Nyt fra Dansk-Jødisk Venskab nr. 5 - Oktober 2022 - 45. årgang

Nyt fra

DANSK-JØDISK VENSKAB Nr. 5 – Oktober 2022 – 45. Årgang

Dansk-Jødisk Venskabs Israel-stævne 2022 side 2 Krig i Ukraine - nyt liv i Israel side 3 Fejring af 400-året for jødernes ankomst side 4-5 Hjælp til udsatte unge. side 6-7 Soldaterhjemmet i Beit Hakerem side 8-9 Støt Israel – Bliv medlem af DJV side 10

DJV – et fælleskirkeligt arbejde for Israel DJV - side 1

Dansk-Jødisk Venskab

Postboks 50 - 4700 Næstved t Konto 1551 000932 7398 Mobilepay: 248066 mail: info@djvenskab.dk web: www.djvenskab.dk webmaster: Davis Zivadinovic BESTYRELSE:

Eva Ravn Møenbak, formand, tlf.: 4465 6252 E-mail: ravn.moenbak@mail.tele.dk Filip Graversen, kasserer, tlf.: 5765 8989 E-mail: graversen4171@os.dk Kirsten Graversen, tlf.: 5765 8989 E-mail:graversen4171@os.dk Linda Møller, rejsesekretær, tlf.: 5056 6414 E-mail: elkaer1@gmail.com Helga Björk Oskarsdottir, tlf.: 3071 1777 E-mail: helgasport@gmail.com Kjeld Gudmandsen, tlf.: 20768211 E-mail: kgudmandsen@hotmail.com

Nyt fra DANSK-JØDISK VENSKAB

Redaktion: Eva Ravn Møenbak ansv.red. (se ovenfor) Oversættere: Eva Ravn Møenbak, Kirsten Graversen (se ovenfor) Layout og tryk: Davis Zivadinovic, Stenby Tryk

Dansk-Jødisk Venskabs Israel-stævne 2022 Af Eva Ravn Møenbak, formand for Dansk-Jødisk Venskab I år for 75 år siden skete der tre epokegørende begivenheder, som medførte hvad vi uden at overdrive kan kalde et paradigmeskift i relationerne mellem jøder og kristne. Et paradigmeskift betyder en radikal ændring i tro, erkendelse og adfærd.

Den første skelsættende begivenhed er fundet af Dødehavsrullerne, der bl.a. hjalp historikerne til at forstå den jødiske kontekst på Jesu tid, hvilket fik vidtrækkende konsekvenser Eva Ravn Møenbak for hele Jesus-forskningen og forståelsen af det faktum, at Jesus var jøde. Men året 1947 er også året, hvor FN vedtager delingsplanen for Palæstina, der muliggør staten Israels oprettelse. Og endelig sker der igen noget indtil da helt uset i den kristne verden: Vedtagelsen af Seelisberg Charteret, der tager et radikalt opgør med kirkens traditionelle, antijudaistiske holdning, der banende vejen for Holocaust. 65 jøder og kristne fra 19 lande var samlet i den lille by Seelisberg i Schweiz på foranledning af den jødiske historiker Jules Isaac, og en ny tid i forholdet mellem jøder og kristne begyndte at tage form.

Tre banebrydende begivenheder, der medførte den nyorientering, som vi kan konstatere sker hos flere kristne udover jorden i deres syn på Israel og det jødiske folk.

Men som en deltager på et af vores bedemøder for Israel for nyligt udtrykte det: ”Der er stor forskel på, om vi bare har viden om Israel, eller vi har åbenbaring om Israel og det jødiske folks profetiske betydning i vores tid”. Det er denne Guds åbenbaring i ord og handling, som vi gerne vil have fokus på ved vores Israel-stævne, der har det overordnede tema: Jødisk-Kristne relationer i vores tid – et håbets tegn.

Vi har inviteret Danielle Mor fra Jewish Agency som gæstetaler. Danielle Mor er

BLADSEKRETÆR

Kjeld Gudmandsen E-mail: kgudmandsen@hotmail.com Nyt fra Dansk-Jødisk Venskab kan bestilles hos bladsekretæren eller et andet af bestyrelsens medlemmer eller hos Dansk-Jødisk Venskab, Postboks 50, 4700 Næstved

DJV VOLONTØR

Kontaktperson: Linda Møller (se ovenfor)

UNGDOMSMEDARBEJDER Karoline Dolva E-mail: karoline_dolva@yahoo.dk

ARTIKLER

der gengives i bladet, dækker ikke nødvendigvis redaktionens synspunkter

EFTERTRYK

med tydelig kildeangivelse er tilladt

FORSIDEN

En glad familie ankommer til Israel Foto: NirKafri

ISSN:2245-1021

Danielle Mor er dette års hovedtaler. Her ved DJV’s Israel-stævne i 2015 vicepræsident for Jewish Agencys afdeling for støtte til jøders indvandring til Israel, og det er også Danielle, der er leder af afdelingen for Jewish Agencys kontakt til kristne i verden. Danielle har i den grad fingeren på pulsen og vil give eksempler på aliyah, det jødiske folks tilbagevenden til Israel netop i vores tid. Og i det arbejde er den dybe inspiration for både jøder og kristne Guds profetiske Ord. Kom og bliv opdateret på jødernes situation i dag i Ukraine, Rusland og Etiopien.

Se udførligt program på bladets bagside. Alle er hjerteligt velkomne!

Foto: The Jewish Agency Arina Asherov i integrationscenteret i Carmiel.

Krig i Ukraine - nyt liv i Israel Dansk-Jødisk Venskab er sammen med mange andre kristne organisationer med til at gøre en forskel for de tusindvis af ukrainske jøder, der flygter fra krigen. Takket være vores trofaste gavegivere har DJV kunnet sende kr. 250.000,- til vores mangeårige israelske samarbejdspartner Jewish Agency, der ikke kun er aktivt til stede i Ukraine og nabolandene med hjælp til flygtningene på deres rejse til Israel, men hjælper dem også til et nyt liv pga. den russiske invasion i landet.

00120

Fra Jewish Agency, Israels immigrationsorganisation, har vi modtaget følgende beretning om, hvordan Arina Asherov sammen med sin lillesøster Lada måtte flygte til Israel. De boede med deres forældre i Kharkiv, Ukraines næststørste by, der blev udsat for de russiske bombardementer. I dag bor Arina og Lada på Jewish Agencys integrationscenter i Carmiel og er i fuld gang med at blive udrustet til deres nye liv i Israel.

Arina fortæller: Jeg skulle egentligt have startet på universitetet, da krigen brød ud. Men i stedet for at det var vækkeuret, der vækkede mig og min søster om morgenen d. 24/2, var det min mors stemme: ”Vågn op piger, krigen er brudt ud”. Om aftenen d. 24/2 besluttede min familie at søge dækning for bomberne i kælderen på den bygning, hvor vi boede. Her var der et lagerrum, hvor vi tilbragte den næste uge, min far og mor, min lillesøster og jeg selv. Vi tømte papkasserne i lagerrummet og omdannede dem til en kæmpe seng, hvor vi kunne sidde og ligge. En uge senere ramte en bombe et nærliggende kraftværk med det resultat, at vi var uden lys og varme, og udenfor var det minus 13.

Flugten Mine forældre besluttede, at jeg skulle flygte sammen med min lillesøster Lada og forsøge at komme til Israel.

Det lykkedes os at komme med et totalt overfyldt tog med mennesker, der alle bare ønskede at komme væk fra krigens ødelæggelser. Det tog en dag at komme fra

Kharkiv, hvor vi havde haft vores hjem, til Lviv, hvor vi overnattede på et flygtningecenter. Næste dag kørte en bekendt os til den polske grænse, som Lada og jeg krydsede til fods sammen med et hav af andre flygtninge.

På grund af menneskemængden tog strækningen os syv timer at gå. Det var vinter, og det var koldt.

Hjælpen til et nyt liv i Israel Da vi kom til den polske grænse blev vi mødt med hjælp fra Jewish Agency, der tog os til et hotel i Warszawa, hvor de sørgede for os. Senere havde vi samtaler med Jewish Agencys medarbejdere på deres kontor, hvor de fortalte os om vores muligheder for aliyah (immigration) til Israel.

Vi vidste ikke, hvad det egentligt indebar, men vi havde en klar følelsen af, at vi ville blive godt hjulpet og guidet til en ny tilværelse i Israel.

Opholdet på integrationscenteret i Carmiel Vores liv her på integrationscenteret er trygt og godt og lærerigt. Der bliver taget hånd om os på alle måder. Selv maden er vidunderlig og minder os faktisk lidt om ukrainsk mad. Mine forældre er stadig i Kharkiv. Vi er i tæt kontakt med dem og sender hinanden billeder. Det er smerteligt for os at se vores by Kharkiv ødelagt af bomber, og det er svært at leve med følelsen af at have mistet kontrollen med situationen. Men her i Israel er vi gradvist ved at genskabe vores fremtid.

DJV - side 3

Fejring af 400-året for jødernes ankomst til Danmark

Kongen inviterer jøderne til Danmark Invitationen fra Christian 4. til de portugisiske jøder om at komme til Glückstadt i Syd Slesvig, som dengang hørte til det danske Rige (Danmark, Norge og hertugdømmerne), skyldtes, at kongen havde brug for hjælp til finanserne, så det blev begyndelsen. Siden kom jøderne i flere ”bølger” til Danmark. Først til hertugdømmerne Slesvig og Holsten, siden til Fredericia, en fristad dengang, og flere andre byer samt København. De portugisiske jøder var oprindeligt fra Spanien; nogle kom via Holland, andre via Tyskland og hørte til den sefardiske tradition. Kongen så en fordel i at invitere jøderne, så de kunne bidrage til at fremme erhvervslivet i Glückstadt, nordvest for Elben, og blive en konkurrent til Hamborg. Men han havde også brug for at låne penge, datidens statslån!

Et eksempel på de portugisiske jøder er vekselererfamilien Henriques, som bidrog væsentligt til dansk samfundsøkonomi. Familien flygtede fra Spanien og Portugal til Amsterdam, Hamborg, Altona, Glückstadt og Nakskov. De kom i 1725 til København og grundlagde i 1801 vekselererfirma, som de drev i fem generationer.

Stor diversitet blandt jøderne Siden kom de tyske jøder dvs. ashkenaziske i perioden 1600 til slutningen af 1800-tallet, det er de ”gamle” jøder.

Så kom de polske og russiske i kølvandet på forfølgelser i Østeuropa og Rusland 1904-1920. I 1930érne kom flere jøder fra Tyskland, Østrig og Tjekkoslovakiet på flugt fra nazismen, og i 1969-1970 kom en ny gruppe polske jøder.

Blandt de jøder, som kom til Danmark, var der store forskelle i national oprindelse, politiske holdninger og socioøkonomisk status. Det er bemærkelsesværdigt og statistisk dokumenteret, at den sociale mobilitet var ganske stor, så over få generationer steg flere jøder op ad den sociale stige. Men ellers var der indbyrdes store forskelle økonomisk, for nogle var i starten mindrebemidlede, mens andre – især de etablerede jøder DJV - side 4

Foto: Edith Theiss-Nielsen

I 2022 markerer Det Jødiske samfund i Danmark 400året for ankomsten af jøder til landet. Fejringen begyndte med Jødisk Kulturfestival i juni 2022. Og det fortsætter, for sammen med det genåbnede jødiske museum fejres det i synagogen d. 15. november 2022. Året er besluttet ud fra, at Christian 4. d. 22. november 1622 sendte en ”invitation til jøder af den portugisiske nation” som det hedder sig. Det markeres på flere måder, især med en række udgivelser og en vandreudstilling.

– var velstillede. Det måtte uvægerligt føre til spændinger internt, hvilket også gjaldt politiske holdninger og siden forskelle i religiøs holdning med hensyn til, hvordan man ønskede at praktisere jødedom – om overhovedet eller vælge at lade sig assimilere til enten kristendom eller en sekulær livsstil.

Jødisk madmarked foran synagogen i anledning af Copenhagen Cooking Festival, august 2022

Foto: Edith Theiss-Nielsen

Dansk-Jødisk Venskab markerer jubilæet med en artikel skrevet af Edith Theiss Nielsen, cand. polit. pensioneret statistiker.

Fiskekutteren Elisabeth i Dragør havn, der blev brugt til redningen af jøder til Sverige under 2. Verdenskrig

Jødisk Informationscenter, Jødisk Informationscenter (joediskinfo.dk) har mere information om fx de ”portugisiske jøder”.

Svær start med religionsfrihed I den første tid med jøderne havde Danmark ikke religiøs frihed, så der var også spændinger med det etablerede danske samfund i forhold til dåb og konfirmation.

Først i 1849 med grundloven fik jøderne officielt fuld frihed til at praktisere egen religion. Inden da fik nogle jøder erhvervsbevillinger uden pålæg om tvangsdåb, da Kongeloven af 14. november 1665 havde en kætterparagraf, der handlede om at have den rene og uforfalskede kristne tro i tusind led jf. den augsburgske bekendelse af 1530 og om fornødent at gennemtvinge

Foto: Josefine Amalie Dansk Jødisk Museum i København med det karakteristiske interiør tegnet af arkitekt Daniel Libeskind

kirke og universiteter var med til at fremme jødernes integration i perioden efter 1814.

I det hele taget har jøderne bidraget væsentligt til det danske samfund og fostret store personligheder.

Foto: Edith Theiss-Nielsen

dette. Der blev dog gradvist lempet på kætterparagraffen.

Det skete med særlige privilegier og asylret. Jøderne var dengang udelukket af mange erhverv – også i Danmark – mens pengehandel var tilladt. Jøderne fik især adgang til nyere erhverv, som endnu ikke var monopoliserede og underlagt lavene fx tobaksindustrien. Det var også nødvendigt at have en såkaldt bosætter-tilladelse og opfylde en række andre betingelser for deres ophold i Danmark. Fredericia var først med religionsfrihed – også for jøder – i 1682, og andre jødiske grupper fik efterhånden synagogetilladelse. Synagogen i Krystalgade, København, åbnede i 1833 og ca. 20 små synagoger kom under den.

En berigelse for Danmark Efterhånden opstod jødiske skoler og adgang til undervisning inkl. på universitetsniveau, men det skete gradvist, og det er først efter 1814, at det tog fart. Det jødiske samfund voksede fra 1857 i året 1787 til 4080 i 1890 og 5164 i 1911. Nu regnes der med ca. 6000 i 2022.

Helt afgørende var loven foranstaltet af Kong Frederik 6. af 29. marts 1814, ”Anordning angaaende Bekendere af den mosaiske Religion i Kongeriget Danmark”. Også kaldet det jødiske frihedsbrev. Det betød at jøderne blev ligestillede, men ikke uden at det gav anledning til uro (Jødefejden). Alligevel betød 1814-loven et nybrud for jøderne, som udviklede sig til at blive en berigelse for det danske samfund på en lang række områder. Regering,

Edith på Victor Borges Plads i København

DJV - side 5

Foto: Orr Shalom Hundeterapi i Beit Goldschmidt (Anonymisering af den unge pige)

Hjælp til de mest skrøbelige unge Fra Orr Shalom har vi modtaget denne interessante rapport om et nyt redskab i den intensive, terapeutiske omsorg for de 12 unge piger, som bor i Beit Goldschmidt hjemmet.

Orr Shalom er en israelsk, anerkendt hjælpeorganisation for udsatte børn, som Dansk-Jødisk Venskab har støttet i adskillige år med regelmæssige donationer ud fra visionen om at komme de svageste og mest udsatte til hjælp.

De fleste er sikkert bekendt med det særlige bånd mellem mennesker og hunde, som er blevet kaldt menneskets bedste ven. De vil lege med os, trøste os, beskytte os, med glæde modtage vores kærtegn, og de vil hverken kritisere eller dømme os.

Der er også lægeligt dokumenteret, at når børn og voksne på psykiatriske institutioner bruger tid sammen med hunde, reducerer det deres angst og fremmer deres helbredelse. Den simple handling at kæle med en hund spiller en rolle i at frigive de humørløftende hormoner serotonin, prolaktin og oxytocin.

Hundeterapi I Orr Shaloms Beit Goldschmidt Terapeutiske Intensive Omsorgshjem for udsatte piger blev hundeterapi for nylig

DJV - side 6

introduceret sideløbende med traditionel psykologisk terapi for at behandle de postpsykiatriske unge piger i deres varetægt. De traumatiserede piger er mellem 9-15 år, og Beit Goldschmidt giver dem et trygt, kærligt hjem og den nødvendige terapeutiske behandling og støtte til at hjælpe dem med at overvinde deres traumer. En gang om ugen i to timer ankommer en erfaren hundeterapeut til hjemmet med to søde hunde og afholder en session med syv piger, der har tilkendegivet deres interesse for at være med i gruppen.

Et barn får hjælp En deltager er Noa (pseudonym), som kun otte et halvt år gammel allerede har haft et hjerteskærende ungt liv. Hendes far har siddet i fængsel, siden hun var baby, og hendes mor, der er alkohol- og stofmisbruger, boede sammen med en mand, der var fysisk voldelig mod både mor og datter. Inden Noa blev fjernet fra sin mors varetægt af Velfærdsministeriet, var hun blevet anbragt på flere nødhjem og hos to plejefamilier, der ikke lykkedes med opgaven. På grund af Noas ekstreme følelsesmæssige udfordringer og voldelige adfærd blev hun henvist til psykiatrisk indlæggelse i de første par måneder i Beit Goldschmidt.

Foto: Orr Shalom Haven i Beit Goldschmidt, som er et af de familiegruppe-hjem, som DJV støtter I sådan en ung alder følte Noa sig fuldstændig hjælpeløs, alene, uelsket, uelskelig og uønsket. I løbet af det seneste år har det omfattende og dedikerede professionelle personale hjulpet hende med at opbygge tillid til de voksne omkring hende, og det har været enormt helbredende.

Hundeterapi har spillet en rolle ved at gøre det muligt for Noa at åbne sig, at knytte bånd og at modtage og give kærlighed og hengivenhed. Derudover lærer pigerne som en del af terapien at træne hundene til at udføre simple opgaver. Efter at have følt sig hjælpeløse det meste af deres liv, finder pigerne en fornyet indre styrke, når hundene reagerer på deres træning og udfører deres instruktioner.

Fakta om Orr Shaloms Goldschmidt Hus Beit Goldschmidt er et sikkert, lukket hjem for 12 unge piger med en baggrund med psykiatrisk indlæggelse, generelt i alderen 9-15 år, som er blevet fjernet fra deres familie på grund af alvorligt misbrug og omsorgssvigt.

Sidste år kom der for første gang en 8-årig til Goldschmidt huset. Hjemmet tilbyder et unikt holistisk terapeutisk

interventionsprogram, der har til formål at rehabilitere disse traumatiserede piger og give dem de nødvendige redskaber til at integrere sig i samfundet, efter de har forladt Goldschmidt huset.

De unge pigers baggrund Pigerne, der henvises til Beit Goldschmidt, ankommer i en uafklaret og skrøbelig følelsesmæssig tilstand, der rummer dybe traumer fra mange års ekstreme fysiske, følelsesmæssige og/eller seksuelle overgreb. De henvises til Goldschmidt huset, fordi deres adfærdsmæssige og psykologiske problemer er så alvorlige, at de ikke er lykkedes med at integrere sig i andre terapeutiske programmer i Israel. De svære og traumatiske oplevelser, de har oparbejdet, gør det svært for dem at håndtere daglige opgaver, at opretholde varige gavnlige relationer, acceptere autoritet og skelne mellem godt og dårligt.

Dette fører dem igen og igen ind i ekstremt risikable situationer. Pigerne på Beit Goldschmidt kræver konstant opmærksomhed og supervision ud over deres terapeutiske og pædagogiske pleje.

BØN FOR ISRAEL Tværkirkelige bedemøder for Israel den 3. tirsdag i måneden, kl. 19.30: d. 15/11; 20/12; 17/1; 21/2.

Sted: Københavns Frikirke, Filippavej 3, 1928 Frederiksberg.

Vi lever i en tid med voldsomme brydninger og omvæltninger, men bøn efter Guds vilje kan forvandle alt. Og vi ved, at jødernes tilbagevenden til Israel er ifølge Skriften, hvor Herren siger: ” Jeg planter dem her i landet af hele mit hjerte og hele min sjæl (direkte oversat fra den hebraiske grundtekst). Jeremias 32,41.

Bliv opdateret på situationen i Israel og aliyah (jødisk immigration til Israel) fra Ukraine, Rusland og Etiopien.

Møderne ledes af Eva Ravn Møenbak og er åbne for alle interesserede.

DJV - side 7

Foto: Lone Soldier Center Soldaterhjemmets indkvartering i Beit Hakerem

Soldaterhjemmet i Beit Hakerem skaber tryghed og glæde Når soldater har fri og er på orlov fra tjeneste har de brug for et sted, hvor de både kan have fælles aktiviteter med andre og slappe af i en tryg atmosfære. I nogle tilfælde er der også brug for logi. Sådan er situationen i Danmark, og sådan er det også tilfældet i Israel. Men her er behovet blot større, da der i Israel er 7000 enlige soldater, der er uden familienetværk. Det kan skyldes, at disse unge mennesker er kommet til Israel uden deres familie, eller det kan skyldes, at de kommer fra en udsat social situation, hvor deres familie ikke er i stand til at støtte dem.

I netop sådan en situation yder organisationen Lone Soldier Centeret en værdifuld indsats. Dansk-Jødisk Venskabs kontaktperson Michal Waisblay fortæller her om soldaterhjemmet i Beit Hakerem, der ligger i det sydvestlige Jerusalem.

I oktober 2021 åbnede Lone Soldier Centeret sammen med Jerusalem kommune vores største center for enlige soldater. Vi er glade for at kunne dele med jer, vores danske venner, at huset meget hurtigt blev fuldt belagt med 55 unge mennesker fra USA, Europa og Israel. Og beboerne oplever et godt og trygt fællesskab, hvor nye DJV - side 8

venskaber opstår, der hjælper disse unge, som har valgt at aftjene deres værnepligt i Israel, til at trives og slå rødder i landet.

Livet i Beit Hakerem I løbet af de sidste 10 måneder er det lykkedes os at få huset fuldt møbleret. Og vi har kunnet holde sabbatsmiddage med varm og sund mad, som vores dedikerede volontører har stået for. Vi er også glade for, at der er blevet etableret en god relation til de øvrige beboere i Beit Hakerem, og vi har kunnet fejre de forskellige højtider sammen.

Vi får ofte besøg fra de nærliggende skoler og fællesskaber og kan på den måde fortælle om vores aktiviteter.

Syv soldaterhjem Vi har i alt syv soldaterhjem fordelt i byerne Jerusalem, Petach Tikva og Herzliyah. De små lejligheder er møbleret og udstyret med køleskab, vaskemaskine og tørretumbler. Derudover er der en stor fælles opholdsstue og et fælles køkken, som beboerne kan bruge. Lejlighederne bebos af 150 unge værnepligtige, der har brug for et sted, som de kan kalde hjem. Og vi vil ikke kun være et hjem af navn men også af gavn, derfor er vores vision og vores

Kvindelige soldater. I Israel har kvinder 21 måneders militærtjeneste

værdier at skabe et trygt, støttende og opmuntrende miljø, som de unge, enlige soldater altid kan vende tilbage til.

Og til jer kære venner: Kom og besøg os næste gang I er i Israel, vi vil med glæde vise jer vores faciliteter.

Natans fortælling I det følgende fortæller Natan Ferder, 23 år, sin personlige historie. Natan er fra Philadelphia, USA, og bor nu på soldaterhjemmet i Bet Hakerem.

rådighed i soldaterhjemmet i Beit Hakerem. Men det er ikke kun et sted at bo, det er også og i særdeleshed en tryg base, hvor man mødes med andre unge mennesker, der er i samme situation som en selv. Soldaterhjemmet tilbyder også hjælp til at komme godt ind i det israelske samfund og danne venskabsbånd. For mig er det en glæde og en ære at være i landet og kunne bidrage til vores fælles fremtid her.

Siden jeg var 16 år har jeg haft lyst til at rejse til Israel. For mig er det et privilegium at leve og tjene i Israel. Og jeg ser mig selv som pioneren i min familie, der vender tilbage til Israel. Mit hjerte og min sjæl er dybt forbundet med landet, og jeg føler et ansvar over for mit land og mit folk.

Udfordringen ved at være en enlig soldat Det hårdeste ved at være en enlig soldat er selvfølgelig, at man er adskilt fra sin familie og ikke er i stand til at besøge dem i weekenden og til højtiderne. Jeg har ikke set min familie nu i et år og tre måneder, men til november kommer de for at overvære baret-ceremonien, som afslutter min træning.

Fællesskabet i soldaterhjemmet Lone Soldier Centeret har været en kæmpe hjælp og støtte for mig både i perioden op til min soldatertjeneste og under min tjeneste, hvor jeg i min fritid har logi stillet til

Natan Fender, ny beboer på soldaterhjemmet

DJV - side 9

STØT ISRAEL! – BLIV MEDLEM AF DJV! Vi vil gerne opfordre til medlemskab af Dansk-Jødisk Venskab. En del af bladets læsere er allerede medlemmer, og det er vi glade og taknemmelige for, men der er brug for flere! Når man er en forening, er der en del formalia, som skal overholdes, bl.a. skal antallet af medlemmer være minimum 300. Medlemstallet har således betydning for DJV’s godkendelse som skattefradragsberettiget og ligeledes DJV’s mulighed for at få del i tips- og lottomidlerne. Mange af vores trofaste bidragydere benytter sig af skattefradragsreglen §8, og vi vil gerne fortsat i DJV kunne tilbyde vores gavegivere denne mulighed, men det kan vi kun, hvis der er et tilstrækkeligt stort medlemstal.

Så derfor lyder opfordringen fra Dansk-Jødisk Venskabs bestyrelse til dig: Bliv medlem! Det vil glæde os at kunne byde dig velkommen.

det at vise sin kærlighed og opbakning til Israel. Med DJV er du del af et spændende og vigtigt dansk engagement i Israel med direkte forbindelse til Israels egne organisationer og realiteter. Israelerne husker, hvad Danmark gjorde for sine jøder under 2. Verdenskrig, og de glædes fortsat over vores støtte til og interesse for Israel.

Du bliver medlem ved at betale kr. 100, - Medlemskabet skal fornys hvert år ved indbetaling af kr. 100,- ellers er man ikke medlem, sådan er reglerne. Du kan indbetale via netbank, se kontonummer på s. 2 eller benytte girokortet på s. 11. Du kan også bruge DJV’s mobilepay: 248066. Mærk din gave ’medlem’.

På forhånd hjertelig tak!

Foto: Eva og Linda

Foto: Eva og Linda

Foto: Eva og Linda

Foto: Eva og Linda

Når DJV’s israelske partnere refererer til DJV, kalder de os blot ”De danske venner”, så simpelt og så effektfuldt er

Israel er et land, der blomstrer.

DJV - side 10

Kassererens hilsen Kære Venner af Dansk-Jødisk Venskab og Israel En sommer er snart gået, forhåbentlig med gode oplevelser for jer alle trofaste givere til arbejdet i Dansk-Jødisk Venskab.

Således vil jeg igen sige jer stor tak for alle gaver og kontingentbetalinger, som foreningen har modtaget i de seneste sommermåneder.

Vi lever alle i en uforudsigelig tid, men arbejdet går videre, og vi glæder os over at kunne videresende jeres gaver til arbejdet i Israel.

Også dér mærkes ”dyrtiderne”, og behovene er store. Men Israel kæmper utrætteligt uanset trusler om krig, og stor Aliyah fra Ukraine, Rusland og Etiopien.

Det sidste en glæde, men som kræver store ressourcer.

Dansk-Jødisk Venskab kan her yde en værdifuld støtte og hjælp på grund af jeres trofaste bidrag. Igen stor tak for dette.

Bedste hilsener Filip Graversen Kasserer

Kvittering for gaver og kontingenter til Dansk-Jødisk Venskab Juli 2022: Uspec. Gaver: Gurli Pedersen 100, Tage Barrit Nielsen 150, Jørgen Anker Hansen 100, Kirsten Nielsen1.000, Lis Due 500, Margit Irene Olsen 200, HBH 300, Vinnie Nielsen 300,LIV 100, Jens Erik & Else Pedersen 100, Peter & Lene Kusk Thomsen 200, Anette Pugh, Shalom 500, Birta Hansen 200, GOHM 300, Ove Stage 200, Elisabeth Stein 3.000, Jørgen Vagn Petersen 3.000, Levi Andreas Hansen 200, Knud Møller-Christensen 150, Lis Bech 200, HB 200, AP 500, Helle W. Flensted 100, Hanne Petersen 100, Kaj Moslev 300.

Uspec. Gaver Anonym: 135, 100, 100, 200, 100, 100, 3.600.

AKI: Gudrun Larsen 100, RDG48 1.000. Anonym: 500.

Jewish Agency: Kirsten Nielsen 500, Lisbeth Frølund Jensen 1.000.

Werner Bock 3.000.

August 2022: Uspec. Gaver: Gurli Pedersen 100, Lis Due 500, Tage Barrit Nielsen 150, Margit Irene Olsen 200, HBH 300, Birta Hansen 200, Jens Erik & Else Pedersen 100, Peter & Lene Kusk Thomsen 200, LIV 100,Jørgen Anker Hansen 100, Anette Pugh 500, Shalom 500, Gerda Hedeby 1.000, Winnie Nielsen 300, Ove Stage 200, Filip Ibsen 1.200, Martha Hansen 1.000, Elisabeth Stein 3.000, Jørgen Vagn Petersen 3.000, Levi Andreas Hansen 200, Knud MøllerChristensen 150, Helle W. Flensted 100, Alice Vibeke Aaberg 1.000, TSO 500, IDA 500, Liv Sellma Dabroe 500, HPJ 100, Hava & Bjørn Andersen 100, HB 200,Lis Bech 200.

Uspec. Gaver Anonym: 135, 100, 100, 200, 200, 400, 500, 100, 100, 100, 250.

AKI: Gudrun Larsen 100, RDG48 1.000. Anonym: 500, 500.

Fattige nødstedte jøder: Rita Madsen 2.000. Anonym: 1.000, 100.

Jewish Agency: Chanah 330. Anonym: 300, 500, 5.000.

Orr Shalom: KIG 500, Gudrun Larsen 100, Grethe Jørgensen 500.

Anonym: 1.500,

Fattige Nødstedte jøder: Rita Madsen, Livgruppe Karlslunde Str. kirke 1.150. Anonym: 1.000, 100, 200, 5.000.

Lone Soldier: Gudrun Larsen 100. Anonym: 200, 500.

Orr Shalom: KIG 500, Gudrun Larsen 100, Grethe Jørgensen Anonym: 1.500.

Lone Soldier: Gudrun Larsen 100. Anonym: 200, 500.

Postboks 50 4700 Næstved

Postboks 50 4700 Næstved

DJV - side 11

Afsender: Postboks 50, 4700 Næstved

Dansk-Jødisk Venskabs Israel-stævne, oktober 2022

Danielle Mor, vicepræsident Jewish Agency, taler på DJV’s Israel-stævne

Fredag og lørdag d. 28. – 29. oktober, 2022 Sted: Københavns Frikirke, Filippavej 3, 1928 Frederiksberg C

Tema: Jødisk-Kristne relationer i dag – et håbets tegn PROGRAM Fredag d. 28. oktober kl. 18.00

Festlig sabbatsmiddag i kirkecaféen v. Linda Møller

Tilmelding til sabbatsmiddag sker ved henvendelse til bestyrelsesmedlem Kjeld Gudmandsen pr. mail kjeldfar@gmail.com eller pr. SMS eller telefonisk på nr. 2076 8211. Frist for tilmelding d. 23/10. Pris 75 kr.

Lørdag d. 29. oktober (tilmelding ikke nødvendig) Kl. 10.30

Jødisk-kristne relationer – et håbets tegn v. Eva Ravn Møenbak, formand for Dansk-Jødisk Venskab

Kl. 12.00

Frokost i kirkens café

Kl. 13.00

Jewish Agencys arbejde for jøders immigration til Israel. Hvilken rolle spiller kristne i dette arbejde? v. Danielle Mor. Gæstetaler fra Israel. Vicepræsident for Jewish Agencys afdeling for støtte til jøders indvandring til Israel, herunder kontakten til kristne

Kl. 14.30

Kaffe, te og kage i kirkens café

Kl. 15.00: Dokumentarfilm om udviklingen i aliyah, jøders indvandring til Israel v. Danielle Mor Lovsang v. Helga Björk Oskarsdottir m. fl.

Kom og bliv opdateret på jødernes situation i bl.a. Ukraine, Rusland og Etiopien.

Alle er hjerteligt velkomne!