67. årgang · DECEMBER 2022 NR. 11-12
KAOS I FØDEVARESTYRELSEN: HVOR SKAL KASSEN STÅ?
NYE KVOTER FOR 2023:
“SÆLERNE HAR OVERTAGET ØSTERSØEN”
MØD CHRISTINA:
DANMARKS FØRSTE SKIB MED NY GENERATOR-TEKNOLOGI
MAGASINET FOR FISKESEKTOREN
Danmarks største fiskerejede forsikringsselskab
SIKKER LANDING AF INDUSTRIFISK I THYBORØN
FONTE
A legreya Sans Bold Alegreya SC Regul ar
Tegn alle dine forsikringer i fiskernes eget forsikringsselskab
FARVER
PANTONE CMYK RGB HEX
541 C 90, 55, 0, 20 7, 88, 151 #075897
PANTONE CMYK RGB HEX
429 C 0, 0, 0, 50 157, 157, 156 #9d9c9c
24 7 365 Ring for tilbud på: 96 31 85 85 eller 33 21 83 11 eller besøg vores hjemmeside
www.ff-gs.dk
• Høj daglig losse- og produktionskapacitet • Konkurrencedygtige råvarepriser • Konkurrencedygtige brændstofpriser
Tilmelding 24/7/365 Tel. +45 29 658 462 Ring for priser CEO Peter Jensen Tel.: +45 23 320 487
TripleNine Denmark Sydhalevej 14 DK-7680 Thyborøn Tel.: +45 79 120 999 www.tripleninegroup.com
Granly Diesel A/S, din leverandør af fremtidens Grønne Power Solution. Cummins X15, kan køre på 100% Hydrogen. Genevos - Cummins Fuel Cell der er ”Marine Approved”, og omdanner Hydrogen til Power. Cummins Diesel motorer der overholder IMO Tier 3 & EU Stage V. www.granlydiesel.com
2
F I S K E R B L A D E T / 1 1- 1 2 · 2 0 2 2
Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk
LEDER:
SAMMEN SKAL VI FORTÆLLE DE GODE HISTORIER! Året nærmer sig sin afslutning, og traditionen tro er det blevet tid til at se både fremad, mod året der kommer, og bagud, mod året der gik. For dansk erhvervsfiskeri er det dog lettere sagt end gjort. Brexit. Kvoter. Brændstofpriser. Ophugningsstøtte. Vores erhverv oplever lige nu nemlig nogle af de sværeste år, som vi - måske nogensinde - har været igennem. Grøn omstilling og politikere - hvoraf enkelte ikke har lagt fingre imellem, at det nærmest er et mål at lukke vores erhverv - er en evig kilde til dramatik, og samfundets generelle usikkerhed har ikke gjort situationen lettere. Samtidig er interesseorganisationer som Danmarks Naturfredningsforening åbent erklærede modstandere af eksempelvis bundtrawl, og en måling fra efteråret, som Epinion foretog blandt 2013 repræsentativt udvalgte danskere, viste et stort flertal af danskerne være imod fiskeri med bundtrawl, som det foregår nu i havet omkring Danmark. Mere end tre ud af fire – i alt 77 procent – af de adspurgte svarede i undersøgelsen, at de er enige i, at ‘det bør være forbudt at fiske med bundtrawl i beskyttede havområder’, mens kun små 3 procent erklærede sig uenig i udsagnet. Samtidig erklærede 64 procent af de adspurgte sig enige i, at ‘fiskeri med bundtrawl bør udfases i Danmark’. Undersøgelsens konklusioner fik flere fiskere op i det røde felt i FiskerBladets debatforaer, og langt de fleste påpegede en ganske væ-
KOLOFON FiskerBladet er Danmarks ældste fiskerimagasin og dækker hele den danske fiskesektor. Når foruden erhvervsfiskere ud til fiskeopdrættere, fiskeforarbejdende virksomheder, grossister og eksportører, fiskehandlere, sektorens skoler og forskningsinstitutioner, service og udstyrsproducenter der betjener sektoren, offentlige myndigheder, organisationer og politikere. Udkommer 6 gange årligt.
sentlig pointe; at de fleste danskere har en negativ holdning til fiskeriet uden dog at være oplyste om fiskeriets egentlige påvirkninger på miljøet. Den menige dansker må jo være dum og uoplyst, kunne man forstå på de fleste af kommentarerne.
en brevdue eller andet til vores redaktion på FiskerBladet. Så skal vi med glæde hjælpe til med at sprede de gode historier og vise danskerne, at dansk erhvervsfiskeri så langt fra er dødt og begravet og heller ikke bør blive det i den kommende fremtid!
At det forholder sig sådan, er jeg ikke helt så sikker på, men det leder bestemt tankerne hen mod et helt centralt spørgsmål: Hvorfor er danskerne så negativt stemte over for fiskeriet i almindelighed og bundtrawl i særdeleshed?
Til sidst vil jeg ønske dig rigtig god fornøjelse med magasinet, en glædelig jul og et godt nytår.
En af de største grunde er nok, at interesseorganisationer som Danmarks Naturfredningsforening bruger store mængder penge og ressourcer på at udbrede deres budskab - og at der samtidig ikke bliver ført samme ‘fiskerielskende propaganda’ fra erhvervet selv.
De bedste hilsner
Stefan Holmager Larsen Chefredaktør
Det første kan vi ikke rigtigt gøre noget ved, men vi kan bestemt godt forsøge at komme den dårlige stemning omkring fiskeriet til livs, ved selv at tage skeen i den anden hånd og blive bedre til at udbrede vores store viden og alle de gode historier - for dem har vi altså også (!) - til et publikum, der rækker ud over havnebyernes grænser. Og det vil vi på FiskerBladet meget gerne være med til! Derfor skal der herfra lyde en opfordring om, at du, kære læser, i det kommende år deler fiskeriets gode nyheder på de sociale medier, så langt flere ser dem, OG at du, når der sker noget positivt i vores erhverv, hvad enten det er stort eller småt, sender en mail, et billede,
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Stefan Holmager Larsen shl@mmg.dk Telefon: +45 5015 9082 JOURNALISTER Sisse Katrine Andreasen, sisse@mmg.dk Frank Jensen, frank@mmg.dk Peter Brandi, pb@mmg.dk ANNONCER Flemming Iversen fliv@stibo.com Telefon: +45 7510 1156
ISSN 196-4194
Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk
UDGIVER Maritime Medier ApS Agerbakken 21 8362 Hørning Telefon: +45 7022 1870 LAYOUT FL Marketing Tryk: Stibo Complete, Horsens
67. årgang · DECEMBER 2022 NR. 11-12
MAGASINET FOR FISKESEKTOREN
KAOS I FØDEVARESTYRELSEN: HVOR SKAL KASSEN STÅ?
NYE KVOTER FOR 2023:
“SÆLERNE HAR OVERTAGET ØSTERSØEN”
MØD CHRISTINA:
DANMARKS FØRSTE SKIB MED NY GENERATOR-TEKNOLOGI
FORSIDE Christina RI 344, Hvide Sande Foto: Vestværftet, Hvide Sande Advertorials er betalte journalistiske produkter. Næste udgave: Februar 2023 F I S K E R B L A D E T / 11-1 2· 2022
3
FISKERBLADET 11-12-2022
TOPHISTORIE
6 HVOR SKAL KASSEN STÅ? Ifølge Fødevarestyrelsen må fiskekasser ikke stå på gulvet i de danske fiskeauktioner – det skader fiskeriet og konkurrencen, lyder det fra branchen.
12 “SÆLERNE HAR OVERTAGET FISKERIET I ØSTERSØEN!” Henning Finne har været fisker på Bornholm i 41 år og han fortsatte gerne til det var tid til at gå på pension. Men han mener, at en stor bestand af gråsæler gør det umuligt at være fisker på Bornholm, så nu er båden gjort klar til ophugning, og han har fundet et lønmodtagerjob.
10 2023 FISKEKVOTER FOR ØSTERSØEN FASTLAGT EU’s fiskeriministre er blevet enige om næste års kvoter for fiskeriet i Østersøen, men Danmarks fiskeriforening er stærkt utilfreds.
14 ÆNDRER I ANBEFALINGERNE – DER KAN GODT FISKES FLERE TORSK I NORDSØEN Der kan alligevel godt fiskes flere torsk i Nordsøen i 2023 end først anbefalet. Sådan lyder det nu fra Det Internationale Havforskningsråd, ICES.
16
DANMARKS FØRSTE SKIB MED HELT NY GENERATOR-TEKNOLOGI Trawleren Christina RI 344 fra Hvide Sande sejler med en 400 volt variabel generator på motoren.
22
18
19
24
FISKERE I ALLE FARVANDE – FOREN JER! Lystfiskere, fritidsfiskere og erhvervsfiskere er ikke just kendt for at have et tæt samarbejde, men måske et fælles ønske om flere fisk kan ændre på det?
ROYALE FRISTELSER Som lidt lækkert til nytårsbordet foreslår FiskerBladet et smukt fad med små blinis - luftige pandekager - toppet med alskens godt fra havet.
KIPPERS OG KARRY TIL JULEBORDET Intet julebord uden sild, og i år foreslår FiskerBladet - en smule utraditionelt kippers med en hjemmerørt karrysalat til helligdagene.
26
HURRA FOR NORGE Der lyder masser af norske gloser hos Vestkajens Maskinværksted i Hirtshals, for størstedelen af kunderne er norske. Men der er planer om at få flere danske kunder i folden.
HISTORIER FRA FISKERNETTET FiskerBladet.dk er altid garant for en god historie. Her bringer vi en lille smagsprøve på vores online nyhedsdækning.
30 MÆRKEVARER?
20
25
Hvide Sande Shipyards nybygning nummer 153 ‘Skulebas’ skal leveres til Måløy Videregående Skole i Vestland Kommune inden sommerferien i 2023.
WÄRTSILÄ MED FIRE MOTOR- LEVERANCER TIL KARSTENSENS Wärtsiläs 31-serie motorer er særdeles populære i Skagen, hvor Karstensens Skibsværft alene i år har indgået fire ordrer om nybygninger, som skal drives med maskineri fra Wärtsilä.
MÅNEDENS SKIB: NYT SKOLESKIB TIL NORGE
Det grønne nøglehulsmærke, det blåt lupmærke, MSC-mærket, Dansk Fisk-mærket, det røde økologi-mærke, Ø-mærket, dyrevelfærdsmærket og Klimamærket. Danske fødevarer vælter sig i mærker!
Fiskekasser i Holland
HVOR SKAL KASSEN STÅ?
Ifølge Fødevarestyrelsen må fiskekasser ikke stå på gulvet i de danske fiskeauktioner – det skader fiskeriet og konkurrencen, lyder det fra branchen AF SISSE KATRINE ANDREASEN
Rundt omkring på fiskeauktionerne står fiskekasser direkte på gulvet under sortering. Det er - og har været - normal praksis både i Danmark og andre EU-lande, lige siden man begyndte at bruge de koniske Pack and Sea-kasser - og sådan skulle det meget gerne fortsætte, lyder det fra branchen. Fødevarestyrelsen mener imidlertid, at fiskekasserne skal stå på paller også under sortering, og den holdning blev understreget, da Thyborøn Fiskeauktion blev politianmeldt af styrelsen i starten af august, hvor sagen fik stor opmærksomhed.
6
F I S K E R B L A D E T / 1 1- 1 2 · 2 0 2 2
Direktør for Danske Fiskeauktioner i Thyborøn, Michael Lodahl, afventer sagens videre gang, men på trods af politianmeldelsen har han ikke tænkt sig at ændre praksis. “Man har ikke ét eksempel de seneste 30 år på, at fisk er blevet forurenet på grund af de ting, der er omtalt i kontrolrapporten. Ikke desto mindre bliver der nu stillet krav til os om, at vi skal lave det hele om,” siger han. KONKURRENCEFORVRIDENDE Heller ikke andre steder i branchen har man planer om at ændre på praksis. På trods af, at
Foto©Michael Lodahl
Foto©Poul Ole Nielsen
Fiskeriminister Rasmus Prehn.
Michael Lodahl
Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk
politianmeldelsen af Thyborøn Fiskeauktion er et enkeltstående tilfælde, og at der ikke har været påtaler på andre auktioner, er der dog helt klar enighed om, at Fødevarestyrelsen er galt på den, og at den nye tilgang direkte underminerer konkurrenceevnen og skader dansk fiskeri. “Hele branchen er i en situation, vi ikke kan komme ud af. Medlemmerne er meget bekymrede for det her, så det er en virkelig alvorlig sag for os. Det, der sker, er ganske enkelt en overfortolkning af reglerne, og som det ser ud lige nu, underminerer det den danske konkurrenceevne i forhold til andre EU-lande,” siger Formand for Foreningen af Fiskeauktioner og Samlecentraler i Danmark, Poul Ole Nielsen. Han forklarer, at det vil være både meget omkostningsfuldt og tidskrævende og tage mindst dobbelt så lang tid at skulle håndtere fiskekasserne på paller under sortering, som Fødevarestyrelsen nu kræver, og derfor er det ikke noget, man bare lige laver om på. Samtidig understreger han, at der ganske enkelt ikke er ikke er hjemmel i den gældende EU-lovgivning for Fødevarestyrelsens fortolkning. “Det er noget nyt, at de (Fødevarestyrelsen, red.) er begyndt at sige, at vi ikke må stille kasser på gulvet, fordi det står i loven. Men det står altså ikke i loven. Der står, at kasserne skal stå på rene overflader, og det er vi alle sammen
selvfølgelig helt enige i, og det efterlever vi fuldt ud på auktionerne,” siger han. Det er holdningen på fiskeauktionerne og samlecentralerne, at fisk ikke tager skade af dryp på overfladen af rent gulvvand, så længe de er beskyttet af skind og slim - i hvert fald ikke på et niveau, hvor fisken ikke efterfølgende er egnet til konsum eller udgør en sundhedsrisiko, og derfor mener man ikke, at Fødevarestyrelsen har hold i argumentet om risiko for kontaminering. MANGLENDE AFKLARING På et møde den 18. august 2022 mellem de to parter, fremviste branchen blandt andet billedmateriale, der dokumenterer, at praksis er den samme på fiskeauktioner i andre EU-lande, og det blev aftalt, at styrelsen skulle undersøge praksis og forvaltning i de andre lande. “Vi kom med nogle rigtig gode argumenter, som Fødevarestyrelsen var lydhør over for, men det er flere måneder siden, og der er ikke sket en dyt. Jeg har rykket meget, men har kun fået et dårligt svar, så det er ligesom at slå i en dyne,” siger formand for Foreningen af Fiskeauktioner og Samlecentraler i Danmark, Poul Ole Nielsen. Han understreger vigtigheden af, at der kommer en afklaring på sagen og kalder på politisk handling. >>
Fødevarestyrelsens vejledning nr. 9866 af 27. juli 2022 om fødevarehygiejne 62.5 Fiskekasser i fiskevirksomheder revideret juli 2022 “Kasser med fisk må ikke stilles direkte på gulv- eller kajarealer, hvis der er risiko for kontaminering. Kontaminering kan f.eks. ske, hvis kasserne efterfølgende stables om og stilles oven på andre kasser med fisk. Kasser med fisk bør derfor kun sættes og stables med rene paller eller rene kasser som underlag. Kun rene kasser og paller må stilles oven på fiskekasser med fisk. Fiskekasser til opbevaring af uemballerede ferske fiskevarer skal være udformede således, at smeltevand bortledes og ikke forbliver i kontakt med fiskevarerne.” Vejledningen henviser til følgende punkt i: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne “I alle produktions-, tilvirknings- og distributionsled skal fødevarer beskyttes mod kontaminering, som kan gøre dem uegnede til konsum, sundhedsfarlige eller kontaminerede på en sådan måde, at de ikke med rimelighed kan betragtes som egnede til at blive konsumeret i den tilstand.”
Foto©Poul Ole Nielsen
Fiskekasser i Holland
Det siger vejledning og lovgivning
Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk
F I S K E R B L A D E T / 11-1 2· 2022
7
Foto©Privat
Foto©Michael Lodahl
Poul Ole Nielsen
“Situationen er meget alvorlig, men vi kan ikke vride armen længere rundt på Fødevarestyrelsen. Nu er det op til politikerne at komme på banen og sørge for, at det her ikke bliver fordyrende for os, så vi ikke kan klare os i konkurrencen med de andre lande – for det vil være konsekvensen. Så længe andre lande i Europa fortolker det sådan, at man gerne må sætte kasser på rene overflader, men at vi skal tosse rundt med paller herhjemme, er man endnu mere medvirkende til at lukke fiskebranchen i Danmark, og så skal vi have politikere på banen, for det hjælper ikke at tale med embedsmænd,” lyder det fra Poul Ole Nielsen. NYT MØDE INDEN ÅRETS UDGANG I en mail til FiskerBladet den 7. november lyder det fra sektionsleder i Fødevarestyrelsen, Ulrich Pinstrup: ”Efter mødet i august har Fødevarestyrelsen efter aftale med erhvervet spurgt udvalgte lande i EU om deres praksis på området – et såkaldt nabotjek. Når svarene er kommet ind og samlet sammen, har Fødevarestyrelsen og erhvervet aftalt at mødes igen for at drøfte sagen. Forventningen er, at det sker inden årets udgang.”
Foto©Michael Lodahl
Venstres fiskeriordfører Torsten Schack Pedersen udtrykker sympati for branchen. Han kalder det en ‘besynderlig ændring’ fra Fødevarestyrelsen og hilser en hurtig afklaring i sagen velkommen. “Praksis skal være ens i alle EU-lande. Vi er verdensmestre i at spænde ben for os selv i Danmark, og det skal vi holde op med,” siger han og afventer, at der kommer svar på en række spørgsmål, som han har stillet til Fødevareministeren i forbindelse med sagen. Fra ministeriet lyder det, at svarene er forsinkede på grund af Folketingsvalget den 1. November.
godkender den hidtidige praksis, så man kan få lagt låg på sagen igen.
med at gøre, som vi altid har gjort,” siger Poul Ole Nielsen.
Hos branchen er håbet, at Fødevarestyrelsen får øjnene op for den forskelsbehandling, der sker i øjeblikket, og at man erkender og
“Vi håber at blive behandlet på samme måde som de andre EU-lande, så vi ikke skal have ekstra omkostninger, og så vi kan fortsætte
(Artiklen er færdiggjort den 8. November, og der kan være sket opdateringer i sagen siden. De vil kunne læses på FiskerBladet.dk) n
8
F I S K E R B L A D E T / 1 1- 1 2 · 2 0 2 2
De omtalte fiskekasser fra Thyborøn Fiskeriauktion.
Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk
ALLE VORES KUNDER OG FORRETNINGSFORBINDELSER ØNSKES EN GLÆDELIG JUL SAMT ET GODT NYTÅR
FOGA ApS FISKERNES ORIENTERING OM OLIE- OG GASAKTIVITETER Trafikhavnskaj 19 DK-6700 Esbjerg
Brdr. Petersen Gilleleje A/S
Tel.: +45 75 45 11 44 Mobil: +45 21 61 45 12
www.foga.dk
Carl Petersensvej 2 · DK-3250 Gilleleje · brdrpetersen.dk
ALLE VORES KUNDER OG FORRETNINGSFORBINDELSER ØNSKES EN GLÆDELIG JUL SAMT ET GODT NYTÅR
Vi ønsker kunder og forretningsforbindelser en glædelig jul samt et godt nytår
www.northseayard.dk
www.skibssmedie.dk
Det virker! 20 meter
%
MLD fjernstyrbare trawldøre er nu fuldt funktioĹåĬĬå Ş¿ āåųå ü¸ųśŸĩå Ņč ĜŸĬ±ĹÚŸĩå Ƌų±ƵĬåųåţ “Det fuldautomatiske MLD-system er den største revoĬƚƋĜŅĹ ĜĹÚåĹ üŅų ŞåĬ±čĜŸĩ ĀŸĩåųĜØ ģåč ʱų ŸåƋ Ĝ ĵ±Ĺčå ¿ųŰ Ů ÚåĹ ±Ƌ ģƚŸƋåųå ĹŅčåĹ ƵĜųåĬ¸ĹčÚå åĬĬåų ʱŸƋĜčĘåÚ Ş¿ ŸĩĜÆåƋ åų ƴĜ Ĝ ŸƋ±ĹÚ ƋĜĬ ±Ƌ Ƌ±čå ĵåčåƋ Ÿĩ±ųŞå ŸƴĜĹč Ĺ¿ų ƴĜ Ƌų±ƵĬåų Ĝ Ņƴåųā±ÚåĹØ Ņč ÚśųåĹå ĘŅĬÚåų ÚåųåŸ ÚƼÆÚå ĵåčåƋ čŅÚƋ Šťxě Ă ĵ ĵ±ĩŸĜĵƚĵšţŰ Kristjan Thorvardarson - Skipper, Venus (IS)
facebook.com/multileveldoor
Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk
lær mere på www.mld.one
F I S K E R B L A D E T / 11-1 2· 2022
9
Foto©Danmarks Fiskeriforening
2023
FISKEKVOTER
FOR ØSTERSØEN FASTLAGT EU’s fiskeriministre er blevet enige om næste års kvoter for fiskeriet i Østersøen, men Danmarks fiskeriforening er stærkt utilfreds AF FRANK JENSEN
10
F I S K E R B L A D E T / 1 1- 1 2 · 2 0 2 2
Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk
Fakta: EU kvoter i Østersøen i 2023 med særlig interesse for Danmark: • Torsk i den vestlige Østersø: 489 tons til bifangst (uændret i forhold til 2022, oprindeligt forslag uændret) • Torsk i den østlige Østersø: 595 tons til bifangst (uændret i forhold til 2022, oprindeligt forslag uændret) • Sild i den vestlige Østersø: 788 tons til bifangst (uændret i forhold til 2022, oprindeligt forslag uændret) • Sild i den centrale Østersø: 70.822 tons (+32 procent i forhold til 2022, oprindeligt forslag var +14 procent) • Brisling: 224.114 tons (-11 procent i forhold til 2022, oprindeligt forslag var -20 procent) • Rødspætte: 11.313 tons (+25 procent i forhold til 2022, oprindeligt forslag uændret) • Laks: 63.811 styk (uændret i forhold til 2022, oprindeligt forslag uændret) • Ifølge Det Internationale Havundersøgelsesråd er tilstanden for laks i dele af Østersøen også fortsat under pres, hvilket også afspejlede sig i Kommissionens forslag. Derfor er aftalen landet på en uændret kvote på 63.811 styk, som også kun må fanges som bifangst. Kilde: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
DANSK ERHVERVSFISKERI kan se frem til endnu et år uden mærkbare fangster i Østersøen. Det står klart efter EU’s fiskeriministre er blevet enige om kvoterne for fiskeri i 2023.
Hos Danmarks Fiskeriforening er der på ingen måde tilfredshed med aftalen, som kan konstatere, at Østersøens fiskere kigger ind i endnu et hårdt år.
Kommissionen havde allerede inden forhandlingerne lagt op til endnu et år med lave kvoter, fordi både bestandssituationen og miljøtilstanden i Østersøen er alvorlig, og EU-landene valgte i høj grad at følge Kommissionens forslag. Sådan lød det i en pressemeddelelse fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
“Der er absolut intet godt at sige om den her aftale. Den fastholder Østersøens fiskere i et jerngreb, og mange fiskere kommer til at bukke under. Det er trist for de havneområder på Fyn, på Sjælland og i særdeleshed på Bornholm, hvor fiskeriet har spillet en særlig rolle,” siger formand for Danmarks Fiskeriforening, Svend-Erik Andersen.
Aftalen afspejler, at der fortsat er store udfordringer i Østersøen, og 2023-kvoterne for torsk i både den vestlige og østlige Østersø er på samme lave niveau som i 2022 på henholdsvis 489 tons og 595 tons, som udelukkende må fanges som bifangst, som det også var tilfældet i 2022. Lukkeperioderne videreføres endvidere uændret i forhold til 2022.
Jerngrebet betyder ifølge foreningen, at behovet for ophugning vil vokse.
Også sildekvoten i den vestlige Østersø fastholdes uændret på 788 tons og må ligeledes kun fanges som bifangst.
Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk
“Det er godt, der nu er afsat 50 millioner til ophugning. Nu er der behov for at sikre, at ophugningsordningen kommer ud at virke, og ikke drukner i alle mulige og umulige krav, der betyder, at fiskerne ikke får adgang til ophugning alligevel. Det skal holdes simpelt og enkelt, så de fiskere, der har brug for og ønsker ophugning, også kan få det,” siger Svend-Erik Andersen. n
F I S K E R B L A D E T / 11-1 2· 2022
11
“SÆLERNE HAR OVERTAGET FISKERIET I ØSTERSØEN!” Henning Finne har været fisker på Bornholm i 41 år, og han fortsatte gerne til det var tid til at gå på pension. Men han mener, at en stor bestand af gråsæler gør det umuligt at være fisker på klippeøen, så nu er båden gjort klar til ophugning, og han har fundet et lønmodtagerjob AF FRANK JENSEN
Det frie liv, det at være herre i eget hus, at kunne planlægge og gøre, som man vil! Det er nogle af de ting, som 56-årige Henning Finne fra Hasle på Bornholm sætter pris på ved at være erhvervsfisker med egen båd, og stod det til ham, fortsatte han gerne som fisker på Bornholm til pensionen kaldte, for fiskeri har altid været en vigtig del af hans liv. “Jeg har fisket, siden jeg kunne gå. Allerede som dreng fik jeg en jolle, som jeg dog ikke måtte sejle ud i alene, så når far ikke kunne komme med ud, inviterede jeg mine bedsteforældre med, for jeg VILLE bare på havet allerede dengang,” fortæller Henning Finne, som har haft fiskeri som erhverv, siden han i 1981 som 15-årig gik ud af skolen. IKKE TIL AT LEVE AF Og allerhelst ville Finne, at hele den erhvervsaktive karriere blev som fisker, men sidste år skete der noget, som skulle vise sig at få stor betydning for ham og de øvrige bornholmske fiskere. “Vores kvoter på laks og torsk blev skåret så kraftigt ned, at man simpelthen ikke længere kan leve af at være fisker på Bornholm,” siger en frustreret Henning Finne, som kunne konstatere, at hverken kvoterne for 2022 eller 2023 gav noget håb om igen at kunne gøre fiskeriet til en levevej. VENTER PÅ VALGET Han har derfor truffet en beslutning – båden skal sendes til ophugning sammen med langt størstedelen af de fiskerbåde, der er tilbage på Bornholm. “Vi skulle have kunnet søge om ophugningsstøtte allerede nu, men for nylig fik vi fra Danmarks Fiskeriforening besked om, at vi først kunne søge efter Folketingsvalget. Jeg har derfor ikke søgt endnu, men jeg har fået tilbud fra en ophugger, og alle papirer er udfyldt og sendt til vores fiskerikonsulent på Bornholm, så nu håber jeg bare snart, at der sker noget,” siger Henning Finne, som dog fortsat vil have havet som arbejdsplads. Han har nemlig fået nyt job. ”For nogle år siden begyndte jeg som frivillig ved Kystredningstjenesten ved Bornholm, og da der blev en fuldtidsstilling ledig som fører af redningsbåden, var jeg så heldig at få den,” fortæller Henning Finne. UDSIGT TIL FJENDEN Fra redningsbåden ser han ofte nogle af dem, som han mener bærer skylden for de stærkt reducerede kvoter på torsk og laks, og som altså dermed er årsagen til, at han nu sejler en redningsbåd frem for en fiskerbåd, nemlig gråsælen.
12
F I S K E R B L A D E T / 1 1- 1 2 · 2 0 2 2
Henning Finne
Ifølge Henning Finne kan Østersø-regionen bære en bestand på 10.000 gråsæler. “Men der er nok nærmere 70-80.000, og hver af dem spiser 6-7 kilo fisk om dagen, så de spiser mere, end vi kan fiske. Og med mindre, at der bliver sat ind med særdeles omfattende regulering, kommer bestanden aldrig ned på et bæredygtigt niveau, så jeg tror desværre aldrig mere, at det bliver muligt at leve af at være fisker på Bornholm,” siger Henning Finne, som dermed ikke tør tro på et comeback som fisker. “Det er ellers det, jeg allerhelst vil, men myndighederne har ikke gjort noget effektivt ved problemet de sidste 15 år, og der er heller ikke udsigt til, at der sker noget, så der er vist ikke andet at gøre end at komme videre og op på en anden hest, og i mit tilfælde altså Kystredningstjenesten,” siger Finne, som for nyligt har måttet sælge sit hus for at kompensere for de manglende indtægter, som de stærkt beskårne Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk
kvoter har medført og betale de cirka 15.000 kroner, det månedligt koster at have båden liggende. DET HJÆLPER AT HJÆLPE Henning Finne kalder det ‘stærkt frustrerende’, at sælerne for ham at se har slået fiskerne af banen og overtaget fiskeriet i Østersøen, men han er ikke bitter. “Vi skal alle sammen videre i livet, og det hjælper ikke noget at være sur og bitter. Jeg glæder mig i stedet over, at jeg har fundet et nyt job, selv om jeg allerhelst ville have fortsat som fisker,” siger Henning Finne, der nåede 41 år som erhvervsfisker. Han glæder sig over også fortsat at have havet som arbejdsplads, - “Og så er det jo fantastisk, at jeg, når jeg vågner, kan tænke over, at jeg i mit job kan hjælpe folk i nød. Den tanke gør det meningsfuldt at stå op og komme på arbejde, så det glæder jeg mig over,” lyder det optimistisk fra den 56-årige bornholmer. n
Vi ønsker dig en god jul og godt nytår Vi ønsker vore kunder en god jul
- 0' AND SEA -- 0' 64 50 "-PACK " . :0 0 3 6 REVISIONSFIRMAET www.packandsea.dk ' Chr. Knudsen✔ Reg. revisor chr. knudsen-juleann-q
13/11/03
14:12
V D P W V L U K & \ U U H 0 HDU < Z H 1 \ S S D +
Side 1
Kutterregnskaber Stormgade 8. 1.sal 6960 Hvide Sande
Dyrevelfærd for fisk er i fokus
Telefon 97 31 10 22 Telefax 97 31 13 19
Duusgaarg Malerf-q
måde. Det, har vi en formodning om, ikke sker i dag, og da det pelagiske fiskeri fanger så utroligt mange fisk hvert år, er det dyrevelfærdsmæssige potentiale enormt”, siger Nicolaj Lindeborgh, biolog og konsulent for fisk og fiskevelfærd hos Dyrenes Beskyttelse.
Dyrenes Beskyttelse finder det problematisk, at undersøgelser viser, at forskellen på, hvor mange fisk der allerede er døde, når de pumpes op på fiskefartøjet, er fra 0-100 %. Mange fisk kan således være i live i alt for lang tid i forhold til, hvad der er hensigtsmæssigt ud fra et dyrevelfærdsperspektiv.
05/04/05
12:54
Side 1
PACK AND SEA
Duusgaarg Malerf-q
05/04/05
12:54
Side 1
www.packandsea.dk Telefonnr.: 96186070
Duusgaarg Malerf-q
Duusgaarg
05/04/05
12:54
Side 1
#! *% $!& $ *0 ) ) " & $1*&!& *+),%*!& ) +&!& Vi ønsker alle en glædelig jul samt et godt nytår #,%!*'$ )!& Malerf-q 05/04/05 12:54 Side 1 + $$!* )!&
ZZZ LUDV GN
Forskerne fra Sveriges LandbrugsMERE SKÅNSOMT FISKERI universitet, DTU Aqua og TeknoDet er nyt for DPPO at gå ind i logisk Institut skal undersøge sild en sådan undersøgelse, men man Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk under togter med DPPO’s trawunderstreger, at fiskeriet har fokus lere i Nordsøen, hvor fiskene lever på opgaven: ”Det er vigtigt for os
#! *% $!& & $1*&!& + $$!* )!&
$ *0 ) ) " *+),%*!& ) +&!& #,%!*'$ )!&
#! *% $!& Mød os på & $1*&!& Stand D800
Mød os på Stand D800
F I S K E R B L A D E T / 11-1 2· 2022
$ *0 ) ) " *+),%*!& ) +&!&
13
Foto©Danmarks Fiskeriforening
ÆNDRER I ANBEFALINGERNE – DER KAN GODT FISKES FLERE TORSK I NORDSØEN Der kan alligevel godt fiskes flere torsk i Nordsøen i 2023 end først anbefalet. Sådan lyder det nu fra Det Internationale Havforskningsråd, ICES AF STEFAN HOLMAGER LARSEN
Mens det ser vanskeligt ud for fiskerne i Østersøen, så er der anderledes positive vinde i Vestdanmark. Antallet af torsk, der må fiskes i Nordsøen og Skagerrak i 2023 ser nemlig ud til at kunne blive ændret markant efter det Internationale Havforskningsråd, ICES, har valgt at revidere sin oprindelige anbefaling af fiskekvoter for det kommende år. Således lyder det nu fra ICES, at kvoten for torsk i Nordsøen og Skagerrak ikke bare kan hæves med 44 procent fra 2022 til 2023 som
14
F I S K E R B L A D E T / 1 1- 1 2 · 2 0 2 2
biologerne anbefalede den 1. juli. Yderligere vurderinger og undersøgelser, har nemlig fået rådet til at offentliggøre en revideret rådgivning, hvor man anbefaler en stigning på 63 procent, svarende til en samlet kvote på 26.008 tons torsk. ”Det er bestemt positivt, at der nu kommer større overensstemmelse mellem fiskernes vurdering af bestandsudviklingen og så de officielle vurderinger. Det er til gavn for alle og fremmer det bæredygtige fiskeri, at fiskerimulig-
hederne afspejler de faktiske fangstmuligheder. Nu ser vi frem til, at Norge, Storbritanien og EU, som i disse uger i fællesskab forhandler om at fastsætte kvoterne for en række vigtige bestande, følger den biologiske rådgivning,” siger formand for Danmarks Fiskeriforening, Svend-Erik Andersen. STOR BETYDNING FOR DE DANSKE FISKERE Såfremt kvoten fastsættes på det niveau, som de uafhængige eksperter i ICES, lægger op til, vil det få stor betydning for de danske fiskere
Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk
og for fiskerisamfundene langs de danske kyster, lyder det fra Danmarks Fiskeriforening. ”Det vil give et betydeligt rygstød til fiskeriet og sikre en bedre økonomi i fiskeriet. Det er der brug for, for fiskeriet er hårdt presset af de høje brændstofpriser. En større kvote på torsk vil både give mulighed for at lande flere fisk, og så vil det i højere grad forhindre, at torsken bliver en såkaldt stop-art, der tvinger fiskerne til at indstille fiskeriet efter andre arter for at undgå bifangster af torsk. Derfor har det kolossal betydning, at vi får en større kvote, og det vil både kunne mærkes hos fiskerne og i de lokalsamfund, hvor fiskeriet spiller en væsentlig rolle,” siger Svend-Erik Andersen.
kulmule, hvor ICES for alle bestande anbefaler, at kvoterne hæves i overensstemmelse med udviklingen af bestandene. ”Samlet set vidner det om, en positiv bestandsudvikling, og at dansk fiskeri kan fortsætte med at levere sunde, klimavenlige og bæredygtige fødevarer til det voksende verdensmarked,” lyder det fra Svend-Erik Andersen.
De danske erhvervsfiskere med torskekvoter i Nordsøen og Skagerrak må dog vente til slutningen af december, før det bliver endeligt bekræftet, om anbefalingen for kvoter i 2023 bliver fulgt. n
POSITIVE TENDENSER FOR FLERE ARTER I fiskeriforeningen hæfter man sig desuden ved, at det samlede billede af rådgivningen for Nordsøen og Skagerrak er, at det ser rigtig positivt ud for en lang række vigtige arter i dansk fiskeri. Det gælder foruden torsken eksempelvis for bestande som kuller, mørksej, rødspætte og
Foto©Danmarks Fiskeriforening
Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk
F I S K E R B L A D E T / 11-1 2· 2022
15
RI 344 Christina
DANMARKS FØRSTE SKIB MED HELT NY GENERATOR-TEKNOLOGI Trawleren Christina RI 344 fra Hvide Sande sejler med en 400 volt variabel generator på motoren AF SISSE KATRINE ANDREASEN · FOTOS VESTVÆRFTET HVIDE SANDE
For få måneder siden stævnede den helt nybyggede Christina RI 344 ud for første gang, og med om bord havde den noget, som ingen andre Danske fartøjer har - endnu; en helt ny teknologi. Motorerne har nemlig en 400 volt generator påbygget gearet, og det er meget atypisk i forhold til de 24 volt-generatorer, som man normalt anvender på denne type fartøjer. “Med de 400 volt kan man drive en hel elektrisk rejefabrik, aircondition, aptering med elkomfur samt el-projektører som på en stor båd. Det er atypisk på mindre både og kun set brugt på større fartøjer før. Men ny teknologi fra de seneste år har nu gjort, at det er blevet så kompakt, at det kan puttes i en fiskekutter,”
16
F I S K E R B L A D E T / 1 1- 1 2 · 2 0 2 2
fortæller Nicolai Kilde Johansen, der er en af de projektansvarlige for nybyg og reparation på Vestværftet, hvor kombi-trawleren Christina RI 344 er bygget. Den nye generatorteknologi betyder, at man her kan nøjes med at have én motor startet, og den driver så hele båden med strøm og propel. Samtidig er der er tale om en variabel speed-generator, så man kan altså sejle med eksempelvis 1000 eller 1600 omdrejninger og stadig producere 400 volt. “Man har ofte en motor, der er så overdimensioneret, at der er et tab på de sidste hestekræfter. Dem kan man lige så godt udnytte til strøm i stedet for, at der står en motor ved siden af og producerer strøm. Den kan man så slukke og
udnytte hovedmotoren fuldt ud i stedet med teknologien her,” siger Nicolai Kilde Johansen. STORE BESPARELSER AT HENTE På trods af de blot få måneder til havs er der allerede positive tilbagemeldinger om teknologien, og der er betydelige besparelser at hente. Det peger i den helt rigtige retning i forhold til grøn omstilling, og på Vestværftet er man glade for allerede at have flere efterspørgsler på skibe, der ønsker det samme system påbygget. “Helt fra begyndelsen har vi haft brændstoføkonomien for øje i designet af båden. Der er blandt andet en specialproduceret propel fra Holland og motorer, der ikke er for store. Der er også udført CFD-beregninger, som er en computer-simulation af vandflowet om-
Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk
Fakta: Christina RI 344, Hvide Sande
Kombi-fartøj til rejefiskeri og to-trawl konsumfiskeri El og elektronik: Vest-EL, Hvide Sande Propel: SIP-Marine, Holland. 1.800mm fast, højeffektiv/ high speed propellerdysse Pæletræk: 6,0 Ton Bovpropel: Hundested, FT3, 90HK Hovedmotor: Scania DI13, 210 Kw. med påmonteret 400v variabel akselgenerator Hjælpemotor: Scania DI09. med påmonteret 400v variabel el-generator og hydraulikpumpe Hydraulik: Thyborøn Skibs & Motor Lastkøling: Nordkøl Rejefabrik: RVS de Boer Brændstoffilter: CJC med automatisk vandudskiller Fabrik: De Boer RVS, Holland Kilde: Vestværftet
kring skroget for at optimere skrogfaconen og vandtilførslen til propellen. Udfaldet er godt og forbruget er rigtig fornuftigt på omkring 30 liter i timen, så det er i hvert fald en succes,” lyder det fra Nicolai Kilde Johansen. Han fortæller, at længere fremme i udviklingen af teknologien vil man også kunne bruge den til at lade batterier op med. Det bliver derfor mere og mere grønt, og der er mange gevinster at hente og penge at spare, når først teknologien er implementeret. n
Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk
F I S K E R B L A D E T / 11-1 2· 2022
17
WÄRTSILÄ MED FIRE MOTORLEVERANCER TIL KARSTENSENS Wärtsiläs 31-serie motorer er særdeles populære i Skagen, hvor Karstensens Skibsværft alene i år har indgået fire ordrer om nybygninger, som skal drives med maskineri fra Wärtsilä AF STEFAN HOLMAGER LARSEN
Motorerne, der regnes som den mest energieffektive mediumspeed firetakts marinemotorer på markedet i dag, har ifølge Wärtsilä en enestående ydeevne på tværs af driftsområdet, og deres modulære design muliggør en kraftig reduktion i både vedligeholdelsestid og -omkostninger, hvilket forbedrer strømtilgængeligheden og reducerer behovet for reservedele, og netop derfor er de særdeles populære på det nordjyske værft. “Vi er meget fortrolige med Wärtsiläs motorer og har valgt deres produkter på mange af vores ny-
Foto©Karstensens Shipyard
Motorproducenten Wärtsilä er blevet en særdeles populær samarbejdspartner for Karstensens Skibsværft i Skagen. Alene i år har det nordjyske værft nemlig modtaget fire bestillinger på nybygninger af trawlere til fiskeindustrien, der alle skal installeres med motorer fra Wärtsiläs 31-serie.
Nybygning #478 Herøyhav.
bygningsprojekter. Især Wärtsilä 31’s effektivitet og pålidelighed er ideel til fiskefartøjer, der opererer i udfordrende nordatlantiske farvande,” siger direktør i Karstensens
Skibsværft, Kent Damgaard, i en pressemeddelelse. FIRE FORSKELLIGE REDERIER Det er de to norske redere Vei-
Alle trawlerne, der hver især får en længde på omkring 75 meter, skal leveres i 2024, og dermed skal både motorerne fra Wärtsilä og nybygningernes øvrige komponenter leveres i Skagen i løbet af 2023.
Foto©Karstensens Shipyard
Nybygning #480 Gjögur.
18
F I S K E R B L A D E T / 1 1- 1 2 · 2 0 2 2
bust Fiskeriselskap og Ronald Ervik samt islandske Gjögur og Skinney-Thinganes, der står bag bestillingerne på de fire nybygninger ved Karstensens Skibsværft.,
“Wärtsilä har et mangeårigt forhold til Karstensens Skibsværft, og vi er stolte og glade for igen at blive valgt som fremdriftsleverandør for denne serie af moderne purser/ trawlere. Gentagne ordrer er altid en god indikator for kundetilfredshed og er en validering af vores fokus på effektivitet, pålidelighed og miljømæssig bæredygtighed,” siger General Manager i Sales, Large Projects hos Wärtsilä Marine Power, Jens Karlsson. n
Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk
- FISKERBLADETS FORETRUKNE -
KIPPERS OG KARRY
TIL JULEBORDET Intet julebord uden sild, og i år foreslår FiskerBladet - en smule utraditionelt kippers med en hjemmerørt karrysalat til helligdagene Opskrift af Atsanee Gunhakhom Tekst og billeder af Stefan Holmager Larsen
Opskrift Ingredienser: 2 dåser kippers Et halvt æble 2 stk drueagurker 1 spsk kapers Et halvt rødløg 3 stk hårdkogte æg 1 dl mayonnaise 2 spsk creme fraiche 1 tsk sennep 1 tsk gurkemeje 1-2 tsk karry Friskkværnet peber 1 håndfuld friskhakket dild
Haps, haps, haps, silden skal have en snaps - og gerne en skefuld karrysalat. En klassisk og lækker kombination, som hurtigt får mundvandet til at løbe i denne søde juletid. Men hvor karrysalaten normalvis serveres med marinerede sild, så slår vi på FiskerBladet i år noget utraditionelt ganske vist - et slag for kippers og karry til julebordet! Den fede og let røgede fisk danner nemlig en udsøgt partner med den syrlige og friske karrysalat, og de to smagfulde komponenter kan ved den rette balance få selv juleenglene til at sætte sig med til bords.
Fremgangsmåde: Skræl det halve æble og skær det i fine små tern. Hak drueagurker, kapers og rødløg fint, mens de hårdkogte æg hakkes lidt groft. Bland nu mayonnaise, creme fraiche og sennep sammen og tilsæt herefter hakket løg, syltede agurker, kapers, karry, æble og æg. Smag nu salaten til med karry, gurkemeje, dild, peber og salt, inden den får lov at trække en times tid på køl, så den er helt klar til servering. Vi foreslår en skive godt rugbrød, et par fileter af kippers eller marinerede sild og måske lidt ekstra kapers, rå løgringe, og et hårdkogt æg som tilbehør.
B on a p p et it !
Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk
F I S K E R B L A D E T / 11-1 2· 2022
19
HURRA FOR NORGE
Der lyder masser af norske gloser hos Vestkajens Maskinværksted i Hirtshals, for størstedelen af kunderne er norske. Men der er planer om at få flere danske kunder i folden AF FRANK JENSEN · FOTOS VESTKAJENS MASKINVÆRKSTED Afdelingsdirektør Morten Mikkelsen
Masser af lokale kuttere kigger forbi Vestkajens Maskinværksted i Hirtshals. Nogle får justeret ventiler eller skiftet et filter, mens andre har bestilt en noget større overhaling, men der er ingen tvivl om, hvor flertallet af virksomhedens kunder kommer fra. “Norske rejefiskere står for en stor del af vores omsætning, så de er selvsagt også utrolig vigtige for vores forretning. Vi kan klare det meste selv, eller også samarbejder vi med en underleverandør, så vores kunder kun skal forholde sig til os, og det foretrækker de fleste af vores norske kunder,” siger afdelingsdirektør Morten Mikkelsen. Og de norske kunder sætter i dén grad pris på den service, som de får hos Vestkajens Maskinværksted, som snart fejrer 40 års jubilæum. “Det er nærmest en tradition, at de kommer her, og vi har et godt personligt forhold til dem. Samtidig kender vi deres både indgående, og vi ved, hvilket udstyr der er monteret i bådene, så vi ved, hvilke dele vi skal sørge for at have hjemme, når en given kutter kommer til service,” siger Morten Mikkelsen, som hvert år tager til Norge for at besøge kunderne og pleje de personlige forbindelser, så det gode samarbejde kan fortsætte også i de kommende år.
20
F I S K E R B L A D E T / 1 1- 1 2 · 2 0 2 2
Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk
Men ud fra en ‘det-er-farligt-at-putte-alle-æg-i-en-kurv’-tankegang har direktøren gjort sig tanker om, hvordan han får flere danske kunder i butikken til at supplere de norske. “Vi har en række danske fiskere, som tidligere har været kunder hos os, men måske har fået bygget ny kutter i Skagen eller Thyborøn. En stor del af den tonnage må snart være udenfor garantiperioden, og det kunne da være godt at få dem tilbage som kunder, og vi kan jo lave alt her, og der er mulighed for at få båden på land samtidig, så det burde kunne trække nogen til,” siger Morten Mikkelsen, som også har blikket rettet mod Hvide Sande. “Der er ikke ret mange beddinger, der kan tage imod de vindmøllereparationsbåde, som personalet sejler rundt i. Vi har derfor tænkt på at modificere vores bedding lidt, så vi kan modtage dem, og det vil vi arbejde videre på,” siger Morten Mikkelsen, som tilføjer at travlhed i dagligdagen kan gøre det svært finde den nødvendige tid til at lave det opsøgende salg. Men mon ikke nok en del nye kunder skal finde maskinværkstedet selv uden opsøgende salg, for virksomheden tilbyder et par vidt forskellige ting, som kun meget få andre kan tilbyde. “Vi kan lave hydrauliske spil efter kundens specifikationer, og så har vi for nyligt udviklet noget, som vi venter os en del af, nemlig en jomfruhummerskyller. I modsætning til andres, er vores udviklet i plastic og med nogle andre dyser. Vi har fået gode tilbagemeldinger fra de, som allerede har købt en, så vi håber på at få solgt nogle flere, og vi har et par stykker på lager, så er du på jagt efter en velfungerende jomfruhummerskyller, kan du bare slå på tråden,” lyder det fra Morten Mikkelsen. n Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk
F I S K E R B L A D E T / 11-1 2· 2022
21
MÅNEDENS SKIB
HVIDE SANDE SHIPYARD BYGGER NYT SKOLESKIB TIL NORGE AF PETER BRANDI · FOTOS HVIDE SANDE SHIPYARD
22
F I S K E R B L A D E T / 1 1- 1 2 · 2 0 2 2
Hvide Sande Shipyards nybygning nummer 153 ‘Skulebas’ skal leveres til Måløy Videregående Skole i Vestland Kommune inden sommerferien i 2023
Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk
sammen med forskere fra Havforskningsinstituttet.
HVIDE SANDE SKIBSVÆRFT har designet skibet, i forhold til de specifikationer og ønsker som kunden havde. “Vi skulle have ønsker og muligheder balanceret op mod budgettet. Så vi kunne levere et moderne og velfungerende skoleskib med det rigtige udstyr,” fortæller chef for skibsværftet, Jeppe Hoff. Skroget blev søsat fra Finomar-værftet i Polen i starten af september, og med hjælp fra slæbebåden Gitte Vig ankom skibet til Hvide Sande Skibsværft, hvor arbejdet med Skulebas allerede er i gang. Skoleskibet, der skal erstatte det nuværende træningsfartøj med samme navn, er med en
længde på 35 meter 3,5 meter længere end det sin forgænger. Bredden på det nye skib er 9,5 meter, og byggekontrakten har en ramme på 105 millioner norske kroner.
Hvide Sande Skibsværft har bred erfaring med at bygge skoleskibe, og de har tidligere leveret skoleskibet ‘Oscar Sund’ til Norge og bygget et dansk skoleskib til Fiskeriskolen i Thyborøn, ligesom de har leveret havforskningsskibet Aurora til Aarhus Universitet.
SKULEBAS ER BYGGET SOM HYBRIDFARTØJ Fartøjet er bygget som et hybridfartøj, der via en samlet dieselelektrisk løsning med to dieselgeneratorer på henholdsvis 600kW og 426kW og en batteripakke på 1.000 kWh kan drive skibet med dens 2 x 450kW fremdrivningsmotorer.
OM HVIDE SANDE SHIPYARD Hvide Sande Shipyard, Steel and service har en central placering for de omfattende offshore aktiviteter i Nordsøen. Hvide Sande Shipyard har bygget og serviceret skibe og fremstillet avancerede og komplekse stål- og aluminiumskonstruktioner on- og offshore siden 1950’erne.
“Hybridanlægget er stykket sammen i samarbejde med vores lokale elektriker og Danfoss – en løsning vi har gode erfaringer med, og ofte har brugt før,” siger Jeppe Hoff.
Hvide Sande Shipyard udvikler og producerer løsninger til de største virksomheder i vind- og offshore industrien. De mere end 100 højt motiverede og dygtige medarbejdere sætter en stor ære i at levere de bedste løsninger til kunderne. Hele organisationen har viljen til at tilpasse sig, innovere og forbedre. Dette har sikret mange tilfredse kunder gennem årene.
Opbevaring af de fangede fisk foregår i 1.000 liters kar i et kølerum. Spilpakken leveres af AS Scan, Langline systemet leveres af Mørenot, og fangstbehandlingsudstyret leveres af Boatech. TREDJE SKOLESKIB FRA HVIDE SANDE I forhold til konceptet på den gamle Skulebas er driftsgrundlaget udvidet med udstyr til notog trawlfiskeri foruden line og garnfiskeri. Der er gjort plads til 20 sovepladser ombord, og messen indrettes så den også kan bruges som undervisningslokale til 15 elever. Træningsfartøjet indgår blandt andet i en pighaj undersøgelse, der blev indledt sidste år, og eleverne deltager derefter i havforskningen
Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk
Skibsværftet har topmoderne produktionsfaciliteter, herunder cirka 8500 kvadratmeter overdækkede produktionsfaciliteter, 16 beddingsspor, fire overdækkede beddingsbaner inde i produktionsfaciliteterne og overfladebehandlingsskure med varme- og fugtkontrolfaciliteter. Produktionsfaciliteterne og medarbejderne har gjort Hvide Sande Shipyard i stand til at optimere produktionstiden og levere professionelt håndværk til tiden. n F I S K E R B L A D E T / 11-1 2· 2022
23
- PERFEKT TIL NYTÅRSTALEN -
ROYALE FRISTELSER Som lidt lækkert til nytårsbordet foreslår FiskerBladet et smukt fad med små blinis - luftige pandekager - toppet med alskens godt fra havet Opskrift af Atsanee Gunhakhom Tekst og billeder af Stefan Holmager Larsen
Opskrift Ingredienser: Til blinis 100 gram hvedemel 50 gram boghvedemel En halv tsk. bagepulver En tsk. honning En halv tsk. salt To æg 1,5 dl mælk 50 gram smeltet smør
Til topping 1 lille glas ørredrogn 200 gram små rejer 2 dl creme fraiche 2 dl mayonnaise 1 finthakket salatløg Friskrevet citronskal Friskkværnet peber Salt Frisk dild
24
F I S K E R B L A D E T / 1 1- 1 2 · 2 0 2 2
Kalenderen har nået sin sidste dag, og klokken slår 18.00. Rundt i de fleste danske hjem er det næsten så sikkert som Amen i kirken, at Majestæten toner frem på skærmen og indsigtsfuldt kigger tilbage på året, der er gået. Et traditionelt indslag på Nytårsaften, som også gerne nydes med et glas bobler og lidt godt til ganen. Hos FiskerBladet foreslår vi i år at kombinere nytårstalen med blinis i to versioner toppet med henholdsvis dansk ørredrogn og rejer. Fremgangsmåde: Del æg i blommer og hvider. Bland mel, boghvedemel, bagepulver og salt sammen i en skål. Tilsæt mælk, æggeblommer og honning og rør det hele sammen til en lind dej, som nu får lov at hvile tildækket på køkkenbordet i en halv times tid. Pisk æggehviderne stive og smelt smørret, inden begge dele forsigtigt vendes i dejen. Opvarm nu en blinispande - eller en almindelig jævn pande - og hæld små klatter af dej på panden. Cirka halvanden spiseskefuld passer godt til en god blinis i mundfuld-størrelse. De små pandekager steges nu ved jævn varme til de er gyldne på begge - cirka 2 minutter på hver side. Hvis man vil undgå at stresse i køkkenet forud for majestætens tale, så kan de små pandekager med fordel steges dagen i forvejen og lunes i ovnen før anretning. Undgå dog, at de bliver sprøde. De lune blinis kan nu anrettes med så meget - eller lidt - af den foretrukne topping, som man ønsker. Vi har valgt disse to versioner: Ørredrogn med creme fraiche, citronskal, finthakket salatløg, salt, peber og frisk dild samt rejer med mayonnaise, citronskal, salt, peber og frisk dild.
B on a p p et it !
Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk
FISKERE I ALLE FARVANDE – FOREN JER! Lystfiskere, fritidsfiskere og erhvervsfiskere er ikke just kendt for at have et tæt samarbejde, men måske et fælles ønske om flere fisk kan ændre på det? AF FRANK JENSEN
Hvordan sikrer man, at der er flere fisk i havet til næste år? Det gør man naturligvis ved at indføre mindre kvoter på fisk i år, så fiskerne fanger færre fisk. Det har gennem adskillige år været den logik, der har hersket i dansk fiskeri, men nu vil Allan Scheller udfordre den tankegang. Han er formand for Foreningen Køge Bugt Stenrev, og han er utilfreds med det, som han betegner som snæversynethed fra myndighedernes side. “For mig giver det absolut ingen mening, at der eksempelvis bliver indført kvoter på torsk i Østersøen samtidig med, at myndighederne sandsuger i stor stil og dumper slam i Køge Bugt og dermed ødelægger fiskenes levesteder, for det modvirker jo lige nøjagtigt målet med kvoterne, nemlig flere fisk,” siger Allan Scheller, som er ivrig lystfisker og har været det i over 20 år. Gennem den tid har han ved selvsyn kunnet konstatere, at mængden af fisk kun er gået en vej, nemlig ned. Til gengæld er omfanget af områder med bar sandbund og altså svære levevilkår for fiskebestanden gået op, op og op. Nu vil Allan Scheller gerne invitere erhvervsfiskerne med til et samarbejde, som han håber på kan være med til at nuancere debatten om, hvordan man bedst sikrer et bæredygtigt fiskeri og skaber en fælles front.
opfattelse er det ikke rimeligt. At få flere fisk i havet handler ikke bare om mindre kvoter, men også om at give fiskene gode levebetingelser, så bestanden kan vokse, frem for som nu hvor myndighederne ved at sandsuge og dumpe slam ødelægger fiskenes mulighed for at leve og formere sig,” siger Allan Scheller, som gerne så, at myndighederne blev pålagt at betale for at genoprette naturen de steder, hvor sandsugning og dumpning af slam har ødelagt fiskenes miljø. “Genopretning af naturen fører til bedre levevilkår for fiskene og dermed til flere fisk til glæde for både lyst-, fritids- og erhvervsfiskere, og jeg håber derfor, at alle tre grupper kan samarbejde om at kræve genopretning af naturen og ikke ‘bare’ flere kvoter,” siger Allan Scheller, der som formand for Køge Bugt Stenrev også gerne opfordrer de tre grupper til at støtte foreningens arbejde. “Et stenrev bliver hurtigt hjem for hundredvis af arter, for her er både føde og steder at gemme sig. Det vil alt andet lige føre til flere fisk, som dermed mindsker behovet for kvoter til glæde for alle fiskere. Samtidig vil kystnære stenrev være gode udflugtsmål for snorklere, som ved selvsyn kan se, at man ved at sørge for et godt miljø for fiskene kan øge bestandene frem for at have kvoter som eneste værktøj i værktøjskassen. Det vil nok også medføre, at der bliver skudt mindre efter erhvervsfiskere, når ansvaret for fiskebestandene diskuteres i offentligheden, så jeg håber, at mange erhvervsfiskere og fiskeriforeningerne vil tage imod dette tilbud, for det er i vores fælles interesse,” slår Allan Scheller fast. n
“Jeg synes ofte, at der bliver skudt meget efter erhvervsfiskerne, når ansvaret for de nedadgående fiskemængder skal placeres, men efter min
Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk
F I S K E R B L A D E T / 11-1 2· 2022
25
AF STEFAN HOLMAGER LARSEN
HISTORIER FRA
FISKERNETTET
Mangler du et ekstra skud omega-3 i din hverdag? Så klik forbi vores hjemmeside FiskerBladet.dk, som altid er garant for en god historie. Vi bringer både de sjove, de skøre, de store og de skæve, så du altid kan fortælle både vigtig viden eller ligegyldig info fra dansk erhvervsfiskeri, når du sidder ved middagsbordet. Her er en lille smagsprøve på vores online historier
Henning Kjeldsen. Arkivfoto©Jens Nørgaard FiskerBladet
HENNING KJELDSEN FRIFUNDET FOR SNYD MED FISKEKVOTER Den nordjyske storfisker Henning Kjeldsen og flere medtiltalte er i landsretten blevet frifundet i sagen om snyd med fiskekvoter Det startede med en dom på 54 millioner kroner i bøde i byretten i Holstebro, men den 21. november blev storfisker Henning Kjeldsen frifundet i landsretten. Det oplyser Vestre Landsret. I sagen, hvor Henning Kjeldsen var anklaget for at have overtrådt reglerne om fiskekvoter i perioden fra 2013 til 2019 ved blandt andet at have omgået reglerne for loft over fiskekvoter gennem et net af stråmandsselskaber, valgte landsretten – modsat byretten – at fokusere på, at der overhovedet ikke er hjemmel i lovgivningen til at straffe fiskeren og de ni andre tiltalte i sagen.
“Vi er meget glade for den afgørelse, som vi har ventet på i så mange år, og vi er glade for, at landsretten er nået frem til så klar en afgørelse,” siger advokat Niels Christian Strauss, der repræsenterer en revisor, som i byretten blev dømt i samme sag, til nyhedsbureauet Ritzau. Foruden frifindelsen har landsretten samtidig ophævet konfiskeringen af 162,5 millioner kroner fra Henning Kjeldsen. I alt var ti personer involveret i sagen, der er blevet betragtet som den hidtil største kriminalsag i dansk erhvervsfiskeri, men alle er altså nu frifundet i Landsretten.
Med andre ord fremgik det ikke tilstrækkeligt klart af reglerne, at overskridelser af kvotelofterne skulle være strafbare.
26
F I S K E R B L A D E T / 1 1- 1 2 · 2 0 2 2
Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk
Foto©Hans Jensen Royal Arctic Line
Palle Thordal Lavrsen tv., Christina Ørskov og Jakob Tvilling Grønkjær Foto©Scanel
FISKERIVIRKSOMHED VIL HAVE RAL TILBAGE TIL AALBORG
ORSKOV GROUP KØBER SIG IND I SCANEL
Selvom Royal Arctic Line endegyldigt har forladt Aalborg Havn til fordel for Aarhus, så er flere virksomheder interesserede i at få rederiet til at gøre et ekstra stop i den nordjyske havneby
Den maritime el- og servicevirksomhed Scanel har fået ny ejerkreds, efter grundlægger Ole Thue Hansen er blevet købt ud, mens Orskov Group er indtrådt som ny minoritetsejer
Flaskehalsproblemer og lange ventetider for transport i Aarhus Havn har i efteråret fået flere virksomheder til at lufte idéen om, at Royal Arctic Line (RAL) skal vende retur til Aalborg Havn. Ganske vist ikke som fast havn, men der imod som et ekstra anløb på ruten mellem Danmark og Grønland.
Der er sket ting og sager på ledelsesgangen hos Frederikshavn-baserede Scanel, hvor virksomheden i slutningen af september sagde farvel til den ene af to grundlæggere, Ole Thue Hansen, som er blevet købt ud, mens Orskov Group, som står bag værftet Orskov Yard, er indtrådt som ny minoritetsejer.
Royal Arctic Line flyttede ellers væk fra den nordjyske Limfjordsby denne sommer, og selvom rederiet pure afviser, at et anløb i Aalborg kan komme på tale, så er det alligevel et tema hos flere af RAL’s kunder.
“Først skal der lyde en stor tak til Ole Thue Hansen for hans store indsats gennem alle årene. Han har virkelig været en ildsjæl i firmaet. Dernæst er det en stor glæde, at Orskov Group har ønsket at investere i vores virksomhed. Vi står over for meget betydelige vækstmuligheder i den grønne omstilling, og der er det værdifuldt med stærke ejere. Orskov Group er en meget attraktiv medejer,” siger Scanels anden grundlægger, Palle Thordal Lavrsen, i en pressemeddelelse.
“Hvis man legede med tanken om, at vi skulle betale et Aalborg-fee på 1250 kroner per 40-fods container, der blev hentet eller afleveret i Aalborg Havn, er jeg ret sikker på, at der ville kunne samles 300 containere. Det vil give rederierne en indtægt på 375.000 kroner og dermed være en god forretning, da et anløb i Aalborg Havn vurderes at koste cirka 175.000 kroner,” siger Michael Pedersen fra fiskerivirksomheden Polar Seafood til den grønlandske avis Sermitsiaq.
Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk
Der er muligheden for at udvide sine kompetencer inden for flere felter, der har fået Orskov Group til at investere i Scanel. “Vi har investeret i Scanel for at ruste os bedst muligt til den grønne omstilling inden for skibsfarten, som for alvor vil tage fart de kommende år. Vi forventer stor synergieffekt af ejerskabet,” siger direktør og værftsejer Christina Ørskov, der samtidig indtræder i bestyrelsen for Scanel.
F I S K E R B L A D E T / 11-1 2· 2022
27
ADVERTORIAL
NC322 Helgoland
FORSIKRINGSMÆGLER – EN SÆRLIG BRANCHE FORSIKRING HANDLER OM BALANCEN MELLEM DÆKNING OG PRIS Bent Ketelsen der er forsikringsmægler, med speciale indenfor Erhvervs & Skibsforsikring, fortæller: - Det er mit arbejde, som forsikringsmægler, at yde rådgivning om risikohåndtering og i samarbejde med kunden, at afdække det reelle behov for forsikring, sammenholdt med de muligheder der er, for at kunne eliminere aktuelle risici. Det er den proces vi skal igennem for at definere, hvilke risici der skal forsikres imod. HVAD BLIVER FORSIKRET INDENFOR SKIBSFORSIKRING - Mine kunder er alle typer af skibe, siger Bent og fortsætter, men også skibsværfterne og håndværkerne på havnene, har behov for at sikre den rigtige dækning til den rigtige pris. POLICEN SKAL VÆRE I ORDEN - ELLERS ER DER INGEN DÆKNING NÅR UHELDET ER UDE - Jeg har oplevet håndværkere med de frygteligste klausuler. Jeg har for eksempel set denne klausul hos nogle håndværkere, der næsten kun arbejder på skibe ”Forsikringen dækker ikke ansvar for skade eller tab forårsaget af produkter eller ydelser, som benyttes til / indgår i skibe, offshore installationer eller luftfartøjer. ” En sådan klausul er jo en ren katastrofe for håndværkerne. Men det
28
F I S K E R B L A D E T / 1 1- 1 2 · 2 0 2 2
Bent Ketelsen foran sit kontor
Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk
KLIK PÅ SIDEN OG BESØG www.dansoe.dk
understreger, hvor vigtigt det er, at man får allieret sig med en specialist, der har erfaring i at læse og forstå alt det, der står med småt, fortæller Bent Ketelsen.
opererer de fleste forsikringsselsskaber med brutto- og nettopræmie, så det betyder ikke nødvendigvis højere forsikringsudgifter, at være betjent via forsikringsmæglere.
HVAD SIGER KUNDERNE Bent er blandt andet forsikringsmægler for de to værfter på Thyborøn havn, og den fælles flydedok.
Det er også vigtigt at nævne, at jeg som forsikringsmægler, ikke modtager provision fra forsikringsselskaberne, ligesom jeg ikke har begrænsninger med hensyn til valg af forsikringsselskaber. Dansø Forsikringsmæglere kan tilbyde forsikringer gennem både nationale og internationale selskaber, og hvis det er den bedste løsning, kan vi placere en kundes forsikringer på tværs af flere forsikringsselskaber. Vi har små hundrede forsikringsselskaber i Danmark, men når det gælder skibsforsikringer, er konkurrencen ikke særlig stor. Derfor er jeg nødt til også at have et internationalt netværk, men sikrer mig forinden, at skadesbehandlingen virker – også i Danmark.
Direktør Tage Hansen udtaler: - Vi har indtil videre de samme forsikringsselskaber som tidligere, men for mig har brugen af forsikringsmægler contra den direkte betjening hos forsikringsselskabet, været en lettelse på den måde, at Bent sidder på samme side af bordet som os, når det drejer sig om skadesbehandling. Christian Wichmann Rasmussen, der blandt andet ejer skibet Helgoland udtaler: - Vi oplevede at blive påsejlet mens vi lå for kaj og selv om vi var totalt uden skyld, blev skadesudgifterne medregnet i vores skadestatistik, der blandt andet derfor ikke så særlig god ud. Ved samme sag måtte vi dels have hjælp til, at få den rigtige erstatning og dels efterfølgende have hjælp til at finde et andet forsikringsselskab, idet præmien steg helt uhæmmet højt. HVAD ER EN FORSIKRINGSMÆGLERS OPGAVE Bent svarer: - For mig er det min primære opgave, at være min kundes rådgiver og forbindelse til forsikringsselskaberne. Jeg er deres ’interne forsikringsafdeling’. Jeg er medindehaver af Dansø Forsikringsmæglere, der er en landsdækkende sammenslutning af mæglere med forskellige specialer, mit speciale er erhvervs- og skibsforsikring.
Uanset om det er skibe eller andre virksomheder, laver jeg en udbudsrunde af en virksomheds forsikringsprogram og spørger normalt 8 forsikringsselskaber. I samarbejde med kunden placerer vi de enkelte forsikringer i netop det forsikringsselskab, der giver den bedste forsikringsdækning til den bedste præmie. Du opnår sikkerhed for, at din virksomheds forsikringsprogram er optimalt, da jeg kun er interesseret i, at din virksomhed opnår markedets bedste løsninger, slutter Bent Ketelsen, der har over 30 års erfaring i forsikringsbranchen. Det bedste argument for at anvende en forsikringsmægler er ofte, at man kan spare penge. Men det er ikke nok at få en god pris, man skal også have den rigtige dækning – ellers kan det blive rigtig dyrt.
SKADESBEHANDLING ER EN VÆSENTLIG OPGAVE - I dag bruger jeg over halvdelen af min arbejdstid på skadesbehandling, hvor jeg jo er kundens mand. Desværre kommer jeg mange gang først ind, når skaden er sket, og hvor jeg ikke selv har haft en indflydelse på udformning af policerne. UVILDIG RÅDGIVNING - Du får uvildig rådgivning. I Dansø indgår vi sædvanligvis en aftale om et fast årligt honorar, baseret på den aktuelle arbejdsbyrde. På denne måde kan der aldrig opstå tvivl om vores uvildighed, da vores afregning ikke beregnes som en procentdel af en præmie. Samtidig
De to værftsejere Tage og Niels Olav foran deres fælles flydedok
Foto©Insula
Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk
F I S K E R B L A D E T / 11-1 2· 2022
29
AF NIELS WICHMANN, FHV. ADM. DIREKTØR I DANMARKS FISKERIFORENING OG FORMAND FOR FISKEBRANCHEN
MÆRKEVARER?
Det grønne nøglehulsmærke, det blå lupmærke, MSC-mærket, Dansk Fisk-mærket, det røde økologi-mærke, Ø-mærket, dyrevelfærdsmærket og Klimamærket. Danske fødevarer vælter sig i mærker! På en hylde i mit køkken har jeg en dåse JAKA Bov stående. (Tidligere den fraskilte mands trøst, ligesom makrel i tomat, der nu også spises af ensomme kvinder). JAKA Bov minder mig om min tid i kødbranchen, men det er ikke emnet for denne stafet. JAKA Bov er forsynet med et grønt nøglehulsmærke – et statsmærke, som signalerer godt produkt. Der er 64% kød (inkl. fedt) i produktet, resten er noget andet, men det er ufarligt – mest vand - derfor nøglehulsmærket. Der er mange, mange andre mærker på vore fødevarer. Nogle mærker er private, andre statslige. Nogle mærker vedrører produktet, andre emballagen og affaldssorteringen. For fiskens vedkommende har vi siden slut 90erne i hele sektorens interesse ladet alle bruge mærket ”2 gange om ugen”, hvad enten der er tale om norsk laks eller hummer fra Gilleleje. Efter lidt slagsmål med Fødevarestyrelsen fik vi ”Dansk Fisk” mærket godkendt. Desværre er det kun REMA, som konsekvent anvender dette mærke for fisk landet af danske fiskere. Siden 2010 har vi også været med i MSC bæredygtigheds-mærkningsordningen. På et tidspunkt var mere end 90% af danske landinger MSC certificeret, men andre landes mis-forvaltning af fælles bestande har resulteret i mistede certificeringer for os og andre. Det var (kun) nogle private mærker, så til de statslige – ud over nøglehullet
Det røde økologimærke kan ikke anvendes til vildt fangne fisk! Det er et faktum, for vi kan ikke kontrollere, hvad fisken spiser. En ørred i et havbrug kan, på trods af medicinering, få det røde økologimærke, men havørreden, som svømmer uden for buret, kan ikke. Læg dertil, at Ø-mærket i stigende grad anvendes generisk, altså ikke blot på produkter, men f.eks. også i generelle annoncer ”Vi er bedst på Økologi” – med mærket vist uden produkt, så det er på vej til at blive udvandet. For mange år siden (25?) lancerede Fødevareministeriet et blåt lupmærke, et kvalitetsfødevaremærke, Niels Wichmann der skulle være pendant til det røde økomærke. Det kom på banen på kødprodukter, men nåede aldrig fisken og blev skrottet igen på trods af et 35-mands Fødevarekvalitetsudvalg med fine folk. For få år siden indførte staten, efter et større udredningsarbejde, et dyrevelfærdsmærke med hjerter. COOP var ikke enig i mærkets indhold, så COOP indførte sit eget. Hvad er bedst? Forvirringen for forbrugeren er stor. Vildt fangne fisk er ikke omfattet; hvis de var, ville de selvfølgelig score højest muligt i dyrevelfærd.
Om STAFETTEN I hver udgave af FiskerBladet giver vi ordet til en gæsteskribent, som får lov til at sætte fokus på noget, som rører dem og fiskeriet. Indlægget er et udtryk for skribentens personlige holdning. Niels Wichmann modtog stafetten fra gruppenæstformand i 3F’s Transportgruppe, Karsten Kristensen. Du kan læse alle de tidligere indlæg i Stafetten på fiskerbladet.dk
30
F I S K E R B L A D E T / 1 1- 1 2 · 2 0 2 2
For nogle vildtfangne fisk, de såkaldt naturskånsomme, er der indført et statsligt mærke NaturSkånsom. Staten har investeret 20 millioner kr. i dette mærke, men indtil videre er mærket ret ukendt. Som det seneste skud på stammen er der iværksat et arbejde, som skal munde ud i klimamærkning af fødevarer – et statsligt klimamærke – så vi forbrugere kan vide,
hvor stor klimabelastningen er for de varer, vi køber og kan indrette vores indkøb efter den ønskede klimaprofil. Klimamærket er interessant, fordi det skal afspejle belastningen for et produkt gennem hele produktions-, behandlings- og forarbejdningsprocessen. Det vil nødvendigvis føre til en række overraskelser i form af produkter, hvor vi har regnet dem som ‘rigtige’ (f.eks. økologiske og/eller veganske), men hvor de kommer ud med et relativt højt klimaaftryk på grund af høj forarbejdningsgrad. Vildt fangne fisk og skaldyr kommer til at ligge i bunden, det ved vi allerede, og allernederst vil vi finde jomfruhummer, blåmuslinger og østers. Og det er jo ”Ikk’ så ringe endda” – Velbekomme! Stafetten giver jeg hermed videre til advokat og specialist i ’fiskeri-jura’, Morten Rosendahl, fra advokatfirmaet Kirk Larsen & Ascanius. n
Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk
chr. knudsen-juleann-q
13/11/03
Duusgaarg Malerf-q
14:12
05/04/05
Side 1
12:54
Side 1
REVISIONSFIRMAET
Duusgaarg Malerf-q
Duusgaarg Malerf-q
Chr. Knudsen✔ Reg. revisor
05/04/05
05/04/05
12:54
Telefon 97 31 10 22 Telefax 97 31 13 19 Duusgaarg Malerf-q
05/04/05
T. +45 3341 8891 info@atlanticship.dk www.atlanticship.dk
Vi ønsker vores kunder en glædelig jul og et godt nytår.
12:54
Side
12:54
Side 1
#! *% $!& & $1*&!& 1 + $$!* )!&
$ *0 ) ) " *+),%*!& ) +&!& #,%!*'$ )!&
#! *% $!& & $1*&!& + $$!* )!&
Side 1
Kutterregnskaber Stormgade 8. 1.sal 6960 Hvide Sande $ *0 ) ) " *+),%*!& ) +&!& #,%!*'$ )!&
Mød os på Stand D800
#! *% $!& $ *0 ) ) " Mød os på & $1*&!& *+),%*!& ) +&!& Stand D800 #! *% $!& $ *0 ) ) " + $$!* )!& #,%!*'$ )!& !& $- "
Vi ønsker vore kunder en god jul & $1*&!& *+),%*!& ) +&!& !)+* $* + $$!* )!& !& $- " #,%!*'$ )!& $ '& !)+* $* $ /
Duusgaard Coating $ '&
Telefon (45) 98 94 58 11
Duusgaard Coating Telefon 98 94 58 11 $ / (45) Skibsbyggerkaj 4 info@duusgaard.dk 2) & '++ 2$$ %' !$ Skibsbyggerkaj 4 info@duusgaard.dk 2) & '++ 2$$ %' !$ !& ' ,,* ) *% $ )0 )% # 9850 Hirtshals www.duusgaard.dk !& ' ,,* ) *% $ )0 )% # Mød os på 9850 Hirtshals www.duusgaard.dk
Mød os på ... ,,* ) *% $ )0 )% # Stand D800 Stand D800
... ,,* ) *% $ )0 )% #
PACK AND SEA
!& $- " !)+* $* Part of BSI Group $ '& $ / 2) & '++ 2$$ %' !$ !& $- " !& ' ,,* ) *% $ )0 )% # !)+* $* ... ,,* ) *% $ )0 )% #
www.packandsea.dk
Vi ønsker vores kunder en god jul & et godt nytår codanmarine.com
$ '& $ / - EVERY PROPELLER 2) & '++ 2$$ %' !$ IS UNIQUE !& ' ,,* ) *% $ )0 )% # Stadionvej 4 • DK-3390 Hundested • Denmark ... ,,* ) *% $ )0 )% # Tel. +45 4793 7117 • E-mail: hundested@hundestedpropeller.dk www.hundestedpropeller.dk
PACK AND SEA www.packandsea.dk Telefonnr.: 96186070 Vi ønsker alle en glædelig jul samt et godt nytår
Vi ønsker vore kunder en god jul
Med ønsket om en rigtig glædelig jul og et sundt og godt nytår.
www.ff-gs.dk Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk
www.propeller.dk · Tlf.: 58 37 09 34 · info@propeller.dk
F I S K E R B L A D E T / 11-1 2· 2022
31
ZEPPELIN DANMARK DIN TOTALLEVERANDØR
24/7 Worldwide service & reservedele til diesel- og gasmotorer og generatorer
Autoriseret Napier Turbocharger Servicecenter
SCR-
og EEXI-løsninger så du kan overholde gældende emissionskrav Zeppelin Danmark | +45 70 25 22 11 | zeppelin-cat.dk
KAPACITET OG KOMPETENCER SAMLET I HIRTSHALS
• DOK KAPACITET: 2300 TONS.
Vi tilbyder et erfarent team af medarbejdere og ledere, vi har et stort netværk af kompetente leverandører, og har dermed kapaciteten og kompetencen til at løse opgaver som service, vedligehold og ombygninger.
• MODERNE BEDDINGSANLÆG KAPACITET: 500 TONS. • MODERNE VÆRKSTEDER.
Uanset om det er planlagt vedligehold eller løsning af et akut problem, kan du trygt gå ind i Hirtshals Havn, her står vi klar til at servicere dig.
www.hirtshalsyard.dk
www.vestkajens.dk
Specialister i skibe og marineudstyr.