Issuu

67. årgang · OKTOBER 2022 NR. 9-10

STRAMMER GARNET STRAFFEN FOR ILLEGALT FISKERI SKAL SKÆRPES

KLAR TIL SAMARBEJDE

DANSK FISKERIERHVERV BYDER VELKOMMEN TIL NY KOMMISSION

NÅR HORISONTEN BLIR´ MØRK SVÆRE TIDER FÅR INSULA TIL AT FLYTTE FRA HANSTHOLM

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN

22026

Få flere havdage med længere skifteintervaller Hos OK får du nogle af branchens bedste smøremidler til maritimt brug. Vi leverer nemlig MobilGard™-produkter, der beskytter maskineriet, og med en olieanalyse kan vi optimere dit forbrug og dine skifteintervaller, så du får flere dage på havet.

En del af OK Fluid Partner® Se mere på ok.dk

Skal vi hjælpe dig med at optimere dine skifteintervaller? Ring på 70 12 12 01 eller se mere på ok.dk/marine

SEARCHMASTER INTELLIGENT SEARCHLIGHT

Forbedret sikkerhed Med fuldautomatisk Mand Overbord overvågning på baggrund af AIS data, med automatisk sporing af alarmens position i vandet. Bedste og mest stabile lysfokus på målet

Tracking af både AIS og radar mål.

3 års garanti

SEARCHMASTER ApS | Vesterhavsgade 133 | DK-6700 Esbjerg | +45 7512 0444 info@searchmaster.dk | www.searchmaster.dk

F I S K E R B L A D E T / 9 -10·2022

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

RENS 30-60 FISK PER MINUT KM Mark 7 Fiskerensemaskine • Elektrisk justerbar kapacitet efter operatør og fiskestørrelse 30 til 60 fisk per minut. • Fiskestørrelse 30 – 75 cm eller model KH 24 – 52 cm. • Bedre rensning og rengøring af fisken. • Justering af snitlængde under drift. • Kan placeres helt op til skot eller 2 maskiner helt sammen. Alt service sker fra den ene side af maskinen. • Mere holdbar-mindre service. • Bedre arbejdsmiljø, lavt støjniveau.

• Driftsikker • Enkel at betjene • Effektiv • Arbejdsbesparende

www.km-fish.dk // km-fish@km-fish.dk

MASKINER OG KOMPLETTE ANLÆG TIL FISK OG REJER, OMBORD OG PÅ LAND

Det virker! 20 meter

MLD fjernstyrbare trawldøre er nu fuldt funktioĹåĬĬå Ş¿ āåųå ü¸ųśŸĩå Ņč ĜŸĬ±ĹÚŸĩå Ƌų±ƵĬåųåţ “Det fuldautomatiske MLD-system er den største revoĬƚƋĜŅĹ ĜĹÚåĹ üŅų ŞåĬ±čĜŸĩ ĀŸĩåųĜØ ģåč Ę±ų ŸåƋ Ĝ ĵ±Ĺčå ¿ųŰ Ů ÚåĹ ±Ƌ ģƚŸƋåųå ĹŅčåĹ ƵĜųåĬ¸ĹčÚå åĬĬåų Ę±ŸƋĜčĘåÚ Ş¿ ŸĩĜÆåƋ åų ƴĜ Ĝ ŸƋ±ĹÚ ƋĜĬ ±Ƌ Ƌ±čå ĵåčåƋ Ÿĩ±ųŞå ŸƴĜĹč Ĺ¿ų ƴĜ Ƌų±ƵĬåų Ĝ Ņƴåųā±ÚåĹØ Ņč ÚśųåĹå ĘŅĬÚåų ÚåųåŸ ÚƼÆÚå ĵåčåƋ čŅÚƋ Šťxě Ă ĵ ĵ±ĩŸĜĵƚĵšţŰ Kristjan Thorvardarson - Skipper, Venus (IS)

facebook.com/multileveldoor

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

lær mere på www.mld.one

F I S K E R B L A D E T / 9- 1 0· 2022

FISKERBLADET 9-10-2022

TOPHISTORIE

VI FÅR MEGET MERE UDSTYR FOR PENGENE Integreret fiskesøgningsudstyr til relativt færre penge end for 30 år siden giver mere effektivt fiskeri.

6 VARSLER SKÆRPEDE STRAFFE FOR ILLEGALT FISKERI 24 sager om overtrædelser af fiskeriloven i 2022 - alle foretaget af hollandske bomtrawlere - får nu fiskeriministeren til at varsle skærpede straffe for de illegale fiskere.

10 “NÅR HORISONTEN BLIVER MØRK, MÅ VI STÅ IMOD UVEJRET” Ydre omstændigheder som Brexit og covid er blandt årsagerne til, at Amanda Seafoods A/S flytter produktionen fra Hanstholm til Hvide Sande.

En målrettet indsats skal øge antallet af pighvar omkring Fyn til glæde for alle parter. For dyrelivet i havet, for fiskerne og for de, der sætter pris på fisk på tallerkenen.

NY FISKERIKOMMISSION MØDER STOR OPBAKNING Danmarks nye Fiskerikommission hilses velkommen af det samlede erhverv, som glæder sig til at arbejde sammen om dansk fiskeris mange udfordringer.

FYN ER FIN – PIGHVAR ER PRAGTFULDE

VMS GROUP PRÆSENTERER NY TOPLEDELSE Den maritime servicevirksomhed VMS Group A/S i Frederikshavn besætter ny topledelse med erfarne, interne kræfter.

SKAGEN KONSOLIDERER SIN FØRERPOSITION

I denne måned foreslår FiskerBladet en lækker skål stegte ris med rejer til at lune sig på i de kolde og blæsende efterårsmåneder.

Danmarks største fiskerihavn ligger i Skagen, og i årets første seks måneder lykkedes det havnen at konsolidere sin position og vinde yderligere markedsandele.

MSC-MÆRKEDE FISKERIER ER SUNDERE Ny omfattende forskning viser, at de fiskebestande, der fiskes af MSC-certificerede fiskerier, er mere rigelige og fiskes mere bæredygtigt over tid sammenlignet med ikke-certificerede fiskerier.

SMUGKIG OMBORD PÅ NORDSØEN Det var en glædens dag, da Fiskeristyrelsen i slutningen af august fik navngivet Danmarks nye fiskerikontrolskib og samtidig bød velkommen ombord på det flotte nye fartøj.

STEN FRA TUNNELBYGGERI SKAL BRUGES I KØGE BUGT 15.000 kubikmeter overskudssten fra den forestående udgravning af Nordhavnstunnelen i København skal bruges til etableringen af stenrev i Køge Bugt. Stenrevene skal være med til at forbedre vilkårene for havmiljøet og biodiversiteten.

LUNE STEGTE RIS MED REJER

30 DA DANSK FISKERI MISTEDE SIN USKYLD Findes der noget mere hyggeligt, end en god konspirationsteori? En med både vilde drejninger og utrolige påstande.

SJÆLDNE HAJUNGER KLÆKKER I KATTEGATCENTRET To yderst sjældne hajunger med striber som en zebra er kommet til verden i Kattegatcentret, og det er lidt af en sensation. Det er nemlig første gang nogensinde, at der klækker zebrahornhajer i et akvarium i Europa.

KOLOFON FiskerBladet er Danmarks ældste fiskerimagasin og dækker hele den danske fiskesektor. Når foruden erhvervsfiskere ud til fiskeopdrættere, fiskeforarbejdende virksomheder, grossister og eksportører, fiskehandlere, sektorens skoler og forskningsinstitutioner, service og udstyrsproducenter der betjener sektoren, offentlige myndigheder, organisationer og politikere. Udkommer 6 gange årligt. ISSN 196-4194

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Stefan Holmager Larsen shl@mmg.dk Telefon: +45 5015 9082 JOURNALISTER Sisse Katrine Andreasen, redaktionen@mmg.dk Frank Jensen, frank@mmg.dk Claus Kierkegaard, redaktionen@mmg.dk Peter Brandi, pb@mmg.dk ANNONCER Kasper Kristensen kakr@stibo.com Telefon: +45 76 10 11 44

UDGIVER Maritime Medier ApS Agerbakken 21 8362 Hørning Telefon: +45 7022 1870

67. årgang · OKTOBER 2022 NR. 9-10

LAYOUT FL Marketing Tryk: Stibo Complete, Horsens STRAMMER GARNET

FORSIDE Månedens skib – 147 Nordsøen Foto: Hvide Sande Shipyard / Thorbjørn Sund Advertorials er betalte journalistiske produkter.

STRAFFEN FOR ILLEGALT FISKERI SKAL SKÆRPES

KLAR TIL SAMARBEJDE

DANSK FISKERIERHVERV BYDER VELKOMMEN TIL NY KOMMISSION

NÅR HORISONTEN BLIR´ MØRK SVÆRE TIDER FÅR INSULA TIL AT FLYTTE FRA HANSTHOLM

Næste udgave: December 2022

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN

Foto©Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Fiskeriminister Rasmus Prehn.

VARSLER SKÆRPEDE STRAFFE FOR ILLEGALT FISKERI 24 sager om overtrædelser af fiskeriloven i 2022 - alle foretaget af hollandske bomtrawlere - får nu fiskeriministeren til at varsle skærpede straffe for de illegale fiskere. Af Stefan Holmager Larsen En hollandsk bomtrawler med ulovligt monterede inderposer inde i de lovlige fangstposer og ulovligt udsmid af fisk. Sådan lød anklagen fra fiskerikontrolskibet Vestkysten, da de i slutningen af maj i år tog de illegale fiskere på fersk gerning under en kontrol i Nordsøen. Hidtil har historier om ulovligt fiskeri i danske farvande som disse kastet en politianmeldelse og bødestraf på 400.000 kroner af sig, men listen over de illegale fiskere er blevet længere, og alene i 2022 har fiskerikontrollen konstateret

F I S K E R B L A D E T / 9 -10·2022

24 overtrædelser, som alle er foretaget af hollandske bomtrawlere. ”Jeg bliver ærligt talt rasende, når jeg hører, at hollandske bomtrawlere gang på gang bliver taget på fersk gerning i systematisk at overtræde fiskerireglerne. På trods af skærpelse af kontrollen, politianmeldelser og en udsigt til høje bøder, så fortsætter de her sager med at komme, og det viser med al tydelighed, at der er behov for handling,” lyder det fra fiskeriminister Rasmus Prehn (S).

19 ALVORLIGE LOVOVERTRÆDELSER Sagerne i år kommer efter Rasmus Prehn i september 2021 skærpede kontrollen i Skagerrak og Nordsøen med fartøjernes AIS-signal. Signalet fortæller, hvor fartøjet befinder sig, og hvor hurtigt det sejler, og ud af de 24 overtrædelser er 19 karakteriseret som alvorlige. Det vil sige, at de er sket ved blandt andet brug af ulovlige fiskeredskaber, slukket AIS-signal eller fiskeri i forbudsområder.

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

Foto©Fiskeristyrelsen

Med netop det store antal overtrædelser bare i år er der behov for at undersøge, om der kan tages endnu skrappere midler i brug for at afskrække synderne. Derfor har Rasmus Prehn bedt Fiskeriministeriet om at afsøge de juridiske muligheder for at skærpe straffen for ulovligt fiskeri. “Mit budskab er klart: Bøderne skal op og ulovlige redskaber skal konfiskeres. Jeg har nu bedt mit ministerium om at undersøge, hvor langt vi kan gå med at hæve bøderne for ulovligt fiskeri og skærpe muligheden for at konfiskere fiskeriredskaber ved lovovertrædelser. Det er fuldstændig uacceptabelt, at hollænderne sejler herop og ødelægger vores havbund og snyder på vægtskålen, når kvoterne skal gøres op. Det skal stoppes, og derfor skal vi se på, om vi kan tage skrappere midler i brug,” siger ministeren. Størstedelen af de 24 sager er endnu ikke afsluttet, men afventer endelig sagsbehandling i Fiskeristyrelsen og eventuel overdragelse til politiet. n

Tal og fakta om ulovligt fiskeri i Danmark • Alene i 2022 har fiskerikontrollen konstateret 24 overtrædelser, som alle er foretaget af hollandske bomtrawlere. • 19 ud af de 24 sager kan betegnes som alvorlige overtrædelser af fiskerireglerne. • Myndighederne ser på en mulig skærpelse af bødestraffen for ulovligt fiskeri. Og samtidig undersøges det, om myndighederne i højere grad kan konfiskere det ulovlige fiskeudstyr. • Kontrollen med bomtrawlere i Nordsøen og Skagerrak er mere end fordoblet i perioden fra 2016 til 2019. I den efterfølgende periode har Fiskeristyrelsen arbejdet med at indføre nye og mere effektive kontroltiltag.

• Alle fartøjer over 15 meter skal have AIS-udstyr installeret. Nogle fartøjer slukker bevidst for deres AIS-signal for at skjule ulovligt fiskeri. • I efteråret forventes en evaluering af forsøget med droneovervågning, som på sigt kan blive et supplement til den eksisterende kontrol.

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

Foto©Fiskeristyrelsen

• Den 1. september 2021 blev indført såkaldte kontrolpunkter til søs, som giver kontrollen mulighed for at tvinge fartøjer til at sejle til en bestemt position for at udføre kontrol og boarding.

En inderpose er en ulovlig, finmasket fangstpose, som er monteret inden i det lovlige trawl. Fiskeri med inderpose forhindrer små fisk i at slippe ud af trawlet og er et brud på reglerne. Med en klækkelig bøde i vente tænker fiskerne sig forhåbentlig om en ekstra gang, næste gang, der fiskes i danske farvande. F I S K E R B L A D E T / 9- 1 0· 2022

NY FISKERIKOMMISSION MØDER STOR OPBAKNING Danmarks nye Fiskerikommission hilses velkommen af det samlede erhverv, som glæder sig til at arbejde sammen om dansk fiskeris mange udfordringer. Af Stefan Holmager Larsen Et stormvejr uden lige. Sådan kan man med rette beskrive omstændighederne for dansk erhvervsfiskeri i kølvandet på Storbritanniens udtrædelse af EU - det såkaldte Brexit. Danmark led blandt andet et markant tab af fiskekvoter, og dét blev første skridt til en ny Fiskerikommission, som har til formål at komme med forslag til, hvordan de strukturelle, økonomiske og miljømæssige udfordringer, som dansk fiskeri står over for efter Brexit, kan løses.

Her er Fiskerikommissionen: • LARS BARFOED (formand), selvstændig politisk rådgiver og fhv. justitsminister

• LISELOTTE HOHWY STOKHOLM, direktør, Tænketanken Hav og fhv. CEO, Erhvervscenter København

• SIMON JUL, madiværksætter og komiker I midten af august løftede fiskeriminister Rasmus Prehn (S) så langt om længe sløret for, hvilke personer, der skal sidde i Kommissionen, og her blev tidligere justitsminister Lars Barfoed præsenteret som formand for en gruppe, som er bredt sammensat, men helt uden repræsentanter fra erhvervet.

• BIRTHE LARSEN, lektor i økonomi, Copenhagen Business School • PEDER ANDERSEN, professor emeritus i ressourceøkonomi, Københavns Universitet

• POUL DEGNBOL, fhv. ledende rådgiver, ICES) • TROELS HEGLAND, lektor i fiskeriforvaltning, Aalborg Universitet • PETER GRØNKÆR, lektor i marinøkologi, Aarhus Universitet • GRETHE ELISABETH DINESEN, seniorkonsulent i økosystem baseret fiskeriforvaltning, DTU

• NIELS BUUS KRISTENSEN, forskningsleder, Transportøkonomisk Institutt, Oslo

Foto©Danmarks Fiskeriforening

F I S K E R B L A D E T / 9 -10·2022

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

Marine Ingrediens Denmark og Danish Seafood Association blev der udtrykt glæde over det kommende samarbejde. SKAL MØDE FISKERNE PÅ HAVET Et enkelt aber-dabei, som branchen samstemmigt lægger vægt på, er dog, at fiskerikommissionens medlemmer alle skal huske at lytte til de mennesker, der er beskæftiget i fiskerisektoren, uanset om der er tale om en fisker, en fabriksarbejder eller en fiskehandler. Det er nemlig denne gruppe af mennesker, der kender mest til de problemstillinger, der skal håndteres til daglig, og derfor er opfordringen fra fiskerisektoren klar; kommissionens medlemmer skal ud og opleve dén virkelighed, fiskebranchen opererer i. “Det er helt afgørende, at der hurtigst muligt etableres en tæt dialog med fiskerierhvervet, sådan at medlemmerne af Fiskerikommissionen kan få en forståelse for, hvad det er, fiskerne står i til hverdag. Det, tror jeg, er en forudsætning for, at kommissionen kan lykkes, og vi vil gerne bidrage så meget som muligt. Derfor håber jeg også, at medlemmerne er klar til at komme med danskernes fiskere på havet og få syn for, hvad det vil sige at være fisker i Danmark i år 2022,” siger formand for Danmarks Fiskeriforening, Svend-Erik Andersen. Fiskerikommissionen afholder første møde i efteråret 2022 og afslutter sit arbejde inden udgangen af 2023. Her vil kommissionen komme med anbefalinger til, hvordan fiskeriet fortsat kan udvikle sig, så det er økonomisk levedygtigt og bidrager til samfundsøkonomien, samtidig med at klima og havmiljø beskyttes. n Esben Sverdrup-Jensen. Foto©DPPO

”Det kan se lidt underligt ud, at der ikke er fiskere eller grønne NGO’er med i kommissionen, men det er på vores anbefaling, at Fiskerikommissionen er sammensat af en bred gruppe eksperter på hver deres felt; økonomi, klima, biologi osv., og at kommissionen skal arbejde uafhængigt af politik – det gælder både parti- og organisationspolitik,” siger direktør i Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO), Esben Sverdrup-Jensen. SKELER TIL LANDBRUGSKOMMISSIONEN Da man begyndte at udforme Fiskerikommissionen, blev der kigget på den forhenværende Natur- og Landbrugskommission, som - ganske som Fiskerikommissionen - bestod af en række eksperter fra landets universiteter og andre personer med viden og indsigt i fødevareområdet. Heller ikke her var erhvervene repræsenteret, da der skulle være tale om en uafhængig kommission. “Det giver forhåbentligt ro – og plads til udviklingen af ambitiøse anbefalinger og kreative idéer. Det arbejde kan vi i organisationerne så bidrage til som deltagere i den følgegruppe, som skal arbejde i samspil med kommissionen,” lyder det fra Esben Sverdrup-Jensen. Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger førte til en række store ændringer i reguleringen af landbruget - noget som man i landbruget længe havde ønsket sig, og i fiskeribranchen håber man, at Fiskerikommissionen kan sætte et lignende aftryk. Ovenpå offentliggørelsen af den nye kommission var det derfor en samlet fiskeribranche, der bød velkommen og åbnede for samarbejde. I en pressemeddelelse afsendt af både DPPO, Danmarks Fiskeriforening, Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

Svend-Erik Andersen. Foto©Danmarks Fiskeriforening F I S K E R B L A D E T / 9- 1 0· 2022

Foto©Insula

“NÅR HORISONTEN BLIVER MØRK, MÅ VI STÅ IMOD UVEJRET” Ydre omstændigheder som Brexit og covid er blandt årsagerne til, at Amanda Seafoods A/S flytter produktionen fra Hanstholm til Hvide Sande Af Sisse Katrine Andreasen Amanda Seafoods, der er en del af den nordiske seafood-gruppe Insula, holder i disse måneder store flyttedage. Insula etablerede sig i Hanstholm i 2019 med udgangspunkt i køb og salg af fisk fra auktionen i byen og et ønske om nærhed i området. Tiderne har dog ændret sig, og begivenheder i de seneste år spiller en rolle i beslutningen om, at lejemålet i Hanstholm nu er opsagt, og produktionen flyttes til Hvide Sande. “Når vi kigger på markedet og kunderne nu, forudser vi, at der vil være mørke skyer de næste 12-24 måneder. Det har vi været nødt

F I S K E R B L A D E T / 9 -10·2022

til at forberede os på,” siger administrerende direktør i Amanda Seafoods A/S, Jesper Kold Sørensen. De mørke skyer er en kombination af en lang række faktorer, som alle har været afgørende for beslutningen. På trods af en rigtig fin vækst i Hanstholm under covid, var virksomheden underlagt tingenes gang og ændringer i dagligvaremarkedet. Første halvår af 2022 så historisk høje fiskepriser, og det betød, sammenholdt med større procesomkostninger, at det var svært at få kunderne til at betale en merpris.

“Rammerne i Hanstholm begyndte også at være pressede, da fabrikken oprindeligt var bygget som hummerfabrik med mindre lokaler. Det passede ikke helt til vores voksende flow, og det var en hæmsko for produktionen. Det er bare for dyrt at bygge en ny fabrik i disse tider, så det er også en af årsagerne,” fortæller Jesper Kold Sørensen. DET ER (OGSÅ) LAKSENS SKYLD En anden vigtig faktor for beslutningen har været den stigende efterspørgsel på laks. Padborg er en afgørende destination for laks rent geografisk, og her er Hvide Sande mere

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

strategisk placeret og stiller Insula stærkere på den front. Det er vigtigt for virksomheden netop at fokusere mere på laks, da Brexit har medført reducerede fiskekvoter og dermed færre danske fisk på Hanstholm Fiskeauktion. Flytningen af produktion og medarbejdere skete i slut august, og i disse måneder flyttes aktiviteter på kunde- og maskin- og anlægssiden. VIGTIGT MED MINDRE AFHÆNGIGHED Amanda Seafoods fortsætter dog aktiviteterne i Hanstholm og vil stadig være på auktionen hver dag, men én af løsningerne på tidens udfordringer har været at skabe større uafhængighed. “Vi nok kommer til at købe lige så meget fisk der som tidligere, men vores afhængighed af Hanstholm er blevet mindre. Vi har kigget på, om vi kan spare noget ved at lægge de to produktioner sammen, og vi mener, at vi har

kunnet ruste os bedst muligt til den kommende periode med den beslutning,” siger Jesper Kold Sørensen. Samtidig har det været et stort skridt mod en fremtidssikring og uafhængighed af Hanstholm at kigge indad. “Vi er en stor nordisk gruppe, men vi har ikke før været så godt organiseret internt – det har vi ikke været dygtige nok til. Men nu har vi etableret en tilpas effektiv model, der giver rigtig god mening for alle parter, og vi har nu et tostrenget system, hvor vi både får fisk

fra auktionen og fra egne rækker – blandt andet laks.” Jesper Kold Sørensen er på trods af vejrudsigten fortrøstningsfuld i forhold til fremtiden. “Hvor vi ender, er et rigtig godt spørgsmål. Vi er heldigvis i vækst og håber, at vi kan indløse de mål, vi har sat. Det er vi på god vej med, men det er svært at forudsige noget, fordi det er et ekstremt dynamisk miljø i øjeblikket, både på fiskesiden, kundesiden og med inflation oveni. Men jeg håber, det klarer lidt op i løbet af årsskiftet.” n

Fakta I januar 2017 blev Amanda Seafoods en del af den nordiske seafood-gruppe, Insula. Med 17 fiskeforædlingsvirksomheder samlet på tværs af de nordiske lande, rummer gruppen det ypperste inden for seafood samlet i én værdikæde.

Jesper Kold Sørensen

Foto©Insula

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

F I S K E R B L A D E T / 9- 1 0· 2022

STRØM PÅ METANOL - ER DU KLAR TIL FREMTIDEN? Fremadrettet kommer grøn omstilling til at fylde meget mere, end det gør i dag inden for dansk fiskeri og søfart. Hos Nordhavn Power Solutions er man allerede nu klar til fremtidens bæredygtige løsninger. Af Claus Kirkegaard Fremdriftsmotorer og generatorløsninger bliver i fremtiden baseret på metanol, batteripakker og hybrid-teknologi. Det er Nordhavn Power Solutions overbeviste om – også selv om der stadig vil være dieselmotorer at finde i danske fartøjer fremover.

“Det bliver ikke sådan, at diesel fuldstændig bliver udfaset, men der vil komme flere løsninger baseret på enten metanol, batteripakker eller hybrid-teknologi. For os drejer det sig om at have så mange løsninger i værktøjskassen som muligt. På den måde kan vi – sammen med skipper – finde frem til den helt rigtige

Salgsdirektør Jørk Rudolph. Foto©Nordhavn Power Solutions

løsning. Det begynder sådan set med, at vi skal have afdækket, hvad skipper har behov for. Så er det op til os at sætte den helt rigtige løsning sammen. Og vi er klar til fremtiden,” siger Jørk Rudolph, salgsdirektør hos Nordhavn Power Solutions. FREMTIDEN ER NU For nogle få år siden virkede det nærmest uoverskueligt, at der inden for den nærmeste fremtid skulle udvikles alternativer til dieselmotorer og generatorer, som både var til at betale samtidig med, at der skulle være garanti for, at brændstoffet kunne blive leveret i de krævede mængder, eller at batteripakkerne ikke optog for meget plads om bord. Men der er sket meget de senere år – både i forhold til batteripakkerne og til nyt brændstof. “I vores projekter vil vi mere og mere kigge på de grønne alternativer. Det bliver mere noget med batterier, metanol eller hybrid-løsninger. For eksempel er Scania kommet med nogle modulære systemer, som består af e-machine og egne batterier. Det forventer vi os meget af til arbejdsbåde og til fiskeriet,” siger Jørk Rudolph. GOD KOMMUNIKATION Med de nye CO2-afgifter vil der nok være endnu flere skippere, der overvejer en anden løsning end den traditionelle diesel-løsning til både fremdrift og generatorer. Dieselprisernes nuværende himmelflugt hjælper ganske givet også på de overvejelser. Men det er ikke sådan, at man bare kan købe en standardpakke, og så er det hele i sin fineste orden.

Foto©DanmarksFiskeriforening

“Vi ønsker at finde den bedste løsning, som passer til den enkelte skipper og hans fartøj. Derfor handler det meget om god kommunikation mellem os og kunden – hvad enten det er skipper, en rådgiver eller værfterne. Her er det vores fornemste opgave at finde den helt rigtige løsning til hver enkelt,” siger Jørk Rudolph.

F I S K E R B L A D E T / 9 -10·2022

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

Electric machine og Battery. Foto: Nordhavn Power Solutions

En anden fordel ved en metanol-container på kajen er, at man kommer fremtidige krav i møde.

Det er nemlig ikke kun et spørgsmål om, hvor meget en ny hovedmotor til metanol koster, og hvad metanol koster i forhold til diesel. “Vi ønsker at tale med skipper om, hvilke behov, der skal afdækkes. Her har vi ressourcerne til at gå med ind i et projekt og finde de rette teknologier, der kan være med til at finde lige den helt rigtige løsning, som fiskeren nu efterspørger. Det drejer sig både om den fysiske del – altså motor eller generator. Men det drejer sig i lige så høj grad om omkostningsdelen – forbrug, afgifter, vedligehold og så videre,” siger Jørk Rudolph.

GRØNNERE STRØM Der er efterhånden flere og flere danske fiskerihavne, der tilbyder landbaseret strøm, når fartøjerne ligger ved kaj, hvilket er en mere bæredygtig løsning, end at fartøjets generator skal generere strømmen. Det kan dog også klares på en anden måde. “Landbaseret strøm har de senere år været meget oppe i tiden – og hvis man kan gøre det endnu grønnere, med en metanol-container på kajen, så er det jo bare endnu bedre. En 20-fods container på kajen kan generere nok strøm til de fleste danske fartøjer i en uge, før den skal fyldes igen,” siger Jørk Rudolph.

“I mange år har der været fokus på at reducere NOx. Lige nu er fokus så på CO2, og det næste bliver højst sandsynligt partikler. Det har vi allerede set på land. Eksempelvis skal bussen, der holder på havnen, overholde EURO 6-normen, mens fartøjet, der ligger ved kaj, ‘kun’ skal overholde IMO Tier III. Og her er der ikke den samme opmærksomhed på partikler,” siger Jørk Rudolph. n

Der er altså flere muligheder i spil, når værfterne eller skipperne undersøger alternativer til den gængse dieselmotor. “Det kunne være en løsning med flere enheder, som kan bruges, når der er behov og lukkes ned, når der ikke er behov. Et godt eksempel inden for fiskeriet er i garnfiskeriet. Her vil Scanias hybrid-løsning passe glimrende. Fremdriften ud til garnene vil være diesel, mens e-machine så overtager, mens skipper hiver de ofte mange garn. I fremtiden vil det blive endnu vigtigere at få optimeret i forhold til deres driftsform, og det er vigtigt at kunne stykke løsninger sammen på en optimal måde,” siger Jørk Rudolph. Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

Metanol container transparent. Foto: Nordhavn Power Solutions

F I S K E R B L A D E T / 9- 1 0· 2022

VI FÅR MEGET MERE UDSTYR FOR PENGENE Integreret fiskesøgningsudstyr til relativt færre penge end for 30 år siden giver mere effektivt fiskeri. Af Claus Kirkegaard Fiskesøgningsudstyr har – som så mange andre områder – været gennem en stor udvikling set over de seneste 30 år. Det er blevet billigere, relativt set, at anskaffe, det er blevet langt bedre, og så kan fiskerne i dag opsamle data fra udstyret til senere brug. “Groft sagt så var det sådan, at i gamle dage brugte fiskerne et dobbelt ekko-signal, som kunne vise, om der var fisk eller ej. Derudover tog det noget længere tid for fiskerne at lære instrumenterne at kende. Det er blevet langt lettere at lære instrumenterne at kende i dag og de er lettere at benytte. Derudover har de i dag flere forskellige ekkolod, der kan noget forskelligt,” lyder det fra Anders Boserup Kristensen, product manager hos Furuno Danmark A/S. INTEGRERET SYSTEM “Før i tiden var det sådan, at skipper var nødsaget til at købe et dyrt ekkolod, en dyr plotter og en dyr radar separat. I dag er det integreret i samme system, hvilket gør det langt lettere at bruge. Og de har også langt lettere ved at hive data ud, som de kan bruge næste gang, de skal fiske i et område, som de har været i før,” siger Anders Boserup Kristensen.

Verdens første ekkolod til fiskesøgning. Foto©Furuno Danmark A/S

Dermed får skipper mere ud af produkterne i dag, hvor der har været en stor udvikling i skarpheden i de billeder, som skipper kan se i styrehuset. “De kan lettere se størrelsen på fisken. Eksempelvis kan de store pelagiske fartøjer i dag se forskel på sild og makrel. De kan se, hvor mange der er af hver art. Det har stor betydning i forhold til deres kvoter på de forskellige arter,” siger Anders Boserup Kristensen og påpeger, at udviklingen ikke stopper her. “I dag kan det også lade sig gøre at se forskel på torskearternes størrelse. At kunne se forskel på arterne – der er vi ikke helt endnu. Men så er det her, skippers erfaring kommer ind. Teknologien i samarbejde med skippers viden gør, at det er et langt mere effektivt og bedre fiskeri i dag – sammenlignet med for 30 år siden,” siger han.

Product manager Anders Boserup Kristensen. Foto©Furuno Danmark A/S

SIKRER REDSKABERNE Ud over at skelne mellem de forskellige arter, er der i dag også langt bedre mulighed for at skildre havbunden, hvilket har stor betydning i forhold til fiskernes redskaber. “Når skipper kan se havbunden, er det langt lettere at finde ud af, hvor de kan fiske uden at ødelægge grejet. Det har også stor betydning, for nyt grej er dyrt og det kan betyde mistede havdage,” siger Anders Boserup Kristensen. Han fortæller desuden, at mange fiskeskippere gerne gør brug af moderne fiskesøgningsudstyr. “For de pelagiske fartøjer er det nærmest et must. Men også mange andre skippere kan se en fordel i det. Hvor gode de er til at forfine udstyret og få mest muligt ud af det, det er der forskel på fra skipper til skipper,” siger Anders Boserup Kristensen. n

Et moderne ekkolod. Foto©Furuno Danmark A/S

F I S K E R B L A D E T / 9 -10·2022

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

Aftensmad? - kan vi ikke klare for dig, men til gengæld..

..tilbyder vi:

Sk a l d er ? å p K Y R T g os - så bru

Digitaltryk der forbløffer på både lav pris og høj kvalitet Bestil online på

www.FLtryk.dk Foto©Dan Seddon,Unsplash

FL Tryk · agerbakken 21 · 8362 hørning · Tlf. 70 22 18 70

– PIGHVAR ER PRAGTFULDE Foto©Fjord & Bælt

En målrettet indsats skal øge antallet af pighvar omkring Fyn til glæde for alle parter. For dyrelivet i havet, for fiskerne og for de, der sætter pris på fisk på tallerkenen. Af Frank Jensen Pighvar har mange kvaliteter. Det er eksempelvis en særdeles yndet spisefisk, men den gør også masser af gavn i levende live. “Den spiser gerne sortmundet kutling, som er en invasiv art, og som den store rovfisk, den er, hjælper den også med til at holde øvrige bestande sunde og raske ved at spise de svage individer, så det er på mange måder en interessant rovfisk,” siger biolog Ditte Bølle Jespersen fra Fjord & Bælt. Problemet er blot, at bestanden af pighvar omkring Fyn er mindre end ønsket, men det gør Ditte Bølle Jespersen sammen med kollegerne fra Fjord & Bælt, DTU Aqua og lokale fiskere nu en indsats for at ændre. Og heldigvis er pighvar ikke en særlig eventyrlysten fisk, der hele tiden vil se nyt. Den er derimod

F I S K E R B L A D E T / 9 -10·2022

temmelig stationær, så den bliver gerne i det område, hvor den nu holder til, og det gør det nemmere at gøre en lokal og fokuseret indsats frem for, hvis fisken strejfede rundt. Fjord & Bælt er kommet med i et pighvarsopdrætsprojekt, som DTU Aqua har arbejdet med i flere år. Det betyder også, at der er et godt erfaringsgrundlag i forhold til at opdrætte pighvar, og udover at Fjord & Bælt har et formidlingsprojekt om opdræt af pighvar, yder Ditte Bølle Jespersen sammen med kolleger og samarbejdspartnere også en konkret indsats for at øge pighvarpopulationen omkring Fyn. “Jeg har en aftale med en lokal fisker om, at han giver mig et kald, når han har fanget en vis mængde pighvar. I samarbejde med Fish

Lab stryger vi så forældrefiskene for æg og mælk og blander det hele, så befrugtningen forgår på stedet,” forklarer Ditte Bølle Jespersen. Og så går turen ellers nordpå. Op til Venø Fishfarm i Limfjorden, hvor æggene klækkes efter nogle få dage, hvorefter pighvarynglen sættes ud i en såkaldt lagune, en kæmpestor havedam, som har den helt rigtige sammensætning af dyreplankton, som giver optimale vækstbetingelser for de små pighvar. Efter nogen tid bliver de indfanget og placeret i nogle store kar og bliver yderligere fodret op på tørfoder og efter tre-fem uger har de nået en størrelse på fem-otte centimeter, og så er det på tide at komme retur til Fyn. Sidste år blev 1000 sat ud, men det skulle have været mange flere. Et pumpesvigt på

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

Venø betød nemlig, at cirka 90 procent af pighvarene døde. “Det var selvfølgelig ikke optimalt, men dog en start, og vi regner med at sætte mindst 5000 ud i år og måske 10.000 næste år. Vi har fået et godt samarbejde mellem DTU, Venø og os, og den gode struktur, vi har, gør, at vi kan sætte flest mulige pighvar ud,” siger Ditte Bølle Jespersen.

Men alt andet lige skulle der fremover være gode chancer for, at der er pighvar nok til alle de parter, der har glæde af pighvarren. Til det øvrige dyreliv i havet, til fiskerne og til de, som sætter pris på pragtfuld pighvar på tallerkenen. n

Men hvor meget hjælper det så? “Enhver indsats vil naturligvis hjælpe i et eller andet omfang, og jeg vil tro, at vi med de næste udsætninger vil kunne se en forskel. Vi har fået tildelt nogle midler, så vi kan mærke nogle af de pighvar, som vi sætter ud, og det bliver spændende at få tilbagemeldinger fra fiskere om, hvor de fanger de udsatte pighvar og i hvor stort antal,” siger Ditte Bølle Jespersen. Sidste år blev omkring 1000 pighvar udsat. Foto©Fjord & Bælt Strygning af Pighvar. Foto©Fjord & Bælt

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

F I S K E R B L A D E T / 9- 1 0· 2022

VMS GROUP PRÆSENTERER NY TOPLEDELSE Den maritime servicevirksomhed VMS Group A/S i Frederikshavn besætter ny topledelse med erfarne, interne kræfter

Danske VMS Group A/S præsenterede i slutningen af august sin nye direktion, og den globalt orienterede maritime servicevirksomhed med hovedsæde i Frederikshavn behøvede ikke at kigge langt for at sammensætte en ny direktion, efter at selskabets bestyrelse tidligere på året traf beslutningen om, at det var tid til et profilskifte på direktørposten. Et stærkt makkerpar med mange års erfaring, også internt hos VMS Group, udgør den nye topledelse. Selskabets CFO igennem de seneste fem år, Kim Bengtsen, er nemlig udpeget til ny administrerende direktør, mens CCO igennem de seneste tre år, Kristian Kaasing Larsen, er ny sideordnet direktør. Ejer og stifter af VMS Group, Morten Vestergaard, tiltræder dermed igen som bestyrelsesformand efter midlertidigt at have fungeret som administrerende direktør i rekrutteringsperioden. “Vi er utroligt tilfredse med at kunne præsentere en ny ledelse, som består af gode og erfarne folk med kompetencer, der komplementerer hinanden. At de ovenikøbet igennem de seneste fem år har vist sig som et velfungerende makkerpar, der forstår og anerkender værdien af godt samarbejde på tværs i vores organisation, er blot endnu et plus,” siger Morten Vestergaard. VÆRDIFULD ERFARING FRA UDLANDET De formelle titler bliver Kim Bengtsen som CEO og Kristian Kaasing Larsen som Executive Vice President. 58-årige Kim Bengtsen, der har en baggrund som cand.merc. fra Aalborg Universitet, har tidligere i en årrække været administrerende direktør for Brønderslev-virksomheden AL-KO Ginge A/S. Han stammer fra Hirtshals, og blev ansat som CFO i VMS Group i juni 2017. 55-årige Kristian Kaasing Larsen er uddannet maskinmester og blev i april 2015 ansat som administrerende direktør for VMS Groups afdeling

Kristian Kaasing Larsen (tv) og Kim Bengtsen (th) er den erfarne duo, der fremover udgør den øverste ledelse hos VMS Group A/S i Frederikshavn. Foto©VMS Group

i Brasilien, VMS do Brazil Ltda i Niterói nær Rio de Janeiro, inden han i 2019 tiltrådte som CCO for VMS Group. Blandt Kristian Kaasing Larsens tidligere erfaringer er en periode som site manager ved Hyundai Skibsværftet i Sydkorea samt flere år som teknisk direktør ved det amerikanske boreselskab Pacific Drilling. Den nye ledelse tiltrådte officielt den 1. september. n

Fakta om VMS Group A/S: • VMS Group A/S dækker et bredt spektrum af kompetencer, salg og serviceydelser indenfor den maritime verden og offshore branchen. • Virksomheden har hovedsæde i Frederikshavn og har datterselskaber i Brasilien og i Namibia. Virksomheden beskæftiger ca. 300 medarbejdere. • Blandt kerneydelserne er: • Reparation og vedligehold af gear, propeller og dieselmotorer. • Reparation, vedligehold og afbalancering af turboladere til skibsmotorer. • Salg af reservedele samt nye motorer og gear. • Design og projektledelse.

F I S K E R B L A D E T / 9 -10·2022

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

SKAGEN KONSOLIDERER SIN FØRERPOSITION Danmarks største fiskerihavn ligger i Skagen, og i årets første seks måneder lykkedes det havnen at konsolidere sin position og vinde yderligere markedsandele.

Selv om Skagen Havn allerede er Danmarks største fiskerihavn og i det hele taget markedsledende i dansk fiskeri, så viser statistikken fra Fiskeristyrelsen for første halvdel af 2022, at landet nordligst beliggende havn har formået at vinde yderligere markedsandele. De samlede mængder af landede fisk i Danmark er godt nok faldet signifikant i årets første seks måneder, men på Skagen Havn er det lykkedes at fastholde samme volumen som i 2021. Men hvor den landede mængde fisk er næsten uændret, så er værdien steget med cirka 10 procent, og da den samlede værdi for landinger i Danmark er ens for 2021 og 2022 i første

halvår, vokser altså også markedsandelen på værdien af fiskeri i danske havne. GODE FACILITETER OG GEOGRAFI ”Vi kan se, at fiskefartøjerne tilvælger Skagen som landingshavn, og det er vi selvfølgelig rigtig glade for. Vi tror på, at det er den brede palet af fiskeindustrier, services og de faciliteter der tilbydes, som er attraktiv for fiskerne. Naturligvis spiller Skagens geografiske placering samt de priser fiskerne kan få for deres fisk, også en væsentlig rolle,” siger direktør for Skagen Havn, Willy B. Hansen. Skagen Havn ønsker at give fiskeriet de bedste rammer for vækst og udvikling. I den forbin-

delse forventer havnen yderligere udvikling af landstrøms muligheder til pelagiske fiskefartøjer – herunder også tilkobling til landstrøm under losning. Flere og flere fiskefartøjer vælger nemlig at blive koblet på landstrøm efter endt losning, hvor de efterfølgende lægger op i kortere eller længere tid. Når Skagen Havn inden længe kan tilbyde opkobling til landstrøm under selve losningen, vil det samtidig betyde yderligere CO2-reduktion og altså endnu et skridt på vejen mod målet om, at Skagen Havn i 2030 skal være CO2-neutral. n

Foto©SkagenHavn

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

F I S K E R B L A D E T / 9- 1 0· 2022

Foto©Marine Stewardship Council

MSC-MÆRKEDE FISKERIER ER SUNDERE

Ny omfattende forskning viser, at de fiskebestande, der fiskes af MSC-certificerede fiskerier, er mere rigelige og fiskes mere bæredygtigt over tid sammenlignet med ikke-certificerede fiskerier.

Meningerne har længe været mange om diverse certifikater og stempler, men nu taler endnu et omfattende studie af fiskerier for, at MSC-mærket er ensbetydende med mere bæredygtighed.

af USA, Canada, Japan, Stillehavet, det sydlige Afrika og Atlanterhavet.

Studiet, som er blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Frontiers in Marine Science, har anvendt uafhængige, offentligt tilgængelige data og omfatter den største sammenligning af MSC-certificerede fisk og ikke-MSC-certificerede fisk til dato.

IMØDEGÅR VÆSENTLIG PROBLEMATIK Mens overfiskeri fortsætter med at stige globalt, hvor mere end en tredjedel – i alt 35 procent – af verdens fiskebestande er overfisket, viser analysen, at bæredygtigt forvaltede fiskerier imødegår denne udfordring, ligesom de er mere produktive i det lange løb og dermed sikrer en vigtig kilde til proteinrige fødevarer til planetens voksende befolkning.

Undersøgelsen dækker desuden en bred vifte af arter; herunder tun og små pelagiske arter som sild, ligesom sammenligningen omfatter flere geografiske områder på øst- og vestkysten

Forskningen sammenligner offentlige data om 80 MSC-certificerede fiskebestande og 90 bestande, hvor fiskeriet mangler MSC-certificering. Analysen viser, at fisk, der er certificeret i

F I S K E R B L A D E T / 9 -10·2022

henhold til MSC’s globale standard for bæredygtigt fiskeri, mere konsekvent fiskes inden for bæredygtige grænser. “Denne forskning viser, at når fiskerier arbejder efter bedste praksis inden for fiskeriforvaltning – som det er krævet i MSC-fiskeristandarder – kan det give bæredygtige resultater. At fremskynde fremskridtene mod at tackle overfiskeri er fortsat en presserende prioritet globalt set. Vi ved, hvordan vi løser dette problem,” siger programdirektør for Skandinavien og Østersøregionen MSC, Linnéa Engström. MSC-programmet omfatter en række kontroller for at sikre, at fiskeriet fortsætter med at fungere bæredygtigt efter certificering. n

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

STEN FRA TUNNELBYGGERI SKAL BRUGES I KØGE BUGT

15.000 kubikmeter overskudssten fra den forestående udgravning af Nordhavnstunnelen i København skal bruges til etableringen af stenrev i Køge Bugt. Stenrevene skal være med til at forbedre vilkårene for havmiljøet og biodiversiteten.

Når der fra 2023 til 2025 bliver gravet ud til Nordhavnstunnelen under Svanemøllehavnen i København, har forundersøgelser vist, at Vejdirektoratet vil støde på en betydelig mængde større sten undervejs. Derfor har Vejdirektoratet indgået en aftale med den frivillige forening Køge Bugt Stenrev om at genbruge op mod 15.000 kubikmeter overskudssten i størrelsen 0,3 til 2,5 meter i diameter, som skal gå til etablering af stenrev i Køge Bugt. ”Det er helt naturligt, at vi finder en masse store sten under udgravninger, og det kommer vi også til, når vi graver ud til Nordhavnstunnelen. De sten, vi finder, skal efterfølgende bortskaffes, men når vi kan bidrage til det gode arbejde, som foreningen Køge Bugt Stenrev står bag, så er det en gevinst for alle parter. Vi har en overordnet målsætning om, at anlægsarbejdet af Nordhavnstunnelen skal være så bæredygtigt som muligt, og der passer det her tiltag rigtig godt ind,” siger projektleder ved Vejdirektoratet, Silas Nørager.

Det vil sige, at det har større gevinst, at stenene kan genbruges direkte, som de er i et stenrev, frem for at dele af de knuste sten bliver genanvendt ved et modtageranlæg. Derfor vil de nu blive renset og fragtet med pram fra Nordhavn til Køge Bugt, hvor Køge Bugt Stenrev vil udpege de steder, hvor stenene skal placeres. ”Vores forening har siden foråret 2020 arbejdet for at udføre positive tiltag for miljøet og biodiversiteten i Køge Bugt. Med den fornemme donation af sten fra Vejdirektoratet og Nordhavnstunnelen har vi nu fremragende muligheder for at genoprette nogle af de naturlige stenrevshabitater, som er blevet fjernet fra bugten gennem tiden,” lyder det fra formanden for foreningen Køge Bugt Stenrev, Allan Scheller.

SKAL HJÆLPE HAVMILJØET I Køge Bugt er det planen, at stenrevene skal bidrage positivt til at forbedre vilkårene for havmiljøet og biodiversiteten. De kan nemlig hjælpe med at udbrede steder til både at søge føde og tilflugt. “En stor del af de marine arter, som lever i Køge Bugt, er tilknyttet stenrevshabitater. Eksempelvis kræver mange tangplanter et fast fundament at vokse fra, idet de ikke kan vokse i blød sandbund, og på stenrev får de mulighed for at danne tætte tangskove. Tangskovene tjener som opholdssted for en lang række andre arter, som enten søger hertil for at finde føde, hvile sig, eller gemme sig fra rovdyr i hulrummene mellem tang og sten,” siger Allan Scheller. De mange tons sten forventes at blive leveret til genbrug i perioden 2024 til 2025. n

Foto©Kennet Kjær Nielsen

STØRRE GEVINST VED DIREKTE GENBRUG Typisk vil store sten af denne type i anlægs-

projekter blive bortskaffet til et godkendt modtageanlæg, som nedknuser stenene og genanvender knust materiale til enten ballast eller beton. Men når Vejdirektoratet ønsker et så bæredygtigt projekt som muligt, handler det blandt andet om at få overskudsmaterialer så højt i affaldshierarkiet som muligt.

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

F I S K E R B L A D E T / 9- 1 0· 2022

Foto©Kattegatcentret

SJÆLDNE HAJUNGER KLÆKKER I KATTEGATCENTRET

To yderst sjældne hajunger med striber som en zebra er kommet til verden i Kattegatcentret, og det er lidt af en sensation. Det er nemlig første gang nogensinde, at der klækker zebrahornhajer i et akvarium i Europa. Der blev skrevet historie i Kattegatcentret på Djursland, da et hold sjældne zebrahornhaj-unger i midten af september klækkede ud af æggene i det østjyske akvarium. ”Så vidt vi ved, er det første gang i Europa, at der er registeret avl på zebrahornhajer, og på verdensplan er det også en sjældenhed med kun ganske få fortilfælde. Så det er kæmpestort, og vi er super stolte af, at det er lykkedes os at avle på denne hajart,” fortæller kurator og marinbiolog i Kattegatcentret, Rune Kristiansen.

F I S K E R B L A D E T / 9 -10·2022

De to hajunger, der er cirka 20 centimeter lange, og som navnet antyder har sorte striber langs kroppen, forventes at få søskende i nærmeste fremtid. Ved deadline på FiskerBladet her var yderligere tre zebrahornhaj-æg nemlig meget tæt på at klække. ”Det er et halvt år siden, at vores zebrahornhaj-hun til vores store overraskelse pludselig lagde seks ægkapsler over en periode på tre uger, og siden har vi holdt nøje øje med dem. Et enkelt hajæg gik desværre til, men de re-

sterende har overlevet – og nu kan vi se, at æggeblommen er spist op, så det er bare et spørgsmål om tid, før de sidste hajæg også vil klække,” fortæller Rune Kristiansen. At hajæggene rent faktisk viste sig at være befrugtede, er også kommet bag på dyrepassere og biologer i Kattegatcentret. ”Vi regnede faktisk ikke med, at vores zebrahornhaj-han var kønsmoden, men som ugerne gik, kunne vi til vores store glæde se, at den var

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

god nok – der var sørme liv i æggene,” fortæller Rune Kristiansen om hajæggene, der har en yderst, særpræget form. SPIRALFORMEDE ÆGKAPSLER Zebrahornhajer har nemlig nogle af verdens mest ejendommelige former for hajæg, der er spiralformede, fortykkede hornkapsler med klistrede og snoede tråde i enden. ”Det er virkelig nogle fantastisk smukke og helt anderledes former for hajæg, end man normalt ser. Den specielle form gør, at hunhajen lettere

kan gemme ægget – for eksempel tage det op i munden og skrue det fast mellem sten og klippesprækker, så det er i sikkerhed for rovdyr,” fortæller Rune Kristiansen. Da der var stor risiko for, at zebrahornhaj-hannen ville spise ægkapslerne, blev de hurtigt bragt i sikkerhed i et akvarie for sig selv – og hvornår de præcist ville klække, var helt afhængig af varmen i vandet. ”Det kan tage helt op til et år for zebrahornhaj-æg at klække, da det afhænger af tem-

peraturen. Men vi har løbende gennemlyst ægkapslerne og fulgt udviklingen, og når æggeblommen er spist op, er det tid for hajungen at komme ud. Nogle gange kan hajunger dog have svært ved at bryde ud af ægkapslen og risikerer derfor at dø, så vi var parate til at give dem en hjælpende hånd ved simpelthen at klippe ægkapslerne op lidt ligesom et kejsersnit,” fortæller Rune Kristiansen. De nyklækkede hajunger med zebrastriber kan opleves i Kattegatcentrets udstilling. n

Foto©Kattegatcentret

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

F I S K E R B L A D E T / 9- 1 0· 2022

NORDSØEN blev navngivet den 27. august på Skagen Havn.

SMUGKIG

Det var en glædens dag, da Fiskeristyrelsen i slutningen af august fik navngivet Danmarks nye fiskerikontrolskib og samtidig bød velkommen ombord på det flotte nye fartøj.

OMBORD PÅ NORDSØEN Med en champagneflaske knust mod skroget og de efterfølgende toner af Herreys’ svenske eurovision-klassiker Diggi-Loo Diggi-Ley spillet af et hornorkester. Sådan startede Danmarks nye fiskerikontrolskib tilværelsen, da der i slutningen af august blev afholdt navngivning på havnen i Skagen. De indbudte gæster var spidserne af dansk fiskerierhverv, og én efter én blev de budt velkommen ombord på det spritnye fartøj, som i de næste mange år skal gøre livet surt for illegale fiskere i de danske farvande.

F I S K E R B L A D E T / 9 -10·2022

Tekst og billeder af Stefan Holmager Larsen

”Med vores nye kontrolskib får vi et moderne og toptunet fartøj, der vil bidrage til at sikre kontrollen til søs i danske farvande i mange år frem. Nordsøen skal afløse kontrolskibet Vestkysten, som siden 1987 har varetaget kontrollen i Nordsøen og Skagerrak. Vores dygtige mandskab ser meget frem til at overtage det nye skib, som både er større og hurtigere end Vestkysten og udstyret med de nyeste systemer i forhold til blandt andet overvågning og dokumentation af overtrædelser,” lød det blandt andet i velkomsten fra direktøren i Fiskeristyrelsen, Nanna Møller.

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

RUNDVISNING AF FISKERIKONTROLLEN Samtidig flød champagnen i lange baner, og både gaver og blomster blev overrakt sammen med den ene skåltale efter den anden, mens de mange tilhørere klappede og lo, inden gæsterne blev ‘sluppet fri’ til at kigge nærmere på forholdene ombord på det nybyggede skib. Her blev de mødt med store smil af fiskerikontrollens mange ansatte, der stolt agerede rundvisere på det nye skib. I en studehandel med Hvide Sande Shipyard Steel & Service havde de fået lov til at flytte ind på det nye fartøj nogle dage i forvejen, imod at hjælpe til med at gøre klar til den officielle navngivning. Og klargjort var Nordsøen bestemt. Efter byggeriet af kontrolskibet blev startet i den polske havneby Gdansk i 2020, blev fartøjet transporteret til den jyske vestkyst for at blive færdiggjort, og her har Fiskeristyrelsen fået alt speciallavet, så det passer til deres behov, og det er derfor svært ikke at være imponeret over nybygningen, som nu huserer i de danske farvande. n

Nordsøen afløser det eksisterende kontrolskib Vestkysten, og bliver hermed styrelsens spydspidsen for kontrollen med fiskeriet i Nordsøen og Skagerrak.

Fiskeristyrelsens direktør Nanna Møller byder velkommen til Nordsøens gudmor Joan Reimann, som er vicedirektør i Fiskeristyrelsen.

Blandt de mange prominente gæster var direktør i Danske Havne, Tine Kirk Pedersen, og direktør i Danske Maritime, Jenny Braat.

Et hornorkester lagde baggrundslyden til Nordsøens navngivning blandt andet med tonerne af Herreys’ svenske eurovision-klassiker Diggi-Loo Diggi-Ley.

Skibet får hjemhavn i Thyborøn og vil udover fiskerikontrol i Nordsøen og Skagerrak også indgå i det generelle redningsberedskab og internationale kontrolopgaver i Nordatlanten.

>> Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

F I S K E R B L A D E T / 9- 1 0· 2022

Nordsøen vil årligt udføre omkring 250 boardinger af fiskeskibe som led i arbejdet med at kontrollere, om fiskerireglerne overholdes.

Fiskeriminister Rasmus Prehn har længe haft stort fokus på at styrke kontrollen med ulovligt fiskeri, og Det nye kontrolskib vil spille en central rolle i forhold til at håndhæve fiskerireglerne.

Nordsøen er konstrueret med høje krav til sø- og manøvredygtighed, høje miljøkrav, og er som det første danske fiskerikontrolskib forberedt til at kunne håndtere droner, der letter og lander fra skibet.

Nordsøen vil sejle med en fast besætning på 9 personer, men kan rumme en besætning på op til 14 personer.

Nordsøen opfylder de strengeste krav til udledning af skadelige stoffer (Tier III).

Der er ved bygningen lagt vægt på at vælge miljø- og klimarigtige løsninger i forhold til blandt andet kølesystemer og udnyttelse af batterisystemer.

F I S K E R B L A D E T / 9 -10·2022

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

Nordsøen er 64 meter langt, 11 meter bredt og kan skyde en topfart på op til 18 knob.

Prisen for bygningen af Nordsøen er cirka 175 millioner kroner, som hovedsageligt finansieres af tilskudsmidler fra Den Europæiske Hav- og Fiskeriudviklingsfond (EHFF).

Hvide Sande Shipyard Steel & Service vandt opgaven med bygningen af ”Nordsøen” på baggrund af et EU-udbud i juni 2020 i konkurrence med fem andre værfter. Nordsøen vil årligt udføre omkring 250 boardinger af fiskeskibe som led i arbejdet med at kontrollere, om fiskerireglerne overholdes.

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

F I S K E R B L A D E T / 9- 1 0· 2022

- MÅNEDENS OPSKRIFT -

LUNE STEGTE

RIS MED REJER I denne måned foreslår FiskerBladet en lækker skål stegte ris med rejer til at lune sig på i de kolde og blæsende efterårsmåneder. Opskrift af Atsanee Gunhakhon Tekst og billeder af Stefan Holmager Larsen

Opskrift til to personer Ingredienser: 12 store ferske rejer 400 gram kolde forkogte ris 200 gram grøntsager Seks cherrytomater To æg Et halvt løg Et fed hvidløg Halvanden spk. østerssovs En tsk. salt En halv tsk. fiskesovs Halvanden tsk. soya En spk. sukker

Serveres med: Spejlæg med smilende blomme Agurk Koriander Citron eller lime Friskkværnet sort peber

F I S K E R B L A D E T / 9 -10·2022

Efterår rimer på indendørshygge, blade der falder af træerne og på skåle med lækre lune retter, som vi kan varme os på i de køligere og indimellem regnfulde og blæsende måneder. Hvis vi samtidig kan spise og drømme os væk til varmere farvande, så gør det bestemt ikke noget, og kaster vi os i denne måned over lune stegte ris med rejer. De søde skaldyr passer nemlig perfekt til den lækre wok-ret med asiatiske aner, og så er den både nem og hurtig at tilberede og særdeles alsidig. Af fyld kan man nemlig bruge lige de grøntsager, man har ved hånden, og som passer til årstiden - vi brugte bønner, babymajs og sukkerærter. Velbekomme! Fremgangsmåde: Start med at tage skallen af rejerne og sørg for at fjerne tarmen. Skær alle grøntsager ud i passende mundrette størrelser, hak løget og knus hvidløget. Varm en wok eller dyb pande godt op. Tilsæt en smule olie og steg rejerne til de er næsten færdige. Tag dem herefter af varmen og stil dem til side. Tilføj eventuelt en lille smule mere olie og steg nu først løg og dernæst hvidløg. Pisk de to æg sammen, hæld dem i wokken og lad dem stege cirka 15-20 sekunder, før du begynder at røre i dem. Herefter tilføjes de kolde forkogte ris. Vend rundt i risene,

så æggene fordeler sig, men husk at lade risene stege på pande, så de får en smule stegeskorpe. Tilsæt nu østerssovs, fiskesovs, soya, salt og sukker, og smag til, så retten passer dine smagsløg. Herefter tilsættes grøntsager og rejer, og hele retten steges igennem. Før servering blandes tomaterne i, og retten kan nu pyntes med koriander, friskkværnet peber og citron eller lime.

B on a p p et it !

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

67. årgang · OKTOBER 2022 NR. 9-10

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN

STRAMMER GARNET STRAFFEN FOR ILLEGALT FISKERI SKAL SKÆRPES

KLAR TIL SAMARBEJDE

DANSK FISKERIERHVERV BYDER VELKOMMEN TIL NY KOMMISSION

NÅR HORISONTEN BLIR´ MØRK SVÆRE TIDER FÅR INSULA TIL AT FLYTTE FRA HANSTHOLM

FRA HANSTHOLM SVÆRE TIDER FÅR INSULA TIL AT FLYTTE

NÅR HORISONTEN BLIR´ MØRK

SE UDGIVELSEN TIL NY KOMMISSION DANSK FISKERIERHVERV BYDER VELKOMMEN

KLAR TIL SAMARBEJDE FISKERI SKAL SKÆRPES STRAFFEN FOR ILLEGALT

ONLINE

STRAMMER GARNET

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

F I S K E R B L A D E T / 9- 1 0· 2022

Af Karsten Kristensen, 3F, Gruppenæstformand, Transportgruppen

DA DANSK FISKERI MISTEDE SIN USKYLD Findes der noget mere hyggeligt, end en god konspirationsteori? En med både vilde drejninger og utrolige påstande. For år tilbage indførtes de individuelle kvoter i Dansk fiskeri. Forarbejdet til lovene blev gjort i slut halvfemserne og systemet indført i 00’erne – først i det pelagiske fiskeri og senere i det demersale fiskeri. Alle blev hørt under forarbejderne til de love, som gjorde denne form for ejerskab til naturressourcer muligt. Klart havde de fiskeriselskaber, der kunne dokumentere et historisk fiskeri absolut intet imod at blive foræret uhyre rigdomme i form af kvoter. Andre derimod var ikke så vilde med idéen – som nu fagforeningerne – der på trods af alle de gode ting, som følger med individuelle fiskerirettigheder, forudså at handel med kvoter blot forgældede de enkelte rederier endnu mere. Dette, når man skulle købe sig ind i kvoter for at få sit fiskeri optimeret. Før de individuelle kvoter, under rationsfiskeri-regimet, var fiskeri alles kamp mod alle. Det førte uheldige konsekvenser med sig. Man kunne fristes til at tage på havet i dårligt vejr for at sikre sig ‘sin del af kagen’. Det gav selvsagt situationer med et risikofyldt arbejdsmiljø. Samtidig landede man til tider fisk, selv når priserne ikke var mest gunstige. Igen for at få ‘sin del af kagen’. Derfor var individuelle kvoter også en rigtig god idé. Bedre planlægning af fiskerierne med højere arbejdssikkerhed og bedre priser til følge.

Men at koble de individuelle rettigheder med omsættelighed var - og er stadig – efter min opfattelse, tudetosset. Akkurat de samme fornuftige forbedringer kunne gives fiskeriet i et regime, hvor staten stadig ejer kvoterne, men fiskerettighederne deles ud løbende med faste intervaller. I stedet valgte man den nuværende model, hvor man et tilfældigt tidspunkt i historien forærede tilfældige fiskeskippere - som tilfældigvis var aktive i årene forud - uhyre rigdomme. Nu er det ikke fordi, jeg spiser misundelsens brød her – men som tidligere nævnt er min påstand, at fiskeriselskaber blot er blevet mere forgældede. Og nu sidder der nok én og anden og siger, at staten jo bare kan tilbagerulle ejerskabet til kvoterne. Ja, goddag mand, økseskaft – med 16 års varsel. Altså mindst fire regeringers plads ved rorpinden. Så kan man nok ikke være mere sikker på, at det aldrig sker. OG NU TIL MIN KONSPIRATIONSTEORI Hvorfor mon man valgte sådan at forære vores fælles ejendom – naturressourcerne - bort? Ganske enkelt fordi der var en politisk stormvejr under optræk.

Om STAFETTEN I hver udgave af FiskerBladet giver vi ordet til en gæsteskribent, som får lov til at sætte fokus på noget, som rører dem og fiskeriet. Indlægget er et udtryk for skribentens personlige holdning. Karsten Kristensen modtog stafetten fra tidligere forstander på Fiskeriskolen, Claus Henry Hansen. Du kan læse alle de tidligere indlæg i Stafetten på fiskerbladet.dk

F I S K E R B L A D E T / 9 -10·2022

Hypotekbanken Kongeriget Danmarks Fiskeribank havde overbelånt fartøjerne i dansk fiskeri. I så stor en grad, at hvis alle fartøjerne skulle realiseres, ville banken være dybt insolvent og dermed vil Danmark stå med regningen for at rette op på det helt indlysende makværk, som banken – med det politiske parnas’ velsignelse - havde stået for. Dermed lå opskriften lige til højrebenet: Lad fiskerne få kvoterne, som kan garantere for overbelå-

ningerne, som allerede var foretaget – og lad så tiden arbejde for at alt sammen går væk af sig selv. Og snip snap snude – Kongeriget Danmarks Fiskeribank kunne lukkes – og alle problemerne var ude. Ude hos de fisker, som ikke fik foræret kvoterne, men derimod skal købe sig til dem, og således gældsætte sig i en størrelsesorden vel ingen havde fantasi til at forudse - og som samtidig har gjort generationsskiftet stort set umuligt. Der er i hvert fald ikke længere den uskyld, som tidligere prægede dansk fiskeri, når man ser på det i dag. Stafetten giver jeg hermed videre til forhenværende administrerende direktør i Danmarks Fiskeriforening og formand for Fiskebranchen, Niels Wichmann. n

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

Sponsoreret

HAVNEGADE 46 - 7680 THYBORØN TLF. 97 83 11 26 - MOBIL: 22 16 78 86 - FAX: 97 83 20 77 MAIL: IDALI@OS.DK - CVR-NR. DK10106168

Hundested Propeller

20/11/03

20:28

Side 1

SIKKER LANDING AF INDUSTRIFISK I THYBORØN Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02 E-mail: hundested@hundestedpropeller.dk · www.hundestedpropeller.dk

• Høj daglig losse- og produktionskapacitet

vestjyskbank.dk/thyborøn

• Konkurrencedygtige råvarepriser • Konkurrencedygtige brændstofpriser

Tilmelding 24/7/365 Tel. +45 29 658 462 Ring for priser CEO Peter Jensen Tel.: +45 23 320 487

TripleNine Denmark Sydhalevej 14 DK-7680 Thyborøn Tel.: +45 79 120 999 www.tripleninegroup.com

www.propeller.dk · Tlf.: 58 37 09 34 · info@propeller.dk

Danmarks største fiskerejede forsikringsselskab

TURBO- OG MOTORRENOVERING & RESERVEDELE Det er Vi tilbyder reparation samt salg af renoverede og fabriksnye turboer, direkte fra lager.

vores speciale!

FONTE

A legreya Sans Bold Alegreya SC Regul ar

Tegn alle dine forsikringer i fiskernes eget forsikringsselskab

FARVER

PANTONE CMYK RGB HEX

541 C 90, 55, 0, 20 7, 88, 151 #075897

PANTONE CMYK RGB HEX

429 C 0, 0, 0, 50 157, 157, 156 #9d9c9c

24 7 365

Vi renoverer alle typer af motorer til entreprenør-, landbrug-, marine- og industrimaskiner. Samt salg af motorreservedele.

Ring for tilbud på: 96 31 85 85 eller 33 21 83 11 eller besøg vores hjemmeside

A/S Esbjerg Cylinder Service Tlf.: 75 13 92 55 · www.ecs-itop.dk

www.ff-gs.dk

PESCAMOTION

Fiskepumper til pelagisk fiskeri

Fiskeriskolen i Thyborøn Erhvervsfisker En 2-årig uddannelse, der består af: • 2 x 11 ugers skoleophold på Fiskeriskolen • 2 praktikforløb på forskellige typer fiskefartøjer Når du er færdig med uddannelsen, får du Det blå Bevis og kan starte som selvstændig, videreuddanne dig eller få arbejde på et skib.

Fiskehandler En ny individuel tilrettelagt uddannelse, der består af: • 3 x 10 ugers skoleophold på Fiskeriskolen • Praktik i en virksomhed Når du er færdig med uddannelsen, kan du arbejde som fiskehandler i f.eks. butik, fiskebil eller supermarkeder.

AMU kurser og efteruddannelser Pescamotion 30 (Ø6” 150mm)

Pescamotion 40 (Ø8” 200mm)

700g max

1500g max 900kg/min 8” camlock

600kg/min 6” camlock

Pescamotion 30 (Ø6” – 150mm) – fisk fra 3 til 700g

• Søsikkerhed (grundkursus og for erfarne) • ROC og LRC • Medicinkiste B og C basis og opfølgning • Duelighedsbevis i sejlads og motorpasning • Navigation • STCW kurser Se mere på fiskeriskolen.dk eller ring 96 91 92 30.

Kapacitet afh. af fiskestørrelse (eks. sardin: 600kg/min.) Pescamotion 40 (Ø8” – 200mm) – fisk fra 3 til 1500g Kapacitet afh. af fiskestørrelse (eks. sardin: 900kg/min.) Kontakt: WING AQUA Holtumvej 14, 7400 Herning T: 76 69 83 85, E: info@wingconsult.com www.faivregroup.com

Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv