FiskerBladet 4/23

68. ÅRGANG · SEPTEMBER 2023 · NR. 4 · MAGASINET FOR FISKESEKTOREN · DKK 49,50

fiskerbladet

TÆT PÅ HVIDE SANDE HAVN

FORBEDREDE FORHOLD FOR FISKERIERHVERVET

NY LØSNING FRA COSMOS TRAWL

IKKE MERE BIFANGST END HØJST NØDVENDIGT

NY CEO HOS ROYAL GREENLAND “JEG SKAL SKYNDE MIG LANGSOMT”

MARITIME SPECIALISTER Vi tilbyder: kompetent og erfarent team solidt netværk af kvalitets leverandører kapacitet, kompetencer og kvalitet løsning af alle typer opgaver Uanset om det er planlagt vedligehold eller løsning af et akut problem, kan du trygt gå ind i Hirtshals Havn, her står vi klar til at servicere jer

KAPACITET OG KOMPETENCER www.hirtshalsyard.dk

www.vestkajens.dk

10.-12. OKTOBER 2023 / AALBORG

VELKOMMEN TIL DANFISH INTERNATIONAL Vi slår dørene op til en af verdens mest betydningsfulde messer for udstyr til fiskerierhvervet. Kom med til DanFish International 10.-12. oktober.

Læs mere og book billet på www.danfish.com

STED Aalborg Kongres & Kultur Center Europa Plads 4, 9000 Aalborg ÅBNINGSTIDER 10. oktober kl. 10-17 11. oktober kl. 10-17 12. oktober kl. 10-16

DOK: 2300 TONS BEDDINGSANLÆG: 500 TONS • SERVICE • VEDLIGEHOLD • OMBYGNING

Bliv

ERHVERVSFISKER på blot 2 år Løn under uddannelse Lærepladsgaranti

Drømmeferien kan vi ikke hjælpe dig med

K på?

Y R T r e Skal d ug os! r - så b

Ingen karakterkrav Hyre på skib efter blot 5 uger på skole Gode jobmuligheder

Derimod tilbyder vi:

Tilmeld dig på northseacollege.dk

Digitaltryk der forbløffer på både lav pris og høj kvalitet Bestil online på

FLtryk.dk

FL Tryk · agerbakken 21 · 8362 hørning · Tlf. 70 22 18 70

Danmarks største fiskerejede forsikringsselskab

SIKKER LANDING AF INDUSTRIFISK I THYBORØN

FONTE

A legr eya Sans Bold Alegreya SC Regul ar

Tegn alle dine forsikringer i fiskernes eget forsikringsselskab

FARVER

PANTONE CMYK RGB HEX

541 C 90, 55, 0, 20 7, 88, 151 #075897

PANTONE CMYK RGB HEX

429 C 0, 0, 0, 50 157, 157, 156 #9d9c9c

24 7 365 Ring for tilbud på: 96 31 85 85 eller 33 21 83 11 eller besøg vores hjemmeside

www.ff-gs.dk

• Høj daglig losse- og produktionskapacitet • Konkurrencedygtige råvarepriser • Konkurrencedygtige brændstofpriser

Tilmelding 24/7/365 Tel. +45 29 658 462 Ring for priser CEO Morten Broberg Tel.: +45 61 154 550

TripleNine Thyborøn Sydhalevej 14 DK-7680 Thyborøn Tel.: +45 79 120 999 www.999.com

LEDER:

FREMHÆV DIN STAND PÅ DANFISH - DU KAN NÅ DET ENDNU! Nedtællingen til årets helt store begivenhed i dansk fiskeri er gået ind i sin afsluttende fase, og det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi på FiskerBladet glæder os som nyuddannede fiskere inden første tur i kutteren!

DanFish International er en af verdens mest betydningsfulde messer for udstyr til fiskerierhvervet, og med op mod 400 udstillere fra 30 lande er der masser af gode historier at fortælle, og vi ser yderst frem til at kaste os hovedkulds ud i de mange nyheder inden for net, trawl, tov, wire, motorer, elektronik, navigations- og kommunikationsudstyr, opbevaringsudstyr, procesudstyr, redningsudstyr og meget, meget mere.

Derudover glæder vi os dog også meget til at vise os selv frem for jer alle!

Som den faste læser vil have bemærket, så har vi på FiskerBladet igennem det seneste halvandet år nemlig gennemgået en markant forandring, efter at vi i foråret 2022 fik ny ledelse. Siden da har vi med en række små og

KOLOFON FiskerBladet er Danmarks ældste fiskerimagasin og dækker hele den danske fiskesektor.

Når foruden erhvervsfiskere ud til fiskeopdrættere, fiskeforarbejdende virksomheder, grossister og eksportører, fiskehandlere, sektorens skoler og forskningsinstitutioner, service og udstyrsproducenter der betjener sektoren, offentlige myndigheder, organisationer og politikere.

Udkommer 6 gange årligt.

ISSN 196-4194

4

F I S K E R B L A D E T / 4 · 2023

store justeringer forsøgt at give FiskerBladet et løft i både design og indhold, hvor særligt mængden af historier er blevet større og mere omfattende.

Til sidst er der vist kun tilbage at ønske rigtig god læsning af årets fjerde udgave af FiskerBladet.

De bedste hilsner Én ting, der dog ikke ændrer sig, er, at vi traditionen tro vil bruge vores kommende udgave af FiskerBladet som messemagasin i forbindelse med DanFish International 2023. Det betyder, at du, kære læser, ikke behøver kigge længere end til det kommende nummer af FiskerBladet for at få et solidt overblik over udstillerlister, standplaner over messen og de mest interessante stande, som du ikke må gå glip af.

Stefan Holmager Larsen Chefredaktør

Vi har naturligvis også stadig plads i messemagasinet til en ekstra annonce, så dit firma eller jeres nye produkt kan stadig nå at komme med - men skynd jer, så I kan nå det, inden vi går i trykken!

Kig desuden gerne forbi FiskerBladets stand til en snak og en kop kaffe. Vi er til stede alle dagene under messen fra den 10. til den 12. oktober på stand E508.

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Stefan Holmager Larsen shl@mmg.dk Telefon: +45 5015 9082 JOURNALISTER Sisse Katrine Andreasen, sisse@mmg.dk Frank Jensen, frank@mmg.dk Peter Brandi, pb@mmg.dk Jonas Hooge, redaktionen@mmg.dk ANNONCER Flemming Iversen fliv@stibo.com Telefon: +45 7510 1156

UDGIVER Maritime Medier ApS Agerbakken 21 8362 Hørning Telefon: +45 7022 1870

68. ÅRGANG · JUNI 2023 · NR. 4 · MAGASINET FOR FISKESEKTOREN · DKK 49,50

fiskerbladet

LAYOUT FL Marketing Tryk: Stibo Complete, Horsens FORSIDE Susanne Rajamand, Administrerende direktør hos Royal Greenland.

Foto©Privat

TÆT PÅ HVIDE SANDE HAVN

FORBEDREDE FORHOLD FOR FISKERIERHVERVET

NY LØSNING FRA COSMOS TRAWL

IKKE MERE BIFANGST END HØJST NØDVENDIGT

NY CEO HOS ROYAL GREENLAND

Advertorials er betalte journalistiske produkter.

“JEG SKAL SKYNDE MIG LANGSOMT”

Næste udgave: Oktober 2023

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

MAGASINET

fiskerbladet

SEPTEMBER 2023

4

INDHOLD 6

BESØGENDE FRA HELE VERDEN SÆTTER KURS MOD AALBORG

7

BÆREDYGTIGHED ER I HØJSÆDET PÅ DANFISH

8

ROYAL GREENLANDS NYE CEO: “JEG SKAL SKYNDE MIG LANGSOMT”

12 NY LØSNING FRA COSMOS

TRAWL: IKKE MERE BIFANGST END HØJST NØDVENDIGT

14 HOS BESRAD ER REPARATIONER OG GENBRUG I FOKUS

22 FORBEDREDE FORHOLD FOR

37 MÅNEDENS OPSKRIFT:

26 HVIDE SANDE SERVICE GROUP -

38 MÅNEDENS SKIB:

28 FÆRRE FISKERE FØRTE TIL

40 MINISTEREN HAR FREMRYKKET

30 HISTORIER FRA FISKERNETTET

44 MSC-FOND UDDELER

FISKERIERHVERVET PÅ HVIDE SANDE HAVN ALT UNDER ÉT TAG

FORRETNINGSMÆSSIGE FORANDRINGER

32 NY AFDELINGSLEDER PÅ NORTH

SEA COLLEGE - ERFAREN CHEF MED BRUGBAR VIDEN

16 MARITIM IVÆRKSÆTTER

34 STORT GENOPRETNINGS-

20 ET ÅR SOM FORMAND I FISKERI-

36 FISKERQUIZZEN

HÆDRET FOR STABILISERENDE SVINGKØL FORENINGEN: “FISKERSPROG ER EN SVÆR EN”

MASKERET BLOMKÅL MED REJER OG DILDDRESSING ATLANTIC ENTERPRISE EVALUERING AF KAMERAPROJEKTET I KATTEGAT

MILLIONER TIL BÆREDYGTIGE FISKERIPROJEKTER

46 STAFETTEN: NY HAVPLAN MED GODE VILKÅR FOR FISKERIET

PROJEKT SKAL STYRKE BIODIVERSITETEN I NORDSØEN - TEST DIG SELV

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

F I S K E R B L A D E T / 4· 2023

5

BESØGENDE FRA HELE VERDEN SÆTTER KURS MOD AALBORG Om få måneder byder Aalborg Kongres & Kultur Center velkommen til over 12.000 besøgende med indsigt i fiskerisektoren, når DanFish International løber af stablen.

TEKST STEFAN HOLMAGER LARSEN · FOTO AALBORG KONGRES & KULTUR CENTER

Fiskere, skippere, ingeniører, skibsarkitekter og mange andre valfarter fra tirsdag 10. oktober til og med torsdag 12. oktober 2023 til Nordens Paris, når Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) byder indenfor til 28. udgave af DanFish International - en af verdens mest betydningsfulde fiskerimesser.

mere relevant end nogensinde, efter nogle år hvor messeaktiviteter i hele verden har været på et meget lavt blus på grund af coronapandemien.

Det gik blandt andet ud over DanFish i 2021, hvor besøgstallet var noget lavere end vanligt, da deltagere fra oversøiske lande som Japan,

Kina, Australien, USA og New Zealand var forhindret som følge af landenes coronarestriktioner. Heldigvis har pandemien dog langt om længe sluppet sit greb om branchen, så de mange udstillere og besøgende atter kan mødes på tværs af landegrænser, og det vækker glæde hos AKKC.

Messen folder sig ud på hele 24.000 etagekvadratmeter samt i en tilhørende mobilhal på 4.000 kvadratmeter, der traditionen tro sættes op i Kildeparken, så der er plads til de mange udstillere fra ind- og udland. Den betydningsfulde messe tiltrækker nemlig besøgende fra hele verden; heriblandt Canada, Indien, Japan, USA, Frankrig, Norge og mange flere.

DanFish International danner grobund for en lang række store handler efter messen, men der er også flere besøgende, der kommer for at indgå aftaler på selve messen, hvor der erfaringsmæssigt bliver lavet forretninger i millionklassen.

ET GLÆDELIGT GENSYN DanFish International er en af verdens største messer med udstyr til fiskeriet, og messen er

“Vi fornemmer både blandt udstillere og besøgende en stor længsel efter at deltage på DanFish-messen i oktober uden bekymring for coronarestriktioner. Alle glæder sig til at komme på messen, mærke stemningen og til at se de mange produkter,” fortæller AKKC’s Head of Sales & Expos, Else Herfort.

Det er ikke kun AKKC, der summer af liv i løbet af de tre messedage. Også Aalborgs hotelkapacitet, restauranter og offentlige transport udnyttes til fulde af de mange tusinde besøgende, der kommer fra nær og fjern for at deltage i messen.

På årets udgave af DanFish International kan du naturligvis også møde FiskerBladet. Kig derfor gerne forbi og få en snak og en kop kaffe på messestand E508. n

6

F I S K E R B L A D E T / 4 · 2023

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

Udstillere på Pavilion of Denmark under DanFish International 2021.

Foto©Danish Export Association

BÆREDYGTIGHED

ER I HØJSÆDET PÅ DANFISH Nyheder om grønne løsninger til fiskeriet og følgeerhvervet står i kø for at blive fortalt, når Aalborg Kongres og Kultur Center byder indenfor til DanFish International 2023.

TEKST STEFAN HOLMAGER LARSEN

Med 400 udstillere fra 30 lande er der masser at se frem til, når Aalborg Kongres og Kultur Center i oktober åbner dørene til den traditionsrige fiskerimesse DanFish International 2023.

Allerede nu står det dog klart, at grøn omstilling og bæredygtighed er blandt nøgleordene i beskrivelsen af de mange produkter, der skal fremvises. Således også blandt de mere end 80 udstillere på Pavilion of Denmark, der dækker branchen bredt med alt lige fra bæredygtige fangstredskaber og komponenter til procesanlæg i fiskeindustrien, serviceydelser til fiskeriet, pumpesystemer, automatiseringsløsninger og en række energibesparende og miljøbevarende løsninger.

“De danske teknologileverandører er førende, når det gælder bæredygtige løsninger.

Gennem mange år har underleverandørerne samarbejdet med fiskere, redere og værfter for at finde de bedste og mest bæredygtige løsninger, der lever op til den efterspørgsel, der er i branchen, og de stigende lovkrav, vi ser. Det samarbejde har ført til de bedste løsninger, som den globale fiskeindustri også

efterspørger,” siger Head of Fish Tech i Danish Export Association, Martin Winkel Lilleøre.

84,6 MILLIONER TIL GRØN OMSTILLING Øverst oppe fra ministerniveau har man forud for messen ligeledes sat ekstra fokus på bæredygtige løsninger til fiskeriet, og fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri lyder ambitionen, at Danmark skal være førende i verden inden for bæredygtigt fiskeri.

Derfor har ministeriet med minister Jacob Jensen (V) i spidsen blandt andet åbnet for en række puljer med i alt 84,6 millioner kroner, der skal hjælpe med den grønne omstilling af både fiskeri og akvakultur.

Men faktisk findes de grønne løsninger allerede i høj grad, ligesom Danmark allerede er et foregangsland, når det gælder den bæredygtige transformation af fiskeriet, og derfor er målet i den danske pavillon da også at bruge årets udgave af DanFish som et udstillingsvindue over for fiskere, skippere, redere og værfter fra hele verden.

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

“Den danske fiskeindustri og den store underskov af teknologileverandører har et godt ry globalt, og i samlet flok på DanFish vil vi sætte en tyk streg under de partnerskaber på tværs af branchen, som er så vigtige for, at vi har skabt den position. Det betyder også, at gæsterne på messen vil kunne møde de forskellige aktører, der hver især bidrager til deres lille bid af den samlede løsning,” siger Martin Winkel Lilleøre.

Særligt nordmænd besøger traditionelt DanFish-messen i stort tal - ganske som adskillige canadiske aktører - ligesom også værfter fra blandt andet Spanien og Tyrkiet vil være blandt messegæsterne.

DanFish International 2023, der afholdes i Aalborg fra den 10. til den 12. oktober, arrangeres i et samarbejde mellem Danmarks Fiskeriforening, Aalborg Kongres og Kultur Center samt Danish Export – Fish Tech, som er en del af Danish Export Association. n

F I S K E R B L A D E T / 4· 2023

7

“JEG SKAL SKYNDE MIG LANGSOMT” Foto©Privat

Susanne Rajamand tiltrådte i februar som ny CEO hos Royal Greenland. Til FiskerBladet fortæller hun om sin første tid på posten og mødet med Grønland.

TEKST SISSE KATRINE ANDREASEN

Tidsforskel fra Danmark: Fire timer. Temperaturforskel mellem Danmark og Grønland i skrivende stund på en sommerdag: 18 grader.

Mens Danmark når 23 på termometeret, så lykkes det akkurat Nuuk at snige sig op på 5.

Det understreges af Susanne Rajamands solide sweater, og kulden er næsten til at føle på, da hun som det første vender computeren mod vinduet for at vise udsigten fra hendes nye hjem. Havet, islandskabet i baggrunden og en klar og dybblå himmel sætter scenen. Her har Susanne Rajamand skabt sin nye tilværelse, siden hun i februar trådte til som CEO for Royal Greenland, og den første tid har budt på store oplevelser og en radikal omstilling fra et storbyliv i Singapore.

8

F I S K E R B L A D E T / 4 · 2023

“Vi flyttede fra 30 grader til minus tyve, så det var en forskel, der kunne mærkes,” siger hun.

Egentlig troede hun, at familien skulle blive i Singapore, som havde været deres hjem de sidste 15 år, men i kølvandet på Covid trængte en længsel efter de mere skandinaviske værdier og en nærhed til familien sig på. Og derfor var der ikke ret stor betænkelighed over tilbuddet fra Royal Greenland, da det meldte sig.

“Da Royal Greenland ringede, var det ikke svært at tænke virksomheden ind i min fremtid på grund af det fantastiske værdigrundlag, den har. Den er utrolig succesfuld og godt styret op af Michael, som var der før mig, og der er en veletableret direktion. Virksomheden har

også været på en strategisk rejse for at få mere fokus på produktet frem for processen, og det var interessant for mig. Samtidig bliver det sociale ansvar taget meget seriøst, og det er en afgørende værdi for mig, så der var et godt match,” siger Susanne Rajamand.

Hun fortæller, at på trods af den åbenlyse forskel mellem Singapore og Grønland, har hun og familien fået den bedst tænkelige velkomst både privat og professionelt.

“Det har været en helt fantastisk start, men jeg er også gået ind i det med den betragtning, at jeg skal skynde mig langsomt. Det er en velfungerende virksomhed, der leverer gode resultater, så jeg kunne komme ind og lande

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

lidt og stikke en finger i jorden og observere og finde ud af, hvad vi skal sammen med ledelsen på en længere bane. Så det har været godt. Jeg er jo dansk, men tænker måske mere asiatisk, så der skal organisationen også lige have tid til at finde ud af, hvad jeg er for en fisk. Men jeg har taget det langsomt for at lande godt, og det er jo også en ny industri, som man skal have en ydmyg respekt for og tid til at lære at kende.”

NATUREN BESTEMMER Den nye CEO har brugt meget tid på at besøge virksomhedens fabrikker og trawlere rundt omkring i Grønland de første måneder, og mødet med det nye land har budt på mange positive oplevelser, men ikke mindst øjenåbnere.

“Der er en utrolig fin og venlig kultur her, og folk er helt fantastiske. Der er en kæmpe velvillighed til at hjælpe både professionelt, men også på den private front, og der kan Grønland virkelig meget. Vi er som familie blevet inviteret til kaffemik rundt omkring, og det har nu resulteret i, at min 13-årige valgte, at vi selv skal holde kaffemik som fødselsdagsfest.

Jeg er nu ikke sikker på, hvor grønlandsk det bliver,” griner Susanne Rajamand. Hun fortæller videre om en dag, hvor hun besøgte en af virksomhedens trawlere, som pludselig fik selskab af en stor hval. >> Landskabet på Grønland er noget anderledes, end det Susanne Rajamand i de sidste 15 år har været vant til fra Singapore. Foto: Privat Royal Greenlands hovedkvarter i Nuuk. Foto©Royal Greenland

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

F I S K E R B L A D E T / 4· 2023

9

Royal Greenlands hovedkvarter i Nuuk. Foto: Privat Royal Greenland er en velfungerende virksomhed, der leverer gode resultater, så Susanne Rajamand har brugt starten på at stikke en finger i jorden og observere. Foto: Privat

10

F I S K E R B L A D E T / 4 · 2023

Grønland har hurtigt lært Susanne Rajamand, at man ikke kan kontrollere alting, og det skinner igennem i alt. Foto: Privat

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

“Det var jo helt magisk at opleve, og det har virkelig været en øjenåbner for mig at se forholdet til naturen her. Grønland har ret hurtigt lært mig, at vi ikke kan kontrollere alting, og det skinner igennem i alt heroppe. Man kan ikke bo, arbejde og være i Grønland uden at vide, at sådan er det. Man kan gøre tingene, så godt som man kan, men der er bare nogle større kræfter, der kontrollerer, om flyet lander med den lille reservedel, man har brug for, eller om den nye skipper kommer ind til besætningsskifte. Det betyder, at man planlægger og strukturerer anderledes, og det ligger virkelig dybt i landet, i virksomheden og i hele vores industri,” understreger hun.

Susanne Rajamand glæder sig meget til at være med på Royal Greenlands videre rejse og håber især at kunne gøre en forskel på den internationale front, hvor hun har massiv erfaring efter at have arbejdet tyve år rundt omkring i verden.

“Jeg er jo dansk, og på trods af, at jeg ikke har tilbragt de sidste tyve år i Danmark, så kommer jeg fra den jyske muld og er vokset op på et nedlagt landbrug. Så jeg kender til dyr og det vertikale økosystem fra den del af min opvækst. Min far var direktør, og min mor var stewardesse, så igennem dem fik jeg inspiration til både ledelse og nysgerrighed på verden og har nu boet i ti lande. Royal Greenland er en ekstremt international virksomhed, og den eneste af sin slags i Grønland, så der håber jeg at kunne bidrage med min baggrund til netop det at forblive internationale og fortsætte vores vækstrejse fremadrettet,” siger hun og understreger en ting, der nok kan siges at være en detalje, men ikke desto mindre noget, man må forholde sig til som chef for Royal Greenland: “Jeg bliver aldrig træt af at spise rejer, og slet ikke med den kvalitet jeg får i øjeblikket. Om noget er jeg blevet endnu mere glad for rejer, for jeg har virkelig fået en forståelse for, at det er de bedste og mest friske rejer, vi får ud af vandet,” slutter hun med et stort smil. n

Fakta om Susanne Arfelt Rajamand - Kommer senest fra en stilling som Managing Director hos Fonterra i Sydøstasien og har en lang karriere i fødevareindustrien.

- Har boet i ti lande og flyttede fra Danmark som 19-årig.

- Kan bedst lide pil-selv rejer direkte fra trawleren med godt brød, mayo, citron og kølig hvidvin.

Susanne Rajamand har ved flere lejligheder haft mulighed for at komme helt tæt på fiskeriet på Grønland.

Foto©Royal Greenland

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

F I S K E R B L A D E T / 4· 2023

11

IKKE MERE BIFANGST END HØJST NØDVENDIGT En ny løsning fra Cosmos Trawl A/S har vist sig at være den helt rette til frasortering af uønsket bifangst.

TEKST SISSE KATRINE ANDREASEN · FOTO COSMOS TRAWL A/S

‘Excluder’ hedder løsningen fra Cosmos Trawl A/S. Den har været på markedet et års tid, og gør præcis, som navnet antyder – ekskluderer de fiskearter, der ikke ønskes med i fangsten.

Det betyder en bifangst på helt ned til 1-4 procent, og det gør på mange måder livet lettere for trawlfiskere.

Michael Lassen - her ved siden af en stor trawl af modellen ‘1152 meter highflow helix hex trawl’.

“Fiskerne kom til os og fortalte om deres udfordringer med for meget bifangst. De fik mange andre arter fisk med i fangsten, og det ønsker de ikke, fordi de ikke må have for meget bifangst ifølge reglerne, og det desuden tæller med som minus i deres andre kvoter,” siger Managing Director hos Cosmos Trawl, Michael Lassen.

Den gængse løsning med riste, der hidtil har været standard, fungerer ikke, når skibene og dermed trawlene bliver større, for så skal ristene tilsvarende være større. Det øger risikoen for, at de går i stykker, og de fylder samtidig alt for meget om bord.

“Vi skulle altså opfinde noget helt nyt. Det har der været mange forsøg på at gøre, og det har været en udvikling over lang tid. Vi havde nogle produkter, der var på vej i den retning, en kombination af rist og Excluder var allerede udviklet. I og med at vi udviklede på den viden, kunne vi lave en model, hvor vi slap helt for risten. Det blev så til den nye Excluder, og den opfylder rigtig mange formål på samme tid,” forklarer Michael Lassen.

Løsningen er udelukkende lavet af net, så den kan rulles op, hvilket er en stor fordel under håndteringen ombord. Samtidig har forsøg og erfaringer med produktet vist, at det fungerer efter formålet og i princippet kan få bifangsten helt ned på 0 procent.

12

F I S K E R B L A D E T / 4 · 2023

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

“Vi investerede en masse tid og ressourcer og lavede modeller for at se, hvordan det fungerede. Og så er der lavet prototyper, som nogle fiskere har haft med ude. Det har været en lang proces og en stor investering for os, men resultatet har været fantastisk både for os og fiskerne. Vi får rigtig mange gode tilbagemeldinger, for fiskerne opnår de lave bifangster, der netop var intentionen. De undgår problemer med fiskerikontrollen og reglerne og kan stadig fiske forholdsvis frit uden at skulle være nervøse,” lyder det fra Michael Lassen.

BÆREDYGTIGT PRODUKT FRA ENDE TIL ANDEN Foruden at hjælpe fiskerne af med unødig bifangst, sikrer produktet også en bæredygtig cyklus, hvor de uønskede fisk slipper ud og stadig er levedygtige, men også i produktets videre færd er der tænkt grønt.

“Excluder er udelukkende lavet af materiale, der kan genanvendes. De Excludere, vi får leveret ind igen, bliver adskilt og sorteret i typer materialer og sendt til genanvendelse hos producenter, der kan bruge dem. Samtidig går noget direkte tilbage til vores egen produktion. Vi arbejder målrettet mod en 100 procent cirkulær produktion. Det har vi ikke endnu, men i det mindste bliver alle delene genanvendt,” siger Michael Lassen.

I øjeblikket sælges Excluder også i Norge, hvor fiskebestanden ligner den i danske farvande, og Cosmos Trawl arbejder med udviklingen af modeller tilpasset andre lande med andre fiskearter. n Her ses et billede af Excluderen taget i værkstedet. Excluderen er 32 meter lang.

Fakta Resultater under forsøg med Excluder har vist: - Mellem 1- 4% bifangst - Ingen skader på fangst og bifangst - Stor bifangst kan passere igennem Excluder - Det er let at håndtere Excluder om bord på fiskeskibe Excluder kan anvendes til fiskeri af tobis, brisling, sild og makrel Kilde: Cosmos Trawl

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

F I S K E R B L A D E T / 4· 2023

13

HOS BESRAD ER REPARATIONER OG GENBRUG

I FOKUS

Den lille virksomhed Besrad i Hvide Sande har stor succes med at reparere trawlcensorer for danske og udenlandske fiskere.

TEKST SISSE KATRINE ANDREASEN · FOTO BESRAD

Lars Madsen købte sig ind i firmaet i 2016 og overtog det helt i 2021.

Her ses blot noget af det brugte udstyr, som Besrad har til salg.

Det hele startede i 2005, hvor lokale fiskere i Hvide Sande spurgte den tidligere ejer af radio- og TV-forretningen B. S. Radio, om det ikke kunne lade sig gøre at reparere deres trawl-sensorer. Det var der ikke nogen, der havde gjort før, så det var en helt ny udfordring for elektronikvirksomheden.

Men udfordringen blev taget op, og det viste sig at være en god beslutning, for det lykkedes med snilde og faglig viden at finde en måde at reparere censorerne på. Reparationerne fik siden så stor efterspørgsel, at virksomheden fra 2012 ikke har lavet andet end netop det og i samme anledning skiftede navn til det nuværende Besrad.

Ejer Lars Madsen er uddannet elektronikfagtekniker og blev ansat i 2010. Han havde ikke umiddelbart spået en fremtid for sig selv som reparatør af trawl-sensorer.

“Det blev jeg sådan lidt kastet ud i lige pludselig, da vi gik over til kun at lave det. Men sådan blev det, og det er jeg rigtig glad for nu,” siger han.

14

F I S K E R B L A D E T / 4 · 2023

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

Besrads lokaler i Hvide Sande.

De mange sensorer på hylderne, er Besrads ’lager’ af gamle sensorer, som virksomheden har fået ind i årenes løb, og som stadig mangler at få den sidste dom på, om de kan laves eller ej. Disse sensorer ender som regel som genopbyggede sensorer, hvis de kan laves.

gang. Man skal ofte finde alternativer til løsdele, og det kan blive sværere og sværere at finde løsninger på hen ad vejen.”

RART AT BIDRAGE TIL ET BÆREDYGTIGT FORBRUG Lars Madsen fortæller, at nye trawl-sensorer ikke er fremstillet med henblik på at skulle repareres, men derimod skiftes ud med nye.

Producenterne yder derfor ikke service på produkterne, og det har betydet en unik niche for Besrad. Her er man stolt af at kunne bidrage til et bæredygtigt forbrug og gøre op med brug-og-smid-væk-kulturen.

“Kan vi genbruge det gamle, så gør vi det, og det har vi rigtig stort fokus på. Vi gør alt, hvad vi kan for at genanvende hele vejen rundt. Jeg tror, der er mange, der er rigtig glade for det, for vi hjælper mange af de mindre både. De er afhængige af, at vi kan reparere for dem, for det er ofte for stor en investering at købe en ny sensor. Alt det, det kunne jeg godt se det gode i, og derfor er vi her nu,” lyder det fra Lars Madsen.

Udstyret hjælper fiskerne med at have en fornemmelse af, om de fanger fisk, og uden det fisker de i princippet ‘i blinde’. Det er derfor svært at undvære en trawl-sensor, for den kan betyde en stor forskel for effektiviteten af fiskeriet og dermed økonomien.

En ny trawl-sensor kan koste mellem 35.000 og 250.000 kroner. Hos Besrad koster en totalrenovering oftest under det halve af, hvad en ny sensor koster, og alle reparationer har et års garanti. Store reparationer tager cirka tre uger, og mindre reparationer tager oftest et par dage.

Lars Madsen, der er nuværende ejer af Besrad, er uddannet elektronikfagtekniker.

Lars Madsen købte sig ind i firmaet i 2016 og overtog det helt i 2021. Han fortæller, hvordan det har været en spændende proces for virksomheden at starte helt fra bunden med at finde ud af, hvordan man kunne reparere sensorerne.

“Det har helt klart været learning by doing hele vejen igennem. De andre havde luret de fleste ting af, inden jeg blev ansat, men der er hele tiden nye udfordringer, når der kommer nye modeller, som vi skal arbejde med for første

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

Virksomheden har ikke blot etableret sig på markedet i Danmark, men har kunder fra hele verden – blandt andet Skotland, Irland, Canada, Spanien og New Zealand. De udenlandske kunder står for omkring 70 procent af omsætningen hos Besrad, og Lars Madsen spår ikke et mindre kundegrundlag fremadrettet - tværtimod. n F I S K E R B L A D E T / 4· 2023

15

Svingkølen Airkeel vist i en model under en større mandskabsbåd.

VINDER INNOVATIONSPRIS:

MARITIM IVÆRKSÆTTER HÆDRET FOR STABILISERENDE SVINGKØL Det danske maritime iværksætterfirma Dacoma løb med fornem hæder for sin stabiliserende svingkøl, da virksomheden i midten af juni deltog i en britisk messe for arbejdsfartøjer.

TEKST STEFAN HOLMAGER LARSEN · FOTO DACOMA

“Det svarer vel nærmest til at vinde Guldpalmen på Cannes Filmfestival.”

Dacoma løb med innovationsprisen ‘2023 European Commercial Marine Award’ for bedste produkt i kategorien ‘Maritimt Udstyr, Elektronik og Materialer’.

Sådan lyder ordene fra opfinder og stifter af Dacoma ApS, Arnd Baurichter, efter virksomhedens stabiliserende svingkøl ved navn Airkeel, under messen Seawork i britiske Southampton fik sig et solidt skulderklap, da de løb med innovationsprisen ‘2023 European Commercial Marine Award’ for bedste produkt i kategorien ‘Maritimt Udstyr, Elektronik og Materialer’.

Dacoma blev nemlig udpeget som vinder efter en konkurrence blandt 25 virksomheder, som hver især skulle præsentere sin innovationscase for et dommerpanel bestående af eksperter og fagjournalister.

16

F I S K E R B L A D E T / 4 · 2023

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

“Pludselig var det ikke bare producenter og operatører af arbejdsbåde, som kom på vores stand, men også firmaerne bag havvindfarmene. For sikkerhed, herunder søsyge, er et vigtigt konkurrenceparameter,” lyder det fra en stolt Arnd Baurichter.

MÅLRETTET FISKEFARME OG VINDMØLLER Den luftfyldte svingkøl modvirker krængning og påvirkning fra bølger, og det er særligt vigtigt på mindre mandskabsfartøjer, som eksempelvis fragter folk til og fra vindmøller eller for personer med tilknytning til akvakultur-branchen. Kølen giver nemlig fartøjer mulighed for at sejle ud i flere dage om året, fordi det er mere sikkert og komfortabelt for mandskabet, ligesom den tilføjer opdrift til båden, som øger både lastekapaciteten og brændstoføkonomien.

Svingkølen styres af specialudviklet software, så den svinger i takt med bølgerne. På den måde ligger båden hele tiden fladt på vandet.

Men selvom man hos det maritime iværksætterfirma længe har vidst, at man ligger inde med et rigtig godt produkt, så har man alligevel måttet sande, at Rom ikke blev bygget på én >>

Tyskfødte Arnd Baurichter stiftede Dacoma Aps i 2019.

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

F I S K E R B L A D E T / 4· 2023

17

dag. Dacoma har i det forgangne år derfor investeret masser af både tid og penge på at deltage i messer, udstillinger og konkurrencer, “At udbrede kendskabet til potentielle kunder om vores teknologi er et overraskende stort arbejde. Der sker så meget i den maritime verden, at vi drukner i mængden, hvis vi ikke viser os frem de rigtige steder. Derfor er det ekstra tilfredsstillende, når vi så vinder,” siger Arnd Baurichter.

Messen Seawork og de tilhørende konkurrencer finder sted hvert år i Southampton. Ved årets messe var der deltagelse af flere end 6.400 deltagere fra mere end 60 lande. n

Opfinder og stifter af Dacoma ApS, Arnd Baurichter (i midten), får overrakt prisen af repræsentanter fra dommerpanelet, CEO hos SMI, Tom Chant, (til højre) samt Neil Sackley fra BBC Radio Solent.

Om Airkeel Den luftfyldte svingkøl styres af specialudviklet software, så den svinger i takt med bølgerne. På den måde ligger båden hele tiden fladt på vandet og gør det nemmere og sikrere at sejle og stige af og på, selv når der er bølger.

Sidste år kunne Dacoma fremvise en prototype i drift på en ProZero-arbejdsbåd fra det danske værft Tuco Marine, som er med i udviklingen af svingkølen, og som står for produktionen af kølens kulfiberkrop.

Kølen er under udvikling i flere versioner. Den første foreløbige fysiske test er foregået på enkeltskrogsfartøjer, men som noget nyt bevæger Dacoma sig også ind på markedet for dobbeltskrogsfartøjer som de katamaraner, der typisk fragter mandskab og udstyr til og fra havvindmølleparker.

18

F I S K E R B L A D E T / 4 · 2023

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

TEMA:

HVIDE SANDE ANTAL ANLØB:

200

HAVN

(eksklusiv Fiskefartøjer)

GODSTAL:

193.000

tons

FISKERI, LANDET VÆRDI:

156

millioner

SEJLRENDE-DYBDE:

7

meter

AREAL:

300.000

m2

BELIGGENHED

Nordsøen 57°00,0’N 8°07,8’E

Hvide Sande fungerer både som fiskerihavn og trafik-havn, og har derudover stor fokus på både offshore vind og maritim service. Havnen fungerer med andre ord som hele Midt- og Vestjyllands Fiskeri- og Trafikhavn med stigende godsmængder.

På havnen findes veletablerede servicevirksomheder til fiskeriet, her i blandt skibsværfter, skibselektrikere, vodbindere, skibssmedjer, skibstømrere, fiskeriforening, indkøbsforeninger, fiskeauktion, isværk og sugeanlæg til industrifiskeriet.

Hvide Sande Havn, der er en isfri havn, agerer derudover som servicehavn for Horns Rev 3, Vesterhav Syd og Vesterhav Nord samt kommisioneringshavn for havvindmølleparker.

Kilde: Danske Havne / Hvide Sande Havn

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

F I S K E R B L A D E T / 4· 2023

19

TEMA:

Fiskeri har fyldt meget i Thomas Rahbek Sloths barndomshjem.

FISKERSPROG ER EN SVÆR EN Thomas Rahbek Sloth overtog formandsposten for Sydvestjysk Fiskeriforening i Kreds Vest sidste år – et første år med gode udfordringer og en stejl læringskurve.

TEKST SISSE KATRINE ANDREASEN · FOTO SVEND BOYE THOMSEN

Thomas Rahbek Sloth overtog formandsposten i Sydvestjysk Fiskeriforening den 25. marts 2022, da Jesper Juul Larsen valgte at stoppe efter mange år på posten.

Efter lidt over to år som chefkonsulent hos Thyborøn Havns Fiskeriforening blev Thomas Rahbek Sloth tilbudt at stille op som formand i Fiskeriforeningen.

“Det skyndte jeg mig at sige ja tak til, for der kunne jeg forhåbentlig bruge min juridiske baggrund og forståelse for det politiske til at gøre en forskel. Fiskeri har fyldt meget i mit barndomshjem, da min far var fisker, så jeg har altid haft en stor forståelse for erhvervet, selvom jeg ikke selv har været en aktiv del af det,” siger Thomas Rakbek Sloth.

Han reflekterer over det første år på posten, der har budt på en stejl læringskurve, men også udsigter til bedre vinde for fiskeriet.

20

F I S K E R B L A D E T / 4 · 2023

“Der er rigtig mange jargoner i branchen, men fiskerne har eksempelvis også nogle sjove navne for fiskeområderne. Så én ting er at forstå sig på regler og forhold omkring fiskeriet, men det med at lære ’fiskerlingo’ er også en stor del af processen. Helt lavpraktisk gælder det om at få snakket med så mange som muligt, og det er sådan, jeg har grebet det an. Det har været en stejl læringskurve, og den er slet ikke slut endnu,” fortæller han.

nuancerne. Vi oplever dog, at der efterhånden er en bredere forståelse af, at fiskeriet måske ikke er så farligt, men jeg tror aldrig, at jeg vil kunne sige, vi er nået helt i mål. Vi vil altid være nemme at gøre til syndebukke og det nemme offer, så derfor skal vi være med fra starten og nuancere debatten, og det gælder om at være med helt nede i detaljerne og om at få fiskerne involveret så meget som muligt.

Jeg synes selv, at det går godt på det punkt,” siger Thomas Rahbek Sloth.

Det går dog den rigtige vej, lyder det fra formanden, men det handler ikke kun om selv at forstå ‘sproget’, men ikke mindst at få det formidlet til det almene Danmark, hvor der er behov for at få skabt en bedre forståelse for fiskerne og erhvervet.

EN SPECIEL OMGANG I MANEGEN Det første år på formandsposten har ikke mindst også budt på politisk omskiftning og dermed en masse tid med lobbyarbejde hos den nye regering.

“Vi kan mærke, at politikerne har en bredere forståelse for, hvad fiskeriet er. Udfordringerne er ofte Hr. og Fru Danmark, der ikke altid har forståelse for det, så vi kæmper lidt imod

“Det har været et stort virvar med og uden minister. En speciel omgang i manegen så at sige, men jeg ser sådan på det, at vi kan sige, vi er kommet et ret markant stykke i

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

forhold til det politiske arbejde. Det er det, vi kan hænge vores hat på. Hvis man skal gøre det sidste år op, startede vi virkelig med noget rod, og nu ser vi en mere nuanceret tilgang,” siger formanden.

Formand for Sydvestjysk Fiskeriforening, Thomas Rahbek Sloth.

Den første fiskerihavn, som ministeren besøgte, var da også Hvide Sande, og det ser ifølge Thomas Rahbek Sloth ud til, at der sker positive ændringer allerede – et velkomment og tiltrængt pust til fiskeriet.

“Hvis vi kan forbedre nogle ting og gøre livet knapt så surt for fiskerne, som det har været de sidste år, så tror jeg også, at livsglæden vil blomstre op hos dem igen. Lige nu med okay fangstrater og brændstofpriser, ser de lidt lysere på det igen.”

Han fortæller, at alle de politiske ting, som fiskerne har kæmpet med, er nogle faktorer, de ikke kan regne med og budgettere ud fra, så det har været uforudsigeligheder på et helt andet niveau, end de er vant til.

“Jeg vil så småt vove at påstå, at krisen er begyndt at lægge sig lidt i og med, at vi får flere nuancer med i debatterne omkring fiskeriet. Ser vi fem år frem, tror jeg, det er lidt nemmere at være fisker igen, og jeg vil i hvert fald mene, at nu er vi der, hvor vi kan begynde at se fremad,” slutter formanden. n

Fakta om Thomas Rahbek Sloth:

Thomas Rahbek Sloth under en forsamling i Sydvestjysk Fiskeriforening.

Uddannet bachelor i jura fra Syddansk Universitet og HA (jur) fra Aarhus Universitet og har tidligere arbejdet med juridiske opgaver hos Ringkjøbing Landbobank og Gældsstyrelsen.

Thomas er 32 år gammel og fra Hvide Sande.

Kilde: Thyborøn Havns Fiskeriforening

Thomas Rahbek Sloth kom fra en stilling som chefkonsulent hos Thyborøn Havns Fiskeriforening.

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

F I S K E R B L A D E T / 4· 2023

21

TEMA:

FORBEDREDE FORHOLD FOR FISKERIERHVERVET

Fiskeriet har altid været en drivkraft på Hvide Sande Havn og er det stadigvæk. På trods af den, i branchen, generelle ændring af fiskeriet fra mange mindre fartøjer til få større fartøjer, er fiskeriet stadig en stor del af livsnerven og omsætningen på Hvide Sande Havn som Danmarks femte største fiskerihavn.

TEKST & FOTO HVIDE SANDE HAVN

22

F I S K E R B L A D E T / 4 · 2023

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

Fiskerne i Hvide Sande er dedikerede til at levere frisk fisk af høj kvalitet og har i alle årene bidraget til økonomisk vækst i området.

Med sin historie og betydning er fiskeriet i Hvide Sande Havn en stolt tradition, der skal fortsætte med at blomstre i mange år fremover.

Men dette kommer ikke af sig selv. Der er flere udefrakommende faktorer som har spillet ind på fiskeriet. Ikke mindst Brexit med den afsmittende effekt på adgang til fiskepladser, kvoter, ophugningsordninger mv. samt den biologiske udvikling på hvor fangstområder flytter sig længere væk er noget man på havnen i Hvide Sande ikke kan gøre så meget ved, men der kan ageres i det, som man selv er herre over. Dette er man særligt bevidst om på havnekontoret i Hvide Sande, som skal være proaktivt og gå forrest i udviklingen af Hvide Sande.

Det er dog meget vigtigt, at udviklingen af havnen sker i tæt samspil med de forskellige interessentgrupper og aktører på havnen.

EFFEKTIVE FACILITETER Udvikling af infrastruktur er specielt vigtigt for havnen. Investering i opgradering af havnefaciliteterne kan bidrage til en mere effektiv drift af fiskeriet. Dette kan omfatte modernisering af kajer, opgradering af opbevaringsfaciliteter og udvidelse af fi-

skerihavnen for at imødekomme en flåde af større fartøjer.

er win-win både for fiskerne, opkøberne, Danske Fiskeauktioner og Hvide Sande Havn.

Samarbejde og netværk er to andre nøgleord. Styrkelse af samarbejdet mellem fiskere, fiskerifirmaer, videnskabsfolk og myndigheder kan bidrage til bedre fiskeriforvaltning og udveksling af viden og bedste praksis. Dette kan opnås gennem fortsat udvikling af den lokale fiskeriforening og netværk samt regelmæssige møder og dialog mellem interessenter, gerne faciliteret fra havnekontoret.

Investeringer i gode og optimale arbejdsforhold bærer frugt og skaber omsætning og arbejdspladser i og omkring Hvide Sande Havn.

Et eksempel på dette samarbejde mellem havnen og kunderne er Danske Fiskeauktioners kommende optimering og ombygning af faciliteterne i auktionshuset, hvor de flytter fra nuværende ældre lokaler til nyistandsatte kontorer, salgslokaler, frokostrum og omklædningsfaciliteter som samles under ét tag i auktionshallen.

Denne rationalisering af driften gør at fiskeauktionen kan driftes i mange år, uanset om erhvervet går op eller ned i perioder.

Den online auktion og den teknologiske udvikling betyder, at der er behov for mindre haller. Dette frigiver haller og faciliteter på havnen, som kan bruges til anden udvikling som en del af Hvide Sande Havns vedtagne projekt med arealdisponeringsplanen. Det

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

“Vi vil udviklingen af fiskerierhvervet i Hvide Sande Havn. Både det traditionelle med adgang til kajfaciliteter og forsyning af vand og strøm, men også det bagvedliggende med servicevirksomheder, losse-faciliteter, proviantering osv. Det er helheden med infrastrukturen og de mange servicevirksomheders knowhow og fleksibilitet på havnen, som skal gøre forskellen for Hvide Sande Havn og vores kunders udvikling indenfor fiskerierhvervet i årene fremover.

Derudover er det vigtigt for os at alle faciliteter skal blive til i tæt samarbejde med havnens kunder, som brugere af faciliteterne,” fastslår udviklingschef på Hvide Sande Havn, Henning Yde. AREALDISPONERINGSPLAN SOM UNDERSTØTTER DET BÆREDYGTIGE FISKERI I løbet af det seneste års tid har havnen i samarbejde med blandt andet fiskeriets interessenter færdiggjort en arealdisponeringsplan for hele Hvide Sande Havn. Planen F I S K E R B L A D E T / 4· 2023

>>

23

TEMA:

Arealdisponeringsplan

tager udgangspunkt i havnens Strategi 2025, som fastsætter retningen for havnens udvikling de kommende år. Arbejdet med arealdisponeringsplanen har taget udgangspunkt i at

24

F I S K E R B L A D E T / 4 · 2023

understøtte den udvikling, som skal sikre økonomiske ressourcer til den fremtidige drift og danne grundlag for investeringer.

Det vil sige at optimere brugen af havnens arealer, så der sikres en balance mellem havnens forskellige forretningsområder. Planen indeholder ikke kun fiskeriet, men alle for-

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

retningsområder for havnen. I fremtiden er de forskellige forretningsområder, herunder fiskeriet, alle nødvendige for at understøtte de forskellige servicevirksomheder, der er etableret på havnen.

Det er en langsigtet arealplanlægning, som overholder havnens bærende værdier og principper, samtidig med at der er plads til udvikling og løbende justering.

Arealdisponeringsplanen er blevet til i samarbejde med kunder og interessenter. Der har

været afholdt flere aktørmøder, temamøder, havneudvalgsmøder, og individuelle møder med brugere af havnen, hvor alle kunne komme med input til planen.

Der skal ændres fra nuværende faciliteter med flydebroer til lystfartøjer (sejlbåde og lystfartøjer skal flyttes til anden placering i havnen), til dedikerede liggepladser til fiskefartøjerne. Derudover bibeholdes kajfaciliteter ved auktionshallen til losning.

På Nordhavnen, hvor flere af servicevirksomhederne er placeret, dedikeres et bassin til reparationskajer. På den måde tilsikres det, at virksomhederne stadig kan have nærhed til de kajanlæg, hvor fartøjer skal ligge, mens de får foretaget reparation og vedligehold.

Det samme er tilfældet med ophalingsplads til trawl. Dette er med til at sikre ordnede arbejdsforhold for de ansatte i fiskeriet.

En større del af arealdisponeringsplanen går ud på at samle fiskefartøjerne og dedikere arealer i Sydhavnen til liggepladser for de hjemmehørende fartøjer. I den videre proces for nærmere indretning og ombygning af faciliteter er der afholdt aktørmøder med eksempelvis fiskeriforeningen m.fl. omkring dette.

Arealdisponeringsplanen er alt i alt et vigtigt redskab til at styre og regulere udviklingen af eksempelvis fiskeriet i Hvide Sande Havn. Det er vigtigt, at planen tager hensyn til både fiskeriindustriens behov og miljømæssige hensyn for at sikre en bæredygtig og fremtidssikret udvikling af fiskeriet i Hvide Sande Havn. n

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

F I S K E R B L A D E T / 4· 2023

25

TEMA:

ALT UNDER ÉT TAG Billedeligt talt har Hvide Sande Havn ‘alt under ét tag’. I dette tilfælde er selve det fysiske tag dog erstattet af havnegrænsen, som dækker et meget stort areal midt i Hvide Sande by.

TEKST & FOTO HVIDE SANDE HAVN

De store stenmoler ud i Nordsøen danner rammerne med indsejlingen og sikrer op til 7 meters vanddybde ved kajerne. Mod øst er sluserne som afgrænser til Ringkøbing Fjord.

Nord og syd for havnen ligger Hvide Sande

by, som en forholdsvis ung by opbygget ud fra fiskerihavnens oprindelse.

Hele byen er skabt ud fra fiskeriet på havnen, og de mange servicevirksomheder ‘under taget’ er opstået i kølvandet på fiskerifartøjernes indtog i havnen. Hvide Sande by og Hvide Sande havn har altså gennem tiden udviklet sig som hinandens forudsætninger – en fællesskabsånd, som ligger bag alle udviklingstiltag på og omkring havnen.

Skibsværfter, skibs smedje, elektrikere, radiomekaniker, proviantering, isværk, skibstømrer, hydraulik, bunkerselskaber, Fiskeauktion, lossefaciliteter, skibsforsikring, entreprenører/transportører, forarbejdningsanlæg,

26

F I S K E R B L A D E T / 4 · 2023

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

vodbindere, maskinværksted, bugser, dykkerassistance, kraner/trucks, redskabsterminal, ophalerbedding, indkøbsforening, havneservice, affaldshåndtering, overnatning, inventar og meget andet. Til sammen udgør det en palette af kompetencer, som et moderne fiskefartøj har behov for, hvor de er afgørende for at sikre, at fiskerbådene er i god stand og kan operere effektivt Virksomhederne på Hvide Sande Havn er kendte for service og fleksibilitet. Uanset opgavens størrelse og tid på døgnet/ugen, så træder man til og sætter ind når fartøjerne har behovet. Det er vigtigt at kunne komme på havet når vejret er til det. Det vil sige hurtig action er guld værd i fiskerierhvervet.

HVIDE SANDE SERVICE GROUP Hvide Sande Service Group (HSSG) består af 35 lokale virksomheder, fra ovenstående palette, som kan være fiskerierhvervet behjælpelig med at levere de services, som der er behov for. Servicegruppen blev etableret for 10 år siden for at samle kræfterne og skabe én indgang til kompetencerne for nye kunder og brugere af havnen. HSSG agerer indenfor forskellige forretningsområder på havnen, hvor fiskeriet er en af indsatsområderne.

Udover at være One-point-of-contact, så faciliteter den medlemsdrevne organisation

også kompetenceudvikling af virksomhederne i klyngen, herunder for eksempel vidensdeling, hvor medlemmerne udveksler viden, ressourcer og forretningsmuligheder, hvilket skaber et stærkere og mere sammenhængende fiskerisamfund.

BÆREDYGTIGHED I FISKERIET Inden for de senere år har der blandt andet været fokus på bæredygtighed i servicegruppen. Klyngen har tilknyttet en bæredygtighedskonsulent, som har været stillet til rådighed overfor medlemmerne, så de kan finde de indsatsområder i bæredygtighed, som kan have indflydelse og virkning hos dem.

For Hvide Sande Havn er bæredygtighed en strategisk nøglefaktor i fremtidens fiskerierhverv. Fiskerne følger allerede forholdsvis strenge regler og kvoter for at opretholde bestandene og bevare havets økosystem, og samtidig arbejdes der hele tiden på at effektivisere motorer og driften på fartøjerne, så de eksempelvis bruger mindst muligt brændstof under sejlads og fiskeri.

Det er uomtvisteligt at fokusset på bæredygtighed i serviceklyngen og fiskerierhvervet generelt i Hvide Sande hjælper med at udvikle fiskeriet og sikrer en bæredygtig fremtid for hele erhvervet på og omkring Hvide Sande Havn. n

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

F I S K E R B L A D E T / 4· 2023

27

TEMA:

FÆRRE FISKERE FØRTE TIL FORRETNINGSMÆSSIGE FORANDRINGER

Fiskeriet er ikke helt, hvad det har været for et af værfterne i Hvide Sande, men direktøren håber på at kunne levere flere fiskeriskoleskibe i fremtiden.

Hvide Sande Shipyard har i sidste måned leveret det nybyggede skoleskib Skulebas til en kunde i Norge. Foto©Thorbjørn Sund

TEKST FRANK JENSEN

På Beddingsvej 2 i Hvide Sande ligger der i dag en virksomhed. Det gjorde der også i 1950, for her åbnede Hvide Sande Skibs- og Baadebyggeri. Fokus var klart: servicering og reparation af lokale fiskerbåde.

I dag ligger virksomhedens hovedsæde stadig på den samme adresse, men fiskeriet spiller i dag kun en meget lille rolle for virksomheden, som nu hedder Hvide Sande Shipyard – og så alligevel.

“Godt nok er det begrænset, hvad vi får ind af fiskekuttere til service og vedligehold, og der kan gå år mellem, vi leverer en helt ny fiskekutter, men nu skal jeg da heller ikke underspille den betydning, som fiskeriet trods alt stadig har for vores forretning. For i løbet

28

F I S K E R B L A D E T / 4 · 2023

af det seneste års tid har vi leveret to nybygninger til erhvervet, nemlig Fiskeristyrelsens nye inspektionsskib Nordsøen, og vi har i sidste måned færdiggjort et 35 meter langt fiskeriskoleskib til en kunde i Norge,” siger Carl Erik Kristensen, der er administrerende direktør i Seasight Group, som foruden Hvide Sande Shipyard også består af Seasight Solutions, der især producerer løfteredskaber og kraner til brug i offshoreindustrien.

DET TABTE SKAL ERSTATTES Det var Carl Erik Kristensens bedstefar, som grundlagde virksomheden i 1950, og der er så sandelig sket store ændringer siden dengang, fortæller tredje generation i det familieejede og -ledede firma.

“Ændringerne er ikke mindst sket som en følge af den nedgang i antallet af nybygninger inden for fiskeriet, som skete i slut 80’erne og starten af 90’erne. Det var før min tid, men jeg ved, at den daværende ledelse gennemførte det man vel kan kalde for en bred overlevelsesstrategi.

Det, vi mistede inden for fiskeriet, skulle vi erstatte inden for andre områder, og det lykkedes fint,” siger Carl Erik Kristensen, som fortæller, at også den nuværende ledelse benytter sig af den brede overlevelsesstrategi.

“Og jeg vil ikke kunne fortælle dig, hvad vi laver om 10 år, for at lave rigide planer så langt ude i fremtiden, giver i min optik ingen mening.

For hvad kan vi bruge en rigid strategi langt ud i fremtiden til, hvis kunderne og markedet i mellemtiden er på vej i en anden retning? De

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

næste tre års tid regner vi med og håber på, at vi kommer til at lave endnu mere af det vi gør nu, nemlig værftsarbejde, transport- og løfteløsninger til vindindustrien og platformskraner til offshoreindustrien,” siger direktøren.

“VI HUSKER VORES DNA” Carl Erik Kristensen kan desuden glæde sig over, at virksomheden i dag har fire adresser - to i Hvide Sande, en i Ringkøbing og en i Varde.

Og mens virksomheden fra begyndelsen udelukkende satsede på de lokale fiskere og deres kuttere, tegner der sig et helt andet billede af virksomheden anno 2023.

bygning af fiskeriskoleskibe á la det, vi lige har leveret til Norge. EU-udbud er generelt ganske rigide, og det er en helt anden og mere formel proces at arbejde med sådan et frem for at snakke med en fiskeskipper om, hvordan hans nye kutter skal se ud. Men gennem årene har vi fået ganske stor erfaring med disse udbud, og vi har en projektorganisation, der kan leve op til de krav, som stilles, for at byde ind på et EU-udbud. Og så har vi hele tiden øjne og ører åbne, så vi kan tilpasse os udviklingen i markederne, så vi også fremover kan tilbyde det, som kunderne ønsker sig – hvad så end det måtte være,” siger Carl Erik Kristensen. n

“Vi har i runde tal 240 ansatte herhjemme, og derudover har vi typisk 80 udlændinge, der kommer og hjælper os i Danmark, og vi har ansatte i såvel Taiwan som USA, hvor de servicerer nogle af de her platformskraner, som vi bygger til offshoreindustrien. Det har ikke været en bevidst strategi, at vi også ville brede os til udlandet, men vi tager gerne udfordringen op, når vi ser et gap i markedet, som vi mener at have kvaliteterne til at udfylde,” forklarer Carl Erik Kristensen.

Administrerende direktør i Seasight Group, Carl Erik Kristensen. Foto©Seasight Group

Men fiskeriet bliver aldrig glemt.

“Det var jo oprindeligt fiskeriet, der var vores primære marked - vores DNA, og det holder vi gerne fast i. Det påtænker vi primært at gøre ved at forsøge at vinde flere EU-udbud om

Hvide Sande Shipyard har blandt andet haft den tremastede skonnert Fulton på besøg til renovering. I baggrunden ses det nybyggede skoleskib Skulebas. Foto©Thorbjørn Sund

Seasight Davits kraner på Hvide Sande Shipyards afdeling i Ringkøbing. Foto©Seasight Group

“Vi tager gerne udfordringen op, når vi ser et gap i markedet, som vi mener at have kvaliteterne til at udfylde,” lyder det fra Carl Erik Kristensen. Foto©Seasight Group

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

F I S K E R B L A D E T / 4· 2023

29

TEKST STEFAN HOLMAGER LARSEN

HISTORIER FRA

FISKERNETTET

Mangler du et ekstra skud omega-3 i din hverdag? Så klik forbi vores hjemmeside FiskerBladet.dk, som altid er garant for en god historie. Vi bringer både de sjove, de skøre, de store og de skæve, så du altid kan fortælle både vigtig viden eller ligegyldig info fra dansk erhvervsfiskeri, når du sidder ved middagsbordet. Her er en lille smagsprøve på vores online historier.

Arkivfoto©Fiskeristyrelsen

HOLLANDSKE BOMTRAWLERE SMUGLER NARKO GENNEM DANSKE HAVNE Nord- og vestjyske havne spiller en nøglerolle for hollandske bomtrawlere, hvorigennem de smugler kokain og andre narkotika ind i Europa.

Internationale narkokarteller bruger store containerskibe typisk lastet med frugt fra Sydamerika til at dumpe kokain og andre narkotika i dansk farvand, hvorefter hollandske bomtrawlere fisker det op og bringer det i land i danske havne.

Det fortæller TV2, efter mediehuset i to år har fulgt en række hollandske bomtrawleres trafik i den danske del af Nordsøen, samt interviewet en lang række kilder i ind- og udland.

“De smider kokainen over bord fra det store skib med en lille bøje og en GPS-sender. Bomtrawleren har så en lille modtager med positionen, og så lægger de sig bag det store skib, finder bøjen, og hiver det om bord,” fortæller en anonym fisker til TV-kanalen.

30

F I S K E R B L A D E T / 4 · 2023

Det er blandt andet i de nord- og vestjyske fiskerihavne Thyborøn og Hanstholm, at de hollandske bomtrawlere lander narkotika ved siden af deres fisk, og ifølge flere af TV2’s kilder skyldes brugen af de danske havne, at kontrollen – modsat i Holland – ‘nærmest ikke er eksisterende’.

Det er langt fra første gang, at hollandske bomtrawlere havner i negativt søgelys i Danmark. Alene i 2022 konstaterede fiskerikontrollen 24 overtrædelser af fiskerireglerne, som alle blev foretaget af hollandske bomtrawlere.

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

Foto©Ben Stern / Unsplash

Foto©Danmarks Fiskeriforening

Foto©Royal Greenland

FISKERIKONTROLLEN KONFISKERER OVER 400 ULOVLIGT FANGEDE TORSK 400 ulovligt fangede torsk blev kort før pinseferien konfiskeret under et besøg af Fiskerikontrollen på Hasle Havn.

FORSØG MED STILLEHAVSØSTERS I VADEHAVET FORLÆNGES Et forsøg med at begrænse den invasive stillehavsøsters igennem et erhvervsmæssigt fiskeri er blevet forlænget til 2024.

Kampen mod den invasive stillehavsøsters, der har spredt sig i Danmark, fortsætter. Det lille skaldyr findes i dag flere steder i de danske farvande og er almindelig i Vadehavet, og selvom den ikke kan udryddes i Danmark, så kan den dog begrænses ved opsamling.

Derfor har man fra Fiskeristyrelsens side forsøgt sig med at tillade erhvervsmæssigt fiskeri med håndopsamling af stillehavsøstersen i Vadehavet, og det forsøg er nu forlænget frem til 31. maj 2024.

Formålet med forsøgsordningen er at begrænse den invasive stillehavsøsters med et erhvervsmæssigt fiskeri. På den måde udnyttes arten kommercielt, mens der samtidig bliver passet på Vadehavets unikke natur og fugleliv.

Stillehavsøstersen er som art både større og mere grov end de danske fladøsters. Den kan skabe rev og danne banker og dermed fortrænge blandt andet blåmuslinger, som er en vigtig del af fødegrundlaget for flere af Vadehavets fuglearter.

Forsøgsordningen bidrager til dette formål ved at gøre det muligt at fiske og sælge stillehavsøsters fra et område, der ellers er lukket for erhvervsfiskeri, men fiskeriet må dog kun ske ved håndopsamling eller med lette håndredskaber, da det er skånsomme metoder, der ikke har konsekvenser for områdets flora og fauna.

Den nuværende forsøgsordning forlænges altså frem til 31. maj 2024.

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

Fiskerikontrollen kunne i slutningen af maj afdække grove overtrædelser af fiskerilovgivningen på Hasle Havn, hvor de under en kontrol fandt 426 torsk ombord på et pilkefartøj med 11 lystfiskere.

Ombord på fartøjet kunne fiskerikontrollørerne konstatere, at alle lystfiskere havde indløst fisketegn. Alt så derfor ud til at være i skønneste orden, indtil pilkebådens fryser blev kontrolleret. Her fandt kontrollørerne således 334 rensede torsk og 183 torskefileter. Dermed havde lystfiskerne fanget mindst 426 torsk, selvom man ifølge reglerne kun må hjemtage 1 torsk per fisker per dag.

Ingen af lystfiskerne ombord ønskede i første omgang at vedkende sig de mange torsk, hvorfor politiet blev tilkaldt, og på baggrund af deres efterforskning erkendte de 11 lystfiskere det ulovlige fiskeri.

Ifølge reglerne må man hjemtage én torsk om dagen, så lystfiskerne fik derfor udleveret to torsk hver for deres 2-dages fiskeri, mens de 404 ulovlige torsk blev konfiskeret. Lystfiskerne fik herefter hver en bøde på 2.500 kroner for deres overfiskeri af torsk, ligesom de er blevet frakendt retten til at drive lyst- og fritidsfiskeri i op til et år.

“På grund af den lave bestand af torsk i Østersøen er der indført restriktioner på det antal torsk, som lystfiskere må fange. På øst og nordøstsiden af Bornholm er det forbudt at ilandbringe torsk, mens man på den vestlige og sydvestlige side af Bornholm må fange én torsk, hvis fiskeriet foregår indenfor 6 sømil. Det er en bekymrende adfærd, vi ser fra de 11 lystfiskere på Hasle Havn. At fiske mere end 400 torsk end man må, må tolkes som en ligegyldighed for reglerne og for torskens overlevelse i Østersøen,” lyder det fra kontorchef i Fiskeristyrelsen, Claus Wille.

“Vi har den seneste tid modtaget flere anmeldelser om ulovligt lystfiskeri fra turbåde på Bornholm. Det er blandt andet på baggrund af disse anmeldelser, at vi har gennemført kontrol af pilkefartøjet og de 11 lystfiskere i Hasle Havn. Jeg er derfor meget tilfreds med, at vi i aftes fik sat en stopper for det ulovlige fiskeri,” siger han.

F I S K E R B L A D E T / 4· 2023

31

NY AFDELINGSLEDER PÅ NORTH SEA COLLEGE:

ERFAREN CHEF MED BRUGBAR VIDEN North Sea College i Thyborøn - der tidligere gik under navnet Fiskeriskolen - ansatte fra starten af juni Peter Schyum Jensen som ny afdelingsleder.

TEKST STEFAN HOLMAGER LARSEN · FOTO EUC NORDVEST/NORTH SEA COLLEGE

North Sea College er allerede i dag en central spiller, når det kommer til uddannelser og kompetenceudvikling inden for de blå erhverv.

En større omvæltning er i fuld gang på North Sea College i Thyborøn. Uddannelsesinstitutionen, der tidligere gik under navnet Fiskeriskolen, præsenterede i foråret en ny strategi, der fremover skal inkludere flere uddannelser til Det Blå Danmark, og kort før sommerferien præsenterede de så manden, der skal stå i spidsen for det hele: Peter Schyum Jensen.

Den nye leder, der tiltrådte stillingen den 2. juni, er dog allerede et kendt ansigt i EUC Nordvest, som North Sea College hører under.

Fra 2015 og seks år frem var Peter Schyum Jensen nemlig ansat som uddannelsesleder for skolens fødevareuddannelser, hvor han blandt andet var en af de bærende kræfter i dannelsen af Nordic Food College på Mors.

Netop denne erfaring kan vise sig særdeles brugbar i det nye job, hvor Peter Schyum

32

F I S K E R B L A D E T / 4 · 2023

Jensen får det daglige ledelsesansvar for afdelingen i Thyborøn og i tæt samarbejde med EUC Nordvests direktør, Hans Chr. Jeppesen, skal forestå realiseringen af North Sea Colleges nye strategi.

SPÆNDENDE NY VISION Uddannelsesinstitutionens nye strategi indbefatter et skifte fra erhvervsfiskeri som primært fokus til et mere bredt sigte mod ‘Havet som arbejdsplads’. Det nye fokus afspejler i højere grad bredden af de aktiviteter, som skolen i dag udbyder: Uddannelserne til erhvervsfisker, fiskehandler og erhvervsdykker samt en række maritime kursusaktiviteter.

Og faktisk var det netop den nye strategi, der for alvor vakte Peter Schyum Jensens interesse og fik ham til at lægge billet ind på stillingen som afdelingsleder.

“Jeg synes, at den nye vision og tankerne bag er virkelig spændende. Måden man i det nye koncept skuer fremad, tænker kreativt og ser nye muligheder går godt i tråd med det mindset, vi arbejdede med, under udviklingen af Nordic Food College, og det appellerer i dén grad til mig. Jeg ser nogle stærke paralleller, hvor jeg føler, jeg har brugbar viden og erfaring at bringe i spil, og samtidig er der nogle spændende

forskelligheder, som jeg glæder mig til at komme til at arbejde i dybden med,” lyder det fra den nye afdelingsleder.

Foruden seks års ledelseserfaring fra fødevareuddannelserne har Peter Schyum Jensen desuden en baggrund som faglært gastronom med otte års erfaring som selvstændig restauratør og 16 års undervisningserfaring. n

North Sea College skal fremover favne bredt.

Peter Schyum Jensen.

F I S K E R B L A D E T / 4· 2023

33

STORT GENOPRETNINGSPROJEKT SKAL STYRKE BIODIVERSITETEN I NORDSØEN

Seniorforsker på DTU Aqua, Camille Saurel, inspicerer poser med mikroalger, der bruges som foder til østersene.

Genopretningsprojektet BioReef, der er en del af et partnerskab mellem Ørsted og WWF Verdensnaturfonden, vil ved hjælp af europæiske østers og hestemuslinger etablere et eller flere biogene rev i de danske farvande.

TEKST STEFAN HOLMAGER LARSEN · FOTO ØRSTED

Havets økosystemer har trange kår, men det vil den danske offshore- og energigigant Ørsted og WWF Verdensnaturfonden forsøge at ændre på. De to organisationer er nemlig gået sammen om projektet BioReef, der vil forsøge at styrke biodiversiteten på havbunden.

Det er særligt Nordsøens såkaldte biogene rev - rev, som består af levende organismer og fungerer som fødegrundlag og skjulesteder for andre havdyr - der over de sidste hundrede år er faldet markant i både antal og kvalitet.

34

F I S K E R B L A D E T / 4 · 2023

Udviklingen skyldes primært klimaforandringer, overfiskeri, sygdom og ændringer i vandkvaliteten, men BioReef vil altså forsøge at rette op på skaderne.

“Det her er et fantastisk projekt, der vil gavne havmiljøet, øge biodiversiteten og forbedre vandkvaliteten i Nordsøen. I samarbejde med WWF Verdensnaturfonden ønsker vi at sætte nye standarder for forbedring af biodiversiteten i forbindelse med udviklingen af havvind og fremme beskyttelse og genopretning af hav-

miljøet,” lyder det fra Senior Vice President og direktør for kommunikation og bæredygtighed hos Ørsted, Ingrid Reumert.

SKALDYRYNGEL VED NYKØBING MORS I danske farvande bliver biogene rev normalvis skabt naturligt af blandt andet muslinger og østers, og det er da også de små skaldyr af arterne hestemuslinger og europæiske østers, som BioReef har valgt at sætte deres lid til, for at hjælpe med restaureringen af havbunden.

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

Projektet kræver dog produktion af skaldyryngel i stor skala, og derfor har Ørsted og WWF Verdensnaturfonden allieret sig med DTU Aqua, der fungerer som projektets videnskabelige samarbejdspartner. Universitet driver nemlig et stort klækkeri og eksperimentelt opdrætsanlæg på Ørodde ved Nykøbing Mors, hvor forskere dyrker østers- og muslingeyngel. Og dét anlæg kommer til at spille en afgørende rolle for produktionen og etableringen af de biogene rev, men vejen til succes er lang.

“Det er første gang, man forsøger at etablere biogene rev med hestemuslinger i stor skala i Nordsøen. Der skal produceres levedygtige hestemuslingeyngel af en vis størrelse for at

nå den kritiske masse, der er nødvendig for at realisere projektet, men DTU Aqua har indgående viden og erfaring inden for både klækkeri og distribution af blandt andet muslinger og østers i indre danske farvande, hvilket er afgørende for at kunne etablere det biogene rev i BioReef-projektet,” forklarer projektleder og seniorforsker på Sektion for Kystøkologi hos DTU Aqua, Pernille Nielsen.

BioReef-projektet skal efter planen medvirke til at udvikle nye metoder til etablering og restaurering af biogene rev, ligesom det vil medføre videnskabelige artikler, protokoller og metoder, der kan bruges i forbindelse med genopretningsprojekter over hele verden. n

Europæiske østers i laboratoriet. Én beholder indeholder 15 moderdyr, der bruges til produktion af østerslarver.

Projektets milepæle : 2023: Indsamling af moderdyr og screening af historiske lokationer med biogene rev i danske farvande.

2024: Udvælgelse af placeringen af det eller de biogene rev i den danske del af Nordsøen. Udvikling af protokoller for produktion af europæiske østers og hestemuslinger og test af mindre revs levedygtighed i kystnære områder.

2025-26: Yderligere testning i klækkeriet og på kystnære lokationer beregnet til udsætning.

2027: Etablering af rev i den danske del af Nordsøen påbegyndes.

Moderdyr til produktion af hestemuslinger opbevares sammen i beholdere, inden der udføres forsøg.

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

F I S K E R B L A D E T / 4· 2023

35

Quizzen

Fisker

Hvor godt følger du med i dansk erhvervsfiskeri?

Ved du hvilket parti den nuværende fiskeriminister kommer fra?

Eller værdien af den landede fisk i Hvide Sande Havn i 2022?

Test dig selv i quizzen her 1. Hvad er navnet på den nye administrerende direktør hos Royal Greenland, der tiltrådte i februar 2023?

A) Susanne Arfelt Rajamand B) Søren Zohnesen C) Rupert Howes

3. For hvor stor værdi blev der landet fisk

2. Hvor stor en bøde fik hver af de 11 lystfiskere, som i slutningen af maj blev taget af Fiskerikontrollen på Hasle Havn, for at have fanget for mange torsk i Østersøen?

A) 1.000 kroner B) 2.500 kroner C) 5.000 kroner

på havnen i Hvide Sande i 2022?

A) 156 millioner B) 190 millioner C) 300 millioner

4. Fra hvilket parti kommer Danmarks nuværende minister for landbrug, fødevarer og fiskeri, Jacob Jensen?

5. På hvilken messe kan du fra den 10. til den

A) Socialdemokraterne B) Moderaterne C) Venstre

12. oktober 2023 møde FiskerBladet og en lang række andre interessanter for erhvervsfiskeriet?

A) Holland Fisheries Event B) Seafood Expo Global C) DanFish International

6. Den danske maritime iværksætter Dacoma løb med innovationsprisen for bedste produkt i kategorien ’Maritimt Udstyr, Elektronik og Materialer’, da de i juni deltog på den britiske messe Seawork.

Hvilket produkt havde de med på messen?

A) En intelligent projektør med ’mand-over-bord-funktion’ B) Den stabiliserende svingkøl, Airkeel C) Bæredygtige fiskenet lavet af proteiner fra blandt andet edderkopper

Svar: 1: A, 2: B, 3: A, 4: C, 5: C, 6: B

36

F I S K E R B L A D E T / 4 · 2023

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

- MÅNEDENS OPSKRIFT -

MASKERET BLOMKÅL MED REJER OG DILDDRESSING Få retter skriger sommer på en tallerken som kombinationen af rejer, citron og dild. Men hvis man samtidig tilføjer blomkål som et skønt baggrundslærred, så opnår man et retro, kulinarisk kunstværk, som vil gøre selv 1980’erne og 1990’erne stolte.

Opskrift af Atsanee Gunhakhom Tekst og foto af Stefan Holmager Larsen

Opskrift Ingredienser: 1 blomkålshoved (kogt og afkølet) Strimlet salat 2 hårdkogte æg 6-8 søde cherrytomater 1 citron 250 gram rejer

Selvom vi så småt er ved at sige farvel til sommeren, så er det ikke for sent at nyde en klassiker fra retrokøkkenet. Retten med det mundrette navn maskeret blomkål, der kombinerer den sunde spise med søde skaldyr, syrlig citrus og krydrede urter, passer nemlig perfekt til årstiden, hvor blomkålene endnu er i sæson, og vi så småt er ved at indstille os på at gå de kortere dage i møde.

Læg dertil at retten kan tilsættes alt lige fra ærter og champignoner til grønne asparges, æg eller tomater, og pludselig har man selv den kreative frihed til at gå i fodsporene på de største kulinariske kunstnere.

På FiskerBladet anbefaler vi at nyde retten med en kold hvedeøl eller et køligt glas hvidvin. Velbekomme!

Dilddressing: 2,5 dl creme fraiche 9% 1 bundt friskhakket dild 2 spsk mayonnaise 1 tsk sennep En halv tsk sukker Salt og peber

Fremgangsmåde: Start med at røre dressingen bestående af creme fraiche, mayonnaise, sennep og dild sammen og smag så til med sukker, salt og peber.

Herfra kan du ligeledes tilsætte blancherede grønne asparges, ærter eller andre friske grøntsager - kun fantasien sætter grænserne.

Placer herefter det kogte og afkølede blomkålshoved på et fad, og anret med salat og cherrytomater rundt om kålhovedet. Skær herefter æg og citroner ud i både og placer dem ovenpå salaten.

Pynt til sidst med frisk dild og server det maskerede blomkål med groft brød og resten af dilddressingen i en skål.

Hæld derpå et par skefulde af den lækre dressing over blomkålshovedet efterfulgt af rejerne.

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

B on a p p et it !

F I S K E R B L A D E T / 3· 2023

37

MÅNEDENS SKIB

ATLANTIC ENTERPRISE

Med en pris på omkring 400 millioner kroner har Clearwater Ocean Prawns Venture haft den store tegnebog oppe ad lommen for at erhverve trawleren Atlantic Enterprise, der er rederiets største enkeltstående investering i de seneste 20 år.

TEKST PETER BRANDI

‘Enterprise III’ under prøvesejlads ud for Thyborøn.

Atlantic Enterprise i havn. Foto©Ocean Prawns

Hvis der er ekstra spænding og glæde hos Clearwater Ocean Prawns Venture (COPV) i disse måneder, så er det ikke synderligt overraskende.

Den dansk-canadiske rejekoncern er nemlig snublende tæt på at kunne byde velkommen til sin nyeste kombinerede reje- og hellefisktrawler i flåden - nybygningen NB1107 Atlantic Enterprise.

For den pris er trawleren, der er designet af norske Skibteknisk AS, får COPV dog et fartøj, der er fyldt med det nyeste udstyr på alle niveauer.

Det gør sig gældende i forhold til alt lige fra fabriksudstyr, fryseri, fiskeudstyr, navigationsudstyr, travlspil og kraner, som er på forkant med fremtidens udvikling og fiskeri.

Trawleren, der er bygget på det tyrkiske værft Tersan Shipyard, er 82,3 meter lang og 18 meter bred, og med et prisskilt på cirka 400 millioner kroner er Atlantic Enterprise COPV’s største enkeltstående investering i de seneste 20 år.

“Gennem hele processen har vi haft en tæt sparring med vores leverandører, som også har set det som en spændende og udfordrende opgave.

Vi har kort sagt allieret os med de bedste på markedet på alle parametre og haft stort fokus på skånsomt fiskeri, øget effektivitet og ikke mindst

38

F I S K E R B L A D E T / 4 · 2023

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

Stabelafløbningen på Tersan Shipyard. Foto©Tersan Shipyard

Om ATLANTIC ENTERPRISE

Atlantic Enterprise i havn. Foto©Ocean Prawns

fangstens kvalitet, smag og friskhed,” fortæller administrerende direktør for Ocean Prawns, Daniel Barslund.

UDSTYRET MED PROCESANLÆG FRA CARSOE Atlantic Enterprise har en lastkapacitet på 1.200 ton rejer og 1.900 ton hellefisk, og blandt den nye teknologi, som trawleren er udstyret med, er en komplet Carsoe-fabrik med to proceslinjer. De to sideløbende linjer sikrer, at fangsten hurtigt og effektivt bliver bearbejdet, frosset og pakket ned.

Bygget af Design Trawler type Indregistreret Længde Bredde Dybde til hoveddæk GT NT Brændstof Sengepladser Mandskab Fryselast

Frysekapacitet Hovedmotor

Klasse

Tersan Shipyard, #1107 Skipsteknisk AS Ocean-going prawn/fish trawler Canada 82,3 meter 18,0 meter 8,1 meter 5.698 ton 1.709 ton 1.239 m3 35 personer + 2 (i hospital) 28-29 personer 2.950 m3 (1.200 ton rejer/ 1.900 ton hellefisk) JCI 120 ts/24h Wärtsilä 12V31, 7.320 kW, Tier 3 AUX 2 Genset Yanmar 6ey22alw, 1.440 kW, Tier 3 DNV class + 1 A 1 Ice 1A*

Foruden udstyr som rejekogere og en separat hellefisk-fabrik, indeholder anlægget desuden to store autofrysere til hurtig nedfrysning af fangsten, så kødets friskhed og kvalitet bliver bevaret. Når fangsten er frosset, bliver den automatisk sendt videre til palletering, hvor rejer og hellefisk bliver sorteret og palleteret separat i ‘rene’ paller, så der ikke er behov for yderligere manuel sortering i lastrummet eller på land.

Når trawleren vender tilbage i havnen, er fangsten derfor bearbejdet, frosset, pakket og klar til at blive sendt videre ud i verden. n Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

Illustration: Skipteknisk

F I S K E R B L A D E T / 4· 2023

39

ØNSKER HURTIG AFKLARING:

MINISTEREN HAR FREMRYKKET EVALUERING AF KAMERAPROJEKTET I KATTEGAT “Et kameraprojekt i Kattegat skal gennemføres i samarbejde med fiskeriet og ikke hen over hovedet på fiskerne”.

Sådan lyder det fra formanden for Danmarks Fiskeriforening efter fiskeriminister Jacob Jensen (V) har valgt at fremrykke evalueringen af kameraovervågningen i Kattegat.

TEKST STEFAN HOLMAGER LARSEN

Evalueringen af det stærkt omdiskuterede kameraprojekt ombord på trawlfartøjer i Kattegat, der blev søsat for at reducere ulovligt udsmid af torsk, er blevet fremrykket et kvartal, så den nu skal være færdig den 1. oktober 2023 frem for den 31. december 2023.

Herefter vil fiskeriminister Jacob Jensen (V) på baggrund af evalueringen træffe beslutning om, hvorvidt der skal foretages ændringer i

projektet, ligesom han vil arbejde for at skaffe flere incitamenter til at gøre det attraktivt at deltage i kameraordningen. Sådan lyder det i en udmelding fra Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri.

“Vi har et stort problem med den reducerede torskebestand i Kattegat, og derfor har jeg haft flere møder med fiskerne om den kameraordning, der er indført. Jeg vil gerne kvittere for

den gode dialog, jeg har haft med Danmarks Fiskeriforening. Den har været konstruktiv og på den baggrund har jeg besluttet at fremrykke evalueringen af kameraprojektet, så vi hurtigere kan få en afklaring af projektets fremtid,” siger Jacob Jensen.

Ministeren ønsker altså hurtigt at se, hvad evalueringen viser af resultater, så han kan træffe en beslutning på det bedst mulige grundlag.

Fiskerkutteren Andrea Klitbo, der tilhører Læsø-fiskeren Thomas Christiansen, har siden oktober sidste år haft de omdiskuterede kameraer ombord.

Foto©Thomas Christiansen

Tal og fakta : - Torskebestanden i Kattegat er siden slutningen af halvfemserne faldet med cirka 90 procent.

- Der blev i 2022 landet jomfruhummer fanget i Kattegat for en værdi af 134 millioner kroner.

- Danmark har i en erklæring over for EU-Kommissionen i 2019 tilkendegivet, at der vil blive monteret elektronisk monitorering på hovedparten af trawlfiskeriet i Kattegat. Erklæringen var med til at sikre en bifangstkvote for torsk, der muliggjorde fortsat fiskeri efter jomfruhummer, hvor torsk er en uundgåelig bifangst.

Kilde: Danmarks Fiskeristyrelse

40

F I S K E R B L A D E T / 4 · 2023

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

Formand for Danmarks Fiskeriforeningen, Svend-Erik Andersen. Foto©Danmarks Fiskeriforeningen

“Det er vigtigt for mig at finde en holdbar løsning, der både tager hensyn til fiskerne og beskyttelsen af vores fiskebestande. Jeg kan lytte mig til, at der i fiskeriet er et stort ønske om et samarbejde om en frivillig ordning, hvor fartøjerne har klare incitamenter til at deltage,” lyder det fra Jacob Jensen.

På baggrund af drøftelser med erhvervet har ministeren ligeledes besluttet at forlænge vejledningsperioden til slutningen af 2023.

vejlede fiskerne frem for at sanktionere ved overtrædelser, medmindre der er tale om grove eller gentagne overtrædelser. Erfaringerne viser, at vejledning har en høj præventiv effekt. n

I vejledningsperioden, som hidtil løb frem til den 1. juli 2023, vil Fiskeristyrelsen primært

GLADE FOR AT BLIVE TAGET SERIØST Hos Danmarks Fiskeriforening vækker særligt udmeldingen om, at der skal skaffes flere incitamenter til at gøre det attraktivt at deltage i kameraordningen, glæde, ligesom man lægger vægt på, at ordningen skal gøres frivillig.

“Jeg hilser ministerens udmelding meget velkommen, og jeg er glad for, at ministeren tager fiskeriets bekymringer alvorligt og handler på dem. Vi har i dansk fiskeri fra starten efterlyst, at et kameraprojekt i Kattegat gennemføres i samarbejde med fiskeriet og ikke hen over hovedet på fiskerne. Et projekt af denne karakter skal være baseret på et grundigt forarbejde, gennemføres i samarbejde med de berørte fiskere, være baseret på frivillig deltagelse og med positive incitamenter for de fartøjer, som deltager i projektet,” lyder det fra formanden hos fiskeriforeningen, Svend-Erik Andersen.

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

Jacob Jensen.

Foto©Steen Brogaard

F I S K E R B L A D E T / 4· 2023

41

Sponsoreret

HAVNEGADE 46 - 7680 THYBORØN TLF. 97 83 11 26 - MOBIL: 22 16 78 86 - FAX: 97 83 20 77 MAIL: IDALI@OS.DK - CVR-NR. DK10106168

Part of BSI Group

- EVERY PROPELLER IS UNIQUE Stadionvej 4 • DK-3390 Hundested • Denmark Tel. +45 4793 7117 • E-mail: hundested@hundestedpropeller.dk www.hundestedpropeller.dk

www.propeller.dk · Tlf.: 58 37 09 34 · info@propeller.dk vestjyskbank.dk/thyborøn

n e i r e f e m m ø r D

m g i d e p l æ j h e k - ka n v i i k

ed

Photo by stanislaw rombel

derimod tilbyder vi:

Sk a l d er T RY K pgåo?s - så bru

Digitaltryk der forbløffer på både lav pris og høj kvalitet Bestil online på www.fltryk.dk FL Tryk · agerbakken 21 · 8362 hørning · Tlf. 70 22 18 70

42

F I S K E R B L A D E T / 4 · 2023

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

68. ÅRGANG · JUNI 2023 · NR. 4 · MAGASINET FOR FISKESEKTOREN · DKK 49,50

fiskerbladet

TÆT PÅ HVIDE SANDE HAVN

FORBEDREDE FORHOLD FOR FISKERIERHVERVET

NY LØSNING FRA COSMOS TRAWL IKKE MERE BIFANGST END HØJST NØDVENDIGT

NY CEO HOS ROYAL GREENLAND “JEG SKAL SKYNDE MIG LANGSOMT”

“JEG SKAL SKYNDE MIG LANGSOMT”

NY CEO HOS ROYAL GREENLAND

SE UDGIVELSEN IKKE MERE BIFANGST END HØJST NØDVENDIGT

NY LØSNING FRA COSMOS TRAWL FORBEDREDE FORHOLD FOR FISKERIERHVERVET

TÆT PÅ HVIDE SANDE HAVN

ONLINE

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

F I S K E R B L A D E T / 4· 2023

43

6,35 millioner kroner er i år delt ud til fiskere, forskere, NGO’er og studerende fra i alt 15 lande.

MSC-FOND UDDELER MILLIONER TIL BÆREDYGTIGE FISKERIPROJEKTER 26 bæredygtige projekter med tilknytning til fiskeriet - her i blandt et grønlandsk - har samlet modtaget 6,35 millioner kroner fra MSC’s Ocean Stewardship Fund.

TEKST STEFAN HOLMAGER LARSEN · FOTO MSC

Mærkning af hajer for at måle deres overlevelse, specialudstyr til at frigive truede skildpadder og LED-lys, der holder havfugle ude af nettene. Det er tre blandt 26 projekter, som i 2023 finansieres af Marine Stewardship Councils fond ved navn Ocean Stewardship Fund (OSF).

Helt præcist er der tale om 6,35 millioner kroner, der i år deles ud til fiskere, forskere, NGO’er og studerende fra i alt 15 lande.

44

F I S K E R B L A D E T / 4 · 2023

“Tillykke til alle Ocean Stewardship Fund-prismodtagerne i 2023. Disse projekter vil generere ny viden og indsigt, der vil hjælpe fiskeriet med at forbedre den måde, de fisker i havene på - både ved at reducere bifangst og ved at ændre fiskernes interaktion med sårbare arter og fugle,” lyder det fra MSC’s administrerende direktør, Rupert Howes.

“Vi er glade for at se, at tværsektorielle samarbejder ansøger om finansiering med fiskere,

NGO’er og forskere, der indsender fælles ansøgninger. Sådanne partnerskaber er afgørende, hvis vi skal skalere løsninger og reagere på de presserende udfordringer, som vores have står over for,” siger han.

LED-LYS SKAL REDDE HAVFUGLE Blandt de projekter, der i år er finansieret, er et, der har til mål at reducere bifangst af havfugle i det grønlandske stenbiderfiskeri.

Her vil man forsøge at holde de bevingede

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

væsner fra at blive fanget ved blandt andet at montere LED-lys på fiskernettet.

de fremskridt, der er nødvendige for at udnytte potentialet i vores hav,” siger Rupert Howes.

I Alaska skal midler fra fonden gøre det muligt at udvikle en ny app, der skal gøre det let for laksefiskere at registrere interaktioner med bestemte havfugle, for at hjælpe med at reducere truslerne mod de flyvende arter, og i Ecuador finansierer OSF et forskningsprojekt, der mærker silkehajer, som ved et uheld fanges af fiskeriet. Her skal udnyttelse af satellitteknologi, når hajerne slippes ud i naturen, hjælpe forskere med at estimere overlevelsesgraden og bedre beskytte den sårbare art.

Pengene i Ocean Stewardship Fund kommer blandt andet fra fem procent af MSC’s årlige royalties fra salg af fisk og skaldyr med MSC’s blå mærke. n

“Vi glæder os især over ansøgninger, der er i stand til at bruge MSC’s Ocean Stewardship Fund til at udnytte andre ressourcer til at levere reelle og varige ændringer ud over de umiddelbare projektmodtagere. Efterhånden som vores globale befolkning vokser, vil havet blive stadig vigtigere for samfund, der er afhængige af det både for job og som en kilde til nærende, sunde akvatiske fødevarer. Ocean Stewardship Fund hjælper med at drive den innovation og

Pengene i Ocean Stewardship Fund kommer blandt andet fra fem procent af MSC’s årlige royalties fra salg af fisk og skaldyr med MSC’s blå mærke.

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

F I S K E R B L A D E T / 4· 2023

45

STAFETTEN TEKST SØREN ZOHNESEN, HAVNECHEF PÅ HANSTHOLM HAVN

NY HAVPLAN MED GODE VILKÅR FOR FISKERIET

At Danmarks nye havplan sikrer sameksistens mellem forskellige aktiviteter og interesser, har ikke alene stor betydning ude på havet, men også inde i vores havne. Danske fiskerihavne står lige nu i en forandringstid, og derfor er det meget glædeligt, at Danmarks nye havplan bidrager til gode rammevilkår for fiskerierhvervet og balancerer fiskeriet med andre havaktiviteter.

Hos fiskerihavne som Hanstholm, Thyborøn og Skagen fylder fiskeri størstedelen af havnenes aktivitet, og derfor er gode rammevilkår for erhvervet helt afgørende. Men de senere år har faktorer som beskæring af fiskekvoter, Brexit, klimaændringer og en energikrise sendt fiskerierhvervet ud i lidt af et stormvejr. Det har skabt

usikkerhed, og snakken om at ‘alle både er til salg’, har tynget stemningen på kajen. Heldigvis har fiskerne i 2022 fået generelt gode priser for deres fisk, og i Hanstholm har prisniveauet endda været så godt, at fiskeauktionen har sat omsætningsrekord.

Heldigvis gav indgangen til 2023 anledning til jubel over hævede fiskekvoter, hvor eksempelvis torskekvoten for Nordsøen og Skagerrak steg med hele 63 procent.

Men fiskekvoterne er ikke det eneste rammevilkår, der har indflydelse på fiskeriet. Dispone-

Foto©Bjarne Nørby

46

F I S K E R B L A D E T / 4 · 2023

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

ringen over fiskernes arbejdsplads – havet – er et andet. Jeg er derfor rigtig glad for at læse, at den nye havplan understreger vigtigheden i et aktivt, mangfoldigt og bæredygtigt fiskerierhverv i de danske farvande. Lige så positivt er beslutningen om at involvere erhvervet så tidligt som muligt ved udpegning af havarealer til andre formål end fiskeri. Ingen kender fiskeriet og fiskepladserne bedre end fiskerne selv, og Danmarks Fiskeriforening har længe arbejdet for netop den type involvering. Jeg ser det som en vigtig anerkendelse af et erhverv, der genererer rigtig mange arbejdspladser, følgeerhverv og eksport.

Og kigger vi mod havet, er fiskeriet langt fra den eneste interesse at tage hensyn til. Der skal også være plads til forsvarsaktiviteter, vedvarende energi, naturfredninger med videre.

Men uanset hvor meget havet skal rumme, er sameksistens et vigtigt nøgleord, som dog kan føre til konsekvensfyldte kompromiser.

For eksempel er de beskyttede naturområder meget vigtige for at sikre et sundt og levende hav, men hvis fiskerne ikke kan opretholde deres vante aktivitet, kan de få endnu en hovedpine.

Jeg bliver derfor lettet over, at der er afsat 75 millioner kroner til at sikre en bæredygtig udvikling af dansk fiskeri frem til 2030.

Som nævnt står de danske fiskerihavne lige nu i en forandringstid. Fartøjerne bliver større og henter deres fangster længere væk, og havene bliver varmere og får arter til at flytte sig. Her i Hanstholm bliver fisk ikke kun landet med skib, men også tilkørt med lastbil fra Norge for at sikre stort og konkurrencedygtigt udbud. Samtidig ser skibene formentlig ud i en

omlægning, når grønne brændsler vil gøre sit indtog og erstatte den sorte olie. I fremtiden vil skibe formentlig kunne sejle på blandt andet e-metanol, der er baseret på Power-to-X-teknologi og kræver store mængder energi. Den energi kan jo oplagt komme fra nogle af de havvindmøller, som fiskerne skal dele havet med. På den måde kan forskellige havaktiviteter tale sammen, ligesom de kan smitte positivt af på vores havne, der er oplagte hubs for diverse aktiviteter til søs.

Involvering må til enhver tid være nøgleordet, så vi sikrer et levedygtigt fiskerierhverv. Jeg ser frem til, at Fiskerikommissionen senere på året afleverer sine anbefalinger til den fortsatte udvikling af fiskeriet.

Hermed giver jeg stafetten videre til Jens Schneider Rasmussen, formand for DPPO. n

Om STAFETTEN I hver udgave af FiskerBladet giver vi ordet til en gæsteskribent, som får lov til at sætte fokus på noget, som rører dem og fiskeriet. Indlægget er et udtryk for skribentens personlige holdning.

Søren Zohnesen modtog stafetten fra formand hos Hanstholm Fiskeeksportørforening og direktør hos Fonfisk Hanstholm A/S, Carsten Beith.

Du kan læse alle de tidligere indlæg i Stafetten på FiskerBladet.dk.

Søren Zohnesen. Foto©Thisted Kommune

fiskerbladet fiskerbladet

fiskerbladet

JOB

· DKK 49,50

fiskerbladet 68. ÅRGANG · APRIL

2023 · NR. 2 · MAGASINET

FOR FISKESEKTOREN

...Erhvervsfiskeren

LANGSOMT? GÅR DET FOR GRØNNE OMSTILLING FOKUS PÅ DEN

68. ÅRGANG · FEBRUAR

fiskerbladet

STORE ORDRER KRIGEN KOSTEDE CARSOE OPKØB HAR STYRKET STRATEGISKE

RV: TET ERHVE BERYG i Nordnorge var krabbefisker Oliver

Noget stort

For mange fisk i havet?

på bedding?

...Formanden

Fortæl din historie hos

fiskerbladet 68. ÅRGANG · JUNI 2023

· NR. 4 · MAGASINET

FOR FISKESEKTOREN

2023 · NR. 1 · MAGASINET

· DKK 49,50

· DKK 49,50

STORT TEMA:

KOM TÆT PÅ DANMARKS STØRSTE FISKERIHAVN

PSYKISK BELASTNIN G OG STRESS:

KAMERAOVERVÅGNING PÅVIRKER ARBEJDSMILJØE T

MED ET BEN I HVERT

MØD FISKERIFORMANDEN

Vi hjælper dig til at finde den rette

FOR FISKESEKTOREN

HAV:

FRA SKAGEN

...Direktøren SANDE HAVN TÆT PÅ HVIDE ET FOR FISKERIERHVERV

FORBEDREDE FORHOLD

TRAWL FRA COSMOS NY LØSNING NØDVENDIGT BIFANGST END HØJST IKKE MERE

GREENLAND” ROYAL NY CEO HOS“JEG SKAL SKYNDE MIG LANGSOMT

fiskerbladet

fiskerbladet

fiskerbladet

-Stedet, hvor dine kunder er

-Stedet, hvor kandidaterne er

Mød FiskerBladet på På årets udgave af DanFish International kan du naturligvis også møde FiskerBladet.

Kig forbi og få en snak med FiskerBladets team på messestand E508.

Media consultant

Media consultant

Journalistisk chefredaktør

Salgschef

Flemming Iversen

Kasper Kristensen

Stefan Holmager Larsen

Michael Neergaard

D: +45 7510 1156 fliv@stibo.com

D: +45 7610 1144 kakr@stibo.com

D: +45 5015 9082 shl@mmg.dk

D: +45 3030 0955 mn@flreklame.dk