FiskerBladet_01-02-2021

MARITIME DKK 49,50

66. ÅRGANG · FEBRUAR 2021 NR. 1-2

BREXIT…når støvet lægger sig Fisk hårdere på udvalgte fiskebestande Hanstholm Havn i vækstsporet Sjusk i Miljøstyrelsen

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN

FISKERBLADET 1-2-2021

TOPHISTORIE

12

SJUSK I MILJØSTYRELSEN FÅR IKKE MINISTER TIL AT RYKKE De danske havbrug har ventet i syv år på at få færdigbehandlet ansøgninger om etablering af nye havbrug og udvidelser af eksisterende. Det får dog ikke socialdemokratiets bornholmske miljøminister til at ”blinke” med øjnene på trods af at udviklingen i havbrugssektoren er sat totalt i stå. På dagen, hvor USA den 20. januar fik ny præsident var den danske minister i samråd i Miljø- og Fødevareudvalget, hvor hun ikke indrømmede fejl men blot gav bolden videre. Forsinkelserne skyldes den tidligere Venstre-regering tilbage i 2014.

14

6

Forsøget med Excluderen, der skal kunne adskille sperling og bifangst, har været igennem et såkaldt peer review og det skal ses som dokumentation af, at excluderen kan bruges i sperlingfiskeriet, vurderer DPPO.

KYNDE &TOFT A/S GØR KLAR TIL MØLLEPARKEN VESTERHAV NORD Udadtil gør man ikke meget væsen af sig, men indadtil syder det af udfordringer, kreativitet og løsninger til den maritime verden i den 4.000 m2 store virksomhed under tag. Kynde & Toft A/S maskinværksted på Sydhalevej i Thyborøn er en specialvirksomhed med over 50 års erfaring i den maritime sektor især den danske fiskerflåde.

10

PROJEKT: FISK HÅRDERE PÅ UDVALGTE FISKEBESTANDE Det kan virke paradoksalt, men det kan faktisk give flere store og sunde fisk, hvis man i udvalgte tilfælde fiskere hårdere på bestanden. Det viser et nyt projekt, som Danmarks Pelagiske Producentorganisation er med i.

4

PELAGISK PERSPEKTIV BREXIT…NÅR STØVET LÆGGER SIG 24. december 2020 fik 4 ½ år med intensive forhandlinger imellem EU og UK om det fremtidige handels- og fiskerisamarbejde endelig en ende. Det bliver en juleaften danske og europæiske fiskere sent vil glemme.

EXCLUDEREN HAR FÅET DET BLÅ STEMPEL

16

HANSTHOLM HAVN I VÆKSTSPORET - SKAL VÆRE EUROPAS GRØNNESTE De første lejekontrakter er indgået på det gigantisk store inddæmmede baglandsareal på 130.000 m2 i forbindelse med Hanstholm Havns havneudvidelse til 650 mio. kr. Det nye landområde er skabt af den Aarhusianske entreprenørkoncern Aarslev A/S som sluttede sine omfattende arbejder i det sene efterår 2020.

24

DET NYE NORMALE SKAL VÆRE RØMØ-REJER I DANSKE HJEM Under den store fødevarefestival i september 2019, ”Smag på Marsken”, i Højer i det sydvestlige hjørne af Vestslesvig i Sønderjylland, faldt to ungdomskammerater fra Rømø i en dybsindig snak om fremtiden. Begge havde siden skoledagene valgt fremtiden indenfor fiskeri. Begge er de redere med eget skib og sammen er de enige om, at det er rejerne i Vadehavet der udgør deres levebrød.

19

KOLLEGIALITET FIK TO BRØDRE HELSKINDET IGENNEM 2020 På det nok værst tænkelige tidspunkt gjorde to brødre fra Hanstholm sig sidste år selvstændig i fiskeriet. De overtog et veltrimmet skib – rigget til hummerfiskeri i Skagerrak - men uden at tage de højere magter i ed. Stort set samtidig med at de sejlede ud af Hanstholm Havn ombord på deres nye og første fartøj HM281 Mercy – tidligere S281 Elin - den 1. januar 2020 slog Corona sin ”klamme” hånd ned over europæisk fiskeri. Et voldsomt prisfald og importstop for jomfruhummer til Italien stoppede for afsætning.

22

26

TRODS MINDRE NEDGANG ER SKAGEN FORTSAT DEN STØRSTE

Selvom de sociale omkostninger kan være store, så er den 24-årige studerende og kommende fiskeriteknolog, Niklas Møller, overbevist om at han har valgt den helt rigtige uddannelse. Kravene er store og det kræver en god portion rygrad, teoretisk og praktisk indsigt at kunne begå sig ombord på en fabrikstrawler i en to måneders tørn i nogle af denne verdens mest barske farvande på fiskeri efter bl.a. rejer og torsk omkring Grønland og op i Barentshavet nord for Norge.

Målt på landingsværdien og vægt er Skagen havn efter 2020 fortsat landets store fiskerihavn. Det fastslår en stolt havnedirektør Willy B. Hansen samtidig med at han ikke lægger skjul på at markedssituationen har været præget af den verdensomspændende Corona pandemi.

23

KOLOFON Den direkte vej til toppen af den danske fiskesektor Sektorens ældste og eneste landsdækkende uafhængige fagblad. Postomdeles i hele Kongeriget inklusiv Færøerne og Grønland i et oplag på 2.843 som print (2019, kontrolleret) samt 13.718 E-magasiner - i alt 16.561. Når foruden erhvervsfiskere ud til fiskeopdrættere, fiskeforarbejdende virksomheder, grossister og eksportører, fiskehandlere, sektorens skoler og forskningsinstitutioner, service og udstyrsproducenter der betjener sektoren, offentlige myndigheder, organisationer og politikere.

Udkommer hver måned undtagen januar og juli.

ISSN 196-4194

UNG GRØNLÆNDER GØR DRØM TIL VIRKELIGHED

NYE IMO-REGLER GAV ORDREBOOM HOS GRANLY DIESEL

28

Sjældent har Granly Diesel oplevet så stor efterspørgsel på sine Cummins-motorer på så kort tid som i de sidste måneder af 2020.

OMBYGNING AF GARNBÅD BLEV KLARET PÅ 2½ MDR.

30

TRE REDNINGSFARTØJER FRA TUCO TIL BL.A. VEST AFRIKA OG ARKTIS

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR René Wittendorff, T: +45 28 89 49 55 rene@fiskerbladet.dk JOURNALISTER Jens Nørgaard, jens@fiskerbladet.dk Daniel Christensen, dc@mmg.dk Bent Mikkelsen, bent@fiskerbladet.dk

UDGIVER FiskerBladet ApS Dir. René Wittendorff rw@MaritimeMediaGroup.dk Tangen 9 8200 Aarhus N Telefon: +45 70 20 41 55

ADMINISTRATION Lone Wulff, adm@fiskerbladet.dk

LAYOUT Designunivers Tryk: Rosendahls, Esbjerg

ANNONCER Kasper Kristensen, T: +45 76 10 11 44 kk@rosendahls.dk

Advertorial er betalte journalistiske produkter.

MARITIME DKK 49,50

66. ÅRGANG · FEBRUAR 2021 NR. 1-2

Fisk hårdere på udvalgte fiskebestande Hanstholm Havn i vækstsporet Sjusk i Miljøstyrelsen

Næste udgave: 6. april 2021

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN

AF ESBEN SVERDRUP – JENSEN, DIREKTØR, DANMARKS PELAGISKE PRODUCENTORGANISATION

PELAGISK PERSPEKTIV

BREXIT…NÅR STØVET LÆGGER SIG 24. december 2020 fik 4 ½ år med intensive forhandlinger imellem EU og UK om det fremtidige handels- og fiskerisamarbejde endelig en ende. Det bliver en juleaften danske og europæiske fiskere sent vil glemme. Med et pennestrøg blev fiskerirettigheder for mere end 10 milliarder kroner taget fra EU’s fiskere og foræret til britiske fiskere. Fiskeriet fik regningen for den samlede brexitaftale.

Helt frem til de sidste dage før jul havde forhandlerne endnu ikke taget fat i de vanskelige forhandlinger om fiskekvoter og farvandsadgang, og først i de sidste timer før Boris Johnson iført fiskeslips kunne gå i pressen med en ”deal” blev de sidste fisk fordelt. Aftalen om fordelingen af fiskemuligheder bærer præg af en hektisk afslutning på forhandlingerne, og for de fleste fiskere i både EU og UK efterlader resultatet flere spørgsmål end svar. Nogle af de spørgsmål vi afventer svar på, er hvorledes det fremtidige fiskerisamarbejde imellem EU, Norge og UK skal se ud. Lige nu forhandler de tre parter både trilateralt og bilateral om kvoterne for 2021 og det er i lyset af Brexit meget vanskelige forhandlinger, som trækker ud. Imens udtømmes de midlertidige kvoter sat for første kvartal og fiskere i hele Europa lægger til kaj og venter. Meget efter brexit er fortsat uafklaret.

En ting er dog afklaret. Fiskeriet er ændret for altid. Danske fiskere har afgivet fiskerirettigheder for mere end 1,2 mia. kroner og sagt farvel til årlige landinger på ca. 40.000 tons.

Investeringer som nu er tabt og råvarer som ikke længere kommer hjem til danske forarbejdningsvirksomheder og til arbejdspladser i danske kystsamfund. Intet bliver som det var.

EU har afsat 600 mio. Euro til kompensation for fiskesektoren i EU. Danske fiskere får også del i de midler. Kompensationen kan for

4

F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 2 1

mange være et nødvendigt bidrag i bestræbelserne på at holde kreditorerne fra døren. For andre er der efter brexit ikke længere en fremtid i fiskeriet. Uanset hvad, så fylder kompensationsmidlerne kun det gældshul Brexit har skabt. Fisken er for evigt tabt.

Når støvet fra Brexit har lagt sig, er der altså brug for kapital til både afvikling og udvikling, i en sektor der er permanent økonomisk svækket og som nu står tilbage med for mange fartøjer til for få fisk. Den udfordring kan kompensationsmidlerne fra EU langt fra løfte.

Men vi har stået her før. Dengang i begyndelsen af 00erne hvor faldende kvoter of forældede fartøjer havde tvunget fiskeriet ud i en voldsom økonomisk krise, der overlod man det til markedet at finde løsningerne og definere fremtiden for dansk fiskeri. Med overgangen til omsættelige fiskerettigheder i form af IOK og FKA og de tilknyttede kystfiskerordninger skabte man grundlaget for strukturtilpasning, for udviklingen i dansk fiskeri, for fornyelse og for tidssvarende arbejdspladser i udkantsdanmark.

Dem der dengang måtte forlade erhvervet kunne holde skindet på næsen, og dem der kunne blive fik mulighed for at gøre deres virksomheder økonomisk bæredygtige. Fiskerne finansierede selv den nødvendige strukturreform. Men denne gang kan markedet og sektoren ikke løfte byrden alene. De nuværende særregler og snævre

rammevilkår i fiskeriet forhindrer, at etablerede fiskere overtager de fartøjer, som ikke overlever brexit, de forhindre, at fiskere i fællesskab investerer i truede virksomheder på land og de forhindrer, at sektoren tiltrækker den nødvendig kapital fra resten af samfundet, som skal drive den grønne omstilling.

Fiskerierhvervet er ikke fulgt med resten af dansk erhvervsliv, inklusiv landbruget, når det gælder de helt basale rammevilkår for drift af virksomhed. Hvis dansk fiskeri skal kunne absorbere tabene efter brexit, og hvis sektoren konkurrencedygtigt skal kunne indfri de generelle krav til moderne fødevareproduktion og Regeringens ambitiøse klimamålsætninger, så skal de fundamentale rammevilkår ændres og liberaliseres.

De alvorlige konsekvenser af Brexit synliggør nu for alle, at de særregler som i en anden tid blev indført for at beskytte fiskeriet imod omverdenen, i dag afskærer fiskeriet fra at følge med omverdenen. Uden ændringer i vilkårene for at drive fiskeri i Danmark, så forhindrer man både nødvendig afvikling og nødvendig udvikling og man sætter en kæp i hjulet på den grønne omstilling.

I DPPO anbefaler vi, at dialogen om rammevilkårene for fremtidens fiskerisektor nu sættes i gang som et led i Regeringens kompensationsindsats for dansk fiskeri – Brexit har gjort det til en nødvendighed.

Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk

Danish Shipping

NO. 5 in the world

COPENHAGEN, MAY 18TH - 19TH 2022

21

•D anish Shipping is No. 5 in the world of global operator nations • The Danish maritime industry is the world’s 7th largest in terms of exports •M ore than 10 pct. Increase in operated GT from 2017 to 18 •D anish flagged merchant fleet has grown by 25 pct. from 2017 to 2018 •B iggest Danish export business (200 billion DKK) •6 .200 employed land-based – 17.000 seafarers •1 00.000 employees in the Danish Maritime Cluster •9 8% of the Danish operated fleet, managed from the Copenhagen area

EXCUSES FOR EXHIBITING

• Organized in cooperation with Bella Center - one of the most experienced and biggest organizers of fairs in Scandinavia • The Danish maritime industry is the 8th largest in scrapping • Free entrance. Registration in advance or on arrival • Free conferences and all other activities • Two event days to concentrate and using fewer resources of the exhibitors’ staff • All activities at Bella Center - no wasted time with transport • Activities are scheduled to avoid conflicts

• The Danish maritime industry is the 12th largest in ship repairs • Half-day conferences, workshops, etc. makes it easier for employees to get permission = more visitors • Tracks with professional agendas approved by the shipowners focusing on approved submissions from the exhibitors • Included breaks in all events, giving time to visit the exhibitors • Possibilities for the exhibitors to brand themselves with relevant tracks - both on the stand and in a special overview in the Fair Guide • Visiting wonderful Copenhagen

AF JENS NØRGAARD

KYNDE &TOFT A/S GØR KLAR TIL MØLLEPARKEN VESTERHAV NORD

Udadtil gør man ikke meget væsen af sig, men indadtil syder det af udfordringer, kreativitet og løsninger til den maritime verden i den 4.000 m2 store virksomhed under tag. Kynde & Toft A/S maskinværksted på Sydhalevej i Thyborøn er en specialvirksomhed med over 50 års erfaring i den maritime sektor især den danske fiskerflåde. Her arbejder de tæt sammen med Vestværftet i Hvide Sande, der er kendt for at sætte stregerne til nogle af landets bedste fiskeskibe. Nu skal stregerne tegnes til et andet speciale, her hvor Limfjorden munder ud i Vesterhavet. Maskinværkstedet vil være en del af de pionere, der skal være med til at rejse de nye danske havvindmølleparker som Vesterhav Nord og svenske Vattenfall er i gang med i den sydlige ende af Vestkysten.

Det vil være et helt nyt potentiale for service, vedligehold og support. Interessen for det nye udspil fra Kynde & Toft er opstået efter et tæt samarbejde og nu medlemskab af Northern Sea Offshore – en sammenslutning af forskellige virksomheder i Vestjylland indenfor havvind.

6

F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 2 1

Kynde & Toft A/S blev grundlagt i 1958 som maskinværksted - siden har virksomheden udviklet sig.

Så enkelt var det nu ikke - lyder det fra de ældste medarbejdere.

Forholdene på virksomheden var primitive. Georg Kynde og Viggo Toft, der lagde navn til virksomheden, slog taktstokken an. Det var

en svensknøgle. Derefter havde man sig bare at rette, hedder det i krogene.

FRA FEJEDRENG TIL EJER Flere af landets dygtige skibsbyggere gennem tiderne har fået deres uddannelse i Thyborøn virksomheden. Blandt de mest kend-

Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk

FOTO: JENS NØRGAARD

te er fiskeren Henning Kjeldsen, Skagen. Henning blev uddannet skibsmontør før han ”kastede” sig endeligt over fiskeriet.

Skagen-fiskeren har ikke glemt sin ”gamle” arbejdsplads. Foreløbig har Kynde & Toft udrustet 4-5 fartøjer for rederiet Gitte Henning.

Mellem 75 -80 medarbejdere er beskæftiget hos Kynde & Toft, der ejes af Niels Olaf Vinther Jensen. Han har gjort hele rejsen fra den spæde start som fejedreng og lærling til han for tre-fire år siden købte hele virksomheden. Den er bygget op om fiskeriet – herhjemme og i hele Nordsø regionen samt Grønland.

Der har været fuld fart på skibsbygning og servicering de senere år. Langsomt begynder vi at kunne mærke det klinger af.

Alle går og ”lurer” på Boris Johnson, den britiske premierminister. Mister dansk fiskeri sine kvoteandele og rettigheder i UK farvand. Brexit har stor indflydelse på fremtiden i Thyborøn.

Et blik ned i dybet i Maskinrummet ombord på sandpumperen Clarea, hvor der var fuld aktivitet med svejseopgaver før jul – man kan skimte svejseflammen til venstre i billedet. Bagved kan de skarpe øjne erkende personer i andet arbejde.

MÅ UDVIKLE OG GÅ NYE VEJE Vi må gå nye veje og sprede vore forretningsområder og specialer.

Vi er allerede godt i gang på de indre linjer, hvor vi har speciali-

seret os på reparation og vedligehold af hydrauliske anlæg til industrielle formål. Nu omfatter virksomheden ikke ”kun” udrustning af fiskeskibe, men service-

ring af handelsskibe, færger, ral- og sandpumpere både for entreprenørkoncernen NCC og Fortsætter på næste side

Sandpumperne Baltic og Clarea ved udrustningskajen i Thyborøn.

FOTO: JENS NØRGAARD

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

F I S K E R B L A D E T / 1- 2· 2 0 2 1

7

Rhode Nielsen A/S, der arbejder med udvikling og vedligehold af havne globalt.

I stigende grad får vi internationale henvendelser. Der efterspørges på kompetencer og muligheder for at hjælpe.

Kynde & Toft leverer alt indenfor diesel og hjælpemaskiner i maskinrum som på dæk. Virksomheden sidder i dag på eneleverancen på ABC motoren, der bygges i den belgiske industriby Gent, (Anglo Belgian Corporation: red.) En af de største er netop isat NCC’s ral- og sandpumper Clarea fra 1971. Den belgi-

ske motor på 18 tons erstatter den hidtidige tysk producerede MaK–motor på 70 tons fra dengang skibet blev bygget.

OPGAVE MED HOVEDBRUD Det var en større opgave med hovedbrud og uvurderlig kranhjælp. Vi måtte skære hul i dækket for at få Mak’en op og ud fra skibets indre dyb. Samtidig blev der gjort plads til en ny skrueaksel. Den var nødvendig, idet ABC maskinen er væsentlig mindre end den tidligere hovedmotor.

Andre har også fået færden af de energivenlige ABC motorer som f.eks. Royal Arctic Line.

Det fortæller projektleder Simon Johnsen Høj. Clarea ligger ved Kynde & Tofts udrustningskaj.

Den forventes først i drift med udgangen af januar 2021. Herefter går den igen i pendulfart mellem Jyske Rev og Esbjerg med byggematerialer som ral og grus til byggeindustrien. I forlængelse ved kajen ligger rederiets anden sandpumper Baltic til diverse eftersyn og småreparationer. Skibet operere normalt på den jyske østkyst.

I dokken i Thyborøn samt beddingsanlæggene som vi er parthavere i, har der indtil kort før jul været rigeligt at se til, fortsætter

Simon Johnsen Høj. Limfjordsfærgerne Sleipner-Fur og Feggesund fik bl.a. service på deres komplette fremdrivningsanlæg.

I vores store flydedok på 153 meter og en bredde på 25 m samt dybgang på 6,8 m har vi mulighed for at håndtere fartøjer op til 6.000 brt. På årsbasis er der ca. 160 skibe igennem i dokken og på beddingen.

KLASSEGODKENDT PÅ CNC ARBEJDER Det er ikke umiddelbart arbejde vi mangler. Blandt andet har vi netop fået godkendt vores seneste udvikling i forhold til

Havnegade 46 - 7680 THyborøn Tlf. 97 83 11 26 - mobil: 22 16 78 86 - fax: 97 83 20 77 mail: idali@os.dk - cvr-nr. dk10106168 vestjyskbank.dk/thyborøn

8

F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 2 1

Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk

LF ventilation_Q

11/01/05

8:53

Side 1

A/S FOTO: JENS NØRGAARD

Ventilatorer til fiskeriet Vi har: Axial fra Ø 250-3150 Centrifugal Ø 63-2500 24 VDC • 220-380 v AC Morelvej 19 4700Næstved Næstved• •Tlf. Tlf.5555 Smedevænget 3 ••4700 7777 2222 4444 Fax. • E-mail: ventilation@lf-group.dk Fax. 55 55 77 77 82 82 44 44 • E-mail: ventilation@lf-group.dk

HAM HAMPIÐJAN GROUP

Nordsøkaj 18

Glædelig jul og Denmark godt nytår 7680 Thyborøn,

Ny skrueaksel gøres klar til isætning på sandpumperen Clarea.

Nordsøkaj 18 • 7680 Thyborøn • Denmark Telefon: + 45 97832090 Telefon: + 45 97832090 • Mobil: + 45 20831989 Mobil: + 45 20831989 Email: thy@nordsotrawl.dk

Email: thy@nordsotrawl.dk

Fiskeriskolen i Thyborøn Erhvervsfisker En 2-årig uddannelse, der består af: • 2 x 11 ugers skoleophold på Fiskeriskolen • 2 praktikforløb på forskellige typer fiskefartøjer Når du er færdig med uddannelsen, får du Det blå Bevis og kan starte som selvstændig, videreuddanne dig eller få arbejde på et skib.

Fiskehandler En ny individuel tilrettelagt uddannelse, der består af: • 3 x 10 ugers skoleophold på Fiskeriskolen • Praktik i en virksomhed Når du er færdig med uddannelsen, kan du arbejde som fiskehandler i f.eks. butik, fiskebil eller supermarkeder.

AMU kurser og efteruddannelser CNC arbejder med rustfrit stål på vore CNC-computerstyrede maskiner, hvor der fræses og tilpasses T-stykker som et af rigtig mange eksempler. Det kunne være rustfri hydraulik fitting, ventilblokke, DSV-flanger og fordeler blokke. Vi er nu klassegodkendt, brandtestet og A60 godkendt af Norske Veritas og Germanischer Lloyd på vore arbejder. Det vedrører også det seneste specialprodukt skotgen-

nemføringer, der tilpasses slanger og koblinger for hydraulik.

En interessant ting som gør os førende på dette område, slutter Niels Olaf Vinther Jensen.

Et andet og rigtig stort område for os er hydraulik-sektoren. Ifølge Simon Johnsen Høj er der på bare et enkelt år leveret ikke færre end 60 hydrauliske spil og winch til kunder over hele verden her fra Thyborøn.

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

• Søsikkerhed (grundkursus og for erfarne) • ROC og LRC • Medicinkiste B og C basis og opfølgning • Duelighedsbevis i sejlads og motorpasning • Navigation • STCW kurser Se mere på fiskeriskolen.dk eller ring 96 91 92 30.

Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv

F I S K E R B L A D E T / 1- 2· 2 0 2 1

9

FOTO: DPPO

AF DANIEL CHRISTENSEN

PROJEKT: FISK HÅRDERE PÅ UDVALGTE FISKEBESTANDE

Det kan virke paradoksalt, men det kan faktisk give flere store og sunde fisk, hvis man i udvalgte tilfælde fiskere hårdere på bestanden. Det viser et nyt projekt, som Danmarks Pelagiske Producentorganisation er med i.

Når der kommer for mange fisk i en bestand, begynder de at konkurrere mod hinanden, og det går ud over fiskenes vækst og trivsel.

Derfor kan man med fordel fiske hårdere på udvalgte fiskebestande, end The International Council for the Exploration of the Sea (ICES) anbefaler. Det viser et nyt projekt, som Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) deltager i.

10

F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 2 1

FMSY-projektet stiller særligt spørgsmålstegn ved de rammer, ICES har sat for, hvor meget der bør fiskes af en fiskebestand, hvis det ikke skal gå ud over tilgangen af yngel på længere sigt. FMSY står for Fiskeridødeligheden (F) som leder til Maximum Sustainable Yield.

Claus Reedtz Sparrevohn, der er chefbiolog ved DPPO, er en del

af projektet, og han er overbevist om, at de rammer, ICES har sat op, er for strikse.

“Hvis der kommer rigtig mange fisk, begynder de at konkurrere med hinanden, og så begynder væksten at gå ned, fordi der ikke er nok føde til alle. Derfor kan man få en gevinst ved at tynde ud i dem. Og det har ICES ikke rigtig taget højde for i den forvaltnings-

strategi, man i øjeblikket bruger,” siger han.

FISKERITRYKKET BØR ØGES Igennem 80’erne og 90’erne blev der overfisket på visse bestande, men det blev der med ICES’ anbefalinger sat en stopper for. De seneste 10-15 år har ICES derfor primært haft fokus på at genopbygge fiskebestande, som har været forholdsvis små.

Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk

Nu er problemet, at der i stedet bliver underfisket set i forhold til, hvad økosystemet kan bære. Fiskeritrykket i dag ligger på en tredjedel af, hvad det gjorde i 80’erne og 90’erne. Resultaterne fra FMSYprojektet viser, at man godt kan regulere til knap to tredjedele af fiskeritrykket fra dengang.

Claus Reedtz Sparrevohn mistænker, at ICES muligvis ikke har været nok opmærksom på, hvad der vil komme til at ske, når bestandene er blevet genopbygget til store biomasser.

Han konstaterer, at der begynder at være flere og flere bestande, som har vokset sig store nu.

SÆRLIG RELEVANT FOR MAKREL OG ØSTERSØBRISLING “Makrellen er et godt eksempel.

Man kan se, at dens gennemsnitsvægt er faldet. En seksårig makrel vejede i 2011-2013 det samme, som en treårig makrel gjorde i 2001-2005. I FMSY-projektet er vi kommet frem til, at det for mange bestande givetvis vil kunne give et større afkast, hvis man fisker lidt

hårdere på bestanden i de områder, hvor de fisk særlig befinder sig. Så får man gevinst af, at de tilbageværende fisk får bedre vækstforhold,” siger han.

Det er mest relevant for arter, der er store og har genopbygget sig til store bestande. Det gælder især makrel og østersøbrisling og torsk fra Barentshavet.

Miljørigtige dieselmotorer fra Cummins - Verdens førende producent!

Udover DPPO er også Marine Ingredients Denmark (MID) og DTU Aqua med i projektet sammen med forskere fra USA, Norge, Island, Polen, Færøerne og Canada.

Den videnskabelige artikel bag projektet kan læses på fmsyproject.net, og udarbejdelsen af den er med Claus Reedts Sparrevohns ord første skridt.

“Det næste er at prøve at se det lidt mere i en helhed af forvaltningen af en fiskebestand. Vi vil gerne arbejde videre med at få det indført i nogle forvaltningsstrategianalyser,” siger han.

CUMMINS DIESELMOTORER Fra 76 til 4000 HK Alle Cummins motorer leveres nu så de overholder de nye IMO Tier 3 emissionskrav.

O

FA EN SNAK MED GRANLY DIESEL OM FREMTIDENS MOTORER!

GRANLY DIESEL A/S Hovedvejen 233 B | Osted | DK-4320 Lejre | Fiskerihavnsgade 34 | DK-6700 Esbjerg Tlf. 4642 3550 | www.granlydiesel.com

one point of contact WWW.DAVAI.DK WWW.DANHIRE.DK

Rope Access Skibe Kraner Industri

Offshore installationer Teknisk isolering Overfladebehandling Containere løsninger

Vi leverer høj kvalitet og certificerede medarbejdere MANDSKABS UDLEJNING

Davai ApS har mange års erfaring inden for industriel overfladebehandling, eftersyn, vedligehold og reparationer af selv de mest komplekse overflader. Kombineret med høj-niveau kompetencer i offshore opgaver.

Vi råder over et stort antal erfarne, veluddannede og højt engagerede medarbejdere, der alle er certificeret – også med kort varsel.

Hos Davai får du altid personale med up-to-date uddannelse, de rette kvalifikationer til den konkrete opgave, og som evner at indgå i et team.

Grenaa · Fiskerikajerne 20 · DK-8500, Grenaa · Tel. +45 8630 1236 · Mail: kio@davai.dk Femern · Finlandsvej 3C · DK-4970, Rødbyhavn · Tel: +45 4019 1236 · Mail: femern@davai.dk

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

F I S K E R B L A D E T / 1- 2· 2 0 2 1

11

Havørrederne stormer til når der er fodertid.

FOTO: JENS NØRGAARD, ARKIV

AF JENS NØRGAARD

SJUSK I MILJØSTYRELSEN FÅR IKKE MINISTER TIL AT RYKKE

De danske havbrug har ventet i syv år på at få færdigbehandlet ansøgninger om etablering af nye havbrug og udvidelser af eksisterende. Det får dog ikke socialdemokratiets bornholmske miljøminister til at ”blinke” med øjnene på trods af at udviklingen i havbrugssektoren er sat totalt i stå. På dagen, hvor USA den 20. januar fik ny præsident var den danske minister i samråd i Miljø- og Fødevareudvalget, hvor hun ikke indrømmede fejl men blot gav bolden videre.

Forsinkelserne skyldes den tidligere Venstre-regering tilbage i 2014.

Ifølge Lea Wermelin har hendes tidligere udmeldelser ikke kunnet misforstås. Hun ønsker ikke flere og større havbrug i Danmark. Der har i den forbindelse ikke været tale om en instruks som Miljøstyrelsen skulle arbejde efter, men udelukkende en ren politisk/ideologisk udmelding.

12

F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 2 1

Ministeren indrømmede i samrådet, at der har været lang ventetid i sagsbehandlingen hvilket skyldes uklarhed omkring håndtering af næringsstoffernes udledning fra havbrugene. Det har vanskeliggjort sagsbehandlingen med de dertil forbundne juridiske problemstillinger, hed det sig på samrådet.

For miljøministeren handler det udelukkende om at vandmiljøet i Danmark beskyttes mest muligt.

Det er presset og derfor vil hun ikke fortsætte med udvidelser af havbrugssektoren.

BEDRE DIALOG ØNSKES Akvakultur-erhvervet er også interesseret i et godt vandmiljø,

og vi er faktisk en af de mest klimavenelige fødevareproducenter. Vi ser os selv som en del af den grønne omstilling. Der er behov for en ordentlig drøftelse om Dansk Akvakultur for at Miljøministeriet kan skabe sig den nødvendige indsigt i virksomhedernes forhold.

Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk

MOTORRENOVERING

Det er vores speciale!

Vi renoverer alle typer af motorer til marine-, entreprenør- og industrimaskiner samt salg af motorreservedele.

A/S Esbjerg Cylinder Service Tlf.: 75 13 92 55 · www.ecs-itop.dk

A/S Midtjydsk Cylinder Service

Tlf.: 86 62 22 44 · www.mcs-itop.dk

Formanden de danske havbrug, adm. direktør Niels Dalsgaard, har længe efterlyst et mere gennemskueligt samarbejde med myndighederne, (Miljøstyrelsen, red.), men insisterer også på en ordentlig behandling. Medlemmerne vil gerne investere i udvikling af akvakulturvirksomheder og arbejdspladser i Danmark ud fra de gældende miljøregler, EUdirektiver på området og naturhensyn.

Ifølge Niels Dalsgaard er det som at ”slå i en dyne”, når det gælder Miljøstyrelsen i forhold til lange sagsbehandlingstider.

Søren Egge Rasmussen, (EL), har talt om oprydning i styrelsen bakket op af Venstres miljøordfører, Jacob Jensen. Begge politikere gav som de eneste ministeren modspil på samrådet.

Jacob Jensen mener i øvrigt at Miljøstyrelsen ikke lever op til EUs habitatdirektiv. Det direktiv tager

udgangspunkt i bl.a. naturbevaring og meget mere som indtager en central rolle i havbrugssektorens arbejde og planlægning.

GOD FORVALTNINGSKIK Havbrugsproduktion følger de gældende regler, og miljøforholdene er veldokumenterede, fortsætter havbrugernes formand, Niels Dalsgaard. Det burde anerkendes, således at Miljøstyrelsen kan udføre sit arbejde i overensstemmelse med god forvaltningsskik. Så vil vi fremover undgå de dyrebare og lange ventetider ved sagsbehandling.

Lea Wermelin er enig i den betragtning og ser det som en opgave for styrelsen at følge EU’s direktiv på havbrugsområdet.

Dette ændrer dog ikke ved ministerens personlige betragtning om ikke at anerkende oprettelsen af flere havbrug.

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

Danmarks største fiskerejede forsikringsselskab FONTE

A legr e ya Sans Bo ld Aleg reya SC Reg u l a r

Tegn alle dine forsikringer i fiskernes eget forsikringsselskab

FARVER

PANTONE CMYK RGB HEX

541 C 90, 55, 0, 20 7, 88, 151 #075897

PANTONE CMYK RGB HEX

429 C 0, 0, 0, 50 157, 157, 156 #9d9c9c

24 7 365 Ring for tilbud på: 96 31 85 85 eller 33 21 83 11 eller besøg vores hjemmeside

www.ff-gs.dk

F I S K E R B L A D E T / 1- 2· 2 0 2 1

13

Illustration: Danmarks Pelagiske Producentorganisation

AF JENS NØRGAARD

EXCLUDEREN HAR FÅET DET BLÅ STEMPEL Exclusion

Forsøget med Excluderen, der skal kunne adskille sperling og bifangst, har været igennem et såkaldt peer review og det skal ses som dokumentation af, at excluderen kan bruges i sperlingfiskeriet, vurderer DPPO. Når der fiskes efter blandt andet tobis og sperling, er det svært at undgå bifangst af eksempelvis makrel og sild, og da makrel og sild kan sælges væsentlig dyrere som konsumfisk end som industrifisk, sætter det fiskerne i en ærgerlig situation. Samtidig er det ikke unormalt, at der utilsigtet ryger sæler med i trawlet.

Som læsere af Fiskerbladet ved, er Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) en del af et projekt med en såkaldt Excluder, som er en slags trawl, der skiller sild og makrel og lignende fra, så det kun er især tobis og sperling, der bliver fanget, og projektet er netop blevet peer reviewed.

Dette skal ses som et mindre gennembrud, for det betyder, at en lang række af forskere og

videnskabsmænd har læst og blåstemplet artiklen bag projektet.

Excluderen er dermed blevet godkendt af tidsskriftet Plos One, og artiklen blev publiceret den 28. januar. Det oplyser Claus Sparrevohn, som er chefbiolog ved Danmarks Pelagiske Producentorganisation.

Næste skridt for Excluderen er, at den skal godkendes af EU, og Claus Sparrevohn håber, at det vil ske i løbet af efteråret 2021. ”Hovedformålet er at sikre så rentabelt et fiskeri som overhovedet muligt, hvor der kan blive fisket efter sperling dag såvel som nat uden indblanding af uønsket bifangst,” har Claus Sparrevohn tidligere oplyst til Fiskerbladet, og nu forklarer han, hvordan Excluderen virker rent teknisk.

SORTERER “FORKERTE” FISK FRA “Helt konkret fungerer Excluderen således, at fangsten kommer ind i trawlen og bliver ført igennem nettet, som bliver smallere og smallere, så fisken har mindre og mindre plads. Midt på trawlen, hvor der næsten ikke er noget plads, kommer fisken ind i et cylinderformet net, eller en slags gang,” siger han.

“Og sperling vil åbenbart godt svømme igennem. Et kvalificeret bud er, at det skyldes, at der er noget læ på den anden side. Men det kan man ikke på nuværende tidspunkt sige med sikkerhed. Det er noget med adfærden. Så på den måde fungerer Excluderen egentlig ret simpelt, og hovedprincippet er sådan set, at de fisk, der ikke kommer igennem maskerne, bliver lukket ud.”

“Ideen er så, at de fisk, der komProjektet sker i samarbejde med mer ind i gangen, skal svømme DTU Aqua, Tor-Mo Trawl og videre gennem maskerne, og hvis Greenline Fishing. Forskningsde gør det, bliver de fanget nede projektet er støttet af GUDP, som i posen. Hvis de ikke svømmer er Miljø- og Fødevareministeriets videre igennem maskerne, fordi erhvervsstøtteordning, som har de eksempelvis er for store, eller fokus på at løse udfordringer for hvis de ikke har lyst, så bliver de fødevareerhvervet. ført videre ned gennem røret og lukket ud. På den måde ryger de Hundested Propeller 20/11/03 20:28 Side 1 fra,” fortsætter han og tilføjer:

Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02 E-mail: hundested@hundestedpropeller.dk · www.hundestedpropeller.dk

14

F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 2 1

Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk

Danmarks Pelagiske Producentorganisation Axeltorv 3, 6. - 1609 København V Tlf: +45 98 94 42 39 - Mail: info@pelagisk.dk

www.dppo.dk

DANMARKS PELAGISKE PRODUCENTORGANISATION Hovedorganisation for danske fiskefartøjer, der fisker pelagiske fiskearter som sild, makrel og hestemakrel til konsummarkedet samt tobis, brisling, blåhvilling, sperling og havgalt til produktion af mel og olie. Med et langsigtet fokus på bæredygtig forvaltning af fiskeressourcerne, fødevarekvalitet og rentabilitet arbejder Danmarks Pelagiske Producentorganisation for et moderne og bæredygtigt fiskeri, der skaber værdi for fiskere og samfund.

Hanstholm Havn her i fugleperspektiv med det 130.000 m2 store inddæmmede område til bl.a. den fremtidig erhvervsudvikling i forgrunden.

AF JENS NØRGAARD

HANSTHOLM HAVN I VÆKSTSPORET - SKAL VÆRE EUROPAS GRØNNESTE

De første lejekontrakter er indgået på det gigantisk store inddæmmede baglandsareal på 130.000 m2 i forbindelse med Hanstholm Havns havneudvidelse til 650 mio. kr. Det nye landområde er skabt af den Aarhusianske entreprenørkoncern Aarslev A/S som sluttede sine omfattende arbejder i det sene efterår 2020. Nu gælder det fremtiden for vækst på arealerne i form af bl.a. terminaler og produktionsvirksomheder. Blandt de første og største lejere umiddelbart på det inddæmmede område er fiskemel- og fiskeolie koncernen FF Skagen samt en trawlvirksomhed.

Ambitionerne er store for Hanstholm Havn. Med udvidelsen satses der endnu mere på bl.a. erhvervstrafik og fiskeri. Potentialet er til stede, fortæller havnedirektør Nils Skeby i denne samtale med FiskerBladet. Derfor ser jeg store muligheder for at tiltrække nye virksomheder til området

16

F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 2 1

som forædlingsindustri inden for fisk, nu hvor man også har sluttet om- og tilbygningen af Danmarks største fiskeriauktion med en køleauktionsfacilitet, der ganske enkelt er ”State-of- the- art”.

På det inddæmmede område har FF Skagen sat sig på de første

20.000 m2. Derudover har virksomheden en option på 20.000 m2. Endelig har en eksisterende trawlvirksomhed i Hanstholm sat sig på 4.000 m2.

Ad åre er det tanken at flytte FF Skagens fabrik på Nordre Strandvej til det inddæmmede bag-

landsareal, der også rummer den nye lossekaj til industritrawlere.

Vanddybden ved kaj er på 11 m.

Selv de største trawlere kan gå til kaj uden at støde på grund i uanset vejrlig.

Indtil videre fortsætter køreturen med lastbil/fisk fra skib til fabrik.

Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk

FOTO: HANSTHOLM HAVN

KAMPAGNE

- Så driftsikker, at vi giver 1 års forlænget garanti, på alle Baudouin motorer som er købt og leveret i 2021 (DK, GL & FO).

P Leveres med Tier II eller Tier III / EPA IV P Variabel & Fix speed P Fleksibelt & kompakt SCR system P Lave driftsomkostninger P Tilbydes med alle gængse klassegodkendelser P Let installation og integrering i maskinrum P Service og support worldwide 24/7

Læs mere eller bliv kontaktet på www.nordhavn.dk/kampagne-baudouin

- NIKKELVEJ 17 - 8940 RANDERS SV - TLF. 7021 3400 - NORDHAVN@NORDHAVN.DK FiskerBladet - Motor tema - 190 mm x 128 mm - deadline den 04-01-2021 - 1 udgave.indd 1

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

18-12-2020 15:38:25

F I S K E R B L A D E T / 1- 2· 2 0 2 1

17

FOTO: JENS NØRGAARD

udover ved den nye mole nær dokken og ved Fjordlines gamle toldbygning i sydvest.

Det kræver store penge at projektere den nye omstilling, hvor vi går i gang med at forlade de fossile brændstoffer. Alene kan vi ikke gøre det, men med hjælp fra fondsmidler og de rette virksomheder skulle det ikke være umuligt. Fremstødet til de nye tider skal drøftes indgående også med fiskerne der skal ”vinke” farvel til brugen af de fossile brændstoffer til fordel for brint eller andet brændstof.

Hanstholm Havns nye dynamo, havnedirektør Nils Skeby, lægger op til en spændende fremtid for den vestjyske fiskerby.

Planen er at etablere en opsamlingsterminal for så senere når FF Skagen flytter ud på baglandsarealerne at etablere en pipeline forbindelse fra skib til fabrik. Det handler om at få et optimalt flov uden afbrydelser i forbindelse med losning. Enheden tilfører ikke noget nyt i forhold til eksisterende aktivitet, men letter presset blandt arbejderne.

Med den ny strategi som vi lægger for dagen skal Hanstholm Havn fremover først og fremmest tiltrække nye virksomheder der opererer i segmentet grøn energi og gods over kaj. Vi skal skabe indtægter! Containeroperationer kunne være en del af løsningen.

Dermed slår jeg ikke på ”tromme” for at konkurrere med Aalborg eller Skagen – men skabe vores egen niche.

Det gælder også fiskeriet. Det handler ikke om hvem der er størst - Hanstholm eller Skagen - men om at give kunderne og havnens besøgende de mest optimale forhold, fortsætter Nils Skeby.

Perspektiverne er interessante. ”Power to X” – hedder en ny fællesbetegnelse for hvordan man tager vedvarende energi og omdanner det til brændstof – f.eks. brint. Vi tager simpelthen el fra et procesanlæg som vindmøller og opmagasinerer energien til brug i den videre proces for omformning og brug i andre segmenter. På sigt kan det også være solenergi. Planen er at udbygge det i et samarbejde med Hanstholm Energiselskab.

Til formålet investeres i nye vindmøller som placeres dels ved molerne og dels i baglandet. Der-

Noget kommer til at ske på enten den ene eller anden måde i lyset af samfundets generelle planer for grøn omstilling.

For Hanstholm Havn er formålet med denne proces at havnen skal være kendt i den store verden som den mest grønne over hovedet.

Derfor har vi til forretningsudvikling ansat en af de bedste specialister på området udvikling og salg i Thy, Steen Harding Hintze.

Hans resultater tæller for sig selv.

De sidste fem år har han siddet som CEO i Energifonden Skive som stod bag etableringen af den grønne erhvervspark Green Lab Skive. I perioden 2016 til 2020 tiltrak GreenLab Skive investeringer for 1,6 mia. kroner.

Ifølge Nils Skeby befinder Hanstholm sig midt i en transformationsproces. Vi skal et gear op i hastighed. Det gør vi bl.a. ved at tilføre organisationen nye kompetencer som Steen Harding Hintze

og vores nye driftschef og vicedirektør Søren Kanne Zohnesen.

Sidstnævnte er hentet i egne rækker.

Med energiudspillet viser vi bl.a. omverdenen at vi mener tiltagene seriøst. Havnens bilpark og maskiner f.eks., skal fremover køre på ny energi som brint.

Hanstholm Havn arbejder i den forbindelse sammen med ThyMors Energi om et vindmølle projekt som gerne skal kunne blive myndighedsgodkendt senest 3. kvartal 2021. Nils Skeby oplyser, at opstarten på selve projektet begynder i januar 2021. I juni skulle produktionen så kunne gå i gang.

Det er baggrunden fortsætter havnedirektøren at vi den 13 januar har inviteret samtlige virksomheder på havnen til et dialogmøde om fremtid.

Fire udviklingsprojekter ”banker” på. De er samlet i en styregruppe med en bred skare af repræsentanter for både havn og by. Formålet er at løfte Hanstholms image og give området de rette rammer til vækst. Der skal således indrettes et Fiskeriets Hus, et showroom for Fiskeriet og brainstormes om nye tanker til en opgradering af hovedfærdelsåren Kai Lindbergs Gade.

Endelig er det planen, at Statens Kunstfond skal bidrage med et projekt som rykker i fiskerbyen ikke kun lokalt - men over for de mange turister og andre der vil studere fremtidens fiskersamfund, hvor det handler om mere end fisk!

Est.

1965

BREDGAARD BOATS BREDGAARD BOATS APS · VESTRE KAJ APS 50 B · 4970 RØDBY Vestre Kaj 50 B · DK-4970 Rødby +45 54 70 60 88 · INFO@BREDGAARDBOATS.COM · WWW.BREDGAARD +45 54 70 60 88 info@bredgaardboats.com www.bredgaardboats.com

18

F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 2 1

Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk

FOTO: JENS NØRGAARD

En lille styrepind som fiskeskipper Henrik Bloch, (tv), her prøver at øve sig på imens hans bror Anders Corell instruere i brugen. Rat styring er længe saga.

Den ”lille” pind isættes et instrument panel i navigationsbordet, så alt fremover er ved hånden. På forkant i skibets bagbords side er monteret en Tv-skærm så skipper kan følge bevægelser i maskinrummet og hovedmotoren.

AF JENS NØRGAARD

KOLLEGIALITET FIK TO BRØDRE HELSKINDET IGENNEM 2020

På det nok værst tænkelige tidspunkt gjorde to brødre fra Hanstholm sig sidste år selvstændig i fiskeriet. De overtog et veltrimmet skib – rigget til hummerfiskeri i Skagerrak - men uden at tage de højere magter i ed. Stort set samtidig med at de sejlede ud af Hanstholm Havn ombord på deres nye og første fartøj HM281 Mercy – tidligere S281 Elin - den 1. januar 2020 slog Corona sin ”klamme” hånd ned over europæisk fiskeri. Et voldsomt prisfald og importstop for jomfruhummer til Italien stoppede for afsætning.

I dag er det historie. De to nystartede og selvstændige i fiskerierhvervet vandt hurtig respekt blandt kollegaerne for deres - gå på mod! De kom godt fra start – det på trods af italienernes nedlukning for jomfruhummer. Som mange af de øvrige fiskere på vestkysten tog de på tobis-fiskeri.

Det fik dog en brat ende grundet

mangel på kvote. I stedet fik brødrene smag for industrifiskeri og sild og sparring fra fiskeskipper Erik Vandet, Ræhr, mellem Hanstholm og Thisted. Han opererede med sit skib Thronder HM265 i Skagerrak. I et samarbejde hentede vi de første 200 tons. I efteråret tog vi de sidste 200 tons høstsild på kvoten. Det var med til at red-

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

www.propeller.dk · Tlf.: 58 37 09 34 · info@propeller.dk

F I S K E R B L A D E T / 1- 2· 2 0 2 1

19

FOTO: HANSTHOLM SKIBSSMEDIE

testet og udsat for strabadser som kun sker i den verden. Siden er motoren mariniceret og installeret med succes i hollandske fiskefartøjer. Nu også i Danmark.

I selve maskinrummet er der småt med plads. For at få hjælpemotoren ned ombord, har man måttet skære et større hul i styrbords side.

Ned gennem hullet fik den følgeskab af en større lyddæmper. Den hænger op over gearet. Mest af alt minder den om en stor varmt vands beholder. Lyddæmperen er nødvendig for at dæmpe støjen fra motoren. Vi skal tage hensyn til hinanden ombord også når det gælder støj. Maskinrummet ligger lige neden for besætningens bad og toilet

Kystskibet HM281 Mercy nymalet i klar til fiskeri i Skagerrak og Kattegat da kutteren for et ¨r siden blev overtaget af brødrene Henrik Bloch og Anders Corell.

de økonomien det første år som selvstændige fiskere.

Hver gang det ser mest ”sort” står gæve vestjyder ofte på kajen og hjælper nye i kystfiskeri videre.

Humøret på Mercy fejler intet ud over længsel til havet. I snart to måneder har HM281 ligget ved kaj i Hanstholm for opgradering, reparation og ny hovedmotor – en Cummins 15 liters X 15 Marina.

Den afløste en Volvo Penta på 255 hk. Derudover har skibet fået en gennemrenoveret og nymalet hjælpemotor.

dige indgyder respekt, fortsætter Jesper Petersen. Uanset de er ny i faget, så har de på det første år sparet så mange penge sammen at de kunne investerer i en ny og mere driftssikker og stærk motor. Det beviser, fortsætter Jesper Petersen,

at det fortsat er muligt at starte op i fiskeriet som selvstændigt individ.

I øvrigt er hovedmotoren blandt de to første i Danmark. Oprindelig har den en fortid som motor på store entreprenørmaskiner. Her blev den

MERCY KLAR TIL SILDEFISKERI HM281 Mercy er oprindelig bygget i Polen i 2002. Skibet måler 17,5 m i længden og 5,7 m i bredden.

Inden den forlader udrustningskajen i Hanstholm vil den være rigget til sildefiskeri i Skagerrak. Det projekt fortsætter vi med til der ikke er flere i ”kassen”. Det er forårssildene som lover godt. Det samme gjorde høstsildene som sikrede at vi kom helskindet gennem vort første år.

I et af de sidste træk vi havde, løftede vi ikke mindre end 63 tons sild i posen. Det gav travlhed på

FISKERIET STADIG EN MULIGHED Brødrene Henrik og Anders tilgang til fiskerierhvervet som selvstæn-

20

F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 2 1

FOTO: JENS NØRGAARD

Den nye hovedmotor holder sig lige akkurat inden for de 300 hk eller 221 kW, som er grænsen for HM281, fortæller direktør for Hanstholm Skibssmedie, Jesper Pedersen, til FiskerBladet. Skibssmedien har kontrakten på arbejderne ombord på ”Mercy”, der nu ventes klar fra værft inden udgangen af januar.

Mercy ved kaj i Hanstholm under de afsluttende arbejder og rengøring om læ.

Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk

FOTO: JENS NØRGAARD

Et blik ud over vejrdækket på Mercy.

produktionsdækket, hvor min bror Anders Corell og min søn Jonas Bloch Pej på 18 år står for sorteringen, fortæller fiskeskipper Henrik Bloch.

I alt kom vi gennem 2020 med en totalfangst på sild og tobis m.m. på ca. 400 tons. Min søn Jonas er under uddannelse og skal snart påbegynde fiskeriskolen igen i Hanstholm. Han afløses af sin bedste ven, Robin Christensen, som ligeledes har en drøm om at blive fisker. Det er min bror Anders og jeg jo lykkelige for, så er vi jo sikre på at få to gode folk ind til faget.

ARBEJDSDELING NØDVENDIG Er det hårdt i fiskerierhvervet er det ikke bedre i værftsindustrien, hvor flere er ved at færdiggøre de seneste ordre. De udenlandske kunder bl.a. fra Norge udebliver af angst for karantæne. Derfor bliver de næste år svære at forudse, fortsætter værftsdirektør og smed Jesper Pedersen. Vi har undgået afskedigelser, men arbejdsdeling har desværre været nødvendig Fiskerne investerer ikke længere proaktiv i reparationer og slet ikke nu, hvor UK/Brexit har ført

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

til en nedskæring på 25 procent for vore hjemlige fiskere. Det kan være det kun er en overgang.

De reelle problemer melder sig måske først om fem år, når UK påtænker en regulering. Den kan jo både gå den ene eller den anden vej. Her på havnen følger vi spændt hvad der sker i London, slutter Jesper Pedersen.

Netop nu varsler UKs fiskerieksportører omfattende konflikter grundet overeksponeret bureaukrati og afgifter i forhold til eksport af bl.a. fiskeprodukter. Forholdene er så kradse, at eksportø-

rerne og vognmænd samt fiskere truer med total blokade af parlamentet i London, hedder det fra premierminister Boris Jonssons lejer i London. Bureaukratiet og eksportafgifterne medvirker til at de skotske fiskere tager den lange sejltur fra f.eks. Skotlands største fiskerihavn Peterhead til Hanstholm fiskeauktion, for at undgå det hjemlige inferno på lave fiskepriser og bureaukrati.

F I S K E R B L A D E T / 1- 2· 2 0 2 1

21

AF JENS NØRGAARD

TRODS MINDRE NEDGANG ER SKAGEN FORTSAT DEN STØRSTE

Målt på landingsværdien og vægt er Skagen havn efter 2020 fortsat landets store fiskerihavn.

Det fastslår en stolt havnedirektør Willy B. Hansen samtidig med at han ikke lægger skjul på at markedssituationen har været præget af den verdensomspændende Corona pandemi. I 2020 blev der landet ca. 290.000 tons fisk mod 341.000 tons året før. Markedsandelen var på 30,4 procent i forhold til landet fisk og 27,8 procent på værdien.

Dermed er Skagen havn fortsat størst efterfulgt af Hanstholm og Thyborøn. Tallene som her fremgår er offentliggjort af NaturErhvervsstyrelsen under Miljø- og Fødevareministeriet.

Som beskrevet af ministeriets folk, så viser tallene resultatet af landede fisk over kajen og som er fanget af det skib og besætning, der lander fisken og ikke eksempelvis et fragt eller køleskib. Det

er åbenbart meget magtpåliggende at få det frem grundet tidligere fejlfortolkninger der har givet anledning til tvist i fiskerikredse.

SVENSKERNE FYLDER I SKAGEN Ser man på landingerne så er det overvejende udenlandske fartøjer der lander mest. Det drejer sig om 52 procent. Især Norske og svenske fartøjer stod for de største

landinger på henholdsvis 16 og 20 procent i forhold til fordeling på vægten. Andre lande der også markerer sig i Skagen havn er fiskeskibe fra Grønland, Færøerne og Litauen.

Sild, makrel, industrifisk, rejer og jomfruhummer går der flest af over kaj på Skagen havn, fortsætter havnedirektøren i sin årsopgørelse. Willy B Hansen understreger, at havnens DNA i 2020 fortsat er

fiskeriet. Allerede i indeværende år får brugerne af de nye områder væsentlig forbedrede forhold til havnens fiskerirelaterede aktiviteter grundet den snarlige færdiggørelse af havneudvidelsen Etape 3. Udvidelsen forventes klar i første kvartal. Et nyt landareal på 190.000 kvm og ca. 1000 meter kajanlæg gøres klar til de kommende lejere af arealerne.

De store norske trawler Malene S af Bergen forlader Skagen havn efter losning af sild til Scandic Pelagic A/S. FOTO: JENS NØRGAARD

22

F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 2 1

Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk

ADVERTORIAL

NYE IMO-REGLER GAV ORDREBOOM HOS GRANLY DIESEL

Sjældent har Granly Diesel oplevet så stor efterspørgsel på sine Cummins-motorer på så kort tid som i de sidste måneder af 2020.

Granly Diesel har leveret dusinvis af nye Cummins-dieselmotorer til fiskefartøjer i sidste øjeblik, inden de nye skrappere IMO Tier 3-regler for udledning af kvælstofoxider (NOx) trådte i kraft til nytår.

Mange af de nye motorer stod nytårsaften monteret på motorfundamentet i skibene. Reglerne siger nemlig, at de nye motorer ikke blot måtte være købt eller leveret til kajen, men skulle stå fastmonteret på selve motorfundamentet i skibet.

- Vi har haft vanvittig travlt, men vi nåede det hele med nød og næppe. I flere år har vi råbt op om de nye regler, alligevel er det, som om mange først reagerede i sidste øjeblik. Men så skal jeg da ellers

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

love for, at der kom blus på kedlerne, siger direktør Preben Vogt, Granly Diesel i Esbjerg.

- Heldigvis havde vi allerede i foråret købt ind til lager, så vi var i stand til at imødekomme efterspørgslen, da den kom, fortæller han.

Foråret 2020 bød på lidt af et chok. Da Covid19 pandemien ramte Danmark, og det resulterede i en nedlukning, betød det også et nærmest fuld stop på ordrebogen for nye motorer.

- Det er også i det lys, at den store ordretilgang skal ses. Fra nærmest at have ingenting at lave i foråret, fik vi travlt som aldrig før i slutningen af året, siger han.

De nye Cummins-motorer er leveret til fortrinsvis fiskefartøjer i de store fiskerihavne Hvide Sande, Skagen, Thyborøn, Hirtshals og Hanstholm. Men også en et par coastere og slæbefartøjer nåede at få installeret en ny motor, inden de nye regler trådt i kraft.

Granly Diesel er fremover klar til at levere en komplet motorløsning, der overholder det nye IMO Tier 3-regler. Så nu kigger vi ind i et spændende 2021 som allerede er kommet godt i gang.

KONTAKT Preben Vogt, COO i Granly Diesel A/S, mobil 20 32 03 50, pv@granlydiesel.com

F I S K E R B L A D E T / 1- 2· 2 0 2 1

23

Bomtrawleren ”Juvredyb” ankommer til Kommandørkajen i Havneby på Rømø.

AF JENS NØRGAARD

DET NYE NORMALE SKAL VÆRE RØMØ-REJER I DANSKE HJEM

Under den store fødevarefestival i september 2019, ”Smag på Marsken”, i Højer i det sydvestlige hjørne af Vestslesvig i Sønderjylland, faldt to ungdomskammerater fra Rømø i en dybsindig snak om fremtiden. Begge havde siden skoledagene valgt fremtiden indenfor fiskeri. Begge er de redere med eget skib og sammen er de enige om, at det er rejerne i Vadehavet der udgør deres levebrød.

De to venner tyggede lidt på den skitse om egen forarbejdningsog distributionsvirksomhed de fik udarbejdet på festivalen i Højer.

Skitsen blev det dokumentet, der kan åbne porten til en helt ny verden for rejefiskere. De to ophavsmænd til skitsen har svært med det faktum, at fiskeriet af rejer i Vadehavet udelukkende går til eksport og at ingen herhjemme til dato har gjort sig den ulejlighed at sætte tænderne i en vadehavs-

24

F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 2 1

reje/hestereje som Rømøboerne kalder dem.

i klimabelastningsregnskabet.

Det kunne gøres smartere.

Efter fangst og kogning på rejekutteren pakkes rejerne ned og går direkte ud på en tusind kilometer lang køretur med kølebil til Holland og det sydlige Spanien.

Herfra sejles bilerne med færge til Marokko, hvor små piger piller rejerne der så reeksporteres til salatfabrikkerne og hoteller i Europa. Rejernes rejse koster dyrt

VI KAN GODT SELV De to ungdomsvenner finder det ærgerligt at ingen til dato har taget fat om mulighederne, at gøre rejerne fra Vadehavet til en populær og eftertragtet delikat spise herhjemme. Det skal der nu laves om på. Vi kan selv klare fødekæden fra fangst til forbruger. Det bør hollænderne ikke

være ene om. De to rejefiskere fra Rømø er den 32-årige fiskeskipper Troels Helle-Jensen, HV80 ”Fru Hellesøe” og den 32-årige Fiskeskipper og formand for Rømø Fiskeriforening, Lasse Guldberg Sörns, HV67 ”Juvredyb”.

Som sagt så gjort. Skitsen som de udarbejdede i Højer var/ er deres fundamentet. Lasse og Troels grundlagde Rømø Rejer ApS. Nyheden gik som en step-

Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk

pebrand hen over Rømø og ind på fastlandet. Den første medarbejder er ansat. Det er en tidligere købmand, Jens Otto Runge, fra fastlandet. Jens er autodidakt og har intet kendskab til fiskeri. Nu står han for den daglig drift, marketing og salg bl.a. til restauranter, fiskebiler og grossister.

DYGTIGE VEJLEDERE Lasse Sörns understreger at projektet ”kun” er i den indledende fase. Uden hjælp fra en inkarneret erhvervsmand som erhvervskonsulent Jesper Monsrud, Tønder Erhvervsråd, stod vi sikkert med ”ørene” i postkassen. Investeringerne har taget fart. Billigt er det ikke at gå i gang med et sådant projekt. Der er tale om et større millionbeløb. Bl.a. er der lejet produktionsareal i et tidligere lager på Kommandørkajen ved kajkanten i Havneby med kølehus. Vi har vi investeret i en højteknologisk og avanceret pillemaskine efter grundig research. Den fandt vi i Aalborg. Maskinen - Sea Peeler består af fire dele – to stk pillema-

skiner, én rengøringsmaskine og én vibrator til sortering af skaller og rejer.

Vi faldt nærmest over pillemaskinen ved en tilfældighed. Den er oprindelig udviklet til at håndtere en anden type rejer end de hesterejer vi fisker efter her i Vadehavet, fortsætter Lasse Sörns. Maskinen var indstillet til de noget større rejer som fanges på brinkerne i bl.a. Skagerrak. Det er dybvandsrejer som er større end Rømørejerne.

SEA PEELER ARBEJDER GRØNT Pillemaskinen er udviklet med vores miljøbevidsthed in mente.

Det handler om at være sustainable, vandbesparende, skånsom og flexibel. Det tog folkene bag den oprindelige maskine i Aalborg ca. 10 år at udvikle enheden.

Nu er den oveni tilpasset vores produktion, når starten går i løbet af det første halvår 2021. Netop nu foregår indkøringen bag hermetisk lukkede døre. Det er så vigtigt at vi kommer godt fra start,

Hos Hirtshals El-Motorservice ApS har vi et stort elektro-værksted, hvor vi servicerer, fejlfinder, reparerer og sælger alle typer generatorer – herunder skibsgeneratorer. Vi udfører normalt arbejdet på værkstedet, men kommer også gerne ud til dig, hvis du foretrækker det.

Et af vores specialområder er at omvikle elmotorer og generatorer. I de fleste tilfælde kan det nemlig bedre betale sig at få foretaget en omvikling frem for at investere i en ny elmotor eller generator.

Vi sælger selvfølgelig gerne nye pumper, men udfører også reparation på brugte pumper, herunder typer såsom: • Dykpumper • Centrifugalpumper • Cirkulationspumper

• Højtrykspumper • Brandpumper

fortsætter Lasse Sörns. Med den nyudviklede maskine reformeres markedet med en relativ simpel løsning, siger udviklings- og marketingschef Jens Otto Runge.

Uden LAG-midlerne kunne dette slet ikke lade sig gøre, fortsætter Lasse Sörns. LAG-midler er udviklingsmidler til bæredygtig produktion. Rejeprojektet på Rømø er omfattet af fundatsen for økonomiske bevillinger. Det giver stor mening hedder det hos LAG Haderslev-Tønders bestyrelse. Derudover giver det så meget mening, at understøtte forarbejdning og salg af lokalt producerede råvarer fra Vadehavet, som er tænkt sustainable gennem værdikæden og lokale arbejdspladser, fortæller LAG-koordinator Solveig Kappel.

INGEN FANGSTREKORD 2020 Tilbage i Havneby begynder de fem lokale kuttere at dukke op i morgenskumringen. Det har ikke været det store fiskeri i denne omgang fortæller fiskeskipper og

medejer af Rømø Rejer ApS og grundlægger Troels Hellesøe-Jensen. Nogle af skibene som Lasse Sörns har været oppe og runde Fanø, andre som mit fartøj var sydover ved Amrumbank. I gennemsnit fanger 2 tons rejer om ugen. På årsbasis henter de fem skibe der har hjemhavn i havneby ca. 100 tons pr. kutter.

Lige i øjeblikket hænger vi lidt bagefter i forhold til tidligere som følge af Corona Pandemien. De aktuelle tal for november 2020 viser, at Rømø kutterne tilsammen har fanget 399 tons i årets første 11 måneder.

Priserne på rejerne har holdt sig nogenlunde i ro, men kunne være bedre. I øjeblikket ligger de på 23-25 kr. kiloet. Vi mener fortsætter Troels, at vi kan komme væsentligt højere op i prislejet ved selv at stå fra fangst, forarbejdning og distribution.

Breaking News Granly Diesel er stolte af at kunne præsentere den helt nye Cummins X15.

X15 er ideel til de mellemstore fiskefartøjer - er ekstra lydsvag og fås med op til 600 BHP og 1800 rpm kontinuerlig drift.

KONTAKT GRANLY D IESEL OG HO/R MERE OM DENNE N AVANCERE YE, DE CUMM INS MOTO R

Alle Cummins motorer leveres nu så de overholder de nye IMO Tier 3 emissionskrav.

Du kan ringe til os døgnet rundt på telefon +45 98 94 15 95 eller skrive til os på e-mail flemming@mail.dk for mere information.

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

GRANLY DIESEL A/S Hovedvejen 233 B | Osted | DK-4320 Lejre | Fiskerihavnsgade 34 | DK-6700 Esbjerg Tlf. 4642 3550 | www.granlydiesel.com

F I S K E R B L A D E T / 1- 2· 2 0 2 1

25

FOTO: POLAR SEAFOOD

Den grønlandske fiskerikoncern Polar Seafoods fabrikstrawler Polar Princess ses her under havnemanøvre i Thorshavn på Færøerne før kursen sættes stik nordover mod Barentshavet.

AF JENS NØRGAARD

UNG GRØNLÆNDER GØR DRØM TIL VIRKELIGHED

Selvom de sociale omkostninger kan være store, så er den 24-årige studerende og kommende fiskeriteknolog, Niklas Møller, overbevist om at han har valgt den helt rigtige uddannelse.

Kravene er store og det kræver en god portion rygrad, teoretisk og praktisk indsigt at kunne begå sig ombord på en fabrikstrawler i en to måneders tørn i nogle af denne verdens mest barske farvande på fiskeri efter bl.a. rejer og torsk omkring Grønland og op i Barentshavet nord for Norge.

Niklas Møllers drøm er at blive fabrikschef på en af de store trawlere under den grønlandske rederi- og fiskerikoncern Polar Seafood A/S med hovedkvarter i den grønlandske hovedstad Nuuk.

Den kommende fiskeriteknolog er fra Sisimiut lige nord for polarcirklen. Uddannelsen som Niklas er i gang med betyder at man lægger ud med 2 måneder på

26

F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 2 1

skolebænken. Herefter følger 2 måneder på fiskeri og 2 måneder fri. Derefter begynder det hele forfra.

Sammen med andre søgte Niklas ind på Polar Seafoods skræddersyede uddannelse som produktions- og fabrikschef i rederiets flåde af fabrikstrawlere. I kombination tager uddannelsen to år ombord på de sejlende enheder

og teoretisk undervisning på Erhvervsakademi MidtVest i Holstebro.

Uddannelsen som fiskeriteknolog blev påbegyndt i Holstebro i april 2019. Mange unge grønlændere der søger ind i fiskeriet, men det er bestemt ikke alle der tager en uddannelse, fortsætter Niklas. Jeg fik muligheden og blev en del af et aspiranthold.

STUDERER FISKERITEKNOLOGI På mit hold er vi 11 studerende.

Nogle af mine medstuderende læser til maskinmester, andre til navigatør eller fiskeriteknolog som jeg eller med andre specialer f.eks. inden for akvakulturen herunder havbrug. På hold 1 – det første aspiranthold - har to netop færdiggjort uddannelsen som fiskeriteknologer. På mit hold 2 er der tre som netop har

Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk

sluttet uddannelsen på skipperskolen.

De rent praktiske ting som at reparere trawl og anden kunnen og kendskab til fiskeriet som det at arbejde på dækket, lærer vi ombord. Teori med mere får vi i andet semester på akademiet.

Det omfatter hygiejne, fødevaresikkerhed og fødevareteknologi. I tredje semester står den på produktionsoptimering, hvor sundhed spiller en meget stor rolle. Senere og som færdiguddannet produktionschef følger økonomien med ind over i det daglige arbejde.

I princippet skulle Niklas også være færdig med uddannelsen ved juletid sidste år. Det satte Corona en stopper for. I stedet slutter han sin uddannelse til juni i år. Netop nu ”fanger” vi ham i en pause fra en byggeplads i Nuuk, hvor han venter på sin næste udmønstring til trawleren Polar Princess. Skibet har imellemtiden forladt de grønlandske farvande.

Via Thorshavn på Færøerne har Polar Princess sat kursen til fiskeri efter torsk i Barentshavet nord for Honningsvaag i det nordligste Norge.

AFSAVN KAN VÆRE HÅRDT Det er ikke sådan at vi fast knyttes til et bestemt skib i rederiets flåde af fartøjer. Lige nu er det Polar Princess jeg er på. Det er et ældre fartøj på 21 år. Det er bygget på Orskov Yard i 2000. Skibet er på 3787 brt. 87,6 m langt og 15 m bredt og så stikker hun 7,5 m. Servicefart er 14,5 knob. Vi er op til 24 medarbejdere på skibet.

Der arbejdes i to hold 24-7. Det er bestemt ikke alle der kan tåle at sejle. For mit eget vedkommende har jeg dog ikke haft problemer.

Niklas er grønlænder og student fra gymnasiet i Sisimiut, hvor han er født og opvokset, og hvor de familiemæssige bånd er stærke.

Derfor var det ekstra hårdt ved juletid at være på havet. Niklas Møller bor ikke længere i Sisimiut men i Nuuk. Han flyttede til hovedstaden i 2019 med kæresten. Under fiskeri ude på havet

ved højtider som julen føler han et stort afsavn til familien og kæreste derhjemme.

Drømmen for Niklas er at blive produktionschef gerne ombord på rederiets stolthed den seneste nybygning fra 2019 Polar Nattoralik – et af de mest miljøvenlige og moderne fartøjer inden for fiskeriet overhovedet. Ombord skrives bæredygtig fiskeri med stort. Skibet er bygget hos Freire Shipyard i Viggo i Spanien.

LÆRTE DANSK PÅ EFTERSKOLE Dansk var ikke modersmålet i hjemmet i Sisimiut. Det var det grønlandske sprog der i udstrakt prægede Niklas opvækst. Da han satte sig målet om en uddannelse via Polar Seafood var det danske sprog et must. Det fik han lært på en efterskole nær Odense - et ophold som Niklas ikke ville have været foruden på nogen måde. Havde jeg ikke været på efterskole i Danmark og for den sags skyld taget en studentereksamen, ville det have været svært at skabe sig en karriere i koncernen.

Kravet er ikke kun af boglig karakter. Det praktiske element spiller også ind. Man skal kunne bevæge sig på dækket af et skib, hvor man som grundregel altid skal have en hånd til skibet.

Det våde element er ikke altid at spøge med. En anden god ting vil være at den enkelte behersker det danske sprog. Det er ikke et krav men en fordel især som officer på skibet.

JAPAN REJER DELIKATESSE Polar Seafood A/S er Grønlands største private virksomhed med flere end 1.000 medarbejdere og en årsomsætning på over 3,3 mia. kr. egenkapitalen har rundet 1 mia. kr. Koncernen blev grundlagt i 1984 af erhvervsmanden Anders Brøns og den grønlandske politiker og forretningsmand Hans Pavia Egede. Begge er siden død.

På Polar Princess fisker vi som sagt efter torsk i Barentshavet, fortsætter Niklas Møller. Hellefisk

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

PIONERE BAG POLAR SEAFOOD Polar Seafood A/S er en grønlandsk-dansk fødevarekoncern og den største privatejede af slagsen i det grønlandske samfund med hovedsæde i Nuuk. Virksomheden består af en række forædlingsindustrier, fabrikstrawlere og produktions- og salgsenheder i såvel Grønland, Danmark, Norge som Rusland.

Polar Seafood er eksportør af frosne fisk og skaldyr. Det omfatter bl.a. torsk, rødfisk, konge- og snekrabber, hellefisk og koldtvandsrejer.

Produkterne hentes hovedsageligt fra Nordatlanten og Barentshavet.

Drømmen om en fremtidig som fabrikschef ombord på en af de store fabrikstrawlere under Polar Seafood A/S i Nuuk er håbet for den 24-årige Niklas Møller. Den unge studerende er fra Sisimiut og læser i øjeblikket til Fiskeriteknolog ved Erhvervsakademi MidtVest i Holstebro.

fanger vi på både øst- og vestsiden af Grønland. Til gengæld henter vi makrel i internationalt farvand. Rejer derimod fanger vi mest i Vestgrønland i Diskobugten.

God afsætning er der især på de såkaldte Japan Rejer – en nordatlantisk koldtvandsreje med masser af protein og et lavt fedtind-

hold, hvilket gør den til en særlig delikat, sund og nærende spise i de fjernøstlige lande.

Derudover fanger vi konsumrejer til industrielt brug, Italia rejer og rejer kogte som vi kender dem fra supermarkederne, slutter Niklas Møller sin fortælling om uddannelsen til fiskeriteknolog hos Polar Seafood A/S.

F I S K E R B L A D E T / 1- 2· 2 0 2 1

27

FOTO: BREDGAARD BOATS

Ombygningen af garnbåden NF 146 Kristina-Louise tog fart hos Bredgaard Boats, da man først havde fået formen på plads der muliggjorde en udvidelse på 1 m i begge sider af fartøjet til nu5,5 meter i bredden.

AF JENS NØRGAARD

OMBYGNING AF GARNBÅD BLEV KLARET PÅ 2½ MDR.

Bredgaard Boats i Rødbyhavn har på kort tid ombygget en 36 fods Fåborg kutter til ”ny” spændende garnbåd for ejeren, fisker Jan Rasmussen, i Kramnitze på Lolland – et lille fiskerleje på den sydvestlige del af øen. Efter afleveringen af fartøjet NF146 Kristina-Louise på 7,4 brt har kutteren allerede været på de første opgaver i fiskeri efter fladfisk og torsk i Femern Bælt.

Fisker Jan Rasmussen deltog selv aktivt i ombygningen på værftet, hvor hele arbejdsdækket blev løftet 40 cm, således at der blev plads til et voksent menneske i maskinrummet.

Værftet gjorde fartøjet bredere fra 3.55 m til 5,5 m - 1 m på hver side uden dog at ændre på størrelsen af lastrummet. Ændringerne i skroget har givet en bedre stabilitet i fartøjet.

Garnbåden er bygget i 2000, men skipper mente det nu var tid til mere plads ombord. Den opgave blev også løst af Bredgaard Boats.

NY NORSK ORDRE For Bredgaard Boats var ordren som at få en appelsin i turbanen.

Værftet har som andre i branchen

28

F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 2 1

døjet med beskæftigelsen efter afleveringen af en serie brøndbåde til Grønland i 2019-2020. Nu håber direktør Michael Jakobsen at forholdene bedre sig i branchen.

Bredgaard Boats har netop indgået en aftale med en norsk fisker i Hardbakke nordvest for Bergen om en flyshooter til levering i marts 2022. Skibet bliver på næsten 15 meter og 6,9 meter i bredden.

Ordren til det lollandske værft kom efter at Bredgaard folkene i 2019 besøgte en fiskeriudstilling i Aalesund.

Yderligere aftale om nybygning kan være tæt på vej og ligeledes fra en norsk kunde til det lollandske bådebyggeri Bredgaard Boats i Rødbyhavn.

Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk

MARITIME medier MARITIME & FiskerBladet + www.maritime.direct www.fiskerbladet.dk Med daglige nyhedsmails, der udsendes til mere end 27.000 abonnenter på MARITIME.direct, og til mere end 13.000 på FiskerBladet.dk får du fuld effekt af din investering.

40.000 Nyhedsbrevsmodtagere

45.419 Abonnenter

VI MÅLRETTER DIN ANNONCERING SALES@MMG.DK TLF.: 7020 4155

NYHEDER

JOBS

MARKETING PARTNER

DMF 2022

AF JENS NØRGAARD

TRE REDNINGSFARTØJER FRA TUCO TIL BL.A. VEST AFRIKA OG ARKTIS

Før jul og nytår var der mere end fart på hos den sydfynske bådproducent Tuco Marine Group i Faaborg. Efter omfattende testsejladser i farvandet mellem Bjørnø og Faaborg stod værftet over for aflevering af sin seneste nybygning én 15 meter lang specialbåd til miljøundersøgelse af vandkvalitet som havbund på verdens vel nok længste strækning fra Oslo Fjord til Kirkenes i nord tæt på grænsen til Rusland.

FOTO: JENS NØRGAARD

Et nyt miljøskib som kort blev præsenteret i sidste udgave 12/2020 i FiskerBladet er nu afleveret til den norske kunde. Skibet skal operere på verdens længste kyststrækning. På prøveturen nåede den en topfart på 37 knob.

Fartøjet med et meget lavt lydniveau er en såkaldt dagbåd med en topspeed på 37 knob. Fartøjet skal fortrinsvis beskæftiges ved de store havbrug for lakseopdræt i såvel fjorde som åbent hav.

Besætningen på to-fire mand skal undersøge om opdrætterne og dermed brugene ”sviner” miljøet mere end det tilladte.

Fartøjet var bestilt af Akva Kompetence i Rørvik i Flotanger Kommune på kysten nord for Trondhjem. Virksomheden er privat men arbejder for de norske miljø-

30

F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 2 1

myndigheder med særligt opdrag på at holde øje med de mange havbrug. Miljøskibet udmærker sig ved ekstremt gode søegenskaber. Ifølge TUCOs øverste leder, Jonas Pedersen, kan det tilskrives den slanke konstruktion og bredden 3,5 m samt fartøjets dybe V-profil.

GODT HÅNDVÆRK Kan man bruge betegnelsen ”smukt skib”, så er det vel det nærmeste man kommer øjebliksbilledet, når man for første gang betragter fartøjet og kommer

ombord på prøvesejlads. Det her er vellykket og godt håndværk på alle måder.

Indretningen er som den skal være på en dagbåd. Intet ekstra vagant men en større forpeak til stuvning af diverse ting go sager.

Herefter følger et stort rum med sæder og arbejdsbord i bagbords side. I styrbord er der gjort klar til montage af IT udstyr til udarbejdelse af analyser, pantry og kaffemaskine samt et minilaboratorium til undersøgelse af vandudtag og prøver fra havbund nær

havbrugene og under. Agten for stadig om læ - er der indrettet bad og toilet ligeledes i styrbord side.

Fra dækket på agterkanten er der adgang til et mindre værksted til løsning af forskellige opgaver som det hedder.

Særlige arbejdsbåde til Storstrøm Skibsdesignet indgår i TUCOs ProZero serie som er rost såvel i udlandet som herhjemme, hvor den seneste produktion i form af særlige arbejdsbåde er taget i anvendelse ved den nuværende opførelse af den ny Storstrøms-

Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk

I bedding i byggehallerne er TUCO nu i gang med et sæt trillinger – tre såkaldte daugther Crafts - Fast Rescue Boats – på 11 meter og dermed fire meter kortere end miljøskibet til Norge.

Det er redningsskibe bestilt af det hollandske rederi Wagenborg som er velkendt i de fleste havne i Skandinavien. Rederiet arbejder World Wide med såvel partslaster og break bulk, massegods og specialskibe til vindmøllesektoren samt Ro-Ro-fart i Østersøen.

Senest har rederiet åbnet en rute mellem Oxelösund nordøst for Norrköbing til Riga – porten til Rusland og Hviderusland.

Senest har det hollandske rederi frekventeret flere af de vestafri-

kanske lande som Elfenbenskysten såvel som Gabon i det vestlige Centralafrika bare for at nævne nogle af de lande som nu er med i netværket hos Wagenborg.

FOTO: JENS NØRGAARD

bro. Med fartøjerne er man i stand til hurtig transport af medarbejdere som betonfolk og ingeniører.

Sidstnævnte har deres helt egen båd fyldt med diverse IT-udstyr. I løbet af få øjeblikke kan den være fremme hvor problemerne opstår og sætte fokus.

INDSÆTTES I ISHAVET Et af de nye redningsskibe skal sejle i Vestafrika under det britiske containerrederi PO Nedlloyds flag. Det andet redningsskib får en Daugther Craft til en russisk isbryder som leveres i løbet af 2021. Skibet skal indsættes i Ishavet nord for Svalbard.

Det tredje skibs er der ingen oplysninger om endnu, fortæller Jonas Pedersen til FiskerBladet.

Fælles for trillingerne er af de er hermetisk lukket for vandgennemtræning. De er forstærket efter de seneste regelsæt, hvilket gør det spændende at følge skibene i deres forskellige arbejdsområder for ligeledes at give Faaborg Værftet erfaringer ved fremtidig produktion.

Et toiletkig: Fra toilette på Miljøskibet er der god udsyn som her i Faaborg Lystbådehavn før aflevering til de norske miljøeksperter.

SIKKER LANDING AF INDUSTRIFISK I THYBORØN

• Høj daglig losse- og produktionskapacitet

Vi har brug for dig!

- på broen, i gummibåden, ved radioen, i maskinen, på dækket, i kabyssen ...

Bliv frivillig i Marinehjemmeværnet

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

• Konkurrencedygtige råvarepriser • Konkurrencedygtige brændstofpriser

Tilmelding 24/7/365 Tel. +45 29 658 462 Ring for priser CEO Peter Jensen Tel.: +45 23 320 487

TripleNine Denmark Sydhalevej 14 DK-7680 Thyborøn Tel.: +45 79 120 999 www.tripleninegroup.com

F I S K E R B L A D E T / 1- 2· 2 0 2 1

31

GRATIS online support via TeamViewer

Vi er skiftet til en ny satellit, hvilket giver en hurtigere og mere stabil forbindelse

SeaMaster tilbyder et varierende udvalg af højtydende, pålidlige og funktionsrige Ku-, Ka- og C-bånds VSAT-antennesystemer, der er tilgængelig i dag Vælg mellem Ku-, Ka- eller C-bånd med en Economy, Standard, Business eller Professionel abonnementsløsning til konkurrencedygtige priser

Seamaster ApS | Vesterhavsgade 133 | DK-6700 Esbjerg | Tlf. +45 7512 0444 | info@sea-master.dk | www.seamaster.dk

Sonic Kaijo 5221Z Lavfrekvens Sonar

Avanceret filterteknologi fjerner støj og giver et mere klart billede

Speciel god til små bræmmer af fisk, som ofte overses af andre sonar systemer

Seamaster ApS | Vesterhavsgade 133 | DK-6700 Esbjerg | Tlf. +45 7512 0444 | info@sea-master.dk | www.seamaster.dk