Sct. Andreas & Sct. Therese sognblad nr. 3-21. sept-nov. 2021

Sct. Andreas Sct. Therese Kirke Nr. 3 - 21. Sept., okt. & nov. 2021

Præsten skriver

Kære menighed, Vi bekymrer os hver eneste dag.

Det er en naturlig del af det at være menneske. Men tendensen til at bekymre sig kan udvikle sig til en negativ spiral, hvor tankerne myldrer rundt i hovedet, og vi har svært ved at komme i gang med opgaver, slappe af eller falde i søvn, og gør os triste.

Når tankemylder og bekymringer stjæler vores nattesøvn og energi – og måske endda livsglæde – er der grund til at stoppe op.

De fleste af vores bekymringer kan sammenfattes med to ord: ”Hvad hvis?” Hvad hvis de medicinske tests er dårlige ... hvad hvis markedet styrtdykker ... hvad hvis min kammerat går sin vej ... hvad hvis jeg mister mit job ...Hvilken uddannelse skal jeg vælger? Hvem skal jeg giftes med? Hvor skal jeg/vi bo? Hvad nu hvis det her sker – hvad gør vi så? Listen er uendelig. Det er så let at være bekymret. Bekymringer er noget der hører livet til.

Men for mange fylder bekymringerne mere i livet, end det bør. Vi har i vort liv haft mange bekymringer, men det er kun de færreste af dem, der er blevet til noget. Jesus siger: ”Derfor siger jeg jer: Vær ikke bekymret for jeres liv, hvordan I får noget at spise og drikke, eller for, hvordan I får tøj på kroppen. Et livet ikke mere end maden, og

Sognepræst: p. Minh Quang Nguyen Bernstorffsvej 56 2900 Hellerup Tlf.: 51 32 88 96 E-mail: nmqdk@katolsk.dk

Menighedsrådsformand: Frode Lundsteen Strandvejen 130 2900 Hellerup Tlf: 29 89 79 89, E-mail: mr-formand@sa-st.dk

Redaktion: Bent Thorkilsen (ansv. redaktør) E-mail: sognebladet@sa-st.dk

Andenpræst: p. Jørgen Erichsen, Ordrupvej 78A, 1tv.

2920 Charlottenlund Tlf.: 39 64 30 39

Sognekontor Bernstorffsvej 56, 2900 Hellerup.

Tlf: 20 31 30 95.

Kontortid: Tirsdag kl. 10.00 – 13.00 Web: http://sa-st.dk/

Layout og tryk: Stenby Tryk A/S

Organist i Sct. Therese: Christian Rangel

MobilePay: 76 645

Medarbejdere i dette nummer: P. Quang, Gertrud Messersmidt og Astrid Andersen

Seneste aflevering af indlæg til næste sogneblad: 4. november 2021.

Sendes til: Bent Muus Thorkilsen, Bernstorffsvej 56, 2900 Hellerup. email: sognebladet@sa-st.dk Forside: Sct. Andreas (malet af Ole Due)

S

næste

n, up.

Ole Due)

legemet mere end klæderne?...

Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig? Vi forsøger at undskylde Jesus med, at der dengang ikke var atomvåben, adgangsbegrænsninger, manglende plejehjemspladser og pandemien. Dengang var livet lettere, der var ikke så meget at tage stilling til. Vrøvl – om igen.

Udfordringen til at lægge bekymringerne fra sig er lige så aktuel i dag som den var dengang.

Tingene bliver ikke bedre af, at vi bekymrer os, og bestemt ikke lettere. Men hvor er det svært at tage budskabet til sig.

synd, lovprisning af Hans navn, en søgen efter Hans vilje, forbøn for en ven eller en bøn ang. Vort eget behov, så skal vor bøn altid være centreret omkring Gud - aldrig centreret omkring os selv.

En oprigtig bøn udspringer fra et hjerte, der længes efter, at Gud skal åbenbare, hvad Hans vilje er. Så vi er nødt til at give plads og tid til at lytte og vente på vor himmelske Far.

Bøn må være vores første prioritet. Paulus underviser Timoteus: ” Jeg formaner da først af alt til bønner og anråbelser, forbønner og taksigelser...” (1. Tim 2, 1) BeBed over det! mærk ordene, ”først af alt.” Før Bed over det, som vi er bekym- vi rejser os fra sengen, før vi går i ret for! Hvis vi stadig føler, at bad, før vi tager af sted på arbejvores følelser er ude af kontrol, de og før vort første møde, bed, efter vi har bedt - så bed lidt bed, bed! Når vores dag kører mere. Ved at opøve disciplinen derudaf i sit eget tempo og retat bede ofte, vil vi opleve evnen ning, så stop op og bed. Når votil at forblive rolig og fattet. Idet res dag synes at have kurs mod vi venter på Herren, vil vi opleve en krise, så stop op og bed. Når at frygten slipper sit greb i vor vor morgen begynder at føles ånd. Bøn er helt enkelt samtale frustrerende, så træk os lidt væk med Gud. Denne kommunika- et par minutter, søg Guds tantion kan være talt eller stille. ker og bed om Hans vejledning.

Den kan tilmed udtrykkes i sang. Når vores indstilling begynder at Mange af Salmerne er bønner blive negativ, så stop op og bed, akkompagneret af musik. Bøn så vores tanker kan komme på er at komme i kontakt med Gud. ret kurs. Vi skal ikke udskyde det Uanset om det er bekendelse af - bed med det samme. Gør bøn 3

til vores første prioritet i alle ting og til alle tider. Hvis vi gør det, vil vi opleve, at bøn forandrer vort liv til det bedre.

Bed ofte og gør det enkelt Jesus kender vores tendens til at komplicere ting og sagde, ” Når I beder, så lad ikke munden løbe...

Jeres fader ved, hvad I trænger til, endnu før I beder ham om det. (Mattæus 6, 7-8). Ved at benytte ordene, ”lad ikke munden løbe,” lærer han os, at bøn ikke behøver at være langvarig, højlydt eller hårdt arbejde. Og idet han sagde, ”Jeres Fader ved, hvad I trænger til, endnu før I beder,” inviterer han os til at finde et løfte i Skriften, der stemmer overens med vort behov og stå fast på det.

Bekymring er at vælge at lade noget nage en frem for at lægge det helt over til Gud. Så hvis vi er tilbøjelige til at bekymre os meget, skal vi bede meget.

Vi har løst problemet ved at lægge det over til Gud, og vort overordnede ansvar er nu at vente på Hans ledelse. Når han ønsker, at vi skal handle, vil Han gøre det klart for os. Når vi venter ind for Ham, vil han lede vores tanker til det næste skridt, vi bør tage.

Og hvis han ikke leder os til at gøre noget - så lad være at gøre mere. Så vil Han klare resten. Vores tanker farer rundt fra det ene problem til det andet, og i stedet for at bede, kører tankerne i ring.

Nogle gange vil vi være så nervøse, at det slet ikke falder os ind, at vi burde holde op med at bekymre os - og begynde at bede.”.

Bøn: Gør det enkelt og gør det ofte. Jeg vil slutte med ordene fra 1. Peter 5, 6-7: ”Ydmyg jer derfor under Guds stærke hånd, så vil han ophøje jer, når tiden kommer, og kast al jeres bekymring på ham, for han har omsorg for jer”.

Se blot vedvarende bekymring som et tegn på, at vi har brug for mere tid sammen med Gud; tid til at gennemgå detaljerne af det, der bekymrer os; til at fortælle Ham, hvor meget det går os på.

Nogle gange har vi måske brug for at indrømme, at vi er bange for, at han ikke når at gribe ind i tide. At føle en dyb byrde i sit hjerte omkring en situation er De bedste hilsener ikke det samme som bekymring. P. Minh Quang Nguyen 4

AF HJERTET TAK Kære menighed, I begyndelsen af året rakte jeg ud og opfordrede til en særlig økonomisk indsats blandt jer, der allerede gør så meget for vores menighed. Jeg havde aldrig forventet så stor respons. Tak til jer, der har ydet en ekstraordinær indsats ved at tilmelde jer eller øge jeres kirkeskat i år. Det samlede beløb for jeres indsats er på 65.910 kroner om året. Vi vil arbejde hårdt for at forvalte denne ekstraordinære gavmildhed, så den styrker menighedens arbejde i 2021. Det er et bevis på, at trods alt, hvad der sker omkring os, er vi stadig givende og sikrer, at Kirken skaber fællesskab, omsorg og formidler Guds ord til alle, der søger. Covid-19 har grebet ind i vores liv og vores menighedsaktiviteter, men virussen har også vist os, at vi har et fællesskab, der står sammen i svære tider, et fællesskab der giver håb og støtte til hinanden. TAK, TAK OG ATTER TAK. Jeres gavmildhed har virkelig rørt mig. Jeg sidder tilbage med dyb taknemmelighed over, at vi har vist, at vi står sammen og passer på hinanden. Endnu engang tak for jeres trofaste støtte gennem årene.

Må Gud velsigne og belønne jer for jeres gavmildhed.

Hjertelige hilsener

P. Quang Minh Nguyen Sognepræst PS. Nåede du ikke at øge din kirkeskat?

Så send en mail til sdm@katolsk.dk eller ring på 33 55 60 80.

Hvis du ikke har en kirkeskatteaftale, kan du tilmelde dig her: www.katolsk.dk/kirkeskat 5

Guds gave til sommerfesten

For at markere afslutningen før sommerferien i juli måned i Sct. Andreas Kirke kom fader Quang og fejrede vigiliemessen for Sct. Peter og Sct. Paul lørdag d. 26. juni. Jette Thomsen kom og spillede på orglet og sang alene og med Gertrud og Ole (vores kor); ja selv menigheden fik lov til at synge; der var både store ministranter (Michael, Arsen og Julian) og helt små (Leo og Safira) og alt var så festligt.

Vi havde aftalt, at hvis det blev godt vejr, ville vi lave en lille sommerfest udenfor efter messen. I begyndelsen af ugen lovede de regn og sol lørdag eftermiddag, men da vi nåede torsdag, blev regnen sat på til morgen og formiddagstimerne, så den fælles spisning blev bekræftet.

Efter messen var der masser af hjælpende hænder. De unge bragte 3 borde ud, som blev stillet udenfor menighedssalens vinduer, og alle stolene fra menighedssalen, som blev sat i en rundkreds på græsset.

De voksne hjalp med at få tallerkener, servietter, bestik og glas ud ligesom vin, øl, sodavand og dejlig mad. P. Quang havde fået en ven til at lave lækre vietnamesiske retter; andre fra menigheden bragte forskellige salater og kød, og til dessert to fantastiske lagkager, ligesom også to specialkager til børn og allergikere.

Vi endte med at blive 31 personer fra hele sognet og alle, både børn og voksne, nød fællesskabet. Det allerbedste blev Guds store gave til os: en vindstille og solrig sommeraften, som gjorde sommerfestens stemning glad og helt speciel. Gud ske tak og lov!

Astrid Andersen

Menighedsrådet

Der holdes et møde i menighedsrådet en gang om måneden. Alle er velkomne til at stille forslag, som så vil blive behandlet i rådet. For at et forslag skal blive behandlet på det først kommende møde må det være formanden i hænde ca. 10 dage før mødet.

6

KOMMENDE ARRANGEMENTER Katolsk Ældre Klub, KÆK

“KÆK mødes i Sct. Andreas kirke tirsdag, d.7. september 2021. Messe kl.11.30, herefter frokost i kaffestuen.

Tidl. ekspeditionssekretær og fundraiser ved Katolsk Bispekontor Hans Jensen vil holde et oplæg: “Kontakt med Gud”.

En barndoms- og ungdomserindring om to skelsættende erfaringer i mødet med den levende Gud. Suppleret medlidenhed salmesang og guitarspil.

Tilmelding senest søndag, den 5. september til Lisbeth Poulsen 50 17 89 71 eller Birgit Haslev. 20 31 30 95.

Se plakat i våbenhuset.

Hvis situationen tillader det, vil der være KÆK- møde igen tirsdag d. 7. december. Herom senere.”

Mini-KUK

Vi ser frem til at Mini-KUK igen kan holde møde hver anden onsdag kl.

18 - 19.30 i Skt. Therese KUK-lokale.

Vi starter mødet med at spise sammen, og derefter har vi forskellige aktiviteter. Mini - KUK er for de 7 -11 årige.

Hold øje med opslagstavlen, og kalenderen på www.sa-st.dk vedrørende mødedatoer.

Kontakt personer: Pia Kelly, Kirsten Poulsen, Felicity Pors og Kirsten Lange.

7

Den første fredag i måneden

den første fredag i måneden fejres Jesu Hjerte også i Skt. Andreas Kirke med tilbedelse kl. 9.00 og messe kl.9.30.

EN TAIZÉAFTEN

Det arbejdes på at lave en Taizéaften i Sankt Andreas Kirke fredag d .

24. september kl. 19:30 i forbindelse med Gentoftenatten.

Hold øje med kulturnattens program!

NYT FRA WATOTO SKOLEPROJEKT

I 2020 startede det nye skoleår i oktober, dvs. en måned forsinket på grund af corona pandemien, og allerede ved juletid blev eleverne sendt hjem igen og kunne først komme i skole i slutningen af februar 2021 på grund af et nyt covid udbrud. Det har været vanskeligt for eleverne at studere på den måde, da der ikke er ”online” undervisning. Derfor går eleverne også i skrivende stund stadig i skole og skoleåret vil først slutte med udgangen af august efter årsprøverne; i september holdes der sommerferie og det nye skoleår starter så i oktober måned ligesom sidste år.

I oktober 2020 begyndte Watoto Skoleprojekt det nye projekt med 120 piger og drenge i 7. klasse på Institut Sainte Famille. Vores mål er at følge disse unge og fører dem op til studentereksamen i 2026.

Foruden disse elever har vi også 19 piger, der går i 8. klasse, og som vil blive studenter i 2025. Fra oktober i år går alle elever, som er med i vores projekt, på den samme skole, Institute Sainte Famille.

8

I marts betalte vi sygeforsikring for 408 elever, både for de 139 ovennævnte piger og drenge i Institut Sainte Famille, og desuden for 136 piger fra 5. klasse, 56 piger fra 11. klasse og 77 piger fra 8. klasse, der nu går på andre skoler, men som tidligere har været med i vores skoleprogram på Kashumo pigeskole (grundskole).

Skolegang i mellem og gymnasieskolen (fra 7. til 12. klassetrin) koster 100 USD per elev per år. Derfor håber vi også, at flere vil interessere sig for Watoto Skoleprojekts arbejde, og gennem donationer og deltagelse i vores aktivitetsaftener vil være med til at sikre de unge mennesker en uddannelse og dermed gøre en forskel i deres liv.

Denne forsommer modtog skoleprojektet en stor donation fra Georg og Frida Hviids fond, og vi ønsker her at udtrykke vores inderlige tak til Bestyrelsen for deres generøsitet og beslutning om at støtte Watoto Skoleprojekt. Den vil være en uvurderlig hjælp til at klare betalingen af skolegangen i det nye skoleår 2021-2022.

Vi holder aktivitetsaftener i Sct. Andreas kirkes menighedssal dette efterår lørdag d. 11. september, lørdag d. 9. oktober og lørdag d.

13. november kl. 18 efter vigiliemessen. Der vil blive sat opslag op både på opslagstavlerne i de to kirker, men også på sognets hjemmeside. Husk: Watoto Skoleprojekts MobilePay nr. er: 883 870. Skriv venligst jeres navn, når I overfører jeres gave.

Må Gud velsigne alle velgørere og også vores børn i Congo og deres familier og lærere!

Mange hilsener fra Karen, Adrienne, Lisbeth, Gitte, Arturo og Astrid.

9

INTERVIEW: LÆR DIN MENIGHED AT KENDE. INTERVIEW MED JENS MESSERSCHMIDT.

Kan du kort præsentere dig selv?

Jeg hedder Jens Messerschmidt. Har egentlig et mellemnavn – Anders – men det er kun det offentlige, der bruger det. Jeg kommer fra en familie, hvor kun min far var katolik. Han var af gammel katolsk familie tilbage fra 1890’-erne (kort efter at den katolske tro igen var tillad i DK. Red). Vores kirke var Sankt Andreas i Ordrup. Jeg har tilhørt den hele mit liv.

Jeg er født i 1938. Min bror, pastor Lars Messerschmidt i 1937 og min søster Ane i 1936. Vi er nok dem i menigheden, der har tilhørt den længst.

Jeg er døbt, har været til 1. kommunion; blevet firmet og blev viet i Sct. Andreas. Vi var også til ”Trosbekræftelse” i kirken (en ceremoni svarende til den protestantiske konfirmation, hvor de unge står rundt om døbefonten og bekræfter deres tro. Foregik i 15-16 årsalderen, mens firmelsen var en del år tidligere. Red).

Sct. Joseph søstrene i Danmark var meget fremme med nye idéer. Jeg har således gået i børnehaveklasse, måske den første i Danmark, på 10

Sct. Joseph Søstrenes skole i Skovkrogen. Det var i skoleåret 1944 -45. Der var dengang kun 5 skoleklasser, så i 1950 skiftede jeg skole til 6. klasse på Øster Borgerdyd. Jeg blev student fra Akademisk Studenterkursus og indtil nu har jeg kontakt med et barnebarn af rektoren Ib Nielsen, Claus Munk Nielsen som er gift med Anna Thomsen datter af Jette og Jacob Thomsen. Jeg er uddannet i bog og papirhandel og få år senere blev jeg lærer på handelsskole efter opfordring fra Købmandsskolen med undervisning i data og bogføring.

Jeg var også med i en spejdertrop – ”Sct. Michaels trop”. Det foregik i katolsk regi (Hertug Knuds division). Vi havde til huse på Morescosvej, hvor der stadig er spejderhuse. Som tropsførere havde vi bl.a. Jørgen Bredholt (far til Nic Bredholt. Red) og Walter Dalland (senere rektor på NSG. Red). I 1975 blev jeg gift med Gertrud, og vi har opnået den lykke at få 4 vidunderlige børn.

Du har haft forskellige tjenester i menigheden. Kan du fortælle om det?

Første tjeneste var som ministrant, hvor jeg gik hele vejen fra ”begynderministrant” til storministrant. Det var jesuitter, der var præster ved kirken den gang. De oplærte os (også broderen Lars. Red). Det var under den gamle ritus fra før Vatican II. En af jesuitterne, pater Groteclaes, oplærte os til at kunne ministrere for dominikanerne (de havde særlig dominikansk ritus. Red) som kom til kirken i 1953.

Så blev jeg medlem af KUK. Først almindeligt medlem – senere formand og endelig som leder af DUK sammen med Jørgen Frølund fra Jylland. Præst for DUK dengang var Edward Stappers fra Vejle, den senere abbed for klosteret Averbode i Belgien. Vi rejste bl.a. til London og Berlin for at skabe kontakt til unge i andre lande.

Hvad lavede I i KUK’en?

Vi var omkring 10 unge fra menigheden. Vi underholdt tit til menighedsfesterne.

11

Bl.a. opførte vi et år Unesco’s absurde skuespil ”Den skallede sangerinde”, som vi havde fået lov til at oversætte (fra fransk.

Red) efter henvendelse til forfatteren himself. Det havde vi megen morskab af.

Vi havde også påtaget os en særlig opgave, nemlig at gå ind til Sct. Ansgar til oliemessen og så gå hjem igen til vores sognekirke med de indviede olier. – hermed et tip til DUK! 1 gang årligt, 5. januar gik vi Hellig Tre Kongers vandring. Det var p.

Bjørn Højbo der tog initiativet til det. Vi gik med udgangspunkt fra Sankt Andreas Kirke ud til Dyrehaven og tilbage igen. Undervejs gik vi og talte sammen. Det sluttede af med en andagt i kirken.

Og så var du medlem af menighedsrådet i flere perioder?

Ja, men først efter at det blev oprettet. Det var vist i 1968. Jeg var også med på det store møde på Nyborg Strand Du har også været lektor. Hvornår og hvordan kom du ind i det?

Det var i 1967, da der kom en ny liturgireform. – Jeg tror det var præsterne (dominikanerne, der kom til i 1953. Red), der spurgte.

Endelig har du også haft flere kirkelige engagementer udenfor den lokale menighed. Kan du fortælle om det?

Ja, inspireret af menighedsmedlemmer som Else Holst (nu afdød lærer på Skovshoved skole. Red); Inge Reiter, min senere svigermor, sr. Angelica og søster Benedikte (Sct. Joseph søstre) var jeg med i en økumenisk bedegruppe. Vi havde til huse hos Assumptionssøstrene på Rygaard. Nogle af de søstre deltog også.

Så har jeg med Gertrud været engageret i at undervise i Billingsmetoden for naturlig familieplanlægning. Vi har bl.a. været på Dalum; i Esbjerg og i Oslo for at fortælle om metoden.

12

En periode var jeg med i redaktionen af katolsk Forlag og var dén, der var ekspeditionssekretær = sendte bøger ud til dem, der havde bestilt. Vi havde et helt lille kontor i vores hus på Schimmelmannsvej.

Desuden har jeg sammen med diakon Kaare Nielsen været engageret i Natkirke. Først i Sankt Andreas Kirke senere i Sakramentskirken.

Hvordan har du oplevet sammenlægningen af Sankt Andreas og Sankt Therese i 2008? 2 gamle menigheder med hver sin ”kultur”?

Jeg oplever, at det har været svært at få et fælles ”vi”. Og ikke et ”Sankt Andreas” og et ”Sankt Therese”.

Her til sidst, er der noget du vil sige til menigheden?

At vi skal være lykkelige for at tilhøre Kristi Legeme. Og så håber jeg, at vi engang får én stor ”VI”- menighed på stedet (gerne med flere afdelinger!)

Tak for interviewet!

For interviewet stod G.M.

UDVALGTE HELGENER Den hellige Augustin

Augustin blev født år 354 i byen, Tageste ved Afrikas middelhavskyst.

Faderen, Patricius, var romersk borger og tjenestemand. Moderen hed Monika og var kristen, mens faderen var hedning. Faderen var en anset borger og sørgede for at sønnen fik en god opdragelse, men han var meget streng og kom aldrig på fortrolig fod hverken med sin hustru eller sin søn. Så meget mere kom Augustins moder til at betyde for Augustins barndom og ungdom. ”Hende har jeg at takke for alt!” skriver Augustin selv i et af sine skrifter. Moderen var kristen 13

og sørgede for at Augustin fik en kristen opdragelse, selvom han ikke blev døbt.

Monika var meget from og fandt sig tålmodigt i ægtemandens opfarenhed. Hun var dog ikke, som man let kunne tro, verdensfjern, hun var meget handlekraftig og en dygtig husmor, som også kunne sætte humør i sine omgivelser. Men hendes sagtmodige sindelag gjorde dog i længden sin virkning, idet manden senere gik over til kristendommen og efter sigende fik et lidt blidere sindelag.

På grund af Augustins åbenhjertige selvbiografi, en af de meget få selvbiografier fra den tid, har man fået et større kendskab til ham end til nogen anden fra samme tid.

Augustin var ikke et mønsterbarn. Han var vågen og begavet, men han havde også arvet noget af sin fars stivsind og trods. Han foretrak at føjte rundt med sine kammerater og lave alskens gale streger frem for at være i skolen. De gale streger tager han stærkt afstand fra i sine ”Bekendelser”. Her fortæller han også om lærernes opdragelsessystem. Den stod tit på klø, og Augustin fortæller, hvordan han i fortvivlelse sendte brændende bønner til Gud om at slippe for at få klø. Bønnerne, må man formode, nåede ikke frem til hans ’Plageånder’, og ren og skær trods har drevet ham i armene på de dårlige kammerater, og da han var meget ærekær, ville han ikke stå tilbage for dem, men vise, at han var ligeså ’dygtig’. Hans mor advarede ham mod skørlevned og især skulle han holde sig fra næstens hustru. Men han syntes, at hendes formaninger var alt for ’tanteagtige’.

Augustin måtte også kæmpe mod kødets fristelser. Det var en kamp mellem kød og ånd. Den strengeste askese var hans mål, men han savnede styrken og måske dybest set også ønsket om at nå målet.

Han fortæller nemlig, at han i ungdomsårene bad denne bøn: ”Herre, giv mig kyskhed – men ikke endnu!”

14

Efter at have afsluttet skolegangen i Tageste blev han som 16 årig sendt til Kartago for at afslutte sine studier. Han tog sig en elskerinde, som han levede sammen med de næste 14 år og med hende fik han også sønnen, Adeodatus. Augustin blev nu nogle år i Kartago og underviste i retorik. Han oprettede sine egne skoler i retorik og drev dem i ni år, inden han mod sin mors vilje tog til Rom for også der at åbne en retorikskole. Hun havde gjort alt for at holde ham tilbage, så meget, at han faktisk stak af fra hende. Men Monika fulgte dog efter ham og bosatte sig også i Rom. Augustin havde det ind i mellem vanskeligt med økonomien. Han var skuffet over sine elever, som for at snyde for honoraret, havde en tendens til stadig at skifte lærere. Så allerede året efter tog han imod et professorat i retorik i Milano.

Efter at have læst værker af den romerske forfatter, politiker og taler Cicero, blev Augustin grebet af et ønske om at studere filosofi og 15

læste bl. a. Platons værker og han var fra år 373 og flere år frem tiltrukket af Manikæerne. Manikæisme er læren om, at der findes en god Gud og en ond Gud, der har delt magten imellem sig. Den gode Gud havde skabt alt det gode og her under menneskets sjæl, mens den onde eller satan havde skabt alt det onde her under menneskets krop. Livet er præget af kampen mellem det gode og det onde, og mennesket er ikke ansvarligt for dets forkerte handlinger, dvs. ingen fri vilje. De problemer, der optog ham voldsomt var spørgsmål om det ondes væsen og om viljens frihed.

Augustin forkastede det meste af den kristne tro hans mor havde lært ham, men han fandt heller ingen fred i manikæismen. Og under en samtale med den manikæiske biskop Faustus fik hans tiltrækning til den manikæiske kristendom dødsstødet.

I Milano stiftede Augustin bekendtskab med nyplatonismen, og i dens lære om askese og selvransagelse fandt han efterhånden en vis sjælefred. Man kan sige, at nyplatonismen var Augustins bro til kristendommen. I kristendommen fandt han noget andet og mere end i filosoffernes tankekonstruktioner. Her fandt han den ’Personlige Gud’, som frelser fra synd og sjælenød. Den frelser havde han savnet i nyplatonismen.

For i fred og ro at komme til klarhed over sig selv forlod han sit job i Milano og tog ophold på en vens landsted. Her mødtes han også med sin mor for første gang efter hans pludselige bortrejse.

Nære pårørende sluttede sig til dem bl. a. hans broder og den nu 15-årige søn Adeodatus samt vennen Alypsius. Det var en lykkelig tid til åndelig modning, og her traf han så beslutningen om at han ville lade sig døbe. Han blev døbt Påskenat 387. Han var da 32 år. Som ung dreng blev han meget syg og bad om at måtte blive døbt, men han nåede at blive rask, inden det skete og aflyste dåben. Det var dog ikke så usædvanligt dengang, man udsatte dåben så længe som muligt af frygt for at begå synder efter dåben.

16

Kort efter hans dåb døde hans mor, men inden nåede de to at få talt ud sammen og som han skriver: ”Vi talte alene med hinanden, inderligt og ømt.

Vi glemte det, som var sket og rakte frem mod det, der skulle komme.”

Nogen tid senere tog han til Tageste sammen med Alypsius og Adeodatus, men allerede året efter døde sønnen kun 17 år. Augustin solgte derpå sin fædrene arv og gav pengene til de fattige. På den gård, han arvede efter sin mor grundlagde han en art klostersamfund, og ville blive der resten af sine dage. Men han havde fået sig et sådan ry for fromhed, velgørenhed og visdom, at folk strømmede til for at få råd Augustin døbes af skt. Ambrosius og vejledning. Han havde også markeret sig i sine mange skrifter som en dygtig teolog. Det havde biskop Valerius af Hippo (Algeriet) opdaget og han sørgede for at få Augustin præsteviet i 391 og gøre ham til sin assistent. Augustin måtte derfor flytte til Hippo og her etablerede i tilknytning til kirken et klostersamfund af samme type som i Tageste.

I 395 blev han bispeviet og udnævnt til hjælpebiskop for Valerius og efter dennes død valgt til biskop af Hippo. Folk strømmede stadig til for at blive vejledt af ham og siden apostlenes dage havde ingen nydt en sådan autoritet inden for kirken som Augustin. Men han havde et meget mørkt syn på tilværelsen og særligt på to områder fik han afgørende betydning. Det ene førte med sig, at læren om arvesynden blev fastslået ved et dogme. Det andet var den såkaldte prædestinationslære (læren om forudbestemmelse).

17

Augustin kom til den overbevisning, at mennesket efter syndefaldet er gennemfordærvet og uegnet til det gode med hang til det onde.

Og læren om prædestination er endnu mørkere end læren om arvesynden. Den går ud på, at Gud af ’fordærvelsens masse’ udtager et bestemt antal mennesker, som skal frelses og nyde den himmelske salighed. Resten er ubønhørligt dømt til evig fortabelse, de kan hverken gøre fra eller til, de er uhjælpeligt fortabte.

Naturligvis mødte det voldsom modstand, men Augustin blev alligevel den vigtigste kirkefader i oldkirken. Han blev hurtigt efter sin død anset for helgen i den romerske kirke og har mindedag 28. august.

B. M. Th. Kilder: Donald Atwater, Helgenleksikon, 2. udgave / Carl Grimberg. Verdenshistorien / Augustin af Hippo – Katolsk Liv / The Catholic Encyclopedia

MEDITATION VED EN HAVEDAG ”Hav en god havedag og husk: man kan godt meditere samtidig”, sådan ca. sagde vores sognepræst ved messens slutning torsdag d. 17/6 2021.

Jo, der var annonceret havedag efter hverdagsmessen.

Så vi gik ud og lavede havearbejde og mediterede.

Har du nogensinde tænkt på, at Gud satte mennesket til at passe have?

Det står i 1. mosebog kapitel 2: ”Gud Herre tog mennesket og satte ham i Edens have, for at han skulle dyrke og vogte den”. Men som det meste i Bibelen har ordene flere betydninger. Det var nok ikke kun paradisets urter og planter, man skulle dyrke og vogte, men også sin egen ”indre” have. Og således begyndte haven at tale om os og vores liv med Gud: Ole skar kanter af: kristendom er ikke bare rund og mild. Den har også kant - form. Som vores Rosenkranshave har form. Lader man stå til 18

19

vokser alt muligt ukrudt over hegnet. Alt er ikke ”lige gyldigt”. Jesus samler på alle, men ikke på alt. Jesus er Vejen, Sandheden og Livet.

Noget skal være der, men der er en kant, der skal afstikkes for at det hele – haven og vor tro ikke bliver formløs.

Max klippede hæk: den skal også have en form. Men tjener samtidig til at værne om haven, så folk ikke bare vader ind over det hele.

Den skærmer også for vinden. Men den må ikke være så høj, så den skygger for solen og lyset eller skygger for indblik. Folk må gerne have lyst til at træde ind i ”Edens have” Neti og Gertrud lugede ukrudt. Hvor meget ukrudt har vi ikke i vor sjæls have. Det tager kraften fra blomsterne. Får det lov at vokse uhæmmet ender det med at kvæle dem. Noget ukrudt er ellers smukt (som nogle synder, der udefra ser smukke ud). Skvalderkål er så smukt. Især når den blomstrer. Men tager den overhånd, er der kun den – og nogle enkelte andre planter, der kan klare ”mosten”.

20

Det er ligesom, når man har været til skrifte: alt synes fint og godt.

Men ak og ve: selv den mindste lille rod der er efterladt spirer glad igen. Og samtidig kan man ikke luge for tæt, for så skader man også blomsternes rødder. Det taler Jesus også om i en lignelse.

Så er der blomsterne: nogle er store og livskraftige. De må godt være der, men skal måske begrænses. Ellers tager de hele pladsen og kvæler de små og svagere planter. Sådan også i en menighed.

Nogle er robuste og udad farende og kan godt risikere at ”skygge” for andre, sartere ”planter”, der har en anden måde at blomstre på. Får vi øje på de små blomster i vor menighed?

Græsset er et kapitel for sig. Det er så smukt. Men hvis det vokser, hvor det ikke skal være, opfører det sig som ”græsrodsbevægelse”. Det sniger sig ind – lægger sig måske bare ned mod bedkanten og drysser så frø. Så spirer det midt i de planter, der står i bedet og er næsten ikke til at få væk igen. Sådan kan det også være med os. Et uoverlagt ord.

En dum bemærkning. Så slår den rod og skaber ravage og uenighed.

21

Ja, man kunne blive ved. Prøv selv at tage en havemeditation i din egen have eller kom til havedag i vores menighed, Sct. Therese eller Sct. Andreas G.M.

HAVEDAGE I SOGNET

Sct. Andreas Kirke: Torsdage 26/8, 9/9 og 7/10 kl. 10 - 13.

Sct Therese Kirke: Onsdage d.25/8, 29/9 og 27/10 kl. 14 - 16, NB! tidspunkt. er ændret

MobilePay

Ved kollekten om søndagen og andre dage kan man benytte MobilePay. Det gældende nummer er 76 645. Nummeret står også inden i de kurve, der bruges til at indsamle kollekten.

Skriftemål

Hver mandag, tirsdag, torsdag og fredag fra kl. 16.00-17.00 og hver lørdag fra kl. 10.00-11.00, sidder præsten til disposition for skriftemål i kirken, og det er ofte muligt at aftale et skriftemål i forbindelsen med messerne. Man er altid velkommen til at kontakte præsten for at aftale en tid.

22

Kontakt info: Pastoralrådet: Hans Larsen (medlem) Tlf. 40 46 79 89 email: hanslarsen@salina.dk Frode Lundsten (suppleant) Tlf. 29 89 79 89 email: mr-formand@sa-st.dk Sognepræst: p. Minh Quang Nguyen

Tlf. 51 32 88 96 email: nmqdk@katolsk.dk

Andenpræst: Pastor Jørgen Erichsen

Tlf. 39 64 30 39

Menighedsrådsformand: Frode Lundsteen

Tlf. 29 89 79 89 email: mr-formand@sa-st.dk

Sognekontoret Birgit Hasløv og Felicity Pors Tlf. 20 31 30 95 email: sast-kontor@katolsk.dk Kasserer: Filip Lange

Tlf. 91 35 74 18 email: filange1973@gmail.com

HEK/ Hellerups Katolikker: Jacob Messerschmidt Tlf. 30 64 62 46 email: hek.duk@gmail.com KÆK: Lisbeth Poulsen

Tlf. 50 17 89 71 email: lisbeth.bent.jensen@gmail.com

Caritas (Skt. Therese) Mathilde Romanowski

Tlf. 31 75 47 06 email: mathilde.r@outlook.dk

Caritas (Skt. Andreas) Lisbeth Poulsen

Mini-KUK: Kirsten Lange: Webmaster: Kim Ørtved

Tlf. 50 17 89 71 email: lisbeth.bent.jensen@gmail.com Tlf. 61 66 88 75 email: kijanlange@gmail.com

Tlf. 39 61 22 99 / 20 43 74 61 email: webmaster@sa-st.dk 23

afs. Sct. Therese kirke - Bernstorffsvej 56 - 2900 Hellerup.

Sct. Andreas & Sct. Therese

Faste messetider Sct. Therese Kirke (Sognekirke) Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag

Lørdag

Tilbedelse fra 16 -17, messe kl. 17 Tilbedelse fra 16 -17, messe kl. 17 Messe kl. 10 efterfulgt af rosenkrans Tilbedelse fra 16 -17, messe kl. 17 Tilbedelse fra 16-17, messe kl. 17 Den første fredag i måneden fejres Jesu Hjerte Tilbedelse kl. 10, messe kl. 11

Alle søndage: Rosenkrans Højmesse

kl. 09.30 kl. 10

Sct. Andreas Kirke Kollegievej 2, 2920 Charlottenlund:

Onsdag Torsdag Fredag:

lørdagen før 2. søndag

Messe kl. 9 Messe kl. 9 Tilbedelse kl. 16 - 17 Den første fredag i måneden fejres Jesu Hjerte med tilbedelse kl.9.00, og messe kl.9.30.

Messe kl. 17

Alle søndage: 1. og 3. søndag i måneden: messe kl. 11.30 1. Søndag med gregoriansk sang.