Kirkebladet Jørlunde Sogn: juni-juli-august 2017

KIRKEBLADET

JØRLUNDE SOGN

”Gud har ikke givet os fejheds ånd, men kraft og kærligheds og besindigheds ånd”. 2. Tim. 1,7

JUNI . JULI . AUGUST 2017

Ordet til pinse Johannesevangeliet:6,44-51 Der skal D-vitaminer til for at leve og desværre får vi får lidt, - altså, for lidt D-vitamin, ifølge Fødevarestyrelsen. Derfor har Fødevarestyrelsen et ønske om, at man fra regeringens side kommer med et lovforslag om obligatorisk berigelse af basisfødevarer med det vigtige D-vitamin.

Hvordan får vi så fingrene i dette livsvigtige D-vitamin?

Ja, - D-vitamin er et fedtopløseligt vitamin, og hovedparten, ca.

80 procent af det vi får, dannes i huden af solens ultraviolette stråler af B-typen (UVB) og oplagres i kroppen, så der er noget at tære på om vinteren. De sidste 20 procent, skal vi have fra kosten. Men der er ikke nok. Forskere over hele verden mener, at omkring halvdelen af jordens befolkning ikke har nok D-vitamin i kroppen. Derfor ønsker man fra Fødevarestyrelsen side, at berige; mælk, brød og olie med det livsvigtige D-vitamin.

En overlæge i Aarhus har udtalt sig til Dagbladet Børsen: ”Obligatorisk berigelse af fødevarer er det eneste, der sikrer, at vitaminet Sognepræst: Victor Greve Midlertidig bopæl Bregnerød Byvej 13 A 3520 Farum Mobil: 5150 2579 E-mail: vim@km.dk Fridag: Mandag Organist: Gunnar Svensson Bakkevej 1, Jørlunde 3550 Slangerup 2 I Jørlunde kirke . Juni . Juli . August 2017

kommer ud til alle - her tænker jeg især på dem, der ikke ville have råd til at købe et kosttilskud”.

Nu lever mennesket jo ikke af D-vitaminer alene, men også af ånd. Og nogle gange kunne man jo godt ønske sig, at Regeringen ville diktere mere åndelighed til det enkelte menneske - og til dem selv, - men desværre er det ikke så nemt, at indføre et sådant lovforslag, om mere ånd i samfundet, selvom det burde være obligatorisk for ethvert menneske at berige sig åndeligt!

At berige sig åndeligt kan man jo gøre på forskellige måder, at lade sig berige af Helligånden er noget andet, men ikke desto mindre mere betydningsfuldt.

Pinse Pinse handler det jo netop om Helligåndens komme til os mennesker og livets brød, som noget virkeligt, om begejstring, om livet, om at elske og holde fast ved hans ord.

For pinse betyder at ordene får ånd, dvs. at de bliver forståelige og virkelige, og at de bliver det for alle. På den første pinsedag forstod de tre tusinde der var

samlet overhovedet ikke hinanden, men pinseunderet gjorde, at alle nu forstod hinanden, og det kan da kun beskrives som et under, - især hvis man tænker på de sproglige misforståelser, der kan opstå mellem mennesker der taler samme sprog, ja, - eller mellem en mand og en kone. Her kunne man sommetider ønske sig et pinseunder!

Men pinse er ikke kun en årlig engangsbegivenhed, som finder sted, når skoven står grøn og vi synger om solen, der stråler i al sin glans. Pinse bliver det hver gang ordet fra Gud når et menneskes ører og slår rod i dets hjerte. Pinse bliver det, når et menneske får trøst og oprejsning og nyt mod til at gå ud med det ord, han lever af, og i ord og gerning giver det videre til den, han træffer på sin vej. Pinse bliver det, når det åndelige bliver håndgribeligt, som i dag hvor Jesus kalder sig for livets brød. Men lider man - af den ene eller anden grund - af åndelig spisevægring, så kan man hurtigt ende, som pigen Inger i H.C. Andersens eventyr: Pigen, som trådte på brødet. ”Pigen Inger er et fattigt barn,

Mobil: 2034 4594, E-mail: gs@mail.tele.dk

Udlejning af Sognehuset: Ellen Kristiansen Tlf.: 20 26 56 75 E-mail: jlkirke@gmail.com

Graver: Se hjemmesiden under ansatte Formand for Menighedsrådet: Nils Finken Rugvænget 23, 3650 Ølstykke Tlf.: 4710 1194 Mobil: 4143 4477 E-mail: nilsfinken@gmail.com

Jørlunde Sogns hjemmeside: Joerlundekirke.dk

Layout og tryk: Stenby Tryk A/S

stolt og hovmodig, en dårlig grund var der i hende som man siger.

Som ganske lille unge var det hende en fornøjelse at fange fluerne, pille vingerne af dem og gøre dem til krybdyr. Hun tog oldenborren og skarnbassen, stak hver af dem på en nål, lagde så et grønt blad eller en lille stump papir op til deres fødder, og det arme dyr holdt fast derved, drejede og vendte det, for at komme af nålen. Nu læser skarnbassen”, sagde lille Inger, se, hvor den vender bladet!” ”Som hun nu voksede til, blev hun snarere værre end bedre, men køn var hun og det var hendes ulykke, ellers var hun nok blevet knubset anderledes, end hun blev det. Hendes mor var bekymret og tænkte: Der skal skarp lud til det hoved, og sagde: Du har tit som barn trådt mig på forklædet, jeg er bange for, at du som ældre kommer tit til at træde mig på hjertet”. Og det gjorde den lille Inger rigtignok!

Inger kom da i huset hos rige gårdfolk, der tog sig af hende, som om hun var deres egen datter, og som sådan blev hun klædt pæn på, godt så hun ud, og hovmodet tog til.

En dag, da hun er rigtig fin i tøjet, og på sin husmoders forslag er på vej for at besøge sine fattige forældre, ser hun de andre karle og piger stå og sladre ved gadekæret.

Men der sidder også hendes mor og hviler sig med et knippe brænde, som hun har samlet i skoven.

Så vender hun om, fordi hun skammer sig over sin mor og det pjaltede tøj moderen har på, nu hvor Inger selv er så flot klædt på.

Der går et halvt års tid og hus-

moderen siger igen til Inger: ”Du skulle dog en dag gå hjem og se til dine forældre. Her har du et stort hvedebrød, du kan tage med til dem; de vil glædes ved at se dig”.

Inger tager sine fineste klæder og sko på, og bevæger sig forsigtigt af sted og løfter op i sine klæder for at være ren og pæn om fødderne, og det kunne man jo ikke bebrejde hende. Men så sker der det, at stien hvorpå hun går, går over en mosegrund, hvor vand og pløre står et langt stykke vej.

Så Inger beslutter sig for, at smide brødet i pløret, for at træde på det og komme tørskoet over mosen. Men da sker der noget: ”idet hun står med den ene fod på brødet og løfter den anden, synker brødet med hende, dybere og dybere ned og til sidst er hun ganske borte”. ”Hvor kom hun hen?”

Ja, hun kom ned til mosekonen, hvor selv ”Byens kloaker er lyse gemakker i forhold til mosekonens bryggeri! Og den dag har mosekonen besøg af fanden og hans oldemor, som tager hende med hjem til Helvede”.

Mosekonen Se, det er ikke et sted, mennesker farer lige lukt ned i, men man kan komme der ad en omvej, hvis man har evner i den retning.

Og det havde den lille Inger, der nu stod med alskens ulækre dyr filtret ind i sit hår og tøj, alt imens brødet hang fast på hendes fødder og trak hende længere og længere ned i sølet.

Der står hun nu sammen med de mange andre, der er havnet

der, og kun kan vente på nåden.

Oppe på jorden snakker de om Inger. Hun bliver mere og mere forhærdet og forbitret: ”Nu har de da endelig noget at tale om deroppe – uh, hvor jeg bliver pint!”

Men det var ikke det værste for Inger. Det værste var, at hun led sådan af sult, men hun kunne ikke bøje sig ned efter brødet, for hendes ryg, arme og hænder var stivnede, ja, hele hendes krop var som en stenstøtte. ”Kun sine øjne kunne hun dreje i hovedet, dreje helt rundt, så at de så bagud, og det var et fælt syn. Og så kom fluerne, de krøb hen over hendes øjne, frem og tilbage, hun blinkede med øjnene, men fluerne fløj ikke, for de kunne ikke, vingerne var pillede af dem, de var blevet krybdyr: det var en pine, og så den sult, ja, til sidst syntes hun, at hendes indvolde åd sig selv op og hun blev så tom indeni, så gyselig tom”. ”Skal det vare længe ved, så holder jeg det ikke ud”, sagde hun, men måtte holde ud og det blev ved at vare ved”. Årene går og Inger hører mindre og mindre oppefra jorden, indtil hun en dag igen hører sit navn blive nævnt. Det er Ingers mor som dør. Men Inger vidste også, at hendes mor ikke ville komme ned hvor hun var. ”Således gik der igen en tid, lang og bitterlig”. Da hørte Inger igen sit navn blive nævnt ”og så over sig ligesom to klare stjerner skinne”. Det var en gammel kone, der som barn havde hørt historien om Inger og som Vorherre nu ville kalde til sig. Og hun huJørlunde kirke . Juni . Juli . August 2017 I 3

skede hvor stort et indtryk den havde gjort på hende og hvor meget hun havde grædt, så hun nu i sin dødstime bad til Vorherre, om at han måtte tage Inger til nåde. Hun bad så meget, at hun begyndte at græde og gråden nåede helt ned til Inger i dybet, hvor hun blev overvældet af al den kærlighed ovenfra.

Inger blev fyldt af bedrøvelse og ”hun syntes, at for hende kunne aldrig nådens port åbnes, og idet hun i sønderknuselse erkendte det, lyste i det samme en stråle ned i afgrundssvælget, strålen kom med en kraft stærkere end solstrålen, der optør snemanden, som drengen rejste i gården, og da langt hurtigere end snefnugget, der falder på barnets varme mund, smelter hen som dråbe, fordunstede sig Ingers forstenede skikkelse, en lille fugl svang sig med lynets zikzak op mod menneskeverdenen, men angst og sky var den for alt rundt om, den skammede sig for sig selv og for alle levende skabninger og søgte skjul i en forfalden mur”.

Her sad fuglen længe inden den turde begive sig ud i verden.

Men efter nogen tid begyndte den så småt at opdage herligheden ved livet og ville synge, men den kunne ikke. ”Men Gud, som kan høre selv den mindste regnorms lydløse nynnen, lagde alligevel mærke til sangen inde i fuglens tanker”. Og da sker der det fantastiske, at fuglen udstøder sit første lille ”pip, pip!” og den får nu travlt med at hjælpe andre fugle med at finde brødkrummer. Selv er den nøjsom og har 4 I Jørlunde kirke . Juni . Juli . August 2017

nok i bare en enkelt krumme. De andre brødkrummer gav den til de andre fugle, som den havde kaldt til sig. ”I vinterens forløb havde fuglen samlet og givet så mange brødkrummer, at de vejede op tilsammen med hele det brød, som lille Inger havde trådt på for ikke at smudse sine sko, og da den sidste brødkrumme var fundet og givet bort, blev fuglens vinger hvide og bredte sig ud og den fløj lige ind i solen”.

Helligåndens nådekraft Se, et brød er ikke bare et brød, og hvis vi ikke har lært andet af eventyret, så har vi vel lært: at skal vi over en mose med et brød i hånden, så tænker vi os sikkert en ekstra gang om, før vi bruger brødet som underlag!

I dag hører vi Jesus sige, at han er livets brød, og alle der modtager livets brød får uforskyldt del i den nådegave, som er livets brød. De får alle del i Guds uudtømmelige kærlighed, og da Guds kærlighed er uendelig, bliver alle mætte. I det øjeblik, de modtager brødet af Jesu hånd, modtager de en bid af evigheden. Nemlig livets brød.

Brødet, maden, føden er det, der opretholder livet for os, det er brødet, der gør, at vi kan opretholde vort fysiske liv; mangler vi brødet, dør vi. Men nu lever mennesket ikke af brød alene og Jesus siger ikke noget om, at han har livets brød, som han vil give dem at spise af: men at han er livets brød, at han er sandheden og livet. Således besluttede Jesus,

at ville møde os, som et menneske blandt mennesker. Ligesom Gud satte sit segl på Jesus, således har Jesus ved at give sig hen på korset sat sit segl på det brød vi spiser.

Jesus gav sit liv for vores skyld, og når vi spiser brødet bliver vi delagtige i Kristus. Det er en delagtiggørelse i Guds kærlighed, som forpligter os på vores indbyrdes kærlighed. Således er brødet en gave og en opgave, som fordrer at livet skal leves.

Det skal modtages, men det skal også deles, for det liv vi har fået skænket, skal bruges og fortæres nu og her, gemmer vi det og lukker det inde, så ender vi som den lille pige Inger, der i sin hovmodighed kun tænkte på sig selv og dermed mistede sig selv. Først da et andet menneske bad for Ingers sjæl åbnede Vorherre nådens port, så Inger kunne løsrive sig fra hovmodets åg og leve livet i næstekærlighedens ånd.

Og netop det betroede liv, som vi får skænket i kraft af vor Herres brød, er det nådesbrød, som velsigner os med kraft og livsmod, kærlighed og tilgivelse, som vi ikke selv kan skabe, men udelukkende leve af, så vi atter kan gå dagligdagen i møde og huske hinanden på, at Helligåndens nådekraft er et åndepust, et livsvarigt vitamintilskud, som er skænket os uforskyldt og som nu og altid vil være hos os, som vi kan og skal tære på hele livet.

Glædelig pinse!

Victor Greve

Stol på Gud - og hold krudtet tørt!

Så nærmer tiden sig, hvor jeg skal udsendes til Irak som feltpræst for de danske styrker, der træner irakiske soldater i forbindelse med deres kamp mod ISIL, på Al Asad Airbase.

Udover at være fast tilknyttet som Garnisonsfeltpræst ved GHR er jeg også forpligtet på, at tage min del af de internationale udsendelser, hvor end Det Danske Forsvar bliver sendt hen.

Jeg er selv tilknyttet hæren som feltpræst og desuden har vi feltpræster ved Søværnet og Flyvevåbnet. Feltpræsteordningen i Danmark er unik og speciel i forhold til vores nabolande eller for den sags skyld England og USA. I Danmark er man både sognepræst og feltpræst, hvor man i det daglige er fungerende sognepræst samt tilknyttet en enhed, en kaserne, hvor man har sin gang som feltpræst. Derudover forpligter man sig på, selvfølgelig i samråd med familie og menighedsråd om, at bliver udsendt på internationale missioner, hvor man tilgår forsvaret i udsendelsesperioden, for dernæst at vende tilbage til sit sogn, når missionsperioden er opfyldt. Vores nabolande, England og USA har udelukkende feltpræster ansat ved forsvaret, hvilket indebærer, at deres virke er helliget 100% forsvaret og de skal dermed ikke varetage et sogn, for deres sogn er den respektive enhed de er tilknyttet gennem Forsvaret. Ligeledes har de respektive feltpræster, som

udelukkende er ansat ved forsvaret, rang af major, hvorimod feltpræsterne i Danmark ikke bærer nogen rang, men har den selvsamme rang, som det menneske, den soldat de står overfor.

Feltpræsten i Danmark bærer udelukkende våben, håndvåben og karabin for, at kunne forsvare sig selv og må i øvrigt ikke deltage aktivt i krig (nonkombattant), og derfor er han/hun i lighed

ner og ængstelser, deres bekymringer og angst. Det er at være et menneske, de kan læne sig op ad, det er at være skulderen, de kan græde ud ved, når krigens gru overmander dem. Det er at være præst og sjælesorger 24/7 for soldaterne. Her ser man døden i øjnene og må acceptere den som et dagligt livsvilkår. Hver eneste dag har døden som fortegn.

Derfor skal og kan feltpræsten

med sanitetspersonel omfattet af særlige bestemmelser i henhold til internationale konventioner.

ikke gemme sig, men han skal stå frem med ord og handling.

Han skal være en støtte og tage del i fællesskabet og dele vilkår med sin menighed, med soldaterne. At dele vilkår med ”drengene” betyder, at man er villig til at gennemleve de samme rædsler, som dem, så man kan føre en fortrolig og troværdig sjælesørgerisk samtale og bevare den forkyndelsesmæssige autoritet.

At være der, hvor ”drengene” er, uanset tid og sted, fare eller ikke fare - det er, at være feltpræst for sin menighed.

På gensyn!

Feltpræstens virke er ved fronten og ingen andre steder!

Det drejer sig om, at forkynde Guds ord, dér hvor man nu står ind i den situation, hvori man nu befinder sig; i dette tilfælde midt i krigens helvede. Rent praktisk vil det sige at holde ugentlige gudstjenester, når krigen tillader det, og i visse tilfælde også når den ikke tillader det. At være feltpræst er at lytte og tale med soldaterne om deres frustratio-

Jørlunde kirke . Juni . Juli . August 2017 I 5

På gensyn!

Her på falderebet af Kirkebladets deadline må jeg med beklagelse meddele, at menighedsrådet har set sig nødsaget til at aflyse Grundlovsmøde i præstegårdshaven samt Sommerhøjskolen i år pga. de mange opgaver som foreligger.

Jeg tiltræder igen embedet i Jørlunde sogn den 15. marts 2018, i mellemtiden må I passe godt på jer selv og hinanden og tage godt imod den konstitu-

erende præst som skal varetage embedet, mens jeg er i Irak. Om Gud vil, ses vi igen til foråret 2018 med fornyet energi samt genoptagelse og afholdelse af vores mange gode traditioner i sognet, såsom Grundlovsmøde og Sommerhøjskole. (navn samt indsættelsesdag og tidspunkt for den konstituerende præst foreligger ikke ved Kirkebladets deadline) Victor Greve

..............................................................................................................................

Reformationsjubilæet I anledning af Reformationsjubilæet bringer Kirkebladet en stemningsrapport fra Kirsten Diemer, som har tilbragt nogle dage i Wittenberg i forbindelse med et seminar om reformationen.

Martin Luther seminar i Wittenberg 10-12 maj 2017.

Jeg er netop kommet hjem fra 3 dages Martin Luther seminar i Wittenberg. Bare det at være i Wittenberg, Luthers by, var noget særligt. Min mand og jeg boede i Luther hotel, nær hvor kurset blev holdt.

Vi så slotskirken og det nye præsteseminarium. Nogle af de unge præster stillede op i præstekjole, da de så os. Det tidligere Østtyskland, som Wittenberg ligger i, er ved at blive renoveret, også kristeligt. En lokal biskop fortalte os, at hvis man spurgte børnene, hvorfor vi fejrer jul, så 6 I Jørlunde kirke . Juni . Juli . August 2017

risikerede man, at de sagde, at det var Martin Luthers fødselsdag. Biskoppen sagde, at det nu er tredje generation, som ikke har lært meget om kristendom.

Vi var 163 deltagere i Luther seminaret fra 30 forskellige lande.

Og der blev fremlagt forskningsresultater, og der blev diskuteret.

Det er et hollandsk forlag, som arrangerer dagene. De vil gerne sælge deres bøger, men forskningen er dog det vigtigste.

I år var det bl.a. forholdet mellem katolikker og protestanter, der var et af emnerne. Forholdet mellem tro og gerninger blev bragt op. Nadverritualet blev forklaret. Luther var i centrum og Calvin var også med på programmet. Sammenhæng med Luther gennem samtidige, senere og tidligere teologer kom frem. Der var også plads til foredrag om gendøbere, anabaptister, o.a.

Fremkomsten af forskellige former for kristendom i Europa i forbindelse med reformationen var emnet.

Jeg talte med en teolog fra Indonesien, en fra Beijing og en fra USA, som arbejder i Holland.

En Irlænder fik jeg også en snak med og flere andre fra Holland.

En, som jeg talte med, stillede spørgsmålstegn ved, om den danske folkekirke var en kirke efter Jesu ord. Jeg sagde, at vi havde ikke rene kirker med kun de rette troende. Og han indrømmede, at sådan var hans egen kirke også. Han var baptist.

Vi lyttede alle sammen til mange korte forelæsninger (20 minutter hver med kort diskussion bagefter). Den flittigste dag nåede vi op på at sidde til 13 foredrag. Den dag bestod af ni korte og fire lange (1 time) fremlæggelser.

Det er spændende at høre, hvad forskerne brænder for. Og man får et meget nuanceret billede af reformatorerne og tiden før og efter reformationen.

Det sidste foredrag var en katolsk forsker fra Bologna. Han fortalte os, hvordan den katolske kirke skrev om Luther. Det var barske sager. Luther blev kaldt en løgner. Han forstod ikke den katolske kirkes sjæl, og han var for meget. Forskeren fremførte

oplysningerne stille og roligt med en vis humor og ironi. Ingen råbte højt undervejs.

Calvins Gudsstat i Geneve fik også kritik med på vejen i løbet af dagene. Calvin gik i detaljer med regulering af menighedens liv. Luther virkede blidere end Calvin, også i synet på ægteskab og på kvinder. I 1500 tallet er vi i en tid, hvor kvindernes begyndende ligestilling med mændene ikke er fremme. Men Luther

tænkte: Når mand og kvinde begge er skabt i Guds billede, så må der være et partnerskab i ægteskabet.

Dagene gik hurtigt. Der kommer en trykt udgave af foredragene om noget tid. Det var spændende at måtte være med.

Jeg betalte selv mit ophold, og jeg fik lov til at lytte og være med i diskussioner uden at skulle levere et foredrag.

Pastor emeritus Kirsten Diemer Jørlunde kirke . Juni . Juli . August 2017 I 7

Anden pinsedag: Gudstjeneste i Svineforyngelsen

Mandag den 5. juni kl. 10.30 fejrer vi traditionen tro gudstjeneste i det fri, nærmere betegnet i den del af Slagslunde skov, der hedder ”Svineforyngelsen”, som har fået sit navn,

fordi svinene i gamle dage fik lov til at gå og lede efter olden i skovbunden, og dermed bragte de nuværende, flotte bøgetræer til spiring. Gudstjenesten er et samarbejde mellem

Jørlunde og Slangerup sogne.

Efter gudstjenesten er menighedsrådene værter ved en let frokost.

Grise på olden

Skovsvin idag

Grisens tryne og klove er perfekte redskaber, når bøgens frø skal plantes.

Idag anvendes svin forsøgsvis til skovforyngelse i særligt kuperede dele af skoven.

Nørreskoven ved Kolding, Haderslev Statskovdistrikt, er et af de steder, man med succes har anvendt svin som erstatning for traktorens harve, når skovbunden skulle klargøres til spiring af de nedfaldne frø.

- Med trynen roder grisen op i skovbun- den og gør den løs og luftig og skaber dermed de bedste spiringsbetingelser.

- Klovene trykker de løse frø på skovbun den ned i mulden.

8 I Jørlunde kirke . Juni . Juli . August 2017

Konfirmandindskrivning søndag den 18. juni Søndag den 18. juni starter vi med en gudstjeneste i Jørlunde Kirke kl. 10.00. Efter gudstjenesten mødes vi i Sognehuset, hvor der vil være mulighed for at nyde en kop kaffe og boller. Her vil jeg kort informere om konfirmandundervisningen samt konfirmationsdatoerne for 2018.

Jeg ser frem til at møde kommende konfirmander samt deres forældre.

Sognepræst Victor Greve

..............................................................................................................................

Jørlunde kirkes børnekor Øver onsdage kl. 17.00-17.45 i musiklokalet på Maglehøjskolen. Vi synger salmer og sange, danser og laver rytmelege. Koret synger til familiegudstjenester ca. 6 gange på. år. Derudover medvirker de ved fastelavn, Luciadag og Anden pinsedag.

Vi ønsker os flere sangglade børn der vil være med!

Det er gratis at gå til kor.

Ring til Ellen, tlf. 20 26 56 75 for tilmelding og mere information.

..............................................................................................................................

Babysalmesang

Babysalmesang foregår onsdage i Sognehuset fra kl.

11.00-11.45. Vi mødes 10 gange. Der er et forløb i gang nu, og der vil også blive startet et nyt forløb efter påske.

Babysalmesang er musikalsk og fysisk stimulering af din baby, hvor forbindelsen mellem jer bliver styrket gennem musik og fælles oplevelser.

Det er gratis at deltage. For tilmelding, kontakt Ellen, tlf. 20 26 56 75.

onsdage kl.11-11.45

Jørlunde kirke . Juni . Juli . August 2017 I 9

Et par ord fra Jørlunde sogns nye graver Jeg hedder Denis Uth Hansen og er bosat i Fredensborg. Oprindeligt er jeg uddannet teknisk assistent indenfor byggefaget.

Derefter var jeg i mange år holdleder i komponentafdelingen på møbelfabrikken Sis International i Helsinge. Men det var planter og botanik der var min store interesse og jeg er nu uddannet graver og kirketjener. Jeg har været graver på Annisse kirkegård i 13 år og

har været ved Gl. Holte Kirke i 3 år som kirketjener. Udendørslivet og friluftslivet har altid været mit et og alt. Derfor er det naturligt at arbejde på en kirkegård.

Nu glæder jeg mig rigtigt meget til at komme ud igen og mærke vejret og hilse på alle de mange der kommer på kirkegården og jeg vil gøre mit ypperligste for at Jørlunde Kirke fortsætter den stolte tradition den har.

Denis Uth Hansen

..............................................................................................................................

Løvehjerter Blå mandag Så er den gal igen-igen. Nu vil skolelederen på Espergærde skole forbyde eleverne at holde fri og nyde den blå mandag, som afslutning på konfirmationen. Skolelederen udtaler til pressen: ”Det er et fint socialt arrangement, men det har bare ikke noget med skolen at gøre. Der er ingen faglig eller pædagogisk beslutning for, at vi som skole skal være indblandet i en meget personlig sag, nemlig den enkelte unges konfirmation”.

10 I Jørlunde kirke . Juni . Juli . August 2017

Men hvad betyder blå mandag og hvorfor holder vi blå mandag? Ja, først og fremmest er blå mandag ikke en lovgiven fridag. Alligevel vælger de fleste skoler at give deres elever fri, så de kan holde traditionen om blå mandag i hævd, men altså ikke skolen i Espergærde Der er flere forklaringer på blå mandag. Den kirkelige går på, at navnet har rødder i middelalderen og i den katolske kirkes praksis med at

lægge et blåt klæde på alteret fastelavnsmandag for at markere, at nu startede fasten. Blå mandag markere, at nu starter noget nyt, således også voksenlivet, som ifølge traditionen tager sin begyndelse ved konfirmationen. Den mere sandsynlige version til hvorfor det hedder blå mandag er, at i Tyskland var der i gamle dage en praksis med, at farversvende kunne tage en mandag fri, når de brugte søndagen til at farve arbejds-

tøjet blåt og vaske det, hvilket indebar, at hele mandag gik med at tørre tøjet, Blauer Montag.

Løverne i Jørlunde kirke har selvfølgelig også hørt loppen gø og undrer sig over, at der fra skolens side ikke ønskes, at blå mandag skal være en fridag for eleverne.

Højre løve: ”Kære broder løvehjerte, det har du så sandelig ret i!”.

kekirkens ordning”.

Venstre løve: ”Det er dog en vederstyggelighed”.

Venstre løve: ”Jamen, hvad er problemet?”

Højre løve: ”Så sandt, så sandt, min kære broder løvehjerte. Det er en vederstyggelighed og mangel på ånd!”.

Højre løve: ”Ja, - det er et godt spørgsmål”.

Højre løve: ”Hvis jeg blot vidste det, kære broder løvehjerte. Jeg tror, at der desværre er mange kulturradikale mennesker, som endnu ikke har opdaget, at korset pryder vores Dannebrog, at Kristus pryder vores danske pas, at samtlige helligedage skyldes vores kristne tradition og at Danmark er et kristent land”.

Venstre løve: ”Har man ikke altid fejret blå mandag efter konfirmationen?”

Venstre løve: ”Ja, hvor har du dog ret, min kære broder løvehjerte!”

Højre løve: ”Tja, - allerede i 1700-tallet startede de unge fra det københavnske borgerskab at mødes i Kongens Have, hvor de viste deres gaver frem for hinanden.

Dengang var gaverne ikke så store, men til gengæld var de meget betydningsfulde, da det var første gang, de nye konfirmander ejede voksenting for dem selv”.

Højre løve: ”Nu du siger det!”

Venstre løve: ”Kære broder løvehjerte, hvorfor nu al den hurlumhej?”

Venstre løve: ”Så traditionen er forholdsvis gammel?”.

Venstre løve: ”Tror du ikke, at de er klar over, at de smider barnet ud med badevandet?”

Højre løve: ”Jo, - men det er måske meningen med galskaben. At der er en underliggende kritik og ikke mindst et ønske om, at adskille stat og kirke. Og dette er én måde, at rokke ved fol-

Venstre løve: ”Ja, mangel på ånd! Ja, det er ligefrem åndssvagt at afskaffe blå mandag!”

Højre løve: ”Nu forholder det sig sådan, at på tysk anvendes blå mandag som betegnelse for en pjækkedag, og hvis de kære konfirmander ikke må holde fri, må de jo pjække på dagen og nyde deres ungdom sammen med deres venner i festligt lag og holde traditionen i hævd, for blå mandag er kommet for at blive, i al dens åndfuldhed”.

Venstre og Højre løve brøler i kor: ”Blå mandag, blå mandag, blååååå maaaandaaaag, så det kan høres, selv i Espergærde, hvor det selvfede fedt har sat sig på hjerne, hjerte og ører”.

Victor Greve

Jørlunde kirke . Juni . Juli . August 2017 I 11

Gudstjenester i Jørlunde kirke Gudstjenester i juni 04. juni: Pinsedag 05. juni: Anden pinsedag

11. juni: Trinitatis søndag 18. juni: 1.s.e.trinitatis 25. juni: 2.s.e.trinitatis

kl. 10.00 Victor Greve kl. 10.30 Fællesgudstjeneste i Svingeforyngelsen i Slagslunde skov kl. 10.00 Kirsten Diemer kl. 10.00 Victor Greve (konfirmandindskrivning) kl. 10.00 Victor Greve (sidste gudstj. inden udsendelse)

Gudstjenester i juli 02. juli: 3.s.e.trinitatis 09. juli: 4.s.e.trinitatis 16. juli: 5.s.e.trinitais 23. juli: 6.s.e.trinitatis 30. juli: 7.s.e.trinitatis

kl. 10.00 Kirsten Diemer kl. 10.00 Kirsten Diemer kl. 10.00 NN kl. 10.00 NN kl. 10.00 NN

Gudstjenester i august 06. august: 8.s.e.trinitatis 13. august: 9.s.e.trinitatis 20. august: 10.s.e.trinitatis 27. august: 11.s.e.trinitatis

kl. 10.00 NN kl. 10.00 NN kl. 10.00 NN kl. 10.00 NN

Besøg af præsten: Ønsker du besøg af præsten, er du mere end velkommen til at kontakte mig på telefon: 4733 4011 eller på mail: vim@km.dk Kirkebil: Kirkebilen kan bestilles til at køre til og fra alle gudstjenester.

Man bestiller selv taxa på tlf.: 4848 4848. Oplys konto: 6424.

Kørslen betales af kirkekassen.

Kirkekaffe: Efter hver gudstjeneste er der kirkekaffe. Det er en god stund og en rolig lejlighed til at få talt sammen som menighed.