Issuu

MARITIME DKK 49,50

66. ÅRGANG · DECEMBER 2021 NR. 11-12

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN

EN DYSTER FREMTID BRITISK PRES PÅ INDUSTRIFISKERIET MÅLRETTET INDSATS FOR MERE DYREVELFÆRD

FISKERBLADET 11-12-2021

TOPHISTORIE

DANSK BEKYMRING: BRITISK PRES PÅ INDUSTRIFISKERIET DPPO er bekymret over den britiske tilgang til industrifiskeriet af tobis og sperling, ikke mindst fordi disse arter er blandt de mest CO2-venlige proteinkilder i verden.

12 6

EN DYSTER FREMTID FOR FISKERIET I ØSTERSØEN

Skagen Havn udlejer erhvervsjord til aktiviteter, der ikke kræver kajnær placering.

Ministerrådets kvotefastsættelse for Østersøen i 2022 har givet fiskerne grund til bekymring for deres fremtidige virke i området.

NYE LAGER- OG KONTORFACILITETER PÅ SKAGEN TØRHAVN A/S

NY APP TIL MOBILEN GØR DET MEGET LETTERE DPPO er snart klar med et nyt, mobilbaseret system til egenkontrol af fangstsammensætningen, som måske også vil kunne bruges overfor Fiskerikontrollen.

13 4

PELAGISK PERSPEKTIV INDUSTRIFISK – EN NØDVENDIG KILDE TIL PROTEIN Græshopper, melorme, alger – alternative proteinkilder, som prøver at bane sig vej ind på det internationale fødevaremarked. Spørgsmålet er, hvorfor lede efter alternative kilder, når vi allerede har en bæredygtig ressource der ikke udnyttes til fulde?

MULIGHED FOR OPLÆGNING AF FARTØJER & DANMARKS MEST FLEKSIBLE LANDSTRØMSANLÆG Skagen Havn kan nu tilbyde gode faciliteter til oplægning af forskellige fartøjer i kortere eller længere perioder, med og uden besætning ombord.

MÅLRETTET INDSATS FOR MERE DYREVELFÆRD FOR FISK Et nyt forskningsprojekt fra DTU Aqua skal danne baggrund for et bedre og mere skånsomt fiskeri. DPPO og Dyrenes Beskyttelse er gået sammen om en undersøgelse, som skal se nærmere på, hvordan fangstprocessen påvirker fiskene.

DANSKER I SPIDSEN FOR EUROPÆISKE SKEPRODUCENTER Direktør i DPPO gennem ti år, Esben Sverdrup-Jensen, er blevet valgt som præsident for de europæiske fiskeproducenter, EAPO og glæder sig til at styrke det helt unikke potentiale for fiskeriet – samt at få lukket hullet efter Brexit.

KOLOFON Den direkte vej til toppen af den danske fiskesektor Sektorens ældste og eneste landsdækkende uafhængige fagblad. Postomdeles i hele Kongeriget inklusiv Færøerne og Grønland i et oplag på 2.843 som print (2019, kontrolleret) samt 13.718 E-magasiner - i alt 16.561. Når foruden erhvervsfiskere ud til fiskeopdrættere, fiskeforarbejdende virksomheder, grossister og eksportører, fiskehandlere, sektorens skoler og forskningsinstitutioner, service og udstyrsproducenter der betjener sektoren, offentlige myndigheder, organisationer og politikere. Udkommer hver måned undtagen januar og juli. ISSN 196-4194

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR René Wittendorff, T: +45 28 89 49 55 rw@mmg.dk JOURNALISTER Jens Nørgaard, jens@fiskerbladet.dk Stefan Holmager Larsen, shl@mmg.dk Peter Brandi, pb@mmg.dk Finn Bruun, redaktionen@mmg.dk ADMINISTRATION Lone Wulff, adm@fiskerbladet.dk ANNONCER Kasper Kristensen, T: +45 76 10 11 44 kakr@stibo.com

UDGIVER FiskerBladet ApS Dir. René Wittendorff rw@mmg.dk Tangen 9 8200 Aarhus N Telefon: +45 70 20 41 55 LAYOUT Designunivers Tryk: Rosendahls, Esbjerg Advertorial er betalte journalistiske produkter.

HE MARINE HAR BRUGT CORONAPANDEMIEN PÅ OPTIMERING AF VIRKSOMHEDEN Efter snart to år i modvind er HE Marine nu inde i en ny og vigtig fase med fokus på at skabe de rette rammer for den fortsatte optimering af virksomheden.

MARITIME DKK 49,50

66. ÅRGANG · DECEMBER 2021 NR. 11-12

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN

EN DYSTER FREMTID BRITISK PRES PÅ INDUSTRIFISKERIET MÅLRETTET INDSATS FOR MERE DYREVELFÆRD

Næste udgave: 4. februar 2022

AF ESBEN SVERDRUP- JENSEN OG MELANIE DESMARET WALLI, DANMARKS PELAGISKE PO

PELAGISK PERSPEKTIV

INDUSTRIFISK – EN NØDVENDIG KILDE TIL PROTEIN

Græshopper, melorme, alger – alternative proteinkilder, som prøver at bane sig vej ind på det internationale fødevaremarked. Spørgsmålet er, hvorfor lede efter alternative kilder, når vi allerede har en bæredygtig ressource der ikke udnyttes til fulde? Fiskerierne efter tobis, sperling, brisling, ansjoser og andre små pelagiske arter udgør en stor del af det globale fiskeri, men går ofte i glemmebogen når vi taler fødevarer og fiskeri. Disse fisk bliver allerede indirekte konsumeret af mennesker. Men med en voksende globale population, og et stigende behov for protein, hvorfor så ikke undersøge mulighederne for at konsumere det på en mere direkte facon? Vi ved at fisk er en sund kilde til protein, men fisk indeholder også vigtige mineraler, vitaminer og Omega-3 fedtsyrer. Læg dertil bæredygtige forvaltning og et minimalt ressourceforbrug i fangstprocessen. Modsat produktion af protein på land, behøves her hverken gødning eller kvadratkilometer af marker. Klimaaftrykket på fiskeproteiner er helt i bund. Industrifiskeriet udgør en betydelig del af det samlede danske fiskeri. I 2020 udgjorde industriarter ca. 73% af den totale fangst for DPPO’s medlemmer. Fisk som

forarbejdes til fiskemel og fiskeolie og indgår som essentielle og næringsrige ingredienser i blandt andet akvakultur. The Marine Ingredients Organisation (IFFO) vurderer at 75% af den årlige fiskeolie-produktion går til opdrættet fisk i akvakulturen. Både fiskemel og fiskeolie bruges i akvakulturen for at sikre en god tilvækst, dyrevelfærd og for at sørge for at de opdrættede fisk er af den bedste kvalitet, når de lander på vores tallerken. Industrifiskeriet har således længe været en vigtig spiller i vores fiskeri- og fødevareproduktion, og er af afgørende betydning for den kontinuerlige udvikling af akvakulturen. Industrifiskeriet vil kun blive endnu vigtigere som tiden går, da vi bliver flere og flere mennesker på kloden. Alle har et dagligt behov for protein der skal tilfredsstilles. FN har estimeret, at Verdens befolkning med alt sandsynlighed vil vokse til 10 milliarder mennesker år 2050. Det betyder at den globale fødevareproduktion vil skulle stige med cirka 70%. Det forventes at den globale fiskepro-

duktion vil stige, fra 179 millioner ton i 2018, til 204 millioner ton i 2030. Stigning på 25 millioner ton skal udgøres af opdrættet fisk i akvakulturen. Uden et bæredygtigt industrifiskeri, så kan det global fødevarebehov ikke understøtHundested Propeller

tes med næringsrige proteinkilder med et minimalt klimaaftryk. Industrifiskeriet er fremtidens fiskeri. Det budskab er centralt for DPPOs arbejde for de kommende år.

20/11/03

20:28

Side 1

Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02 E-mail: hundested@hundestedpropeller.dk · www.hundestedpropeller.dk

F I S K E R B L A D E T / 1 1 - 1 2· 2 0 2 1

Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk

Danmarks største fiskerejede forsikringsselskab

SIKKER LANDING AF INDUSTRIFISK I THYBORØN

FONTE

A l eg r e ya San s Bo l d A leg r eya S C R eg u l a r

Tegn alle dine forsikringer i fiskernes eget forsikringsselskab

FARVER

PANTONE CMYK RGB HEX

541 C 90, 55, 0, 20 7, 88, 151 #075897

PANTONE CMYK RGB HEX

429 C 0, 0, 0, 50 157, 157, 156 #9d9c9c

24 7 365

• Høj daglig losse- og produktionskapacitet • Konkurrencedygtige råvarepriser • Konkurrencedygtige brændstofpriser

Ring for tilbud på: 96 31 85 85 eller 33 21 83 11 eller besøg vores hjemmeside

Tilmelding 24/7/365 Tel. +45 29 658 462 Ring for priser CEO Peter Jensen Tel.: +45 23 320 487

www.ff-gs.dk

LL O A OM R F

F US, TO ALL O FY

TripleNine Denmark Sydhalevej 14 DK-7680 Thyborøn Tel.: +45 79 120 999 www.tripleninegroup.com

s a m t s i r h C y r r e M ear Y w e N y p p a H www.iras.dk

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

F I S K E R B L A D E T / 11- 12· 2 0 2 1

EN DYSTER FREMTID FOR FISKERIET I ØSTERSØEN AF CLAUS KIRKEGAARD

Ministerrådets kvotefastsættelse for Østersøen i 2022 har givet fiskerne grund til bekymring for deres fremtidige virke i området. Der er ikke noget at sige til, hvis fiskerne i Østersøen var bekymrede, da Ministerrådet nåede til enighed om næste års kvoter i Østersøen tilbage i oktober. Det blev til en larmende lussing til fiskeriet, hvor den vigtige art, torsken, blev reduceret med 88 procent i den vestlige Østersø. For de mange fartøjer, der ikke har mulighed for at sejle i andre farvande, bliver det en nærmest umulig opgave at få et udkomme af fiskeriet næste år, som er til at leve af. Derfor må politikerne på banen og sørge for hjælp til fiskerne, mener Danmarks Fiskeriforening. - Fiskeriet i østersøen er nu kommet i en situation, der ser meget svær ud, og det er ikke pga. overfiskeri, for vi har i mange år ikke fisket vores kvoter i området. Havde politikerne reageret i tide på vores opråb mht. sæler og vandmiljø, så var vi slet ikke kommet så langt.

F I S K E R B L A D E T / 1 1 - 1 2· 2 0 2 1

Derfor synes jeg, det er på sin plads, at politikerne finder de penge, der skal til, så de fiskere, der gerne vil ud af erhvervet, kan komme det på en anstændig måde, lyder det fra Thomas Thomsen, formand for Bornholms- og Christiansøs Fiskeriforening. Fiskeriminister Rasmus Prehn (S) udtalte før Ministerrådsmødet, at han ville se på, om der kunne findes nogle penge, så der kan komme en ophugningsordning i Østersøen. Men det vil kræve mange penge, hvis fiskerne skal kunne komme ud af erhvervet på en ordentlig måde, lyder det fra den bornholmske formand. - Vi har fundet ud af, at der ligger nogle ubrugte millioner i den gamle EHFF-ordning, hvor ministeriets folk mener, det drejer sig om 25 mio. kr. Det er da bedre end nul kroner, men det er langt fra nok. Uden at vi kender til kriterierne for en eventuel ophugningsordning, så

tænker jeg, at der skal findes omkring 150 mio. kr. Fiskerne skal jo gerne komme ud af det med skindet på næsen, blive omskolet og komme videre med deres liv, siger Thomas Thomsen. RAMMER DOBBELT Når politikerne vælger at gå så drastisk til værks, som en 88 procent reduktion af torsken i den vestlige Østersø er, så rammer det også fiskerne på andre arter. - I år har fiskerne kunnet fange fladfisk med 40 procent bifangst af torsk. Men med den store reduktion i torskekvoten, så bliver bifangstkvoten næste år så lav, at det reelt også lukker for fiskeriet efter fladfisk. Her har de mindre, stationære fartøjer ellers kunnet hutle sig igennem med fiskeri efter rødspætter og skrubber. De kommer til at få det hårdt næste år, for de kan ikke bare sejle i andre farvande og fiske, siger Thomas Thomsen.

Det er heller ikke fordi, at fiskeri i andre farvande er løsningen på problemet. Det vil bare skubbe problemet ind i de farvande, som i forvejen også er hårdt ramt. - Vi er nogle, der kan sejle i andre farvande og fiske. Men vi har jo ikke kvotegrundlag til at fiske der i 12 måneder. Desuden vil det presse fiskeriet i Kattegat og Skagerrak, hvis endnu flere fartøjer skal op og fiske der. Fiskerne i de farvande er jo også trængt med tanke på Brexit og vigende kvoter, lyder det fra Thomas Thomsen. LOGISTIKKEN ER VIGTIG For fiskerne i de mindre fiskerihavne rundt om Østersøen er et ordentligt kvotegrundlag naturligvis vigtigt. Men der er også andre ting, der spiller ind i forhold til, om man kan have en god indtjening på sit fiskeri – eksempelvis hele logistikken rundt om fiskeriet. - Fisken skal jo ikke kun fiskes.

Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk

SKIBS REPARATION ONE POINT OF CONTACT

24/ 7 SERVICE

• BLÆSE AFRENSNING M/UHP VAND/SAND/SODA • MALER BEHANDLING • SKROG TYKKELSES MÅLINGER • SVEJSE REPARATIONER

Vi har brug for dig!

• FROSIO MALER INSPEKTION • STILLADS • LIFTE

- på broen, i gummibåden, ved radioen, i maskinen, på dækket, i kabyssen ... Bliv frivillig i Marinehjemmeværnet Grenaa · Fiskerikajerne 20 · DK-8500, Grenaa · Tel. +45 8630 1236 · Mail: kio@davai.dk Femern · Finlandsvej 3C · DK-4970, Rødbyhavn · Tel: +45 4019 1236 · Mail: femern@davai.dk

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

F I S K E R B L A D E T / 11- 12· 2 0 2 1

Den skal også videre i systemet, så den kan komme ud til forbrugerne. Indtil videre henter O.V. Jørgensen stadig fisk rundt omkring Østersøen – bl. a. på Bornholm. Og i andre havne får de afhentet fisk, som bliver kørt til auktionen i Hvide Sande. Men kommer der ikke noget fisk ind, så bliver det svært at bibevare logistikken. Det være sig isværk, trucks og modtagelse rundt i havnene. Hvis det forsvinder, så vil det være meget naivt at tro på, at det kommer igen. Der er nok ikke nogen, der synes, at det vil være en god ide at investere i, når det først er forsvundet, siger Thomas Thomsen. KOORDINERET INDSATS Der er ingen tvivl om, at Østersøen – både den østlige og den vestlige – er presset i øjeblikket. Men det er ikke på grund af fiskeriet, som de sidste mange år ikke har opfisket kvoterne. Det er derimod forurening, forsuring samt den eksplosive udvikling i sælbestanden over de sidste 10-15 år. - Vi har råbt op om sælerne de sidste mange år. Forskerne mener, at der er omkring 60.000 sæler i Østersøen, hvilket er alt for mange. Der skal en koordineret indsats til rundt om Østersøen, så vi kan få bestanden ned på 10.000 dyr. Så har man en bestand, der kan modstå naturens luner samtidig med, at der også vil blive plads til fiskeriet, siger Thomas Thomsen. Det er nemlig ikke kun de mange fisk, som sælerne æder hver dag, der er et problem. Det

er et lige så stort problem, at de spreder sygdom til fiskene. - Sælerne spreder en parasit – sælorm – til fiskene, hvilket er stærkt foruroligende. Fisken bliver syg og vokser ikke. I starten var det kun udbredt i den østlige Østersø, men nu ser vi torsk helt ovre i område 22, den vestligste del af Østersøen, som er ramt af sælorm. Desuden er der også konstateret sælorm i andre arter, siger Thomas Thomsen.

LAVESTE FÆLLESNÆVNER Fiskerne i Østersøen er godt klar over, at torsken ikke har det godt i området. Men de mener, det er en forkert fremgangsmåde, når politikerne skærer kvoten helt ind til benet, og når de grønne organisationer råber op om, at det udelukkende skyldes fiskeriet. - Torsken bliver ikke reddet af at blive fredet, det er fakta! Østersøen er ramt af forurening fra bl.a. spildevandsudledning og så er der sælerne. Det er det hele,

der skal gøres noget ved, hvis der i fremtiden skal være torsk i Østersøen. Det er det letteste at gøre noget ved fiskeriet her og nu. Og så rammer det knap så mange, lyder det fra Thomas Thomsen, som fortsætter: - Som forbruger er det da noget mere lækkert at få en friskfanget torsk fra Østersøen, end det er at få opdrætsfisk fra Norge eller måske helt fra Kina. Og det er en falliterklæring, hvis vi som fiskerination skal til at importere alt vores fisk.

KVOTEFASTSÆTTELSE I ØSTERSØEN 2022

VI ØNSKER ALLE EN GLÆDELIG JUL OG ET LYKKEBRINGENDE NYTÅR

zeppelin-cat.dk

F I S K E R B L A D E T / 1 1 - 1 2· 2 0 2 1

Art og farvand

Samlet EUkvote i tons

Ændring fra 2021 i procent

Torsk vestlig Østersø

489

Minus 87,7

Torsk østlig Østersø

595

Roll over

Rødspætte

9050

Plus 25

Sild vestlig Østersø

788

Minus 50

Sild centrale Østersø

49751

Minus 49

Brisling

247483

Plus 11

Laks

63811

Minus 32

Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk

AF FINN BRUUN

NY APP TIL MOBILEN GØR DET MEGET LETTERE DPPO er snart klar med et nyt, mobilbaseret system til egenkontrol af fangstsammensætningen, som måske også vil kunne bruges overfor Fiskerikontrollen. - Vi har tidligere udarbejdet et projekt med et egenkontrol-system af fangstsammensætningen i industrilandinger. Det ligger i dag på vores hjemmeside, hvor man skal udfylde et Excel ark – altså et papirbaseret system. Og det er tit lidt upraktisk, når man står ude på fartøjet og så skal have en computer i gang på et fedtet og vådt dæk, siger Lise Laustsen, seniorrådgiver hos DPPO. ”Vores nye projekt handler således om at få systemet over på en app-form, som er meget lettere tilgængelig og nem at have med overalt. App’en kan desuden være på forskellige telefoner på det samme fartøj, så forskellige skippere kan have systemet ved hånden uden at være afhængig af en bestemt computer, som har systemet liggende, fortæller Lise Laustsen, som leder projektet. ”Og så er det jo vores håb, at systemet fremadrettet kan bruges af Fiskerikontrollen, så man kan sige, at man altså har udtaget disse prøver, og forsøgt at lave et godt estimat af fangstsammensætningen. Det er jo stadig problemerne med tolerance-reglerne, som er meget svære eller reelt umulige at leve op til”, siger hun. LIGE TIL AT TASTE IND Systemet er udviklet af Anchor Lab, lavet Mofi-appen, så den nye app, er reelt, et sideskud til Mofi-appen.

”Det er dejligt, at det folk, som også har forstand på fiskeri, der har været med til at udvikle den. De har jo i forvejen lister med bifangster og den slags liggende. Det nye system er designet så de forskellige relevante arter af bifangster dukker op i listen på appen, så man nemt kan vælge dem. Og når man så næste gang skal skrive ind, så vil de senest brugte dukke op øverst på listen. Der er således indlagt nye elementer, som skal gøre det hele lidt enklere – altså så appen kan huske, hvad man plejer at bruge og selv lave lister, der passer til ens fiskeri, så man ikke skal stå og lede det hele igennem hver gang. Så vi har forsøgt at arbejde med brugervenligheden, siger Lise Laustsen og fremhæver, at systemet, hvis man støder på noget særligt bemærkelsesværdigt, samtidig kan tage billeder af det, notere det og gemme det, så man har det til senere. KLAR TIL JANUAR Appen er rettet mod det pelagiske fiskeris usorterede landinger af industrifisk, og målet er, at systemet efter testning kan tages i brug i januar i det nye år. ”Det er jo et hjælpemiddel til at kunne lave bedre estimater eller bud på, hvad fangstsammensætningen er, ud fra en systematisk tilgang – således at man gør det samme hver gang og ikke risikerer at komme til at skyde helt forkert,” siger hun og understreger, at fiskerne i forvejen er rigtig gode til kontrollen, men at man her tillige kan gemme resultaterne uden en masse papir. Og så er det jo også rart for nye fiskere at have noget at støtte sig til, siger Lise Laustsen

FOGA ApS FISKERNES ORIENTERING OM OLIE- OG GASAKTIVITETER Trafikhavnskaj 19 DK-6700 Esbjerg

Tel.: +45 75 45 11 44 Mobil: +45 21 61 45 12

www.foga.dk

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

www.propeller.dk · Tlf.: 58 37 09 34 · info@propeller.dk

F I S K E R B L A D E T / 11- 12· 2 0 2 1

DANSK BEKYMRING: AF FINN BRUUN

BRITISK PRES PÅ INDUSTRIFISKERIET DPPO er bekymret over den britiske tilgang til industrifiskeriet af tobis og sperling, ikke mindst fordi disse arter er blandt de mest CO2-venlige proteinkilder i verden. Efter Brexit har DPPO især fokus på to områder, hvor Storbritannien er aktiv med tiltag, som kan ramme industrifiskeriet. For det første er der varslet en lukning af Doggerbanke for trawlfiskeri. Det gælder ikke hele banken, men har betydning i de områder, hvor man fisker tobis. Tiltaget kom ret hurtigt efter, at Brexit-aftalen var i hus, og det diskuteres nu, om det er et brud på Brexit-aftalen, selv om der også argumenteres for, at briterne jo kan forvalte deres natur som de har lyst til. Men det er en proces, som kører. DPPO har været involveret i en høring, hvor det primære argu-

F I S K E R B L A D E T / 1 1 - 1 2· 2 0 2 1

ment har været, at der allerede har været en Doggerbanke proces i gang. Her har man prøvet at udpege nogle områder, der kunne udlægges som uberørt natur. Disse områder er valgt i samarbejde med ngo’er, landene og erhvervet, hvilket briterne efter DPPOs mening måske skulle kigge på i stedet for blot selv at udpege noget uden konsultation med hverken erhverv eller andre. For det andet er der er kommet en for-høring – et call for evidence – som er en indsamling af dokumentation for konsekvenserne af industrifiskeri efter tobis og sperling. Det er mildt sagt et ret farvet call for evidence, da briterne meget gerne vil have doku-

menteret, at det er problematisk at have fiskeriet. Her har vi fra dansk erhvervs side valgt at tale om de socioøkonomiske effekter af disse to fiskerier og fokusere på, at de i 2017 blev MSC-certificeret. I den proces er indgået en masse evalueringer af økosystem-effekterne af fiskeriet, som blev gennemgået ret detaljeret i 2017. Her var tillige en høringsproces, hvor andre kunne sætte spørgsmålstegn ved den certificering, som vi fik. Det gælder f.eks. BirdLife International, som har været kritiske overfor tobisfiskeriet. De har tvivlet på, om man var sikker på, at fiskeriet ikke har en negativ indvirkning på fuglebestanden. Alt den doku-

mentation, de efterlyser ved dette call er en debat, som allerede har været i certificerings regi. ØNSKER FAKTA-BASERET DISKUSSION ”Vi argumenterer også for, at tobis jo er en bestand, hvor kvoterne bliver sat efter den videnskabelige rådgivning. Derfor har ICES selvfølgelig sat deres stempel på, at de kvoter og det fiskeri, som bliver gennemført, er i fuld overens-

Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk

LF ventilation_Q

stemmelse med deres målsætning om bæredygtighed og forsigtighedsprincippet. Så vi synes, at det er lidt mærkeligt, når UK, der jo selv er en del af ICES og har skrevet under på principperne bag den ICES- rådgivning, der er – f.eks. bæredygtighedsprincippet og øvrige principper – nu siger, at det alligevel ikke er godt nok, lyder det fra Esben SverdrupJensen, direktør for DPPO. . I DPPO undrer man sig over presset fra ngo’er som f.eks. BirdLife og andre, der er bekymrede for dette fiskeri. De bygger til dels deres bekymring på misforståelser omkring hvor meget hensyn der er taget til et ordentligt økosystem i rådgivningen. Der er en opfattelse af, at rådgivningen alene er enkeltartsbaseret – men det er den altså ikke. Der er i rådgivningen taget højde for det, som bliver spist af andre dyr – fugle, pattedyr og andre fisk, fremhæver DPPO, som er sikker på, at ngo’erne ville se det hele i et lidt andet lys, hvis den misforståelse blev ryddet af vejen gennem fakta.

CO2 VENLIGT PROTEIN Men sagen bekymrer de danske producenter, som fastslår, at industrifiskeri og fiskeri efter små pelagiske arter er noget af det mest CO2-venlige proteinkilde man kan finde. ”Det ser vi derfor som en del af løsningen på fødevaresituationen – både for at levere mere CO2-vanlige fødevarer og for at sikre, at der er fødevarer nok til hele verdens befolkning,” siger Esben SverdrupJensen. DPPO og nævner som eksempel, at hvis ikke man giver laks fiskemel, så skal man jo give dem soyaprotein og derpå spørge sig selv, om man ikke hellere skal fiske på vedvarende basis end at få produceret soyaprotein i Brasilien og således fælde mere regnskov. Fiskemel fra tobis og sperling giver mindre CO2 aftryk end soyaprotein. Så det er ikke konsekvensfrit at lukke sådan noget.

11/01/05

8:53

Side 1

A/S

Ventilatorer til fiskeriet Vi har: Axial fra Ø 250-3150 Centrifugal Ø 63-2500 24 VDC • 220-380 v AC Morelvej 19 4700Næstved Næstved• •Tlf. Tlf.5555 Smedevænget 3 ••4700 7777 2222 4444 Fax. • E-mail: ventilation@lf-group.dk Fax. 55 55 77 77 82 82 44 44 • E-mail: ventilation@lf-group.dk

Brdr. Petersen Gilleleje A/S Tak for samarbejdet de første 100 år Vi fejrer virksomheden blev grundlagt 2/1-1922 Det sker fredag d. 7/1-2022 fra kl. 13 – 17 i virksomheden. Vi glæder os til at se jer! Carl Petersensvej 2, DK-3250 Gilleleje

•

www.brdrpetersen.dk

HY Group A/S ønsker kunder og forretningsforbindelser en glædelig jul samt et godt nytår. Jens Munksvej • 9850 Hirtshals • Tlf.: +45 9656 9899 • www.hirtshalsyard.dk

HA HAMPIÐJAN GROUP

Glædelig jul og godt nytår Nordsøkaj 18 • 7680 Thyborøn • Denmark Telefon: + 45 97832090 • Mobil: + 45 20831989 Email: thy@nordsotrawl.dk

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

F I S K E R B L A D E T / 11- 12· 2 0 2 1

NYE LAGER- OG KONTORFACILITETER PÅ SKAGEN TØRHAVN A/S Skagen Havn udlejer erhvervsjord til aktiviteter, der ikke kræver kajnær placering. Derfor har Skagen Havn etableret Skagen Tørhavn A/S med arealer på tre grunde i tilknytning til Niels Bohrs Vej cirka halvanden kilometer fra havnen. Kajnære arealer på Skagen Havn er blevet en knap ressource. Vi ønsker at imødekomme behovet hos havnens kunder om opbevaringsplads og til en anden leje end kajnære arealer, hvor vi hellere placerer aktiviteter med behov for direkte kajadgang. Lagerhaller på havnen er alligevel ofte placeret væk fra kajen, som om man skal fragte sig grej 400 meter eller 1,5 kilometer har mindre betydning, men det har stor betydning for lejen eller muligheden for at opføre haller, siger Jesper Rulffs, forretningsudvikler hos Skagen Havn. Arealerne har tilsammen en størrelse på 26.000 m2, hvor der blandt andet kan blive aktiviteter som container/godsopbevaring, materialeoplagsplads for havnen, trawlskovlsplads, lagerhaller med kontor samt andre transportrelaterede formål. Skagen Havn har på sigt planer om at opføre fire lagerhaller med kontorfaciliteter på hver

F I S K E R B L A D E T / 1 1 - 1 2· 2 0 2 1

800 m2, samt fem haller på hver 200 m2. Hallerne kan lejes til opbevaring og virksomhedsdrift, ligesom de kan bygges med eller uden kontorfaciliteter.

ler. Der ligger en drejebog for den udvendige opførelse, men virksomheder kan få indflydelse på indvendige faciliteter, siger Jesper Rulffs. Er man interesseret i at høre mere, kan man kontakte Jesper Rulffs på telefon 24 29 43 91.

Vi går i gang med at opføre hallerne, i takt med at de lejes ud. Det er også muligt for en virksomhed selv at bygge eller købe én eller flere hal-

Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk

ADVERTORIAL

MULIGHED FOR OPLÆGNING AF FARTØJER & DANMARKS MEST FLEKSIBLE LANDSTRØMSANLÆG

HVORFOR SKAL SKIBENE VÆLGE LANDSTRØM? • K onkurrencedygtig elpris i forhold til generatordrift • Ro i og omkring skibet • Driftssikkerhed • Længere levetid på generatorer • CO2 & emissions besparelse • Brugervenlig digital løsning

ANLÆGS KAPACITET 4 MW – 5 landstrøms tavler med i alt 10 stk. 350A IEC 80005-3 udtag. Op til 10 skibe kan tilkobles samtidigt. 1.400A ved synkronisering af 4 udtag. Fleksibel spænding (400-690V) og frekvens (50/60Hz)

Skagen Havn kan nu tilbyde gode faciliteter til oplægning af forskellige fartøjer i kortere eller længere perioder, med og uden besætning ombord. Ydermere kan Skagen Havn tilbyde et attraktivt alternativ til skibenes dieseldrift når de ligger i havn. Landstrøm via det nye landstrømsanlæg tilbydes til en konkurrencedygtig elpris i forhold til dieselgeneratordrift. Herved kan skibene ligge ved kaj uden at støje samt reducere deres udledning af CO2 og andre skadelige emissioner.

BRUGERVENLIG LØSNING MED GRØNT AFTRYK • Fuld fleksibilitet i strøm og frekvens behov • Nem kabeltilslutning via standard stik • Høj arbejdssikkerhed ved tilslutning • 100 % brugerbetjent • Forbrugsregistrering via Tallykey nøglekort • Mulighed for leje af kabler

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

F I S K E R B L A D E T / 11- 12· 2 0 2 1

AF FINN BRUUN

MÅLRETTET INDSATS FOR MERE DYREVELFÆRD FOR FISK

Et nyt forskningsprojekt fra DTU Aqua skal danne baggrund for et bedre og mere skånsomt fiskeri. DPPO og Dyrenes Beskyttelse er gået sammen om en undersøgelse, som skal se nærmere på, hvordan fangstprocessen påvirker fiskene. Det handler om det pelargiske fiskeri, hvor der er kommet fokus på, hvordan alle de fisk, der fanges til middagsbordet, egentlig kommer af dage. Selve de undersøgelser, der skal vise, hvordan trawlfiskeriet påvirker fiskene, foretages af forskere fra DTU Aqua, Sveriges Landbrugsuniversitet og Teknologisk Institut. Seniorforsker på DTU Aqua, Jane Behrens, deltager i forskningsprojektet i sin egenskab af fiskefysiolog og ekspert i at undersøge, hvordan fiskens fysiologi

F I S K E R B L A D E T / 1 1 - 1 2· 2 0 2 1

påvirkes af stressfaktorer i det omgivende miljø. Hun skal derfor i projektet stå for at undersøge blodprøver fra sildene for stressmarkører forårsaget af fangstprocessen. Efterfølgende vil Jane Behrens i samarbejde med Teknologisk Institut og Institut for Klinisk Veterinærmedicin, Københavns Universitet, tage røntgenbilleder af sild for at se, om fangstprocessen forårsager frakturer på fiskenes rygrad.

”Kun ved at undersøge og forstå effekten af fangstprocessen på fisken, og hvor i fangstprocessen eventuelle skader på fisken sker, kan vi arbejde videre hen mod at udvikle mere skånsomme fangstmetoder”, siger Jane Behrens, som påpeger, at målet med forskningsprojektet mellem de forskellige parter er at arbejde målrettet på at skabe bedre dyrevelfærd for fisk under fiskeriet – ikke at stoppe fiskeri, der er en helt central og uundværlig fødekilde på verdensplan.

HVORDAN DØR FISKENE ”Men vi håber på baggrund af resultater fra dette nye projekt at kunne udvikle nye mere skånsomme fangstredskaber og fangstmetoder til fiskerne”, siger Jane Behrens på baggrund af, at danske fisketrawlere hvert år fanger ca. 30 milliarder stimefisk, som lever i de frie vandmasser, de pelagiske fisk. Men ingen ved, hvordan fisk som sild og makrel rent faktisk dør i processen. ”Fisk er sansende dyr og fortjener at blive aflivet på en ordentlig

Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk

Vi ønsker dig en god jul og godt nytår Vi ønsker vore kunder en god jul

PACK AND SEA

chr. knudsen-juleann-q

13/11/03

14:12

Side 1

REVISIONSFIRMAET www.packandsea.dk

Chr. Knudsen✔ Reg. revisor Kutterregnskaber Stormgade 8. 1.sal 6960 Hvide Sande

Dyrevelfærd for fisk er i fokus Telefon 97 31 10 22 Telefax 97 31 13 19

Duusgaarg Malerf-q

måde. Det, har vi en formodning om, ikke sker i dag, og da det pelagiske fiskeri fanger så utroligt mange fisk hvert år, er det dyrevelfærdsmæssige potentiale enormt”, siger Nicolaj Lindeborgh, biolog og konsulent for fisk og fiskevelfærd hos Dyrenes Beskyttelse.

Dyrenes Beskyttelse finder det problematisk, at undersøgelser viser, at forskellen på, hvor mange fisk der allerede er døde, når de pumpes op på fiskefartøjet, er fra 0-100 %. Mange fisk kan således være i live i alt for lang tid i forhold til, hvad der er hensigtsmæssigt ud fra et dyrevelfærdsperspektiv.

MERE SKÅNSOMT FISKERI Det er nyt for DPPO at gå ind i en sådan undersøgelse, men man understreger, at fiskeriet har fokus på opgaven: ”Det er vigtigt for os som fødevareproducenter, at vi optimerer dyrevelfærden i vores produktion. Det skylder vi både naturen og forbrugeren. Et nyt fokus på dyrevelfærd er en naturlig fortsættelse af vores strategiske arbejde for et bedre og mere skånsomt fiskeri”, siger direktør i DPPO Esben Sverdrup-Jensen. Han henviser til, at fiskere og DPPO længe har arbejdet for at sikre en langsigtet bæredygtig forvaltning af fiskeressourcerne gennem f.eks. reduktion af klimapåvirkningen fra fiskeri og beskyttelse af havpattedyr.

Forskerne fra Sveriges Landbrugsuniversitet, DTU Aqua og Teknologisk Institut skal undersøge sild under togter med DPPO’s trawlere i Nordsøen, hvor fiskene lever i store stimer midt i vandsøjlen på åbent hav. Det første forskerhold er allerede stukket til søs for at undersøge fiskenes tilstand, når de bliver hevet op, og herefter undersøge, hvordan og hvor hurtigt fiskene dør ombord. ”Med denne sammensætning af projektdeltagere med forskellige ekspertiser og erfaringer er min klare forventning, at vi sammen kan finde ud af, hvilke tiltag der skal til for at øge dyrevelfærden i det pelagiske fiskeri”, siger Jane Behrens.

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

05/04/05

12:54

Side 1

PACK AND SEA

Duusgaarg Malerf-q

05/04/05

12:54

Side 1

www.packandsea.dk Telefonnr.: 96186070

Duusgaarg Malerf-q

Duusgaarg

05/04/05

12:54

Side 1

Skibsmaling Glasﬁberarbejde Sandblæsning Lastrumsindretning Vi ønsker alle en glædelig jul samt et godt nytår Skumisolering Malerf-q 05/04/05 12:54 Side 1Metallisering

Skibsmaling Sandblæsning Metallisering

Glasﬁberarbejde Lastrumsindretning Skumisolering

Mød os på Stand D800

Skibsmaling Glasfiberarbejde Mød os på Sandblæsning Lastrumsindretning Stand D800 Duusgaards Malerfirma Skibsmaling Glasfiberarbejde Metallisering Skumisolering Sindalvej 30

Vi ønsker vore kunder en god jul Sandblæsning Lastrumsindretning Malerﬁrma 9850 Hirtshals Metallisering Duusgaards Skumisolering Sindalvej 30 Telefon 9850 Hirtshals (45) 98 94 58 11 Telefax

Duusgaard Coating Telefon

(45) 98 94 58 11

Telefon (45) (45)98 9894 9458 5811 72

Duusgaard Coating Telefon Telefax (45) (45)98 9894 9458 5811 72 Skibsbyggerkaj 4 Rottbøll info@duusgaard.dk Skibsbyggerkaj 4 info@duusgaard.dk Jørgen mobil (45) 40Jørgen 11 31 56 Rottbøll mobil (45) 40 11 info@duusgaardsmalerﬁrma.dk 9850 Hirtshals www.duusgaard.dk info@duusgaardsmalerﬁrma.dk os på 9850 HirtshalsMød www.duusgaard.dk

Mød os på www.duusgaardsmalerﬁrma.dk Stand D800 Stand D800

31 56

www.duusgaardsmalerﬁrma.dk

Duusgaards Malerfirma Sindalvej 30 9850 Hirtshals Telefon (45) 98 94 58 11 Duusgaards Malerfirma Telefax (45) 98 94 58 72 Jørgen Rottbøll mobil (45)30 40 11 31 56 Sindalvej info@duusgaardsmalerfirma.dk 9850 Hirtshals www.duusgaardsmalerfi rma.dk

T. +45 3341 8891 info@atlanticship.dk www.atlanticship.dk

Vi ønsker vores kunder en glædelig jul og et godt nytår.

Telefon (45) 98 94 58 11 Telefax (45) 98 94 58 72 Jørgen Rottbøll mobil (45) 40 11 31 56 info@duusgaardsmalerﬁrma.dk www.duusgaardsmalerﬁrma.dk

F I S K E R B L A D E T / 11- 12· 2 0 2 1

DANSKER I SPIDSEN FOR EUROPÆISKE FISKEPRODUCENTER AF FINN BRUUN

Direktør i DPPO gennem ti år, Esben Sverdrup-Jensen, er blevet valgt som præsident for de europæiske fiskeproducenter, EAPO og glæder sig til at styrke det helt unikke potentiale for fiskeriet – samt at få lukket hullet efter Brexit.

”For mig handler den nye opgave om, hvor europæisk fiskeri gerne skulle hen. Vi står overfor en lang række udfordringer efter Brexit. Vi har kollektivt mistet kvoterettigheder for mange milliarder. Og vi har mistet omsætning for hundredvis af millioner. Så på en eller anden måde skal vi jo have skabt merværdi for den fisk, vi fanger, så vi får lukket det hul,” siger han. ”Vi står overfor en grøn omstilling i samfundet generelt men i høj grad også i fiskeriet. Den skal gribe an på en måde så fiskeriet bliver en del af løsningen samtidig med, at vi ikke mister nogen i svinget. Og her tænker jeg i særdeleshed

på de mindste – kystfiskerne, som har sværest ved at gennemføre en grøn omstilling,” siger Esben Sverdrup-Jensen UNIKT POTENTIALE ”I EAPO er vi 27 forskellige producentorganisationer, og vi favner meget bredt – fra store pelagiske fartøjer til de helt kystnære. Vi har eksisteret siden begyndelsen af 80’erne og evnet at stå sammen hidtil og danne fælles front, når det gælder udviklingen af europæisk fiskeripolitik. Og det skal vi også fremadrettet.” Han ser et helt unikt potentiale for fiskeriet:

”I forvejen er fisk jo de mest klimaneutrale proteiner, man kan få, og den dag vi lykkes med at omstille vores motorer til CO2 neutral energi, ja så har vi CO2 neutral produktion i fiskeriet. Det er jo helt enestående i forhold til så mange andre fødevareproducenter.” ”Vi kan vi levere CO2 neutrale fødevarer den dag, hvor teknologien er på plads, Men udfordringen er jo, at teknologien endnu ikke er klar. Vi kan ikke omstille vores fartøjer til CO2 neutral fremdrift endnu, men forhåbentlig kommer den teknologi inden for de nærmeste år. Og så vil fiskeriet være forrest, når det gælder den grønne omstil-

ling,” fremhæver Esben SverdrupJensen, som vurderer, at det på nuværende tidspunkt handler om alternative brændsler. ”Altså brint og ammoniak og den slags som det mest realistiske alternativ til diesel, men på sigt, og hvis batteri-teknologien udvikler sig, så vil batteridrift helt sikkert have et potentiale i det kystnære fiskeri. CENTRAL ROLLE ”Som producentorganisation har vi en central rolle i EU’s fiskeripolitik som bindeleddet mellem fiskere og forvaltere. Det er først og fremmest EU Kommissionen, vi

WISHING YOU A

Happy New Year

Vi ønsker alle vores kunder en glædelig jul og et godt nytår WELCOME 2018

www.madsen-motor.dk

Vi ønsker vores kunder en god jul & et godt nytår codanmarine.com

Brd. Madsen Motor - Havnevej 17 - Tejn - 3770 Allinge Tlf. 56 48 01 50 - mail@madsen-motor.dk

F I S K E R B L A D E T / 1 1 - 1 2· 2 0 2 1

Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk

kommunikerer med men selvfølgelig også med medlemsstaterne, civilsamfundet og de grønne organisationer. Vi favner bredt men hovedsageligt er det EU Kommissionen, som vi kommunikerer med.” Selv om der en masser af udfordringer for fiskeriet, er det lige så meget potentialet, som skinner igennem. ”Der er ingen tvivl om, at fisk og skaldyr har et kæmpe potentiale.

Det flugter rigtig godt med klimadagsordenen og er også sund fødevare - så på den måde er der endnu større potentiale for fisk og skaldyr på middagsbordene rundt omkring. Jeg tror vi kommer til at se et øget forbrug af fisk i fremtiden hos de mere miljøbevidste og sundhedsbevidste forbrugere,” siger han. PRÆSIDENTOPGAVEN Men i første omgang sætter han fokus på sine nye medlemmer:

”Jeg er netop begyndt på en tur rundt i Europa for at besøge de forskellige medlemslande og lære organisationerne i EAPO lidt bedre at kende. Planen er at fortsætte turen rundt til medlemmerne i det kommende halve år – dels for at lære folk at kende, men også for at forstå de unikke udfordringer rundt om i Europa og sikre mig, at jeg arbejder i alle medlemmers interesse”. ”Der er meget at lære, som man kan tage med hjem, for selv om

vi alle er producentorganisationer, så har vi forskellige måder at gribe opgaven an på,” siger Esben Sverdrup-Jensen. European Association of Fish Producers Organisations (EAPO) repræsenterer 27 producentorganisationer fra ni EU-medlemsstater med ca. 10.000 fartøjer, 3,5 millioner tons landinger og 3 milliarder euro i første salgsværdi.

Est.

1965

BREDGAARD BOATS BREDGAARD BOATS APS · VESTRE KAJ APS 50 B · 4970 RØDBY Vestre Kaj 50 B · DK-4970 Rødby +45 54 70 60 88 · INFO@BREDGAARDBOATS.COM · WWW.BREDGAARDB +45 54 70 60 88 info@bredgaardboats.com www.bredgaardboats.com

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

F I S K E R B L A D E T / 11- 12· 2 0 2 1

Tue Vendelbo er ny afdelingsleder i Hansholm.

HE MARINE HAR BRUGT CORONAPANDEMIEN PÅ OPTIMERING AF VIRKSOMHEDEN

Efter snart to år i modvind er HE Marine nu inde i en ny og vigtig fase med fokus på at skabe de rette rammer for den fortsatte optimering af virksomheden. Corona, Brexit, kvotereduktioner og senest en voldsom reduktion af torskekvoterne i Østersøen. De seneste to år har været aldeles hårde ved dansk fiskeri og ligeledes ved den maritime servicevirksomhed HE Marine - en af markedets førende virksomheder med en stærk position som totalleverandør af elog elektronikinstallationer til det maritime erhverv.

F I S K E R B L A D E T / 1 1 - 1 2· 2 0 2 1

- Vores største udfordring har været, at samfundet blev lukket ned. Folk har i kke kunnet få afsat de fisk, de har fanget, og priserne på fisk har også været ringe. Det smitter jo af på os som servicevirksomhed. Ombygninger og reparationer har vi jo i kke set noget af længe, fordi fiskerne holder godt fast i pengene. Så det har gjort det svært for os, at fiskeriet

har været meget udfordret, lyder det fra Tue Vendelbo, HE Marines afdelingsleder i Hanstholm El. Trods turbulens i fiskeriet, så er HE Marine sluppet igennem coronapandemien helt uden afskedigelser. Faktisk har den vestjyske virksomhed brugt de sidste to år på at udvide deres repertoire og således opkøbt hele to virksomheder i Thyborøn.

FRA FISKERI TIL OFFSHORE OG HANDELSFLÅDE I efteråret 2020 blev HE Marinefamilien udvidet med DP Marine, som laver DP-systemer rundt i verden, mens august i år bød på opkøbet af Thyborøn Skibselektro, som kom med mere end 40 års erfaring inden for det maritime område.

Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk

ADVERTORIAL

FOTO: HE MARINE

Helt praktisk betyder det, at virksomheden nu kan tilbyde sine kunder en endnu bedre service samt levering af totalløsninger, ligesom fokus nu er skiftet fra primært at henvende sig til fiskeriet mod nu at tilbyde service i ndenfor alle områder, uagtet om det er fiskeri, offshore eller handelsflåden. - Opkøbene betyder, at vi nu har flere ben at stå på, ligesom vi nu har en meget bred vifte af kompetencer. Vi kan tilbyde at servicere fartøjer helt ned fra den lille blå fiskekutter og op til de store gastankere, som vi også rejser rundt i verden og servicerer. Så vi arbejder jo på al flydende materiel og kan tilbyde blandt andet elog elektronikinstallationer, radiosyn, navigation, radar... ja, faktisk al elektronisk

udstyr, lyder det fra HE Marines afdelingsleder i Thyborøn, Jonas Christensen. NY AFDELINGSLEDER I HANSTHOLM Med udvidelsen af HE Marine har virksomheden fået en endnu stærkere grobund for succes i de kommende år, men internt bliver det delvist med nye kræfter ved roret. Efter overtagelsen af Thyborøn Skibselektro har én af de tidligere ejere, Glenn Hovgaard Schmidt, nemlig fået det overordnede ansvar for elektronikdelen i hele HE Marine, mens en anden af de tidligere ejere, Flemming Stampe, har valgt at gå på pension fra udgangen af oktober. I hans sted er Tue Vendelbo tiltrådt som ny afdelingsleder i Hansholm på både el og elektronik.

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

- Det bliver en udfordring, og jeg glæder mig lidt til den, for at se om jeg kan gøre det ligeså godt eller bedre. Jeg har været afdelingsleder de sidste tre år i Hanstholm hovedsageligt på el-afdelingen, og jeg har l avet det her i 20 år. Men det bliver selvfølgelig en stor post at skulle løfte efter Flemming Stampe, der har været her i næsten 50 år, lyder det fra Tue Vendelbo, som dog også vil kunne gøre brug af den mange kompetencer, der er kommet med udvidelserne de seneste år. - Nu ser vi fremad og håber på en god fremtid. Vi har stadig masser af erfarne folk i butikken, og har jo fået endnu flere med disse to opkøb, siger han.

F I S K E R B L A D E T / 11- 12· 2 0 2 1

COPENHAGEN, APRIL 26TH - 28TH 2022

WORLD MARITIME TECHNOLOGY CONFERENCE

Danish Shipping

NO. 5 in the world

• Danish Shipping is No. 5 in the world of global operator nations • The Danish maritime industry is the world’s 7th largest in terms of exports • More than 10 pct. increase in operated GT from 2017 to 18 • Danish flagged merchant fleet has grown by 25 pct. from 2017 to 2018 • Biggest Danish export business (200 billion DKK) • 6.200 employed land-based – 17.000 seafarers • 100.000 employees in the Danish Maritime Cluster • 98% of the Danish operated fleet, managed from the Copenhagen area • Extensive networking possibilities

EXCUSES FOR EXHIBITING

• Organized in cooperation with world leading World Maritime Technology Conference • The Danish maritime industry is the 8th largest in scrapping • Free entrance. Registration in advance or on arrival • Conference hosted by Danish Society for Naval Architects and Marine Engineering Foundation, with 20 sister organizations of DSNAME from 17 countries as organization behind. • The Danish maritime industry is the 12th largest in ship repairs • Half-day seminars, workshops, etc. makes it easier for employees to get permission = more visitors

DANISHMARITIMEFAIR.DK •

• Possibilities for the exhibitors to brand themselves with relevant tracks - both on the booth and in a special overview in the Fair Guide • All activities at Tivoli Hotel & Congress Center, Copenhagen - no wasted time with transport • Activities are scheduled to avoid conflicts • 1000 Naval Architects from all over the world joining the conference • Included breaks in all events, giving time to visit the exhibitors • Conference tracks on creating sustainable shipping through technology and innovation