1 minute read

Målet er at få et digitalt samfund for alle

Politikerne og borgerne har tilsyneladende det samme mål. Men bliver det nogensinde opfyldt?

Af Frands Havaleschka

Rent politisk har udviklingen af digitaliseringen i Danmark tidligere hørt under Finansministeriet, der sidste år præsenterede ’Danmarks digitaliseringsstrategi – sammen om den digitale udvikling’ samt et politisk udspil med titlen ’Et digitalt samfund for alle’. Intensionen var – og er stadig – at sikre at den off entlige service er tilgængelig for alle uanset borgerens digitale kompetencer.

Med den nye SVM-regering har politikerne bekræftet deres vilje til at følge op på strategien og sætte fokus på den digitale udvikling, så også tilgængeligheden følger med. Det er sket ved at etablere et helt nyt ministerium for digitalisering og ligestilling. Til at så i spidsen for det nye ministerium blev Marie Bjerre (V) i december 2022 udpeget til digitaliserings- og ligestillingsminister.

Med Marie Bjerre for bordenden bliver det hendes politiske opgave at lede den digitale udvikling i en retning så også borgere med digitale udfordringer bliver tilgodeset.

Det er lidt i 11’te time, men godt at der nu bliver taget fat på at løse de mange problemer, der er fulgt i kølvandet på den stigende digitalisering. Det er holdningen hos CP Danmark og de organisationer vi samarbejder med. Intentionerne er fi ne, og nu venter vi alle på at de bliver fulgt op.

Strategiske Indsatser

Helt konkret vil regeringen igangsætte fem strategiske indsatser, der skal gøre det nemmere at være borger i et digitalt samfund:

1. Det skal være nemmere at vælge det digitale fra: Reglerne for fritagelse skal forenkles, så det bliver lettere at vælge fra, hvis man ikke har mulighed for at anvende de digitale løsninger.

2. Det skal være nemmere at få hjælp: Det skal være nemmere og hurtigere at få hjælp til at anvende de digitale løsninger både pr. telefon og ved fremmøde i borgerservice. Derudover skal samarbejdet med civilsamfundet styrkes.

3. Det skal være nemmere at hjælpe hinanden: Det skal gøres lettere for pårørende og digitale hjælpere at få fuld adgang til digital post, så der tildeles adgang til både at læse og sende på vegne af en digitalt udfordret borger. I dag er der kun læseadgang.

4. Digitale løsninger skal passe til danskerne:

Digitale løsninger, der fremover udvikles til den off entlige sektor, skal omfatte borgere med forskellige niveauer af digitale kompetencer og testes blandt borgerne. Der nedsættes et ekspertudvalg for digital inklusion.

5. Styrket politisk fokus på den digitale udvikling: Borgernes digitale trivsel er afgørende for deres tillid til den off entlige sektor. Derfor sættes der fokus på den digitaliceringspolitiske dagsorden ved at udarbejde en årlig redegørelse om Danmarks digitale trivsel.

Kilde: Publikationen ’Et digitalt samfund for alle’, der kan hentes på Finansministeriets hjemmeside: www.fm.dk

This article is from: