Issuu

MARITIME DKK 49,50

67. ÅRGANG · JUNI 2022 NR. 5-6

VILDSUND BLUE VIL VÆRE DANSKERNES FORETRUKNE

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN

Stor hæder til Thyborøn Havn ”Dansk fisk burde være ugens højdepunkt!”

FISKERBLADET 5-6-2022

TOPHISTORIE

THYBORØN HAVN HÆDRET FOR CO2-NEUTRALT KØLEANLÆG Den vestjyske havn i Thyborøn blev under Danske Havnes Havnekonference i april hædret for dens implementering af CO2-neutral opvarmning af kontorfaciliteter på både havnens fiskeauktion og kassevaskehal.

VINDSUND BLUE LEVERER MSC-CERTIFICEREDE SKALDYR TIL STOR DAGLIGVAREKÆDE Den danske virksomhed Vildsund Blue fra Nykøbing Mors har udvidet sit samarbejde med dagligvarekæden Lidl om leverencer af skaldyr, som er certificeret af Marine Stewardship Counsel (MSC).

FISKERIET ER FORTSAT EN MILLIONFORRETNING PÅ HIRTSHALS HAVN Hirtshals Havn i Nordjylland er stadig en vigtig aktør i dansk fiskeri. Det viser havnens årsregnskab, hvor landingen af fisk udgjorde en millionforretning.

18 12

PERSONSIKKER BRANDSLUKNING TIL SØS Brand om bord hører til blandt de værste scenarier, der kan opstå til havs. Dansk brandslukningssystem, som er personsikkert, kan redde menneskeliv og sikre hurtig indsats, men er endnu ikke særlig udbredt i det maritime landskab.

FF SKAGEN VENDER NEGATIVT REGNSKAB TIL OVERSKUD TRODS FÆRRE RÅVARER Den nordjyske producent af fiskemel og fiskeolie, FF Koncernen, kom ud af 2021 med 11 millioner kroner på bundlinjen. Det er en forbedring på 40 millioner kroner fra 2020, hvor der var et underskud på 29 millioner kroner.

ÅRETS FØRSTE FIRE MÅNEDER HAR OVERORDNET BUDT PÅ FREMGANG I MÆNGDER OG VÆRDI På trods af fremgang overordnet set, er der nogle arter, der er gået frem, mens nogle er gået en del tilbage – ikke mindst de velkendte arter torsk og rødspætte.

KOLOFON Den direkte vej til toppen af den danske fiskesektor Sektorens ældste og eneste landsdækkende uafhængige fagblad. Postomdeles i hele Kongeriget inklusiv Færøerne og Grønland i et oplag på 2.843 som print (2019, kontrolleret) samt 13.718 E-magasiner - i alt 16.561. Når foruden erhvervsfiskere ud til fiskeopdrættere, fiskeforarbejdende virksomheder, grossister og eksportører, fiskehandlere, sektorens skoler og forskningsinstitutioner, service og udstyrsproducenter der betjener sektoren, offentlige myndigheder, organisationer og politikere. Udkommer hver måned undtagen januar og juli. ISSN 196-4194

JOURNALISTISK REDAKTØR Stefan Holmager Larsen shl@mmg.dk Telefon: +45 5015 9082 JOURNALISTER Peter Brandi, pb@mmg.dk Anne-Helene Merkelsen, anne@mmg.dk Claus Kierkegaard, redaktionen@mmg.dk Finn Bruun, redaktionen@mmg.dk LAYOUT Designunivers Tryk: Stibo Complete, Horsens

DEBATINDLÆG: DEN DANSKE FISK BURDE VÆRE UGENS HØJDEPUNKT!

ANNONCER Kasper Kristensen, kakr@stibo.com Telefon: +45 7610 1144 UDGIVER Maritime Medier ApS Agerbakken 21 8362 Hørning Telefon: +45 7022 1870

KAN KUTTEREN LADES MED BRINT? - ØKONOMI SPÆNDER BEN FOR GRØN OMSTILLING MOTORER: Der er ingen vej uden om den grønne omstilling fiskeribranchen. Politisk pres og konkurrence på en grønnere profil gør, at der i stigende grad skal være klimavenlige drivstoffer i tanken. En af løsningerne er, at få fiskefartøjer til havs ved hjælp af brint. Men der er nogle udfordrende bølger, der skal forceres, før omstillingen kan tage fart.

MARITIME DKK 49,50

67. ÅRGANG · JUNI 2022 NR. 5-6

VILDSUND BLUE VIL VÆRE DANSKERNES FORETRUKNE

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN

Stor hæder til Thyborøn Havn ”Dansk fisk burde være ugens højdepunkt!”

Advertorial er betalte journalistiske produkter.

Næste udgave: 25. august 2022

AF STEFAN HOLMAGER LARSEN

THYBORØN HAVN HÆDRET FOR CO2-NEUTRALT KØLEANLÆG

Thyborøn Havn blev hædret med Danske Havnes Bæredygtighedspris 2022. FOTO: THYBORØN HAVN

Den vestjyske havn i Thyborøn blev under Danske Havnes Havnekonference i april hædret for dens implementering af CO2-neutral opvarmning af kontorfaciliteter på både havnens fiskeauktion og kassevaskehal. Thyborøn Havn løb med en stor del af hæderen ved Danske Havnes Havnekonference i april. I Musikkens Hus i Aalborg blev den vestjyske havn nemlig kåret som dén danske havn, der i det forgangne år har påbegyndt det mest innovative grønne projekt.

nøglekomponent i deres forretning og hidtil har udgjort en stor andel af havnens CO2-regnskab,” lød det blandt andet fra Danske Havne i begrundelsen for prisen.

For Thyborøns vedkommende er der tale om en investering i og implementering af et nyt miljørigtigt køleanlæg til Danske Fiskeauktioner A/S i Konsumcentret og udnyttelsen af overskudsvarme fra køleprocessen - et projekt, der tilgodeser hele fire af FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling; nemlig bæredygtig energi, ansvarligt forbrug og produktion, klimaindsats samt bæredygtige byer og lokalsamfund.

MILJØVENLIG INVESTERING TIL MILLIONER Konsumcentret ved Danske Fiskeauktioner A/S blev indviet i 2013, og allerede fire år senere blev det udvidet til dobbelte størrelse med etableringen af en særskilt kassevaskehal, der frigav udvidet lagerkapacitet til fiskeauktionen. Thyborøn Havn står for køling af de store lagerhaller, og for at optimere den forholdsvis energitunge proces, valgte havnen at investere 5,14 millioner kroner i et nyt miljørigtigt CO2-køleanlæg.

“Tiltaget er et kvantespring mod indfrielsen af havnens ambitiøse klimamålsætning, da fiskeri er en

Anlægget blev sat i drift i slutningen af 2021, men selvom effekten først vil kunne læses i

F I S K E R B L A D E T / 5-6· 2 0 2 2

havnens CO2-regnskab efter et års drift, så står det allerede nu - godt et halvt år senere - klart, at køleanlægget har reduceret elforbruget og derved det samlede CO2-aftryk på Thyborøn Havn. En klar forbedring af energieffektiviteten samt CO2-reduktion har dog ikke stillet den vestjyske havn tilfreds. I stedet har man i Thyborøn valgt at tage endnu et skridt, hvorfor havnen nu arbejder målrettet på en udnyttelse af overskudsvarmen fra det nye køleanlæg. Ved dette og en samtidig effektivisering af energiforbruget til køleanlægget forventes havnens totale CO2-udledning nemlig at blive reduceret med hele 26,72 (tons CO2e). OVERSKUDSVARME GIVER KLAR GEVINST Thyborøn Havn vil derfor i fremtiden udnytte overskudsvarmen

fra køleanlægget som 100 procent CO2-neutral opvarmning af både Konsumcenter og kassevaskehal, der i dag bliver opvarmet ved hjælp af fjernvarme. Beregninger viser nemlig, at Thyborøn Havn årligt kan trække omkring 600.000 kW/h varme ud fra køleanlægget. Faktisk er den store mængde varme dog langt mere, end hvad der i øjeblikket bliver brugt på kontormiljøet omkring lagerhallerne, og derfor har havnen indgået en aftale med Thyborøn Fjernvarme om, at den overskudsvarme, som havnen ikke selv bruger, kan sendes ud i fjernvarmenettet. En sådan udnyttelse forventes både at reducere Thyborøn Fjernvarmes forbrug af flis med 2,3 procent og samtidig give grøn varme til hele 10 enfamilieshuse i den vestjyske havneby.

Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk

FOTO: THYBORØN HAVN

”På Thyborøn Havn er vi meget glade for at kunne bidrage til en årlig CO2 besparelse i fiskeriets værdikæde med investeringen i det nye køleanlæg til fiskeauktionen og derved støtte op om dansk fiskeris bæredygtige målsætninger. Og det er en klar ekstra gevinst, at investeringen derudover kan give grøn CO2 fri varme til 10 enfamilieshuse i Thyborøn”, lyder det fra direktøren på Thyborøn Havn, Jesper Holt Jensen. Investeringen i det nye køleanlæg har, med det nuværende varmeforbrug på Thyborøn Havn, en tilbagebetalingstid på omkring fire år og betyder en klar miljømæssig gevinst for både havnen og for Thyborøn.

Samlet set har det nye anlæg en kapacitet på en total reducering på hele 62,80 (tons CO2e) årligt.

22026

Få flere havdage med længere skifteintervaller Hos OK får du nogle af branchens bedste smøremidler til maritimt brug. Vi leverer nemlig MobilGard™-produkter, der beskytter maskineriet, og med en olieanalyse kan vi optimere dit forbrug og dine skifteintervaller, så du får flere dage på havet.

En del af OK Fluid Partner® Se mere på ok.dk

Skal vi hjælpe dig med at optimere dine skifteintervaller? Ring på 70 12 12 01 eller se mere på ok.dk/marine

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

F I S K E R B L A D E T / 5- 6· 2 0 2 2

Poul Kærgaard er direktør hos den danske muslingeproducent Vilsund Blue, der leverer ferske muslinger til Lidls nye serie ‘En bid af Danmark’.

AF STEFAN HOLMAGER LARSEN

Poul Kærgaard er opvokset i en muslingefiskerfamilie, og i en alder af blot 20 år stiftede han Vilsund Blue. I dag, 36 år senere, beskæftiger Vilsund Blue 70 medarbejdere, fordelt på tre lokale fabrikker i Nykøbing Mors. Virksomheden har ambitioner om at blive danskernes foretrukne leverandør, når det kommer til danske, MSC-certificerede fisk og skaldyr, og seneste skridt i den målsæt-

F I S K E R B L A D E T / 5-6· 2 0 2 2

ning er et endnu mere ambitiøst samarbejde med dagligvarekæden Lidl. ”Vores mål er at blive danskernes foretrukne leverandør af bæredygtige fisk og skaldyr. Vores samarbejde med Lidl bidrager i høj grad til at udvide forbrugernes horisont i forhold til at muslinger er en lækker, lokal og klimavenlig fødevare,” siger administrerende

direktør i Vilsund Blue A/S, Poul Kærgaard. FØRSTE MSC-CERTIFICEREDE MUSLINGEFISKERI Vilsund Blue blev i 2010 som det første muslingefiskeri i verden certificeret af MSC for bæredygtigt muslingefiskeri. MSC-standarderne følger internationale retningslinjer for bedste praksis for certificering og miljømærkning og er

udviklet i samråd med fiskeindustrien, forskere, miljøforkæmpere, eksperter og interessenter. Overordnet set måler fiskeristandarden bæredygtigheden af fiskeriers fangst af vildtlevende fisk, og netop arbejdet med bæredygtighed gennemsyrer hele Vilsund Blues værdikæde - lige fra selve fiskeriet, over produktionen til det direkte salg til kunden.

Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk

I processen er der eksempelvis intet, der går til spilde fra muslingerne. Spild bruges blandt andet til muslingefond og pulver, der kan bruges som smagsforstærkere i madlavningen. Selv de tomme skaller knuses og bruges til hønsefoder. SAMARBEJDET MED DEN TYSKE DISCOUNTKÆDE Vilsund Blue har været leverandør til Lidl siden 2019, men fra maj har de to virksomheder udvidet samarbejdet, og Vilsund Blue skal fremover levere muslinger, både ferske og på glas, til Lidls nye serie ‘En bid af Danmark’. Serien skal gøre det nemmere for Lidls kunder at tilvælge lokale, danskproducerede varer og består af omkring 40 produkter fra 15 små og mindre leverandører.

kvalitet på hylderne til gode priser, heriblandt MSC-certificerede muslinger fra Vilsund Blue, som, vi håber, vil havne på endnu flere middagstallerkener i de danske hjem,” lyder det fra Lidls indkøbsdirektør, Rasmus Pape. EN DØRÅBNER TIL STORE MARKEDER Samarbejdet betyder, at Vilsund Blue nu leverer muslinger fra Limfjorden til alle Lidls danske butikker samt til Lidl-butikker i Tyskland, Schweiz og Østrig som sæsonvare.

”Hos Lidl oplever vi en stigende efterspørgsel på både danske og helt lokale fødevarer. Derfor får vi nu flere lokale fødevarer af høj

”Lidl har været med til at åbne døren til det danske og udenlandske marked, hvor vi i samarbejde har været med til at udvide forbrugernes horisont omkring muslinger som en lokal og klimavenlig fødevare. I Danmark er vi så heldige at kunne fiske nogle af verdens bedste blåmuslinger i vores egne farvande, og danskerne skal naturligvis kunne nyde denne lokale delikatesse, og det bliver nu mere tilgængeligt gennem samarbejdet med Lidl og deres En bid af Danmark-serie,” siger Poul Kærgaard.

FAKTA Blåmuslinger er en af de fødevarer med det laveste klimaaftryk. Ifølge den store klimadatabase udledes der ved produktion af et kilo muslinger 0,22 kilo CO2. Til sammenligning udledes der ved produktion af et kilo hakket oksekød 30,84 kilo CO2.

ZEPPELIN DANMARK DIN TOTALLEVERANDØR

᤯

24/7 Worldwide service & reservedele til diesel- og gasmotorer og generatorer

᤯

Autoriseret Napier Turbocharger Servicecenter

᤯ SCR-

og EEXI-løsninger så du kan overholde gældende emissionskrav Zeppelin Danmark | +45 70 25 22 11 | zeppelin-cat.dk

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

F I S K E R B L A D E T / 5- 6· 2 0 2 2

AF CLAUS KIRKEGAARD

FALDENDE TOBISKVOTER GIVER UDFORDRINGER FOR FISKERNE OG FABRIKKERNE Tobisfiskeriet er vigtigt for både fiskerne og for fiskemels- og fiskeoliefabrikkerne. Reducerede kvoter de senere år har gjort ondt for begge parter. Den lille proteinholdige fisk, tobis, er af stor betydning for dansk fiskeri. I en sæson med en god kvote kan man fra sæsonen åbner 1. april og helt frem til Sankt Hans se masser af aktivitet rundt omkring i fiskerihavnene. Den øgede aktivitet er ikke kun gældende for fiskerne og på fiskefartøjerne. Alle følgeerhvervene på havnene har også mere travlt. Det gælder smedene, elektrikerne, vodbinderne og købmændene, der står for fartøjernes

F I S K E R B L A D E T / 5-6· 2 0 2 2

proviantering, inden de tager på havet for at fiske. Travlheden gælder heller ikke kun de helt store trawlere på plus 40 meter. Der er nemlig også gang i de mindre fartøjer, der fisker tobis på rationsvilkår, hvilket i år har betydet, at de har kunnet fiske 100 tons tobis om ugen. Der har været så mange tobis i område 2r, som er området langs den jyske vestkyst og op i den danske del af Skager-

rak, at rationsfiskerne har været i stand til at fiske deres ugerationer på mellem 1 og 3 dage. Det har så også betydet, at rationsfiskeriet mere eller mindre allerede er overstået en tredjedel inde i maj måned. STORE UDFORDRINGER Desværre har tobiskvoten ikke været særlig stor i år. Omkring 83.000 tons. Det giver udfordrin-

ger for alle, der er involveret i fiskeriet efter industrifisk. Fiskerne er hurtigere færdige med fiskeriet, hvilket igen går ud over aktiviteten i følgeerhvervene på havnene. For de danske fiskemels- og fiskeoliefabrikker har faldende kvoter betydet, at der dels bliver reduceret i medarbejderstaben – og så har FF Skagen sidste år set sig nødsaget til at lukke for deres fabrik i Hanstholm.

Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk

For TripleNine i Thyborøn er der også udfordringer. En tredjedel inde i maj måned var de allerede to tredjedele henne i deres tobissæson.

kedes fiskerne og fabrikkerne at blive enige om at udskyde sæsonstarten. På trods af at nogle fiskere står og tripper for at komme på havet efter tobis den 1. april.

“Rationsfiskeriet er nærmest overstået nu, det er kun de store fartøjer, vi mangler. Så vi har rigeligt med kapacitet til det, de kommer ind med, og med den brislingekvote, der netop er offentliggjort fra ICES, sætter det det hele i relief. Det viser bare, at vores beslutning om at reducere i medarbejderstaben, og FF Skagens lukning i Hanstholm var det rigtige at gøre. For det er jo ikke sket ud fra en enkelt sæsons nedgang i kvoterne. Volumen samlet set er ikke noget at råbe hurra for,” lyder det fra Jes Bjerregaard, som er bestyrelsesformand i TripleNine Group.

“Det er meget positivt, at vi er lykkedes med at komme til enighed om at starte senere med tobis. I år begyndte fiskerne den 18. april. Dermed får vi nogle bedre fisk ind på fabrikkerne, og fiskerne får også mere for den fisk, de lander. Senere, når der forhåbentlig kommer en ordentlig kvote igen, så kan vi begynde 1. april igen, men det er vigtigt, at vi får mest muligt ud af ressourcen, og at vi får et optimalt flow til fabrikkerne. Vi skal sikre, at lagkagen bliver så stor som muligt, så jeg vil opfordre til, at fiskeriet og os sætter os ned og laver aftaler, som gavner begge parter. Det håber jeg, vi kan gøre igen – også på brisling. For det er vigtigt at fiske, når fisken er bedst. Vi skal sikre, at vi udnytter ressourcen bedst muligt,” siger Jes Bjerregaard.

Normalt bliver tobis federe og mere olieindholdig, jo længere man kommer i sæsonen, og noget af det, som Jes Bjerregaard er positiv omkring er, at det igen er lyk-

FAKTA • Tobissæsonen startede i år den 18. april i stedet for 1. april, som den plejer, efter enighed i fiskerisektoren. • ICES-rådgivningen for tobis fangst i 2022 var “nul” for område 1r og 4, men blev sat til 5.000 tons for at sikre fangstprøver fra bestanden. • Fra et tobisskrabetogt udført af DTU Aqua i novemberdecember 2021 blev det konstateret, at tilgangen af yngel til tobisbestanden i områderne 1r og 4 var ringe, og den samlede danske tobis-kvote i 2022, i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, blev derfor kun på 83.123 tons. Dertil kommer forventede overførsler af ikke fiskede tobiskvoter fra 2021 til 2022, der udgør 492 tons i område 1r, 113 tons i område 2r, 1.028 tons i område 3r, 685 tons i område 4 og 10 tons i område 6. Kilde: Marine Ingredients Denmark

STØRRE KONKURRENCE Udover en faldende kvote, så er der også over de senere år kommet flere konkurrenter til. Både i forhold til landingerne af tobis, men også de andre fisk, der traditionelt bliver brugt til fiskemel og fiskeolie.

“Vi ser faldende kvoter på tobis, brisling og blåhvilling. Desuden er der to fabrikker mere i Norge, end der var for fem år siden, hvilket selvfølgelig betyder øget konkurrence om råvaren. Ligesom noget af blåhvillingen er blevet landet i

Granly Diesel A/S, din leverandør af fremtidens Grønne Power Solution. Cummins X15, kan køre på 100% Hydrogen. Genevos - Cummins Fuel Cell der er ”Marine Approved”, og omdanner Hydrogen til Power. Cummins Diesel motorer der overholder IMO Tier 3 & EU Stage V. www.granlydiesel.com

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

F I S K E R B L A D E T / 5- 6· 2 0 2 2

Irland. Der er også en tendens til, at mere blåhvilling bliver landet til konsum. Jeg forstår godt fiskerne, for så får de mere for deres fisk, men det betyder bare, at vi skal kæmpe mere for at få råvarer til fabrikkerne,” siger Jes Bjerregaard. Når man har været med i fiskeriet i mange år, så ved man godt, at kvoter går op og ned. Derfor er håbet da også, at der til næste år kan komme en god kvote på tobis igen. “Historisk går kvoterne op og ned. Fiskerne ser heldigvis rigtig mange tobis derude, så spørgsmålet er, om det er den rigtige kvote, vi har fået i år. Nu kigger vi fremad, og så håber vi, at de mængder, vi ser nu, betyder, at vi får en noget højere kvote til næste år,” lyder det fra Jes Bjerregaard. TÆNKE NYT Når fisk er råvaren og kvoten svinger fra år til år, så er det med at være god til at tænke nyt, og kigge på, hvad der ellers kan gøres, for at holde fiskeriet - og fabrikkerne - i gang. “Vi er simpelthen nødt til at tænke ud af boksen i forhold til råvarer. Det kunne eksempelvis være hundestejler. Og så vil vi gerne have en snak med fiskerne om, hvordan vi sikrer os, at de kvoter, vi får, bliver fisket op. For vi kan se, at Østersøbrisling har det godt, og sperling har det godt. Så det er et spørgsmål, om vi kan gøre mere for at udnytte kvoterne bedre samt se på, om der er uudnyttede arter, vi kan begynde at fiske på,” siger Jes Bjerregaard. MASSER AF UDFORDRINGER Der er således nok at tage fat på for de danske fiskemels- og fiskeolie-

fabrikker – og for de danske fiskere naturligvis. For ikke nok med at der er faldende kvoter på de vigtige industriarter, så har fiskeriet også bøvlet med Brexit, som har betydet færre fisk til danske fiskere. “Derudover har vi nu spørgsmålet om CO2-afgiften hængende over hovedet. Så der er masser af udfordringer, men sådan er det,” lyder det fra Jes Bjerregaard, som er fortrøstningsfuld trods alt. “Vi har fået tilpasset kapaciteten, så det er ikke sådan, at vi lukker fabrikken i Thyborøn. Vi regner da med, at vi får det vendt, så vi kan blive ved med at tjene penge i Danmark. TripleNine har en stabil ejersituation, og vi har noget at stå imod med,” siger han. FRA INDUSTRI TIL KONSUM Fiskeolie er efterhånden blevet ret populært som kosttilskud. Desværre kan de danske fiskefabrikker ikke sælge deres fiskeolie til human konsum, da det kræver adskillelse mellem olien til industri og olien til human konsum. Hvilket igen vil betyde en kæmpe investering for fabrikkerne. Fordelen ved at sælge til human konsum er ellers indlysende. Her får de mange gange flere penge for fiskeolien – som faktisk er identisk med den fiskeolie, som de danske fiskefabrikker producerer. “Vi forfølger stadig den mulighed, at vi kan producere fiskeolie til human konsum. Lige nu er det oppe på EU-niveau. Det vil i hvert fald være en kærkommen hjælp og en god mulighed, når vi nu har set de senere år, at der bliver færre og færre råvarer og flere og flere, der kæmper om de samme råvarer,” siger Jes Bjerregaard.

PÅ FIGURERNE ER LANDINGERNE I TOBISSÆSONEN 2022 SAMMENLIGNET MED TIDLIGERE ÅRS TOBISLANDINGER. TOBISLANDINGERNE EFTER 3 UGERS FISKERI (UGERNE 16, 17 OG 18) ER VIST MED RØD STREG. I DE VISTE FIGURER INDGÅR LANDINGER FRA BÅDE DANSKE OG UDENLANDSKE FARTØJER I ALLE ÅR. LANDINGSTALLENE ER OFFICIELLE TAL FRA FISKERISTYRELSENS DATABASE. LANDINGSTALLENE FOR 2022 ER FORELØBIGE KILDE: MARINE INGREDIENTS DENMARK

Hundested Propeller

20/11/03

20:28

Side 1

Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02 E-mail: hundested@hundestedpropeller.dk · www.hundestedpropeller.dk

F I S K E R B L A D E T / 5-6· 2 0 2 2

Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk

AF LISELOTTE HOHWY STOKHOLM, DIREKTØR I TÆNKETANKEN HAV

FREMTIDEN PÅ HAVET KRÆVER DIALOG PÅ TVÆRS AF ERHVERV En sober og oplyst debat er en forudsætning, hvis vi vil fremtidssikre dansk fiskeri. Men de to elementer ryger indimellem ud, når temperaturen stiger på Facebook og i kommentatorspor. pelvis højteknologiske tejner (som kan skaleres) til fangst af blandt andet torskefisk, helleflynder og havtaske (Innomar). Studier peger på, at tidlig dialog mellem fiskerierhvervet, vindindustrien og myndigheder er afgørende for muligheden for, og etableringen af, sameksistens - og hensyntagen til fiskeriet i udformningen af et havvindmølleområde. Det handler blandt andet om at lave risikoanalyser, opbygge, udbygge og formalisere samarbejdet mellem erhvervene, og udarbejde retningslinjer og konkrete sameksistens aftaler. Fra Tænketanken Havs søsætning under en dialog om sameksistens. Foto: Lars Krogsgaard.

Kære fiskere Tak for stafetten – og for den gode dialog. I sidste stafet-indlæg nævnte Esben Fiskerikommissionen og de mange relevante emner, den kan arbejde med. Der sker meget på havet i øjeblikket – og der er brug for nye måder at planlægge og forvalte på. Udover BREXIT, klimaforandringer og CO2-afgifter, ser vi ind i en fremtid med flere aktører på havet, og det kan komme til at betyde yderligere forskydning og fortrængning af fiskeriaktiviteter og dermed øget behov for sameksistens, omstilling og dialog på tværs af erhverv. I Tænketanken Hav arbejder vi for at skabe rum for den dialog på baggrund af tilgængelig viden. I den kommende forvaltning af havet er det vigtigt, at alle aktiviteter, der påvirker havet, samlet set holder sig inde for havets

bæreevne. Der skal være plads til forskellige aktiviteter, plads til erhvervsfiskeri, og samtidig en fælles plan og ansvar for, at havet kan komme i bedre tilstand til gavn for os alle. I den nuværende Havplan (fra 2021) er cirka 15 procent af dansk økonomisk zone reserveret til havvind, energiøer og kabelkorridorer. Men med invasionen af Ukraine og i forbindelse med genforhandlingerne af Danmarks Havplan lægger regeringen op til at udvide reservationerne til vedvarende energi til omkring det dobbelte. En sådan massiv udbygning kræver, at vi tænker os om. Vi kan for eksempel lade os inspirere af vores nabolande – specielt i Nordsøen – hvor vi ser samme planer for udbygning af vedvarende energi til havs. I Holland er fiskerierhvervet også bekymret for adgang til tradi-

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

tionelle fiskepladser i forbindelse med udbygningen af havvind. Her har myndighederne sikret adgang for fiskeriformer med passive redskaber i havvindmølleområder, igangsat udvikling af alternative fiskeredskaber til brug i disse områder og etableret sejladskorridorer gennem parkerne og afsat midler til en omstilling og omstrukturering af erhvervet. I Norge arbejder virksomheder med udvikling og test af fiskeredskaber, der ikke kan gøre skade på kabler, til brug i havvindmølleområder - eksem-

Fremtiden på havet kommer også til at kræve nye kompetencer i tillæg til fiskerierhvervets solide erfaringsbaserede viden. Uddannelse og efteruddannelse kan komme til at spille en central rolle for fiskeriets forskellige muligheder for omstilling, tilpasning og sameksistens. Jeg vil derfor give stafetten videre til Claus Henry Hansen, forstander ved Fiskeriskolen. I Tænketanken Hav ser vi frem til forsat dialog om udfordringer og løsninger – tak for stafetten.

www.propeller.dk · Tlf.: 58 37 09 34 · info@propeller.dk

F I S K E R B L A D E T / 5- 6· 2 0 2 2

AF ANNE-HELENE MERKELSEN

PERSONSIKKER BRANDSLUKNING TIL SØS

Brand om bord hører til blandt de værste scenarier, der kan opstå til havs. Dansk brandslukningssystem, som er personsikkert, kan redde menneskeliv og sikre hurtig indsats, men er endnu ikke særlig udbredt i det maritime landskab. Det hører heldigvis til sjældenhederne, at et maritimt fartøj for alvor bryder ud i flammer, men når det sker, koster det i værste fald menneskeliv. Samtidig har det typisk ganske store konsekvenser for både det økonomiske og det klimamæssige regnskab. En af grundene er, at de fleste maritime fartøjer sejler med fastinstalleret brandslukningssystemer, der består af CO2. Problemet med CO2-anlæggene er, at de ikke kun bekæmper ild, men

F I S K E R B L A D E T / 5-6· 2 0 2 2

at gasserne samtidig er farlige for mennesker. Derfor gør de sikkerhedsmæssige kommandoveje om bord ved tilfælde af brand, at der kan gå lang tid fra alarmen lyder, til systemet bliver aktiveret, og i den tid kan flammerne nå at brede sig og få yderligere fat. Inden man aktiverer CO2anlægget ud i for eksempelvis maskinrummet, skal man nemlig være sikker på, hvor skibets besætningsmedlemmer befinder sig, så man ikke risikerer, at der er

nogen, der opholder sig der, hvor gassen bliver sluppet ud. Der findes imidlertid et danskproduceret brandslukningssystem på markedet, som kvæler ilden lige så effektivt som CO2-anlæggene, men som hverken er skadelige for mennesker eller klima. NORGE ER FORAN RESTEN AF VERDEN Da man skulle finde en erstatning for den udbredte brandslukningsgas Halon, der blev forbudt

i 1990’erne, fordi man opdagede, at den ødelagde ozonlaget, skiftede man den ud med CO2, som allerede fandtes på markedet. Da det danske firma Fire Eater udviklede Inergen-anlæggene, var CO2 allerede så udbredt, at der ikke var den store interesse i at skifte til noget nyt, og sådan er det langt hen ad vejen fortsat. Mens der generelt er langt mellem Inergen-anlæggene på maritime fartøjer i Danmark og det

Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk

meste af udlandet, ser det imidlertid anderledes ud i Norge. Her er den ufarlige brandslukningsgas langt mere udbredt end i resten af verden. “Norge er på mange punkter et foregangsland på offshoremarkedet. Hvis der findes bedre alternativer end det, man har, så bruger man det. Det gælder også brandslukning, og vi sælger mange Inergen-anlæg deroppe. Dels sætter man større lovgivningsmæssige krav, og dels er det blevet et konkurrenceparameter, at man har en profil, der for eksempel sætter menneskeliv højt,” fortæller Jesper Pallesen, der er salgs- og projektingeniør hos Fire Eater, der har udviklet Inergen-systemet. For at de ufarlige systemer skal brede sig til resten af den maritime branche, vurderer Jesper, at det dels kræver, at rederier får kendskab til alternativet og dels, at de prioriterer at bruge nogle penge på at etablere systemet, som er langt mere udbredt på boreplatforme end på fartøjer. Fire Eater fokuserer primært på at gøre opmærksom på muligheden i forbindelse med maritime nybyggerier, men man kan også relativt enkelt skifte sit CO2system ud med Inergen. “Et brandslukningssystem skal recertificeres hvert tiende år uanset om der er CO2 eller Inergen i trykflaskerne, og det vil være oplagt at skifte CO2’en ud i den forbindelse. Man vil typisk kunne genbruge rørene, så det er egentlig bare trykflaskerne, der skal skiftes ud, for at man har et personsikkert anlæg,” fortæller Jesper Pallesen. BIDRAGER TIL DEN GRØNNE OMSTILLING En anden fordel ved at slukke flammerne med Inergen, som består af de inerte gasser 52 procent nitrogen, 40 procent argon og 8 procent CO2, er, at Inergens sammensætning er klimaneutral og ikke danner skadelige gasser eller kemikalier, da Inergen bliver

fremstillet ved at ændre balancen i den luft, vi indånder. Når gassen bliver sluppet ud af trykflaskerne, genfinder den inden relativt hurtigt sin oprindelige kemiske form og bliver til ren luft igen. “Man kan på den måde sige, at man egentlig bare låner luften i en periode. Der er ingen skadelige udslip, når man lukker Inergenen ud,” siger Jesper Pallesen. I takt med at den grønne omstilling i stigende grad vil erstatte brændstofmotorer med batterier og brintløsninger, vil man kunne automatisere et brandslukningssystem med Inergen, så det bliver udløst, når brandalarmen går. Grunden til, at man ikke kan det i dag, er, at man risikerer at miste kontrollen over båden, hvis brandslukningen går i gang i motorrummet. Den risiko har man ikke med batterier og brint, og fordi Inergen ikke er personfarligt, vil det det være uproblematisk at systemet går i gang af sig selv, og på den måde kan man vinde vigtige minutter i brandslukningsarbejdet. Samtidig kan man tage sit røgdykkerudstyr på og gå ind og sikre, at branden ikke kan blusse op igen i et Inergen fyldt rum, hvor der har været brand. Når man bruger CO2-anlæg er det livsfarligt at gå ind i rummet, før man har ventileret det, og hvis man åbner brandspjældene og starter ventilationen, inden man har sikret sig, at ilden ikke kan genantænde, risikerer man, at den blusser op igen. Derfor er man nødt til at vente og se, om temperaturen falder over en længere periode, før man åbner brandspjældene og starter for ventilationen og går ind og sikrer sig, at branden er slukket. “Anlæg med CO2 er altdominerende i dag, men vi håber selvfølgelig, at rederierne får øjnene op for Inergen i flere dele af den maritime branche,” siger Jesper Pallesen.

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

Innovativ EVOLVE 4EL23 motor ABC er frontløber i Cleantech Med EVOLVE gør ABC konvertering til nye brændstoftyper mulig med nøjagtig samme motor og til lave omkostninger. Det er muligt at bruge den samme, bæredygtige EVOLVE-motor med andre brændstoffer som brint, metanol osv.

Sydhalevej 4-6 • 7680 Thyborøn • Tlf.: 97 83 12 05 • kt@kyndeogtoft.dk

Fiskeriskolen i Thyborøn Erhvervsfisker En 2-årig uddannelse, der består af: • 2 x 11 ugers skoleophold på Fiskeriskolen • 2 praktikforløb på forskellige typer fiskefartøjer Når du er færdig med uddannelsen, får du Det blå Bevis og kan starte som selvstændig, videreuddanne dig eller få arbejde på et skib.

Fiskehandler En ny individuel tilrettelagt uddannelse, der består af: • 3 x 10 ugers skoleophold på Fiskeriskolen • Praktik i en virksomhed Når du er færdig med uddannelsen, kan du arbejde som fiskehandler i f.eks. butik, fiskebil eller supermarkeder.

AMU kurser og efteruddannelser • Søsikkerhed (grundkursus og for erfarne) • ROC og LRC • Medicinkiste B og C basis og opfølgning • Duelighedsbevis i sejlads og motorpasning • Navigation • STCW kurser Se mere på fiskeriskolen.dk eller ring 96 91 92 30.

Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv

F I S K E R B L A D E T / 5- 6· 2 0 2 2

AF CLAUS KIRKEGAARD

ÅRETS FØRSTE FIRE MÅNEDER HAR OVERORDNET BUDT PÅ FREMGANG I MÆNGDER OG VÆRDI

På trods af fremgang overordnet set, er der nogle arter, der er gået frem, mens nogle er gået en del tilbage – ikke mindst de velkendte arter torsk og rødspætte. Brexit og aftalen mellem EU, Storbritannien og Norge gjorde, at året 2021 ikke begyndte særligt godt for de danske fiskere, der normalt fisker i den norske del af Skagerrak og Nordsøen. Der var nemlig ikke nogen aftale på plads, da året begyndte – den kom først helt på plads i juni måned. Det har hjulpet dansk fiskeri, at der fra årets begyndelse i år har været en aftale på plads, så de har kunnet fiske i norsk område. Sidste år var de i store dele af perioden udelukket derfra, hvilket godt kan ses, når man kigger på landede mængder og værdi i årets første fire måneder for henholdsvis 2021 og 2022. Samlet set har de danske fiskere landet 157.274 tons fisk i årets første fire måneder til en værdi af 896,1 millioner kroner mod 129.766 tons fisk i 2021 til en værdi af 703,6 millioner kroner. Det svarer til en stigning i værLF ventilation_Q 11/01/05

dien af de landede fisk på 27 procent samt en stigning i de landede mængder på 21 procent. FREMGANG FOR INDUSTRIFISKERIET For industrifiskeriet er der også fremgang at spore, når man sammenligner årets første fire måneder med samme periode i 2021. I år er der landet 87.305 tons fisk til de danske fiskemels- og fiskeoliefabrikker til en værdi af 159,5 millioner kroner mod 66.122 tons i 2022 til en værdi af 118,4 millioner kroner. Dermed er der i år landet 32 procent flere industrifisk, og den samlede værdi af de landede fisk er steget med lige knap 35 procent. Gennemsnitsværdien af de landede industrifisk er steget fra 1,79 kroner per kilo i årets første fire måneder i 2021 til 1,83 kroner per kilo i samme periode i år, hvilket giver en stigning på lidt over 2 procent. 8:53

Side 1

A/S

Ventilatorer til fiskeriet Vi har: Axial fra Ø 250-3150 Centrifugal Ø 63-2500 24 VDC • 220-380 v AC Morelvej 19 • 4700 Næstved • Tlf. 55 77 22 44 Fax. 55 77 82 44 • E-mail: ventilation@lf-group.dk

F I S K E R B L A D E T / 5-6· 2 0 2 2

KONSUM Kigger man nærmere på konsumfiskeriet, som er inklusiv sild og makrel, så er der i årets første fire måneder landet 69.969 tons til en samlet værdi på 736,6 millioner kroner. I 2021 blev der i samme periode landet 63.645 tons fisk til en værdi af 585,2 millioner kroner. Det er en stigning i værdien af de landede fisk på lige knap 26 procent, mens der er landet lige knap 10 procent flere fisk i perioden.

måneder. Der er således landet 15.348 tons makrel til en værdi af 171,5 millioner kroner i år. Sidste år landede fiskerne lidt flere makrel i perioden – nemlig 17.912 tons, som de fik 146 millioner kroner for. I forhold til landede mængder er det altså faldet med 2.564 tons i år. Til gengæld har fiskerne fået mere for fisken. Gennemsnitsprisen for makrel i år ligger på 11,17 kroner, mens den sidste år var 8,15 kroner per kilo.

De danske konsumfiskere har også fået lidt mere for deres landede fisk i år. Gennemsnitsprisen for konsumfisk i årets første fire måneder er 10,5 kroner per kilo mod 9,2 kroner per kilo i samme periode sidste år. Det er en stigning i gennemsnitsværdien på 14 procent.

Fiskeriet efter sild viser fremgang i både landede mængder og værdi. I de første fire måneder sidste år landede fiskerne 6.941 tons sild til en værdi af 30 millioner kroner, mens de i år har landet 17.502 tons til en værdi af 90,2 millioner kroner. Også her har fiskerne fået mere per kilo landet sild i forhold til samme periode sidste år. I 2022 har fiskerne fået 5,15 kroner per kilo landet sild, mens de i 2021 fik 4,32 kroner per kilo.

SILD OG MAKREL Hvis vi tager et kig udelukkende på sild og makrel for de danske fiskere, så er der også her fremgang at spore. De danske sildeog makrelfiskere har nemlig haft pæn fremgang i årets første fire

FÆRRE TORSK Der er landet markant færre torsk i årets første fire måneder sam-

Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk

menlignet med samme periode sidste år. De danske fiskere har i år landet 987 tons torsk til en værdi af 35,6 millioner kroner. Sidste år på samme tid havde fiskerne landet 1.449 tons torsk til en værdi af 38,4 millioner kroner. Det svarer til en nedgang i landede mængder på knap 32 procent samt en nedgang i værdien på 7,3 procent. Til gengæld har fiskerne fået bedre priser for de torsk, de har landet. Gennemsnitsprisen på torsk har i årets første fire måneder været 36,07 kroner per kilo, mens den sidste år lå på 26,50 kroner per kilo. NEDGANG FOR RØDSPÆTTER Lige som torsken, er der også landet betydeligt færre rødspætter fra de danske fiskere til fiskeauktionerne i år. Fiskerne har landet 1.935 tons rødspætter i årets første fire

måneder til en værdi af 42,9 millioner kroner. På samme tid sidste år havde fiskerne landet 3.534 tons rødspætter, som de havde fået 52,1 millioner kroner for.

Som et lille plaster på såret for fiskerne har de også på rødspætterne fået en bedre gennemsnitspris i år. Sidste år fik fiskerne 14,74 kroner per kilo rødspætter i årets

første fire måneder. Det er i år steget til 22,17 kroner per kilo.

KAPACITET OG KOMPETENCER SAMLET I HIRTSHALS

• DOK KAPACITET: 2300 TONS.

Vi tilbyder et erfarent team af medarbejdere og ledere, vi har et stort netværk af kompetente leverandører, og har dermed kapaciteten og kompetencen til at løse opgaver som service, vedligehold og ombygninger.

• MODERNE BEDDINGSANLÆG KAPACITET: 500 TONS. • MODERNE VÆRKSTEDER.

Uanset om det er planlagt vedligehold eller løsning af et akut problem, kan du trygt gå ind i Hirtshals Havn, her står vi klar til at servicere dig.

www.hirtshalsyard.dk

www.vestkajens.dk

Specialister i skibe og marineudstyr.

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

F I S K E R B L A D E T / 5- 6· 2 0 2 2

AF STEFAN HOLMAGER LARSEN

FF SKAGEN VENDER NEGATIVT REGNSKAB TIL OVERSKUD TRODS FÆRRE RÅVARER

Den nordjyske producent af fiskemel og fiskeolie, FF Koncernen, kom ud af 2021 med 11 millioner kroner på bundlinjen. Det er en forbedring på 40 millioner kroner fra 2020, hvor der var et underskud på 29 millioner kroner. FF Skagen købte i 2021 382.000 ton råvarer til mel og olie, hvilket var såvel lavere end budgetteret som en nedgang på 150.000 ton i forhold til 2020. Råvaregrundlaget har været væsentligt reduceret, specielt for arterne tobis og brisling fra Nordsøen samt blåhvilling. Dette forårsagede, at virksomheden for

andet år i træk måtte reducere medarbejderstaben samt lukke fabrikken i Hanstholm. “Vi må desværre konstatere, at vores hav og natur er blevet en kampplads for visse organisationer og politiske partier, og dette med reducerede kvoter som konsekvens. De reducerede kvoter betyder desværre nedgang i

arbejdspladser til vand og til lands og deraf nedgang i livsmuligheder blandt befolkningen langs vores kyster. Vi må blot håbe, at sagligheden vinder frem i debatten i fremtiden, men vi må tilpasse os den nuværende situation, og det har vi gjort med de seneste tiltag,” siger bestyrelsesformand i FF Koncernen, Jens Borup i en kommentar til regnskabet.

Scandic Pelagic opnåede i 2021 et flot resultat. Virksomheden købte knap 90.000 ton sild som budgetteret, men indtjeningen på virksomhedens produkter gik over forventning og er årsagen til, at resultatet blev bedre end forventet.

FOTO: CSABA LABANCZ / FF SKAGEN

F I S K E R B L A D E T / 5-6· 2 0 2 2

Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk

AF STEFAN HOLMAGER LARSEN

FISKERIET ER FORTSAT EN MILLIONFORRETNING PÅ HIRTSHALS HAVN

Hirtshals Havn i Nordjylland er stadig en vigtig aktør i dansk fiskeri. Det viser havnens årsregnskab, hvor landingen af fisk udgjorde en millionforretning. I 2021 blev der landet fisk for i alt 326,6 millioner kroner, og dermed er fiskeriet stadig en meget væsentlig del af aktiviteterne på Hirtshals Havn. Det viser årsregnskabet for den nordjyske havn. Fremgangen skyldtes dog ikke mindst godstransporten, som kunne notere et plus på 7,5 procent. Dermed blev der sidste år transporteret 2,02 millioner tons gods over kajen i Hirtshals. Efter ophævelse af restriktionerne er der sket en stigning i antallet af

personbiler, og Hirtshals Havn forventer derfor en markant stigning på netop dette område i 2022. “Den samlede godsmængde er den højeste i tre år, og det er naturligvis en udvikling, som vi er tilfredse med. Fremgangen i godsmængden viser, at efterspørgslen på godstrafik gennem Hirtshals er stigende, og det er meget positivt, da det giver et godt afsæt for fremtidige investeringer og de ambitiøse vækstplaner, vi har lagt for havnen,” siger Hirtshals Havns administrerende

direktør, Per Holm Nørgaard, i en kommentar til årsregnskabet. Hirtshals Havn har lagt en målrettet plan for en omfattende havneudvidelse, der skal udvide havnen

markant og styrke mulighederne for vækst, ligesom fiskeriets betydning for havnen understreges af millioninvesteringen i et nyt bioraffinaderi.

Danmarks største fiskerejede forsikringsselskab FONTE

A leg r eya Sans Bold Aleg reya S C Reg u l a r

Tegn alle dine forsikringer i fiskernes eget forsikringsselskab

FARVER

Aut. Forhandler af Caterpillar og Volvo Penta (Foto er fra nyb. 354, Nanna Cecilie L820)

Thyborøn skibs & Motor A/S Beddingsvej 5 • 7680 Thyborøn • Danmark Tel +45 96 900 100 • 3xj@3xj.dk

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

PANTONE CMYK RGB HEX

541 C 90, 55, 0, 20 7, 88, 151 #075897

PANTONE CMYK RGB HEX

429 C 0, 0, 0, 50 157, 157, 156 #9d9c9c

24 7 365 Ring for tilbud på: 96 31 85 85 eller 33 21 83 11 eller besøg vores hjemmeside

www.ff-gs.dk

F I S K E R B L A D E T / 5- 6· 2 0 2 2

AF JAKOB CLAUSEN, DIREKTØR, P. CLAUSENS FISKEHANDEL

DEBATINDLÆG:

DEN DANSKE FISK BURDE VÆRE UGENS HØJDEPUNKT!

“Spis fisk to gange om ugen.” Sådan lyder anbefalingerne fra de selvudnævnte eksperter bag skrivebordet. Kort og godt anbefales der, at vi spiser 350 gram fisk om ugen. Det burde være ligetil. Om det er på madpakken eller ved spisebordet tirsdag aften, så handler det bare om at indtage de anbefalede gram, og så kan vi stille os tilfredse. Men kan vi det? Altså stille os tilfredse med det? For hvad er det i grunden for nogle “fisk”, der udgør disse 350 gram? Er det opdrætslaksen, den “panerede” fiskefilet fra Holland, eller er det den danske friskfangede fisk? Desværre er det nok ikke sidstnævnte, der fylder mest de to gange om ugen. Når vi får kastet disse anbefalinger i hovedet, handler vi i blinde. Desværre. For når vi går mere op i værdien af mængden frem for

værdien af kvaliteten af de fødevarer vi spiser, så har vi tabt på forhånd. Hvis lillemor sidder derhjemme og fylder sig selv og familien med pangasius filet eller danske rødspættefileter, der har været en tur forbi Holland for at blive “skyllet” og pakket ind i 60 procent rasp, i troen om, at hun har gjort det bedste, hun kan, så må der være nogle, der fortæller hende, at det ikke er godt nok!”

Og hvem skal gøre det, kan man så spørge sig selv om? Hvis du spørger mig, så burde det være den fagmand der arbejder med råvaren. Det vil sige både den danske fisker og den danske fiskehandler. Når man kigger på den samlede mængde af fisk, der bliver landet i Danmark, så går der årligt cirka 90 procent af den mængde til eksport. Det vil sige, at de danske forbrugere kun spiser 10 procent af den fisk, vi fanger i vores eget land. Jovist

er vi et lille land, der umuligt kan aftage alle 100 procent selv, men når man samtidig kigger på, hvor meget fisk og skaldyr vi importerer, så kan vi gøre det meget bedre! Den store eksport må jo sende et signal om, at den råvare vi fanger i Danmark, er af en eftertragtet kvalitet. Når man kigger på lande som eksempelvis Spanien, Tyskland og Sverige, så har de altid vægtet kvalitet frem for pris på deres fødevarer. Det ses jo tydeligt, når for eksempel kulmule stiger med over

OM SKRIBENTEN Jakob Clausen er femte generations fiskehandler i P. Clausens Fiskehandel på Aarhus havn og har været direktør i forretningen siden 2017. Udover at have et enormt kendskab til branchen er Jakob Clausen kendt som fortaler for det danske fiskerierhverv, og han er ikke bleg for at skabe debat med sine ofte direkte udmeldinger. P. Clausens Fiskehandel blev etableret i 1888 og er kendt som Danmarks ældste fiskehandel

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

100 procent på de danske auktioner, fordi spanierne ikke kan fange nok, eller de har sat det på tilbud i deres supermarkeder. De vil ha’ kvaliteten – koste hvad det koste vil. Og de kan sælge det, selvom priserne stiger, fordi forbrugeren efterspørger kvaliteten frem for prisen. Det er ikke ens betydning med, at vi i Danmark skal købe fisk og skaldyr i blinde, lige meget om prisen er høj eller lav. Men vi skal blive bedre til at udnytte de spisefisk vi har i Danmark selv, i stedet for dem vi importerer. Der er et hav af muligheder, og vi kan spise sundt og lækkert varieret fisk og skaldyr hele året rundt. Men hvordan gør vi det? Vi kan jo fortsætte med at lave opskrifter i øst og vest, men jeg synes det er på tide, at de danske fiskere og fiskehandlere står sammen om at undervise de danske forbrugere i at spise mere dansk fisk. Som fagfolk har vi en stolthed og kærlighed

til dét, vi laver, og de produkter, vi sælger, og det skal vi vise vores kunder. Vi skal lære danskerne, at fisk ikke er dyrt, hvis de køber dét, som er i sæson, og dét, som der bliver landet mest af på auktionerne. Og vigtigst af alt, skal vi lære dem, at kvalitet skal være essentiel i forhold til vores fødevareindkøb, frem for at have fokus på diverse mærker og lignende. I sidste ende tror jeg, det er sundere for os alle, hvis vi i stedet for at fokusere på anbefalinger af gram lagde fokusset over på kvaliteten af det, vi spiser. Så vil jeg også mene, at det næsten er sundere at spise fisk én gang om ugen frem for to, hvis bare vi spiser det bedste. Vi spiser jo for at leve, og ikke omvendt. Så derfor er det også vigtigt, at vi kommer det rigtige brændstof i kroppen. Og de danske fisk og skaldyr er noget af det bedste, vi kan spise! Så hvorfor er vi ikke mere stolte af de råvarer, vi har i eget land?

SIKKER LANDING AF INDUSTRIFISK I THYBORØN

• Høj daglig losse- og produktionskapacitet • Konkurrencedygtige råvarepriser • Konkurrencedygtige brændstofpriser

Tilmelding 24/7/365 Tel. +45 29 658 462 Ring for priser CEO Peter Jensen Tel.: +45 23 320 487

TripleNine Denmark Sydhalevej 14 DK-7680 Thyborøn Tel.: +45 79 120 999 www.tripleninegroup.com

AF ANNE-HELENE MERKELSEN

KAN KUTTEREN LADES MED BRINT? - ØKONOMI SPÆNDER BEN FOR GRØN OMSTILLING

MOTORER: Der er ingen vej uden om den grønne omstilling fiskeribranchen. Politisk pres og konkurrence på en grønnere profil gør, at der i stigende grad skal være klimavenlige drivstoffer i tanken. En af løsningerne er, at få fiskefartøjer til havs ved hjælp af brint. Men der er nogle udfordrende bølger, der skal forceres, før omstillingen kan tage fart. Det er et spørgsmål om tid, før den sorte røg fra skorstenen er fortid på danske kuttere og trawlere, når de sejler havene tynde og trækker fisk op til alverdens middagsborde. Målet er, at røgsøjlen inden 2050 skal leve op til klimamålene, ligesom et reduceret CO2-udslip er begyndt at dukke op som krav, når de maritime opgaver kommer i udbud.

F I S K E R B L A D E T / 5-6· 2 0 2 2

Derfor er flere rederier begyndt at se sig om efter nye måder at holde motorerne kørende på. En af mulighederne er brint, og udviklingen inden for brintløsninger har taget fart de seneste år. En af de virksomheder, der er klar til at erstatte den gamle brændstoftank med brintmoduler er franske Genevos. De har som en af

de første spillere på markedet fået sikkerhedsgodkendelserne i hus til deres løsning, som kan skræddersyes til fartøjets størrelse ved hjælp af moduler. Det lyder måske besnærende at få skiftet dieselosen ud med en CO2-neutral brintmodel i en fart, men der er fortsat et stykke vej, før skibene for alvor kan være ladet med brint.

TVIVL OM REGLER OG TILBAGEHOLDENDE REDERIER Der er særligt tre ting, der står i vejen for en grøn sejlads drevet af brint. En af dem er økonomi. På nuværende tidspunkt er det væsentlig dyrere at installere en brintløsning på sit skib end en dieselgenerator.

Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk

FAKTA • Fuel Cell fra franske Genevos er en af de første brintløsninger, der er endeligt godkendt til maritimt brug. • B rint kan både fremstilles som flydende brint og som gas. Fuel Cells fra Genevos bruger brint i gasform. Biproduktet af brintgas er vand, hvilket gør det CO2-neutralt at bruge, ligesom der ikke er noget carbonaftryk. Så længe brintgassen produceres ved hjælp af vedvarende energi fra eksempelvis vindmøller er den således en af de grønneste løsninger på markedet.

“Det er altid dyrt at være first mover, og her skal man som rederi være villig til at investere nogle penge, som man først og fremmest får tilbage i form af en grøn profil,” fortæller salgschef Jesper Nielsen fra Granly Diesel, som er den danske distributør af brintløsningerne fra Genevos. Han forventer, at priserne vil falde over de kommende år i takt med øget efterspørgsel, som vil gøre det billigere at fremstille brintmodulerne, fordi man vil kunne serieproducere dem. En anden udfordring er lovgivningen omkring brugen af brint på maritime fartøjer. Eller måske snarere manglen på samme. Indtil videre er der ikke nogen klare lovgivningsmæssige retningslinjer at læne sig opad, når man tænker i brintløsninger til søs, og det er med til at gøre rederierne tilbageholdende. Selvom Genevos har fået alle tilladelser og sikkerhedsgodkendelser i hus, er der nemlig fortsat tvivl om, hvordan man kan integrere løsningen i designet af nye skibe.

“Det gør det vanskeligt for både rederier og arkitekter for alvor at komme i gang, når der eksempelvis er usikkerhed om, hvorvidt brinttankene må være en del af skroget, som dieselgeneratorer må,” fortæller Jesper Nielsen. De nuværende regler tager ikke højde for de nye produkter, og derfor er klasseselskaberne og flagstaterne i dialog om nye regelsæt, som blandt andet forholder sig til brintløsninger som dem, Genevos har skabt. “Det er vanskeligt at drive den grønne omstilling frem, så længe regelsættet ikke er færdigt og dermed kommer til at stå i vejen. Vi håber, det falder på plads inden for den nærmeste fremtid, så det bliver nemmere for den maritime branche at satse på, ligesom tog og busser allerede gør flere steder i verden,” siger han. HØNEN OG ÆGGET En anden velkendt udfordring ved at lægge de fossile brændstoffer bag sig er at sikre til-

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

strækkeligt med forsyninger og optankningsmuligheder af de vedvarende energikilder. “Det er klart, at brint som klimavenlig løsning giver kun mening, hvis den bliver produceret grønt. Hvis alle rederierne lagde om til brint i morgen, ville der ganske enkelt ikke være vindmøller nok til at forsyne dem,” siger Jesper Nielsen. Den udvikling er undervejs. Der bliver bygget flere og flere vindmøller, og i den forbindelse bliver der sat stadig flere CTV-både i søen for at fragte medarbejdere frem og tilbage mellem byggepladser og havne. Det tyder nemlig på, at det er dem, der kommer til at drive udviklingen så fiskeribranchen kan følge trop. “Men det er stadig hønen og ægget. Skal man sikre tilstrækkelige forsyningsmuligheder for at sætte gang i omstillingen, eller skal man vente på efterspørgslen,” spørger Jesper Nielsen retorisk.

Han fortæller, at charterne af CTV-bådene som for eksempel kan være forsyningsselskaberne, i stigende grad har reduceret CO2udslip fra CTV’erne som parameter i deres udbudsmateriale. Blandt andet derfor har Granly Diesel og Genevos i samarbejde med Esbjerg Shipyard haft et pilotprojekt for at undersøge potentialet i en 100 procent brintdreven CVTbåd. Projektets undersøgelser viste, at båden uden problemer kunne sejle i 12 timer på en brinttank og var fuldstændig CO2- og carbonneutral. Efter planen konverterer et indlandspassagerskib i Skotland ved udgangen af året ligeledes til brint i et andet pilotprojekt, der er sat til at vare et år. Hvis resultaterne holder, forventer rederiet at skalere op. “Prisen og reglerne er en udfordring, men nu har vi har den grønne løsning, som branchen har efterspurgt længe. Produktet er klart, og vi vil gerne indgå i dialog om pilotprojekter med rederierne,” siger Jesper Nielsen.

F I S K E R B L A D E T / 5- 6· 2 0 2 2

MARITIME medier MARITIME & FiskerBladet + www.maritime.direct www.fiskerbladet.dk Med daglige nyhedsmails, der udsendes til mere end 27.000 abonnenter på MARITIME.direct, og til mere end 13.000 på FiskerBladet.dk får du fuld effekt af din investering.

40.000 Nyhedsbrevsmodtagere

45.419 Abonnenter

VI MÅLRETTER DIN ANNONCERING INFO@MARITIMEMEDIER.DK TLF.: 7022 1870

NYHEDER

MARKETING PARTNER

JOBS

Danmarks Pelagiske Producentorganisation Axeltorv 3, 6. - 1609 København V Tlf: +45 98 94 42 39 - Mail: info@pelagisk.dk

www.dppo.dk

DANMARKS PELAGISKE PRODUCENTORGANISATION Hovedorganisation for danske fiskefartøjer, der fisker pelagiske fiskearter som sild, makrel og hestemakrel til konsummarkedet samt tobis, brisling, blåhvilling, sperling og havgalt til produktion af mel og olie. Med et langsigtet fokus på bæredygtig forvaltning af fiskeressourcerne, fødevarekvalitet og rentabilitet arbejder Danmarks Pelagiske Producentorganisation for et moderne og bæredygtigt fiskeri, der skaber værdi for fiskere og samfund.

8ĜŸĩåųĜ Ş¿ üŅųĩ±ĹƋ med ƋåĩĹŅĬŅčĜåĹ

%%% kŞƋĜĵåųåų ü±ĹčŸƋ

ųƚčåų ĵĜĹÚųå ĵŅƋŅųĩų±üƋ

eƚƋŅĵ±ƋĜŸĩ ĘśģÚåĵ¿Ĭåų

ĩŅųƋåųåƉƋĜÚƉ Ş¾ƉĘ°ƴåƋ

ų·ĹÚŸƋŅüě besparelse

ĬĜÚåųåƉƴåÚ Ę°ƴÅƚĹÚåĹ

8ųåĵƋĜÚåĹŸ ĀŸĩåųĜ med styrbare trawldøre!