FiskerBladet 1/23

68. ÅRGANG · FEBRUAR 2023 · NR. 1 · MAGASINET FOR FISKESEKTOREN · DKK 49,50

fiskerbladet

STORT TEMA:

KOM TÆT PÅ DANMARKS STØRSTE FISKERIHAVN

PSYKISK BELASTNING OG STRESS: KAMERAOVERVÅGNING PÅVIRKER ARBEJDSMILJØET

MED ET BEN I HVERT HAV: MØD FISKERIFORMANDEN FRA SKAGEN

Granly Diesel A/S, din leverandør af fremtidens Grønne Power Solution.

Cummins X15, kan køre på 100% Hydrogen.

Genevos - Cummins Fuel Cell der er ”Marine Approved”, og omdanner Hydrogen til Power.

Cummins Diesel motorer der overholder IMO Tier 3 & EU Stage V. www.granlydiesel.com

INTELLIGENT PROJEKTØR

KVALITETS ANTENNER

SEARCHMASTER LED projektør øger sikkerheden med fuld automatisk (MOB) mand overbord funktion og tracking med selvstabiliserende lysfokus.

Få et forbedret internet abonnement til konkurrencedygtige priser hos Seamaster ApS

Fleksibel internet tilpasset netop dit behov

Konstant lysfokus på målet i vandet

SL170 170 watt

Controller 10” LCD display

SL340 340 watt

SEAMASTER ApS | Vesterhavsgade 133 | DK-6700 Esbjerg | +45 7512 0444 | info@sea-master.dk | www.seamaster.dk SEARCHMASTER ApS | Vesterhavsgade 133 | DK-6700 Esbjerg | +45 7512 0444 | info@searchmaster.dk | www.searchmaster.dk

2

F I S K E R B L A D E T / 1 · 2023

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

LEDER:

OPRÅB TIL DEN NYE REGERING:

GENOVERVEJ KAMERAOVERVÅGNINGEN! En knude i maven, højtløftede skuldre hævet til op over begge ører, eller oplevelsen af at have glemt at trække vejret dybt ned i maven hele dagen. De fleste af os har på ét eller andet tidspunkt oplevet at have det dårligt over et pres hængende over hovedet. Men for en stor gruppe danske fiskere er frustrationer over mistænkeliggørelse imidlertid blevet en fast del af hverdagen, efter kameraovervågningen af fiskeskibe i Kattegat er blevet tvunget ned i halsen på dem.

Trods manglende evidens for at fiskerne overfisker og ‘glemmer’ at følge reglerne, så har skiftende fiskeriministre alligevel valgt at fortsætte det orwellske projekt, der fik sin begyndelse for godt to år siden.

Selvom en tidligere evaluering fra Fiskeristyrelsen har konkluderet, at arbejdsmiljøet ombord på kutterne belastes af overvågningen, og at fiskernes adfærd ikke har ændret sig ombord på de overvågede fartøjer, så har man fra politisk hånd altså alligevel valgt at tromle videre med det bizarre projekt i et i forvejen presset erhverv.

Vi skal naturligvis ikke glemme, at overvågningen i sidste ende skal sikre store og sunde

KOLOFON FiskerBladet er Danmarks ældste fiskerimagasin og dækker hele den danske fiskesektor.

Når foruden erhvervsfiskere ud til fiskeopdrættere, fiskeforarbejdende virksomheder, grossister og eksportører, fiskehandlere, sektorens skoler og forskningsinstitutioner, service og udstyrsproducenter der betjener sektoren, offentlige myndigheder, organisationer og politikere.

Udkommer 6 gange årligt.

fiskebestande i de danske farvande, og det var da også derfor, at Danmarks Fiskeriforening tidligere ad dialogens vej forsøgte at gå politikerne i møde med kompromiser. For der skal naturligvis ikke meget logisk tænkning til, før man godt kan regne ud, at fiskerne ikke er interesserede i at udrydde de fisk, som de selv lever af. Den fremstrakte hånd blev imidlertid ikke gengældt, og fiskerne oplevede - som så mange andre før dem - at opråb af de folkevalgte kan føles som at kaste bold med en dyne.

Foreløbige resultater fra en ny stor undersøgelse, som Syddansk Universitet har delt med FiskerBladet, viser - langt fra overraskende - at psykisk belastning og mistænkeliggørelse er nogle af de konsekvenser, som besætningerne oplever på kutterne, og hele 85 procent af de i undersøgelsen adspurgte fiskere har tilkendegivet, at indførelsen af kameraerne fører til arbejdsrelateret stress.

genoverveje, om ikke kameraovervågningen nu alligevel bør trækkes tilbage?

Til sidst vil jeg ønske rigtig god læsning af FiskerBladet.

De bedste hilsner

Stefan Holmager Larsen Chefredaktør

Den nye forskning af fiskernes arbejdsmiljø taler altså et entydigt sprog, og spørgsmålet er, om den nye SVM-regering - og det nye Folketing - kan sidde så grumme tal overhøring. Derfor skal der fra FiskerBladet lyde en klar opfordring til vores nye ledende politikere om at lytte godt efter et enstemmigt erhverv og grundigt

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Stefan Holmager Larsen shl@mmg.dk Telefon: +45 5015 9082 JOURNALISTER Sisse Katrine Andreasen, sisse@mmg.dk Frank Jensen, frank@mmg.dk Peter Brandi, pb@mmg.dk Jonas Hooge, redaktionen@mmg.dk ANNONCER Flemming Iversen fliv@stibo.com Telefon: +45 7510 1156

ISSN 196-4194

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

UDGIVER Maritime Medier ApS Agerbakken 21 8362 Hørning Telefon: +45 7022 1870

68. ÅRGANG · FEBRUAR 2023 · NR. 1 · MAGASINET FOR FISKESEKTOREN

fiskerbladet

LAYOUT FL Marketing Tryk: Stibo Complete, Horsens FORSIDE John Jakobsen, formand for Skagen Fiskeriforening Foto: Stefan Holmager Larsen

STORT TEMA:

KOM TÆT PÅ DANMARKS STØRSTE FISKERIHAVN

PSYKISK BELASTNING OG STRESS: KAMERAOVERVÅGNING PÅVIRKER ARBEJDSMILJØET

MED ET BEN I HVERT HAV:

Advertorials er betalte journalistiske produkter.

MØD FISKERIFORMANDEN FRA SKAGEN

Næste udgave: April 2023 F I S K E R B L A D E T / 1· 2023

3

fiskerbladet

· Nr. 1 2023

TOPHISTORIE

6 KAMERAOVERVÅGNING PÅVIRKER FISKERNES ARBEJDSMILJØ NEGATIVT Ny forskning med fokus på fiskeres arbejdsmiljø og helbred bekræfter, at kameraovervågning har psykiske konsekvenser.

12 FRAVÆR AF FISK FØRTE TIL FUNDAMENTALE ÆNDRINGER For cirka 10 år siden var Esbjerg Danmarks største fiskerihavn, men i dag er der kun ganske få enheder tilbage i byen, og det har betydet store omstillinger på Esbjerg Shipyard.

10 LÆSØ-FISKER: DET ER EN PSYKISK BELASTNING I godt to år har fiskere i Kattegat haft kameraovervågning på deres fiskekuttere, og utilfredsheden med prøveordningen, der løber frem til udgangen af 2023, er stigende i takt med, at det psykiske arbejdsmiljø er presset.

14 MÅNEDENS SKIB – HG 333 ISAFOLD Rederiet Isafold overtog den 8. november 2022 det nybyggede og banebrydende fiskefartøj HG 333 Isafold fra det spanske værft Zamakona.

TEMA

SKAGEN HAVN

31

SVM-REGERINGEN FREMRYKKER FISKERIKOMMISSIONEN

37

Der er brug for fornyet dialog og en samlet vision for et bæredygtigt fiskeri i Danmark.

Sådan lyder det fra Danmarks nye regering, som derfor har valgt at fremrykke Fiskerikommissionens arbejde til den 1. oktober 2023.

32 18

HALVDELEN AF ALLE FANGEDE FISK I DANMARK LANDES I SKAGEN Skagen er fortsat Danmarks største fiskerihavn. Det viser tallene med al tydelighed, efter mere end halvdelen af alle fangede fisk i 2022 blev landet på landets nordligste havn.

24

28

FRA GDYNIA TIL GDANSK: KARSTENSENS HAR VOKSEVÆRK I POLEN Siden Karstensen Shipyard Poland blev etableret i 2018, er skrogproduktionen foregået på lejede faciliteter i Gdynia. Det er dog blevet for småt, og virksomheden har derfor opkøbt et værft i Gdansk, der giver helt andre muligheder.

30

34

VELKOMMEN I BRANCHEN - HAN ER DANMARKS NYE FISKERIMINISTER Jacob Jensen (V) blev den 15. december 2022 udnævnt som ny minister for fødevarer, landbrug og fiskeri i SVM-regeringen.

39

ÆNDRINGER AF EJERSTRUKTUREN – FOND SÆLGER UD AF AKTIER I FF SKAGEN Der er sket ændringer i ejerstrukturen af den gamle fiskevirksomhed FF Skagen, efter FF Skagen Fond har valgt at sælge en del af sine aktier.

EDDERKOPPER, SØANEMONER OG MUSLINGER SKAL GØRE FISKENET MERE BÆREDYGTIGE Tabte fiskenet udgør et massivt miljøproblem, men nu har en gruppe studerende fra Københavns Universitet udarbejdet et alternativ, der kan gøre fiskenet mere bæredygtige.

SKAGEN HAVN - MED FOKUS PÅ GRØN OMSTILLING OG BÆREDYGTIGHED Skagen Havn vil som aktiv erhvervshavn og Danmarks største fiskerihavn være sit ansvar bevidst og være med i front i forhold til at sikre bæredygtig udvikling i forbindelse med havnens egen drift.

I første uge af 2023 startede det norske rederi Egil Ulvan AS en fast rutesejlads til og fra Hanstholm Havn med danskproduceret fiskefoder til norske offshore fiskefarme.

Mangler du et ekstra skud omega-3 i din hverdag? Så klik forbi vores hjemmeside FiskerBladet.dk, som altid er garant for en god historie. Her er en lille smagsprøve på vores online historier.

MED ET BEN I HVERT HAV John Jakobsen er formand for Skagen Fiskeriforening – et job på toppen af Danmark, hvor bølgerne ofte slår højt, og der sjældent er stille vejr forude.

22

HISTORIER FRA FISKERNETTET

NY RUTE FOR GODSTRAFIK MELLEM HANSTHOLM OG NORSKEKYSTEN

41

MÅNEDENS OPSKRIFT: VARM OG KRYDRET THAILANDSK REJESUPPE FiskerBladet foreslår i denne måned den lækre thailandske rejesuppe; tom yum gung.

STAFETTEN

42 TOMMEL OP TIL DIN BESINDIGE FOLKETINGSMAND Efter at landet nu som noget helt nyt har fået en ny regering hen over midten, skal fra advokat og specialist i ’fiskeri-jura’, Morten Rosendahl, lyde en opfordring til, at der fra fiskerne gives opbakning de borgerlige politikere, som har haft modet til at gå ind i et sådant projekt.

Foto©Danmarks Fiskeriforening

UNDERSØGELSE UNDERSTØTTER:

KAMERAOVERVÅGNING PÅVIRKER FISKERNES ARBEJDSMILJØ NEGATIVT AF SISSE KATRINE ANDREASEN

Ny forskning med fokus på fiskeres arbejdsmiljø og helbred bekræfter, at kameraovervågning har psykiske konsekvenser.

Det er efterhånden almen viden, at der er en enorm utilfredshed med kameraovervågningen på fiskekuttere i Kattegat, og erhvervet har længe råbt på handling og dialog. Som man siger på godt jysk - det er rigtig træls.

Men det må siges at være en pragmatisk og underdrevet tilgang, for kameraovervågningen er langt mere end bare træls, den har nemlig direkte indflydelse på fiskernes arbejdsmiljø,

6

F I S K E R B L A D E T / 1 · 2023

hvor psykisk belastning, stress og mistænkeliggørelse er nogle af de konsekvenser, man oplever på kutterne. Sådan lyder de foreløbige konklusioner i en undersøgelse fra Syddansk Universitet (SDU).

arbejde. Vi får utallige tilbagemeldinger fra erhvervet, både fra arbejdsgiversiden og lønmodtagersiden, og vi oplever en dyb frustration over hele linjen,” siger bestyrelsesformand i Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, Karsten Kristensen.

“Hen over tid er det blevet meget tydeligt, at det er dybt problematisk arbejdsmiljømæssigt og rent psykisk, at man bliver overvåget på sit

Han fortæller, at han har fået personlige henvendelser fra fiskere, både lønarbejdere og skippere, som ganske enkelt ikke orker mere.

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

“Der er mange ting, som hober sig op, og kameraovervågningen får bægeret til at flyde over. Vi har haft møder med diverse fiskeriministre og oplevet imødekommenhed, men der er ikke kommet noget som helst ud af det.

Derfor besluttede vi i bestyrelsen at sætte en undersøgelse i gang. Det er en politisk beslutning, vi er oppe imod, og vi føler, at vi er nødt til at have belæg sort på hvidt for at blive hørt. Jeg er rimelig naiv i min tilgang, men hvis forskerne kan validere det, vi siger, bør man ikke kunne se bort fra det på Christiansborg.

Så det er simpelthen for at styrke erhvervet og forhåbentlig starte en politisk proces,” siger Karsten Kristensen.

I juni 2021 skrev Fiskeriets Arbejdsmiljøråd et åbent brev til daværende Fiskeriminister Rasmus Prehn. I brevet stod der blandt andet: “Regulering, styring og kontrol af fiskerierhvervet har gennem flere år været tiltagende. Nu er det efterhånden blevet så grelt, at fiskere flygter fra erhvervet eller slet ikke tør gå ind i det. De psykiske konsekvenser af konstant at føle sig kontrolleret og jaget er markante og klapjagten på fiskerne er i gang med at ødelægge et erhverv, der bi-

drager til at skabe arbejdspladser - ikke mindst i udkantsområderne. På vegne af fiskerne beder Fiskeriets Arbejdsmiljøråd derfor ministeren om at handle. Kontrol-og regeltyranniet, vi lever under, må høre op.”

FORELØBIGE RESULTATER ER TYDELIGE Netop den psykiske belastning ved kameraovervågningen har været vigtig for Fiskeriets Arbejdsmiljøråd at få belyst og undersøgt til bunds, og Karsten Kristensen er ret sikker i sin sag i forhold til, at en uvildig undersøgelse vil underbygge problematikken – og det ser da også ud til, at der er noget om snakken.

Ifølge undersøgelsens foreløbige resultater, som SDU har delt med FiskerBladet, er der nemlig ingen tvivl om, at kameraovervågningen har negativ indflydelse på fiskernes arbejdsmiljø og påvirker dem psykisk.

Undersøgelsen ‘Konsekvenser af elektronisk overvågning af bundtrawlfiskeriet i Kattegat for danske fiskere’ foretages af en forskergruppe på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Institut for Sociologi, Miljø og Erhvervsøkonomi ved SDU og er finansieret af Fiskeafgiftsfonden.

Den består blandt andet af en spørgeskemaundersøgelse, der fokuserer konkret på, hvordan kameraovervågningen påvirker arbejdsmiljøet ombord på kutterne.

Skemaet er sendt ud til både skippere og partsfiskere på de 83 fartøjer i Kattegat, som er omfattet af kravet om kameraovervågning, og ved spørgeskemarundens afslutning den 2. december 2022 havde 102 ud af 160 adspurgte fiskere besvaret skemaet.

Det er ifølge lektor Despoina Andrioti Bygvraa fra School of Public Health and Community Medicine ved Sahlgrenska Academy, University of Gothenburg, som er tilknyttet Faculty of Business and Social Sciences på SDU, en rigtig flot svarprocent. Den understreger tydeligt fiskernes behov for at blive hørt. Despoina Andrioti Bygvraa er ansvarlig for den del af undersøgelsen, der fokuserer på kameraovervågningens påvirkning af arbejdsmiljøet og fiskernes sundhed, mens lektor Eva Roth fra SDU er leder af forskningsprojektet.

De foreløbige resultater af undersøgelsen viser blandt andet, at 80 procent af fiskerne slet ikke ønsker kameraovervågning. 89 procent svarer, at overvågningen krænker privatlivets fred, og 85 procent svarer, at det fører til arbejdsrelateret stress. 89 procent føler ikke, at myndighederne stoler på dem, og ved to åbne spørgsmål er ord som stress og usikkerhed markerede.

“De foreløbige konklusioner er tydelige – der er en direkte forbindelse mellem overvågningen og arbejdsrelateret stress. Fiskerne er bekymrede for kameraovervågningen og er stressede og nervøse for at måtte forlade fiskerifaget på den baggrund. De føler usikkerhed og føler sig ikke gode nok og mistænkeliggjort af myndighederne,” siger lektor Despoina Andrioti Bygvraa.

Ifølge formand for Fiskeriets Arbejdsmiljøfond, Karsten Kristensen, er netop mistilliden mellem erhvervet og myndighederne særligt enerverende.

“Man oplever det som overgreb uden mulighed for at komme af med frustrationerne. Det her er et kamera, der sidder der for at kigge fiskerne over skulderen, og den mistænkeliggørelse og tegn på mistillid er altødelæggende i et erhverv, hvor man netop gennem de sidste 10-15 år har taget arbejdsmiljøspørgsmål til sig og konstruktivt arbejdet med dem,” siger han og understreger de konsekvenser, det i sidste ende kan medføre: >>

Foto©Parker Coffman, Unsplash

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

F I S K E R B L A D E T / 1· 2023

7

“Jeg har et håb for og en tro på, at fiskerierhvervet nok skal blive ved med at bestå.

Men jeg har også den frygt, at nogle går ud af erhvervet på grund af de her belastninger.

Det er frygteligt, at vi er nået så vidt, at folk skal forlade erhvervet i frustration over, at udefrakommende ting forringer deres arbejde så meget, at de ikke kan være i det.”

TIDLIGE TEGN PÅ PSYKISK BELASTING Fiskeristyrelsen udarbejdede ved afslutningen af fase 1 af projektet om elektronisk monitorering af jomfruhummerfiskeriet i Kattegat en evaluering. I fase 1 deltog 12 fartøjer, og evalueringen dækker perioden januar - august 2021.

I evalueringen står der blandt andet:

på foråret i år. Data foreligger, men input fra fiskeriminister og embedsfolk i ministerier og styrelser mangler stadig, da det ikke har været muligt for forskerne at få møder med dem under valgkampen og i perioden for regeringsforhandlingerne. De afventer stadig. n

Der var dermed allerede efter fase et tydelige tegn på, at overvågningen påvirker fiskernes psykiske arbejdsmiljø negativt.

Fase 2 af projektet er i gang nu og er udvidet med omkring 75 fartøjer i tillæg til de 12 fartøjer, som allerede havde installeret kameraudstyr i fase 1.

Danmarks Fiskeriforening bekræfter kort før jul at have efterspurgt en tilsvarende evaluering af fase 2, men der er endnu ikke kommet nogen udmelding om en ny evaluering fra Fiskeristyrelsen.

Undersøgelsen fra SDU skulle på nuværende tidspunkt have været afsluttet, men forventes at blive afrundet og offentliggjort sidst

Foto©Danmarks Fiskeriforening

““I en spørgeskemaundersøgelse blev deltagende fiskere spurgt: “Har kamerasystemet påvirket dit arbejdsmiljø?” Af de 12 deltagere besvarede syv spørgsmålet, hvoraf de seks svarede ja. Flere uddybede svaret, og det er tydeligt, at der menes, at kamerasystemet har forringet arbejdsmiljøet.

Overvågningen gør, at flere føler sig mistænkeliggjort, og usikkerheden ved at begå fejl ved sorteringsbordet, og at det, at der kan forekomme nedbrud på systemet, er stressende.

En fartøjsejer udtaler: ”... Imidlertid er den væsentligste mentale påvirkning, at vi reelt befinder os i en situation med en helt ukendt retsstilling.

Sortering af fangsten kan ikke gennemføres, uden at der begås en række fejlskøn. Men hvad er konsekvensen? –eller rettere: Hvornår begår vi noget ulovligt? Vi kender simpelthen ikke præmisserne for den kameraovervågning, vi er underlagt.””

8

F I S K E R B L A D E T / 1 · 2023

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

Danmarks største fiskerejede forsikringsselskab FONTE

A legr e ya Sans Bo ld Aleg reya SC Reg u l a r

Tegn alle dine forsikringer i fiskernes eget forsikringsselskab

FARVER

Vi har brug for dig!

- på broen, i gummibåden, ved radioen,

PANTONE CMYK RGB HEX

541 C 90, 55, 0, 20 7, 88, 151 #075897

PANTONE CMYK RGB HEX

429 C 0, 0, 0, 50 157, 157, 156 #9d9c9c

24 7 365 Ring for tilbud på: 96 31 85 85 eller 33 21 83 11 eller besøg vores hjemmeside

i maskinen, på dækket, i kabyssen ...

www.ff-gs.dk

Bliv frivillig i Marinehjemmeværnet

MARITIME SPECIALISTER Vi tilbyder: kompetent og erfarent team solidt netværk af kvalitets leverandører kapacitet, kompetencer og kvalitet løsning af alle typer opgaver Uanset om det er planlagt vedligehold eller løsning af et akut problem, kan du trygt gå ind i Hirtshals Havn, her står vi klar til at servicere jer

KAPACITET OG KOMPETENCER www.hirtshalsyard.dk Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

DOK: 2300 TONS BEDDINGSANLÆG: 500 TONS • SERVICE • VEDLIGEHOLD • OMBYGNING

www.vestkajens.dk F I S K E R B L A D E T / 1· 2023

9

Thomas Christiansen. Foto©Kirsten Østergaard

LÆSØ-FISKER: DET ER EN PSYKISK BELASTNING I godt to år har fiskere i Kattegat haft kameraovervågning på deres fiskekuttere, og utilfredsheden med prøveordningen, der løber frem til udgangen af 2023, er stigende i takt med, at det psykiske arbejdsmiljø er presset.

AF JONAS HOOGE

“Jeg kan mærke, at frygten for at lave fejl og måske overse noget er kommet snigende. Det er på mange måder blevet et pres i hverdagen, og det, synes jeg, er voldsomt ubehageligt”.

Sådan lyder ordene fra Læsø-fiskeren Thomas Christiansen. Han er blandt dem, som har deltaget i SDU’s undersøgelse, der kortlægger arbejdsmiljøet blandt Kattegat-fiskerne. Siden oktober har han nemlig selv haft de omdiskuterede kameraer ombord på sin fiskekutter Andrea Klitbo, og han kan allerede mærke en påvirkning af hans humør.

“For nu at sige det, som det er, så synes jeg, det er rigtig træls med overvågningen, og der er ingen tvivl om, at det er en psykisk belastning.

Jeg er sådan set ligeglad med, om de kommer til at filme mig, det er ikke så meget det, det lever jeg fint med, men jeg synes det er voldsomt provokerende over for et helt erhverv, at vi skal overvåges så voldsomt, som tilfældet er”.

10

F I S K E R B L A D E T / 1 · 2023

EN PSYKISK BELASTNING MED OVERVÅGNING Thomas Christiansen har længe været udtalt kritiker af kameraovervågningen og deltaget i flere demonstrationer. Derfor har han også snakket med flere af sine kolleger for at udveksle erfaringer og meninger, og hidtil har det overordnede tema været frustrationer og stress blandt fiskerne.

“Jeg talte med en kollega, som sagde, at når han sejler ud af Kattegat og ind i Skagerrak, hvor der slukkes for overvågningen, så sænker han sine skuldre og slapper af, for nu ved han, at han ikke bliver overvåget.

Det er da et tydeligt tegn på, at noget er galt, for det er da ikke sundt at stå med skuldrene oppe over ørene på den måde. Vi prøver ikke at gøre noget forkert eller snyde, men man er bange for at gøre noget forkert, som man i sidste ende kan blive straffet for. Så det er, om man vil det eller ej, en psykisk belastning med overvågning,” siger han og fortsætter:

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

“Der er rigtig mange, der overvejer, om de skal fortsætte med at være fiskere, og så sent som i sidste uge, talte jeg med en god kollega fra Sjælland, der købte en større båd for nogle år siden. Han er nu blevet så træt af det hele, at han vil se, om han kan få ophugningsstøtte, og han er 50 år gammel, så det er bestemt ikke fordi, at han ikke har de fysiske kræfter, men overvågningen har gjort, at han har fået nok, og nu vil han bare ud af faget”.

FLERE FISK BURDE VÆRE GLÆDELIGT Ganske som sine kolleger har Thomas Christiansen gennem den seneste tid konstateret, at der er kommet flere fisk i Kattegat. Men selvom det jo egentligt burde være en god ting, så er det nærmest blevet et problem, hvis man spørger Læsø-fiskeren.

“Det betyder, at vi skal bruge en masse tid på at sortere de små fisk fra og tage dem med i havn, i tilfælde af at fiskerikontrollen står der. Det drejer sig typisk om to-tre kasser, som vi normalt bare ville have smidt over bord, men det tør vi ikke mere. Så skal vi i stedet bruge en masse tid og ressourcer på at sortere og veje - som oftest til ingens verdens nytte. Når vi så kommer i havn, er der for det meste ingen, der vil have det, vi har sorteret fra, og så kan vi så tage det med tilbage på havet og smide det ud,” siger han.

at myndighederne burde gøre brug af den viden, som de automatisk får om de fangede fisk, til at få et bedre overblik over bestandene i realtid. På den måde ville man hurtigere kunne reagere på, om diverse fiskekvoter skulle hæves eller sænkes.

“Bestanden af kuller og torsk er stigende, og det er jo positivt, men der går typisk noget tid, fra vi fiskere opdager det, til biologerne opdager det, og inden de får rapporteret det til politikerne, så er der gået endnu mere tid. Så stiger kvoterne efterfølgende, og så sker der det - helt naturligt - at bestanden efter noget tid igen falder, hvilket igen bliver opdaget senere, end godt er. Så hvis man begyndte at bruge overvågningen til at få overblikket hurtigere og så kunne reagere på, om kvoterne skal op eller ned, så vil det bestemt være positivt. Det har vi ikke fået nogen indikationer på vil ske, men det vil da helt bestemt være en positiv vinkel på tingene, så det kan vi jo blot håbe på,” siger han.

Forsøgsordningen med kameraovervågning kører, som det ser ud lige nu, frem til udgangen af 2023, og det er endnu uvist, om det bliver en permanent ordning for fiskerne i Kattegat. n

MAN KUNNE BRUGE VIDEN OM FISKEBESTANDENE Hvis der dog alligevel skulle komme noget positivt ud af kameraovervågningen ombord på skibene i Kattegat, så mener Thomas Christiansen, Thomas Christiansens fiskekutter. Foto©Privat

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

F I S K E R B L A D E T / 1· 2023

11

Skibet Munin Explorer under et tidligere besøg på det vestjyske værft.

FRAVÆR AF FISK FØRTE TIL FUNDAMENTALE ÆNDRINGER Skibet Munin Explorer under et tidligere besøg på det vestjyske værft.

For cirka 10 år siden var Esbjerg Danmarks største fiskerihavn, men i dag er der kun ganske få enheder tilbage i byen, og det har betydet store omstillinger på Esbjerg Shipyard.

AF FRANK JENSEN · FOTOS ESBJERG SHIPYARD A/S

Da Esbjerg med rette bar prædikatet Danmarks største fiskerihavn, udgjorde serviceringen af den store fiskeflåde i runde tal halvdelen af omsætningen på Esbjerg Shipyard. I dag findes der blot en mindre flåde af 20-25 meter rejeog muslingebåde i byen, og nu udgør fiskeriet normalt kun 5 procent af den årlige omsætning.

Det vurderer værftets Vice President, Sales & Production, Henrik Thrane.

12

F I S K E R B L A D E T / 1 · 2023

“Det er klart, at det er noget af en omvæltning, når knap halvdelen af en omsætning forsvinder inden for kort tid, som følge af at fiskefabrikken TripleNine flyttede modtagelsen af industrifisk til andre byer på vestkysten, og derfor reelt tvang fiskerne til at søge andre havne, men der var jo ikke andet at gøre end at køre på og få nye kunder fra andre brancher ind,” siger Henrik Thrane, som kunne glæde sig over, at

andre brancher også havde valgt at etablere sig i Esbjerg, eksempelvis vindmøllebranchen og offshore-industrien, og i dag er specielt rederiet Esvagt en af værftets store kunder .

“De skibe, der sejler ud for at montere havvindmøller er trods alt for store til, at vi kan bygge dem, men serviceringen af dem bidrager bestemt til vores forretning, ligesom vi har

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

bygget en del af de mindre skibe, som bruges til at sejle mandskab ud til den daglige servicering af vindmøllerne,” fortæller Henrik Thrane.

Nostalgisk at få besøg af fiskekuttere Også aktiviteter inden for olie og gas er med til at generere omsætning, der kan erstatte en del af det, som den store flåde af fiskefartøjer tidligere førte med sig – og flere områder bidrager.

“Godt nok sejler der ikke længere passagerfærger fra Esbjerg, men DFDS har faktisk en større flåde af fragtskibe, der sejler fra Esbjerg, og som vi servicerer. Vi servicerer også andre

rederier, eksempelvis Fanølinjen, så alt i alt har vi så rigeligt fået nye kunder og opgaver, der har kunnet opveje det markante omsætningstab, vi fik, da fiskeriet i Esbjerg blev reduceret så markant,” lyder det fra Henrik Thrane, som stadig af og til ser lokale fiskekuttere komme en tur på værftet. Et syn, der både glæder ham og gør ham nostalgisk.

“Min karriere begyndte for mange år siden som almindelig pladesmed, og det var typisk lokale fiskerbåde, vi arbejdede på. Dengang var Esbjerg og fiskeriet utroligt tæt forbundet, og det er da lidt trist at tænke på, at arbejdet med lokale fiskerbåde er en så utrolig lille del

af vores portefølje, og at fiskeri i dag har så lille en betydning for Esbjerg, men sådan er det,” konstaterer Henrik Thrane.

Men af og til kommer der faktisk markante ordrer fra fiskere til Esbjerg Shipyard. Dog ikke fra lokale fiskere.

“I 2021 fik vi en kæmpe ordre fra en nordmand, som skulle have bygget en stor båd om til krabbefiskeri i Nordatlanten. Det var virkelig en stor ordre; en med noget kød på, og vi håber da på flere af den slags, så fiskeriet også fremover kan udgøre en del af vores forretning,” siger Henrik Thrane. n

Skibet Munin Explorer under et tidligere besøg på det vestjyske værft.

Skibet Munin Explorer under et tidligere besøg på det vestjyske værft.

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

F I S K E R B L A D E T / 1· 2023

13

MÅNEDENS SKIB

HG 333 ISAFOLD AF PETER BRANDI · FOTOS RASMUS CHRISTOFFERSEN

14

F I S K E R B L A D E T / 1 · 2023

Rederiet Isafold overtog den 8. november sidste år det nybyggede og banebrydende fiskefartøj HG 333 Isafold fra det spanske værft Zamakona.

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

Om rederiet Isafold: Lise Bjørn Jørgensen og Karsten Mølgaard har siden 2004 drevet Rederiet Isafold. I 2006 satte de nye standarder for pelagiske fartøjer med byggeriet af HG 333 Isafold. Og med det helt nye Isafold, har de igen sat nye standarder. Det nye Isafold erstatter Isafold fra 2006.

Isafold blev døbt 4. december 2022, fra venstre Skipper Kristian Larsen, Anna Bjørn Jørgensen (skibets gudmor) skibsrederne Lise Bjørn Jørgensen og Karsten Mølgaard.

Fiskeriet på pelagiske arter som sild og makrel foregår langt fra de danske kyster, og det kræver store fartøjer, der er sødygtige og så energieffektive som muligt. Derfor har Rederiet Isafold investeret i det nye fremsynende fiskefartøj HG 333 Isafold, der blev leveret til brug i november sidste år.

HG 333 Isafold, hvis design er udviklet af Salt Ship Design, er bygget på værftet Zamakona i den spanske by Bilbao, og der er tale om et yderst innovativt koncept for det nye pelagiske fartøj, der indeholder en banebrydende mængde nytænkning.

Det nye fartøj, som er 87 meter langt og 20 meter bredt, kan laste 3.800 kubikmeter pelagisk fisk såsom sild, makrel, blåhvilling og tobis.

Isafold har også den fordel, at det både kan fiske med både trawl og not, og fartøjets størrelse gør, at fangsten kan hentes i de fjerneste dele af Nordsøen og Nordatlanten.

(PM)-motorer, ligesom en batteripakke på 1.130 kWh sammen med fem medium speed diesel generatorer sørger for optimal kraftproduktion i enhver operation.

“Vi har fået et sikkert, moderne og energieffektivt fiskefartøj. Vi har været meget tæt involveret i byggeprocessen, og nu ser vi frem til at have fokus på selve fiskeriet,” siger CEO Lise Bjørn Jørgensen, der sammen med Karsten Mølgaard driver Rederiet Isafold A/S med hjemhavn i Hirtshals.

Det nye fartøj tager med andre ord et stort skridt på vejen mod fremtidens fiskeri, og der er tale om et skib, som er banebrydende både i forhold til energieffektivitet og sikkert fiskeri.

DANMARKS MEST MODERNE FISKESKIB Det nye Isafold er landets første fiskeskib, som er bygget med elektrisk fremdrift, hvor både de to propeller og de elektriske spil er baseret på højeffektive permanent magnet

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

De to propeller giver nemlig minimalt energiforbrug og gode manøvreegenskaber - specielt ved trawlfiskeri, og for Salt Ship Design, der har designet skibet, er det en milepæl at arbejde med et så miljøbevidst og fremtidsrettet rederi, som det Lise Bjørn Jørgensen og Karsten Mølgaard repræsenterer. >> F I S K E R B L A D E T / 1· 2023

15

MÅNEDENS SKIB

HG 333 ISAFOLD

Isafold ankommer til Hirtshals Havn.

“Efter flere år med planlægning og byggeri har vi fået skabt Danmarks mest moderne fiskeskib.

Der er ikke mange, som tager den ekstra investering for at fiske mest muligt energieffektivt, så for Salt er det meget vigtigt at være med på et sådant kvantespring, som den nye Isafold er, på vejen mod et bæredygtigt fiskeri,” lyder det fra CEO i Salt Ship Design, Egil Sandvik.

“Muligheden for automatisk at slukke en eller flere af de fem dieselmotorer i forhold til den effekt vi måtte have behov for, tror jeg bliver meget effektiv og et stort skridt i en miljørigtig retning,” siger han. n

Det nye Isafold, her set side om side med den tidligere Isafold. Det er tydeligt hvor meget det nye Isafold er større end det tidligere.

FANTASTISK AT SEJLE Ifølge Karsten Mølgaard har det været en fantastisk oplevelse at sejle med det nye fartøj og mærke effekten af at sejle dieselelektrisk, for der er nemlig en verden til forskel i forhold til både støj og vibrationer.

“Vi oplevede at dette fartøj, der er større end det, vi er vant til, har rigtig gode søegenskaber, og jeg tror, vi får stor glæde af den store bredde i skroget, både hvad angår stabilitet, bevægelserne i søen og det brede arbejdsdæk agter.

Beslutningen om igen at få et større fartøj, føles helt rigtig i forhold til effektivisering, kvalitet og ikke mindst klimaaftryk, idet CO2-udledningen reduceres betydeligt per kilo fanget fisk,” lyder det fra Karsten Mølgaard, der sammen med skipper Kristian Larsen og fem øvrige ansatte, har deltaget i alle prøvesejladserne.

16

F I S K E R B L A D E T / 1 · 2023

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

SKAGEN TEMA:

BELIGGENHED

Kattegat, Ålbæk Bugt 57°43,1’N 010°35,3’E

HAVN

ANTAL ANLØB:

6.155

inklusiv fiskefartøjer

GODSTAL:

369.281

tons eksklusiv fisk

SEJLRENDE-DYBDE:

14

meter

AREAL:

1,62

millioner km2

Skagen Havn har en historie, der går helt tilbage til 1907, hvor Kong Frederik D. VIII foretog indvielsen. Siden da har havnen haft vokseværk med flere udvidelser til følge - senest med Etape 3 i 2020-2021, hvor det blandt andet blev til 190.000 kvadratmeter nyt land og 1050 meter ny kaj.

Kilde: Skagen Havn og Danske Havne

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

F I S K E R B L A D E T / 1· 2023

17

MED ET BEN I HVERT HAV TEMA:

John Jakobsen er formand for Skagen Fiskeriforening – et job på toppen af Danmark, hvor bølgerne ofte går højt, og der sjældent er stille vejr forude.

TEKST: SISSE KATRINE ANDREASEN FOTOS: STEFAN HOLMAGER LARSEN

18

F I S K E R B L A D E T / 1 · 2023

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

Der hvor Skagerrak og Kattegat bliver til ét, finder man John Jakobsen.

Ofte på havnen, meget gerne ved havet, men nok mest af alt på sit kontor. Og det er stadig noget, den garvede, tidligere fisker og nu på sjette år formand for Skagen Fiskeriforening skal vende sig til.

Vinden og havet skrattede i røret, da vi først talte med John Jakobsen forud for vores interview. I dag er der helt ro omkring ham, for han sidder ved sit skrivebord, helt stille. En tydelig kontrast til hans tidligere erhverv som fisker på bølgen blå.

“Som selvstændig har jeg altid bestræbt mig på at tage et kapitel ad gangen og have styr på sagerne. Der har jeg været meget struktureret med at have mine ting i orden. Som formand vil jeg jo gerne gøre det på samme måde, men jeg har for længst erkendt, at det her skrivebord får jeg aldrig lukket ned. Det er en total omvæltning at have sin egen virksomhed og være på havet og så sidde her. Det er som nat og dag,” siger John Jakobsen om overgangen fra skipper på egen skude til kontor-kaptajn.

Det lå ellers ikke lige i kortene, at John Jakobsen skulle være formand, men ved Skagen Fiskeriforenings generalforsamling den 22. december sidste år fejrede han sit 5-års jubilæum, efter at have afløst den tidligere formand, Carl Jesper Hermansen, i 2017.

FiskerBladet har derfor taget en snak med ham om erfaringer fra det første halve årti på posten, og hvordan han som formand holder balancen på toppen af Danmark, i en tid hvor fiskeriet møder modstand fra alle sider.

DET BLIVER ALDRIG RIGTIG FYRAFTEN Heldigvis kunne John Jakobsens erfaringer med lidt skæve arbejdstider Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

og uforudsigelige dage som fisker overføres direkte til det ellers på mange måder meget anderledes job som formand.

“Jeg har været vant til at arbejde, når arbejdet er der, og altid været beredt og klar. Det er en stor fordel, for jeg vil gerne tage sagerne, som de kommer, og altid stå til rådighed her. Man ved aldrig, hvornår opgaverne melder sig, og jeg lukker som sådan aldrig kontoret, men jeg har efterhånden fundet en god balance i tingene og savner egentlig ikke at skulle tidligt op og på havet,” siger han og tilføjer med et grin: ”Det bliver bare aldrig rigtig fyraften her.”

Det skal tydeligvis forstås helt konkret, men uden tvivl også i overført betydning.

“Det var meget frustrerende de første år, for der var absolut ingen medgang, og det er sådan set bare fortsat som skruen uden ende. Jeg skrev i min årsberetning i 2021: ‘Nu håber vi, at 2022 bliver fiskeriets år.’

Det gjorde det så heller ikke på grund af brændstofkrisen. Nu har jeg tilladt mig at have samme håb for 2023, og jeg håber virkelig, at tingene vil bedre sig, for fiskerne er ved at blive kvalt i bureaukrati,” siger han.

INGEN SAG HAR VÆRET FOR LILLE John Jakobsen har i sin formandsperiode oplevet en tid med kraftig modvind for fiskeriet, men han havde dog alligevel svært ved at forudse længden på listen af udfordringer.

“Det er virkelig en svær tid og en brydningstid for dansk fiskeri. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at det skulle blive så kompliceret med regelsæt og kontrolforordninger og det ene med det >> F I S K E R B L A D E T / 1· 2023

19

TEMA:

andet. Det er væltet ned over os i den tid, jeg har været formand. Det har jeg haft det rigtig træls med, og det har været en udfordring for fuld udblæsning. De her ting, vi er oppe imod, er ikke ting, man bare lige kan lave om, så vi har stået i et kæmpe stormvejr. I dag oplever vi jo et millimeterdemokrati, hvor ingen sag har været for lille til at kunne blive en sag imod fiskerne, og det er i mine øjne fuldstændig usmageligt.”

Stramningerne i forhold til fiskeriet mærkede John Jakobsen dog allerede, da han selv arbejdede som fisker.

“Der er så mange regler i dag, at det næsten er umuligt at begå fejl.

Administrationen for især mindre fiskefartøjer er enorm i forhold til at overholde regler og love. Det er for stramt hele vejen igennem, og det betød, at jeg nærmest ikke følte mig som fisker længere, dengang jeg ellers stadig var det. På det punkt var jeg nok helt klar til et mere administrativt job,” siger han og understreger, at det uden tvivl er én af de ting, der truer erhvervet i dag.

NOSTALGIEN MED DEN BLÅ KUTTER ER UNDER UDFASNING I Skagen Fiskeriforening anno 2023 er det noget, der kræver meget af

20

F I S K E R B L A D E T / 1 · 2023

formandens tid. Og så er der selvfølgelig alle de andre udfordringer som havvindmølleparker, rettigheder til fiskepladser, brændstofkrisen, kvotespørgsmål, Brexit, kameraovervågning, trawlfiskeriets rolle…

“I Skagen er vi mere eller mindre nord for kameraerne og øst for Brexit.

Vi er ikke de hårdest ramte af netop de ting, men der har især de seneste tre år været et enormt pres på Skagerrak, og det mærker vi her,” siger John Jakobsen.

Det er dog ikke alting, der sejler helt, for på den mere positive side fortæller han, at Skagen Havn står stærkt på trods af de mange generelle udfordringer for fiskeriet.

“Det er en havn, alle gerne vil komme til, fordi vi kan servicere alt her.

Det almindelige fiskeri i Skagen er dog ikke stort længere, men vi kan holde skruen i vandet som Danmarks største fiskerihavn,” forklarer han.

Man kan som bekendt ikke spå, men skulle formanden alligevel gøre et forsøg, har han en helt klar fornemmelse af, at bestanden af fartøjer i Skagen ikke kommer til at stige.

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

“Dem som kommer her og vil stå og kigge efter den lyseblå kutter, kan komme til at stå og vente længe på kajen. Jeg tror dog på, at der bliver ved med at være kystfiskeri i en eller anden form, men hele strukturen omkring at lande fisk og få dem solgt, den ændres,” siger John Jakobsen.

kan få noget tillid til fiskerne igen, og så de kan få frihed til at arbejde med det erhverv, som de holder af. Det kræver en kraftig oprydning i regelsættet omkring fiskeriet. Den hylde trænger virkelig til at blive støvet af,” lyder det bestemt og med håb i stemmen fra John Jakobsen.

MERE VIND I SEJLENE TIL FISKERNE Ønsker for fremtiden er der nok af, men som formand for Skagen Fiskeriforening og bestyrelsesmedlem af Danmarks Fiskeriforening, er opfordringen klar.

Selv påtænker formanden også engang at kunne vende tilbage til fiskeriet - om end på et andet plan end tidligere.

“Vi har desværre et meget nidkært system her i Danmark, og det er dybest set umuligt for fiskerne at følge med i alt det, der bliver trukket ned over hovedet på dem. Jeg håber, at vi er nået til et vendepunkt nu, og at der sker en holdningsændring. Det største problem for mig er, at det altid er fiskerne, der får skylden, og jeg kender desværre mange fiskere, der ikke opfordrer sønnerne til at gå i deres fodspor,” siger han og forklarer:

“Jeg sidder ikke klæbet til stolen her og kunne godt tænke mig nogle år som jollefisker bagefter. Men jeg er indtil videre glad for posten som formand. Mine fiskere ved, hvor de har mig. Det sætter jeg en ære i, og det er den måde, jeg bedst kan bidrage på i min tid som formand,” slutter John Jakobsen. n

“Det ser jeg som et udtryk for, at vores system fejler fuldstændigt over for et erhverv, som producerer nogle fine og gode fødevarer. Jeg vil ønske, at hele regelsættet omkring fiskeriet vil blive decimeret voldsomt, og man Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

F I S K E R B L A D E T / 1· 2023

21

TEMA:

Foto©Skagen Havn

HALVDELEN AF ALLE FANGEDE FISK I DANMARK LANDES I SKAGEN Skagen er fortsat Danmarks største fiskerihavn.

Det viser tallene med al tydelighed, efter mere end halvdelen af alle fangede fisk i 2022 blev landet på landets nordligste havn.

22

F I S K E R B L A D E T / 1 · 2023

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

Hele 51 procent af den samlede mængde landede fisk i Danmark, blev i 2022 landet i Skagen til en samlet værdi af 1,2 milliarder kroner. Det viser de nyeste statistikker fra Fiskeristyrelsen.

Den samlede mængde af landede fisk i Skagen fordelt på vægt stiger med 10 procent i forhold til 2021, og værdien heraf er steget med næsten 200 millioner kroner, svarende til en fremgang på 20 procent.

Særligt landinger af industrifisk og sild er steget markant i værdi, fra 2021 til 2022, mens mængderne heraf har været henholdsvis stigende og svagt faldende.

Mængden fordelt på vægt af landet konsumfisk, som eksempelvis rødspætter, torsk og makrel

har over en årrække ligget nogenlunde stabilt, mens værdien af konsumfisken er faldet.

Landinger af rejer og jomfruhummere ligger fortsat forholdsvis stabilt, både på vægt og på værdi.

FOKUSERET UDVIKLING Således fastholder Skagen Havn sin position som Danmarks største fiskerihavn, og tal og statistikker fra Fiskeristyrelsen dokumenterer, at der fortsat vindes markedsandele.

“2022 har været et år hvor vi kan notere fremgang på flere områder i fiskeriet. Vi er godt tilpas ved, at flere fiskere vælger Skagen til som landingshavn. Glædeligt er det også, at havnens produktionsvirksomheder har styrket deres markedspositioner, og at hele

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

fiskeriklyngen samlet er medvirkende til en konsolidering af fiskeriet i Skagen,” lyder det fra direktør ved Skagen Havn, Willy B. Hansen, der er godt tilfreds med de realiserede tal for 2022.

Skagen Havn arbejder i de næste år meget fokuseret med at udvikle endnu bedre faciliteter til fiskeriet, som også kan understøtte den grønne omstilling. Herunder investeres i yderligere forskellige landstrømsanlæg, såvel som analyser af mulighed for levering af grønt brændstof til flåden af fiskefartøjer.

Havnen forventer ligeledes fortsat at kunne være en attraktiv plads for både landinger og servicering samt nybygning af fiskefartøjer. n

F I S K E R B L A D E T / 1· 2023

23

TEMA:

SKAGEN HAVN

- MED FOKUS PÅ GRØN OMSTILLING OG BÆREDYGTIGHED AF SKAGEN HAVN

Skagen Havn er ambitiøs og ønsker at understøtte en ansvarlig og bæredygtig omstilling af samfundet. Vi ønsker på tværs af havnens forretningsområder at investere i projekter der understøtter Skagen Havns egne og havnens kunders indsats i at fremme den bæredygtige udvikling.

Skagen Havn vil som aktiv erhvervshavn og Danmarks største fiskerihavn være sit ansvar bevidst og være med i front i forhold til at sikre bæredygtig udvikling i forbindelse med havnens egen drift.

Derfor støtter Skagen Havn op om brancheorganisationen Danske Havnes målsætning om at blive CO2-neutral i 2030.

24

F I S K E R B L A D E T / 1 · 2023

Skagen Havn er en havn med et globalt udsyn, og vi samarbejder med virksomheder, der opererer i hele verden. Vi har projekter, der relaterer sig til alle FN’s mål for bæredygtighed. Dels gennem vores egen daglige drift, dels gennem de mange virksomheder, vi samarbejder med.

Vi har et stort fokus på FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling i verden. Vi støtter op om alle målene, og vi har i vores arbejde med at formulere vores egen strategi for bæredygtighed forholdt os til de mål, hvor vi i særlig grad kan gøre en forskel. Det er vigtigt at understrege, at vi ikke har fravalgt nogle af målene, imidlertid betyder det, at vi giver en særlig opmærksomhed til nogle udvalgte. Fokus for vores indsatser er disse 7 verdensmål: Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

DE 7 VERDENSMÅL REDII PORTS Et projekt, som Skagen Havn på nuværende tidspunkt er involveret i, er EU-projektet REDII Ports. Skagen Havn er udvalgt som ledende partner for projektet – det er første gang nogensinde, at en dansk havn er udvalgt som ledende partner i et EU-projekt i Interreg North Sea. REDII ports er en forkortelse for Renewable Energy Development and Intelligent Implementation in Ports og udspringer af EU-programmet Interreg North Sea Region.

Der er 14 andre internationale partnere fra syv forskellige lande med havne omkring Nordsøen med i projektet; Danmark, Norge, Sverige, Belgien, Holland, Frankrig og Tyskland.

Overordnet har projektet til hensigt at undersøge muligheder for at udnytte ressourcer til en teknisk gennemførlig og økonomisk overkommelig produktion, lagring og forbrug af renere energi og brændstoffer.

For at nå det ambitiøse mål, vil REDII Ports arbejde ud fra en tre-trinsmodel, der bevæger sig fra lokale ressourcer til produktion og lagring i havne til markedet. Dermed lukkes cirklen, når det således kommer regionerne til gode.

Skagen Havn har i projektet 2 pilotprojekter. Det ene har til formål at afsøge mulige alternative brændstofs former til brug i fiskefartøjers >>

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

F I S K E R B L A D E T / 1· 2023

25

TEMA:

dieselmotorer, eksempelvis ved at genanvende overskudsressourcer fra fødevare- og fiskeindustrien til produktion af biodiesel (HVO) – enten via import eller produktion direkte på havnen.

Det andet projekt er at implementere et mobilt landstrømsanlæg på den seneste havneudvidelse, et anlæg, hvor fleksibiliteten er i højsædet.

Direktør for Skagen Havn Willy B. Hansen udtaler om projektet; - Vi er stolte af at Skagen Havn er udvalgt til ledende partner for projektet, da grøn omstilling er en del af havnens bæredygtighedsstrategi.

Gennem udveksling af viden, kompetencer og erfaringer, kan vi sammen gå en grønnere og bedre fremtid i møde. Det essentielle for Skagen Havn er forsat at udvikle og fremtidssikre havnens faciliteter og vi har en ambition om at være frontløber indenfor landstrøm, da vi forsat ønsker at yde den bedste grønne service for vores kunder og samarbejdspartnere.

FLEKSIBLE LANDSTRØMS MULIGHEDER PÅ SKAGEN HAVN Siden oktober 2021, hvor Powercon leverede det færdige landstrømsanlæg, har Skagen Havn kunnet tilbyde landstrøm til op til 10 fartøjer på samme tid, med individuel spænding og frekvens.

Anlægget er det mest fleksible blandt havnene i Nordsøen og var en del af EU Interreg projektet SETS II, som havde til formål at udbrede elektrificeringen af havne i Kattegat- og Skagerrakområdet.

Tilkobling til landstrøm er et attraktivt alternativ for erhvervsfartøjer i forhold til brug af dieselmotorer, mens de ligger ved kaj. Udover at det reducerer CO2 udledningen, er det også positivt for nærmiljøet at støjgener vil blive betydeligt mindre, når fartøjerne er tilkoblet landstrøm.

Arbejdet med landstrøm er således ikke et helt nyt område for Skagen Havn, hvorfor man har besluttet at investere yderligere i et mobilt anlæg – som en del af REDII Ports projektet for Skagen Havn.

26

F I S K E R B L A D E T / 1 · 2023

Direktør Willy B. Hansen siger; - Vi er et skridt videre på vejen, i forhold til Skagen Havns og brancheorganisationen Danske Havnes ambition om at være CO2-neutrale i 2030. Havnen ønsker at være en del af løsningen på grøn omstilling i den maritime sektor, og vi ser frem til at kunne udvikle yderligere landstrømsanlæg og servicere endnu flere fartøjer med landstrøm fremover.

SKAGEN CIRCLE En andet projekt, også med fokus på udvalgte verdensmål, som Skagen Havn er involveret i, er Skagen Circle projektet, der omfatter genanvendelse af spildevand fra fiskeindustrien. Det er cirkulær økonomi, når man genanvender de produkter og ressourcer man har til rådighed.

Herigennem er affaldsproduktet ikke længere affald, men råvarer der udgør en værdi.

Det proteinholdige procesvand fra fiskeindustrien kan, når projektet står færdigt, genanvendes til at lave biogas af, og som igen bliver til el og varme til boliger i Skagen.

Ved Skagen Havn ser direktør Willy B. Hansen frem til at Skagen Circle bliver en realitet og han siger; ”Ved Skagen Havn vil vi sikre, at vi også i fremtiden kan tilbyde en bæredygtig infrastruktur til vores kunder. Derfor vil vi fremadrettet prioritere projekter, der tilvejebringer en bæredygtig udvikling på havnen – og med projektet Skagen Circle, er vi godt på vej. ” Skagen Circle projektet er et bredt samarbejde mellem fiskeindustrien på havnen i form af FF Skagen og Scandic Pelagic, Frederikshavn Forsyning, Skagen Varmeværk og Skagen Havn. Projektet forventes at blive sat i drift i midten af 2023 – der arbejdes i skrivende stund på den sidste del af klargøringsprocessen, som er opførelse af biogasanlæg ved Skagen rensningsanlæg.

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

Skagen Circle er et glimrende eksempel på, hvad man kan udrette med de rette partnerskaber. Ved Skagen Havn ønsker vi kontinuerligt at arbejde på at finde de samarbejder, hvor synergier kan opstå, og hvor vi sammen kan finde frem til de bedste løsninger for vores klima og miljø.

ARBEJDET MED BÆREDYGTIGHED – SMÅ, MEN VIGTIGE SKRIDT Bæredygtighed betyder for Skagen Havn, at vi skal finde den rette balance imellem økonomisk, miljømæssig og social bæredygtighed.

Det er således afgørende vigtigt, at vi ikke udelukkende fokuserer på en økonomisk bundlinje på bekostning af eksempelvis miljøet, men det er ligeledes centralt, at vi fastholder en realisme, så de miljømæssige krav ikke udhuler vores konkurrencedygtighed.

Derfor er arbejdet med bæredygtighed først og fremmest med fokus på Skagen Havns egen drift. Vi ønsker at sikre, at vi så at sige ”walk the talk”, hvor vi vil være særligt ambitiøse på vores egne vegne.

En ambition er, at Skagen Havn skal være CO2- neutral i 2030. Et lille skridt i den rigtige retning er, at vi for at reducere havnens samlede el-forbrug, har udskiftet alt belysning til LED, samt implementeret intelligent belysning på nogle af havnens områder, der sikrer, at der kun er lys tændt de steder, hvor vores medarbejdere og kunder arbejder.

Således mange bække små.

Skagen Havn er godt i gang med den bæredygtige udvikling og vil fortsat arbejde på, sammen med vores kunder, at finde innovative og smarte indsatser til den grønne omstilling. n

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

F I S K E R B L A D E T / 1· 2023

27

TEMA:

FRA GDYNIA TIL GDANSK: KARSTENSENS HAR VOKSEVÆRK I POLEN Siden Karstensen Shipyard Poland blev etableret i 2018, er skrogproduktionen foregået på lejede faciliteter i Gdynia. Det er dog blevet for småt, og virksomheden har derfor opkøbt et værft i Gdansk, der giver helt andre muligheder.

AF SISSE KATRINE ANDREASEN

Den 1. Juli i år udløber lejekontrakten på værftet i den polske by Gdynia, hvor Karstensens Shipyard Poland siden 2018 har haft sin egen skrogproduktion. Der er dog langt fra frustration at spore hos administrerende direktør, Knud Degn Karstensen, over, hvad der skal ske efter den dato, for der er allerede fuld gang i forretningen på et nyopkøbt værft i Gdansk.

“Vi fandt ud af, at det var bedre for os som koncern både at kunne designe skibe, bygge skrogene og udruste, så vi har hånd i hanke med

28

F I S K E R B L A D E T / 1 · 2023

det hele. Vores kunder er glade for at købe en totalløsning, for det giver mere sikkerhed hos slutkunden, at vi kan gøre det hele i ét firma,” siger Knud Degn Karstensen og forklarer, at det var baggrunden for lejemålet i Gdynia tilbage i 2018.

nok bygget 20-25 skibe der. Så vi var bekendte med området og slog derfor til med køb.”

“Det var en god idé med lejebasis i Polen, og det passede til os i starten i størrelsen. Men på sigt kunne vi se, at det var bedre at købe. Vi kendte allerede anlægget i Gdansk og havde brugt det indtil 2017 som underleverandører og

STORT UDVIKLINGSPOTENTIALE OG BEDRE FREMTIDSSIKRING Købet af eget værft i Polen var på mange måder en nødvendighed men skal langt fra kun ses som dette. Faciliteterne i Gdansk er nemlig

Karstensens overtog værftet i Gdansk i oktober 2022 og har frem til juli en løbende overgang fra værftet i Gdynia.

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

også en stor mulighed for virksomheden i forhold til større projekter, fortæller Knud Degn Karstensen.

“I Gdynia lå vi ikke direkte til kaj, så det var mere kompliceret og dyrere at søsætte nye skibe.

Samtidig sker der jo altid en eller anden form for vækst, og den vækst var der ikke plads til på det gamle anlæg. Det her ruster os meget

bedre til fremtiden og giver mulighed for at lave mere stål, og det satser vi også på. Skibene bliver jo ikke mindre, tværtimod, og her har vi heller ingen længdebegrænsning som før, så der er frit spil og plads til at vokse,” siger han.

Med en byggebeddingen på 280 meter er det kun fantasien, der sætter grænser, og selvom Karstensens stadig hovedsageligt vil beskæftige

sig med egne projekter, afviser Knud Degn Karstensen ikke muligheden for at bygge for andre i fremtiden, hvis chancen byder sig.

“Det er en del af udviklingsprocessen på længere sigt, men det er rigtig dejligt, at mulighederne er der, og det bliver meget spændende at få godt gang i det nye værft her i 2023,” siger han. n

Fakta om det nye værft i Gdansk: Det 10,4 hektar store produktionsområde rummer: To byggebeddinger, en skibsbyggerhal og to produktionsområder samt kontor og velfærdsbygning.

Bedding 1 er 280 meter lang og 36 meter bred, og bedding 2 er 240 meter lang og 28 meter bred og udstyret med 7 KONE kraner med løftekapacitet på 50 / 5 T og 150 / 16 T, der tilsammen kan løfte 500 tons.

Skibsbyggerhallen er 200 meter lang og 50 meter bred og rummer 10.000 kvadratmeter produktionsområde, som også er udrustet med 6 KONE kraner med løftekapacitet på henholdsvis 10 og 20 T. Til området hører også 5830 kvadratmeter kontor- og velfærdsbygning med kantine og omklædningsrum. Til produktionsområdet hører yderligere 250 meter kaj.

Foto©Centerfoto-Nauta

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

F I S K E R B L A D E T / 1· 2023

29

VELKOMMEN I BRANCHEN

- HAN ER DANMARKS NYE FISKERIMINISTER Jacob Jensen (V) blev den 15. december 2022 udnævnt som ny minister for fødevarer, landbrug og fiskeri i SVM-regeringen.

AF STEFAN HOLMAGER LARSEN

Danmark har fået en ny regering bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne, og for dansk fiskeri betyder det, at den øverstansvarlige nu hedder Jacob Jensen. Det står klart, efter den folkevalgte Venstre-mand i midten af december blev præsenteret som ny minister for fødevarer, landbrug og fiskeri.

MINISTERENS CV

Jacob Jensen, der er 49 år og uddannet fra Copenhagen Business School, har været medlem af Folketinget siden 2005, ligesom han er 2. næstformand i Region Sjælland.

• Folketingsmedlem for Venstre i Sjællands Storkreds fra 13. november 2007.

• Folketingsmedlem for Venstre i Vestsjællands Amtskreds, 8. februar 2005 – 13. november 2007.

• Kandidat for Venstre i Kalundborgkredsen fra 2007.

• Kandidat for Venstre i Nykøbing Sjællandkredsen, 2004-2006.

Jacob Jensen har ingen tidligere erfaring med et ministerembede og overtager posten som fiskeriminister fra Rasmus Prehn (S).

Jacob Jensen, født 26. maj 1973 i Holbæk.

Gift med sygeplejerske Marie-Louise Jensen.

PARLAMENTARISK KARRIERE • Miljøordfører fra 2019.

• Tidligere erhvervsordfører, kommunalordfører og finansordfører.

MEDLEMSPERIODE

UDDANNELSE • Cand.merc.jur., Copenhagen Business School, 1992-1998.

• Matematisk student, Holbæk, 1989-1992.

BESKÆFTIGELSE • A.P. Møller (deltid), København, 2005-2007.

• Kontorchef, A.P. Møller, København, 20022005.

• Kontorchef, Maersk UK, London, 2001-2002.

• Økonom, A.P. Møller, København, 1998-2001.

TILLIDSHVERV • Medlem af bestyrelsen for Danske Regioner fra 2018.

• Formand for bestyrelsen for PenSam Liv fra 2018.

• Medlem af regionsrådet i Region Sjælland fra 2018.

• Formand for bestyrelsen for Sundhed.dk, 2018-2019.

• Medlem af bestyrelsen for Granhøjen A/S fra 2015.

• Medlem af bestyrelsen for Maribo Medico A/S, 2013-2015.

• Medlem af bestyrelsen for Musholm A/S, 2013-2019.

Kilde: Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri

Jacob Jensen. Foto©Steen Brogaard

30

F I S K E R B L A D E T / 1 · 2023

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

SVM-REGERINGEN FREMRYKKER FISKERIKOMMISSIONEN Der er brug for fornyet dialog og en samlet vision for et bæredygtigt fiskeri i Danmark. Sådan lyder det fra Danmarks nye regering, som derfor har valgt at fremrykke Fiskerikommissionens arbejde til den 1. oktober 2023.

AF STEFAN HOLMAGER LARSEN

Fiskerierhvervet står over for en række udfordringer. Havmiljøet er presset, og i mange farvande er der færre fisk, hvilket er afspejlet i fiskekvoternes størrelse. Det gør, at nogle fiskere har udfordringer med at få økonomien til at hænge sammen. Dansk fiskeri står med andre ord i en opbrudstid.

Derfor har den nye SVM-regering i regeringsgrundlaget valgt at fremrykke den nye Fiskerikommissions deadline til den 1. oktober 2023 for rettidigt at kunne foretage de relevante ændringer.

Der er nemlig brug for en fornyet dialog og en samlet vision for et bæredygtigt fiskeri,

så der både tages hensyn til miljø, økonomi og muligheden for at fastholde og udvikle arbejdspladser i de danske landdistrikter.

Regeringen har i den forbindelse valgt at forlænge den åbne kystfiskerordning et år, så den løber 2023 ud. Det gøres for, at den tidsbegrænsede kystfiskerordning også kan blive tænkt ind i Fiskerikommissionens arbejde.

Endelig har regeringen i regeringsgrundslaget besluttet at udskyde beslutningen om et eventuelt trawlforbud i Bælthavet. Det skyldes, at regeringen ønsker at have en samlet dialog til efteråret om dansk erhvervsfiskeri, hvori udfordringer ved et trawlforbud også skal indgå.

”En af de vigtigste opgaver, der ligger på mit bord, er arbejdet med at fremtidssikre dansk fiskeri. Derfor glæder jeg mig rigtig meget til at tage en samlet diskussion om, hvordan vi udvikler et erhverv, som er meget presset lige nu, samtidig med, at vi tager hensyn til havmiljøet og vores fiskebestande. Det skal ske på baggrund af Fiskerikommissionens arbejde, som fremrykkes til den 1. oktober 2023. Det er vigtigt, at vi sikrer, at fiskerihvervet ikke afvikles, men udvikles i en bæredygtig retning i både økonomisk og miljømæssig forstand,” lyder det fra den nye fiskeriminister Jacob Jensen (V). n

Af regeringsgrundlaget fremgår: ”Det danske fiskerierhverv er udfordret, og der er brug for en fornyet dialog og udarbejdelse af en samlet vision for et bæredygtigt fiskeri i Danmark, både i forhold til miljø, økonomi og mulighederne for at fastholde og udvikle arbejdspladser i landdistrikterne. Derfor forlænges den åbne kystfiskerordning i 2023, så den kan blive indtænkt i Fiskerikommissionens arbejde. For rettidigt at kunne foretage de relevante ændringer, fremrykkes deadline for kommissionen til den 1. oktober 2023 som basis for yderligere diskussion om erhvervet, der også skal omfatte udfordringerne ved et eventuelt trawlforbud i Bælthavet”.

Foto©Danmarks Fiskeriforening

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

F I S K E R B L A D E T / 1· 2023

31

AF STEFAN HOLMAGER LARSEN

HISTORIER FRA

FISKERNETTET

Mangler du et ekstra skud omega-3 i din hverdag? Så klik forbi vores hjemmeside FiskerBladet.dk, som altid er garant for en god historie. Vi bringer både de sjove, de skøre, de store og de skæve, så du altid kan fortælle både vigtig viden eller ligegyldig info fra dansk erhvervsfiskeri, når du sidder ved middagsbordet. Her er en lille smagsprøve på vores online historier

Henning Kjeldsen. Arkivfoto©Jens Nørgaard FiskerBladet

ANKE TIL HØJESTERET DROPPET – HENNING KJELDSEN VINDER RETSSAG

Anklagemyndigheden valgte at opgivet at køre retssagen mod Henning Kjeldsen videre til Højesteret.

Derfor stoppede sagen i begyndelsen af december, som storfiskeren altså har vundet.

Den nordjyske storfisker Henning Kjeldsen er en fri mand og renset for alle anklager. Det står klart, efter anklagemyndigheden opgav at fortsætte sagen til højeste retsinstans.

For at komme i Højesteret med sagen krævede det nemlig en tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, og den har anklagemyndigheden nu droppet at få, og derfor stoppede sagen. Det oplyste anklagemyndigheden den 1. december.

I sagen, hvor Henning Kjeldsen var anklaget for at have overtrådt reglerne om fiskekvoter i perioden fra 2013 til 2019 ved blandt andet at have omgået reglerne for loft over fiskekvoter gennem et net af stråmandsselskaber, valgte landsretten – modsat byretten – at fokusere på, at der overhovedet ikke er hjemmel i lovgivningen til at straffe fiskeren og de ni andre tiltalte i sagen.

32

F I S K E R B L A D E T / 1 · 2023

Med andre ord fremgik det ikke tilstrækkelig klart af reglerne, at overskridelser af kvotelofterne skulle være strafbare.

Foruden frifindelsen ophævede landsretten samtidig konfiskeringen af 162,5 millioner kroner fra Henning Kjeldsen, som man i byretten havde dømt for.

“Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet har efter nærlæsning af dommens præmisser vurderet, at afgørelsen ikke giver grundlag for, at anklagemyndigheden søger Procesbevillingsnævnets tilladelse til at indbringe sagen for Højesteret,” sagde vicestatsadvokat Kristian Kirk Petersen til mediet Finans.

I alt var ti personer involveret i sagen, der er blevet betragtet som den hidtil største kriminalsag i dansk erhvervsfiskeri, men alle er altså nu frifundet i Landsretten.

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

Foto©Royal Greenland

ROYAL GREENLAND SKRIVER KONTRAKT PÅ FEMTE NYE TRAWLER Rederiet og fiskevirksomheden Royal Greenland fortsætter moderniseringen af sine nordatlantiske fartøjer og skriver kontrakt på en femte ny trawler.

Siden 2019 har Royal Greenland arbejdet på at erstatte ældre fartøjer i fiskerflåden med nyere og mere moderne fartøjer.

Det har ledt til en øgning i produktionskapacitet, effektivitet, fleksibilitet og et reduceret klimaaftryk fra trawlerne, samt bedre forhold for besætningen ombord. En femte ny trawler er derfor nu bestilt til at erstatte M/tr Akamalik.

“Det er med glæde, vi kan fortælle, vi har bestilt endnu en trawler. Med den i flåden bliver vores fiskeri endnu mere effektivt, ligesom den vil have en bedre brændstoføkonomi og bedre faciliteter for vores besætninger,” siger produktionsdirektør i Royal Greenland, Lars Nielsen, i en pressemeddelelse.

Samarbejdet med det spanske skibsværft Astilleros De Murueta fortsætter derfor med ordren på en femte trawler, og det er der flere grunde til, forklarer Lars Nielsen.

“Vi har været meget tilfredse med de fire trawlere som værftet har leveret, og derfor fortsætter vi samarbejdet med Astilleros De Murueta. Desuden kan vi på den måde genbruge design og produktionsmetode fra de foregående fartøjer, hvilket er med til at holde prisen nede,” siger han.

Den nye trawler får – som sin forgænger – navnet Akamalik og forventes klar til at tages i brug i 2025, hvor den erstatter M/tr Akamalik, som har været aktiv siden 2001.

TILLADELSE TIL FORUNDERSØGELSER AF TRE POTENTIELLE HAVMØLLEPARKER Energistyrelsen har givet Energinet tilladelse til at udføre forundersøgelser på havet for områderne Kattegat II og Kriegers Flak II samt for den nye placering af Hesselø havvindmøllepark.

Den 16. december modtog Energinet tilladelse fra Energistyrelsen til at udføre forundersøgelser for områderne Kattegat II og Kriegers Flak II samt for den nye placering af Hesselø havvindmøllepark. Det oplyser styrelsen i en pressemeddelelse.

Undersøgelserne vil omfatte geofysiske og geotekniske undersøgelser af områderne udpeget til mulige havvindmølleparker samt mulige kabel-ilandføringskorridorer. Derudover vil der blive foretaget marinbiologiske undersøgelser i et større område omkring de tre mulige havvindmølleparker.

Forundersøgelsestilladelsen giver ikke i sig selv ret til at opføre havvindmøller, men den giver Energinet ret til at indsamle relevante data og oplysninger om de udpegede havarealer.

Resultaterne skal sikre, at havvindmølleparkerne kan etableres med mindst mulig risiko for en udvikler. En potentiel udvikler vil også kunne bruge miljøundersøgelserne til sin senere miljøkonsekvensvurdering (VVM) af det konkrete projekt.

Energinet vil gå i gang med forundersøgelserne i første kvartal 2023.

“Ved at udskifte M/tr Akamalik nu, hvor skibet stadig er funktionsdygtigt, kan vi sælge skibet til en fornuftig pris, der kan være med til at dække omkostningerne for den nye trawler,” forklarer Lars Nielsen.

Den nye Akamalik bliver 82,3 meter lang, får en lastkapacitet på 2950 kubikmeter, en sejlhastighed på 15 knob og vil have plads til en besætning på 30 personer.

“Det er både en gevinst økonomisk, men også for miljøet, fordi det i sagens natur nedbringer Royal Greenlands samlede CO2-udledning per fanget kilo,” siger Lars Nielsen.

Den nye Akamalik bliver en rejetrawler, som også den nuværende M/tr Akamalik er.

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

F I S K E R B L A D E T / 1· 2023

33

Foto©Kristin Snippe, Unsplash

EDDERKOPPER, SØANEMONER OG MUSLINGER SKAL GØRE FISKENET MERE BÆREDYGTIGE Tabte fiskenet udgør et massivt miljøproblem, men nu har en gruppe studerende fra Københavns Universitet udarbejdet et alternativ, der kan gøre fiskenet mere bæredygtige.

AF FRANK JENSEN

Forestil dig, at du i dag er så uheldig at miste et af dine fiskenet i havet. Hvornår tror du så, at havet har nedbrudt det? Om to år? 10 år? 20 år?

Nej, hvis nettet er lavet af plastik, tager det markant længere end det. Faktisk vil der på Mayland-kalenderen stå et årstal mellem 2622 og 2822, for det vurderes, at det tager mellem 600-800 år at nedbryde et fiskenet lavet af plastik, og i al den tid kan fisk og havdyr blive fanget i disse spøgelsesnet. Og som om det ikke er galt nok i sig selv, så vil plastikfiskenettene blive nedbrudt til mindre og mindre stykker plastik, som kan bevæge sig ind i fødekæden og i den mad, vi spiser.

34

F I S K E R B L A D E T / 1 · 2023

Det er selvsagt hverken godt for hverken fisk, dyr, hav eller mennesker, og derfor har en gruppe på ni studerende fra Københavns Universitet arbejdet på at udvikle et mere bæredygtigt fiskenet, der nedbrydes naturligt, hvis det bliver tabt i havet.

VERDENSMESTRE I SYNTETISK BIOLOGI Gruppen har lavet så godt et stykke arbejde, at den som den første gruppe i hele Norden har vundet verdensmesterskabet i syntetisk biologi for deres fiskenet bestående af de lettere bemærkelsesværdige materialer edderkoppesilke samt søanemone- og muslingeproteiner.

“Edderkoppespind er et af de stærkeste materialer, man kan finde i naturen og i forhold til hvor tyndt det er, kan det bære utroligt meget vægt uden at gå i stykker. Samtidig består det af protein, og det vil derfor typisk kunne nedbrydes naturligt, så derfor var det oplagt at bruge edderkoppespind som base til vores materiale,” forklarer bioteknologistuderende Joachim Alexis Ibsen på vegne af gruppen.

Han understreger samtidig, at alle materialer skal laves kunstigt ved hjælp af genmodificering, og at der altså ikke skal indfanges hverken edderkopper, søanemoner eller muslinger.

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

VANDPROBLEMER MED SPINDET Der er dog et problem med edderkoppespind.

Når det bliver vådt, vil vandet forstyrre den mikroskopiske struktur, som er med til at give edderkoppespindet dets styrke. Vand svækker med andre ord spindet, så gruppen har måttet finde på en løsning, så edderkoppespind blev modstandsdygtigt overfor vand.

“Derfor undersøgte vi blandt andet en silke, der findes i nogle anemoner, og en silke fundet i muslinger, kaldet byssus, som er de stærke tråde, muslinger bruger til at binde sig fast til overflader med. Begge organismer bruger deres silke i havet, og vi ledte derfor efter egenskaber ved de to typer af silke, som gjorde dem modstandsdygtige overfor vand,” forklarer Joachim Alexis Ibsen.

“Vi kunne herfra samle viden fra de forskellige typer af silke og bruge den viden til at skabe en ny type silke, som har de egenskaber, vi ønsker.

Muslingesilken er blandt andet beskyttet fra vandet, da den har et ydre lag, som beskytter nogle indre tråde mod vandet. Vores materiale

er opbygget på en lignende måde. Det består af edderkoppespind, som er meget stærkt, men jo altså sårbart overfor vand, og rundt om edderkoppespindet er der et beskyttende ydre lag, lavet af et materiale meget lig det fundet i muslingesilken, og som har til formål at beskytte edderkoppespindet mod vandet.

Derigennem håber vi på, at vores materiale vil kunne beholde de utroligt stærke egenskaber fundet i edderkoppespindet, samtidig med at det beholder de vandafvisende egenskaber fundet i muslingesilken,” forklarer han.

LANG VEJ TIL STORSKALAPRODUKTION Umiddelbart lyder projektet som en fantastisk løsning på et stort miljøproblem, men om det også kan realiseres i stor skala er endnu uklart.

Laboratoriearbejde, hvor et holdmedlem, Akila Ravikumar, opererer en såkaldt ‘fermenter’ - eller en fermenteringbeholder - en maskine, som bruges til hurtigt at gro bakterier. Foto©Privat

“Vi har bevist, at vi kan lave vores materiale, ved at vise at vi kan lave og spinde edderkoppespindet kunstigt, og derefter bevise at vi kan binde det beskyttende ydre-lag til edderkoppespindet. Vi har dog ikke undersøgt, om denne metode fungerer på en større skala, om ydre-laget beskytter edderkoppespindet effektivt, og om edderkoppespindet stadigt er stærkt, når ydre-laget bindes. Derudover er det en stor udfordring at spinde edderkoppespind kunstigt på en måde, der gør det lige så stærkt som edderkoppespindet lavet af edderkopper,” lyder det fra Joachim Alexis Ibsen.

“Så på nuværende tidspunkt er de største udfordringer at få edderkoppespindet til at

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

Gruppen af studerende fra Københavns Universitet efter at have vundet verdensmesterskabet i syntetisk biologi. Foto©iGEM

være lige så stærkt som det fundet i naturen, og at producere materialet i større mængder, så vi kan lave bedre undersøgelser af, hvor godt det virker under vand, og hvor stærkt det er. Derudover skal det også ideelt kunne produceres i mængder, der kan konkurrere med hvor hurtigt og billigt man kan producere plastik. Så der er et potentiale for en fremtid med bio-nedbrydelige fiskenet, men der er stadig meget forskning endnu, og en masse ting der skal løses og optimeres, før dette vil kunne realiseres,” siger han.

Hvad der herfra skal ske med de bio-nedbrydelige fiskenet er endnu uvist, men forhåbningerne om, at de i fremtiden kan realiseres i stor skala, lever fortsat.

“På nuværende tidspunkt er vi ikke afklarede med, hvad skal ske med projektet. Heldigvis er al information om vores idé til det bio-nedbrydelige fiskenet tilgængelig for alle. Hvis vi ikke selv fortsætter med projektet, er der derfor stadig mulighed for at andre tager fat i det og arbejder videre med det, så forhåbentlig bliver de bæredygtige fiskenet en realitet på et tidspunkt til glæde for fisk, dyr, mennesker og havene,” slutter Joachim Alexis Ibsen. n F I S K E R B L A D E T / 1· 2023

35

68. ÅRGANG · FEBRUAR 2023 · NR. 1 · MAGASINET FOR FISKESEKTOREN

fiskerbladet

STORT TEMA:

KOM TÆT PÅ DANMARKS STØRSTE FISKERIHAVN

PSYKISK BELASTNING OG STRESS: KAMERAOVERVÅGNING PÅVIRKER ARBEJDSMILJØET

MED ET BEN I HVERT HAV: MØD FISKERIFORMANDEN FRA SKAGEN

MØD FISKERIFORMANDEN FRA SKAGEN

MED ET BEN I HVERT HAV:

SE UDGIVELSEN PÅVIRKER ARBEJDSMILJØET KAMERAOVERVÅGNING

PSYKISK BELASTNING OG STRESS: DANMARKS STØRSTE FISKERIHAVN KOM TÆT PÅ

STORT TEMA:

ONLINE

36

F I S K E R B L A D E T / 1 · 2023

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

NY RUTE FOR GODSTRAFIK MELLEM HANSTHOLM OG NORSKEKYSTEN I første uge af 2023 startede det norske rederi Egil Ulvan AS en fast rutesejlads til og fra Hanstholm Havn med danskproduceret fiskefoder til norske offshore fiskefarme.

På den udbyggede Hanstholm Havn er man efter endt udvidelse klar til at byde mere aktivitet velkommen. For selvom havnen efter gennemført udbygning står med en stor gæld, og at havnen fra årsskiftet er overgået til Thisted Kommune, så har udvidelsen også affødt en stor tro på fremtiden.

Det udmærkede sig allerede i januar, hvor resultatet af en ny aftale sejlede i havn, da Egil Ulvan Rederi AS med base i Trondheim opstartede en ugentlig rute med gods til Hanstholm.

Egil Ulvan Rederi AS gennemførte i august sidste år et prøveanløb i Hanstholm med rederiets nye fragtskib Oddrun With, der tilhører en grønnere skibstype, som udleder 25 procent mindre CO2 ved at sejle på flydende naturgas og batteri. Prøveanløbet gik planmæssigt, og derfor skaber en langsigtet aftale med rederiet både glæde og forventning på havnen i Hanstholm.

“Jeg har aldrig været i tvivl om, at Hanstholm Havn har et stort potentiale – ikke kun i forhold til fiskeriet, men også når vi taler godstransport.

Havnen ligger ideelt som bindeled mellem nord- og sydgående knudepunkter ad ’den blå motorvej’, mens vi på landsiden har et stort opland med meget produktion. Det skaber tilsammen rigtig gode forudsætninger for at få en voksende godsmængde til at gå via Hanstholm Havn,” siger konstitueret havnedirektør Søren Zohnesen.

VISIONÆR OG GODE INDSEJLINGSFORHOLD Egil Ulvan Rederi AS ser gode muligheder i opkoblingen til Hanstholm og fremhæver både havnens visionære arbejde og besejlingsforholdene i havnen.

“Vores møde med Hanstholm Havn har foreløbigt kun været positivt. Vi har mødt en havn, der er markedsorienteret og har fremtidsud-

Fragtskibet Oddrun With ved Hanstholm Havns nye kaj under rederiets prøveanløb i august 2022.

Foto©Ole Iversen

sigter – både når det kommer til at tilbyde grønne energiløsninger og i deres arbejde med at fremme godsaktivitet, hvor vi oplever en havn, der arbejder aktivt med at kortlægge et kundegrundlag. Samtidig har havnen gode indsejlingsforhold, som kan være med til at sikre anløb i selv udfordrende vejrsituationer i vinterperioden. Vi føler os derfor helt trygge ved at sejle til en havn, som har de bedste fremtidsudsigter for at levere grønne transportløsninger mellem Danmark og hele Norges kyst til en konkurrencedygtig pris,” lyder det fra CEO i Egil Ulvan Rederi AS, Arild Hoff.

via Stavanger til det nordvestlige Norge, og retur mod Hanstholm.

Hanstholm Havn og Egil Ulvan Rederi AS hører derfor gerne fra virksomheder, der kan have interesse i at få gods transporteret på denne strækning.

Den nye rute vil have forventet anløb i Hanstholm hver mandag med ankomst i Stavanger-området tirsdag og i det nordlige Vestnorge i slutningen af ugen. Hanstholm Stevedore står for lastning og losning i Hanstholm, mens Nordshipping tager sig af klarering. n

Det er rederiets to fragtskibe Oddrun With og With Frohavet, som på skift vil hente danskproduceret fiskefoder fra foderproducenten Aller Aqua og sejle det fra Hanstholm til fiskefarme i det nordvestlige Norge. Og der er plads til mere gods ombord – både på turen fra Hanstholm

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

F I S K E R B L A D E T / 1· 2023

37

Aftensmad?

- kan vi ikke klare for dig, men til gengæld..

..tilbyder vi:

Sk a l d er ? å p K Y R T g os - så bru

Digitaltryk der forbløffer på både lav pris og høj kvalitet Bestil online på

www.FLtryk.dk FL Tryk · agerbakken 21 · 8362 hørning · Tlf. 70 22 18 70

ÆNDRINGER AF EJERSTRUKTUREN – FOND SÆLGER UD AF AKTIER I FF SKAGEN Der er sket ændringer i ejerstrukturen af den gamle fiskevirksomhed FF Skagen, efter FF Skagen Fond har valgt at sælge en del af sine aktier.

FF Skagen Fond har valgt at sælge en del af sine aktier til Havsbrún og Hornsnes Invest, som allerede i dag er aktionærer i FF Skagen. Det er parternes hensigt at fastholde den samlede koncern som en nordjysk baseret virksomhed med produktion og arbejdspladser i Nordjylland.

FF Skagen er skabt af fiskere tilbage i 1960, og det er fiskerne, som altid har været rygraden i virksomheden. ”Fiskerne har altid stået bag virksomheden både som andelshavere og som aktionærer, efter selskabet blev ændret til aktieselskab. Med denne ændring bliver fiskerne mere synlige ejere igen, da Hornsnes Invest kommer ind med en betydelig ejerandel, hvorefter de aktive fiskere bliver ejere af knap halvdelen af virksomheden, sammen med

Havsbrún og FF Skagen Fond,” siger bestyrelsesformand i FF Skagen, Jens Borup i en pressemeddelelse.

Reducerede kvoter har haft indflydelse på udviklingen i fiskeindustrien i Nordjylland, og CEO i FF Skagen og Scandic Pelagic, Johannes Palsson, kalder det ‘meget glædeligt’, at de aktive fiskere bliver knyttet endnu tættere til virksomheden.

“Det vil uden tvivl styrke koncernen, da forsyningssikkerhed er af afgørende betydning for os. Jeg er overbevist om, at vi med denne ændring i ejerkredsen skaber et endnu stærkere FF Skagen, blandt andet til glæde for vores mange gode medarbejdere,” siger Johannes Palsson. n

HG 62 Beinur. Foto©Bo Hellum

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

F I S K E R B L A D E T / 1· 2023

39

fiskerbladet 40

F I S K E R B L A D E T / 1 · 2023

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

- MÅNEDENS OPSKRIFT -

VARM OG KRYDRET

THAILANDSK REJESUPPE Selvom vinteren så småt nærmer sig sin afslutning, så kan man alligevel godt sidde og drømme sig hen til lidt varmere himmelstrøg. Derfor foreslår FiskerBladet i denne måned den lækre thailandske rejesuppe; tom yum gung.

Opskrift af Atsanee Gunhakhom Tekst og billeder af Stefan Holmager Larsen

Opskrift Ingredienser: 200 gram store rejer 5 cherrytomater 1 skalotteløg 100 gram champignoner 500 ml vand 100 ml kokosmælk 4 kaffir limeblade 4 skiver galangarod 1 stk citrongræs 2 1/2 spsk fiskesauce 2 1/2 spsk limesaft 1 tsk salt 1 spsk sukker 1/2 chili 1 forårsløg Koriander

Tom yum gung er en stærk og syrlig suppe fra det thailandske køkken, og den passer helt perfekt til den sene vinters stadig kolde og lidt triste vejr. Med sin flotte orange farve og karakteristiske smag af citrongræs og chili er den tillige en fryd for både øjet og ganen, og man kan hurtigt få følelsen af selv at sidde på en strandrestaurant i det sydøstasiatiske land.

Suppen er ofte lavet med rejer, men man kan sagtens tilsætte både fisk, skaldyr, blæksprutte eller sågar en kombination af det hele, og man bestemmer helt selv, om man vil nyde suppen, som den er, eller spise ris som tilbehør. Velbekomme!

Fremgangsmåde: Pil og rengør rejerne og sørg for, at tarmen er fjernet.

Vask grøntsagerne, stød citrongræsset med håndtaget på en kniv, og skær nu citrongræs og galanga i skiver. Hak chilien, mens skalotteløget skæres i tynde både og champignonerne i kvarte.

Hæld vand i en gryde og tilsæt galanga, citrongræs, skalotteløg, kaffir limeblade og salt, og bring hele herligheden i kog. Tilsæt herefter champignoner og lad dem simre et par minutter inden rejer og tomater får lov at gøre selskab i suppen.

Sluk for varmen så snart rejerne er tilberedte og tilsæt nu kokosmælk, fiskesauce, sukker, limesaft og chili.

Tilsæt eventuelt mere af de enkelte smagsgivere for at give retten mere salt, sødme, syre eller styrke.

Server suppen varm pyntet med hakket forårsløg og koriander.

B on a p p et it !

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

F I S K E R B L A D E T / 1· 2023

41

STAFETTEN AF ADVOKAT OG SPECIALIST I ’FISKERI-JURA’, MORTEN ROSENDAHL, FRA ADVOKATFIRMAET KIRK LARSEN & ASCANIUS.

TOMMEL OP TIL DIN BESINDIGE FOLKETINGSMAND

Efter at landet nu som noget helt nyt har fået en ny regering henover midten, skal fra mig lyde en opfordring til, at der fra fiskerne gives opbakning de borgerlige politikere, som har haft modet til at gå ind i et sådant projekt.

Et af fiskeriets største problemer er konstante nye stramninger og reguleringer.

hårdere krav og betingelser, ellers er han jo et handlingslammet skvat.

Jeg har arbejdet med dansk fiskeri i snart 30 år og har i mange år undret mig over, at lovgivere kunne blive ved med at stramme erhvervets udfoldelsesmuligheder. Det er dog nu en del år siden tvivlen forsvandt. Stramningerne kan sagtens blive ved.

Seneste eksempel er den gentagne fokus på hollandske bomtrawlere i Skagerrak. Resultatet er udmeldinger om nye stramninger og særligt øget straf, men der kan altså ikke lægges et filter ind, så danske fiskere ikke rammes af de stramninger.

Nedlukningen af det danske minkerhverv var en grund til bekymring. Dansk fiskeri kan sagtens bliver et lignende offer i en uheldig kombination af vanvittig miljø- og måske energipolitik. Lukning af fiskeri i store områder og forbud mod brug af redskaber, som har været brugt i 100 år, står lige for at blive gennemført.

Er der problemer, må og kan de søges løst med andre midler end øget straf og stramninger.

Erhvervet kan ikke bære mere.

De i forhold til fiskeriet mest tossede politikere findes helt åbenlyst hos Enhedslisten, SF og Alternativet. Den sidste regeringsperiode har vist, at Socialdemokratiet og De Radikale desværre er klar til at give køb på sund fornuft og lade de ekstreme synspunkter fra den fløj blive til virkelighed. Dansk Folkepartis ageren fra 2015 – 2018 i forhold til fiskeriet, og de ulykker det første med sig, er der vist sent nogle i erhvervet, der glemmer.

Overivrige politikere findes i alle partier. Journalister og Red Verden-foreningerne bringer selv de mindste sager op, ringer rundt til politikerne..

Hvem vil gerne på TV? Ja, det skal jo være én, som kan melde markant og klart ud. Dén, der forlanger indgreb og stramninger straks, får også de dyrebare minutter i nyhederne. Er der én med benene på jorden, som maner til ro og eftertanke.. ja, så kommer han ikke på.

Ministeren skal gerne kunne stikke med endnu

Ønsker man at støtte og hjælpe fiskerierhvervet, er der brug for sund fornuft og særligt nogle, der kan og tør stille sig op imod de populære råb om nedlukning af fiskeri og øget straf.

Der er heldigvis blevet genvalgt en del politikere til Folketinget, som er styret af sund fornuft, og har både kendskab til og forståelse for erhvervsfiskeri anno 2023. Flere af dem, vi kender, har fået store poster og sidder med i eller meget tæt på regeringen. Selv den nye fødevare- og fiskeriminister Jacob Jensen vurderer jeg som besindig, selvom han ikke er fra Vestjylland men Vestsjælland.

Fald ikke for fristelsen til at støtte de, der på den anden fløj har ekstreme og populære synspunkter på skat, udlændinge m.v. og vær selv den besindige, når kollegaer farer ud og kritiserer de folk på tinge, som vi ved forstår og er klar til at hjælpe, når fiskeriets organisationer beder om det.

Opbakning er ikke kun at stemme på de rigtige ved et valg eller at være aktiv i et parti. Det er også at møde op, når politikerne kommer ud til møder, og særligt at følge de rigtige folk på Facebook og give positive kommentarer og et like.

Tommel op herfra til de besindige og regeringsdeltagende borgerlige folketingsmedlemmer.

Stafetten giver jeg hermed videre til direktør for Danske Fiskeauktioner, Michael Lodahl. n

Jeg vil gerne opfordre de enkelte fiskere og folk omkring erhvervet til at bakke op om disse kendte og fornuftige folk fra de gamle partier.

De får næppe lempet vilkårene for fiskeriet, men vigtigst er også at få stoppet den kurs mod yderligere lukning af dansk fiskeri, som blev stukket ud af den forrige regering.

Om STAFETTEN I hver udgave af FiskerBladet giver vi ordet til en gæste-skribent, som får lov til at sætte fokus på noget, som rører dem og fiskeriet.

Indlægget er et udtryk for skribentens personlige holdning.

Morten Rosendahl modtog stafetten fra fhv. adm. direktør i Danmarks Fiskeriforening og formand for Fiskebranchen, Niels Wichmann.

Du kan læse alle de tidligere indlæg i Stafetten på fiskerbladet.dk

42

F I S K E R B L A D E T / 1 · 2023

Morten Rosendahl.

Foto©Advokatfirmaet Kirk Larsen & Ascanius

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

HAVNEGADE 46 - 7680 THYBORØN TLF. 97 83 11 26 - MOBIL: 22 16 78 86 - FAX: 97 83 20 77 MAIL: IDALI@OS.DK - CVR-NR. DK10106168

Få et uforpligtende tilbud

JEG SIKRER DE DANSKE FARVANDE

Professionel service med mere end 25 års erfaring FÅ FORDELE MED MIN HAVNESERVICE Jeg har stor ekspertise og viden indenfor havneservice og kompasretning. Kontakt mig for at høre mere om mine ydelser.

Sammen finder vi den bedste løsning til dig!

Nautisk Multiservice

Møllevej 61 · 4930 Maribo · Tlf.: +45 2446 5512 · www.nautiskmultiservice.dk

FÅ ET UFORP LIG TENDE ­ TILBU D!

Part of BSI Group

SIKKER LANDING AF INDUSTRIFISK I THYBORØN

- EVERY PROPELLER IS UNIQUE Stadionvej 4 • DK-3390 Hundested • Denmark Tel. +45 4793 7117 • E-mail: hundested@hundestedpropeller.dk www.hundestedpropeller.dk

• Høj daglig losse- og produktionskapacitet • Konkurrencedygtige råvarepriser • Konkurrencedygtige brændstofpriser

Tilmelding 24/7/365 Tel. +45 29 658 462 Ring for priser CEO Morten Broberg Tel.: +45 61 154 550

TripleNine Thyborøn Sydhalevej 14 DK-7680 Thyborøn Tel.: +45 79 120 999 www.999.com vestjyskbank.dk/thyborøn

Nyheder fra Back on Track

THE OFFICIAL

Back on Track ApS · Jegindøvej 4 D · 8800 Viborg · Tlf: +45 51 35 22 60 danmark@backontrack.com · www.back on track.dk · Mød os på