peder Gellert Pedersen. Foto©DFDS

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 11 /

Af Sisse Katrine Andreasen

MØD DANMARKS NYE OPMÅLINGSFARTØJ

EKKO

Præcise opmålinger, bygget til at gå på grund og komme fri igen – Kystdirektoratets nye skib er helt specielt

Foto©Kystdirektoratet

/ SIDE 12

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

>>

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 13 /

Foto©Kystdirektoratet

Tekniske data om EKKO Type: Opmålingsfartøj, specialbygget til sejlads på Vestkysten Bygget af: Tuco Yacht Værft ApS, Faaborg Materiale: Kulfiber Byggeår: 2021-2022 Besætning: 1-3 personer Topfart: 24 knob

Det er med stor glæde, at Kystdirektoratet i disse måneder indvier et helt nyt opmålingsfartøj. EKKO hedder skibet, der blev døbt ved en festlig begivenhed i Lemvig i august, og navnet refererer direkte til dets formål - opmåling til havs.

De danske kyster forandrer sig hele tiden, og klimaforandringer som havvandsstigninger og voldsommere storme er med til at skabe ændringerne. Derfor er det vigtigt at kunne lave præcise målinger for at fastlægge, hvor store mængder sand, der skal fodres med på Vestkysten for at opretholde kystlinjen og skabe tryghed i baglandet.

Målinger fra blot et enkelt år kan ikke bruges til at vise en gennemsnitlig tilbagerykning på en udsat kyststrækning over tid. Der er brug for at sammenligne målinger over en lang årrække, og her kommer den nye EKKO ind i billedet.

Fartøjet har nyeste model af det såkaldte multibeam-ekkolod, som kan foretage opmålinger på havbunden ned til 200 meters dybde med stor nøjagtighed. Ekkoloddet kan måle op til tre millioner individuelle punkter på havbunden i minuttet, og de indsamlede data fastlægger forandringer i kystlandskabet, og danner grundlag for, hvor store mængder sand, kysterne skal fodres med.

SPECIALBYGGET OG ET TEKNOLOGILØFT Det nye skib er en velkommen afløser til det tidligere opmålingsfartøj, der har 34 år på bagen.

“Jeg er rigtig glad for, at der var vilje til et nyt skib, og jeg er overordentligt tilfreds med værftets indsats, for de har tænkt nogle rigtig gode og

/ SIDE 14

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

Motorer: To SCANIA dieselmotorer på hver 500 HK med partikelfilter og katalysator. Motorerne opfylder de nye Tier 3-krav fra International Maritime Organization (IMO) om lav udledning af kvælstofoxid.

Godkendt til sejlads i NECA-områder.

Dybgang: 0,96m Vægt: 15 tons Opmålingsudstyr: Ekkolod, Teledyne”SeaBat T50-R” multi-beam-udstyr, som kan måle op til 3 mio. punkter på havbunden pr. minut. Ekkoloddet kan foretage opmålinger på havbunden ned til godt 200 meters dybde med millimeters nøjagtighed.

kreative løsninger ind. Nu glæder vi os meget til at lære at bruge det,” siger områdechef hos Kystdirektoratet, Niels Kristian Kvistgaard, der har stået i spidsen for bygningen af det nye EKKO. Skibet er specialbygget til blandt andet at kunne gå på grund på lavt vand og selv komme fri igen, og det er ifølge Niels Kristian Kvistgaard en ‘flydende IT-platform’ med fire avancerede computere og det meget præcise ekko-udstyr. ”Det er helt specielt at bygge en båd, der kan gå på grund – det gør vi ikke hver dag. Så det har været et sjovt og spændende projekt på grund af den enorme kompleksitet, der er i fartøjet, og vi glæder os til at følge EKKO,” siger projektleder og medejer af Tuco Yacht Værft, Jakob Frost.

Kystopmålingen foregår én gang om året, og EKKO bruges også til kontrolopmåling af dybder i sejlløb og havneindsejlinger samt inspektion af sluser, dæmninger og anden marin infrastruktur. n

Multi-beam optagelse. Foto©Kystdirektoratet Navngivningen af EKKO. Foto©Kystdirektoratet

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 15 /

Af Peter Brandi

FJERNSTYRET REDNINGSKRANS ØGER MULIGHEDERNE FOR AT REDDE LIV Når en person falder i vandet, kan overlevelse være afhængig af sekunder. Den fjernstyrede redningskrans USAFE er designet til at redde liv i vand. Dens U-formede skrog med to elektriske waterjet-motorer kan fjernstyres – direkte hen til den forulykkede.

“USAFE er kompakt (80X100X20 cm) og let (13 kg), med en kraftig batteripakke (ca. ½ time forbrug) og med sin induktion lader, er USAFE altid klar til brug. Enheden er bygget til at operere med op til 15 km/t og den er produceret til at operere under selv de mest krævende forhold.

Det avancerede navigations- og styresystem giver en god kontrol, og den enkle og intuitive betjening betyder, at selv førstegangsoperatører kan udføre en redningsaktion med USAFE,” fortæller Michael Johansson, der er Sales Manager, i Propulsion Department hos Granly Disel, der importerer USAFE. “USAFE er alsidig og den kan udløses fra land, på vand eller i luften, fra op til 30 m højde, fjernstyringen kan let og enkelt bringe USAFE frem til den forulykkede. Da såvel redningskransen og fjernbetjeningen bliver opladet via induktion, er den altid klar til brug. USAFE har sit eget op-

Her ses USAFE ved sit rette element.

hæng, hvor den opbevares på standby funktion, og den bliver aktiveret i samme øjeblik den rammer vandet. Da den har indbygget gyro, er det ligegyldigt, om den rammer vandet med den ene eller anden side op, for gyroen sørger for at den fungerer lige godt på begge sider.” lyder det fra Michael Johansson.

DETALJER Fjernbetjeningen er designet til at blive brugt med én hånd, hvilket gør det enkelt at styre redningskransen frem til den forulykkede indenfor en rækkevidde som er lig med synsvidden.

USAFE er konstrueret til at fungere under stort set alle forhold, med et genopladeligt batteri af typen Litium Ion, og et Bluetooth Wi-Fi styresystem.

HVORDAN GÅR DET MED SALGET “Vi er begyndt at levere, indtil videre til nogle store rederier, både færger og andre typer.

Redningskransen kan også bruges til andet end at redde liv, for eksempel i Norge hvor den bliver brugt til at fotografere havbunden, fordi et stort skib vil lave for mange forstyrrelser i vandet,” siger Michael Johansen.

Granly Diesel tilbyder både salg, vedligehold/certificering og support af USAFE. (24/7) n Michael Johansson med USAFE på udstilling.

/ SIDE 16

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

HavneBladet Erhvervshavnene Nakskov Havn og Rødbyhavn Trafikhavn

Oktober 2022

Spændende udvikling og stor fremgang for Lollands Erhvervshavne Forretningen har betydelig fremgang, og store initiativer tegner lovende for fremtiden.

Det er rekordernes tid for Erhvervshavnene, og det er naturligvis dejligt at se de flotte resultater af den løbende drift både i Rødbyhavn og Nakskov Havn.

Det afspejler naturligvis den store aktivitet, som udfolder sig i hele området. Der er netop nu en virkelig positiv erhvervsudvikling på Lolland og økonomisk fremgang for virksomhederne.

Femern Bælt-forbindelsen er en væsentlig del af årsagen til den øgede aktivitet, vi oplever netop nu, men den er også baggrunden for den store interesse for at etablere helt nye aktiviteter i havnene.

Væsentlig er naturligvis også den grønne

omstilling, som er en konstant dagsorden for os alle. En dagsorden, hvor Lolland står centralt.

Vi har mulighederne for at være med til at skrive grøn erhvervshistorie.

Med en bæredygtige erhvervsprofil og en unik infrastruktur med Femern-forbindelsen som fremtidigt omdrejningspunkt for Erhvervshavnene er der god basis for at tiltrække spændende virksomheder, der kan supplere hinanden i en stærk, grøn erhvervsklynge. Vi er allerede i en god position med grøn energi i form af lokalt produceret biogas og vind- og solenergi. Dermed er der basis for en fortsat udbygning.

Lige nu glæder vi os naturligvis over den høje aktivitet i alle virksomhederne og de stigende indtægter i Erhvervshavnene, der er vores grundlag for at kunne investere i den fremtidige udvikling.

Et enkelt suk skal dog lyde om den langtrukne miljøgodkendelse, som fortsat forsinker den nødvendige forbedring af sejlrenden i Nakskov. Men de gode nyheder er i absolut overtal, så rigtig god læselyst.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 17 /

HavneBladet

Ny kaj med forrygende opstart Der har været rygende travlt på den nye kaj, som nu er klar til indskibning af 300 ton roer til Nordic Sugar.

Efter en festlig indvielse af Kaj 0, vores nye Sydhavnskaj, er det nu blevet hverdag med kontinuerligt store godsmængder til den meget anvendelige multikaj. Første skib, som anløb kajen 1. september 2020, var skonnerten JOHANNE af Nakskov med borgmester Holger Schou Rasmussen, som forestod indvielsen af kajen.

Siden da har der været godt travlt ved kajen, hvor det ene skib efter det andet har losset gods. Det har ikke mindst været store mængder grus og forskellige fraktioner af skærver, som med lastbil er fragtet videre til Femernbyggeriet i Rødbyhavn.

male forhold for bulkvarer. Hovedparten af kajen er forstærket som tunglastkaj, og der har været gjort god brug af mulighederne for ekstra store laster på kajen. I øvrigt en forstærkning, der sikrer en fremtidig mulig brug af området til udskibning af vinger.

I de forgangne små 2 år er der også blevet plads til indskibning af kul, ligesom der er eksporteret korn fra kajen.

Siden kajen blev indviet, har der været en god trafik til kajen. Der er flyttet over 300 tusind tons over kajkanten, og skibstonnagen for anløbne skibe er kommet over 200 tusind bruttotons.

Kajen er en multikaj med en god bredde og gode til- og frakørselsforhold, som giver opti-

/ SIDE 18

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

Travlheden fortsætter med forøget styrke resten af året, idet kajen bliver omdrejningspunkt for indskibning af forventet 300 tusind tons roer til forarbejdning på sukkerfabrikken i Nakskov.

Allerede efter mindre end 2 år er det et meget tilfredsstillende resultat af en fremtidsrettet og yderst vigtig udbygning af erhvervshavnen i Nakskov. En start som også viser, at den nye kaj var nødvendig for havnen af hensyn til de store anlægsprojekter, der for tiden er på Lolland og den erhvervsudvikling, som sker netop nu.

Erhvervshavnene Nakskov Havn & Rødbyhavn Trafikhavn

Udretning og udvidelse af sejlrenden til Nakskov Havn En forventet enkel godkendelse trækker fortsat ud.

Større skibe og stor aktivitet i Nakskov Havn nødvendiggør en forbedring af den eksisterende sejlrende – ikke mindst på grund af længere og bredere skibe til afskibning af de stadigt længere vindmøllevinger.

Sejlrenden blev i 2008 uddybet til en dybde på 8,5 meter, og 2 kritiske sving blev i 2017 udvidet for at lette sejladsen. Naturligvis efter behørig myndighedsproces.

Det er ingen overraskelse, at vindmøllevinger på nu 115 meters længde stiller helt andre krav til søtransport end de tidligere væsentligt kortere vinger på 85, 80 eller 55 meter.

håber på en afgørelse. Miljøstyrelsen har dog fået fristforlængelse på sit høringssvar, så vi fortsat ingen afklaring har fået. Hertil kommer, at vi ikke kan ansøge samme Miljøstyrelse om klaptilladelse, inden vi har fået godkendelsen fra kystdirektoratet.

Af miljøhensyn er perioden til at gennemføre projektet begrænset til vinterhalvåret (1. oktober til 31. marts). Vi og vores rådgivere forventede oprindeligt en gennemførelse i efteråret 2020. Sådan er det ikke gået.

Derfor blev der allerede i januar 2019 formelt indledt en myndighedsproces for at opnå tilladelse til projektet. Det er en Miljøkonsekvensvurdering (VVM) og Natura 2000 Konsekvensvurdering.

Vi har mistet troen på at kunne få tilladelserne i september 2022 og må derfor igen udskyde projektets gennemførelse. Vi må formentlig indstille os på, at gennemførelsen først kan ske i vinteren 2023/24. De økonomiske konsekvenser af udskydelsen er naturligvis betydelige og nu yderligere påvirket af stigende oliepriser.

Efter mere end 3 år har Kystdirektoratet den 4. juli 2022 udsendt den endelige Miljøkonsekvensvurdering og Natura 2000 Konsekvensvurdering i 2. offentlige høring, og vi

Vi er vant til at arbejde med lange tidshorisonter, men en behandlingstid på ca. 4 år eller mere for en miljøgodkendelse er ikke en rimelig sagsbehandlingstid.

Konsekvensen er, at vi ikke kan give den support til nødvendig infrastruktur, vi gerne vil.

Infrastruktur, som er nødvendig for den hurtige udvikling, vi alle ønsker og forventer af omstilling til grøn energi.

Tidligere artikler om projektet i HavneBladet : Juni 2018: ”Uddybning og opretning af sejlrende” November 2018: ”Forbedret sejlrende til Nakskov” Maj 2019: ”Havneprojekter i VVM” November 2019: ”Vigtig VVM proces skrider frem” April 2021: ”Tidsplan er udfordret af ekstra myndighedsbehandling” Læs artiklerne på: lollandhavne.lolland.dk

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 19 /

HavneBladet

Havnen som indgang til grøn omstilling Biogasledningen nærmer sig Nakskov med hastige skridt, og på havnen ser man nu de første konturer af en grøn virksomhedsklynge.

I alt 236.000 m2 erhvervsareal på Stensø industriområde tæt ved havnen er overtaget af to grønne megaprojekter, der tilsammen repræsenterer private investeringer på ca.

4 mia. kr.

Danmarks første hvederaffinaderi er klar til produktion i 2025, og samme år tager European Energy et nyetableret PtX-anlæg i brug.

Derudover ser yderligere aktører inden for den grønne omstilling frem mod etablering i området.

EN GAME CHANGER Hos Business Lolland-Falster har man en stærk tro på, at flere grønne virksomheder sætter kurs mod Nakskov, inden gasledningen er færdigetableret i 2024. ”Gasledningen er en game changer for Lolland-Falster og i særdeleshed for Nakskov”,

/ SIDE 20

fortæller investeringsdirektør i Business Lolland-Falster, Steffen Lund, der kan konstatere, at efterspørgslen på erhvervsarealer ved havnen overstiger udbuddet.

Opkoblingen på det nationale gasnet skaber grundlag for tre kommende biogasværker på Lolland-Falster, hvoraf det ene placeres blot knap 20 kilometer fra havnen. Dermed cementerer Nakskov og Lolland-Falster sin placering som et af Danmarks absolut grønneste områder at drive erhverv.

UNIKT I DANMARK ”Når vi på blot et par år kan tiltrække investeringer i milliardklassen, så skyldes det et erhvervspotentiale, som er tæt på unikt i dansk sammenhæng”, siger Steffen Lund.

Femern Bælt-forbindelsen er naturligvis en del af den lokale styrke. En anden vigtig faktor er ifølge Steffen Lund den velfungerende

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

maritime infrastruktur og løsningsorienterede tilgang, der kendetegner havnen. Og så er der adgangen til, og overfloden af, grøn energi. Havnen er ideel for losning af CO2 eller lastning af brint eller e-metanol, så den er åbenlys interessant for virksomheder, der arbejder med de nye grønne energiprocesser.

I DEN GRØNNE TOP Med muligheden for snart at kunne modtage og producere/sælge biogas er den grønne energiring sluttet. Ifølge det statslige forsyningsselskab Energinet dækker biogassen i 2022 28% af det danske gasforbrug, og potentielt kan biogas allerede inden 2030 dække 100%. Med den biogasproduktion, der er planlagt lokalt, og de biomasse-ressourcer, der er tilgængelige lokalt, kan Lolland-Falster producere biogas til væsentligt over landsdelens eget forbrug.

Erhvervshavnene Nakskov Havn & Rødbyhavn Trafikhavn

I forvejen befinder Lolland Kommune sig i den absolutte top, når det handler om vindog solenergi: • Kun i én anden kommune i landet bliver der produceret mere vindenergi på land end i Lolland Kommune.

• Kun i to andre kommuner bliver der produceret mere havmølleenergi end i Lolland Kommune, • Kun i fire andre kommuner bliver der pro duceret mere solenergi end i Lolland Kommune.

• Kun i én anden kommune i landet bliver der produceret mere vindenergi på land end i Lolland Kommune.

• Øst for Storebælt er der ingen andre kommuner i landet, hvor bliver der produceret mere vindenergi på land end i Lolland Kommune.

• Kun i én anden kommune øst for Storebælt bliver der produceret mere havmølleenergi end i Lolland Kommune, og kun i én anden kommune øst for Storebælt bliver der produceret mere solenergi end i Lolland Kommune.

Som bekendt er havnen også hjemsted for Vestas’ produktion af møllevinger.

NYT KAPITEL BLIVER SKREVET OM 2 ÅR Gasledningen til Nakskov blev besluttet tilbage i februar 2021, og denne sommer har Museum Lolland-Falster synliggjort linjeføringen ved at grave sig igennem hele Lolland-Falster i forbindelse med de arkæologiske forundersøgelser. I 2024 er forbindelsen etableret, og et nyt kapitel i havnens historie kan tage sin begyndelse. Det grønneste nogensinde.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 21 /

HavneBladet

Rødbyhavn Trafikhavn i nøglerolle for Femern-projektet

Efter en hektisk opstart er den største travlhed nu overstået, men havneaktiviteterne er fortsat betydelige.

De to entreprenørkonsortier, Fehmarn Belt Contractors (FBC) og Femern Link Contractors (FLC) står - på vegne af bygherren Femern A/S - for opførelsen af Femern Bælt-tunnelen mellem Rødbyhavn og Puttgarden. Hertil kommer et stort antal underleverandører og mindre kontrakter med et væld af forskelligartede virksomheder. Nogle af dem har vi gennem flere år serviceret i havnen, når der skulle laves boreprøver eller diverse forundersøgelser, mens der fortsat kommer nye til.

joint venture-selskab. De afslutter nu opførelsen af den ny arbejdshavn til tunnelfabrikationsværftet i Rødbyhavn, og udgravningen af renden til den fremtidige tunnel er langt fremme. Det udgravede materiale bliver primært brugt til et nyt rekreativt område på den danske side af Femern Bælt. Netop nu sker der en planmæssig, midlertidig reducering af deres brug af Rødbyhavn Trafikhavn. Men senere vender flere af de store maskiner tilbage for at fuldføre gravearbejdet til tunnel-traceet.

Senest er det især Fehmarn Belt Contractors, FBC, der har præget Havnen. FBC er udgravnings- og marineentreprenørerne Boskalis og Van Oord, som samarbejder i et

Tilbage er nu kun den store gravemaskine ”Manta” med sine 2 split-barges stadig aktiv på havet. Den bliver kontinuerligt assisteret

/ SIDE 22

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

af minimum én slæbebåd. Derudover opretholdes vagtskibenes tilstedeværelse.

Der er således 3 slæbebåde, 1 pejlebåd samt 2 ”crew”-både tilbage i havnen. Derudover er der pt. 4 vagtskibe, der patruljerer for Femern. Da aktiviteten i Rødbyhavn Trafikhavn var på sit højeste, var der ca. 20 skibe i gang dagligt.

Der pt. oplagt en del fartøjer i Nakskov Havn, der netop nu er i overskud fra projektet. Tilsvarende er også oplagt fartøjer i Rødbyhavn, som hurtigt kan mobiliseres, når arbejdet går i gang igen.

Erhvervshavnene Nakskov Havn & Rødbyhavn Trafikhavn

Havnesikring i nye rammer

Kravene til havnesikring er skærpet, men vi forventer ingen gener for den daglige drift.

Angrebet på tvillingtårnene i New York den 11. september 2001 er baggrunden for at EU i 2004 indførte en forordning om sikring af havnefaciliteter, efterfulgt af et direktiv om forbedring af sikring på havne. Både forordningen og direktivet er implementeret i Danmark med en bekendtgørelse, og kravene er løbende skærpet.

Frem til og med foråret i 2022 kunne enhver havns sikringsleder, en såkaldt PSO, selv beskrive havnens faciliteter, og hvorledes disse skulle være sikret.

For hver facilitet (et havneområde) skal der udarbejdes en sårbarhedsvurdering (PFSA) og en Sikringsplan (PFSP). Derudover skal der udarbejdes en havnesårbarhedsvurdering (PSA) samt en havnesikringsplan (PSP).

For Nakskov Havns vedkommende betyder det, at der i alt skal udføres 10 planer. Samme procedure sker i Rødbyhavn Trafikhavn. Her sker det dog i fællesskab med Scandlines som ejer af Færgehavnen og den fælles indsejling.

Alle planer om sikring af havnefaciliteter skal vurderes og godkendes af Maritim Sikring hos Transport og Byggestyrelsen.

Alle sikringsplaner skal revideres minimum hvert femte år. Efter den tidligere bekendtgørelse har vi selv kunnet udføre hele arbejdet.

Disse regler er nu blevet ændret således, at havnene nu er forpligtet til at hyre eksterne konsulenter til store dele af opgaven.

Derfor har vi i Nakskov fundet en ekstern partner til at bistå med arbejdet.

Efter udbud og interview faldt valget på virksomheden ViSikrer, som vi ser frem til et godt samarbejde med.

udvalget, som naturligvis skal inddrages.

Udvalget er sammensat af medarbejdere fra havnene og udvalgte virksomheder, der har aktiviteter på havnens arealer.

Der sker altså løbende en udvikling af sikringstiltag og procedurerne ændres, men vores kunder og brugere mærker formentlig ikke den store forskel.

Samarbejdet omkring ISPS på havnene sker fortsat i havnesikrings-

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 23 /

Aftensmad?

- kan vi ikke klare for dig, men til gengæld..

..tilbyder vi:

Sk a l d er ? å p K Y R T g os - så bru

Digitaltryk der forbløffer på både lav pris og høj kvalitet Bestil online på

www.FLtryk.dk FL Tryk · agerbakken 21 · 8362 hørning · Tlf. 70 22 18 70

Af Stefan Holmager Larsen

HØJ PRÆCISION OG OPTIMAL SIKKERHED I MERE END 30 ÅR Siden 1992 har West-Marine A/S været forhandler af de innovative pneumatiske linekastere fra norske Restech, der kendes verden over for deres nøjagtighed og effektivitet.

Før i tiden var de almindelige linekastere på markedet krudtbaserede. De udgjorde både en potentiel stor sikkerhedsrisiko, og så var de kun anvendelige en enkelt gang og derved langt dyrere over tid.

Det fik i 1989 firmaet Restech til at gå på markedet med en mission. De ville lave en både grønnere og billigere løsning til de eksisterende linekastere, som samtidig skulle øge sikkerheden for brugerne.

Restech endte med at opfinde de pneumatiske linekastere (PLT), hvor linen bliver affyret ved hjælp af trykluft, og det blev startskuddet til en stor maritim succeshistorie. Den nye linekaster minimerede nemlig risikoen for personskader, projektilerne var genanvendelige, og de fleste skibe havde en kompressor ombord, der gjorde luftpatronerne lettere og hurtigere at fylde op.

HØJ PRÆCISION OG LANG LEVETID Esbjerg-virksomheden West-Marine fik i 1992 øjnene op for det revolutionerende Restech-produkt og blev derefter dansk forhandler af de pneumatiske linekastere. ”Det var ikke en svær beslutning at sige ja til Restech. De laver højkvalitetsprodukter, og deres linekastere bliver solgt i særdeles stort antal over hele verden. Præcisionen og sikkerheden ved deres linekastere er også helt forbløffende,” fortæller CCO, Evan G. Nielsen, hos West-Marine. ”Vi har mange kunder, der er enormt glade for linekasterne, og de fremhæver især den høje præcision og lange levetid. Andre linekastere kan have mindre præcision og begrænset levetid, hvor Restech-linekasteren med autoriseret service kan leve lige så længe som skibet,” siger Evan G. Nielsen.

BÅDE OFFSHORE OG ONSHORE West-Marine kan nu fejre 30-års jubilæum som

CCO hos West-Marine A/S, Evan G. Nielsen, ses her med en PLT-linekaster fra Restech. Foto©West-Marine A/S

forhandler samt certificeret og autoriseret serviceværksted af Restech linekastere.

Flere større færger, havne og SOV’ere rundt om i landet har allerede anskaffet sig en linekaster fra Restech. ”Der kommer flere henvendelser fra onshore virksomheder, som ligeledes kan se muligheder i linekasteren, og det er vi naturligvis rigtig glade for. Vi står med det bedste produkt på markedet, når vi måler på kvalitet, præcision og holdbarhed, så det giver god mening, at flere kigger den vej,” siger Evan G. Nielsen.

En Restech linekaster fås i tre størrelser, hvor den største multi-funktionelle model kan skyde en line 230 meter ud. De andre modeller kan skyde henholdsvis 150 og 75 meter. n Foto©West-Marine A/S LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 25 /

Af Frank Jensen

SIKKERHED I DNA’ET GØR LTI’ER TIL SJÆLDENHEDER Helt fra stiftelsen har rederiet Esvagt haft sikkerhed som et fokuspunkt, og det har betydet, at der er skabt en god sikkerhedskultur i firmaet, men arbejdet fortsætter.

Foto©Thomas Høyrup Christensen

Fartøjet ESVAGT FARADAY på arbejde. Foto©ESVAGT

I Esvagt er der et mantra, sikkert ud og sikkert hjem, og der er gode odds for, at de 1100 ansatte i rederiet kommer sikkert hjem fra søen.

Faktisk vil kun en meget lille brøkdel af dem overhovedet komme til skade i en grad, der gør, at de ikke vil være i stand til at returnere til arbejdet inden for 24 timer, hvilket er definitionen på en Lost Time Injury (LTI).

Sikkerhed er nemlig af største vigtighed i rederiet, og det må siges at være en del af virksomhedens DNA. Da Esvagt blev stiftet i 1981, var det nemlig med en intention om

/ SIDE 26

at bidrage til at gøre Nordsøen til et sikkert sted at arbejde.

“Og det giver jo ikke rigtig mening at ville gøre Nordsøen til et sikkert sted at arbejde, hvis man ikke selv arbejder sikkert,” slår Asger Sørensen fast.

REKORDEN ER HJEMME I Esvagt, som er et internationalt rederi, og som benytter engelske titler, er han Head of HSE (health, safety and environment), som på dansk kan kaldes arbejdsmiljøchef. Han kunne

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

Asger Sørensen. Foto©ESVAGT

som Asger Sørensen og hans personale får fra kollegerne på rederiets 43 skibe.

“Det er jo fuldstændig centralt, at man som organisation er i stand til at tage ved lære af både gode og dårlige erfaringer. Hvis en medarbejder kommer ud for en ulykke, vil medarbejderen sikkert have lært af episoden, så vedkommende ikke kommer ud for samme uheld en anden gang. Det interessante er, hvordan vi kan skabe en organisatorisk læring, så vi kan forebygge tilsvarende hændelser andre steder. Vi arbejder meget med at skabe varige forbedringer og stærke barrierer, der ikke er afhængige af den person, der udfører opgaven. Arbejdssikkerhed er en styrke, der skal være bygget ind i organisationen,” siger Asger Sørensen.

Men for at kunne lære af andres erfaringer, kræver det, at man hører om dem, men det er ikke noget problem i Esvagt.

Foto©ESVAGT

i oktober 2021 glæde sig over, at rederiet for første gang nåede 500 dage uden en eneste LTI. Faktisk nåede rederiet helt på 525 dage, inden en medarbejder fik en arbejdsskade, der betød mere end 24 timers fravær fra jobbet.

Det er ikke et tilfælde, at der er så langt mellem LTI’erne i Esvagt.

“Sikkerhed er af allerstørste vigtighed for os, og derfor kommer alle nye medarbejdere på et sikkerhedskursus, hvor de lærer, hvordan vi grundlæggende gør tingene rent sikkerhedsmæssigt i Esvagt. Ved at have en fælles forståelse om, hvordan vi gør tingene, er der ingen grund til diskussion, for alle ved, at det er sådan og sådan, vi gør. Dygtige, professionelle medarbejdere med en fælles og god forståelse for, hvad sikkert arbejde er, og hvordan man tilgår et stykke arbejde sikkert, er bærende elementer i den gode sikkerhedskultur i firmaet,” forklarer Asger Sørensen.

“Det er et langt, sejt træk at skabe en sådan kultur, og den kommer ikke af sig selv. Den bliver heller ikke ved med at bestå, hvis man ikke dyrker den, for en virksomhed som vores er jo i konstant forandring. Vi får nye mennesker ind ad døren, og der er nogen, der forlader os.

Vi er også blevet meget større gennem tiden, og vi arbejder på nye og foranderlige markeder. Vi får også nye input fra kunder og andre interessenter, så vi skal ikke bare dyrke vores egen sikkerhedskultur, men også udvikle den, hvor det giver mening, så den tilpasser sig de ændrede forhold, som vi arbejder under,” siger Asger Sørensen.

“Vi har en meget høj rapporteringsstandard, så vi ved, hvad der sker på vores skibe. Er noget gået godt, stopper vi ikke der, men spørger, hvordan vi kan gøre det endnu bedre. Er noget gået knap så godt, kan vi lave nogle korrigerende handlinger, så vi undgår uheld af den slags en anden gang, for det er en kontinuerlig proces hele tiden at gøre sikkerheden bedre,” konstaterer Asger Sørensen.

Og dermed øges sandsynligheden for, at Esvagt igen vil kunne slå sin rekord for flest dage uden LTI. n

ERFARINGSLÆRE Vigtigt medvirkende til at udvikle ændringer i sikkerhedskulturen er også de rapporter, Foto©ESVAGT

Om nogle af de grundlæggende antagelser, som medarbejderne er fælles om, forklarer han.

“Det handler blandt andet om at gøre alle klart, at sikkerhed ikke er noget, der står isoleret for sig selv. Tværtimod er sikkerhed en integreret del af planlægningen af ethvert stykke arbejde. Vi bruger altid det rigtige udstyr på den rigtige måde, og vi skærer ikke hjørner,” siger Asger Sørensen.

EVIG FORANDERLIG Men til trods for den gode sikkerhedskultur og meget langt mellem LTI’erne, er der ikke tid til at læne sig tilbage i stolen og slappe af.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 27 /

Af Stefan Holmager Larsen

BESTILLER BRANDSLUKNINGSUDSTYR TIL HELE FLÅDEN Danske Viking Life-Saving Equipment, der producerer sikkerhedsudstyr til den maritime sektor, skal levere brandslukningsudstyr til hele A.P. Møller - Mærsks flåde af containerskibe.

Foto©Ian Taylor

Den danske producent af sikkerhedsudstyr til den maritime sektor, Viking Life-Saving Equipment, har modtaget sin hidtil største ordre på brandslukningssystemet HydroPen. Systemet, der er udviklet til at slukke brande i containere ombord på store containerskibe, skal nemlig udstyres i hele flåden af containerskibe hos rederiet A.P. Møller – Mærsk.

“Fra at have været involveret i de tidlige udviklingsfaser til at implementere HydroPen-systemet fuldt ud, ser vi endnu engang A.P. Møller

/ SIDE 28

– Mærsk vise sit engagement i forhold til at gå ud over industristandarder for at beskytte både sine besætninger og kundernes last og aktiver,” lyder de rosende ord til Mærsk ovenpå bestillingen fra Senior Country Director, Østersøen i Viking Life-Saving Equipment, Anders Nørgaard Lauridsen.

HURTIG VEJ TIL TOPS HydroPen blev oprindeligt grundlagt i 2016 af CEO Martin Winkel samt CTO og systemopfinder Jesper Rosenfeldt Hansen med et mål

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

om at revolutionere brandslukningsarbejdet ombord på containerskibe.

Allerede i 2017 vandt HydroPen iværksætterprisen Danish Tech Challenge, og fra systemets officielle lancering på Hamborg-messen SMM i 2018 blev Viking Life-Saving Equipment eneforhandler af HydroPen. Omtrent samtidig var der et stigende behov for løsninger i industrien. I 2019 blev der således anmeldt ni større containerskibsbrande

en af skibets brandslanger og hejses efterfølgende op ved hjælp af en teleskoparm af blot et enkelt besætningsmedlem.

Herefter er det alene vandtrykket, der driver systemets bore- og sprøjtedyse, som gennemborer containerdøren, hvorefter den skifter til sprøjtefunktion og slukker branden med vand, skum eller CO2 direkte ved kilden.

“Vores erfaring har været, at når et containerrederi først sætter pris på effektiviteten af HydroPen som et brandslukningsværktøj, bliver systemet købt ind til hele flåden,” siger Product Manager i Viking Life-Saving Equipment, Lasse Boesen. n

HydroPen. Foto©Viking Life-Saving Equipment

efterfulgt af ti hændelser i 2020, og det førende forsikringsselskab inden for transport og logistik, TT Club, estimerede i 2021, at der i gennemsnit opstår en containerbrand hver 60. dag.

Det fik i foråret sidste år Viking Life-Saving Equipment til helt at opkøbe systemet.

KAN BENYTTES AF EN ENKELT PERSON HydroPen, som er blevet kaldt både innovativ, sikker, effektiv og brugervenlig, monteres på HydroPen. Foto©Viking Life-Saving Equipment HydroPen. Foto©Viking Life-Saving Equipment

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 29 /

Af Sisse Katrine Andreasen

FJORDBUSSEN KAN VÆRE EN REALITET I 2023 Danmarks første førerløse færge kan sejle med passagerer allerede fra næste år.

”Jeg døber dig GreenHopper.” Sådan lød det, da Danmarks første autonome færge blev navngivet. Foto©Port of Aalborg.

“Jeg døber dig GreenHopper.” Sådan lød det, da der blev skrevet et nyt kapitel i dansk søfartshistorie under The Tall Ship Races i Aalborg i august. Danmarks første førerløse og eldrevne fjordbus blev præsenteret, og den skal i fremtiden sejle passagerer over Limfjorden – helt selv. Der bliver dermed taget et stort, grønt hop i retning af bæredygtig omstilling for dansk skibsfart og passagertransport.

I disse måneder testsejler GreenHopper på Limfjorden med en navigatør om bord, og perioden afsluttes med en demonstration og test af fartøjets autonomiegenskaber. Går alt fortsat efter planen derefter, kan GreenHopper få sin jomfrurejse og fragte de første passagerer mellem Aalborg og Nørresundby allerede i 2023.

/ SIDE 30

“Vi ved fra tidligere undersøgelser, at der vil være behov for færgen, men kommunen skal også være indstillet på at bygge anlæg osv. Det hele skal på budget, men kommer det det, er fartøjet klar til at kunne komme i drift i 2023. Jeg håber selvfølgelig, at det er realistisk, og vi gør alt, hvad vi kan for at gøre fartøjet klar til det,” lyder det fra Lars Jøker, der er projektdirektør hos Port of Aalborg, Research & Development og står i spidsen for projektet med fjordbussen.

OVERGANGSPERIODE MED NAVIGATØR Når de første passagerer potentielt stiger på GreenHopper i 2023, vil det stadig være med navigatør om bord de første to år som led i en endelig testperiode, før færgen kan sejle ’selv’. ”Vi er forventningsfulde, for det er et spørgsmål om at køre alle systemerne ind og dokumen-

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

tere, at den kan sejle og lægge til selv. Man skal bevise, at fartøjet er i stand til at varetage situationen, men stadig med en navigatør om bord. Vores oplæg er, at man kan sætte fartøjet i drift i 2023-2024 med passagerer, mens man stadig indsamler data. Der er en række ting, der skal opfyldes, inden overgangen til autonom færgefart,” forklarer Lars Jøker.

Når GreenHopper skal sættes i drift efter den endelige testperiode med navigatør, vil sikkerheden være i top, selv om der ikke længere er besætning om bord. Der er nemlig to systemer, der kan varetage sejladsen – autonomisystemet på færgen og et remote control center på land.

GreenHopper skal efter planen sejle mellem Kvindens Plads i Aalborg og Stigsborg Havnefront i Nørresundby. Med udviklingen af den

GreenHopper blev præsenteret for nordjyderne under The Tall Ship Races i Aalborg i august.

Foto©Port of Aalborg.

Om GreenHopper • 100% emissionsfri og autonom fjordbus • Afgang hvert 15. minut • Turens varighed: 5-7 minutter • 15 års forventet levetid • Kapacitet: 20-25 passagerer • Plads til barnevogn, cykel og kørestol • Flytbart landanlæg

I Aalborg, der som det første sted kan nyde godt af en grøn, førerløs færge, vil nogle af de konkrete og positive konsekvenser være aflastning af Limfjordsbroen og et attraktivt alternativ til transport over fjorden. n

Foto©Port of Aalborg

nye bydel Stigsborg, der i fremtiden forventes at huse 7.500 indbyggere, kommer den nye færge til at spille en vigtig rolle som grøn forbindelse over fjorden, og den vil gøre langt mere end at forbedre nordjydernes hverdag nu og her.

Den har potentiale til at blive en stor gevinst for hele Danmark, da de store besparelser, der på sigt vil opnås på bemanding, brændstof og vedligehold, vil udgøre en stor samfundsøkonomisk værdi.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 31 /

TEMAHAVN:

HAVNE ER REGIONALE UDVIKLINGSLOKOMOTIVER FOR ERHVERVSLIVET – OGSÅ I DANMARK De senere år har flere danske havne foretaget milliardinvesteringer – nogle uden at forholde sig til de reelle behov og business cases. Port of Aalborg opfordrer til en mere styret og fokuseret investeringsindsats, hvor man bidrager bedst muligt til udviklingen af dansk erhvervsliv og danske styrkepositioner.

/ SIDE 32

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

Hvilke er de strategisk vigtige danske havne, som på både nationalt samt regionalt plan kan være med til at trække industri og erhvervsliv frem?

tilsikrer man også at undgå risikoen for overinvesteringer,” påpeger Kjartan Ross og uddyber:

Dét er det store spørgsmål ifølge Chief Commercial Officer i Port of Aalborg, Kjartan Ross.

“Et eksempel er containerterminaler: Ud fra et samfundsmæssigt perspektiv håndteres containere til og fra de nordjyske erhverv fordelagtigt gennem Aalborg, Midtjylland via Århus, Sønderjylland og Fyn via ADP i Fredericia samt Sjælland og øerne via Kalundborg og CMP i København,” siger han og fortsætter:

“Vi har omkring 50 havne i Danmark, og selvom kystlinjen er lang, har vi et meget højt antal kajmeter set i forhold til landets størrelse,” siger han og tilføjer: “Flere danske havne har – bevidst eller ubevidst – fokuseret på specifikke markedsområder, hvor de udmærker sig. Det vil derfor være fordelagtigt for Danmark at fokusere vores indsats omkring udviklingen af danske havne til at støtte op om de forskellige erhvervssegmenter, som de respektive havne har som deres styrkepositioner. En mere centralt styret politisk indsats kan i den sammenhæng være med til at sikre, at havnene dækker erhvervslivets behov bedre.”

REVISION AF HAVNELOVEN LADER VENTE PÅ SIG Nordjylland er en region med flere – set med danske øjne – større havne som Skagen, Frederikshavn, Hirtshals, Hanstholm og Port of Aalborg, der er den største havn i regionen. Det interessant er ifølge Kjartan Ross, at regionens havne ikke konkurrerer særlig meget indbyrdes, da de har hver deres fokus.

“Derfor ville der heller ikke være noget i vejen for at tilpasse de investeringer efter, hvilken rolle havnene spiller i regionen. På den måde

“Der er bestemt potentiale i både at styrke eksisterende og lave nye forretninger mange steder. Men det vil være sundt for Danmark, hvis vi får en mere central styring af, hvordan og hvor man gør det, samt hvilke rammer og regler der gælder for havnenes aktiviteter. Nogle steder kan man stille spørgsmål ved, om skatteborgernes midler bliver forvaltet på en forsvarlig måde, også selvom man har de bedste intentioner om at skabe arbejdspladser. Desuden vil det skabe bedre forudsætninger for havnenes konkurrenceevne på nationalt og internationalt plan.”

HAVNENE SOM INTEGRATOR Som udviklingslokomotiver for erhvervslivet spiller havnene også en rolle i forhold til at styrke samarbejde mellem erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og forskningsverdenen.

“Flere af de største havnesystemer i verden er udbygget som et resultat af, at man har erkendt denne rolle og givet havnene muligheder for at cementere deres styrkepositioner med gode resultater til følge,” siger Kjartan Ross. n

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 33 /

TEMAHAVN:

NY NORDJYSK FORENING SAMLER NETVÆRK OMKRING KOMMERCIALISERING AF DEN MARITIME OG LOGISTIKMÆSSIGE SEKTOR

Foto©Thomas Høyrup Christensen

Den nye forening Aalborg Maritime & Logistics samler flere nordjyske, maritime netværk under ét tag for at styrke samarbejdet og derved accelerere innovation, vækst og konkurrencekraft i industrierne generelt – og for de involverede virksomheder i særdeleshed.

Nordjylland har en stolt historie som frontløber inden for den maritime industri, og i dag kan blandt andre Aalborg bryste sig af både traditionsrige produktionsvirksomheder såvel som internationalt anerkendte, højteknologiske virksomheder, der udvikler fremtidens systemer, produkter og løsninger. Den maritime og logistikmæssige industri omfatter nogle af Aalborgs og Nordjyllands mest markante virksomheder, og de er afgørende for den overordnede erhvervsudvikling og samfundsvækst i Aalborg.

/ SIDE 34

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

AALBORG MARITIME & LOGISTICS TAGER TETEN “Der har i branchen i en årrække været en fælles forståelse om, at fælles problemstillinger som eksempelvis digitalisering eller bæredygtig udvikling hverken kan eller skal løses individuelt – de skal løses ved fælles hjælp gennem samarbejde. Det handler om at samle erhvervsliv og vidensinstitutioner om at bevæge sig i samme retning og samarbejde om at accelerere de industrier, vi i forvejen er gode til – og blive endnu bedre,” siger Palle Skyum, sekretariatsleder hos Aalborg Maritime & Logistics, og fortsætter:

“Netop dette kan et aktivt branchenetværk understøtte.”

Der er en række maritime og logistikrelaterede netværk i Nordjylland, men nogle af disse har imidlertid haft svære vilkår i de senere år af forskellige årsager, hvilket blandt andet skyldes den nationale klynge MARLOG’s konkurs. Ifølge Palle Skyum efterlader det et stort uudnyttet potentiale.

“Selvom netværkene har haft modgang, er den store viden, kompetencer og viljen til at stå sammen inden for industrierne ikke forsvundet.

Langt fra. Og det ville være drønærgerligt, hvis vi ikke udnytter det til at understøtte og udvikle de stærke industrier i Aalborg.”

Derfor er han nu sekretariatsleder for den nye forening Aalborg Maritime & Logistics, hvor de to nordjyske netværk – Aalborg Maritime Network og SmartLog – nu er blevet slået sammen til én forening med ét sekretariat.

FÆLLES FODSLAG FOR FÆLLES VÆKST I Aalborg Maritime & Logistics tror man på, at der er potentiale til at samle mindst 60-80 medlemsvirksomheder, og at man ved at samle alle de dygtigste eksperter under ét tag kan skabe innovation og vækst i hele industrien.

“Der er to målsætninger med dette på den lange bane: Den ene er at give den eksisterende industri de bedst mulige betingelser for at vækste ved at skabe nogle fora, hvor medlemmer af de respektive segmenter kan mødes. Det viser sig igen og igen, at der skabes mere innovation og flere gode projekter, når folk mødes og fodrer hinanden med inspiration og viden,” siger Palle Skyum.

Den anden målsætning er tiltrækning af udefrakommende virksomheder til at styrke industrien.

se et godt og velfungerende fagligt miljø med relevante aktiviteter og events inden for lige netop deres erhverv. Det betyder, at de netværksaktiviteter, vi holder for at styrke de eksisterende virksomheder, også tjener det formål, at vi kan vise udefrakommende, at der sker noget i vores område,” siger Palle Skyum og afslutter: “Det er sådan, vi kan bidrage til yderligere kommercialisering af industrier med fokus på maritime og logistikmæssige forhold regionalt og gøre os gældende internationalt.”

Aalborg Maritime & Logistics blev formelt etableret i august, hvor der blandt andet blev valgt en bestyrelse. Ud over dette er det første medlemsarrangement allerede afholdt, og der er flere på trapperne.

Følg med på www.aalborgmaritimeandlogistics.com. n

Aalborg Maritime & Logistics vil: • tilbyde og facilitere et professionelt netværk, hvor relationer og synergier på tværs af medlemsvirksomhederne kan opbygges og vedligeholdes • tilbyde og facilitere faglig udvikling i erfagrupper dels med generiske fokusområder dels i faggrupper med fokus på specifikke maritime og/ eller logistikmæssige forhold • understøtte tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft i tæt samspil med vidensinstitutionerne i regionen

“For at kunne tiltrække virksomheder er det vigtigt, at disse virksomheder kan se sig selv i Aalborg og Nordjylland, og her er det vigtigt, at de kan

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 35 /

Tekst og billeder af Stefan Holmager Larsen

M/S KYSTEN Siden 2004 har Klaus Hove Nielsen gjort karriere med det gamle træskib M/S Kysten, som i dag sejler havnerundfart i Aalborg og private sejladser på Limfjorden.

Motoren er en 6 cylindret Volvo rækkemotor med en ydelse på 165 hk. Det er nok til at give en topfart på 10 knob. Skibet sejler dog sjældent over 7 knob.

ikke så mærkeligt, for fartøjet, som er på vej ud på endnu en havnerundfart i Aalborg Havn, har nemlig en særdeles lang historie bag sig.

De mange hynder i forskellige former og farver pryder havestolene, som er stillet frem på dækket. Sorte fleece-tæpper hænger over ryglænene på flere stole, og sammen med en hvid presenning hængende over det runde bord bag styrehuset er de en påmindelse om det omskiftelige vejr i den danske sensommer.

“Velkommen ombord. I kan bare tage plads, hvor I vil,” lyder det fra styrmanden.

Egentligt giver det gamle træskib ved første øjekast associationer til et charmerende kolonihavehus af ældre dato, men det er måske heller

/ SIDE 36

BESLAGLAGT AF VÆRNEMAGTEN M/S Kysten, som skibet hedder, er således bygget helt tilbage i 1940 på Holbæk Skibsværft på bestilling af det danske søværn. Dengang var fartøjet beregnet til at kunne hjælpe med at minere de danske farvande under Anden Verdenskrig.

Allerede i 1943 blev skibet dog beslaglagt af den tyske værnemagt, som brugte M/S Kysten til ukendte formål frem til krigens slutning, hvorefter det ellers næsten nye fartøj blev tilbageleveret i temmelig ramponeret tilstand.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

Klaus Hove Nielsen har ejet M/S Kysten siden foråret 2004.

Foto©Christian Alsing

“Der er mange mennesker, der har hygget sig på Kysten, og der er holdt mange gode fester. Folk føler sig godt tilpas ombord,” lyder det fra styrmanden.

Orlogsværftet på Holmen brugte derfor næsten to år på at renovere skibet for skader, inden det igen kunne bruges af det danske søværn, som dog havde gavn af M/S Kysten helt frem til 1978, hvorefter det blev solgt ud af flåden.

“Sæsonen for havnerundfarter er fra april til oktober, og juni, juli og august, der sejler jeg hver dag. Men vi arrangerer private sejladser på Limfjorden året rundt,” lyder det fra den garvede sømand.

PRIVATE SEJLADSER ÅRET RUNDT I dag er det meste af skibet restaureret, så der er ikke meget tilbage af det oprindelige fartøj, som spredte miner under krigen, og også programmet ser ganske anderledes ud end tidligere, hvor der nu bliver sejlet både havnerundfarter og private charterture under ledelse af ejer og styrmand Klaus Hove Nielsen.

Han startede sit maritime liv på søfartsskole i januar 1983, og efter nogle år på havet blev han erfaren matros i 1986. I foråret 2004 købte han så M/S Kysten, og lige siden har han stået klar i det lille styrehus, hver gang det gamle træskib stævner ud. De første to år var det i Hvide Sande og Ringkøbing, men da den tidligere havnerundfart stoppede sin drift i

“Jeg er bromandens bedste kunde. Jeg er suverænt den, der kommer flest gange igennem,” siger Klaus Hove Andersen om de mange gange, han dagligt skal passere jernbanebroen over Limfjorden.

Aalborg Havn, slog Klaus Hove Nielsen til og flyttede sit skib til Nordens Paris.

STIGNING I ASKESPREDNINGER Selvom ruten ofte er den samme - fra Limfjordsbroen til Egholm, videre til Østhavnen og tilbage igen - så nyder han hver en sejlads, og de mange nye ansigter han møder på sine ture.

“Ruten er jo nærmest den samme, men man møder jo en masse dejlige mennesker, og det er jo dét, som gør det sjovt. Og så er der mange, der lejer båden igen og igen,” siger Klaus Hove Nielsen, som da også kan notere, at det >>

“Det er vibrationssten. Sådan nogle sten giver jo gode vibrationer,” lyder det med jysk lune fra Klaus Hove Nielsen. “Ej, hvis der nu skulle komme noget i skruen eller rystelser i skibet, så begynder de at vibrere.”

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 37 /

lille skib har fået mere medvind i de senere år. Udover bookinger til både firmafester og familiefødselsdage, så bliver M/S Kysten nemlig oftere brugt til askespredninger på fjorden.

“De sidste fem år er det steget, og nu har vi vel omkring en-to om måneden,” fortæller Klaus Hove Nielsen.

Men selvom det går godt for forretningen, og den rolige styrmand nyder tilværelsen på vandet, så er tankerne om fremtiden så småt ved at indfinde sig hos aalborgenseren.

“Jeg er 57, og jeg er da begyndt at tænke på at holde helt op med at reklamere og sejle færre ture. Enten det, eller også skal jeg have ny besætning på M/S Kysten, så jeg sejler færre ture selv,” siger han. n

“Juni, juli og august, der sejler jeg hver dag, men jeg har til gengæld en lang vinterferie,” siger Klaus Hove Nielsen.

“Sommetider har vi nogle ture til Hals, Nibe, Gjøl eller Løgstør, men det er også de længste,” siger Klaus Hove Nielsen.

På havnerundfarten kommer man blandt andet helt tæt på Musikkens Hus i den nordjyske havneby.

M/S Kysten, som er bygget af egetræ, bruges i dag i alle typer af arrangementer.

/ SIDE 38

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

Søværnet brugte skibet helt frem til 1978, hvorefter det blev solgt ud af flåden. Siden da har skibet sejlet med passagerer på den ene eller anden måde.

Af Stefan Holmager Larsen

FYNSK VÆRFT LUKRERER PÅ GRØN BØLGE Den grønne omstilling er blevet et solidt salgsargument for Faaborg Værft, og for femte gang siden 2014 er de hyret til at levere en elfærge til Sverige.

Den grønne bølge er de seneste år skyllet ind over den maritime branche, hvor særligt klimavenlige alternativer til CO2-tunge brændstoffer er i søgefeltet, når der skal ombygges eller bygges nyt.

Blandt de maritime frontløbere, som har formået at lukrere på omstillingen, er Faaborg Værft A/S, som gennem de senere år har leveret fartøjer, som udelukkende har el som fremdrift samt en række skibe til de tyske kanalmyndigheder, hvor fremdriften består af hybridanlæg. Og ifølge værftsdirektør Jan Mortensen har den nye teknologi bevist, at den er både holdbar, økonomisk givtig for rederierne og en stor gevinst for miljøet. ”Eldrevne fartøjer er den vej, som vi ser udviklingen gå i retning af. Vi har kun fået positive tilbagemeldinger på de el- og hybridfartøjer, vi har leveret de seneste 8 år,” siger Jan Mortensen.

FEMTE ELFÆRGE TIL SVERIGE Den store succes har i løbet af sommeren kastet endnu en bestilling af sig, og medarbejderne på Faaborg Værft er derfor gået i gang med endnu en grøn elfærge, som skal sejle i den svenske skærgård.

Sjövagen – elfærge leveret fra Faaborg Værft A/S i 2014. Nybygningen, som Faaborg Værft A/S netop er gået i gang med, er efter samme design og kan medtage 150 passagerer og er baseret på 100 % elektrisk drift. Foto: Faaborg Værft A/S

Det bliver dermed den femte elfærge, som er leveret fra værftet i det sydfynske, som kommer til at sejle i svensk farvand, men hvor de fire tidligere fartøjer er leveret til samme rederi i Stockholm, så er det femte kontraheret af Ö-Varvet til levering til rederiet Gunnars Båtturer och Charter, Öckerö i Göteborg-området.

Den nye elfærge bliver bygget efter samme design som de tidligere færger, som værftet har leveret til Sverige, og fremdriften af skibet, som kan medtage 150 passagerer, er 100 procent eldrevet fra skibets batteribank, som består af lithium batterier.

MERUDGIFT INDTJENT PÅ FIRE ÅR Erfaringerne fra de første elfærger, som Faaborg

Værft har bygget, hvoraf den første blev leveret tilbage i 2014, er, at selv om elfærgerne er dyrere i indkøb, så er merudgiften tjent hjem efter cirka fire år, og samtidig med en væsentlig økonomisk besparelse, så bidrager elfærgerne desuden til en renere luft i byerne, hvor de sejler fra og til samtidig med at COA-udledningen er lig med nul. ”Dét, der er det mest interessante ved det hele, nu da der er gået nogle år fra vi leverede den første elfærge for 8 år siden, er, at skibet sejler perfekt endnu. Batteripakken er stadig fuldt intakt, og man har faktisk ikke haft nogle nedbrud, der er værd at tale om,” siger værftsdirektør Jan Mortensen. n

Hoveddata for den bestilte elfærge • • • • • • •

Længde o.a. 27,30 meter Bredde 7,00 meter Dybgang 1,40 meter Passagerkapacitet 150 passagerer Servicehastighed 9,3 knob Topfart 11 knob Fremdrivningsmotorer 2 x 160 kW Bugpropeller 53 kW

CEO Jan Mortensen ved formen til den nye elfærge. Foto: Faaborg Værft A/S

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 39 /

Bliv klar til den grønne omstilling

Vil du bidrage til en bæredygtig søfart?

TEKNISK DIPLOMUDDANNELSE I VEDLIGEHOLD

Omstillingen til en vedvarende energiforsyning er i fuld gang. De po ambitioner er accelereret, så målet nu er 70 procents reduktion af CO2-udledningen i 2030. Er du klar til at bidrage på din virksomhed?

I 2050 skal CO2-udledningen fraskal denCOglobale Frem mod 2030 -udledningen redu2 ceres med procent.

I 2030 til skalathele Danmarks skibsfart være halveret.

Det70mål kommer elproduktion være baseret på vedvarende stille enorme krav til alle, der arbejder til søs. ”grøn” energi, lige som hele fjernvarmesektoren Dine kompetencer vil blive i 2030 skaludfordret være baseret til på vedvarende energikilder. det yderste.

Udfordringerne og opgaverne står med andre ord i kø de kommende år, så vi i fællesskab kan bringe Danmark i mål med den grønne omstilling til en bæredygtig fremtid. Men udviklingen skal baseres på konkrete løsninger – i både energibranchen og industrien.

Videncenter for Drift og Vedligehold tilbyder en fleksibel diplomuddannelse i vedligehold, så du kan løfte dine ledelsesmæssige kompetencer – også når du er på søen.

En diplomuddannelse giver dig viden og kompetencer, Dette får du ud af valgfaget som kan aflæses direkte på virksomhedens bundlinje og • Et overblik overkvalificeret alle relevante gør dig i stand til at bidrage endnu mere til ”grønne” energiteknologier. søfartens bæredygtige omstilling.

• Viden om muligheder og udfordringer ved de forskellige teknologier En teknologisk diplomuddannelse i vedligehold styrker • Økonomiske konsekvenser af tekniske valg din helhedsforståelse i arbejdet med vedligehold, drifts• Afgifter, tilskud og andre hindringer/incitamenter sikkerhed og optimering. i den grønne omstilling • Politiske, juridiske, regulatoriske rammer for Lær at organisere og lede vedligeholdsopgaver, impleden grønne omstilling mentere strategier og analysere forbedringsteknikker – og få værktøjer til at udvikle dit personlige lederskab.

Praktisk information Tilmelding på fms.dk eller pr. tlf. til kursuskoordinator Heidi Sørensen på tlf. 7620 6548 eller mail hes@fms.dk

Som led i diplomuddannelsen i vedlige Videncenter for Drift og Vedligehold v Maskinmesterskole valgfaget ”Energi o som retter sig mod maskinmestre og a arbejdere, der deltager i konverteringe brændsler til vedvarende energikilder p virksomheder.

Med ”Energi og forsyning” bliver du k på til de nye krav, muligheder, mål og vil være nødvendige at kende – herund ske, regulatoriske, juridiske, kommerci ske vilkår, som jeres virksomhed skal a

Alt i alt – får du et bedre videns- og be grundlag for langsigtede investeringer som skal gøre din virksomhed til en de grønne omstilling.

”Energi og forsyning” kan tages som uddannelsesforløb, selv om du ikke er diplomuddannelsen i vedligehold.

KBOVBS 0QTUBSU BVHVTU PH Opstart januar 2023

Find vejen frem VIA University College Teknisk diplomuddannelse i vedligehold

Læs mere på www.fms.dk