SIONSKIRKE SIONSKIRKE Dåb og folkekirke
118. ÅRG. NR. 2 APRIL - AUG 2016
PINSEMORGENMAD Søndag den 15. maj kl. 9.00 En god fødselsdag begynder med et godt morgenbord. Derfor fejrer vi kirkens fødselsdag og pinse med dejlig morgenmad i kirkens ovensal. Kl. 10.00 fortsætter vi med højmessen, der blandt andet vil gøre os klogere på, hvorfor pinsen er kirkens fødselsdag. Alle er velkomne!
Af sognepræst Mette Kathrine Grosbøll
OPSTANDELSE OG HÅB Da den første dansker nogensinde skulle sendes ud i rummet sidste år, og det meste af Danmark var gået i kollektivt koma over det, blev han interviewet til nyhederne på DR. Her forklarede han sin nysgerrighed efter at se, hvad der var derude med, at han jo var naturvidenskabsmand. Han kunne derfor ikke, ligesom de religiøse (læs: kristne og altså ikke naturvidenskabelige overhovedet!), nøjes med at betragte livet som noget, der skulle overstås, inden man kunne komme til det evige liv. Det må nok siges at være en noget simplificeret for ikke at sige total misforstået udredning af den kristne tro og det kristne håb. Her op til påske må det være på sin plads at korrigere nationalhelten – og alle, der lider af samme vildfarelse. Kristne mennesker mangler ikke nysgerrighed i forhold til den verden, de lever i, fordi de er rettede mod det evige liv ved opstandelsen fra de døde (bemærk: ikke genopstandelsen). Løftet om opstandelse og evigt liv devaluerer ikke dette liv, men er netop en tilsigelse til mennesker midt i tilværelsen. Ved dåb og begravelser lyder ordene fra 1. Petersbrev: ”Lovet være Gud vor Herre Jesu Kristi Far, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til det levende håb ved Jesu Kristi opstan2
delse fra de døde”. Når det ikke kun siges til begravelser, men også til dåb, handler det om at give det menneske, der nu skal ud i livet, frimodighed til rent faktisk at leve fuldt ud, uden frygt for døden og også uden den håbløshed, mistro og frygt for at leve, der kan kvæle alt liv, uanset at vi stadig trækker vejret. Gud kom til verden i et lille barn juleaften for at leve som menneske blandt mennesker på menneskevilkår. Det er da om noget en understregning af, hvor betydningsfuldt vores liv på jorden med hinanden er. I påsken fejrer vi at på trods af, at menneskene bedre kunne lide de historier, de selv havde fundet på om Gud, end dem han selv fortalte dem, og var klar til at slå ihjel for den, så fik vi ikke vores vilje. Han var klar til at dø den værste død, for at vi kunne fatte, at det han havde fortalt var sandt, at det han havde gjort var sandt. Det var alt sammen til os og for vores skyld, for at vi kunne forstå, hvordan livet vokser og bliver stadig større og smukke re, når vi lever det med hinanden i hans ånd – den Ånd, han sendte os Pinsedag. At det var sandheden om Gud og vores liv, der fandt sted i Jesus illustreres bedst i beretningen om, at graven var tom. At den død vi havde påført Gud ikke kunne få bugt med ham og sandheden om vores liv. Fortsættes s. 2
ANDREAS KAMM Foredrag torsdag den 12. maj kl. 19.30 Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, Andreas Kamm, fortæller om den Foredrag d. ???? kl. 19.30 aktuelle flygtningekrise. Se s. 5 Se s. 2
ANDREAS KAMM
ROCKGUDSTJENESTE D. 26.3. kl. 20.00 vil vores husorkester Pianist Dahl Laursen igen give etLinda brag af en rockgudstjeneste! Koncert søndag den 24. april kl. 16.00 med Kammerorkester Øresund. Se s. 2
Fortsat fra forsiden At Gud med korsets vertikale planke havde forbundet sig med mennesker, himmel med jord, og med den horisontale planke i korset forbandt os mennesker med hinanden. Lige dér i midten hænger Kristus.
Opstandelse sker hver gang vi sætter livet med hinanden over os selv. Når vi tilgiver hinanden i stedet for at bære nag. Når vi får eller giver en chance til og skaber rum for nye begyndelser. Når vi med det levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde tør kaste os frimodigt ud i livet med de farer og faldgruber der truer, fordi vi som en ukuelig påskeblomst tør tro på muligheden endnu en vår selvom jorden (som menneskehjerterne, nogle gange) er kold og hård. Glædelig opstandelse. Både i påsken og hver dag.
Dåb og folkekirke
Opstandelse er altså ikke kun noget, der engang skal ske, efter vi er døde. Opstandelse sker hver gang, hans sandhed vinder over de små stik af død, vi jævnligt påfører os selv og hinanden.
Fristedet fejrede 30 års fødselsdag Tusind tak for en rigtig flot fødselsdagsfest! Tak til alle frivillige i Fristedet for en flot og festlig markering af værestedets 30 års fødselsdag. Også tak til alle, der lagde vejen forbi Odensegade 6 og bidrog til at gøre denne dag til noget helt særligt. Fristedet holder nu kortvarigt lukket, men genåbner til august. Åbningstiderne vil fortsat være alle søndage 11.30 -15.00, undtagen den 1. søndag i hver måned. Fristedet søger stadig flere frivillige, så har du lyst til at deltage i dette givende arbejde med fx indkøb, servering eller samvær, så ring gerne til formanden Niels Jørn Kure via Sions Kirke på tlf. 39292506. Du er også velkommen til at kontakte kirke- og kulturmedarbejder Nina Bock Rasmussen for mere info på tlf. 39129031
KONCERT MED UNGARSK OG RUSSISK MUSIK Kammerorkester Øresund med pianist Linda Dahl Laursen
Søndag den 24. april kl. 16.00 har du mulighed for at høre ungarsk og russisk musik af Leo Weiner, Franz Liszt og Peter Tjajkovskij i Sions Kirke Leo Weiner var ungarer og ligesom sine
2
kolleger Béla Bartók og Zoltán Kodály meget interesseret i ungarsk folkemusik. Det høres tydeligt i hans ”Divertimento”, som indleder eftermiddagens program. Klavervirtuosen Franz Liszt var også fra Ungarn, og i hans værk ”Malédiction” for klaver og strygeorkester kan du høre den unge pianist Linda Dahl Laursen som solist. Afslutningsvis spilles Peter Tjajkovskijs ”Souvenir de Florence”, som han blev inspireret til under et ophold i Firenze, hvor han arbejdede på operaen ”Spar Dame”. Musikken klinger dog tydeligt russisk og slavisk. Kammerorkester Øresund, som for nyligt fejrede sit 10 års jubilæum, er et ”sundoverskridende” musikprojekt. Orkestret består af ca. 30 danske og sven-
ske musikere, såvel professionelle udøvere som avancerede fritidsmusikere, og de giver koncerter i hele Øresundsregionen. Desuden har orkestret gæstespillet i Tyskland. Dirigent for orkestret er Lennart Fredriksson, der tillige er komponist og violinist. Pianisten Linda Dahl Laursen debuterede fra Det kgl. danske Musikkonservatorium i København i 2013. Hun har vundet mange konkurrencer og modtaget adskillige udmærkelser for sit spil. Linda er en aktiv pianist og har optrådt som solist med bl.a. Malmø Symfoniorkester. Hun har turneret i USA og Sverige, bl.a. også med sin klavertrio ”Trio Copenhagen”. Gratis adgang
VOX HUMANA SYNGER SHAKESPEARE
Onsdag den 25. maj kl. 19.30 Et af Nordsjællands bedste kammerkor lægger vejen forbi Sions Kirke. Her vil de fremføre sange med tekster af William Shakespeare. Både musik af ældre dato, men også helt nyskrevet musik, komponeret netop til denne lejlighed. Koret akkompagneres af den internationalt anerkendte svenske kontrabassist Anders Jormin og dirigeres af Jakob Høgsbro. Kammerkoret Vox Humana består af
Loussine Azizian og Berit Johansen Tange
35 dygtige amatørsangere. Koret arbejder hovedsageligt med kompositioner i den klassiske tradition af både ældre og moderne komponister og er endvidere kendt for eksperimenterende sammensætninger. Koret blev stiftet i 1994 og har siden 2008 været ledet af Jakob Høgsbro. Jakob Høgsbro er dirigent, saxofonist og komponist. Han er uddannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og har desuden haft omfattende studier i New York. Jakob Høgsbro har
Koncert med den armenskfødte violinist Loussine Azizian og pianisten Berit Johansen Tange, som vil opføre Johan Svendsens ”Romance for violin og klaver”, samt værker af Beethoven og Brahms.
udgivet flere CD’er og børnekorssuiter, og han stod også bag koncerten Jazz’n’Pastoral Poetry, der var i Sions Kirke i 2013. Anders Jormin er en af verdens mest efterspurgte bassister. Han er professor ved Musikhøjskolen i Göteborg og har flere gange været udnævnt til årets komponist i Sverige. Anders Jormin er en fantastisk akkompagnatør og improvisator, som får det optimale frem i sine medmusikere. Gratis adgang
ROCK-
GUDSTJENESTE Torsdag den 26. maj. kl. 19.30
Louissine Azizian debuterede fra solistklassen på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i 2013 og har vundet flere konkurrencer i både Danmark og udlandet. Hun er meget aktiv som både solist og kammermusiker. Loussine Azizian har for nylig indspillet sin debut CD Obsession sammen med Berit Johansen Tange.
Koncert
for violin og piano Onsdag den 8. juni kl. 19.30 2
Berit Johansen Tange er pianist med stor spændvidde, og hun er en erfaren og efterspurgt akkompagnatør og kammermusiker. Gratis adgang
Husk vores halvårlige rockgudstjeneste: Her vil vores ”husorkester” og sognepræst Anne Kathrine Giversen lade Bibelens ord og kendte rocknumre smelte sammen 3
BØRN & UNGE
JUNIORKONFIRMAND 2016
BABYSALMESANG Vi tilbyder babysalmesangshold for 0-1 årige i kirken både før og efter sommerferien. Det foregår onsdage kl. 11.00 med skuespiller og sanger Lars Oluf Larsen og kirkens præster. Vi mødes og synger nogle sange, som er specielt velegnede til børnenes alder såsom små sanglege, der indeholder både bevægelse, farver og små kærtegn, men som lægger vægten på det musikalske samvær mellem børn og forældre. Vi skal selvfølgelig også synge salmer, hvoraf nogle er specielt udvalgt til børn og andre er almindelige salmer fra salmebogen. Når vi har sunget, vil der være kaffe og brød i kirkens ovensal. Forårets hold begynder den 27. april. Efter sommerferien begynder vi igen den 17. august. Det koster 200 kr. for 8 gange. Tilmelding hos mkgb@km.dk efter først til mølle princippet.
Vi anbefaler Gennem de senere år er der udkommet en del børnebøger, der behandler yderst alvorlige emner, og Tryllekunstneren fra Auschwitz er et nyt eksempel på denne tendens. Bogen er en autentisk fortælling om en af de overlevende, Werner Reich, der kun er en stor dreng, da han ankommer til koncentrationslejren Auschwitz. Historien er fortalt, så den passer til børn i alderen 7-12, og selv om det er en grusom fortælling - der måske bedst egner sig til læsning sammen med en voksen - er det midt i alt det forfærdelige også en fortælling, hvis kerne er håb. Tryllekunstneren fra Auschwitz. Tekst: Kathy Kacer. Illustrationer: Gillian Newland. 200 kr. Forlaget Alfa 2015.
Går du i 3. klasse, og har du lyst til at lære kirken bedre at kende, lege og høre bibelhistorier, så tilbyder vi gratis juniorkonfirmand-undervisning. Vi begynder sidste mandag i august kl. 13.40-15.15 og fortsætter hver mandag indtil den efterfølgende påske. Børn fra Strandvejsskolen hentes og følges til deres SFO efter undervisning. Spørgsmål og tilmelding hos kirke- og kulturmedarbejder Nina Bock Rasmussen: nbr@km.dk eller tlf. 39129031
ULVETIMEN Rytmik for børn mellem 1-4 år og deres forældre. Vi begynder sidste mandag i august og kører frem til og med november, sidste mandag i hver måned. Kom med jeres børn og syng og leg i en lille time. Som sædvanligt varetages musikken af Lars Oluf Larsen, og forløbet vil ligne det fra babysalmesang. Der vil være nogle af de gamle sange, som børnene måske kan genkende, hvis de har gået til babysalmesang her i kirken, og så skal vi lære nogle nye, som er tilpasset den alder, børnene nu er kommet i. Et par salmer vil der også blive plads til. Det koster 25 kr. pr. gang og tilmelding er ikke nødvendig, men spørgsmål kan rettes til mkgb@km.dk. Her kan man også skrive til på mailingliste, hvis man gerne vil have sendt en reminder. Vi begynder mandag d. 29. august kl. 16.30. De følgende gange er 26.9., 31.10. og 28.11. Vel mødt!
børnegudstjenester Altid den 1. onsdag i hver måned. Børnehavegudstjeneste: kl. 10.00 Spaghettigudstjeneste: kl. 17.30
4
Emma og Klara læser deres prædiken højt ved den udendørs gudstjeneste
KONFIRMANDLEJR 2016 Igen i år har to af Sions Kirkes konfirmand -hold været på tre-dags lejr i det naturskønne Raadvad, hvor der blev undervist, hygget - og løbet natteløb. Konfirmanderne holdt også deres egen udendørs gudstjeneste, hvilket trods vinterkulde og gråvejr blev en fin og lærerig oplevelse. Tak for en dejlig lejr!
domkirker. Vibeke Lindhardt sætter gennem kåbernes historie de sidste 30 års kirkelige tekstilkunst i perspektiv. Vibeke Lindhardt er cand. pæd. og tekstilkunstner og har både arbejdet som tekstilkunstner, underviser og foredragsholder. I 2013 udgav hun på Bibelselskabets forlag bogen: Se min kåbe – de danske bispekåber som pragt, dragt og magt
KALENDER MARTS Skærtorsdagsmiddag Torsdag den 24. marts kl. 17.00 Traditionen tro holder vi fælles middag skærtorsdag. Vi begynder med gudstjeneste og går derefter op i kirkens ovensal, hvor vi sammen spiser lammesteg med tilbehør og dessert. Pris 100 kr. Tilmelding senest mandag den 21. marts kl. 13 på kirkens kontor eller på tlf. 39290625. Alle er velkomne!
APRIL Musikhistorisk Museum Rosenørns Allé 22 Udflugt med rundvisning Onsdag den 13. april kl. 14.00 Menighedsplejen arrangerer rundvisning på Musikhistorisk Museum, hvor vi på en halvanden times tur rundt bliver præsenteret for museets enestående samling af musikinstrumenter. I udstillingen følger vi to spor: Det danske spor, som præsenterer to bronzelurer og fortsætter med spillemandsmusikken, stadsmusikanter, Guldalderens danske komponister etc. Og det europæiske spor, som tilbyder en kronologisk gennemgang af musikkens mange stilarter inden begge sporene mødes i globaliseringen i det 20. århundrede. Et særligt afsnit er Pragtrummet, hvor rariteter fra flere århundreder kan opleves. I Klangrummet får de besøgende desuden selv lejlighed til at afprøve en række instrumenter. Pris for rundvisningen er 50,- kr.
MAJ Himmelske Dage 5.-8. maj Kunne du tænke dig at ligge i en himmelseng i det indre København, at komme til en gudstjeneste med nyskrevne tekster og nykomponeret musik, at tage dit barn eller barnebarn med til babysalmesang eller høre en nonne fortælle om klosterlivet? Så kom til Himmelske Dage i København i Kristi Himmelfarts ferien fra den 5. til den 8. maj. Ambitionen er at udforske og debattere, hvilken rolle tro, kirke, kristendom og religion spiller og vil spille i fremtidens samfunds- og kulturliv. Festivalen er et overflødighedshorn af aktiviteter, der alle foregår i Indre By. Nytorv er centrum for de store fællesarrangementer og koncerter med både kendte og nye navne. Men der vil samtidig være masser af arrangementer at på opdagelse i, både i byens kirker, forsamlingslokaler og kulturinstitutioner. Ligeledes vil organisationer, kirker og mange andre byde på debat, samtalesaloner, events, workshops og musik i telte rundt omkring på byens pladser. Læs mere på www.facebook.dk/himmelskedage og se programmet på www.himmelskedage.dk
Andreas Kamm Om flygtningekrisen Foredrag torsdag den 12. maj kl. 19.30 I forbindelse med den store flygtningekrise, som præger Europa i denne tid, har vi i Sions Kirke inviteret generalsekretær ved Dansk Flygtningehjælp, Andreas Kamm. Han vil fortælle om flygtningesituationen oplevet på tæt hold og tale om hvilke problemstillinger, der gør sig gældende og hvad, der kan gøres. Kom til en oplysende og interessant aften om en situation, der berører os alle.
De danske bispekåber Pragt, dragt og magt Foredrag ved Vibeke Lindhardt Onsdag den 11. maj kl. 14.00 Menighedsplejen inviterer til foredrag om de danske bispekåber: I 150 år var bispekåber ens udseende dragter, men så skabte kunstneren Bodil Kaalund i 1980 en ny bispekåbe til Grønland, og snart fulgte Hendes Majestæt Dronningens kåber. I løbet af de næste 26 år blev kåberne udskiftet med unikakåber med lokal forankring udført af en række dygtige billedkunstnere og kunsthåndværkere. Vibeke Lindhardt fortæller også om at tage del i skabelsen af bispekåben til Roskilde Domkirke og om samarbejdet med Hendes Majestæt Dronningen. De 14 nye bispekåber bliver præsenteret som både pragttekstiler og rituelle dragter, som kunsthåndværk og brugsgenstande. Samtidig vil tilhørerne komme med på en rejse rundt til alle landets stifter – og
JUNI Aftentur til Slangerup kirke Onsdag den 15. juni I forlængelse af Erik A. Nielsens foredrag om Thomas Kingo i marts arrangerer Sions Kirkens menighedsråd en aftentur til Slangerup Kirke, hvor salmedigteren var præst fra 1668-1677. Den nuværende Slangerup Kirke stod færdig i 1588, men en kirke på stedet er nævnt allerede i 1103. Vi kører med bus til Nordsjælland og vil undervejs holde aftenkaffepause. Se nærmere info om tidspunkt på kirkens hjemmeside og i udhængsskabene. Hans Ossowicki, menighedsrådsformand
Gratis adgang til alle foredrag Traktement 20 kr.
5
AKTIVITETER TORSDAGSKLUB Torsdagsklubben mødes hver torsdag i kirkens ovensal fra kl. 12-14. Der er elevator. Klubben er for folk, der gerne vil mødes til hyggeligt samvær uden den store dagsorden. Vi mødes til grin og samtale med vores medbragte madpakker. Der er altid kaffe og te samt lidt sødt til kaffen, som man lægger en tier for pr. gang. Alle er velkomne. For spørgsmål kontakt Tóra Sandberg på 39297423
MORGENSANG Hver tirsdag kl. 10 mødes vi til morgensang, hvor vi synger to salmer og beder fadervor. Bagefter hygger vi os over en kop kaffe eller te, inden vi atter drager ud i dagen. Vel mødt!
LITTERATURKREDS Forår 2016 Vi fortsætter læsningen af Rushy Rashid, som flyttede fra Pakistan til Danmark, og læser om de mange udfordringer, der fulgte med. Torsdag d. 31. marts kl. 19.00: Bag sløret af Rushy Rashid Mandag d. 25. april kl. 19.00: Du lovede, vi skulle hjem af Rushy Rashid Mandag d. 30. maj kl. 19.00: Istanbul: erindringer om byen af Orhan Pamuk
SOGNEINDSAMLING
Igen her i 2016 var Sions Kirke aktivt deltagende i Folkekirkens Nødhjælps store årlige landsindsamling, der kulminerede den 13. marts med sogneindsamling fra dør til dør i alle de tilmeldte sogne. I år var fokus på den tredje verdens kvinder, der blandt verdens svageste rangerer som de svageste. Kvinder er oftere udsat for vold og voldtægt, kvinder har mindre 2 6
Pamuks bog er en vidunderlig blanding af erindring og slægtshistorie, der væves sammen til et kulturhistorisk og psykologisk portræt af en by og af kunstneren som ungt menneske. Har du lyst til at deltage i litteraturkredsen, så kom og vær med til nogle spændende aftener med en god snak om de emner, som bøgerne bringer op. I løbet af aftenen er der kaffe/te med boller eller brød til. Alle er velkomne. Tóra Sandberg og Inga HolsegårdRasmussen
LANGFREDAG – en mørk helligdag. Den 25. marts I enkelte kirker fejres Langfredag, dagen hvor Jesus udleveres og henrettes, som en almindelig gudstjeneste. De fleste kirker har dog deres egen langfredagsliturgi, med eller uden nadver, med eller uden prædiken. I Sions kirke foregår det på den måde, at vi skiftevis hører stykker af lidelseshistorien fra tilfangetagelsen i Getsemane Have til Jesus’ død på korset og synger de tilhørende vers fra Kingos store passionssalmer. Der prædikes, men holdes ikke altergang. Gudstjenesten er lidt kortere end en normal højmesse. Mette Kathrine Grosbøll
VALG TIL MENIGHEDSRÅDET Kort orientering om det kommende menighedsrådsvalg: Der holdes afstemningsvalg den 8 november 2016. I vores næste kirkeblad vil der komme en orientering om datoer og om selve valget, samt en dato for, hvornår menigadgang til uddannelse, og kvinder oplever i overvældende grad, at deres rettigheder knægtes. Pengene fra årets indsamling går til projekter, der skal hjælpe kvinderne i skole og til større viden om deres ret – samt mod til at stå på den, til gavn for alle i samfundet. Hvert år inden indsamlingen får en del af Sions Kirkes konfirmander besøg fra Folkekirkens Nødhjælps Karavane. Den består af en gruppe af unge volontører, der dels fortæller om Folkekirkens Nødhjælps arbejde i verden, og dels fortæller om de ophold, de har været på ude i tredjeverdenslandene. Her har de typisk boet hos en familie i nogle måneder og bevidnet og taget del i helt andre leveforhold, end vi kender til, og helt andre problemer, end dem, vi tumler med.
Motiv med pinseliljer fra prædikestolen i Sions Kirke hedsrådet indkalder til afholdelse af et opstillingsmøde. Der vil også blive orienteret om valget på vores hjemmeside og i lokalavisen. På valgbestyrelsens vegne: Arvin Storgaard
GAVER TIL
MENIGHEDSPLEJEN Igennem mange år har familier og enlige løbende kunnet søge om hjælp hos Sions Sogns Menighedspleje, som takket være donationer fra generøse mennesker i vores bydel har udleveret fx julepakker eller mindre pengebeløb mv. Det vil vi selvfølgelig fortsat gerne være i stand til at gøre. Derfor beder vi om støtte fra alle, der har lidt at undvære. Vi samler ind i kirken, men man kan også sætte direkte ind på Menighedsplejens Konto: Reg.nr.:2191 konto-nr.:6873822072. Vi takker hjerteligt for ethvert bidrag.
Derudover bliver konfirmanderne inddraget i nogle forskellige lege og dilemmaspil, der giver et godt indblik i, hvilke meget komplicerede valg, nogle mennesker står i, når der er flere munde i en familie, end man kan mætte, eller hvis ens forældre er døde i krig eller af AIDS. Man får efter sådan en dag et meget klart blik for, hvad ordet luksusproblemer kan dække over. Desuden er det meget befordrende for lysten til at hjælpe med at samle ind, hvor konfirmanderne i øvrigt altid går mindst to og to sammen. Hvor meget det lykkedes Sions Kirke at samle ind i år, kan ses på vores hjemmeside. Mette Kathrine Grosbøll
KIRKELIGE HANDLINGER HUSK: Betjening i kirken er gratis for ethvert medlem af folkekirken. FØDSELSANMELDELSE: Fødsel registreres på baggrund af en anmeldelse, som jordemoderen sender direkte til kirkekontoret. Forældre anmelder selv fødslen til kirkekontoret, hvis en jordemoder ikke har medvirket ved fødslen. Hvis forældrene ikke er gift, og de ønsker at være fælles om omsorgen og ansvaret for barnet, indgives en omsorgs- og ansvarserklæring senest 14 dage efter barnets fødsel. Denne giver fælles forældremyndighed. Erklæringen indgives digitalt på www.borger.dk DÅB/NAVNGIVNING: Et barn skal have et navn senest seks måneder efter fødslen, enten ved dåb eller navngivning. Ved dåb henvender man sig til præsten eller kirkekontoret. Skal barnet ikke døbes, eller ønsker man at navngive sit barn, før dåben finder sted, skal forældrene navngive deres barn via www.borger.dk VIELSE: Man henvender sig til en af præsterne for at aftale dato og tidspunkt for vielsen og for en samtale. Forud for vielsen skal parret have udstedt en prøvelsesattest i bopælskommunen. Prøvelsesattesten samt navn og adresse på parrets to vidner afleveres på kirkekontoret. Prøvelsesattesten må højest være 4 måneder gammel den dag, hvor vielsen finder sted. BEGRAVELSE/BISÆTTELSE I KIRKEN ELLER FRA KAPEL: Man henvender sig til afdødes sognepræst og aftaler tidspunkt for begravelse/bisættelse og for en personlig samtale. Derefter henvender man sig til en bedemand, der vil være behjælpelig med alt det praktiske, som vi ikke har mulighed for at klare. Vi vil gerne anbefale, at man i alle tilfælde gør brug af vores smukke kirkerum. HJEMMEALTERGANG: Er man forhindret i at komme til gudstjenesterne i kirken pga. alder, svagelighed, sygdom eller lign., er man velkommen til at kontakte en af præsterne og aftale en hjemmealtergang; vi kommer meget gerne. Ligeledes hører vi meget gerne om syge og ensomme, som trænger til besøg. ALTERGANG OG ALTERVIN: Der er mulighed for et alkoholfrit alternativ til altervin ved nadveren. Ønskes saft, skal man blot pege på den lille kalk. KONFIRMATION 2016: Bededag, fre. d. 22. april, lør. d. 23. april og lør. d. 30. april kl. 10.00, v. Anne K. Giversen. Kristi himmelfartsdag, d. 5. maj kl. 10.00 og 12.00 v. Mette K. Grosbøll. KONFIRMATION OG KONFIRMANDUNDERVISNING 2017: Bededag, d. 12. maj kl. 10.00: Konfirmation v. Mette K. Grosbøll. Undervisningen starter til september på torsdage fra 15.00-16.40.Tilmelding og spørgsmål rettes til Mette K. Grosbøll på mkgb@km.dk eller tlf.: 61 14 29 04. Kristi himmelfartsdag, d. 25. maj kl. 10.00 og lørdag d. 27. maj kl. 10.00 : Konfirmation v. Anne Kathrine Giversen.
SIONS KIRKE Østerbrogade 192, 2100 Ø, tlf. 39 29 25 06 E-mail: sions.sogn@km.dk Hjemmeside: www.sionskirke.dk - Facebook: Sions Kirke Sognepræst (kbf.) Mette Kathrine Grosbøll Soldalen 19, 2100 København Ø Telefon i hjemmet: 39 20 59 07. Mobil: 61 14 29 04 E-mail: mkgb@km.dk Sognepræst Anne Kathrine Giversen (fra 1.01.2016) Svanevænget 5, 2100 København Ø Telefon i hjemmet: 39 29 54 74. Mobil: 20 30 54 74 E-mail: akbg@km.dk Træffetider: Præsterne træffes på deres mobiltelefoner Fredag er fridag Kordegn Dorthe Spang Tlf. 39 29 25 06, E-mail: ds@km.dk Kirkekontoret er åbent: mandag, onsdag og torsdag kl. 9-13, tirsdag kl. 10-13 Lukket fredag og lørdag Kirketjener Tlf. 24 48 25 06. Træffes i kirken kl. 9-10. Fredag fridag Kirke- og kulturmedarbejder Nina Bock Rasmussen Tlf. 39 12 90 31. Mobil: 30 66 80 99. E-mail: nbr@km.dk Organist Lis-Vibeke Wallin Drejøgade 26 F 3, 2100 Ø. Tlf. 40179208. Fredag fridag Menighedsrådsformand Hans Ossowicki Tlf. 22 84 50 13, E-mail: hans@vmn.dk Post stiles til kirkekontoret Kirkeværge Mogens Bjørn Tlf. 39 20 23 51 Kasserer Knud Henrik Palsbro Tlf. 26 13 39 46 Menighedsplejen: konto 2191-6873-822-072 Formand: sognepræst Mette Kathrine Grosbøll Kommende offentlige menighedsrådsmøder: Den 30. marts, 18. maj, 22. juni og 17. august Alle møder begynder kl. 19.00 i kirkens ovensal Kirkebil: Hver søndag og helligdag kan man blive hentet gratis med taxa til gudstjenesten, hvis man er ældre el. gangbesværet og bosiddende i Sions Sogn / sognebåndsløser. Bestilling på kirkens tlf. 39 29 25 06 senest torsdag el. dagen før en helligdag. Tilbuddet om kirkebil gælder også til kirkens arrangementer. Kirkeblad: Sions Sogns kirkeblad udgives af menighedsrådet. Næste nummer udkommer i uge 33, 2016. Deadline er d. 25.07.16. Redigering og layout: Nina Bock Rasmussen.
7
GUDSTJENESTER i SIONS KIRKE MARTS - AUGUST 2016
MARTS Søndag d. 20.3. kl. 10 Palmesøndag Mette Kathrine Grosbøll Torsdag d. 24.3. kl. 17 Skærtorsdag Anne Kathrine Giversen Fællesspisning bagefter Fredag d. 25.3. kl. 10 Langfredag Mette Katrine Grosbøll Søndag d. 27.3 kl. 10 Påskedag Anne Kathrine Giversen Mandag d. 28.3. kl. 10 2. påskedag Mette Katrine Grosbøll
APRIL Søndag d. 3.4. kl. 10 1. søndag efter påske Mette Kathrine Grosbøll Onsdag d. 6.4. kl. 10 Børnehavegudstjeneste Mette Kathrine Grosbøll Kl. 17.30 Spaghettigudstjeneste Mette Kathrine Grosbøll
Søndag d. 10.4. kl. 10 2. søndag efter påske Anne Kathrine Giversen Søndag d. 17.4. kl. 10 3. søndag efter påske Mette Kathrine Grosbøll Fredag d. 22.4. kl. 10 Bededag Anne Kathrine Giversen Konfirmation Lørdag d. 23.4. kl. 10 Konfirmation Anne Kathrine Giversen Søndag d. 24.4. kl. 10 4. søndag efter påske Anne Kathrine Giversen
Lørdag d. 30.4. kl. 10 Anne Kathrine Giversen Konfirmation
Søndag d. 5.6. kl. 10 2. søndag efter trinitatis Mette Kathrine Grosbøll
MAJ
Søndag d. 12.6. kl. 10 3. søndag efter trinitatis Anne Kathrine Giversen
Søndag d. 1.5. kl. 10 5. søndag efter påske Anne Kathrine Giversen Onsdag d. 4.5. kl. 10 Børnehavegudstjeneste Anne Kathrine Giversen Kl. 17.30 Spaghettigudstjeneste Anne Kathrine Giversen Torsdag d. 5.5. kl. 10 og 12 Kristi himmelfartsdag Mette Kathrine Grosbøll Konfirmation Søndag d. 8.5. kl. 10 6. søndag efter påske Mette Kathrine Grosbøll Søndag d. 15.5. kl. 10 Pinsedag Mette Kathrine Grosbøll Mandag d. 16.5. kl. 10 2. pinsedag Mette Kathrine Grosbøll Søndag d. 22.5. kl. 10 Trinitatis Anne Kathrine Giversen Torsdag d. 26.5. kl. 19.30 Rockgudstjeneste Anne Kathrine Giversen Søndag d. 29.5. kl. 10 1. søndag efter trinitatis Anne Kathrine Giversen
JUNI Onsdag d. 8.6. kl. 10 Børnehavegudstjeneste Anne Kathrine Giversen Kl. 17.30 Spaghettigudstjeneste Anne Kathrine Giversen
Søndag d. 19.6. kl. 10 4. søndag efter trinitatis Mette Kathrine Grosbøll Søndag d. 26.6. kl. 10 5. søndag efter trinitatis Anne Kathrine Giversen
JULI Søndag d. 3.7. kl. 10 6. søndag efter trinitatis Anne Kathrine Giversen Søndag d. 10.7. kl. 10 7. søndag efter trinitatis Anne Kathrine Giversen Søndag d. 17.7. kl. 10 8. søndag efter trinitatis Anne-Mette Gravgaard Søndag d. 24.7. kl. 10 9. søndag efter trinitatis Mette Kathrine Grosbøll
Søndag d. 31.7. kl. 10 10. søndag efter trinitatis Mette Kathrine Grosbøll
AUGUST Onsdag d. 10.8. kl. 10 Børnehavegudstjeneste Mette Kathrine Grosbøll Kl. 17.30 Spaghettigudstjeneste Mette Kathrine Grosbøll Søndag d. 7.8. kl. 10 11. søndag efter trinitatis Mette Kathrine Grosbøll Søndag d. 14.8. kl. 10 12. søndag efter trinitatis Anne Kathrine Giversen